EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 69: Notat om implementering af EU's indre markedslovgivning

Implementering af EU's indre markedslovgivning1. IndledningRettidig og korrekt implementering af EU-lovgivning er af afgørende be-tydning for, at det indre marked fungerer, så borgere og virksomheder haradgang på tværs af grænserne. Kommissionen offentliggør hvert halve åren resultattavle, et såkaldt indre markeds scoreboard, over medlemssta-ternes implementering af EU’s indre markedslovgivning.Det er besluttet, at Folketinget orienteres om Danmarks placering på re-sultattavlen samt om antallet af nye nationale regler, som Danmark og deøvrige medlemsstater har meddelt Kommissionen, at de ønsker at indføre.Formålet er at sikre et fortsat politisk fokus på effektiv og korrekt imple-mentering af EU’s indre markedslovgivning i Danmark til gavn for bor-gere og virksomheder i EU’s indre marked.Kommissionen har med meddelelsen om Akten for det indre marked(KOM(2011) 206) sat fokus på en relancering af det indre marked, hvorogså rettidig og korrekt implementering af EU-lovgivning berøres. Detteer emner som bl.a. vil blive behandlet under det danske EU-formandskabi 2012.Folketinget blev senest orienteret om Danmarks placering på resultattav-len ved oversendelse til Folketingets Europaudvalg samt Folketingets Er-hvervsudvalg den 12. november 2010.2. EU’s resultattavle over rettidig implementering af EU-lovgivningKommissionen har siden 1997 udgivet en resultattavle over medlemssta-ternes implementering af EU’s indre markedslovgivning. Det EuropæiskeRåd besluttede i 2001, at andelen af direktiver, der ikke er implementeretkorrekt eller til tiden, ikke må overstige 1,5 % af den samlede indre mar-kedslovgivning. I 2007 besluttede Det Europæiske Råd at nedsætte denneandel til 1 % med effekt fra 2009. Kommissionen har i meddelelsen omAkten for det indre marked (KOM(2011) 206) fremsat forslag om at sæn-ke grænsen for implementeringsunderskuddet yderligere til 0,5 %.Den seneste resultattavle blev offentliggjort den 29. september 2011. Afresultattavlen fremgår det, at Danmark pr. 10. maj 2011 manglede at im-plementere 7 direktiver inden for den fastsatte tidsfrist. Dette svarer til etimplementeringsunderskud på 0,5 %.

Som det fremgår af nedenstående figur 1, har Danmarks implemente-ringsunderskud i alle år været mindre end EU’s fastsatte mål på hen-holdsvis 1,5 % og 1 %. Danmarks andel af direktiver der ikke er imple-menteret til tiden, er dog steget en smule siden seneste afrapportering tilFolketingets Europaudvalg, hvor implementeringsunderskuddet var 0,2 %mod det seneste implementeringsunderskud på 0,5 %.Figur 1: Andel direktiver som Danmark ikke har notificeret til tiden i perioden 2001-20111

Det seneste danske implementeringsresultat er det næstbedste resultat iEU kun overgået af Malta. Som det fremgår af nedenstående figur 2 erLetland, Irland, Estland og Spanien at finde på de næste pladser i resultat-tavlen, mens eksempelvis Tyskland og Frankrig har et lidt højere imple-menteringsunderskud. Dog befinder de sig alle inden for målet om 1 %implementerings-underskud, som det Europæiske Råd fastsatte i 2007(markeret ved den røde linie). Tjekkiet har som det eneste land et imple-menteringsunderskud på 2 %. Som det fremgår af figuren, befinder hele16 lande sig over EU’s mål om et implementeringsunderskud på maksi-malt 1 %, mens 11 medlemslande ligger inden for målet.Figur 2: Andel direktiver som ikke er notificeret til tiden pr. 10. maj 2011, fordelt påmedlemsstater2

EU’s gennemsnitlige implementeringsunderskud har de senere år væretfaldende dog med en lille stigning i 2010-11. EU opnåede i maj 2011 etgennemsnitligt implementeringsunderskud på 1,2 %. Dermed har detsamlede implementeringsunderskud for første gang siden 2007 bevægetsig over målet om et implementeringunderskud på maksimalt 1 %. Ne-denstående figur 3 viser udviklingen i EU’s samlede implementeringsun-derskud fra 2004 og frem.Figur 3: Det gennemsnitlige EU-implementeringsunderskud3Implementeringsunderskud for hele EU27/254,0%3,5%

3. Korrekt implementering af EU-lovgivningKommissionen måler ikke kun implementeringsunderskuddet som antal-let af direktiver, der ikke er implementeret til tiden. Kommissionen serogså på antallet af direktiver, hvor Kommissionen har påbegyndt en trak-tatkrænkelsessag som følge af, at national lovgivning eller administrativpraksis vurderes at være i modstrid med EU-reglerne.Kommissionen har i meddelelsen om Akten for det indre marked(KOM(2011) 206) foreslået en grænse for ukorrekt gennemførelse af in-dre markedsdirektiver i medlemsstaterne på maksimalt 0,5 % af alle indremarkedsdirektiver. Kommissionen kalder dette for ’compliance deficit’eller på dansk ’underskuddet i retning af at bringe national ret i overens-stemmelse med [EU-]bestemmelserne’.For Danmarks vedkommende ligger dette ’compliance deficit’ andel på0,5 % af det samlede antal af indre markedsdirektiver. Det danske tal erdermed en del bedre end det samlede EU-gennemsnit på 0,8 % i dennesammenhæng. Lidt over en tredjedel af medlemsstaterne ligger inden forgrænsen på 0,5 %, mens de medlemsstater, der har de højeste’compliance deficit’ andele, er Polen (1,6 %), Italien (1,6 %) og Belgien(1,5 %).

4. TraktatkrænkelsessagerTraktatkrænkelsessager indledes i de tilfælde, hvor Kommissionen vurde-rer, at en medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser i medfør af trakta-ten. Det være sig i tilfælde af, at et direktiv ikke er implementeret til ti-den, at direktivet ifølge Kommissionen er ukorrekt implementeret ellerved utilstrækkelig håndhævelse.I regi af det indre marked har Danmark 21 verserende traktatkrænkelses-sager pr. 1. maj 2011. Det er relativt få sager set i forhold til de øvrigemedlemsstater, hvor det gennemsnitlige antal traktatkrænkelsessager lig-ger på 37. Litauen (10), Estland (12), Letland (13) og Finland (14) er delande, der har færrest verserende sager, hvorimod Belgien (101) og Græ-kenland (81) har de to højeste antal.Af nedenstående figur 4 fremgår det, at antallet af traktatkrænkelsessageri Danmark overordnet set har været faldende siden 2005. Dog er der pr.maj 2011 en svag stigning i antallet af sager sammenlignet med novem-ber 2010, hvor Danmark var noteret for 19 traktatkrænkelsessager.Figur 4: Antal traktatkrænkelsessager i Danmark fra 2005-20114

Ser man på medlemsstaternes håndtering af traktatkrænkelsessager, tagerdet i gennemsnit 24,7 måneder, fra Kommissionen fremsender formel åb-ningsskrivelse til et medlemsland, før sagen enten er løst eller henvist tilEU-Domstolen. I Danmark er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på30,8 måneder. Sammen med Frankrig og Tjekkiet har Danmark denlængste sagsbehandlingstid i EU. Den lange sagsbehandlingstid i Dan-mark skyldes den centraliserede og grundige håndtering internt i regerin-gen (Juridisk Specialudvalg, EU-udvalget og Regeringens Udenrigspoliti-ske Udvalg), idet regeringen prioriterer en grundig behandling, før Dan-mark svarer Kommissionen.På den anden side bidrager selv samme koordineringssystem til de godedanske implementeringsresultater, idet systemet er funderet på en grundig4

koordination af den danske holdning til enhver EU-retsakt forud for ved-tagelsen. Før forhandlingerne påbegyndes, koordineres og fastlæggesholdningen internt i regeringen, ligesom der hentes mandat fra Folketin-get. Når en EU-retsakt er vedtaget, har regeringen således allerede man-dat til og er dermed i udgangspunktet klar til at implementere den pågæl-dende retsakt. Dette er formentlig medvirkende til de gode danske resul-tater på implementeringssiden.For mere information om danske traktatkrænkelsessager henvises tilUdenrigsministeriets seneste oversigt over verserende traktatkrænkelses-sager mod Danmark pr. 1. september 2011. Oversigten er oversendt tilFolketinget den 5. september 2011.5. Nye nationale regler af relevans for det indre markedEU’s medlemsstater er forpligtiget til at underrette (notificere) Kommis-sionen om ny national lovgivning, der regulerer tekniske forskrifter forvarer og informationssamfundets tjenester. Denne procedure sker i hen-hold til direktiv 98/34/EF. Formålet er at sikre åbenhed om og mulighedfor forudgående kontrol af nye tekniske forskrifter, således at disse ikkeskaber handelshindringer i EU’s indre marked. Proceduren kaldes ogsåfor informationsproceduren.Danmark notificerede i 2010 46 nye regler i henhold til informationspro-ceduren. I hele EU har der i alt været 817 notifikationer af nationale reg-ler i samme periode. De medlemsstater, der står for det højeste antal noti-fikationer, er Frankrig (99), Luxembourg(63), Tyskland (56) og Storbri-tannien (52). Nedenstående figur 5 giver et samlet overblik over EU-landenes notifikationer af nationale særregler af betydning for det indremarked.Figur 5: Antal nye nationale regler fordelt på medlemsstater i 20105

Procent