PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 85
Offentligt

Europaudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

8. november 2011

Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/10-11 vedr. reform af den

fælles landbrugspolitik

Til brug for Europaudvalgets møde fredag den 11. november 2011, hvor fø-

devareministeren forelægger sag vedr. reform af den fælles landbrugspolitik,

som er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. november

2011, fremsendes foreløbigt referat af Europaudvalgets møde den 14. oktober

2011, hvor sagen senest blev forelagt.

Det endelige referat for hele mødet den 14. oktober 2011 omdeles snarest.

Med venlig hilsen

Mette Nielsen,

Det Internationale Sekretariat

1/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik

(i) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler

for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til

landbrugere (forordningen om direkte støtte), og

KOM (2011) 0625

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår

anvendelse af overgangsforanstaltninger i forbindelse med året

2013

Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0630

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

(ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles markedsordning for landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningsforordningen),

KOM (2011) 0626

Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse

af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles

markedsordning for landbrugsprodukter, og

KOM (2011) 0629

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige

bestemmelser for visse landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningsforordningen) for så vidt angår reglerne

i forbindelse med enkeltbetalingsordningen og støtten til

vinavlere

Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

2/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM (2011) 0631

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 22)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

(iii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte

til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

(forordning om udvikling af landdistrikterne)

Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0627

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

(iv) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik (den horisontale forordning)

Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0628

Rådsmøde 3120 – bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

Fødevareministeren:

Denne sag vil jeg bruge lidt mere tid på, for den er jo su-

peraktuel lige nu.

Vi regner med, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere forslagene til re-

form af den fælles landbrugspolitik. Jeg vil koncentrere mig om de 4 overordnede

forslag.

Forslaget om direkte støtte indeholder en række vanskelige emner. Forslaget

lægger op til en vis omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne og

en udjævning af den direkte støtte inden for medlemsstaterne på regionalt eller

nationalt niveau.

Derudover foreslås en grønning af den direkte støtte, hvor 30 pct. af den direkte

støtte udbetales på betingelse af 3 grønne krav vedrørende permanent græs,

miljøfokusområder og afgrødediversificering. Økologiske landbrug vil automatisk

opfylde disse krav.

Der indføres endvidere obligatoriske ordninger for små landbrug og for yngre

landbrugere. Derudover får medlemsstaterne mulighed for at yde en ekstra direk-

te støtte til områder med naturlige handicaps.

Der bliver fortsat mulighed for at yde koblet støtte til en række sektorer, og det ser

ud til at blive i større omfang end i dag. Kommissionen fjerner derimod mulighe-

den for at yde miljøstøtte under den såkaldte artikel 68.

3/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil også blive fastlagt stigende støttelofter – det er det, vi kalder capping – for

basisdelen på 70 pct. af den direkte støtte. Disse midler overføres til landdistrikts-

politikken i søjle II.

Endelig giver Kommissionen mulighed for at overføre op til 10 pct. af direkte støt-

te i søjle I til landdistriktspolitikken i søjle II. Den fleksibilitet er efter min mening

helt afgørende, og det skal gøres så enkelt og fleksibelt som muligt.

I forslaget om markedsordningen er der mindre tilpasninger. Det væsentligste er,

at sukkerkvoterne foreslås ophævet allerede fra 2015. Derudover foreslås en

særlig krisefond til landbruget på �½ mia. euro, der er placeret som en reserve

uden for landbrugsbudgettet.

Forslaget om landdistriktspolitikken ophæver den nuværende fordeling af budget-

tet på akser. Derimod skal der i de enkelte medlemsstater fastlægges en fælles

strategi, hvor der bliver fastlagt overordnede mål for anvendelse af midlerne fra

landdistriktsprogrammet og de øvrige EU-fonde. Derudover opstilles der priorite-

ter, der skal indgå i de nationale landdistriktsprogrammer. 25 pct. af landdistrikts-

midlerne skal fortsat afsættes til at håndtere klimaforandringer gennem støtte til

miljø- og klimavenligt landbrug.

Fra dansk side har vi også stor fokus på at forbedre mulighederne for at støtte

innovation. Der er generelt brug for, at vi får gode instrumenter til at håndtere

udfordringer på miljø, klima og natur. Kommissionen foreslår, at EU’s medfinan-

sieringssats generelt bliver 50 pct. og ikke som nu 75 pct. på udfordringer som

miljø og klima.

Derudover er det også vigtigt, at det gøres lettere at yde engangsbetalinger til

miljøtiltag ved for eksempel tinglyste og dermed permanente forpligtigelser. Her

kan der også ske forbedringer.

Endelig er der forslaget om finansiering af landbrugspolitikken, der indeholder en

række meget tekniske bestemmelser om udbetaling af støtte. Som noget nyt

indeholder dette forslag også bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og

god landbrugs- og miljømæssig stand – altså GLM. Der sker en række tilpasnin-

ger, som vi skal have set nærmere på.

Helt overordnet vil vi fra dansk side arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU

på en måde, der gavner forskning, innovation og markedsadgangen for udvik-

lingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandringer.

Derfor vil vi også arbejde for, at der bliver bedre mulighed for, at medlemsstaterne

kan vælge at bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø,

økologi og klimatilpasning – altså det grønne.

Endelig er det også vigtigt at understrege, at de egentlige budgetspørgsmål skal

drøftes i forbindelse med forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.

Men der er tale om en første præsentation, og vi har netop fået Kommissionens

forslag i forgårs. Så det er en sag, som vi vender tilbage til mange gange. Der er

også stadig væk mange spørgsmål, som vi skal have afklaret. Jeg vil sige, at der

ligger en lang forhandlingsproces foran os. Der er ikke nogen, der forventer, at

der bliver truffet en endelig beslutning før henne i anden halvdel af 2013, så vi får

4/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lejlighed til at diskutere det her rigtigt mange gange.

Pia Adelsteen

hæftede sig ved, at det i forbindelse med udgiftsloftet blev muligt

at trække lønsummen fra. Hun ville gerne vide, hvordan man definerede denne,

idet en selvstændig landmand jo ikke udsteder lønsedler til sig selv.

Hun spurgte, hvad der ligger i, at man kan trække "grønne tiltag" fra, når man

beregner loftet, og spurgte, om vi i den forbindelse kunne bruge de danske rand-

zoner.

Erling Bonnesen

sagde, at han var med på at gå konstruktivt ind i drøftelserne

af den kommende landbrugspolitik. Med hensyn til capping havde han den til-

gang, at landmændene skal stilles mere lige, hvorfor det undrede ham, at der står

i samlenotatet, at fordi man har fået større, mere effektive brug, hvad vi typisk har

i Danmark, skal man stilles bagerst i køen og have støtten reduceret. Det syntes

han virkede ulogisk. Det ville han opfordre fødevareministeren til at bruge megen

tid på i de kommende forhandlinger.

Henrik Høegh

mente ikke, de reduktionsprocenter, der var lagt op til nu, var helt

urealistiske, men påpegede, at man er nødt til at finde et nyt niveau. Der er meget

stor forskel på en græssteppe i Sydspanien, hvor der går én kreatur, og et almin-

deligt drevet dansk landbrugsareal. Det var ikke fair, hvis de skulle have samme

præmie.

Forslaget vedrørende grønning ser bureaukratisk ud, og sædskiftekravene er en

papirtiger. Han mente ikke, kravene vedrørende miljøfokusarealer skulle opfyldes

af den enkelte landmand, men på landeniveau eller regionsniveau, idet det nogle

steder vil være oplagt med en 14 pct. reduktion, mens det andre steder vil være

spild af god landbrugsjord at reducere.

I det papir, Europaudvalget har fået, står der, at Kommissionen skal have mulig-

hed for at overføre 5 pct. af den direkte støtte til landdistriktspolitikken i søjle II,

men fødevareministeren talte om 10 pct. Henrik Høegh spurgte, om der i disse

tilfælde bliver tale om en national medfinansiering på 50 pct.

Merete Riisager

mente, det var nødvendigt med grundige drøftelser af konse-

kvenserne for Danmark af omlægningen af den fælles landbrugspolitik, hvor alle

Folketingets relevante udvalg inddrages. I lyset af dansk landbrugs i forvejen ret

pressede situation kunne det være oplagt for den lovede landbrugskommission at

kigge nærmere på landbrugspolitikken, da det er vigtigt, at dansk landbrug kon-

kurrencemæssigt ikke kommer til at stå svagere end vore europæiske naboer.

Det bekymrede hende, at regeringen lægger op til, at landbrugsstøtten bør flyttes

over på naturindsats. Hun rejste det spørgsmål, hvorfor man ikke bare sender de

tiloversblevne dele af landbrugsstøtten tilbage til medlemsstaterne, så de selv

kan bruge den, som de vil, f.eks. til at lette afgifter eller skatter på landruget.

Bjarne Laustsen

gjorde opmærksom på, at alle Folketingets partier er enige om,

at, at landbrugsstøtten bør afskaffes, men det er meget, meget svært at komme

igennem hermed. I forhold til det udspil, Kommissionen kom med forleden dag,

hvor der er nogle lande, der skal have noget mere, så kunne han sagtens forstå

5/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

argumentet for det, men hvis man giver dem noget mere, er det et problem, at det

bliver sværere at tage det fra dem igen.

Fra dansk side skal vi støtte omlægningen til "grønning".

Sofie Carsten Nielsen

gav fødevareministeren ret i, at reformen af landbrugspo-

litikken bliver en rigtig lang proces. Kommissionen har spillet ud med et relativt

ambitiøst forslag, men jo længere processen bliver, jo mere risikerer dette at blive

udvandet. Hun håbede, vi fra dansk side ville støtte Kommissionen i at holde fast

i ambitionerne.

Nikolaj Villumsen

erklærede sig enig med Bjarne Laustsen i, at vi skal af med

landbrugsstøtten, men vi ved, at det bliver svært, og på vejen mod målet er det

afgørende, at vi ikke får en landbrugspolitik, der skader ulandene. Her tænkte han

specielt på eksportstøtte til sukker og mælkeprodukter, som ødelægger produk-

tionen heraf i ulandene. Han ønskede også klimamålsætninger indbygget i land-

brugspolitikken.

Jens Joel

var glad for, at det først og fremmest handler om at reducere mæng-

den af landbrugsvarer, og at det dernæst drejer sig om at få en større del af mid-

lerne brugt til miljø- og klimaformål.

Han tilføjede, at han bestemt ikke støttede Liberal Alliances forslag om at sende

pengene tilbage til medlemsstaterne, så de kunne gå til skattelettelser.

Jens Joel pegede på, at vi har et meget intenst landbrug i store dele af EU, som

bruger mange naturressourcer. Derfor er det selvfølgelig også afgørende vigtigt,

at nogle af landbrugsstøttemidlerne blive brugt til at beskytte den natur, som vi er

afhængige af.

Fødevareministeren

syntes, det var godt, at der allerede på nuværende tids-

punkt var komme så mange gode bemærkninger om landbrugsreformen. Hun

havde allerede nu bedt ministeriet om at iværksætte en teknisk gennemgang,

hvor man kunne forklare det udspil, der ligger nu. Lige så snart vi har overstået

det kommende rådsmøde og har fået de første meldinger fra de andre lande, ville

hun indkalde til en sådan teknisk gennemgang. Vi taler jo om et forhandlingsud-

spil, som skal forhandles over de kommende par år, og det er vigtigt, at det bliver

diskuteret på basis af faglighed.

I Danmark er vi fuldstændig enige om, at vi skal afskaffe landbrugsstøtten – men

ikke ensidigt i Danmark, i hele Europa. I mellemtiden handler det om, at vi bruger

den landbrugsstøtte, der er, klogt. Vi skal ikke sætte os hen i et hjørne og sige, at

vi ikke bryder os om landbrugsstøtte, så derfor er vi ikke til at tale med.

Regeringen støtter en grønning.

Med hensyn til capping – altså et loft over, hvor meget der må udbetales i land-

brugsstøtte – er der nogle elementer i forslaget vedrørende lønninger, vi er ved at

kigge på teknikken i det, sagde fødevareministeren til Pia Adelsteen. Hvis en stor

familie ansætter samtlige familiemedlemmer og udbetaler store lønninger, skal de

vel ikke kunne trække det hele fra.

Henrik Høegh kom med en meget klog betragtning. Det kan godt være, det ikke

er vedrørende omfordeling mellem landene, vi skal tale med den allerstørste

6/7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kraft, men vi skal hjælpe dansk landbrug til grøn omstilling og sørge for, at Dan-

mark fortsat er et landbrugsland.

Fra samlenotatet blev skrevet til i dag er de 5 pct. sat op til 10 pct. Det, der ligger

nu, kræver medfinansiering.

I anledning af Merete Riisagers idé om at sende den overskydende landbrugs-

støtte tilbage til landene gjorde fødevareministeren opmærksom på, at der ikke er

noget overskydende landbrugsstøtte.

Nikolaj Villumsen siger, at vi ikke skal skade andre lande. Det ville fødevaremini-

steren naturligvis skrive sig bag øret.

Pia Adelsteen

var godt klar over, at når det drejer sig om lønninger i forbindelse

med capping, er der tale om teknik, men hendes problem går lidt i den anden

retning, nemlig vedrørende den selvstændig landmand, som jo ikke skriver løn-

sedler til sig selv. Hun ville glæde sig til den tekniske gennemgang.

Merete Riisager

præciserede Liberal Alliances holdning til en omlægning af

landbrugsstøtten. Hun var helt klar over, at vi ikke fra dansk side kunne diktere, at

vi skal tilbageføre midler, men derfor kan man godt have en holdning til, hvad der

ville være det bedste at gøre. Hun mente, medlemslandene var fuldt ud i stand til

at anvende pengene lige præcis dér, hvor det gjorde mest gavn. Hun mente ikke,

man kunne sige generelt, at en geninvestering i naturen i forholdet 1:1 kunne

modvirke den påvirkning, som landbruget har.

Nikolaj Villumsen

sagde, at hvis vi får noget tilbage fra landbrugsstøtten, skal

det klart bruges på dagpenge og ikke på at redde de borgerlige, der har indført

fedtafgifter. Det må de selv ligge og rode med.

Fødevareministeren

sagde i anledning af Mette Riisagers bemærkninger, at

selvfølgelig skal medlemsstaterne selv være i stand til at træffe en hel masse

beslutninger, men vi tror på, at en omlægning af landbrugspolitikken i mere grøn

retning vil være god økonomi på længere sigt og fremme vækst og beskæftigelse

og eksport. Det gælder om at bruge pengene rigtigt.

7/7