Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 92
Offentligt
Mobiliteti nordjylland– de regionale prioriteter
KKR
NORDJYLLAND
oktober 2011
bedre Mobilitet ogstatens rullendeplanlægningAt sikre mobilitet kan blandt andet ske via infrastruktu-rinvesteringer. I januar 2009 indgik alle Folketingetspartier på nær Enhedslisten en aftale om En GrønTransportpolitik. Forliget rummer bevillinger til en ræk-ke undersøgelser og anlægsprojekter for vej og jern-bane frem mod 2020. Forliget fastslår også rullendeplanlægning som et nyt planlægningsprincip. Med rul-lende planlægning gøres der hvert år status og træf-fes beslutninger på en måde, der er struktureret i for-liget. 2010 blev det fulgt op af en aftale om BedreMobilitet.Der kan træffes beslutninger på flere niveauer i trans-portpolitikken. Inden for de nordjyske prioriteringer erder i Aftaler om En Grøn Transportpolitik hidtil blandtandet bevilget anlægsmidler til nye signaler på jernba-nen i hele Nordjylland og højere hastighed mellemAalborg og Hobro. Der er bevilget en VVM-undersøgelse af en 3. Limfjordsforbindelse og forana-lyser af jernbanen Hobro-Aarhus, rute 26/34 Herning-Skive-Hanstholm samt rute 11 ved Brovst-Arentsminde. I aftale om Bedre Mobilitet indgår enanlægsbevilling til en busvej under motorvejen vedGigantium i Aalborg, der vil forbedre den kollektivetrafik til blandt andet universitetsområdet og det kom-mende universitetssygehus.I løbet af 2011 færdiggøres VVM-undersøgelsen af 3.Limfjordsforbindelse og forundersøgelsen af Herning-Skive-Hanstholm. De vil sammen med andre under-søgelser og overvejelser indgå i de landspolitiskedrøftelser af, hvordan man sikrer bedre mobilitet.
Fire beslutningsniveauer:Bevilling af anlægsmidler:Anlægsmidler finansierer den konkrete byggeaktivitet. En statsliganlægsbeslutning kræver i dansk tradition en anlægslov. Der kankun træffes iværksættes anlægsarbejder på større projekter, hvisder forelægger en færdig VVM-undersøgelse.
VVM-undersøgelse:
En VVM-undersøgelse er en meget omfattende og dyr undersø-gelse af et foreslået anlægsprojekt. Der er EU-lovgivning (Et EU-direktiv, der er implementeret i dansk lov) som kræver VVM-undersøgelser forud for anlæg af større infrastruktur.
Forundersøgelse:
En forundersøgelse er en mindre undersøgelse med det formål atbelyse om det er relevant at iværksætte en VVM-undersøgelse.
Screening/strategisk analyse:
En screening eller strategisk analyse er en overordnet undersø-gelse ofte af flere projekter samtidigt.
Forsidefoto: Aalborgdrengen Jørn Utzon har tegnet Utzon Center.Det kan blandt andet ses som udtryk for Aalborg Universitets internationale klasse.
2
god Mobilitet er vigtig For nordjyllandI Nordjylland er der lidt længere mellem husene end andre ste-der i Danmark. Det er derfor særligt vigtigt for nordjyderne, atdet er let at komme omkring. En god mobilitet understøttervækst og erhvervsudvikling, og Nordjylland arbejder aktivt forat udvikle nye produkter og virksomheder på transportområdeti den regionale erhvervsudviklingsstrategi.Globaliseringen og den europæiske integration påvirker heleDanmark. Tilgængeligheden henover landegrænser er vigtigefor mange af de virksomheder, som skal skabe fremtidens ar-bejdspladser. Nordjylland har høj international tilgængelighed,takket være Aalborg Lufthavn som international lufthavn, ogden europæiske transportkorridor gennem Jylland til Norge,Sverige og Nordatlanten.Nordjyderne udgør cirka en tiendedel af Danmarks befolkningog vi producerer cirka en tiendedel af Danmarks BNP. For atunderstøtte vækst og erhvervsudvikling står udviklingen af vo-res infrastruktur højt på dagsordenen.Siden infrastrukturkommissionen arbejdede har de elleve nord-jyske kommuner og Region Nordjylland samarbejdet om sam-menhængen mellem udviklingen og den statslige planlægningfor infrastruktur. Og der er enighed om de overordnede nordjy-ske infrastrukturprioriteringer:Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse som en statsligtfinansieret vestlig linjeføring over Egholm.Forbedring af jernbanenettet fra Aarhus til Frederikshavn.Forbedring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herningmed forbindelse til motorvejsnettet.Hertil kommer den strategiske sammenbinding af regionenmed behovet for en forbedring af vejforbindelsen Thisted-Aalborg (rute 11) og af Aggersundbroen.Der arbejdes endvidere i lighed med de andre større provins-byer i Danmark med etablering af en letbane i Aalborg.Denne folder beskriver alle de nordjyske prioriteter, somRegionen og kommuner er enige om. Denne enighed blev be-kræftet på en transportkonference 29. april med transportmini-ster Hans Chr. Schmidt. Fremadrettet ser vi frem til at det resul-terer i en række investeringer i Nordjylland.Vore trafikale problemer skal ikke blot løses med investeringeri infrastruktur. Vi skal også påvirke behovet for at blive trans-porteret. Vi medvirker gerne til at skabe balance mellem denmulighed for transport, der udbydes fx via infrastruktur, kollek-tiv trafik m.v., og behovet for at blive transporteret. Folderenrummer derfor også et antal nordjyske indspil om mobilitet.Nordjylland har på transportområdet meget at byde på.Trafikdagene i Aalborg er anerkendte som et vigtigt trafikfagligtforum, vores kollektive trafikplan er nomineret til en pris fra deninternationale brancheorganisation for kollektiv trafik, og nord-jyske virksomheder og Aalborg Universitet er langt fremmemed udvikling og afprøvning af avancerede ITS-løsninger, derkan understøtte en bedre mobilitet både herhjemme og på eks-portmarkederne.De nordjyske kommuner og Region Nordjylland vil fortsat ar-bejde tæt sammen om at udvikle den nordjyske infrastruktur. Vihåber denne folder kan danne grundlag for de kommende årsinitiativer på infrastruktur- og mobilitetsområdet.Med venlig hilsenUlla Astmanregionsrådsformand
H. C. Maarupborgmesterformand for kommunekontaktrådet3
gode veje binder hele region nordjylland saMMenNordjylland har grundlæggende en god vejinfrastruktur hvormotorvejene udgør rygraden. Nordjylland er også en region,med store afstande, hvor der er områder langt fra motorvejen,der har behov for en effektiv opkobling.Thy og Mors har mange eksportorienterede virksomheder, derligesom Hanstholm Havn er meget afhængige af en opgrade-ring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herning med forbin-delse til motorvejsnettet.Vejdirektoratet færdiggør i efteråret en undersøgelse vedrø-rende denne strækning – rute 26-34. Strækningen er inddelt i17 delstrækninger, hvor der er udarbejdet forskellige forslag tilanlægsarbejder. Oplægget forventes at indgå i den politiskeprioritering i efteråret 2011. Det skal her afklares hvilke del-strækninger, der skal udarbejdes VVM-redegørelser for.Rute 11 mellem Thisted og Aalborg er vigtig for sammenbin-ding af regionen. Her besluttede forligskredsen i november2010 i aftalen ”Bedre mobilitet”, at der afsættes 2 mio. kr. til enforundersøgelse af en omfartsvej ved Brovst. Det er førsteskridt på vej mod en fastlæggelse af en linjeføring i relation tilen mulig fremtidig omfartsvej. En fastlæggelse, der vil afklaresituationen for borgerne og den kommunale planlægning.Aggersundbroen er vigtig for bådeerhvervs- og persontransport.
I samme aftale blev der afsat midler til en forstærkning afAggersundbroen. Forstærkningen er påkrævet, da der indføresøget akseltryk og totalvægt på lastbiler. Aggersundbroen sam-menbinder Vesthimmerland og Han Herred og spiller en vigtigrolle for både erhvervs- og persontrafik i området.
Indspil til Statens rullende planlægning
Forundersøgelserne af rute 26-34 Herning-Skive-Hanstholmog omfartsvej ved Brovst er vigtige og bør resultere i konkreteinvesteringer. Modernisering af Aggersundbroen bør fortsatvære på dagsordenen.
De nordjyske infrastrukturprioriteter.
4
innovativ kollektiv traFikEfter flere år med fald i antallet af passagerer og nedskæringer i antallet af busruter ogafgange, blev Region Nordjylland og alle elleve nordjyske kommuner i 2009 enige medNT om at sadle om. I stedet for at skære yderligere ned på serviceniveauet, blev de istedet enige om at udbygge X Bus-nettet og satse på at tiltrække flere pendlere og ud-dannelsessøgende. Der skulle også etableres særlige kommunale Flextursordninger,for at sikre mobiliteten i de tyndt befolkede områder, og for at gøre kollektiv trafik tilgæn-gelig for flere.Den internationale brancheorganisation for kollektiv trafik (UITP) har udvalgt den nord-jyske trafikplan som finalist til den første internationale PTx2 pris, der blev uddelt 14.april 2010. Finalisterne blev valgt blandt 155 ansøgere fra 43 lande på alle kontinenter.PTx2 prisen gives for at bidrage til at fordoble den kollektive trafiks markedsandel før2025. Den nordjyske trafikplan er valgt, fordi den forbedrer servicen med flex-tur og X-bus, hvilket er muligt på grund af godt økonomisk samarbejde mellem Region Nordjylland,NT og de nordjyske kommuner.
THE TIME IS YOU
R OWN - AT FULL
SPEED
Flextur
XBUS.DK
FINALIST
Flex-tur er et brand for åben behovstyret kollektiv trafik. Med flextur kan kunden bestilleen rejse fra dør til dør især i de tyndt befolkede områder. Bestillingerne kan flyttes lidt itid og der kan være omvejskørsel. Derved kan turene planlægges, så flere kunder kankøre med på samme tur. Flere kommuner i Nordjylland har aktivt markedsført flex tur,der er et effektivt alternativ til næsten tomme busser, når efterspørgslen er lav. Den år-lige vækst er 60 %.
X-bus
X-bus er et brand for et opgraderet højklasset ekspresbusnetværk. De otte X-busruter iNordjylland, der strækker sig 40-120 km ud i regionen Aalborg, er planlagt, så rejsetidenhøjst er 1,5 gange rejsetiden i bil. Motorveje benyttes på strækninger op til 50 km. X-busservice inkluderer turistbusser med behagelige sæder, frit internet, underholdningssy-stem og adgang til en landsdækkende avis. I de opgraderede korridorer er trafikkensteget 13 % mere end i ikke-opgraderede korridorer.
Buspuljer
De statslige buspuljer har medvirket til at støtte udviklingen i den kollektive trafik iNordjylland. Der er støttet projekter i forbindelse med omlægning X busnettet, udviklingaf et stoppestedskoncept, lettere forståelige køreplaner til bl.a. smartphones, mobil-bil-letter og ikke mindst etableringen af første etape af en busvej i Universitetskorridoren.Busvejen parallelt med Universitetsboulevardenstyrker den kollektive trafik i universitetskorridoren.
5
Forbedring aFjernbanen til nordjylland: ensaMMenhængende landstraFikDen nordjyske banevision tager udgangspunkt i, at staten harbesluttet at forny signalerne og opgradere hastigheden påtogstrækningen syd for Aalborg. Dette giver en gylden mulig-hed for samtidig at gennemføre elektrificering. Herved kan ho-vedstrækningen til Nordjylland være elektrificeret inden IC3-togene skal udrangeres i ca. 2020.Hyldevare IC-tog findes kun elektriske. Med elektrificering vildet være muligt at indsætte hyldevare IC-tog til Nordjylland.I aftalen Bedre mobilitet fra efteråret 2010, der er del af Aftalerom En Grøn Transportpolitik 2010, er parterne principielt enigeom at gennemføre en elektrificering af strækningen Esbjerg –Lunderskov. Desuden er man enige om at drøfte en mulig gen-nemførselsplan for yderligere elektrificering i 2011. Denne skalske på baggrund af en analyse af blandt materielforudsætnin-ger. Drøftelsen sker med henblik på endelig principbeslutningom yderligere elektrificering i 2013.
Indspil til Statens rullende planlægning
Jernbanenettet til Aalborg bør elektrificeres eventuelt samtidigtmed signalprogrammet.
Fordele ved elektrificeringHurtigere accelerationLavere støjniveauLavere energiforbrugUafhængig af fossile brændslerLavere driftsomkostningerHøjere fart6
Forbedring aFjernbanen i nordjylland:en saMMenhængende regionDen nordjyske banevision tager udgangspunkt i at det overordnede bus-net og banenettet som ét sammenhængende net i NT’s trafikplan. MedfleX tur og X-bus har regionen og kommunerne vedtaget en markantforbedring af den kollektive trafik.I dag oplever nordjyderne, at togkøreplanerne ikke altid passer sam-men, da landsdelstrafikken også må tilpasses tog udenfor Nordjylland.Desuden forringes betjeningen i Nordjylland fordi der vil blive brugt flereMR-tog fra køreplanskiftet i december 2011. Det kan blive bedre med entogbetjening, hvor de landsdækkende tog suppleres på strækningen fraHobro og nordpå med regionaltog, der kører til Hirtshals hhv. Skagen.Et samtænkt trafiksystem, hvor den statslige regionale togtrafik iNordjylland indgår sammen med lokalbanerne, virker nærliggende. Detkan også bidrage til at give nordjyderne flere afgange med moderne togtrods de togmaterieludfordringer, Danmark har for øjeblikket. Det forud-sætter dog en samstemt beslutning hos relevante nordjyske og natio-nale aktører.
Indspil til Statens rullende planlægning
Der bør tages en samstemt beslutning i 2011 om at samtænke denregionale togbetjening i Nordjylland.
7
Principiel placeringaf løsningerne for en3. Limfjordsforbindelse.
vejnettet ved aalborgDen fremtidige struktur på det overordnede vejnet ved Aalborghar været til debat i mange år. Det centrale emne har været enfastlæggelse af alternative linjeføringer for den 3. Limfjords-forbindelse.Der blev i 2003 og 2006 udarbejdet en VVM-undersøgelse forprojektet. Formålet hermed var at sikre arealer og det planlæg-ningsmæssige grundlag for en 3. Limfjordsforbindelse, men afforskellige grunde blev dette ikke vedtaget.Ud over den 3. Limfjordsforbindelse omfattede VVM-undersøgelsen forslag til at strække kapaciteten i den eksiste-rende infrastruktur.Disse løsninger omfattede bl.a. udbygninger på E45, ombyg-ning af rampekryds, ændring af tilslutningsanlæggene vedMariendalsmølle og Sønderbroindføringerne, signalløsningerpå Østre Allé samt anvendelse af intelligente transportsyste-mer. En del af disse løsninger er gennemført.Aalborg Kommune gennemførte i 2009 udarbejdelse af kom-muneplantillæg med en VVM-undersøgelse af Nye Vejanlæg iAalborg Syd, som omfatter Egnsplanvej, et nyt tilslutningsan-læg til E45 samt to alternative forbindelser mellem motorvejenog City Syd. Ved vedtagelsen af kommuneplantillæget blev detbesluttet, at løsningen for forbindelsen mellem E45 og City Sydskulle afvente Statens beslutning om løsningen for den 3.Limfjordsforbindelse.Vejdirektoratet har på Statens vegne overtaget arbejdet medden 3. Limfjordsforbindelse og har færdiggjort VVM-redegørelsen. Denne var i offentlighedsfase fra 22. juni – 31.august 2011. Vejdirektoratet er herefter ved at udarbejde et be-slutningsgrundlag til Transportministeren.Såfremt det vedtages at afsætte midler til forbindelsen i inde-værende år, kan anlægget i henhold til den af Vejdirektoratetskitserede tidsplan stå færdigt inden år 2020.
8Limfjordbroen.Foto: Dennis Jim Frederiksen.Limfjordstunnelen.Foto: Torben Hansen, Nordjyske.
Hobrovej kan ikke afvikle denstigende trafik ved City Syd.Foto: Lars Pauli, Nordjyske.
Gennemførte investeringerTransportministeren og Aalborg Kommune har i februar 2011igangsat en undersøgelse af modeller for indretningen afVejinfrastrukturen i Aalborg med henblik på samspillet mellemden kommunale og statslige infrastruktur – herunder også 3.Limfjordsforbindelse. Arbejdsgruppens arbejde er afsluttet, ograpporten skal forelægges transportministeren.
Der er de senere år foretaget en række investeringer somforbedrerkapacitetenafmotorvejsnettetvedLimfjordstunnelen.Der blev i 2010 foretaget en udvidelse til 3 spor i nordgå-ende retning mellem Limfjordstunnelen og udfletningenved Bouet. En investering på ca. 70 mio.Der er endvidere investeret 35 mio. i et nyt trafikledelses-system på motorvejsstrækningen mellem Mariendalsmølleog Bouet.Samtidig har kommunen og Vejdirektoratet investeret i etdynamisk trafikinformationssystem for Aalborgområdet.Det omfatter også informationssystemer på det kommu-nale vejnet.Der er blevet gennemført et SPOT-projekt på Østre Allesom del af 0+ løsning i februar 2011.9
Indspil til Statens rullende planlægning
Der bør i vinteren 2011 træffes beslutning om en 3.Limfjordsforbindelse som en statsligt finansieret vestlig linjefø-ring.Det skal endvidere afklares hvorledes linjeføringen kan sam-tænkes med Aalborg Kommunes arbejde med en kobling mel-lem motorvejen og City Syd og trafikbetjeningen af det sydligeAalborg i aksen fra City Syd til det østlige Aalborg.
En mulig vision for stærke transportforbindelser.Kilde: DI Debat. Fremtidens mobilitet og transport, marts 2011.
I den samfundsøkonomiske analyseaf en fast Kattegatforbindelse er dertaget udgangspunkt i tog af tysk ICEstandard, der kan køre 300 km/t.Foto: Siemens Pressefoto.
en Fast kattegatForbindelseFor Nordjylland vil Kattegatforbindelsen have positive effekterbåde hvad angår erhverv, fritid, kultur m.m. Den tidsmæssigebarriere for rejser mellem øst og vest i Danmark med tog og bilvil blive langt mindre end i dag og sammenhængen mellemNordjylland og Østdanmark vil blive større.En fast Kattegatforbindelse vil have positiv indvirkning på mo-bilitet og erhvervsudvikling i Nordjylland og i hele Danmark. Enanalyse af samfundsøkonomien konkluderer, at forbindelsenkan give betydelige dynamiske effekter. Effekter som rækkerud over den sparede rejsetid fordi virksomheder og borgereændrer markant adfærd.Der er behov for investeringer i infrastruktur, der baner vej forøget tilgængelighed mellem Øst- og Vestdanmark og skabernye muligheder. Det vil en fast forbindelse over Kattegat gøre.Region Nordjylland og nordjyske kommuner deltager iKattegatkomiteen, der arbejder for en bred politisk beslutningom en fast Kattegatforbindelse. En Kattegatforbindelse vil æn-dre hele den danske infrastruktur markant, så det er nødven-digt at se den i sammenhæng med hele den danske infrastruk-tur med fx højhastighedstog og effektiv opkobling af egne, derikke ligger i umiddelbar nærhed af forbindelsen.
Indspil til Staten
Staten bør snarest muligt træffe principbeslutning om en fastKattegatforbindelse.10
en letbane i aalborgs vidensakseMed Aalborg som regionens kraftcenter er den kollektive trafik i Aalborg særlig vigtig.Aalborg Kommune er allerede i gang med at bygge en busvej til Aalborg Universitetmed støtte fra Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje. Som videreudvikling af denkollektive trafik i Universitetskorridoren er en letbane med til at løse problemerne medtrængsel i midtbyen. Den vil samtidig udvide rækkevidden af den offentlige trafik tilgavn for hele regionen. Som bygherre arbejder Region Nordjylland med, at højklas-set kollektiv trafik får stop tæt på hovedindgangen til det nye universitetssygehus.Letbanen vil forandre byen. Den vil medvirke til, at Aalborg fremstår som en moderne,fremsynet og miljøvenlig by. Banen kan blive en del af byens identitet, og vil blivebrugt aktivt i forhold til byudvikling og byomdannelse.Letbanen vil have et samfundsøkonomisk potentiale, der kan sammenlignes med deplanlagte letbaneprojekter i Odense og Aarhus, hvor midtby, universitet og nyt syge-hus også forbindes. Region Nordjylland, NT og Aalborg Kommune finansierer sam-men en forundersøgelse af Aalborg Letbane, der forventes færdig i april 2013.
Indspil til Staten
Udviklingen af Aalborg Letbanebør understøttes på sammemåde som andre danskeletbaneprojekter.
I udlandet er set markantepassagerstigninger ved indfø-relse af letbaner.I Strasbourg med 277.000 ind-byggere blev passagertallet på10 år fordoblet og i Rouen med114.000 indbyggere steg pas-sagertallet med 45 %.
11
its er Mobilitetens FrontteknologiMobilitet handler om at skabe balance mellem den mulighedfor transport, der udbydes fx via infrastruktur, kollektiv trafikm.v., og behovet for at blive transporteretInfrastrukturens kapacitet kan bl.a. forbedres med nyanlæg,ombygning af eksisterende samt kapacitetsforbedringer vedanvendelse af Intelligente Transport Systemer (ITS). Der kanogså opnås bedre balance mellem udbud og efterspørgsel vedat flytte rejser væk fra veje med trængselsproblemer i spidsti-merne. Dette kan ske ved anvendelse af informationssystemer,men også med fx økonomiske incitamenter. Det kan også med-virke til en bedre balance hvis rejserne foretages på andre tids-punkter, med kollektiv trafik eller ved brug af samkørsel.Intelligente transportsystemer spiller således en central rolle imobilitetsplanlægningen.Det er også muligt at reducere behovet for at blive transporte-ret men afholdelse af fx videomøder og i øvrigt anvende deelektroniske kommunikationsformer til at foretage den nødven-dige kommunikation. Her er det vigtigt med god båndbredde tilalle husstande. Det gælder ikke mindst for landdistrikterne.Nordjylland har en lang tradition for at afprøve nye ITS syste-mer. Der er allerede etableret en række systemer og nye erunder udvikling. Det vil være naturligt at det næste store ITS-projekt bygger videre på disse systemer.
Indspil vedr. mobilitet
Det bør analyseres hvorledes ITS kan anvendes til at frem-me mobiliteten.Det bør analyseres hvordan det er muligt at ændre på rej-seefterspørgslen med digital infrastruktur.
Indspil til Statens rullende planlægning
Den danske ITS-strategi bør følges op med et markantnordjysk fyrtårnsprojekt på tværs af transportformer, ud-dannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder.
Intelligente Transport Systemer
ITS omfatter systemer, der har det til fælles, at de kan ud-nytte IT og anden ny teknologi til at overvåge og styre tra-fikken samt informere trafikanter og brugere om trafikaleforhold.www.itsplatform.eu er en åben platform for applikationer,som hjælper bilisterne.
12
ITS kan blandt andet styretrafikken og give trafikanter-ne brugbar information.
Dansk Strategi for ITS
Anbefaling 1:”Der skal etableres et eller flere større, markante, innovative og fremadrettede fyr-tårnsprojekter på tværs af transportformer, uddannelsesinstitutioner, myndigheder ogvirksomheder. Projekterne skal bidrage til at opbygge viden og kompetence, afprøvenye teknologier og nye integrerede løsninger, der både kan vise effekterne af avan-ceret ITS og bidrage til gode vækstbetingelser for danske ITS-virksomheder.Fyrtårnsprojekterne skal demonstrere, hvorledes den hastige udvikling inden for ITSi løbet få år kan forbedre alle aspekter af vores mobilitet og dermed få stor betydningfor den langsigtede planlægning af transportsystemet i Danmark.”ITS Udviklingsforum, marts 2011.
Nordjylland var tidligt udemed dynamisk information iden kollektive trafik.
Vækstforum Nordjylland satser på ITS
Der blev i 2008 vedtaget en ITS strategi hvor Region Nordjylland skal være den dan-ske ITS-region, hvor de nye teknologier udvikles og afprøves før de implementeres ihele landet.Vækstforum Nordjylland har også udpeget ITS som en regional frontteknologi i sinerhvervsudviklingsstrategi. Nordjylland har en styrkeposition inden for trådløs kom-munikation og Nordjylland er velegnet som ITS-testsite, fordi der er eksempler påalle trafikale problemstillinger: trængsel ved passage af Limfjorden og betjening aftyndt befolkede områder med kollektiv trafik. Desuden er Nordjylland et velafgrænsetgeografisk område, som er velegnet til forsøg.Vækstforum har bl.a. i 2010 støttet et projekt omkring udviklingen af en ITSplatform.Projektet er et samarbejde mellem nordjyske virksomheder og Aalborg Universitetom etablering af et testsite, der skal skabe grundlag for nye ITS-systemer til styringaf trafikken via kommunikationsudstyr i biler.Vækstforum Nordjylland har også støttet en undersøgelse om fjernarbejde herundermuligheden for at etablere et nordjysk hus for fjernarbejde. I et sådant hus vil detvære muligt via teknisk og administrativ understøttelse at arbejde for en arbejdsgiver,hvis hovedbase ligger uden for Nordjylland. Fordelen for arbejdsgiveren er blandtandet øget rekrutteringsbase og det generelt lavere omkostningsniveau i Nordjylland.13
Fysisk transport kan i et vistomfang erstattes af tilstræk-kelig digital båndbredde.
Den internationale transportkorridor gennemJylland, Nordic Link, har eksisteret i årtier oger fortsat vigtig for transport og samhandel.
nordjyske havneDe store mængder af gods, fisk og passagerer der passerer gennemde nordjyske havne er en afgørende faktor for nordjysk vækst og ud-vikling. Samtidig er havnene katalysatorer for erhvervsudvikling gen-nem aktiviteter inden for fx maritim service samt energi, hvor der liggerstore potentialer inden for off shore vindmøller, bølgeenergi og ser-vicering af anlæg i Nordsøen.Der er store perspektiver i udvikling af de største nordjyske havne, dertilsammen udgør ”Danmarks 3. største havn”. Havnene er et vigtigt ledi Nordic Link korridoren der gennem Jylland forbinder det centraleuro-pæiske marked med Sverige, Norge og det nordatlantiske område.Effektiv opkobling til de overordnede nationale og transnationaletransportkorridorer er grundlaget for, at nordjyske virksomheder kandeltage i globaliseringen. På samme tid er havne og søtransport ervigtige for at opfylde nationale og internationale målsætninger om min-dre trængsel på vejene og mere miljøvenlig transport.EU skal revidere det trans-europæiske transportnetværk (TEN-T) i2012. Her er det vigtigt for Nordjylland, at de nordjyske vej- og bane-forbindelser samt havne tænkes med i det europæiske perspektiv ogtegnes med på TEN-T kortene. Det vil sikre et fokus og er en mulighedfor adgang til transportudviklingsmidler fra EU.
Indspil vedr. mobilitet
De nordjyske havne og infrastrukturen frem til havnene bør ses somen central del af adgangen til Sverige, Norge og Nordatlanten. Statenbør arbejde for at sikre denne infrastruktur status i arbejdet med dettrans-europæiske transportnetværk (TEN-T).
14
Rederierne investerer løbende ifærger, der anløber Nordjylland.Foto: Anders Martinsen.
Ruten Aalborg-København er den fjerdestørste ud af København og større endalle andre indenrigsruter tilsammen.
aalborg luFthavnAalborg Lufthavn har afgørende betydning for erhvervslivet ihele Nordjylland, da den sikrer en høj grad af tilgængelighedfor de nordjyske virksomheder. Lufthavnen er centralt belig-gende i regionen og tæt på Aalborg centrum.De seneste år er lufthavnen vokset markant og er Danmarks 3.største lufthavn. Uden en lufthavn ville erhvervs- og konferen-ceturisme, vidensvirksomheder og Aalborg Universitet ikkekunne spille den rolle de spiller i dag.Der er etableret en ”luftbro” mellem Aalborg og København,hvor flyselskaberne tilsammen tilbyder op mod 50 flyvningerom dagen mellem de to byer.Mange rejser via København Lufthavn for at komme videre udi verden, men også udenrigstrafikken fra Aalborg Lufthavn er istor vækst, og Aalborg og Nordjylland forbindes til nye destina-tioner og netværk. I marts 2011 åbnede en rute til Amsterdam,som er et stort europæisk knudepunkt med adgang til adskilligeoversøiske destinationer. Endelig er også chartertrafikken fraAalborg Lufthavn er i vækst.
Indspil vedr. mobilitet
Aalborg Lufthavn bør ses som en vigtig national- og internatio-nal lufthavn.
2010:
1.343.358 afrejsende ogankomne passagerer.Det gør ruten til Danmarksstørste indenrigsrute medflere passagerer end alleøvrige danske indenrigs-ruter tilsammen.15
nordjysk enighed oM MobilitetDer er enighed om de nordjyske infrastrukturprioriterin-ger:Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse som stats-ligt finansieret vestlig linjeføring over Egholm.Forbedring af jernbanenettet fra Aarhus tilFrederikshavn.Forbedring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herning med forbindelse til motorvejsnettet.Hertil kommer den strategiske sammenbinding afRegionen med behovet for en forbedring af vejforbindel-sen Thisted-Aalborg og af Aggersundbroen.I denne folder kommer vi med følgende aktuelle indspiltil statens planlægning:
indspil til statens rullende planlægningVejtrafikStaten bør i 2011 træffe principbeslutning om en 3. Limfjordsforbindelsesom en statsligt finansieret vestlig linjeføring over Egholm.Det skal endvidere afklares hvorledes linjeføringen kan samtænkesmed Aalborg Kommunes arbejde med en kobling mellem motorvejenog City Syd og trafikbetjeningen af det sydlige Aalborg i aksen fra CitySyd til det østlige Aalborg.Forundersøgelserne af rute 26-34 Herning-Skive-Hanstholm og om-fartsvej ved Brovst er vigtige og bør resultere i konkrete investeringer.Modernisering af Aggersundbroen bør fortsat være på dagsordenen.
Banetrafik
indspil vedr. Mobilitet
Jernbanenettet til Aalborg bør elektrificeres eventuelt samtidigt medsignalprogrammet.Der bør tages en samstemt beslutning i 2011 om at samtænke denregionale togbetjening i Nordjylland.Udviklingen af Aalborg Letbane bør understøttes på samme mådesom andre danske letbaneprojekter.
Det bør analyseres hvorledes ITS kan anvendes til atfremme mobiliteten.Det bør analyseres hvordan det er muligt at ændre pårejseefterspørgslen med digital infrastruktur.De nordjyske havne og infrastrukturen frem til havnenebør ses som en central del af adgangen til Sverige,Norge og Nordatlanten. Staten bør arbejde for at sikredenne infrastruktur status i arbejdet med det trans-euro-pæiske transportnetværk (TEN-T).Aalborg Lufthavn bør ses som en vigtig national- og in-ternational lufthavn.
Både bane- og vejtrafik
Staten bør snarest muligt træffe principbeslutning om en fastKattegatforbindelse.Den danske ITS-strategi bør følges op med et markant nordjysk fyr-tårnsprojekt på tværs af transportformer, uddannelsesinstitutioner,myndigheder og virksomheder.
KKRRegion NordjyllandNiels Bohrs Vej 309220 Aalborg Øwww.rn.dk
NORDJYLLANDKKR NordjyllandBoulevarden 139000 Aalborg
