EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 541: Grundnotat om komitésag om ecodesignkrav for retningsbestemte lyskilder og LED

Notat til Folketinget om forslag fra EU-kommissionen om forordning, der implemente-rer direktiv 2009/125/EF med hensyn til at fastlægge ecodesignkrav for retningsbestemtelyskilder og LED, derunder integrerede armaturerKOM nr. (foreligger ikke), af juni 20121. ResuméKommissionen har den 22. juni 2012 fremsendt et udkast til forslag til forordning om ret-ningsbestemte lyskilder og LED, herunder integrerede armaturer. Forslaget er et led i ud-møntningen af ecodesigndirektivet, som er et rammedirektiv, der har til formål at reducereenergiforbruget for energirelaterede produkter.Forslaget forventes sat til afstemning d. 13. juli 2012 i en komité efter forskriftsprocedurenmed kontrol. Forslaget stiller krav til effektiviteten af retningsbestemte lyskilder, lysdioder(retningsbestemte og ikke retningsbestemte) samt tilhørende udstyr. Derudover stilles infor-mationskrav samt krav til lyskildernes kvalitet og brugegenskaber.Forslaget skønnes at have positive klimamæssige konsekvenser for Danmark, og forventes iEU som helhed at have væsentlige positive konsekvenser som følge af et lavere energiforbrugi brugsfasen af de berørte produkter.Forslaget skønnes ikke at påvirke niveauet for miljøbeskyttelse nævneværdigt, udover et lave-re energiforbrug.Forslaget vurderes ikke at berøre statsfinanserne, det vurderes at have en lille positiv effektpå samfundsøkonomien på grund af mindre energiforbrug i brugsfasen og forventes ikke atudgøre en væsentlig ekstra byrde for erhvervslivet. Regeringen er generelt positiv overforKommissionens forslag og agter derfor at stemme for forslaget, men vil arbejde for enkeltestramninger på især farvegengivelse, målemetoder og indfasning af til energieffektivisering.2. BaggrundEU-Kommissionen har den 22. juni 2012 fremsendt et udkast til forslag til forordning omkrav til retningsbestemte lyskilder, lysdioder (retningsbestemte og ikke retningsbestemte)samt tilhørende udstyr, for produkter som markedsføres for første gang på det indre marked.Forordningen stiller krav til produkternes relative energieffektivitet, kvalitet og brugse-genskabersamt informationskrav om produkterne.Supplerende denne forordning vil Kommissionen fremsætte et forslag til delegeret retsakt forenergimærkning af retningsbestemte lyskilder og lysdioder (retningsbestemte og ikke ret-ningsbestemte). Der bliver udarbejdet et særskilt grund- og rammenotat for den delegeredeforordning om energimærkning.

Forordningen har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. ok-tober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelateredeprodukter (ecodesigndirektivet) specielt artikel 15. Ecodesigndirektivet er baseret på Trakta-tens artikel 95 (indre marked). Forordningen er et led i rækken af gennemførelsesforanstalt-ninger under ecodesigndirektivet.Forslaget behandles i en komité efter forskriftsproceduren med kontrol jf. bestemmelserne iartikel 5a stk. 1-4 og art. 7 i afgørelse 1999/468/EF.Forslaget forventes at blive sat til afstemning d. 13. juli 2012.3. Formål og indholdForslaget har til formål at begrænse energiforbruget ved at sætte minimumskrav til energief-fektiviteten for retningsbestemte lyskilder og til lysdioder (LED, retningsbestemte såvel somikke-retningsbestemte) samt relateret udstyr.Forordningen opdeler lyskilderne i følgende fire kategorier:Glødepærer/halogenpærer til netspænding.Andre glødepærer/halogenpærer.Højtryksdamplamper, fx natriumdamplamper og metalhalogendamplamper tilvejbelysning.Andre lyskilder, dvs. LED og kompakte lysstofrør.Det er planen i 2016 at udfase alle produkter med ringere energiklasser end B i den planlagteenergimærkning. De mindst energiineffektive halogenlamper vil således forblive på markedet.Desuden stiller forordningen krav til brugsegenskaberne af LED-lyskilderne, uanset om de erretningsbestemte eller ej. Det betyder, at forbrugere fremover er sikret en minimumskvalitetmed hensyn til egenskaber som opstartstid, levetid og farvegengivelse af lyset.Udover krav til lyskilder er der i forordningerne også krav til det elektriske udstyr, som bru-ges sammen med lyskilderne. Belysningsarmaturers elektriske udstyr som drivere og styringerer også omfattet af ecodesignkravene.I forordningen introduceres begrebet "den brugbare lysstrøm". Det er den del af lyskildenslysstrøm, som ligger inden for en kegle med en topvinkel på 90� eller 120�, afhængig af omlampen er egnet til spotbelysning eller ej. Kravene til energieffektivitet relaterer sig udeluk-kende til "den brugbare lysstrøm".Kravene forventes foreslået indført i tre trin med ikrafttrædelse hhv. september 2013, 2014 og2016.Der er lagt op til en relativt hurtig revision af forordningen i 2015 for at tage højde for denhurtige udvikling af LED-lys og for at sikre, at udviklingen for LED-lyskilder som forventetbetyder, at der ikke bliver problemer med fase 3.Trin 1, 1. september 2013Krav til energieffektivitetGlødepærer/halogenpærer:Til netspænding medstørre lysstrøm end 450 lumen omfattes afminimumskrav til energieffektivitetsindekset (EEI) på 1,75; svarende til D-klassen i den for-ventede energimærkning.Side 2

Andre glødepærer/halogenpærer:Lyskilder med mindre lysstrøm end 450 lumen: Minimumskrav tilenergieffektivitetsindeks (EEI) på 1,20 - svarende til C-klassen.Lyskilder medstørre lysstrøm end 450 lumen: Minimumskrav tilenergieffektivitetsindeks (EEI) er 0,95 - svarende til B-klassen.Højtryksdamplamper:Minimum energieffektivitetsindeks (EEI) 0,5 - svarende til A-klassen.Andre lyskilder:Minimum energieffektivitetsindeks (EEI) 0,5 - svarende til A-klassen.Krav til retrofit (udskiftnings) LED-rørsom kun må påstås at være erstatning for lysstofrørhvis:lysstyrken i alle retninger afviger højst 25 % fra lysstofrørets lysstyrkelysstrømmen er mindst lige så høj som lysstofrøretseffekten samtidig ikke er højere end lysrøretsAndre funktions- og informationskravDerudover stilles krav til lyskilders levetid, at lyskilden ikke taber mærkbar lysstyrke, antaltænd-sluk-cykler før der kommer fejl, opstartstid, opvarmningstid, fejlrate af nye lyskildersamt power factor (”belastning” af elnet) og lyskvalitet.I forhold til lyskvaliteten skal der være en Ra-værdi på minimum 80 (65 for industri- og ude-belysning). For LED-lyskilders vedkommende stilles desuden krav til en ensartet farveforde-ling (colour consistency).Trin 2, 1. september 2014Krav til energieffektivitetGlødepærer/halogenpærer til netspænding:Alle lysstrømme omfattes af minimumskravet tilEEI på 1,75 - svarende til D-klassen.Andre glødepærer/halogenpærer:Alle lyskilder i kategorien omfattes af minimumskravet tilEEI på 0,95 - svarende til B-klassen.Højtryksdamplamper:Minimum EEI 0,5 .- svarende til. A-klassen.Andre lyskilder:Minimum EEI 0,5 - svarende til A-klassen.I trin to stilles desuden krav til tab i styringselektronik, som ikke må overstige 1,0 W og at enevt. transformers effektivitet i armaturer skal være mindst 0,91 ved 100 % belastning.Trin 3, 1. september 2016Krav til energieffektivitetGlødepærer/halogenpærer til netspænding:Alle lysstrømme omfattes af minimumskrav tilenergieffektivitetsindekset (EEI) på 0,95;svarende til B-mærkning. Kravet træder kun i kraft,hvis der er lyskilder tilgængelige for forbrugerne.Andre glødepærer/halogenpærer:Alle lyskilder i kategorien omfattes af minimumskrav tilenergieffektivitetsindeks (EEI) på 0,95,svarende til B-mærkning.Højtryksdamplamper:Minimum EEI på 0,36, dvs. kun de bedste af dagens højtryksdamplam-per.Andre lyskilder:Minimum EEI på 0,2, dvs. A+-mærkning, som kun de bedste LED-lyskilder idag overholder.I trin to stilles desuden krav til tab i styringselektronik, som ikke må overstige 0,5 W samtstandby-tab på max. 0,5 W.Andre funktionskrav og informationskravSide 3

De i trin 1 nævnte ”andre funktionskrav” skærpes for kompakte flourscense-pærer.Ved beregning af energieffektivitetsindekset (EEI) korrigeres for om lyskilderne skal haveeksternt strømforbrugende udstyr for at fungere, fx forkoblinger til fluorscense-lyskilder. Li-geledes gives en bonus, hvis fluorscense-lyskilder har særligt høj lyskvalitet.ProduktinformationskravUd over kravene til effektivitet og lyskvalitet stilles krav til informationen om produkterne,dels informationer tilgængelig på emballagen for forbrugere, dels informationer i teknisk ma-teriale. Blandt andet skal angives om lyskilden kan dæmpes, hvilket mange forbrugere harproblemer med.4. Europa-Parlamentets udtalelserParlamentet vil i overensstemmelse med den valgte komité-procedure udtale sig, efter at ko-mitéen har stemt om forslaget.5. NærhedsprincippetForslaget til forordning er et led i at udfylde ecodesigndirektivet og stiller krav til den type afprodukter, der er omfattet af udkastets definition.Hvis de enkelte medlemslande fastsætter nationale krav til de pågældende produkter, vil dervære risiko for forskelligartede nationale bestemmelser og procedurer, som ikke stemmeroverens på tværs af landegrænserne i EU. Dette vil resultere i barrierer for varernes fri bevæ-gelighed inden for Fællesskabet og unødige omkostninger for erhvervslivet. Sådanne reglermå derfor have det samme indhold i Fællesskabet. I overensstemmelse med nærhedsprincip-pet bør tiltag inden for området derfor gennemføres på fællesskabsniveau.6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforHidtil har lyskilders energieffektivitet været omfattet af følgende lovgivning om ecodesignsamt energimærkning.Almindelige ikke-retningsbestemte lyskilder til boligbelysning har hidtil været og er fortsatomfattet af ecodesign og energimærkning i henhold til EU Direktiv 98/11/EF, samt ecodesigni henhold til EU-forordning 244/2009. I mærkningsordningen opnår kompaktlysstofrør (elspa-repærer) normalt energiklasse A. Energimærkningen har gjort det nemt for forbrugere at væl-ge den mest energibesparende almindelige lyskilde, men mærkning har manglet for en dellyskilder, som de retningsbestemte lyskilder og al LED-belysning.Glødepæren er snart fuldstændig udfaset som følge af ecodesign forordning 244/2009.Forordningen kræver at matte lyskilder opfylder effektivitetskrav som energimærke A, hvilketi dag opfyldes af A-pærer (elsparepærer) og LED.Frem til 2016 skal klare lyskilder opfylde energiklasse C, hvilket opfyldes af halogenlamper.Fra 2016 skal klare lyskilder med visse undtagelser opfylde energiklasse B, hvilket kun op-fyldes af de mest effektive halogenlamper med infrarød coating samt enten indbygget lav-voltstransformer eller ekstern transformer.

Sideløbende har forordning 245/2009 været årsag til, at meget vejbelysning med kviksølv-lamper enten allerede er udskiftet eller påtænkes udskiftet til mere effektiv belysning.Forstudierne til forordningerne giver forventning om anseelige energibesparelser, mindre mil-jøbelastninger med bibeholdt lyskvalitet.Forslaget til forordning for ecodesign vil, hvis den vedtages i ovennævnte komité, samt afRådet og Europa-Parlamentet, være direkte gældende i Danmark og skal ikke implementeres idansk lovgivning.7. KonsekvenserØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget vil på statsligt niveau medføre omkostninger til markedsovervågning og -kontrolmv. Omkostningerne dækkes inden for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bevillings-mæssige rammer.Forslaget medfører ikke administrative eller økonomiske omkostninger for regioner og kom-muner.Omkostninger ved markedstilsyn forventes at stige, fordi der er flere produktgrupper end tid-ligere. Måling af parameteren "brugbar lysstrøm" for retningsbestemte lyskilder er desudenmere vanskelig end de målinger, der er behov for i forbindelse med forordning 244 og 245.Administrative konsekvenser for erhvervslivetProducenter af produkter, der er omfattet af dette forslag, skal dokumentere, at deres produk-ter overholder forslagets bestemmelser. Dette vurderes imidlertid ikke at udgøre en væsentligekstra byrde i forhold til de dokumentations- og informationskrav, producenter af elektrisk ogelektronisk udstyr allerede er omfattet af, eller i forhold til de dokumentationskrav, der er iforhold til gældende energimærkningsdirektiv, som andre lyskilder er omfattet af.Samfundsøkonomiske konsekvenserSom følge af en mindre reduktion af det samlede danske energiforbrug skønnes forslaget athave positive samfundsøkonomiske konsekvenser, omend et reduceret energiforbrug også vilmedføre et isoleret afgiftstab for staten. Eventuelle prisstigninger på produkterne, som følgeraf producenternes meromkostninger til udvikling og produktion af produkter med lavere el-forbrug, vil, ifølge de analyser EU-Kommissionen har ladet gennemføre i forarbejderne forecodesignkrav til disse grupper af lyskilder, være mindre end de besparelser, der følger af etlavere energiforbrug i produkternes brugsfase.Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauForslaget stiller krav om energieffektivitet for lyskilder, hvilket reducerer EU’s el-forbrug ogdermed også klimapåvirkningen. Kommissionen vurderer, at disse krav til miljøvenligt designog en eventuel energimærkningsordning for disse lyskilder til sammen vil føre til en reduktionpå 25 TWh i 2020 (25 * 1012watt-timer pr. år). Denne el-besparelse forventes at medføre enårlig reduktion af CO2-udledninger i EU på ca. 9,5 Mt (millioner ton) og besparelser til ener-giudgifter på 3,8 milliarder euro. Besparelsen er tæt på Irlands samlede energiforbrug. Udoverbesparelser på EU-plan forventer Kommissionen, at kravene vil have afsmittende virkning ogmedføre energi- og CO2-besparelser i lande uden for EU.

Forslaget vurderes at have en tilsvarende positiv effekt på miljøet og beskyttelsesniveauet iDanmark.8. HøringEnergistyrelsen har både i 2011 og 2012 (d. 22. juni) afholdt offentlige møder for alle interes-serede, hvor der har været en teknisk gennemgang af daværende udkast til forslaget. Delta-gerne udtrykte tilfredshed med, at der fastsættes ecodesignkrav til lyskilder, dog var der nogenusikkerhed om, hvordan integrerede LED-armaturer testes og deklareres, og nogle (armatur-fabrikanter) ønskedes krav til tilgængelig information om LED-lyskilders temperaturstabilitetog målepunkter til måling af dette.Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Klima- og Energipolitik med fristfor bemærkninger 2. juli 2012.OVE anbefaler en energimærkning af reflektorer/armaturer til LED-lyskilder. Desuden anbe-fales, at oplysninger om lyskilder sendes til de nationale regulatorer, som kan offentliggøredem, så forbrugere og indkøbere kan sammenligne dem.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet vurderes, at der er generel opbakning til de krav, som Kommissionen foreslår. Men at endel lande lige som Danmark finder, at specielt kravene til farvegengivelse bør strammes.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag til krav til retningsbestemtelyskilder, LED-lyskilder og tilhørende udstyr. Regeringen agter derfor at stemme for forsla-get.Regeringen mener, at hastigheden af indfasningen er passende hurtig, men at kravene til lys-kildernes tab af lysstyrke efter længere tids brug skærpes, specielt for LED-lyskilder.Vedrørende måleprocedurer ved markedstilsyn er danske forslag til præcisering og effektivi-sering for en række parametre blevet optaget i ecodesignforordningen næsten uden ændringer,ligesom en del af tolerancerne er skærpet. Dette giver større sikkerhed for korrekt og effektivtmarkedstilsyn.Danmark har ligeledes arbejdet for, at kravet til den såkaldte power factor, et mål for elektriskudstyrs påvirkning af elnettet, sættes til enten 0,5 eller 0,9 mod oprindeligt foreslået 0,7 ogdette er også lykkedes. Ved et krav på 0,5 opnås at stort set alle dagens lyskilder kan klaredette uden ekstra fordyrende styringselektronik, og svenske undersøgelser viser, at det ikke ersandsynligt, at der opstår problemer i elnettet pga. en powerfactor på 0,5 til lyskilder. Et kravpå 0,7 vil have minimal virkning, men betyde ekstra udgifter alligevel. Et krav på 0,9 giverstor sikkerhed for, at der ikke opstår negativ påvirkning af elnettet, men vil også påføre ekstraelektronik i lyskilderne.

Regeringen mener, at omkostninger til markedstilsyner øget unødvendigt på grund af kravettil måling af ”brugbar lysstrøm”. Danmark har gentagne gange ytret kritik af at anvende denneparameter, som med erfaring fra USA og Australien kunne erstattes af en måling af den totalelysstrøm.Endelig har Danmark arbejdet for, at kravene strammes til farvegengivelse, derunder at lys-kilderne skal gengive de mættede røde farver korrekt. Dette er vigtigt for forbrugernes ople-velse af de nye energieffektive lyskilder og lyskildernes langsigtede ry.Spørgsmålet om energimærkning har været drøftet mellem Kommissionen, industrien, for-brugerne og medlemslandene, men det har ikke været muligt at opnå konsensus om en mærk-ning, som parterne fandt entydig.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.