Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 80
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Rådet og Europa-Parlamentets forordning
om retningslinjer for transeuropæiske telekommunikationsnet og op-
hævelse af beslutning nr. 1336/97/EF
1. Resumé
Kommissionen foreslår, at der oprettes en ny infrastrukturfacilitet kaldetConnecting Europe Faciliteten, som skal finansiere infrastruktur på trans-port-, energi- og IKT-området i perioden 2014-20. Formålet med facilite-ten er at styrke langsigtede infrastrukturinvesteringer til gavn for vækst ogkonkurrenceevne.Faciliteten er en del af den flerårige finansielle ramme for 2014-20, ogforordningens vedtagelse afhænger derfor af vedtagelsen af den samledeflerårige finansielle ramme. Endvidere hænger faciliteten sammen med desektorspecifikke retningslinjer på transport-, energi- og IKT-området, somfastlægger, hvordan tildelingen af midler til infrastrukturprojekter skalprioriteres inden for de tre områder. CEF forventes både at anvende inno-vative finansielle instrumenter i form af projektobligationer og egentlig støtte.Dette notat vedrører forordningsforslaget på IKT-området og indeholderretningslinjer for prioritering af projekter af fælles interesse i forhold til bådebredbånd og digitale tjenester. Fælles for alle projekter er, at de skal bidragetil opfyldelsen af en række målsætninger i Europa 2020-strategien, herunderhurtige bredbåndsforbindelser og udviklingen af det indre marked.Forslaget om retningslinjer har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser.2
Baggrund
Som afsæt til forhandlingerne om EU’s budget for 2014-2020 vedtogKommissionen i juni 2011 en meddelelse om forslag til overordnede princip-per og indsatsområder i det nye budget for EU samt anvendelse af finansielleinstrumenter1.
1
KOM (2011) 500 – ”Et budget for Europa 2020” af 29. juni 2011
2/9
Et væsentligt indsatsområde, som Kommissionen foreslår i EU-budgettet for2014-2020, er at sikre investeringer i infrastrukturprojekter inden for transport,energi og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Således foreslåsdet at allokere i alt 50 mia. euro for 2014-2020 i en samlet ramme kaldet”Connecting Europe Facility” (herefter benævnt CEF) og herunder afsættescirka 9,2 mia. euro til digital infrastruktur.Infrastrukturlovgivningen er endvidere et af de 12 nøgleinitiativer I Akten forDet Indre Marked, hvor det fremgår, at infrastrukturlovningen skal medvirketil at identificere og udrulle strategiske projekter af europæisk betydning samtsikre sammenhæng i den europæiske infrastrukturSelve CEF, herunder den samlede prioritering af midler til området og anven-delsen af finansielle instrumenter, behandles i en separat retsakt2, mens denærmere retningslinjer for prioritering af de afsatte midler til hver af de tresektorer er opstillet i forslag til separate forordninger. Dette rammenotat for-holder sig således alene til Kommissionens forslag til forordning om retnings-linjer for prioritering af de afsatte midler til digital infrastruktur.Forslaget er fremsat efter Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmå-de (TEUF) artikel 172 og skal derfor behandles efter den almindelige lovgiv-ningsprocedure.Kommissionens initiativ til CEF skal ses i lyset af, at en horisontal målsætningfor budgetforslaget er at understøtte Europa 2020-strategien3for intelligent ogbæredygtig vækst for alle med henblik på at skabe job og genoprette Europasøkonomi. Et af Kommissionens store fokusområder i Europa 2020 er såledesIKT, og i 2010 lanceredes en fremadrettet strategi for IKT og digitalisering,Europas Digitale Dagsorden4, som ét af i alt syv såkaldte flagskibsinitiativer.Den overordnede målsætning for Europas Digitale Dagsorden er at opnå bæ-redygtige økonomiske og sociale fordele af et digitalt indre marked baseret påhurtigt og ultrahurtigt internet og interoperable applikationer.3. Formål og indhold
Med forordningen fastsættes der retningslinjer for, hvilke telekommunikati-onsprojekter i medlemsstaterne, der er af ”fælles interesse”, og som dermedkan opnå støttes i henhold til den overordnede CEF-forordning.Ifølge Kommissionen har forordningsforslaget fem hovedformål:
KOM (2011) 655 – ”Establishing the Connecting Europe Facility”3KOM (2010) 2020 – ”Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusivvækst” af 3. marts 20104KOM (2010) 245 – ”En digital dagsorden for Europa” af 19. maj 2010
2
3/9
1.
At bidrage til økonomisk vækst og støtte udviklingen af et indre mar-ked for at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne, her-under små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne,2.
At bidrage til forbedringer af borgere, virksomheders og myndighedershverdag ved at fremme sammenhængen mellem nationale net samt ad-gang til disse net,3.
At stimulere udrulning af hurtige bredbåndsnet i hele Europa, hvilketkan lette udvikling og udbud af digitale tjenester på tværs af Europa,4.
At muliggøre bæredygtige digitale tjenester på tværs af Europa, og5.
At bidrage til reduktion af drivhusgasser, samt at beskytte og forbedremiljøet.CEF forventes primært at anvende innovative finansielle instrumenter for attilskynde investeringer ved at reducere investeringsrisikoen og tilbyde langsig-tet finansiering for både nye og eksisterende investorer. Kun hvor forretnings-planen er særligt svag, forventes CEF at tilbyde medfinansiering i form at di-rekte støtte.Hvis det vurderes at øge den europæiske merværdi kan EU i medfør af denneforordning samarbejde med myndigheder og andre organisationer i tredielandesamt internationale organisationer med henblik på at opfylde forordningensmålsætninger.Kommissionens forslag indeholder overordnet set to typer af projekter. Denførste type er bredbåndsprojekter, hvilket defineres som fysiske eller trådløsenet, der giver højhastighedsadgang til internettet og andre lignende tjenester.Den anden type projekter er digitale tjenester, som dækker over typisk inter-netbaserede tjenester, der kan virke på tværs af landegrænser, og som er tilgavn for borgere, virksomheder og/eller offentlige myndigheder.Forslaget fastlægger fire prioriteter for projekter af fælles interesse:a. Udrulning af højhastighedsbredbånd, der kan levere mindst 100 mega-bit i sekundet.b. Udrulning af højhastighedsbredbånd, der kan levere mindst 30 megabiti sekundet, til udkantsområder og øer.c. Understøttelse af såkaldte ”Core Service Platforms”, såsom fysisk ser-verudstyr og softwareudstyr, der driver udbredelsen af digitale tjene-ster.d. Alle tiltag, som fremmer interoperabilitet og synergi mellem forskelli-ge projekter af fælles interesse, herunder mellem projekter på tværs afde tre sektorer i CEF (dvs. også transport- og energiprojekter) samtmellem projekter for digital infrastruktur og projekter støttet via struk-turfondene.I udgangspunktet kan alle elementer i et elektronisk infrastrukturprojekt opnåstøtte via CEF, herunder også forundersøgelser, driftsomkostninger og evalue-ringer. Det understreges desuden, at støtte kan ydes både i form af regulato-4/9
riske tiltag og økonomiske tilskud. De konkrete bestemmelser om finansie-ringsmekanismerne fastlægges imidlertid i den overordnede CEF-forordning.Projekter af fælles interesse skal bidrage til at opfylde de fem hovedformålmed forordningsforslaget, og for at konkretisere sådanne projekter er der tilforordningen tilføjet et anneks. Med forslaget vil Kommissionen få kompeten-ce til løbende at revidere annekset i årene 2014-2020 via delegerede retsakter.Sådanne revisioner skal ske under hensyntagen til ændrede politiske priorite-ter, den teknologiske udvikling samt ændrede markedsforhold, og både Rådetog Europa-Parlamentet har mulighed for at gøre indsigelse mod revisionen in-den for en tidsfrist på to måneder.Kommissionens kompetence til at udstede delegerede retsakter kan til enhvertid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet, men dette vil ikke berøregyldigheden af allerede vedtagne delegerede retsakter.Kommissionen vil løbende evaluere de fastlagte prioriteter i annekset, og dervil blive etableret en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra medlems-staterne, som skal assistere Kommissionen til dette formål.Forordningen vil træde i kraft 20 dage efter offentliggørelse i Den EuropæiskeUnions Tidende og den anvendes fra den 1. januar 2014.Annekset til forordningsforslaget indeholder en beskrivelse af projekter af fæl-les interesse, som kan modtage støtte. Disse er inddelt i tre emneområder:Horisontale projekterKortlægning af bredbåndsinfrastruktur samt andre tekniske initiativer.BredbåndsprojekterAnlæggelse af bredbåndsinfrastruktur, der støtter de europæiske 2020-målsætninger om, at halvdelen af EU-borgerne abonnerer på forbindelser påmindst 100 megabit i sekundet, og at alle EU-borgere har adgang til forbin-delser på mindst 30 megabit i sekundet.Projekter skal være forenelige med relevant lovgivning, herunder EU’s kon-kurrenceregler, og desuden bidrage til udrulning af en passiv fysisk infra-struktur (f.eks. tomrør eller master) eller skabe synergi med andre infra-strukturområder, såsom transport og energi. Desuden lægges der vægt på enbalanceret fordeling af støtte til forskellige typer projekter samt til projekterfordelt geografisk over hele Europa.Endelig kan modtagere af støtte være teleselskaber, infrastrukturudbydere(f.eks. af vand eller elektricitet), regioner eller kommuner. Disse eksemplerer ikke udtømmende.Digitale tjenesterUnder denne kategori oplistes der en række specifikke projekttyper:Højhastighedsnet (backbone-net) mellem offentlige institutioner.
5/9
Grænseoverskridende e-forvaltningstjenester (eGovernment).Tjenester, som giver adgang til offentlige data og digitalisering afkulturelle værker.Tjenester, som fremmer tillid og sikkerhed på internettet eller bidra-ger til beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur.Intelligente energisystemer via IKT.
Med forordningen ophæves en tidligere retsakt fra 1997 om transeuropæisketelekommunikationsnetværk. Denne retsakt, som blev revideret i 2002, an-gav prioritering af midler under det tidligere ”eTEN”-program, som fra1997 til og med 2006 ydede støtte til IKT-projekter, herunder digitale tjene-ster inden for fx sundhed, social inklusion og uddannelse. Fra 2007 og fremhar der ikke været uddelt støttemidler til nye projekter under eTEN-programmet og de sidste projekter blev afsluttet i 2010.4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i medfør af TEUF art. 172 medlovgiver på forslaget,som behandles i den almindelige lovgivningsprocedure. Der foreligger endnuikke en udtalelse Europa-Parlamentet.5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at en samordnet udvikling hen mod en transeuropæisktelekommunikationsinfrastruktur, herunder bredbånd og digitale tjenester, ikkekan løftes af medlemsstaterne selv, men kræver en indsats på EU-plan.Kommissionen finder endvidere, at forslaget er i overensstemmelse med pro-portionalitetsprincippet, og at det holder sig inden for rammerne af artikel 170om blandt andet transeuropæiske telekommunikationsnet i Traktaten om denEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).Regeringen er på det grundlag enig med Kommissionen i, at nærhedsprincip-pet er overholdt.6. Gældende dansk ret
Teleloven, lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnetog –tjenester.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke nogen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Selve forslaget til CEF-forordning (KOM (2011) 655) må forventes at ha-ve betydelige konsekvenser for EU’s samlede budget, og behandles ikke i det-te grund- og nærhedsnotat.
6/9
Forslaget har ingen umiddelbare budgetmæssige konsekvenser for regionerneog kommunerne. Det kan dog ikke afvises, at kommuner eller regioner, somfrivilligt beslutter at indgå i konkrete finansieringsprojekter i medfør af denneforordning, vil skulle anvende midler til medfinansiering.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Øgede investeringer i digitale infrastrukturer vurderes at have positive sam-fundsmæssige konsekvenser for innovation og vækst i samfundet generelt.For virksomheder forventes højhastighedsbredbånd kombineret med digitaletjenester at give en positiv effekt både i forhold til indretning af forretnings-gange, udvikling af virksomhedens produkter samt rekruttering af medar-bejdere.For borgere forventes en udbygget digital infrastruktur også at have positiveeffekter for blandt andet muligheden for at uddanne sig (fjernundervisning),kommunikere med eller modtage ydelser fra det offentlige (digital borger-service og telemedicin), fleksibilitet i forhold til arbejdsplads (distancear-bejdspladser), muligheden for at deltage i samfundsdebatten og modtage in-formation – også for den del af befolkningen, der bor i de tyndt befolkedeområder.Støtte til at gøre digitale tjenester paneuropæiske, f.eks. e-signaturløsninger,vil kunne understøtte udviklingen af det digitale indre marked.Der er en risiko for, at brug af offentlig støtte, herunder via EU-midler, kanpåvirke konkurrencen på telemarkedet negativt, hvis en vurdering af kon-kurrencepåvirkningen ikke indgår som et element i vurderingen af konkreteprojektansøgninger om støtte.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Kommissionens forslag har været sendt i høring i det fungerende EU-specialudvalg for it og telekommunikation med frist for bemærkninger den 2.november 2011. Høringen har givet anledning til svar fra Dansk Energi, DRog TDC.Derudover har DI også udtalt sig om forslaget i forbindelse med Transportmi-nisteriets høring med frist for bemærkninger den 2. november 2011.
7/9
Dansk Energi har i høringssvar af 2. november 2011 angivet sin generelle støt-te til Kommissionens udspil til CEF og de dertil knyttede finansieringsinstru-menter med henvisning til klare synergier mellem transport, energi og tele-kommunikation.Dansk Energi er enig med Kommissionens vurdering af, at der er behov formassive investeringer i opgraderingen af den digitale infrastruktur til ægte høj-hastighedsforbindelser, som fjerner flaskehalse, der ellers vil hæmme den digi-tale udvikling og dermed reducere muligheden for at realisere de samfunds-økonomiske og sociale gevinster inden for eksempelvis sundheds-, undervis-nings- og elektricitetsområdet.Dansk Energi hæfter sig ved Kommissionens beregninger af investeringshulpå næsten 220 milliarder EURO (efter telesektorens egne investeringer), hvil-ket Dansk Energi også finder gældende for Danmark, som vurderes at krævesamlede investeringer på 30 til 35 milliarder danske kroner for at opgradereden danske infrastruktur til højhastighedsforbindelser. Hertil bemærkes, at dedanske energiselskaber siden 2005 har været en væsentlig aktør i Danmarkmed henblik på at realisere Kommissionens mål om at få opgraderet den digi-tale infrastruktur fra det gamle kobbernet til fremtidssikkert fibernet.Dansk Energi anser CEF, som et oplagt værktøj til at få fremmet den privateinvesteringslyst i opgradering af den digitale infrastruktur i Danmark og sær-ligt i områder, hvor der ikke er kommercielle incitamenter til at levere højha-stighedsforbindelser (markedssvigt). Dansk Energi hæfter sig derudover ved,at Kommissionen ikke frasiger nogen områder, herunder tætbefolkede byer,for behov for finansielle instrumenter til at fremme udviklingen.Dansk Energi savner imidlertid, at forslaget til CEF tager stilling til både be-hovet for hurtige download- og upload –hastigheder, som begge vurderes atvære centrale for overgangen fra at passive bredbåndsforbrugere til aktive,medskabende forbrugere. Eksempler på tjenester som kræver begge dele erifølge Dansk Energi cloud computing og videobaseret to-vejskommunikation.I forhold til landdistrikterne bemærker Dansk Energi, at Kommissionen ser di-rekte tilskud som virkemiddel til at sikre dækningen, og i den sammenhænghenviser Dansk Energi til regeringens egen angivelse af, at 13,2 procent af be-folkningen bor i landdistrikter.I forlængelse af den generelle støtte til CEF er Dansk Energi stærkt bekymretfor, at de finansielle instrumenter knyttet til CEF kan medvirke til at cementeretidligere telemonopolers i forvejen stærke position på bredbåndsmarkedet. Herhenvises der specifikt til TDC’s markedsdominans i Danmark med en andel på60 procent af bredbåndsmarkedetDansk Energi mener således, at der skal tages særlige hensyn til konkurrence-situationen, når CEF-tilknyttede midler indgår i projekter med bredbåndsaktø-
8/9
rer, hvormed CEF ikke må kunne styrke en i forvejen stærk markedspositionhos enkelte tidligere telemonopoler.Dansk Energi hæfter sig i CEF-forslaget særligt ved prioriteterne til projekter,der giver adgang til hastigheder på over 100 megabit i sekundet, og til projek-ter, der udnytter synergier mellem højhastighedsbredbåndsnet og andre forsy-ningsinfrastrukturer og navnlig Smart Grids. Dansk Energi bemærker i denforbindelse, at energiforbruget ved fiberoptiske netværk ifølge blandt andetKommissionen er lavere end ved andre teknologier som kobber og kabel-tv-net. Sådanne netværk vil således ifølge Dansk Energi bidrage til at reducereEuropas udledning af drivhusgasser.Dansk Energi opfordrer endeligt den danske regering til at sikre, at Danmarkfra ikrafttrædelsen af CEF er klar til at håndtere CEF-støttede projekter på ligefod med alle andre EU-medlemslande.DI har i høringssvar af 2. november 2011 bemærket, at det er vigtigt at fremmeden digitale infrastruktur i EU, men at man ikke er enig i prioriteringen af mid-ler hertil.Det bemærkes, at 7,1 ud af de 9,2 mia. euro afsættes til infrastruktur (bred-båndstjenester), mens kun en mindre del målrettes selve anvendelsen af bred-bånd (digitale tjenester). DI anfører, at udbygning af infrastruktur i Nordeuro-pa hovedsageligt er markedsdrevet og at offentlig støtte til udbygning af infra-strukturen i et dansk perspektiv derfor ikke er den mest hensigtsmæssige prio-ritering. DI foretrækker derfor en mere efterspørgselsdrevet udvikling frem foren ensidig støtte til at udbygge infrastrukturen.DI bemærker således, at investeringer i bredbånd kun giver mening i det om-fang, at det samtidigt lykkes at øge efterspørgslen på digitale tjenester. DI serderfor gerne, at flere midler målrettes brug af offentlige digitale tjenester indenfor eksempelvis velfærdsteknologi eller uddannelse. Dette kan ifølge DI væremed til at øge brugervenligheden, styrke den objektive sagsbehandling samtfremme produktiviteten i den offentlige sektor.DR har i høringssvar af 28. oktober 2011 bemærket, at definitionen på bred-båndsnet i Kommissionens forslag henviser til både faste og trådløse accesnet,inklusiv via satellit. DR mener på den baggrund, at det er væsentligt, at der erklarhed om, hvorvidt dette inkluderer broadcast, som ifølge DR per definitioner en trådløs teknologi.TDC har i høringssvar af 25. oktober 2011 anført, at man fra dansk side børarbejde for, at offentlig støtte til bredbåndtjenester skal dedikeres til områdermed klart påvist behov for udbygning af infrastrukturen, som ikke vil kunneske på markedsmæssige vilkår. Derudover foreslår TDC, at medfinansiering afprojekter skal ske på et teknologineutralt grundlag, inklusive mobilteknologi,med sigte på at sikre EU’s målsætning om at sikre adgang til forbindelser påmindst 30 megabit i sekundet.
9/9
Endelig finder TDC, at kriterier for fordeling af henholdsvis private og offent-lige investeringer i projekter fastlægges således, at den offentlige medfinansie-ring bliver et incitament til en risikovillig og markedsdreven adfærd fra privateinvestorer.11.- Generelle forventninger til andre landes holdninger
De andre medlemsstaters holdninger til forslaget er endnu ikke kendte.12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt forslaget om Connecting Europe Faciliteten. Ud-gangspunktet er, at udrulningen af infrastruktur skal være markedsdrevet,og at EU-initiativer primært skal være af regulativ karakter. Der er dogmarkedsfejl, der betyder, at der kan være behov for adgang til risikovilligelånemuligheder og egentlig støtte for på længere sigt at sikre EU's konkur-renceevne. Tildelingen af midler bør ikke påvirke konkurrencesituationen inegativ retning.Regeringen vurderer, at der er behov for støtte til både bredbåndsinfra-struktur og øvrige digitale tjenester og analyserer pt. forslaget nærmere.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
