EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 439
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 22. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 29. februar 2012

Kl. 09.40

Vær. 2-133

Jens Joel (S), fungerende formand, Lisbeth Bech Poulsen

(SF), Nikolaj Villumsen (EL), Per Clausen (EL), Lykke

Friis (V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Søren Espersen

(DF), Merete Riisager (LA)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af mødet i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts

2012

Det Europæiske Råd 01-02/03-12 – bilag 2 (Brev om vækst fra

12 stats- og regeringschefer)

Det Europæiske Råd 01-02/03-12 – bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (11) – bilag 304 (Justitsministeriets § 20-

redegørelse om Danmarks ratifikation af finanspagten)

EUU alm. del (11) – bilag 310 (dansk sprogversion af

finanspagten af 24/2-12)

EUU alm. del (11) – bilag 311 (revideret udkast til erklæring af

27/2-12) (fortroligt) (papirbilag omdelt på: Det Europæiske Råd

01-02/03-12 – bilag 3)

Det Europæiske Råd 01-02/03-12 – bilag 4 (Brev af 28/2-12 fra

Kommissionsformanden forud for mødet i DER 1.-2/3-12)

EUU alm. del (11) – bilag 313 (notat af 27/2-12 om forholdet

mellem det danske euroforbehold og finanspagten)

Statsministeren:

Som bekendt afholdes det årlige forårstopmøde den 1. og den

2. marts. Det forventes, at der især vil blive drøftet fem overordnede temaer:

1. Vi skal diskutere en række økonomiske emner med særlig fokus på vækst og

beskæftigelse. Udgangspunktet for den diskussion vil være Kommissionens

årlige vækstundersøgelse, som markerer begyndelsen på det såkaldte euro-

pæiske semester. Det er det, der skal gennemføres under det danske for-

mandskab.

2. Vi vil på Det Europæiske Råd forberede EU's deltagelse i nogle internationale

topmøder, herunder G8, G20 og Rio+20.

3. Vi vil diskutere en række udenrigspolitiske problemstillinger, særlig i forhold til

EU's sydlige naboer. Jeg forventer selvfølgelig også, at situationen i Syrien

bliver et vigtigt emne.

4. Det er forhåbningen, at Det Europæiske Råd følger Det Generelle Råds an-

befaling fra i går aftes og tildeler Serbien kandidatstatus.

813

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12

22. Europaudvalgsmøde 29/2-12

5. Jeg forventer, at den stadig uløste situation omkring Schengenudvidelsen

med Bulgarien og Rumænien vil blive drøftet.

Derudover forventes det, at Det Europæiske Råd skal træffe beslutning om at

genudnævne Herman Van Rompuy til en ny 2�½-årig periode som fast formand

for Det Europæiske Råd.

Endelig vil jeg fredag morgen på vegne af Danmark undertegne finanspagten

sammen med 24 andre medlemslande.

Lad mig gennemgå de fem punkter hver for sig.

Det første er det økonomiske område. Der vil – i modsætning til de seneste mø-

der i Det Europæiske Råd – være mindre fokus på umiddelbar krisehåndtering.

Det er godt. Det er, fordi der er enighed om finanspagten og den nye låneaftale

med Grækenland. Det gør, at vi kan komme tilbage til mere almindelige dagsor-

dener. Når jeg siger sådan, er det ikke fordi krisen er overstået, men det giver EU

mulighed for i højere grad at fokusere kræfterne på, hvordan vi kan fortsætte kon-

solideringen, og hvordan den konsolidering kan kombineres med fremadrettede

initiativer for vækst og beskæftigelse. Det var noget, vi allerede tog hul på den 30.

januar i forbindelse med det uformelle topmøde. Vi lægger selvfølgelig som for-

mandskab stor vægt på netop den del af arbejdet.

Arbejdet med vækst og beskæftigelse forgår på flere niveauer i EU. De overord-

nede mål er defineret i EU's 2020 strategi, hvor der opstilles fem konkrete mål

vedrørende bl.a. beskæftigelse, uddannelse og forskning. Udover det offentliggør

Kommissionen hvert år som led i det europæiske semester en vækstundersøgel-

se med en række konkrete anbefalinger og prioriteter. I dette års vækstundersø-

gelse lægges der vægt på, at der gennemføres de aftalte forpligtelser vedrørende

finanspolitisk konsolidering og økonomiske reformer. Desuden fremhæves beho-

vet for væksttiltag på EU-plan, herunder navnlig det indre marked og en forstær-

ket beskæftigelsesindsats, især i forhold til de unge. Til brug for den drøftelse har

det danske formandskab udarbejdet en såkaldt synteserapport, som opsummerer

arbejdet med det europæiske semester i de forskellige rådsformationer, som har

beskæftiget sig med det. Der er lagt op til, at Det Europæiske Råd på mødet til-

slutter sig vækstundersøgelsens prioriteter, som der så skal tages højde for ved

udarbejdelsen af de nationale reform-, og stabilitets- og konvergensprogrammer.

De skal så lægges frem i løbet af april. På den baggrund vil Kommissionen udar-

bejde analyser af programmerne og foreslå udkast til landespecifikke anbefalin-

ger, som så igen skal vedtages på Det Europæiske Råd i juni. Det er hele det

arbejde, der går under navnet "det europæiske semester". Det er altså det, som

det danske formandskab skal gennemføre.

Hvis de opstillede mål og anbefalinger skal opfyldes, vil det kræve en indsats bå-

de på EU-niveau og på nationalt niveau. På nationalt niveau forventes det, at Det

Europæiske Råd vil påpege, at selv om medlemslandene under ét er nået et

stykke ad vejen, så er implementeringen ujævn – både på tværs af politikområder

og lande – og der vil fortsat være behov for konsolidering, men den konsolide-

ringsindsats skal også suppleres med vækst- og beskæftigelsesfremmende initia-

tiver. Herudover er det vigtigt, at medlemslandene bruger de nationale reform-,

814

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12

22. Europaudvalgsmøde 29/2-12

stabilitets- og konvergensprogrammer til at anvise, hvilke konkrete tiltag der skal

til for at adressere de udfordringer, de hver især står over for.

På EU-niveau vil vi fokusere på at gennemføre de målsætninger, som blev defi-

neret på topmøderne i henholdsvis oktober, december og senest i januar. Det

drejer sig – som Europaudvalget ved – om det indre marked, det digitale indre

marked og bedre forhold for små og mellemstore virksomheder.

Fra dansk side lægger vi også vægt på det grønne område, idet vi er helt sikre

på, at særlig grøn vækst er et område, hvor vi har et stort og uudnyttet potentiale.

Også innovation og forskning er områder, hvor der på EU-niveau kan gøres en

større indsats. Det, EU skal blive bedre til, er at omsætte forskning til nye er-

hvervstiltag – erhvervstiltag som selvfølgelig har en direkte indflydelse på vækst

og beskæftigelse i Europa. På EU-niveau er det også vigtigt, at vi får skabt den

nødvendige finansielle regulering. Det arbejdes der også med. Det er noget, som

formandskabet har stor fokus på. Vi vil på Det Europæiske Råd bliver enige om

nogle fremadrettede konklusioner, som understøtter netop det arbejde. Så vidt

den økonomiske diskussion.

Det andet hovedtema vil være forberedelsen af EU's deltagelse i en række top-

møder, herunder G20 og Rio+20. Der forventes ikke nogen lang drøftelse af de

emner, men fra dansk side mener vi, det er vigtigt, at EU har en stærk og en vel-

koordineret stemme i de fora.

I G20 regi skal vi bruge netop den stemme til at sikre, at der også på globalt plan

tages hånd om den økonomiske krise. Det kan vi gøre ved bl.a. at koordinere

vores væksttiltag, sikre den fornødne finansielle regulering og fremme frihandel.

Udover det vil det også være i G20 regi, vi kan diskutere, hvordan IMF's ressour-

cer kan øges. Eurolandene har allerede forpligtet sig til at stille 150 mia. euro til

rådighed, og Danmark og en række andre EU-lande har tilkendegivet, at vi også

vil bidrage.

Vedrørende Rio+20 er det min forventning, at Det Europæiske Råd vil udstikke

EU's overordnede prioriteter i forhold til konferencen. For det danske formand-

skab er det en væsentlig prioritet, at EU har en ambitiøs tilgang til konferencen.

Det tredje punkt vedrører udenrigspolitiske emner. Vi vil benytte lejligheden til at

gøre status for EU's arbejde med at styrke forbindelserne til vores sydlige naboer.

Dette arbejde blev intensiveret for et år siden i forbindelse med at det arabiske

forår begyndte. EU skal fortsætte dette arbejde og fremme og støtte den demo-

kratiske udvikling i regionen og skabe partnerskaber, som kan styrke frihandelen.

Jeg forventer også, at der vil blive vedtaget en konklusionstekst om Syrien, hvor

situation fortsat giver anledning til dyb bekymring. Det er vigtigt, at det internatio-

nale samfund står sammen om at lægge et maksimalt pres på regimet i Dama-

skus. Til at gøre det spiller den Arabiske Liga en afgørende rolle. Jeg synes, mø-

det i Syrien i vennegruppen den 24. februar bekræftede, at den Arabiske Liga er

en stærk partner i det arbejde. EU har på Udenrigsrådet i mandags ydet et vigtigt

bidrag til det pres ved yderligere at skærpe sanktionerne i forhold til Syrien. Udvi-

delsen af sanktionerne omfatter sanktioner imod den syriske centralbank, handel

815

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12

22. Europaudvalgsmøde 29/2-12

med guld og ædle metaller og fragttransporter fra syriske luftfartsoperatører til

EU. Derudover er listen over personer på EU's sanktionslister igen blevet udvidet.

I de seneste måneder har der været udfoldet intense bestræbelser på at finde en

løsning på spørgsmålet om Serbiens status som kandidatland til EU. Serbien er

kommet langt i forhold til at opfylde de kriterier, som Det Europæiske Råd har

opstillet, særlig i forhold til dialogen med Kosovo. Derfor er jeg selvfølgelig meget

tilfreds med, at det på Det Generelle Råds møde – til trods for en meget vanskelig

forhandlingssituation – lykkedes for det danske formandskab at skabe enighed

om at anbefale, at Det Europæiske Råd bekræfter, at Serbien tildeles kandidat-

status. Jeg ser frem til, at Det Europæiske Råd kan bekræfte det.

Det er også min forventning, at Van Rompuy vil rejse den endnu uløste sag ved-

rørende Rumæniens og Bulgariens fulde optagelse i Schengensamarbejdet. Som

bekendt har Rådet allerede anerkendt, at de to lande opfylder de tekniske betin-

gelser for fuldt medlemskab, men sagen er stadig blokeret. Særlig Holland kræ-

ver yderligere fremskridt i relation til korruptionsbekæmpelse. Derfor må vi nok

konstatere, at det næppe er muligt at finde en løsning allerede på dette topmøde.

Men som formandskab gør vi fra dansk side i samarbejde med Herman Van

Rompuy alt, hvad vi kan, for at afsøge kompromiser.

Alt i alt – som I kan høre – forventer jeg et topmøde med en bred dagsorden, hvor

vi som formandskab kan levere et par gode indspil vedrørende det europæiske

semester og kandidatstatus til Serbien.

Lykke Friis

kvitterede for den redegørelse fra Justitsministeriet, Europaudvalget

havde modtaget, som redegjorde for forholdet mellem euroforbeholdet og finans-

pagten, således at man undgår en diskussion om, hvorvidt der er fiflet med forbe-

holdet.

Sidste gang statsministeren havde været i Europaudvalget, havde man diskute-

ret, om det var muligt at komme ud af finanspagten igen, hvis den ad åre blev

integreret i EU-traktaten. Statsministeren svar kunne opfattes sådan, at det kunne

vi godt. På den baggrund fandt Lykke Friis det interessant, at man fra Justitsmini-

steriets side sagde, at det kan vi reelt ikke vide noget om, idet vi ikke ved, hvor-

dan indfasningen i EU-traktaten i givet fald skal finde sted. Derfor ville hun gerne

have bekræftet fra statsministeren, at vi må vente og se, hvordan indfasningen i

givet fald vil finde sted. Hun tilføjede, at man til sin tid selvfølgelig måtte have en

diskussion i Folketinget om det.

Per Clausen

forstod, at beskæftigelsen ville spille en vigtig rolle på topmødet,

men bad statsministeren sige, hvad den danske regering konkret ville foreslå af

initiativer i den forbindelse. Han tilføjede, at han vidste, at statsministeren samme

aften skulle møde de europæiske fagforeninger, som mente, at det går i den helt

forkerte retning i EU, og som har fundet ud af, at der faktisk ligger et ret stort be-

løb, nemlig 600 mia. kroner, ubrugt i EU's kasse.

Ikke alle de 24 lande, som tilslutter sig finanspagten, tilslutter sig på samme måde

som Danmark. F.eks. tilslutter Sverige sig ikke den del, der gør, at man kan blive

idømt en bøde, hvis man ikke har en budgetlov, som er tilstrækkelig skrap, idet de

816

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12

22. Europaudvalgsmøde 29/2-12

opfatter det som et angreb på deres suveræne ret til at træffe beslutninger selv.

På denne baggrund spurgte han, hvad baggrunden er for, at Danmark ikke vil

benytte sig af en sådan delvis tilslutning.

Merete Riisager

henviste til, at Irland har besluttet, at de skal have en folkeaf-

stemning om irsk tilslutning til finanspagten. Hun spurgte, hvad der er den sub-

stantielle forskel fra Danmark, hvor regeringen har besluttet, at der ikke skal være

en folkeafstemning. Hun spurgte, om det ikke gjorde indtryk på statsministeren, at

Irland havde valgt den løsning.

Nikolaj Villumsen

mente, mødet i Det Europæiske Råd ville blive afgørende for,

hvordan vi fremover kan indrette vor økonomiske politik her i landet, idet vi skal

tilpasse os de ting, der står i finanspagten. Kommissionen og regeringen har hver

deres måde at udregne det strukturelle underskud på. Efter regeringens bereg-

ninger har vi ikke noget problem næste år, men efter Kommissionens beregnin-

ger har vi store problemer. Derfor ville han gerne vide, om regeringen har fået en

skriftlig garanti for, at vi kan udregne det strukturelle underskud på den måde, vi

ønsker.

Jakob Ellemann-Jensen

var klar over, at man talte om at fremskynde forhand-

lingerne om en skat på finansielle transaktioner, og spurgte, hvad tidsplanen er.

Statsministeren

forstod, at Lykke Friis beskæftigede sig med den situation, at

finanspagten ad åre bliver indarbejdet i EU-traktaten, og gerne ville vide, om vi til

den tid kan melde os ud. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan pagten i

givet fald vil blive indarbejdet, og derfor kan vi ikke sige noget præcist om, hvor-

vidt vi kan melde os ud, men generelt pegede statsministeren på, at to lande har

valgt ikke at være med, og derfor skal der under alle omstændigheder findes en

løsning, i det øjeblik man går fra en mellemstatslig aftale til at gøre finanspagten

til en del af EU-traktaten, og hun ville derfor finde det meget besynderligt, hvis

Danmark på det tidspunkt ikke kunne opnå en aftale om at melde sig ud, hvis det

var det, vi ønskede. Men der er ikke skrevet noget om det i finanspagten, så

statsministeren var enig med Lykke Friis i, at spørgsmålet ikke er afklaret på nu-

værende tidspunkt.

I svaret til Per Clausen pointerede statsministeren, at der er mange ting, der viser,

at vi nu vil gøre noget ved beskæftigelsen. Hun syntes også, den europæiske

diskussion de sidste måneder havde bevæget sig til ikke kun at handle om konso-

lidering og opstramning, men også har drejet sig om, hvordan man kan gennem-

føre konsolideringen på en måde, som fremmer beskæftigelsen. Her er der lagt

vægt på reformer i medlemslandene, og man er inde på, at indsatsen skal målret-

tes mod de unge. Herudover har man peget på færdiggørelsen af det indre mar-

ked, hvor der er et ikke udnyttet vækstpotentiale, og på at skabe bedre rammebe-

tingelser for de små og mellemstore virksomheder.

Med hensyn til, hvad andre ikke-eurolande tilslutter sig, er det fuldstændig rigtigt,

at der er en række lande, som kun tilslutter sig "skallen" og ikke alle de enkelte

dele af finanspagten. Her er Danmark i en speciel situation, idet vi fører en fast-

kurspolitik i forhold til euroen. Vi har altså en anden politik end svenskerne. Det er

bl.a. på den baggrund, et stort flertal i Folketinget har vurderet, at det er i Dan-

817

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12

22. Europaudvalgsmøde 29/2-12

marks interesse at være en del af den nye disciplin. Vi havde under alle omstæn-

digheder tænkt os, at vi skulle have en budgetlov, og nu indretter vi den sådan, at

den er i overensstemmelse med det, som gælder i resten af Europa. Så vidt

statsministeren vidste, var det på nuværende tidspunkt kun Danmark, der havde

sagt klart, at vi ville være med i alle de dele af finanspagten, vi som ikke-euroland

kunne være med i.

På Merete Riisagers spørgsmål om forskellene mellem Irland og Danmark svare-

de statsministeren, at de to lande har helt forskellige forfatninger og også forskel-

lige forståelser af suverænitet. Vi fik at vide i går, at der skal være folkeafstemning

i Irland. Statsministeren ville ikke gøre sig klog på den irske forfatning, men det er

vigtigt at følge den irske diskussion. Statsministeren henviste dog til, at der også

tidligere har været forskel mellem de to lande med hensyn til, om der skulle være

folkeafstemning.

I svaret til Nikolaj Villumsen henviste statsministeren til, at man tidligere i Euro-

paudvalget havde diskuteret beregningen af den strukturelle saldo. Danmark har i

hele forhandlingsforløbet lagt stor vægt på, at vi kan opgøre den efter vores egen

metode for at sikre, at de store udsving, vi har i indtægterne af pensionsafkast-

skatten og indtægterne fra Nordsøolien, bliver behandlet rigtigt. Der har været

bilaterale kontakter mellem Danmark og Kommissionen, og der er opnået forstå-

else for, at opgørelsen af det strukturelle underskud kan baseres på nationale

skøn. Det var en af de vigtige ting, vi skulle have forhandlet på plads, inden vil

kunne tilslutte os finanspagten, og det har vi opnået.

Det er rigtigt, som Jakob Ellemann-Jensen er inde på, at Danmark har modtaget

et brev fra et antal lande, hvor man beder formandskabet om fremskynde be-

handlingen af transaktionsskatten. Vi har derfor fremskyndet det tekniske afkla-

ringsarbejde og afsat flere møder i kalenderen hertil, og der vil formentlig også

komme en politisk drøftelse af sagen allerede i marts i Økofinrådet. Statsministe-

ren tilføjede, at det er en sag, som de europæiske lande er meget uenige om.

Nogle er lodret imod, mens andre er meget positive. Så det er en meget vanske-

lig sag.

Per Clausen

forstod, at man i EU har fokus på beskæftigelsen og vil prioritere det

indre marked og de små og mellemstore virksomheders rammebetingelser. Han

spurgte, om statsministeren mente, at dette tilføjede noget til den position, den

tidligere regering havde, som socialdemokraterne dengang betegnede som util-

strækkelig. Han tvivlede på, at den europæiske fagbevægelse, som statsministe-

ren skulle møde senere på dagen, ville betragte dette som tilstrækkeligt, når man

i øvrigt fører en konsolideringspolitik, som betyder fyringer i den offentlige sektor.

På denne baggrund spurgte han, hvad der er det nye i regeringens politik.

Betyder statsministerens svar om, at man ved opgørelsen af det strukturelle un-

derskud kan basere sig på nationale skøn, at det er de enkelte nationer, der selv

bestemmer, om de har et problem, eller har Danmark en særaftale? Og gælder

den kun i år, eller gælder den også fremover?

Merete Riisager

havde forståelse for, at statsministeren ikke ville gøre sig klog

på den irske forfatning, men hun mente, det måtte være statsministerens ansvar

818

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12

22. Europaudvalgsmøde 29/2-12

at sætte et arbejde i værk, som resulterede i, at vi alle kunne blive kloge på, hvad

forskellen var. Det skal gå ret hurtigt, for finanspagten skal jo underskrives på fre-

dag. Merete Riisager spurgte, om statsministeren var tilfreds med, at informatio-

nen om finanspagten i et langt stykke tid var baseret på en engelsk udgave af

finanspagten, og først for nylig er baseret på en meget knudret dansk oversættel-

se.

Hvis befolkningen ikke er tilfreds med, at vi ved at tilslutte os finanspagten under-

lægger os nogle rammer, som bliver dikteret fra EU, eller ikke er tilfreds med de

følger, finanspagten får, hvem skal den så holde ansvarlig?

Nikolaj Villumsen

gentog sit spørgsmål, om vi har en skriftlig garanti for, at vi

selv kan beregne vort strukturelle underskud.

Hvis vi får et strukturelt underskud, som er på over 0,5 pct. af BNP, hvor lang tid

har man så til at rette op på det?

Statsministeren

sagde i anledning af Per Clausens indlæg, at hun var glad for,

at der var bred enighed i Folketinget om europapolitikken. Det gør, at Danmark

står stærkt i Europa. Vi har også føjet noget til dagsordenen, der nu også handler

om vækst og beskæftigelse. Det er ikke noget, Danmark står alene med. Vi priori-

terer bekæmpelse af ungdomsledigheden, og sammen med Van Rompuy er det

lykkedes os at sætte fokus på vækst og beskæftigelse. Statsministeren mente

faktisk, at når vi får en fair konsolidering og gennemfører fair reformer, når vi får

færdiggjort det indre marked, når vi får en fornuftig finansiering af de små og mel-

lemstore virksomheder, og når vi får reguleret den finansielle sektor, så er vi godt

på vej og lægger et grundlag for at skabe ny vækst og dermed også skabe flere

jobs i Europa. Statsministeren anerkendte ikke påstanden om, at der var nogle,

der kun interesserede sig for konsolidering.

Der er selvfølgelig ikke tale om, at landene bare kan beregne det strukturelle un-

derskud, som de vil. Men vi har i Danmark en meget fast og lang praksis for,

hvordan vi gør det, så det bliver så retvisende som muligt, og Kommissionen har

forståelse for, vi kan tage højde for velbegrundede nationale forhold.

I svaret til Merete Riisager pointerede statsministeren, at nu underskriver vi fi-

nanspagten, men det er ikke en ratifikation. Den vil finde sted på almindelig vis

efterfølgende i Folketinget.

Statsministeren havde sagt, at man ville følge den irske debat, men hun følte sig

ikke forpligtet til at lave en sammenlignende undersøgelse af den irske og den

danske forfatning, som er meget forskellige.

Med hensyn til, hvem befolkningen skal holde ansvarlig for de beslutninger, der

bliver taget vedrørende budgetloven, sagde statsministeren, at det må være de

partier, som stemmer for den, herunder regeringen.

Per Clausen

konkluderede, at det altså er Kommissionen, der afgør, hvilket tal

for det strukturelle underskud der er det rigtige, og ikke de enkelte lande.

Han syntes ikke, han havde fået svar på, hvilke konkrete initiativer der skal sættes

i værk for at fremme vækst og beskæftigelse. I Danmark har den socialdemokra-

tisk ledede regering fremrykket investeringer, så det ville være ret logisk, om den

819

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12

22. Europaudvalgsmøde 29/2-12

havde det synspunkt, at man kunne gøre det samme i EU. Det er fair nok, at re-

geringen fører samme EU-politik som Venstre, men den behøver ikke føre sam-

me økonomiske politik som Venstre.

Merete Riisager

forstod, at statsministeren ikke ville tage ansvaret for at informe-

re befolkningen om, hvad forskellen er på Irlands og Danmarks position, og ikke

ville tage ansvaret for, at vi få en kvalificeret debat om finanspagten.

Er statsministeren svar udtryk for, at vi aldrig mere vil høre, at vi bliver nødt til at

gøre det og det, fordi vi har underskrevet finanspagten?

Kansler Merkel siger, at vi bevæger os imod en fuldt integreret politisk union. På

den baggrund ville Merete Riisager gerne vide, hvor statsministeren mener, vi

bevæger os hen.

Nikolaj Villumsen

var meget bekymret over statsministerens svar og pegede på,

at der næste år er en forskel på næsten 1 pct. af BNP mellem Kommissionens

beregning af det strukturelle underskud og den danske beregning.

Han gentog sit spørgsmål om, hvor lang tid vi har til at rette op, hvis vi får et un-

derskud på over 0,5 pct. af BNP.

Lykke Friis

nævnte i relation til Irland, at for det første er der ikke en harmonise-

ret europæisk tilgang til, hvornår der skal være folkeafstemninger, og for det an-

det er Irland et euroland, som skal underkaste sig sanktioner på en anden måde

end Danmark.

Hun ville gerne have nogle rent faktuelle oplysninger om Bulgariens og Rumæni-

ens fulde medlemskab af Schengensamarbejdet.

Statsministeren

gentog over for Per Clausen, at der havde været tætte bilaterale

kontakter på højt niveau mellem Kommissionen og Danmark, og der var på den

baggrund opnået forståelse for, at opgørelsen af den strukturelle saldo kan ba-

sers på nationale skøn. De særheder, som knytter sig til opgørelsen i Danmark,

er der opnået forståelse for at der kan tages hensyn til.

I anledning af Per Clausens gentagne spørgsmål om, hvilke konkrete initiativer

der vil blive taget, mindede statsministeren om, at beskæftigelsesindsatsen sådan

set er medlemslandenes egen kompetence – hvilket Enhedslisten plejer at være

enig i. På EU-plan kan man tage sig af de mere generelle ting såsom at få fær-

diggjort det indre marked, og så kan man komme med anbefalinger til medlems-

landene.

Statsministeren sagde til Merete Riisager, at hun syntes, vi havde en livlig debat

både i Europaudvalget og i Folketinget generelt om finanspagten. Som Lykke

Friis er inde på, er der meget stor forskel på situationen i Irland og i Danmark.

Det, statsministeren var interesseret i, er, om der tale om suverænitetsafgivelse i

Danmark. Hun kunne ikke se, hvorfor vi skal foretage en sammenligning mellem

den danske og den irske forfatning.

Med hensyn til, hvor EU bevæger sig hen, og hvad hendes indstilling hertil er, ville

statsministeren ikke komme med en benævnelse, men sagde, at EU er en union,

som i øjeblikket bevæger sig i forskellige hastigheder. Nogle lande er eurolande,

nogle lande er ikke-eurolande, nogle lande er med i finanspagten, mens andre er

820

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12

22. Europaudvalgsmøde 29/2-12

helt udenfor. Men Europa har været i stand til at løse nogle af de enorme udfor-

dringer, vi står over for. Vi forsøger nu at indføre en ny disciplin og kommer der-

med med et signal til omverdenen.

Det er endnu ikke gjort op, hvor lang tid man har til at rette et strukturelt under-

skud op, sagde statsministeren til Nikolaj Villumsen. For nogle lande kommer det

til at tage rigtigt lang tid, tilføjede statsministeren.

Statsministeren svarede Lykke Friis på spørgsmålet vedrørende Bulgariens og

Rumæniens fulde optagelse i Schengen, at det spørgsmål har været diskuteret i

ganske lang tid. Landene opfylder de tekniske betingelser for at bliver optaget,

men der er et enkelt land, som siger, de skal gå længere med hensyn til korrup-

tionsbekæmpelse. Sagen vil blive drøftet på Det Europæiske Råds møde, men

statsministeren kunne ikke se for sig, at man ville nå til en konklusion på det

kommende møde.

Merete Riisager

sagde i anledning af påpegningen af, at Irland er et euroland, at

hun ville vende sagen om og spørge, hvorfor Danmark, som er et ikke-euroland,

overhovedet skal tilslutte sig finanspagten. Hun havde ikke efterlyst en livlig de-

bat, men en substantiel debat om finanspagten.

Statsministeren ville ikke komme med en benævnelse på, hvad EU er ved at ud-

vikle sig til, men statsministeren må da have en vision.

Merete Riisager syntes, det er utroligt trist, at det vægtigste argument, statsmini-

steren havde for at tilslutter sig finanspagten, var, at vi dermed sendte et signal til

markederne.

Søren Espersen

syntes, Merete Riisager havde rejst en lang række interessante

spørgsmål, som han kunne bakke op. Der bliver sagt, at Irland har en anden for-

fatning og en anden tradition, men når den irske regerings jurister har vurderet, at

der er tale om suverænitetsafgivelse, og den danske regerings jurister har sagt

det modsatte, ville han bede om et notat, som belyste, hvorfor juristerne kunne

komme til så forskellige resultater. Det havde han også bedt om i Det Udenrigs-

politiske Nævn, tilføjede Søren Espersen.

Nikolaj Villumsen

ville vide, om vi også om 2 eller 5 eller 20 år får lov at regne

det strukturelle underskud ud på vores egen måde. Står det et eller andet sted i

referaterne? Og kan statsministeren love os, at det ikke bliver noget problem til

næste år? Hvis Danmark har en særregel, er der så også andre lande – som

f.eks. Tyskland og Grækenland – der har en særregel?

Statsministeren

sagde til Merete Riisager, at hun syntes, man havde en sub-

stantiel debat i Europaudvalget, men der er åbenbart forskellige holdninger til, om

det er i Danmarks interesse at tilslutte sig finanspagten.

Med hensyn til statsministeren vurderinger af det europæiske samarbejde henvi-

ste hun til den tale, hun havde holdt i Europa-Parlamentet i begyndelsen af året.

Statsministeren syntes, det var interessant at diskutere, hvordan irerne er nået

frem til, at de skal have en folkeafstemning, sagde hun til Søren Espersen, men

på nuværende tidspunkt havde statsministeren ikke adgang til den rapport, som

var kommet fra juristerne i Irland. Hvis den offentliggøres, ville hun gerne over-

821

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 439: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 29/2-12

22. Europaudvalgsmøde 29/2-12

sende den til Europaudvalget.

Med hensyn til den strukturelle saldo gentog statsministeren i et svar til Nikolaj

Villumsen, at hun syntes, det vigtige er, at vi har drøftet dette spørgsmål på højt

niveau med Kommissionen, og der er forståelse for de særlige danske forhold.

Mødet slut kl. 10.40.

Ref.: BE/sra

822