Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 64
Offentligt
1035476_0001.png
Bruxelles, den 26. oktober 2011
ERKLÆRING FRA EU'S STATS- OG REGERINGSCHEFER
På mødet i dag orienterede Herman Van Rompuy, i overensstemmelse med punkt 7 i konklusionerne
fra Det Europæiske Råd den 23. oktober om forbindelserne mellem EU og euroområdet, medlem-
merne af Det Europæiske Råd om status i forberedelserne af det eurotopmøde, der finder sted sene-
re i dag.
De drøftede situationen og understregede deres fælles vilje til at gøre deres yderste for at overvinde
krisen og i en ånd af solidaritet bidrage til at tackle de udfordringer, som Den Europæiske Union
og euroområdet står over for.
De glædede sig over den konsensus om foranstaltninger til at genskabe tilliden til banksektoren,
som Rådet (økonomi og finans) nåede frem til den 22. oktober. På denne baggrund blev de enige
om teksten i bilaget til denne erklæring med forbehold af enighed om de foranstaltninger, der er
nævnt i denne tekst, og som indgår i en større pakke, herunder de beslutninger, der skal træffes på
eurotopmødet i dag. Rådet (økonomi og finans) vil færdiggøre arbejdet og vedtage de fornødne
opfølgningsforanstaltninger.
________________________
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1035476_0002.png
BILAG
Konsensus om bankpakken
1.
Foranstaltninger, der kan genskabe tilliden til banksektoren (bankpakken), er stærkt påkræve-
de og er nødvendige som led i styrkelsen af tilsynet med banksektoren i EU. Disse foranstalt-
ninger bør omfatte:
a.
nødvendigheden af at sikre finansieringen af bankerne på mellemlang sigt for at undgå
en kreditklemme og sikre kreditstrømmen til realøkonomien og af at koordinere foran-
staltningerne for at opnå dette
b.
nødvendigheden af at forbedre kvaliteten og mængden af bankernes kapital for at mod-
stå chok og af at demonstrere denne forbedring på en pålidelig og harmoniseret måde.
Langfristet finansiering
2.
Der er behov for garantier på bankernes forpligtelser for at støtte bankerne mere direkte i at få
adgang til langfristet finansiering (idet kortfristet finansiering står til rådighed i ECB og rele-
vante nationale centralbanker), hvor det er relevant. Dette er også en væsentlig del af strate-
gien til at begrænse tiltag til nedbringelse af gearingen.
3.
En simpel gentagelse af erfaringerne fra 2008 med fuldt nationalt råderum til at etablere likvi-
ditetsordninger tilvejebringer muligvis ikke en tilfredsstillende løsning under de nuværende
markedsforhold. Derfor er der behov for en virkelig koordineret tilgang på EU-plan med hen-
syn til adgangskriterier, prisfastsættelse og betingelser. Kommissionen bør omgående sammen
med EBA, EIB og ECB undersøge mulighederne for at nå dette mål og aflægge rapport til
EFC.
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1035476_0003.png
Kapitalisering af bankerne
4.
Kapitalmål:
Der er bred enighed om at kræve en markant højere kapitalkoefficient på 9 % af
kapital af højeste kvalitet efter at have taget højde for markedsværdien af statsgældsekspone-
ringer, begge pr. 30. september, for at etablere en midlertidig buffer, som er berettiget på
grund af de ekstraordinære omstændigheder. Dette kvantitative kapitalmål skal nås inden ud-
gangen af juni 2012 på grundlag af planer, der aftales med de nationale tilsynsførende og
koordineres af EBA. Denne risikodækkende værdiansættelse vil ikke berøre de relevante reg-
ler for regnskabsaflæggelse. De nationale tilsynsmyndigheder skal i EBA's regi sikre, at ban-
kernes planer om at styrke kapitalen ikke fører til en overdreven nedbringelse af gearingen,
herunder at kreditstrømmene til realøkonomien opretholdes, og at der tages hensyn til grup-
pens nuværende eksponeringsniveauer, inklusive for dens filialer i samtlige medlemsstater,
idet de er bevidst om behovet for at undgå unødigt pres på långivningen i såvel værtslandene
som på statsgældsmarkederne.
5.
Finansiering af kapitalforøgelser:
Bankerne bør i første omgang anvende private kapital-
kilder, bl.a. gennem omstrukturering og konvertering af gæld til aktieinstrumenter. Bankerne
bør være underlagt begrænsninger med hensyn til udlodning af udbytte og bonusudbetalinger,
indtil målet er nået. Om nødvendigt bør de nationale regeringer yde støtte, men hvis denne
støtte ikke er tilgængelig, bør rekapitaliseringen finansieres via et lån fra EFSF for så vidt an-
går landene i euroområdet.
Statsstøtte
6.
Enhver form for offentlig støtte, såvel nationalt som på EU-plan, vil være omfattet af den
konditionalitet, der gælder for den nuværende krisestyringsramme for særlig statsstøtte, som
efter Kommissionens udsagn vil blive anvendt med den nødvendige proportionalitet i betragt-
ning af krisens systemiske karakter.
________________________
3
DA