Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 289
Offentligt
1080637_0001.png
1080637_0002.png
Til Folketingets EuropaudvalgogFolketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri

Kontor/initialer:

Erhvervsenheden& Juridisk Enhed/PAN/CARP

Sagsnr.:

13316

Dato:

10. februar 2012
Notat til Folketingets Europaudvalgog Udvalg for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-568/11,

Agroferm mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Vestre Landsret har ved kendelse af 10. november 2011 på Agroferms begæringforelagt tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af navnligbilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005 om ændring afbilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2658/1987 om told- og statistiknomenklaturen ogden fælles toldtarif.Hovedspørgsmålet i sagen er således, under hvilken position i den kombineredenomenklatur ("KN") for den fælles toldtarif, Agroferms lysinsulfatprodukt henhører,idet kun produktion af et produkt opført på bilag I til Kommissionens forordning (EF)nr. 1265/2001 med angivelse af en bestemt KN-position i den fælles toldtarif berettigertil restitutioner.Endvidere har landsretten anmodet om en præcisering af de EU-forvaltningsretligegrundsætninger om berettigede forventninger mv. i relation til et nationalt krav omtilbagebetaling af uretmæssigt modtagne produktrestitutioner og omvendtvirksomheders mulighed for at kræve efterbetaling af produktionsrestitutioner, herunderbetingelserne for tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt.Agroferm er en dansk virksomhed, der frem til juni 2006 fremstillede lysinsulfat på sitfabriksanlæg i Esbjerg. I sin ansøgning om forhåndsgodkendelse af udbetaling afproduktionsrestitutioner oplyste Agroferm, at det produkt, der skulle fremstilles, varlysinsulfat omfattet af KN kapitel 29. Efterfølgende kontrol viste imidlertid, atproduktet ikke kunne klassificeres i KN kapitel 29 bl.a. på grund af indholdet af
urenheder, men i stedet skulle henføres under KN kapitel 23, der ikke kan dannegrundlag for udbetaling af produktionsrestitutioner.Som følge heraf traf Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 18. juli 2008afgørelse om, at Agroferm skulle tilbagebetale i alt ca. 86,6 mio. kr., svarende tilmodtagne produktionsrestitutioner i perioden august 2004 - marts 2006 med renter.Agroferm anlagde herefter sag den 23. september 2009 til prøvelse af ministerietsbeslutning, der blev henvist som principiel til Vestre Landsret ved beslutning af 4.november 2009.For EU-Domstolen agter regeringen at afgive et indlæg i sagen, hvori der på linje medden argumentation, ministeriet har fremført for landsretten, argumenteres for:at det i sagen omhandlede lysinsulfat ikke kan tariferes under KN kapitel 29,men derimod skal henføres til kapitel 23, der omfatter bl.a. varer, der eranvendelige som dyrefoder, og som ikke er andetsteds tariferet, hvilket bl.a.Kommissionen og Toldkodeksudvalget har bekræftet;at Agroferm i konsekvens heraf ikke opfyldte betingelserne for at modtageproduktionsrestitutioner;at EU-retten ikke er til hinder for, at Agroferm pålægges at tilbagebetale deuretmæssigt modtagne beløb med renter, ogat Agroferm ligeledes i konsekvens heraf ikke har krav på efterbetaling pågrundlag af de udstedte restitutionscertifikater/det oprindeligt afgivne tilsagn omudbetaling af produktionsrestitutioner, hvorfor ministeriet var berettiget til atstandse udbetalingen.
2