Bruxelles, den 26. oktober 2011
(OR. en)
Hovedresultater af eurotopmødet
Euroen har en central plads i vores europæiske projekt for fred, stabilitet og velstand.
Vi er i dag blevet enige om en omfattende pakke af foranstaltninger til at genskabe tilliden og tackle
de aktuelle spændinger på finansmarkederne. Disse foranstaltninger afspejler vores urokkelige vilje
til i fællesskab at overvinde de aktuelle vanskeligheder og tage alle de nødvendige skridt hen imod
en uddybet økonomisk union, der svarer til vores monetære union.
Vi er i dag nået til enighed om følgende:
1.
En aftale, der skal sikre nedbringelse af den græske gældskvote med et mål om at nå 120 %
inden udgangen af 2020. Medlemsstaterne i euroområdet vil bidrage til pakken vedrørende
den private sektors deltagelse med op til 30 mia. EUR. Den nominelle nedskrivning vil være
50 % for den nominelle græske gæld på private investorers hænder. Et nyt flerårigt EU-IMF-
program, der finansierer op til 100 mia. EUR, vil blive iværksat inden årets udgang. Det vil
blive ledsaget af en styrkelse af mekanismerne til overvågning af reformernes gennemførelse.
1
DA