Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
enheden
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. oktober 2011
EU- og Menneskerets-
Kenny Rasmussen
2011-6142-0004
251952
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-
Domstolens præjudicielle sag, C-356-357/11, O et S m.fl.
1. Indledning
Korkein hallinto-oikeus (den øverste forvaltningsdomstol) i Finland har fo-
relagt EU-Domstolen fire præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af
TEUF artikel 20 om unionsborgerskabet.
Sagerne omhandler tredjelandsstatsborgere, som har anmodet om opholds-
tilladelse i Finland under henvisning til, at de er ægtefæller til tredjelands-
statsborgere med bopæl i Finland, og hvor sidstnævnte tredjelandsstats-
borgere har særbørn (finske statsborgere) med tidligere ægtefæller (finske
statsborgere).
2. Sagernes faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Sagsøgerne i sagerne er statsborgere i henholdsvis Algeriet og Elfenbens-
kysten, som er gift med i Finland bosiddende tredjelandsstatsborgere fra
henholdsvis Algeriet og Ghana. Sagsøgerne er meddelt afslag på opholds-
tilladelse efter den finske udlændingelov under henvisning til de i Finland
bosiddende ægtefællers manglende forsørgelsesgrundlag. De i Finland bo-
siddende ægtefæller har i begge tilfælde tidsubegrænset (permanent) op-
holdstilladelse i Finland og forældremyndigheden over særbørn fra tidlige-
re ægteskaber med finske statsborgere. Særbørnene er født i henholdsvis
2003 og 2004 og er finske statsborgere. Barnet født i 2004 har tillige alge-
risk statsborgerskab. I begge sager har sagsøgerne desuden yngre fælles-
børn med deres ægtefælle. Fællesbørnene er tredjelandsstatsborgere med
statsborgerskab i henholdsvis Ghana og Algeriet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk