ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 90: Talepapir fra den teknisk gennemgang i udvalget af Kapitalkravsdirektivet CRD IV d. 6/12-11, fra erhvervs- og vækstministeren

EU-Kommissionen fremsatte i sommer forslag om revisi-on af kapitalkravsdirektivet. Det skete med en samletpakke, der består af både et direktiv og en forordning. Deter disse to dele, der i pressen og andre steder betegnessom CRD IV.På nuværende tidspunkt bliver forslaget drøftet i Rådetsarbejdsgruppe, og forhandlingerne på teknisk niveau erendnu ikke afsluttet.Der er, som I nok ved, tale om et meget omfattende for-slag, og det er derfor en stor opgave, vi overtager, når viovertager EU-formandskabet til januar.Ikke desto mindre vil sagen være en af de vigtigste priori-teringer på det finansielle område under det danske EU-formandskab, og vi vil arbejde for at nå frem til politiskenighed i ECOFIN.

Overordnet set er der tale om et helt centralt lovgivnings-forslag på det finansielle område, som skal styrke robust-heden i banker og andre kreditinstitutter gennem højerekrav tilkapitaloglikviditet.Det skal medvirke til at for-hindre en gentagelse af den finansielle krise.Dette sker som sagt ved at revidere det eksisterende kapi-talkravsdirektiv, som er helt central i forhold til regulerin-

De reviderede kapitalkravsregler har overordnet set toformål. Dels skal de implementere de seneste globalebankstandarder (den såkaldte Basel III aftale) i EU. Der-udover sigter forslaget mod skabelsen af det, der kaldesen ”single-rule-book”, dvs. at alle kreditinstitutter i EU erunderlagt samme regelsæt.Jeg vil her uddybe de mest centrale elementer i forslaget.

Hovedelementet i forslaget vedrørerkapital.Hensigten erat øge institutternes evne til at absorbere tab, f.eks. i kon-junkturnedgange, hvor værdien af udlån og andre aktiverfalder. Dette sker ved at øge kravene til den kapital, sominstitutterne skal holde, både i forhold til omfang og kva-litet.Mere konkret sker dette igennem en styrkelse af kravenetil dels den såkaldte egentlige kernekapital og dels enstyrkelse af kravene til den samlede kernekapital.Således skal institutternes såkaldte egentlige kernekapitalfremover udgøre mindst 4,5 pct. af instituttets risikovæg-tede aktiver sammenlignet med et krav på 2 pct. i dag.Egentlig kernekapital er f.eks. aktiekapital, som (modsatgæld til instituttets kreditorer) uden videre kan nedskri-ves, hvis værdien af instituttets udlån og andre aktivermåtte falde i værdi.Forslaget strammer også betingelserne for, hvad der måtælles med i den egentlige kernekapital, således at kunkapital, der ubegrænset og ubetinget kan absorbere tab,som f.eks. aktiekapital, kan tælles med.

Udover egentlig kernekapital kan institutterne have så-kaldt hybrid kernekapital. Indskydere af hybrid kerneka-pital kan f.eks. under nærmere betingelser få kapitalenudbetalt igen – det gælder f.eks. de statslige kapitalind-skud i de danske banker, som netop havde form af hybridkernekapital. Det samme gælder ikke aktiekapital, og iden forstand er den hybride kernekapital ikke lige så tab-sabsorberende.Den egentlige kernekapital og den hybride kernekapitaludgør tilsammen kernekapitalen. Efter de nye regler skalden samlede kernekapital fremover udgøre mindst 6 pct.af de risikovægtede aktiver, mod kun 4 pct. i dag.Også definitionen af hybrid kernekapital strammes op iforhold til i dag, så de mindst tabsabsorberende formerudelukkes. Fx kan man ikke længere tælle hybrid kerne-kapital med, hvis der er indbygget incitamenter til, at denhybride kernekapital skal indfries (såkaldt step-up betin-gelser), eller hvis det er et krav, at der skal betales renterpå den hybride kernekapital.De nationale tilsyn vil derudover fortsat, som led i tilsynetmed det enkelte institut, kunne stille såkaldte individuellesolvenskrav, hvorved det enkelte institut eventuelt vilskulle leve op til endnu højere kapitalkrav.

Oven i disse minimumskapitalkrav introduceres som no-get nyt derudover krav om såkaldtekapitalbuffere.Der indføres to buffere, hvoraf den første er en kapitalbe-varingsbuffer. Det vil være op til instituttet selv, om manvil opfylde kravene til kapitalbevaringsbufferen, men iperioder, hvor instituttet ikke lever op til kravet, begræn-ses instituttets mulighed for at udbetale bonusser og divi-dender.Kapitalbevaringsbufferen udgør 2,5 pct. i egentlig kerne-kapital. Jo længere instituttet er fra at opfylde dette krav,

Den anden buffer er en konjunkturbetinget buffer - en”kontracyklisk” eller ”konjunkturdæmpende” buffer -som skal tilskynde instituttet til at opbygge ekstra kapital igode tider, der kan tæres på i nedgangstider. Konkret skerdette ved, at bufferen kun aktiveres af de nationale tilsyn iperioder med høj aktivitet i økonomien.Den konjunkturbetingede buffer vil som udgangspunktligge i niveauet 0 til 2,5 pct. i egentlig kernekapital, ogbufferen aktiveres således kun i tider, hvor der er godtgang i økonomien.Alle de nye kapitalkrav inklusive buffere foreslås indfasetover en årrække, og vil først gælde fuldt fra 2019. Den re-lativt lange gennemførelsesperiode skal sikre tilstrækkeligtid til, at institutterne kan opfylde kravet. Dette er vigtigt,så de kan nå at omstille sig og dermed ikke blot reducererudlånene tilsvarende.

De nye regler indfører derudover som noget nyt fællesEU-krav til institutterneslikviditet.Formålet med de nyekrav er at sikre en større grad af likviditetspolstring i deenkelte institutter.Det er denne del af forslaget, som har fået mest opmærk-somhed i Danmark, som følge af den mulige betydningheraf for det danske realkreditsystem.Der indføres som noget nyt et krav om en likviditetsbuffer[LCR – liquidity coverage ratio], som indebærer, at insti-tuttet skal besidde tilstrækkeligt likvide aktiver til at klareen stresset markedsperiode på 30 dage.Fra dansk side har interessen samlet sig om at sikre, atman ikke på forhånd udelukker bankernes mulighed for atbruge danske realkreditobligationer som en del af et så-

Det vil mere konkret sige, at det fra dansk side har væretvigtigt, at man ikke definerer aktivernes likviditet ud fra,hvorvidt det er en statsobligation eller ej, men derimod påbaggrund af nogle objektive kriterier.Kommissionen har heldigvis lyttet til de argumenter, derfra bl.a. dansk side har været fremført, hvorved Realkre-ditobligationer ikke automatisk bliver placeret i den min-dre gode del af likviditetsbufferen. Forskellige aktiver,herunder realkreditobligationer, vil skulle testes gennemen række likviditetskriterier og kan, hvis de opfylder dissekriterier, indgå ubegrænset i den bedste del af likviditets-bufferen.Der er i forslaget lagt op til, at kravet først skal gælde fra2015, og indtil da skal kravet finpudses nærmere. Forsla-get lægger op til, at Kommissionen delegeres beføjelser tilat træffe den endelige beslutning herom.Der indføres derudover et krav om tilstrækkelig stabil fi-nansiering [NSFR – net stable funding ratio]. Dette indfø-res for at undgå, at institutterne i for høj grad finansiererudlån og andre aktiver, der har lange løbetider, med fi-nansiering, der har korte løbetider. I en situation medmarkedsuro kan dette ligeledes give ellers solvente insti-tutter et likviditetsproblem.Fra dansk side – og fra udvalgets side – har der væretopmærksomhed omkring, hvad dette kan betyde forflekslånene i det danske realkreditsystem, som jo i prin-cippet er en kort finansiering (f.eks. på 1 år) af lange ud-lån (f.eks. 30 år).Det er endnu ikke fastlagt, om kravet om stabil finansie-ring bliver et bindende krav, og hvordan det i så fald vilblive indrettet. Der vil også her være lagt op til en evalue-ringsperiode frem til 2015, og først i 2017 vil Rådet ogEuropa-Parlamentet på den baggrund tage stilling til ind-førelsen af et evt. krav.

Som tillæg til kapital- og likviditetskrav vil man også må-le institutterne på deres samlede udlån i forhold til dereskernekapital – et såkaldtgearingsmål.Der er tale om etmål, som skal opgøre, hvor mange gange større institut-tets udlån er sammenlignet med instituttets kapitalgrund-lag, og evt. sætte en grænse herfor.Også her kan der være et særligt hensyn til dansk realkre-dit. For danske realkreditinstitutter, hvis udlån med sik-kerhed i fast ejendom generelt er mere sikre end typiskebankudlån, er der ikke samme risiko forbundet med højgearing, som den tilsvarende gearing ville være for en al-mindelig bank. Der kan derfor være behov for forskelligegrænser for de to typer kreditinstitutter.Det er endnu ikke fastlagt, om gearingsmålet bliver etbindende krav, og hvordan det i så fald vil skulle indret-tes. Der er lagt op til, at Rådet og Europa-Parlamentetskal tage stilling hertil i 2017.

Forslaget indeholder derudover bestemmelser til styrkelseaf institutternesselskabsledelse.Der fastsættes således bl.a. krav om nomineringsudvalg,der skal vurdere bestyrelsens sammensætning og kompe-tence. Ligeledes er det et krav, at man inddrager overve-jelser om mangfoldighed i bestyrelsessammensætningen,men der er dog ikke fastsat egentlige kvoter for fx køns-sammensætning.Der fastsættes derudover begrænsninger på antallet af be-styrelsesposter, som én person kan have i forskellige insti-tutter samtidigt.

Med revisionen af kapitalkravsreglerne er der derudoverlagt op til en mere harmoniseret tilgang i EU tilsanktio-nerved overtrædelser af reglerne på det finansielle områ-de.Fra regeringens side imødeser vi denne styrkelse [jf. ogsådelaftalen på det finansielle område som led i finanslovs-aftalen], som selvfølgelig vil skulle indarbejdes i en kon-kret dansk kontekst. Bestemmelserne indgår i direktivde-len af forslaget, som jo skal implementeres i dansk lov.Det er ikke vurderingen, at de foreslåede sanktionsbe-stemmelser er i strid med nærhedsprincippet. Det er hellerikke vurderingen, at det skulle være i strid med retsforbe-holdet.Det er stadig de nationale myndigheder, der udsteder bø-der. Og der er tale om administrative bøder – ikke straffe-retlige sanktioner.Reglerne fastlægger endvidere ikke nøjagtige udmålingeraf bøder men minimumskrav til, hvilket interval bøderneskal være inden for.Der vil naturligvis være proportionalitet i reglerne, og dehøjeste bødetyper vil være reserveret til meget alvorligeovertrædelser, formentlig begrænset til overlagt svindelo.l. Der er desuden en række sikkerheder indbygget, såman ikke med en bøde kan skubbe et institut ud i insol-vens o.l.

Jeg vil afslutte min gennemgang af forslaget med at frem-hæve, at vi i Danmark har fulgt tilblivelsen af Kommissi-onens forslag tæt. Det skyldes, at det oplæg til de nye reg-ler, som kom fra Basel-komitéen (hvor Danmark jo ikkedeltager), på nogle punkter var bekymrende, navnlig iforhold til hensynet til det danske realkreditsystem, somjeg allerede har været inde på.Kommissionen har som sagt lyttet til de gode argumenter,der bl.a. fra dansk side er fremført i forhold til likviditets-kravene, og det er vores klare forventning, at danske real-kreditobligationer vil opfylde de kriterier, der vil gældefor såkaldte højlikvide aktiver.Det er selvfølgelig helt afgørende for Danmark, at ogsådet endelige kompromis lander på en løsning, der ikke pået usagligt grundlag skaber problemer for det danske real-kreditsystem.Alt i alt er der tale om et fornuftigt forslag fra Kommissi-onen, som regeringen generelt kan støtte inden for derammer, som jeg har fremlagt hér.

Kapitalkravsdirektivet – CRD/CRR IV

[Det talte ord gælder]