Besvarelse af spørgsmål 22 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget 14. december 2011 efter ønske fra Mette Reissmann

(S)

Spørgsmål:

I forlængelse af den tekniske gennemgang af Kapitalkravsdirektivet og -forordningen (CRD IV) bedes ministeren redegøre for, hvor er der sam-menfald og forskelle mellem Nørby-udvalgets anbefalinger om god sel-skabsledelse og de foreslåede bestemmelser i CRD IV om Corporate Go-vernance.

Svar:

Kommissionens forslag til kapitalkravsdirektivet af 20. juli 2011 indehol-der 3 egentlige bestemmelser om corporate governance for finansiellevirksomheder. Der pågår i øjeblikket forhandlinger om direktivet. I for-bindelse med forhandlingerne har flere medlemsstater gjort indsigelsemod forslagets bestemmelser om corporate governance, som de finder fordetaljerede. Det må derfor forventes, at den nuværende version af be-stemmelserne kan ændre sig.Nedenfor er de enkelte bestemmelser i udkastet til direktivet gennemgåetsammen med de gældende anbefalinger om god selskabsledelse (Komite-en for god selskabsledelses anbefalinger om god selskabsledelse fra au-gust 2011) Gennemgangen viser, at der i vidt omfang er indholdsmæssigtsammenfald mellem direktivet og komiteens anbefalinger for god sel-skabsledelse, men anbefalingerne er generelt mere udførlige og vidtgåen-de end direktivforslaget. Finanstilsynet skal føre tilsyn med direktivbe-stemmelsernes overholdelse, og overtrædelse heraf er strafbelagt.

Risikostyring

a. KapitalkravsdirektivetArtikel 75 vedrører de overordnede krav til risikostyring i institutterne,herunder instituttets pligt til at udarbejde strategier og politikker, der eregnede til at imødegå de risici, som instituttet er eller vil blive eksponeretoverfor.Der skal nedsættes et risikoudvalg sammensat af medlemmer fra bestyrel-sen, som ikke samtidig er en del af den daglige ledelse af selskabet.Risikoudvalget skal- have de fornødne kompetencer til at forstå og overvåge instituttetsstrategi og risikovillighed,- løbende rådgive bestyrelsen om instituttets risikosituation og -

strategi samt om gennemførelsen af strategien.Det vil være muligt for Finanstilsynet at give et institut tilladelse til ikkeat nedsætte et risikoudvalg, hvis det ud fra en proportionalitetsbetragtningikke findes hensigtsmæssigt at etablere et sådant. I givet fald overtagerbestyrelsen risikoudvalgets opgaver.Risikoudvalget skal have regelmæssig kontakt med instituttets risikosty-ringsfunktion og om nødvendigt adgang til ekspertrådgivning. Endvidereskal udvalget fastlægge arten, omfanget, formatet og hyppigheden af derisikooplysninger, som udvalget skal modtage fra den daglige ledelse.Udover risikoudvalget skal institutter have en selvstændig risikostyrings-funktion, som er uafhængig af de driftsmæssige og ledelsesmæssige funk-tioner. Risikostyringsfunktionen skal deltage aktivt i udviklingen af insti-tuttets risikostrategi og i alle væsentlige risikostyringsbeslutninger. Lede-ren af risikostyringsfunktionen skal kunne rapportere direkte til bestyrel-sen, om nødvendigt uden om den daglige ledelse.Lederen af risikostyringsfunktionen skal være en uafhængig overordnetmedarbejder, som udelukkende skal beskæftige sig med risikostyring.Hvis proportionalitetshensyn ikke gør det berettiget at have en dedikeretmedarbejder som leder af risikostyringsfunktionen, kan opgaven vareta-ges af en anden overordnet medarbejder, forudsat at der ikke opstår inte-ressekonflikter. Lederen af risikostyringsfunktionen kan ikke afsættesuden bestyrelsens godkendelse.b. Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne for god selskabsledelse indeholder følgende anbefalingervedrørende risikostyring.Effektiv risikostyring og intern kontrol er en forudsætning for, at detøverste ledelsesorgan og direktionen hensigtsmæssigt kan udføre de op-gaver, der påhviler disse organer. Det er derfor væsentligt, at det øversteledelsesorgan påser, at der er en effektiv risikostyring og effektive internekontroller.Det anbefales ikke udtrykkeligt, at selskabet nedsætter et risikoudvalg,men det anføres, at selskabets øverste ledelsesorgan løbende bør vurdere,om der er behov for andre end de udtrykkeligt anbefalede ledelsesudvalg,som f.eks. et risikoudvalg.Etableringen af ledelsesudvalg, som f.eks. et risikoudvalg, har alene etforberedende formål forud for behandlingen i det øverste ledelsesorgan.Det må ikke medføre, at væsentlig information, som alle medlemmer afdet øverste ledelsesorgan har behov for at modtage, alene tilgår ledelses-udvalget.

Det øverste ledelsesorgan bevarer det fulde ansvar for alle de beslutnin-ger, der er forberedt i et ledelsesudvalg.Det anbefales, jf. pkt. 8.1.1. i Komiteen for god selskabsledelses anbefa-linger, at det centrale ledelsesorgan mindst en gang årligt identificerer devæsentligste forretningsmæssige risici, der er forbundet med realiseringenaf selskabets strategi og overordnede mål, samt risici i forbindelse medregnskabsaflæggelsen.Det anbefales endvidere, jf. pkt. 8.1.2., at direktionen løbende rapporterertil det øverste ledelsesorgan om udviklingen inden for de væsentlige risi-koområder og overholdelsen af eventuelle vedtagne politikker, rammerm.v. med henblik på, at det øverste ledelsesorgan kan følge udviklingenog træffe de nødvendige beslutninger.Det anføres i en kommentar til afsnittet om risikostyring, at rapporterin-gen til det øverste ledelsesorgan bl.a. kan omfatte tiltag og handlings-planer, som kan acceptere, eliminere, øge, reducere eller dele disse risici.Det anbefales, jf. pkt. 8.2.1., at det øverste ledelsesorgan beslutter, hvor-vidt der skal etableres en whistleblower-ordning med henblik på at givemulighed for en hensigtsmæssig og fortrolig rapportering af alvorligeforseelser eller mistanke herom.Det anbefales endelig, jf. pkt. 8.3.1., at selskabet i ledelsesberetningenoplyser om selskabets risikostyring vedrørende forretningsmæssige risici.c. SammenfatningDirektivets krav vedrørende risikostyring i ledelsen svarer således ind-holdsmæssigt til anbefalingerne for god selskabsledelse på de fleste om-råder. Anbefalingerne indeholder ikke et krav om, at der nedsættes etegentligt risikoudvalg, men alene at dette overvejes løbende. Det bemær-kes, at anbefalingen om etableringen af en egentlig whistleblowerordningogså er indeholdt i CRD IV, men blot ikke som en del af corporate go-vernance bestemmelserne.

Ledelsesordninger

a. KapitalkravsdirektivetArtikel 86 indeholder de overordnede krav til organisationen og sammen-sætningen af ledelseorganerne i institutterne, herunder at disse skal væreegnede til at sikre effektiv og forsvarlig ledelse af instituttet. Bestyrelsenskal løbende vurdere effektiviteten af organisationen og træffe passendeforanstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler. Endelig er der forbudmod at være bestyrelsesformand og administrerende direktør i sammeinstitut.Der skal nedsættes et nomineringsudvalg, der skal

På linje med hvad der gælder for risikoudvalget, vil det være muligt forFinanstilsynet at give et institut tilladelse til ikke at nedsætte et nomine-ringsudvalg ud fra et proportionalitetshensyn.Nomineringsudvalget skal have adgang til nødvendige ressourcer og omnødvendigt ekstern bistand til at varetage udvalgets opgaver.b. Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne om god selskabsledelse indeholder en række anbefalingervedrørende ledelsesorganernes opgaver, ansvar, sammensætning og orga-nisering. I det følgende udvælges enkelte anbefalinger, der har en berø-ringsflade til kravene i CRD IV.Det anføres, at det øverste ledelsesorgans væsentligste opgave er at an-sætte en kompetent direktion, at fastlægge direktionens opgaver, ansæt-telsesforhold og arbejdsdeling samt at sikre klare retningslinjer for an-svarlighed, planlægning og opfølgning samt risikostyring. Det er detøverste ledelsesorgans opgave at udøve kontrol med direktionen og atfastlægge retningslinjer for, på hvilken måde denne kontrol skal udøves.Det er det øverste ledelsesorgans opgave at sikre, at direktionen fortsatudvikles og fastholdes eller afskediges, samt at direktionens vederlagafspejler såvel den langsigtede værdiskabelse i selskabet som de konkreteresultater, direktionen opnår.Det er væsentligt, at det øverste ledelsesorgan i et selskab er sammensatsåledes, at varetagelsen af de kontrolmæssige opgaver kan ske effektivt,og at der samtidig er en konstruktiv og kvalificeret dialog med direktio-nen. Det er ligeledes væsentligt, at medlemmerne af det øverste ledelses-organ altid handler uafhængigt af særinteresser.Det øverste ledelsesorgan bør løbende vurdere, om dets sammensætningog medlemmernes kompetencer enkeltvis og samlet afspejler de krav,selskabets situation og forhold stiller.Det anbefales, jf. pkt. 5.1.1., at det øverste ledelsesorgan årligt beskriver,hvilke kompetencer det skal råde over for bedst muligt at kunne udføre

sine opgaver, og at kompetencebeskrivelsen offentliggøres på hjemmesi-den. Indstillingen til generalforsamlingen om sammensætningen af detøverste ledelsesorgan bør udformes i lyset heraf.I pkt. 5.1.3. anbefales det, at der sammen med indkaldelsen til generalfor-samling, hvor valg til det øverste ledelsesorgan er på dagsordenen, ud-sendes en beskrivelse af de opstillede kandidaters kompetencer med op-lysning om kandidaternes øvrige ledelseshverv, herunder poster i direkti-oner, bestyrelser, og tilsynsråd, inklusive ledelsesudvalg, i danske ogudenlandske virksomheder samt krævende organisationsopgaver.Endelig anbefales det i pkt. 5.1.4., at der årligt i ledelsesberetningen re-degøres for sammensætningen af det øverste ledelsesorgan, herunder formangfoldighed, samt for de enkelte medlemmers særlige kompetencer.Det anbefales, jf. pkt. 5.3.1., at antallet af medlemmer af det øverste le-delsesorgan ikke er større end, at der kan foregå en konstruktiv debat ogeffektiv beslutningsproces, hvor alle medlemmer har mulighed for at del-tage aktivt.Det anbefales endvidere, jf. pkt. 5.10.7., at det øverste ledelsesorgan ned-sætter et nomineringsudvalg, som har mindst følgende forberedende op-gaver:at beskrive de kvalifikationer, der kræves i de to ledelsesorganer og tilen given post, og angive hvilken tid, der skønnes at måtte afsættes tilvaretagelse af posten samt vurdere den kompetence, viden og erfa-ring, der findes i de to ledelsesorganer,årligt at vurdere ledelsesorganernes struktur, størrelse, sammensæt-ning og resultater samt anbefale det øverste ledelsesorgan eventuelleændringer,årligt at vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers kompetence, videnog erfaring samt rapportere til det øverste ledelsesorgan herom,at overveje forslag fra relevante personer, herunder aktionærer ogmedlemmer af ledelsesorganerne, til kandidater til ledelsesposter, ogat indstille til det øverste ledelsesorgan forslag til kandidater til ledel-sesorganerne.

der kortvarigt at deltage i den daglige ledelse, skal der foreligge en besty-relsesbeslutning herom inklusive forholdsregler til sikring af, at bestyrel-sen bevarer den overordnede ledelse og kontrolfunktion. Der skal sikresen forsvarlig arbejdsdeling mellem formanden, næstformanden, den øvri-ge bestyrelse og direktionen. Aftaler om formandens deltagelse i den dag-lige ledelse og den forventede varighed heraf skal oplyses i en selskabs-meddelelse.Baggrunden for denne anbefaling er, at selskabsloven for selskaber, derledes af en bestyrelse fastslår, at en direktør i et aktieselskab ikke kanvære formand eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet, jf. sel-skabslovens § 111, stk. 1, nr. 1.c. SammenfatningOgså kravene til organisation og sammensætning svarer i de to regelsæt ividt omfang til hinanden. Anbefalingerne er mere konkrete, for så vidtangår rammerne for sammensætning af ledelsen, bl.a. udarbejdelse af enegentlig kompetencebeskrivelse for hvad medlemmerne af ledelsesorga-nerne skal opfylde, herunder at beskrivelsen skal offentliggøres på sel-skabets hjemmeside. Endvidere anbefales det, at selskabet inden general-forsamlinger, hvor ledelsen er på valg, udsender en liste over de opstille-de kandidaters kompetencer og erfaring samt øvrige ledelseshverv.

Ledelsesorgan

a. KapitalkravsdirektivetArtikel 87 indeholder krav om, at medlemmer af ledelsen skal have fyl-destgørende viden og erfaring til at varetage deres opgaver i ledelsen af etinstitut, og at de skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres opgaversom bestyrelsesmedlemmer. Endvidere skal medlemmer udvise hæder-lighed, integritet og uafhængighed.Udover at ledelsesmedlemmerne skal afsætte tilstrækkelig tid til at vare-tage deres hverv, må kun en af følgende kombinationer forekomme sam-tidigt:a) En post som bestyrelsesmedlem og direktør kombineret med to di-rektionseksterne bestyrelsesposterb) Fire eksterne bestyrelsesposterPoster som bestyrelsesmedlem og direktør eller eksterne bestyrelsesmed-lemmer inden for samme koncern regnes som en bestyrelsespost.Det vil være muligt for Finanstilsynet at dispensere fra dette krav, hvisFinanstilsynet finder, at det forhold, at et medlem har flere end de nævnteposter ikke medfører, at den pågældende ikke kan varetage sine pligter ide enkelte institutter på forsvarlig vis. Ved vurderingen af, hvad der skalanses for tilstrækkelig tid, skal der tages udgangspunkt i arten, omfangetog kompleksiteten af instituttets forpligtelser.

Finanstilsynet skal sikre, at institutterne afsætter tilstrækkelige ressourcertil introduktions- og efteruddannelseskurser til ledelsesmedlemmerne.Institutterne skal tage hensyn til mangfoldighed ved udvælgelse af med-lemmer til ledelsesorganet. Navnlig skal institutterne indføre en politik tilat fremme mangfoldighed i relation til køn, alder, geografisk spredning,uddannelse og fag. Oplysninger fra de forskellige medlemsstater ommangfoldighedsledelse indsamles af de kompetente myndigheder, dervideregiver disse til European Banking Authority (EBA), der anvenderoplysningerne til at benchmarke mangfoldighedsledelse.Endelig skal EBA udarbejde bindende tekniske standarder på følgendetemaer:-Afsættelse af tilstrækkelig tid til bestyrelsesarbejdet i et institut iforhold til arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktivi-teter. Dette skal anvendes ved Finanstilsynets vurdering af, omder kan gives tilladelse til at besidde flere bestyrelsesposter, enddirektivet lægger op til.Hvad der skal anses som tilstrækkelig kollektiv viden og erfaringfor bestyrelsens medlemmer.Den hæderlighed, integritet og uafhængighed, som medlemmerneskal udvise.Tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der skal af-sættes til introduktion og efteruddannelse til ledelsesmedlemmer.Mangfoldighed, som skal tages i betragtning ved udvælgelse afmedlemmer til bestyrelsen.

b. Anbefalingerne for god selskabsledelseUdover de allerede nævnte anbefalinger med hensyn til sammensætningaf det øverste ledelsesorgan, indeholder anbefalingerne om god selskabs-ledelse anbefalinger vedrørende medlemmernes tid til at udføre dereshverv.I pkt. 5.7.1. anbefales, at hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesor-gan vurderer, hvor meget tid det er nødvendigt at bruge på det pågælden-de arbejde, således at vedkommende ikke påtager sig flere hverv end, athvert enkelt hverv kan udføres på en for selskabet tilfredsstillende vis.I en kommentar hertil anføres, at der ved vurderingen skal der tages hen-syn til antallet og omfanget af udvalgsposter. Som hovedregel må detantages, at et medlem af det øverste ledelsesorgan, der samtidig er direk-tør i et selskab, ikke kan varetage mere end nogle få poster som menigtbestyrelsesmedlem eller en formandspost og en menig post i selskaber,der ikke er en del af koncernen.Desuden anbefales det, jf. pkt. 5.8.1., at selskabet i vedtægterne fastsætteren aldersgrænse for medlemmerne af det øverste ledelsesorgan, og at års-

rapporten indeholder oplysninger om aldersgrænsen og om alderen på deenkelte bestyrelsesmedlemmer.Med hensyn til introduktion og efteruddannelse anbefales det, jf. pkt.5.2.1., at medlemmerne af det øverste ledelsesorgan ved tiltrædelsenmodtager en introduktion til selskabet.I pkt. 5.2.2. anbefales det, at det øverste ledelsesorgan årligt foretager envurdering af, om der er områder, hvor medlemmernes kompetence ogsagkundskab bør opdateres.Det anføres hertil i en kommentar, at formanden i samarbejde med deenkelte medlemmer bør tage stilling til, om der er behov for at tilbydeden pågældende relevant supplerende uddannelse.Det anføres i en kommentar til anbefalingerne til sammensætning af le-delsesorganet, at mangfoldighed øger kvaliteten af arbejdet og samspilleti det øverste ledelsesorgan, blandt andet gennem en forskelligartet tilgangtil ledelsesmæssige opgaver.Det øverste ledelsesorgan bør med henblik på at øge værdiskabelsenhvert år evaluere sin personsammensætning og sikre den nødvendige for-nyelse sammenholdt med ønsket om kontinuitet.Det anbefales, jf. pkt. 5.1.2., at det øverste ledelsesorgan sikrer en formel,grundig og for medlemmerne transparent proces for udvælgelse og ind-stilling af kandidater til ledelsesorganet. Ved vurdering af sammensæt-ningen og indstilling af nye kandidater skal der tages hensyn til behovetfor fornyelse og til behovet for mangfoldighed i relation til bl.a. internati-onal erfaring, køn og alder.I en kommentar til denne anbefaling anføres, at den forberedende procesfor udvælgelse af kandidater til det øverste ledelsesorgan bør prioritereselskabets målsætning for mangfoldighed, jf. anbefalingerne pkt. 5.1.2.Nomineringsudvalget bør derfor til brug for drøftelsen i det øverste ledel-sesorgan fremkomme med forslag til kandidater, der understøtter selska-bets målsætning for mangfoldighed i det øverste ledelsesorgan.Derudover anbefales det, jf. pkt. 4.1.4., at det øverste ledelsesorgan hvertår drøfter selskabets aktiviteter for at sikre mangfoldighed i selskabetsledelsesniveauer, herunder at der er lige muligheder for begge køn, samtat det øverste ledelsesorgan fastsætter konkrete mål og i ledelsesberetnin-gen i selskabets årsrapport og/eller på selskabets hjemmeside redegør forsåvel sin målsætning som status for opfyldelsen heraf.Det anføres i en kommentar, at der med fordel kan udarbejdes handlings-planer, der beskriver selskabets indsats for mangfoldighed i selskabetsledelsesniveauer f.eks. ved at arbejde for at øge antallet af kvindeligeledere i selskabet generelt. Der bør fastsættes konkrete mål for selskabets

mangfoldighed, f.eks. for andelen af kvinder på udvalgte ledelsesniveau-er.Der er ingen anbefalinger vedr. medlemmernes hæderlighed og integritet.Med hensyn til medlemmernes uafhængighed anbefales det i pkt.5.4.1, atmindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte ledelsesmedlemmer er uaf-hængige, således at det øverste ledelsesorgan kan handle uafhængigt af sær-interesser.For at være uafhængig må den pågældende ikke:være eller inden for de seneste 5 år have været medlem af direktio-nen eller ledende medarbejder i selskabet eller et associeret selskab,have modtaget større vederlag fra selskabet/koncernen eller et asso-cieret selskab i anden egenskab end som medlem af det øverste le-delsesorgan,repræsentere en kontrollerende aktionærs interesser,inden for det seneste år have haft en væsentlig forretningsrelation(f.eks. personlig eller indirekte som partner eller ansat, aktionær,kunde, leverandør eller ledelsesmedlem i selskaber med tilsvarendeforbindelse) med selskabet eller et associeret selskab,være eller inden for de seneste tre år have været ansat eller partnerhos ekstern revisor,være direktør i et selskab, hvor der er krydsende ledelsesrepræsenta-tion med selskabet,have været medlem af det øverste ledelsesorgan i mere end 12 år, el-ler,være i nær familie med personer, som betragtes som afhængige.

Det anføres i en kommentar, at der ved uafhængighed forstås, at den på-gældende ikke har nære bånd til eller repræsenterer direktionen, forman-den for det øverste ledelsesorgan, kontrollerende aktionærer eller selska-bet.Ledelsesorganet bør ved anvendelse af uafhængighedskriterierne læggevægt på det materielle snarere end det formelle.Det er vigtigt, at ledelsesorganet sikrer fornyelse blandt ledelsesmedlem-merne, og at de enkelte ledelsesmedlemmer er bevidste om værdien afefter omstændighederne at forholde sig kritisk til tidligere trufne beslut-ninger.Det forhold, at et medlem af det øverste ledelsesorgan er valgt med majo-ritetsaktionærens stemmer, har ikke i sig selv indflydelse på vurderingenaf den pågældende persons uafhængighed. Det er andre forhold, der ind-virker på spørgsmålet om uafhængighed, herunder eksempelvis at ved-kommende er ledelsesmedlem hos eller i øvrigt har nære bånd til selska-bets hovedaktionær.