Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 369
Offentligt
1101152_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 13. december 2011
Kl. 14.35
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Benny Engelbrecht (S)
næstformand, Jacob Bjerregaard (S), Jens Joel (S), Trine
Bramsen (S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Rasmus
Helveg Petersen (RV), Lone Loklindt (RV), Lisbeth Bech
Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Finn Sørensen
(EL), Erling Bonnesen (V), Claus Hjort Frederiksen (V),
Lykke Friis (V), Lars Løkke Rasmussen (V), Jakob
Ellemann-Jensen (V), Sophie Løhde (V), Pia Adelsteen
(DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Merete Riisager (LA),
Lene Espersen (KF), Lars Barfoed (KF)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 9. december
2011
Det Europæiske Råd 9/12-11 – bilag 9 (konklusioner fra DER
9/12-11)
Det Europæiske Råd 9/12-11 – bilag 10 (erklæring fra
euroområdets stats- og regeringschefer den 9/12-11)
EUU alm. del (11) – bilag 178 (foreløbigt referat af EUU-mødet d.
8/12-11)
EU-note (11) – E 16 (note om Det Europæiske Råds møde den
9/12-11)
Statsministeren:
Som forventet blev topmødet i Bruxelles præget af en håndte-
ring af gældskrisen og især spørgsmålet om traktatændringer om styrkelse af
disciplinen i eurozonen. Efter meget lange forhandlinger, som startede ved den
uformelle middag torsdag aften og sluttede tidligt fredag morgen, måtte det kon-
stateres, at der ikke kunne opnås enighed om traktatændringer. I stedet for blev
de 17 lande enige om at etablere en mellemstatslig aftale. Den vil være åben for,
at ikke-eurolande kan tilslutte sig, efter at de har rådført sig med deres nationale
parlamenter.
Formelt var det sådan, at Det Europæiske Råds møde først startede fredag mor-
gen. Vi startede med en tiltrædelsesceremoni om tiltrædelse af Kroatien. Herefter
var der en drøftelse af konklusionsteksten. Ikrafttrædelsesceremonien vil jeg ven-
de tilbage til til sidst i min afrapportering. Jeg har en fornemmelse af, at det, som
primært interesserer Europaudvalget, er landenes finanspolitiske aftale, og den vil
jeg selvfølgelig også rette fokus på.
Som jeg sagde, da jeg var her i sidste uge, blev spørgsmålet om antallet af lande,
der skulle acceptere traktatændringer for at styrke den finansielle disciplin, et helt
543
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
centralt tema på mødet. I løbet af natten blev det klart, at Storbritannien ikke kun-
ne acceptere traktatændringer, medmindre Storbritannien som modydelse fik en
række undtagelser på det finansielle område. Det kunne der ikke opnås enighed
om, og derfor blev situationen altså, at eurolandene nåede til enighed om at ud-
færdige en mellemstatslig aftale uden for traktaten, som også vil åbne for delta-
gelse af medlemslande, som ikke har euroen som valuta. Storbritannien har nu
tilkendegivet, at man ikke agter at deltage.
Aftalen indeholder tre hovedelementer:
1. Styrkelse af de finanspolitiske regler.
2. En fremrykning og en ændring af den permanente eurolånemekanisme – det
der hedder ESM.
3. Et bidrag til de generelle IMF-ressourcer fra EU og eurolandene.
Jeg vil gennemgå de tre hovedelementer ret detaljeret.
For det første styrkelsen af de finanspolitiske regler. Det vel nok væsentligste
element i den aftale, eurolandene har indgået, vedrører en styrkelse af de finans-
politiske regler, som er nedfældet i den finanspolitiske pagt. Det man kalder fiscal
compact. Jeg kalder det en finanspolitisk pagt. Det indebærer for det første et
krav om, at de deltagende lande indfører en regel om balance på de offentlige
budgetter i deres landes forfatninger eller – som det hedder – på tilsvarende ni-
veau. EU-Domstolen vil få kompetence til at kontrollere, om det enkelte land har
gennemført reglen. Selve kravet om balance vil være opfyldt, i det øjeblik et land
har et strukturelt underskud på højst �½ pct. af BNP. Hvis det niveau ikke overhol-
des, vil det pågældende medlemsland bliver omfattet af en automatisk korrekti-
onsmekanisme.
Det andet element i styrkelsen af den finanspolitiske disciplin er en større brug af
automatiske sanktioner over for eurolande, som er inde i underskudsproceduren.
Hvis et land har et budgetunderskud, som er højere end grænsen på de 3 pct., vil
der være automatiske konsekvenser, medmindre et kvalificeret flertal af eurolan-
dene er imod de automatiske konsekvenser. Udover det vil det være sådan, at
eurolande i underskudsproceduren skal fremlægge et partnerskabsprogram med
detaljerede planer for de strukturreformer, de vil gennemføre, som skal sikre ned-
bringelse af uforholdsmæssigt store underskud. Det er altså det andet element.
Det tredje element i styrkelsen af den finanspolitiske disciplin er en fremrykning af
Kommissionens to forordningsforslag – dem der opstod efter mødet i oktober. De
er fra den 23. november om henholdsvis styrket budgetopfølgning og styrket
overvågning af eurolandene. Det fremhæves, at Kommissionen vil undersøge
landenes budgetplaner, og i tilfælde af alvorlige overtrædelser af stabilitets- og
vækstpagten kan Kommissionen anmode om en ændret budgetplan. Jeg kalder
det en budgetplan, for det er det, der står i aftalen. Man skal nok forstå det som
forslag til finanslov, men det mangler vi også en afklaring af.
Eurolandene er for det fjerde enige om at gøre brug af muligheden for forstærket
samarbejde på områder, som er centrale for en velfungerende euro, uden at un-
derminere det indre marked. Endelig er eurolandene enige om at drøfte og koor-
544
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
dinere større nationale reformer, og landene skal forhåndsindberette deres planer
om offentlig gældsudstedelse.
Van Rompuy vil som opfølgning på den foreløbige rapport til dette topmøde frem-
lægge en rapport til topmødet i marts 2021 vedrørende yderligere udbygning på
langt sigt af den finanspolitiske integration. Der vil også bliver aflagt rapport om
forholdet mellem EU og euroområdet.
Det er altså den finanspolitiske pagt og den disciplin, der skal være omkring eu-
roen.
Det andet hovedelement i aftalen fra fredag morgen er, at der skal ske en frem-
rykning af og en ændring af den permanente lånemekanisme, den såkaldte ESM.
EMS'en fremrykkes, så den afløser den midlertidige lånefacilitet, EFSM, allerede
fra juni 2012 i stedet for, som det var planlagt, i midten af 2013.
Den effektive udlånskapacitet vil blive på 500 milliarder euro – når man ser EFSM
og ESM tilsammen – og det loft bliver revurderet i marts 2012.
Udover det vil ESM'en blive justeret på en sådan måde, at der er mulighed for at
foretage gældsomstrukturering, der indebærer, at en nedskrivningen af private
investorers tilgodehavender begrænses til det, der normalt lægges op til i
IMFpagten.
Endelig ændrer man afstemningsreglerne fra enstemmighed til, at EMS-lån nu
kan besluttes med 85 pct. af stemmerne i situationer, hvor Kommissionen og
ECB finder, at en omgående beslutning er nødvendig af hensyn til den finansielle
stabilitet i euroområdet. Det sidste har Finland taget et parlamentarisk forbehold
over for.
Det var det, der handler om EMS.
Det tredje hovedelement drejer sig om, at eurolande og andre EU-lande sigter på
at levere yderligere 200 mia. euro til IMF's ressourcer i form af bilaterale lån. Det
vil sige, at resten af verden også bliver opfordret til at bidrage til IMF. Som det vil
være bekendt, bidrager Nationalbanken også til dette lån.
Det var hovedelementerne i aftalen, altså de tre store hovedelementer. Jeg syn-
tes egentlig, det var nyttigt at foretage en forholdsvis detaljeret gennemgang af
disse forhold. Til trods for at der stadig er mange, mange spørgsmål, som vil blive
rejst i det videre forløb, så er det det, der aftalt nu.
Der er ikke nogen tvivl om, at det er en rigtig vigtig aftale, der er indgået i sidste
uge. Beslutningen om at styrke budgetdisciplinen i eurozonen og fremrykningen
af den permanente lånemekanisme er helt sikkert med til at stabilisere euroen, og
der er heller ikke nogen tvivl om, at det ikke kun er godt for eurolandene, men
bestemt også er i dansk interesse. Der bliver simpelt hen tale om en større disci-
plin i eurolandene og et stærkere sikkerhedsnet. Det er ingen tvivl om, at det er
helt afgørende, det er meget nødvendigt.
Det, der sker nu, er, at aftalen fra fredag morgen skal konkretiseres i en egentlig
juridisk tekst. Det er jo en helt ny juridisk aftale mellem landene, der skal etable-
res, og det er formanden for Det Europæiske Råd, Van Rompuy, der nu har bol-
den med hensyn til at sikre det videre arbejde.
545
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
Der er en række spørgsmål i forbindelse med den konkrete udmøntning af afta-
len, der skal afklares. Det siger sig selv. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvor-
dan ikke-eurolande kan blive tilknyttet til aftalen, hvis de ønsker det. Vi er jo som
et ud af 9 ikke-eurolande blevet inviteret til at blive tilknyttet aftalen. Vi vil gå aktivt
og positivt ind i denne vurdering. Vi taler også med de øvrige ikke-eurolande, som
står over for samme valg, for at vurdere situationen.
I det hele taget er regeringen i gang med at vurdere såvel de juridiske, politiske
og økonomiske konsekvenser af aftalen og af en eventuel dansk deltagelse. Det
vil vi også – det siger sig selv – diskutere med Folketingets partier.
Det er også klart, at en eventuel beslutning om dansk deltagelse først kan træf-
fes, når de konkrete vilkår for ikke-eurolandes deltagelse er på plads, og det er de
ikke i dag. Når de konkrete vilkår er på plads, kan vi vurdere, om det samlet set vil
være i Danmarks interesse at være en del af det. Det er jo det, vi skal se på:
Hvad er i Danmarks interesse?
Det er også klart, at dansk deltagelse i forhandlingerne om udmøntning af aftalen
og en eventuel deltagelse i den færdige aftale vil skulle ske i fuld respekt for euro-
forbeholdet. Det synes jeg også er vigtigt at få sagt.
Men der er også en ting, jeg gerne vil gøre helt klart. Denne aftale vil sætte en ny
standard for, hvordan man fører finanspolitik i Europa. Så uanset om Danmark
tilslutter sig eller ej, så kommer denne aftale til at sætte betingelserne eller ram-
merne for, hvordan man kan føre finanspolitik også i ikke-eurolande – og dermed
også i Danmark. Vi skal huske på, at vi fører fastkurspolitik i forhold til euroen.
Hvis vi ikke fører den stramme kurs, der nu er lagt op til i eurolandene, kan vi risi-
kere, at der kommer usikkerhed om dansk økonomi og om kronen. Jeg vil bare
sige, at det at have balance i budgetterne og føre en fast og ansvarlig økonomisk
politik, der tager hensyn til beskæftigelsen, er også en vigtig del af regerings-
grundlaget. Vi har både vort forsigtighedsprincip, og vi har en plan om at have en
budgetlov. Derfor vil regeringen under alle omstændigheder føre en stram og an-
svarlig økonomisk politik. Det ville vi selvfølgelig også gøre fremadrettet. Jeg sy-
nes bare, den sidste betragtning her var vigtigt.
På selve Det Europæiske Råd, som altså først startede fredag formiddag, drøfte-
de vi selvfølgelig også en række andre økonomiske emner. Først og fremmest
hilste vi Kommissionens årlige vækstundersøgelse velkommen. Vækstundersø-
gelsen er udgangspunktet for at kunne gennemføre det såkaldte europæiske
halvår eller europæiske semester i første halvdel af 2012. Det er en af de ting, vi
skal gennemføre under dansk formandskab.
Udover det gjorde Det Europæiske Råd status for europluslandenes implemente-
ring af de nationale tiltag, som de har meldt ind på beskæftigelsesområdet.
Også energispørgsmålet blev drøftet. Det er også en central prioritet for det dan-
ske formandskab. Konklusionsteksten indeholder en række rigtigt gode elementer
vedrørende energieffektivitet og vedrørende den langsigtede strategi for klima- og
energiområdet frem mod 2050. Alt i alt er det regeringens vurdering, at de kon-
klusioner, vi blev enige om fredag formiddag vedrørende energi og klima, yder et
546
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
rigtigt positivt bidrag til, at den dagsorden kan fremmes yderligere under det dan-
ske formandskab.
Vi drøftede også udvidelsen. Vi drøftede den med udgangspunkt i de konklusio-
ner, der var fra Det Generelle Råd den 5. december. Der blev kvitteret for de
fremskridt, som Montenegro har opnået siden tildelingen af kandidatstatus, og det
blev besluttet, at Det Europæiske Råd ville vende tilbage til sagen med henblik på
at indlede optagelsesforhandlinger med Montenegro i juni 2012.
Der var også stor tilfredshed med, at Serbien nu igen har indledt en dialog med
Kosovo, og såfremt der gøres de fornødne fremskridt i denne dialog, vil Det Ge-
nerelle Råd træffe afgørelse om tildeling af kandidatstatus til Serbien i februar
næste år. De beslutninger er et godt grundlag for det arbejde, som det danske
formandskab skal stå for i forhold til disse to lande i det næste halve år.
Udover det var der enighed om at udtrykke alvorlig bekymring over Tyrkiets ud-
meldinger om nedfrysning af forholdet til EU under cypriotisk formandskab. Det
Europæiske Råd opfordrede Tyrkiet til at udvise fuld respekt for formandskabet
for Rådet, uanset hvem der sidder i formandsstolen.
Endelig afviklede vi, som jeg sagde i begyndelsen, en ceremoni for undertegnin-
gen af Kroatiens tiltrædelsestraktat. Kroatien er et rigtigt godt eksempel på den
positive effekt, udviklingsprocessen har haft på hele samfundsudviklingen på det
Vestlige Balkan. Kroatien vil derfor, hvis alt går vel, kunne optages som det 28.
medlemsland den 1. juli 2013.
Der var også en række øvrige emner, vi diskuterede. For det første var der enig-
hed om, at Rumænien og Bulgarien opfylder alle retlige betingelser for fuldt
Schengenmedlemskab. Rådet opfordres derfor til at træffe beslutning snarest
muligt. Om nødvendigt vil Det Europæiske Råd vende tilbage til denne diskussion
i marts – også under det danske formandskab. Det har hidtil ikke været muligt at
tildele Rumænien og Bulgarien Schengenmedlemskab på baggrund af den hol-
landske skepsis.
I forhold til det udenrigspolitiske område udtrykte Det Europæiske Råd dyb og
voksende bekymring over det iranske atomprogram. Der blev sendt et tydeligt
signal til Iran om, at EU er parat til at gennemføre yderligere sanktioner mod re-
gimet og udtrykker en fordømmelse af angrebene mod den britiske regerings di-
plomatiske områder i Iran.
Det Europæiske Råd udtrykte sin bekymring for det syriske regimes fortsatte brug
af militær magt og undertrykkelse af sin egen befolkning.
Vedrørende Afghanistan hilste Det Europæiske Råd beslutningen fra Bonnkonfe-
rencen den 5. december velkommen, og EU bekræfter sit engagement i landet
udover 2014.
Endelig blev der på dansk initiativ indføjet et afsnit i konklusionsteksten, som be-
skriver processen for forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Det
bliver en meget vigtig formandsopgave for Danmark, og vi er meget tilfredse med
konklusionsteksten.
547
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
Det var en gennemgang af de væsentlige elementer, både på den uformelle mid-
dag torsdag aften og nat og på selve Det Europæiske Råd om fredagen.
Jeg skal selvfølgelig være rigtig varsom med at bruge store ord, men der er ikke
nogen tvivl om, at det var et topmøde, som vil blive husket ikke bare af os, som
deltog, men for eftertiden, for det var vigtige og store beslutninger, der blev taget.
Man kan selvfølgelig altid diskutere skønhedsindtrykket, når EU tager beslutnin-
ger, og der er ikke nogen tvivl om, at jeg havde foretrukket, at det var alle 27, der
var blevet enige om en aftale, men jeg synes alligevel, at det står tilbage, at det er
lykkedes eurolandene at indgå en aftale, som styrker disciplinen i eurozonen. Jeg
synes, det sender et ret klart og meget tydeligt signal til markederne og også til de
europæiske befolkninger om, at vi tager situationen dybt alvorlig. Det betyder, at
vi nu skal i gang med nogle vigtige diskussioner i Folketinget om, hvordan Dan-
marks rolle i det videre arbejde kan være. Jeg ser frem til at diskutere det med
Folketingets Europaudvalg.
Nikolaj Villumsen
forstod, at pagten ville forhindre de europæiske lande, som
går med, i at føre en aktiv finanspolitik for at komme ud af krisen, idet der vil være
et loft over, hvor stort underskuddet på være, på 0,5 pct. af BNP. Derfor udeluk-
ker de foreliggende forslag os ganske klart fra at føre en politik, som indeholder
en økonomisk kickstart, sådan som Nyrup og Lykketoft gennemførte i starten af
1990-erne. Præsident Obama har også udtrykt frygt for, at der vil komme en eu-
ropæiske recession på baggrund af de voldsomme nedskæringer, der foretages i
de europæiske lande. På denne baggrund håbede han, at statsministeren ville
stå ved sit løfte til de danske vælgere om at føre en socialdemokratisk investe-
ringspolitik, der skaber job og velfærd for at komme ud af krisen i stedet for at
følger en konservativ tysk kanslers politik. Han ville også have statsministeren til
at love, at kickstarten af økonomien skal fortsætte også ind i 2013.
Han spurgte, om statsministeren kunne love den danske befolkning, at vi får lov
at stemme om, hvorvidt Danmark skal deltage i den finanspolitiske pagt. I den
forbindelse tilføjede han, at Enhedslisten i dag i Folketinget havde stillet forslag
om, at der skal være en folkeafstemning, uanset hvad juristerne siger. Han syn-
tes, det var rigtigt ærgerligt, hvis statsministeren vil snyde befolkningen for en så-
dan afstemning.
Pia Adelsteen
erklærede sig enig med Nikolaj Villumsen i, at der bør være en
folkeafstemning. Hun henviste til, at der står i pagten, at der skal være en be-
stemmelse om, at man ikke må have et underskud på over 0,5 pct. af BNP, og så
står der: "En sådan bestemmelse indføres også i medlemsstaternes nationale
retssystemer på forfatningsniveau." Hun spurgte, om det er en ændring af grund-
loven, der er tale om.
Der står i punkt 9: "Vi er fast besluttet på at arbejde hen imod en fælles økono-
misk politik." Det forstod hun godt, at de lande, som har en fælles valuta, er enige
om, for det er de simpelt hen nødt til. Men det er netop det, den danske befolk-
ning sagde nej til, da den sagde nej til euroen. Det har noget at gøre med, hvem
der beslutter finanspolitikken. P.t. er der et socialistisk hold, som vil have en kick-
548
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
start af den danske økonomi. Det har flertal, og det må man respektere, hvis de-
mokratiet skal fungere. Men hun fandt ikke, det stemte med, at man vil føre en
fælles finanspolitik i Europa.
Pia Adelsteen havde hørt, at Van Rompuy havde været ude at sige, at han for-
ventede, at samtlige EU-lande – undtagen Storbritannien – ville være med i den
nye europæiske pagt. Hun spurgte, hvor han havde den forventning fra. I den
forbindelse nævnte hun, at topmødeerklæringen fra fredag foreligger i to udgaver.
Merete Riisager
kunne kun hilse velkommen, at statsministeren sagde, vi under
alle omstændigheder skulle føre en stram finanspolitik i Danmark. Men hvorfor
skal Danmark tilslutte sig pagten? Hvad er det, der er godt i den for Danmark?
Som samarbejdet fungerer for øjeblikket, bliver de store beslutninger truffet, når
de små lande er gået hjem. På denne baggrund opfordrede Merete Riisager
statsministeren til at holde hovedet koldt og ikke blot gå med i et samarbejde, for-
di alle andre gør det. Hidtil har eurozonen jo været tynget af gæld og præget af
manglende ansvar.
Merete Riisager spurgte, hvornår regeringen får bestemt sig.
Liberal Alliance bakker op om, at eurolandene skal have styr på deres økonomi,
men vi har ført en ansvarlig økonomisk politik og er ikke skyld i uroen, så hvorfor
mener statsministeren, at vi skal deltage i pagten og dermed risikere at lade os
trække ned i solidaritetens navn?
Merete Riisager spurgte, hvad formålet er med, at Nationalbanken med regerin-
gens tilladelse har indskudt 40 milliarder kr. i IMF – udover at vise den gode hen-
sigt.
Lars Løkke Rasmussen
delte statsministerens opfattelse af, at det havde været
et vigtigt møde, og at det efter omstændighederne var godt, at der kom en aftale.
Selv om han sådan set havde været enig i den holdning, regeringen havde for et
par uger siden, nemlig at der ikke var behov for traktatændringer. Der er en ræk-
ke lande, som ikke har ført en ansvarlig økonomisk politik. Dengang sagde rege-
ringen, at skulle der være traktatændringer, skulle det i hvert fald være med alle
27 lande. Nu er der imidlertid kommet en løsning, som ikke omfatter alle 27 lande.
Han var helt enig med statsministeren i, at når der nu tilvejebringes ny finanspoli-
tisk disciplin i Europa, så vil det også påvirke Danmark. Det kommer vi til at tage
pejling af. Det gør vi i forvejen, for vi fører en ansvarlig økonomisk politik. Men det
er klart, at det skaber et yderligere pres.
Når eurolandene nu sender et stærkt aftalemæssigt signal til verden om, at de vil
føre en finanspolitik, der er disciplineret, så ville det at stå udenfor signalere til
verden, at vi vil forbeholde os ret til at føre en uansvarlig økonomisk politik. Når
man ser på substansen, er der tale om en sund og fornuftig – man kan godt sige
borgerlig – økonomisk politik i direkte forlængelse af de reformer, der blev sat i
gang i Danmark i foråret.
På denne baggrund var Lars Løkke Rasmussens anbefaling, at vi søger at blive
en del af denne aftale.
549
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
Han var enig med statsministeren i, at det må være i fuld respekt af euroforbehol-
det, og hvis en kortlægning af juraen viser, at Danmark kun kan tilslutte sig pag-
ten, hvis det sker ved en folkeafstemning, vil regeringen så på forhånd udelukke
en sådan folkeafstemning? Altså ikke en folkeafstemning om euroen, men om
tilslutning til pagten. Det ville Lars Løkke Rasmussen være ked af, idet han men-
te, det ville være i dansk interesse at tilslutte sig pagten.
Lars Barfoed
var enig med statsministeren i analysen af situationen og mente, at
det ville have været en ulykke for Europas økonomi og dermed også for Dan-
marks økonomi, hvis der ikke var kommet en forståelse mellem eurolandene om
at stabilisere situationen og sikre tilliden på markederne. Hvis finansmarkederne
mister tilliden til eurolandene, så vil det fuldstændig underminere også velfærden i
Danmark. Aftalen sikrer, at landene ikke bruger flere penge, end de tjener.
Han mente, det var en rigtig politik, der lægges op til. Han hørte, at nogle kritise-
rede det for at være en konservativ økonomisk politik, men det syntes han var
godt. Dermed var også sagt, at Det Konservative Folkeparti mente, vi så vidt mu-
ligt skulle deltage i samarbejdet med eurolandene om at stabilisere de europæi-
ske økonomier. Nu må vi afvente de nærmere analyser for at se, om der er noget,
det strider mod vort euroforbehold. Vi må se, hvordan vi håndterer det, når Van
Rompuys afklaring af, hvordan aftalen skal udmøntes, foreligger om nogle få da-
ge, og vi ser, hvordan det konkret kan lade sig gøre at europluslandene tilslutter
sig aftalen.
Lars Barfoed spurgte, om det er en enig regering, der står bag det, som statsmi-
nisteren siger i dag, idet det var overraskende for ham, at udenrigsministeren
havde tilkendegivet, at han ikke mente, vi skal tilslutte os denne aftale. Det syntes
han var et meget uheldigt signal. I den forbindelse hæftede han sig ved den del af
rådskonklusionerne, der siger, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at skabe vækst,
ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder i Europa.
Lars Barfoed mente, det var en forkert udlægning, når udenrigsministeren mente,
at bestemmelsen om, at det strukturelle underskud ikke måtte overstige �½ pct. af
BNP, ville umuliggøre den kickstart, der er gennemført i den danske økonomi,
idet der tales om det generelle strukturelle underskud – altså baseret på et eller
andet gennemsnit over en årrække. Derfor spurgte han statsministeren, om
udenrigsministeren ikke simpelt hen har misforstået teksten.
Claus Hjort Frederiksen
konstaterede, at det nu ikke kun var Enhedslistens ho-
vedbestyrelse, som skal bekræfte regeringens politik; det er også et regeringspar-
tis bestyrelse, skal med ind over regeringens beslutninger.
Han bad statsministeren redegøre for, hvad det er i pagten, der strider mod euro-
forbeholdet.
Han spurgte, om udenrigsministerens udmelding ikke betyder en svækkelse af
det danske EU-formandskab, fordi den afslører, at der er en intern splid i regerin-
gen.
Statsministeren
tog først fast på Nikolaj Villumsens opfattelse af, at det, der
nu er besluttet, vil forhindre en ambitiøs investerings- og vækstpolitik. For det
første gjorde hun opmærksom på, at den kickstart, der er besluttet i regerin-
550
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
gens finanspolitiske aftale med Enhedslisten, selvfølgelig fortsætter, for vi har
mulighed for både at foretage en kickstart og samtidig leve op til konsolide-
ringskravene. For det andet mente hun, at det ikke var pagten, der ville for-
hindre en ekspansiv finanspolitik, men at det, der i givet fald vil forhindre den
fremadrettet, er, hvis der ikke er styr på medlemslandets økonomi. Hun opfat-
tede det ikke som en borgerlig politik, men som et godt princip, at man skal
have styr på økonomien, for ellers går det ud over de dårligst stillede i sam-
fundet.
Med hensyn til folkeafstemninger har vi det sådan i Danmark, at vi sender
tingene til folkeafstemning, hvis der er tale om afgivelse af suverænitet efter
grundloven. Hun syntes, man skulle anvende den almindelige procedure.
Det er rigtigt, at der står, at en sådan bestemmelse skal indføres på forfatningsni-
veau, sagde statsministeren til Pia Adelsteen, men der er tilføjet "eller lignende
niveau". Vi mangler stadig, at den tekst, der blev vedtaget natten til fredag, bliver
oversat til rigtige juridiske tekster. Først derefter vil det kunne besvares på fyl-
destgørende måde, hvad der ligger heri.
Så vidt hun havde forstået, har Van Rompuy udelukkende gentaget det, der står i
konklusionsteksten, nemlig at de ni lande ønsker at deltage i processen i respekt
af deres parlamenter. Der er ingen af de ni lande, der har ønsket samme status
som Storbritannien.
Statsministeren mente, der er en klokkeklar danske interesse at blive siddende
ved forhandlingsbordet. Så må regeringerne konsultere de nationale parlamenter
om det videre forløb. Det er det, regeringen gør nu, og som den også vil gøre
senere i forløbet.
Statsministeren sagde i svaret til Merete Riisager, at I skal gøre tingene i den rig-
tige rækkefølge. Hun ville følge Merete Riisagers råd og holde hovedet koldt. Vi
skal først afvente, at teksten bliver udformet i en juridisk tekst, for det er først på
det tidspunkt, vi kan tage en grundig vurdering af, hvordan Danmark kan tilslutte
sig, hvis vi ønsker det.
I anledning af Merete Riisagers spørgsmål om, hvornår regeringen så bestemmer
sig, sagde statsministeren, at regeringen ikke bare sidder og venter og triller
tommelfingre. Den tekst, der blev vedtaget torsdag og fredag, bliver nu udformet i
en juridisk tekst, og det er noget, der forgår i Bruxelles. Først derefter vil det have
mening at gå i gang med at beslutte sig; først da har vi et solidt beslutningsgrund-
lag. Lars Barfoed mente, at teksten kommer om et par dage, men det ville stats-
ministeren ikke love.
Med hensyn til Merete Riisagers spørgsmål om, hvorfor vi skal være med i dette,
mente statsministeren, vi i Folketinget skulle tage en meget nøgtern vurdering af,
om og i hvilket omfang Danmark kan have gavn af at være med i dette, således
som vi har mulighed for.
I forbindelse med de 40 milliarder kroner, som Nationalbanken nu udlåner til IMF,
skal vi være opmærksomme på, at det ikke er noget nyt, at Nationalbanken bi-
drager til, at IMF kan låne ud til lande, der har det skidt. Det gjorde vi i forbindelse
med Island og Irland. Statsministeren tilføjede, at Nationalbanken aldrig nogen
551
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
sinde havde tabt en krone på at deltage i et sådant lånearrangement. Hun syntes,
det var en god idé, at Nationalbanken udviste solidaritet og svarede ja til den fo-
respørgsel, der kom fra IMF.
Statsministeren takkede Lars Løkke Rasmussen for udmeldingerne om, at vi skal
med i det hele. Lars Løkke Rasmussen spørger, om regeringen, hvis en kortlæg-
ning viser, at vi ikke kan tilslutte os uden en folkeafstemning, så på forhånd vil
udelukke en folkeafstemning. Hertil svarede statsministeren: "Nej, vi udelukker
ikke noget som helst."
Statsministeren mente, der var opstået en lille misforståelse, når Lars Barfoed
sagde, at udenrigsministeren havde sagt, at vi ikke kan tilslutte os aftalen. Det
mente hun bestemt ikke, udenrigsministeren havde sagt. Han har sagt, at han
syntes, at vi nu skulle kigge på aftalen, og når der kommer en juridisk tekst, tager
vi stilling. Og så er man gået i gang med en diskussion. Det er klart, at det, stats-
ministeren siger nu i Europaudvalget, er regeringens holdning.
Hun var meget enig i, at vi skal fokuseret på at skabe vækst i Europa med de
midler, vi nu engang har. Det er en klar prioritet for det danske formandskab at få
sat gang i væksten og revitalisere det indre marked, som Lars Barfoed er inde på,
når han taler om små og mellemstore virksomheder.
I anledning af Claus Hjort Frederiksens spørgsmål, hvad i pagten der strider mod
det danske forbehold, sagde statsministeren, at det netop er den slags diskussio-
ner, vi skal have, når vi kender den endelige juridiske tekst. Hun mente, det ville
være præmaturt at gå ind i det på nuværende tidspunkt. Vi må have Justitsmini-
steriet med ind over.
Statsministeren pointerede, at man i optakten til mødet i Det Europæiske Råd var
optaget af at diskutere en traktatændring, som alle 27 medlemslande kunne være
med på, eller en traktatændring, som kun omfattede de 17 eurolande. På mødet
opstod der en helt anden situation, idet der blev mulighed for, at ikke-eurolande
kunne få en tilknytning til det, eurolandene ville gå videre med. Det var en helt ny
situation, som opstod for 3-4 dage siden. Der skal nu laves en mellemstatslig af-
tale uden for traktaten, og vi skal nu vurdere, hvordan Danmark skal forholde sig
hertil.
Danmark har en enig regering, så Claus Hjort Frederiksen behøver ikke bekymre
sig.
Pia Adelsteen
pegede i anledning af statsministerens svar vedrørende folkeaf-
stemning – nemlig at vi kun plejede at holde folkeafstemninger, når der var tale
om suverænitetsafgivelse – på, at over halvdelen af den danske befolkning me-
ner, vi skal have en folkeafstemning. I øvrigt mente hun, vi også havde haft en
folkeafstemning, hvor der ikke blev afgivet suverænitet.
Hun var godt klar over, at det var eurolandenes tekst, der er tale om, når man i
punkt 9 siger: "Vi er fast besluttet på at arbejde hen imod en fælles økonomisk
politik." Men regeringen taler jo om, at vi skal tilslutte sig pagten. Så kan det godt
være, at det juridisk skal omskrives, så ingen forstår det, men statsministeren
måtte da forholde sig til, om vi ønsker en fælles økonomisk politik.
552
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
I relation til sætningen om, at tingene skal indskrives på forfatningsmæssigt ni-
veau eller på et tilsvarende niveau, bad Pia Adelsteen statsministeren give et ek-
sempel på et tilsvarende niveau.
Lykke Friis
forstod godt, at statsministeren ville se den endelige tekst, for der kan
godt ske noget i forhandlingsprocessen, men hun mente godt, statsministeren
kunne sige lidt mere om, hvad der er regeringens grundlæggende, overordnede
holdning. I Venstre har man ikke behov for at have en fribillet til at føre en uan-
svarlig økonomisk politik, tilføjede Lykke Friis.
Lykke Friis pegede på, at Europa befinder sig i to kriser. Den ene er den helt akut-
te gældskrise. Den anden drejer sig om Europas indflydelse i verden. Det triste
er, at vi har fået en splittelse i Europa. Vi har europapolitisk en interesse i at holde
sammen på EU.
Lykke Friis havde forstået på statsministerens pressemøde, at det ikke var den
umiddelbare vurdering, at der var tale om suverænitetsafgivelse, så en vis analy-
se må der ligge bag. Hun spurgte, om man allerede i dag kan se elementer i afta-
len, som gør, at vi ramler ind i euroforbeholdet, og nævnte i den forbindelse artikel
126 om de automatiske sanktioner. Eller skal vi kun tage dele af pagten? Angela
Merkel har jo sagt, at hun var glad for, at landene kunne tilslutte sig, "og så må vi
jo se, om de tilslutter sig hele pagten."
Kristian Thulesen Dahl
forstod godt, at statsministeren forsøgte at vinde tid, for-
di vi har en dybt splittet regering, og han forstod også godt, at det var hamrende
irriterende for statsministeren, at en tidligere partiformand nu blandede sig. I rela-
tion til diskussionen om suverænitetsafgivelse udkastede han den idé, at i stedet
for at se på, hvordan man kan få skrevet sig ud af aftalen igen, skulle man spør-
ge: "Hvor ser statsministeren en mulig suverænitetsafgivelse i den aftale, der lig-
ger?"
Han spurgte, hvor bogstaveligt man egentlig skal tage aftalen. Kan man fæste lid
til den? Han spurgte: "Hvis reglerne i aftalen havde eksisteret på det tidspunkt,
hvor regeringen trådte til, ville regeringen så kunne have gennemførte sin kick-
start for 2012 og 2013?" Det mente han var et relevant spørgsmål, idet han tilfø-
jede, at EU-Domstolen skal kontrollere, om pagten overholdes.
Merete Riisager
sagde vedrørende de 40 milliarder kroner, som Nationalbanken
udlåner til IMF, at selv om det ikke er noget nyt, behøver det ikke være en god
idé. Det er rigtigt, at vi historisk ikke har tabt penge på sådanne lån, men Europa
står i en historisk krise, og derfor ville hun gerne vide, om statsministeren mente,
det var risikofrit at overgive disse penge.
Hun var en lille smule skuffet over mødet, idet statsministeren i de seneste dage i
medierne flere gange havde nævnt, at nu skulle hun tilbage og tale med Euro-
paudvalget, og så ville der komme noget på bordet. Hun syntes, det var spar-
somt, hvad der var kommet af tilkendegivelser om, hvad der egentlig er regerin-
gens holdning. Ved det sidste møde i Europaudvalget sagde statsministeren, at
danskerne klart havde sagt nej til en økonomisk union, da de sagde nej til euroen.
Ville det så ikke være godt at spørge danskerne, hvad de nu mente?
553
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
Nikolaj Villumsen
var enig med Lars Løkke Rasmussen, når han sagde, at det
var en borgerlig finanspolitik, EU skal føre.
Han var uforstående over for, at statsministeren fulgte Merkel og Sarkozy, idet
han gjorde opmærksom på, at når de store i skolegården gør noget, så er det
ikke altid det rigtige. Vi har en bedre økonomi, end eurolandene har, netop fordi vi
har sagt nej.
Nikolaj Villumsen pegede på, at vi i 1986 havde en folkeafstemning om det indre
marked, hvor vi ikke afgav suverænitet. Derfor spurgte han, om statsministeren
ikke mente, det ville være fair, at den danske befolkning ved en folkeafstemning
kunne tage stilling til, hvilken retning den mente, Europa skulle gå i en så afgø-
rende sag.
Claus Hjort Frederiksen
sagde, at det ikke stod ham klart, hvad statsministerens
indstilling var på dette møde. Statsministeren sagde, at vi ikke kan tage stilling til,
om det er i dansk interesse at være med, før vi ser de endelige tekster. Hvordan
kunne statsministeren så på Det Europæiske Råds møde tilslutte sig?
Han ville gerne vide, om statsministeren i dag var i tvivl om, at det er i dansk inte-
resse at være med i dette. Og hvis det er i dansk interesse at være med, hvornår
siger statsministeren det så? Han opfordrede statsministeren til at sætte sig i
spidsen og udvise lederskab. Statsministeren antyder samtidig, at det ikke nød-
vendigvis er i dansk interesse. Det mente Claus Hjort Frederiksen afspejlede den
interne strid, der er i regeringen. Han opfordrede statsministeren til ikke hele tiden
at holde hånden på nødbremsen.
Statsministeren
svarede Pia Adelsteen, at vi har folkeafstemning, hvis vi afgiver
suverænitet, og i øvrigt har vi haft folketingsvalg for ikke ret længe siden.
Vi ved desværre ikke, hvad man forstår ved "tilsvarende niveau", men vi vil un-
dersøge det nærmere.
Statsministeren var glad for, at Venstre har besluttet, at partiet gerne vil være
med til det hele, men vidste ikke, om Venstre kan svare på alle spørgsmål. Det
kan regeringen ikke. Betyder pagten f.eks., at Danmark fra den ene dag til den
anden skal tilslutte sig EMS'en, og hvilke beløb skal Danmark i givet fald betale
ind til EMS'en?
Hun svarede Lykke Friis, at regeringens grundlæggende holdning er, at det er en
rigtig god aftale for eurolandene og dermed også for Danmark. Det kan aldrig
være i vor interesse, at der er usikkerhed omkring euroen.
Hun forventede ikke, at der skal være folkeafstemning, men hun udelukkede det
heller ikke. Vi respekterer euroforbeholdet.
Statsministeren sagde til Kristian Thulesen Dahl, at det er ikke et spørgsmål om,
at regeringen vil vinde tid, men det giver kun mening at tage stilling til de enkelte
elementer og til, hvorvidt Danmark vil deltage i dem, når vi har lidt mere fast grund
under fødderne.
Juristerne må vurdere, om vi afgiver suverænitet – og dermed om vi skal have
folkeafstemning.
554
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
Vi fortsætter den kickstart af økonomien, som vi hele tiden har planlagt. Det kan vi
gøre, samtidig med at vi konsoliderer økonomien og lever op til den henstilling,
som vi har fået.
Det afhænger udelukkende af, om det enkelte land har styr på økonomien, om
det har mulighed for at føre en ekspansiv økonomisk politik. Der er lande i Euro-
pa, som absolut ikke har det, fordi de er så gældsplagede.
Det er Nationalbanken, der vurderer, om der er nogen risiko ved lånene til IMF,
sagde hun til Merete Riisager, men statsministeren mente nu, der kun var en me-
get begrænset risiko, da lånene understøttes af IMF's generelle reserver.
Statsministeren afviste, at hun nogen sinde havde sagt, at der ville ske en endelig
afklaring på dette møde.
Hun svarede Nikolaj Villumsen, at det slet ikke hænger sådan sammen, at vi har
en bedre økonomi, fordi vi har sagt nej til euroen. Det skyldes en lang række an-
dre faktorer.
Vi følger ikke bare Merkel og Sarkozy, men eurolandene har sagt, at de gerne vil
have flere lande med. Hun mente oven i købet, det var blevet udtrykt, at de ikke
forventede, at alle 9 lande ville leve op til det hele fra starten eller ville være med
til det hele fra starten. Vi har sagt, at den proces vil vi gerne være en del af.
Statsministeren sagde til Claus Hjort Frederiksen, at det ikke var meningen at
komme med en indstilling til dette møde, som er en afrapportering fra Det Euro-
pæiske Råd. Vi må stille og roligt tage stilling til, om der er elementer i denne afta-
le, som vi med fordel kan være en del af. I modsætning til Storbritannien, der
sagde, de ikke ville være med i den videre proces.
Hun glædede sig meget til at se Venstre om meget kort tid fremlægge et papir,
hvor man svarede på alle de udestående spørgsmål.
Lars Barfoed
sagde, at der var tale om en god aftale i den foreliggende situation,
men det bekymrede ham, at vi får et Europa i to hastigheder. Derfor er det vigtigt,
at vi så vidt muligt deltager. Det Konservative Folkeparti har aldrig været tilhæn-
gere af, at vi på forhånd skal sige ja til alt, hvad der kommer fra EU, og er meget
optaget af nærhedsprincippet. Derfor har det også været et synspunkt fra konser-
vativ side, at det var vigtigt, at der i de hidtidige aftaler ikke fokuseres på de øko-
nomiske instrumenter, som landene vælger at anvende, men på målene. Han
spurgte, om statsministeren ikke er enig i, at der heller ikke i denne aftale er ind-
greb over for instrumenterne.
Han syntes ikke, statsministeren svarede på hans spørgsmål om udenrigsmini-
sterens fortolkning af denne aftale. Han forstod, at hun ikke mente, udenrigsmini-
steren havde sagt, at vi ikke skal være med, men i hvert fald måtte hun indrøm-
me, at udenrigsministeren havde skabt uklarhed om regeringens holdning. Er det
ikke sådan, at udenrigsministeren mener, at det her ville forhindre en kickstart af
dansk økonomi. I konklusionerne taler man om, at det strukturelle underskud ge-
nerelt ikke må overstige 0,5 pct. af BNP. Det læste han sådan, at man godt kan
vælge at kickstarte økonomien, hvis der ellers er styr på tingene. Derfor tager
udenrigsministeren fejl i sin fortolkning af konklusionerne.
555
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
Han ville gerne bakke op om den kreditfacilitet, Nationalbanken har stillet til rådig-
hed for IMF. Det mente han var i vor egen interesse.
Fra konservativ side er man enig med statsministeren i, at der er behov for at
analysere tingene mere grundigt – ikke mindst de juridiske aspekter.
I en kommentar til Nikolaj Villumsen, der siger, at økonomien er bedre i ikke-
eurolandet Danmark, sagde Lars Barfoed, at den eneste grund til, at vi har en
bedre økonomi, er, at vi har ført en ansvarlig økonomisk politik igennem mange år
– i modsætning til den politik som Enhedslisten ville have ført, og som ville have
bragt Danmark ud i ruin.
Jakob Ellemann-Jensen
takkede for bemærkningen om, at Venstre var klar og-
så i denne sag. Det er ganske rigtigt, at der er en del løse ender, men det forhin-
drer ikke, at man kan have en klar holdning til, hvor man ønsker a bevæge Dan-
mark hen. Han forstod, at statsministeren ikke er uenig i, at Danmarks deltagelse
handler om at signalere til vore samarbejdspartnere, at vi ikke har et behov for at
forbeholde os retten til at føre en uansvarlig politik. Han hørte udenrigsministeren
sige, at han var i tvivl om, hvorvidt regeringens kickstart kunne gennemføres un-
der denne pagt, og spurgte derfor, om regeringen er i tvivl om, hvorvidt kickstar-
ten er økonomisk ansvarlig politik.
Finn Sørensen
ville gerne forstå, hvad regeringens holdning egentlig er. Det er
næsten, som om man ikke rigtigt kan have nogen mening om aftalen, før jurister-
ne har oversat den. Når han læste den, syntes han, det var rimeligt tydeligt, hvad
den går ud på. Han var bestemt ikke enig med Lars Barfoed, når Lars Barfoed
siger, at den kun beskæftiger sig med målet og ikke med instrumenterne. Han
mente, den meget nøje definerer, hvilke instrumenter der skal bruges til at disci-
plinere de deltagende lande budgetter. Målsætningen om, at det strukturelle un-
derskud ikke må overstige 0,5 pct. af BNP, skal indfries ved, at medlemsstaterne
indskriver forpligtelsen i deres retssystemer på forfatningsniveau eller tilsvarende
– altså i vores grundlov – og at man også skal indskrive, at der er en automatisk
korrektionsmekanisme, samt at man er underlagt EU-Domstolen. Han spurgte,
om statsministeren mener, det er fornuftigt at indskrive den slags firkantede be-
stemmelser i et lands forfatning.
Lene Espersen
pegede på, at såvel Europa som USA er udfordret som aldrig
nogen sinde før, både hvad angår gældsproblemer, konkurrenceevne og vækst.
En del af problemerne skyldes manglende beslutningstagning fra politikernes
side, som vi oplever det i USA i dag. Hun var målløs over, at nogle i lokalet kan
have den holdning, at det ikke gavner Danmark at være med i pagten. Der er ble-
vet ført en fastkurspolitik, lige siden den konservative statsminister Poul Schlüter
indførte den for snart 30 år siden. Derfor gælder det om, at Danmark er med på
mest muligt.
Lene Espersen indrømmede, at det måske var lidt juristeri, men både § 19 og
§ 20 i grundloven handler om suverænitetsafgivelse, og normalt benytter vi os
ikke af folkeafstemninger, hvis der er 5/6 flertal i Folketinget. Hun troede på det
repræsentative demokrati og syntes, det var uhyrligt, at flere, inden de overhove-
556
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
det havde set konklusionerne, var ude at råbe op om en folkeafstemning. Det er
Folketingets opgave at sige ja eller nej til aftalen.
Det undrede Lene Espersen, at der var så megen diskussion om det strukturelle
underskud, for det var faktisk den tidligere svenske socialdemokratiske statsmini-
ster, der indførte en budgetlov i Sverige, og hun mente, der var mange partier,
som i foråret mente, at vi også skulle have en budgetlov i Danmark.
Når der ikke er tale om et samarbejde mellem 27 lande, men om et mellemstats-
ligt samarbejde, syntes hun, det var svært at gennemskue, hvordan EU-Dom-
stolen og Kommissionen kan få beføjelser.
Hun mente, det gavnede Danmarks interesser mest at være med i dette samar-
bejde.
Eva Kjer Hansen
delte skuffelsen over, at vi ikke i dag kan få en klarere politisk
stillingtagen og få at vide, hvad regeringen mener er i Danmarks interesse. Der er
brug for en grundigere juridisk analyse af detaljer, men vi har behov for at vide,
hvad regeringen egentlig går efter. Er det at læne sig mest muligt op ad aftalen,
eller er det slet ikke at deltage, eller er det et eller andet midt imellem?
Statsministeren gjorde det klart, at der ikke er uenighed i regeringen, at statsmini-
steren og udenrigsministeren er enige. Men hvis der ikke bliver givet en klar mel-
ding nu fra regeringen, slå står udenrigsministerens udmelding i medierne tilbage.
Udenrigsministeren sagde til TV 2 News i lørdags, at der kan være elementer i
den finanspolitisk pagt, vi kan tilslutte os, men han har svært ved at se, at Dan-
mark kan tilslutte sig hele pagten. Er statsministeren enig med udenrigsministeren
heri?
Når statsministeren lægger så megen vægt på, at der i dag er tale om en afrap-
portering, kan statsministeren så tilkendegive, hvornår Europaudvalget kan for-
vente en holdningstilkendegivelse og få en nærmere drøftelse?
Pia Adelsteen
spurgte, om det er respekt for den danske befolkning, hvor over
50 pct. ønsker en folkeafstemning, at sige, at man kun vil have en folkeafstem-
ning, hvis der er tale om suverænitetsafgivelse. Hun tilføjede, at det bestemt ikke
var EU-politik, der prægede valgkampen.
Når statsministeren lægger vægt på, at der er tale om en afrapportering, ville Pia
Adelsteen gerne vide, hvilken af de to topmødeerklæringer der gælder, idet hun
pegede på, at der var udsendt to, den ene kl. 2 om morgenen og den anden, som
hun modtog kl. 13.52.
Merete Riisager
sagde, at hun ikke havde forventet, at statsministeren i dag var
kommet med regeringens endelige holdning, men hun havde forventet, at rege-
ringen havde en holdning. Hun mente, der var tale om et holdningsvakuum. Mar-
kederne belønner også lederskab, og danskerne har en forventning om, at stats-
ministeren udstikker en retning.
Statsministeren
var helt enig med Lars Barfoed i, at det er målsætningerne, der
er beskrevet, mens det i vidt omfang er op til landene selv at vælge mellem in-
strumenterne.
557
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
Hun gentog, at udenrigsministeren ikke har sagt, at pagten ikke tillod en kickstart,
men der har været en debat om det. Hvis der er styr på landets økonomi generelt,
har det mulighed for at føre en ekspansiv politik.
Hun bekræftede Jakob Ellemann-Jensens udsagn om, at der er en del løse en-
der. Hun havde svært ved at se, hvorfor Danmark lige i dag skal tilkendegive sin
endelige holdning. Hun mente, det skabte respekt om Danmark, at vi tager os tid
til at gøre tingene grundigt. Der er så mange faktuelle udeståender. Statsministe-
ren mente, at hvis Venstre og de konservative havde siddet i regering, ville de
også have afventet den juridiske vurdering. Der bliver rigelig tid til at diskutere
sagen også i Europaudvalget.
Hun syntes overhovedet ikke, der blev rejst tvivl om, hvorvidt Danmark skal delta-
ge. Men der er stadig tvivl om det juridiske grundlag.
I svaret til Finn Sørensen gentog statsministeren, at hun syntes, det var en rigtig
god aftale for eurolandene, og Danmark vil se på, hvad der er i vores interesse,
og om der er nogle af elementerne, vi har interesse i at deltage i.
Det var svært for statsministeren at erklære sig uenig i det, Lene Espersen sagde.
Hun troede også på det repræsentative demokrati, og efter grundlovens paragraf
20 kan suverænitetsafgivelse ske med 5/6 flertal i Folketinget eller ved folkeaf-
stemning.
Statsministeren pegede på, at det ikke er så nyt igen, at pengene skal passe år
for år. Hun syntes, det var rigtigt at få gennemført en budgetlov i Danmark. Det er
også det, regeringen har skrevet ind i regeringsgrundlaget.
Hvordan EU-Domstolen og Kommissionen kan spille en rolle, er et af de mange
spørgsmål, der er rejst. Det kan de ikke gøre, hvis Storbritannien sætter sig imod
det.
Statsministeren svarede Eva Kjer Hansen, at regeringens holdning er, at vi går
efter at få så stor indflydelse for Danmark som overhovedet muligt. Vi skal vurde-
re, hvad der er i Danmarks interesse, når aftalen foreligger juridisk.
Statsministeren pointerede, at når der indføres en ny finanspolitisk disciplin i hele
Europa, så bliver vi også nødt til at tage pejling af den i Danmark.
Hun svarede Pia Adelsteen, at der ikke var enighed om den første topmødeer-
klæring, der blev udsendt. Det er den sidst udsendte, der er den rigtige, idet det er
den, der var enighed om blandt de 26 lande, som sad med ved bordet.
Statsministeren afviste, at der er tale om et holdningsvakuum, som Merete Riisa-
ger udtrykte det. Hun ville snarere tale om et faktavakuum.
Lykke Friis
ville, hvis hun var statsminister, glæde sig over, at Venstre synes, det
er en god aftale, statsministeren havde været med til at lave. Hun havde ikke
sagt, at Venstre havde alle svarene, og afventede selvfølgelig analysen af, om
der er tale om suverænitetsafgivelse, men Lykke Friis ventede på et svar på
Claus Hjort Frederiksens spørgsmål, om der er elementer i den aftale, der nu lig-
ger på bordet, som kunne stride imod euroforbeholdet.
Så vidt hun huskede, er Danmark i dag ikke bundet af artikel 126, og så kan man
godt stille det spørgsmål, om det så er muligt, at vi kan tilslutte os en opstrammet
558
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
udgave af artikel 126 for på den måde at minimere det faktavakuum, der er. Hvis
vi ikke kan, hvilke scenarier kan man så tænke sig? Så vidt hun kunne se, er der
tre. Vi kan sige "med hud og hår", altså tage det hele. Vi kan bruge Storbritanni-
ens model og sige "no thank you". Og så er der vel også den tredje mulighed, at
vi kan botanisere.
Sofie Løhde
sagde, at når statsministeren hele tiden understregede, at der var
tale om en enig regering, måtte der åbenbart være behov for denne understreg-
ning. Hun mente, der stadig hersker temmelig stor forvirring om, hvad regeringen
egentlig mener. Derfor bad hun statsministeren tilkendegive, om udenrigsministe-
ren udtalte sig som SF-partiformand eller som udenrigsminister på regeringens
vegne, da han udtrykte sin modstand mod den nye finanspolitiske aftale.
I anledning af statsministerens udtalelse om, at det var ansvarligt at undlade at
tage stilling i dag, spurgte Sofie Løhde, om det så var ansvarligt at tilslutte sig no-
get på Det Europæiske Råds møde. Det handler ikke om, hvorvidt man kan be-
svare alle spørgsmål, men om at statsministeren kommer med en overordnet
tilkendegivelse af, om hun vurderer, at det er i dansk interesse at deltage i dette
her eller ej.
Kristian Thulesen Dahl
sagde, at hele ideen vel er at forsøge at betrygge fi-
nansmarkederne, fordi nogle eurolande især i det sydlige Europa er i store van-
skeligheder. Jo mere statsministeren giver udtryk for, at den aftale, eurolandene
har lavet, er uklar, og at den kan fortolkes på alle mulige leder og kanter, jo mere
forvirring skaber statsministeren og underminerer dermed eurolandenes forsøg
på at betrygge finansmarkederne. Derfor syntes han, statsministeren skulle be-
stræbe sig på at være mere klar i mælet.
Kristian Thulesen Dahl havde spurgt, om den kickstart, regeringen har iværksat i
Danmark, ville kunne gennemføres, hvis den foreslåede aftale havde været i
kraft. Han havde fået to svar. For det første siger statsministeren, at Danmark
følger de henstillinger, vi har fået fra EU. Ja, det gør Danmark, men det er under
et meget slappere, eksisterende regelsæt end det foreslåede, idet det taler om 3
pct. af BNP og ikke 0,5 pct. af BNP. Statsministeren svarer altså meget behæn-
digt på noget andet end det, Kristian Thulesen Dahl spurgte om. For det andet
siger statsministeren, at man kan kickstarte økonomien, hvis man har styr på sin
økonomi. Det er heller ikke svar på spørgsmålet, for vort underskud er større end
de 0,5 pct. Det kan være, statsministeren ikke svarer på det, der er spurgt om,
fordi det lige præcis er omdrejningspunktet for den kritik, udenrigsministeren har
været ude med. Det kan også skyldes, at den tidligere socialdemokratiske stats-
minister, Poul Nyrup Rasmussen, siger, at han synes, aftalen er for smal i den
forstand, at den slet ikke beskæftiger sig med, hvordan vi får gang i væksten i
Europa. Derfor gentog Kristian Thulesen Dahl sit spørgsmål og bad statsministe-
ren svare på det.
Claus Hjort Frederiksen
syntes, det var glædeligt at høre, at statsministeren
syntes, pagten er rigtig god for eurolandene, men det, vi diskuterer, er, hvad
Danmarks indstilling skal være. Men han kunne forstå, at vi ikke får noget svar fra
statsministeren. Derfor spurgte han, hvornår regeringen er klar med sin stillingta-
559
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
gen, og hvornår Folketinget bliver inddraget, samt hvornår den endelige beslut-
ning skal træffes.
Sofie Carsten Nielsen
syntes, der var tale om en klar redegørelse og en klar
linje fra regeringens side, idet statsministeren bekræfter, at det er i Danmarks in-
teresse, at eurolandene har fået en aftale om ansvarlig økonomi på plads. Deref-
ter skal vi vurdere elementerne i aftalen i god ro og orden. Det syntes hun sagligt
set er den bedste måde at gøre det på. Og så skal vi tage stilling til, om Danmark
skal være med. Er der noget, vi er interesseret i, så er det, at der er tillid til euro-
en, for Danmark skal føre en mindst lige så ansvarlig politik som eurolandene.
Eva Kjer Hansen
gentog sit spørgsmål om, hvornår statsministeren regnede
med at hun ville vende tilbage til Europaudvalget. Det ville være hensigtsmæssigt,
om man kunne få en fornemmelse af, om det er før jul eller efter jul, i januar, i fe-
bruar, eller om vi skal helt hen til Det Europæiske Råds møde i marts måned.
Statsministeren har ingen problemer med at sige, at det er en rigtig god aftale for
eurolandene. Den vurdering kan hun åbenbart godt foretage uden at have en
nærmere juridisk analyse.
I anledning af at statsministeren betonede betydningen af fastkurspolitikken, bad
Eva Kjer Hansen statsministeren forsikre, at regeringen fastholder fastkurspolitik-
ken.
Nikolaj Villumsen
replicerede til Lars Barfoed, at Enhedslisten ikke går ind for at
forgælde Danmark, og at Enhedslistens forslag alle er fuldt finansieret. I øvrigt
pegede han på, at vi har et underskud på over 3 pct. af BNP, og det har regerin-
gen arvet fra en regering, hvor de konservative var med.
Han ville gerne vide, om det er sådan, at EU også vil blande sig i lønstigningstak-
ten og indføre automatiske sanktioner, hvis lønningerne stiger for meget.
Han spurgte, om statsministeren ikke bliver bekymret, når mange økonomer på-
peger, at lige præcis de øgede nedskæringer og velfærdsforringelser, der lægges
op til, vil komme til at betyde en stagnation i økonomierne i Europa, og at det så-
ledes reelt er en uansvarlig økonomisk politik, der er lagt op til.
Statsministeren
pointerede i svaret til Lykke Friis, at hun havde kvitteret for, at
Venstre havde sagt, det godt ville være en del af denne aftale. Hun så frem til at
arbejde sammen med Venstre om at finde en god løsning.
Hun forventede ikke, at der bliver afgivet suverænitet, og hun forventede ikke, at
der bliver en folkeafstemning. Hun ville derfor ikke bevæge sig ind på, på hvilke
områder vi eventuelt afgiver suverænitet.
Der er de tre scenarier, Lykke Friis nævner. Vi er nødt til at have det juridiske
grundlag bedre på plads, før vi tager den endelige beslutning. Vi skal også have
en vurdering af, hvor vi i givet fald kan botanisere i aftalen. Det ved vi ikke noget
om på nuværende tidspunkt.
Statsministeren sagde til Sofie Løhde, at når hun flere gange havde sagt, at der
var tale om en enig regering, var det fordi hun var blevet spurgt om det flere gan-
ge. Hun gentog sine svar vedrørende dansk deltagelse i pagten.
560
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
Når statsministeren sagde, pagten var god for eurolandene, er det fordi de jo ved,
hvad de skal være med i. Men vi har et euroforbehold, som regeringen respekte-
rer, og så bliver vi nødt til at tage en vurdering af, hvad Danmark i givet fald kan
være med i, og hvad det er i dansk interesse at være med i.
Statsministeren mente ikke, hun svækkede aftalen, når hun sagde, at der endnu
ikke er noget juridisk grundlag, sagde hun til Kristian Thulesen Dahl. Det politiske
er ganske klart. Det er en fremragende aftale, men når man oversætter tingene til
juridisk sprog, så kommer der en større klarhed.
I relation til kickstarten havde statsministeren svaret i henhold til de regler, der
gælder nu. Hvad der havde været muligt, hvis pagten var trådt i kraft, mente hun
var et hypotetisk spørgsmål, som det var vanskeligt at svare på.
Med hensyn til den videre proces, som Eva Kjer Hansen og Claus Hjort Frederik-
sen er inde på, sagde statsministeren, at de lande, som har indgået aftalen, me-
get gerne vil have, at den kan blive undertegnet i marts eller på en tidligere dato.
Det skal altså gå meget hurtigt. Derfor må vi også forvente, at Van Rompuy ar-
bejder meget hurtigt med at få skrevet den juridiske tekst. Derefter mente stats-
ministeren, det ville være relevant at tale med Europaudvalget igen. Statsministe-
ren havde selv tidligere sagt, at det skal være besluttet til marts.
Vi skal selvfølgelig vurdere, om det er godt for Danmark stykke for stykke, sagde
statsministeren til Sofie Carsten Nielsen, men man skal i øvrigt lægge mærke til,
at det er vanskeligt at forestille sig med den nye disciplin, som nu kommer, at
Danmark kan have en løsere disciplin.
Statsministeren sagde, at Eva Kjer Hansen kunne være helt sikker på, at vi selv-
følgelig fastholder fastkurspolitikken og vil foretage de tiltag, som skal til i den for-
bindelse.
Hun sagde til Nikolaj Villumsen, at så vidt hun vidste, var der ikke europæiske
bestemmelser om, hvor høje lønningerne måtte være. Det bestemmer man selv i
landene, og i Danmark foregår det ved trepartsforhandlinger.
Pia Adelsteen
forstod godt, at politikken i eurolandene påvirkede Danmark, lige-
som det ville påvirke USA og Kina.
Der er tale om en politisk tekst. Kan regeringen så ikke forholde sig til den politisk
og sige, om de overordnede rammer, den indebærer, er godt for Danmark? Eller
vil man bruge salamimetoden og tage stilling til, hvad der er godt, og hvad der er
skidt, ud fra, at alt det er godt, som medfører, at vi kan undgå at få en folkeaf-
stemning?
Merete Riisager
gentog, at vi har alle muligheder for at føre en stram finanspoli-
tik, så hvorfor skal vi absolut være med i pagten?
Kristian Thulesen Dahl
takkede for, at statsministeren nu forholdt sig til det em-
ne, han spurgte om. Men hun ville ikke svare på indholdet med henvisning til, at
det er et hypotetisk spørgsmål. Det kan godt være, det er opportunt for statsmini-
steren at undlade at svare, fordi det er et træls spørgsmål, men det er et interes-
sant spørgsmål for mange danskere. Han ville stille spørgsmålet skriftligt.
561
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
Jakob Ellemann-Jensen
ville også gerne vide, hvornår regeringen har en hold-
ning på dette område. Han havde fået to svar på, hvorfor regeringen ikke havde
taget stilling. Enten var det på grund af den danske undtagelse fra eurosamarbej-
det, eller også var det fordi der ikke forelå juridiske tekster. Han så gerne et svar
på Lykke Friis' spørgsmål om artikel 126.
Sofie Løhde
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt Villy Søvndal udtalte sig som par-
tiformand eller som udenrigsminister.
Nikolaj Villumsen
pegede på, at man i forbindelse med de makroøkonomiske
ubalancer har lavet et scoreboard, hvor ikke-eurolande må have nominelle løn-
stigninger på 12 pct. Derfor spurgte han, hvordan regeringen har tænkt sig at hol-
de lønningerne nede i Danmark, hvor det normalt er arbejdsmarkedets parter, der
afgør lønnen.
Statsministeren
erkendte, at Europa også betyder noget for USA og Kina, men
hun mente, eurolandene betyder mere for os, fordi vi fører en fastkurspolitik over
for euroen, og fordi så stor en del af vor eksport går til EU-landene.
Hun sagde til Merete Riisager, at hun var overbevist om, at der ville komme en
diskussion om, hvorvidt det vil være i Danmarks interesse at være med.
Hun gentog over for Kristian Thulesen Dahl, at hvis man har styr på sin økonomi,
har man mulighed for at foretage en kickstart. Hun mente ikke, der var noget
menneske, der kunne svare på, om man kunne gennemføre præcis den kickstart,
som vi har foretaget, hvis hele det nye regelsæt havde været gældende for os,
men hun syntes, det var et glimrende spørgsmål.
På Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål om, hvornår regeringen har en holdning,
svarede statsministeren, at regeringen har den holdning, at vi skal gøre, hvad der
er i Danmarks interesse, samtidig med at vi respekterer euroforbeholdet. Derfor
er det ikke så nemt at sige, at vi bare kan være med i det hele. Der er vel ingen af
de tilstedeværende, som reelt kan svare på, hvilke dele af det danske forbehold
der bliver aktiveret i forhold til den aftale, der ligger på nuværende tidspunkt. Re-
geringen kan i hvert fald ikke.
Danmark er ikke omfattet af artikel 126, fordi vi har vores forbehold. Det er et
kompliceret spørgsmål, om artikel 126 er en del af den mellemstatslige aftale.
Både udenrigsministeren og statsministeren talte på regeringen vegne, men nu
var det statsministeren, som sad til samråd i Europaudvalget. Statsministeren
gentog, at udenrigsministeren ikke havde sagt, at han var modstander af aftalen.
Statsministeren svarede Nikolaj Villumsen, at reaktioner i relation til lønniveauet
er en del af six-packen, som vi allerede er en del af. Den går ud på, at man skal
holde øje med makroøkonomiske ubalancer, og her kan lønniveauet være noget
af det, man skal holde øje med. Men det er ikke det samme som at sige, at EU
bestemmer danske lønninger. Som statsministeren læste teksten, er der ikke au-
tomatiske reaktioner i forhold til lønniveauet.
Kristian Thulesen Dahl
syntes, det var højst mærkværdigt, at når man stillede et
spørgsmål om den del af pagten, som et af regeringspartierne har problematise-
ret, og som nyder en ganske stor opmærksomhed i befolkningen, så siger stats-
562
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
ministeren, at det er et glimrende spørgsmål, men det er hypotetisk, og derfor vil
hun ikke svare på det. Derfor repeterede han spørgsmålet og spurgte, om stats-
ministeren ville svare på det, hvis han stillede det skriftligt.
Erling Bonnesen
syntes, statsministerens ikke-svar var meget foruroligende.
Regeringens politik overholder ikke pagten, og man har lige forøget udgifterne,
men statsministeren svarer udenom, når man spørger, om regeringen kunne ha-
ve gennemført sin politik, hvis pagtens regler havde været gældende.
Lykke Friis
takkede for svaret vedrørende artikel 126. Det er meget kompliceret,
men hun havde været ved at forestille sig, at vi så kunne være bundet af den i
forbindelse med en mellemstatslig aftale.
Jakob Ellemann-Jensen
havde stor forståelse for, at statsministeren ikke kunne
svare på, om pagten harmonerer med den danske undtagelse, men det, Venstre
spurgte om, var, om det vil være i Danmarks interesse at deltage. Han havde ef-
terhånden forstået, at det får vi ikke svar på nu, og spurgte derfor, hvornår vi får
svar på det.
Pia Adelsteen
mente bestemt ikke, regeringen respekterede euroforbeholdet,
hvis den går med til en finanspolitisk union, som kansler Merkel kalder det.
Hun syntes, statsministeren skulle svare på, om hun politisk mente, det var en
god idé at være med.
Statsministeren
fastholdt, at det var et hypotetisk spørgsmål, Kristian Thulesen
Dahl stillede. Hun mene, at hvis man spurgte den tidligere regering, om dens
økonomiske politik var i overensstemmelse med det, der blev besluttet i Bruxelles
torsdag og fredag, så ville svaret være et rungende nej. Hun gentog, at den poli-
tik, regeringen har lagt frem, er i overensstemmelse med de regler, der gælder
nu.
Hun var enig med Lykke Friis i, at sagen er kompliceret. Det var det, hun havde
forsøgt at sige i ganske lang tid.
I svaret til Jakob Ellemann-Jensen pointerede statsministeren, at Danmark ikke er
det eneste udeland, som i øjeblikket overvejer, hvilke dele af pagten det vil være
med i. Vi er klar med en holdning meget hurtigt, når regelsættet er klart.
Hun svarede Pia Adelsteen, at hun ikke syntes, det var en god idé, at finansloven
skal godkendes af Kommissionen. Det må være medlemslandet eget ansvar,
hvis landet passer sig selv og har en fornuftig økonomi. Derfor var hun glad for, at
en sætning herom var kommet ud af konklusionerne.
Finn Sørensen
henviste til, at Det Europæiske Råd faktisk havde godkendt de
tiltag, der er nævnt i Kommissionens rapport om, hvordan man skal lempe be-
stemmelserne vedrørende arbejdsmiljø m.v. for de små og mellemstore virksom-
heder. Han spurgte, hvad statsministeren havde gjort for at få de bemærkninger
ud af konklusionerne, idet både den europæiske fagbevægelse og BAT-kartellet
herhjemme havde været imod ideen, som åbner for social dumping.
Kristian Thulesen Dahl
henviste igen til udtalelserne fra Poul Nyrup Rasmussen
og Mogens Lykketoft, som havde været kritisk over for præcis de ting, han havde
stillet spørgsmål om, og betegnede det som paradoksalt, at statsministeren ikke
563
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-11
13. Europaudvalgsmøde 13/12-11
ville forholde sig til den kritik. Desuden henviste han til den diskussion, der har
været i SF netop om dette spørgsmål.
Erling Bonnesen
forstod, at statsministeren hellere ville tale om den tidligere
regerings økonomiske politik. Han henviste til den genopretningsplan, som den
tidligere regering havde fremlagt netop for at leve op til EU-kriterierne. Når stats-
ministeren sagde, at den tidligere regerings politik ikke levede op til kravene, og
den nye regerings politik er mere ekspansiv, så har statsministeren dermed ind-
rømmet, at den nuværende regerings økonomiske politik heller ikke lever op til
EU-kriterierne.
Jens Joel
mente, statsministeren havde sagt, hvorfor det vil være både i Dan-
marks og i Europas interesse, at man får lavet denne pagt. Det er også gjort klart,
hvorfor vi er nødt til lige at vende skråen en ekstra gang og afvente den juridiske
afklaring.
I anledning af Finn Sørensens spørgsmål bad Jens Joel statsministeren bekræf-
te, at man i regeringen arbejder meget seriøst med spørgsmålet om social dum-
ping, som også er taget op i forbindelse med finanslovsaftalen. Det skal ikke være
sådan, at beskyttelsen af lønmodtagerne er mindre i en lille virksomhed.
Finn Sørensen
forstod, at det var svaret. Han sagde, at hvis man kan være enig
i, at det er en elendig rapport med nogle elendige indstillinger, så burde statsmini-
steren allerede have stoppet den nede i Bruxelles.
Statsministeren
gentog, at hun ikke mente, nogen kunne svare på Kristian Thu-
lesen Dahls spørgsmål, når det drejer sig om lige præcis den danske kickstart i
2012 og 2013, men hun kunne godt svare på det mere generelle spørgsmål, om
der vil være mulighed for, at det enkelte land kan føre en ekspansiv finanspolitik
efter de nye regler. Svaret er, at det kommer an på, hvilken økonomisk politik det
har ført i årene forinden. Det gælder nu, og det kommer til at gælde fremover.
Derfor ville hun anbefale Kristian Thulesen Dahl at stille spørgsmålet mere gene-
relt, hvis han ville stille et skriftligt spørgsmål.
Statsministeren var ikke enig i den konklusion, Erling Bonnesen drog.
Statsministeren var enig i konklusionerne fra topmødet, sagde hun til Finn Søren-
sen, men nu skal rapporten udmøntes i lovgivning, og i den forbindelse har rege-
ringen de holdninger, Jens Joel giver udtryk for. Selvfølgelig skal vi ikke slække
på kravene til arbejdsmiljøet.
Statsministeren erklærede sig helt enig med Jens Joel.
Formanden
takkede for de mange spørgsmål og svar og så frem til at følge op
på et kommende Europaudvalgsmøde.
Mødet slut kl. 17.05
Ref.: BE/sra
564