UDENRIGSMINISTERIETCenter for Juridisk TjenesteBesvarelse af FEU-spørgsmål 1 ad KOM (2010) 0171 til udenrigsministeren af 1. juni 2010,omtrykt 8. juni 2010, vedr. Stockholm-programmet og det danske forbehold på det retligeområde.Spørgsmål”Vil ministeren oversende et notat, der redegør for, hvilke forslag og initiativer ihandlingsplanen for Stockholm-programmet Danmark der vil ryge ud grundetdet danske forbehold, samt de konsekvenser det vil få for Danmark på kort og pålang sigt?”SvarIdet spørgsmålet strækker sig over flere forskellige ministerområder, er nedenstående en samletbesvarelse, der dækker henholdsvis Justitsministeriets, Integrationsministeriets,Forsvarsministeriets og Udenrigsministeriets områder.Det retlige forbehold efter Lissabon-traktatens ikrafttrædenDen 1. december 2009 trådte Lissabon-traktaten i kraft. Traktaten indebærer store ændringer afden måde, som EU-medlemsstaterne samarbejder på, når det gælder retlige og indreanliggender. Det skyldes bl.a., at man med traktaten har flyttet det mellemstatslige samarbejdeom politi og strafferet til det overstatslige samarbejde. Forbeholdet på området vedrørendecivilretten og udlændingeområdet (bortset fra visse regler om visum) blev dog aktuelt alleredeved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999, hvor samarbejdet herom blevoverstatsligt. På disse områder indebærer Lissabon-traktaten kun få ændringer, og det retligeforbehold finder således fortsat anvendelse på samme måde som før Lissabon-traktatensikrafttræden.Ifølge Protokollen om Danmarks Stilling, artikel 1, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Det følger også af protokollen, at ingen af deforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, er bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).For så vidt angår Schengen-samarbejdet bemærkes det, at Danmark – i det omfang Rådetfremover træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del, afsnit V – inden 6 måneder træfferforanstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgivning.En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrigemedlemsstater (og associerede Schengen-lande).

Det kan i den forbindelse oplyses, at Danmark har truffet afgørelse om gennemførelse afsamtlige Schengen-retsakter, der har været omfattet af det danske forbehold, siden 1999.Retsakter, der er vedtagetindenLissabon-traktatens ikrafttræden på grundlag af de tidligereregler om politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, vil fortsat være bindende for ogfinde anvendelse i Danmark på mellemstatligt grundlag.Danmark deltager således fortsat i fuldt omfang i det politimæssige og strafferetlige samarbejde,der hviler på et regelgrundlag vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden. Som anført harDanmark derimod som udgangspunkt ikke mulighed for at deltage i videreudviklingen af dettesamarbejde, herunder i forbindelse med fremtidige retsakter, der erstatter eller ændrer gældenderetsakter på området.Det bemærkes i den sammenhæng, at EU’s lovgivende myndigheder i en erklæring fraregeringskonferencen om Lissabon-traktaten inviteres til, så vidt muligt og hvor relevant, atændre eller erstatte de bestående retsakter fra det mellemstatslige politi- og strafferetligesamarbejde inden for en 5-årig periode.

Stockholm-programmet og Kommissionens handlingsplan for udmøntning heraf

Det Europæiske Råd vedtog på et møde den 10.-11. december 2009 et flerårigt arbejdsprogramfor området for retlige og indre anliggender (Stockholm-programmet).Kommissionen har efterfølgende fremlagt en handlingsplan for gennemførelse af Stockholm-programmet (Kommissionens meddelelse af den 20.4.2010). Handlingsplanen indeholder enoversigt over de forslag og initiativer, som Kommissionen påtænker at fremsætte mhp. denkonkrete gennemførelse af Stockholm-programmet. På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 vedtogRådet (retlige og indre anliggender) rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse omgennemførelse af Stockholmprogrammet.Det må forventes, at forslag til retsakter til udmøntning af arbejdsprogrammet somudgangspunkt vil blive fremsat på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde omretlige og indre anliggender i TEUF, tredje del, afsnit V. Danmark vil således - som følge afretsforbeholdet - ikke kunne deltage i vedtagelsen af sådanne forslag, ligesom vedtagneretsakter ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at enkelte forslag vil blive fremsat efter andrebestemmelser i traktaten, som ikke er omfattet af det retlige forbehold, fx forslag omcivilbeskyttelse.De vedlagte oversigter indeholder initiativer på Justitsministeriets og Integrationsministerietsområder, der fremgår af Kommissionens handlingsplan, og som på det foreliggende grundlagskønnes at blive fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Det bemærkes, at kunlovgivningsinitiativer (dvs. direktiv- eller forordningsforslag) og afgørelser (om fx EU’s

tiltrædelse af internationale konventioner) er medtaget. Hertil kommer, at nogle forslag ifølgeStockholm-programmet forudsætter en forudgående evaluering af eksisterende EU-retsakter,herunder en vurdering af hensigtsmæssigheden af fremsættelse af nye forslag. Derimod ermeddelelser, rapporter, årsberetninger, evalueringsrapporter, grønbøger, håndbøger, praktiskevejledninger mv. ikke medtaget.Foruden de vedlagte oversigter forventes også forslaget til gennemførelse afsolidaritetsbestemmelsen (TEUF art. 222), som ligeledes er nævnt i Kommissionenshandlingsplan, at kunne være omfattet helt eller delvist af de danske forbehold, afhængigt afforslagets konkrete udformning (se afsnit 4.3.17. i Justitsministeriets redegørelse for visseforfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-traktaten).Det bemærkes i øvrigt, at Kommissionens handlingsplan til gennemførelse af Stockholm-programmet hovedsageligt indeholder kommende Kommissions-initiativer. Visselovgivningsmæssige initiativer omtalt i Stockholm-programmet var dog allerede på tidspunktetfor Stockholm-programmets vedtagelse fremsat af Kommissionen, men er fortsat underforhandling. Det gælder fx forslaget om ændring af Frontex-forordningen og en række forslagpå asylområdet. Endelig skal det nævnes, at Kommissionen og medlemsstaterne til enhver tidkan fremsætte forslag, der ikke er omfattet af Stockholm-programmet, iht. TEUF, tredje del,afsnit V. Sådanne initiativer vil naturligvis også være omfattet af det danske retsforbehold.Det nærmere indhold af de enkelte forslag i Kommissionens handlingsplan kendes ikke pånuværende tidspunkt, idet forslagene endnu ikke er fremsat. Det er således ikke muligt atkonstatere, hvilke konkrete konsekvenser forslagene vil få for Danmark på kort og på langt sigt.

Ændringer af det eksisterende retsgrundlag

For så vidt angår tidspunktet for fremsættelse af nye retsakter, der skal ændre eller erstatteeksisterende retsakter, henvises til Kommissionens meddelelse om gennemførelse afStockholm-programmet, hvoraf det fremgår, hvornår Kommissionen forventer at fremsætte deenkelte forslag.Det fremgår fx af meddelelsen, at Kommissionen i 2012 påtænker at fremsætte et forslag tilforordning om Eurojusts beføjelser, og at der i 2013 forventes fremsat et forslag til forordningom Europol. Det nærmere indhold af de to forslag kendes endnu ikke, men forslagene vilmuligvis indebære, at det eksisterende retsgrundlag for de to institutioners virksomhed vil bliveændret.Det kan i øvrigt oplyses, at Kommissionen allerede har fremsat to direktivforslag ommenneskehandel og seksuelt misbrug af børn, der har til formål at erstatte de to eksisterenderammeafgørelser herom.