EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 387: Meddelelse om afgivelse af indlæg i sag C-20/12, Giersch

Tribunal administratif, Luxembourg, har anmodet EU-Domstolen om at besvarefølgende præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 7 i Rådets forord-ning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighedinden for Fællesskabet:»Skal de af den luxembourgske stat anførte uddannelses- og budgetpoliti-ske hensyn, der består i et ønske om at øge antallet af personer, der afslut-ter en videregående uddannelse, og som i øjeblikket for så vidt angår den iLuxembourg besiddende befolkning er lavere end det internationale niveau– hvilke hensyn vil blive alvorligt truet, hvis den luxembourgske stat skulleyde økonomisk uddannelsesstøtte til enhver studerende, der ikke har nogenforbindelse til Storhertugdømmet, med henblik på at gennemføre en vide-regående uddannelse i et hvilket som helst land i verden, hvilket vil inde-bære en uforholdsmæssig belastning af det luxembourgske statsbudget – ilyset af det fællesskabsretlige princip om ligebehandling i artikel 7 i for-ordning nr. 1612/68 anses for at udgøre hensyn, der i overensstemmelsemed den ovennævnte fællesskabsretlige retspraksis, kan begrunde den for-skellige behandling, der følger af, at både luxembourgske statsborgere ogstatsborgere fra andre medlemslande skal opfylde en bopælsbetingelse forat opnå støtte til videregående uddannelser?«Spørgsmålet er stillet, fordi de luxembourgske myndigheder har afslået at imøde-komme ansøgningerne om økonomisk støtte til uddannelse til fire unionsborgere,der er bosiddende i henholdsvis Belgien og Tyskland. Ansøgerne bor hos og for-sørges af deres forældre, hvoraf den ene arbejder i Luxembourg som vandrendearbejdstager. De fire unionsborgere har søgt om støtte til videregående uddannel-se i henholdsvis Belgien og Storbritannien.De luxembourgske myndigheder begrunder afslaget med, at det efter luxem-bourgsk ret er en betingelse for at få støtte til uddannelse, at den uddannelsessø-gende enten har ophold i Luxembourg som arbejdstager, selvstændig erhvervs-drivende, en person, der har bevaret denne status, eller familiemedlem til en afdisse personkategorier eller har opnået ret til permanent ophold i Luxembourg.Betingelsen gælder både for luxembourgske statsborgere og statsborgere i andremedlemslande.

Sagsøgerne har bl.a. henvist til, at den ene af deres forældre arbejder i Luxem-bourg, og at støtte til uddannelse udgør en social fordel som omhandlet i artikel 7i forordning nr. 1612/68, så støtten er omfattet af det ligebehandlingsprincip, somer fastsat ved bestemmelsen.Den luxembourgske stat har bl.a. anført, at den omtvistede støtte ikke er en socialfordel som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68, og at uddannel-ses- og budgetpolitiske hensyn, herunder ønsket om at hæve antallet af bosidden-de personer med en videregående uddannelser fra nuværende 28 pct. til 40 pct. i2020, fuldt ud kan begrunde afgrænsningen af kredsen af ydelsesberettigede.Hvis bopælsbetingelsen ophæves eller erklæres ugyldig, vil det således indebære,at enhver studerende, der ikke har nogen tilknytning til Luxembourg, vil kunneopnå støtte fra den luxembourgske stat til at gennemføre en videregående uddan-nelse i hvilket som helst land i verden, hvilket vil føre til ”studiestøtteturisme” ogindebære en uholdbar økonomisk belastning af det luxembourgske statsbudget.Ministeriet for Forskning,

Det forventes, at en række medlemslande vil afgive indlæg i sagen til støtte forLuxembourg. Frist for afgivelse af skriftligt indlæg er den 24. april 2012.De danske regler om SU til uddannelse i udlandet har visse ligheder med de, dergælder i Luxembourg, herunder navnlig kravet om ophold i Danmark for at fåstudiestøtte til uddannelse i udlandet. Efter den danske studiestøttelovgivningstilles der krav om 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de sidste10 år forud for ansøgningstidspunktet som betingelse for adgang til studiestøttetil en hel uddannelse i udlandet, jf. § 2, stk. 4, i SU-loven. På den ene side er dedanske krav om 2 års forudgående ophold strammere end de luxembourgske reg-ler, men på den anden siden stiller Danmark ikke krav om aktuelt ophold.EU-Domstolens vurdering af de luxembourgske regler kan have stor betydningfor de danske regler om SU til uddannelse i udlandet. Danmark har derfor inte-resse i EU-Domstolens vurdering af, om de luxembourgske regler udgør indirektediskrimination og i bekræftende fald om forskelsbehandlingen kan begrundes ilovlige hensyn, herunder hensynet til den uforholdsmæssige belastning af stats-budgettet, som en friere adgang til at tage værtslandets støtte med til uddannelse iudlandet vil betyde.Regeringen afgiver derfor indlæg i sagen, hvori der argumenteres for, at de lu-xemburgske regler ikke er udtryk for hverken direkte eller indirekte forskelsbe-handling af vandrende arbejdstagere, da vandrende arbejdstagere og personermed bopæl i værtsmedlemsstaten ikke i alle tilfælde er i sammenlignelige situati-oner i relation til støtte til studier i udlandet. Hvis det måtte blive lagt til grund, atsådanne regler desuagtet er udtryk for indirekte forskelsbehandling af vandrendearbejdstagere, er det regeringens opfattelse, at reglerne er begrundet i et lovligtformål, og at krav om forudgående bopæl udgør et rimeligt middel i forhold til atsikre det overordnede formål.