EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 441: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/3-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 441
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 24. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 6. marts 2012

Kl. 14.00

Vær. 2-133

Jens Joel (S), fungerende formand, Sofie Carsten Nielsen

(RV), Lykke Friis (V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia

Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

Jens Joel ledede mødet

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts

2012

Det Europæiske Råd 1-2/3-12 – bilag 6 (konklusioner fra DER

1-2/3-12 af 2/3-12)

Det Europæiske Råd 1-2/3-12 – bilag 7 (Erklæring fra

euroområdets stats- og regeringschefer af 2/3-12)

EU-note (11) – E 26 (note af 5/3-12 om Det Europæiske Råd)

Statsministeren:

Topmødet blev som forventet drevet af fem overordnede te-

maer. For det første havde vi en diskussion af en række overordnede temaer

med særlig fokus på vækst og beskæftigelse. Det er meget positivt, at vi i stedet

for at bruge tiden på krisehåndtering kunne kigge fremad. For det andet forbered-

te vi EU's deltagelse i G20 og Rio+20. For det tredje blev der opnået enighed om

tildeling af kandidatstatus til Serbien. For det fjerde diskuterede vi situationen om-

kring Schengenudvidelsen med Rumænien og Bulgarien. Og for det femte disku-

terede vi en række udenrigspolitiske problemstillinger, særlig i forhold til EU's syd-

lige naboer og i særdeleshed Syrien.

Derudover var der enstemmighed om opbakning til at genudnævne Herman Van

Rompuy som fast formand for Det Europæiske Råd for en ny 2�½-årig periode.

Det er en proces, som jeg i kraft af formandskabet har ledet, og det er meget po-

sitivt, at det nu er på plads, og at der bliver kontinuitet omkring arbejdet i Det Eu-

ropæiske Råd i de kommende år.

Udover det underskrev jeg fredag morgen på Danmarks vegne finanspagten

sammen med 24 andre medlemslande.

Lad mig knytte nogle uddybende bemærkninger til hver af de fem overordnede

temaer.

For det første om økonomien. Vi havde en god diskussion om de økonomiske

udfordringer. Selv om vi denne gang har haft et helt normalt topmøde, hvor vi ikke

har skullet håndtere akutte kriser rundt omkring i Europa, er der en bred erken-

delse af, at EU fortsat står over for betydelige udfordringer både i forhold til beho-

vet for fortsat konsolidering og behovet for at få sat gang i væksten og jobskabel-

sen i Europa. EU kan være med til at komme med forslag til løsninger på de ud-

881

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 441: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/3-12

24. Europaudvalgsmøde 6/3-12

fordringer. Det er det arbejde, der går under betegnelsen det europæiske seme-

ster. Det havde vi en god drøftelse af på mødet.

Vi blev enige om fem målsætninger, som skal være styrende for det videre arbej-

de med semesteret. De lyder:

1. Differentieret vækstvenlig finanspolitisk konsolidering.

2. Genskabelse af normal långivning til økonomien.

3. Fremme af vækst og konkurrenceevne.

4. Bekæmpelse af arbejdsløshed og de sociale konsekvenser af krisen.

5. Modernisering af de offentlige administrationer.

Processen er nu den, at de enkelte lande skal tage højde for disse målsætninger i

udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergens-

programmer. De skal fremlægges i løbet af april. På den baggrund vil Kommissi-

onen udarbejde analyser af programmerne og foreslå udkast til landespecifikke

anbefalinger, som så kan godkendes af Det Europæiske Råd i juni. På topmødet

var der en klar erkendelse af, at det er nødvendigt at gøre en indsats både på

nationalt niveau og på EU-niveau, hvis vi skal nå målsætningerne.

Med hensyn til det nationale niveau var der på topmødet enighed om at under-

strege, at det er vigtigt, at alle lande efterlever deres henstillinger, så vi undgår ny

usikkerhed om den europæiske økonomi. Parallelt hermed skal der nationalt gø-

res en aktiv indsats for at få gang i væksten og beskæftigelsen. Vedrørende be-

skæftigelsesindsatsen blev vi allerede på det uformelle topmøde den 30. januar

enige om en række tiltag særligt rettet mod ungdomsledigheden. Vi understrege-

de også budskabet om, at hvert enkelt medlemsland må gennemføre de nødven-

dige strukturelle reformer, som kan bidrage til en højere beskæftigelse. Den ind-

sats skal der også redegøres for i de nationale reformprogrammer og stabilitets-

og konvergensprogrammerne. Det var det nationale niveau.

På EU-niveau var der enighed om at understrege det indre markeds nøglerolle.

Det danske formandskab har sat en ambitiøs dagsorden for gennemførelsen af

en række konkrete forslag, som der også var bred opbakning til den 30. januar.

På mødet i sidste uge var der desuden enighed om at styrke overvågningen af

gennemførelsen af initiativer vedrørende det indre marked. På dansk initiativ fik vi

indsat en god tekst, som understreger den grønne dimension ved bl.a. konkrete

henvisninger til energieffektivitetsdirektivet. Indsatsen for at styrke innovation og

forskning er en anden dansk mærkesag, som også er fremhævet i konklusioner-

ne. Endelig fremhævede topmødet, at det er vigtigt, at vi på EU-niveau får etable-

ret den nødvendige finansielle regulering, hvilke også er et område som det dan-

ske formandskab har fokus på.

Det andet hovedtema var forberedelse af EU's deltagelse i en række topmøder,

herunder G20 og Rio+20. Der var ikke tale om nogen lang diskussion om de em-

ner, da der var bred opbakning til konklusionsudkastet. For så vidt angår G20 var

der enighed om, at EU skal bruge G20 som en platform for at fremme vækst,

herunder grøn vækst, sikre den nødvendige finansielle regulering, bekæmpe pro-

tektionisme og gøre en indsats for beskæftigelsen, særligt for de unge. Vedrøren-

882

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 441: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/3-12

24. Europaudvalgsmøde 6/3-12

de Rio+20 udtrykte Det Europæiske Råd stærk støtte til et ambitiøst resultat af

konferencen som et skridt i retning af en grøn økonomi.

Det tredje punkt handlede om kandidatstatus til Serbien. Jeg er meget tilfreds

med, at vi på Det Europæiske Råd blev enige om at tildele Serbien kandidatsta-

tus og dermed følge den anbefaling, som det danske formandskab fik forhandlet

på plads under mødet i Det Generelle Råd. Siden Det Europæiske Råd i decem-

ber har Serbien gjort sit hjemmearbejde for at opfylde de krav, som EU har stillet.

Det sidste vigtige skridt blev taget, da der i sidste uge umiddelbart før mødet i Det

Generelle Råd blev indgået en regional samarbejdsaftale mellem Serbien og Ko-

sovo. Det er et vigtigt resultat for vores formandskab. Vi har vist, at EU fortsat er

en åben klub med stor tiltrækningskraft, som kan medvirke til at læge historiske

sår. Serbien skal nu fortsætte hjemmearbejdet, for at vi kan indlede egentlige op-

tagelsesforhandlinger.

Som ventet drøftede vi også den uløste sag om Rumæniens og Bulgariens fulde

optagelse i Schengensamarbejdet. Der var enighed om, at de to lande opfylder

de tekniske betingelser for fuld medlemskab. Men vi må også konstatere, at man

fra Hollands side blokerer for fremskridt. Der var derfor enighed om at vende til-

bage til sagen i Rådet i september.

På det udenrigspolitiske område udtrykte Det Europæiske Råd forfærdelse over

situationen i Syrien og stillede igen krav om, at de syriske myndigheder øjeblikke-

ligt standser den massive vold og menneskerettighedskrænkelserne mod civilbe-

folkningen. Stats- og regeringscheferne sendte et tydeligt signal til Serbien om, at

EU vil øge presset på regimet, så længe volden og menneskerettighedskrænkel-

serne fortsætter. I den forbindelse blev Rådet bedt om at forberede yderligere

sanktioner over for regimet. Det Europæiske Råd understregede også betydnin-

gen af fuld og uhindret adgang for uafhængige humanitære organisationer, så der

kan ydes bistand til den hårdt trængte civilbefolkning i Syrien. Vi støttede også

oprettelsen af gruppen "Syriens venner" og konklusionerne fra gruppens første

møde, der blev holdt den 24. februar i Tunis, hvor som bekendt udenrigsministe-

ren deltog fra dansk side. Det Europæiske Råd anerkendte det syriske national-

råd som en legitim repræsentant for syrerne.

Derudover gjorde stats- og regeringscheferne status for EU's arbejde med at

styrke det sydlige naboskab, som blev intensiveret, da det arabiske forår begynd-

te. Der var bred enighed om, at EU fortsat skal støtte den demokratiske omstilling

i de sydlige nabolande og udvikle partnerskaber med de lande, som udviser vilje

til at gå demokratiets vej.

Merete Riisager

mente, vi selv burde tage ansvaret for at gennemføre en bud-

getlov uden at indtræde i finanspagten. Hun spurgte, hvem der skal sørge for

håndhævelse af budgetloven, hvem der skal efterprøve den, og hvem der kan

dømmes.

Idet hun henviste til, at statsministeren havde udtalt i Europaudvalget, at dansker-

ne sagde nej til en finanspolitisk union, da man sagde nej til euroen, og spurgte,

883

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 441: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/3-12

24. Europaudvalgsmøde 6/3-12

hvornår statsministeren mente, EU havde udviklet sig så meget i retning af en

finanspolitisk union, at det ville være passende med en folkeafstemning.

Lykke Friis

pegede på, at det indre marked fylder kolossalt meget, men når hun

så på de initiativer, man vil tage, drejer de sig først og fremmest om det klassiske

indre marked. Derfor spurgte hun, hvor langt man er kommet med nye initiativer

inden for serviceområdet. I den forbindelse nævnte hun, at i det brev, som bl.a.

Cameron havde samlet underskrifter på, nævnes også initiativer uden for det ek-

sisterende servicedirektiv. Hun forstod, at en af årsagerne til, at Frankrig ikke

kunne tilslutte sig, var, at de syntes, brevet var for vidtgående. Hun mente, vi bli-

ver nødt til at se på serviceområdet.

Hun fandt det positivt, at man satte en slags deadline for energieffektivitetsdirekti-

vet, idet den billigste energi nu engang er den, man ikke bruger. Hun spurgte, om

tyskerne var ved at finde ud af, hvad de mente om dette.

Pia Adelsteen

startede med lidt ironisk at lykønske den nye præsident for EU

Herman Van Rompuy med genvalget.

Hun havde fået at vide, at tilslutning til finanspagten var et meget vigtigt signal at

sende til markedet om, at man ønskede at føre en ansvarlig økonomisk politik –

hvilket er defineret som den politik, eurolandene fører. Hvordan kan det være, at

Grækenland så efter at have skrevet under på finanspagten er blevet nedgraderet

til det lavest mulige niveau? Selv fandt hun det meget logisk, idet tilliden til de for-

skellig lande afhang af, hvordan de opførte sig – ikke hvad de skrev under på.

For hende at se var der tale om en monetær union, og derfor kunne hun tilslutte

sig Merete Riisagers argumentation for, at der burde være en folkeafstemning i

Danmark.

Jakob Ellemann-Jensen

henviste til statsministerens udtalelse om, at Rådet

blev opfordret til at iværksætte yderligere sanktioner mod Syrien, og spurgte i den

anledning, hvilke sanktioner der var tilbage i værktøjskassen.

Statsministeren

sagde til Merete Riisager, at med hensyn til budgetloven er det

vigtigt at huske på, at vi ikke er et euroland, hvorfor der er noget, vi ikke kan være

med i. De sanktioner, EU kan pålægge os, består i, at Danmark i allersidste in-

stans kan idømmes af EU-Domstolen til at betale en engangsbøde, hvis vi ikke i

den nationale lovgivning gennemfører finanspagtens krav om en budgetlov inde-

holdende budgetbalance og korrektionsmekanismer på rette vis. Hun tilføjede, at

det er en tænkt situation, for i den budgetlov, som et stort flertal i Folketinget er

indstillet på at gennemføre, vil vi sørge for, at den lever op til alle de krav, den

skal leve op til. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at EU-Domstolen ikke kan

tage stilling til, om vi overholder budgetlovens krav i praksis. Men når man gen-

nemfører en lov i Danmark, skal man selvfølgelig overholde den, ligesom man

skal overholde finansloven.

Med hensyn til en folkeafstemning henviste statsministeren til, at der i grundloven

er regler om, at hvis der afgives suverænitet, skal der holdes folkeafstemning,

men da der ikke er tale om suverænitet, er der tale om en almindelig ratifikation,

som foretages i Folketinget. Det mente hun, de folkevalgte måtte påtage sig an-

svaret for, idet hun var tilhænger af det repræsentative demokrati.

884

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 441: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/3-12

24. Europaudvalgsmøde 6/3-12

I svaret til Lykke Friis sagde statsministeren, at man på Det Europæiske Råd

havde haft en diskussion om service, herunder om servicedirektivet var vidtgåen-

de nok, og hvorvidt det bliver implementeret korrekt i medlemslandene. Det er

imidlertid ikke berørt i konklusionerne, sådan som brevskriverne havde ønsket,

idet man fandt frem til en anden løsning. Statsministeren var ikke helt enig med

Lykke Friis i, at det kun er de gammeldags ting, man kiggede på i relation til fær-

diggørelsen af det indre marked, og pegede i den forbindelse på det fælles euro-

pæiske patentsystem, forslaget om venturekapital for at sikre finansiering til små

og mellemstore virksomheder, forslaget om yderligere standardisering, lettelse af

de administrative byrder i forbindelse med EU's regnskabsregler, energieffektivi-

tetsdirektivet og det digitale indre marked. Statsministeren ville ikke sætte tal på,

hvor stort vækstpotentiale der var i færdiggørelsen af det indre marked, men hun

pegede på, at andre havde nævnt høje tal. Hun var meget tilfreds med, hvad man

var nået frem til med hensyn til det indre marked.

Så vidt statsministeren havde forstået, var man tæt på at have en holdning i Tysk-

land til energieffektivitetsdirektivet. Der er sket en udvikling i Berlin i de sidste

uger.

Statsministeren ville videregive Pia Adelsteens lykønskning til Herman Van Rom-

puy, som hun gjorde opmærksom på ikke var formand for EU, men for Det Euro-

pæiske Råd. Hun mente, han havde gjort det ganske fornuftigt, og fandt det ikke

uvæsentligt, at man opretholder en kontinuitet på den post, hvorfor hun var glad

for, at den proces, hun selv havde deltaget i, var resulteret i, at der var enstemmig

tilslutning til hans genvalg.

I anledning af Pia Adelsteen spørgsmål om, hvorfor Grækenland er blevet ned-

graderet, pegede statsministeren på, at der er tale om to ting. Dels pågår der i

øjeblikket et meget klart og målrettet arbejde med at rette op på den græske øko-

nomi, dels er der undertegnet en finanspagt, som handler om, hvordan man

fremadrettet undgår at komme i en situation som den, Grækenland var kommet i.

I anledning af Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål om Syrien gjorde statsministe-

ren for det første opmærksom på, at det er en meget klar sprogbrug, man anven-

der i konklusionerne, hvor man bruger udtrykket "appalling", og dels opfordrer

man Rådet til at diskutere yderligere sanktioner. I den forbindelse nævnte stats-

ministeren, at man på mange forskellige niveauer udfolder bestræbelser på at få

Rusland og Kina til at lægge pres på syrerne. Endelig støtter man "Syriens ven-

ner".

Pia Adelsteen

spurgte, hvad der vil ske, hvis vi nu i de kommende ti år ikke

overholder budgetloven – hvad vi mærkeligt nok ikke er forpligtet til – og derefter

siger: "Der er faktisk ikke nogen grund til at have en lov, som vi ikke overholder,

og derfor ophæver vi den."

Hun gentog, at for hende at se er der tale om en monetær union, som eurolande-

ne er nødt til at have for at få deres fælles valuta til at fungere. Når vi kun tilslutter

os en del af finanspagten, er det fordi danskerne har sagt nej til euroen. Hun for-

stod simpelt hen ikke, at man på den måde ville knytte sig til en monetær union

uden at holde en folkeafstemning.

885

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 441: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/3-12

24. Europaudvalgsmøde 6/3-12

Pia Adelsteen mindede om, at Enhedslisten tidligere havde rejst spørgsmålet,

hvordan man udregner det strukturelle underskud, og spurgte, om man var blevet

enige om, hvordan det skal udregnes, idet det tilsyneladende beregnes på en

forskellig måde i Danmark og i EU. Hvem skal afgøre disputten, hvis der i fremti-

den bliver uenighed om udregningsmetoden?

Merete Riisager

pegede på, at det, der er godt for eurozonen, ikke nødvendigvis

også er godt for Danmark. Ideen med finanspagten er, at landene skal være an-

svarlige, siger statsministeren, men det var også ideen med alle de tidligere initia-

tiver, f.eks. six-packen og det europæiske semester og det øvrige økonomisk re-

gelsæt, som man ikke overholdt. Hun henviste til, at nationalbankdirektøren hav-

de sagt, at man var i gang med at bureaukratisere den økonomisk politik i Euro-

pa, og havde opfordret til, at der blev mere fleksibilitet. Tror statsministeren, at

man kan styre EU med et excelark? Hun opfordrede statsministeren til at gøre

rede for sin holdning til Europa i stedet for blot at hoppe fra tue til tue og på den

måde knytte Danmark tættere og tættere på et eurozonesamarbejde, som på

mange måder ikke fungerer.

Hun spurgte, om Danmark også i den nuværende situation vil kæmpe for at holde

eurozonen samlet.

Jakob Ellemann-Jensen

bifaldt den meget klare sprogbrug i konklusionsteksten

og var også med på, at man skulle opfordre Rusland og Kina til at lægge pres på

Syrien, men gentog sit spørgsmål om, hvad vi har tilbage af fredelige sanktioner,

idet han ikke mente, det var nok at bruge hårde ord.

Lykke Friis

var enig i, at i hvert fald det digitale indre marked er noget nyt, men

ville gerne vide, om statsministeren ville være konstruktiv over for tanken om, at

man også er nødt til at se på serviceområdet og ikke nøjes med at se på imple-

menteringen af servicedirektivet.

I § 20 i konklusionerne tales der om den vigtige rolle, som erhvervslivet spiller for

europæisk vækst, konkurrenceevne, eksport og jobskabelse og som drivkraft for

produktivitet og innovation. Da kommissær Reding har udtalt, at erhvervslivet går

glip af vækst, fordi der er så få kvinder bestyrelserne, spurgte Lykke Friis, om det

var noget, man havde diskuteret på Det Europæiske Råd.

Statsministeren

svarede Pia Adelsteen, at vi er forpligtet til at indføre en budget-

lov, men der er ikke nogen udefra, som overvåger, om vi overholder den. Hun

mente, det var et meget hypotetisk spørgsmål, hvad der vil ske, hvis vi ikke læn-

gere vil have en budgetlov, al den stund et bredt flertal i Folketinget synes, det er

en god idé, men hvis den situation skulle opstå, så må vi forhandle med EU for at

komme ud af den aftale, vi har indgået i finanspagten. Statsministeren tilføjede, at

det er normal praksis, at man ikke skriver i internationale aftaler, hvordan man

kommer ud af dem igen.

Med hensyn til beregningen af den strukturelle saldo er der ikke noget nyt. Vi har

over for Kommissionen gjort klart, hvordan vi beregner den strukturelle saldo med

hensyntagen til særlige danske forhold, og det er der efter de bilaterale kontakter,

vi har haft, stor forståelse for i Kommissionen, hvorfor statsministeren var meget

tryg ved situationen. Der står i pagten, at der skal foretages en samlet vurdering,

886

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 441: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/3-12

24. Europaudvalgsmøde 6/3-12

hvilket er den samme formulering, som findes i vækst- og stabilitetspagten, så det

er ikke en ny diskussion.

I svaret til Merete Riisager gentog statsministeren, at finanspagten er et forsøg på

at undgå, at vi igen kommer i en situation som den, vi kom i i forbindelse med

Grækenland. Hvis et land ikke opfører sig ansvarligt, går det ud over alle de an-

dre europæiske lande. Det er godt for Danmark, at de andre lande får en ny an-

svarlighed med hensyn til deres økonomi. Det er et holdningsspørgsmål. Stats-

ministeren tilføjede, at hun egentlig ikke kunne se nogen alternativer.

Statsministeren sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at hun ville lade Rådet komme

med sit bud på, hvilke yderligere sanktioner der kunne bliver tale om over for Sy-

rien. Hun mente, det ville svække den styrke, der ligger i, at vi gør tingene i fæl-

lesskab, hvis hvert enkelt land kom med sine bud.

Statsministeren ville altid være konstruktiv, sagde hun til Lykke Friis, men i relati-

on til servicedirektivet ville hun foretrække, at man først og fremmest diskuterede,

om landene havde implementeret det korrekt.

På Det Europæiske Råd havde man ikke diskuteret kvinderepræsentation i besty-

relserne i erhvervslivet. Regeringen er enig i, at det ville være bedre, hvis der var

flere kvinder i bestyrelserne, men den har ikke lagt sig fast med hensyn til, hvilke

konkrete værktøjer vi vil bruge i den forbindelse, ligesom Kommissionen ikke har

lagt sig fast herpå.

Pia Adelsteen

spurgte igen, hvem der skal afgøre tvisten, hvis der er uenighed

om, hvordan den strukturelle saldo skal beregnes.

Hvis der er så stor enighed om, at vi skal have en budgetlov, hvorfor i alverden

har man så ikke indført den for længst? Hun mente, EU har dikteret rammerne for

budgetloven, og dem kan vi ikke ændre på. Hun havde ikke noget imod en bud-

getlov, men vi skal selv bestemme, hvordan den skal være. Det er meget muligt,

at der p.t. er et flertal i Folketinget for en budgetlov, men man kan jo håbe, at der

kommer et andet flertal på et tidspunkt.

Hvis statsministeren ønsker et alternativ til, hvordan man skal signalere ansvar-

lighed, syntes Pia Adelsteen, man skulle se på Storbritannien.

Merete Riisager

syntes, statsministeren skulle indvi Europaudvalget i nogle flere

af sine holdninger til EU. Alternativet er selvfølgelig at tage ansvar i stedet for at

afgive politisk suverænitet. Markederne er ligeglade med, om vi skriver under eller

ej. Statsministeren har indtil videre deponeret 40 mia. kr. for deltagelsen. Statsmi-

nisteren må have en holdning til, om eurozonen skal bevares samlet.

Statsministeren

svarede Pia Adelsteen, at der ikke står noget i pagten om,

hvordan en tvist som den nævnte skal afgøres. Men det afgørende er, at der ikke

kommer en sådan tvist, for vi har som led i forhandlingerne opnået en klar forstå-

else i Kommissionen for, at vi kan anvende vores egen metode.

Et flertal i Folketinget bestemmer selv, om vi skal have en budgetlov, og det er

der et stort flertal for. Skulle der komme et andet flertal, kan vi forhandle os ud af

aftalen.

887

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 441: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/3-12

24. Europaudvalgsmøde 6/3-12

Statsministeren advarede mod at sammenligne to så forskellige lande som Dan-

mark og Storbritannien. Vi er et mindre land, og vi fører en fastkurspolitik over for

euroen.

Statsministeren sagde i anledning af Merete Riisagers indlæg, at meget var hun

blevet beskyldt for gennem tiden, men hun var aldrig før blevet beskyldt for, at

hun ikke havde holdninger til EU, og at hun ikke diskuterede dem med Europaud-

valget. Hun gentog, at hun mente, det var bedst for dansk økonomi, at vi tilslutte-

de os finanspagten og dermed var med i den nye ansvarlighed.

Hun mente, eurozonen skulle bevares samlet, men i øvrigt er det først og frem-

mest et spørgsmål, som eurolandene må tage stilling til. I øvrigt deltager Dan-

mark ikke i den "firewall", som eurolandene har opbygget.

Mødet slut kl. 14.55.

Ref.: BE/its

888