Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del EU-note E 11
Offentligt
Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøud-valget og Udvalget for Landdistrikter og ØerEU-konsulentenEU-note
Til:Dato:
Udvalgenes medlemmer8. november 2011
Kommissionen foreslår grøn reform af den fælles landbrugspolitik
SammenfatningKommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt en pakke med 7 for-ordningsforslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden2014-2020. Kommissionen lægger op til en mere grøn og klimavenliglandbrugspolitik samt en mere ligelig fordeling af landbrugsstøtten blandtde nye og de gamle EU-lande.Forhandlingerne om reformforslaget sker sideløbende med drøftelserneom de flerårige finansielle perspektiver for perioden 2014-2020.Såvel reformen af landbrugspolitikken som de finansielle rammer blivernogle af hovedtemaerne under det kommende danske EU-formandskab.
Som ventet har Kommissionen den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til re-formen af EU's fælles landbrugspolitik (CAP’en=Common Agricultural Policy) iperioden efter 2013. Landbrugspakken følger op på den brede offentlige hø-ring om en fremtidig reform, som Kommissionen lancerede i en meddelelsefra november 2010 (seEU-note E 21 af 25. november 2010),Reformpakken har tæt sammenhæng med de igangværende forhandlingerom forslaget til flerårige finansiel ramme, som udstikker de budgetmæssige
1/9
rammer for EU’s prioriteter for perioden 2014-2020 (seEU-note E 53 af 10.august 2011).Hvorfor vil Kommissionen reformere CAP’en?Den overordnede målsætning bag reformen er ifølge Kommissionen at under-støtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforandringer ogmiljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem EU-landene.I den forbindelse vil Kommissionen imødekomme de fremtidige udfordringerfor landbrug og landdistrikter ved at opfylde følgende mål:- En bæredygtig fødevareproduktion- En bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaindsats- En afbalanceret territorial udvikling.Hvad indeholder pakken?Pakken indeholder 7 forordningsforslag, nærmere bestemt:- Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og opfølgning af den fæl-les landbrugspolitik - KOM(2011)628- Forslag til forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter- KOM(2011)626- Forslag til forordning om foranstaltninger vedrørende støtte og tilbagebeta-linger i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter- KOM(2011)629- Forslag til forordning om støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne - KOM(2011)627- Forslag til forordning om indførelse af regler for direkte betalinger til land-brugere i henhold til støtteordningerne under den fælles landbrugspolitik -KOM(2011)625- Forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidtangår direkte støtte til landbrugere i 2013 - KOM(2011)630- Forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 for såvidt angår enkeltbetalingsordningen og støtten til vinavlere– KOM (2011) 0631.Hovedelementer i udspilletUdspillet bevarer grundelementerne i den gældende landbrugspolitik. Detgælder ikke mindst CAP’ens ”søjlestruktur”, som skelner mellem de direktebetalinger til landmændene (Søjle I) og landdistriktsstøtten (Søjle II).
2/9
I – De direkte støttebetalingerDet nye er indførelsen af etgrønt element,som skal sikre at de landbrugere,der er mest miljøvenlige, får størst andel i støtten.Det foreslås også, at der skal ske en mere ligelig fordeling afden direktestøtte mellem EU-landene.Dette vil især være til gavn for de nye EU-lande,som ved deres optagelse i EU fik en reduceret landbrugsstøtte.-En grønnere landbrugsstøtte
Det grønne element består i, at den direkte landbrugsstøtte deles op i enba-sisydelse,som gives til alle aktive landbrugere, der opfylder de generelleregler, og etgrønt tillæg (kaldet grønning),som kun gives til de landbruge-re, der opfylder nogle ekstra klima- eller miljøkrav.Mens der er afsat 50-70 % af det nationale loft (det beløb, der maksimalt kantilgå et EU-land) til basisydelsen, er30 % øremærket til de landbrugere, deropfylder de grønne krav.Landbrugere, der ”kun” modtager basisydelsen erdog ikke derved fritaget for at opfylde miljøkrav til dyrevelfærd, miljø mv. Dis-se landmænd skal nemlig – som det er tilfældet i dag - leve op til reglerne omkrydsoverensstemmelse (dvs. at støtten er betinget af overholdelse af noglegrundlæggende krav til bl.a. miljø- og dyrevelfærd).For at kunne modtage det grønne tillæg skal landbrugere overholde visseklima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder, nærmere bestemt:---sædskiftekrav:på bedrifter på over 3 ha skal der dyrkes mindst 3 forskel-lige afgrøder hvert årpermanente græsarealer:arealer, som i støtteansøgningen fra 2014 erangivet som græs skal gøres permanentemiljømæssige fokusområder:landbrugere skal afsætte mindst 7 % (und-tagen permanente græsarealer) til brak, bræmmer mv.
Ifølge forslaget omfattesøkologiske landmændikke af yderligere krav, dadet er dokumenteret, at økologisk landbrug er til gavn for miljøet.-Loft over landbrugsstøtten (Capping)
Der indføres et loft over, hvor meget hver enkelt landbruger (bedrift) må mod-tage i direkte støtte. Loftet gælder dog ikke støtten til klima og miljø (grøn-ning). Med loftet reduceres støttebeløb over 150.000 € (ca. 1,1 mio. kr.) efteren fast skala med mellem 20-70 %. Støtteudbetalinger over 300.000 (ca. 2.2mio. kr.) reduceres med 100 %.
3/9
-
Samme støttesatser inden for et lands grænser
Kommissionen foreslår også, at der skal væreensartet støttesats pr. hektarpå nationalt eller regionalt plan senest i 2019.-Kun støtte til aktive landbrugere
Kommissionen foreslår, at støtte kun skal gives til aktive landbrugere. Hervedforstås, at der ikke skal udbetales støtte, hvis den direkte støtte udgørmindreen 5 % af de samlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter.Baggrunden for denne regel er en række historier, der har kørt i medierne,hvorefter der er udbetalt støtte til golfbaner og græsområder i lufthavne.-Frivillig støtteordning for ugunstigt stillede områder
Kommissionen foreslår, at EU-landene kan oprette en frivillig støtteordning forugunstigt stillede områder. Disse områder kan få op til 5 % af det nationaleloft. For Danmarks vedkommende vil det især være relevant for småøer.-Støtteordninger for mindre og yngre landbrugere
Efter forslaget skal EU-landene etablere en obligatorisk støtteordning for før-stegangsetablerede landbrugere under 40 år, som skal kunne få op til 2 % afkonvolutten. Desuden skal EU-landene indføre en ny obligatorisk støtteord-ning for mindre landbrugere.-Mulighed for koblet støtte
EU-landbrugsstøtten er over de senere år blevet afkoblet fra produktionen(dvs. at der ikke gives støtte for en bestemt produktion). Som en undtagelsegiver forslaget mulighed for at afsætte 5-10 % af midlerne til koblet støtte(dvs. at gøre støtte betinget af en bestemt landbrugsproduktion).-Andre ændringer, herunder markedsmekanismer
Forslaget bevarer de gældende ordninger, bl.a.offentlig interventionogstøtte til privat oplagring,som bruges til at hjælpe producenterne, når der ervanskeligheder ved afsætning til markedet. Forslaget lægger dog op til atjustere ordningerne, så der kan reageres hurtigere og mere effektivt.Kommissionen foreslår en nybeskyttelsesklausulfor alle sektorer, somgiver Kommissionen mulighed for at træffe nødforanstaltninger som reaktionpå generelle markedsforstyrrelser.Endelig foreslås, atsukkerkvoteordningenophæves med udgangen af mar-kedsåret 2015/2016, dvs. per 30. september 2016.
4/9
II – Nye rammer for udvikling af landdistrikternePolitikken for udvikling af landdistrikterne udgør søjle II i den fælles land-brugspolitik, og Kommissionens udspil indeholder også ændringer heraf. Ud-spillet bevarer dog de grundlæggende mekanismer og dermed en model be-stående afflerårige programmerudarbejdet og samfinansieret af EU-landene.I stedet for denuværende 3 akser i landdistriktspolitikken(økonomiske,miljømæssige og sociale temaer) med minimumskrav til udgifter for hver akse,foreslås den nye programmeringsperiode at omfatte følgende6 prioriteter:------At fremme overførsel af viden og innovation.At styrke konkurrenceevnen.At fremme fødevarekædens organisation og risikostyring.At genoprette, bevare og forbedre økosystemerne.At fremme ressourceeffektivitet og støtte overgangen til en lavemissionsø-konomi.At fremme social inklusion og økonomisk udvikling i landdistrikterne, be-kæmpe fattigdom.
EU-landene skal stadig anvende 25 % af deres bevillingsramme til udviklingaf landdistrikterne til foranstaltninger vedrørende arealforvaltning og bekæm-pelse af klimaforandringer.Hvor der i dag er et krav om en national medfinansiering på 50 %, lægges derop til enEU-finansiering på 85 %i de mindre udviklede og de fjerntliggenderegioner. EU-finansieringen kan dog være højere i andre regioner, hvis der ertale om innovation og overførsel af viden, samarbejde, etablering af produ-centorganisationer, etablering af unge landbrugere og leader-projekter (dvs.lokale udviklingsstrategier for landdistrikter, omfattende flere sektorer).Kommissionen foreslår, at EU-landene fremover skal kunneoverføre op til10 % af den direkte støtte fra søjle I til søjle II(svarende til ca. 590 mio. kr.årligt for Danmarks vedkommende). Reglen om 50 % medfinansiering bety-der, at Danmark skal yde et beløb af samme størrelse.-Andre tiltag på landbrugsområdet
Kommissionen har bebudet, at den inden udgangen af 2011 vil fremsætteyderligere to forslag som led i den fælles landbrugspolitik.Det ene er et forslag om enstøtteordning for de socialt dårligst stilledeforperioden efter 2013. Denne ordning forventes at være en udbygning af den
5/9
eksisterende støtteordning om uddeling af fødevarehjælp fra EU’s overskuds-lagre, men med en finansiering uden for det egentlige landbrugsbudget.Det andet forslag, der forventes fremsat skal sikreoffentlighed om de direk-te betalingerog støtte inden for rammerne af CAP’en. EU-Domstolen fast-slog i en dom fra oktober 2010, at en EU-forordning om offentliggørelse afstøttemodtagere ikke overholdt reglerne om beskyttelse af fysiske personerspersondata (dommen er gennemgået iEU-note af 15. november 2010).
III - Et uændret landbrugsbudget?Som nævnt vil forhandlingerne om reformen af EU’s landbrugspolitik gå håndi hånd med forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme,som blev fremlagt i juni 2011. Sidstnævnte fastsætter, hvor mange penge EUmaksimalt må bruge på sine politiske prioriteringer i perioden 2014-2020.I den forbindelse foreslår Kommissionen, at der for 2014-2020 afsættes 281,8mia. EUR til den direkte landbrugsstøtte under og 89,9 mia. EUR til udviklingaf landdistriktspolitikken. Af disse midler er der for hvert EU-land fastsat enøvre grænse for udbetalinger, også kaldet ”nationale konvolutter”. Danmarksloft for direkte betalinger vil ifølge forslaget være på ca. 7 mia. kr. (2014) ogfalde til ca. 6,8 mia. kr. fra 2017.Der er generelt vanskeligt at få et præcist tal på udviklingen af landbrugsbud-gettet fra den nuværende 7-årige periode 2007-2013 i forhold til den kom-mende for 2014-2020, bl.a. som følge af forskelle i udgiftskategorier mellemdet nuværende og det kommende. Kommissionen anfører dog selv, at land-brugets andel af det samlede 7-årige finansielle ramme er faldende i forhold tilden nuværende periode, men dette skal ses i forhold til, at Kommissionenforeslår en samlet stigning af den finansielle ramme på 5 %.Nedenstående figur giver dog et vist fingerpeg om den historiske udvikling iudgifterne til den fælles landbrugspolitik indtil 2020. Det skal hertil bemærkes,at udviklingen i det samlede støtteniveau er angivet i løbende priser (dvs. atder fx ikke er korrigeret for inflation).
6/9
Grafen viser navnlig den voksende betydning af støtten til udvikling af landdi-strikterne samt ufasningen af eksportstøtten og af den koblede støtte.-Ny beslutningsprocedure med Lissabontraktaten
I forhold til tidligere reformer af CAP’en tegner der sig en helt ny forhandlings-situation. Med Lissabontraktaten blev beslutningsproceduren nemlig ændretfra høringsprocedure til almindelig lovgivningsprocedure. Det betyder, at Eu-ropa-Parlamentet nu er medlovgiver på lige fod med Rådet.Denne ændring vil uden tvivl få stor betydning for forhandlingerne om land-brugspakken, som hidtil har været betragtet som et anliggende mellem EU-landene.-Nogle reaktioner på udspillet
Reaktionerne på udspillet har været delte, men også forudsigelige.Den danske regeringvil bl.a. arbejde for en reduktion af landbrugsstøtten tilfordel for forskning, innovation og markedsadgang for udviklingslandene,forbedring af miljøet og klimaet. Derfor støtter man også en ”grønning” afstøtten, som dog skal gøres reel og omkostningseffektiv. Regeringen vil ogsåarbejde for øget fleksibilitet i overførslen af midler mellem søjle I og II. Der
7/9
findes ikke at være belæg for en omfordeling af den direkte støtte mellem EU-landene, da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske ogobjektive kriterier for alle EU-lande.Regeringen vil arbejde for en fortsat afkobling af den direkte støtte, og at EU-landene frivilligt kan beslutte, om den afkoblede støtte skal udjævnes i med-lemsstaten.Regeringen vil arbejde for en reel forenkling af landbrugspolitikken, og forøget frivillighed og fleksibilitet for EU-landene. Det gælder bl.a. støtteordnin-gerne for mindre landbrugere, unge landbrugere, reglerne om aktive landbru-gere og reglerne om lofter for den direkte støtte.Blandt de øvrige EU-landestøtter flere princippet i omfordelingen af dendirekte støtte mellem landene, men særligtEstland, LetlandogLitauenerskuffede over det foreslåede fordelingsniveau.Belgien, Nederlandene, Italien, Tyskland og Irlandønsker somDanmarkat begrænse omfordelingen eller se på den samlede fordeling af EU’s budget,særligt landdistriktspolitikken. Flere lande, herunderTyskland, Tjekkiet ogSlovakieter imod capping.Spanien, Irland og Italiener stærke modstandere af en intern udjævning afden direkte støtte blandt EU-landene.Der er udbredt skepsis over for forslaget om grønning af den direkte støtte,som mange EU-lande finder bureaukratisk. Flere andre EU-lande ønskerligesom Danmark en reel grønning af landbrugspolitikken. Der er meget blan-dede holdninger til definitionen af aktive landmænd. Det gælder også forsla-get om en særlig støtte til mindre landbrugere.Frankrighar altid talt for en stærk EU-landbrugspolitik og har været i fromtmed hensyn til at støtte en omfordeling af støtten til gavn for de nye EU-lande.Frankrig har udtalt, at det foreslåede landbrugsbudget er det absolut mindsteman kan acceptere. Endelig taler Frankrig varmt for at bevare sukkerkvoterne,som Kommissionens ellers foreslår afskaffet fra 2015. Dette ønske støttes afen række andre lande, herunderRumænien.Europa-Parlamentet:Parlamentet har tidligere i en initiativbetænkning omfremtidens landbrug udtrykt ønske om, at landbrugsbudgettet skal være påmindst samme niveau som i dag, og gerne større. Til reformpakken har Par-1lamentets landbrugsudvalg senest udtalt, at ”grønningen” er for bureaukra-tisk. Og kravet om 7 % brak og bræmmer vurderes at være i modstrid medefterspørgslen på fødevarer i EU. Der er også modstand mod forslaget om
1
EP’s pressemeddelelse af 25. oktober 2011:http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+IM-PRESS+20111024IPR30156+0+DOC+XML+V0//EN&language=DA
8/9
capping, og parlamentet ønsker en endnu større ligestilling af støtten mellemEU-landene end det, der er foreslået.Landbrugsorganisationernehar også reageret negativt på grønningen. Deeuropæiske landbrugsorganisationer COPA-COGECA finder bl.a., at grønnin-gen vil true landbrugets konkurrencedygtighed og eksistensgrundlag. Derimodhilses en større udjævning af støtten blandt EU-landene velkommen.Herhjemme har Landbrug & Fødevarer bl.a. været kritiske over for en udjæv-ning af støtten, som ikke tager højde for forskellen på omkostningsniveauerog rammevilkår. Landbrug & Fødevarer er også imod capping, den foreslåededefinition af aktive landmænd samt en national udjævning af støttesatserne.-Den videre proces
Rådet(landbrug og fiskeri) har den 20. -21. oktober 2011 indledt behandlin-gen af reformpakken, som forventes drøftet på stort set samtlige af rådsfor-mationens møder frem til slutningen af det danske EU-formandskab.IEuropa-Parlamentetvil forslagene både blive behandlet i Landbrugsudval-get og i Miljøudvalget (for så vidt angår de miljømæssige aspekter). Der erendnu ikke afsat tidspunkt for behandling af forslagene i Plenum.IFolketingetforventes der som led i det danske EU-formandskab afholdt etinterparlamentarisk møde i februar 2012 om reformen af landbrugspolitikkenefter 2013 med Fødevareudvalget og Miljøudvalget som værter.Som det ser ud nu forventes der ikke opnået et kompromis om landbrugsre-formen under dansk formandskab.
Med venlig hilsen
Thomas Fich(3611)
9/9
