EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 99: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr 14/11-11

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-256/11Titel og kortsagsresuméDereci m.fl. mod Østrigs Indenrigsminister (med fremskyndetprocedure)Sagen vedrører: Fortolkning af TEUF artikel 20 om indførelse afunionsborgerskab.Kommissionen mod Estland (appel)Påstand: Kommissionen er af den opfattelse, at dommen i T-263/07 afsagt afDe Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (herefter »Retten«) børophæves af følgende grunde:1) Retten har tilsidesat artikel 21 i statutten for Domstolen og artikel 44, stk. 1,litra c), i procesreglementet for Retten i Første Instans, idet den fandt, atsagen kunne antages til realitetsbehandling i forhold til artikel 1, nr. 3) og 4),artikel 2, nr. 3) og 4), samt artikel 3, stk. 2 og 3, i Kommissionens beslutning af4. maj 2007 (om den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter,som Republikken Estland har fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2003/87/EF (om en ordning for handel med kvoter fordrivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv96/61/EF). Retten fastslog fejlagtigt, at sagen vedrørende beslutningen kunneantages til realitetsbehandling i sin helhed, uanset at sagsøgeren kun havdeanført søgsmålsgrunde for annullation i forhold til artikel 1, nr. 1) og 2), artikel2, nr. 1) og 2), samt artikel 3, stk. 1.C-504/09PKommissionen mod Polen (appel)Påstand: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 23. september 2009 i sag T-1GA17.11.11ProcesskridtDomDato15.11.11

183/07 ophæves i sin helhed.Kommissionen støtter sin appel på fire appelanbringender. For det første harRetten overskredet sin kontrolbeføjelse og begået procedurefejl, hvilket har haften skadelig indvirkning på Kommissionens interesser, for det andet har dentilsidesat artikel 9, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EFaf 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter fordrivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv96/61/EF, for det tredje har den anlagt en forkert fortolkning af omfanget afbegrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF, og for det fjerde har denbegået en retlig fejl, i det omfang den ikke har anset artikel 1, stk. 1, artikel 2,stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i den anfægtede beslutning for at kunne adskilles fra deøvrige bestemmelser og derfor ikke har erklæret beslutningen for ugyldig i sinhelhed.Inden for rammerne af det første appelanbringende har Kommissionen anført,at Retten i strid med procesreglementets artikel 48, stk. 2, anså den sagsøgendemedlemsstats anbringende om, at Kommissionen havde overskredet sinebeføjelser, som først blev gjort gældende i forbindelse med sagsøgerenssvarskrift, for at kunne antages til realitetsbehandling. Desuden havde Rettenselv overskredet grænserne for sin legalitetskontrol, da den traf afgørelse om,hvilke fællesskabsretlige bestemmelser den sagsøgende medlemsstats andetanbringende vedrørte.C-327/10Hypotecnibanka, a.s. mod Udo Mike LindnerSagen vedrører: Såfremt en af parterne i en retssag er statsborger i en anden statend den, hvor den pågældende retssag finder sted, begrunder denneomstændighed da, at der foreligger et grænseoverskridende forhold somomhandlet i TEUF artikel 81, som er en af betingelserne for, at forordning44/2001 (om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på civil- og handelsretlige område) finder anvendelse? Udelukkerforordningen anvendelsen af nationale bestemmelser, der gør det muligt atanlægge sag mod personer, hvis adresse er ukendt? Såfremt andet spørgsmålbesvares benægtende, kan afgivelse af indlæg fra en af retten beskikketprocesværge for den sagsøgte i sagen da i sig selv anses for sagsøgtes accept afden stedlige rets kompetence som omhandlet i artikel 24 i forordningen, selvnår tvistens genstand er et krav, der udspringer af en forbrugeraftale, og retternei Tjekkiet i henhold til denne forordnings artikel 16, stk. 2, ikke er kompetentetil at træffe afgørelse i denne tvist? Kan en værnetingsaftale om en bestemt retsstedlige kompetence anses for at begrunde den valgte rets internationalekompetence som omhandlet i artikel 17, stk. 3 i forordningen, og hvis dette ertilfældet, gælder dette også i tilfælde af, at værnetingsaftalen om stedligkompetence er ugyldigt, fordi den strider mod artikel 6, stk. 1 i direktiv93/13/EØF (om urimelig kontraktvilkår i forbrugeraftaler)?C-214/10WinfriedSchulte mod KHS AGSagen vedrører: Skal artikel 7, stk. 1 i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, atden er til hinder for national lovgivning og/eller praksis, hvorefter retten til årligbetalt mindsteferie ophører ved udløbet af referenceperioden og/elleroverførselsperioden også når arbejdstageren har været uarbejdsdygtig i enlængere periode (hvorved denne længerevarende uarbejdsdygtighed har til følge,2Dom22.11.11Dom17.11.11

at retten til mindsteferie kan samles sammen for flere år, hvis muligheden for ensådan overførsel ikke er tidsmæssigt begrænset)? Såfremt dette spørgsmålbesvares benægtende, skal denne overførselsmulighed da bestå i en periode påmindst 18 måneder?T-82/09Dennekamp mod ParlamentetPåstand: Den 20. oktober 2008 begærede sagsøgeren med hjemmel i forordning(EF) nr. 1049/2001 ved Europa-Parlamentet aktindsigt i i) alle dokumenter,som viser, hvilke parlamentsmedlemmer (MEP’ere) der også er omfattet af densupplerende pensionsordning, ii) en liste over navne på de MEP’ere, som den 1.september 2005 var omfattet af den supplerende pensionsordning, og iii) enliste over navne på de nuværende medlemmer, som er omfattet af densupplerende pensionsordning, og for hvem Parlamentet betal0er et månedligtbidrag. Parlamentet afslog sagsøgerens begæring, og bekræftede dette afslag idets afgørelse af 17. december 2008. Med det foreliggende søgsmål harsagsøgeren nedlagt påstand om, at Europa-Parlamentets afgørelse A(2008)22050 af 17. december 2008 om afslag på aktindsigt, som begæret af sagsøgerenmed hjemmel i forordning (EF) nr. 1049/2001, annulleres.C-307/10The Chartered Institute of Patent Attorneys mod Registrar of TradeMarksSagen vedrører: Er det ved anvendelsen af Europa-Parlementets og Rådetsdirektiv 2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivningom varemærker: 1) nødvendigt, at de forskellige varer eller tjenesteydelser, derer omfattet af en varemærkeansøgning, skal identificeres med en vis, og i så faldmed hvilken nærmere grad af klarhed og præcision? 2) tilladeligt at bruge degenerelle ord i klasseoverskrifterne i Nicearrangementet af 15. Juni 1957vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug vedregistrering (som revideret og ændret) med henblik på at identificere deforskellige varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af envaremærkeansøgning? 3) nødvendigt eller tilladeligt, at en sådan brug af degenerelle ord i klasseoverskrifterne i den internationale klassifikation af varer ogtjenesteydelser fortolkes i overensstemmelse med meddelelse nr. 4/03 frapræsidenten for Kontoret for Harmonisering af det Indre Marked (Varemærkerog Design)?GA29.11.11Dom23.11.11

National Grid Indus B.V. modInspecteur van deBelastingdienstRijnmond / kantoor RotterdamSagen vedrører: Kan et selskab, når den medlemsstat, hvori det blev stiftet, somfølge af, at selskabet flytter sit faktiske hovedsæde fra denne stat til en andenmedlemsstat, pålægger selskabet en exitskat, på fællesskabsrettens nuværendeudviklingstrin påberåbe sig artikel 43 EF (nu artikel 49 TEUF) over for fraflytningsstaten? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: strider enexitskat som den foreliggende, der inddrager kapitalgevinsten af de aktiver, somselskabet har flyttet, svarende til de aktiver, man har konstateret eksisterede påfraflytningstidspunktet – og som opkræves uden at der gives henstand ellermulighed for at tage hensyn til senere værditab – imod artikel 43 EF (nu artikel49 TEUF) i den forstand, at exitskatten ikke kan begrundes med det argument,at det er nødvendigt at fordele beskatningskompetencen mellemmedlemsstaterne? Påvirkes svaret på det forudgående spørgsmål også af, at denpågældende exitskat vedrører en (valuta-)gevinst, som er opstået undernederlandsk skattejurisdiktion, og at en sådan gevinst som følge af deskatteregler, der gælder i tilflytningsstaten, ikke er synlig dér?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-106/09P ogC-107/09Titel og kortsagsresuméKommissionen mod Gibraltar og StorbritannienPåstand: Dom afsagt den 18. december 2008 af Retten i Første Instans i deforenede sager T- 211/04 og T-215/04, Government of Gibraltar og DetForenede Kongerige mod Kommissionen, der blev meddelt Kommissionenden 5. januar 2009, ophæves. I de annullationssøgsmål, der er anlagt afGovernment of Gibraltar og Det Forenede Kongerige, frifindesKommissionen.Påstand: Den appellerede dom afsagt af Retten ophæves i det hele og derafsiges ny dom, hvorved Kommissionens beslutning 2005/261/EF af 30. marts2004 om Det Forenede Kongeriges påtænkte støtteordning vedrørende dengibraltarske regerings reform af selskabsskatten, erklæres gyldig.C-357/10C-358/10&C-359/10C-548/09PDuomoGpaSrl mod Comune di BaranzateSagen vedrører: Fortolkning af artikel 15 og 16 i direktiv 2006/123/EF (omtjenesteydelser i det indre marked) og artikel 3, 10, 43 og 81 i Traktaten omOprettelse af Det Europæiske Fællesskab.Bank Melli Iran mod Rådet (appel)Påstand: Dommen afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 14.oktober 2009 i sag T-390/08, Bank Melli Iran mod Rådet, og forkyndt forappellanten den 15. oktober 2009 ophæves; og der gives appellanten medhold ide påstande, der nedlagdes for Retten.Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten harbegået en retlig fejl, idet den ikke har anset pligten til at foretage en individuelunderretning i artikel 15, stk. 3, i forordning nr. 423/2007 ( 1 ) for en væsentligformalitet, hvis manglende overholdelse medfører, at retsakten skal annulleres.Meddelelsen om afgørelsen om indefrysning af midler, som blev givet tilappellantens franske filial i Paris af det franske banktilsyn, men ikke af Rådet,opfylder således ikke de krav til underretning, som er fastsat i forordningen, ogudgør en tilsidesættelse af en af Fællesskabets ufravigelige retsforskrifter. Meddet andet anbringende har appellanten anført, at Retten har begået en retlig fejlmed hensyn til fortolkningen af retsgrundlaget for forordning nr. 423/2007.Ved at acceptere, at den nævnte forordning og den anfægtede afgørelse erblevet vedtaget med kvalificeret flertal alene på grundlag af artikel 60 og 301EF, har Retten tilsidesat væsentlige formkrav i traktaten. Eftersom denneforordning og denne afgørelse nemlig vedrører enheder, som er involveret i,har direkte tilknytning til eller yder støtte til den nukleare spredning, ligger dissetekster uden for anvendelsesområdet for artikel 60 og 301 EF; der burdeligeledes være henvist til artikel 308 EF, som kræver enstemmighed. Med dettredje anbringende har Bank Melli Iran gjort gældende, at Retten har begået enretlig fejl med hensyn til fortolkningen af begreberne retten til forsvar ogprincippet om en effektiv retsbeskyttelse, idet den har anset sig for at være ibesiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en prøvelse udenfra Rådet at have modtaget nogen former for beviser, som støtter begrundelsenfor den anfægtede afgørelse, hverken før eller efter sagens anlæg.5Dom16.11.11GA16.11.11ProcesskridtDomDato15.11.11

O’Brien Mod Ministry of JusticeSagen vedrører: Tilkommer det national ret at fastslå, hvorvidt dommere somhelhed betragtet er ”ansatte, der har en ansættelseskontrakt eller etansættelsesforhold” i den forstand hvori udtrykket er anvendt i rammeaftalens§ 2, stk. 1, eller findes der en fællesskabsretlig norm, efter hvilken dettespørgsmål skal afgøres? Hvis dommere som helhed betragtet er ansatte, der haren ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold i den forstand, hvori udtrykketer anvendt i rammeaftalens § 2, stk.1, er det da tilladeligt, at national ret sondrera) mellem fuldtids- og deltidsdommere, eller b) mellem forskellige slagsdeltidsdommere med hensyn til pensioner?

Bonnier Audio m.fl. Mod Perfect Communication Sweden ABSagen vedrører: Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF omlagring af data genereret eller behandlet ifm. tilvejebringelse af offentligttilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniskekommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF(datalagringsdirektivet), navnlig artikel 3, 4, 5 og 11 heri til hinder foranvendelsen af en national bestemmelse, der er indført i hht. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen afintellektuelle ejendomsrettigheder, og som indebærer, at en internetudbyder i etcivilt søgsmål med det formål at kunne identificere en bestemt abonnenttilpligtes at give indehaverne af ophavsretten eller den, til hvem retten erovergået, oplysninger om den abonnent, der har fået tildelt en bestemt IP-adresse af internetudbyderen, hvorfra den påståede krænkelse er foretaget?Forudsætningen for dette spørgsmål er, at sagsøgeren har godtgjort, at der eren begrundet formodning for, at der foreligger en krænkelse af visseophavsrettigheder, og at foranstaltningen står i rimeligt forhold hertil. Har detbetydning for besvarelsen af spørgsmål 1, at medlemsstaten ikke hargennemført datalagringsdirektivet, selvom fristen er udløbet?

Peter VeselinovAladzhovmodZamestnikdirektornaStolichnadirektsianavatreshnuiteraboti kamMinisterstvonavatreshniterabotiSagen vedrører: Fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmersret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område? FortolkningenRådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand vedinddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter ogandre foranstaltninger samt fortolkningen af Kommissionens forordning (EF)nr. 1179/2008 af 28. november 2008 om gennemførelsesbestemmelser til vissebestemmelser i Rådets direktiv 2008/55/EF om gensidig bistand ved

inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter ogandre foranstaltninger?C-430/10HristoAleksandrovGaydarov Mod DirectornaGlavnadirektsia”Ohranitelnapolitsia” priMinisterstvonavatreshniterabotiSagen vedrører: Fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmersret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område? Fortolkningenaf Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage(Schengengrænsekodeks) samt konventionen om gennemførelse afSchengenaftalen af 14. juni 1985 (1990-Schengenkonventionen)?C-414/10Société Veleclair Mod Administration des douanesSagen vedrører: Tillader Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977, artikel 17, stk. 2,litra b), at en medlemsstat betinger retten til fradrag for merværdiafgift vedindførsel af den afgiftspligtiges faktiske betaling af denne afgift – henset blandtandet til risikoen for svig – når den afgiftspligtige for merværdiafgiften vedindførsel og den berettigede i forhold til det dertil svarende fradrag er én ogsamme person, som det er tilfældet i Frankrig?C-214/10WinfriedSchulte mod KHS AGSagen vedrører: Skal artikel 7, stk. 1 i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, atden er til hinder for national lovgivning og/eller praksis, hvorefter retten tilårlig betalt mindsteferie ophører ved udløbet af referenceperioden og/elleroverførselsperioden også når arbejdstageren har været uarbejdsdygtig i enlængere periode (hvorved denne længerevarende uarbejdsdygtighed har tilfølge, at retten til mindsteferie kan samles sammen for flere år, hvis mulighedenfor en sådan overførsel ikke er tidsmæssigt begrænset)? Såfremt dettespørgsmål besvares benægtende, skal denne overførselsmulighed da bestå i enperiode på mindst 18 måneder?C-281/09Kommissionen mod SpanienPåstand: At Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 2,i Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse loveog administrative bestemmelser i medlemsstaterne 24.10.2009 DA DenEuropæiske Unions Tidende C 256/7 vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed, sammenholdt med EF-traktatens artikel 10, idetdet har tilladt åbenbare, gentagne og alvorlige overtrædelser af bestemmelsernei direktivets artikel 18, stk. 2. Kommissionen er af den opfattelse, at KongerigetSpaniens indskrænkende fortolkning af begrebet reklamer, som medfører, atvisse former for reklamevirksomhed (særligt infomercials,telepromotionsindslag, sponsorreklamer og korte indslag med reklame somformål) ikke anses for reklamer og derfor ikke underkastes de tidsmæssigebegrænsninger, der er fastsat ved direktiv 89/552/EF, er i strid med nævntedirektiv.Dom24.11.11Dom22.11.11GA17.11.11Dom17.11.11

Kommissionen mod SpanienPåstand: Kommissionen har bl.a. nedlagt påstand om at Spanien har tilsidesatsine forpligtelser efter: artikel 2, 3 og artikel 5, stk. 1 og 3, idirektiv85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og privateprojekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv 97/11/EØF; artikel6, stk. 2, 3, og 4, sammenholdt med artikel 7 i direktiv 92/43/EØF ombevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Kommissionen har fåetkendskab til, at selskabet MineroSiderúrgica de Ponferrada (MSP) driver flerekulminer i åbne brud, der kan påvirke naturgoderne i den som område affællesskabsinteresseforeslåede lokalitet »Alto Sil« (ES0000210), der erbeliggende i provinsen León i den nord-østlige del af den selvstyrende regionCastilla y León. Disse oplysninger bekræfter ikke blot, at der findes adskilligekulminer i åbne brud, men ligeledes, at minedriften i åbne brud vil fortsætte iform af nye miner, der allerede er blevet godkendt, eller som er ved at blivegodkendt […]

Scarlet Extended SA mod Société belge des auteurs compositeurs etéditeursSagen vedrører: Giver direktiv 2001/29 (om harmonisering af visse aspekter afophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet) og 2004/48 (omhåndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder) sammenholdt med direktiv95/46 (om beskyttelse af privatlivets fred - slettelse af oplysninger - adgang tiloplysninger og information om, hvem der modtager oplysningerne - frist forudøvelse af adgangen hertil), 2000/31 (om visse retlige aspekter afinformationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked)og 2002/58 (om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivetsfred i den elektroniske kommunikationssektor), som fortolket navnlig ihenhold til artikel 8 og 10 i den europæiske konvention til beskyttelse afmenneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, medlemsstaternemulighed for at tillade national ret, der skal behandle en sags realitet, og alenepå grundlag af en retsforskrift, der bestemmer, at ”der kan ligeledes (af dennationale ret) nedlægges forbud om ophør over for mellemmænd, hvistjenesteydelser anvendes af tredjemænd til at krænke ophavsretten eller enbeslægtet rettighed”, at pålægge en udbyder af internetafgang over for sinekunder, helt generelt tog præventivt og for internetudbyderens egen regning oguden tidsbegrænsning at indføre et system med filtrering af al indgående ogudgående elektronisk kommunikation, der gennemføres ved hjælp afinternetudbyderens tjenesteydelser, navnlig ved anvendelse af peer to peersoftware, med henblik på i udbyderens netværk at identificere omsætning afelektroniske filer, der indeholder et musikværk, kinematografisk værk elleraudiovisuelt værk, som sagsøgeren hævder at have rettigheder til, og dernæstblokere overførslen af disse filer, enten på tidspunktet for opkaldet til dem elleri forbindelse med fremsendelsen af dem? I tilfælde af bekræftende svar påspørgsmål 1 pålægger disse direktiver da den nationale ret, der skal træffeafgørelse om en begæring om forbud over for en mellemmand, hvistjenesteydelser anvendes af tredjemand til at krænke en ophavsret, at anvendeproportionalitetsprincippet, når den skal udtale sig om effektiviteten og denafskrækkende virkning af den begærede foranstaltning?

Medeva BV mod Comptroller-General of PatentsSagen vedrører: Fortolkning af Rådets forordning nr. 469/2009 (om detsupplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, også kaldet SBC-forordningen). Den forelæggende ret har anmodet om besvarelse af følgendefire spørgsmål: Hvilke kriterier skal anvendes til at afgøre, hvorvidt ”produkteter beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft”, som omhandlet i artikel 3, litraa)? Skal der anvendes andre kriterier, når produktet er en kombinationsvaccine(multi-disease vaccine)? Er det tilstrækkeligt i henhold til artikel 3, litra a), iforbindelse med en kombinationsvaccine (multi-disease vaccine), at detgrundpatent, der er i kraft, beskytter et aspekt af produktet? Kan produktet ihenhold til artikel 3, litra b) være begrænset til den del af enkombinationsvaccine (multi-disease vaccine), der er beskyttet ved detgrundpantet, der er i kraft?

Asociasión Nacional de EstablecimientosFinancieros de Crédito ModAdministración del EstadoSagen vedrører: Skal artikel 7, litra f), I direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiskepersoner ifm. behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en nationallovgivning, som i tilfælde af at den registrerede ikke har givet sit samtykke, ogfor at muliggøre behandlingen af den pågældendes personoplysninger, som ernødvendig, for at den registeransvarlige og de tredjemænd, til hvem de skalvideregives, kan forfølge en legitim interesse, kræver, ud over at denregistreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder ikke krænkes, atoplysningerne er opført i offentligt tilgængelige kilder? Opfylder den nævnteartikel 7, litra f), de betingelser, som EU-Domstolens retspraksis kræver for attillægge den direkte virkning?SAS Institute Inc. Mod World Programming LimitedSagen vedrører: Vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 91/250/EØF af14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009, samtfortoklkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktov 2001/29/EF af 22.maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtederettigheder i informationssamfundet.

Kommissionen mod BelgienPåstand: At Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 18, 43 og 56 og EØS-aftalens artikel 31 og 40, idet der indenfor regionen Flandern ved beregningen af en afgiftsfordel i forbindelse medkøb af en fast ejendom, der skal anvendes som ny hovedbopæl, kun tageshensyn til det beløb, der blev betalt i stempel- og tinglysningsafgifter ved købetaf en fast ejendom, der tidligere har været anvendt som hovedbopæl, når dennevar beliggende i regionen Flandern, men ikke når den var beliggende i en andenmedlemsstat end Belgien eller i en EFTA-stat. Ifølge den belgiske lovgivningom stempel- og tinglysningsafgifter, som er i kraft i regionen Flandern,nedsættes stempel- og tinglysningsafgifterne ved køb i regionen Flandern af enfast ejendom, der anvendes som hovedbopæl, med det beløb, der blev betalt istempel- og tinglysningsafgifter ved køb af en fast ejendom i regionenFlandern, der tidligere blev anvendt som hovedbopæl, såfremt denne blev solgtinden for den samme periode. Kommissionen er af den opfattelse, at dennelovgivning giver personer, som flytter inden for regionen Flandern, enafgiftsfordel under i øvrigt lige omstændigheder, der ikke indrømmes personer,som flytter fra en anden medlemsstat end Belgien til regionen Flandern.Kommissionen er af den opfattelse, at denne lovgivning diskriminerer deunionsborgere, som gør brug af deres ret til fri bevægelighed, at dendiskriminerer de unionsborgere, som gør brug af deres etableringsret, og at denindeholder en begrænsning for investeringer i fast ejendom i regionen Flandernmed kapital fra andre medlemsstater end Belgien, hvorfor den i princippet er i

strid med henholdsvis EFtraktatens artikel 18 og 43, EØS-aftalens artikel 31,EF-traktatens artikel 56 og EØS-aftalens artikel 40. Kommissionen er af denopfattelse, at der ikke findes nogen tvingende almene hensyn som kanbegrunde disse tilsidesættelser af traktaten. Sagsøgte kan heller ikke påberåbesig nødvendigheden af at sikre sammenhængen i skatte- og afgiftssystemet, dader i denne sag er tale om to skatte- og afgiftsmæssige situationer, som eruafhængige af hinanden, og hvoraf hver enkelt er reguleret af de selvstændigeregler, der finder anvendelse på den pågældende situation.C-157/09Kommissionen mod NederlandenePåstand: At Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatenom oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, navnlig artikel 43 EF og 45 EF,idet det har godkendt og opretholdt artikel 6, stk. 1, i lov af 3. april 1999 omden retlige regulering af notarerhvervet. Kommissionen har for det førsteanført, at det for adgang til og udøvelsen af notarerhvervet opstillede krav omstatsborgerskab er en uforholdsmæssig hindring af den ved artikel 43 EFsikrede etableringsfrihed for notarer, som er statsborgere i en andenmedlemsstat. Artikel 45 EF fastsætter dog en undtagelse til bestemmelsen ometableringsfrihed, men kun for virksomhed, som er direkte og særligt forbundetmed udøvelse af offentlig myndighed. Kommissionen er af den opfattelse, atden opgave, som en notar udfører i henhold til nederlandsk ret, kun i megetbegrænset omfang udgør en udøvelse af offentlig myndighed, således at denneomstændighed ikke i lyset af gældende retspraksis vedrørende artikel 45 EF kanbegrunde hindringen. Kommissionen har for det andet kritiseret, at kravet omstatsborgerskab under alle omstændigheder ikke i lyset af artikel 43 EF eregnet til at sikre et vist niveau i de erhvervsmæssige kvalifikationer, hvorvedforbrugerbeskyttelsen sikres. Der findes nemlig en anden måde — én der imindre grad opstiller hindringer for den frie bevægelighed — hvorved det fornotaropgaverne påkrævede høje niveau for erhvervsmæssige kvalifikationersikres, nemlig muligheden for, at værtsmedlemsstaten kræverudligningsforanstaltninger som fastsat i artikel 4 i direktiv 89/48/EØF.C-446/09Koninklijke Philips Electronics NV mod LuchengMeijeng IndustrialCompany Ltd., m.fl.Sagen vedrører: Udgør artikel 6, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 3295/94(den gamle toldforordning) en ensartet fællesskabsregel, der skal anvendes af enret i en medlemsstat, der får en sag forelagt af en rettighedsindehaver i henholdtil forordningens artikel 7, og indebærer denne regel, at retten ved sagenspådømmelse ikke skal tage hensyn til reglerne om midlertidigt toldoplag/transit men skal anvende den fiktion, at varerne er blevet fremstillet i densamme medlemsstat, og at den således skal anvende denne medlemsstatretsregler ved sin afgørelse af, om sådanne varer har krænket de omhandledeintellektuelle rettigheder?Dom01.12.11Dom01.12.11

PainerSagen vedrører: Skal artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (omretternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser pådet civil- og handelsretlige område) fortolkes således, at det ikke er til hinderfor bestemmelsens anvendelse og dermed for at behandle sagerne samtidigt, atde søgsmål, der er anlagt mod flere sagsøgte vedrørende indholdsmæssigtidentiske ophavsretskrænkelser, hviler på forskellige nationale retsgrundlag, derdog i det væsentlige er indholdsmæssigt identiske, idet retten til at kræve forbudmod objektive krænkelser og retten til en passende godtgørelse forophavsretskrænkelser samt retten til at kræve skadeserstatning som følge af denretsstridige anvendelse gælder for alle europæiske stater? Skal artikel 5, stk. 3,litra d, sammenholdt med artikel 5, stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2001/29/EF (om harmonisering af visse aspekter af ophavsret ogbeslægtede rettigheder i informationssamfundet) fortolkes således, at det ikkeer til hinder for anvendelsen af bestemmelsen, at den pressemeddelelse, hvoriet værk eller en anden frembringelse er citeret, ikke er et ophavsretligt beskyttetlitterært værk? Skal artikel 5, stk. 3, litra d, sammenholdt med artikel 5, stk. 5 isamme direktiv fortolkes således, at det ikke er til hinder for anvendelsen afbestemmelsen, at det citerede værk eller den anden frembringelse ikke er tilføjetophavsmandens eller den udøvende kunstners navn? Skal artikel 5, stk. 3, litrae, sammenholdt med artikel 5, stk. 5 i samme direktiv fortolkes således, atanvendelsen af bestemmelsen i den offentlige sikkerheds interesse og af hensyntil den straffepleje, der varetages inden for rammerne heraf, forudsætter enkonkret, aktuel og udtrykkelig henvendelse fra sikkerhedsmyndighederne for atoffentliggøre et billede, dvs. om billedoffentliggørelsen skal være foranlediget afmyndighederne med henblik på efterforskningsformål, idet der i modsat faldforeligger en rettighedskrænkelse? Såfremt spørgsmålet nævnt lige ovenforbesvares benægtende: kan medierne også støtte ret på direktivets artikel 5, stk.3, litra e, alene, hvis de uden en relevant efterlysningsanmodning framyndighederne på eget initiativ afgør, at billedoffentliggørelsen finder sted ” iden offentlige sikkerheds interesse”? Såfremt spørgsmålet nævnt lige ovenforbesvares bekræftende: Er det i så fald tilstrækkeligt, at medierne bagefterhævder, at billedoffentliggørelsen skete som led i en efterforskning, eller kræverdet i hvert enkelt tilfælde en konkret efterforskningsanmodning, hvor læserneanmodes om hjælp til at opklare en lovovertrædelse, der skal stå i umiddelbarforbindelse med offentliggørelsen af fotografiet? Skal artikel 1, stk. 1,sammenholdt med artikel 5, stk. 5 i direktivet, og artikel 12 iBernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker, herundernavnlig sammenholdt med artikel 1 i første tillægsprotokol til den europæiskekonvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggendefrihedsrettigheder (EMRK) og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder, fortolkes således, at fotografiske værker og/ellerfotografier, herunder navnlig portrætfotografier, nyder en ”svagere” eller sletingen ophavsretligt beskyttelse før bearbejdning, da de i betragtning af den”realistiske optagelse” har for få udformningsmuligheder?