Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 616
Offentligt
1159588_0001.png
Referat fra uformelt økonomi- og finansministermøde den 14.-15.
september 2012
Dato
25. september
2012
Fiskale spørgsmål vedr. etableringen af en ”bank-union”
Ministrene drøftede de mulige fiskale implikationer af implementeringen af den
integrerede finansielle ramme (”bankunion”), der nævnes som ét af fire temaer i den
foreløbige ØMU-rapport til Det Europæiske Råd d. 28.-29. juni 2012. Rapporten
nævner fælles mekanismer vedr. tilsyn, afvikling af banker og indskydergaranti som
elementer i en sådan integreret ramme. Fiskale implikationer af en bankunion kan
bl.a. vedrøre sammenhængen mellem en fælles tilsynsmekanisme og eventuelle
sikkerhedsnet i form af fx afviklingsordninger for nødlidende finansielle institutioner.
Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012: Fælles
tilsynsmekanisme og ”bankunion”
Der var en drøftelse af Kommissionens forslag til en fælles europæisk
tilsynsmekaniske forankret i ECB, herunder tidsplanen for oprettelsen, vilkår for
deltagelse for ikke-eurolande og nærmere arbejdsdeling mellem det fælles tilsyn og de
nationale tilsyn. Kommissionens forslag vedr. en fælles tilsynsmekanisme er fremsat
den 12. september på baggrund af anmodningen fra eurolandene i forbindelse med
DER d. 28.-29. juni. Kommissionen har også fremlagt forslag til revision af
forordningen vedr. den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) og en meddelelse fra
Kommissionen vedr. planer for kommende forslag om bl.a. afviklingsordninger.
Den aktuelle økonomiske situation og seneste udvikling i bank- og
statsobligationsmarkederne
På mødet drøftedes den økonomiske og finansielle situation med baggrund i EU- og
eurolandenes krisehåndteringsinitiativer, herunder styrket økonomisk samarbejde,
finanspolitisk konsolidering og strukturelle reformer, finansielle hjælpeprogrammer til
udsatte lande og lånemekanismer, samt pengepolitiske initiativer fra ECB.
Repræsentation i IMF’s bestyrelse
Der var en drøftelse af implementeringen af det europæiske tilsagn om at reducere
repræsentationen af udviklede europæiske lande i IMF’s bestyrelse med to pladser til
fordel for udviklingslande eller nye vækstøkonomier. Reduktionen af pladser i IMF’s
bestyrelse er et led i implementeringen af IMF-reformen fra 2010.
Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP)
Der var en drøftelse af Den Europæiske Investeringsbanks investeringsfacilitet for
middelhavsområdet (FEMIP) på baggrund af erfaringerne fra de første 10 år. I mødet
deltog en række repræsentanter for lande i f.eks. Mellemøsten, Nordafrika, hvor
FEMIP primært har sine aktiviteter.
Regulering af skyggebanksystemet (”shadow banking”)
Der var en overordnet drøftelse af udfordringer vedr. det såkaldte skyggebanksystem
(”shadow banking”). Skyggebanksystemet er den kreditformidling, der omfatter
enheder og aktiviteter, f.eks. investerings- og pengemarkedsfonde, som ikke er
omfattet af reguleringen af det almindelige banksystem. Den finansielle krise har sat
fokus på en skærpet overvågning og regulering af skyggebanksystemet - internationalt
og i EU for at sikre, at der ikke er ”huller” i den finansielle regulering. Kommissionen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1159588_0002.png
har i marts 2012 fremlagt en grønbog om emnet som led i overvejelser om mulige
yderligere initiativer på området.
Liikanen-arbejdsgruppen: Mulige strukturtiltag i EU's banksektor
Punktet blev udsat til et senere ECOFIN.
2