Ny vækst

Overskriften for det Nordjyske konjunk-turbarometer for tredje kvartal i 2011lød: ”Nordjysk erhvervsliv holder vejret”.Overskriften dækker over forventninger tilfremgang i produktionen, men tilbagegangi beskæftigelsen.Det er imidlertid ikke ufarligt at holde vej-ret. Derfor er det væsentligt at skabe noglerammebetingelser, som kan medvirke til enøget optimisme og ny vækst. En afklaringaf den årtier lange diskussion om en 3.Limfjordsforbindelse og konkrete løsningerpå, hvordan man gennem udvikling af denkollektive trafik kan sikre sammenhængeninternt i den nordjyske region og forbin-delserne ud af denne er derfor af storbetydning.En robust løsning for den 3. Limfjordsfor-bindelse kan give regionens erhvervsliv ensikkerhed for regularitet og effektivitet ileverancer, således at dette ikke udgør enbarriere for etablering og drift af virksom-heder.Den 3. Limfjordsforbindelse vil samtidigvære en stor anlægsopgave, som på kortsigt kan medvirke til et stort beskæftigel-sesmæssigt løft.En analyse af de direkte beskæftigelsesef-fekter ved etablering af en fast forbindelseover Femern Bælt – en investering på 38mia. kr – anslår, at en direkte beskæftigel-seseffekt af anlægsarbejdet for tunnelenvil være ca. 24.000 årsværk fordelt overanlægsperioden.Investeringen i en 3. Limfjordsforbindelseskønnes på baggrund heraf at kunnemedføre direkte beskæftigelse på omkring4.000 årsværk. Dertil kommer afledte ef-fekter i øvrige erhverv, dels som følge afleverancer til byggeriet, dels som følge afeffekten af øgede disponible indkomster pågrund af den øgede beskæftigelse.

Men det beskæftigelsesmæssige løft hand-ler ikke kun om antallet af beskæftigedemen også om den kompetenceudvikling oginnovation, der knytter sig til løsningen afet så komplekst anlægsprojekt. Dette vilhave virkninger, som kan række langt udover den konkrete anlægsopgave.For at opnå dette løft kræves der en fællesindsats fra mange sider - herunder kom-muner, erhvervsorganisationer og uddan-nelsessteder. De nordjyske kommuner erparate til at indgå i et samspil om løsningaf denne opgave.Samtidig opfordrer regionen og kom-munerne staten til, at myndighedernesammen ser på, hvordan man i regionenbør sammensætte den fremtidige løsningfor persontransporten. Målet må være atskabe en løsning, der gør det muligt attilgodese den stigende pendling med enhensigtsmæssig kombination af individuelleog kollektive transportløsninger.

Nordjylland er afhængig af et arbejdsmarked, der fungerer i sammenhæng.Den udfordring, som stilles af den geografiske spredning af befolkning og virk-somheder i regionen, kan kun løses med en velfungerende infrastruktur, somer i stand til at tilgodese behovet for transport af personer og gods. Kommu·nerne kan varetage en del af denne opgave, men når det kommer til de regio-nale sammenhænge, har staten en afgørende rolle.Skal målet om en balanceret udvikling i regionen opfyldes, er det nødvendigt,at der i befolkning og erhvervsliv er tillid til, at der vil blive foretaget de for-nødne infrastrukturinvesteringer.

Virksom i et udkantsområde

En undersøgelse gennemført for DI i maj2008 viste, at 67% af de adspurgte virk-somheder pegede på infrastruktur som etafgørende element for virksomhedslokali-sering.Med finanskrisen og stigende krav til øko-nomisk optimering af lager· og transport-omkostninger er infrastrukturens betydningfor virksomhederne ikke blevet mindre i desenere år.For produktionsvirksomhederne i Vend-syssel er en særlig udfordring for mangevirksomheder, at råvarer og forbrugsstofferi vid ustrækning hentes syd for Limfjorden,og at produkterne også helt overvejendeafsættes syd for Limfjorden direkte til kun-den eller til distributionscentre. Afviklings-problemer ved Limfjorden påvirker derfordisse virksomheder dobbelt.Undersøgelsen “Transportlogistiske ud-fordringer for fødevarevirksomheder iVestdanmark”(Leif Gjesing Hansen ogHans Henrik Winther Johannsen, 2007)påpeger, at fødevaretransporter i stigendegrad skal ramme snævre tidsvinduer hosmodtageren. Mislykkes dette kan det resul-tere i tab.Når regionen står for 52 % af værdien afkonsumlandinger af fisk, giver det na-turligvis anledning til bekymring, at derendnu ikke er truffet beslutning om den3. Limfjordsforbindelse, fordi tidstab vedkrydsning af Limfjorden kan være kritiskfor denne erhvervsgren.Der foretages massive investeringer ihavnene i Skagen, Hirtshals, Frederikshavnog Aalborg med henblik på at styrke de-res position som multimodale erhvervs-områder og som internationale bindeled.Havnene tegnede sig i 2010 for ca. 20%af den internationale godstransport tilSkandinavien, Færøerne og Grønland · enposition de satser stærkt på at konsolidereog udbygge.” Præcision – er nøgleordet for, hvad SAGA Shipping stiller af krav til sine underleverandører i”Med en fabrik, der er placeret i et yderområde i Danmark, og hvor alle vores produkter går ud aflandsdelen og alle vores vareleverancer kommer ude fra, er vi dybt afhængig af en velfungerendeinfrastruktur. I ’gamle dage’ (før finanskrisen satte ind) tog man det måske ikke så nøje: mansørgede bare for at have rigeligt på lager, men nu mærkes et stigende pres for lagerreduktionerog dermed ’just-in-time’ leverancer, både vareleverancer til os og produkter fra os og ud til vorekunder. Specielt vore kunder stiller større og større krav og om hurtige præcise leverancer ogalle leverancer til vore kunder skal sydover fra Frederikshavn.”Direktør Peter Høy. Martin Professional A/S, Frederikshavn

ternt og udadtil. Den geografiske spredningbycentre. I de hvide områder udgør pendlingentil et af centrene under 10%.af bosætnings· og erhvervsmulighederKilde: Danmarks Statistik & Region Nordjyllandkombineret med ønsket om en balanceretudvikling i regionen indebærer, at vejtrans-port spiller en central rolle og vil vedbliveat spille en central rolle i årene fremover.Afstandene afspejler sig blandt andet ipendlingstallene. Den gennemsnitligependlingsafstand i Region Nordjylland eri perioden 2006·2010 steget med 2,9 %p.a. og udgjorde ved udgangen af perioden19,6 km pr dag. Godt 34.000 personerpendler dagligt på tværs af Limfjorden vedAalborg. Tendensen for pendlingen harværet støt stigende. Størstedelen · i alt68% · er bosat nord for Limfjorden, og deudgør en stadig større andel af den sam-lede pendling.Betragtes kommunerne omkring Lim-fjorden i sammenhæng med Randers ogAarhus Kommune, faldt den samlede be-skæftigelse fra 2009·2010 med 4,7 %. Densamlede pendling faldt imidlertid kun med3,9 % og den fjordkrydsende pendling kunmed 3,7 %. Dette illustrerer, at pendlingenmellem kommunerne og pendlingen påtværs af Limfjorden får en stadig større be-tydning. Arbejdskraftens mobilitet er nærtforbundet med kapacitetsproblemerne vedLimfjordstunnelen, for pendlerne udgør enmeget stor del af trafikbelastningen.Hvis pendlingen på tværs af Limfjordenvanskeliggøres kan dette komme til atpåvirke både bosætning og arbejdsmarkedi Vendsyssel negativt. Fravælger familier atbosætte sig i Vendsyssel vil det alt andetlige også blive vanskeligere for virksomhe-derne at rekruttere den fornødne arbejds-kraft.Bliver det mindre attraktivt at pendle tilVendsyssel bliver det vanskeligere forvirksomhederne at tiltrække højtuddan-net arbejdskraft fra Aalborg eller Aarhus.Dette kan være en bremse for udviklingenaf den vidensbasede produktion, hvorlønomkostningerne spiller en mindre rollefor produkternes konkurrenceevne på detinternationale marked.Derved vil egnens byer komme til at ståsvagere i konkurrencen om fremtidens ar-bejdspladser i forhold til de større byer nedgennem det østjyske område.

”PN-beslag er en logistiktung virksomhed, der i sin tid blev flyttet fra Tylstrup til Brønderslev pga.jernbanen. I dag foregår transporterne ad landevejen. Det drejer sig bl.a. om ca. 3000 ton stålog 500 km aluminiumsprofiler, der modtages på lastvogne som råvarer, forarbejdes og distribu-eres i ind- og udland på lastvogne. Det er vigtigt for virksomheden, at kapaciteten på vejnetteter tilstrækkelig så krydsningen af Limfjorden ikke bliver en flaskehals.”Direktør Erik Ahlgreen Skov. A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, Brønderslev

Ny vækst

Infrastruktur

og erhvervsliv i Nordjylland

Arbejdskraft og beskæftigelse

Virksom i et udkantsområde