Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. februar 2012
Statsretskontoret
Maj-Britt Skjoldan
2011-750-0018
343657
Notat om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Dan-
marks ratifikation af traktaten om stabilitet, samordning og styring i
Den Økonomiske og Monetære Union (den såkaldte finanspagt)
1. Indledning
I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 30. januar
2012 blev der mellem 25 stater (de nuværende medlemmer af EU, bortset
fra Det Forenede Kongerige (Storbritannien) og Den Tjekkiske Republik),
opnået enighed om et udkast til en traktat om stabilitet, samordning og sty-
ring i Den Økonomiske og Monetære Union.
Den nye traktat – som betegnes finanspagten – forventes undertegnet i for-
bindelse med Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 1. og 2. marts
2012.
Justitsministeriet har i samarbejde med Statsministeriet, Udenrigsministe-
riet og Økonomi- og Indenrigsministeriet overvejet nogle forfatningsretli-
ge spørgsmål, som Danmarks ratifikation af finanspagten kan give anled-
ning til.
Formålet med disse overvejelser har navnlig været at afklare, hvorvidt fi-
nanspagten indebærer overladelse af beføjelser som omtalt i grundlovens §
20, således at den særlige procedure i § 20, stk. 2, skal følges. Endvidere
har formålet været at afklare, om Danmarks tilslutning til finanspagten rej-
ser andre spørgsmål i forhold til grundloven.
Resultatet af overvejelserne fremlægges i dette notat.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk