EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 211
Offentligt

Europaudvalget

OFFENTLIGT REFERAT

AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 4. november 2011

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Pia Adelsteen (DF), fungerende formand, Jens Joel (S),

Sofie Carsten Nielsen (RV), Lone Loklindt (RV), Lisbeth

Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Lykke Friis

(V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Troels Lund Poulsen

(V), Merete Riisager (LA), Lene Espersen (KF)

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og

justitsminister Morten Bødskov

Desuden deltog:

Pia Adelsteen ledede mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3122 (økonomi og finans) den 8. november 2011

Dagsordenspunkt 1 henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriets og Skat-

teministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 henhører under Skatteministeriets og Økonomi- og Inden-

rigsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3, 4 og 6 henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriets

ressort.

Dagsordenspunkt 5 henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriets og Fi-

nansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 7 henhører under Klima- og Energiministeriets og Finansmini-

steriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af økonomi- og indenrigsministeren.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

bød velkommen til økonomiministe-

ren og sagde, at selv om der kun var tale om sager til orientering, var der en hel

del tunge sager. Hun mindede om, at statsministeren på det sidste møde fik lov at

afrapportere skriftligt fra det uformelle topmøde sidste onsdag, men det blev aftalt,

at mødet i dag kunne bruges til at diskutere perspektiverne fra topmødet.

Økonomiministeren:

Det er jeg meget indstillet på. Jeg tror, de fleste er dybt

optaget af det, der foregår i øjeblikket i den europæiske økonomi, specielt fordi

der sker så mange ting så hurtigt – især med udgangspunkt i Grækenland.

Som formanden siger, er der tre store sager, og så er der nogle mindre sager. De

tre store diskussioner drejer sig om skat på finansielle transaktioner, energibe-

skatning og så selvfølgelig opfølgning af de topmøder, der har været – den store

aftale om Grækenland og gældsnedskrivning. Det er de tre ting, der for alvor er

på dagsordenen.

159

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

1. Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktioner

– Præsentation af Kommissionen

KOM (2011) 0594

Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (11) – E 5 (notat af 11/10-11 fra den økonomiske

konsulent)

Beskatning af den finansielle sektor:

KOM (2010) 0254 - svar på spørgsmål 3

KOM (2010) 0254 - svar på spørgsmål 4

KOM (2010) 0549 - bilag 1 (henvendelse af 11/5 fra IBIS m.fl.)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 503 (side 1236, senest behandlet i

EUU 13/5-11)

EUU alm. del (09) - bilag 449 (side 1265 FO, forhandlingsoplæg

om bankafgifter forelagt EUU 4/6-10)

Økonomiministeren:

Skat på finansielle transaktioner har været drøftet før.

Kommissionen har den 28. september fremsat et forslag om skat på finansielle

transaktioner. Den tekniske indretning af afgiften er, at man pålægger en afgift på

en finansiel transaktion, hvis mindst en af de deltagende i transaktionen er en

finansiel institution, som er etableret i EU. Afgiften pålægges, hvis den finansielle

institution handler på egen hånd, eller hvis den handler på vegne af en anden

institution eller en person. Afgiften pålægges transaktioner i relation til værdipapi-

rer såsom aktier, obligationer, investeringsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og

derivater. Der er altså en række ting, hvor afgiften skal pålægges. Der er også

nogle ting, som man foreslår at afgiften ikke skal pålægges. Det giver diskussio-

ner om gråzoner. Nyudstedelse af aktier og obligationer er undtaget fra afgiften.

Det er meget kort om den tekniske side af det.

På det kommende møde i Økofin, altså den 8. november, forventer vi, at Kom-

missionen vil præsentere sit forslag og siger, hvad der er baggrunden for det, og

hvad den har tænkt sig. Det er den første drøftelse, der foregår på baggrund af et

konkret forslag.

Forhandlingssituationen både i EU, men også globalt, hvor diskussionen har væ-

ret sat på dagsordenen flere gange før, er præget af, at der er meget forskellige

holdninger til en sådan afgift. Holdningerne blandt EU-landene er også delte. Der

er nogle, som støtter en afgift på finansielle transaktioner i EU, der er nogle lande

som støtter en global afgift på finansielle transaktioner, og der er nogle lande som

helt er imod en afgift. Nedenunder det er der – uanset om man er for eller imod –

alle mulige holdninger til, hvordan det teknisk kan gøres, og hvis det teknisk kan

gøres, hvor skal pegene så gå hen? Det er rigtig god, stor diskussion at tage hul

på.

Regeringen støtter en global afgift på finansielle transaktioner og mener, at en

diskussion som denne kan gøre, at EU kan gå foran i de internationale drøftelser

om en global afgift på finansielle transaktioner. Det er klart, at hvis man på et tids-

160

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

punkt kunne komme frem til et forslag, vil man stå stærkere både i G20 og på den

globale scene i arbejdet for en global afgift. Dermed er også sagt, at det er posi-

tivt, at der er fremlagt et forslag, for så kan diskussionen blive mere fokuseret,

end den ellers ville have været. Europa kan gøre sin stilling op og dermed spille

en stærkere rolle i de globale drøftelser om sagen.

Det forslag, som er lagt frem om en transaktionsafgift i EU, medfører ikke desto

mindre en række udfordringer. En af dem er især, at disse transaktioner flytter

uden for EU. Det er baggrunden for, at regeringen støtter en global afgift. Vi vil

nødigt have, at transaktioner – og dermed også arbejdspladser – flytter ud fra det

europæiske område. Er der noget, vi ikke har akut brug for, er det, at arbejds-

pladser forsvinder fra Europa. Tværtimod går mange af de andre ting, vi skal drøf-

te, netop på det modsatte, nemlig: Hvordan kan vi skabe mere vækst og flere

arbejdspladser? Dermed er også sagt, at regeringen ikke støtter, at der bliver la-

vet en europæisk afgift, fordi vi tror, at det vil have den effekt.

Lene Espersen

henviste til, at tobinskatten var en gammel traver, og gentog for

en ordens skyld, at Det Konservative Folkeparti er modstander af en sådan afgift.

Med den konstruktion, der er lavet, er det fuldstændig umuligt at fremføre en lo-

gisk argumentation for, at det lige præcis er dér, man lægger snittet for at skrabe

nogle penge ind til EU-systemet. De finansielle transaktioner er fuldt ud lovlige, og

de er faktisk med til at få hele verden til at fungere. Med globaliseringen er der tit

behov for, at man skal have finansieret ydelser, der ligger langt fremme i tiden.

Det Konservative Folkeparti er modstander af skatten såvel nationalt som på EU-

plan – hvad Lene Espersen også forstod regeringen var – idet det flytter arbejds-

pladser ud af EU. Hun anså det overhovedet ikke for realistisk, at skatten kan

blive indført globalt, idet de små østater, som lever af at have meget liberale vil-

kår, ikke vil være med til det. Hun opfordrede til, at man i stedet for interesserede

sig for at finde de sorte penge, der gemmer sig på forskellige bankkonti. Lene

Espersen tilføjede, at hvis man endelig skal have en sådan skat, bør pengene gå

i statskassen, ikke i EU's kasse.

Lisbeth Bech Poulsen

pegede på konsekvenserne for arbejdspladser og vækst

og mindede om de finansielle institutioners rolle i den nuværende krise. Hun

spurgte, om regeringen vil genoverveje sin indstilling, hvis der findes robuste løs-

ninger på de udfordringer, der er vedrørende tobinskatten.

Jakob Ellemann-Jensen

tilsluttede sig det, Lene Espersen sagde. Venstre er

ikke svært begejstrede for forslaget, bl.a. med baggrund i at det er etableringsste-

det og ikke transaktionsstedet, der er afgørende. I den nuværende situation er vi

næppe interesserede i at tvinge virksomhederne til at flytte uden for EU. Det er en

meget interessant diskussion, om man kan indføre en global skat, men den er

nok meget idealistisk. Han mente, man måtte indgå en aftale med for eksempel

Cayman Islands, inden man bruger mere tid på den idé.

Nikolaj Villumsen

mente, det var ret vigtigt at få lagt en skat på spekulanterne,

som er en af grundene til, at vi har fået den forfærdelige krise, der rammer alle. Vi

har brug for, at det er realøkonomien, der bliver investeret i. Han syntes, det var

161

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

rigtigt positivt, at regeringen vil arbejde for, at skatten bliver global, men det bliver

nok svært at få Cayman Islands med på ideen. Han forslog, at det bliver de enkel-

te lande, som opkræver afgiften, der skal have pengene og ikke til EU's budget.

Spørgsmålet er, hvordan vi kommer i gang. Vi kan snakke længe om, at vi gerne

vil have en global skat, men nogle skal jo starte. Vi har lige hørt, at man er parat

hertil fra Brasilien og Argentina og Sydafrika og Norge. Det forslag, der ligger nu,

giver nogle problemer, idet der er en fare for, at virksomhederne flytter uden for

EU. Men på den anden side har man haft succes med en transaktionsskat på 0,5

pct. i London, uden at det har ført til udflytning. På denne baggrund spurgte Niko-

laj Villumsen, hvad regeringen har gjort for at få indført en global skat. Har man

f.eks. rejst sagen i FN? Og vil man indkalde de lande, som ønsker at gå i gang?

Merete Riisager

havde noteret sig, at regeringens støtteparti og også et af rege-

ringspartierne er positiv over for den europæiske version af beskatning af finan-

sielle transaktioner. Derfor ville hun markere tydeligt, at Liberal Alliance er imod.

Både fordi der er tale om at beskatte aktiviteter, hvor man forsøger at skabe vær-

dier, og fordi Liberal Alliance slet ikke mener, EU skal være skatteopkræver. På

denne baggrund opfordrede hun regeringen til at holde fast på sin modstand.

Jens Joel

syntes, Lene Espersen fik det fremstillet, som om der var tale om en

måde for EU til at skrabe en masse penge til sig, og gjorde derfor opmærksom

på, at det ikke er EU-systemet, som bestemmer, hvor mange penge der skal bru-

ges i EU, men stadig væk er EU's finansministre, der bestemmer. I øvrigt lægges

der faktisk op til, at midlerne skal tilfalde statskasserne.

Lene Espersen

spurgte i anledning af Jens Joels bemærkning økonomiministe-

ren, om det ikke er korrekt, at kommissionsformanden har foreslået, at skatten

kan være en del af EU's egne indtægter.

Pia Adelsteen

havde det indtryk, at det bestemt var en indtægt til EU – som gan-

ske vist ikke direkte øger budgettet – og pegede på, at det vil give problemer for

Danmark i form af lavere aktieavancebeskatning og pensionsbeskatning. Hun

mente bestemt ikke, man skulle indføre skatten i EU alene, og glædede sig over,

at det mente regeringen heller ikke. Ligesom Jakob Ellemann-Jensen syntes hun,

man skulle få Cayman Islands med på ideen, før man brugte mere tid på den idé.

Økonomiministeren

sagde, at grunden til, at regeringen gik ind for en global

afgift, men ikke en lokal eller regional afgift, var, at i hvert fald som forslaget fore-

ligger lige nu, kan virksomhederne flytte sig. Regeringen havde ikke nogen ideo-

logiske problemer med en sådan skat, hvis det kunne lade sig gøre. Der er imid-

lertid en lang række problemer i det fremlagte forslag. Først og fremmest at

transaktionerne flytter sig. Det vil især gælde dem, der har ressourcerne. Hvis der

kommer et provenu, bliver det fra de små sparere og fra almindelige menneskers

handler vedrørende pensioner o.lign. Hun havde indtryk af, at den transaktions-

skat, man har i London, også bliver betalt af små sparere. Det er svært at lave en

definition, så man får udskilt spekulative kapitaltransaktioner fra ordentlige kapital-

transaktioner. Men måske kan Europa finde en definition, som kan lade sig gøre.

I svaret til Lene Espersen pegede økonomiministeren på, at der kommer et direk-

tiv om rentebeskatning på dagsordenen, som betyder, at vi kan komme tættere

162

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

på dem, der gemmer pengene, fordi de ikke synes, det er sjovt at blive beskattet.

Økonomiministeren syntes også, vi skal kaste vore kræfter ind dér, hvor vi kan

opnå resultater på det relativt korte sigt.

Økonomiministeren svarede Lisbeth Bech Poulsen, at hvis man kan finde robuste

løsninger, vil regeringen genoverveje sagen. Men en skat, der ikke virker, skal

man være meget forsigtig med at indføre.

Merete Riisager

pegede på, at nye beregninger fra Finansrådet viser, at for al-

mindelige danskere vil det koste 700 kr. om måneden på deres pension, hvis vi

skal indføre en sådan skat.

Nikolaj Villumsen

betegnede det som dejligt, at han var enig med økonomimini-

steren på det ideologiske plan, men gentog sit spørgsmål, om regeringen vil ar-

bejde for at ændre Kommissionens forslag, således at pengene ikke skal gå til

EU, og at vi sikrer os, at virksomhederne ikke flytter transaktionerne. Han pegede

på, at Taiwan, Hong Kong og Sydafrika er nogle af de lande, der har en sådan

skat. En undersøgelse fra IMF viser, at det er de rigeste, der kommer til at betale.

Nikolaj Villumsen kunne godt have ønsket sig skatten højere, men en skat på 0,1

pct. vil ikke afholde nogen fra at foretage produktive, realøkonomiske transaktio-

ner, som drejer sig om mere langsigtede investeringer.

Han forstod, at regeringen ikke vil have en skat på EU-plan, og spurgte, om den

havde tænkt sig at rejse sagen i FN. Og hvad mener regeringen, pengene skal

bruges til? Selv mente han, det ville være godt, hvis pengene blev brugt til klima-

investeringer, til udviklingslandene og på at skabe arbejdspladser.

Lykke Friis

havde personligt den opfattelse, at man på G20 havde vigtigere ting

at diskutere end en tobinskat, f.eks. den øgede protektionisme som vi ser fra

BRIK-landene.

Pia Adelsteen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen mente, skatten skul-

le gå til nationalstaterne eller til EU.

Økonomiministeren

sagde, at spørgsmålet netop er, hvem der kommer til at

betale. Bliver det spekulanterne, eller bliver det almindelige mennesker, som

kommer til at betale skat i forbindelse med forvaltningen af deres pensioner?

Hun mente ikke, man skulle vente med investeringer i klima og udviklingsbistand,

til man havde fået en skat på finansielle transaktioner. Der vil under alle omstæn-

digheder nok gå meget lang tid, før man kan få indført en sådan skat.

Økonomiministeren troede egentlig ikke, hun ideologisk var enig med Nikolaj Vil-

lumsen, idet det for hende ikke var et ideologisk krav, at man partout skulle be-

skatte finansielle transaktioner, men det kan være en god idé, hvis man kan finde

en metode, der virker.

Da det ikke er regeringens holdning, at der skal være en sådan skat på EU-plan,

bliver det en lidt hypotetisk diskussion, hvad pengene i givet fald skal bruges til.

Det er ikke regeringens holdning, at det skal være en indtægt for EU, hvis skatten

bliver til noget. Det skal være en national indtægt. Der bør være en rimelig skat,

hvor der er ting at beskatte. Folk skal ikke kunne gemme deres penge.

163

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

Økonomiministeren sagde, at vi vil forsøge at sætte sagen på den globale dags-

orden. Her er G20 et oplagt sted.

Med hensyn til hvem der betaler transaktionsskatten, kan det godt være, økono-

miministeren så anderledes på det end Nikolaj Villumsen, men hun mente, at

bankerne er en slags købmænd, som handler med penge, og hun ville være me-

get forsigtig med at sige, om de låner pengene ud til spekulation eller til ordentlige

formål, så længe de holder sig inden for de regler, der gælder. Hun tilføjede, at

hun troede, f.eks. dansk landbrug sætter kolossalt stor pris på, at fødevarer kan

sælges på en ordentlig måde.

Nikolaj Villumsen

måtte efter økonomiministerens svar konstatere, at han

desværre var ideologisk uenig med økonomiministeren, men når Kommissio-

nen regner med, at man kan skaffe 450 milliarder euro, er det rigtigt mange

efterlønsordninger, man kan indføre rundt om i verden for de penge. Han op-

fordrede regeringen til at arbejde så godt som muligt for at få skatten indført

globalt.

Økonomiministeren

gjorde opmærksom på, at Kommissionen meget klart

siger, at den samlede velstand falder, hvis man laver en skat på finansielle

transaktioner. Hun syntes ikke, Europa er i en situation, hvor vi skal arbejde

for, at den samlede velstand falder.

164

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

2. (Evt.) Energibeskatningsdirektivet

– Orienterende debat

KOM (2011) 0169

Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2011) 0169 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 1/7-11)

Økonomiministeren:

Den anden store diskussion kommer til at dreje sig om

energibeskatning. Det er et direktivforslag, hvor man er i gang med den tekniske

udredning. Det vil muligvis – vi ved det faktisk ikke præcis endnu – komme på

Økofins dagsorden til en første drøftelse.

Kommissionens forslag blev fremsat den 13. april 2011. Målet er at sikre en mere

rationel og mere målrettet energibeskatning. Den skal pege hen imod, at EU's

samlede energi- og klimamål bliver opfyldt. Det nye er, at der bliver en meget ty-

delig CO

-komponent. Det er det, der er det virkelig interessante i forhold til dis-

kussionerne om energi- og klimamålsætningerne.

Det er selvfølgelig et meget teknisk forslag. Jeg skal kun sige noget om de ho-

vedelementer, der er. Kommissionens forslag har følgende hovedelementer:

1. En opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO

-komponent, baseret

på energiprodukternes CO

-udledninger, og en energikomponent, som er

baseret på energiprodukternes energiindhold. Og så er det en vejning af de

to ting.

2. En koordinering med EU's CO

-kvotesystem, hvor den manglende koordine-

ring, der har være indtil videre, har givet anledning til, at visse sektorer får en

dobbeltregulering – altså bliver omfattet af både kvoter og afgifter – mens an-

dre sektorer bliver helt fritaget for kvoter og afgifter. Det er klart en dårlig situ-

ation.

3. Øgede minimumsafgifter, særligt som følge af introduktion af minimumsafgif-

ter på CO

-udledninger. Det er her, der ligger et egentligt nybrud i direktivet,

som jeg ser det.

4. En ens afgiftsbelastning på produkter, der er ensartede – altså efter energi-

indhold og CO

-udledning. Det er sådan set fornuftigt, selv når de nationale

satser ligger over EU's minimumssatser. Det betyder, at for benzin og diesel

skal energi- og CO

-indholdet beskattes med de samme satser. Det indebæ-

rer konkret, at dieselafgifterne i en dansk sammenhæng skal være højere

end benzinafgifterne – også selv om de nationale afgifter allerede ligger over

EU's minimumsafgifter. Det er det, der er den principielle diskussion, nemlig:

Hvordan kommer vi derhen, at vi beskatter ens, uanset i hvilken form det

fremtræder, når man ser på henholdsvis energiindhold og CO

-udledning?

Regeringens holdning til forslaget er generelt meget positivt. Vi vil gerne fremme

direktivet. Det flugter dansk afgiftsstruktur, som den er i forvejen, og det støtter

også de klima- og energipolitiske mål, som regeringen har. Vi har generelt høje

energiafgifter, og vi har en interesse i, at forslaget bliver vedtaget, så vi kommer

videre med hele denne problemstilling, også på det europæiske niveau. Fordi en

afgift lagt på efter energiindhold og CO

-udledning vil være med til at fremme

165

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

danske interesser på bl.a. klimaområdet. Det betyder også, at vi meget gerne vil

fremme behandlingen af direktivet, mens Danmark har formandskabet efter jul.

Det kommer meget an på, hvad der kommer til at ske på mødet den 8. november.

Når vi ikke ved, om det kommer på, er det fordi det stadig væk blive diskuteret.

Polen, som har formandskabet i øjeblikket, vil muligvis sætte det på dagsordenen

med henblik på en første drøftelse. Selv om den danske regering er glad for det,

er det ikke det samme som, at alle er glade for det. Derfor er forhandlingssituatio-

nen vanskelig. De indledende drøftelser, som har været på arbejdsgruppeniveau,

viser, at flere lande har reservationer og gerne vil analysere det mere i dybden og

finde ud af, hvilken rolle det vil spille for dem. Forslaget har kun været drøftet få

gange på teknisk niveau, og flere lande – det gælder også Danmark – synes, at

det er for tidligt at forelægge sagen for Økofin. Det giver ikke meget mening at

have en politisk drøftelser, hvis man ikke fuldstændig har klarlagt: Hvad er den

tekniske betydning egentlig af dette forslag? Sådan har jeg det også selv med de

fleste sager. Hvis man ikke ved, hvad et forslag går ud på, så er det svært at have

en holdning til det. Det er det, vi er bange for vil være effekten, hvis det kommer

på dagsordenen til en første drøftelse allerede her den 8. november.

Hvis Polen fastholder at sætte det på dagsordenen, så vi vil arbejde for, at den

drøftelse ikke begrænser Kommissionens muligheder for at gå videre med den

tekniske afklaring og også begynde at finde løsninger på de ting, som måtte væk-

ke bekymring rundt omkring i landene, men vi vil fastholde formålet, altså at få

minimumsafgifter der afspejler henholdsvis CO

-udledning og energiindhold. Det

tror jeg er meget, meget positivt, ikke kun for Danmark, men også for EU's klima-

og energimålsætninger.

Lene Espersen

støttede principielt op om sagen, idet vi i Danmark har meget

høje energiafgifter, hvorfor vi har en fælles interesse i, at EU også begynder at

tænke klima og miljø ind. Hun var dog enig med økonomiministeren i, at det nok

ikke er lige nu, man skal tage en diskussion om energiafgifter i Ministerrådet. Hun

tilføjede, at da forslaget i sin tid blev behandlet under den borgerlige regering,

gjorde regeringen meget ud af at sige, at vi under ingen omstændigheder ville

acceptere, at benzin og diesel skulle beskattes på samme niveau. Det bør den

nuværende regering også arbejde for.

Jakob Ellemann-Jensen

fandt, at energibeskatningsideen var udmærket, men

der mangler noget i udførelsen, og vi er et godt stykke fra at nå frem til målet. Det

er udmærket, hvis de andre lande kommer op på vores niveau, hvilket ikke blot vil

gavne klima og miljø, men også forbedre vores konkurrenceevne. Det er imidler-

tid en stor udfordring for landbrug og gartneri, hvis dieselafgiften skal være lige så

høj som benzinafgiften. I den forbindelse tilføjede Jakob Ellemann-Jensen, at der

ikke står nogen steder, at det er dieselafgiften, der skal sættes op. Det kunne lige

så godt være benzinafgiften, der skulle sættes ned. Det vil være problematisk for

den danske transportsektor, hvis man begynder at hæve dieselafgiften.

Lykke Friis

var ikke i tvivl om, at det er i dansk interesse at få skabt mere ensar-

tethed i energiafgifterne, men forslaget indeholder nogle tidsler. Derfor kunne det

166

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

måske af hensyn til den videre procedure være nyttigt med en teknisk gennem-

gang af direktivforslaget, eventuelt i skatteudvalget. Som nævnt er der problemer

med diesel og benzin, og der er også nogle udfordringer vedrørende biogas.

Pia Adelsteen

var klar over, at der kun var tale om et udspil, og at alt ikke ligger

klart endnu, men hun mente, der lå et problem i, at landbruget ikke kan få afgifts-

fritagelse til den energi, det bruger. Der står også noget om fjernvarmeværker,

hvor man vil fjerne CO

-afgiften, hvilket vil give Danmark et provenutab. Det ville

hun godt høre lidt mere om.

Hun havde egentlig det indtryk, at skatter og afgifter var et nationalt anliggende,

men EU har åbenbart kompetencer til at fastsætte minimumsstandarder. Er det

ikke en indblanding i landenes egne beføjelser?

Økonomiministeren

mente, det var for tidligt at bekymre sig helt vildt, idet vi sta-

dig arbejder med en teknisk opklaring af forslaget. Hun var fuld af fortrøstning til,

at der kan findes en løsning. Hun troede, det ville være i dansk interesse at finde

en løsning, og grundlæggende er det en meget god idé at beskatte energiindhol-

det og CO

-udledninger. Men det er ikke en given ting, at man skal harmonisere

på et højt niveau. Det er en fordel for konkurrencen, at man får nogenlunde ens

afgifter.

Det er rigtigt, som Pia Adelsteen er inde på, at det er et indgreb i, at skattepolitik

er et nationalt anliggende, at EU kan fastsætte minimumsstandarder, men det er

nu engang en kompetence, EU har. Det har vi sagt ja til med åbne øjne. Som et

teoretisk eksempel nævnte hun, at hvis man i et land har en bred skattebase ved-

rørende selskabsskat og en høj skat, mens man i et andet land har en smal skat-

tebase og en lav skat, så har det sidste land en konkurrencefordel.

Pia Adelsteen

replicerede til økonomiministeren bemærkning om, at vi med åbne

øjne havde accepteret, at EU kan fastsætte minimumsstandarder, idet det stod i

Lissabontraktaten, at Lissabontraktaten ikke havde været forelagt for den danske

befolkning ved en folkeafstemning.

Hun mente, det ville være godt med en teknisk gennemgang i skatteudvalget,

fordi der var tale om kompliceret stof.

Økonomiministeren

sagde til Pia Adelsteen, for at der ikke skulle opstå myter, at

befolkningen var spurgt, når vi har afgivet kompetence i forhold til grundloven. Det

er i øvrigt ikke kun i Lissabontraktaten, vi har påtaget os forpligtelser. Økonomi-

ministeren pointerede, at vi har påtaget os forpligtelser, fordi det er i dansk inte-

resse.

Økonomiministeren mente, et ville være en god idé at tage en teknisk gennem-

gang i skatteudvalget, idet det er skatteministeren, som står for sagen.

167

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23. oktober og topmødet for

stats- og regeringschefer den 26. oktober 2011

– Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (11) – bilag 64 (erklæringer vedr. uformelt møde

blandt EU's 27 stats- og regeringschefer)

Det Europæiske Råd 17-18/10-11 – bilag 9 (konklusioner fra

DER 23/10-11)

EUU alm. del (11) – bilag 63 (skriftlig redegørelse fra topmødet

26/10-11 vedr. gældskrisen)

Økonomiministeren:

Det tredje store punkt er opfølgning af Det Europæiske

Råds møde den 23. oktober og topmødet for EU-landenes stats- og regerings-

chefer den 26. oktober.

Jeg tror, I alle kan huske de meget dramatiske dage, hvor vi alle sammen gik og

ventede på, om der kom en løsning, og hvornår den i givet fald ville komme. Der

kom så en løsning. Der kom en samlet pakke, som indeholdt de elementer, som

vi havde håbet på og troet på som de rigtige til at få os over den krise, vi har for

indeværende, og hen et sted, hvor vi for alvor kan arbejde med vækst og jobska-

belse.

For det første blev der den 23. oktober vedtaget konklusioner med vægt på at få

gang i væksten igen. Det gælder også lovgivningsinitiativer for så vidt angår det

indre marked.

For det andet var der på Det Europæiske Råds møde fuld enighed om at forpligte

sig til at gøre den nye reform, der styrker den økonomiske koordinering, til virke-

lighed. Vi siger altså: "Ja, nu har vi vedtaget det; ja, nu skal det blive til virke-

lighed." Det er det, som man insisterer på at kalde for six-packen.

For det tredje godkendte de 27 stats- og regeringschefer den 26. oktober planen

for at styrke kapitalgrundlaget. Det tror jeg selv er meget vigtigt i forhold til de an-

dre ting. Det var det, som Økofin blev enig om om lørdagen, hvor de andre mød-

tes henholdsvis søndag og onsdag.

For det fjerde var der på eurotopmødet den 26. oktober enighed om konkrete

skridt i forhold til Grækenland, om eurolandenes lånefacilitet og det styrkede eu-

rosamarbejde. Det var det element i pakken, som stadig væk var udestående,

sidste vi talte sammen.

Med hensyn til Grækenland skete der en nedskrivning af gælden til private inve-

storer – ikke som aftalt på 21 pct., men en halvering af gældens pålydende værdi.

Det gør, at den græske gæld vil være holdbar – forstået på den måde at det vil

være realistisk, at man kan betale den tilbage igen. Der kommer et nyt græsk

låneprogram på ikke mindre end 130 mia. euro i stedet for de 109 mia. euro, som

var aftalt i juli måned. Det er i virkeligheden en ret stor øgning af låneprogrammet.

For EFSF – altså den lånekapacitet, den buffer der skal være, hvis ikke det enkel-

te land eller den enkelte finansielle institution kan rejse kapital – har man blandt

eurolandene fået et stærkere sikkerhedsnet. Kapaciteten er blevet styrket. Det er

168

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

ikke noget med, at man bare lægger penge på bordet. Man styrker kapaciteten,

man "booster" det, den kan, sådan at man kommer op på en kapacitet på 1000

milliarder euro. Tanken er at mobilisere private investorer, uden at garantierne fra

eurolandene øges. Det skal forhindre, at gældskrisen spreder sig til lande som

Italien eller Spanien. De fleste har nok også fulgt diskussionen om den italienske

situation ret tæt.

Det sidste element er det styrkede eurosamarbejde. Det, eurolandene har sagt til

hinanden, er, at de forpligter sig til politisk at gå længere i det indbyrdes samar-

bejde om den økonomiske politik. Det vil også sige længere end det, som Dan-

mark er en del af – både juridisk men også politisk med konkurrenceevnepagten.

Eurolandene har sagt til hinanden: "Vi går et skridt videre. Vi har brug for en tæt-

tere koordinering." Det betyder, at eurolandene forpligter sig til inden udgangen af

2012 at indføre bindende national lovgivning om strukturel balance på budgettet,

at konsultere hinanden ved større økonomisk/politiske tiltag og reformer, at lade

Rådet og Kommissionen drøfte finanslove for eurolande, der er i underskudspro-

cedure, inden man vedtager dem, og skabe en mere regelmæssig dialog mellem

eurolandene med faste eurotopmøder og med et styrket samarbejde i eurogrup-

pen af økonomi- og finansministre. Det vil sige, at man har lavet en politisk forplig-

telse, som går et væsentligt skridt videre end det, som er Danmarks forpligtelse.

Disse beslutninger skal jo gøres til virkelighed. Dermed er også sagt, at de skridt,

som er taget for at komme ud af gældskrisen, står det på dagsordenen nu at få

omsat til praksis. Det, man gør i de enkelte lande, er selvfølgelig afgørende for, at

det bliver til virkelighed. Og også for at det virker som et positivt og konstruktivt

bidrag til at komme ud af gældekrisen og hen et sted, hvor vi for alvor kan sætte

vækst og grøn omstilling og beskæftigelse på dagsordenen.

Særligt Spanien og Italien har på topmødet forpligtet sig til helt konkrete reformer,

som er fremlagt i topmødeerklæringen. Vores vurdering er, at det er centralt for

tilliden til hele pakken, at de to lande følger deres forpligtelser op med konkret

handling henholdsvis i Italien og i Spanien.

For at sige det lidt på jysk, så har der været lidt forvirring om den græske position.

Det kan man vist godt sige. Først forlød det, at der skulle være en folkeafstem-

ning om låneprogrammet eller om tilknyttede spørgsmål eller om eller andet an-

det. Så forlød det, at statslederen ville gå af. Så ville han ikke gå af alligevel. Så

skulle man ikke have en folkeafstemning alligevel, men en tillidsafstemning. I mel-

lemtiden har den græske opposition antydningsvis villet støtte låneprogrammet –

eventuelt under forudsætning af udskrivning af nyvalg og dannelse af en sam-

lingsregering eller lignende, indtil man kunne få valget. Jeg skal slet ikke på no-

gen måde kunne redegøre for den græske situation. Det er kun highlights fra de

seneste dage. Alvoren i det er, at det naturligvis skaber stor uro. Det giver et pro-

blem for os alle sammen. Det tror jeg, man skal have en meget nøgtern holdning

til. Det europæiske samarbejde viser nu meget, meget tydeligt, hvor afhængige vi

er af hinanden, euroland eller ikke-euroland. Det, der forgår i ét land, virker også

hos os. Det tror jeg bare, man skal sige fuldstændig nøgternt. Det er sådan, virke-

ligheden er. Vi påvirker hinanden.

169

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

Når det er sagt, så påhviler der også Økofin det konkrete arbejde med at gøre

den indstilling til Det Europæiske Råd, som vi kom med, til virkelighed. Det drejer

sig om, hvordan vi får lavet de forskellige banktiltag, som var sat på dagsordenen.

Vi skal opdatere kernekapital i forhold til de nye krav om 9 pct. af aktiverne og

gennemgå de nationale processer for at styrke kapitalgrundlaget i de enkelte

banker. Det er netop nationale processer. Desuden er der også nationale overve-

jelser vedrørende nationale likviditetsgarantier og de fælles principper herfor, som

har været sat på dagsordenen – ikke som noget detaljeret, men som en hen-

sigtserklæring.

Jeg vil gerne understrege, at det, vi arbejder med nu, er ikke at redde uforsigtige

banker. Det er ikke dér, vi er. Det er ikke en finansiel krise, som vi kendte den, da

den ramte i 2008. Det er vigtigt, at den gældskrise, der er – som er realøkono-

misk, fordi nogle europæiske lande har påtaget sig en meget, meget stor gæld –

påvirker bankernes sundhed og dermed også deres mulighed for at låne ud til

virksomheder og fastholde rimelige priser på kassekreditter. Det er et element,

som påvirker vores muligheder for at skabe vækst i de enkelte lande, uanset om

det er ved offentlige tiltag eller ved at helt almindelige virksomheder, som vokser,

har brug for at låne penge til de ting, de gerne vil. Dermed er også sagt, at når vi

er optaget af fælles principper, er det for at sikre, at vi ikke kommer til at holde

hånden under banker, der ikke er levedygtige. Det handler ikke om bankers leve-

dygtighed eller finansielle krise. Det handler om at sørge for, at gældskrisen ikke

trækker tæppet væk under banker, som i øvrigt er sunde og driver en rimelig og

ordentlig bankforretning.

Derudover fortsætter det parallelle arbejde, som jeg selv lægger meget stor vægt

på, med de mange lovinitiativer, som styrker finansiel regulering og tilsyn. Det er

et styrket tilsynssamarbejde, styrkede kapitalkrav, regulering af derivater og en

lang række andre ting. Alt det, som kommer trillende og begynder at blive til virke-

lighed. Det handler om rammen for sund og ordentlig bankdrift. Det arbejde fort-

sætter, og det prioriterer vi højt, når vi får formandskabet.

Hvis man ser snævert dansk på det, så er vi ikke i en situation, hvor det er nød-

vendigt med nye statslige kapitalindskud i danske banker på grund af de opdate-

rede tests og kernekapitalkrav på 9 pct. af aktiverne, som nu er offentliggjort. Vi er

heller ikke forpligtet til at iværksætte nye likviditetsgarantier. Vi følger selvfølgelig

udviklingen omhyggeligt for at se, om der skulle blive behov for nye initiativer. Det

siger sig selv. Men sådan som verden ser ud nu, er det ikke tilfældet.

Det videre perspektiv – altså udover nu og her – er selvfølgelig, at det at få stop-

pet gældskrisen og forhindre, at den spreder sig til flere lande, er vigtigt for også

at få Danmark tilbage på et vækstspor igen. Resten af Europa er i den samme

situation. Og ligesom landene er forbundet med hinanden, når græske politiske

diskussioner smitter af på os, så er det klart, at væksten i de andre eurolande

også smitter af på os. Negativt, hvis det går dårligt, og positivt, når det går godt.

Tyskland f.eks. er jo en af vores meget store samhandelspartnere. Jo bedre det

går i Tyskland, jo bedre går det også for os.

170

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

Vi må se på, hvad det styrkede samarbejde blandt eurolandene konkret kommer

til at betyde for drøftelserne af den økonomiske politik i EU. Det er stadig væk alt

for tidligt at vurdere det endeligt, men det er klart, at der er en risiko for, at emner

vil være uddebatteret, når eurogruppen har holdt deres møder – altså inden mø-

derne i Økofin. Så er det en ny situation, kan man sige. Jeg mener, det er vigtigt

at holde fast i, at det, der er relevant for de 27, bør drøftes i kredsen af de 27. El-

lers ender vi et sted, hvor det vil være meget svært for os.

Lene Espersen

delte økonomiministerens opfattelse af, at topmødekonklusio-

nerne faktisk var rigtigt gode. Meget er imidlertid blevet ødelagt igen af de sidste

dages udmeldinger fra Grækenland. Nu havde G20 og Kommissionen gjort det

klart, at der gælder et "Hertil og ikke længere". EU har tilbudt Grækenland at re-

ducere gælden med 750 mia. kr., og det er uforståeligt, hvis de ikke kan finde på

at sige pænt tak. Hun ville gerne have bekræftet, at den pakke, der er, ikke bliver

ændret.

Lene Espersen henviste til den diskussion, der var kommet i Danmark om EFSF,

efter at topmødet var slut, idet flere professorer nærmest havde set det som et

problem, at der nu var blevet lavet et stærkere sikkerhedsnet. Hendes opfattelse

var, at det var positivt, at man faktisk var blevet enige om at lave et mere robust

system, idet man gearer garantierne.

Der er ingen tvivl om, at de beslutninger, der er blevet truffet, kommer til at koste

Danmark indflydelse. Det må man sige ærligt til den danske befolkning. Hun

spurgte, om man vidste noget om, hvor den faste eurogruppe i Bruxelles ville bli-

ve placeret.

Nikolaj Villumsen

mente, den græske situation udstiller med al tydelighed, at det

ikke er realistisk, at Grækenland og Tyskland har samme valuta, og at euroen er

et flop. Han mente ikke, der var meget europæisk sammenhold, hvis det bare gik

ud på at slå på grækerne. Derimod mente han, man kunne hjælpe Grækenland

ud af euroen. I øvrigt ville han gerne vide, hvem der havde besluttet, at Merkel og

Sarkozy kunne indkalde Grækenland til bønnemøde.

Hvis vi skal eksportere os ud af krisen, så holder det ikke, at alle andre lande

skærer ned.

Lykke Friis

kom med den ironiske bemærkning, at man taler om, at landene i

endnu højere grad skal høre hinanden, inden de træffer vigtige økonomiske be-

slutninger, men man skal åbenbart ikke høre hinanden, før man beslutter, om

man skal holde folkeafstemning eller ej.

I anledning af den diskussion, der har været om, hvorvidt det var i dansk interes-

se at forsøge at bygge bro til det nye, der er ved at ske, spurgte Lykke Friis, om

det er økonomiministerens vurdering, at det overhovedet vil være muligt for Dan-

mark at deltage, og om det er noget, regeringen vil arbejde for.

Merete Riisager

pegede på, at Danmark står i den mærkværdige situation, at vi

ikke har stemmeret angående Grækenland og ikke har mulighed for at påvirke

171

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

beslutningerne, men at vi i den grad bliver påvirket af beslutningerne. Hun spurg-

te, hvilke tommelskruer man tænkte sig at bruge over for Grækenland og Italien

Hun blev lidt bekymret, når hun hørte økonomiministerens udtalelse om, at der er

fundet en løsning på EU's gældeskrise, og statsministerens udtalelse om, at Eu-

ropas økonomi er reddet, idet hun mente, der endnu var meget, der skulle gøres.

Hun spurgte, hvordan man vil påvirke disse lande til at bevæge sig i en fornuftig

retning – udover at drøfte det med dem.

Pia Adelsteen

kunne godt tilslutte sig Nikolaj Villumsens udtryk, at euroen er et

flop. En fælles valuta er et problem, medmindre man fører en fælles finanspolitik.

I forbindelse med gearingen af EFSF, så den kommer op på 1000 milliarder euro,

ville hun gerne vide, hvor pengene kommer fra.

Hun mente, de nationale parlamenter blive sat totalt ud af spillet, når finanslovene

først skal forelægges for EU.

Pia Adelsteen pegede på, at der på side 20 i samlenotatet står: "Derudover vil

DER på mødet i december vende tilbage til temaer for europluspagten, hvor man

også vil drøfte fremskridt vedrørende dialogen om skattepolitik." Hun spurgte,

hvilke fremskridt man vil drøfte.

Økonomiministeren

pointerede, at det ikke er euroen, der er grunden til de græ-

ske problemer, det er Grækenland. Tværtimod troede hun, grækerne var glade

for, at de var med i euroen. Ellers ville de andre eurolande måske have været

mere tilbageholdende med at hjælpe. Hun syntes ikke, det var at få tæsk, når

man får en gave på op imod 750 milliarder danske kroner. Hvis et land kommer i

en situation, hvor det må låne penge af andre lande, så må det leve op til de be-

tingelser, der stilles op. Økonomiministeren syntes, det var en meget god løsning,

der var fundet med hensyn til EFSF. Hvis der er interesse for det, vil regeringen

gerne udarbejde et baggrundspapir om, hvad der egentlig kommer til at foregå,

når vi kommer tættere på konkretiseringen.

Eurolandene vil i højere grad drøfte med hinanden, hvordan den økonomiske

politik skal tilrettelægges, men det enkelte land må selv tage ansvaret for finans-

loven, når den skal vedtages. Vi er også afhængige af udfaldet, selv om vi ikke

har euro. Hun kunne derfor ikke se noget alternativ til euroen eller fastkurspolitik-

ken.

Økonomiministeren kunne ikke svare på Lene Espersens spørgsmål om, hvor

eurogruppen ville blive placeret. Det, man taler om i øjeblikket, er, at den skal ha-

ve en fuldtidsformand.

Formelt mister Danmark ikke indflydelse, men når der er lavet en politisk aftale

eurolandene imellem, smitter det af på de lande, som står udenfor. Jo mere for-

pligtende diskussioner, man har i eurogruppen, jo mindre bliver der for de øvrige

lande at diskutere. Derfor er det vigtigt for regeringen at holde fast i, at det, der er

relevant for de 27 lande, diskuteres blandt de 27 lande. Danmark har et eurofor-

behold, og det respekterer regeringen fuldt ud i ånd og bogstav. Samtidig er vi en

del af vækst- og stabilitetspagten – også i den styrkede version – og vi har andel i

det nye, stærkere økonomiske samarbejde, ligesom vi er gået ind i konkurrence-

NOT

172

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

evnepagten med åbne øjne, fordi det er i dansk interesse. Vi skal deltage aktivt i

debatten, og frem for alt skal vi leve op til de ting, vi siger vi vil gøre. Så længe vi

ikke ved, hvordan de vil organisere det, er det alt for tidligt at diskutere, om vi skal

forsøge at komme med.

Merete Riisager

forstod godt økonomiministerens intention om, at de 27 lande

skal drøfte sagerne, men det er ikke den vej, vinden blæser i øjeblikket. Dørene

lukkes for os, og vi sidder ude i venteværelset og venter på, at der kommer nogle

ud og fortæller os, hvor skabet står.

Pia Adelsteen

mente, det ville være rigtigt godt at få et baggrundspapir om

EFSF, når man har fundet ud af, hvordan det hele skal hænge sammen.

Nikolaj Villumsen

sagde, at ord som europluspagten og scoreboard og eu-

ropæisk semester godt kunne give myter. Han tilføjede, at det ville have været

dejligt, om danskerne var blevet spurgt om disse ting. Det kunne man pas-

sende tage med, når man skal have folkeafstemning om nogle af forbeholde-

ne.

Pia Adelsteen

var enig med Enhedslisten i, at man burde spørge danskerne.

Økonomiministeren

var godt klar over, at europæisk semester og europlus-

pagten ikke er folkelige begreber, men realiteten er, at vi har en interesse i at

vide, hvad der foregår i andre lande, hvilke diskussioner der er, og hvordan de

forskellige landes økonomier ser ud, for euro eller ej: Som en lille, åben øko-

nomi er vi meget afhængige af, hvad der foregår andre steder. Gør landene

det, de har sagt de vil?

Økonomiministeren mente ikke, vi kunne være interesseret i at skabe sprogli-

ge myter. EFSF lyder som en virus, men det er faktisk det modsatte, nemlig

noget der skal forhindre, at gældskrisen som en virus spreder sig til resten af

Europa.

173

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

4. Opfølgning på G20-topmødet den 3.-4. november 2011

– Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 10 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

økofin 4/10-11)

Økonomiministeren:

Jeg skal gøre dette punkt relativt kort. Der vil være en op-

følgning på det G20-topmøde, som jo pågår. Det startede i går. Hvad opfølgnin-

gen bliver er lidt svært at sige, for det er ikke helt tydeligt, hvad der bliver konklu-

sionerne. Det er nok en god idé at vente, til man ser konklusionerne, med at følge

op på dem. Jeg tror, de fleste af jer har fulgt G20. Nogle af de ting, man diskute-

rer, er helt åbenlyst den situation, der er i Europa i øjeblikket. Den situation som

er skabt i opfølgning på de græske meldinger. Hele gældskrisen. Sådan som jeg

oplever det, holder man også i G20-sammehæng faktisk fast i, at der er et per-

spektiv. Man bliver nødt til også at løfte blikket fra gældskrisen og finde ud af,

hvordan man skaber stærk, balanceret, holdbar vækst rundt omkring i landene,

fordi det er i fælles interesse.

Sandsynligvis – sådan har jeg i hvert fald oplevet det – vil man drøfte, hvad der

foregår i Europa, hvilke beslutninger der er taget, og hvordan det bliver til virke-

lighed. Ligesom man selvfølgelig også vil drøfte de finanspolitiske udfordringer i

USA og Japan. Det siger næsten sig selv, når det er G20.

174

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

5. (Evt.) Implementering af stabilitets- og vækstpagten – rådsafgørelse

om ændring af pålæg til Grækenland

– Rådsbeslutning

KOM (2011) 0703

Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 38 (om det græske

skatteamnesti)

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 92 (om forebyggende

tiltag for at undgå kriser)

Udvalgsmødereferater:

Side 1512 (senest behandlet i EUU 17/6-11 som lukket punkt)

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 755, behandlet i EUU 5/3-10)

Økonomiministeren:

Vi forventer at skulle vedtage en ændring af pålægget til

Grækenland – altså den skærpede henstilling som Grækenland har fået under

vækst- og stabilitetspagten. Den græske underskudsreduktion er ikke på sporet.

Det har været svært at implementere den, altså at gøre beslutningerne til virke-

lighed. Der har også været et uventet dybt tilbageslag i den græske økonomi.

Underskudsmålet i genopretningsprogrammet er 7,6 pct. af BNP i 2011, men un-

derskuddet ventes at bliver over 8 pct. af BNP. Det er ikke så godt.

De græske stramningskrav om at gennemføre strukturelle budgetforbedringer på

over 10 pct. af BNP i perioden 2009-2014 er fastholdt, ligesom Grækenland fort-

sat har frist til 2014 for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP. Men der

kræves yderligere tiltag, for at man kan sige, at de efterlever henstillingen.

Ændringerne til pålægget specificerer yderligere tiltag, som skal forbedre de græ-

ske budgetter. Det er jo Grækenland selv, som skal foretage det. Det er f.eks.

reduktion af skattefradrag, ekstra permanent ejendomsskat, lønreduktion til of-

fentligt ansatte, reduktion i pensionsudbetalinger, reform af offentlige overførsler

osv. Altså alt det som nok står på listen som meget alvorligt.

Vi har ikke stemmeret i sager, som vedrører vækst- og stabilitetspagtens virkelig-

gørelse i eurolande, men vi støtter pålæg til Grækenland og tiltag, som sikrer, at

det blive gjort til virkelighed. Det er i virkeligheden den samme ret jordnære, hus-

moderlige opfattelse, som vi har: Har man sagt, man vil gøre en ting, så skal man

også gøre det, fordi det påvirker os alle sammen, om det bliver til virkelighed eller

ej.

175

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

6. Styrket økonomisk samarbejde – scoreboard til overvågning af

makroøkonomiske ubalancer

– Rådskonklusioner

KOM (2010) 0527

Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 29)

KOM (2010) 0527 – samrådsspørgsmål A (om scoreboard og

indikatorer)

KOM (2010) 0527 – bilag 2 (notat af 1/4-11 om indikatorer og

scoreboard om overvågningen af makroøkonomiske ubalancer)

KOM (2010) 0527 – bilag 1 (grund og nærhedsnotat af 24/11-10)

EU-note (10) – E 42 (note om mødet i Det Europæiske Råd 24-

25/3-11)

EU-note (10) – E 3 (note om Kommissionens lovgivningspakke

om bedre styring af de offentlige finanser og de

makroøkonomiske forhold)

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål1

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 2

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 3

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 4

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 5

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 6

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 7

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 28 (side 1614, behandlet i EUU 9/9-11)

EUU alm. del (11) – bilag 10 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

økofin 4/10-11)

EUU alm. del (10) – bilag 382 (side 1106, samråd med

finansministeren 6/4-11)

EUU alm. del (10) – bilag 367 (side 1054 FO, forhandlingsoplæg

om europagten forelagt 22/3-11)

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 763 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 11/2-11)

Økonomiministeren:

Det, vi skal gøre i Økofin, er sådan set ret konkret, idet vi

skal lave rådskonklusioner om det, man kalder for et scoreboard. Det er den del

af den samlede pakke af lovgivningsforslag, som har været drøftet intensivt her i

udvalget – desværre før jeg selv kunne deltage aktivt i drøftelserne. Det udmønter

de trialogforhandlinger, der har været om indholdet af scoreboardet og dermed

også om rammerne for det program vedrørende makroubalancer, som er sat på

dagsordenen. Indholdet er at sætte en række indikatorer eller nøgletal op og så

finde ud af: Hvad skal følsomheden være for dem? Hvornår skal man – om jeg så

må sige – tænde trafiklyset og sige: "Nu er det ikke grønt længere, nu blive det

gult"? Og hvad skal man så i givet fald gøre?

Listen over indikatorer er ikke alenlang, men dog betydningsfuld. Det drejer sig

om:

176

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11



Betalingsbalancen.

Den internationale nettoinvesteringsposition.

Eksportmarkedsandele.

Nominelle enhedslønomkostninger.

Reale effektive valutakurser.

Ledighed.

Privat gæld.

Kreditgivning til den private sektor.

Udviklingen i reale boligpriser.

Den offentlige gæld.

Foreløbig er der ikke lagt op til at inkludere en finansiel indikator her fra begyndel-

sen.

Som sagt knyttes der tærskelværdier til. Altså hvad skal der til, for at man siger:

"Hov for Søren, der er et eller andet, der ikke er som det skal være." En overskri-

delse af en eller flere af de værdier gør, at man påkalder sig opmærksomhed,

fordi der er et eller andet, der ikke er i balance; der er et eller andet, der ikke er

som det skal være.

Jeg tror, at denne procedure er god. Regeringen støtter de konklusioner, der er

lagt op til. Jeg tror også, proceduren skaber en reel merværdi i det økonomiske

samarbejde. Det bliver ligesom skåret til, hvad det er vi har med at gøre. Det gør,

at der bliver en meget tydelig dagsorden, og der bliver noget, som er til at forholde

sig til. Vi kan ikke forholde os til hele verden på én gang, men det er disse ting, vi

er enige om; det er det, som er udgangspunktet, når vi drøftet, om tingene er i

balance, eller de ikke er det.

Vi forventer, at der blive en drøftelse af den præcise behandling af betalingsba-

lancen i scoreboardet, idet der ikke er endelig enighed om det endnu. Et kom-

promis vil sandsynligvis afspejle, at betalingsbalanceunderskud vil blive betragtet

som en større udfordring end betalingsbalanceoverskud. Det er sandsynligvis

dér, det kommer til at ende.

Nikolaj Villumsen

sagde i forbindelse med scoreboardet, at nu skal Berlusconi

åbenbart til at tage stilling til, om de danske lønninger er for høje.

Økonomiministeren

sagde, at der ikke bliver tale om, at Berlusconi kan vende

tommelfingeren nedad i relation til det danske lønniveau. Man kan sagtens have

høje lønninger, hvis man har en høj produktivitet, hvad vi har i Danmark.

Merete Riisager

tvivlede på, at Berlusconi ville rette ind, hvis danskerne talte

vredt til ham og sagde, at vi ikke syntes, han førte en fornuftig økonomisk politik.

Nikolaj Villumsen

var stadig bekymret over, at Berlusconi skulle blande sig i den

danske finanslov, og spurgte, om regeringen kunne tænke sig, at Folketinget fik

finansloven at se på samme tid som man sendte den til EU, altså i april.

177

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

Økonomiministeren

vidste ikke, om nogen havde talt vredt til Berlusconi, men

hun fastholdt, at hvis man kommer dertil, at man har brug for at låne penge, så

må man indrette sig på de betingelser, der stilles op.

Der er ikke nogen diskussion om, hvorvidt Berlusconi skal godkende en dansk

finanslov eller se på danske lønninger, for det skal han ikke. Danmark laver et

konvergensprogram, men vi sender ikke vores finanslov til eksamen andre steder

end i det danske Folketing.

Pia Adelsteen

pegede i forbindelse med scoreboardet på, at der er et pro-

blem med enhedslønomkostningerne, hvor man siger, at på grund af de for-

skellige valutakurser regner man med plus 9 pct. for eurolandene og plus 12

pct. for ikke-eurolande. Hun spurgte, hvilke procentsatser man regner med i

forhold til Danmark, som jo fører en fastkurspolitik.

Økonomiministeren

svarede, at da Danmark er et ikke-euroland, vil vi blive

bedømt som ikke-euroland. Hun tilføjede, at det er lidt ærgerligt, for vi skal

konkurrere med eurolandene.

178

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

7. Opstartsklimafinansiering – afrapportering fra 2011

– Rådskonklusioner

Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 36)

Økonomiministeren:

Vedrørende opstartklimafinansiering er der tale om en af-

rapportering fra 2011. Vi forventer, at konklusionen vil være, at man bekræfter

EU's bidrag til den internationale opstartklimafinansiering i 2011. Danmark yder

400 mio. kr. til klimafinansiering.

Det, som udestår – hvad jeg håber, vi kommer til at understrege i konklusionerne

– er, at der skal findes en vej, sådan at vi kan øge klimafinansieringen fra 2013 til

2020. Hvordan det skal ske, udestår det at gøre færdig. Vi har heller ikke taget

stilling til klimafinansieringen efter 2012, men der er lagt et spor, som siger, at vi

er nødt til at øge vores bidrag, for ellers kan vore ambitioner ikke indfries på EU-

niveau.

Lykke Friis

tilsluttede sig vigtigheden af, at der er kommet transparens med hen-

syn til den berømte "fast start" i klimaforhandlingerne, men pegede på, at der er et

hul, når "fast start" udløber i 2013. Her er der et oplagt emne for det danske for-

mandskab.

Økonomiministeren

sagde, at der faktisk er leveret på opstartklimafinansierin-

gen. Udfordringen ligger i, hvordan vi kommer videre fra 2013 til 2020.

Lykke Friis

var helt enig i, at der er leveret, men pointen er, at det er ikke opfat-

telsen hos mange af udviklingslandene. Derfor må vi på hjemmesider og andre

steder cementere, at der er leveret.

Økonomiministeren

var klar over, at mange havde det indtryk, at der ikke var

leveret. Det må vi gøre noget ved.

179

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om

markedsføring og brug af sprængstofprækursorer

KOM (2010) 0473

KOM (2010) 0473 – bilag 2 (aktuelt notat vedr. markedsføring og

brug af sprængstofprækursorer)

KOM (2010) 0473 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 29/10-

10)

KOM (2010) 0473 – svar på spørgsmål 1, fra udenrigsministeren

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 196, senest behandlet i EUU

5/11-10)

Justitsministeren:

Jeg har én sag på dagsordenen i dag, som jeg forelægger for

udvalget til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om et forordningsforslag om mar-

kedsføring og brug af såkaldte sprængstofprækursorer. Det er jo ikke et mundret

ord, men det er trods alt vigtigt.

Udvalget er tidligere blevet orienteret om sagen på udvalgets møde den 5. no-

vember sidste år. Udvalget modtog dengang dels et grundnotat og dels et samle-

notat om sagen. Forud for dette møde har udvalget modtaget et revideret samle-

notat.

Når jeg i dag forelægger sagen med henblik på forhandlingsoplæg, skyldes det,

at det polske formandskab nu ønsker at indlede trialogforhandlinger med Europa-

Parlamentet med henblik på så vidt muligt at indgå en aftale i førstelæsning.

Forslaget er altså endnu ikke på dagsordenen for et rådsmøde, men sagen be-

handles i dag på et møde i Coreper med henblik på, at formandskabet kan få det

fornødne mandat til at indlede forhandlinger med Parlamentet.

Det skal understreges, at forslaget ikke er omfattet af det danske retsforbehold,

da forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens bestemmelser om det indre

marked.

Som det fremgår af det samlenotat om forslaget, som udvalget har modtaget, er

det overordnede formål at begrænse ikke-erhvervsdrivende personers adgang til

visse kemiske stoffer og blandinger heraf for derigennem at nedbringe risikoen for

fremstilling af hjemmelavede spræng-stoffer.

Med forslaget fastsættes der som udgangspunkt et forbud mod besiddelse hos

privatpersoner af de pågældende kemiske stoffer. Dette forbud er dog ikke nød-

vendigvis absolut, idet medlemsstaterne har mulighed for at tillade privates er-

hvervelse, besiddelse og brug af stofferne ved at udstede en licens hertil.

Et centralt tema under de hidtidige forhandlinger har netop været denne licens-

ordning, som nogle medlemsstater finder administrativ byrdefuld. På den bag-

grund har formandskabet lagt op til et kompromis, der indebærer, at medlemssta-

terne selv vælger, om de vil anvende et licenssystem, et registreringssystem eller

slet ikke tillade undtagelser fra det generelle forbud i forhold til private. I de med-

lemsstater, der måtte vælge et registreringssystem, vil det i givet fald være et

180

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

krav, at den erhvervsdrivende, der overlader stoffet til en privatperson, foretager

en registrering heraf. Såfremt en privatperson ønsker at indføre et af de relevante

kemikalier fra et andet land, vil der dog i alle tilfælde skulle foreligge en tilladelse i

form af en indførselslicens.

I Danmark har vi allerede regler, hvorefter det som udgangspunkt er forbudt for

privatpersoner at indføre, erhverve, besidde og anvende en række nærmere an-

givne kemikalier. Derfor har vi også fra dansk side under forhandlingerne arbejdet

for på EU-niveau at få indført strenge regler på området. Også selv om det for

visse kemikaliers vedkommende betyder, at vi skal skærpe vores regler, fordi der

i EU bliver fastsat en lavere koncentrationsgrænse end den, vi nu har i Danmark.

Forordningens restriktioner i forhold til overdragelse, besiddelse og brug gælder

alene i forhold til privatpersoner. Imidlertid indeholder forordningen også en række

regler, der indebærer en pligt for erhvervsdrivende til at indberette mistænkelige

transaktioner og større tyverier af de relevante stoffer. Denne pligt gælder både

ved transaktioner i forhold til andre erhvervsdrivende og privatpersoner. Det

fremgår nærmere af forordningen – og af beskrivelsen i samlenotatet – hvad der

nærmere skal forstås ved en ”mistænkelig transaktion”.

I Danmark har vi ikke i dag sådanne regler om mistænkelige transaktioner og

indberetning af tyverier, så på det punkt vil reglerne også for vores vedkommende

betyde en skærpelse.

Et andet hovedtema i forhandlingerne har været spørgsmålet om, hvilke kemika-

lier der skal være omfattet. I særdeleshed om ammoniumnitrat skal være omfat-

tet.

I dag eksisterer der allerede ganske strenge regler fastsat i EU vedrørende am-

moniumnitrat. Således indeholder den såkaldte REACH-forordning bl.a. et total-

forbud mod privatpersoners erhvervelse af stoffer, der indeholder mere end 16

masseprocent kvælstof fra ammoniumnitrat.

I Kommissionens oprindelige forslag var der lagt op til at medtage ammoniumni-

trat under licenssystemet. Da dette i realiteten ville indebære en slækkelse af de

eksisterende EU-regler, har man fra bl.a. dansk side argumenteret imod dette.

På den baggrund har formandskabet lagt op til at lade reglerne forblive i REACH-

forordningen og i stedet alene lade ammoniumnitrat være omfattet af indberet-

ningspligten vedrørende mistænkelige transaktioner og tyverier. Alternativt fore-

slår formandskabet, at man kopierer de gældende regler fra REACH-forordningen

over i denne forordning.

Et tredje hovedtema under forhandlingerne har været spørgsmålet om opdatering

af listen over kemiske stoffer, der omfattes af forordningen. Eller skulle jeg måske

snarere sige – listerne. Det er nemlig sådan, at forordningen indeholder et bilag I

med de stoffer, der er underlagt forbud, licens eller registrering samt indberet-

ningspligten, og et bilag II, der indeholder stoffer, som alene er underlagt indbe-

retningspligten.

I Kommissionens oprindelige forslag var der lagt op til, at bilagene skulle kunne

opdateres gennem såkaldte delegerede retsakter. Det indebærer som bekendt, at

181

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

Kommissionen i givet fald får delegeret beføjelse til at udbygge eller ændre i bila-

gene inden for de rammer, som fastlægges for delegationen. Dette har visse lan-

de været betænkelige overfor, idet de i større eller mindre omfang ønskede at

lade opdateringerne ske gennem den almindelige lovgivningsprocedure. Da ud-

valget fik samlenotatet tilsendt, var der lagt op til at delegere kompetencen til

Kommissionen. Siden hen har formandskabet imidlertid foreslået at begrænse

denne kompetence, således at Kommissionen ikke kan tilføje og fjerne stoffer på

bilag I, men alene ændre på koncentrationsgrænserne for de stoffer, der allerede

er omfattet. Hvordan teksten præcis ender med at se ud på dette punkt, er altså

endnu ikke afklaret.

Dette gælder i øvrigt også på andre punkter, idet forslaget jo fortsat er under for-

handling.

Fra regeringens side er vi overordnet positive over for forslaget, der vil kunne bi-

drage til at styrke sikkerheden i EU.

Den danske regering er navnlig positiv over for forslagets bestemmelser om, at

medlemsstaterne har mulighed for at forbyde stofferne omfattet af bilag I på sit

eget område. Regeringen agter derfor at støtte formandskabets udkast til kom-

promis, hvorefter medlemsstaterne selv kan vælge sit system, idet vi er glade for,

at der dermed indføres et system i alle lande.

Fra regeringens side havde vi gerne set endnu flere stoffer omfattet af det centra-

le bilag I, idet de danske regler omfatter flere stoffer. Derfor så vi også gerne, at

Kommissionen fik kompetence til at tilføje nye stoffer på bilag I. Imidlertid er vi

indstillet på at acceptere det samlede kompromis dog under to afgørende forud-

sætninger:

1. At vi kan opretholde vores allerede gældende strengere nationale regler.

2. At der ikke slækkes på de gældende EU-regler om ammoniumnitrat.

Vi er fra regeringens side fleksibel i forhold til, om reglerne om ammoniumnitrat

forbliver i REACH-forordningen, eller om de kopieres over i denne forordning. Det

afgørende er altså alene, at der ikke slækkes på reglerne.

Med hensyn til vores egne gældende regler er sagen vanskeliggjort af, at der i

forordningen er indsat en såkaldt frihandelsklausul. Fra dansk side arbejder vi

imidlertid ihærdigt på at få problemet løst gennem forordningens beskyttelses-

klausul, som gerne skal gøre det muligt for os også fremover at bevare de stren-

gere regler, vi allerede har udstedt af hensyn til sikkerheden.

Samtidig lægger vi fra regeringens side særlig vægt på, at forordningen ikke i sig

selv indebærer, at medlemsstaterne ikke kan opretholde eller indføre nye regler,

der er begrundet i miljøhensyn eller hensyn til sundheden.

Mit forslag til forhandlingsoplæg er derfor, at vi fra dansk side:

1. Lægger afgørende vægt på, at der ikke med forordningen sker en lempelse

af de eksisterende regler om ammoniumnitrat.

2. Lægger afgørende vægt på, at Danmark fortsat kan opretholde sine strenge-

re nationale regler på området.

182

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11

5. Europaudvalgsmøde 4/11-11

3. Lægger særlig vægt på, at forordningen ikke i sig selv indebærer, at med-

lemsstaterne forhindres i at opretholde eller fastsætte regler, der er begrundet

i hensynet til miljø eller sundhed

4. Og at vi i øvrigt støtter forordningsforslaget, hvis de afgørende forudsætnin-

ger er opfyldt.

I det omfang der måtte være behov for det, vil vi øvrigt arbejde for, at de nye reg-

ler er klare og operationelle og samlet set bidrager til et fornuftigt beskyttelsesni-

veau.

Jeg har i min gennemgang af forslaget forsøgt at koncentrere mig om visse

udvalgte problemstillinger, som I nok kan høre, men udvalget er naturligvis

velkommen til at stille spørgsmål om forhold, som jeg ikke selv har nævnt,

hvis det måtte ønske det.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

gjorde opmærksom på, at det

ikke hed "førstelæsning", men "førstebehandling".

Derpå konstaterede hun, at regeringen ikke havde flertal imod sig idet ingen

partier havde ytret sig imod forhandlingsoplægget.

183