ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 99: Udkast til lovforslag om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel virksomhed m.v. (Ændring af finansieringsformen for Garantifonden for Indskydere og Investorer m.v.), fra erhvervs- og vækstministeren

§1I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 22. februar2011, som ændret ved § 30 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 619 af 14. juni 2011 og § 1 ilov nr. 1061 af 22. november 2011, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »afviklingsafdelingen« til: »afviklings- og restruktureringsafdelingen«.2.Overalt i loven ændres »Afviklingsafdelingen« til: »Afviklings- og restruktureringsafdelingen«.3.Overalt i loven ændres »afviklingsafdelingens« til: »afviklings- og restruktureringsafdelingens«.4.Overalt i loven ændres »Afviklingsafdelingens« til: »Afviklings- og restruktureringsafdelingens«.5.§ 2 a, stk. 1,affattes således:»Overtager et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S et pengeinstituts virksomhed eller dele herafefter kapitel 4 b eller kapitel 4 d i lov om finansiel stabilitet, skal Fonden via afviklings- ogrestruktureringsafdelingen stille en tabskaution over for Finansiel Stabilitet A/S for FinansielStabilitet A/S’ kapitalisering af datterselskabet, for Finansiel Stabilitet A/S’ tildeling aflikviditetsramme til datterselskabet og for eventuelt underskud i Finansiel Stabilitet A/S’datterselskab som følge af afviklingen.«6.§ 5, stk. 5,affattes således:»Stk. 5.Afviklings- og restruktureringsafdelingen omfatter afvikling efter kapitel 4 b-d i lov omfinansiel stabilitet, samt den i § 2 a nævnte tabskaution, for de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne instituttersamt restrukturering af nødlidende pengeinstitutter.«7.§ 7affattes således:»§ 7.Pengeinstitutternes samlede årlige bidrag til pengeinstitutafdelingen skal udgøre 2,5 promilleaf de dækkede nettoindskud opgjort pr. 1. oktober det foregående år.

Stk. 2.Hvis formuen i pengeinstitutafdelingen overstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskudophører pengeinstitutternes bidragspligt. Bidragspligten genoptages, hvis formuen ikke længereoverstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud.Stk. 3.Pengeinstitutternes årlige bidrag forfalder til betaling senest 10. januar det pågældendekalenderår. Hvis et pengeinstitut ophører med at have dækkede nettoindskud i løbet af et kalenderår,tilbagebetales en forholdsmæssig del af pengeinstituttets indbetalte årlige bidrag. Denforholdsmæssige tilbagebetaling beregnes fra kvartalet efter pengeinstituttets udtræden og frem tilkalenderårets udgang. I tilfælde hvor det udtrædende pengeinstitut fusionerer med et andetpengeinstitut, der er dækket under pengeinstitutafdelingen, eller hvor ophøret er begrundet iforhold, der nødvendiggør udbetaling fra pengeinstitutafdelingen, foretages der ingentilbagebetaling af bidrag. Tilbagebetaling af bidrag herudover kan ikke finde sted.Stk. 4.Det påhviler Fondens bestyrelse at sikre en forsvarlig likviditet i pengeinstitutafdelingen.Den samlede likviditet i form af likvide aktiver og lånetilsagn skal til enhver tid mindst udgøre 0,75pct. af de dækkede nettoindskud.Stk. 5.Efter forhandling med Danmarks Nationalbank kan Finanstilsynet påbyde Fondensbestyrelse at forhøje det årlige bidrag ekstraordinært, jf. stk. 1, hvis pengeinstitutafdelingensfinansielle forhold tilsiger det.Stk. 6.Finanstilsynet kan, efter indstilling fra Fondens bestyrelse, fastsætte nærmere regler ombidrag.«8.Efter § 7 indsættes:»§ 7 a.Fondens midler skal for realkreditafdelingen og fondsmæglerselskabsafdelingen bestå afbidrag og indeståelser, og skal for hver afdeling udgøre mindst 10 mio. kr. Realkreditinstitutternesog fondsmæglerselskabernes individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i dækkede midler ogdækkede værdipapirer.Stk. 2.Til brug for afvikling efter kapitel 4 b og d i lov om finansiel stabilitet samt den i § 2 anævnte tabskaution, for de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter, skal Fondens midler for afviklings-og restruktureringsafdelingen udgøre 3,2 mia.kr. i indeståelser fra de bidragspligtige institutter. Tilbrug for restrukturering, herunder dækning af omkostninger forbundet med udtrædelse afdatacentraler i forbindelse med en fusion, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende, skal Fondensmidler for afviklings- og restruktureringsafdelingen udgøre 1. mia. kr. bestående af indeståelsereller kontante indbetalinger fra de bidragspligtige institutter. Pengeinstitutternes samlede bidrag tilafviklings- og restruktureringsafdelingen kan inden for et regnskabsår højst udgøre et beløbsvarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse.Stk. 3.Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fondens bestyrelse fastsætte nærmere regler ombidrag.«9.§ 18, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Afviklings- og restruktureringsafdelingens værdiansættelsesråd består af 4 medlemmer, derrepræsenterer institutterne nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1. Medlemmerne udpeges af erhvervs- ogvækstministeren efter indstilling fra Finansrådet for 1 år ad gangen. Værdiansættelsesrådet vælgeren formand og en næstformand blandt sine medlemmer. Der udpeges et passende antal suppleanterefter samme procedure som gælder for udpegning af medlemmerne til værdiansættelsesrådet. Deudpegede suppleanter er som udgangspunkt ikke personlige. For formanden og næstformanden iværdiansættelsesrådet kan der dog tillige udpeges personlige suppleanter. Medlemmer afværdiansættelsesrådet og dets suppleanter må ikke uberettiget videregive oplysninger, jf. § 21 c.«§2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, foretages følgendeændringer:1.I§ 225, stk. 1og3,indsættes efter »tilladelsen«: », jf. dog stk. 4 og 5«.2.I§ 225indsættes somstk. 4og5:»Stk. 4.Finanstilsynet fastsætter fristen i stk. 1 og 3 under hensyntagen til sagens karakter og dekonkrete omstændigheder. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt.Stk. 5.Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelsen efter stk. 1 og 3, når hensynet til enhensigtsmæssig håndtering eller afvikling taler herfor.«3.§ 354, stk. 6, nr. 10,affattes således:»10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en nødlidende finansielvirksomhed, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren og underforudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.«4.§ 354, stk. 6, nr. 14,affattes således:»14) Finansiel Stabilitet A/S under forudsætning af, at Finansiel Stabilitet A/S har behov herfor tilvaretagelse af dets opgaver.«5.§ 354, stk. 6, nr. 15,affattes således:»15) Erhvervs- og Vækstministeriet i sager om behandling af ansøgninger eller håndtering af sagerom statsligt kapitalindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud.«6.I§ 354, stk. 6,indsættes efter nr. 15 som nyt nummer:»16) Udvalg, nedsat af erhvervs- og vækstministeren, der har til formål at koordinere indsatsen forat sikre den finansielle stabilitet.«Nr. 16-28 bliver herefter 17-29.7.I§ 354, stk. 8,ændres »stk. 6, nr. 21« til: »stk. 6, nr. 22«.8.I§ 354, stk. 10,ændres »stk. 6, nr. 27« til: »stk. 6, nr. 28« og »stk. 6, nr. 28« til: »stk. 6, nr. 29«.9.I§ 354, stk. 11og12,ændres »stk. 6, nr. 22« til: »stk. 6, nr. 23«.§3I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 9. august 2011, foretages følgendeændring:1.§ 84 a, stk. 6, nr. 10,affattes således:»10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et nødlidende aktieselskabomfattet af § 7, stk. 1, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministerenog under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.«§4

I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som senest ændretved § 2 i lov nr. 619 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 1,indsættes som3. pkt.:»Der etableres endvidere en ordning, hvor Finansiel Stabilitet A/S kan deltage i denmedgiftsordning, der er beskrevet i § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer.«2.§ 6, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk. 2.Medlemmerne af bestyrelsen vælges for en periode på 1 år med mulighed for genvalg.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges med virkning fra Finansiel Stabilitet A/S’ stiftelsetil, at skadesløsholde medlemmerne af bestyrelsen og direktionen for Finansiel Stabilitet A/S for1) ethvert erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmerne som følge af udøvelsen af deres hvervsom bestyrelsesmedlemmer, medmindre der er tale om krav efter dansk ret, der gøresgældende ved en dansk domstol,2) udgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse med retssager omfattet af nr. 1, og3) erstatningskrav, herunder regres, gældende over for bestyrelsesmedlemmerne for tab, der erpåført staten eller Finansiel Stabilitet A/S, og som overstiger forsikringsdækningen ihenhold til bestyrelsesansvarsforsikringen, hvis bestyrelsesmedlemmet alene har udvistsimpel uagtsomhed.«3.I§ 16 e, stk. 2, 3. pkt.,indsættes efter »således at datterselskabet«: »akkurat«.4.I§ 16 g, stk. 6,indsættes efter »revisorerne«: », og den kreditsagkyndige«.5.§ 16 g, stk. 9,affattes således:»Stk.9.Aktivernes værdi fastsættes endeligt ud fra principperne i stk. 3 af to revisorer udpeget afFSR – danske revisorer og én kreditsagkyndig udpeget af værdiansættelsesrådet. Værdiansættelsenskal foreligge hurtigst muligt efter, at revisorerne og den kreditsagkyndige er udpeget.«6.§16 g, stk. 10,affattes således:»Stk.10.Revisorerne og den kreditsagkyndiges værdiansættelse, jf. stk. 9, kan indbringes fordomstolene af det nødlidende pengeinstitut, Finansiel Stabilitet A/S eller Garantifonden forIndskydere og Investorer, senest 3 måneder efter at værdiansættelsen er modtaget«.7.I§ 16 g, stk. 11,indsættes efter »revisorernes«: »og den kreditsagkyndiges«.8.Efter § 16 k indsættes:»Kapitel 4 cFinansiel Stabilitet A/S’ deltagelse i medgiftsordning – model I§ 16 l.Opfylder et pengeinstitut med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed ikke længerekapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og er der fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, ilov om finansiel virksomhed og har instituttet iværksat de foranstaltninger, der skal til for at kunnelade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet, kan Finansiel Stabilitet A/Smedvirke til en afvikling af instituttet, ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning afpengeinstituttets samtlige ikke-efterstillede kreditorer (medgift). Finansiel Stabilitet A/S træffer

beslutning herom, når det skønnes, at en sådan afvikling påfører staten færre omkostninger endafvikling efter §§ 16 e -16 i i lov om finansiel stabilitet og løsningen ud fra en forretningsmæssigbetragtning er holdbar.Stk. 2.Finansiel Stabilitet A/S kan alene træffe beslutning efter stk. 1, hvis også Garantifonden forIndskydere og Investorer deltager i afviklingen af instituttet efter reglerne i § 2 i lov om engarantifond for indskydere og investorer. Den statslige medgift efter stk. 1, kan ikke udgøre enstørre andel af de individuelle statsgarantier i instituttet, end den andel, som medgiften fraGarantifonden for indskydere og investorer udgør af Fondens dækkede indskud i instituttet.Stk. 3.Finansiel Stabilitet A/S skal betinge sin beslutning efter stk. 1 af, at der sker enefterregulering af den statslige medgift, såfremt de frasolgte aktiver 3 år efter overtagelsen har enhøjere værdi end vurderet på tidspunktet for tildelingen af medgiften. Såfremt det efter § 16 m, stk.2, vurderes, at værdien af engagementerne er steget med mere end 10 pct., efterreguleres medgiftenved, at halvdelen af værdistigningen over 10 pct. tilbagebetales til Finansiel Stabilitet A/S.Tilbagebetalingen kan dog ikke overstige størrelsen af den statslige medgift.Stk. 4.Finansiel Stabilitet A/S kan ikke træffe beslutning om at medvirke til en afvikling afinstituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets aktie-, garanti- ellerandelskapital og anden efterstillet kapital, jf. bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital.Stk. 5.Finansiel Stabilitet A/S kan afholde omkostningerne forbundet med selve medgiften viastatens genudlånsordning. Dækning af omkostninger forbundet med instituttets udtrædelse af aftalemed en datacentral i forbindelse med overdragelse dækkes af afviklings- ogrestruktureringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer.§ 16 m.Finansiel Stabilitet A/S fastsætter medgift efter § 16 l efter samme værdiansættelse afinstituttets aktiver og passiver, som Fonden for indskydere og investorer anvender ved fastsættelseaf medgift, jf. § 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskydere og investorer.Stk. 2.En efterregulering af medgiften efter § 16 l, stk. 3, skal basere sig på en værdiansættelse afde største engagementer i det nødlidende pengeinstitut. Værdiansættelsen skal udarbejdes isamarbejde mellem Finansiel Stabilitet A/S, to revisorer udpeget af FSR – danske revisorer og detovertagende institut.Kapitel 4 dFinansiel Stabilitet A/S’ deltagelse i medgiftsordning – model II§ 16 n.Opfylder et pengeinstitut med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed ikke længerekapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og er der fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, ilov om finansiel virksomhed og har instituttet iværksat de foranstaltninger, der skal til for at kunnelade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet, kan Finansiel Stabilitet A/Smedvirke til en afvikling af instituttet, ved selv at overtage og dække pengeinstituttets samtligeikke-efterstillede kreditorer.Stk. 2.Finansiel Stabilitet A/S’ overtagelse efter stk. 1 er betinget af,1) at der foreligger et bindende forhåndstilsagn fra et pengeinstitut om en umiddelbarefterfølgende overdragelse af en del af det overtagede institut,2) at der foreligger et bindende tilsagn fra Garantifonden for indskydere og investorer omtildeling af medgift til Finansiel Stabilitet A/S efter § 2 i lov om en garantifond forindskydere og investorer,3) at det skønnes, at en sådan afvikling påfører staten færre omkostninger end afvikling efter§§ 16 e -16 i i lov om finansiel stabilitet,4) at løsningen ud fra en forretningsmæssig betragtning er holdbar, og

5) at den statslige medgift ikke udgør en større andel af de individuelle statsgarantier i detnødlidende pengeinstitut, end den andel, som medgiften fra garantifonden for indskydere oginvestorer udgør af Fondens dækkede indskud i det nødlidende pengeinstitut.Stk. 3.Finansiel Stabilitet A/S’ overtagelse sker ved at stifte og kapitalisere et nyt datterselskab, derovertager instituttets samtlige ikke-efterstillede kreditorer. Datterselskabet tilføres aktiekapital ogsupplerende kapital fra Finansiel Stabilitet A/S, således at datterselskabet akkurat opfylderkapitalkravene i lov om finansiel virksomhed. Samtidig kan Finansiel Stabilitet A/S tildeledatterselskabet en likviditetsramme, således at datterselskabet kan finansiere overtagelsen ogopfylde kravene i lov om finansiel virksomhed.Stk. 4.Finansiel Stabilitet A/S kan ikke træffe beslutning om at medvirke til en afvikling afinstituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets aktie-, garanti- ellerandelskapital og anden efterstillet kapital, jf. bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital.Stk. 5.Finansiel Stabilitet A/S kan afholde omkostningerne forbundet med selve medgiften viastatens genudlånsordning. Dækning af omkostninger forbundet med instituttets udtrædelse af aftalemed en datacentral i forbindelse med overdragelse dækkes af afviklings- ogrestruktureringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer.§ 16 o.Finansiel Stabilitet A/S fastsætter medgift efter § 16 n efter samme værdiansættelse af detnødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, som Garantifonden for indskydere og investoreranvender ved fastsættelse af medgift, jf. § 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskydere oginvestorer, dog under hensyntagen til en forventet merværdi.§ 16 p.Straks efter overdragelsen anmelder datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S enbekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system med opfordring til enhver, der har enfordring eller andet krav mod det nødlidende pengeinstitut, om at anmelde deres krav tildatterselskabet inden 3 måneder efter bekendtgørelsen, hvis kravet enten ikke tidligere har væretrejst mod det nødlidende pengeinstitut eller er blevet afvist af det nødlidende pengeinstitut. Nårsærlige forhold taler derfor, skal datterselskabet sørge for, at bekendtgørelsen desuden optages i demedier, som det nødlidende pengeinstituts kunder forventes at orientere sig i.Stk. 2.Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om1) det nødlidende pengeinstituts navn, tidligere navne, adresse og CVR-nummer,2) en person, til hvem anmeldelse skal ske og3) retsvirkningerne af for sen anmeldelse, jf. stk. 3.Stk. 3.Anmeldes en fordring ikke rettidigt, jf. stk.1, bortfalder retten til dækning i datterselskabet.Stk. 4.Krav, der behandles under et gruppesøgsmål efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a,prækluderes ikke, selv om tilmeldingen til gruppesøgsmålet sker efter udløbet af fristen i stk. 1,forudsat at grupperepræsentanten på gruppens vegne har overholdt fristen.«9.SomBilag 1indsættes:»Bilag1Forventet værdi af earn out under Bankpakke IIIBalancepostGoodwill ved salg af grøn bankOmkostninger ved salg af grøn bankLikviderTilgodehavender kreditinstitutterUdlånKommentarEstimeret pba. tilgængeligt datagrundlagEstimeret værdi af rådgiveromkostningerIngen ændring, UOV = DVIngen ændring, UOV = DVDifference mellem forsigtig opgjort IFRS

§5Stk. 1.Loven træder i kraft den 30. marts 2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet forlovens § 1, nr. 2 og 6, og § 4. Ministeren kan herunder fastsætte, at disse dele af loven træder i kraftfor Færøerne og Grønland på andre tidspunkter.Stk. 3.Første årlige bidrag til pengeinstitutafdelingen efter denne lov vedrører året 2012 ogopkræves af Garantifonden for Indskydere og Investorer snarest muligt efter lovens ikrafttræden.Samtidig med denne indbetaling afregnes afdelingens på dette tidspunkt eksisterende negative ellerpositive formue i forhold til pengeinstitutterne, og pengeinstitutternes indeståelser over forpengeinstitutafdelingen frigives.§6Stk. 1.§§ 1 - 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§§ 1 - 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønlandmed de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Almindelige bemærkninger1.2.IndholdsfortegnelseIndledningLovforslagets indhold2.1. Ændring af finansieringsformen af Garantifonden for Indskydere og Investorer2.2. Udvidelse af medgiftsordningen2.3. Opretholdelse af tilladelse2.4. Finanstilsynets mulighed for forlængelse af fristen for opfyldelse af kapitalkravet vednødlidende finansielle virksomheder2.5. Finanstilsynets videregivelse af oplysninger i forbindelse med krisehåndtering2.6. Finanstilsynets videregivelse af oplysninger til Finansiel Stabilitet A/SØkonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe administrative konsekvenser for borgerneDe miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationerSammenfattende skema1. IndledningDer er de senere år gennemført en række foranstaltninger for at sikre den finansielle stabilitet iDanmark. Indsatsen har bidraget til at genoprette den finansielle stabilitet i Danmark med færrestmulige negative konsekvenser for realøkonomien. Der er imidlertid fortsat risiko for, atpengeinstitutterne vil få solvensproblemer frem mod 2013 ligesom den fornyede uro på de globalefinansielle markeder har skabt yderligere usikkerhed om institutternes adgang til at skaffe kapital.Et bredt flertal i Folketinget har de seneste år gennemført forskellige tiltag for at sikre denfinansielle stabilitet i Danmark. Indsatsen har samlet set bidraget til at genoprette den finansiellestabilitet i Danmark med færrest mulige negative konsekvenser for realøkonomien. Et bærendeprincip bag tiltagene har været og er fortsat, at sektoren selv skal betale for disse ordninger, og atejerkapital og anden ansvarlig kapital står først til at tage tab, hvis et pengeinstitut skulle blivenødlidende.Det er vigtigt for samfundsøkonomien og den finansielle stabilitet, at der er tiltro til den danskefinansielle sektor.Lovforslaget har på den baggrund til formål at styrke mulighederne for at gennemføre en afvikling,at pengeinstitutter, der måtte blive nødlidende, uden at dette medfører tab for simple, ikke-efterstillede kreditorer, gennem udvidelse af den eksisterende medgiftsordning, således at FinansielStabilitet A/S også kan yde en statslig medgift i forbindelse med afvikling af et nødlidendepengeinstitut. Lovforslaget udspringer af den aftale, som blev indgået mellem den daværenderegering (Venstre og Det Konservative folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

den 25. august 2011 (Bankpakke IV). Det fremgik videre af denne aftale, at en arbejdsgruppeskulle se nærmere på finansieringsformen af Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden),da det bl.a. forventes, at det kommende indskydergarantidirektiv vil indebære, at Fondens formueskal øges væsentligt fra 2013 og frem til 2027. Arbejdsgruppen skulle samtidig udarbejde et forslagtil den nødvendige ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer med virkning såhurtigt som muligt.Det foreslås derfor med dette lovforslag at ændre finansieringsformen for pengeinstitutafdelingen,ved at fastsætte et årligt fast bidrag for pengeinstitutternes betaling til Fonden med det formål attilvejebringe en mere jævn belastning af pengeinstitutterne. Det foreslås tillige, at dette årlige bidragskal falde i starten af året med henblik på at opnå en større ex-ante finansieret fond for at sikre, at etpengeinstitut, der har behov for at få dækket sine indskydere, selv har bidraget til denne dækning.Arbejdsgruppen skulle desuden se på muligheden for at oprette en fond, som i forbindelse medfusioner i banksektoren vil have mulighed for at stille midler til rådighed, såfremt to eller flereinstitutter ønsker at fusionere, og der i forbindelse med selve fusionen er udgifter, som påvirker etinstituts ønske om fusion med et nødlidende institut. Det kan eksempelvis være omkostninger vedudtrædelse af datacentraler.Det foreslås, at der sker en udvidelse af formålet med den nuværende afviklingsafdeling, således atdenne også skal kunne stille midler til rådighed ved pengeinstitutters udtrædelsesomkostninger fradatacentraler i forbindelse med en fusion, hvor det ene pengeinstitut skal være nødlidende.Ændringen medvirker til, at pengeinstitutter, der ønsker at byde på et nødlidende pengeinstitut,ligestilles ved, at de kan se bort fra denne udgift. Herved får det ikke betydning om depengeinstitutter, der ønsker at byde på et nødlidende institut har den samme datacentral som detnødlidende institut. Ændringen ligestiller således pengeinstitutterne i forbindelse med en eventuelovertagelse af et nødlidende institut og derved vil ændringen af afviklingsafdelingen være med til atbane vejen for markedsmæssige løsninger, således at et nødlidende pengeinstitut undgår afviklingefter Bankpakke III med tab for både kreditorer og indskydere, der ikke bliver fuldt ud dækket afFonden.Det foreslås, at afdelingen ændrer navn til afviklings- og restruktureringsafdelingen.Endvidere giver forslaget mulighed for, at et nødlidende pengeinstitut, der ikke længere opfylderkapitalkravene inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, i en periode kan opretholde sin tilladelsesom pengeinstitut, for at sikre en hensigtsmæssig afvikling eller overdragelse af instituttet.Forslaget giver derudover adgang til, at der kan udveksles oplysninger mellem Finanstilsynet ogFinansiel Stabilitet A/S både før, under og efter håndteringen af et nødlidende institut.Det fremgår af aktstykke 181 af 7. september 2011, at »Finanstilsynet vil tilrettelægge sinearbejdsgange med henblik på at sikre, at tiltag til at forberede en overtagelse af nødlidendepengeinstitut iværksættes tidligst muligt og så vidt muligt i god tid, inden der gives frist tilretablering af kapitalen«. Med lovforslaget foreslås en række ændringer af lov om finansielvirksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. med henblik på at gennemføre det i aktstykke 181anførte.

Lov om finansiel virksomhed giver Finanstilsynet mulighed for at videregive fortroligetilsynsoplysninger til erhvervs- og vækstministeren, men loven giver ikke mulighed for atFinanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger, herunder institutspecifikke oplysninger tileksempelvis et udvalg nedsat af erhvervs- og vækstministeren som led i håndteringen ogkoordinationen af indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet. Dette gives der med lovforslagetmulighed for.2. Lovforslagets indhold2.1. Ændring af finansieringsformen af Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden)2.1.1 Gældende retFonden yder inden for visse grænser dækning for kontante indskud i de dækkede pengeinstitutter,hvis et pengeinstitut tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling. I tilfælde hvor etpengeinstitut, som er omfattet af Fondens dækning, tages under rekonstruktions- ellerkonkursbehandling, vil Fonden inden for visse grænser dække kontante indskud i pengeinstituttet.Fonden medvirker endvidere ved afvikling af nødlidende institutter efter lov om finansiel stabilitet.Fonden finansieres af de af Fonden dækkede institutter. Fondens formue skal efter de gældenderegler for pengeinstitut-, realkredit- og fondsmæglerselskabsafdelingen udgøre mindst 3,2 mia. kr.,hvoraf 25 % skal være i likvider. Fondens afviklingsafdelings (fremover afviklings- ogrestruktureringsafdelingen) separate formue skal udgøre mindst 3,2 mia. kr. i indeståelser. I tilfælde,hvor Fonden foretager udbetalinger til dækning af indskud i et af Fonden dækket pengeinstitut, vilFondens bestyrelse fastsætte størrelsen af bidrag med henblik på at overholde kravet til størrelsen afFondens formue. Dette betyder, at størrelsen af bidragene til Fonden svinger med behovet forudbetalinger. I øjeblikket bliver pengeinstitutterne særligt belastet med store bidrag, hvor sektoren iforvejen har økonomiske udfordringer.2.1.2. Baggrunden for forslagetDet er forventningen, at forhandlingerne om forslag om ændring af direktiv om indskydergaranti vilføre til et krav om, at Fondens samlede midler skal øges væsentligt i perioden fra 2013 og frem til2027. Direktivet forventes således at øge fokus på Fondens finansiering. Det forventes, at direktivetvil medføre en ændring fra en fast formue, som er tilfældet for den nuværende Fond, til etprocentvis fastsat målniveau af de dækkede indlån.Den finansielle krise og afviklingen af nødlidende pengeinstitutter har, i en periode, hvor sektoren iforvejen har økonomiske udfordringer, medført, at pengeinstitutterne har haft stærkt svingendeomkostninger i forbindelse med øgede udgifter i form af bidrag til Fonden. Det foreslås derfor atændre finansieringsformen for at opnå en jævn indbetaling til Fonden over en årrække, på den mådeat der fastsættes et fast årligt bidrag, og at betalingen heraf forfalder ved årets begyndelse. Detsikrer, at pengeinstitutterne på forhånd har bidraget til den dækning af indskyderne som der evt. kanblive behov for.Med medgiftsordningen i Bankpakke IV har Fonden endvidere fået en vigtig funktion i forbindelsemed konsolidering. Som led i ønsket om at reducere barrierer for sunde pengeinstituttersovertagelse af nødlidende pengeinstitutter skal der endvidere ses på mulighederne for at etablere enny konsolideringsfond inden for rammerne af Fondens afviklingsafdeling (fremover afviklings- ogrestruktureringsafdelingen), der kan medvirke til at dække omkostninger ved sådanne fusioner,f.eks. i forbindelse med udtrædelse af datacentraler.

Det foreslås i den forbindelse at udvide afviklings- og restruktureringsafdelingensanvendelsesområde, således at den også kan medvirke til at dække omkostninger ved fusioner,f.eks. i forbindelse med udtrædelse fra datacentraler. Det skal bemærkes, at Kommissionen hargodkendt, at afdelingen kan dække omkostninger ved udtrædelser fra datacentraler. Såfremtmuligheden for at dække omkostninger ved fusioner udvides til andre formål endudtrædelsesomkostninger fra datacentraler, skal dette på ny notificeres til Kommissionen.2.1.3 Forslagets indholdMed henblik på at sikre, at Fonden fremover vil have tilstrækkelige midler til at dække tab iforbindelse med afviklingen af nødlidende institutter under den traditionelleindskydergarantiordning og for at imødekomme pengeinstitutsektorens ønske om en jævn fordelingaf omkostningerne til Fonden på et forudsigeligt niveau, foreslås det, at indbetaling til Fondenfremover skal ske ved årlige bidrag fastsat som en fast andel på 2,5 promille af de dækkedenettoindskud. Denne sats kan kun ændres i ekstraordinære tilfælde, hvor bidraget kan forhøjes. Denuværende indeståelser i forhold til Fondens pengeinstitutafdeling afskaffes. Hvis Fondens formueopnår en størrelse svarende til 1 pct., af institutternes dækkede nettoindskud, ophørerbidragsbetalingerne.Det forventes, at der i løbet af 2012 foreligger et nyt indskydergarantidirektiv, som vil kunne ændrereglerne for finansiering. Der kan således blive behov for at ændre i loven, såfremt kravene til f.eks.målformue og bidrag i det nye indskydergarantidirektiv ikke er i overensstemmelse med dettelovforslag.2.2. Udvidelse af medgiftsordningen2.2.1. Gældende retI henhold til § 2 i lov om en garantifond for indskydere og investorer kan Fonden tilføre midler ellerstille garanti til dækning af pengeinstituttets ikke efterstillede kreditorer (medgift). Det følger af lovom finansiel stabilitet § 16 k, at Finansiel Stabilitet A/S kan eksekvere beslutninger om medgifttruffet af Fonden.2.2.2. Baggrunden for forslagetDen seneste udvikling på det finansielle marked peger på, at de eksisterende incitamenter forprivate pengeinstitutter til at indgå i private markedsbaserede løsninger i forbindelse medhåndtering af nødlidende institutter ikke er tilstrækkeligt attraktive. Et nødlidende pengeinstitutsværdiforringende aktiver (rød del) kan blokere for, at et andet institut er interesseret i enovertagelse, uanset at overtagelsen kan ske med medgift fra Fonden. Det kan bl.a. skyldes, atinteresserede pengeinstitutters egne nøgletal ved en overtagelse vil være i risiko for at bliveforringet ved en sådan overtagelse.Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at skabe mulighed for, at staten kan yde medgift, således at derderved gives større incitament til, at sunde pengeinstitutter vil overtage hele eller dele af nødlidendeinstitutter inden anvendelsen af den afviklingsordning, der blev indført med lov nr. 721 af 25. juni2010 (Bankpakke III), og som er sidste løsningsmulighed for afvikling af nødlidendepengeinstitutter, før en egentlig konkurs.Den eksisterende medgiftsordning i regi af Fonden blev indført i juni 2011 med henblik på, atunderstøtte sektorens muligheder for at gennemføre private løsninger for håndtering af nødlidendepengeinstitutter.

Medgiftsordningen følger i vidt omfang proceduren i Bankpakke III, dvs. at det konstateres, at etpengeinstitut er i vanskeligheder, men i modsætning til Bankpakke III er der ved medgiftsordningentale om, at hele det nødlidende pengeinstitut (med undtagelse af selskabskapitalen og efterstilledekreditorer) overdrages til et overtagende pengeinstitut. Ved anvendelsen af medgiftsordningen skerder således ikke nedskrivning (haircut) på de ikke-efterstillede kreditorer. Indskydere, herunderf.eks. almindelige forbrugere vil således ikke få noget tab og vil meget hurtigt få en nybankforbindelse.Det står imidlertid klart, at medgiftsordningen ikke synes at skabe et tilstrækkeligt incitament til atgennemføre private markedsbaserede løsninger for nødlidende pengeinstitutter. Ordningen blevf.eks. ikke anvendt i forbindelse med håndteringen af Fjordbank Mors A/S. På baggrund heraf blevden brede forligskreds bag finansiel stabilitet enige om, at der er et behov for at styrkekonsolideringsincitamenterne. Dette udmøntede sig i den politiske aftale af 25. august 2011 samtakt 181 af 7. september 2011.Med den udvidede medgiftsordning, der blev etableret foreløbigt med akt 181 af 7. september, blevder den 8. oktober 2011 gennemført en afvikling af Max Bank A/S, der betød, at pengeinstituttetssimple, ikke-efterstillede ikke led noget tab.2.2.3. Lovforslagets indholdDet foreslås, at der med lovforslaget sker en udvidelse af medgiftsordningen, således at der givesstørre incitamenter til, at sunde pengeinstitutter vil overtage hele eller dele af nødlidende institutter.Ved at understøtte en privat overtagelse undgås det, at udækkede kreditorer i det nødlidende institutlider et tab, som følge af behandling efter Bankpakke III eller konkurslovgivningen.Med lovforslaget udvides medgiftsordningen på to måder, der begge indebærer, at staten kanbidrage til medgift med det tab på de individuelle statsgarantier, der måtte forventes at indtræde,hvis instituttet skulle have været håndteret efter Bankpakke III eller konkurslovgivningen.Model IDer foreslås med model I etableret en ordning, hvor der gives mulighed for at Finansiel StabilitetA/S kan yde en medgift i det tilfælde, hvor et pengeinstitut er villigt til at overtage hele detnødlidende pengeinstitut (eksklusive aktiekapital og anden ansvarlig kapital). Pengeinstituttet vilsåledes fremover, ud over en medgift fra Fonden , tillige kunne få en medgift fra Finansiel StabilitetA/S.Finansiel Stabilitet A/S fastsætter den statslige medgift med udgangspunkt i samme værdiansættelseaf det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver som ved fastsættelse af medgift fra Fonden.Medgiften fra Finansiel Stabilitet A/S kan maksimalt udgøre det forventede tab ved endeligafvikling efter Bankpakke III.På baggrund af de foreliggende oplysninger skal Finansiel Stabilitet A/S således vurdere, at enmedgiftsløsning ikke stiller staten økonomisk dårligere, end hvis det nødlidende pengeinstituthåndteres ved afvikling under Bankpakke III.

Det er endvidere en forudsætning for at få medgift under model I, at den statslige medgift ikkeudgør en større andel af de individuelle statsgarantier i det nødlidende institut end den andel, somFondens medgift udgør af de af indskydergarantiordningen dækkede indskud i det nødlidendeinstitut.Finansiel Stabilitet A/S skal endvidere betinge medgiften af, at der efterfølgende sker en ”earn out”,såfremt det 3 år efter overtagelsen af det nødlidende institut viser sig, at overtagelsen giver størregevinst end forventet til det overtagne institut. Beregningerne for earn out foreslås baseret på enværdiansættelse af de største engagementer i det nødlidende pengeinstitut, dels ved overtagelsen,dels 3 år efter overtagelsen.Model IIDer foreslås med model II etableret en ordning, hvor Finansiel Stabilitet A/S kan påtage sig atafvikle den usunde del (den røde del) af et nødlidende pengeinstitut. Afviklingen finansieres afmedgift fra Fonden og en statslig medgift. Den sunde del (den grønne del) af det nødlidendepengeinstitut overtages umiddelbart efter overdragelsen til Finansiel Stabilitet A/S af et andetpengeinstitut uden at udækkede simple kreditorer lider tab.For at være omfattet af model II foreslås det, at Finansiel Stabilitet A/S, på baggrund af deforeliggende oplysninger om det nødlidende pengeinstitut, herunder en værdiansættelse af detnødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, skal vurdere, at den efterfølgende afvikling af denrøde del tillagt medgiften fra Fonden og indtægten ved salg af den grønne del, ikke stiller statenøkonomisk dårligere, end hvis det nødlidende pengeinstitut skulle håndteres ved afvikling underBankpakke III. Finansiel Stabilitet A/S skal ved denne vurdering tage udgangspunkt i sammeværdiansættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver som ved fastsættelse af medgiftfra Fonden, dog således, at værdiansættelsen sker inden for et spænd mellem et forventet resultatefter Bankpakke III, den korrigerede dividende og den initiale dividende.Det er en forudsætning for anvendelse af model II, at det tab, som Finansiel Stabilitet A/S forventer,at staten påføres ved overtagelse af den røde del af det nødlidende pengeinstitut, ikke udgør enstørre andel af de individuelle statsgarantier end den andel, som indskydergarantifondens medgiftudgør af de af indskydergarantiordningen dækkede indskud i det nødlidende institut.2.3. Opretholdelse af tilladelse2.3.1. Gældende retFinanstilsynet skal i medfør af lov om finansiel virksomhed inddrage et pengeinstituts tilladelse,hvis pengeinstituttet ikke opfylder lovens eller det af Finanstilsynets fastsatte solvenskrav inden foren frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet har mulighed for at forlænge fristen, når der errimelige udsigter til, at der kan findes en løsning på instituttets problemer, uden at indskyderneherved bringes i fare. Har instituttet ikke fundet en løsning inden fristens udløb, skal Finanstilsynetinddrage tilladelsen.2.3.2. Baggrunden for forslagetForslaget har til formål at sikre, at der kan ske en hensigtsmæssig afvikling eller overdragelse af etnødlidende pengeinstitut, der ikke opfylder lovens eller det af Finanstilsynet fastsatte solvenskravinden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Der har i forbindelse med konkretekrisehåndteringsforløb vist sig et behov for, at et nødlidende institut skal have mulighed for atopretholde sin tilladelse i en kort periode efter instituttets sammenbrud. Dette er bl.a. for at

instituttet kan opretholde sin adgang til edb-central mv., og derved mere smidigt kan overføre datatil et overtagende institut eller kurator.2.3.3. Lovforslagets indholdDet foreslås, at Finanstilsynet kan beslutte at fravige udgangspunktet om, at tilladelsen skalinddrages, når et pengeinstitut ikke opfylder lovens eller det af Finanstilsynet fastsatte solvenskravinden for en nærmere angivet frist, når hensynet til en hensigtsmæssig håndtering eller afviklingtaler herfor.2.4. Finanstilsynets mulighed for forlængelse af fristen for opfyldelse af kapitalkravet vednødlidende finansielle virksomheder2.4.1. Gældende ret§ 225 i lov om finansiel virksomhed pålægger Finanstilsynet pligt til at inddrage tilladelsen til atdrive pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab,hvis kapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a i lov om finansiel virksomhed ikke er opfyldt.Opfyldelsen gælder både kravet til solvens og kravet til minimumskapital. Der gælder endvideresupplerende krav for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Finanstilsynet kanfastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige kapital. Fristen kan forlænges.2.4.2. Baggrunden for forslaget og lovforslagets indholdFinanstilsynet kan efter gældende ret fastsætte en frist for et pengeinstitut, realkreditinstitut,fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab til at få tilvejebragt den nødvendigekapital. Denne frist kan forlænges af Finanstilsynet. Det foreslås med lovforslaget præciseret, atFinanstilsynet fastsætter fristen under hensyntagen til den konkrete sags omstændigheder og sagenskarakter. Fastsættelsen af tidsfristen skal ske under hensyntagen til den finansielle stabilitet,herunder tabsrisikoen for indskydere, obligationsejere, investorer m.v. Finanstilsynet kan hermedblandt andet fastsætte en længere frist, der tager højde for de tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer,at der er aktuelle og seriøse forhandlinger med en eller flere potentielt overtagende virksomheder.Med den foreslåede ændring får Finanstilsynet i overensstemmelse med ønsket i akt nr. 181, somblev tiltrådt af Finansudvalget den 7. september 2011, øget mulighed for at medvirke til at sikre, attiltag til at forberede en overtagelse af en nødlidende virksomhed iværksættes hurtigst muligt.2.5. Videregivelse af fortrolige oplysninger i forbindelse med krisehåndtering2.5.1. Gældende retFinanstilsynets skærpede tavshedspligt følger af § 354 i lov om finansiel virksomhed. § 354, stk. 6,i lov om finansiel virksomhed indeholder en række undtagelser til Finanstilsynets skærpedetavshedspligt. Efter § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynetvideregive fortrolige oplysninger til interessenter, herunder myndigheder, involveret i et forsøg påat redde en kriseramt finansiel virksomhed under forudsætning af, at modtagerne af oplysningernehar behov herfor. Baggrunden for bestemmelsen er, at der i forbindelse med krisehåndtering er etbehov for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en nødlidende finansiel virksomhed tilblandt andet en potentiel overtagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer ogmyndigheder m.v. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 133 af 24. februar 2009, hvor § 354,stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed blev vedtaget, at der ved »krise« forstås en situation,hvor en finansiel virksomhed ikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, deforpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor virksomheden, hvis den ikke hurtigtretter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel

virksomhed. Det er således et krav, at Finanstilsynet skønner, at der foreligger uomgængelighed, førFinanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger efter den gældende bestemmelse.I henhold til gældende ret kan Finanstilsynet ikke videregive fortrolige oplysninger, somFinanstilsynet har fået kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, til udvalg som er nedsat aferhvervs- og vækstministeren som led i krisehåndtering og koordinering af indsatsen for at sikre denfinansielle stabilitet.2.5.2. Baggrunden for forslagetKrisehåndtering, hvor Finanstilsynet er behjælpelig med at finde en løsning på en krise i ennødlidende finansiel virksomhed, er en opgave, som ligger uden for sædvanlig tilsynsvirksomhed.Hvis Finanstilsynet vurderer, at en virksomhed kan komme i problemer i forhold til opfyldelse afkravene til solvens, likviditet eller andre bestemmelser, som vil kunne medføre, at Finanstilsynetinddrager virksomhedens tilladelse, kan der være behov for, at Finanstilsynet igangsætterforskellige drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på at finde enløsning. Erhvervs- og vækstministeren har i de sager en instruktionsbeføjelse i forhold tilFinanstilsynet. Finanstilsynet indhenter derfor et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, forindenFinanstilsynet deltager i håndteringen af en nødlidende finansiel virksomhed. Mandatet indhentespå det tidspunkt, hvor Finanstilsynet vurderer, at en virksomhed er i økonomiske vanskeligheder.Som anført ovenfor, kan Finanstilsynet efter § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhedalene videregive fortrolige oplysninger, når Finanstilsynet skønner, at den finansielle virksomhedikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, de forpligtelser, der følger af denfinansielle regulering, og hvor virksomheden, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil mistesin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed. Dette medfører, atFinanstilsynet først på et relativt sent tidspunkt i processen kan videregive fortrolige oplysninger tilden i bestemmelsen nævnte personkreds, herunder potentielle overtagende virksomheder. Det kanimidlertid være en længerevarende proces for en potentielt overtagende finansiel virksomhed at fåden nødvendige indsigt i og overblik over den nødlidende virksomheds engagementer, hvorfor detvil være at foretrække at få de nødvendige oplysninger på et tidligt tidspunkt i processen.Der kan endvidere i praksis vise sig at være behov for, at Finanstilsynet skal kunne videregivefortrolige oplysninger, der er indhentet som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, til udvalgnedsat af erhvervs- og vækstministeren, når udvalget har til formål at koordinere indsatsen for atsikre finansiel stabilitet, herunder håndtering af eventuelle nødlidende pengeinstitutter, og/ellerdrøfte systemiske risici og finde løsningsmuligheder.Med den nuværende bestemmelse om tavshedspligt, kan Finanstilsynet alene videregive fortroligeoplysninger i summarisk eller sammenfattet form, så for eksempel oplysninger omenkeltvirksomheder ikke kan identificeres. Der kan således i udgangspunktet kun videregives mereoverordnede ikke fortrolige oplysninger til udvalg nedsat af erhvervs- og vækstministeren. Dettesynes ikke hensigtsmæssigt, da et mere detaljeret informationsgrundlag uden anonymisering kansikre et endnu bedre informationsgrundlag og en mere åben dialog til brug for medlemmerneshåndtering og koordination af indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.Der kan konkret vise sig behov for at etablere et formaliseret samarbejde med medlemmer på tværsaf ministerier, myndigheder og andre organisationer med henblik på at koordinere en fælles indsatsfor at sikre den finansielle stabilitet. Et eksempel på et sådan formaliseret samarbejde er

Koordinationsgruppen for finansiel stabilitet (KFS). Arbejdet i KFS tager sigte på at opretholdefinansiel stabilitet og koordinere parternes håndtering af finansielle emner, herunder overvågning afudviklingen i den finansielle sektor, med henblik på at understøtte finansiel stabilitet. KFSbehandler blandt andet oplysninger om institutter, der har modtaget statsligt kapital. I gruppendeltager Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet,Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S.2.5.3. Lovforslagets indholdErfaringerne viser, at det er vigtigt at sikre Finanstilsynet et større manøvrerum ved at skabe enadgang for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger på et tidligere tidspunkt. Dette kanbidrage til, at Finanstilsynet kan medvirke til, at løsningsmulighederne kan afdækkes bredere, og atprocessen hermed igangsættes på et tidligere tidspunkt. Det foreslås således med nærværendelovforslag at fremrykke det tidspunkt, hvor Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger tilinteressenter, herunder myndigheder m.v., til det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget etmandat fra erhvervs- og vækstministeren.Med lovforslaget foreslås endvidere, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortroligeoplysninger til udvalg nedsat af erhvervs- og vækstministeren, der har til formål at koordinereindsatsen for at sikre finansiel stabilitet, drøfte systemiske risici m.v. og finde løsningsmuligheder.§ 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Finanstilsynets skærpede tavshedspligt. Detforeslås at ændre lov om værdipapirhandel m.v. således, at retstilstanden ved udlevering affortrolige oplysninger til interessenter og myndigheder m.v. i forbindelse med håndtering afnødlidende selskaber, er i overensstemmelse med den tilsvarende regel i lov om finansielvirksomhed.

2.6. Finanstilsynets videregivelse af oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S2.6.1. Gældende retEfter lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet videregive oplysninger til Finansiel StabilitetA/S, når det sker som led i Finansiel Stabilitet A/S’ overtagelse af nødlidende institutter omfattet afgarantiordningen, eller når det vedrører Finansiel Stabilitet A/S’ behandling af ansøgninger omindividuel statsgaranti for simpel, usikret gæld.2.6.2. Baggrunden for forslagetForslaget har til formål at sikre en bedre mulighed for udveksling af oplysninger mellemFinanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S. Ved håndteringen af nødlidende pengeinstitutter vil enbredere adgang til at videregive oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S medvirke til en merehensigtsmæssig håndtering af instituttet. Dette både i forberedelsesfasen og i den efterfølgendeefterforsknings- og afviklingsfase.2.6.3. Lovforslagets indholdDet foreslås, at hjemlen for Finanstilsynet til at videregive oplysninger til Finansiel Stabilitet A/Sgøres bredere, således at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S i videre omfang kan udveksleoplysninger til gavn for håndteringen af de nødlidende institutter, og dermed i sidste ende til gavnfor den finansielle stabilitet.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Forslaget vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. Itilfælde, hvor Garantifonden for indskydere og investorer skal udbetale et større beløb, end der ermidler til, kan Fonden optage lån mod garantier fra staten. Lånet forventes tilbagebetalt vedefterfølgende ordinære bidrag. Bidraget kan eventuelt forhøjes med virkning fra det efterfølgenderegnskabsår. Dette bliver på samme vilkår som de nuværende.Udvidelsen af medgiftsordningen er baseret på en opgørelse efter Bankpakke III. Der vil såledesvære tale om en anvendelse af statens potentielle tab (haircut) – som ville være det tab, som statenville have haft ved den alternative håndtering af pengeinstituttet, der skulle være sket med enanvendelse af Bankpakke III. I forhold til akt 181 af 7. september 2011, hvorved der blev skabtforeløbig hjemmel til ordningen sker der med lovforslaget ingen ændring.Som følge af skadesløsholdelsen af medlemmerne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet A/S harstaten sig en økonomisk risiko. Idet det med akt 17 af 5. november 2009 blev tiltrådt, at der kunneske en sådan skadesløsholdelse, sker der med lovforslaget ingen forøgelse af statens risiko.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetI den nugældende lov kan pengeinstitutterne blive pålagt at indbetale op til 2 promille afindlånsmassen. I lovforslaget lægges der op til at videreføre dette ift. afviklings- ogrestruktureringsafdelingen, og at der for pengeinstitutafdelingen kan opkræves et årligt fast bidragpå 2,5 promille af de dækkede netto indskud. Eftersom indlånsmassen på nuværende tidspunktudgør et væsentligt større beløb end de dækkede nettoindskud, vil den ændrede promillesats ikkeudgøre en væsentlig ændring i det maksimale faktiske beløb, som pengeinstitutterne med dettelovforslag pålægges at indbetale årligt. Samtidig medfører forslaget en jævn fordeling over tid afpengeinstitutternes indbetalinger til Fonden.Forslaget har herudover ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, daudvidelsen af medgiftsordningen er baseret på en opgørelse efter Bankpakke III, hvor Fondenstabskaution også finder anvendelse.5. De administrative konsekvenser for borgerneIngen.6. De miljømæssige konsekvenserIngen.7. Forholdet til EU-rettenForslaget om at ændre pengeinstitutternes bidrag til finansiering af Fonden forventes på detforeliggende grundlag at blive i overensstemmelse med det endelig resultat af forhandlingerne omforslag 2010/0207 (COD) om revision af direktiv 94/19/EF.Lovforslaget vurderes at indeholde statsstøtte omfattet af EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, og derer derfor sket notifikation til Kommissionen af medgiftsordningen, jf. EUF-Traktatens artikel 108,stk. 3.[Kommissionen har godkendt ordningen ved NN/2011][8. Hørte myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, DanmarksNationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske ForsikringsfunktionærersLandsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, DanskErhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, DanskInvestor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, DenDanske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening,Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, FDIH – Foreningen for Distance- ogInternethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S,Finansministeriet, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen afFirmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber,Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen DanskeRevisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension,Forsikringsmæglerforeningen, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre viaRigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-IntercapitalScandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, GXG Markets A/S,Håndværksrådet,IndsamlingsorganisationernesBrancheorganisation(ISOBRO),InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet,Kirkeministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet, KommuneKredit, KommunernesLandsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen afforsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, LønmodtagernesDyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet forBørn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Patent- og Varemærkestyrelsen, ParcelhusejernesLandsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet,Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser,Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social- ogIntegrationsministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet,Søfartsstyrelsen,TelekommunikationsindustrieniDanmark,Transportministeriet,Udenrigsministeriet, VP Securities A/S, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet ogØkonomistyrelsen.

Til § 1Til nr. 1-4 (lov om en garantifond for indskydere og investorer)Det foreslås at erstatte »afviklingsafdelingen« med »afviklings- og restruktureringsafdelingen«overalt i loven. Ændringen er en følge af, at afdelingen som følge af den politiske aftale om enrække konsolideringsinitiativer af 25. august 2011 fremover skal kunne stille midler til rådighed,såfremt to institutter, hvor det ene er nødlidende, ønsker at fusionere, og der i forbindelse medfusionen opstår udgifter, som kan være til hinder for fusionen.På den baggrund foreslås det at ændre navnet på afviklingsafdelingen til afviklings- ogrestruktureringsafdelingen, da afdelingen som en følge af den politiske aftale om en rækkekonsolideringsinitiativer får et bredere formål. Det er således tanken, at afdelingen fremover ogsåskal kunne dække udtrædelsesomkostninger fra datacentraler, idet udtrædelsesomkostninger kanvære en hindring for et pengeinstituts overtagelse af et nødlidende institut. Det er derfor hensigten,at pengeinstitutter, der ønsker at byde på et nødlidende pengeinstitut ligestilles ved, at de kan se bortfra denne udgift. Herved får det ikke betydning om de pengeinstitutter, der ønsker at byde på etnødlidende institut har den samme datacentral som det nødlidende institut. Ændringen ligestillersåledes pengeinstitutterne i forbindelse med en eventuel overtagelse af et nødlidende institut, ogderved vil ændringen af afviklingsafdelingen være med til at bane vejen for markedsmæssigeløsninger, således at et nødlidende pengeinstitut undgår afvikling efter Bankpakke III med tab forbåde kreditorer og indskydere, der ikke bliver fuldt ud dækket af Fonden.Til nr. 5 (§ 2 a, stk.1, i lov om en garantifond for indskydere og investorer)Der foreslås en ændring af § 2 a, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og investorersåledes, at bestemmelsens henvisning til medgiftsordningen model II, som er beskrevet i akt nr. 181af 7. september 2011 erstattes med henvisningen til kapitel 4 d i lov om finansiel stabilitet, derforeslås indført med lovforslagets § 4, nr. 8.Fonden stiller via afviklings- og restruktureringsafdelingen en tabskaution over for FinansielStabilitet A/S. Tabskautionen dækker Finansiel Stabilitet A/S’ kapitalisering af det datterselskab,som oprettes til håndtering af en del af det nødlidende pengeinstitut (den røde del), for FinansielStabilitet A/S’ tildeling af likviditetsramme til datterselskabet og for eventuelt underskud i FinansielStabilitet A/S’ datterselskab som følge af afviklingen. For så vidt angår kapitalisering oglikviditetstilførslen, skal de tilførte midler forrentes. Den medgift, som Finansiel Stabilitet A/S hartilført datterselskabet i henhold til medgiftsordningens model II indgår ikke i opgørelsen afFinansiel Stabilitet A/S’ tab.I forhold til afviklings- og restruktureringsafdelingens andel af rentebetaling henvises til forslagets§ 4, nr. 3, hvoraf det fremgår, at Finansiel Stabilitet A/S skal sikre, at datterselskaberne ikke eroverkapitaliseret.Der er ikke tilsigtet yderligere ændringer i bestemmelsen, hvorfor bemærkningerne i øvrigtvidereføres.Til nr. 6 (lov om en garantifond for indskydere og investorer § 5, stk. 5)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 1, samt en præcisering afhenvisningen til afviklingssituationerne, der følger af lov om finansiel stabilitet samt akt nr. 181 af7. september 2011 og ikke af lovens § 2 a, der omhandler den tabskaution, som Fonden kan stilleover for Finansiel Stabilitet A/S.Til nr. 7 (lov om en garantifond for indskydere og investorer § 7)Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at den udelukkende omhandler pengeinstitutternesfinansiering af pengeinstitutafdelingen under Fonden. Den foreslåede ændring har til formål atsikre, at pengeinstitutternes finansiering af pengeinstitutafdeling sker i form af en jævn ogforudsigelig omkostning for pengeinstitutterne. Der er således ikke tale om en ændring afpengeinstitutafdelingens anvendelsesområde. Pengeinstitutafdelingen dækker således fortsat somomtalt i lovens § 9 og afholder fortsat, via pengeinstitutafdelingen, omkostninger forbundet medmedgift og omkostninger, som Finansiel Stabilitet A/S påtager sig som eksekutor afmedgiftsordningen,Det fremgår af lovens § 5, stk. 1, at Fonden er opdelt i 4 afdelinger: Pengeinstitutafdelingen,realkreditafdelingen, fondsmæglerselskabsafdelingen og afviklings- og restruktureringsafdelingen.Med den foreslåede § 7 bliver finansieringen af Fondens 4 afdelinger opdelt i to paragraffer. Detforeslås, at § 7 udelukkende skal omhandle finansiering af Fondens største afdeling, som erpengeinstitutafdelingen, og at § 7 a omhandler finansieringen af Fondens øvrige afdelinger.I det foreslåedestk. 1fastsættes, at pengeinstitutafdelingen finansieres ved et årligt bidrag, derudgør en fast andel af de indskud i pengeinstitutterne, der dækkes af afdelingen. Forslagetindebærer, at de tidligere indeståelser ikke længere er en del af finansieringen afpengeinstitutafdelingen. Efter forslaget fastsættes det årlige bidrag til 2,5 promille af de dækkedenettoindskud. Dette svarer aktuelt til 1,8 mia. kr. Forslaget indebærer således, at Fondens penge-institutafdeling vil få en betydelig større ex-ante finansiering end under den nugældende ordning.Det årlige bidrag udgør en fast andel af de dækkede nettoindskud, og størrelsen af de årlige bidragfra pengeinstitutterne vil dermed ikke være direkte afhængig af udbetalinger fra Fonden.Istk. 2foreslås, at pengeinstitutternes årlige bidrag ophører, når afdelingens formue overstiger 1pct. af de dækkede nettoindskud. Dette svarer aktuelt til ca. 7,5 mia. kr., hvilket skønsmæssigt vilkunne dække tabet i forbindelse med afvikling af et mellemstort dansk pengeinstitut. Hvis formuenefterfølgende falder til under 1 procent af de dækkede nettoindskud, skal pengeinstitutternesindbetaling af bidrag genoptages. Det enkelte pengeinstituts bidrag vil blive fastsat i bekendtgørelseom Garantifonden for indskydere og investorer og samtidig vil det blive reguleret, hvilkenbetydning det har, når afdelingens formue overstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud.Istk. 3foreslås, at pengeinstitutterne inden 10. januar hvert år skal forudbetale et beløb svarende tilhele årets bidrag beregnet på grundlag af pengeinstituttets dækkede nettoindskud. Det enkelteinstituts samlede bidrag til Fonden beregnes hvert år på baggrund af de dækkede indskud pr. 1.oktober året før. Hvis et pengeinstitut i løbet af året ophører med at have dækkede indskud, skalbidraget forholdsmæssigt tilbagebetales, således at pengeinstituttet betaler til og med det kvartal,hvor pengeinstituttet udtræder af ordningen. Det vil sige, at der vil ske en tilbagebetaling for helekvartaler regnet fra det første kvartal efter pengeinstituttet ophører med at have dækkedenettoindskud. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted, hvis pengeinstituttet erklæres konkurs ellertages under rekonstruktionsbehandling eller på anden måde kommer under afvikling, der indebærer,at indskud i pengeinstituttet skal dækkes fra pengeinstitutafdelingen. Tilbagebetaling kan heller ikke

finde sted, hvis pengeinstituttet i løbet af året fusionerer med et andet pengeinstitut, der er dækketunder pengeinstitutafdelingen. Tilbagebetaling af tidligere års indbetalte bidrag eller af afdelingensformue kan efter forslaget ikke finde sted.Selvom der foretages forudbetaling for et år, dækker betalingen således kun for et kvartal adgangen, idet pengeinstitutterne har mulighed for at træde ud af ordningen og få forudbetalte bidragtilbagebetalt kvartalsvist. Pengeinstitutternes betaling af bidrag vil dermed kun belaste de enkeltekvartalers regnskaber forholdsmæssigt, dvs. med et beløb svarende til en fjerdedel af det årligebidrag.Efter det foreslåedestk. 4påhviler det Fondens bestyrelse at sikre en forsvarlig likviditet ipengeinstitutafdelingen. Det foreslås, at likviditeten til enhver tid skal udgøre 0,75 pct. af dedækkede nettoindskud, p.t. svarende til ca. 5,8 mia. kr. Efter de gældende regler udgør Fondenssamlede formue, inklusive pengeinstitutternes indeståelser, 3,2 mia. kr. Forslaget til likviditeten erudregnet på baggrund af kravet til formuen i dag, på 3,2 mia.kr., plus den, med dette lovforslagforeslåede årlige indbetaling på 2,5 promille af dækkede nettoindskud, som p.t. udgør ca. 1,8 mia.kr. Når bidragene til pengeinstitutafdelingen gøres uafhængige af udbetalinger fra afdelingen ogpengeinstitutternes indeståelser i forhold til afdelingen ophæves, vil det kunne forekomme, at deindbetalte bidrag ikke er tilstrækkelige til at dække de nødvendige udbetalinger frapengeinstitutafdelingen. I så fald må udbetalingerne finansieres ved, at Fonden optager lån. For atsikre at pengeinstitutafdelingen har et tilstrækkeligt beredskab, er Fondens bestyrelse forpligtet til atsikre sig lånetilsagn, via udbud, som Fonden om nødvendigt kan trække på.Istk. 5foreslås, at Finanstilsynet efter forhandling med Danmarks Nationalbank, som led i sit tilsynmed Fonden kan påbyde Fondens bestyrelse til at forhøje det årlige bidrag i ekstraordinæresituationer. Den foreslåede nye finansieringsform hindrer ikke, at pengeinstitutafdelingens formuekan blive negativ. Dette vil kunne forekomme i tilfælde af store udbetalinger, der om nødvendigtmå finansieres ved låneoptagelse. I sidste instans skal pengeinstitutterne dække udbetalingerne fraafdelingen. I tilfælde af store udbetalinger fra afdelingen vil det ved uændret årligt bidrag tagelængere tid at genetablere formuen. I sådanne situationer vil Fondens bestyrelse, på baggrund afFinanstilsynets opfordring kunne vurdere, at det er hensigtsmæssigt at hæve det årlige bidragekstraordinært for derved at afkorte perioden for genetableringen af formuen.Istk. 6foreslås at videreføre bestemmelsen om, at Finanstilsynet efter indstilling fra Fondensbestyrelse, kan fastsætte nærmere regler om beregning af bidrag. De nærmere regler om det enkeltepengeinstituts bidrag vil således blive reguleret i bekendtgørelse om Garantifonden for indskydereog investorer herunder det enkelte pengeinstituts bidrag til dækning af investorerTil nr. 5 (§ 7 a i lov om en garantifond for indskydere og investorer)Det foreslås, at der indsættes en ny§ 7 a,som en følge af forslaget om, at § 7 fremoverudelukkende omhandler finansiering af pengeinstitutafdelingen. Den nye bestemmelse omhandlerFondens øvrige afdelinger, dvs. realkreditafdelingen, fondsmæglerafdelingen og afviklings- ogrestruktureringsafdelingen.Med den foreslåede affattelse afstk. 1fastholdes det, at Fondens nettoformue forrealkreditafdelingen og fondsmæglerafdelingen stadig skal udgøre mindst 10 mio. kr., og atfinansieringen af realkredit- og fondsmæglerafdelingen finansieres ved bidrag og indeståelserligesom i dag.

Ved forslagetsstk. 2videreføres, at afviklings- og restruktureringsafdelingen finansierertabskautionen over for Finansiel Stabilitet A/S for Finansiel Stabilitet A/S’ kapitalisering afdatterselskaber, for Finansiel Stabilitet A/S’ tildeling af likviditetsramme til datterselskaber og foreventuelt underskud i Finansiel Stabilitet A/S’ datterselskab som følge af afviklingen, jf. kap 4 b ilov om finansiel stabilitet.Derudover fastholdes, at afdelingens separate formue, der skal finde anvendelse på ovenstående,skal udgøre mindst 3,2 mia. kr., som skal bestå af indeståelser. Afdelingens separate formue tilanvendelse af afvikling efter kapitel 4 b-d i lov om finansiel stabilitet samt den i § 2 a nævntetabskaution, for de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter, adskiller sig fra Fondens ordinære formueved alene at bestå af indeståelser fra de bidragspligtige institutter. Den separate formue til brug forafvikling efter kap. 4 b i lov om finansiel stabilitet i afviklings- og restruktureringsafdelingenindeholder således ingen likvide midler, men de bidragspligtige institutter forpligter sig til vedpåkrav at yde de midler, der er nødvendige for, at afviklings- og restruktureringsafdelingen kanforetage udbetaling under tabskautionen, såfremt det bliver nødvendigt.Pengeinstitutterne har fradrag efter statsskattelovens § 6 for indbetalinger i henhold til garantien, dadisse betragtes som driftsomkostninger.Som følge af den foreslåede udvidelse af afviklings- og restruktureringsafdelingen, der indebærer,at afdelingen udover afvikling tillige skal være med til at dække udtrædelsesomkostninger fradatacentraler ved fusioner foreslås, at afdelingen udover en separat formue på 3,2 mia. kr. iindeståelser til brug for afvikling, tillige skal have en formue bestående af 1. mia. kr. i indeståelsereller kontante indbetalinger. Afdelingen er således som udgangspunkt ex-post finansieret, men daden også kan bestå af kontante indbetalinger, kan pengeinstitutterne vælge at indbetale bidragenekontant dvs. ex-ante.Istk. 4foreslås at videreføre bestemmelsen om, at Finanstilsynet efter indstilling fra Fondensbestyrelse, kan fastsætte nærmere regler om bidrag. De nærmere regler om det enkelte institutsbidrag vil således blive reguleret i bekendtgørelse om Garantifonden for indskydere og investorer.Til nr. 6 (§ 18, stk. 4, i lov om en garantifond for indskydere og investorer)Af hensyn til at sikre en opdateret repræsentation af sektoren i værdiansættelsesrådet, foreslås detmed forslaget til § 18, stk. 4, at udpegningsperioden ændres fra 3 år til 1 år. Derudover er det, afhensyn til handlekraften i værdiansættelsesrådet nødvendigt med størst mulig fleksibilitet ianvendelse af suppleanterne. Derfor foreslås, at de udpegede suppleanter som udgangspunkt ikke erpersonlige. Derved opnås, at en given suppleant kan træde i stedet for et hvilket som helst medlemaf værdiansættelsesrådet. Hensynet til værdiansættelsesrådets handlekraft tilsiger endvidere, at derudpeges et vist antal suppleanter, derfor indeholder bestemmelsen ikke angivelse af et præcist antal.For at sikre kontinuiteten i værdiansættelsesrådets arbejde kan der for værdiansættelsesrådetsformand og næstformand tillige udpeges personlige suppleanter.Det er erhvervs- og vækstministeren, der udpeger medlemmer og suppleanter efter indstilling fraFinansrådet, og det skal i videst muligt omfang sikres, at pengeinstitutsektoren er repræsenteret vedindstillingerne.

Suppleanterne skal indtræde i værdiansættelsesrådet i det tilfælde, at et eller flere af medlemmernevurderer, at der kan opstå habilitetsspørgsmål, jf. § 5, stk. 8, 3. pkt.Fortrolighedsbestemmelsen i § 21 c, der gælder for personer tilknyttet frivillige ordninger efter kap.7 a, gælder også for medlemmer og suppleanter af værdiansættelsesrådet.Bemærkningerne til bestemmelsen videreføres i øvrigt.Til § 2Til nr. 1 (§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede ændring af§ 225, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensændringsom følge af det foreslåede stk. 4 i § 225, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, hvor der foreslås indsat enundtagelse til reglen istk. 1om, at Finanstilsynet skal inddrage et pengeinstituts, realkreditinstituts,fondsmæglerselskabs eller investeringsforvaltningsselskabs tilladelse, hvis virksomheden ikkeopfylder kapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a inden en frist fastsat af Finanstilsynet.Til nr. 2 (§ 225, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed pålægger Finanstilsynet pligt til at inddrage tilladelsensom pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, hviskapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a i lov om finansiel virksomhed ikke er opfyldt. Opfyldelsengælder både kravet til solvens og kravet til minimumskapital. Lovgivningen indeholder endvideresupplerende krav for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Finanstilsynet kanfastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige kapital. Det fremgår af bemærkningerne til lovnr. 453 af 10. juni 2003, at denne frist kan forlænges. Det foreslås med ændringen af§ 225, stk. 4,ilov om finansiel virksomhed at præcisere, at Finanstilsynet ved fastsættelse af fristen tager hensyntil sagens karakter og de konkrete omstændigheder.Ved fastsættelse af tidsfristen er det afgørende, at fastsættelsen sker under hensyntagen til denfinansielle stabilitet herunder risikoen for indskydere, obligationsejere, investorer m.v. Dettebevirker, at Finanstilsynet skal fastsætte en meget kort frist, hvis sagens karakter og de konkreteforhold og omstændigheder taler herfor. Finanstilsynet skal på den anden side fastsætte en længerefrist for opfyldelse af solvenskravet i de situationer, hvor Finanstilsynet vurderer, at en redning afvirksomheden synes realistisk og nært forestående, idet der f.eks. pågår aktuelle og seriøseforhandlinger med en eller flere potentielt overtagende virksomheder. Ved fastsættelse af fristenkan det endvidere være relevant at inddrage i hvilken grad virksomheden er nødlidende således, atder hvis virksomhed kun i mindre grad kan nødlidende kan tildeles et længere tidsrum. Det kan iden forbindelse blive tillagt vægt, hvorvidt Finanstilsynet finder, at bestyrelsen arbejder effektivt ogmålrettet på at opnå en løsning, som er realistisk, herunder ved udarbejdelse af detaljeredehandlingsplaner m.v. Det er ikke et krav for anvendelse af bestemmelsen, at virksomheden konkreter ved at blive overtaget. Der kan også gives en længere frist, hvis en nødlidende virksomhed kanfremvise en realistisk plan for fremskaffelse af kapital, frasalg af forretningsområder eller salg afrisici i form af engagementer m.v.Der foreslås indsat en undtagelse istk. 5til reglen i stk. 1 om, at Finanstilsynet skal inddrage etpengeinstituts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs eller investeringsforvaltningsselskabstilladelse, hvis virksomheden ikke opfylder kapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a inden en af

Finanstilsynet fastsat frist. Forslaget skal medvirke til at forbedre forløbet ved overtagelse af etnødlidende institut.Forslaget indebærer, at Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelse efter stk. 1, når hensynet tilen hensigtsmæssig håndtering eller afvikling af instituttet, fondsmægler selskabet ellerinvesteringsforvaltningsselskabet taler herfor. Der har i konkrete afviklingssituationer vist sig etbehov for at kunne opretholde et instituts tilladelse i tilfælde af et instituts sammenbrud. Behovethar bl.a. vist sig i forhold til at kunne opretholde adgangen til institutternes datacentraler, hvor eninddragelse af tilladelsen kan indebære, at instituttet ikke har adgang til data længere.For at sikre at data nemt kan overføres til et overtagende institut, herunder Finansiel Stabilitet A/S,således, at kunderne i det nødlidende institut kan foretage deres normale bankforretninger næstemorgen, er det derfor vigtigt at have muligheden for at opretholde tilladelsen. Dette vil medvirke tilat sikre en mere hensigtsmæssig afvikling eller overdragelse af instituttet m.v.Opretholdelsen af tilladelsen er alene tiltænkt at skulle ske i en begrænset periode, hvor det fortsater nødvendigt i forhold til afviklingen eller medvirker til at forbedre forløbet ved overtagelse af etnødlidende institut.Til nr. 3 (§ 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed)Hvis Finanstilsynet vurderer, at en finansiel virksomhed kan komme i problemer i forhold tilopfyldelse af kravene til solvens, likviditet eller andre bestemmelser, som vil kunne medføre, atFinanstilsynet inddrager virksomhedens tilladelse, kan der være behov for, at Finanstilsynetigangsætter forskellige drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på atfinde en løsning af den finansielle virksomheds situation. Sådan et arbejde ligger uden forFinanstilsynets sædvanlige tilsynsvirksomhed, og når Finanstilsynet vurderer, at en virksomhed er iøkonomiske vanskeligheder, anmoder Finanstilsynet erhvervs- og vækstministeren om et mandat tilat føre drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. med henblik på en løsning afvirksomhedens situation. Mandatet indhentes før, Finanstilsynet deltager i håndteringen af ennødlidende finansiel virksomhed.Efter § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, som blev vedtaget ved lov nr. 133 af 24.februar 2009, kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger om en kriseramte virksomhed tilde interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning, herunder blandt andet en potentieltovertagende virksomhed. Det er ikke et krav, at den potentielt overtagende virksomhed er enfinansiel virksomhed. Efter bestemmelsen er det endvidere muligt at videregive fortroligeoplysninger til relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disseinteressenter sker som led i den praktiske håndtering af den kriseramte finansielle virksomhed og erafgørende for et hensigtsmæssigt forløb.Det er et krav for anvendelse af den gældende bestemmelse, at Finanstilsynet skønner, at denfinansielle virksomhed ikke lever op til, eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til, deforpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor virksomheden, hvis den ikke hurtigtretter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lov om finansielvirksomhed. Det kan imidlertid være tidskrævende for de potentielt overtagende finansiellevirksomheder at få den nødvendige indsigt i og overblik over den nødlidende virksomhedsengagementer. Kravet om uomgængelighed i den gældende § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansielvirksomhed medfører, at de potentielt overtagende virksomheder først relativt sent i processen kan

modtage de relevante og nødvendige fortrolige oplysninger. Dette indebærer en risiko for etuhensigtsmæssigt forløb.Den danske tavshedspligtsbestemmelse bygger på fællesskabsretlig regulering. Formålet medbeskyttelsen, er hensynet til borgerens og virksomhedens retssikkerhed, herunder dengrundlæggende interesse borgeren og virksomheden har i, at oplysninger om deres private ogøkonomiske forhold ikke kommer til uvedkommendes kendskab. Derudover er der også etkonkurrencehensyn at tage over for virksomheden. Hvis Finanstilsynet kan udlevere fortroligeoplysninger på et meget tidligt stadie, kan der være en risiko for, at Finanstilsynet videregiverfortrolige oplysninger om en virksomhed, som ikke ender med at blive afviklet. Dette bevirker, atde potentielt overtagende virksomheder kommer i besiddelse af fortrolige og konkurrencefølsommeoplysninger om en virksomhed, som de konkurrerer med.Hensynet til at forberedelsen af en overtagelse af en nødlidende finansiel virksomhed iværksættestidligst muligt og hensynet til den finansielle stabilitet medfører dog, at det vil værehensigtsmæssigt, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger på ettidligere tidspunkt end efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed. Medden foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen foreslås det derfor, at Finanstilsynet kan videregivefortrolige oplysninger til en virksomhed i de situationer, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandatfra erhvervs- og vækstministeren. Dette medfører, at Finanstilsynet bemyndiges til at videregivefortrolige oplysninger til en potentielt overtagende virksomhed m.v. i de tilfælde, hvor der erlikviditetsmæssige, solvensmæssige eller andre tilfælde, der kan føre til, at Finanstilsynet kantilbagekalde tilladelsen.Med den foreslåede ændring rykkes tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan videregive fortroligeoplysninger til den i bestemmelsen nævnte personkreds, fra det tidspunkt, hvor den finansiellevirksomhed ikke lever op til eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til de forpligtelser, derfølger af den finansielle regulering, og hvor virksomheden, hvis den ikke hurtigt retter op påforholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed, til det tidspunkt, hvor Finanstilsynet harmodtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren. Der er ikke herudover tilsigtet nogen materielændring af bestemmelsen. Det er således fortsat en forudsætning for videregivelse af fortroligeoplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering har behov foroplysningerne. Det følger desuden af § 354, stk. 7, at modtageren af oplysningerne undergivestavshedspligten i § 354, stk. 1. Ved videregivelse til »finansielle brancheorganisationer« menes foreksempel Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Forsikring & Pension, Realkreditrådet ogRealkreditforeningen samt andre tilsvarende organisationer, der er eller måtte blive etableret, ogsom har behov for oplysningerne.I forbindelse med krisehåndtering af finansielle virksomheder kan offentlige midler helt eller delvistvære en del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør statsstøtte, og det skal i den forbindelseafklares med Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig statsstøtte, hvilket blandtandet kan nødvendiggøre involvering af de danske konkurrencemyndigheder. Bestemmelsen gør detmuligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til netop konkurrencemyndighederne iDanmark. I forhold til Kommissionen er der allerede i dag hjemmel til at videregive fortroligeoplysninger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse afregler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel2, stk. 2. I forbindelse med reglerne om fusionskontrol kan der ligeledes være et behov for atvideregive fortrolige oplysninger om de implicerede virksomheder til konkurrencemyndighederne. I

denne situation er det imidlertid virksomhederne selv, der er ansvarlige for at søgefusionsgodkendelse og dermed for at videregive de relevante, herunder fortrolige, oplysninger.Til nr. 4 (§ 354, stk. 6, nr. 15, i lov om finansiel virksomhed)Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 14, kan Finanstilsynet videregive oplysninger til FinansielStabilitet A/S, jf. kapitel 2 a og 4 b i lov om finansiel stabilitet. Kapitel 2 a vedrører FinansielStabilitet A/S’ overtagelse af nødlidende institutter omfattet af garantiordningen. Kapitel 4 bvedrører Finansiel Stabilitet A/S’ håndtering af nødlidende pengeinstitutter.Finanstilsynet har både før, under og efter håndteringen af et nødlidende institut behov for at kunneudveksle oplysninger med Finansiel Stabilitet A/S. Både Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/Shar til formål at fremme den finansielle stabilitet, hvorfor det er vigtigt, at der kan udveksles denødvendige oplysninger til brug herfor.Forud for at et institut går ned, kan der være behov for at kunne drøfte et instituts situation medFinansiel Stabilitet A/S eller varsle forventede problemer i et institut således, at Finansiel StabilitetA/S får bedre mulighed for at indrette sig herpå og eventuelt foretage nogle indledendeforberedelser.Under selve håndteringen af det nødlidende pengeinstitut kan Finanstilsynet allerede i vidt omfangvideregive oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S, og da forløbet oftest sker under et betragteligttidspres, er det centralt, at der er mulighed for en hurtig og ubegrænset adgang til at udveksleoplysninger om det nødlidende institut.Endelig vil der efter håndteringen, hvor Finansiel Stabilitet A/S har overtaget hele eller dele afinstituttet, være behov for at kunne udveksle oplysninger med Finansiel Stabilitet A/S.Finanstilsynet vil på dette tidspunkt være forpligtet til at udarbejde en redegørelse for forløbet op tilet instituts konkurs. Samtidig vil Finansiel Stabilitet A/S almindeligvis igangsætte enadvokatundersøgelse for at klarlægge, om eventuelle medlemmer af instituttets ledelse kan dragestil ansvar for sammenbruddet. I den forbindelse undersøges også, om der foreligger eventuellestrafbare lovovertrædelser.For at sikre det bedst mulige oplysningsgrundlag for at vurdere, om der kan gøres strafferetligt ellererstatningsretligt ansvar gældende, er det vigtigt at give bedre mulighed for, at Finanstilsynet ogFinansiel Stabilitet A/S kan udveksle de nødvendige oplysninger. Det skal også ses i lyset en styrketindsats mod økonomisk kriminalitet, der blev vedtaget med Finanslovsaftalen for 2012.Det foreslås på denne baggrund at begrænsningen i bestemmelsen om, at videregivelsen skal værerelevant for Finansiel Stabilitet A/S’ behandling af sager efter kapitel 2 a og 4 b i lov om finansielstabilitet, ophæves. Herefter er det alene et krav, at Finansiel Stabilitet A/S har brug foroplysningerne til varetagelse af dets opgaver.Til nr. 5 og 6 (§ 354, stk. 6, nr. 15 og 16, i lov om finansiel virksomhed)I henhold til den gældende § 354, stk. 6, nr. 15, kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysningertil Erhvervs- og Vækstministeriet i sager om behandling af ansøgninger om statsligt kapitalindskud.Ansøgningsprocessen er nu afsluttet, men der kan stadig forekomme drøftelser af håndteringen afsager om statsligt kapitalindskud. For at undgå nogen tvivl eller usikkerhed herom præciseres det i

bestemmelsen, at denne – udover behandling af ansøgninger om statsligt kapitalindskud – ogsåomfatter drøftelser om håndteringen af sager om statsligt kapitalindskud.Som en ny bestemmelse indsættes som§ 354, stk. 6, nr. 16,at Finanstilsynet kan videregivefortrolige oplysninger om forhold som Finanstilsynet bliver bekendt med i forbindelse med tilsynetmed de tilsynsbelagte virksomheder til udvalg, som er nedsat af erhvervs- og vækstministeren medhenblik på at drøfte håndtering og koordinering indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet ogandre relaterede spørgsmål.Finanstilsynet kan allerede i et vist omfang videregive oplysninger til erhvervs- og vækstministerensom led i dennes overordnede tilsyn, i henhold til § 354, stk. 6, nr. 3, men tavshedspligten følgeroplysningerne i henhold til § 354, stk. 7, hvorfor ministeren ikke frit kan videregive oplysningerne.Det foreslås med bestememlsen, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til udvalgnedsat af erhvervs- og vækstministeren til brug for drøftelser om krisehåndtering og koordinationenaf indsatsen for at sikre den finansielle stabilitet.Der skal være tale om formaliseret samarbejde med løbende afholdelse af møder og med fastemedlemmer, herunder fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet samt direktions- ellervicedirektionsmedlemmer fra Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank og eksempelvis FinansielStabilitet A/S mv. Det er ikke afgørende, at udvalget betegnes som et udvalg. Det afgørende er, omder er tale om en formaliseret gruppe.Videregivelsen skal ske inden for udvalget, og ministeren kan således ikke vælge kun at videregiveoplysninger til enkelte medlemmer af udvalget.Til nr. 7 (§ 354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede ændring af§ 354, stk. 8,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensændringsom følge af forslaget om, at indsætte et nyt nummer i § 354, stk. 6, som gør det muligt forFinanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om forhold som Finanstilsynet bliver bekendtmed i forbindelse med tilsynet med de tilsynsbelagte virksomheder til udvalg, som er nedsat aferhvervs- og vækstministeren med henblik på at drøfte håndtering og koordinering indsatsen for atsikre den finansielle stabilitet og andre relaterede spørgsmål.Til nr. 8 (§ 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede ændring af§ 354, stk. 10,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensændringsom følge af forslaget om, at indsætte et nyt nummer i § 354, stk. 6, som gør det muligt forFinanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om forhold som Finanstilsynet bliver bekendtmed i forbindelse med tilsynet med de tilsynsbelagte virksomheder til udvalg, som er nedsat aferhvervs- og vækstministeren med henblik på at drøfte håndtering og koordinering indsatsen for atsikre den finansielle stabilitet og andre relaterede spørgsmål.Til nr. 9 (§ 354, stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede ændring af§ 354, stk. 11og12,i lov om finansiel virksomhed er enkonsekvensændring som følge af forslaget om, at indsætte et nyt nummer i § 354, stk. 6, som gørdet muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om forhold som Finanstilsynetbliver bekendt med i forbindelse med tilsynet med de tilsynsbelagte virksomheder til udvalg, som er

nedsat af erhvervs- og vækstministeren med henblik på at drøfte håndtering og koordineringindsatsen for at sikre den finansielle stabilitet og andre relaterede spørgsmål.Til § 3Til nr. 1 (§ 84 a, stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.)Efter § 84 a, stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v. kan Finanstilsynet videregive fortroligeoplysninger om et kriseramt aktieselskab til de interessenter, herunder myndigheder, der erinvolveret i forsøg på at redde et kriseramt aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, i lov omværdipapirhandel m.v. under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov foroplysningerne til varetagelsen af deres opgaver. Finanstilsynet kan dermed videregive fortroligeoplysninger til interessenter m.v., som er involveret i drøftelser om en løsning, herunder etpotentielt overtagende selskab, myndigheder, relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter sker som led i den praktiske håndtering af detkriseramte selskab og er afgørende for et hensigtsmæssigt forløb. Der er tale om en tilsvarendebestemmelse som foreslået i § 2, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.Det er et krav for anvendelsen af den gældende bestemmelse, at Finanstilsynet skønner, at derbestår en situation, hvor et selskab omfattet af § 7, stk. 1, ikke lever op til eller uomgængeligt ikkevil kunne leve op til de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor selskabet, hvisdet ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold tillov om værdipapirhandel m.v. Det kan imidlertid være tidskrævende for det potentielt overtagendeselskab at få den nødvendige indsigt i og overblik over det nødlidende selskabs engagementer.Kravet om uomgængelighed i den gældende § 84 a, stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.medfører, at det potentielt overtagende selskab først relativt sent i processen kan modtage derelevante fortrolige oplysninger. Dette indebærer en risiko for et uhensigtsmæssigt forløb.Den danske tavshedspligtsbestemmelse bygger på fællesskabsretlig regulering. Formålet medbeskyttelsen, er hensynet til borgerens og selskabets retssikkerhed den grundlæggende interesseborgeren og selskabet har i, at oplysninger om deres private og økonomiske forhold ikke kommer tiluvedkommendes kendskab. Derudover er der også et konkurrencehensyn at tage over for selskabet.Hvis Finanstilsynet kan udlevere fortrolige oplysninger på et tidligt stadie, kan der være en risikofor, at Finanstilsynet videregiver fortrolige oplysninger om et selskab, som ikke ender med at bliveafviklet. Dette bevirker, at de potentielt overtagende selskaber kommer i besiddelse af fortrolige ogkonkurrencefølsomme oplysninger om et selskab, som de konkurrerer med.Det er vurderingen, at hensynet til at forberedelsen af en overtagelse af et nødlidende selskabiværksættes tidligst muligt og hensynet til den finansielle stabilitet medfører, at det vil værehensigtsmæssigt, at Finanstilsynet får mulighed for at videregive fortrolige oplysninger på ettidligere tidspunkt end efter den gældende § 84 a, stk. 6, nr. 10, i lov om værdipapirhandel m.v.Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen foreslås det derfor, at Finanstilsynet kanvideregive fortrolige oplysninger til et selskab i de situationer, hvor Finanstilsynet har modtaget etmandat fra erhvervs- og vækstministeren. Dette medfører, at Finanstilsynet bemyndiges til atvideregive fortrolige oplysninger til et potentielt overtagende selskab i tilfælde, der kan føre til, atFinanstilsynet kan tilbagekalde tilladelsen.Med den foreslåede ændring rykkes tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan videregive fortroligeoplysninger til den i bestemmelsen nævnte personkreds, fra det tidspunkt, hvor selskabet ikke lever

op til eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til de forpligtelser, der følger af lovgivningen, oghvor selskabet, hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene, vil miste sin tilladelse, til dettidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren. Der er ikkeherudover tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen. Det er således fortsat en forudsætningfor videregivelse af fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynetsvurdering har behov for oplysningerne. Det er ikke et krav, at det potentielt overtagende selskabdriver virksomhed som nævnt i § 7, stk. 1. Det følger desuden af § 84 a, stk. 7, at modtageren afoplysningerne undergives tavshedspligten i § 84 a, stk. 1. Med »finansielle brancheorganisationer«menes f.eks. Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Realkreditrådet, Realkreditforeningen ogInvesteringsForeningsRådet samt andre tilsvarende organisationer, der er eller måtte blive etableret.I forbindelse med krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1, kan offentlige midler helt ellerdelvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør statsstøtte, og det skal i denforbindelse afklares med Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovlig statsstøtte,hvilket blandt andet kan nødvendiggøre involvering af de danske konkurrencemyndigheder. Denforeslåede ændring vil gøre det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger tilnetop konkurrencemyndighederne i Danmark. I forhold til Kommissionen er der allerede i daghjemmel til at videregive fortrolige oplysninger i henhold til Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2, stk. 2. I forbindelse med reglerne omfusionskontrol kan der ligeledes være et behov for at videregive fortrolige oplysninger om deimplicerede selskaber til konkurrencemyndighederne. I denne situation er det imidlertid selskaberneselv, der er ansvarlige for at søge fusionsgodkendelse og dermed for at videregive de relevanteherunder fortrolige oplysninger.Til § 4Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, i lov om finansiel stabilitet)Med den ny formulering af formålsbestemmelsen i§ 1, stk. 1,i lov om finansiel stabilitet foreslåspræciseret, at Finansiel Stabilitet A/S kan deltage i den medgiftsordning, der er beskrevet i § 2 i lovom en garantifond for indskydere og investorer, ved at yde en medgift.Den nye ordning medfører etableringen af model I, hvor der gives mulighed for, at FinansielStabilitet A/S kan yde en statslig medgift i det tilfælde, at der er et sundt pengeinstitut, der er villigtil at overtage hele det nødlidende pengeinstitut (eksklusive aktiekapital og anden ansvarlig kapital).Det sunde pengeinstitut vil således fremover ud over en medgift fra Garantifonden for Indskydereog Investorer (Fonden) tillige kunne få en statslig medgift fra Finansiel Stabilitet A/S, jf.lovforslagets § 4, nr. 8.Den nye ordning medfører endvidere etableringen af model II, hvor Finansiel Stabilitet A/S kanafvikle den usunde del (den røde del) af et nødlidende pengeinstitut med medgift fra Fonden ogindregning af det forventede tab på de individuelle statsgarantier ved afvikling af Bankpakke III,mens et sundt pengeinstitut overtager den sunde del (den grønne del) af det nødlidendepengeinstitut, uden at udækkede simple kreditorer lider tab, jf. lovforslagets § 4, nr. 8.Til nr. 2 (§ 6, stk. 2, i lov om finansiel stabilitet)Den foreslåede ændring af§ 6, stk. 2,indføres med henblik på at sikre løbende fornyelse ogkontinuitet i bestyrelsens sammensætning, hvorfor bestyrelsesmedlemmer fremover vælges for ét år

ad gangen. Ændringen er i overensstemmelse med den generelle praksis for statslige aktieselskaberog anbefalingerne fra komitéen for god selskabsledelse fra august 2011, hvor der lægges op til, atdet øverste ledelsesorgan hvert år bør evaluere sin personsammensætning, med henblik på at øgeværdiskabelsen og sikre den nødvendige fornyelse sammenholdt med ønsket om kontinuitet.Ved generalforsamlingens valg af bestyrelsesmedlemmer skal det tilstræbes, at den fornødne fagligeviden om selskabets opgaver, som er at afvikle nødlidende pengeinstitutter overtaget efter bank-pakkerne og administrere ordningen med individuel statsgaranti, er repræsenteret i bestyrelsen. Forsamtidig at sikre, at den erfaring og viden, man som bestyrelsesmedlem kommer i besiddelse af,bevares i bestyrelsen, er der hvert år mulighed for forlængelse af posten som bestyrelsesmedlem forendnu et år. Der sættes ingen begrænsninger for, hvor mange gange et bestyrelsesmedlem kan blivegenvalgt. Det er således ikke hensigten, at hele bestyrelsen udskiftes hvert år, idet det er væsentligtat bevare opbygget viden og erfaring, men samtidig også give mulighed for, at der løbende kan skevalg af nye bestyrelsesmedlemmer for derigennem at sikre fornyelse.Ændringen har virkning fra den førstkommende ordinære generalforsamling i Finansiel StabilitetA/S, idet de nuværende bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget for en 3-årig periode hartilkendegivet frivilligt at være indstillet på at stille deres respektive mandat som bestyrelsesmedlemtil rådighed med henblik på et eventuelt genvalg eller udtrædelse af bestyrelsen. De nuværendemedlemmer vil således på de kommende ordinære generalforsamlinger kunne vælges for én periodeaf 1 år ad gangen.Idet valgperioden således begrænses fra 3 til 1 år, vurderes det ikke længere nødvendigt at fastholdemuligheden for at indsætte suppleanter i bestyrelsen, jf. stk. 2 i den nugældende lov. Derved skabesder overensstemmelse i forhold til praksis for de øvrige statslige aktieselskaber, hvor der ikkeanvendes suppleanter for de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, ligesom anvendelsenaf suppleanter heller ikke i nævneværdigt omfang kendes fra private selskaber.Efter akt 17 af 5. november 2009 og den efterfølgende tekstanmærkning på finansloven er erhvervs-og vækstministeren med virkning fra selskabets stiftelse bemyndiget til at skadesløsholdemedlemmerne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet A/S for ethvert erstatningskrav modbestyrelsesmedlemmerne som følge af udøvelsen af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer,medmindre der er tale om krav efter dansk ret, der gøres gældende ved en dansk domstol ogudgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse med retssager, hvor bestyrelsesmedlemmet er holdtskadesløs.Hertil kommer, at erhvervs- og vækstministeren er bemyndiget til at give afkald på at rejseregreskrav for erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som staten har betalt til tredjemand,omfattet af skadesløsholdelsen for så vidt angår erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., sombestyrelsesmedlemmet ikke skulle have afholdt ved dom afsagt af en dansk domstol efter dansk ret.Endvidere er erhvervs- og vækstministeren bemyndiget til at give afkald på at gøre erstatningskravgældende over for bestyrelsesmedlemmerne for tab, der er påført staten eller Finansiel StabilitetA/S, og som overstiger forsikringsdækningen i henhold til bestyrelsesansvarsforsikringen, hvisbestyrelsesmedlemmet alene har udvist simpel uagtsomhed.Erhvervs- og vækstministeren er tillige bemyndiget til, at give afkald på at gøre erstatningskravgældende over for direktionen for tab, der er påført staten eller Finansiel Stabilitet A/S, og som

overstiger forsikringsdækningen i henhold til ansvarsforsikringen for direktionen, hvis direktørenalene har udvist simpel uagtsomhed.Det foreslås med bestemmelsen i den foreslåedestk. 3,at implementere og videreførebestemmelserne i akt 17 af 5. november 2010 i lov om finansiel stabilitet.Til nr. 3 (§ 16 e, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel stabilitet)Det foreslås, at det i§ 16 e, stk. 2,præciseres, at datterselskabet tilføres aktiekapital og supplerendekapital fra Finansiel Stabilitet A/S i et omfang, at datterselskabet akkurat opfylder kapitalkravene ilov om finansiel virksomhed.Datterselskaber til Finansiel Stabilitet A/S må således ikke overkapitaliseres, men skal aleneakkurat opfylde kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed. Dette gælder uanset omdatterselskabet har indgået aftale om individuel statsgaranti efter lov nr. 68 af 3. februar 2009og/eller har fået statslig hybrid kernekapital efter lov nr. 67 af 3. februar 2009.Præciseringen skyldes, at Kommissionen ikke kan acceptere statsstøtte til datterselskaber tilFinansiel Stabilitet A/S, hvis disse er overkapitaliserede.Til nr. 4 (§ 16 g, stk. 6, i lov om finansiel stabilitet)Det foreslås med§ 16 g, stk. 6,at de to revisorer, der foretager den endelige vurdering afkøbesummen suppleres af en kreditsagkyndig. Den kreditsagkyndige udpeges afværdiansættelsesrådet, jf. nærmere § 16 g, stk. 9.Bemærkningerne til bestemmelsen videreføres i øvrigt.Til nr. 5(§ 16 g, stk. 6, i lov om finansiel stabilitet)Det foreslås med ændringen til§ 16 g, stk. 9,at aktivernes værdi fastsættes endeligt af to revisorerudpeget af FSR – danske revisorer og én kreditsagkyndig udpeget af værdiansættelsesrådet. Denkreditsagkyndige vil alene skulle forholde sig til vurderingen af de enkelte lån.Bemærkningerne til bestemmelsen videreføres i øvrigt.Til nr. 6 (§ 16 g, stk. 10, i lov om finansiel stabilitet)Erfaringerne fra anvendelse af Bankpakke III viser, at der er behov for, at de klageberettigede parterhar brug for mere end 2 uger til at vurdere, om revisorernes værdiansættelse skal indbringes fordomstolene. Det foreslås derfor med§ 16 g, stk. 10,at sikre de relevante parter tilstrækkelig tid til atforetage vurdering af spørgsmålet om indbringelse for domstolene og derved undgå, at der anlæggessag alene for at undgå at springe fristen for anlæggelse af sag. Fristen foreslås fastsat til 3 måneder.Til nr. 7 (§ 16 g, stk. 11, i lov om finansiel stabilitet)Med forslaget til ændring af§ 16 g, stk. 11,vil udgifterne til både revisorerne og denkreditsagkyndige skulle afholdes af datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S.Bemærkningerne til bestemmelsen videreføres i øvrigt.Til nr. 8 (kapitel 4 c og 4 d i lov om finansiel stabilitet)

Det følger af den foreslåede bestemmelse i§ 16 l, stk. 1,at hvis et pengeinstitut med tilladelse efter§ 7 i lov om finansiel virksomhed, ikke længere opfylder betingelserne for at have tilladelse sompengeinstitut, dvs. at instituttet ikke opfylder lovgivningens krav til solvens eller minimumskapital,og hvis der er fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed samt hvisinstituttet har truffet beslutning om at ville lade sig afvikle efter reglerne i §§ 16 e–16 i i lov omfinansiel stabilitet, jf. § 16 f, stk. 1, skal Finansiel Stabilitet A/S træffe beslutning om, hvorvidt derskal tilføres midler eller stilles garanti til dækning af pengeinstituttets ikke-efterstillede kreditorer iform af en medgift efter model I.Med forslaget kan Finansiel Stabilitet A/S deltage som et supplement til den medgiftsordning, derblev indført med lov nr. 619 af 14. juni 2011 om indførelse af medgiftsordning for nødlidendepengeinstitutter.Deltagelse i medgiftsordningen efter model I foreslås alene at blive aktuel i den situation, hvor etpengeinstitut ikke opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og hvor der ikke ermulighed for at finde en anden markedsmæssig løsning. I den situation kan det nødlidendepengeinstitut beslutte at lade sig afvikle via delvis overtagelse af et andet pengeinstitut og delvisafvikling via et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S. Model I kan alene anvendes i forhold tilpengeinstitutter, der ikke er datterselskaber til Finansiel Stabilitet A/S.Da der er tale om indførelsen af en ordning, der skal dække et instituts underbalance, er det enforudsætning, at instituttet har tabt egenkapitalen. Efter § 247 i lov om finansiel virksomhed har detnødlidende pengeinstituts bestyrelse herefter mulighed for at disponere som part i en salgsproces,hvor alternativet vil være afvikling via afviklingsordningen i Bankpakke III (eller konkurs). Det ersåledes det nødlidende pengeinstituts beslutning og ansvar, om det vil vælge at indgå i enmedgiftsløsning i forhold til valg af afvikling efter §§ 16 e-16 i eller eventuelt konkurs. Såfremt detnødlidende pengeinstitut træffer beslutning om, at det ønsker at indgå en overdragelsesaftale med etandet pengeinstitut, der er indstillet på at overtage det nødlidende pengeinstituts aktiver og passivermod en medgift hertil, skal der indgås en betinget aftale herom. Aftalen skal være uigenkaldelig fordet overtagende institut.Finansiel Stabilitet A/S træffer afgørelse om, hvorvidt Finansiel Stabilitet A/S vil medvirke til enafvikling af det nødlidende pengeinstitut ved at tildele medgift. Beslutningen træffes ioverensstemmelse med stk. 2 og kan alene træffes hvis det i det konkrete tilfælde må anses sommest økonomisk fordelagtigt for staten at tilføre midler eller stille garanti til dækning af instituttetsikke-efterstillede kreditorer eller gennemføre afvikling i overensstemmelse med reglerne i §§ 16 e –16 i, i lov om finansiel stabilitet. Medgiften vil derfor maksimalt kunne udgøre det forventede tabpå de individuelle statsgarantier, jf. nærmere § 16 m. Staten må således ikke stilles dårligere irelation til de individuelle statsgarantier end ved en afvikling efter Bankpakke III.Endvidere skal Finansiel Stabilitet A/S vurdere, om der er tale om en holdbar forretningsmodel, dersikrer, at det overtagende institut også på længere sigt vil kunne overleve efter overtagelsen oghåndtere det nødlidende institut. I den forbindelse kan der lægges vægt på Finanstilsynets vurderingaf løsningen som værende holdbar, og om Finanstilsynet dermed vil godkende overdragelsen af detnødlidende pengeinstitut til det overtagende pengeinstitut. Finansiel Stabilitet A/S’ vurdering herafforventes at foregå over ganske kort tid og forventes derfor at være baseret på en her og nuvurdering ud fra de oplysninger, som det overtagende institut selv har tilvejebragt. Der forventes

således alene en vurdering ud fra de oplysninger, der er mulige at fremskaffe givet den kortetidshorisont. Salget skal ske i overensstemmelse med § 16 k, stk. 2 og stk. 3.Efterstk. 3skal Finansiel Stabilitet A/S betinge medgiften af, at der efterfølgende finder enefterregulering af medgiften sted (”earn out”). Dette skal ske, hvis det 3 år efter overtagelsen visersig, at overtagelsen af det nødlidende institut giver mere end forventede gevinster til detovertagende institut. Efterreguleringen vil basere sig på en værdiansættelse af de størsteengagementer i det nødlidende pengeinstitut, dels ved overtagelsen, dels 3 år derefter, jf.bemærkningerne til den foreslåede § 16 m, stk. 2.Efter bestemmelsen i det foreslåedestk. 4er Finansiel Stabilitet A/S afskåret fra at træffe beslutningom at tilføre midler eller stille garanti til dækning af det nødlidende pengeinstituttets aktie-, garanti-eller andelskapital og anden efterstillet kapital, jf. bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2011 omopgørelse af basiskapital.Det er efterstk. 5Finansiel Stabilitet A/S, der afholder egne omkostninger forbundet med selvemedgiften. Dette kan ske via statens genudlånsordning eller via anden finansiering, hvis detvurderes hensigtsmæssigt. I relation til bl.a. planlægning og udførelse af evt. udbud og indgåelse afden betingede overdragelsesaftale vil det fortsat være omkostninger, som Fonden skal honorerefuldstændig parallelt med den ordning, der fremgår af § 2, stk. 1, i lov om en garantifond forindskydere og investorer, jf. § 2, stk. 3.Omkostninger der vedrører det nødlidende pengeinstituts udtrædelse af aftale med en datacentral iforbindelse med overdragelse, skal afholdes af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf.forslagets § 1 nr. 8.Med udtrædelse af en aftale med en datacentral menes alle de aftaler, der er indgået mellem detnødlidende pengeinstitut om drift af it-systemer mv.Forslaget har den konsekvens, at alle bydere på det nødlidende institut bliver stillet lige i enbudproces. Pengeinstitutternes it-systemer køres i dag via en egen platform eller via forskelligeeksterne udbydere. Hvis et pengeinstitut ønsker at overtage det nødlidende pengeinstitut, oginstitutterne benytter forskellige it-platforme, skal det nødlidende pengeinstitut have opsagt sinprivatretlige kontrakt med it-udbyderen, for at der kan være synergi i en overtagelse. Da der kanvære betydelige omkostninger forbundet med sådan en førtidig opsigelse, og da sådanneomkostninger skal tages i betragtning i forbindelse med afgivelse af et overtagelsestilbud, kan detbetyde, at interesserede overtagende bydere stilles forskelligt alt efter, hvilken it-platform debenytter.For at kunne eliminere denne forskel foreslås, at pengeinstitutterne ved afgivelse af deres bud skalse bort fra den omkostning, der er forbundet med udtrædelse fra en datacentral. Omkostningen vilherefter blive afholdt separat af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. forslagets § 1, nr. 8.Af forslagets§ 16 m, stk. 1,fremgår, at Finansiel Stabilitet A/S efter model I fastsætter medgiftefter samme værdiansættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, som Fondenanvender ved fastsættelse af medgift, jf. § 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskydere oginvestorer. Derved må staten økonomisk set ikke blive stillet dårligere ved anvendelsen af model I,end hvis pengeinstituttet var blevet afviklet via Bankpakke III.

For at vurdere, om grundlaget for anvendelsen af model I er til stede, skal der udarbejdes et skøn fordet endelige tab, som staten ville få på de individuelle statsgarantier tildelt pengeinstituttet, hvis detskulle afvikles ved en Bankpakke III-løsning. Skønnet medtager således ikke det eventuelle tab,staten måtte få som långiver af hybrid kernekapital og/eller aktionær i selskabet, idet statens tabunder disse ordninger må formodes at være det samme, uanset hvilke model for afvikling af etnødlidende pengeinstitut, der vælges.I praksis vil værdien af aktiverne og de simple ikke-efterstillede forpligtelser blive opgjort tildagsværdier og ikke som i den initiale Bankpakke III-opgørelse til umiddelbareoverdragelsesværdier inklusiv en mellemregning.Dagsværdien af aktiverne betyder, at disse opgøres til den værdi, de forventeligt kan afhændes tilpr. overdragelsesdatoen uden hensyn til goodwill og andre immaterielle værdier og med fradrag afomkostninger ved en afhændelse.I praksis vil det betyde, at der skal foretages følgende reguleringer i forhold til udvalgtebalanceposter:

På baggrund af denne værdiansættelse vil dividenden udgøre 75 pct. hvorefter det såkaldte haircutudgør 25 pct. I så fald ville Finansiel Stabilitet A/S’ tab udgøre 1 mia. kr. (25 pct. af lån på 4 mia.kr. med individuel statsgaranti).Såfremt Finansiel Stabilitet A/S vurderer, at selskabet med en ordentlig og redelig afvikling afengagementerne alene vil tabe 22,5 pct. af de individuelle statsgarantier, svarende til en dividendepå basis af dagsværdi-opgørelsen på 77,5 pct., vil Finansiel Stabilitet A/S kunne tilbyde en medgiftpå op til 900 mio. kr. (22,5 pct. af 4 mia. kr.).Den statslige medgift må dog ikke udgøre en større andel af de individuelle statsgarantier i detnødlidende institut end den andel Indskydergarantifondens medgift i regi af pengeinstitutafdelingenudgør af de af indskydergarantiordningen dækkede indskud i det nødlidende institut.Efter den foreslåedestk. 2skal der ske en efterregulering af medgiften baseret på enværdiansættelse af de største engagementer i det nødlidende pengeinstitut.Antallet af store engagementer, der gennemgås og værdiansættes i forbindelse med fastsættelse afmedgift, afhænger af det nødlidende pengeinstituts størrelse og kompleksitet. Finansiel StabilitetA/S skal som et minimum gennemgå de 20 største engagementer, men skal bestræbe sig på at nåover halvdelen.Det forventes, at det nødlidende pengeinstituts dårligere engagementer typisk vil være koncentreretblandt instituttets største engagementer. Det er samtidig disse engagementer, der er sværest atværdiansætte, og hvor der er størst risiko for, at værdiansættelsen er for lav. Hvis der er enmulighed for gevinst, vil langt den største del således være knyttet til værdien af disseengagementer.Værdiansættelsen af de største engagementer betragtes som den pris, hvortil overtagelsen af depågældende engagementer sker. 3 år efter overtagelsen af det nødlidende pengeinstitut skalFinansiel Stabilitet A/S, to revisorer udpeget af FSR – danske revisorer og det overtagende institut isamarbejde gennemgå og værdiansætte de pågældende engagementer. Hvis nogle afengagementerne er enten solgt eller lukket i den mellemliggende periode, vil de indgå i den nyeværdiansættelse med henholdsvis salgsværdi og realisationsværdi.Værdiansættelsen af engagementerne efter 3 år skal ske til dagsværdi og med udgangspunkt i IFRSregnskabsreglerne. I praksis kan efterreguleringen ske på basis af det halv- eller helårsregnskab,som det overtagende institut første gang udarbejder efter, at der er gået tre år fra overtagelsen af detnødlidende institut.Såfremt værdien af engagementerne er steget med mere end 10 pct., efterreguleres medgiften ved,at halvdelen af værdistigningen over 10 pct. skal tilbagebetales til Finansiel Stabilitet A/S.Tilbagebetalingen vil dog aldrig kunne overstige den medgift, som det overtagende institut harmodtaget ved overtagelsen af det nødlidende pengeinstitut.Efter forslagets§ 16 n, stk. 1,kan Finansiel Stabilitet A/S beslutte at medvirke til en afvikling af etinstitut ved selv at overtage og dække pengeinstituttets samtlige ikke-efterstillede kreditorer, hvispengeinstituttet med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed ikke længere opfylder

kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og hvis der er fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed samt hvis instituttet har iværksat de foranstaltninger, der skal til for atville lade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet (medgift efter model II).Med forslaget kan Finansiel Stabilitet A/S på den måde deltage i den medgiftsordning, der blevindført med lov nr. 619 af 14. juni 2011 om indførelse af medgiftsordning for nødlidendepengeinstitutter, jf. ovenfor.Deltagelse i medgiftsordningen efter model II foreslås alene at blive aktuel i den situation, hvor etpengeinstitut ikke opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og hvor der ikke ermulighed for at finde en anden markedsmæssig løsning. I den situation kan det nødlidendepengeinstitut beslutte at lade sig afvikle via delvis overtagelse af et andet pengeinstitut og delvisafvikling via et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S.Da der er tale om indførelsen af en ordning, der skal dække et instituts underbalance, er det givet, atinstituttet har tabt egenkapitalen. Efter § 247 i lov om finansiel virksomhed har det nødlidendepengeinstituts bestyrelse herefter mulighed for at disponere som part i en salgsproces, hvoralternativet vil være afvikling via afviklingsordningen i Bankpakke III (eller konkurs).Det er således det nødlidende pengeinstituts beslutning og ansvar, om det vil vælge at indgå i enmedgiftsløsning i forhold til valg af afvikling efter §§ 16 e-16 i eller eventuelt konkurs. Såfremt detnødlidende pengeinstitut træffer beslutning om, at det ønsker at indgå i en afvikling eftermedgiftsordningens model II skal instituttet lade sig overdrage til Finansiel Stabilitet A/S.Finansiel Stabilitet A/S skal afvikle nødlidende pengeinstitutter efter denne ordning ioverensstemmelse med § 16 e, stk. 4, i lov om finansiel stabilitet.Det er efter forslagetsstk. 2et krav for anvendelsen af ordningen, at der i umiddelbar forlængelse afFinansiel Stabilitet A/S’ overtagelse af hele det nødlidende institut, kan indgås aftale om at sælgeden sunde del (den grønne del) af det nødlidende institut (både aktiver og passiver og som etminimum alle engagementer med privatkunder) – dvs. at der skal foreligge et bindendeforhåndstilsagn i form af et tilbud om overtagelse. Finansiel Stabilitet A/S videresælger således meddet samme den grønne del til køberen, mens den røde del, herunder lån optaget med individuelstatsgaranti, forbliver i Finansiel Stabilitet A/S. Finansiel Stabilitet A/S modtager medgift fraIndskydergarantifonden i henhold til medgiftsordningen efter § 2 i lov om en garantifond forindskydere og investorer. Salget skal ske under iagttagelse af § 16 k, stk. 3 og stk. 3.Finansiel Stabilitet A/S træffer afgørelse om, hvorvidt Finansiel Stabilitet A/S vil medvirke til enafvikling af det nødlidende pengeinstitut ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning afinstituttets ikke-efterstillede kreditorer. Beslutningen træffes, hvis det i det konkrete tilfælde ikkestiller staten økonomisk dårligere, end tilfældet ville være, hvis Finansiel Stabilitet A/S skullehåndtere det nødlidende pengeinstitut ved afvikling i overensstemmelse med reglerne i §§ 16 e-16 ii lov om finansiel stabilitet. Det vil indebære, at den efterfølgende afvikling i det dertil oprettededatterselskab af den røde del tillagt medgiften fra Indskydergarantifonden, den statslige medgift ogindtægten ved salg af den grønne del ikke forventes at resultere i et tab. Endvidere skal FinansielStabilitet A/S vurdere, at der er tale om en holdbar forretningsmodel, der sikrer, at det overtagendeinstitut også på længere sigt vil kunne håndtere det nødlidende institut. I den forbindelse kan derlægges vægt på Finanstilsynets vurdering af løsningen som værende holdbar, og om Finanstilsynet

dermed vil godkende overdragelsen af det nødlidende pengeinstitut til det overtagendepengeinstitut. Finansiel Stabilitet A/S’ vurdering heraf forventes at foregå over ganske kort tid ogforventes derfor at være baseret på en her og nu vurdering ud fra de oplysninger, som detovertagende institut selv har tilvejebragt. Der forventes således alene en vurdering ud fra deoplysninger, der er mulige at fremskaffe givet den korte tidshorisont. Tildelingen af medgift skalendvidere ske på vilkår om en efterfølgende godkendelse af overtagelsen fra de relevantemyndigheder.Desuden må den statslige medgift ikke udgøre en større andel af de individuelle statsgarantier i detnødlidende pengeinstitut, end den andel, som medgiften fra Garantifonden for indskydere oginvestorer udgør af Fondens dækkede indskud i det nødlidende pengeinstitut.Forslagetsstk. 3indebærer, at Finansiel Stabilitet A/S’ overtagelse af et nødlidende pengeinstitutefter model II formelt set sker efter de samme retningslinjer som de, der gælder for afvikling efterkapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet. Finansiel Stabilitet A/S skal således stifte og kapitalisere etnyt datterselskab, der overtager det nødlidende pengeinstituts samtlige ikke-efterstillede kreditorer.Datterselskabet tilføres aktiekapital og supplerende kapital fra Finansiel Stabilitet A/S, således atdatterselskabet akkurat opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed og dermed ikke eroverkapitaliseret. Samtidig kan Finansiel Stabilitet A/S tildele datterselskabet en likviditetsramme,således at datterselskabet kan finansiere overtagelsen og opfylde kravene i lov om finansielstabilitet.Efter bestemmelsen i det foreslåedestk. 4er Finansiel Stabilitet A/S afskåret fra at træffe beslutningom at tilføre midler eller stille garanti til dækning af det nødlidende pengeinstituttets aktie-, garanti-eller andelskapital og anden efterstillet kapital, jf. bekendtgørelse nr. 764 af 24. juni 2011 omopgørelse af basiskapital.Det er efterstk. 5Finansiel Stabilitet A/S, der afholder egne omkostninger forbundet med selvemedgiften. Dette kan ske via statens genudlånsordning eller via anden finansiering, hvis detvurderes hensigtsmæssigt. I relation til bl.a. planlægning og udførelse af evt. udbud og indgåelse afden betingede overdragelsesaftale vil det være omkostninger, som Indskydergarantifonden ogFinansiel Stabilitet A/S i fællesskab skal honorere, baseret på kravenes forholdsmæssige størrelse.Omkostninger til medgift, der vedrører det nødlidende pengeinstituts udtrædelse af aftale med endatacentral i forbindelse med overdragelse, skal afholdes af afviklings- ogrestruktureringsafdelingen, jf. forslagets § 1 nr. 8 (§ 7 a, stk. 3, i lov om en garantifond forindskydere og investorer).Med udtrædelse af en aftale med en datacentral menes alle de aftaler, der er indgået mellem detnødlidende pengeinstitut om drift af it-systemer mv.Forslaget har den konsekvens, at alle bydere på det nødlidende institut bliver stillet lige i enbudproces. Pengeinstitutternes it-systemer køres i dag via en egen platform eller via forskelligeeksterne udbydere. Hvis et pengeinstitut ønsker at overtage det nødlidende pengeinstitut, oginstitutterne benytter forskellige it-platforme, skal det nødlidende pengeinstitut have opsagt sinprivatretlige kontrakt med it-udbyderen, for at der kan være synergi i en overtagelse. Da der kanvære betydelige omkostninger forbundet med sådan en førtidig opsigelse, og da sådanneomkostninger skal tages i betragtning i forbindelse med afgivelse af et overtagelsestilbud, kan det

betyde, at interesserede overtagende bydere stilles forskelligt alt efter, hvilken it-platform debenytter.For at kunne eliminere denne forskel foreslås, at pengeinstitutterne ved afgivelse af deres bud skalse bort fra den omkostning, der er forbundet med udtrædelse fra en datacentral. Omkostningen vilherefter blive afholdt separat af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. forslagets § 1 nr. 8 (§ 7a, stk. 3 i lov om en garantifond for indskydere og investorer).I forhold til forslagets§ 16 n, stk. 5,er det dog forventningen, at det under anvendelsen af model IIvil være Finansiel Stabilitet A/S, der skal have godtgjort evt. omkostninger i forbindelse med detnødlidende pengeinstituts udtrædelse af aftaler med en datacentral. Finansiel Stabilitet A/S vil fåomkostningerne godtgjort, hvis et overtagende pengeinstitut alene køber dele af det nødlidendepengeinstitut (den grønne del), og dermed ikke indtræder i forpligtelser, som det nødlidendepengeinstitut måtte have over for datacentraler.Efter forslagets§ 16 oskal værdiansættelsen efter medgiftsordningens model II ske efter sammeværdiansættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver, som Fonden anvender vedfastsættelse af medgift, jf. § 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskydere og investorer. I forholdtil model I adskiller principperne sig for værdiansættelse efter model II sig dog ved hensynet til enforventet merværdi. Selve medgiften efter model II vil skulle ske under hensyntagen til dentabskaution, som stilles af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. § 2 a i lov om engarantifond for indskydere og investorer samt forslagets § 1, nr. 5, og § 2 a, stk. 1, i lov om engarantifond for indskydere og investorer.Dette har den konsekvens, at der ved beregningen af, om model II økonomisk set er en mulighed,skal tages hensyn til den forventede merværdi, der er forbundet med anvendelsen af model II, ogsom primært er knyttet til det hurtige og samlede salg af den grønne del af det nødlidendepengeinstitut, sparede omkostninger til gennemførsel af en efterfølgende salgsproces mv. Hervedadskiller beregningerne under model II sig fra de beregninger, der udarbejdes under model I.Ud over anvendelsen af de samme principper som Fonden benytter og den forventede merværdi vedberegningen af mulighederne for statens deltagelse, så afhænger statens deltagelse således også af,at staten økonomisk set ikke bliver stillet dårligere ved anvendelsen af model II, end hvispengeinstituttet var blevet afviklet via Bankpakke III.Dermed skal der foretages en beregning af det forventede tab, som staten ville have fået, hvispengeinstituttet var blevet afviklet under Bankpakke III. Beregningen tager ikke højde for et evt.tab, som staten måtte få som långiver af hybrid kernekapital og/eller aktionær i selskabet.I praksis medfører denne værdiansættelse, at der:1. Skal foretages en regulering af aktiverne og de simple ikke-efterstillede forpligtelser iforhold til den initiale Bankpakke III-opgørelse, da den som udgangspunkt er opgjort tilumiddelbare overdragelsesværdier inklusiv en mellemregning.2. Skal tages højde for en forventet merværdi.Reguleringen vil således svare til forskellen mellem dagsværdier og umiddelbareoverdragelsesværdier/ forsigtigt skønnede værdier på de enkelte poster for den røde del af banken

DV = Dagsværdi, FSV = Forsigtigt skønnet værdi, UOV = Umiddelbart overdragelsesværdiDen dividende, der fremkommer på basis af dagsværdi-opgørelsen (og som er et skøn for denendelige dividende efter endt afvikling efter Bankpakke III) vil være højere end den initiale,foreløbige dividende efter Bankpakke III. Statens forventede tab under Bankpakke III vil såledeskunne opgøres som (100 fratrukket dividende opgjort efter dagsværdi-opgørelsen) multipliceretmed størrelsen af de statsgaranterede lån. Dette beløb fastlægger den maksimale medgift, somstaten kan give under medgiftsordningens model II.Skønnet for den endelige dividende vil være forbundet med betydelig usikkerhed, idet værdien afaktiverne og de simple ikke-efterstillede forpligtelser ved en afvikling efter Bankpakke III skalopgøres på ganske få dage og med ufuldstændig viden om engagementernes fremtidige udvikling.Da ordningen medfører, at de øvrige simple kreditorers tab (de kreditorer, der bliver tilbage i ”denrøde del”) skal dækkes af den statslige medgift og medgiften fra Indskydergarantifonden, skal denyderligere goodwill, som ville kunne opnås ved et hurtigt salg af grøn bank og sparedeomkostninger (merværdien), som et minimum kunne dække disse kreditorers tab.I praksis medfører dette, at der under model II udarbejdes en korrigeret Bankpakke III-balance, hvorder tages højde for den forventede værdi, som svarer til de ekstra værdier, der forventes realiseret iet Bankpakke III forløb, jf. bilag 1.Ved opgørelse af den statslige (og Indskydergarantifondens) medgift skal Finansiel Stabilitet A/Ssåledes tages udgangspunkt i den initiale dividende, idet det vil være denne, som vil væreudgangspunkt for afgivelse af tabsgarantien fra Fonden til Finansiel Stabilitet A/S under model II,jf. forslagets § 1, nr. 5. Statens tab i model II vil således maksimalt kunne svare til den initialedividende, men vil forventeligt svare til den dividende, der fremkommer på basis afdagsværdiopgørelsen i overensstemmelse med kravet om, at statens deltagelse afhænger af, at statenøkonomisk set ikke bliver stillet dårligere ved anvendelsen af model II, end hvis pengeinstituttet varblevet afviklet via Bankpakke III.Skulle der være tilfælde, hvor Indskydergarantifonden vil kunne stille en tabskaution medudgangspunkt i den korrigerede dividende, vil den statslige medgift af Finansiel Stabilitet A/Stilsvarende skulle opgøres på baggrund af den korrigerede dividende.Forslagets§ 16 p, stk. 1,medfører, at datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S skal gennemføre etpræklusivt proklama. Med bestemmelsen prækluderes alle krav, der enten ikke tidligere har væretrejst mod det nødlidende pengeinstitut eller er blevet afvist af det nødlidende pengeinstitut, og somikke er anmeldt inden 3 måneder efter bekendtgørelsen. Den foreslåede bestemmelse har den fordel,

at der ikke skal tages højde for, at der efter 3 måneder fra proklamaet kan være yderlige krav modpengeinstituttet.Muligheden for anvendelse af model II er tæt forbundet med vurderingen af aktiver og passiverne ihenhold til en Bankpakke III på tidspunktet for overtagelsen, idet tabet ikke må blive større end vedanvendelse af Bankpakke III, hvor der jo er mulighed for at udstede et præklusivt proklama. Ensammenligning af disse modeller nødvendiggør derfor, udover at aktiver og passiver opgøres på etensartet grundlag, at forudsætningerne for beregningerne er ens, herunder at der udstedes etpræklusivt proklama.Hvis det ikke er muligt at udstede et præklusivt proklama ved anvendelsen af model II vilforudsætningerne ikke være de samme for beregningerne, og der vil være en risiko for, at der iberegningerne vil skulle foretages en reservation for dette forhold med den virkning, atomkostningerne ved anvendelsen af model II vil kunne blive større end ved anvendelse afBankpakke III.Kreditorer der, efter overdragelsen af et nødlidende pengeinstitut til et datterselskab til FinansielStabilitet A/S, indbringer krav mod det nødlidende pengeinstitut som følge af f.eks. dårlig elleruhensigtsmæssig rådgivning, foreslås at ville blive behandlet som de øvrige kreditorer, hvis kraveter anmeldt til datterselskabet inden 3 måneder. Det betyder, at datterselskabet til Finansiel StabilitetA/S skal stille disse simple kreditorer på lige fod med de øvrige simple kreditorer, men ikke førkravet er efterprøvet.Med den foreslåede bestemmelse istk. 1skal datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S straks efteroverdragelsen og fastsættelsen af den foreløbige overdragelsessum anmelde en bekendtgørelsesteksttil offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system med opfordring til enhver, der harfordring eller andet krav mod det nødlidende pengeinstitut, til at anmelde deres krav tildatterselskabet inden 3 måneder efter bekendtgørelsen. Har det nødlidende pengeinstitut filialer iandre lande, kan der via medierne i de pågældende lande gøres opmærksom på proklamaet.Når særlige forhold taler derfor, skal datterselskabet efter forslaget sørge for, at bekendtgørelsendesuden optages i de medier, som forbrugerne må forventes at orientere sig i. Det kan f.eks. væretilfældet, hvor et nødlidende pengeinstitut er forankret i et lokalområde, og hvor der eksisterer etlokalblad, der postomdeles i området eller er offentligt tilgængeligt gennem andet medie.Datterselskabet vil herefter skulle optage bekendtgørelsen i dette blad eller medie.Udover at datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S skal anmelde en bekendtgørelse om præklusivtproklama, så har datterselskabet også ret og pligt til at anmelde bekendtgørelsesteksten tiloffentliggørelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på det nødlidende pengeinstitut. Dette vil sikre,at det præklusive proklama fremgår, hvis der laves en søgning på det nødlidende pengeinstitut iErhvervs- og Selskabsstyrelsens system.På trods af at Finansiel Stabilitet A/S’s datterselskaber ikke er omfattet af oplysningsforpligtelserfor statslige aktieselskaber i lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber, så vurderesdet hensigtsmæssigt, at datterselskaberne i det hele gennemfører de registreringer i Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens it-system, som følger af lovens bestemmelser om oplysningsforpligtelser.Efter den foreslåede bestemmelse istk. 2skal bekendtgørelsen indeholde oplysning om:

1) det nødlidende pengeinstituts navn, tidligere navne, adresse og CVR.-nr.,2) en person, til hvem anmeldelse skal ske, og3) retsvirkningerne af for sen anmeldelse efter stk. 3.Det fremgår af den foreslåedestk. 3at anmeldes en fordring ikke inden 3 måneder frabekendtgørelsen er indrykket, jf. stk. 1, så bortfalder kreditorernes ret til dækning fra datterselskabettil Finansiel Stabilitet A/S. Uanmeldte krav efter fristens udløb består dog således fortsat i detnødlidende pengeinstitut.Kreditorer, der efter overdragelsen af et nødlidende pengeinstituts virksomhed til et datterselskab tilFinansiel Stabilitet A/S, indbringer krav mod det nødlidende pengeinstitut som følge af f.eks. dårligeller uhensigtsmæssig rådgivning, vil kunne opnå den samme dækning som de kreditorer, der eroverført til et datterselskab til Finansiel Stabilitet A/S, hvis kravet er anmeldt til datterselskabetinden 3 måneder. Det betyder, at datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S skal overtage disse kravpå samme vis som dem datterselskabet i øvrigt har overtaget.Af den foreslåedestk. 4fremgår, at ensartede krav, som fremsættes på vegne af flere personer, kanbehandles under et gruppesøgsmål efter reglerne i Retsplejeloven. Med den foreslåede bestemmelsekan grupperepræsentanten på gruppens vegne anmelde gruppens krav under et, selvom gruppen erukendt på tidspunktet for anmeldelsen. Hermed bliver retsstillingen ens for alle, som tilmelder siggruppesøgsmålet. Det er en betingelse for anmeldelsen, at sagen er anlagt ved domstolene, og atretten har udpeget en grupperepræsentant efter Retsplejelovens § 254 e.Til § 5Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 30. marts 2012.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte lovensikrafttrædelsestidspunkt, for så vidt angår de dele af loven der handler om medgiftsordningen.Istk. 3foreslås, at overgangen fra den gældende finansieringsform i forhold tilpengeinstitutafdelingen vil finde sted i forbindelse med den første årlige indbetaling af bidrag efterden foreslåede nye finansieringsform. Den første bidragsbetaling skal vedrøre kalenderåret 2012 oggennemføres snarest muligt efter lovens ikrafttræden. Samtidig med denne indbetaling afregnespengeinstitutafdelingens formue opgjort på dette tidspunkt. Formuen kan eventuelt være negativ. Itilfælde af en positiv formue tilbagebetales de enkelte pengeinstitutters andel heraf ved modregningi det første årlige bidrag i henhold til den nye finansieringsordning. I tilfælde af en negativ formueforøges de enkelte pengeinstitutters betaling af det årlige bidrag med deres andel af den negativeformue. Samtidig med betalingen af det årlige bidrag efter den nye ordning og afregning af deneksisterende formue frigives pengeinstitutternes indeståelser i forhold til pengeinstitutafdelingen.Da loven forventes vedtaget, så den kan træde i kraft 30. marts 2012, jf. stk. 1, og da den førstebidragsbetaling vedrører kalenderåret 2012, vil lovens principper vedrørende finansiering afpengeinstitutafdelingen være gældende for pengeinstitutters udarbejdelse af eventuelle regnskabervedrørende 1. kvartal 2012.