Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 244
Offentligt
26. januar 2012
Til Europaudvalget i Folketinget
Dags dato har Danmark underskrevet ACTA, den hidtil mest omfattende
verdensomspændende traktat til kontrol og overvågning af personer på world
wide web. Det foregik angiveligt i Japans udenrigsministerium.
ACTA kommer helt uhørt til at operere uden for FN, WIPO og WTO.
Fordi forhandlingerne om traktaten har været hemmeligholdt, har
offentligheden ikke haft nogen mulighed for at debattere traktatens
vidtrækkende konsekvenser.
Vilkårene beskrevet i de offentligt frigivne udkast til ACTA truer på flere planer
offentlighedens interesser, herunder angiveligt hver bekymring specifikt
fraskrevet af forhandlerne.
Tidligere har bl.a. USA skrevet under, til trods for protester fra 75 juraprofessorer.
Ved en konference i Washington College of Law udtrykte 90 forskellige
delegerede fra 6 forskellige kontinenter samstemmende en dyb bekymring for
de forventede konsekvenser af traktaten.
Jeg ønsker svar på hvilken (evt. hvilke) dansk EU-politiker der i dag i Japan skrev
under på ACTA, lige som jeg vil opfordre Europaudvalget til straks at foretage
de nødvendige foranstaltninger til at få bragt klarhed omkring konsekvenserne
af ACTA for danskere og andre EU-borgere, og i det hele taget få belyst
processen som virker fordækt, udemokratisk og en skændsel mod almindelig
sund fornuft.
Venlig hilsen,
Jeppe Morgenthaler