EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 569
Offentligt

EUU Alm.del - Bilag 569

Europaudvalget

REFERAT

AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 22. juni 2012

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Lotte Rod (RV), Jakob

Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete

Riisager (LA), Lene Espersen (KF).

Finansminister Bjarne Corydon og handels- og investe-

ringsminister Pia Olsen Dyhr (bistået af kontorchef Freja

Sine Thorsboe, Justitsministeriet, under dagsordenens

punkt 5)

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Marokkansk Sahara Forening vedr.

den problematiske situation i det marokkanske Sahara

EUU alm. del (11)

–

bilag 429 (henv. af 14/5-12 fra Marokkansk

Saraha Forening)

Delegationen bestod af:

Mohamed Badida, formand for Marokkansk Sahara Forening

Mohamed Hijji, næstformand

Naima Khurchi, medlem

Naima Khurchi

oplyste, at hun var fransk advokat. Hun roste Danmark for at gå

ind for demokrati og menneskerettigheder og fremførte på engelsk delegationens

synspunkter. Marokko arbejder på højtryk for at opnå demokrati i frihed, og har

fuld respekt for de marokkanere, som bor i Sahara. Marokko gør, hvad det kan,

for at skabe fred i det marokkanske Sahara. Hun talte for de tusinder af flygtninge,

der lever i flygtningelejre i Algier, og argumenterede for, at disse flygtningene ikke

skal være ofre for den politiske kamp om, hvem der skal have suverænitet over

området.

Hun pointerede, at flygtninge har ret til frivillig repatriering. Normalt kan de ikke

finde et land, som vil have dem, men det er Marokko villig til. Men de får ikke lov

at rejse.

Familiens enhed er en fundamental rettighed, men den gælder åbenbart ikke for

børn i flygtningelejre, som sendes ud af flygtningelejren for at få undervisning,

mens forældrene ikke må forlade flygtningelejren.

Gravide kvinder diskrimineres. Hvis de ikke er gift, sættes de i fængsel, hvis de

bliver gravide.

Jakob Ellemann-Jensen

nævnte, at FN siden 1991 har ment, der skulle afhol-

des en folkeafstemning om uafhængighed for Vestsahara, og spurgte, hvorfor det

ikke er sket.

1455

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

Naima Khurchi

henviste til, at befolkningen er nomader og vanskelige at registre-

re. Derfor fandt FN i 2003 ud af, at det var umuligt at holde en folkeafstemning. I

2007 prøvede FN at arrangere møder mellem de to parter for at finde en politisk

løsning, men det lykkedes ikke.

Lene Espersen

vidste, at man i Rådet af udenrigsministre havde diskuteret, hvad

man skulle gøre med problemet med Vestsahara, og havde drøftet, om EU kunne

hjælpe. Hun forstod, at der både var et politisk spor og et humanitært spor. Hun

spurgte, om der er en regional organisation, som kan hjælpe, idet hun forstod, at

Marokko ikke er medlem af Den Afrikanske Union.

Naima Khurchi

svarede, at der er en Nordafrikansk Union, som er involveret i

spørgsmålet. De tidligere kolonimagter, Spanien og Frankrig, ville ikke involvere

sig. Hun mente, man måtte involvere de folk, det drejede sig om, og pegede på,

at hvis man ikke finder en løsning, er der en risiko for terrorisme.

Formanden

takkede delegationen for at have fremført sine synspunkter, som

ville indgå i udvalgets overvejelser.

1456

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

Punkt 2.

EU’s budget for 2013

–

Tidlig forelæggelse

SEK (2012) 0270

–

bilag 1 (samlenotat)

Finansministeren:

Jeg forelægger i dag EU’s budget for 2013 til forhandlingsop-

læg.

Forberedelsen af forhandlingerne om EU’s budget er nu indledt.

Jeg tror, der ar-

bejdes med det i Bruxelles, mens vi sidder her. Sagen er den, at hvis der ikke kan

etableres et kvalificeret flertal vedrørende Rådets holdning til budgettet på am-

bassadørniveau, forventes budgettet behandlet på et møde i Økofin-Budget, der i

så fald vil blive afholdt den 26. juli.

Med budgetproceduren, der blev vedtaget med Lissabontraktaten, foretager Rå-

det og Europa-Parlamentet én behandling hver af Kommissionens budgetforslag,

før enighed eventuelt skal tilvejebringes i et forligsudvalg.

Når Rådet har gennemført behandlingen af Kommissionens forslag, vil det blive

sendt til Europa-Parlamentet, som i oktober foretager sin behandling. Hvis der

–

som det normalt er tilfældet - er uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-

Parlamentet, indledes herefter en 21 dage lang forligsprocedure med Kommissi-

onen i rollen som mægler. Der stiles mod aftale om det endelige budget for 2013 i

november 2012.

Herefter vil jeg præsentere budgetforslaget.

Det grundlæggende er, at

EU’s budget for 2013 fastlægges inden for de flerårige

udgiftslofter, der er fastsat i de flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013.

Der sondres

–

som det sikkert er jer bekendt

–

mellem forpligtelsesbevillinger,

som kan sammenlignes med en tilsagnsramme, og betalingsbevillinger, som ud-

trykker de faktiske betalinger, der er bestemmende for størrelsen af Danmarks og

de øvrige medlemslandes bidrag til EU.

Kommissionens budgetforslag for 2013 indebærer et niveau for forpligtelsesbevil-

lingerne på 150,9 mia. euro. Det er en stigning på 2,0 pct. i løbende priser i for-

hold til 2012.

For så vidt angår betalingsbevillingerne lægger Kommissionen op til at afsætte

137,9 mia. euro. Der er tale om en stigning på 6,8 pct. i løbende priser i forhold til

2012. Stigningen kan især henføres til strukturfondene.

Kommissionen præsenterede sit forslag til EU’s budget for 2013 på et møde i

Økofin den 15. maj. Situationen var den, at en stor gruppe af lande efterspurgte

en væsentligt lavere stigningstakt, mens en anden gruppe af landes holdning er

præget af, at de modtager store overførsler fra strukturfondene. Europa-Parla-

mentet forventes at støtte et stigende budget på linje med den holdning, Parla-

mentet traditionelt har indtaget.

1457

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

Så kommer vi til det, der interesserer os her i dag, nemlig regeringens holdning til

2013-budgettet. Den er meget klar. Regeringen finder, at Kommissionens forslag

til EU’s budget for 2013 ikke i tilstrækkelig grad afspejler

de konsolideringsbe-

stræbelser, der udfoldes i medlemsstaterne

–

ikke mindst på baggrund af de be-

slutninger der er truffet i EU

–

og at særligt stigningen i betalingsbevillingerne på

6,8 pct. er klart for høj i en tid, hvor de nationale budgetter i alle lande er under

pres.

Regeringen vil derfor

–

sammen med de andre lande som traditionelt lægger

vægt på budgetdisciplin

–

lægge meget stor vægt på, at der sker en væsentlig

reduktion i udgiftsvæksten i forhold til Kommissionens forslag.

På samme tid vil regeringen

–

så vidt muligt

–

søge at friholde danske prioriteter,

som alle befinder sig inden for de i forslaget mindst udgiftskrævende budgetkate-

gorier, fra reduktioner.

Fra dansk side arbejder vi herudover ud fra tre grundlæggende principper i for-

handlingerne om EU’s budget for 2013:

For det første vil vi lægge afgørende vægt på overholdelse af udgiftslofterne fast-

lagt i de finansielle perspektiver for 2007-2013.

For det andet skal der sikres tilstrækkeligt råderum til at tage højde for uforudsete

udgifter via en tilstrækkelig margin i de enkelte udgiftskategorier.

For det tredje skal budgettet være så retvisende og realistisk, at det undgås, at

der henstår store uforbrugte midler ved udgangen af året.

Det er det principielle og grundlæggende.

Hvis man så spørger til regeringens holdning til de enkelte udgiftskategorier, så vil

regeringen

–

inden for rammerne af de tre overordnede principper, jeg har skitse-

ret

–

lægge vægt på følgende hensyn:

For kategori 1a, der vedrører konkurrenceevne og beskæftigelse, vil regeringen

prioritere uddannelse og forskning højt. Vi vil i den forbindelse lægge vægt på, at

finansieringen af ITER sker ved et miks af finansieringsmuligheder, således at der

ikke udelukkende sker reduktion af det 7. rammeprogram for forskning.

For kategori 1b, der primært vedrører strukturfondene, lægges der vægt på, at

kategorien bidrager til en samlet reduktion i udgiftsvæksten.

Kategori 2 dækker i høj grad over udgifter til landbrugsordninger og fiskeri, som

har karakter af lovbundne udgifter. Her er det vigtigt at sikre en så retvisende

budgettering som muligt, så det undgås, at der henstår uforbrugte midler ved

årets udgang.

For kategori 3, som primært vedrører retlige og indre anliggender, kultur og for-

brugerpolitik, vil regeringen prioritere retlige og indre anliggender, der bl.a. dæk-

ker EU’s politisamarbejde og samarbejdet på asyl-

og flygtningeområdet, samt

forbrugerpolitik.

For så vidt angår kategori 4, der handler om EU som global partner, vil regeringen

arbejde for, at tiltagene for et styrket partnerskab for støtte til demokrati og udvik-

1458

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

ling i de sydlige middelhavslande finansieres via omprioriteringer inden for kate-

gori 4 og ikke ved tiltag, der indebærer merudgifter for medlemslandene.

For kategori 5, der angår administration, anlægger vi fra dansk side traditionelt en

meget stram og budgetansvarlig holdning.

Vi vil derfor arbejde for, at der i forhold til budgetforslaget tilvejebringes effektivise-

ringsgevinster i institutionerne, bl.a. som følge af brug af ny itteknologi og øget

samarbejde mellem institutionerne.

Fra dansk side finder vi endvidere, at alle institutionerne bør implementere den

foreslåede reduktion på 1 pct. i antal årsværk.

Med hensyn til de konkrete konsekvenser for Danmark kan jeg afslutningsvis op-

lyse, at en vedtagelse af Kommissionens budgetforslag vurderes at ville medføre

et dansk EU-bidrag på ca. 20,9 mia. kr. i 2013. Det svarer til en merudgift i forhold

til det vedtagne budget for 2012 på ca. 1,3 mia. kr. Det synes jeg egentlig meget

godt opsummere baggrunden for, at vi har den principielle holdning, vi har. Det

ville jeg ikke finde hverken forsvarligt eller hensigtsmæssigt.

Pia Adelsteen

spurgte, om medlemslandene får uforbrugte midler tilbage.

I al den tid, hun havde siddet i Europaudvalget, havde hun hørt, at vi med hensyn

til udgiftskategori 2 går ind for retvisende budgetter. Derfor spurgte hun, hvorfor

det er så vanskeligt at lave retvisende budgetter for landbrugsstøtten.

Med hensyn til udgiftskategori 3 siger finansministeren, at vi vil opprioritere RIA-

området. Hun spurgte, om Danmark bidrager til de dele af RIA-samarbejdet, vi på

grund af vort retsforbehold ikke deltager i.

Endelig spurgte hun, hvor stor en stigning regeringen vil acceptere på det samle-

de budget.

Lene Espersen

syntes, regeringens oplæg lød meget fornuftigt. Helt overordnet

er Det Konservative Folkeparti enig i den politiske tilgang, regeringen har til bud-

gettet, nemlig at når landene i Europa lige nu skal gå igennem ret hårde konsoli-

deringsøvelser, er det uforståeligt, at man kan bruge så mange flere penge i EU-

systemet. Hun var derfor glad for, at Danmark tilhører den meget store gruppe af

lande, der har givet klart udtryk for, at en stigning i de faktiske udgifter på 6,8 pct.

simpelt hen ikke holder. Hun syntes, det var meget pædagogisk af finansministe-

ren at sige, at det betyder, at vi skal betale yderligere 1,3 mia. kr. ind til EU's kas-

se, og spurgte, hvad vores smertegrænse er. Hun var klar over, at Rådet ville

sætte budgettet ned, derefter ville Europa-Parlamentet sætte det op, og så må

Kommissionen prøve at finde et kompromis derimellem. Hun spurgte, om finans-

ministeren har et bud på, hvor det kommer til at ende henne, idet hun gik ud fra,

at det ville blive på et beløb, som lå mellem 0 og 1,3 mia. kr.

De tre principper, finansministeren opridsede, lyder utroligt fornuftige. Med hen-

syn til det retvisende budget har vi oplevet, at der er problemer i de tilfælde, hvor

der er tale om national medfinansiering. I øjeblikket er der en lang række lande i

Europa, som i den grad skal spare, og de får svært ved at møde op med en 50

pct. medfinansiering, og så vil der ikke blive så stort træk på midlerne. På den

1459

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

baggrund spurgte Lene Espersen, om regeringen havde gjort sig nogle tanker

om, hvordan man bedre kan sikre et retvisende budget.

Jakob Ellemann-Jensen

støttede fuldt ud Lene Espersen og kunne ligeledes

acceptere regeringens forhandlingsoplæg. Han forstod, at en stor del af stignin-

gen i betalingsbevillingerne skyldes forpligtelser, som man har påtaget sig tidlige-

re, og rejste derfor spørgsmålet, om det derfor ikke var mere relevant at fokusere

på forpligtelsesbevillingerne.

Merete Riisager

sagde, at Liberal Alliance ikke kan støtte budgettet. Hun kvitte-

rede for regeringens bestræbelser på at holde budgettet i ro, men mente egentlig,

der burde være tale om et faldende budget. Hun betegnede det som ulykkeligt, at

udgifterne i realiteten er fuldstændig irreversible, og hvis man udfaser noget af

landbrugspolitikken, skynder EU sig at bruge pengene på noget andet. Det fører

naturligt til, at man ser sig om efter andre indtægtskilder som f.eks. skat på finan-

sielle transaktioner, som den danske kommissær også går ind for, hvilket viser, at

kommissærerne først og fremmest er Kommissionens folk. Hun mente, udviklin-

gen i retning af deling af gæld og centralisering af den økonomiske politik og fæl-

les indtægtskilder er en ulykkelig udvikling.

Eva Kjer Hansen

var klar over, at det ikke blev nemmere at lave et retvisende

budget, når vi går ind for, at der skal være et råderum til uforudsete udgifter, og

spurgte, hvor stort råderum finansministeren regner med at der skal være.

Hun syntes, det var ærgerligt, at der ikke blev talt mere om, hvad man får ud af

budgettet, og hvor meget "added value" der var. Da hun selv sad i budgetkontrol-

udvalget i Europa-Parlamentet, gik hun meget op i, at man skulle fokusere på

effektmåling af budgetposterne.

Finansministeren

takkede for støtten til regeringens forhandlingsoplæg, hvilket

var naturligt, da regeringen fortsatte den kurs, der var lagt af de to tidligere rege-

ringspartier.

Han ville i anledning af Pia Adelsteens spørgsmål fremsende et skriftligt svar på,

hvad der skete med uforbrugte midler.

Med hensyn til et retvisende budget er der faktisk sket en bevægelse i den rigtige

retning de senere år, og man har besluttet at lempe kravet om national medfinan-

siering for de fattige EU-lande.

Danmark bidrager ikke til de udgifter vedrørende RIA-budgettet, hvor vi på grund

af vort retsforbehold ikke deltager i samarbejdet.

Med hensyn til hvor vor smertegrænse ligger, sagde finansministeren til Lene

Espersen, at vi er med i en klub af budgetrestriktive lande, og han mente, vi stod

os bedst ved at blive i den klub i stedet for at udmelde vores egen smertegrænse.

Han nævnte i den forbindelse, at den tidligere regering accepterede en stigning i

budgettet på 2,9 pct. for 2011, mens den nuværende regering sidste år havde

accepteret en stigning på 2,0 pct., så regeringen har ikke slappet af.

Det synspunkt, Jakob Ellemann-Jensen refererer til med hensyn til betalingsbevil-

linger og forpligtelsesbevillinger, hører vi ofte i Bruxelles. Han ville nu holde fast

ved, at en stigning i betalingsbevillingerne på 6,8 pct. er for høj, og pegede på, at

1460

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

der er mulighed for omrokeringer inden for budgettet. F.eks. kunne man skære

udgifterne til administration ned. Men selvfølgelig lægger de forpligtelser, man har

indgået tidligere, en bund under, hvor langt man kan komme ned.

Finansministeren delte Eva Kjer Hansens synspunkt med hensyn til effektmåling,

hvilket vi også fra dansk side har arbejdet for.

Pia Adelsteen

kunne ikke støtte budgettet, hvilket Dansk Folkeparti heller ikke

plejede at gøre. Hun forstod, at der var en utrolig stor enighed mellem de tidligere

og de nuværende regeringspartier om EU-politikken.

Hvis vort retsforbehold ophæves, hvad mener finansministeren så, det vil koste

os i øgede udgifter.

Hun bad finansministeren give et eksempel på uforudsete udgifter.

I relation til betalingsbevillinger og forpligtelsesbevillinger mente hun, man skulle

stile efter, at stigningen i forpligtelsesbevillingerne blev på 0 pct.

Finansministeren

glædede sig over, at der var et godt samarbejde mellem de

fleste af partierne om vores EU-politik, hvilket styrker os i relation til EU.

Han havde ikke foretaget nogen beregning af, hvad det ville koste os at opgive

vores retsforbehold, men det er ca. 1/5 af RIA's budget, der ligger på områder,

hvor vi ikke deltager. Hvis der kan findes et tal, ville han sende det til Europaud-

valget.

Som eksempel på uforudsete udgifter nævnte finansministeren katastrofebistand.

Med hensyn til betalingsbevillinger og forpligtelsesbevillinger fokuserer vi på beta-

lingsbevillingerne, fordi det er dem, vi skal hive penge op af statskassen for at

betale.

Formanden

sagde, at Enhedslisten, som ikke kunne være repræsenteret ved

dagens møde, på forhånd havde meddelt hende, at de gik imod regeringens for-

handlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance

havde ytret sig imod det.

1461

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3179 (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012

Handelsministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet på vegne

af udenrigsministeren, som er i Brasilien i forbindelse med RIO+20. Jeg vil alene

gennemgå de punkter på dagsordenen, som er af særlig interesse. De øvrige

punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Alle sagerne er denne gang til orientering.

1. Menneskerettigheder

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

KOM (2011) 0886

Rådsmøde 3179

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 315 (side 320, senest behandlet i EUU

25/11-11)

Handelsministeren:

Der er lagt op til vedtagelse af en pakke med tre konkrete

elementer, som tilsammen vil styrke grundlaget for, at EU bliver bedre i stand til at

præge den internationale menneskerettighedsdagsorden. Det drejer sig om:

1. En

strategisk ramme for EU’s eksterne

menneskerettighedspolitik.

2. En handlingsplan vedrørende

implementering af EU’s eksterne menneskeret-

tighedspolitik.

3. Et mandat for oprettelse af en særlig EU-repræsentant for menneskeret-

tigheder.

Det er med stor tilfredshed, at pakken nu bliver vedtaget. Fra dansk side har vi

indtaget en central rolle i arbejdet med pakken. De første skridt blev taget i 2010

med et

fælles initiativ fra den danske og tyske udenrigsminister om at styrke EU’s

rolle som international værdipolitisk aktør. Den politiske enighed om pakken blev

opnået på det uformelle udenrigsministermøde i marts her i København. Siden

har vi fra dansk side arbejdet for, at denne proces skulle udmønte sig i et resultat,

som er operationelt og fokuseret. Det er nu lykkedes, og regeringen vil se frem til,

at elementerne føres ud i livet.

Pia Adelsteen

henviste til, at der står i samlenotatet, at man vil lave en strategisk

ramme for EU's eksterne menneskerettighedspolitik, og at man vil have en særlig

EU-repræsentant for menneskerettigheder. Hun spurgte, hvad det kommer til at

koste, og hvad der helt præcist vil ske.

Betyder det, at det fremover vil være EU, der tegner også Danmarks holdning til

menneskerettigheder?

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, hvilken sammenhæng der er med EU's tiltræ-

delse af den europæiske menneskerettighedskonvention.

1462

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

Lene Espersen

var rigtig glad for, at man nu på mødet den 25. juni kommer et

skridt videre med hensyn til menneskerettighederne. Hun mente, man tidligere i

alt for ringe grad havde anerkendt, hvor meget vi værdipolitisk kan gøre, når EU-

landene står sammen. Hun havde selv erfaret, hvor stor betydning det har, at EU

går foran, bl.a. når det gælder beskyttelse af mindretalsrettigheder og homosek-

suelles rettigheder, der har været under voldsomme angreb. Det er lykkedes for

EU, bl.a. ved at lave alliancer med en række afrikanske lande, at holde fast i

menneskerettighederne. Det er vigtigt, at menneskerettighedspakken nu kommer

på plads, og det er også vigtigt, at der nu kommer en fælles EU-repræsentant på

området. Hun glædede sig over, at det initiativ, hun tog i 2010 sammen med

Tyskland, nu bliver til noget.

Hun spurgte, om der overvejes initiativer på menneskerettighedsområdet på den

kommende generalforsamling i FN.

Handelsministeren

svarede Pia Adelsteen, at styrkelsen på menneskeret-

tighedsområdet kan holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Den betyder ikke, at EU vil overtage Danmarks rolle. Danmark vil stadig væk

kunne føre en menneskerettighedsdialog, men nogle gange er der flere muskler

bag, når det er EU, der udtaler sig.

Handelsministeren syntes, det var positivt, hvad den tidligere udenrigsminister,

Lene Espersen, havde sat i gang på menneskerettighedsområdet, og var enig i,

at samlet står vi stærkt.

Der er ikke umiddelbart planer om at tage et særligt initiativ til efteråret på FN's

generalforsamling, men det var en god idé, som handelsministeren ville bringe

videre til udenrigsministeren.

1463

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

2. Bosnien-Hercegovina

–

Politisk drøftelse/(evt.) rådskonklusioner

Rådsmøde 3179

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 315 (side 308, senest behandlet i EUU

25/11-11)

Handelsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1464

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

3. Sydlige naboer

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3179

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Handelsministeren:

Situationen i Syrien er forværret og bliver stadig mere kom-

pleks. Regimet benytter sig af tunge våben og helikoptere i beboelsesområder,

ligesom den generelle sikkerhedssituation er forværret.

I fredags besluttede chefen for FN’s observatørmission, den norske

general Ro-

bert Mood, at missionen af sikkerhedsmæssige grunde indtil videre indstiller sit

arbejde. Der tale om en midlertidig standsning af de operative aktiviteter rundt om

i Syrien og ikke en tilbagetrækning af observatørerne.

Annan har opfordret til, at Sikkerhedsrådet nu bestræber sig på at finde enighed

om vejen frem, dels vedtager sanktioner, der skal sikre gennemførelse af hans

sekspunktsplan. Der forventes i den forbindelse et antal internationale kontakter

og møder over de kommende uger med det formål at opretholde presset på par-

terne. Drøftelsen på rådsmødet forventes i høj grad at fokusere på EU’s indspil

hertil. I den forbindelse forventes der vedtaget rådskonklusioner og en stramning

af sanktionerne med tilføjelse af 6 nye organisationer

og én person. EU’s våben-

embargo mod Syrien forventes endvidere strammet gennem indførelse af et for-

bud mod forsikring af våbentransporter til Syrien. Det vil være 16. gang, vi stram-

mer sanktionerne mod Syrien.

Udenrigsministrene forventes også at drøfte, hvordan EU kan bidrage til en fortsat

demokratisk proces i Egypten. Valgmyndighederne har endnu ikke offentliggjort

det officielle resultat af anden runde af præsidentvalget den 16.-17. juni, men støt-

ter af begge kandidater har allerede erklæret deres kandidat som sejrherre. Vi ser

med stor bekymring på forfatningsdomstolens opløsning af parlamentet og mili-

tærrådets forfatningsdekret, som på afgørende punkter stiller militærrådets magt-

beføjelser over de folkevalgte repræsentanter.

Jakob Ellemann-Jensen

noterede sig, at det er 16. gang, man skærper sanktio-

nerne mod Syrien, men erfaringen viser, at resultaterne ikke svarer til det, man

havde håbet på. Det fremgår af samlenotatet, at man støtter Annanplanen, som

heller ikke har vist sig at fungere så godt. Udenrigsminister Clinton har beskyldt

Rusland for at levere våben til Syrien, og de to store supermagter er på kant. Ja-

kob Ellemann-Jensen spurgte, hvilken rolle Europa kan spille i den konflikt.

Den politiske situation i Egypten bekymrede ham. USA har truet med at fjerne

støtten til Egypten. Jakob Ellemann-Jensen spurgte, om man fra europæisk side

overvejer at tage lignende skridt.

Lene Espersen

håbede, at det arbejde, man havde i gang med at få registreret

vælgerne i Libyen og få valget afholdt, vil lykkes.

Hun var meget bekymret for situationen i Egypten.

Hun betegnede situationen i Syrien som dybt bekymrende og henviste til, at ifølge

nyhederne samme morgen var der blevet dræbt 180 mennesker dagen før. Hun

1465

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

bakkede fuldt ud op om regeringens linje om fortsat at lægge et voldsomt pres på

Syrien. Lene Espersen havde bemærket, at udenrigsminister Clinton havde sagt,

at Amerika går efter et regimeskifte, altså at få Assad væk. På den baggrund

spurgte hun, om EU overvejer noget tilsvarende, selv om man traditionelt har væ-

ret meget tilbageholdende med at give udtryk for ønsker om et regimeskifte.

Handelsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at sanktionerne bliver me-

re og mere håndfaste. Det er især vigtigt, at man ikke længere kan forsikre vå-

bentransporter. Der kommer en drøftelse i FN, idet russerne er ved at bevæge

sig.

Med hensyn til Egypten mente handelsministeren, vi skal afvente valget i Egyp-

ten, før vi lægger os fast, men situationen i Egypten drøftes naturligvis.

Hun havde ligesom Lene Espersen noteret sig Clintons melding vedrørende et

regimeskifte i Syrien. Heller ikke i EU-kredsen er der nogen tillid til Assad.

1466

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

4. Pakistan

–

Politisk drøftelse/(evt.) rådskonklusioner

Rådsmøde 3179

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Handelsministeren:

Rådet forventes

at drøfte udviklingen i Pakistan og EU’s

samarbejde med landet. EU’s udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton, har net-

op besøgt Islamabad den 5.-6. juni. I forbindelse med besøget lanceredes en så-

kaldt ”strategisk dialog” mellem EU og Pakistan. Det er

en vigtig styrkelse af EU-

Pakistan samarbejdet og åbner for en jævnlig dialog mellem lady Ashton og den

pakistanske udenrigsminister. Det kan samtidig bane vejen for et nyt topmøde

mellem EU og Pakistan.

Under dansk formandskab er der udarbejdet en EU terrorbekæmpelsesstrategi

for Pakistan, som Rådet ventes at godkende på mødet. Der er tale om en bred

strategi, hvor sikkerhed også samtænkes med udvikling, og hvor der er lagt sær-

lig vægt på de forebyggende aspekter.

Det danske formandskab har ligeledes arbejdet hårdt for at finde en løsning på

forslaget om midlertidige handelslettelser til Pakistan. Forslaget udspringer af Det

Europæiske Råds beslutning i september 2010

–

jeg tror, det var under den da-

værende udenrigsminister Lene Espersen

–

om at anvende også de handelspoli-

tiske instrumenter til at støtte Pakistans genopbygning efter de massive over-

svømmelser i sommeren 2010. Der er opnået et kompromis om forslaget i Rådet,

og der er afholdt et første forhandlingsmøde med Europa-Parlamentet den 14.

juni. Regeringen arbejder for et snarligt resultat, men det er desværre ikke for-

ventningen, at der vil kunne opnås en endelig enighed om forslaget med Europa-

Parlamentet under dansk EU-formandskab.

Som det vil være udvalget bekendt, har udenrigsministeren netop besøg Paki-

stan, og jeg forventer, at han på rådsmødet vil understrege, at det er i EU’s inte-

resse at støtte udviklingen af et moderat, veludviklet og demokratisk konsolideret

land. Rådet ventes desuden at opfordre Pakistan til at gennemføre frie og retfær-

dige parlamentsvalg som et vigtigt skridt til konsolidering af demokratiet i Paki-

stan. Jeg venter også bred opbakning til at opfordre Pakistan til konstruktivt at

støtte en afghansk ledet forsoningsproces i Afghanistan.

Lene Espersen

var meget glad for, at sagen med at hjælpe Pakistan til at få

gang i økonomien tydede på at være i proces, men erkendte, at det er en vanske-

lig sag, idet en lempelse på tekstilområdet rammer nogle af de europæiske lande,

som i forvejen har det allerværst. Hun var enig i regeringens linje.

Handelsministeren

havde selv været involveret i Pakistan. Vi presser så meget

på fra dansk side, som vi kan, og vi håber stadig at kunne bidrage, når cyprioter-

ne tager over.

1467

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

5. Iran

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3179

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 20/4-12 (referat endnu ikke omdelt)

Handelsministeren:

Rådet ventes at drøfte Irans atomprogram i lyset af den

seneste forhandlingsrunde i Moskva den 18. og 19. juni mellem EU3+3

–

dvs.

Storbritannien, Frankrig, Tyskland, USA, Rusland, Kina

–

og Iran.

De nyligt gennemførte forhandlinger i Moskva bød ikke på større gennembrud.

EU3+3 fastholdt tre krav:

1. Stop for berigelse af uran til 20 pct. i Iran.

2. Lukning af anlægget i Fordow.

3. Fjernelse af allerede beriget uran fra Iran.

Til gengæld herfor tilbød man bl.a. samarbejde på det nukleare område.

Der var under forhandlingerne fortsat stor afstand mellem parterne, men Iran viste

vilje til at drøfte de fremsatte krav. Derfor var der enighed om at fortsætte drøftel-

serne med et teknisk afklarende møde den 3. juli i Istanbul og fortsat kontakt mel-

lem lady Ashton og den iranske chefforhandler med henblik på et muligt kom-

mende forhandlingsmøde. Nu er det op til Iran at beslutte, om man reelt vil fort-

sætte ad diplomatiets vej.

Regeringen holder fast i tosporstilgangen, hvor viljen til forhandlinger bakkes op

med hårdt pres ad sanktionsvejen. Vi bakker fuldt ud op om udenrigsrepræsen-

tanten og EU3+3 i deres indsats for at sikre en forhandlet løsning på atom-

spørgsmålet med Iran.

Det kan ikke udelukkes, at drøftelsen også vil komme ind på overgangsperioder-

ne inden for EU’s sanktionsregime på olieområdet i lyset af, at de udløber den 1.

juli. Fra regeringens side lægger vi vægt på at fastholde det hårde sanktionspres

mod Iran; særligt netop nu, hvor Iran sidder ved forhandlingsbordet.

Pia Adelsteen

glædede sig over, at der er forhandlings i gang, men hun havde

dog den bekymring, at Iran i virkeligheden går i gang med forhandlingerne, men

fortsætter med at gøre, hvad de vil. Derfor er det meget vigtigt, at man fastholder

sanktionerne. Hun spurgte, om man har en forventning om, at der sker noget

med hensyn til Irans atomprogram.

Handelsministeren

sagde i svaret, at der er en dialog om, hvordan man kommer

videre, og det næste skridt er en teknisk dialog.

1468

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

6. Retningslinier for sanktionsarbejdet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3179

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

Handelsministeren:

Rådets ventes at vedtage reviderede retningslinjer

for EU’s

sanktionsarbejde uden drøftelse.

Sanktionsretningslinjerne er færdigforhandlet under det danske formandskab.

Arbejdet med revision af retningslinjerne har taget udgangspunkt i bl.a. et dansk-

fransk politikpapir om sanktioner fra 2011. Revisionsprocessen har betydet opda-

teringer i forhold til:

1. At styrke fokus på sanktioner som et fleksibelt instrument, hvor der i højere

grad følges op af målrettet kommunikationsindsats.

2. At sikre en ensartet implementering på tværs af medlemslandene.

3. At EU

mere aktivt undgår, at andre lande undergraver EU’s sanktioner, f.eks.

ved at eks/importen skifter til andre lande.

4. At den fælles udenrigstjeneste og EU-delegationerne får en mere central rolle

i tilblivelsen og opfølgningen på sanktionerne.

EU's befatning med sanktioner flugter med regeringens udenrigspolitiske linje,

hvor der tidligt bør sættes ind med forbyggende midler i form af f.eks. sanktioner

og præventivt diplomati. Danmark ser sanktioner som et vigtigt instrument i EU's’

værktøjskasse, der bør anvendes som led i en integreret, bredt anlagt politisk

tilgang i kombination med andre politiske virkemidler som politisk dialog og diver-

se tilskyndelsesforanstaltninger som f.eks. støtte til civilsamfundet.

1469

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

7. Forhandlingerne om en international våbenhandelstraktat

–

Rådskonklusioner/

vedtagelse

Rådsmøde 3179

–

bilag 2 (samlenotat)

Handelsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Centralasien

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3179

–

bilag 2 (samlenotat)

Handelsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1470

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

10. Siden sidst

–

Status for eksterne finansieringsinstrumenter

KOM (2011) 0837, KOM (2011) 0838, KOM (2011) 0839, KOM (2011)

0840, KOM (2011) 0841, KOM (2011) 0842, KOM (2011) 0843, KOM

(2011) 0844, KOM (2011) 0845, KOM (2011) 0846

KOM (2011) 0840

–

bilag 2 (henvendelse af 9/5-12 fra Concord

Danmark)

KOM (2011) 0844

–

bilag 2 (henvendelse af 9/5-12 fra Concord

Danmark)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 11/5-12

–

forelagt til forhandlingsoplæg

(referat endnu ikke omdelt)

Handelsministeren:

Afslutningsvis vil jeg under "Siden sidst" kort følge op på det

forhandlingsoplæg om de fremtidige eksterne finansieringsinstrumenter for perio-

den 2014-2020, som udenrigsministeren fremlagde for udvalget den 11. maj for-

ud for sidste udenrigsrådsmøde.

Det er forventningen, at pakken kan vedtages på henholdsvis Udenrigsrådet og

Det Generelle Råd i næste uge som beskrevet af udenrigsministeren.

Under drøftelsen her i udvalget var der interesse for, at regeringen vendte tilbage,

når der var en nærmere afklaring af, på hvilke områder Rådet kunne acceptere at

anvende delegerede retsakter.

Efter en konkret vurdering af hvert tilfælde har Rådet nu fundet, at ingen af de

områder, hvor Kommissionen har lagt op til anvendelse af delegerede retsakter,

falder i tråd med traktatens bestemmelser om alene at anvende delegerede rets-

akter på ikke-væsentlige områder. På den baggrund lægger Rådet i dets forhand-

lingsposition ikke op til anvendelse af delegerede retsakter inden for de eksterne

finansieringsinstrumenter.

Samtidig må det forventes, at Europa-Parlamentet i den kommende forhand-

lingsproces igen vil foreslå anvendelse af delegerede retsakter. Det kan også

være på andre områder end oprindeligt foreslået af Kommissionen, herunder

vedrørende programmeringen af de enkelte indsatser.

Den danske regering agter fortsat at følge indstillingen som forelagt af udenrigs-

ministeren, dvs. at vurdere anvendelsen af delegerede retsakter i forhold til de

enkelte områder og særligt stille sig skeptisk over for anvendelse i forhold til af-

grænsningen af anvendelsesområdet for instrumenterne. Det betyder også, at vi

ikke vil afvise anvendelse af delegerede retsakter på forhånd, hvis der kan findes

egnede områder. Men delegerede retsakter indgår altså ikke i Rådets forhand-

lingsposition.

1471

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3180 (almindelige anliggender) den 26. juni 2012

Handelsministeren:

Jeg vil i dag også forelægge punkterne på rådsmødet ved-

rørende almindelige anliggender på vegne af europaministeren, der deltager i

tiltrædelseskonferencen med Island og associeringsrådet med Tyrkiet i Bruxelles.

Der er denne gang ét dagsordenspunkt, som jeg forelægger til forhandlingsop-

læg. Det drejer sig om dagsordenens punkt 4 om den fremtidige europæiske

samhørighedspolitik.

De øvrige punkter på dagsordenen er alle til orientering.

EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

–

Politisk drøftelse

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398,

KOM (2011) 0510, KOM (2011) 0511, KOM (2011) 0512,

KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739,

KOM (2011) 0740, KOM (2011) 0742

Rådsmøde 3180

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0500 - bilag 1 (den franske regerings erklæring)

KOM (2011) 0500 - bilag 2 (henvendelse fra Europa-

Kommissionens repr. i Kbh.)

KOM (2011) 0500 - bilag 4 (henvendelse fra Concord Danmark

af 9/11-11)

EU-note (10) - E 53 (note af 10/8-11 om EU's flerårige finansielle

ramme)

Udvalgsmødereferater:

Behandlet i EUU 25/5-12 (referat endnu ikke omdelt)

Behandlet i EUU 20/4-12 (referat endnu ikke omdelt)

EUU alm. del (11)

–

bilag 488 (side 980, behandlet i EUU 23/3-

12)

Handelsministeren:

Formandskabet lægger op til, at medlemslandene på det

kommende rådsmøde fortsætter drøftelsen af et revideret udkast til en samlet

forhandlingsboks på basis af de bemærkninger, medlemslandene er kommet

med på rådsmødet den 29. maj og det uformelle rådsmøde den 11. juni. Dermed

får medlemslandene en sidste mulighed for at drøfte det samlede aftaleudkast,

inden formandskabet præsenterer det for Det Europæiske Råd den 28.-29. juni.

Målet for formandskabet er

–

i overensstemmelse med konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i december

–

at forhandlingsboksen kan danne basis for de af-

sluttende forhandlinger senere på året. Det Europæiske Råd har i december

2011 tilkendegivet, at man ønsker, at forhandlingerne afsluttes inden udgangen af

2012.

Den danske holdning er velkendt, herunder ønsket om et væsentligt reduceret

udgiftsniveau, modernisering af budgettet samt krav om korrektion af det danske

EU-bidrag.

1472

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

Merete Riisager

så med tilfredshed på, at regeringen lægger op til, at budgettet

for samhørighedspolitikken bliver mindre, men spurgte, hvad der egentlig er rege-

ringens argumenter for at ønske en reduktion af budgettet for samhørighedspoli-

tikken. Hvorfor er den mindre vigtig end så meget andet, og hvilke elementer kan

undværes?

Hun var ligeledes glad for, at der bliver luftet en sund skepsis med hensyn til ide-

en om at forhøje EU's medfinansiering til kriseramte lande.

Hun spurgte, hvad der egentlig ligger i udtrykket "better spending". Svarer det til

"return on investment"?

Jakob Ellemann-Jensen

opfordrede regeringen til at fastholde det danske syns-

punkt om, at skatteopkrævning er et nationalt anliggende.

Handelsministeren

delte Merete Riisagers pointe, at vi er nødt til at udvise tilba-

geholdenhed. Det troede hun egentlig ville være et krav fra samtlige medlems-

lande, idet der er udfordringer i alle lande. I virkeligheden skal vi mindske budget-

tet over hele linjen, ikke kun til samhørighedspolitikken, idet det samlede budget

er 100 mia. euro for højt. Vi prioriterer vækst og forskning.

NOT

Hun ville oversende det tyske forslag vedrørende "better spending" til udvalget.

Ideen er, at pengene skal bruges til det, det er aftalt at de skal bruges til.

Merete Riisager

forstod, at "better spending" ikke er det samme som "return on

investment". Hun mente, man i højere grad skulle interessere sig for, hvad der

rent faktisk kommer ud af pengene.

Hun ville gerne vide, hvorfor regeringen ikke prioriterer samhørighedspolitikken.

Hvad er det, man kan undvære?

Handelsministeren

sagde, at man selvfølgelig ikke kun skal sikre, at pengene

bliver brugt til det, de er bevilget til; man skal også sørge for, at vi får mest muligt

ud af pengene. Det er begge dele. Vi har haft fokus på vækst og beskæftigelse

under hele formandskabet. Når Kommissionen skal reducere budgettet, er der

nogle ting, der skal prioriteres mindre. Vi har valgt at sige, at det, Europa skal leve

af i fremtiden, er forskning og uddannelse, vækst og jobskabelse. Så skal vi spare

på andre områder.

Med hensyn til hvad der kan undværes inden for samhørighedspolitikken, sagde

handelsministeren, at der er lagt op til at sætte en grænse for, hvor meget struk-

turfondsstøtte det enkelte land kan få. Vi siger, at man ikke nødvendigvis skal

give til lande, som i dag har rigtigt mange midler. Det væsentligste er at give til de

fattigste regioner. Der sker også en reduktion af loftet, hvor grænsen foreslås sat

ned fra 4 pct. til 2,5 pct. af BNP. Vi har lagt vægt på, at man reducerer udgifterne

til samhørighedspolitikken, fordi det ikke er realistisk at friholde en udgiftspost, der

udgør omkring en tredjedel af det samlede budget, hvis man skal finde mere end

100 mia. euro.

Merete Riisager

takkede for et klart svar.

1473

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3180

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Det Europæiske Råd 28-29/6-12

–

bilag 2 (udkast til

kommenteret dagsorden af 21/5-12)

EUU alm. del (11)

–

bilag 497 (rev. udkast til konklusioner)

(fortroligt) (papirbilag omdelt på: Det Europæiske Råd 28-29/6-12

–

bilag 4)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 25/5-12 (referat endnu ikke omdelt)

Handelsministeren:

På rådsmødet på tirsdag vil vi også skulle forberede mødet i

Det Europæiske Råd den 28.-29. juni, som markerer afslutningen på det danske

EU-formandskab.

Jeg forventer, at mødet vil stå i vækstens tegn, hvor stats- og regeringscheferne

vil forsøge at nå til enighed om en såkaldt ”vækstpagt”. Det

konkrete indhold i en

sådan pagt er endnu ikke på plads, og der er fortsat en række forskellige ideer og

forslag, der diskuteres. Der er foreløbigt lagt op til en vækstpagt, der indeholder

en række tiltag på både medlemsstats- og EU-niveau, der skal bidrage til fornyet

vækst og beskæftigelse.

På nationalt niveau opfordres bl.a. til, at medlemslandene gennemfører struktur-

reformer og finanspolitisk konsolidering, som skaber rum til at investere i vækst-

fremmende tiltag, herunder forskning og uddannelse.

På EU-niveau henvises til de forslag, der er vedtaget under det danske formand-

skab inden for det indre marked, og der lægges op til at styrke det indre marked

yderligere gennem vedtagelse af allerede fremsatte initiativer og fremsættelse af

en ny række initiativer til efteråret. Derudover fremhæves også oprettelsen af et

digitalt indre marked, gennemførelse af det indre marked for energi og udnyttelse

af det nyligt vedtagne energieffektivitetsdirektiv.

Endvidere vil Det Europæiske Råd også skulle drøfte, hvordan EU’s handelspoli-

tik kan bidrage til vækst ved at uddybe handels- og investeringsforbindelser med

vigtige samarbejdspartnere. Det ventes fremhævet, at handelspolitikken kan yde

et betydeligt positivt bidrag til europæisk vækst og beskæftigelse, og der vil derfor

blive opfordret til at arbejde på at bringe de igangværende forhandlinger om fri-

handelsaftaler længst muligt frem. Det har det danske formandskab som bekendt

også gjort en stor indsats for.

Endelig vil vækstpagten også styrke mulighederne for at finansiere investeringer.

Dette kan ske ved at styrke Den Europæiske Investeringsbanks udlånskapacitet

og omprogrammere dele af strukturfondsmidlerne, så de i højere grad målrettes

mod vækst og beskæftigelse. Det er også muligt, at vækstpagten vil indeholde

målsætninger om sikring af finansiel stabilitet og mulighed for øget økonomisk

koordination for de medlemslande, der måtte ønske det.

Derudover vil Det Europæiske Råd skulle godkende de landespecifikke anbefa-

linger, som samtidig afslutter det europæiske semester. Fra regeringens side vil vi

1474

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

arbejde for at sikre, at alle medlemslande lever op til de henstillinger, de modta-

ger.

Fra regeringens side finder vi det meget positivt med det forøgede momentum for

vækstdagsordenen, som har været en prioritet hele vejen igennem det danske

formandskab. Fra regeringens side støtter vi varmt op om en vækstpakke, og jeg

er meget tilfreds med, at meget af det, som det danske formandskab har arbejdet

på, vil være i vækstpakken.

Det Europæiske Råd vil endvidere have en drøftelse af den flerårige finansielle

ramme for EU’s budget 2014-2020,

som jeg allerede har været inde på.

Et tredje hovedpunkt for det kommende topmøde vil være den rapport, som for-

manden for Det Europæiske Råd skal fremlægge om, hvordan man kan bringe

Den Økonomiske og Monetære Union ind i en ny fase. Rapporten udarbejdes i

tæt samarbejde med formanden for Kommissionen, formanden for Eurogruppen

og formanden for Den Europæiske Centralbank og ventes først klar umiddelbart

inden rådsmødet på tirsdag, så det nærmere indhold kendes endnu ikke. Det

ventes dog, at rapporten vil berøre spørgsmål som rekapitalisering af banker,

euroobligationer, tættere økonomisk samarbejde samt en ”bankunion”, herunder

mere integreret tilsyn og fælles indskydergarantiordninger. Det er ikke forventnin-

gen, at der på Det Europæiske Råd vil blive truffet nogen beslutninger herom.

På dagsordenen for Det Europæiske Råd vil der også være en status for arbejdet

med Schengen og det fælles europæiske asylsystem. Som opfølgning på Det

Europæiske Råds møder i marts og december 2011 ventes det ligeledes, at

Kommissionen vil rapportere om arbejdet med stresstest af EU’s kernekraftvær-

ker.

Der kan også ventes en drøftelse af visse aktuelle udenrigspolitiske emner, og

endelig er det også muligt, at optagelsesforhandlinger med Montenegro vil være

på dagsordenen for mødet. Det vil jeg vende tilbage til om lidt.

1475

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

3. Udvidelse: Montenegro

–

Rådskonklusioner

KOM (2012) 0222

Rådsmøde 3180

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 320 (side 406, forhandlingsoplæg

forelagt i EUU 30/11-11)

Handelsministeren:

Her skal Rådet drøfte spørgsmålet om åbning af optagel-

sesforhandlinger.

Spørgsmålet har været på EU’s dagsorden siden Det Europæiske Råd i decem-

ber 2011, hvor man forudså mulighed for beslutning om åbning af optagelsesfor-

handlinger i juni 2012. I sin seneste fremskridtsrapport fra maj 2012 konkluderer

Kommissionen, at Montenegro har gjort yderlige reformfremskridt. På linje med

anbefalingen fra sidste efterår fastholder Kommissionen derfor sin anbefaling om,

at der åbnes optagelsesforhandlinger. Fra dansk side finder vi, at den forhand-

lingsramme, der forudses anvendt, rummer de rigtige elementer. Vi agter derfor at

fastholde dansk støtte til åbning af forhandlinger, som europaministeren fik udval-

gets opbakning til i december 2011.

Det er muligt, at status for EU-integrationen for de øvrige kandidatlande eller lan-

dene med et EU-perspektiv også kan blive berørt på rådsmødet.

1476

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

4. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

–

Politisk drøftelse/delvis generel indstilling

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611,

KOM (2011) 0612, KOM (2011) 0614, KOM (2011) 0615

Rådsmøde 3180

–

bilag 2 (samlenotat)

Handelsministeren:

Inden jeg fremlægger regeringens holdning, vil jeg kort gøre

rede for status for forhandlingerne og forventningerne til rådsmødet.

Under det danske formandskab har vi opnået gode fremskridt i forhandlingerne

om den fremtidige samhørighedspolitik. På det kommende rådsmøde er der lagt

op til at drøfte yderligere 4 forhandlingsblokke, som formandskabet vil søge at

afslutte foreløbigt: De to blokke, finansielle instrumenter og indtægtsgivende pro-

jekter, er begge næsten faldet på plads.

Herudover er der to andre forhandlingsblokke, hvor der stadig er åbne spørgsmål.

Tematisk koncentration og målsætninger er en meget væsentlig forhandlingsblok,

der fastlægger, til hvilke formål samhørighedspolitikken kan bruges. Her har det

været vigtigt at sikre, at midlerne anvendes effektivt til støtte af vækst og beskæf-

tigelse og ikke mindst grøn omstilling.

Den fjerde blok om resultatgennemgang sigter på at gøre det muligt for Kommis-

sionen at korrigere programmer, som ikke opnår deres mål. Vi undersøger aktuelt

mulighederne for at finde et kompromis på rådsmødet.

Som vi skriver i samlenotatet, støtter regeringen Kommissionens forslag til en

reform af samhørighedspolitikken. Som bekendt sigter Kommissionens forslag på

at målrette indsatsen til i højere grad at fremme vækst, beskæftigelse og grøn

omstilling inden for Europa 2020 strategien. Vi er ved afslutningen af det danske

formandskab næsten i hus med denne målsætning.

Den foreslåede udvidelse af den makroøkonomiske konditionalitet er et naturligt

led i reformdagsordenen for samhørighedspolitikken. Den er baseret på erfarin-

gen om, at store offentlige underskud og økonomiske ubalancer hæmmer en

gunstig økonomiske udvikling og kan reducere virkningen af samhørighedsind-

satsen. Forslaget forudser at:

1. Konditionaliteten skal omfatte alle 5 fonde

–

dvs. samhørighedsfonden, regio-

nalfonden, socialfonden, landdistriktsfonden og fiskerifonden

–

fra hidtil kun at

gælde for samhørighedsfonden. Idet Danmark modtager midler fra de 4

sidstnævnte fonde, berører den udvidede konditionalitet også Danmark.

2. Konditionaliteten forbindes med overskridelse af betingelserne fra stabilitets-

og vækstpagten, makroubalanceproceduren og betingelserne fra eventuelle

hjælpeprogrammer, hvor den hidtil var begrænset til proceduren for ufor-

holdsmæssige underskud under stabilitets- og vækstpagten. Det bemærkes,

at alle EU-lande er omfattet af den nye procedure for makroubalancer.

3. Det foreslås, at beslutning om ændring af partnerskabsaftale og eventuelle

suspenderinger træffes af Kommissionen, hvor det hidtil har været Rådet, der

træffer en sådan afgørelse.

1477

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

Der er tale om en trinvis tilgang, hvor Kommissionen først beder et land om at

tilpasse sin partnerskabsaftale. Hvis landet ikke efterkommer anmodningen, kan

Kommissionen omskrive partnerskabsaftalen og tilbageholde betalinger. Når de

kritiserede forhold er løst, ophæves suspenderingen.

Vi støtter den udvidede makroøkonomiske konditionalitet til de 4 fonde og en ud-

videlse til andre processer og instrumenter i det økonomiske samarbejde, herun-

der proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Beslutninger om suspension af

EU-midler bør dog fortsat træffes i Rådet.

Det er regeringens ambition at føre en sund økonomisk politik, der er i overens-

stemmelse med vores forpligtelser og de fælles regler for de forskellige europæi-

ske samarbejdsprocesser. I det omfang Danmark efterlever disse regler, vil en

udvidet konditionalitet ikke have betydning for Danmark.

Med disse bemærkninger anmoder jeg om udvalgets opbakning til et forhand-

lingsoplæg på basis af den danske holdning, som meget detaljeret er beskrevet i

samlenotatet.

Pia Adelsteen

forstod, at man som del af six-packen skulle se på makroøkono-

miske ubalancer, og ville gerne have en definition af, hvad man forstår ved

makroøkonomiske ubalancer.

Hun forstod, at beslutning om ændring af partnerskabsaftale og eventuelle su-

spenderinger træffes af Kommissionen og ikke som tidligere af Rådet, og spurgte,

hvad det helt præcist kommer til at betyde.

Det fremgår af høringssvarene, at KL ønsker, at kommunerne bliver inddraget i

udarbejdelsen af partnerskabskontrakter. Hun spurgte, hvad regeringens hold-

ning er til det.

Lene Espersen

kunne fuldt ud støtte regeringens linje. Hun syntes, det var helt

rigtigt, at man nu får sagt i EU-kredsen, at rettigheder og pligter skal følges ad. Vi

kan ikke have et system, hvor alle medlemslandene siger ja til at vedtage nogle

fælles forpligtelser, og så får nogle medlemslande en masse penge, og når de så

bryder reglerne, så bliver de ved med modtage penge.

Merete Riisager

sagde, at når Liberal Alliance vælger at støtte forhandlingsop-

lægget, er det fordi regeringen bevæger sig i den rigtige retning ved at sige, at vi

skal reducere det samlede beløb.

Jakob Ellemann-Jensen

støttede også regeringens forhandlingsoplæg, herun-

der udvidelsen af de makroøkonomiske konditionaliteter. Han støttede Lene

Espersen i, at man skal holde, hvad man lover. Ellers må man tage konsekven-

serne.

Handelsministeren

takkede Venstre og de konservative for støtten til forhand-

lingsoplægget.

Hun var enig i Lene Espersens indgangsbøn, nemlig at vi er nødt til at få de andre

lande til også at levere på det, de lover, og tilføjede, at vi selvfølgelig også selv

skal holde, hvad vi lover.

1478

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

Hun svarede Pia Adelsteen, at der er fastlagt nogle kriterier, men vi har ikke no-

gen erfaringer for de henstillinger, der kommer under makroøkonomisk ubalance

proceduren. Det bliver i en dialog med landet, idet der er metodefrihed.

Med hensyn til kommunerne og partnerskabskontrakterne er der tale om, at der

kommer en helt ny planlægningsstruktur, hvor hvert land indgår en partnerskabs-

aftale, der omfatter alle 5 fonde. Landet kan selv programmere sin samhørig-

hedspolitik med hensyntagen til, hvad der konkret er behov for.

Handelsministeren var enig i Lene Espersens analyse.

Over for Jakob Ellemann-Jensen bekræftede hun, at det også er regeringens

holdning, at skatteopkrævning er et nationalt anliggende.

Pia Adelsteen

efterlyste stadig en klar definition af, hvad der er makroøkonomisk

ubalance, det hun pegede på, at hvis et land har en makroøkonomisk ubalance,

kan det risikere at miste penge fra samhørighedsmidlerne.

Det er Dansk Folkepartis holdning, at det slet ikke er noget, som EU skal blande

sig i. Derfor kan partiet ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Handelsministeren

sagde, at det er økonomi- og indenrigsministeren, som tager

sig af makroøkonomiske ubalancer. Det, vi diskuterer, er den overordnede ram-

me. Der er nogle kriterier for makroøkonomiske ubalancer, bl.a. størrelsen af det

offentlige underskud. Hun var ikke overrasket over, at Dansk Folkeparti ikke kan

støtte regeringens holdning, idet det falder i forlængelse af Dansk Folkepartis tid-

ligere holdning.

Formanden

oplyste, at Enhedslisten, som ikke kunne deltage i dagens møde, i

forvejen havde meddelt hende, at det ikke kunne tilslutte sig forhandlingsoplæg-

get.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig

imod det.

1479

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

EU’s Østersøstrategi

–

Rådskonklusioner

KOM (2012) 0128

Rådsmøde 3180

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 225 (side 212, senest behandlet i EUU

11/11-11)

EUU alm. del (09)

–

bilag 13 (side 1609 FO, forhandlingsoplæg

forelagt i EUU 11/9-09)

Handelsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, hvilke midler der er i spil, og hvor pengene

kommer fra.

Handelsministeren

svarede, at der er tale om nationale midler, og midlerne hol-

des inden for de eksisterende rammer.

1480

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

Punkt 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af kontrolapparatforordningen og køre- og

hviletidsforordningen

–

Vedtagelse af generel indstilling

KOM (2011) 0451

–

bilag 2 (samlenotat)

Handelsministeren:

Den næste sag på dagsordenen hører egentlig under

justitsministeren, og jeg forelægger derfor sagen på hans vegne. Sagen drejer sig

om et forordningsforslag om ændring af kontrolapparatforordningen og køre- og

hviletidsforordningen, og sagen forelægges udvalget til forhandlingsoplæg.

Der er tale om en sag, som udvalget flere gange tidligere har fået forelagt, og

som medlemmerne af udvalget formentlig husker, fik justitsministeren allerede

opbakning til et forhandlingsoplæg i sagen på udvalgets møde den 9. december

2011. Som forventet blev der efterfølgende på transportrådsmødet den 12. de-

cember 2011 opnået enighed om en såkaldt delvis generel indstilling til forslaget.

Det følger af det forhandlingsoplæg, som justitsministeren fik opbakning til i de-

cember måned, at man fra dansk side ville kunne tilslutte sig den samlede tekst,

idet man fra dansk side herved ville lægge afgørende vægt på, at forordningen

generelt ikke er til hinder for gebyrfinansiering eller anden form for egenbetaling.

Når sagen endnu engang forelægges for udvalget, skyldes det, at Rådet i næste

uge forventes at vedtage en samlet generel indstilling til forslaget.

I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve, at det er regeringens opfattelse, at vi i

realiteten fortsat bevæger os inden for rammerne af det forhandlingsoplæg, som

justitsministeren allerede har fået opbakning til. Alligevel har vi fundet det mest

rigtigt at vende tilbage til udvalget og gøre opmærksom på, at det samlede for-

slag, som Rådet forventes at vedtage en generel indstilling til, indeholder et nyt

element i forhold til den tekst, som var omfattet af Transportrådets delvise gene-

relle indstilling i december, og som lå til grund for justitsministerens daværende

forelæggelse.

Det nye er, at der i forslaget indsættes en bestemmelse, som indebærer, at med-

lemsstaterne

–

under visse nærmere angivne betingelser

–

får mulighed for at

udstede midlertidige førerkort til chauffører, som ikke har sædvanlig bopæl i en

EU-medlemsstat eller i en stat, der har tilsluttet sig den såkaldte AETR-overens-

komst.

Samtidig indsættes der en ny bestemmelse om, at forordningen ikke er til hinder

for, at en medlemsstat udsteder et ”almindeligt” førerkort til en fører, som har sin

sædvanlige bopæl på en del af medlemsstatens territorium, hvor traktaterne ikke

finder anvendelse. I disse særlige tilfælde vil der altså kunne udstedes førerkort

uden de begrænsninger, som ellers vil skulle gælde i forhold til udstedelse af fø-

rerkort til personer bosat uden for EU- og AETR-området.

Denne sidste bestemmelse tager bl.a. sigte på, at der kan udstedes et førerkort til

en chauffør med sædvanlig bopæl på Færøerne, som ønsker at foretage kørsel

1481

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne i Danmark eller andre steder inden

for EU. Vi er derfor fra regeringens side meget tilfredse med den tekst, der nu

foreligger herom.

Et andet element, som jeg vil informere udvalget om, er, at bestemmelsen i

Kommissionens oprindelige forslag om integrering af førerkortets funktioner i kø-

rekortet

–

som ikke var omfattet af den delvise generelle indstilling til forslaget i

december

–

nu ser ud til at have fundet sin afklaring.

Bestemmelsen har siden december været genstand for forhandlinger på arbejds-

gruppeniveau, og det har vist sig, at der blandt medlemslandene er meget stor

modstand imod den. Derfor lægges der nu op til helt at lade bestemmelsen udgå

af det samlede forordningsforslag.

Som justitsministeren oplyste under sin forelæggelse af sagen i december må-

ned, har vi fra dansk side forståelse for ønsket om at kunne sammenlægge fører-

kort og kørerkort. Som justitsministeren imidlertid også tilkendegav allerede i de-

cember, så ville vi fra regeringens side dog kunne tilslutte os den løsning, som

der måtte være flertal for på dette punkt

–

og det har altså været ikke at medtage

en bestemmelse herom i den samlede tekst i Rådet.

Regeringens forslag til forhandlingsoplæg er således fortsat, at vi fra dansk side

kan tilslutte os Rådets samlede tekst, idet jeg altså her kan tilføje, at teksten bl.a.

indeholder en bestemmelse, der gør det muligt at udstede førerkort til personer

bosat på Færøerne, og idet vi i øvrigt fortsat lægger afgørende vægt på, at for-

ordningen generelt ikke er til hinder for gebyrfinansiering eller anden form for

egenbetaling.

Det var, hvad jeg ville sige om denne sag, idet jeg i øvrigt kan henvise til det sam-

lenotat, som udvalget på forhånd har modtaget om sagen.

Pia Adelsteen

sagde, at Dansk Folkeparti ikke støttede forhandlingsoplægget

sidste gang, og det gør det heller ikke denne gang.

Hun spurgte, om det er rigtigt forstået, at ideen om at slå førerkortet og kørekortet

sammen er udgået. Det syntes hun ellers ville være en fordel.

Jakob Ellemann-Jensen

så heller ikke nogen grund til at ændre sin indstilling til

forhandlingsoplægget.

Han syntes, der var tale om et stort spænd, når man skønner, at de samlede in-

vesteringsomkostninger ligger i størrelsesordenen 4-13 mio. kr.

Han ville gerne vide, hvem en gebyrfinansiering rammer, og hvad den vil betyde

for konkurrenceevnen for dansk transport.

Merete Riisager

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Hun pegede på, at der fra DI, DTL og ITD var fremført kritik af, at forslaget omfat-

ter sanktionsforanstaltninger.

Hun var også bekymret over ideen om gebyrfinansiering.

Handelsministeren

bekræftede over for Pia Adelsteen, at kørekortet og førerkor-

tet ikke sammenlægges, som der ellers var forslag om.

1482

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 569: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-12

37. Europaudvalgsmøde 22/6-12

Kontorchef Freja Sine Thorsboe,

Justitsministeriet, pegede på, at der allerede i

dag er gebyrfinansiering på området, idet førerkortene og kørekortene i dag bliver

finansieret af virksomhederne eller chaufførerne. Regeringen har forbeholdt sig,

at der stadig væk skal være mulighed for gebyrfinansiering også af de merom-

kostninger, der kommer, når man sammenkobler registreringerne.

Den store spændvidde i det skønnede beløb skyldes, at det er vanskeligt fuld-

stændigt at opgøre, hvilke investeringsomkostninger der vil komme. Det afhæn-

ger af de tekniske systemer, som skal sammenlægges.

NOT

Handelsministeren

ville belyse omkostningerne skriftligt, idet de også afhænger

af, hvor meget der vil være gebyrfinansieret.

Eva Kjer Hansen

bad om, at man i forbindelse med det skriftlige svar oplyste,

hvilke omkostninger der skal gebyrfinansieres.

Merete Riisager

spurgte, hvilke tekniske udfordringer der var, hvis en chauffør

holdt hvil og blev nødt til at foretage f.eks. en kort flytning af sit køretøj.

Formanden

mente, dette spørgsmål egnede sig til skriftlig besvarelse.

Hun gjorde opmærksom på, at Dansk Folkeparti den 1. december 2011 ikke gik

imod forhandlingsoplægget.

Endelig oplyste hun, at Enhedslisten, som ikke kunne være repræsenteret ved

dagens møde, på forhånd havde meddelt hende, at de gik imod regeringens for-

handlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance

havde ytret sig imod forhandlingsoplægget.

1483