EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 406: Notat om afgivelse af indlæg i sag C-46/12, LN (opholdsdirektivet)

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten har anmodet EU-Domstolen om at besvarefølgende præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 7, stk. 1, litra c,sammenholdt med artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers rettil at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet):»Indebærer opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra c, sammenholdt medopholdsdirektivets artikel 24, stk. 2, at en medlemsstat (værtsmedlemssta-ten) ved vurderingen af, om en person må anses for arbejdstager med ret tilstudiestøtte, kan tillægge det betydning, at personen er indrejst til værts-medlemsstaten med henblik på dér som hovedaktivitet at følge en uddan-nelse, med den virkning, at værtsmedlemsstaten ikke har pligt til at betalestudiestøtte til den pågældende, jf. førnævnte artikel 24, stk. 2, i opholdsdi-rektivet.«Baggrunden for spørgsmålet er Ankenævnet for Uddannelsesstøttens praksis,hvorefter studerende ikke har krav på SU, hvis indrejsen i Danmark er sket medhenblik på at gennemgå en heltidsuddannelse. Denne praksis har været genstandfor en nærmere undersøgelse af Folketingets Ombudsmand. Ombudsmandenfandt ikke, at ankenævnets praksis på dette punkt var i overensstemmelse medEU-retten, og forelagde derfor spørgsmålet for EU-ombudsmanden. Ankenævnethar fundet, at retstilstanden bør afklares af EU-Domstolen og har derfor på bag-grund af en konkret sag forelagt ovennævnte spørgsmål for EU-Domstolen. Om-budsmanden har efter Ankenævnets forelæggelse for EU-Domstolen bedt EU-ombudsmanden om at stille sagen i bero på EU-Domstolens afgørelse.Sagen omhandler en EU-borger (LN), der har søgt optagelse på Handelshøjskoleni København (HHK) i marts 2009. I juni 2009 flyttede LN til Danmark, hvor hanpåbegyndte erhvervsarbejde. I august 2009 søgte LN om dansk SU til uddannel-sen på HHK, som han begyndte på i september 2009.SUstyrelsen (nu Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte)gav afslag på SU, idet styrelsen vurderede, at LN var kommet til Danmark meddet hovedformål at følge en uddannelse og dermed skulle betragtes som stude-rende efter opholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra c, sammenholdt med artikel

24, stk. 2, og at Danmark derfor ikke var forpligtet til at betale studiestøtte til denpågældende som vandrende arbejdstager.Statsforvaltningen udstedte i forbindelse med LN’s indrejse et registreringsbevistil LN, hvoraf det fremgik, at LN havde opholdsgrundlag i Danmark som arbejds-tager. I forbindelse med SUstyrelsens behandling af LN’s ansøgning om SU kon-taktede styrelsen Statsforvaltningen, der herefter ændrede LN’s opholdsbevis, sådet nu fremgik, at han havde opholdstilladelse som studerende. Begrundelsenherfor var, at Statsforvaltningen vurderede, at hovedformålet med indrejsen var atfølge en uddannelse.Da ankenævnet er i tvivl om fortolkningen af opholdsdirektivets bestemmelserfor så vidt angår studerendes ret til SU, hvis indrejsen til værtslandet sker medhenblik på at gennemgå en heltidsuddannelse, har ankenævnet fundet det nød-vendigt at forelægge spørgsmålet for EU-Domstolen.Ministeriet for Forskning,

Regeringen afgiver derfor indlæg i sagen, hvori der navnlig argumenteres for, atopholdsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra c, sammenholdt med opholdsdirektivetsartikel 24, stk. 2, skal forstås således, at Danmark ikke er forpligtet til at betalestudiestøtte til EU/EØS-borgere, der er kommet til Danmark med det hovedfor-mål at følge en uddannelse. Hvis ikke det er muligt at opstille denne begrænsningi retten til SU, ville de fleste unionsborgere i princippet have mulighed for danskSU til uddannelse i Danmark. Det danske studiestøttesystem er indrettet sådan, atde studerende sideløbende med uddannelsesstøtte kan have erhvervsarbejde i etomfang, der opfylder betingelserne for, at personerne skal anses for at værevandrende arbejdstagere, hvis de i øvrigt opfylder betingelsen om grænseover-skridende aktivitet.