EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 4: Notat om dansk indlæg i sag C-260/11, Edwards

Afgivelse af indlæg i præjudiciel sag C-260/11, om fortolkning af Artikel 9, stk. 4 iÅrhuskonventionen som gennemført ved Artikel 10 a i VVM-direktivet samt Artikel 15a iIPPC-direktivet1. BaggrundSupreme Court (Storbritannien) har forelagt EU-Domstolen fem præjudicielle spørgsmål vedrørendefortolkningen af Artikel 9, stk. 4, i Århuskonventionen (UNECE-Konventionen om adgang til op-lysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse påmiljøområdet) som er gennemført ved artikel 10a i Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering afvisse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) og artikel 15a i Rå-dets direktiv 96/61/EØF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet).Spørgsmålene omhandler forståelsen af konventionens Artikel 9, stk. 4, om, at omkostninger ved atindgive klager til klagenævn og føre sager ved domstolene ikke må være uoverkommeligt dyre.2. Sagens centrale juridiske problemstillingÅrhuskonventionen indeholder regler, som er gennemført ved VVM-direktivet og IPPC-direktivet,hvorefter der skal være adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov ned-sat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling ellerundladelse, der er omfattet af direktivernes bestemmelser om offentlig deltagelse. Disse procedurerskal efter konventionen og direktiverne være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt dy-re.Supreme Court har stillet fem spørgsmål vedrørende forståelsen af ”ikke uoverkommeligt dyr” irelation til at pålægge sagsomkostninger til den tabende part i en miljøsag ved domstolene.Det første spørgsmål drejer sig om, hvorledes en national ret skal gribe spørgsmålet an om at pålæg-ge sagsomkostninger til den tabende part i lyset af kravet i konventionen og direktiverne om, atdomstolsproceduren ikke må være uoverkommeligt dyr.Det andet spørgsmål vedrører, hvorvidt vurderingen af om en retssags omkostninger er uoverkom-meligt dyre skal afgøres på et objektivt eller subjektivt grundlag eller via en kombination af disse.Ved et objektivt grundlag menes, om en gennemsnitsperson ville være i stand til at betale sagsom-kostningerne i en given sag. Ved et subjektivt grundlag menes, om parten i den konkrete sag er istand til at betale sagsomkostningerne.

Det tredje spørgsmål vedrører, hvorvidt retssagens omkostninger er uoverkommelige dyre eller ejalene skal afgøres efter medlemsstaternes nationale ret, under forudsætning af at direktivernes op-stillede mål nås.Det fjerde spørgsmål vedrører, om det er relevant, at sagsøgeren faktisk ikke blev afholdt fra at an-lægge sagen og det femte spørgsmål vedrører, om reglerne skal anvendes anderledes i anden ellersenere instanser end i førsteinstansen.Hverken i konventionen eller i direktiverne findes der en klar definition af ”ikke uoverkommeligtdyr” eller oplysninger, der svarer på spørgsmålene fra Supreme Court. Der findes sager for EU-domstolen og Overholdelseskomiteen (en særlig klagekomite under Århuskonventionen, som bl.a.modtager klager fra offentligheden), som fortolker ”ikke uoverkommeligt dyrt” og som berører derejste spørgsmål. Der findes dog ingen sager, som klart tager stilling til de af Supreme Court rejstespørgsmål.3. Den danske interesse i sagenSagen anses for væsentlig, fordi den berører forståelsen af et centralt begreb i Århuskonventionen ogi VVM- og IPPC-direktiverne om, at klagesager og retssager, der er omfattet af konventionen ogdirektiverne, ikke må være uoverkommeligt dyre.VVM- og IPPC-direktivernes regler om adgang til klage- og domstolsprøvelse er gennemført idansk ret ved at give adgang til administrativ klage ved Natur- og Miljøklagenævnet eller Energi-klagenævnet for de afgørelser, der er omfattet af direktiverne. På Transportministeriets område erder alene adgang til domstolsprøvelse.Ved gennemførelsen af bestemmelsen om, at sagsomkostningerne ikke må være uoverkommeligtdyre, har det været lagt til grund, at direktiverne overlader en høj grad af valgfrihed til medlemssta-terne med hensyn til, hvorledes det tilsigtede resultat opnås samt, at der må anlægges en konkrethelhedsvurdering af klage- og domstolssystemet, når det vurderes, om omkostninger ved at klageeller føre retssager er uoverkommeligt dyre.Det er endvidere lagt til grund, at adgangen til klage og domstolsprøvelse, herunder at det ikke måvære uoverkommeligt dyrt, kun gælder adgangen til at klage i første instans og ikke ved en senereappel af sagen til en overordnet instans eller til domstolene.Ved fastlæggelse af det konkrete omkostningsniveau for klage i det administrative system anvendeset objektivt grundlag. Det er således lagt til grund, at omkostningerne ikke må være så store, at detfor en gennemsnitsborger forhindrer adgangen til at klage. Det er lagt til grund, at spørgsmålet omhvorvidt en klageadgang er ”uoverkommeligt dyr” må vurderes i forhold til det generelle omkost-ningsniveau i samfundet.For klage til Natur- og Miljøklagenævnet betaler privatpersoner i dag et gebyr på 500 kr. Hvis kla-ger indgives af andre, herunder af virksomheder, organisationer eller offentlige myndigheder, ergebyret 3.000 kr. Gebyret tilbagebetales, bl.a. hvis klager får helt eller delvist medhold i klagenæv-net. Dette følger af Lov nr. 1608 af 22. december 2010 om ændring af lov om Natur- og Miljøklage-

nævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andrelove (Differentieret klagegebyr).Der er desuden VVM-regler på Klima- og Energiministeriets område, hvor der er klageadgang tilEnergiklagenævnet. Der opkræves p.t. ikke gebyrer for klage til Energiklagenævnet i disse sager,idet gældende hjemler i lovgivningen til at fastsætte regler om gebyr for klage til Energiklagenævnetikke er udnyttet.For så vidt angår sager, der føres ved de danske domstole, træffer retten afgørelse om sagsomkost-ninger efter reglerne i retsplejelovens kapitel 30. Efter reglerne i dette kapitel skal den tabende partsom udgangspunkt erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre par-terne har aftalt andet. Retten kan dog bl.a. bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvis skalerstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Ifølge forarbejderne til rets-plejelovens kapitel 30 kan særlige grunde bl.a. foreligge, hvis sagen er af principiel karakter eller harvideregående betydning, og hvis den vindende part f.eks. er en offentlig myndighed. Hvis den vin-dende part f.eks. er en offentlig myndighed, og sagen har været tvivlsom og tillige af principiel ka-rakter, er det efter forarbejderne særligt nærliggende at overveje helt eller delvis at fritage den ta-bende part for at betale sagsomkostninger. Der er endvidere adgang til under visse nærmere betin-gelser at få fri proces til at føre en retssag, jf. reglerne i retsplejelovens kapitel 31.EU - Domstolens svar kan få betydning for reglerne i retsplejelovens kapitel 30 om sagsomkostnin-ger, hvis Domstolen eksempelvis finder, at spørgsmålet om, hvorvidt (appel-)retssagens omkostnin-ger er eller ikke er ”uoverkommeligt dyre”, skal afgøres på grundlag af et objektivt eller et subjek-tivt kriterium eller på et grundlag, der udgør en kombination af disse to.Selvom den britiske sag vedrører sagsomkostninger for domstolene og derfor direkte vedrører dan-ske domstoles behandling af miljøsager, vurderes EU-domstolens svar også at kunne få betydningfor klagesager, som behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, fordi der bl.a. spørges til, om retssa-gens omkostninger skal afgøres på et objektivt eller subjektivt grundlag eller en kombination af beg-ge dele. Tilsvarende vil gælde for klagesager, som behandles af Energiklagenævnet, hvis de gælden-de lovhjemler til at fastsætte regler om gebyr for klage til Energiklagenævnet senere måtte blive ud-nyttet. Sagen kan endvidere få betydning for de klagesager der går videre til domstolene såfremtEU-domstolen finder, at bestemmelsen også finder anvendelse på senere appelinstanser.