Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 370
Offentligt
1101168_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 14. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 16. december 2011
Kl. 07.30
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Sofie
Carsten Nielsen (RV), Per Clausen (EL), Erling Bonnesen
(V), Lykke Friis (V), Henrik Høegh (V), Pia Adelsteen
(DF), Merete Riisager (LA)
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard og
miljøminister Ida Auken
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3139 (miljø - klimadelen) den 19. december 2011
Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde klimaministeren
punkt 6 på dagsordenen på rådsmødet for miljø, idet dette punkt hører under
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
De øvrige punkter på rådsmødedagsordenen, som hører under Miljøministeri-
et, blev forelagt af miljøministeren under punkt 2 på Europaudvalgets dagsor-
den.
6. Resultatet af 17. samling i partskonferencen (COP 17) under De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
(UNFCCC) og 7. samling i den partskonference, der tjener som møde
for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 7) (den 28. november til 9.
december 2011 i Durban)
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3139 – bilag 2 (samlenotat side 1)
Rådsmøde 3139 – bilag 3 (revideret samlenotat side 1)
Klimaministeren:
Tak for muligheden for at komme og fortælle lidt om, hvad der
skete på COP17 i Durban.
Der er kun et klimapunkt på rådsmødedagsordenen den 19. december: Afrappor-
tering fra COP17 i Durban, hvor der lægges op til udveksling af synspunkter. Jeg
forelægger sagen til orientering for Europaudvalget.
Vi rejste til Durban med en målsætning om at sikre en balanceret aftalepakke, der
hvilede på tre elementer:
1. Vedtagelsen af en køreplan frem mod en samlet, juridisk bindende aftale for
både i- og ulande.
2. Videreførelse af Kyotoprotokollen – eller som minimum videreførelse af
Kyotoregelsættet.
3. Implementering af den såkaldte Cancunaftale fra COP16, som vil være i
hvert fald et medlem af udvalget bekendt.
570
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
Jeg rejste altså ikke til Durban med høje forventninger, men med det, man kan
kalde realistiske forventninger. Derfor mener jeg også, vi kan tillade os at være
tilfredse med det endelige resultat – ud fra vore forventninger.
Jeg vil særligt fremhæve tre ting. Det er de samme, som jeg forventede, da vi
mødtes sidste gang, før vi tog derned:
1. Køreplanen mod en samlet aftale.
2. Vedtagelsen af den grønne fond.
3. Den nye klimaalliance mellem EU og en række fattige ulande og små østater.
EU fik forhandlet en køreplan på plads, der vil have juridisk virkning for alle lande.
EU’s strategi virkede dermed, kan man sige. Vi indgik ikke bare en ny Kytoaftale,
men vi inddrog også andre på sigt. Vi tog os betalt for en ny forpligtelsesperiode
under Kyotoprotokollen og spillede en afgørende rolle i forhandlingernes slutspil.
På det sæt udgør COP17 derfor en vigtig diplomatisk sejr for EU.
Det er faktisk historisk, at konferencens parter blev enige om en køreplan frem
mod en samlet aftale, der for første gang vil have juridisk virkning for alle lande,
inklusiv USA, Kina og Indien. COP17 markerer derfor også et opgør med den
utidssvarende og arbitrære skelnen mellem i- og ulande.
Jeg er specielt glad for at se, at den grønne fond blev lanceret i Durban. Danmark
har spillet en aktiv rolle i oprettelsen af fonden, både i den såkaldte overgangs-
komité, der i løbet af 2011 har udarbejdet forslag til fondens design, og også i
slutfasen i Durban, hvor vi sammen med Tyskland var de to første lande til at give
tilsagn om finansiering af fonden. I det kommende år vil det være afgørende at få
andre lande til også at give tilsagn om finansiering, så fonden bliver kapitaliseret
og ikke ender som en tom skal, som mange ulande frygter.
Jeg vil også gerne fremhæve det store nybrud, der skete i forhandlingerne, da EU
gik sammen med de fattigste ulande og de små østater for at øge presset på de
store udledere.
Det er første gang, det rigtigt er lykkedes at samle de fattigste lande med en
gruppe af ilande, der grundlæggende har en fælles interesse i at sikre et ambiti-
øst og juridisk bindende klimaregime. Dermed er det lykkedes at opbryde G77-
samarbejdet, der alt for længe har fungeret som en behændig undskyldning for
lande som Kina og Indien til ikke at ville binde sig nogen form for aftale.
Jeg er ikke i tvivl om, at vores nye klimaprogressive alliance var en medvirkende
årsag til, at det i sidste ende lykkedes at få alle lande til at acceptere vores fælles
krav om en køreplan frem mod en samlet aftale, der omfatter alle lande.
Vi vil selvfølgelig følge op på den alliance, så godt vi kan, så vi også kan benytte
denne fond.
Når det er sagt, vil jeg også gerne understrege, at vi ikke er i mål endnu. Aftalen i
Durban kan ikke stå alene, og den sikrer ikke målet om at holde temperaturstig-
ningerne inden for de to grader, som alle videnskabsmænd er enige om er det
kritiske niveau.
571
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
Adskillige rapporter har i tiden op til COP17 peget på, at de nuværende redukti-
onstilsagn er utilstrækkelige til at holde temperaturstigningerne inden for togra-
dersmålsætningen. Regeringen vil fremadrettet sætte fokus på denne ambitions-
kløft i de internationale klimaforhandlinger, bl.a. i kraft af vores rolle som EU-
formandskab fra 1. januar 2012.
COP17 viste også, at UNFCCC kun kan levere en del af løsningen på de globale
klimaudfordringer. Svaret på klimaudfordringen fordrer handling nu – både på
lokalt, nationalt og regionalt niveau.
Danmark og EU må fortsætte med at gå forrest i kampen mod klimaforandringer.
Vi må bevise over for omverdenen, at grøn omstilling og CO
2
-reduktioner ikke er i
modstrid med en sund økonomisk udvikling – men snarere forudsætningen for
fremtidig økonomisk vækst.
Siden talepapiret blev udformet er EU kommet med deres nye innovative road-
map, som netop viser, at det at omstille sig til CO
2
-reduktioner er en økonomisk
fordel og ikke det modsatte
Med hensyn til rådsmødet på mandag forventer jeg, at det bliver en overordnet
udveksling af synspunkter på resultatet fra COP17.
Herudover vil jeg og mine embedsmænd selvfølgelig bruge de kommende uger
på at få analyseret Durbanaftalen med henblik på at få et nærmere overblik over,
hvad det har af konsekvenser for EU-arbejdet og prioriteringerne det næste halve
år under dansk formandskab.
Per Clausen
sagde, at resultatet fra Durban gør det endnu mere nødvendigt med
ambitiøse nationale og regionale målsætninger, og at det også gør det nødven-
digt med et internationalt samarbejde på tværs af FN-systemet. Vi må opbygge
en alliance med tredjeverdenslandene om at forpligte nogle af de store udledere
til at begrænse deres udledninger. Han pointerede, at resultatet også må indebæ-
re, at vi understøtter disse landes mulighed for selv at få udvikling.
Per Clausen mente ikke, vi havde råd til flere "diplomatiske sejre" som den i Dur-
ban. Målsætningen var, at udledningen globalt set skulle stoppe i 2015, og så er
det lidt fattigt, at man kun har fået en aftale om, at man i 2015 skal lave en aftale
om 2020. Måske skulle de "villige" stater gå i spidsen.
Lykke Friis
rejste spørgsmålet, hvad der er EU's fremadrettede politik, og hvilke
konsekvenser Durban får for ambitionen om at udvide EU's reduktionsforpligtelse
til 30 pct. i 2020.
Venstre har hele tiden ment, det er vigtigt, at vi er aktive med hensyn til redukti-
onsmål, men partiet mener også, at man skal føre klimapolitik i fællesskab. Hun
spurgte, om det er det, formandskabet skal bruges til, og ville gerne vide, hvad
det konkrete succeskriterium er.
Klimaministeren
sagde, at Danmark allerede i vidt omfang medvirker til at finan-
siere overgangen til bæredygtig energi i ulandene, men set i relation til den nye
alliance mellem EU og udviklingslandene ser regeringen gerne, at denne støtte
bliver større. Når vi ikke kan nå vores klimamål i 2020 via FN-sporet, hvad kan vi
572
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
så gøre? Vort mål er at nå så langt som overhovedet muligt. Det var klimaministe-
rens personlige opfattelse, at energieffektiviseringsdirektivet har utrolig stor be-
tydning, idet man dér kan kombinere en indsats for at modvirke krisen og en ind-
sats for at nedbringe CO
2
-udslippet.
Han påpegede, at EU's målsætning om en 20 pct. reduktion faktisk allerede har
ført til lavere udledninger, så det bliver lettere at reducere yderligere. Han beteg-
nede den nye alliance med ulandene som noget af det mest positive, og var også
glad for, at der havde været et forbilledligt samarbejde mellem EU-landene. Det
vil vi naturligvis forsøge at videreføre under det danske formandskab.
Vi vil arbejde for, at EU går fra 20 til 30 pct. i 2020. I øjeblikket er det kun Storbri-
tannien, der støtter os, men det er interessant, at der er kommet en diskussion
herom i Tyskland.
Jens Joel
havde haft fornøjelsen af at være med i Durban og nævnte, at man jo
ikke levede op til 2 graders målsætningen og heller ikke fik nogen løsning på kli-
maproblemet. Trods alt var der dog lyspunkter, selv om vi ikke har råd til mange
"diplomatiske sejre" som i Durban. Vi havde held til at få skabt nogle alliancer
med ulandene og med nogle af de progressive kræfter i EU.
Når vi ved, at planen desværre går lidt for langsomt i forhold til det ønske, vi hav-
de, må vi trøste os med, at der bliver en mulighed for et "review" undervejs, hvor
man vil forsøge at sætte fokus på, hvor galt det står til. På denne baggrund ville
Jens Joel gerne høre noget om klimaministerens forventninger med hensyn til,
om vi kan få nogle af EU-landene med på at presse de store udledere.
Klimaministeren
mente, situationens alvor blev understreget af, at hvis vi fortsat-
te den nuværende kurs, så ville temperaturen i dette århundrede stige med 6
grader.
Han var glad for, at der var en passus om, at man skulle foretage et "review". Så
må man se, hvor langt man er fra målet. Han håbede, man så kunne blive enige
om at gøre noget mere, selv om der ikke var nogen forpligtelse til det. Når vi ser
på, hvordan de store udledere har bevæget sig indtil nu, så er der ikke meget
håb. Det er meget svært. Det havde klimaministeren egentlig vanskeligt ved at
forstå, når der næsten hver uge kommer rapporter om, hvor god økonomi der
faktisk er i at satse på energieffektivisering. Men når der bliver lavet små revoluti-
oner, er der nogen, der vinder, og nogen, der taber. Flere lande er på vej, men
man skal være enige om ambitionsniveauet. Miljøministeren pegede på, at en
bæredygtig økonomi og et bæredygtigt klima ikke står i modsætning til hinanden,
men er en forudsætning for hinanden.
Lykke Friis
mente, det kunne være godt med nogle konkrete målsætninger, og
opfordrede klimaministeren til at sige lidt mere om de 30 pct. Hvad er egentlig
strategien?
Per Clausen
var enig med Venstre i, at det ville være godt, om regeringen havde
en klar strategi. Nu stod EU samlet i Durban, men måske er det nemmere at stå
sammen, når man er sikker på, at der er nogle andre, der vil ødelægge det. Det
store spørgsmål er, hvor meget EU selv er i stand til at levere. I den forbindelse
573
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
opfordrede han Danmark til at gennemføre en 40 pct. reduktion og dermed faktisk
gå i spidsen.
Pia Adelsteen
erkendte, at det selvfølgelig ville hjælpe på klimaet, hvis man re-
ducerede CO
2
-udslippet, men spurgte, om det overhovedet ville have nogen ef-
fekt, når de store udledere ikke ville være med. Hun nævnte, at da Europaudval-
get havde været i Kina, oplevede man et byggeboom, men hun havde ikke ind-
tryk af, at man isolerede boligerne særlig godt.
Hun var bekymret for, hvordan det ville påvirke EU's konkurrenceevne, idet vi jo
også skal konkurrere med virksomheder i USA og Kina.
Klimaministeren
sagde, at der ligger en række bolde, vi kan spiller under det
danske formandskab, og den vigtigste mente han som nævnt var energieffektivi-
seringsdirektivet. I den forbindelse nævnte han, at det polske formandskab havde
gjort et stort arbejde for at fremme dette direktiv, og det kan vi fortsætte med. Kli-
maministeren pegede i den forbindelse på, at blandt de andre initiativer er den
nye energiroadmap. Det var, hvad han kunne sige lige nu, men han kunne blive
klogere på rådsmødet, hvor han var meget spændt på, hvad man ville gøre fra
Tysklands side.
Tilbage står det vanskelige spørgsmål, hvordan vi kan redde EU's kvotesystem.
Men den diskussion på tages, når direktivet er på plads. Vort succeskriterium er,
at vi kommer op på et højere ambitionsniveau.
Per Clausen har ret i, at der ikke er enighed i EU om alting, men han mente, at
hvis EU ikke havde presset på, så havde det stået endnu værre til.
Klimaministeren pegede i anledning af Pia Adelsteens indlæg på, at der er rigtigt
mange lande, også store lande, som er ved at komme i gang, og selv om Kina
ikke vil forpligte sig juridisk, har landet lagt en ambitiøs femårsplan. Den energi-
plan, vi har fremlagt i Danmark, indebærer større besparelser end udgifter i 2020.
Udfordringen er, hvordan vi kan få den tankegang bredt ud til hele EU.
I øvrigt pegede klimaministeren på, at ved siden af FN-sporet indgik vi også i en
lang række bilaterale samarbejder, hvor vi forsøger at hjælpe en række ulande til
at få effektive energisystemer. Han havde selv bedt om at få en vurdering af,
hvad en stigning i temperaturen ville betyde for Danmark, som jo har mange lavt-
liggende områder.
574
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3139 (miljø – miljødelen) den 19. december 2011
Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde miljøministeren
punkterne 1-5 og 8 på rådsmødets dagsorden.
Klimaministeren havde forelagt punkt 6 under punkt 1 på Europaudvalgets
dagsorden.
Miljøministeren:
Jeg kan henvise til samlenotat om rådsmødet for miljø den 19.
december – miljødelen – som blev sendt til udvalget den 7. december 2011.
Der er 5 punkter på rådsmødet, som vedrører mit ressortområde. Punkt 1 og 2
forelægges til forhandlingsoplæg. Punkt 3, 4 og 5 forelægges til orientering. Her-
udover vil jeg orientere om en verserende sag ved EU-Domstolen.
FO
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om eksport og import af farlige kemikalier
– Fremskridtsrapport
KOM (2011) 0245
Rådsmøde 3139 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2011) 0245 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 16/6-11)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.
FO
Regeringen kan støtte de dele af Kommissionens forslag, som indebærer en
række ændringer af teknisk karakter. Det drejer sig for det første om tilpasningen
til den nye terminologi i kemikalielovgivningen som følge af CLP-forordningen om
klassificering, mærkning og emballering af kemikalier.
Det drejer sig for det andet om tilpasningen til Lissabontraktatens bestemmelser
om delegation, som afløser de gældende kommitologibestemmelser.
Regeringen kan herudover acceptere de foreslåede ændringer af reglerne for
informeret samtykke, således at eksport kan finde sted, selv om importlandet ikke
har svaret, hvis man har rykket gentagne gange for svar, og man kan dokumente-
re, at kemikaliet har været markedsført i importlandet i de seneste år uden myn-
dighedernes indgreb.
Regeringen anerkender, at EU’s gældende overimplementering af PIC-konven-
tionen skaber unødige vanskeligheder for de europæiske eksportører, men rege-
ringen lægger vægt på, at Kommissionens forslag strammes op, så der stilles
krav om, at medlemsstaten og Kommissionen skal tage hensyn til de sundheds-
og miljømæssige konsekvenser ved at anvende kemikaliet i det pågældende im-
portland.
Pia Adelsteen
var kritisk over for Kommissionens ønske om delegerede retsak-
ter. Hun spurgte, hvordan kompetencerne blev fordelt.
575
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
I anledning af miljøministerens bemærkninger om, at når man skal eksportere,
skal man tage hensyn til de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser i
modtagerlandet, spurgte hun, hvordan man har tænkt sig at gøre det.
Henrik Høegh
delte Pia Adelsteens bekymring over de delegerede retsakter.
Som minimum må der være tale om en komitéprocedure, idet han pegede på, at
det kan betyde store omkostninger for involverede virksomheder. Det fremgår
også af høringssvarene.
Per Clausen
syntes, det var rigtigt godt, at regeringen på et par områder lægger
op til en skærpelse af Kommissionens forslag.
Miljøministeren
var ligesom Pia Adelsteen bekymret ved at lade Kommissionen
fastsætte de nærmere bestemmelser i delegerede retsakter. Når det drejer sig
om tekniske forhold, har man ingen problemer, men når det drejer sig om sub-
stantielle ting, synes vi, der skal være tale om komitésager.
Med hensyn til hvordan man skal tage hensyn til de miljø- og sundhedsmæssige
forhold i modtagerlandet, kræver vi, at eksportøren skal kunne vise, at stoffet har
været brugt i modtagerlandet i de sidste 5 år. Miljøministeren tilføjede, at man
skal diskutere, hvordan man skal definere de miljø- og sundhedsmæssige konse-
kvenser.
Pia Adelsteen
havde efter miljøministerens svar ikke problemer med mandatet.
Formanden
konkluderede, at der ikke er konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet ingen partier har ytret sig imod det.
576
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
FO
2. Kommissionens forslag til ændring af direktiv 1999/32/EF om
begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer
– Fremskridtsrapport
KOM (2011) 0439
Rådsmøde 3139 – bilag 1 (samlenotat side 8)
KOM (2011) 0439 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 14/9-11)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.
FO
Regeringen er grundlæggende positivt indstillet over for forslaget og er enig i det
overordnede formål om at ændre direktivet, således at det tilpasses de internatio-
nalt fastsatte IMO-regler i Marpolkonventionens annex VI.
Regeringen kan også støtte, at man går videre end IMO-reglerne og f.eks stiller
krav om, at passagerskibe i fast rutefart forpligtes til at overholde de skærpede
regler i alle EU-territorialfarvende – altså også uden for de særlige beskyttelses-
områder – da passagerskibe hovedsagligt sejler i kystnære områder og derfor har
stor betydning for luftforureningen på land.
Der er tale om et miljømæssigt ambitiøst forslag, der vil føre til en markant reduk-
tion på 90 pct. af skibsfartens svovldioxidudslip og en 75 pct.s reduktion af skibs-
fartens direkte udslip af sundhedsskadelige partikler, når reglerne er implemente-
ret.
I forhandlingerne vil jeg lægge afgørende vægt på, at vi i EU som minimum im-
plementerer IMO-grænserne for svovl i skibsbrændstoffer, samt de datoer IMO
har sat for reglernes ikrafttræden. Vi kan jo ikke acceptere, at EU ikke lever op til
de regler, som vi i Marpolkonventionen har forpligtet os til.
Jeg kan endvidere støtte, at der fastsættes effektive regler for overvågning og
håndhævelse af svovlkravene, for det er et vigtigt formål med direktivet at sikre
overholdelse af reglerne i EU.
Omvendt finder jeg det ikke fornuftigt, at maxgrænsen på 3,5 pct. svovl i brænd-
stoffer til skibe også skal gælde for skibe, der har installeret røggasrensningsan-
læg – de såkaldte scrubbere. Det vil jo være at straffe de redere, der er gået foran
miljømæssigt ved at bruge nye miljørigtige teknologier.
Der er i dag intet, der tyder på, at svovlen udgør et problem for havmiljøet. Igang-
værende undersøgelser er ved at afdække, om disse udledninger udgør en trus-
sel for havmiljøet, og hvis det er tilfældet, kan det være hensigtsmæssigt at fast-
sætte en absolut øvre grænse for svovl.
Vi bør derfor på nuværende tidspunkt basere os på IMO-regler og acceptere brug
af alternative metoder til at nedbringe emissionerne – f.eks. røggasrensning med
scrubbere – og så indsætte en revisionsklausul, så vi kan ændre reglerne, hvis
det mod forventning skulle vise sig, at scrubbere ikke er en miljømæssig optimal
teknologi.
Pia Adelsteen
henviste til, at man vil bemyndige Kommissionen til at udpege
flere af disse større beskyttelsesområder, og spurgte, om det betyder, at Kom-
577
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
missionen bare kan sige: "Nu synes vi, at dette område skal have en større be-
skyttelse", eller skal de enkelte stater høres?
Det var helt tydeligt, at regeringen ikke var begejstret for loftet på de 3,5 pct. for
svovl, fordi man nogle steder havde taget nogle andre initiativer, men forventer
man, at loftet vil blive opgivet, eller vil et flertal af lande sige: "Vi vil have et loft på
3,5 pct."?
Henrik Høegh
syntes ikke, det fremgår i tilstrækkelig høj grad, at man skal kredi-
teres, hvis man har lavet rensningsanlæg. Det står nærmest, som om problemer-
ne er løst, hvis man bare fastholder en grænse på 3,5 pct.
Per Clausen
spurgte, om der er tale om en styrkelse eller en svækkelse, når re-
geringen er imod, at man laver en øvre grænse for svovlindholdet.
Merete Riisager
udtrykte en generel bekymring, idet hun pegede på, at man må
finde en balance og også må tage hensyn til konkurrencevilkårene. Der skal være
ræson i det. Vi kan ikke bare nedlægge eksisterende arbejdspladser og håbe på,
at der kommer grøn vækst på et tidspunkt.
Miljøministeren
svarede Pia Adelsteen, at vi accepterer Kommissionens mulig-
hed for at udpege nye områder. Lige nu drejer kampen sig om, hvorvidt vi over-
hovedet kan få EU til at overholde IMO-standarden. Der er et stort pres i Øster-
søen og i Øresund, og set fra et dansk synspunkt ser vi gerne forslaget gennem-
ført så hurtigt som muligt, men som formandskabsland skal vi prøve at finde en
eller anden afbalanceret løsning. Der dør mange mennesker på grund af luftforu-
reningen, ikke mindst på grund af skibstrafikken.
Hun svarede Henrik Høegh, at med hensyn til loftet på de 3,5 pct. må det afklares
under forhandlingerne på rådsmødet, hvordan det kommer til at gå. Hun var helt
enig med Henrik Høegh i, at hvis man har installeret en scrubber, som faktisk
renser bedre end de 3,5 pct., skal man ikke presses yderligere.
Miljøministeren svarede Per Clausen, at vi accepterer Kommissionens forslag,
men vi prøver at få det skærpet. I anledning af spørgsmålet om, hvorvidt der er
tale om en styrkelse eller skærpelse, når man vil indføre en grænse på 3,5 pct.,
henviste miljøministeren til, at vi mener, der er bedre resultater ved at indføre
scrubbere.
Hvis vi gør det i fællesskab, er det ikke noget, der skader konkurrenceevnen,
sagde miljøministeren til Merete Riisager.
Hun sagde i anledning af Merete Riisagers generelle politiske indlæg, at der ef-
terhånden er ved at komme en forståelse for, at dem, der kan klare sig med min-
dre energi og færre ressourcer, er yderst konkurrencedygtige. Det vil være til
gavn for danske virksomheder.
Merete Riisager
mente, det var politik, man diskuterede i Europaudvalget, så
hun måtte vel have lov til at komme med et politisk indlæg. Hun spurgte, om mil-
jøministeren mente, det ville styrke virksomhedernes konkurrenceevne, uanset
hvilke grønne krav vi stillede til dem. Det mente gartnerierne på Fyn ikke.
578
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
Når man taler om svovl, må man også tage hensyn til, at vi har en skibsfart, som
har nogle interesser. Hun spurgte, om miljøministeren havde nogle tal for skibs-
fartens svovlforurening og de dødsfald den skulle medføre.
Pia Adelsteen
forstod fuldstændig regeringens holdning, men hun ville gerne
have præciseret, om regeringen ville sige ja, selv om der blev vedtaget et loft på
3,5 pct., for det kunne hun ikke gå med til.
Henrik Høegh
kunne støtte forhandlingsoplægget, men pointerede, at vi skal
skærpe kravene på EU-niveau, for ellers går det ud over virksomhederne og be-
skæftigelsen. Han henviste til, at der var 3-4.000 arbejdspladser på Lolland-
Falster, som var i fare på grund af NOX-afgifterne. Vi kan ikke bare stille nye krav
og sige, at på lang sigt giver det flere arbejdspladser, for i morgen betyder det, at
blå kedeldragter flytter ud af Danmark.
Per Clausen
henviste til, at man nu i 10 år havde haft en regering, som havde
reduceret antallet af arbejdspladser. Han gik ud fra, at regeringen ville støtte et
forhandlingsresultat, som gav miljømæssige forbedringer.
Miljøministeren
sagde til Merete Riisager, at man godt kunne diskutere regerin-
gens samlede politik hvad angår grønne afgifter, men det havde ikke så meget
med det foreliggende forhandlingsoplæg at gøre. Grønne afgifter skal have en
miljømæssig effekt, og de må ikke skade konkurrenceevnen, men nogle gange
skal vi stille nogle krav, der kan betyde, at vi måske taber 30 eller 100 arbejds-
pladser i et år eller to, men får 2.000 arbejdspladser på længere sigt. Hun mente,
den tidligere regering havde ført en meget kortsigtet politik; det måtte hun give
Per Clausen ret i.
NOT
Hun ville gerne fremsende et notat om skibsfartens luftforurening, som hun mente
ville vise ret voldsomme tal. Der dør flere mennesker af luftforurening, end der
dræbes i trafikken. Derfor er regeringen meget optaget af sundheden. Regerin-
gen er også optaget af skibsfartens interesser, men dansk skibsfart er temmelig
progressiv og har været med til at få kravene gennemført i IMO.
Med hensyn til de 3,5 pct. måtte hun tage Dansk Folkepartis holdning til efterret-
ning. Hun ville sige som Per Clausen, at vi støtter en forbedring, og kan vi ikke
komme igennem med vore krav, vil det stadig væk være afgørende, at vi får im-
plementeret IMO-reglerne.
Miljøministeren delte langt hen ad vejen Henrik Høegs principielle bekymringer. Vi
må stille kravene i en europæisk sammenhæng. Det giver os en konkurrencefor-
del, hvis vi kan få de andre lande til at gøre det samme, som vi har gjort.
Pia Adelsteen
måtte efter miljøministerens svar gå imod forhandlingsoplægget.
Merete Riisager
sagde, at Liberal Alliance gerne vil gøre noget for sundheden,
og at man ikke ønsker, at en masse mennesker skal dø, men der må være en vis
balance i tingene.
Miljøministeren
sagde, at regeringen anerkender, at der skal være en balance,
og den er ikke ligeglad med beskæftigelsen, men man må prøve at kigge lidt
længere frem end til i morgen.
579
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
Formanden
konstaterede, at det var miljøministerens syn på tingene. Det måtte
hun godt give udtryk for, ligesom udvalgets medlemmer havde ret til at redegøre
for deres syn på tingene.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.
580
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
3. Kommissionens forslag til revision af direktiv om kontrol med
risikoen for større uheld med farlige stoffer (Seveso-direktivet)
– Fremskridtsrapport
KOM (2010) 0781
Rådsmøde 3139 – bilag 1 (samlenotat side 16)
KOM (2010) 0781 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 3/2-11)
KOM (2010) 0781 – svar på spørgsmål 1
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 534 (side 1516, senest behandlet i
EUU 17/6-11)
EUU alm. del (10) – bilag 360 (side 909 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 4/3-11)
Miljøministeren:
Dette forslag vil jeg forelægge til orientering.
Det er ikke lykkedes det polske formandskab at lande sagen, hvorfor man alene
vil fremlægge en fremskridtsrapport og orientere om status for forhandlingerne.
Forslaget går derfor videre til det danske formandskab. Jeg forventer ingen sub-
stansdrøftelse af forslaget på rådsmødet.
Jeg vil i de kommende forhandlinger basere mig på det forhandlingsoplæg, som
blev forelagt forud for rådsmødet i marts.
Pia Adelsteen
var også angående dette punkt betænkelig ved de delegerede
retsakter. Hun spurgte, om der kræves almindeligt flertal, kvalificeret flertal eller
enstemmighed, hvis Rådet og Europa-Parlamentet ønsker noget andet end
Kommissionen.
Hun nævnte, at der står, at man kan pålægge mindre farlige virksomheder at
etablere de sikkerhedsledelsessystemer, som de mere farlige virksomheder skal
indføre, såfremt "virksomhedens farer og risici står mål med denne ekstra ind-
sats", og spurgte, hvem der egentlig skal vurdere det. Er det Kommissionen, eller
er det nogle fagfolk?
Miljøministeren
svarede, at der skal være kvalificeret flertal, hvis et forslag fra
Kommissionen skal trækkes tilbage.
Det er Kommissionen, der vurderer, om der skal etableres sikkerhedsledelsessy-
stemer i mindre farlige virksomheder.
Pia Adelsteen
havde problemer med, at det var Kommissionen, der vurderede
det.
Miljøministeren
pegede på, at Kommissionen er traktatens vogter, så hun syn-
tes, det var i orden, at Kommissionen får den opgave.
581
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
4. EU's Biodiversitets strategi mod 2020: Implementeringsrammen
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2011) 0244
Rådsmøde 3139 – bilag 1 (samlenotat side 33)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 534 (side 1520, senest behandlet i
EUU 17/6-11)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til orientering.
Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner, som har til hensigt at
vejlede Kommissionen hen imod gennemførelsen af ”EU’s Biodiversitetsstrategi
2020”.
For regeringen er det en prioritet, at vi standser tabet af biodiversitet og forbedrer
naturens tilstand nationalt som globalt.
Jeg havde gerne set, at Kommissionen havde forelagt en grundig analyse og
vurdering af strategiens 6 mål og 20 handlinger til Rådet, inden vi endnu engang
vedtager rådskonklusioner om biodiversitetsstrategien
Men jeg kan selvfølgelig støtte, at vi i konklusionerne endnu engang understre-
ger, at de flerårige finansielle perspektiver skal understøtte gennemførelsen af
målene og handlingerne i biodiversitetsstrategien, og at bl.a. reformen af den fæl-
les landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik indgår som finansieringskilder.
582
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
5. Roadmap om et ressourceeffektivt Europa
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2011) 0571
Rådsmøde 3139 – bilag 1 (samlenotat side 37)
Miljøministeren:
Jeg forelægger forslaget til orientering.
Jeg er samlet set tilfreds med formandskabets udkast til rådskonklusioner, som
udtrykker støtte til Kommissionens køreplan til et ressourceeffektivt Europa, som
jo er en opfølgning på EU’s 2020 strategi.
Køreplanens tilgang er i høj grad i overensstemmelse med regeringens ambition
om en grøn omstilling. Jeg mener, det er afgørende, at denne udvikling også sker
på EU-niveau, og jeg mener, at rådskonklusionerne på en afbalanceret måde
støtter samtlige de milepæle og indsatsområder, som er indeholdt i køreplanen.
Det er klart, at køreplanen er udtryk for en strategi under udvikling. Det konklude-
res derfor også i rådskonklusionerne, at der nu skal arbejdes videre med såvel
milepæle, indikatorer og virkemidler i en tæt dialog med interessenterne med
henblik på, at Kommissionen kan fremsætte konkrete forslag på de konkrete om-
råder.
Jeg lægger vægt på, at det videre arbejde bliver et integreret element i et nyt 7.
miljøhandlingsprogram, som vi under det danske formandskab vil arbejde inten-
sivt med.
Jeg er derfor også meget tilfreds med, at Rådet konkluderer, at elementerne i
køreplanen for ressourceeffektivitet kan danne grundlaget for et 7. miljøhand-
lingsprogram.
Henrik Høegh
var bange for, at man kom til at ligge på meget forskellige niveau-
er i de forskellige lande, medmindre man fik bragt minimummet tilstrækkelig højt
op. Det vil give uensartede konkurrencevilkår.
Miljøministeren
sagde, at vi arbejder på at få Kommissionens roadmap om
ressourceeffektivitet udmøntet i relation til det 7. miljøhandlingsprogram. Det
skal gælde alle lande. Hun mente, det ville være i de europæiske virksomhe-
ders interesse, at de bruger ressourcerne effektivt.
583
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
8. Siden sidst
a) Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved
Domstolen på Miljøministeriets område:
Sag C-585/10 (fortolkning af IPPC-direktivets grænse for godken-
delsespligt for sohold)
Miljøministeren:
Jeg kan oplyse, at jeg i henhold til den gældende beretning om
orientering af Europaudvalget om udviklingen i EU-sager vil orientere Europaud-
valget mundtligt om en væsentlig retssag ved EU-Domstolen. Regeringen har
afgivet indlæg i sagen, hvilket den tidligere regering har orienteret Europaudvalget
og Miljø- og Planlægningsudvalget om ved notat oversendt den 5. april 2011 om
afgivelse af indlæg i præjudiciel sag C-585/10.
Sagen drejer sig om reglerne i IPPC-direktivet, som vedrører regulering af miljø-
godkendelse af visse særligt forurenende virksomheder. IPPC-direktivet regulerer
bl.a. intensiv svineavl med mindst 750 stipladser til ”søer”. Domstolen har været
meget hurtig til at behandle sagen, og der blev afsagt dom i går. Domstolen fast-
slår, at gylte skal medregnes som søer, bl.a. fordi de forurener i stort set samme
omfang. Dommen er fuldstændig på linje med regeringens indlæg i sagen.
584
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
b) Mundtlig orientering om danske formandskabsprioriteter på
miljøområdet
Miljøministeren:
Jeg vil give en kort præsentation af de miljøpolitiske prioriteter
for det danske EU-formandskab. Overordnet set har vi to prioriteter:
Den første er at gennemføre en effektivt og en velforberedt ledelse af arbejdet i
Rådet og etablere et tæt og tillidsfuldt partnerskab med Europa-Parlamentet om
de specifikke sager, der skal forhandles. Ambitionen er at fremme forhandlingen
angående de enkelte sager i størst mulig grad og opnå politisk enighed om så
mange sager som muligt under vores formandskab.
Det er min forventning at vi overtager følgende sager fra det polske EU-
formandskab:
Svovl i marine brændsler.
Seveso III-direktivet om større uheld fra virksomheder.
PIC-forordningen om eksport og import af farlige kemikalier.
GMO-forslaget om en revidering af udsætningsdirektivet.
Her vil det danske formandskab søge at bringe forhandlingerne så langt som mu-
ligt og søge at opnå enighed.
Folketinget er tidligere blevet orienteret om disse sager som led i den almindelige
EU-beslutningsprocedure.
Herudover forventer vi, at Kommissionen vil fremlægge nye forslag, herunder:
Prioriterede stoffer i vandmiljøet.
Life+ om EU’s klima og miljøstøtteordning.
Skibsophugning om implementering af Hong Kong konventionen i EU.
Det danske EU-formandskab vil søge at bringe forhandlingerne så langt som mu-
ligt i forhold til disse forslag for at opnå enighed i Rådet. Folketinget vil blive orien-
teret om disse sager i overensstemmelse med den almindelige EU-beslutnings-
procedure.
Vores anden prioritet er at bidrage til at sætte retningen for EU’s miljøpolitik i de
kommende år. Vi vil følge op på Europa 2020 strategien og dens fokus på bære-
dygtig vækst og ressourceeffektivitet ved at udvikle en handlingsplan for miljøpoli-
tikkens bidrag til grøn omstilling i Europa.
Den nuværende finansielle krise sætter en vanskelig ramme for det danske for-
mandskab, men jeg er overbevist om, at et svar til den nuværende krise ikke er
en "business as usual" tilgang. Svaret et en koordineret og integreret tilgang, som
adresserer den finansielle, klimakrisen og ressourcekrisen på samme tid.
Vi byder derfor Kommissionen roadmap til et ressourceeffektivt Europa velkom-
men og ser den som et vigtigt grundlag i en strategi for Europas grønne omstil-
ling. Og det skal vel at mærke være en strategi, som omfatter alle ressourcer og
ikke kun energi. Bevaringen og sikringen af vores naturgrundlag, herunder biolo-
585
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 370: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/12-11
14. Europaudvalgsmøde 16/12-11
gisk mangfoldighed og vand, er centrale i skabelsen af et rigt og konkurrencedyg-
tigt Europa.
Det er centralt at indbygge grønne hensyn overalt i EU’s sektorpolitikker. Vi ser
derfor meget frem til en revision af den fælles landbrugs- og fiskeripolitik. Vi hå-
ber, at der kan ske et reelt løft i forhold til naturforvaltning og beskyttelse af biolo-
gisk mangfoldighed.
Og sidst men ikke mindst ser vi gerne, at visionen om en grøn økonomi og måle-
ne og initiativerne i roadmappen til et ressourceffektivt Europa bliver en central
del af et kommende 7. miljøhandlingsprogram.
Efter min opfattelse skal programmet være fokuseret. Ud over ressourceeffektiviet
og grøn økonomi skal det indeholde implementeringen af Nagoya-målene samt
vores indsats i EU for at mindske CO
2
-forurening og tilpasning til klimaforandrin-
ger. Derudover bør sundhed og kemikalier samt efterlevelse og implementering af
lovgivningen i EU-landene være centrale temaer.
Sidst er der den globale dagsorden, hvor der er en kæmpe udfordring i forbindel-
se med at forberede og afslutte forhandlingerne om Rio+20. Efter min mening er
mødet af stor betydning, og det er nødvendigt, at EU tager lederskab.
Pia Adelsteen
ville gerne have regeringens prioriteter på miljøområdet på skrift.
Per Clausen
spurgte, hvilke forventninger miljøministeren havde til, at der kunne
opnås nogle resultater på kemikalieområdet.
Lykke Friis
kunne tilslutte sig Pia Adelsteens ønske om at få regeringens priorite-
ter på tryk, og ville gerne have dem gjort konkrete. Den første prioritet, som var at
skabe et tillidsfuldt samarbejde, lød banal.
NOT
Miljøministeren
lovede at fremsende regeringens prioriteter for det danske
formandskab på skrift. I øvrigt henviste han til det opdaterede formandskabspro-
gram, som er offentliggjort. Her står der også noget om vores prioriteter.
Med hensyn til ressourcer på kemikalieområdet sagde miljøministeren til Per
Clausen, at det var noget, der skulle være omhandlet i det 7. miljøhandlingspro-
gram, som Kommissionen faktisk skulle have lagt frem inden januar, men det har
den ikke kunnet nå. Da vi har presset på, er Kommissionen gået med til lave et
non-paper til april. Efter regeringens opfattelse skal det være et fokuseret pro-
gram.
I svaret til Lykke Friis sagde miljøministeren, at hun mente, det gav mening at tale
om et tillidsfuldt samarbejde – især i disse tider – for at få gennemført nogle af de
ting, der er foreslået. Men samtidig prøver vi også at sætte retningen for de næste
år.
Mødet slut kl. 8.45.
Ref.: BE/an
586