GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Kommissionens forordning om etablering af en liste over tilladte sund-hedsanprisninger af fødevarer, andre end dem, der henviser til en reduceret risiko forsygdom og til børns udvikling og sundhed - artikel 13 listen (komitésag)KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om etablering af en liste over tilladte sund-hedsanprisninger af fødevarer, andre end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdomog til børns udvikling og sundhed. Der er tale om en liste med 224 sundhedsanprisninger (ar-tikel 13 listen), som foreslås godkendt i henhold til den godkendelsesprocedure, der er be-skrevet i artikel 13, stk. 3 i anprisningsforordningen. En række af de sundhedsanprisninger,der foreslås godkendt, vurderes at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark i en negativretning. Regeringen kan ikke støtte forslaget i sin helhed, idet regeringen lægger afgørendevægt på, at der ikke godkendes sundhedsanprisninger, der er i strid med forordningens gene-relle bestemmelser, herunder vurderes at være vildledende eller kan medføre sikkerhedsmæs-sige problemer for udsatte grupper.BaggrundKommissionen har fremsendt forslag til forordning om etablering af en liste over tilladtesundhedsanprisninger af fødevarer, andre end dem, der henviser til en reduceret risiko forsygdom og til børns udvikling og sundhed, nærmere bestemt udkast til en fælles liste over til-ladte anprisninger i henhold til artikel 13, stk. 1 (Artikel 13 listen).Forslaget er fremsat med hjemmel i henholdsvis artikel 13, stk. 3, i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsan-prisninger af fødevarer.Forslaget behandles efter en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Føde-varekæden og Dyresundhed (SCoFCAH). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, fore-lægger Kommissionen forordningen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig medhenholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager for-slaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig in-

2den for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for Fødevarekæ-den og Dyresundhed (SCoFCAH), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måne-der. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig for-slaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden ogDyresundhed (SCoFCAH) den 5. december 2011.NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derforregeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Formål og indholdFormålet med det foreliggende forslag er at fastsætte en harmoniseret liste over godkendtesundhedsanprisninger inden for kategorien ”andre sundhedsanprisninger end dem, der henvi-ser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed”, nærmere bestemtfællesskabslisten over tilladte sundhedsanprisninger, der henvises til i artikel 13, stk. 3, i an-prisningsforordningen.I henhold til anprisningsforordningens artikel 13, stk. 2, fremsendte medlemsstaterne inden31. januar 2008 lister over forslag til artikel 13 anprisninger til Kommissionen. Kommissio-nen modtog over 44.000 forslag til anprisninger, som Kommissionen har indarbejdet i en fæl-les ”konsolideret liste” (indeholdende over 4.000 anprisninger), som er blevet forelagt DenEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) med henblik på en videnskabelig vurderingaf, om der er tilstrækkelig sammenhæng mellem indtaget af fødevaren og den anpriste effekt.På grund af det overvældende antal af anprisninger, har Den Europæiske Fødevaresikkerheds-autoritet (EFSA) endnu ikke afsluttet alle vurderinger. Således er vurderinger af anprisningervedrørende planter og plantestoffer endnu ikke afsluttet. Nogle af anprisningerne på den kon-soliderede liste er blevet trukket tilbage. Forslaget rummer således alene en delmængde af denartikel 13 liste, der skal etableres jævnfør artikel 13, stk. 3. Forslaget omfatter anprisningervedrørende næringsstoffer, andre stoffer og fødevareingredienser, som Den Europæiske Fø-devaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at der er tilstrækkelig videnskabelig doku-mentation for.Anprisninger vedrørende planter og plantestoffer, samt anprisninger, der er underkastet enyderligere videnskabelig vurdering og/eller anprisninger, hvor der er behov for at overvejeandre berettigede faktorer i forbindelse med godkendelse, er ikke med i nærværende forslag.De foreslåede 224 tilladte anprisninger ledsages i forslaget af betingelser for anvendelse, hvorder tages udgangspunkt i udtalelserne fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-

3SA). I visse tilfælde er betingelser for anvendelse ledsaget af forslag til restriktioner og sup-plerende mærkning og/eller advarsler.Enkelte anprisninger, som har fået en positiv vurdering fra Den Europæiske Fødevaresikker-hedsautoritet (EFSA) er ikke med i forslaget, med henvisning til, at de ikke overholder andregenerelle og specifikke bestemmelser i anprisningsforordningen. Det drejer sig om to anpris-ninger vedrørende henholdsvis fedt og natrium, der vurderes at være i konflikt med genereltacceptable ernærings- og sundhedsprincipper, og hvor de pågældende anprisninger vurderes atvære i strid med forordningens artikel 3, vedrørende generelle principper for alle anprisninger.De anprisninger, som har været vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(EFSA), og som ikke godkendes, vil blive opført i Kommissionens register over afviste an-prisninger.Listen over artikel 13 anprisninger foreslås at træde i kraft 6 måneder efter offentliggørelse iEU-tidende, for at give virksomhederne tid til at tilpasse sig reglerne, herunder overholdelseaf forbuddet mod at anvende de anprisninger, der ikke godkendes.UdtalelserEuropa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftsproceduren med kontrol.Gældende dansk retEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om er-nærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer er direkte gældende i Danmark og de øvrigemedlemsstater.KonsekvenserForslaget vurderes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at have administrative omkostninger for erhvervet eller staten.En række af de sundhedsanprisninger, der foreslås godkendt vurderes af Fødevarestyrelsen atville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark i en negativ retning. Flere af de foreslåede an-prisninger vurderes at kunne vildlede forbrugerne. For en række af anprisningerne vurderesdet blandt andet, at forbrugerne ikke vil kunne forstå den gavnlige sundhedsmæssige betyd-ning af de fremhævede funktioner, hvilket også kan medføre sikkerhedsmæssige risici for ud-satte grupper i befolkningen.DTU Fødevareinstituttet har løbende været inddraget i en vurdering af Den Europæiske Føde-varesikkerhedsautoritets (EFSA’s) konklusioner for så vidt angår det videnskabelige grund-lag, og har således løbende været inddraget i de drøftelser, der har været på ekspertniveau for-ud for Kommissionens endelige fremlæggelse af forslaget.

4HøringForslaget har været i høring via høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen anfører i etfælles høringssvar, at de overordnet mener, at brugen af sundhedsanprisninger medfører storrisiko for vildleding af forbrugerne, og at anprisningerne derfor bør reguleres så stramt somoverhovedet muligt. Organisationerne opfordrer til, at Danmark viderefører denne holdning,så vidt det er overordnet muligt.Organisationerne støtter, at der ikke tillades anprisninger, der er i strid med generelle ernæ-ringsprincipper, herunder anprisninger for fedt og salt. Ligeledes støttes, at formuleringerne ianprisningerne lægger sig så tæt op ad fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets(EFSAs) udtalelser som muligt for at sikre mod misforståelse og vildledning.Organisationerne henviser i øvrigt til tidligere fælles høringssvar (høring af foreløbigt ar-bejdsdokument), hvor de anfører følgende:Organisationerne peger på følgende aspekter, som værende helt afgørende for, hvornår an-prisninger på artikel 13 listen kan godkendes: 1) Der skal være videnskabeligt belæg for denenkelte anprisning. 2) Der skal tages stilling til relevansen af den enkelte anprisning, det vilsige om der reelt er en ekstra sundhedsgevinst ved at spise den pågældende fødevare. 3) Dermå ikke være risiko for vildledning af forbrugerne, herunder på grund af den konkrete formu-lering af en anprisning. 4) Øvrige generelle principper i forordningen skal være overholdt.Derudover finder organisationerne, at det er problematisk, at processen med at udarbejde er-næringsprofiler er gået i stå. Principielt mener de, at der ikke bør forekomme godkendtesundhedsanprisninger på fødevarer, før ernæringsprofilerne er fastsat, og Danmark opfordrestil at lægge maksimalt pres på Kommissionen for at udvikle ernæringsprofiler, så disse er påplads, når artikel 13 listen træder i kraft.Med hensyn til anprisning af stoffer, som der ikke er en mangel på i befolkningen, finder or-ganisationerne, at der er stor risiko for vildledning af forbrugerne. Særligt for berigede pro-dukter, hvor der i sagens natur er tale om et ekstra tilskud af et næringsstof ud over den nor-male kost, er det vigtigt at forbrugerne ikke vildledes til at tro, at et ekstra tilskud giver ensundhedsmæssig effekt. Organisationerne mener derfor principielt, at irrelevante anprisningerikke tillades – og som minimum begrænses maksimalt, særligt for berigede fødevarer. Orga-nisationerne er i øvrigt skeptiske over for brugen af ”disclaimere” til at løse denne problem-stilling, fordi dette ofte blot vil øge forvirringen af budskabet.Organisationerne henviser til, at det er et krav, at anprisningerne skal kunne forstås af gen-nemsnitsforbrugeren, og finder generelt, at mange af anprisningerne er svære at forstå og der-for ikke velegnet til formidling af ernæringsbudskaber. Der peges på, at der ligger et indbyg-get modsætningsforhold i 1) behovet for videnskabelig korrekthed samt at undgå vildledningog 2) ønsket om simpel formidling og markedsføring. Organisationerne mener, at disse aspek-

5ter ikke nødvendigvis kan forenes, og at en forsimpling af et budskab aldrig må ske på be-kostning af det videnskabelige belæg. De er skeptiske overfor en eventuel mulighed for flek-sibilitet i forhold til formuleringerne og mener, at dette bør begrænses mest muligt. Eksem-pelvis en forsimpling af udsagn vedrørende komplekse funktioner i kroppen (nervesystemet,hjerne, immunforsvar, energiomsætning, psykologiske funktioner mv.) medfører stor risikofor, at forbrugerne vildledes til at overvurdere den konkrete fødevares sundhedsmæssige po-tentiale i forhold til det reelle potentiale i den konkrete kontekst. Organisationerne finder der-for, at anprisninger, som ikke kan gøres forståelige, indenfor de begrænsninger, som det vi-denskabelige belæg giver, bør fjernes fra listen. De udtrykker ligeledes skepsis overfor eneventuel mulighed for fleksibilitet i ordlyd, som bør begrænses mest muligt, og opfordrer iøvrigt til, at man fremover tester forbrugerforståelsen, således at anprisninger senere kan fjer-nes fra listen, hvis det viser sig, at forbrugerne misforstår dem.Organisationerne fremfører derudover følgende bemærkninger til specifikke anprisninger pålisten: 1) Det er særdeles problematisk, hvis der tillades anprisninger af fedt og salt, som vilkunne have stor negativ indflydelse på folkesundheden. 2) En række af de foreslåede anpris-ninger i forhold til sænkning af blodsukker er irrelevante for befolkningen. 3) Calcium-anprisninger, der ikke er relateret til indtag, bør fjernes fra listen. 4) Anprisninger, hvor DenEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ikke har været i stand til at fastsætte betin-gelser for anvendelse, bør fjernes fra listen. 5) Anprisninger, der vedrører vedligeholdelse afen funktion, bør ikke tillades, hvis der er risiko for vildledning eller negativ effekt for vissebefolkningsgrupper, eksempelvis anprisninger vedrørende vedligehold af blodtryk for stoffer,der kan sænke blodtrykket hos personer, der i forvejen har lavt blodtryk. 6) Anprisning afvand på læskedrikke bør ikke tillades, hverken for så vidt angår sukkersødede eller drikke sø-det med kunstige sødemidler. 7) Anprisning af fruktose som sødestof er uheldigt, da undersø-gelser viser, at der kan være øget risiko for metaboliske komplikationer ved indtagelse i størremængder. 8) Det er uhensigtsmæssigt for diabetikere, at der i anprisningen om ”intense søde-stoffer” ikke skelnes mellem intense og sukkerlignede sødestoffer. 9) Medicinske anprisnin-ger og anprisninger, hvor der er sikkerhedsmæssige aspekter (blandt andet DHA, EPA, glu-comannan, koffein) bør ikke tillades. 10) Anprisninger vedrørende planter og plantestoffer børgennemgå samme godkendelsesprocedure, da der ud fra et ernærings- og forbrugersynspunktikke er belæg for at behandle disse stoffer anderledes.Coop Danmark finder det afgørende, at brugen af artikel 13 anprisninger bliver begrænset tilkun at omfatte anprisninger, der overholder følgende forudsætninger: 1) Anprisninger af stof-fer, for hvilke der i et relativt stort udsnit - eller i alle tilfælde et meget veldefineret udsnit – afbefolkningen er en reel mangel, og hvor anprisningen inkluderer en tekst om, at effekten kunopnås for personer, der har den pågældende mangel. Ellers risikerer man, at anprisningerne isig selv får forbrugerne til at tro, at der er tale om stoffer, som de mangler. 2) Anprisninger,hvor effekten er relateret til indtaget, samt at betingelserne for anvendelse skal inkludere enveldefineret mængde. 3) Anprisninger af stoffer, hvor det indtag, der er nødvendigt for at op-nå en effekt, ikke udgør en risiko, herunder skabe et sundhedsmæssigt problem.

Coop Danmark ønsker ikke at kommentere på de konkrete forslag til sundhedsanprisninger,men finder det afgørende, at formuleringerne bliver både videnskabeligt korrekte og forståeli-ge. Det bør ikke overlades til den enkelte virksomhed at omformulere de godkendte anpris-ninger, da dette vil betyde en uoverskuelig mængde af forskellige ”malende” formuleringer,som både vil øge forbrugernes forvirring og gøre kontrollen voldsomt ressourcekrævende.Bryggeriforeningen ser frem til den endelige vedtagelse af artikel 13 listen, idet foreningenser anprisningerne som et middel til at oplyse forbrugerne om fødevarers og næringsstoffersbetydning for sundheden. Bryggeriforeningen peger generelt på, at ikke alle formuleringerneaf anprisningerne er letforståelige for forbrugeren, og foreslår derfor, at det bliver muligt atændre eller variere ordlyd, under forudsætning af, at betydningen er den samme. Bryggerifor-eningen støtter således udarbejdelse en fælles vejledning fra Kommissionen vedrørende dette,herunder muligheder for at afvige fra og eventuelt supplere formuleringen af de godkendteanprisninger. Bryggeriforeningen antager, at alle fødevarer som udgangspunkt kan anvendede godkendte anprisninger, så længe der ikke er udviklet ernæringsprofiler, dog med undta-gelse af alkoholiske drikkevarer. Bryggeriforeningen finder det væsentligt, at der ikke gen-nemføres nationale fortolkninger for så vidt angår dette, indtil ernæringsprofilerne etableres,da dette vil være konkurrenceforvridende.Med hensyn til specifikke anprisninger, peger Bryggeriforeningen på, at de 5 anprisningervedrørende koffein, som har været med i forslaget på et tidligere tidspunkt, bør medtages iden endelige artikel 13 liste. Bryggeriforeningen finder det videnskabeligt velbegrundet atkunne anvende disse anprisninger, under forudsætning af, at de mærkes med en advarsel om,at produkterne ikke er egnede til børn og gravide.Bryggeriforeningen henviser til, at for de foreslåede anprisninger vedrørende vand, ikke børkunne begrænses til naturligt mineralvand og drikkevand, og foreslår, at der som betingelsefor anvendelse henvises til ”2 litres of water from all sources”, og at henvisningen til de anfør-te restriktioner slettes. Bryggeriforeningen peger, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsau-toritet (EFSA) i deres bemærkninger til etablering af ernæringsprofiler har anført, at drikkeva-rer, eksempelvis vand, pulverdrikke og læskedrikke er vigtigt for hydrering. Ligeledes henvi-ses til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i deres udtalelse om ’Dietaryreference values’ har konkluderet, at referenceværdier for totalt vand bør inddrage vand fradrikkevarer af alle slags, inkluderet almindeligt drikkevand og mineralvand, samt vand fra fø-devarer.Dansk Erhverv beklager den korte høringsfrist, som gør det svært at besvare høringen fyldest-gørende. Dansk Erhverv konstaterer, at der er fjernet nogle anprisninger i forhold til tidligerearbejdsdokument, der har været i høring, men mener det er svært at kunne få et overblik pågrund af den korte høringsfrist.

7Dansk Erhverv finder det afgørende, at Kommissionen tillader en vis fleksibilitet i forhold tilanvendelsen af sundhedsanprisningerne, sådan at ordlyden kan fraviges, så længe betydningener den samme. Dette skyldes, at flere af anprisningerne er formuleret på en meget teknisk må-de, som de fleste forbrugere vil have svært ved at forstå og derved få gavn af. Derudover pe-ges på, for så vidt angår de anprisninger, som ikke godkendes, og som derved kommer på en”negativliste” bør der stilles krav om, at den specifikke årsag for manglende godkendelse an-gives i negativlisten. Eksempelvis, at der kan være tale om manglende information om pro-duktet eller ingrediensen, som har gjort det umuligt at identificere, hvilken substans effektener baseret på.Dansk Erhverv finder det positivt, at Kommissionen lægger op til at godkende de anprisningerpå listen, som vedrører de vitaminer og mineraler, som der ikke er mangel på i den europæi-ske befolkning. Dansk Erhverv fremfører, at selvom den gennemsnitlige europæer ikke harmangel på et næringsstof, kan der være flere befolkningsgrupper, hvor der kan forekommemangel. Dette varierer desuden fra land til land, og der bør tages hensyn til nationale forskel-le. Dansk Erhverv mener i øvrigt, at man kan overveje, om der bør kræves en ”disclaimer”,der angiver, at der kun vil være en effekt i tilfælde af, at man har en mangel på stoffet.Dansk Erhverv finder det ligeledes positivt, at Kommissionen lægger op til at godkende an-prisninger for stoffer, hvor virkningen ikke er relateret til indtag (særligt calcium-anprisninger), men hvor Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har givet enpositiv vurdering. Dette især set i lyset af, at der foreligger en anbefaling fra de Nordiske Næ-ringsstofanbefalinger og/eller en ADT værdi.Med hensyn til visse anprisninger, som konstateres fjernet fra listen i forhold til tidligere ar-bejdsdokument, bemærker Dansk Erhverv følgende: 1) Anprisning vedrørende VLCD pro-dukter bør genoptages på artikel 13 listen, såfremt denne ikke bliver medtaget under reglernefor særlig ernæring, som er under forhandling, KOM (2011) 353. 2) Vedrørende anprisningenaf DHA og EPA i forhold til triglyceridniveauet i blodet, noterer Dansk Erhverv, at dette –ifølge Fødevarestyrelsen – evt. skyldes sikkerhedsmæssige problemer med den angivne dosis(2 – 4 g). Dansk Erhverv peger imidlertid på, at Lægemiddelstyrelsen har sat den daglige til-førsel til nedsættelse af forhøjet triglyceridniveau til 2,2 – 3,2 EPA og DHA, og Dansk Er-hverv opfordrer til, at anprisningen bliver genoptaget på listen, når EFSA har fastsat en dosisfor vedligeholdelse. Dansk Erhverv peger på, at dosis for vedligeholdelse bør være lavere enddosis for nedsættelse, og henviser til, at Hjerteforeningen anbefaler 250-500 mg omega-3fedtsyrer dagligt for folk uden kendt hjertesygdom. 3) Vedrørende anprisningen af DHA ogEPA i forhold til blodtryk peger Dansk Erhverv på, at fastholdelse af normalt blodtryk ikkekan betegnes som en sygdom, og opfordrer til, at denne anprisning genoptages på listen, nårDen Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har fastsat en dosis, der ikke giver sik-kerhedsmæssige problemer.DI Fødevarer ser frem til en endelig vedtagelse af artikel 13 listen. DI Fødevarer anser anpris-ningerne som et middel til at sikre vækst gennem innovation i den danske fødevaresektor, en

8måde at udnytte Danmarks førerposition indenfor forskning og brug af sundhedsfremmendeingredienser. Samtidig anser DI Fødevarer anprisninger som en unik måde at oplyse forbru-gerne generelt om sammenhængen mellem det, de spiser og, den effekt det har for sundheden.DI Fødevarer udtrykker forundring over, at en række anprisninger er fjernet fra listen, uden atdet specifikt fremgår af præambelteksten, eksempelvis anprisninger vedrørende EPA ogDHA. DI Fødevarer finder, at anprisninger, der er fundet videnskabeligt belæg for, og somikke udgør en sundhedsrisiko må optræde på listen, med mindre andre væsentlige forhold ta-ler herfor. DI Fødevarer opfordrer til, at de fjernede anprisninger, som der ikke er redegjortfor, hvorfor er fjernet fra listen, sættes på listen igen. Hvis dette ikke er muligt, bør disse an-prisninger behandles på linje med plantestofferne.DI Fødevarer peger i øvrigt på en række uafklarede spørgsmål omkring rammerne for anven-delse af de godkendte sundhedsanprisninger, hvilket medfører risiko for at dette resulterer inationale forskelle i forvaltningen af anprisningerne. DI Fødevarer finder derudover, at derstadig er uafklarede spørgsmål omkring håndteringen af anprisningerne, som kan få konkur-renceforvridende konsekvenser på tværs af operatørerne, idet de peger på følgende områder:1) Hvordan anprisninger formuleres, 2) Hvilke fødevarer, der kan bære anprisningerne, 3)Håndtering af afviste anprisninger, og anprisninger, der er blevet fjernet fra tidligere versioneraf listen, 4) Inkonsistens i kriterierne for henholdsvis artikel 13 og artikel 14 og 5) Ufuldstæn-digt belæg i anprisningernes ordlyd.Ad 1) DI Fødevarer glæder sig over, at der lægges op til fleksibilitet i formuleringen af degodkendte anprisninger, således at forbrugerforståelsen kan sikres. DI Fødevarer hæfter sigved, at Kommissionen har givet tilsagn om at udvikle en fælles brug af de tilladte anprisnin-ger, og finder, at det er af afgørende betydning, at en vejledning klart gør rede for, på hvilkemåder der kan afviges fra de anførte formuleringer. DI Fødevarer finder det absolut nødven-digt med en fælleseuropæisk fortolkning og ikke en national og vil gerne gå i dialog om,hvordan formuleringerne bliver så forbrugervenlige som muligt.Ad 2) DI Fødevarer opfordrer til, at der snarest muligt etableres ernæringsprofiler, både afhensyn til forbrugeren og virksomhedernes retssikkerhed. DI Fødevarer mener, at indtil ernæ-ringsprofilerne er vedtaget, skal alle fødevarer kunne anvende alle anprisninger for at sikreens vilkår for alle operatører på tværs af medlemsstaterne.Ad 3) DI Fødevarer udtrykker tilfredshed med, at anprisninger, der kræver yderligere vurde-ring, før der kan træffes beslutning, vil blive behandlet på samme måde som plantestofferne. Iden forbindelse fremhæver DI Fødevarer især probiotika og peger på, at de sent fremkomneretningslinjer fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er en legitim faktorfor at udsætte færdigbehandlingen af disse. Det fremhæves, at industrien ikke har haft mulig-hed for at gennemføre videnskabelige studier, og at disse vil tage 2-3 år. DI Fødevarer forud-sætter, at de anprisninger, der optræder her, ikke vil forekomme på negativlisten. Samtidig fo-reslås, at de anprisninger der er blevet fjernet fra tidligere versioner af listen uden begrundel-

9se, heller ikke optræder på negativlisten. DI Fødevarer er tilfreds med, at der på negativlistenangives begrundelser for, hvorfor anprisningerne optræder på denne liste, men finder, at dermå være en dynamisk liste, hvis der senere bliver godkendt en lignede anprisning under arti-kel 13 stk. 5 eller artikel 14.Ad 4) DI Fødevarer finder, at der er inkonsistens på listen for så vidt angår betingelser for an-vendelse, hvorvidt de er opgjort pr. daglig indtagelse eller pr. portion, og derudover inkonsi-stens i forhold til sammenlignende artikel 14 anprisninger. Beta-glucaner og plantesteroler gi-ves som eksempel, og DI Fødevarer opfordrer til, at betingelser for anvendelse af beta-glucaner på artikel 13 listen ændres til 0,75 mg pr. portion, for at undgå berigelse med beta-glucaner, eller at betingelser for anvendelse til beta-glucaner udelukkende sættes pr. dagligtindtag.Ad 5) DI Fødevarer finder, at anprisningen vedrørende fluor i sukkerfrit tyggegummi ikke erhelt i overensstemmelse med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurde-ring, idet der mangler oplysning om, at det øger emaljens modstandsdygtighed overfor syre-angreb, og at det øger remineraliseringen. (ID 1151).DI Fødevarer henviser i øvrigt til tidligere høringssvar (høring af tidligere arbejdsdokumen-tet), hvor de blandt andet fremfører, at der ikke bør fjernes anprisninger fra listen, som der erfundet at være en dokumenteret effekt for.Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at der nu kommer en liste over sundhedsanprisninger,der er baseret på almindelig anerkendt videnskabeligt belæg, og som kan anvendes fremadret-tet i relevant omfang af virksomhederne. Landbrug & Fødevarer ser listen som den helt cen-trale rettesnor i forhold til at anvende artikel 13, stk. 1, anprisninger, og der må ikke ved sidenaf denne liste etableres nationale lister med undtagelser mv.Landbrug & Fødevarer bemærker, at anprisningen vedrørende ”Foods with reduced lactosecontent” er fjernet fra listen, hvilket de finder uhensigtsmæssigt, med henvisning til, at denhar stor relevans for personer med laktoseintolerans. Ligeledes bemærkes, at anprisningenvedrørende fedt og de positive egenskaber, der er omkring dette, er fjernet fra listen med hen-visning til, at det ikke passer ind i den sundhedsprofil, man vil signalere. Landbrug & Fødeva-rer finder det således inkonsekvent, at anprisningerne vedrørende fructose og andre kulhydra-ter stadig er på listen med andre anprisninger som ”lower blood glucose” og andre produkter,som ikke nødvendigvis har en bedre sundhedsprofil. Landbrug & Fødevarer henleder op-mærksomheden på, at anprisninger vedrørende fructose og glykæmiske kulhydrater indirekteopfordrer forbrugerne til at øge indtaget af raffinerede kulhydrater og mono- og disakkariderog vil i teorien give anledning til eksempelvis at øge indtaget af læskedrikke. Ligeledes menerLandbrug & Fødevarer, at ”fructose” anprisningen vil kunne vildlede en stor forbrugergruppe,som ikke har godt af at øge indtaget heraf, og henviser til, at øget indtag af fructose påvirkerrisikofaktorer negativt især hos overvægtige og personer med metabolisk syndrom.

Landbrug & Fødevarer har derudover bemærkninger til den fastsatte betingelse for anvendelsefor anprisningen ”vækst og vedligeholdelse af musklerne”, der henviser til, at man skal opfyl-de krav til ”kilde til protein”. Landbrug & Fødevarer finder, at man herved ikke tager hensyntil den almindelige anerkendte betydning af kvaliteten af protein. Landbrug & Fødevarer gøropmærksom på, at den positive vurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(EFSA) bygger på studier af proteiner af høj kvalitet (indhold af essentielle aminosyrer), ogfinder således, at det vil være vildledende for forbrugeren, hvis de produkter, der anvenderanprisningen indeholder protein af en lav kvalitet. Landbrug & Fødevarer peger også på, atlovgivningen for særlig ernæring stiller krav til kvaliteten af proteiner.Håndværksrådet bemærker, at høringsfristen for forslaget, på under 2 døgn, er urimeligt korthøringsfrist. Håndværksrådet mener, at den korte frist udelukker, at nogen kan sætte sig or-dentligt ind i de udsendte forslag, og at der er stor risiko for, at noget kan overses eller misfor-stås. Håndværksrådet opfatter en så urealistisk kort høringsfrist som udtryk for, at man hver-ken kan eller vil tillægge de indkomne høringssvar nogen betydning. Håndværksrådet finder,at det er en umulig opgave at sætte sig ind i de mange lovforslag, som er blevet fremsendtsamtidig, og afstår derfor undtagelsesvis fra at afgive høringssvar.Advokatrådet bemærker, at den givne høringsfrist udelukker en nærmere stillingtagen til for-slagene, og finder, at en række myndigheder og organisationer ikke har mulighed for at udfyl-de den funktion som høringspart, som det lovforberedende arbejde normalt trækker på somled i kvalitetssikringen af ny regulering og som led i en almindelig, demokratisk proces. Ad-vokatrådet minder om, at de gentagne gange har påpeget dette, og henviser til Justitsministeri-ets vejledning om god lovkvalitet, der beskriver, at høringsfristen bør være så rimelig, at dehørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar, og der skal blandt andet ta-ges hensyn til, at offentlige myndigheder, der høres, kan have behov for at indhente udtalelserfra særligt sagkyndige institutioner, mv. I den forbindelse bemærker Advokatrådet, at en ræk-ke organisationer er bygget op om kollegiale organer, som på tilsvarende vis har behov for atkunne inddrage en bredere kreds, inden høringssvar gives.Advokatrådet henviser i øvrigt til, at regeringen i sit regeringsgrundlag har gjort blandt andetrimelige høringsfrister til et selvstændigt prioriteringsområde. Advokatrådet finder, at dennemålsætning ikke alene er relevant for nye lovforslag, men også for høring over udkast til an-den følgelovgivning, administrative regler mv. Advokatrådet finder det således beklageligt, atman i denne sag har udsendt høringsmaterialet med så kort frist, og meddeler, at de ikke harhaft mulighed for at fremkomme med bemærkninger indenfor den fastsatte frist.Flere høringsparter henviser til, at visse anprisninger ikke er kommet med på listen på trods afen positiv vurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Med hensyn tilanprisninger vedrørende DHA (fedtsyren docosahexaensyre) og EPA (fedtsyren eicosapen-taensyre) har Kommissionen valgt ikke at medtage disse to anprisninger før Den Europæiske

11Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet sikkerheden af de pågældende stoffer i dedoser, som har vist sig at give en effekt. Denne vurdering foreligger endnu ikke, og man børderfor afvente denne sikkerhedsvurdering, inden man kan tage stilling til at disse anprisningerkan komme på listen.Det er fra flere høringsparter bemærket, at de foreslåede anprisninger synes at være uforståe-lige for forbrugeren, og at man derved ønsker en fleksibilitet i formuleringen af de pågælden-de anprisninger, for at gøre anprisningerne mere forståelige. I forslagets indledende bemærk-ninger indikeres en vis mulighed for fleksibilitet i ordlyd. Forslaget forholder sig imidlertidikke til fortolkningen af, hvor langt det er muligt at gå med hensyn til fleksibiliteten i ordlyd.Det forventes, at dette skal drøftes på et senere tidspunkt, og eventuelt blive uddybet i en vej-ledning fra Kommissionen.Den ordlyd, som godkendes for de enkelte anprisninger, bør fraviges mindst muligt, og kunindenfor de rammer, som anprisningsforordningen tilvejebringer. Fleksibilitet i ordlyd somudgangspunkt har til formål at tage højde for sproglige nuancer mellem de forskellige med-lemsstater, og ikke bør give en vidstrakt mulighed for at omformulere, eller forklare de på-gældende anprisninger.På linje med bemærkninger fra Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen ogDiabetesforeningen, har det fra dansk side været anført, at en forsimpling af budskaberne al-drig må ske på bekostning af det videnskabelige belæg, og at anprisninger, der ikke kan gøresforståelige indenfor de begrænsninger, som det videnskabelige belæg giver, bør fjernes fra li-sten. Som tidligere anført, er det eksempelvis ikke løsningen for ”komplekse anprisninger”, atgøre formuleringen mere uspecifik. Hvis anprisningerne ikke er klare og præcise, kan det føretil misforståelser og direkte vildledning af forbrugeren med hensyn til, hvilken gavnlig effektder er tale om. Det har fra dansk side været fremført, som også bemærket af Coop Danmark,at det ikke bør overlades til den enkelte virksomhed at omformulere godkendte anprisninger,da dette blandt andet vil være meget ressourcekrævende for fødevarekontrollen.Flere høringsparter peger på, at det er meget uheldigt, at der endnu ikke er etableret ernæ-ringsprofiler, hvilket man fra dansk side er enig i. Etablering af ernæringsprofiler bør have enhøj prioritet i Kommissionen, og fra dansk side vil man ved enhver lejlighed give disse syns-punkter tilkende overfor Kommissionen. Der vil fra dansk side ikke blive taget initiativ til atetablere nationale ernæringsprofiler for de sundhedsanprisninger, der bliver godkendt, hvilketenkelte høringsparter udtrykker bekymring for.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens generelle holdning, at en godkendelse af en sundhedsanprisning, i overens-stemmelse med anprisningsforordningen, bør bygge på et solidt videnskabeligt grundlag.

12Desuden må godkendte anprisninger ikke være i strid med forordningens generelle principperog bestemmelser. Dermed skal anprisninger være forståelige og anvendelige for forbrugerne,og de må ikke skabe frygt og/eller give anledning til vildledning af forbrugeren.Det er regeringens holdning, at etablering af en fællesskabsliste over godkendte sundhedsan-prisninger (artikel 13 listen) er vigtig for at implementere forordningens bestemmelser og forat opnå en harmonisering på området. Særligt i lyset af, at man med vedtagelsen af artikel 13listen får afvist en lang række anprisninger, som ikke opfylder kravene i anprisningsforord-ningen. Dog finder regeringen det væsentligt, at der ikke opføres anprisninger på listen, somvil føre til en forringelse af beskyttelsesniveauet for forbrugerne.Regeringen finder det endvidere væsentligt, at anprisninger ikke er i modstrid med alminde-ligt anerkendte kostanbefalinger. Ligeledes er det vigtigt, at der fastsættes betingelser for an-vendelse af de anprisninger, der godkendes. Dette er med til at sikre, at forbrugerne får de re-levante oplysninger og ikke bliver vildledt, samt at der kan føres en effektiv fødevarekontrol.Endelig finder regeringen det væsentligt, at der ikke godkendes anprisninger, herunder fast-sættes betingelser for anvendelse, som kan føre til overdrevent forbrug eller på anden måde ersikkerhedsmæssigt uforsvarlige.For alle 224 anprisninger, der er opført på listen i forslaget, har Den Europæiske Fødevaresik-kerhedsautoritet (EFSA) konkluderet, at der er en tilstrækkelig videnskabelig dokumenteretsammenhæng mellem det pågældende stof eller fødevare og den anpriste effekt. Den Europæ-iske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har imidlertid ikke vurderet, hvorvidt anprisninger-ne er forståelige for forbrugerne og/eller om de øvrige bestemmelser i forordningen er over-holdt. Dette er et håndteringsmæssigt anliggende.Regeringen vil på den baggrund fremhæve følgende problemstillinger ved det nærværendeforslag til liste over artikel 13 sundhedsanprisninger:1) ForbrugerforståelseRegeringen finder, at forbrugerforståelse er et vigtigt element i forbindelse med vedtagelse afanprisninger. Samtidig erkendes, at en information om de forskellige næringsstoffers betyd-ning for kroppens funktioner generelt ikke er særligt nem at beskrive i en kortfattet anpris-ning. Umiddelbart synes flere af anprisningerne at være ”uforståelige” for den almindeligeforbruger. Regeringen finder imidlertid, at den ordlyd af en given anprisning, som Den Euro-pæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at der er videnskabeligt belæg for,som udgangspunkt bør fastholdes. For flere af anprisningerne er der ikke et objektivt grundlagtil stede for at vurdere, hvorvidt en af Kommissionen foreslået ordlyd er mere forståelig.

131.a) Uspecifikke anprisningerFor en række af listens anprisninger vurderes, at formuleringerne er for generelle og uspeci-fikke til, at forbrugeren kan forstå den gavnlige effekt. Og et forsøg på at gøre ordlyden merespecifik og/eller forståelig resulterer enten i en situation, hvor der 1) ikke er belæg for den på-gældende anprisning eller 2) at anprisningen ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet(artikel 13).Regeringen er især bekymret for de anprisninger, hvor der er risiko for, at forbrugeren tillæg-ger anprisningerne en helt anden betydning en den, der er tale om. Eksempelvis kan henvis-ninger til ”psykologisk funktion”, ”hormonel aktivitet” eller ”hjertefunktion”, på grund af denuspecifikke formulering, give associationer om specifikke egenskaber, som der ikke er viden-skabeligt belæg for. Dette vil ikke blot føre til vildledning af forbrugeren, men vil også kunnevære med til at skabe en frygt hos udsatte personer, som eksempelvis er bekymrede for derespsykiske tilstand, hjerte-karsygdomme og lignende.Det skal også bemærkes, at det er kendetegnende for disse anprisninger, der omfatter en ræk-ke vitaminer og mineraler, at der kun er en effekt på den angivne funktion i tilfælde af sværmangel på det pågældende næringsstof.1.b) Komplekse anprisningerEn risiko for, at forbrugeren tillægger anprisningerne en anden betydning for sundheden, gæl-der også for visse meget tekniske og komplekse budskaber. Eksempelvis vurderes det, at denalmindelige forbruger ikke forstår, hvilken betydning for eksempel henvisninger til funktionersom ”homocystein-metabolisme” eller ”celle specialisation” har for sundheden. Kendeteg-nende for sådanne anprisninger er, at når forbrugerne skal søge yderligere oplysninger om,hvilken betydning den specifikke funktion har, henledes opmærksomheden ofte på forebyg-gelse af sygdom, som er udenfor anvendelsesområdet, og forbrugerne bliver således vildledt.Anprisninger, der henviser til eventuelle risikomarkører for sygdom ligger således ikke inden-for anvendelsesområdet af artikel 13. Såfremt anprisninger vedrørende sådanne risikomarkø-rer skal godkendes, skal dette ske efter proceduren for godkendelse af artikel 14 anprisninger.1.c) Anprisninger vedrørende vedligeholdelse af funktioner, hvor man reducerer en risikofak-tor for udvikling af sygdomFor en række anprisninger konkluderer Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA),at der er dokumentation for vedligeholdelse af et normalt kolesterolindhold i blodet eller ved-ligeholdelse af et normalt blodtryk, idet det kan dokumenteres, at de stoffer, som anprisningenomfatter, har vist sig at sænke henholdsvis kolesterolindhold og blodtryk. Det vurderes at væ-re vigtigt, at forbrugerne gives information om, at denne effekt sker ved at sænke henholdsviskolesterolindholdet i blodet og blodtrykket, idet der ellers vil være risiko for, at personer somi forvejen har et lavt kolesterolindholdet i blodet eller i forvejen har et lavt blodtryk kan blivevildledt og opfordret til at indtage store mængder af den anpriste fødevare.

14Det er regeringens holdning, at for at tilgodese en korrekt forbrugerforståelse, bør disse an-prisninger formuleres som ”reduktion af blodkolesterol”. Dette er anprisninger, som henhørertil en anden godkendelsesprocedure, nærmere bestemt artikel 14 i anprisningsforordningen,og skal ikke fremgå af artikel 13 listen.1.d) Sammenlignende sundhedsanprisningerEn række anprisninger omhandler en gavnlig sundhedsmæssig effekt som følge af, at en kon-kret fødevare eller bestanddel af fødevaren skal erstatte en anden fødevare eller fødevarebe-standdel, som har en negativ effekt på sundheden. Den anpriste fødevare har således ikke eneffekt i sig selv, men alene en effekt, hvis man erstatter en fødevare, som har en negativ ef-fekt, eksempelvis sukker eller mættet fedt. Regeringen er opmærksom på, at flere af denne ty-pe anprisninger har et overordnet gavnligt sigte for folkesundheden ved at reducere indtag afeksempelvis mættet fedt og salt. Regeringen finder imidlertid, at der er risiko for, at forbruge-ren ikke forstår de pågældende anprisninger, og også stor risiko for, at man overtræder for-ordningens generelle bestemmelser, navnlig ved at indikere, at andre fødevarer ikke er til-strækkelige. Især er det problematisk, hvis anprisningen fører til et øget indtag af fødevaren,uden at man samtidig reducerer indtaget af den fødevare, man sammenligner med, og som haren negativ effekt på sundheden. Regeringen finder det problematisk at godkende sammenlig-nede sundhedsanprisninger, før der fastsættes generelle principper eller retningslinjer for den-ne type anprisninger, da der er stor risiko for, at forbrugeren bliver vildledt.Med henvisning til ovenstående problemstillinger, kan regeringen ikke støtte en vedtagelse affølgende anprisninger:Uspecifikke anprisninger (jf. 1.a.)-Biotin contributes to normal psychological function(ID 120)-Folate contributes to normal psychological function(ID 81, 85, 86, 88)-Magnesium contributes to normal psychological function(245, 246)-Niacin contributes to normal psychological function(ID 55)-Thiamin contributes to normal psychological function(ID 205)-Vitamin B12 contributes to normal psychological function(95, 97, 98, 100, 102, 109)-Vitamin B6 contributes to normal psychological function(ID 77)-Vitamin C contributes to normal psychological function(ID 140)-Vitamin B6 contributes to the regulation of hormonal activity(ID 69)-Thiamin contributes to the normal function of the heart(ID 20)-Folate contributes to the reduction of tiredness and fatigue(ID 84)-Iron contributes to the reduction of tiredness and fatigue(ID 255, 374, 2889)-Magnesium contributes to a reduction of tiredness and fatigue(ID 244)-Niacin contributes to the reduction of tiredness and fatigue(ID 47)-Pantothenic acid contributes to the reduction of tiredness and fatigue(ID 63)-Riboflavin contributes to the reduction of tiredness and fatigue(ID 41)-Vitamin B12 contributes to the reduction of tiredness and fatigue(ID 108)-Vitamin B6 contributes to the reduction of tiredness and fatigue(ID 78)

Komplekse anprisninger (jf. 1.b.)-Betaine contributes to normal homocysteine metabolism(ID 4325)-Choline contributes to normal homocysteine metabolism(ID 3090)-Folate contributes to normal homocysteine metabolism(ID 80)-Vitamin B12 contributes to normal homocysteine metabolism(ID 96, 103, 106)-Vitamin B6 contributes to normal homocysteine metabolism(ID 73, 76, 199)-Vitamin B6 contributes to normal cysteine synthesis(ID 4283)-Molybdenum contributes to normal sulphur amino acid metabolism(ID 313)-Vitamin A has a role in the process of cell specialization(ID 14)-Calcium has a role in the process of cell division and differentiation(ID 237)-Iron has a role in the process of cell division(ID 368)-Magnesium has a role in the process of cell division(ID 365)-Vitamin B12 has a role in the process of cell division(ID 93, 212)-Vitamin D has a role in the process of cell division(ID 153)-Zinc has a role in the process of cell division(ID 292, 293, 1759)-Folate has a role in the process of cell division(ID 193, 195, 2881)-Walnuts contribute to the improvement of the elasticity of blood vessels(ID 1155,1157)Henset til at regeringen finder, at følgende anprisninger bør tages ud af forslaget, vil regerin-gen afstå fra at stemme, såfremt dette ikke opnås:Anprisninger vedrørende vedligeholdelse af funktioner, hvor man reducerer en risikofaktorfor udvikling af sygdom (jf. 1.c.)-Beta-glucans contribute to the maintenance of normal blood cholesterol levels(ID754, 755, 757, 801, 1465, 2934, 1236, 1299)-Chitosan contributes to maintaining normal blood cholesterol levels(ID 4663)-Glucomannan contributes to the maintenance of normal blood cholesterol levels(ID836, 1560, 3100, 3217)-Guar gum contributes to the maintenance of normal blood cholesterol levels(ID 808)-Hydroxypropyl methylcellulose contributes to the maintenance of normal blood cho-lesterol levels(ID 815)-Monacolin K from red yeast rice contributes to the maintenance of normal blood cho-lesterol levels(ID 1648, 1700)-Pectins contribute to the maintenance of normal blood cholesterol levels(ID 818)Sammenlignende sundhedsanprisninger (jf. 1.d.)-Reducing consumption of saturated fat contributes to the maintenance of normalblood cholesterol levels(ID 620, 671, 4332)

16-Replacing saturated fats with unsaturated fats in the diet contributes to the mainten-ance of normal blood cholesterol levels. [MUFA and PUFA are unsaturated fats](ID621, 1190, 1203, 2906, 2910, 3065, 674, 4335)Replacing saturated fats in the diet with unsaturated fats contributes to the mainten-ance of normal blood cholesterol levels. Oleic acid is an unsaturated fat(ID 673, 728,729, 1302, 4334)Replacing digestible starches with resistant starch at meals contributes to a reductionin the blood glucose rise after those meals(ID 681)Consumption of foods/drinks containing <name of sugar replacer> instead of sugar*induces a lower blood glucose rise after their consumption compared to sugar-containing foods/drinks. * In the case of D-tagatose and isomaltulose this should read"other sugars"(ID 617, 619, 669, 1590, 1762, 2903, 2908, 2920, 4298)Consumption of foods/drinks containing <name of sugar replacer> instead of sugar*contributes to the maintenance of tooth mineralisation. * In the case of D-tagatoseand isomaltulose this should read "other sugars"(ID 463, 464, 563, 618, 647, 1182,1591, 2907, 2921, 4300, 1134, 1167, 1283)

2) Uoverensstemmelse med generelle kostanbefalingerDet er regeringens holdning, at det følger af anprisningsforordningen, at man ikke må frem-hæve gavnligheden af en specifik fødevare eller bestanddel af en fødevare, hvis dette er imodstrid med de generelt accepterede kostanbefalinger. Regeringen finder det således vildle-dende at godkende anprisninger, der opfordrer til øget indtag af eksempelvis sukker, fedt ogsalt. Kun i særlige tilfælde og for særlige gruppers behov vil det være legitimt at anvende så-danne anprisninger. Et eksempel på en legitim anvendelse kunne være betydningen af salt forelektrolytbalancen ved ekstrem sport, til trods for, at de generelle kostanbefalinger opfordrertil minimumsindtag af salt.Kommissionen anerkender i forslaget, at anprisninger ikke må stride mod generelt acceptere-de ernærings- og sundhedsprincipper, og foreslår, at to anprisninger vedrørende henholdsvisnatrium og fedt ikke godkendes. Det er regeringens holdning, at også anprisninger, der kan fø-re til øget indtag af sukker kan have en negativ effekt på sundheden, og er direkte i strid medkostrådene. Det er således ikke sundhedsmæssigt forsvarligt konkret at fremhæve fruktosesom værende mere gavnligt end glukose og sukrose. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsau-toritet (EFSA) har desuden bemærket, at et højt indtag af fruktose i sig selv kan have en nega-tiv effekt på sundheden. Ligeledes vil det være problematisk at anprise eksempelvis sukker,som værende vigtig for hjernens funktion. For sidstnævnte anprisning er det desuden et pro-blem, at der ikke er fastsat klare betingelser eller restriktioner for anvendelse. Det foreslås, atforbrugeren skal oplyses om, at man skal indtage 130 g glycaemiske kulhydrater dagligt. Ensådan anprisning vil klart være vildledende, hvis det fremhæves på eksempelvis sukker, dadette vil kunne føre til et øget indtag af sukker eller simple kulhydrater, hvilket er i strid medde generelle kostanbefalinger.

17Med henvisning til ovenstående problemstilling, kan regeringen ikke støtte en vedtagelse affølgende anprisninger:-Consumption of fructose leads to a lower blood glucose rise than consumption of su-crose or glucose(ID 558)-Glycaemic carbohydrates contribute to the maintenance of normal brain function(ID603, 653)3) Betingelser for anvendelseRegeringen er betænkelig ved, at Kommissionen for visse anprisninger har fastsat forslag tilanvendelsesbetingelser, selvom Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i deresvurderinger har konkluderet, at sådanne anvendelsesbetingelser ikke kan fastsættes. Herud-over finder regeringen det betænkeligt, at der i nogle tilfælde i betingelserne for anvendelseikke er fastsat, hvilken mængde af det anpriste stof, der skal være i den konkrete fødevare pr.100 g eller pr. portion (serving). Dette skønnes at være væsentligt for at sikre forbrugeren ensignifikant indtaget mængde uden at opfordre til overdrevent forbrug af fødevaren.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer, at der for cholin endnuikke er fastsat ’dietary reference values’ i EU, og der er ingen pålidelige indtagsdata, som in-dikerer, at man i EU har et utilstrækkeligt indtag af cholin. Kommissionen foreslår imidlertid,at man i anprisningens betingelser for anvendelse bruger de referenceværdier, som er etablereti USA. Den foreslåede betingelse for anvendelse (82,5 mg cholin per 100 g) er 15 % af ’ade-quate intake’ for mænd (550 mg cholin pr dag) i USA. Regeringen stiller spørgsmålstegn ved,hvorvidt denne værdi er et udtryk for et gennemsnit for den europæiske befolkning. Det erderfor regeringens holdning, at dette bør vurderes nærmere inden anprisninger af cholin god-kendes.Det foreslås, som betingelse for anvendelse af en konkret sundhedsanprisning af ”Foods witha low content of sodium”, at man kan bruge den pågældende anprisning også for produkter,som har et ”reduceret indhold”, hvilket ikke er det samme som ”lavt indhold”. Regeringenfinder det væsentligt, at artikel 13 listen ikke skaber tvivl om andre bestemmelser i forordnin-gen. På den baggrund vil regeringen arbejde for, at der for de pågældende anprisninger henvi-ses til de samme betingelser for anvendelse, som gælder for den allerede godkendte ernæ-ringsanprisning ”lavt indhold” af natrium.Regeringen vil afstå fra at stemme, hvis følgende anprisninger ikke bliver taget ud af forsla-get:-Choline contributes to normal lipid metabolism(ID 3186)-Choline contributes to the maintenance of normal liver function(ID 1501, 712, 1633)Regeringen vil desuden arbejde for, at betingelser for anvendelse af den følgende anprisning,svarer til kriterierne for ”low sodium”:

4) Relevans af anprisningerneFor en stor del af anprisningerne har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)bemærket, at det tilgængelige belæg ikke viser, at der skulle være en mangel på det pågæl-dende næringsstof i den europæiske befolkning, som skulle kunne medføre, at den funktion,som fremhæves i anprisningen, er nedsat. Med andre ord, fremhæves der, for en stor del afanprisningerne, en sammenhæng mellem et næringsstof og den betydning, dette stof har forkroppens funktioner, selvom forbrugeren ikke har nogen grund til at bekymre sig om dennefunktion. Det er dog efterfølgende blevet oplyst af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsauto-ritet (EFSA), at når det gælder henvisningerne til, at der ikke er fundet at være en mangel afdet pågældende næringsstof/nedsat funktion hos befolkningen, kan dette ikke tages til indtægtfor, at der ikke forekommer mangel hos enkelte grupper i befolkningen.Regeringen er enig i bemærkninger fra Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforenin-gen og Diabetesforeningen om, at disse anprisninger kan foranledige forbrugerne til at tro, atder er tale om stoffer, som man mangler, hvilket kan føre til et øget indtag, som egentlig ikkehar en sundhedsmæssig effekt.Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt, at der kan anvendes ikke relevante anprisninger(det vil sige anprisninger, der vedrører funktioner mv., som der ikke er grund til at bekymresig om for den generelle befolkning), da dette er potentielt vildledende.Enkelte medlemsstater har foreslået, at man for de anprisninger, hvor Den Europæiske Føde-varesikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer, at der ikke er en mangel i den europæiske be-folkning, som medfører en nedsat funktion, bør have en supplerende mærkning (disclaimer).Det foreslås, at forbrugeren gøres opmærksom på, at der alene er tale om en effekt i tilfældeaf, at forbrugeren er i underskud af det anpriste næringsstof (vitaminer og mineraler). Rege-ringen er generelt skeptisk overfor anvendelse af sådanne disclaimers, da det ikke er klart, omen sådan mærkning giver en større forbrugerforståelse, og der er risiko for at signalere mod-satrettede budskaber. Regeringen er således enig i bemærkninger fra Forbrugerrådet, KræftensBekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen, der peger på, at disclaimers kan føretil yderligere forvirring af budskabet hos forbrugeren. Regeringen vil dog ikke modsætte sigbrugen af sådanne disclaimers, hvis der skulle være flertal for dette. Regeringen finder detdog afgørende, at disclaimers bliver udformet på en sådan måde, at de vejleder forbrugeren ogderved minimerer risiko for vildledning.5) Sikkerhedsmæssige aspekterDen Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, hvorvidt der er vist en gavn-lig effekt for sundheden ved en given fødevare eller fødevarebestanddel. Den Europæiske Fø-devaresikkerhedsautoritet (EFSA) er imidlertid ikke blevet bedt om at udtale sig om, hvorvidt

19en given fødevare eller fødevarebestanddel er sikker at indtage i de mængder, som giver eneffekt.Regeringen finder generelt, at anprisninger ikke bør godkendes, hvis de fastsatte betingelserfor anvendelse kan føre til, at indtag af fødevaren medfører en negativ effekt på sundheden. Inogle tilfælde vil en godkendelse af en anprisning være betinget af at påføre en supplerendeadvarselsmærkning på produktet for at tage hensyn til særlige målgrupper eller for at tagehøjde for den sundhedsrisiko, som kan følge af et øget forbrug foranlediget af selve anpris-ningen.5.a) Anprisninger relateret til blodsukker-niveauerEn række anprisninger henviser til, at en fødevare eller bestanddel af fødevaren kan påvirkeblodsukkeret, eksempelvis ved at give en mindre blodsukkerstigning. Disse anprisninger errettet mod den generelle befolkning. Regeringen finder det imidlertid bekymrende, hvis dennetype anprisninger kan opfattes således, at de er egnede for personer med diabetes, hvilke ikkealtid er tilfældet. Godkendelse af disse anprisninger vil ikke alene give anledning til at vildle-de personer med diabetes, men det kan i enkelte tilfælde være direkte sikkerhedsmæssigtuforsvarligt for diabetikere at indtage de anpriste produkter.5.b.) Anprisninger målrettet personer med laktoseintoleransFlere anprisninger vedrører funktioner, der er målrettet personer med laktoseintolerans. Detskal bemærkes, at de anpriste produkter ikke nødvendigvis er gavnlige for alle personer medlaktoseintolerans, da der er stor individuel variation.Regeringen finder det derfor væsentligt, at der i forbindelse med anprisninger rettet mod per-soner med laktoseintolerans, stilles krav om mærkning af indhold af laktose i fødevaren, såle-des at personer med laktoseintolerans ikke bliver vildledt og direkte syge af de pågældendeprodukter.Anprisningsforordningen indeholder et krav om, at fødevarens indhold af det anpriste stof,skal angives på mærkningen. For en anprisning, der omhandler, at visse levende yoghurtbak-teriekulturer giver en bedre laktosefordøjelse af produktet, er en mærkning af laktose dermedikke er et krav, idet det er indholdet af levende bakteriekulturer, der anprises. Det er derfornødvendigt at sætte et særskilt krav om angivelse af produktets indhold af laktose i anprisnin-gens betingelser for anvendelse.Med henvisning til ovenstående problemstillinger, kan regeringen ikke støtte en vedtagelse affølgende anprisninger:Anprisninger relateret til blodsukker niveauer (jf. 5.a.)-Consumption of arabinoxylan as part of a meal contributes to a reduction of the bloodglucose rise after that meal(ID 830)

20-------Consumption of beta-glucans from oats or barley as part of a meal contributes to thereduction of the blood glucose rise after that meal(ID 821, 824)Chromium contributes to the maintenance of normal blood glucose levels(ID 262,4667, 4698)Consumption of fructose containing foods leads to a lower blood glucose rise thanconsumption of sucrose or glucose containing foods(ID 558)Hydroxypropyl methylcellulose with meals contributes to a reduction in the blood glu-cose rise after those meals(ID 814)Consumption of pectins with meals contributes to the reduction of the blood glucoserise after those meals(ID 786)Replacing digestible starches with resistant starch at meals contributes to a reductionin the blood glucose rise after those meals(ID 681)Consumption of foods/drinks containing <name of sugar replacer> instead of sugar*induces a lower blood glucose rise after their consumption compared to sugar-containing foods/drinks. In the case of D-tagatose and isomaltulose this should read"other sugars"(ID 617, 619, 669, 1590, 1762, 2903, 2908, 2920, 4298)

Regeringen kan alene støtte følgende anprisning, såfremt det præciseres i anprisningens be-tingelser for anvendelse, at produktets indhold af laktose skal angives i mærkningen:Anprisninger målrettet personer med laktoseintolerans (jf. 5.b.)-Live cultures in yoghurt or fermented milk improve lactose digestion of the product inindividuals who have difficulty digesting lactose(ID 1143, 2976)6) Anprist funktion er ikke relateret til indtagDet fremgår af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA’s) vurderinger, at forvisse anprisninger er de fremhævede funktioner ikke relateret til indtag af det pågældende næ-ringsstof. Dette vedrører specifikt calciums betydning for visse funktioner, hvor disse funkti-oner er afhængige af tilstrækkelig calciumkoncentration inde i cellerne eller i ekstracellulær-væsken, men hvor denne koncentration er uafhængig af calciumindtaget. Det er regeringensholdning, at disse anprisninger dermed er vildledende og ikke i overensstemmelse med an-prisningsforordningens krav om, at der skal være en sammenhæng mellem det anpriste stof ogden anpriste effekt. Regeringen finder det bekymrende, hvis en vedtagelse af disse anprisnin-ger skaber præcedens for at godkende anprisninger af andre stoffer, hvor effekt ikke er relate-ret til indtag af fødevaren.Regeringen kan, jf. ovennævnte problemstilling ikke støtte en godkendelse af følgende an-prisninger:-Calcium contributes to normal blood clotting(ID 230, 236)-Calcium contributes to normal energy-yielding metabolism(ID 234)-Calcium contributes to normal muscle function(ID 226)-Calcium contributes to normal muscle function and neurotransmission(ID 230, 235)-Calcium contributes to normal neurotransmission(ID 227)

7) Angivelse af stoffer, som ikke er ”fødevarer”Forslaget indeholder anprisninger af stoffer, som betragtes som nye fødevarer og fødevarein-gredienser (novel food), og som endnu ikke er godkendt i henhold til disse regler, eksempel-vis betain.Regeringen finder det principielt forkert at operere med en harmoniseret liste over anprisnin-ger af diverse fødevarer eller bestanddele af fødevarer, hvor disse stoffer endnu ikke er god-kendt som fødevare i EU og/eller eventuelt betragtes som medicin.For så vidt angår novel food, bemærkes, at der for ét af stofferne (betain) allerede foreligger etforbud mod markedsføring. Derudover er der i forslaget en række stoffer, for hvilke det ikkeer konkluderet, hvorvidt stofferne er novel food eller ej. Eksempelvis arabinoxylan, chitosan,mv. Ligeledes er det ikke hensigtsmæssigt på artikel 13 listen at medtage stoffer, som eventu-elt betragtes som medicin, eksempelvis melatonin og monakolin K.Regeringen erkender dog, at det ikke er anprisningsforordningen, der regulerer anvendelsen afde konkrete fødevarer, idet denne forordning alene regulerer brugen af anprisninger. Listenover anprisninger har således ikke til hensigt at regulere, hvad der kan betragtes som en god-kendt fødevare i medlemsstaterne, ej heller, hvorvidt noget betragtes som lægemiddel i noglemedlemsstater. Hvorvidt et stof betragtes som et lægemiddel er reguleret via national lovgiv-ning.Regeringen vil arbejde for, at det bliver præciseret i de indledende bemærkninger, at listen ik-ke er en liste over godkendte fødevarer eller bestanddele heraf, samt at definitionen af, hvor-når et produkt betragtes som et lægemiddel, er en national vurdering.Sammenfatning og supplerende bemærkningerDet er regeringens holdning, at sundhedsanprisninger, ud over at være tilstrækkeligt viden-skabeligt dokumenterede, skal overholde alle de principper og bestemmelser, som er gælden-de for anprisninger, jf. anprisningsforordningen. Regeringen finder, at en række af de anpris-ninger, som fremgår af forslaget, ikke er forenelige med anprisningsforordningens generellebestemmelser. Regeringen kan således ikke tilslutte sig forslaget.Det fremgår af forslaget, at på det tidspunkt, hvor artikel 13 listen finder anvendelse, vil over-gangsbestemmelserne ophøre, med undtagelse af de anprisninger, som er blevet forelagt DenEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), men som endnu ikke er blevet vurderet. Ek-sempelvis gives der i øjeblikket mulighed for en yderligere vurdering fra Den EuropæiskeFødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) af mikroorganismer. Først på det tidspunkt, hvor DenEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA’s) vurderinger er afsluttet, vil disse anpris-