EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 317: Justitsministeriets skrivelse som opfølgning på uformel teknisk gennemgang af retsforbeholdet 1/12-11

Besvarelse af FEU-spørgsmål 126 ad EUU alm. del af 4. oktober 2010, vedr. ansøgninger omparallelaftaler.Spørgsmål:”Ministeren bedes oversende et notat, der beskriver hvilke andre retsakter endKonkursforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000), som Danmark har ansøgt omparallelaftaler på og fået afslag på, samt hvilke andre retsakter, som Danmark kunne have eninteresse i at ansøge om en parallelaftale på, men hvor regeringen har vurderet, at der ikke villevære muligt at opnå en sådan aftale.”Svar:Siden Amsterdamtraktaten trådte i kraft den 1. maj 1999, er der vedtaget en række EU-retsakter, der er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,og som Danmark dermed ikke har haft mulighed for at deltage i vedtagelsen af. En eventueldansk tilknytning til disse retsakter vil alene kunne ske ved mellemstatslige aftaler mellemDanmark og EU om de enkelte EU-retsakter.Sådanne ”parallelaftaler” vil i givet fald skulle indgås og gennemføres i dansk ret på sammemåde som andre mellemstatslige aftaler. Forhandling af aftalerne forudsætter, for Unionensvedkommende, at Kommissionen stiller forslag herom, samt at Rådet giver Kommissionenmandat til at føre forhandlinger med Danmark.På det civilretlige område samt på området for asyl- og indvandring anmodede Danmark i 2001,efter forudgående drøftelser i Folketingets Europaudvalg, om at blive tilknyttet seks retsakterpå mellemstatsligt grundlag:Konkursforordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 omkonkurs (ikrafttræden den 31. maj 2002).Bruxelles II-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000 omkompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samti sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn (ikrafttræden den1. marts 2001).Forkyndelsesforordningen: Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 omforkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile ogkommercielle sager (ikrafttræden den 31. maj 2001).Bruxelles I-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 omretternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil-og handelsretlige område (ikrafttræden den 1. marts 2002).Eurodac-forordningen: Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om

oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektivanvendelse af Dublin-konventionen (ikrafttræden 15. december 2000).Dublinregelsættet (Dublin-forordningen og aftale herom med Norge og Island): Rådetsforordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelsen af kriterier ogprocedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af enasylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne(ikrafttræden den 1. september 2003), og aftale mellem Det Europæiske Fællesskab ogrepublikken Island og kongeriget Norge om kriterier og mekanismer for fastsættelse af,hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i enmedlemsstat eller i Island eller Norge, vedtaget på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 15.-16. marts 2001 (ikrafttræden 1. april 2001).Kommissionen overvejede anmodningerne, og fremsatte efterfølgende forslag til Rådet om atindlede forhandlinger med Danmark om parallelaftaler dækkende fire af de seks anmodederetsakter: Forkyndelsesforordningen, Bruxelles I-forordningen, Dublin-forordningen ogEurodac-forordningen. I 2007 blev de sidste af disse parallelaftaler indgået.For så vidt angår de to resterende retsakter, som Danmark havde anmodet om tilknytning til(Konkursforordningen og Bruxelles II-forordningen), vurderede Kommissionen, at EU ikkehavde fornøden interesse i dansk tilknytning og afviste derfor Danmarks anmodning.Kommissionen tilkendegav i den forbindelse, at parallelaftaler med Danmark var afekstraordinær og midlertidig karakter, at sådanne alene kunne accepteres, hvis de var iUnionens interesse, samt at løsningen på langt sigt, efter Kommissionens opfattelse, måttevære, at Danmark gav afkald på sit forbehold for retlige og indre anliggender.Fra dansk side kan man således ikke på forhånd forvente, at der vil kunne indgås parallelaftalermed Unionen vedrørende alle de EU-retsakter, som Danmark eventuelt måtte ønske at tilsluttesig på mellemstatsligt grundlag. Hertil kommer, at parallelaftaler ikke giver Danmark indflydelsepå indholdet, ligesom forhandlingerne forud for indgåelse kan betyde års forsinkelse ift.ikrafttrædelsen. Endelig er Danmarks retsstilling i parallelaftaler på visse punkter er ringere endandre EU-landes, bl.a. ift. tredjelande og i relation til EU-domstolen, pga. aftalernesmellemstatslige karakter.Endelig kan det oplyses, at Danmark på forespørgsel fra Kommissionen har meddelt, at manfra dansk side gerne ser Danmark omfattet af Kommissionens udkast til forhandlingsmandat tilat indlede forhandlinger med Lugano-landene (Island, Norge og Schweiz) om en mellemstatsligaftale mellem Fællesskabet og Lugano-landene om anvendelse af bevisoptagelsesforordningen(Rådets forordning nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternesretter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område). Folketingets Europaudvalg erved notat af 1. juli 2009 orienteret om sagen. Det fremgår af handlingsplanen omgennemførelse af Stockholmprogrammet, at Kommissionen forventer at anmode Rådet om detomhandlede forhandlingsmandat i 2012. Det er endnu uvist, om en eventuel fremtidig aftale vilblive udformet i form af parallelaftaler med de pågældende lande eller som en konvention somf.eks. Lugano-konventionen.