EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 488: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 488
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 27. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 23. marts 2012

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Trine Bramsen (S), Sofie

Carsten Nielsen (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob

Ellemann-Jensen (V) og Lene Espersen (KF).

Europaminister Nicolai Wammen

Desuden deltog:

Punkt. 1. Rådsmøde nr. 3158 (almindelige anliggender) den 26. marts

2012

Europaministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende

almindelige anliggender på mandag. Derudover har jeg sat to punkter på dagsor-

denen til tidlig forelæggelse.

Der er denne gang ét dagsordenspunkt, som jeg forelægger til forhandlingsop-

læg, nemlig dagsordenens punkt 4.

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

– Politisk drøftelse

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011)

0510, KOM (2011) 0511, KOM (2011) 0512

Rådsmøde 3158 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0500 – bilag 5 (henvendelse fra Concord Danmark

af 22/3-12)

KOM (2011) 0500 – bilag 3 (grund- og nærhedsnotat af 27/7-11)

(udgiftssiden)

KOM (2011) 0510 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 27/7-11)

KOM (2011) 0500 – bilag 1 (den franske regerings erklæring)

KOM (2011) 0500 – bilag 2 (henvendelse fra Europa-

Kommissionens repr. i Kbh.)

KOM (2011) 0500 – bilag 4 (henvendelse fra Concord Danmark

af 9/11-11) (indtægtssiden)

EU-note (10) – E 53 (note af 10/8-11 om EU’s flerårige finansielle

ramme)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 20/1-12 (referat endnu ikke omdelt)

EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 402, behandlet i EUU 30/11-

11)

EUU alm. del (11) – bilag 225 (side 207, behandlet i EUU 11/11-

11)

980

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 488: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-12

27. Europaudvalgsmøde 23/3-12

Europaministeren:

På rådsmødet for almindelige anliggender den 27. januar

havde vi en første politisk drøftelse af det overordnede budgetniveau og landenes

tværgående prioriteter. Drøftelsen var et led i det danske formandskabs balance-

rede tilgang, hvor landene både forholder sig til det overordnede budgetniveau og

til prioriteter på de enkelte budgetkategorier. Formandskabet lægger op til, at

medlemslandene på det kommende rådsmøde drøfter budgetkategori 1 – uden

infrastrukturfaciliteten og samhørighed – samt kategori 3, sikkerhed og borger-

skab, kategori 4, det globale Europa, og kategori 5, administration.

På efterfølgende rådsmøder for almindelige anliggender vil de resterende bud-

getkategorier blive diskuteret med henblik på at fremlægge et samlet udkast til

forhandlingsboks til drøftelse i den sidste fase af det danske formandskab.

Målet er i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i de-

cember, at forhandlingsboksen – som fremlægges fra formandskabets side til juni

– kan danne basis for de afsluttende forhandlinger senere på året. Det Europæi-

ske Råd har klart tilkendegivet, at man ønsker, at forhandlingerne afsluttes inden

udgangen af 2012, dvs. under det cypriotiske formandskab.

Set fra national dansk side lægger regeringen vægt på, at EU’s budget skal af-

spejle, at medlemsstaterne for øjeblikket gennemfører væsentlige bestræbelser

for at konsolidere deres offentlige finanser. Kommissionens forslag er i lyset heraf

klart for højt. Konkret mener regeringen, at udgiftsniveauet bør reduceres med

minimum 100 mia. euro i forhold til Kommissionens udspil.

Den vigtigste positive danske indholdsmæssige prioritet på udgiftssiden er tiltag,

som understøtter vækst- og beskæftigelsesdagsordenen samt miljø, klima og

energi.

Fra regeringens side mener vi, at tilgangen til EU’s budget må tage udgangspunkt

i den samme økonomiske ansvarlighed, som gør sig gældende for vores nationa-

le, økonomiske politik. Forudsætningen for en styrkelse af vækstpolitikkerne på

EU’s budget er således, at der tilvejebringes midler hertil gennem reel ompriorite-

ring inden for rammerne af et stramt EU-budget. Den samlede ramme til vækst-

politikker må derfor nødvendigvis afhænge af, i hvilken udstrækning der kan frigø-

res midler hertil i en endelig aftale.

Retlige og indre anliggender under budgetkategori 3 vurderes at kunne bidrage til

at skabe europæisk merværdi i form af blandt andet bekæmpelse af grænseover-

skridende kriminalitet, terrorisme m.v. Også de eksterne politikker under budget-

kategori 4 vurderes at kunne bidrage til at skabe europæisk merværdi i form af en

fælles udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitisk indsats. Regeringen ser derfor

gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggende styrket i for-

hold til i dag.

Også her vil regeringens linje selvsagt tage udgangspunkt i økonomisk ansvarlig-

hed. Såfremt disse områder skal styrkes, må der således tilvejebringes yderligere

finansiering i form af udgiftsreduktioner inden for de traditionelle, store udgiftsom-

råder på EU’s budget.

Udover udgiftsreduktioner i samhørighedsbudgettet og landbrugsbudgettet læg-

ger vi fra regeringens side vægt på væsentlige reduktioner i udgifterne til kategori

981

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 488: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-12

27. Europaudvalgsmøde 23/3-12

5, administration. Det er helt naturligt, at også EU’s administration på linje med de

nationale administrationer må holde for i konsolideringsbestræbelserne og be-

stræbelserne for at frigøre midler til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende

politikker.

Lene Espersen

sagde, at Det Konservative Folkeparti har 5 principielle syns-

punkter på den finansielle ramme:

1. Vi skal stå fast på, at Danmark skal have en rabat på 1 mia. kr.

2. Vi må holde fast i, at de økonomiske genopretningspakker, der kører i alle

medlemslande, og den øgede budgetdisciplin på nationalt plan afspejler sig i,

at EU's budget ikke stiger i reelle termer.

3. Budgetterne for 2014-2020 skal afspejle et moderne EU, der fokuserer på

vækst og jobskabelse og ikke så meget på fortiden. Man må finde pengene

på landbrugsstøtte og samhørighedsfonden og bruge dem på innovation, ud-

dannelse og infrastruktur. I forbindelse med det sidstnævnte lægger Det

Konservative Folkeparti megen vægt på, at man finder flere penge til Con-

necting Europe Faciliteten, som man for nylig har drøftet med transportmini-

steren.

4. Regeringen må stå fast på nationalstaternes eneret for så vidt angår skatte-

opkrævning.

5. Det Konservative Folkeparti er modstandere af en finansiel transaktionsskat i

EU.

Jakob Ellemann-Jensen

pegede på, at stigningen i EU-budgettet ikke havde

været lige så voldsom som stigningen i de nationale budgetter. Venstre støtter

naturligvis regeringens bestræbelse på at få budgettet ned, idet et så restriktivt

budget som muligt er i både dansk og europæisk interesse. Med hensyn til rabat-

ter havde han noteret sig, at Barroso ikke havde glemt Danmarks ønske om at få

rabat. Naturligvis støttede han ønsket om afskaffelse af alle rabatter, man da det

nok ikke er realistisk, må vi fortsat arbejde på, at Danmark får en rabat på 1 mia.

kr.

Venstre mener, budgetdisciplin er en god ting, men det betyder ikke, at man skal

bruge grønthøstermodellen. Man må i højere grad prioritere vækst. Han savnede

i den forbindelse, at regeringen klart siger, at vi må fastsætte større beløb til

forskning. I øvrigt støttede han Lene Espersens synspunkter på dette punkt.

Venstre støtter regeringens holdning, at skatteopkrævning må være et nationalt

anliggende, og er fortsat imod en finansiel transaktionsskat.

Nikolaj Villumsen

mente, regeringen var for lidt ambitiøs, når den i en situation,

hvor de enkelte lande må skære ned, accepterer en vækst i EU's budget, og blot

kræver en dansk rabat, når man nu ikke kan få afskaffet alle rabatordninger. Han

mente, vi burde bruge vores position som formandsland til at sætte afskaffelse af

rabatter og landbrugsstøtte på dagsordenen.

Han spurgte, hvad regeringens holdning er til de nye tal fra Kommissionen for,

hvad en skat på finansielle transaktioner vi komme til at betyde, og spurgte, hvad

982

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 488: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-12

27. Europaudvalgsmøde 23/3-12

regeringen vil gøre for, at en sådan skat kan få et bedre design, samt hvad man

ville gøre for at undgå, at den går i EU's kasse, hvis den bliver til noget. Endelig

spurgte han, hvad regeringen gør for at få den gjort global.

Han ville gerne vide, hvilke henstillinger det europæiske semester ville indebære

for Danmark, idet han henviste til, at sidst, man diskuterede det, ønskede EU la-

vere lønninger og var utilfreds med vores kickstart af økonomien.

Europaministeren

havde noteret sig synspunkterne fra Det Konservative Folke-

parti og fra Venstre med hensyn til de kommende forhandlinger om de fremtidig

finansielle rammer, som skal finde deres afslutning i andet halvår af 2012.

Europaministeren sagde med hensyn til rabatter, at det også er regeringens

synspunkt, at den gerne ser alle rabatter afskaffet, men det er ikke sikkert, at man

kommer igennem med det synspunkt, og så mener regeringen, at rabatterne skal

gives på en fair måde, således at Danmark får en rabat på 1 mia. kr.

Han var ikke enig med Nikolaj Villumsen i, at hvis vi ikke kan få alle rabatter af-

skaffet, skal vi frasige os muligheden for at få rabat, og hvis vi ikke kan få land-

brugsstøtten afskaffet, skal vi frasige os landbrugsstøtte. Vi vil gerne være med til

at ændre på reglerne, men de skal gælde for alle medlemsstater.

Regeringen synes, det er godt, at Kommissionen har fremlagt nye beregninger

vedrørende konsekvenserne af en finansskat for medlemslandenes BNI-bidrag.

Vi følger tæt, hvad der kommer fra Kommissionen af betragtninger vedrørende

Danmark, og når vi har klarhed over det, vil der komme en diskussion om det i

Europaudvalget.

Nikolaj Villumsen

sagde, at med hensyn til rabatter og landbrugsstøtte var hans

pointe, at som formandskab kan man ikke ændre alt, men man har serveretten,

og han syntes, det var trist, hvis vi allerede på nuværende tidspunkt har opgivet af

droppe landbrugsstøtte og rabatter.

Europaministeren

gentog, at der ikke var noget, der tydede på, at man kunne få

afskaffet rabatterne endsige landbrugsstøtten. For så vidt angår landbrugsstøtten

håber vi, at man i løbet af forhandlingerne kan nå frem til, at der bliver brugt min-

dre på landbrugsstøtte og strukturstøtte og mere til forskning, uddannelse og

grønne jobs, og at man for så vidt angår landbrugsstøtten kan bruge en større

andel til begrønning af landbruget.

983

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 488: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-12

27. Europaudvalgsmøde 23/3-12

2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 1. - 2. marts 2012

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3158 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Det Europæiske Råd 1-2/3-12 – bilag 6 (konklusioner fra DER

1- 2/3-12 af 2/3-12)

Det Europæiske Råd 1-2/-12 – bilag 7 (erklæring fra

euroområdets stats- og regeringschefer af 2/3-12)

EU-note (11) – E 26 (note af 5/3-12 om DER 1-2/3-12)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 29/2-12 og 6/3-12 (referat endnu ikke

omdelt)

Europaministeren:

På rådsmødet på mandag vil der være en drøftelse af op-

følgning på mødet i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts. Fra dansk side lægger

vi stor vægt på, at der følges effektivt op på beslutningerne fra Det Europæiske

Råd, da det er centralt for konklusionernes troværdighed, at de omsættes til

handling og føres ud i livet. Det vil i høj grad være formandskabets opgave at ar-

bejde videre med opfølgningen på de forskellige områder.

Opfølgningen vil i høj grad vedrøre økonomien, idet fokus for Det Europæiske

Råd var på en økonomisk politik, der går på to ben med sikring af finanspolitisk

disciplin og sunde økonomier samt fremme af vækst og beskæftigelse.

Drøftelsen fandt sted inden for rammen af det europæiske semester, som gen-

nemføres for første gang i sit nye, fulde omfang under dansk formandskab.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse var udgangspunkt for en grundig drøf-

telse af vækstfremmende tiltag, herunder styrkelse af det indre marked og redu-

cering af regelbyrden for små og mellemstore virksomheder. Det videre forløb vil

være, at Rådet afrapporterer om status for arbejdet med disse tiltag inden Det

Europæiske Råd i juni.

Det videre forløb for det europæiske semester vil være medlemslandenes afleve-

ring af de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer-

ne på baggrund af de overordnede retningslinjer, som der blev opnået enighed

om på Det Europæiske Råd i marts. I forlængelse heraf vil Kommissionen give

anbefalinger til hvert enkelt medlemsland. Disse anbefalinger forventes vedtaget

på Det Europæiske Råd i juni.

Det Europæiske Råd drøftede også EU’s fælles position forud for Rio+20 konfe-

rencen. Den nærmere europæiske forhandlingsposition blev fastlagt i forbindelse

med et møde i Miljørådet den 9. marts.

På mødet i Det Europæiske Råd blev der endvidere drøftet en række udenrigspo-

litiske emner. Man henstillede her til Rådet for udenrigsanliggender, at det udar-

bejder yderligere målrettede restriktive foranstaltninger over for regimet i Syrien.

984

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 488: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-12

27. Europaudvalgsmøde 23/3-12

Slutteligt anmodede man Rådet for retlige og indre anliggender om at træffe be-

slutning om udvidelse af Schengen med Rumænien og Bulgarien under dets mø-

de i september.

Jakob Ellemann-Jensen

nævnte i forbindelse med omtalen af kandidatlande

Tyrkiet, og spurgte, hvordan regeringen stillede sig til indholdet i det brev, som

Carl Bildt havde taget initiativ til, hvori man opfordrer til at få sat skub i optagelses-

forhandlingerne.

Europaministeren

svarede, at regeringen arbejder konstruktivt og seriøst for, at

der skal være fremdrift i forhandlingerne med Tyrkiet, men det er meget vanske-

ligt, for i øjeblikket er der medlemslande, som blokerer for forhandling om 32 af de

35 kapitler, der skal forhandles om. Vi forventer ikke noget gennembrud under det

danske formandskab.

985

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 488: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-12

27. Europaudvalgsmøde 23/3-12

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår visse

bestemmelser om risikodelingsinstrumenter for medlemsstater, der

har vanskeligheder eller har risiko for alvorlige vanskeligheder med

deres finansielle stabilitet

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0655

Rådsmøde 3158 – bilag 1 (samlenotat side 16)

KOM (2011) 0655 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/12-

11)

Europaministeren:

Dagsordenspunktet omhandler, hvad der gerne skulle være

den sidste ændring af den nuværende strukturfondsforordning. Forslaget skal ses

som et supplement til forslaget fra sidste sommer om at øge finansieringssatser-

ne for de kriseramte lande, hvilket blev vedtaget i november 2011.

Kort forklaret går forslaget ud på, at de kriseramte lande – aktuelt er det Græken-

land, Irland, Portugal, Rumænien, Letland og Ungarn – kan anvende en del af

deres samhørighedsmidler til såkaldte risikodelingsinstrumenter, altså bankgaran-

tier, der gør det muligt at tiltrække yderligere risikokapital, for eksempel fra den

Europæiske Investeringsbank, til at medfinansiere et givent samhørighedsprojekt,

ikke mindst de dele af projektet der ikke kan afholdes af samhørighedsmidlerne.

Vi er næsten nået til vejs ende i forhandlingerne i Rådet og Europa-Parlamentet.

Vi håber at blive helt færdige i april eller maj. Da der er opnået enighed om væ-

sentlige forbedringer, vil Danmark kunne tilslutte sig forslaget.

Lene Espersen

mente ikke, forslaget var det kønneste, man havde set, men hun

accepterede den mindelige løsning, man havde forhandlet sig frem til.

Europaministeren

kvitterede for opbakningen, idet han tilføjede, at heller ikke

han syntes, det foreliggende kompromis var det smukkeste, han havde set.

986

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 488: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-12

27. Europaudvalgsmøde 23/3-12

4. Reform af EU-Domstolen (ændring af statutten for EU-Domstolen og

bilag I hertil – udvidelse af antallet af dommere ved Retten og

indførelse af vicepræsident ved Domstolen)

– Tidlig forelæggelse

COD (2011) 0901

Rådsmøde 3158 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Europaministeren:

Som det fremgår af samlenotatet, fremlagde Domstolen i

marts 2011 et forslag til revision af EU-Domstolens statut og procesreglement.

Forslaget omfatter en række ændringer af organiseringen af arbejdet ved Dom-

stolen og Retten, der alle har til formål at nedbringe de ofte meget lange sagsbe-

handlingstider.

Regeringen lægger stor vægt på en velfungerende og effektiv EU-Domstol. Vi er

derfor positivt indstillet over for forslag til forbedring og effektivisering af sagsgan-

gen. EU-Domstolens forslag skal øvrigt ses i sammenhæng med en stribe interne

– mere praktiske – effektiviseringstiltag fra Domstolens side.

Det væsentligste element i Domstolens forslag til ændring af statutten er forslaget

om at forøge antallet af dommere ved Retten ved ansættelse af 12 ekstra dom-

mere, således at det samlede antal dommere ved Retten fremadrettet bliver 39

mod de nuværende 27.

Forslaget skal ses i lyset af, at Rettens sagsmængde er steget markant over de

senere år, blandt andet på grund af EU’s udvidelse og Lissabontraktaten. Det

betyder, at der hos Retten i dag er et stort efterslæb af sager. Retten er ansvarlig

for de såkaldte direkte sager, det vil sige sager med borgere og virksomheder,

hvor Rettens sagsbehandlingstid til tider løber op i 4-5 år. Det er helt uacceptabelt

ud fra et retssikkerhedssynspunkt, at borgere og virksomheder skal vente så lang

tid på at få en sag afgjort.

I forbindelse med beslutningen om at udvide Retten er det et centralt spørgsmål,

hvorledes de 12 ekstra dommere skal fordeles mellem medlemsstaterne,

herunder særligt hvordan fordelingen skal være mellem små og store medlems-

lande. I dag er de 27 dommere ved Retten fordelt med én dommer pr. medlems-

land.

Der foreligger endnu ikke et konkret forslag til en fordelingsnøgle for de 12 dom-

meres vedkommende. Fordelingsnøglen skal aftales direkte mellem medlems-

landene, da det er medlemslandenes opgave at udpege dommerne. Selv om

udpegelsesmetoden – formelt set – er adskilt fra beslutningen om at udvide Ret-

ten, er enighed om udpegelsesmetoden en forudsætning for vedtagelse af sta-

tutændringerne.

Regeringen er indstillet på en pragmatisk løsning på spørgsmålet om fordeling af

de 12 ekstra dommere, men al erfaring viser, at sådanne spørgsmål kan være

svære at løse politisk. Fra regeringens side anser vi det for meget vigtigt, at der

ved fordelingen af de ekstra 12 dommere sikres en afbalanceret sammensætning

987

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 488: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-12

27. Europaudvalgsmøde 23/3-12

blandt alle medlemslandene, store som små. Fra dansk side er vi på denne bag-

grund indstillet på at støtte den løsning, som der kan blive enighed om blandt

medlemslandene.

Domstolens forslag har i sin natur også finansielle implikationer – både i form af

øgede lønomkostninger og omkostninger til ombygninger – der i overordnede

træk er beskrevet i et bilag til forslaget.

Fra regeringens side lægger vi vægt på, at der gives en grundig redegørelse og

begrundelse for disse hensyn, og at der findes en fornuftig økonomisk løsning på

spørgsmålet om finansiering af de 12 ekstra dommere. Samtidig lægger vi vægt

på, at EU-Domstolen selv fortsætter og løbende udbygger de interne effektivise-

ringstiltag, således at det sikres, at der med Domstolsreformen kommer maksi-

malt udbytte til gavn for borgere og virksomheder.

Afslutningsvis vil jeg blot gentage, at der er tale om et meget vigtigt forslag til for-

bedringer, der vil komme et stort antal danske borgere og virksomheder til gavn.

Lene Espersen

tilsluttede sig regeringens forhandlingsoplæg og indstilling. Hun

var klar over, at EU-Domstolen stod over for kæmpestore udfordringer efter udvi-

delsen og Lissabontraktaten. Derfor skal der være flere dommere, og Domstolen

skal effektivisere sin arbejdsgang. Hun støttede også den fleksibilitet, europamini-

steren lagde op til, således at det bliver muligt at finde et kompromis mellem de

store og de små lande, når dommerne skulle fordeles, idet hun tilføjede, at for

hende var det ikke afgørende, at der kom en ekstra dansk dommer.

Jakob Ellemann-Jensen

bakkede ligeledes regeringens forhandlingsoplæg op.

Han pegede på, at alle lande på nuværende tidspunkt har en dommer, og mente,

vi måtte udvise forståelse for, at de store lande ønskede at blive tilgodeset, når

antallet af dommere blev udvidet. Han kunne se, at europaministeren var op-

mærksom på, at forslaget ville komme til at koste en masse penge.

Nikolaj Villumsen

forstod ikke, at reformen skulle koste 16 mio. euro, idet det vel

ikke var de 12 nye dommere, som kom til at koste 16 mio. euro.

Europaministeren

takkede for Lene Espersens og Jakob Ellemann-Jensens

opbakning til regeringens forhandlingsoplæg, som indebærer, at vi kan få en hur-

tigere sagsafvikling til gavn for borgere og virksomheder. Der er både behov for

flere dommere og for at få sagsbehandlingen effektiviseret.

Europaministeren mente – åbenbart i modsætning til Nikolaj Villumsen – at det

var godt, at de nye dommere fik løn. Det ville nok gøre det nemmere at rekruttere

dommere, og de ville bedre være i stand til at modstå pres fra folk, der gerne ville

have indflydelse på deres afgørelser.

Formanden

oplyste, at Pia Adelsteen, som var blevet syg, havde tilkendegivet, at

hun gik imod regeringens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti havde tilkendegivet, at det var imod

det.

988

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 488: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-12

27. Europaudvalgsmøde 23/3-12

Mødet hævet kl. 11.45.

Ref.: BE/an

989