EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 443
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 26. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 16. marts 2012

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Sofie

Carsten Nielsen (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Per

Clausen (EL), Erling Bonnesen (V), Lykke Friis (V),

Henrik Høegh (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager

(LA), Lene Espersen (KF)

Udenrigsminister Villy Søvndal, transportminister Henrik

Dam Kristensen, fødevareminister Mette Gjerskov og for-

svarsminister Nick Hækkerup

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3157 (udenrigsanliggender - udenrigsdelen) den

22.-23. marts 2012

Dagsordenspunkt 1-4 og 6 hører under Udenrigsministeriets ressort og blev fore-

lagt af udenrigsministeren.

Dagsordenspunkt 5 hører under Forsvarsministeriets ressort og blev forelagt af

forsvarsministeren under punkt 4 på Europaudvalgets dagsorden.

Udenrigsministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrøren-

de udenrigsanliggender. Jeg skal gøre opmærksom på, at dagsordenspunkt 2 om

energisikkerhed er udgået. Forsvarsministeren vil senere i dag forelægge dags-

ordenspunkt 5, der vedrører forsvarsdelen af rådsmødet.

Denne gang vil jeg undtagelsesvist kort nævne alle sager på den relativt korte

dagsorden, da de hver for sig er vigtige.

Alle punkterne er til orientering.

1. Hviderusland

– Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3157 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

senest behandlet i EUU 18/1-12 og 24/2-12, referat fra møderne

endnu ikke omdelt

Udenrigsministeren:

EU justerede i januar kriterierne for sanktioner mod Hvide-

rusland, så de nu omfatter generel undertrykkelse og ikke kun relaterer sig til be-

givenhederne i forbindelse med præsidentvalget i 2010. I februar kunne vi derfor

tilføje yderligere 21 myndighedspersoner til sanktionslisten. Det lykkedes dog ikke

at opnå fuld enighed om at tilføje en forretningsmand og hans holdingselskab til

sanktionslisten. Hviderusland er derfor igen på dagsordenen for det næste råds-

928

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

møde, hvor vi vil forsøge at nå at finde en løsning om en yderligere udvidelse af

sanktionslisten. Med Lissabontraktaten er der åbnet for vedtagelser ved flertals-

afgørelse, når Rådet træffer afgørelser, der følger af en opfordring fra Det Euro-

pæiske Råd. Det vil gælde i dette tilfælde, idet Det Europæiske Råd den 1.-2.

marts opfordrede Rådet til at udvide sanktionerne med yderligere tiltag.

Fra dansk side støtter vi en udvidelse af sanktionslisten med personer og virk-

somheder, der fremmer eller nyder godt af Lukasjenkoregimet.

Sanktionerne omfatter visumforbud og indefrysning af midler mod fremtrædende

medlemmer af regimet, en våbenembargo samt økonomiske sanktioner rettet

mod udvalgte virksomheder.

Hviderusland reagerede skarpt på EU's beslutning på sidste rådsmøde om at

tilføje yderligere 21 personer til listen. EU’s delegationschef samt Polens ambas-

sadør blev opfordret til at rejse hjem til konsultationer.

I solidaritet med Polen besluttede EU-landene umiddelbart herefter at hjemkalde

alle EU-ambassadører i Minsk til konsultationer. Ligeledes har EU-landene ind-

kaldt hviderussiske ambassadører til samtaler i de 27 udenrigsministerier. I Kø-

benhavn fandt samtalen med den hviderussiske ambassadør sted tirsdag den 6.

marts.

På den baggrund forventer jeg også en drøftelse af EU’s samlede håndtering af

Hviderusland på rådsmødet. Jeg forventer enighed om, at EU må reagere kon-

tant og solidarisk på den hviderussiske fremfærd, samtidig med at vi i det bredere

perspektiv skal arbejde for at trække Hviderusland i mere demokratisk retning.

Fra regeringens side støtter vi denne tilgang.

Lene Espersen

erklærede sig enig med udenrigsministeren og syntes, det var en

god tilgang, EU havde valgt, når man retalierede i forhold til det, Hviderusland

havde udsat EU for.

Lykke Friis

støttede også udenrigsministeren og nævnte, at det sidste, præsi-

dent Lukasjenko havde sagt, var: "Hellere være diktator end bøsse".

Merete Riisager

spurgte, hvordan den strategi, man har lagt fra EU's side i for-

hold til Hviderusland, indtil videre har virket.

Udenrigsministeren

takkede for den brede tilslutning til regeringens linje og be-

tegnede det, der sker i Hviderusland, som dybt bekymrende. Der er tale om et

meget stort tilbageskridt, hvilket er baggrunden for, at vi reagerer så beslutsomt,

som vi gør. Han gættede på, at man på rådsmødet på fredag ville tage betydelige

videre skridt i retning af sanktioner. Kunsten er her at ramme Lukasjenko og

kredsen omkring ham.

Han svarede Merete Riisager, at vort håb er, at vi er i stand til at gennemføre så

kraftige sanktioner, at vi kan tvinge styret til at give reelle indrømmelser. I nogle

tilfælde virker sanktionsmidlet; i andre tilfælde virker det ikke. Udenrigsministeren

oplyste, at man i weekenden havde haft en spændende diskussion om, hvornår

sanktioner virker, og at man ville igangsætte et studie af det.

929

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

UDG.

2. Energisikkerhed

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3157 – bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2011) 0539 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 17/10-

11)

Punktet var udgået.

930

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

3. Syrien

– Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3157 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferat:

senest behandlet i EUU 24/2-12, referat fra mødet endnu ikke

omdelt

Udenrigsministeren:

Vedrørende Syrien forventer jeg, at Rådet vil drøfte, hvor-

dan EU kan bidrage til den samlede internationale indsats.

Vi havde en drøftelse af Syrien på det uformelle EU-udenrigsministermøde i Kø-

benhavn i sidste weekend. Her var vi enige om, at vi måtte fortsætte ad de spor,

der er lagt. Det vil sige øge det økonomiske pres via sanktioner. Og øge det poli-

tiske pres gennem samarbejde med den Arabiske Liga, med den fælles udsen-

ding Kofi Annan, med oppositionen og med vores partnere inden for rammerne af

den internationale vennegruppe. Jeg forventer, at vi på rådsmødet i næste uge vil

genbekræfte denne linje, også i lyset af den særlige udsending Kofi Annans be-

søg i Syrien. Som det er kommet frem, har Assad afvist Annans forslag.

Endelig forventer jeg også en drøftelse af mulighederne for at øge EU’s humani-

tære hjælp til Syrien.

Som I ved, har EU i flere omgange udvidet sanktionerne mod Syrien. Senest ved-

tog vi på rådsmødet den 27. februar en udvidelse af sanktionerne, der bl.a. inklu-

derede sanktioner over for den syriske centralbank.

De europæiske sanktioner har en klar effekt på den syriske økonomi, men det er

et instrument, som tager tid for at nå sin fulde effekt. Der arbejdes i øjeblikket med

at undersøge muligheden for yderligere konkrete stramninger, som kan vedtages

ved mødet i næste uge.

EU har i forlængelse af mødet i den internationale vennegruppe den 24. februar

søgt at holde møder med den samlede syriske opposition. Som følge af interne

uoverensstemmelser med de forskellige dele af oppositionen lykkedes det dog

ikke at samle alle til samme møde. I stedet blev der i denne uge afholdt to sepa-

rate møder med grupperne, hvor de blev opfordret stærkt til at samarbejde mere.

EU anerkendte den 27. februar i forlængelse af vennegruppens erklæring Syrian

National Council som en legitim repræsentant for det syriske folk. Vi fortsætter i

EU samtidig med at have kontakter til de øvrige dele af oppositionen, der beken-

der sig til principperne om demokrati, inklusivitet og ikke-vold.

Vi må arbejde for en politisk løsning på konflikten. EU kan spille en vigtig rolle her,

også i samarbejde med den Arabiske Liga. Fra regeringens side vil vi arbejde for

en så aktiv EU-rolle som muligt.

Lene Espersen

syntes, det var en god tilgang at arbejde videre ad det diplomati-

ske spor, selv om det er meget skuffende, at Annan er blevet behandlet på den

931

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

måde, han er blevet behandlet på. Det Konservative Folkeparti er meget enig i, at

yderligere støtte til den humanitære indsats er meget relevant, ligesom vi skal se

om, om sanktionerne kan udvides yderligere.

Lene Espersen henviste til, at der i den danske presse samme morgen havde

været forlydender om, at udenrigsrepræsentant Ashton ville foreslå, at samtlige

EU-ambassadører blev trukket hjem. Hun spurgte, hvordan den danske position

vil være, hvis der er bred tilslutning hertil.

Nikolaj Villumsen

var enig i, at det er meget vigtigt at lægge pres på regimet i

Syrien, men opfordrede udenrigsministeren til at holde fast i den danske linje. Vi

skal ikke have flere våben ind i Syrien og heller ikke have nogen militær interven-

tion, der kan skabe en storkrig. Det er afgørende, at vi kan bidrage til at få huma-

nitær hjælp frem. I den forbindelse rejste han spørgsmålet, om vi kunne sende et

dansk hospitalsskib.

Udenrigsministeren

havde som mange andre håbet, at Annan med den moral-

ske position, han havde, havde kunnet åbne døre, når han fremlagde en konkret

plan, men han var blevet mødt med kulde. Nu ville han rapportere tilbage til FN 's

Sikkerhedsråd. Det bliver spændende at se, hvor langt man kan nå i Sikkerheds-

rådet, idet det er helt afgørende at få Rusland og Kina med. Vi støtter en humani-

tær indsats alt det, vi kan.

Den historie, der har været i aviserne om, at Ashton vil foreslå, at alle EU-lande-

nes ambassadører kaldes hjem, er en and, sagde udenrigsministeren til Lene

Espersen. Det giver kun mening at have ambassadører i Syrien, hvis de kan

hjælpe mennesker, som ellers ikke var blevet hjulpet, og hvis vi kan garantere

sikkerheden for de mennesker, vi har udsendt til Syrien. Nogle EU-lande som UK,

Frankrig, Grækenland og Italien har trukket sig ud, men hovedparten af EU-

landene er der fortsat. Vi koordinerer med de andre lande, og hvis vi gør noget, vil

det ske samlet. Bliver der enighed om at trække sig, er det klart, at vi også træk-

ker os. Udenrigsministeren mente dog ikke, en sådan signalpolitik ville ryste As-

sadstyret.

Han svarede Nikolaj Villumsen, at det er helt afgørende at fastholde, at konflikten

i Syrien kun kan løses ad politisk vej. Det er alle EU-landene i øvrigt enige i.

Udenrigsministeren ville advare mod en militær aktion, for så ville man blande sig

i noget, der reelt er en borgerkrig, og gå ind i det store spil i Mellemøsten. Vi prø-

ver stadig at få humanitær hjælp ind og er her åbne for alle muligheder og koordi-

nerer det med aktørerne i området.

932

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

4. Sahel

– Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3157 – bilag 2 (revideret samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Drøftelsen om Sahel vil tage udgangspunkt i den strategi

for udvikling og sikkerhed i området, som EU vedtog sidste år. Derudover forven-

tes det, at drøftelsen vil fokusere på forberedelser til en kommende CSDP-

mission til regionen samt den forværrede sikkerhedssituation i det nordlige Mali.

Strategien blev udarbejdet i lyset af de store udviklingsmæssige udfordringer i

regionen. Udfordringerne er på det seneste blevet yderligere forværret i lyset af

udviklingen med stigende aktivitet fra både terrorgruppen Al-Qaeda in the Islamic

Maghreb og kriminelle netværk i området. Senest har vi også set en genopblus-

sen af tuaregopstanden i det nordlige Mali.

Fra dansk side ønsker vi et stærkt EU-engagement i Sahel. Det seneste års begi-

venheder i Nordafrika har vist vigtigheden af en aktiv EU-indsats i nærområdet,

der inddrager både politiske, demokratiske og udviklingsmæssige hensyn.

Drøftelsen ventes også at omhandle forberedelserne af en civil EU CSDP-

mission i Niger i opfølgning på Sahelstrategien. En sådan mission, der vil være

rådgivende, vil have til formål at styrke de lokale myndigheder på sikkerheds- og

retsikkerhedsområdet. EU kan dermed yde et aktivt bidrag til kampen mod orga-

niseret kriminalitet og terrorisme.

Lykke Friis

gik ud fra, at hvis der skal være en aktion i Niger, vil den være omfat-

tet af det danske forsvarsforbehold.

Udenrigsministeren

svarede, at der er tale om en civil aktion i Niger, som ikke er

omfattet af det danske forsvarsforbehold.

933

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

5. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

– Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3157 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 315 (side 339, senest behandlet i EUU

25/11-11)

Dette punkt blev forelagt af forsvarsministeren under punkt 4 på Europaudvalgets

dagsorden.

934

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

6. Iran - udvidelse af målrettede menneskerettighedssanktioner

– Vedtagelse/evt. politisk drøftelse

Rådsmøde 3157 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferater:

senest behandlet i EUU 18/1-12, referat fra mødet endnu ikke

omdelt

EUU alm. del (11) – bilag 126 (side 21, behandlet i EUU 7/10-11)

Udenrigsministeren:

Her vil jeg kort nævne, at udenrigsrepræsentanten i forbin-

delse med rådsmødet vil give en kort status for bestræbelserne på at etablere et

nyt forhandlingsmøde mellem Iran og EU3+3 landene om Irans atomprogram.

Fra iransk side har man i et brev til udenrigsrepræsentant Ashton givet udtryk for,

at Iran ønsker at genoptage forhandlingerne baseret på gensidighed og en trinvis

tilgang. Ashton har signaleret vilje til at genstarte forhandlingerne mellem Iran og

EU3+3, men der er endnu ikke aftalt et første møde.

Også forholdene på menneskerettighedsområdet i Iran er dybt bekymrende. Det

ventes, at Rådet vil vedtage et forbud mod eksport af udstyr til manipulation og

monitorering af telekommunikation og internettrafik i Iran. Samtidig forventes li-

sten med tiltag mod personer, der har deltaget i eller er ansvarlige for alvorlige

menneskerettighedskrænkelser i Iran, at blive yderligere udvidet. Disse tiltag skal

ses som del af et stigende internationalt pres mod regimet i Teheran for at opnå

en bedre overholdelse af menneskerettighederne. Det støtter vi selvsagt fra rege-

ringens side.

Pia Adelsteen

kunne godt blive lidt bekymret for, at der var tale om forhalingstak-

tik, når Iran erklærer sig villig til at genoptage forhandlingerne om deres atompro-

gram.

Udenrigsministeren

sagde, at vi er meget opmærksomme på, at Iran er ver-

densmester i at trække forhandlinger i langdrag. Derfor betyder deres tilsagn om

at ville deltage i forhandlinger ikke, at vi stopper sanktionerne. Det kan først

komme på tale, når de giver adgang til inspektion.

935

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

7. Eventuelt – Tyrkiet

Udenrigsministeren:

Afslutningsvis vil jeg nævne, at der i forbindelse med

rådsmødet vil være drøftelser med kandidatlandenes udenrigsministre i form af

en arbejdsmiddag. Og der vil være en frokostdrøftelse med den tyrkiske uden-

rigsminister. Ved begge lejligheder forventer jeg, at Syrien vil indgå som et cen-

tralt punkt. Under drøftelsen med kandidatlandene forventer jeg desuden, at vi vil

drøfte indsatsen i Afghanistan og Pakistan frem mod NATO-topmødet i maj.

Lykke Friis

nævnte i relation til Tyrkiet, at Carl Bildt havde taget initiativ til et brev,

hvori man opfordrer EU til at være mere aktiv i forhold til Tyrkiet og prøve at få

forhandlingerne ud af dybfryseren. Hun forstod, at Danmark ikke havde skrevet

under på brevet, og spurgte, om det udelukkende skyldtes vor position som for-

mandskabsland.

Udenrigsministeren

sagde, at den danske regerings position er, at vi meget

gerne ser et tættere forhold til Tyrkiet, og at vi mener, alle ansøgerlande skal be-

handles efter de samme kriterier. Når vi ikke har underskrevet brevet, er det fordi

vi ikke vil skrive til os selv, hvilket jo ville være tilfældet, da vi nu selv er EU-

formandskabsland..

936

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3156 (transport, telekommunikation og energi -

transport) den 22.-23. marts 2012

Dagsordenspunkterne 1-6 hører under Transportministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 7, som var udgået, hører under Justitsministeriets ressort.

Transportministeren:

Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for rådsmødet

for EU’s transportministre, der finder sted den 22. marts 2012, samt forelægge en

række sager med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.

Jeg skal i alt forelægge seks sager, hvoraf én forelægges til orientering og resten

til forhandlingsoplæg.

Da der er tale om en omfattende dagsorden, vil jeg gøre det så kort som muligt

og i øvrigt henvise til det tilsendte samlenotat.

1. Forslag til forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det

transeuropæiske transportnet

– Generel indstilling

KOM (2011) 0650

Rådsmøde 3156 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0650 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 17/11-11)

Grønbog om fremtidens politik for transeuropæiske transport

netværk

KOM (2010) 0212 - bilag 1 (høringssvar)

Grønbog TEN-T

KOM (2009) 0044 - bilag 1 (grundnotat af 26/3-09)

KOM (2009) 0044 - bilag 3 (notat af 5/5-09)

EU-note (08) - E 38 (notat af 26/2-09)

Udvalgsmødereferater:

senest behandlet i EUU 9/12-11, referat fra mødet endnu ikke

omdelt

EUU alm. del (08) - bilag 476 (side 1369, behandlet i EUU 4/6-

09)

Transportministeren:

Den første sag er forslag til forordning om nye retningslin-

jer for det transeuropæiske transportnet – det vi i daglig tale kalder TEN-T. For-

slaget blev forelagt til forhandlingsoplæg den 9. december 2011 og forelægges til

orientering i dag.

Sagen er sat på Rådets dagsorden til generel indstilling.

TEN-T-programmet og de nye TEN-T-retningslinjer sigter på at yde støtte til infra-

strukturprojekter, der øger integrationen af de forskellige nationale transportnet.

Særligt udbygningen af de grænseoverskridende strækninger samt bekæmpelse

af flaskehalse i transportsystemet bliver prioriteter fremover.

937

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Forslaget indeholder særligt for de vigtigste jernbanestrækninger nogle ambitiøse

målsætninger, så togene fremover bedre kan krydse grænser.

Regeringen støtter overordnet forslaget, som indebærer ambitiøse målsætninger

for at skabe et egentligt fælleseuropæisk transportnet.

Det er ambitionen, at der på rådsmødet kan opnås enighed om en generel indstil-

ling om retningslinjerne.

Pia Adelsteen

roste transportministeren for en forholdsvis kort forelæggelse af

sager, som i samlenotatet fylder 101 sider. Hun pegede på, at vi i Danmark har et

projekt vedrørende signaler på banerne, som beløber sig til omkring 20 mia. kr.,

og spurgte, om det er muligt at opnå støtte hertil. Hun havde forstået, at man kan

få TEN-støtte på op til 50 pct.

I samlenotatet står der, at projekter skal være samfundsøkonomisk rentable, og at

støtte af drift bør undgås. Hun ville gerne vide, hvad der ligger i "bør".

Hun ville gerne vide, om transportministeren går ind for, at Kommissionen skal

have lov til at fastsætte delegerede retsakter og i bekræftende fald på hvilke om-

råder.

I et af høringssvarene er man inde på, at der er en oversættelsesfejl af ordet "by-

passing". Hun spurgte, om transportministeren er enig heri.

Pia Adelsteen spurgte, om der er en risiko for, at Danmark får mindre støtte til

Fehmernforbindelsen.

Henrik Høegh

pegede på, at han for to måneder siden havde rejst spørgsmålet

om Fehmern, men ifølge høringssvarene var de involverede ikke blevet beroliget

med hensyn til, om forbindelsen var støtteberettiget.

Transportministeren

bekræftede i svaret til Pia Adelsteen, at vi kan få støtte til

vor signalprogram, men han kunne ikke sig noget om, hvor stor støtten kunne

blive. På signalområdet har Danmark været i en meget dårlig situation, men nu

sætter vi et stort program til 20 mia.kr. i værk, hvor vi fornyer alle vore signaler,

hvilket medfører, at vi bliver førende i Europa.

Når man skriver "bør", er det fordi det i praksis ikke helt kan undgås, at en mindre

del af støtten i en overgangsperiode går til drift.

NOT

Med hensyn til oversættelsen ville transportministeren fremsende et skriftligt svar.

Delegerede retsakter må ikke bruges til at fastsætte minimumsstandarder og for-

sikringskrav og den slags ting.

Med hensyn til Fehmern forbindelsen henviste transportministeren til den lange

diskussion, man havde haft i Transportudvalget forleden dag. Der er formulerin-

ger, som godt kan tolkes sådan, at der bliver problemer med Fehmern, idet man i

EU åbenbart ikke helt har forstået den måde, vi brugerfinansierer store infrastruk-

turinvesteringer på, men vi søger at skabe forståelse for vort synspunkt. Fehmer-

nforbindelsen er nævnt alle de steder, den skal nævnes, så transportministeren

var meget fortrøstningsfuld med hensyn til, at vi kan finansiere den på en fornuftig

måde, men samtidig få mulighed for støtte. Han havde endog hørt folk fra Kom-

938

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

missionen bruge Fehmernforbindelsen som et eksempel på, hvordan man lavede

europæiske netværk, som rent faktisk fungerer.

939

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

2. Forslag til forordning om groundhandling-ydelser i EU's lufthavne og

om ophævelse af Rådets direktiv

– (Evt.) Generel indstilling

KOM (2011) 0824

Rådsmøde 3156 – bilag 1 (samlenotat side 33)

KOM (2011) 0824 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/12-

11)

KOM (2011) 0824 – bilag 2 (supplerende grund- og

nærhedsnotat af 12/1-12)

Transportministeren:

Det andet punkt på dagsordenen er Kommissionens for-

slag til forordning om groundhandlingydelser i EU’s lufthavne. Sagen forelægges

til forhandlingsoplæg.

Forslaget er sat på Rådets dagsorden til mulig generel indstilling.

Groundhandling er ydelser, der skal stilles til rådighed i en lufthavn såsom påfyld-

ning af brændstof og bagagehåndtering.

Kommissionens forslag har til hensigt at forøge effektiviteten og kvaliteten i

groundhandlingydelserne.

Dette skal bl.a. ske ved at give adgang til egenhandling, ved at øge antallet af

handlere i en lufthavn og ved at godkendelsen af groundhandlere skal ske efter

harmoniserede bestemmelser.

Regeringen er positivt indstillet over for forslaget og er tilhænger af større konkur-

rence på groundhandlingområdet.

Der er dog en række forhold i forslaget man skal være opmærksom på.

Jeg kommer med et relativt langt forhandlingsoplæg på grund af den store

interesse, denne sag har. Vi vil gerne gøre, hvad vi kan, for at fremme den, også i

forbindelse med vores formandskab.

Mit forhandlingsoplæg er derfor, at regeringen generelt støtter Kommissionens

forslag om at styrke effektiviteten og den samlede kvalitet af groundhandlingydel-

ser, idet man fra dansk side vil arbejde for:



At bestemmelserne sikrer et økonomisk bæredygtigt groundhandlingmarked.

At omkostningerne ved forordningen for de involverede parter bliver mindst

mulige.

At der bliver tale om mindst muligt bureaukrati og færrest mulige administrati-

ve byrder for selskaber og myndigheder.

At det klart fremgår, hvilke opgaver der er myndighedsopgaver – og dermed

skal udføres af myndigheder.

At det fremgår, efter hvilke retningslinjer eksisterende groundhandlingselska-

ber fortsat skal kunne arbejde, og at ingen handlingvirksomheder modtager

krydssubsidier fra aktiviteter hos luftfartsselskaberne eller lufthavnene.

940

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12



At der sker en ligestilling af alle leverandører af groundhandlingydelser i for-

bindelse med udvælgelse og tildeling af groundhandlingopgaver.

At regler og adfærdskodeks samt minimumskvalitetsstandarder skal godken-

des af myndighederne efter høring af brugerne.

At det præciseres, hvilken vægt brugerudvalgets og groundhandlingleveran-

dørers udtalelser skal have ved fastsættelsen af adfærdskodeks og mini-

mumskvalitetstandarder.

At såvel ordensregler som minimumskvalitetsstandarder, der skal udarbejdes

af lufthavnene, også kan indeholde regler for håndhævelsen af de udarbej-

dede adfærdskodeks og kvalitetsstandarder.

At arbejdstagere sikres rimelige vilkår ved skift af leverandører af ground-

handlingydelser i lufthavn.

En ordning hvor dirigering af fly kan udføres af lufthavnen selv med baggrund

i det komplekse samspil, der er mellem forpladsen og rampetårn.

At de små lufthavne under 1 million passagerer kan begrænse egenhandlin-

gen i perioder op til 3 år af gangen, hvis der ikke kan findes en eller flere eks-

terne groundhandlere til lufthavnen.

At specifikationer for minimumsstandarder, bestemmelser om forsikringskrav

og minimumsbeløb samt indholdet af indberetningsforpligtelser fra leverandø-

rer og egenhandlingsbrugere skal fremgå af forordningen.



Lykke Friis

kunne helt overordnet støtte forhandlingsoplæggene og bakkede

også op om de opmærksomhedspunkter, transportministeren havde nævnt.

Pia Adelsteen

ville gerne høre, hvilke argumenter der blev fremført fra de lande,

som ikke mente, at nærhedsprincippet var overholdt.

Også under dette punkt spurgte hun om delegerede retsakter, som hun hadede

som pesten.

Merete Riisager

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Hun henviste til, at SAS mente, Kommissionens forslag vedrørende groundhand-

lingydelser er kompliceret og omkostningstungt, og pegede på, at Branchefor-

eningen Dansk Luftfart siger, at der er tale om for meget detailregulering. Hun

mente, der var tale om falsk varebetegnelse, når Kommissionen taler om effekti-

visering. Hun var klar over, at regeringen var opmærksom på problemet, men

hvad vil regeringen gøre, hvis der ellers kommer markante ændringer på områ-

det?

Nikolaj Villumsen

pegede på, at der er tale om en liberalisering, der vil gøre det

muligt for selskaberne at tage deres eget personale med. Det bekymrede ham,

fordi nogle af selskaberne ser stort på arbejdsmiljøet og på de faglige rettigheder.

Han spurgte, hvorfor der ikke er en procedure til sikring af medarbejderne ved

overførsel til andre selskaber, hvorfor der ikke er tale om en procedure til fore-

byggelse af arbejdsulykker og arbejdsskader, og hvorfor det ikke skal være muligt

941

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

for offentlige myndigheder at stille krav om minimumsstandarder, således at man

sikrer sig mod social dumping på området.

Lene Espersen

syntes, transportministeren var kommet med en god og præcis

forelæggelse, selv om der er mange forhandlingsoplæg. Det Konservative Folke-

parti kan støtte regeringens forhandlingsoplæg med de bemærkninger, som rege-

ringen er kommet med.

Med hensyn til groundhandlingydelserne må det være det klare sigtepunkt, at der

ikke må ske en forøgelse af de administrative byrder, hvilket også er regeringens

ønske.

Transportministeren

sagde til Pia Adelsteen, at han mente, nærhedsprincippet

er fuldstændigt afgørende.

Han sagde til Nikolaj Villumsen vedrørende de faglige rettigheder, at når der sker

skifte af en groundhandlingvirksomhed, skal vi sørge for, at man ikke forringer

vilkårene for de lønmodtagere, der overflyttes. Der er ikke nogen eksplicit EU-

regulering af arbejdsmiljøet på dette område, men der er generelle EU-arbejds-

miljøregler, hvilket faktisk på nogle områder har været en fordel, idet de er skar-

pere, end de danske regler var.

Transportministeren var meget optaget af de administrative byrder, sagde han til

Lene Espersen. Han mente ikke, groundhandlingydelser var noget problem i

Danmark, men andre steder i Europa har man et system, som giver en vis eks-

klusivitet, der forhindrer andre i at komme til. I Danmark vil bestemmelserne kun

komme til at omfatte Billund og Kastrup, men her skal man op på tre virksomhe-

der. Transportministeren mente, det vigtigste er at sikre, at der ikke blive eksklu-

sivitet, som udelukker andre.

Nikolaj Villumsen

var stadig bekymret for, hvilke konsekvenser forslaget kunne

have for arbejdsmiljøet og de faglige rettigheder, og kunne derfor ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.

942

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

3. Forslag til forordning om fastsættelse af bestemmelser og

procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i

Unionens lufthavne inden for en afbalanceret strategi

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0828

Rådsmøde 3156 – bilag 1 (samlenotat side 55)

KOM (2011) 0828 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/12-

11)

KOM (2011) 0828 – bilag 2 (supplerende grund- og

nærhedsnotat af 12/1-12)

Transportministeren:

Formålet med forslaget er at dæmpe de uønskede effek-

ter af flystøj i og omkring lufthavne.

Med forslaget sker der bl.a. en præcisering af, at den såkaldte "afbalancerede

strategi" med fire hovedelementer skal anvendes, og forslaget giver myndighe-

derne bedre mulighed for at forbyde de mest støjende fly.

Mit forhandlingsoplæg er, at man fra dansk side generelt støtter Kommissionens

forslag om en mere ensartet anvendelse af støjbestemmelserne i medlemslande-

ne, idet man fra dansk side vil arbejde for:



At Kommissionens adgang til at suspendere en national beslutning udgår af

forslaget.

At forslaget medfører mindst muligt bureaukrati og færrest mulige administra-

tive byrder for så vidt angår indberetning af oplysninger om flyenes støjni-

veau.

At begrænse Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerede retsakter,

således at beføjelserne kun omfatter ændringer af tekniske anvisninger og

metoder.



Pia Adelsteen

spurgte, om transportministeren gik ind for, at Kommissionen fik

ret til at suspendere nationalstaternes foranstaltninger.

Nikolaj Villumsen

mente, intentionen var god, men var bekymret for, om nær-

hedsprincippet er overholdt, ligesom han kunne forstå at flere lande var. Han

spurgte, hvor mange flytyper der vil blive forbudt.

Han spurgte, om regeringen vil stå fast på, at Kommissionen ikke skal kunne su-

spendere nationale beslutninger.

Lene Espersen

ville meget klart anbefale regeringen at holde fast i, at Kommis-

sionen ikke skal kunne suspendere nationale beslutninger. Det er vigtigt at holde

fast i nærhedsprincippet.

Transportministeren

sagde, at Kommissionen ikke skal kunne tilsidesætte nati-

onale bestemmelser.

943

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Nikolaj Villumsen

mente stadig, der var en fare for, at Kommissionen kunne

overtrumfe nationale beslutninger, og kunne derfor ikke støtte forhandlingsop-

lægget.

Pia Adelsteen

havde fået det modsatte indtryk af transportministerens svar.

Transportministeren

sagde, at alle lande – inklusive Danmark – var imod, at

Kommissionen skulle kunne tilsidesætte nationale beslutninger.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.

944

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

4. Forslag til forordning om fælles regler for tildeling af slots i Den

Europæiske Unions lufthavne

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0827

Rådsmøde 3156 – bilag 1 (samlenotat side 62)

KOM (2011) 0827 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/12-

11)

KOM (2011) 0827 – bilag 2 (supplerende grund- og

nærhedsnotat af 12/1-12)

Transportministeren:

Slots er en betegnelse for flyenes ankomst- og afgangs-

tidspunkter. Formålet med forslaget er at sikre, at adgangen til overbelastede luft-

havne organiseres på en ikke-diskriminerende og gennemskuelig måde for at få

optimal udnyttelse af lufthavnskapaciteten og muliggøre reel konkurrence.

Kommissionen foreslår at tillade handel mellem luftfartsselskaber med slots og at

gøre det lettere for nytilkomne luftfartsselskaber at få tildelt slots.

Mit forhandlingsoplæg er, at man fra dansk side generelt stiller sig positivt over for

forslagets hovedidé om en optimeret udnyttelse af kapaciteten i lufthavnene, idet

man fra dansk side vil arbejde for:



At der under behandlingen sker en nøjere vurdering af spørgsmålet om ejer-

skab til slots i forbindelse med den foreslåede mulighed for sekundær handel.

At trafiksvage områder ikke får sværere ved at fastholde de ruter og tilhøren-

de slots, de har i dag.

At der i spørgsmålet om eventuel ændring af 80 pct.-reglen om videreførsel

af ”hævdvundne rettigheder” og i spørgsmålet om eventuel ændring i kravet

om minimumsvarighed af en slotsserie tages behørigt hensyn til selskaber-

nes økonomi og miljøet.

At spørgsmålene om ændring af 80 pct.-reglen og ændring af varigheden af

en slotsserie ses i sammenhæng med forslaget om en skærpelse af mulig-

hederne for at pålægge sanktioner, hvis et luftfartsselskab misbruger forord-

ningens bestemmelser, således at en lempelig tilgang vedrørende ”hævd-

vundne rettigheder” og varighed af slotsserier modsvares af en strengere til-

gang for så vidt angår sanktioner.

At der ikke indføres mulighed for lufthavnes opkrævning af ”reservationsaf-

gift” for slots.

At der bliver tale om mindst muligt bureaukrati og færrest mulige administrati-

ve byrder for selskaber og myndigheder.



Pia Adelsteen

var lidt bekymret for, at det gav de flyselskaber, som har rigeligt

med penge, mulighed for at opkøbe en masse slots, sådan at nye selskaber ikke

fik mulighed for at komme ind på markedet.

945

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Hun nævnte, at SAS i sit høringssvar kommer ind på, at det gældende direktiv

ikke er helt implementeret alle vegne.

Nikolaj Villumsen

var enig i regeringens bekymring for, at forslaget kan have

miljøskadelige virkninger, fordi flyselskaber kan være interesseret i at byde ind

uden at have nogen passagerer for at bevare slots. Han spurgte, om det er reali-

stisk, at man kan få den del ændret, og om det ligger i mandatet, at man vil sige

fra, hvis det ikke kan lade sig gøre.

Lene Espersen

var meget optaget af, at forslaget ikke må medføre forøgede

omkostninger.

Transportministeren

var enig med Pia Adelsteen i, at et flyselskab ikke bare

skulle kunne købe slots og lade være med at bruge dem. Det giver problemer,

idet andre så ikke kan komme til.

Nikolaj Villumsen

var bekymret for, at forslaget ville have negative konsekvenser

for miljøet, og kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.

946

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering

og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0814

Rådsmøde 3156 – bilag 1 (samlenotat side 76)

KOM (2011) 0814 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 20/12-

11)

Transportministeren:

Næste sag er forslag til forordning om etablering og drift af

de europæiske satellitnavigationssystemer også kaldet ”Galileo”.

Formålet med forslaget er at få fastlagt finansielle og styringsmæssige principper

for færdiggørelsen af Galileoprojektet og videreførelsen af Egnos.

Mit forhandlingsoplæg er:



At man fra dansk side støtter, at der etableres faste rammer for den fremtidi-

ge etablering og drift af Galileo frem til 2020.

At man lægger vægt på, at eventuelle indtægter fra driften af satellitnavigati-

onsprogrammerne, der tilføres Galileobudgettet, ikke medfører, at det samle-

de udgiftsniveau øges.

At man arbejder for en klar ansvarsfordeling i forhold til etableringen og drif-

ten af Galileoprogrammet, herunder at det overordnede ansvar for styringen

og implementeringen af projektet fortsat forankres i Kommissionen.

At man arbejder for, at brugen af delegerede retsakter alene omfatter ikke-

væsentlige elementer af den lovgivende retsakt såsom interoperabilitet og

kompatibilitet. Danmark arbejder samtidig for, at spørgsmål vedrørende pro-

grammernes sikkerhed håndteres via gennemførelsesforanstaltninger.



Pia Adelsteen

pegede på, at der i samlenotatet står, at Kommissionen skal have

ansvaret for fremdriften i systemernes udvikling og for styringen af den finansielle

ramme. Hun spurgte, hvad der sker, hvis Kommissionen ikke har styr på den fi-

nansielle ramme.

I regeringens indstilling står der: "Danmark finder, at midler afsat til Galileo bør

reduceres mest muligt." Pia Adelsteen spurgte, hvad man forstår ved "mest mu-

ligt".

Transportministeren

mente, man skal leve op til den aftalte ramme, men han

var godt klar over, at der var en stor diskussion om den.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

947

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

6. Forslag til forordning om oprettelse af Connecting Europe faciliteten

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0665

Rådsmøde 3156 – bilag 1 (samlenotat side 83)

KOM (2011) 0665 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 5/12-11)

KOM (2011) 0665 – bilag 2 (henvendelse af 12/3-12 fra Dansk

Industri og CO-industri)

KOM (2011) 0665 – bilag 3 (henvendelse af 14/3-12 fra Dansk

Energi)

Transportministeren:

Sidste punkt, jeg vil nævne, er Kommissionens forslag til

forordning om oprettelse af Connecting Europe faciliteten.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at forhandlingsoplægget i dag ikke vedrører

budgettets størrelse. Dette fastlægges som led i forhandlingerne om de flerårige

finansielle rammer, og finansministeren vil forelægge et forhandlingsoplæg på et

senere tidspunkt.

Via Connecting Europe faciliteten kan der ydes finansiel støtte til projekter, der

udfylder hullerne i den europæiske infrastruktur inden for områderne transport,

energi samt informations- og kommunikationsteknologi.

Forslaget fastlægger kriterierne for hvilke projekttyper der kan opnå EU-støtte.

Den kommende Femern-forbindelse samt jernbaneforbindelserne mellem Kø-

benhavn og Hamborg er udpeget som projekter Kommissionen agter at støtte

finansielt i perioden 2014 til 2020.

For energiområdet er der udpeget 12 prioriteter, som vil kunne modtage støtte.

Mit forhandlingsoplæg er, at man fra dansk side er grundlæggende positiv over

for den nye infrastrukturfacilitet, der vil bidrage til at optimere vigtig europæisk

infrastruktur og fremme den europæiske vækstdagsorden, idet man lægger vægt

på:



At udgifterne til grænseoverskridende infrastruktur, særligt på transport- og

energiområdet, bør forøges i forhold til i dag. I lyset af behovet for at sikre

budgetdisciplin bør stigningen dog være væsentligt lavere end det af Kom-

missionen foreslåede. Spørgsmålet om budgettets størrelse fastlægges som

led i de overordnede forhandlinger om den flerårige finansielle ramme for

2014-2020.

At der fortsat er mulighed for at opnå TEN-T-støtte til store brugerbetalte pro-

jekter i anlægsfasen, som f.eks. Femern Bælt-forbindelsen, der omfatter bå-

de vej og bane.

At midlerne afsættes til projekter, der skaber merværdi for Europa og størst

mulige samfundsøkonomiske gevinster.

Vi lægger afgørende vægt på:



På den baggrund arbejdes der fra dansk side for:



948

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12



At fastholde de øgede støtteprocenter til transportprojekter, der udbygger de

grænseoverskridende strækninger og/eller bekæmper flaskehalse.

At det fremgår tydeligere, at projekter, der fremmer mere miljøvenlig vejtrans-

port, fortsat kan opnå TEN-T-støtte.

At støtte til energiinfrastruktur ikke påvirker konkurrencen i negativ retning,

tager særligt hensyn til klima- og energimål, herunder integration af vedva-

rende energi og forsyningssikkerheden.

At støtte til bredbåndsinfrastruktur ikke påvirker konkurrencen i negativ ret-

ning på de nationale markeder, ikke hæmmer incitamenter for markedsaktø-

rer til at foretage private infrastrukturinvesteringer samt tildeles på et teknolo-

gineutralt grundlag.

At prioriteringen af EU-midler til bredbåndsinfrastruktur og grænseoverskri-

dende digitale tjenester sikrer en afbalanceret fordeling af støtte til forskellige

typer af projekter fordelt over hele EU.

At procedurerne for ansøgning, evaluering og monitorering ikke gøres unø-

digt administrativt byrdefulde for ansøgerne.



Det var et langt forhandlingsoplæg, men det er også en ting, som er vigtig i for-

hold til det danske formandskab det næste halve år.

Lykke Friis

var klar over, at man ikke i dag gav forhandlingsoplæg vedrørende

budgettet, men at det var noget, finansministeren ville søge på et senere tids-

punkt. Ikke desto mindre er det lidt principielt, når transportministeren siger, at vi

går ind for, at stigningen bliver væsentlig mindre end foreslået af Kommissionen.

Det, Europa sukker efter i øjeblikket, er vækst, og dette er et vækstområde. Når

der ikke er plads på de nationale budgetter, må man se hen til EU's budget. Hun

delte regeringens synspunkt om, at Danmark skal være budgethardliner, men

samtidig skal vi være offensive og bevare pengene dér, hvor de faktisk kan give

vækst. I den forbindelse pegede hun på, at det var lykkedes for Danmark under

Anders Fogh Rasmussens ledelse at få en massiv stigning inden for forsknings-

området. Derfor forstod hun ikke, at man nu havde valgt den strategi, at der skulle

skæres ned her.

Henrik Høegh

advarede Danmark mod at være for meget hardliner med hensyn

til budgettet for trafikinvesteringer.

Merete Riisager

bakkede op om det, som Lykke Friis sagde. Liberal Alliance er

også fortalere for et stramt budget, men der er rigeligt at tage af andre steder i

budgettet. Her har vi muligheden for at sætte noget i gang, som understøtter

væksten.

Lene Espersen

tilsluttede sig Lykke Friis' synspunkter. Der er bred opbakning til,

at Danmark er på den fløj, der går ind for en forholdsvis neutral flerårig finansiel

ramme. Vi skal ikke bruge flere penge, men flere af pengene skal bruges til noget,

der fremmer væksten, og hvor der er en mulighed for, at vi kan få en konkurren-

cefordel i forhold til resten af verden. Derfor ville hun råde transportministeren til

949

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

at sige til finansministeren, at vi mener, der skal bruges færre midler til landbrugs-

støtte og strukturfonde og flere midler på dette område.

Transportministeren

erklærede sig enig i Henrik Høegs synspunkt.

Det er finansministeren, som forelægger forhandlingsoplæg vedrørende budget-

tet. I dag er der afsat 8 mia. euro til transportområdet, mens Kommissionen har

foreslået afsat 21 mia. euro. Men Kommissionen har allerede i dag svært ved at

komme af med pengene, idet medlemsstaterne ikke altid har penge til den natio-

nale medfinansiering, og det ser ikke ud til at blive bedre i fremtiden. Regeringen

er meget optaget af, at der skal være penge lige præcis på de områder, hvor der

er et vækstpotentiale, men man skal også være realistisk med hensyn til, hvad

der er mulighed for at få landene til at medfinansiere, idet de skal finansiere mel-

lem 50 og 90 pct. selv. Desuden kan der være omkostninger til nyt materiel og

tilslutningsveje. I øvrigt mente transportministeren, at der nok var tale om en

"stammedans", når det drejer sig om de fremtidige budgetter.

Eva Kjer Hansen

syntes, der var forskel på forhandlingsoplægget, hvor trans-

portministeren sagde, at vi ønskede en lavere stigning end Kommissionen lagde

op til, og svarrunden, hvor han redegjorde for, at det var vanskeligt for Kommissi-

onen at få afløb for pengene.

Lykke Friis

kunne konstatere, at transportministeren havde fået fuld opbakning til

at sige til finansministeren, at her skal der ikke skæres. Man må finde pengene

andre steder, når der skal skæres i Kommissionens samlede budgetudspil. Det er

nok rigtigt, at der er tale om en "stammedans", men så er det vigtigt, at vi stamper

i gulvet på det rigtige tidspunkt.

Transportministeren

var fuldstændig enig. Han havde blot villet gøre opmærk-

som på, at der altså er en udfordring, ikke mindst med hensyn til den nationale

medfinansiering. Men regeringen har et ønske om at fremme vækstdagsordenen

i EU.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

950

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

UDG

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

kontrolapparatforordningen og køre- og hviletidsforordningen

– Generel indstilling

KOM(2011) 0451

Rådsmøde 3156 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

senest forelagt til forhandlingsoplæg i EUU 9/12-11, referat fra

mødet endnu ikke omdelt

Punktet var udgået.

Lene Espersen

forstod, at man lagde op til en udvidelse af antallet af køretøjer,

som undtages fra visse bestemmelser, og at radius ændres fra 50 til 100 kilome-

ter, og synes, det var udmærket, at der her sker nogle lempelser.

Transportministeren

sagde, at dette punkt var udgået af dagsordenen, så han

ville vende tilbage til det på et senere tidspunkt.

951

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3155 (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012

Fødevareministeren:

Jeg forelægger to sager til forhandlingsoplæg. Det drejer

sig om punkt 6 om fødevarer til spædbørn og småbørn samt fødevarer til særlige

medicinske formål og punkt 7 om anvendelse af direkte betalinger til landbrugere

for 2013. De øvrige sager forelægger jeg til orientering.

Punkterne til forhandlingsoplæg drejer sig om tidlige forelæggelser. Sagerne er

ikke på dagsordenen for rådsmødet.

1. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forenkling

– Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3155 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 360 (side 934, senest behandlet i EUU

4/3-11)

Fødevareministeren:

Reformen af den fælles landbrugspolitik er en god lejlighed

til at skabe reelle forenklinger. Det er formandskabets ambition, at vi denne gang

tænker forenkling ind i reformen, inden den bliver vedtaget – i stedet for at prøve

at rette op på det bagefter.

Sidste år udarbejdede Danmark og en gruppe andre medlemsstater en række

overordnede principper for forenkling af den fremtidige landbrugspolitik.

I arbejdet med reformforslagene har alle medlemsstater efterspurgt og foreslået

forenkling af konkrete elementer i forslagene. Forslagene fra medlemsstaterne

indgår i vores løbende arbejde.

Regeringen lægger derfor vægt på, at Rådet gør status over, hvilke forenklingstil-

tag der er opnået, inden reformen bliver vedtaget.

Erling Bonnesen

ville gerne høre lidt mere om, hvad der lå i, at man i samlenota-

tet skriver, at der skal være større proportionalitet i forbindelse med kontrol og

sanktioner ved overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravene.

Han spurgte også, hvordan det går med forhandlingerne om, at der skal være en

bedre balance mellem forseelsen og bødestørrelsen.

Han forstod, at man i de mange drøftelser, der foregår i øjeblikket, prøver hinan-

den af, hvilket er en udmærket tilgang til forhandlingerne. Han pointerede, at det

drejer sig om at forenkle landbrugspolitikken.

Han havde noteret sig, at fødevareministeren i forbindelse med den debat, vi har

herhjemme om foie gras, havde rejst spørgsmålet i relation til Europarådet, og

ville gerne vide, hvilken tilgang vi ville have til det spørgsmål i EU-regi, hvis andre

lande rejste det. Herhjemme har vi jo et forbud mod produktion af foie gras, men

der er 3-4 lande, som stritter meget imod at få et forbud i EU. Erling Bonnesen var

952

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

bange for, at hvis vi er for bastant imod produktion af foie gras i EU, kan det give

reaktioner mod Danmark, som i sidste ende kan få indflydelse på vor eksport til

andre EU-lande. Det ville være uheldigt. Derfor ville han gerne have en tilkende-

givelse af, at der ikke blev tale om dansk enegang i EU.

Lene Espersen

roste fødevareministeren for, at hun havde lyttet til det, der blev

sagt under drøftelsen af sagen med Folketingets Fødevareudvalg for to dage si-

den.

Fødevareministeren

sagde i anledning af Erling Bonnesens bemærkninger, at

landbrugsreformen drøftes alle steder, men vi er stadig væk i diskussionsfasen.

Vi vil prøve at sætte forenkling på dagsordenen allerede nu. I øjeblikket er der

meget bureaukrati, fordi man gerne vil have, at reglerne skal gælde i hele Fælles-

skabet, selv om de ikke er relevante alle steder. Det gælder f.eks. bestemmelser-

ne om capping, som i princippet kan være udmærkede. Problemet er, at capping

stort set ingen ting betyder i Danmark, men alligevel skal vi ud og kontrollere hver

eneste landmand og f.eks. tjekke, hvad han tjener uden for landbruget.

Foie gras er slet ikke på dagsordenen denne gang. Herhjemme bryder vi os ikke

om foie gras, idet det bliver produceret ved tvangsfodring af dyr. I øjeblikket ligger

der et beslutningsforslag i Folketinget, som fødevareministeren var positiv over

for, men det er en sag, som starter under EU-konventionen i Europarådet. Når

man har vedtaget noget i Europarådet, skal det efterfølgende diskuteres i EU.

Fødevareministeren oplevede ikke, at der lige nu var nogen problemer i relation til

forhandlingssituation i Rådet.

Erling Bonnesen

gentog sin argumentation vedrørende foie gras. Venstre vil

gerne hjælpe fødevareministeren til at få et godt formandskab, og derfor bad han

fødevareministeren tilkendegive, at Danmark ikke vil gå enegang i EU i sagen.

Per Clausen

forstod, at fødevareministeren havde et flertal i Folketinget for in-

genting at gøre med hensyn til foie gras, og hun havde også et flertal for at gøre

noget.

Fødevareministeren

svarede vedrørende foie gras, at det beslutningsforslag,

som skulle til førstebehandling i Folketinget, ikke indeholder noget krav om, at

Danmark skal gå enegang under sit EU-formandskab, men indeholder et ønske

om, at vi skal rejse sagen i relevante fora. Normalt vil det være i Europarådet, en

sådan sag om dyrevelfærd starter. Danmark har en klar holdning i sagen, det er

der vist ikke noget land i Europa, som er uvidende om. Men fødevareministeren

havde ikke indtryk af, at det påvirkede forhandlingssituationen vedrørende en

landbrugsreform i EU.

Erling Bonnesen

pointerede, at Venstre stadig er imod produktion af foie gras i

Danmark og også synes, det er fint, hvis det blive forbudt i hele EU, men spørgs-

målet er, hvor hårdt Danmark skal presse på. Han gentog derfor sin opfordring til

fødevareministeren om at tilkendegive, at Danmark ikke vil gå enegang i EU.

Fødevareministeren

forstod ikke spørgsmålet om enegang, for det drejer sig jo

ikke om, at vi isoleret vil indføre et forbud i Danmark. Hun mente godt, vi kunne

forfægte vore synspunkter, uden at det ville skade danske interesser.

953

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Erling Bonnesen

spurgte, om fødevareministeren kunne forestille sig, at hun sad

i Rådet i EU og stillede forslag om at forbyde foie gras.

Fødevareministeren

sagde, at hvis regeringen skulle stille et sådant forslag i EU,

måtte det forudsætte, at den havde været i Europaudvalget først og bede om et

mandat, og det havde hun ikke bedt om. Så hun mente, Erling Bonnesen kunne

sove trygt.

954

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles

fiskeripolitik

– Orienterende debat

KOM (2011) 0425

Rådsmøde 3155 – bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2011) 0417 – bilag 3 (grund- og nærhedsnotat af 12/8-11)

KOM (2011) 0417 – bilag 1 (henvendelse af 7/7-11 fra

Greenpeace)

KOM (2009) 0163 – bilag 2 (grundnotat af 18/5-09)

KOM (2009) 0163 – bilag 5 (regeringens høringssvar af 23/12-

09)

KOM (2009) 0163 – bilag 6 (udtalelse fra Europaudvalget og

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af 21/12-09)

KOM (2009) 0163 – bilag 7 (svar fra Kommissionen vedr.

udtalelsen af 15/3-10)

EUU alm. del (08) – bilag 99 (Fødevareministeriets rapport af

3/10-08 om en ny europæisk fiskeripolitik)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 544 (side 1588, senest behandlet i

EUU 8/7-11)

Fødevareministeren:

I Kommissionens forslag til en ny grundforordning er den

overordnede målsætning, at den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akva-

kulturaktiviteterne bliver miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige.

På rådsmødet skal vi drøfte Kommissionens forslag om forbud mod discard, som

er et af de essentielle elementer i forslaget.

Kommissionen har foreslået en gradvis indførelse af et forbud mod discard – altså

udsmid – og krav om fuld registrering af alle fangster. Fiskeriet skal være fuldt

dokumenteret ved anvendelse af kameraovervågning, elektronisk logbog, VMS

eller ved observatører.

På rådsmødet skal man drøfte nogle konkrete bestemmelser om implementerin-

gen af et forbud mod discard.

For det første skal der drøftes en tidsplan for indførelse af et discardforbud.

For det andet skal det drøftes, hvordan uønskede fisk som eksempelvis små fisk

og fisk, som et land ikke har nogen kvote for – eller ikke har en tilstrækkelig kvote

for – skal håndteres i et system, hvor alle fangster skal landes.

For det tredje skal vi drøfte, hvordan markedsordningen og fiskerifonden kan bi-

drage til at undgå uønskede fangster gennem brug af selektive redskaber og til at

implementere et forbud mod discard.

Der er allerede fastlagt en overordnet dansk holdning med Folketingets vedtagel-

se V42 af 7. april 2011.

955

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Den henholder vi os til. Det vil sige en økosystemtilgang og gennemførelse af

havstrategidirektivets og biodiversitetskonventionens mål, herunder fjernelse af

discard og introduktion af fangstkvoteforvaltning.

Regeringen støtter gennemførelse af et forbud mod discard, hvor der i nogle om-

råder kan være særlige forhold, der taler for en gradvis indførelse. Det er i den

sammenhæng vigtigt, at der også er fokus på at reducere fangsten af uønskede

fisk. Det skal ske ved at give prioritet til udvikling af selektive og skånsomme red-

skaber og fangstmetoder.

Jeg vil gerne understrege, at hvis det lykkes at få vedtaget et effektivt forbud mod

discard, og alle fangster bringes i land og bliver registreret, så vil det være logisk,

at kvoterne kan forøges på grundlag af videnskabelig rådgivning, der beregnes

ud fra, at alle fangster nu afskrives på kvoten.

Jeg vil også være indstillet på, at et effektivt discardforbud ledsages af år-til-år

fleksibilitet, og at der med fuld dokumentation ikke længere er behov for en ind-

satsregulering.

Jeg vil godt understrege, at der er mange medlemsstater, som faktisk er mod-

standere af et egentligt forbud mod discard. Det er derfor vanskelige forhandlin-

ger, som vi står overfor. Det indebærer også, at det bliver vanskeligt at få et

”stramt discardforbud” med fuld dokumentation, som omfatter mange arter og en

stram tidsplan, hvilket er forudsætningen for, at man kan opnå højere kvoter og

se på eventuelle byrdelettelser i forhold til andre regler.

Men jeg tror fortsat på, at det vil være muligt at finde en løsning.

Henrik Høegh

startede med at rose fødevareministeren for den argumentation,

hun anvendte, nemlig at hvis vi når noget med hensyn til at undgå discard, har vi

mulighed for at forøge kvoterne og begrænse indsatsreguleringen. Han ville sikre

sig, at man tager alt godt med og inddrager erhvervet, således at forslaget bliver

gennemførligt.

Lene Espersen

var ligesom Henrik Høegh glad for fødevareministerens hold-

ning, nemlig at et discardforbud ville gøre det muligt at være mere fleksibel på

andre områder, således at man f.eks. kan forhøje kvoterne og lade kilowattdags-

ordningen udgå.

Hun gjorde opmærksom på, at de mindre fartøjer er afhængige af, at de kan få en

god pris for de fisk, de fanger, og hvis man fjerner interventionssystemet og tvin-

ger fiskefartøjerne til at lande alt, hvad de fanger, herunder blæksprutter og

vandmænd, så risikerer man, at de mindre fartøjer kommer i en vanskelig situati-

on. Derfor er det vigtigt, at konsekvenserne er gennemtænkt.

Fødevareministeren

betegnede udvalgets modtagelse af hendes bemærkninger

om et discardforbud som positiv. Hvis man kan undgå, at fiskerne smider fisk ud

og lander det hele, så har vi større mængder at råde over og kan derfor hæve

kvoterne og slippe for nogle af de andre kontrolelementer. Men det kræver en

ordentlig discardordning. Hun pegede på, at forhandlingssituationen lige nu er lidt

bøvlet, idet der skal være valg i flere af medlemsstaterne. Især Frankrig kaster

956

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

grus i maskineriet, når det drejer sig om et forbud mod discard. På den anden

side har vi en kommissær, som har sagt, at hvis vi ikke får et discardforbud, træk-

ker hun hele reformen.

Hvis discardforbuddet skal gennemføres i praksis, skal man selvfølgelig inddrage

erhvervet, sagde fødevareministeren til Henrik Høegh.

Regeringen er meget optaget af de mindre fartøjer, sagde fødevareministeren til

Lene Espersen. Hun mente, man kunne finde afsætning for det, de skal lande, på

anden vis.

957

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles

markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter

– Orienterende debat

KOM (2011) 0416

Rådsmøde 3155 – bilag 1 (samlenotat side 16)

KOM (2011) 0417 – bilag 3 (grund- og nærhedsnotat af 12/8-11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 544 (side 1588, senest behandlet i

EUU 8/7-11)

Fødevareministeren:

Drøftelsen om markedsordningen vil fokusere på tre cen-

trale aspekter. For det første producentorganisationernes rolle i forhold til at

fremme bæredygtig udnyttelse af fiskeri og akvakultur; for det andet forbrugerin-

formation; og for det tredje om der er behov for andre markedsinstrumenter for at

understøtte implementeringen af en ny fælles fiskeripolitik.

Med hensyn til producentorganisationer går vi ind for, at de bør baseres på størst

mulig grad af frivillighed. Det bør fortsat være op til medlemsstaterne at beslutte,

om producentorganisationerne skal varetage opgaver i forhold til forvaltning. Vi

må dog også erkende, at mange af de andre medlemsstater mener, at producent-

organisationernes rolle skal styrkes.

I forhold til forbrugerinformation synes jeg, det er vigtigt, at der bliver overens-

stemmelse mellem de horisontale regler om fødevaremærkning, regler om for-

brugerinformation i fiskerikontrolforordningen og de foreslåede regler om forbru-

geroplysning på fiskevarer og akvakulturprodukter i markedsordningen. Det vil

gavne både producenter og forbrugere.

Hvad angår behovet for andre markedsinstrumenter støtter regeringen Kommis-

sionens forslag om, at ordningen med udtag af fisk med offentlig støtte ophører.

Den finansielle støtte bør flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der

støtter sektorens konkurrenceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.

958

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond (til ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets

forordning nr. XXX/2011 om integreret havpolitik)

– Orienterende debat

KOM (2011) 0804

Rådsmøde 3155 – bilag 1 (samlenotat side 21)

KOM (2011) 0804 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 9/1-12)

Udvalgsmødereferat:

senest behandlet i EUU 9/12-11, referat fra mødet endnu ikke

omdelt

Fødevareministeren:

Allerede i december orienterede jeg om fiskerifonden, som

er det nye finansielle instrument for fiskeripolitikken i perioden 2014-2020. Den

nye fond afløser den eksisterende fiskerifond og de eksisterende regler om støtte

til kontrol og dataindsamling. Derudover inddrages støtteforanstaltninger til mar-

kedsordningen for fiskeri og akvakultur samt integreret havpolitik.

På rådsmødet vil der være fokus på, hvilke prioriteter og foranstaltninger med-

lemsstaterne ser som afgørende for, at fonden kan bidrage til den reformerede

fiskeripolitiks målsætninger.

Som tidligere nævnt er der fastlagt en overordnet dansk holdning med Folketin-

gets vedtagelse V42 af 7. april 2011.

Specifikt i forhold til fonden er det vores opfattelse, at midlerne i højere grad skal

anvendes til aktiviteter, der sikrer den marine biodiversitet, økosystemforvaltning,

bidrager til bæredygtigt fiskeri og understøtter innovation. Tilsvarende skal mid-

lerne fra fonden i højere grad kunne anvendes til at forbedre datagrundlaget for

fiskeripolitikken og den videnskabelige rådgivning. Og fonden skal yderligere

blandt andet også bidrage til at løse kontroludfordringer.

959

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

5. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om

den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension

– Rådskonklusioner

KOM (2011) 0424

Rådsmøde 3155 – bilag 1 (samlenotat side 28)

KOM (2011) 0417 – bilag 3 (grund- og nærhedsnotat af 12/8-11)

KOM (2011) 0417 – bilag 1 (henvendelse fra Greenpeace af 7/7-

11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 225 (side 227, senest behandlet i EUU

11/11-11)

Fødevareministeren:

I november måned orienterede jeg om indholdet i Kom-

missionens meddelelse om den eksterne dimension. Grundlæggende er ud-

gangspunktet, at den eksterne dimension i den fælles fiskeripolitik skal være i

overensstemmelse med de principper og mål, der fastlægges internt for EU –

med særlig fokus på at sikre bæredygtighed i forhold til fiskeriressourcer og de

marine økosystemer.

På det kommende rådsmøde forventes der vedtaget rådskonklusioner om den

eksterne dimension.

Udkastet til rådskonklusioner flugter med de principper, der var enighed om på

samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12.

januar 2011. Ligeledes ligger det på linje med de elementer i V42, som specifikt

henviser til den eksterne dimension.

De konkrete elementer i udkastet til rådskonklusioner fremgår af det oversendte

samlenotat. Dog vil jeg nævne, at det i konklusionerne nu også er nævnt, at der

om nødvendigt træffes EU-foranstaltninger som reaktion på det, EU ser som tred-

jelandes forsømmelser, i overensstemmelse med international ret med henblik på

at sikre en effektiv bevarelsesindsats.

Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne, der i høj grad lever op til de krav,

vi fra dansk side har haft til ændringer af den eksterne dimension af EU’s fiskeri-

politik.

Regeringen henholder sig her generelt til principperne, der indgår i Folketingets

vedtagelse V42 af 7. april 2011.

Henrik Høegh

var glad for, at enigheden fra 12. januar 2011 stadig væk holder.

Han så konflikten mellem EU og Marokko angående Vestsahara som en prøve-

sten på, om Europa kan stå sammen, og spurgte, om der er noget nyt om konflik-

ten.

960

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Fødevareministeren

sagde, at der ikke rigtigt er sket noget i relation til Marokko.

Når der kommer et resultat af de nye forhandlinger, må man tage stilling til for-

handlingsresultatet.

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarer

bestemt til spædbørn og småbørn samt fødevarer til særlige

medicinske formål

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0353

Rådsmøde 3155 – bilag 1 (samlenotat side 35)

KOM (2011) 0353 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 25/7-11)

Fødevareministeren:

Fødevarer bestemt til særlig ernæring er ifølge det nugæl-

dende direktiv fødevarer, der adskiller sig fra almindelige fødevarer, da de er spe-

cielt fremstillede produkter, som har til formål at opfylde specifikke ernærings-

mæssige behov i bestemte befolkningsgrupper.

Formålet med forslaget er at forenkle og præcisere lovgivningen på området.

Kommissionen foreslår, at begrebet ”fødevarer bestemt til særlig ernæring” sim-

pelt hen afskaffes.

Ifølge forslaget vil forordningen fremadrettet være begrænset til at finde anven-

delse på et antal klart afgrænsede og definerede kategorier af fødevarer. Disse

kategorier er:

1. Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger.

2. Forarbejdede fødevarer baseret på kornprodukter og babymad til spædbørn

og småbørn.

3. Fødevarer til særlige medicinske formål.

De eksisterende definitioner af de tre pågældende kategorier er indarbejdet i for-

slaget.

Begrundelsen for at afgrænse forslaget til disse kategorier er, at kategorierne er

identificeret som værende af afgørende betydning for bestemte, nærmere af-

grænsede grupper af forbrugere med særlige ernæringsmæssige behov.

De øvrige fødevarekategorier – såsom glutenfrie produkter eller sportsprodukter –

der er reguleret under det nugældende rammedirektiv eller i særregulering ud-

stedt i medfør heraf, vil dermed falde uden for forordningens anvendelsesområde

og vil være reguleret af den øvrige fødevarelovgivning i EU – herunder blandt

andet reglerne om anprisninger, berigelse samt de generelle mærkningsregler.

Forslaget indeholder kriterier for fastlæggelsen af krav til sammensætning af og

oplysning om de fødevarekategorier, der er omfattet af forslaget. Som eksempel

må oplysninger om de berørte fødevarer ikke være vildledende, og ligeledes skal

fødevarernes egnethed til at opfylde de særlige ernæringsmæssige behov være

videnskabeligt dokumenteret.

961

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Der lægges desuden op til, at Kommissionen senest to år efter forordningens

ikrafttræden opretter og efterfølgende opdaterer en EU-positivliste over stoffer –

herunder vitaminer, mineraler og aminosyrer – som kan tilsættes de fødevareka-

tegorier, der er omfattet af forslaget.

Formandskabet har fremsat et kompromisforslag, der lægger op til, at forordnin-

gen også skal omfatte slankekostprodukter, der erstatter en hel dagskost, herun-

der de såkaldte Very Low Calorie Diet-produkter – også kaldet VLCD-produkter.

Der lægges ikke op til ændringer i Kommissionens forslag for så vidt angår slan-

kekostprodukter, der alene er bestemt til at erstatte ét måltid. Disse foreslås regu-

leret under den generelle fødevarelovgivning, herunder anprisningsforordningen.

Tilsvarende lægges der op til, at gluten- og laktosefri fødevarer reguleres under

mærkningsforordningen, frem for at de bliver reguleret under anprisningsforord-

ningen som oprindeligt foreslået af Kommissionen.

Som kompromis foreslås endvidere, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsau-

toritet, EFSA, skal vurdere de særlige ”børnemælk” – det er ikke rigtigt et begreb,

vi kender herhjemme; det kaldes ”growing up milks” – som er mælkedrikke med

tilsatte vitaminer og mineraler, som markedsføres til børn under 3 år i visse med-

lemsstater.

Det forventes, at Europa-Parlamentet vil afgive sin udtalelse i første behandlingen

i maj 2012. Europa-Parlamentets miljøudvalg offentliggjorde den 29. februar sin

betænkning, og på den baggrund vurderes det, at Rådet og Europa-Parlamentet

ikke ligger langt fra hinanden i forhandlingerne. Men vi må selvfølgelig afvente

den endelige holdning fra Europa-Parlamentet.

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens forslag. Regeringen støt-

ter princippet om, at området i vidt omfang reguleres horisontalt – under forud-

sætning af at man i forslaget ikke går på kompromis med det eksisterende niveau

for fødevaresikkerhed, forbrugerinformation samt det indre markeds funktion.

Regeringen forholder sig positivt til de kompromiser, som tegner sig i Rådet, og

som er afbalancerede i forhold til behovet hos bestemte, nærmere afgrænsede

grupper af forbrugere med særlige ernæringsmæssige behov.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side forholder

sig positivt til Kommissionens forslag og eventuelle kompromisforslag, der måtte

komme, idet man arbejder for:



At Very Low Calorie Diet samt slankekostprodukter, der erstatter en fuld

dagskost, inkluderes i anvendelsesområdet.

At der ikke skal delegeres kompetence til Kommissionen til ændring af defini-

tionerne for anvendelsesområdet.

At det tydeliggøres, hvilken form for oplysninger der kan gives om produkter-

ne, samt til hvem oplysningerne kan formidles.

At reguleringen af gluten- og laktosefri produkter holdes uden for anvendel-

sesområdet, idet eksisterende regulering herom overføres til mærkningsfor-

ordningen.

962

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Endvidere arbejder vi fra dansk side for, at sportsprodukter og juniormælk holdes

uden for anvendelsesområdet.

Erling Bonnesen

støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Pia Adelsteen

pegede på, at i det oprindelige forslag skulle Kommissionen hav-

de lov til at vedtage delegerede retsakter bl.a. om anvendelsen af pesticider. Som

hun læste samlenotatet, var dette nu pillet ud, men det ville hun godt have be-

kræftet. Hun mente, det helt klart ville være i Danmarks interesse, hvis vi ville væ-

re foregangsland, at vi fik mulighed for at gå videre.

Hun spurgte, om fødevareministeren havde en kommentar til høringssvaret fra

Dansk Erhverv og Brancheforeningen for Fødevarer til Medicinske Formål, som

var bekymret for, at bestemmelsen vedrørende fødevarer til særlige medicinske

formål kunne forringe beskyttelsesniveauet for patienter.

Per Clausen

spurgte, hvad det, at man vil erstatte et rammedirektiv med en

rammeforordning, betyder for de danske muligheder for at træffe selvstændige

beslutninger om at gå videre af hensyn til miljø og sundhed.

Han pegede på, at Europa-Parlamentets miljø- og sundhedsudvalg ikke synes, at

man skal delegere kompetence til Kommissionen til ændring af definitionen af

anvendelsesområdet. Han spurgte, hvordan den danske regerings holdning er

hertil.

DTU Fødevareinstituttet er inde på mange udmærkede ting, som der til en vis

grad er taget højde for. De lægger vægt på, at de danske virksomheder får mu-

lighed for at påvirke de senere forslag, der skal styre sammensætningen af pro-

dukterne, samt markedsføring og mærkningsbestemmelser, herunder anprisnin-

ger og anmeldelsesprocedurer. Derfor spurgte han, om disse beføjelser overføres

til Kommissionen, eller om den danske indflydelse på dette område reduceres,

hvis forordningsforslaget vedtages.

Lene Espersen

havde ingen problemer med forhandlingsoplæggene.

Fødevareministeren

sagde til Pia Adelsteen, at Kommissionen allerede i dag

har beføjelser vedrørende anvendelsen af pesticider. Det gælder allerede i dag,

at der ikke må findes pesticidrester i fødevarer, og forslaget indeholder forslag,

som yderligere vil begrænse anvendelsen af pesticider. I bund og grund handler

det om, at der er nogle kategorier af fødevarer – som i dag er defineret temmelig

bredt – som er bestemt til særlig ernæring, og dem vil man gerne have snævret

ind, så det kun kommer til at dreje sig om fødevarer, som erstatter hele den al-

mindelige kost. Her vil man stille særlige krav til ernæringsindholdet.

Danmark arbejder for, at der ikke delegeres kompetence til Kommissionen vedrø-

rende definitionerne. Vi mener, det er noget, der stadig skal besluttes i fælles-

skab.

Fødevareministeren mente ikke, man forringede beskyttelsesniveauet for patien-

ter.

963

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Fødevareministeren svarede Per Clausen, at forslaget kun drejer sig om fødeva-

rer, som erstatter den almindelige kost, ikke f.eks. fødevarer med et særligt ind-

hold af aminosyrer eller glutenfri fødevarer, hvilket hun fandt ret fornuftigt.

Pia Adelsteen

forstod, at der i øjeblikket er et direktiv, som hun gik ud fra inde-

holdt nogle grænseværdier, og ville gerne sikre sig, at hun havde forstået det rig-

tigt, nemlig at Kommissionen ikke får kompetence til at ændre disse grænsevær-

dier.

Per Clausen

gentog sit spørgsmål om, hvad det betyder, at vi går fra rammedi-

rektiv over til en rammeforordning.

Fødevareministeren

sagde til Pia Adelsteen, at Kommissionen på nuværende

tidspunkt har beføjelser på dette område, og det vil den også have fremover.

Hun svarede Per Clausen, at mens et direktiv kræver, at de enkelte lande gen-

nemfører bestemmelserne i deres egen lovgivning, har en forordning umiddelbar

retsvirkning. Vi har altså ikke nogen fortolkningsmulighed. Men vi har jo en forplig-

telse til at implementere direktiverne.

Pia Adelsteen

spurgte til pesticidindhold, om der er tale om en minimumsharmo-

nisering eller en totalharmonisering, altså om Danmark har mulighed for at gå

videre.

Per Clausen

syntes ikke, fødevareministeren havde anført særligt gode grunde,

så han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Fødevareministeren

svarede Pia Adelsteen, at der er tale om totalharmonise-

ring. Forslaget berører ikke beskyttelsesniveauet. Kommissionen kan lave æn-

dringer, men dem kan Europa-Parlamentet blokere for. Fødevareministeren tilfø-

jede, at nogle lande i Europa ønsker, at nogle fødevarer kan mærkes med, at de

er glutenfri, for så kan man få særligt tilskud til at producere dem.

Pia Adelsteen

kunne ikke se hensigten med denne forordning, og måtte derfor

sige nej til forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig

imod det.

964

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

7. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

nr. 73/2009 for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til

landbrugere for 2013

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0630

Rådsmøde 3155 – bilag 1 (samlenotat side 46)

KOM (2011) 0630 – bilag 1 (Grundnotat af 8/11-11)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 127 (side 55, senest behandlet i EUU

14/10-11)

Fødevareministeren:

Den nye forordning for direkte betalinger, som vedtages i

forbindelse med reformen af landbrugspolitikken, forventes at træde i kraft fra 1.

januar 2014.

Kalenderåret 2013 bliver dermed et overgangsår mellem det eksisterende regel-

sæt og det nye.

Kommissionen har derfor fremlagt et forslag til en overgangsordning, der opstiller

en ramme for den direkte støtte, der kan søges om i 2013. Forslaget tager ud-

gangspunkt i de udbetalinger, der allerede findes for ansøgningsåret 2012.

Der justeres for, at visse forhold er ændret – eksempelvis indfasningen af den

direkte støtte i de nye medlemsstater.

Der er elementer i den nuværende ordning, der ikke videreføres. Det gælder

blandt andet den mulighed, UK og Portugal har for at gennemføre frivillig modula-

tion. Det vil sige muligheden for frivillig overførsel af midler fra søjle I til søjle II. UK

vil gerne opretholde muligheden for at overføre midler i 2013.

De nye medlemsstater har hidtil haft mulighed for at yde nationalt finansierede

tillæg til de direkte betalinger. Den mulighed bortfalder også. De berørte med-

lemsstater har påpeget, at det vil medføre reduktioner i udbetalingerne til land-

mændene i 2013. De ønsker derfor, at denne mulighed opretholdes i overgangs-

forslaget.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om ønsker, der vil forhøje EU-

budgettet. Der er heller ikke tale om ændringer, der vil berøre udbetalingerne i

Danmark.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side støtter Kom-

missionens forslag eller et kompromisforslag, der kan støttes af et flertal af med-

lemsstaterne, idet man lægger vægt på, at det ikke præjudicerer forhandlingerne

om EU’s flerårige finansielle ramme.

965

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Erling Bonnesen

støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Pia Adelsteen

spurgte, om hun skulle forstå forhandlingsoplægget sådan, at re-

geringen ville støtte Kommissionens forslag eller ethvert kompromisforslag, uan-

set hvad det gik ud på, idet vi er ligeglade med, hvad der sker i 2013, bare det

ikke foregriber, hvad der skal ske i 2014.

Lene Espersen

havde ingen problemer med forhandlingsoplæggene.

Fødevareministeren

sagde i anledning af Pia Adelsteens bemærkninger, at hun

ganske rigtigt havde lagt det bredt op, hvad vi skulle gøre i 2013, som er det år,

der går, inden vi vedtager en ny landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Det er

fordi udgangspunktet er, at reglerne i 2013 stort set skal svare til reglerne i 2012.

Det er vigtigt at melde dette ud, så landmændene ved, hvad de har at rette sig

efter.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

966

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår elektronisk

identifikation af kvæg og om at lade bestemmelserne om den

frivillige mærkningsordning for oksekød udgå, og forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv

64/432/EØF for så vidt angår edb-databaser, som udgør en del af

overvågningsnetværket i medlemsstaterne

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0525 og KOM (2011) 0524

Rådsmøde 3155 – bilag 1 (samlenotat side 49)

KOM (2011) 0524 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 29/9-11)

KOM (2011) 0525 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 29/9-11)

Fødevareministeren:

Jeg har nogle yderligere punkter til orientering. Der er tale

om tidlige forelæggelser. Sagerne er ikke på dagsordenen for rådsmødet.

Forslaget under dagsordenens punkt 8 vedrører en ændring af reglerne om iden-

tifikation af kvæg og en ophævelse af den frivillige mærkningsordning for okse-

kød.

Forslaget fastsætter regler for frivillig indførelse af elektronisk identifikation af

kvæg. Flere medlemsstater, herunder Danmark, har allerede indført obligatorisk

elektronisk identifikation af kvæg. Imidlertid benytter medlemsstaterne forskellige

tekniske løsninger, og derfor er det hensigtsmæssigt at få harmoniseret reglerne,

så systemerne kan tale sammen i fremtiden.

Desuden foreslår Kommissionen at ophæve den frivillige mærkningsordning for

oksekød, så der ikke længere vil være krav om godkendelse af frivillig mærkning.

Kommissionen vurderer, at ordningen er administrativt byrdefuld i en grad, som

ikke bliver opvejet af fordelene ved ordningen.

Regeringen forholder sig positivt til forslaget.

967

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

9. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

nr. 1234/2007 for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til

vinavlere

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0631

Rådsmøde 3155 – bilag 1 (samlenotat side 54)

KOM (2011) 0631 – bilag 1 (grundnotat af 8/11-11)

EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 127 (side 55, senest behandlet i EUU

14/10-11)

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige

foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i

Det Ægæiske Hav

– Tidlig forelæggelse

KOM (2010) 0767

Rådsmøde 3155 – bilag 1 (samlenotat side 56)

Fødevareministeren:

Dagsordenens punkt 9 og 10 drejer sig om enkeltbeta-

lingsordningen og støtte til vinavlere og særlige landbrugsforanstaltninger på de

mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Der er tale om to mindre forslag, som ikke har betydning for Danmark. Jeg vil der-

for henvise til beskrivelsen i samlenotatet.

Jeg vil gerne besvare spørgsmål, hvis der er udvalgsmedlemmer, der ønsker en

uddybning.

968

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning nr. 1185/2003 om fjernelse af hajfinner om bord på

fartøjer

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0798

Rådsmøde 3155 – bilag 1 (samlenotat side 59)

Fødevareministeren:

Efter gældende regler er der et forbud mod at fjerne og

medtage hajfinner om bord på fartøjer, mens selve hajkroppen smides overbord.

Denne metode kaldes finning.

Medlemsstaterne kan dog udstede særlige fiskeritilladelser til at fjerne hajfinnerne

fra kroppen om bord på fartøjet, under forudsætning af at hajkroppene ikke smi-

des over bord.

I praksis har der vist sig en række svagheder i kontrollen, og Kommissionen fore-

slår derfor en stramning af reglerne. Det betyder, at alle hajer landes med finner-

ne på kroppen, og medlemsstaterne vil således ikke længere kunne udstede de

særlige fiskeritilladelser til at fjerne finnerne fra kroppen. For at lette opbevaringen

om bord foreslår Kommissionen, at hajfinnerne må skæres delvist igennem og

foldes ind mod kroppen. Så kan de nemmere pakkes.

Fra dansk side kan vi støtte Kommissionens forslag om en stramning af de gæl-

dende regler, hvilket vil fremme bedre kontrol med fangsterne og dermed et mere

bæredygtigt fiskeri.

969

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

13. Siden sidst – fordelingen af midlerne i landbrugspolitikkens to søjler

– ny fiskeriprotokol mellem EU og Grønland – antibiotikaresistens

Fødevareministeren:

Jeg vil nævne et par punkter under siden sidst.

I forbindelse med det kommende rådsmøde lægger formandskabet op til en

uformel frokostdrøftelse om modellen for fordelingen af midlerne i landbrugspoli-

tikkens to søjler. Baggrunden for drøftelsen er et ønske fra mange af mine kolle-

ger i de andre medlemsstater.

Der vil ikke blive vedtaget konklusioner, da fastlæggelsen af fordelingsprincipper-

ne for landbrugsstøtten sker inden for rammerne af forhandlingerne om EU’s fler-

årige finansielle ramme for 2014-2020.

Uafhængigt af diskussionen om modellen vil den endelige fordeling af midlerne

blive fastlagt ved et senere møde i Det Europæiske Råd efter det danske for-

mandskab.

Jeg vil desuden nævne, at der i starten af februar blev opnået enighed om en ny

fiskeriprotokol mellem EU og Grønland for perioden 2013-2016. På den baggrund

vil Kommissionen fremsætte forslag til endelig godkendelse af aftalen i Rådet og

Europa-Parlamentet. I den forbindelse vil forslaget blive forelagt Europaudvalget.

Jeg har de sidste par dage været en del i Bella Center, hvor vi har haft en stor

EU-formandskonference mellem sundhedsministre og fødevareministre. Her var

antibiotikaresistens et utroligt vigtigt emne, idet der er 2.500 mennesker i Europa,

der hvert år dør på grund af antibiotikaresistens. Derfor har vi også under for-

mandskabet valgt at sætte det på dagsordenen. Det har været vældig positivt at

holde denne konference. Det er også vældigt positivt, at Danmark langt hen ad

vejen er frontløber på dette område, og at vi kan bidrage til, at de andre lande

måske kan få hævet deres stade. Jeg kan rapportere, at der var voldsomme dis-

kussioner – det er rigtigt positivt – og megen ros til Danmark. Det vil jeg lade gå

videre til Europaudvalget.

970

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3157 (udenrigsanliggender - forsvarsdelen) den

22.-23. marts 2012

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde forsvarsministeren

punkt 5 på rådsmødet for udenrigsanliggender.

Udenrigsministeren havde forelagt de øvrige punkter på det pågældende råds-

møde under punkt 1 på Europaudvalgets dagsorden.

5. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

– Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3157 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 315 (side 339, senest behandlet i EUU

25/11-11)

Forsvarsministeren:

Jeg vil gerne orientere udvalget om det kommende EU

forsvarsministermøde den 22. marts, hvor vi bl.a. skal drøfte EU’s sikkerheds- og

forsvarspolitik.

Det er de sædvanlige emner, der er på dagsordenen. Således er der lagt op til, at

vi drøfter udviklingen af militære kapaciteter, militære operationer og partnerska-

ber.

Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at der vil blive vedtaget rådskon-

klusioner i forbindelse med rådsmødet. Det vil jeg komme nærmere ind på til

sidst.

Drøftelsen om udviklingen af militære kapaciteter ventes at blive et centralt emne i

forbindelse med forsvarsministermødet.

Som jeg orienterede udvalget om i efteråret, pågår dette arbejde aktuelt inden for

rammerne af det såkaldte ”pooling & sharing”-initiativ. Initiativet går ud på at

fremme multinationale løsninger om forsvarskapaciteter i en tid med stramme

budgetter.

Der er, kan man roligt sige, mange ligheder mellem EU’s ”pooling & sharing”-

initiativ og NATO’s såkaldte ”smart defence”-initiativ. De har præcis samme mål.

Det, der drøftes i EU-kredsen nu, er, hvorledes EU kan præsentere resultater af

”pooling & sharing”-initiativet i forbindelse med NATO’s topmøde i Chicago til maj.

Det Europæiske Forsvarsagentur – EDA – spiller en central koordinerende rolle i

forhold til ”pooling & sharing”. Direktøren for agenturet ventes at give en oriente-

ring om, hvor langt man er nået.

Jeg vil samtidig lige kort gøre opmærksom på, at der umiddelbart før rådsmødet

vil blive afholdt møde i Styringskomitéen for Det Europæiske Forsvarsagentur.

971

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i udviklingen af militære

kapaciteter i EU eller i Forsvarsagenturet. Jeg deltager derfor ikke i mødet i For-

svarsagenturets Styringskomité.

På rådsmødet ventes endvidere en drøftelse af status for EU’s militære operatio-

ner. De respektive operationschefer ventes at være til stede ved rådsmødet og vil

give en orientering.

EU har aktuelt 3 igangværende militære operationer:

For det første EU’s operation ”Althea”, som foregår i Bosnien-Hercegovina, og

som blev iværksat i 2004. Operationen omfatter aktuelt knap 1.250 udsendte

styrker. Det blev i efteråret 2011 besluttet at omstrukturere operationen. Fremad-

rettet vil operationen skulle fokusere mere på trænings- og kapacitetsopbygning.

Forberedelser af denne omlægning er i fuld gang.

Den anden operation – som jeg er sikker på, at medlemmerne har hørt om i for-

skellige sammenhænge – er ”Atalanta”, som handler om beskyttelse af nød-

hjælpsskibe og bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst. Operationen blev

iværksat i 2008 og omfatter aktuelt 4 fartøjer og 3 overvågningsfly. I februar i år

blev det besluttet at forlænge mandatet for operationen til udgangen af 2014. Vi

deltager på grund af forsvarsforbeholdet ikke, men vi deltager meget aktivt i

NATO-operationen "Ocean Shield", som jo også handler om bekæmpelse af pira-

teri.

Den sidste igangværende militære operation er EU’s træningsoperation, der er

fokuseret på træning af somaliske sikkerhedsstyrker. Operationen blev iværksat i

2010 og omfatter aktuelt knap 120 udsendte fra en række EU-medlemslande.

Træningen foregår i Uganda – altså ikke i Somalia.

Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i EU’s militære operatio-

ner.

Men derfor er det selvfølgelig alligevel vigtigt for os at følge med i EU’s militære

indsatser, navnlig under hensyn til at vi er til stede i en række lignende operatio-

ner i andre fora. Danmark bidrager således f.eks. til NATO’s operation KFOR på

Balkan. Danmark bidrager ligeledes til NATO’s anti-piraterioperation Ocean

Shield ud for Afrikas Horn. Derudover har vi fra dansk side også fokus på kapaci-

tetsopbygning i Østafrika. Vi har parallelle interesser. De skal bare eksekveres i et

andet regi. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi ved, hvad der foregår. Det er vigtigt, at

der er en koordination, og at der er forståelse for, at vi skal gå i nogenlunde sam-

me retning med samme mål osv.

Endelig ventes på rådsmødet en drøftelse af EU’s samarbejde med partnere. Det

vil både sige samarbejdet med NATO og FN, men også samarbejdet med ikke-

EU-lande.

Som jeg nævnte tidligere, arbejdes der såvel i EU som i NATO med at fremme

multinationale løsninger om udvikling, indkøb og deling af forsvarskapaciteter.

Billedet fuldstændiggøres af, at der er mange europæiske lande, som er med-

lemmer af begge organisationer – lige præcis 21 – og det er rigtigt og naturligt, at

972

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 443: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/3-12

26. Europaudvalgsmøde 16/3-12

der løbende arbejdes på at undgå duplikering mellem de to organisationer, som

jeg også sagde lige før.

Til sidst vil jeg blot nævne, at det er forventningen, at der vil blive vedtaget råds-

konklusioner på rådsmødet.

Rådskonklusionerne ventes på nuværende tidspunkt at omfatte udviklingen af

EU’s militære kapaciteter – særligt det såkaldte ”pooling & sharing”-initiativ.

Forhandlingerne om indholdet af rådskonklusionerne er fortsat i gang.

Pia Adelsteen

mindede om, at regeringen jo gerne ville afskaffe forsvarsforbe-

holdet, og spurgte, hvad ville være anderledes, hvis vi ikke havde forsvarsforbe-

holdet.

Lykke Friis

ville ikke betegne EU's adfærd på forsvarsområdet som meget dy-

namisk, når hun så på antallet af operationer gennem de senere år, men spurgte,

om det, forsvarsministerens sagde om "pooling & sharing"-initiativet, betød, at der

ville være nogen fremgang. Hun spurgte, om der netop nu foregår initiativer i EU-

regi, som gør det endnu mere prekært, at Danmark ikke har mulighed for at del-

tage.

Forsvarsministeren

svarede Pia Adelsteen, at det var hans opfattelse, at hvis vi

ikke havde forsvarsforbeholdet, kunne vi bedre indgå i indsatsen på Afrikas Horn

og dermed sikre, at den kom til at foregå mere optimalt. Det samme gør sig gæl-

dende for de øvrige operationer, hvor vi også kunne sikre en større integration.

Han medgav Lykke Friis, at man ikke kan betegne EU's indsats på forsvarsområ-

det som særlig dynamisk, men EU leder heldigvis ikke efter steder, hvor vi kan gå

i krig. Det relevante politiske spørgsmål er, hvordan vi får NATO's "smart defen-

ce" til at virke. Alle kan blive enige om, at vi skal have et "smart defence", men

problemerne opstår, når det skal gennemføres i praksis. Som et eksempel nævn-

te han, at det er store problemer med at skabe et fælles ammunitionsprojekt. Han

håbede på, at når man nærmer sig NATO-topmødet i Chicago, ville det politiske

pres på landene øges. Han troede mere på bilaterale eller multilaterale projekter,

idet det er meget besværligt at få alle lande med.

Pia Adelsteen

fik ved at høre forsvarsministerens svar det indtryk, at NATO og

EU ikke talte sammen. Hun mente, NATO's og EU's bestræbelser på at bekæm-

pe pirater ud for Somalias kyst var to sider af samme sag, hvor hun selvfølgelig

mente, vi skulle deltage i NATO-regi.

Forsvarsministeren

replicerede, at hvis man var enig i operationen og mener,

indsatsen i EU og i NATO er akkurat den samme, kunne man lige så godt enes

om at opgive forsvarsforbeholdet.

Mødet slut kl. 12.45.

Ref.: BE/sra

973