Notat
Forslag fra formandskabet om at afkorte de nationale parlamen-
ters høringsfrist for budgetretsakter i resten af 2011
Der fremgår af artikel 4 til Lissabontraktatens protokol om de nationale parlamen-
ters rolle i den Europæiske Union, at de nationale parlamenter har en høringsfrist
på 8 uger for EU-retsakter. Hvis ændringsbudget 6 og 7 til EU’s budget for 2011
samt EU’s budget for 2012 skal vedtages inden årets udgang, er det nødvendigt at
forkorte høringsfristen, hvilket Formandskabet forventes at foreslå.
Artikel 4 i Lissabontraktatens protokol om de nationale parlamenters rolle i den
Europæiske Union har følgende ordlyd:
”Der skal forløbe en periode på otte uger mellem det tidspunkt, hvor et udkast til lovgivnings-
mæssig retsakt stilles til rådighed for de nationale parlamenter på Unionens officielle sprog, og det
tidspunkt, hvor det sættes på Rådets foreløbige dagsorden med henblik på vedtagelse. Denne frist
kan dog fraviges i tilfælde af en sags hastende karakter, som begrundes i retsakten eller Rådets
holdning.”
EU-budgettet er med Lissabontraktaten også en retsakt, og Folketinget har derfor
i henhold til traktaten en 8 ugers høringsfrist fra modtagelsen af den danske over-
sættelse af et budgetforslag.
Regeringen finder, at betingelserne i artikel 4 for en afkortning af de nationale
parlamentets høringsfrist er opfyldt, idet ændringsbudget 6 og 7 til EU’s budget
for 2011 samt EU’s budget for 2012 ellers ikke vil kunne vedtages inden årets
udgang.
Europa-Parlamentets holdning kendes ikke, men forventes at være positiv.
Regeringen agter at tilslutte sig forslag fra formandskabet om afkortning af hø-
ringsfristen for de nævnte budgetretsakter.
15. november 2011
INT, CAZ
J.nr. 11/01721