ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 73: Talepapir fra samrådet den 29/11-11 vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 5/12-11 og rådsmøde (søtransport og telekommunikation) den 12.-13./12-11, fra økonomi- og vækstministeren

I morgen vil jeg forelægge dagsordenen for rådsmødet forkonkurrenceevne den 5. december samt dagordenen forrådsmødet for søtransport og telekommunikation den 12. og13. december for Europaudvalget. Jeg vil i alt forelægge 8sager til forhandlingsoplæg:

oden internationale aftale om et fælles europæisk pa-tentdomstolssystemoforslaget om sammenkobling af handels- og selskabs-registreoforslaget om forældreløse værkeroforslaget om informationssystemet for det indre mar-ked eller ”IMI”oforslaget om revision af det europæiske standardise-ringssystemoforslaget om toldmyndigheders håndhævelse af intel-lektuelle ejendomsrettighederoden såkaldte roaming-III forordning, ogoSTCW-konventionen, der handler om søfarendes ud-dannelse og arbejdsvilkår.

Derudover er der 7 øvrige sager på dagsordenen vedrørendekonkurrenceevne. Det drejer sig om:oforordningen om enhedspatentbeskyttelse og dertil hø-rendeoforordning om oversættelsesordning,orådskonklusioner om industripolitik,oKommissionens kommende SMV og konkurrenceev-neprogram samtorådskonklusioner om konsekvensvurderinger i Rådet,orådskonklusioner om Single Market Forum,orådskonklusioner om toldsamarbejde med østnabolan-de.Vedrørende rådsmødet for søtransport og telekommunikati-on, drejer det sig om følgende udvalgte sager:oEMSA-forordningenoradiofrekvenspolitikprogrammetoENISA-forordningen.oforordning om dobbeltskrogede tankskibeorådskonklusioner om ”Det åbne internet og netneutra-liteten i Europa”oårsrapport om Europas Digitale DagsordenJeg vil kort orientere jer om de 8 sager, som jeg i morgenvil forelægge til forhandlingsoplæg i Europaudvalget.

Den første sag, som jeg vil starte med at nævne, er forslagetom en international aftale om et fælles europæisk patentdom-stolssystem.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet med henblikpå politisk drøftelse.I den forbindelse forventes en afklaring af nogle af de sidsteudeståender i sagen, som for eksempel placering af den cen-trale division for det fælleseuropæiske domstolssystem.Det polske formandskab håber, at drøftelserne kan føre til,at der kan opnås politisk enighed på rådsmødet den 5. de-cember med henblik på endelig enighed på et muligt mini-stermøde for de 25 lande den 22. december 2011 i Warsza-wa.Aftalen om et fælles europæisk patentdomstolssystem er enfortsættelse af Rådets drøftelser om en europæisk patentre-form. Den europæiske patentreform består af to dele.I juni i år blev Rådet enige om forordningsforslaget vedrø-rende enhedspatentbeskyttelse og en tilhørende oversættel-sesordning, som er det ene hovedelement.

Denne del er Rådet ved at blive enige med Europa-Parlamentet om. Sagen forventes på nuværende tidspunktvedtaget på plenarforsamling i Europa-Parlamentet i februar2012. Denne del af den fælles europæiske patentreform erogså på dagsordenen for rådsmødet til orientering.Spørgsmålet om et fælles europæisk patentdomstolssystem,er det andet element, der endnu ikke er enighed om, hvis ensamlet europæisk patentreform skal betragtes som vedtaget.Det er en reform, som har to overordnede målsætninger:For det første at give små og mellemstore virksomhedernemmere adgang til at anvende patentsystemet. For det an-det at styrke de europæiske virksomheders globale konkur-renceevne i forhold til virksomheder i fx Kina, USA, Japanog Korea.I disse lande har de simplere, billigere og mere effektive pa-tentsystemer end i EU.Det er også en sag, som indebærer, at det fremover vil væredet fælles europæiske patentdomstolssystem, der afgør tvi-ster vedrørende de europæiske patenter og de europæiskeenhedspatenter.Dermed overføres der kompetence fra det danske domstols-system til det fælles europæiske patentdomstolssystem,hvilket udløser proceduren i Grundlovens paragraf 20, idet

en endelig § 20 vurdering - som det er fast kutyme - førstforetages af Justitsministeriet forud for selve ratifikationen.I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at der ikke er tale ometablering af en ny EU-domstol.Det fælles europæiske patentdomstolssystem vil være endomstol, som er fælles for medlemslandene, og som alenevil kunne behandle sager om de europæiske patenter udstedtaf den europæiske patentorganisation, EPO.Som aftalen ser ud nu lægges der op til, at det fælleseuropæiske patentdomstolssystem kommer til at bestå af enførsteinstans og en appelinstans.Førsteinstans-behandling kommer til at foregå ved både encentral division og ved en række lokale og regionale afde-linger i de deltagende medlemsstater.Det er vigtigt at understrege, at selvom sager på den mådevil blive afgjort på geografisk forskellige steder, er der sta-dig tale om det samme domstolssystem med ens procedure-regler.Derimod vil der kun blive oprettet én appelinstans.

En anden mulighed, som forslaget åbner op for, handler om,at flere lande kan gå sammen om at oprette regionale afde-linger af det fælles europæiske domstolssystem.I den forbindelse vil jeg gerne pointere, at placeringen afden centrale division ikke er altafgørende. Det vigtigste er,at dommerne vil være internationale eksperter uanset, hvorde forskellige instanser placeres.Regeringen lægger derudover vægt på en omkostningsbe-vidst tilgang til et fælles europæisk patentdomstolssystemsbudget, og støtter forslaget, der lægger op til, at budgettetpå sigt skal balancere og hovedsageligt finansieres via rets-afgifter, såkaldte domstolsgebyrer.Det betyder også, at regeringen støtter, at systemet skal væ-re fuldt ud brugerfinansieret, når overgangsperioden på deforventede 5-7 år er overstået.I forhandlingerne har regeringen først og fremmest lagtvægt på, at det fælles europæiske patentdomstolssystem in-debærer en høj grad af retssikkerhed uanset placering, og atafgørelserne vil være af høj kvalitet.Det betyder også, at regeringen lægger vægt på, at der foreksempel ikke kan være flertal af dommere med samme na-tionalitet i et dommerpanel, og at der er tale om eksperter.

Alt i alt er det derfor regeringens holdning, at en aftale om etfælles europæisk patentdomstolssystem vil være et længeventet bidrag til nemmere og billigere patentbeskyttelse i EU.Med aftalen forhindres det, at virksomhederne skal forsvarederes patentrettigheder i parallelle sager rundt omkring iEuropa.Fremadrettet vil det være nok at føre sagen ét sted – ved detfælles europæiske patentdomstolssystem – for at afgørelsener gældende i alle de deltagende lande.Dette betyder, at især de små- og mellemstore virksomhedervil have lettere ved at håndhæve deres patenter i Europa,fordi omkostningerne blive mere overskuelige.Dermed bliver det nemmere for virksomhederne at beskyttederes opfindelser, og dermed nemmere for virksomhederne atudnytte deres innovative og kreative ideer kommercielt.Det er således en aftale, som vil styrke innovation og væk-sten i EU.

Den næste sag, som jeg vil nævne vedrører sammenkoblin-gen af de europæiske selskabsregistre i ét samlet elektronisknetværk.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på atopnå generel indstilling.Formålet er at give alle adgang til selskabs- og regnskabsop-lysninger på tværs af EU og sikre digital udveksling af oplys-ningerne.Forslaget betyder, at selskaber og borgere i EU får lettereadgang til forretningsrelevante oplysninger.Det skaber bedre vilkår og bidrager til at øge tilliden tilEU’s indre marked ved at skabe et mere gennemsigtigtmarked for selskaber, forbrugere, kreditorer og andreforretningspartnere.De konkrete omkostninger afhænger af den endelige løsningfor platformen, som ikke kendes, før de it-tekniske løsningerer endeligt definerede og udviklet.

Den næste sag, jeg vil nævne, er forslaget til et direktiv omvisse tilladte anvendelser af forældreløse værker.Sagen er ikke dagsordenen for rådsmødet, men forventes pået kommende rådsmøde til vedtagelse.Formålet med forslaget er at fremme digitalisering af deneuropæiske kulturarv, og for eksempel give kulturinstituti-oner, som Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Radio,mulighed for at digitalisere forældreløse værker og gøredem tilgængelige online i hele EU.Forudsætningen, for at et værk kan få status som forældre-løst, er, at institutionerne gennemfører en såkaldt ”omhyg-gelig søgning”.Søgningen skal foretages i det land, hvor værket først blevudgivet. Hvis man ikke kan finde frem til en rettighedsha-ver under søgningen, vil værket få status som forældreløst ihele EU.

Når institutionerne har konstateret, at et værk er forældre-løst, skal der ikke betales vederlag for den efterfølgendebrug – medmindre rettighedshaveren efterfølgende dukkerop.I forbindelse med forhandlingerne har en række medlems-lande lagt vægt på, at forslaget ikke må stå i vejen for nati-onale løsningsmodeller for brug af ophavsretligt beskyttetmateriale.I Danmark har vi en aftalelicensordning, som på en enkeltmåde gør det muligt at håndtere ophavsrettigheder ved di-gitalisering af store mængder materiale.I Danmark administreres aftalelicensordningen bl.a. afKODA, Gramex og Copydan, som kan licensere brugen afværker, herunder forældreløse værker. Når for eksempelDanmarks Radio ønsker at bruge musikværker, betaler defor dette til KODA og Gramex. En aftale med forvaltnings-selskabet dækker brugen af alle værker, både med og udenforældre.Forvaltningsselskabet fordeler indtægterne mellem rettig-hedshaverne og afsætter et beløb til rettighedshavere, dermåtte dukke op på et senere tidspunkt.

Hovedreglen for de vederlag, der lægges til side, er, at be-løbet gemmes i en periode på tre år, hvorefter det fordelestil formål, der fremmer udviklingen af ny dansk kultur, foreksempel til unge kunstnere.Mange EU-lande har ikke sådanne kollektive aftalelicens-ordninger og ser derfor gerne et direktiv, der giver mulig-hed for at bruge ellers ikke tilgængelige forældreløse vær-ker i EU.Regeringen lægger afgørende vægt på, at en fælleseuropæ-isk løsning skal tillade nationale løsninger for brug af op-havsretligt beskyttet materiale, som for eksempel den dan-ske aftalelicensmodel.

tilgængelighed i standardiseringsprocessen i EU.Forslaget indeholder overordnet tre hovedelementer.For det første mulighed for at udvikle europæiske standarderfor tjenesteydelser, for det andet sikring af inddragelse afinteressenter i standardiseringsarbejdet og for det tredjemulighed for, at privat udviklede standarder på informations-ogkommunikationsteknologi-områdetkanblive

harmoniserede europæiske standarder.Regeringen støtter udarbejdelsen af frivillige standarder fortjenesteydelser, da det giver virksomhederne mulighed for atblive enige om for eksempel turistydelser, så dansketuristguider nemmere vil kunne operere i andre europæiskelande.Samtidig vil det for eksempel også give et mindrerengøringsfirma bedre mulighed for at byde på offentligeopgaver i andre lande fordi den offentlige myndighed i detpågældende land benytter en standard, som er en frivilligstandard i hele EU.Forventningen er, at det vil forbedre muligheden for handelmed tjenesteydelser på tværs af grænserne i EU og dermedøge væksten.

Regeringen støtter endvidere, at standardisering i EU fortsatbaseres på det såkaldte nationale delegationsprincip.Princippet sikrer, at nationale interessenter, som for eksempelForbrugerrådet, er repræsenteret i arbejdet via de nationalestandardiseringsorganer, som i Danmark er Dansk Standard.På den måde kan standardiseringsarbejdet i EU i højeregrad være med til at skabe en fælles forståelse for brugenog nødvendighed af standarder.Regeringen støtter også muligheden for, at privat udvikledestandarder for informations- og kommunikationsteknologikan anvendes som europæiske standarder, så længeprocedurerne og betingelserne for denne anerkendelsefremgår klart af forordningen.Fordelen vil være, at man i højere grad vil kunne inkludereny informations- og kommunikationsteknologi i forbindelsemed offentlige indkøb.Et eksempel på dette er standarder for trådløse netværk, WI-FI, som er en privat udviklet standard. Med det nye EU-standardiseringssystem vil offentlige myndigheder kunneinkludere WI-FI i sine udbud.

Den næste sag, som jeg vil nævne er informationssystemetfor det indre marked, også kaldet IMI.Sagen er ikke dagsordenen for rådsmødet, men forventes pået kommende rådsmøde til vedtagelse.IMI er et IT-system, som gør det nemmere for europæiskemyndigheder at samarbejde administrativt. IMI kan for ek-sempel benyttes, når en udenlandsk arkitekt eller elektri-ker ansøger om at blive godkendt til at kunne arbejde i Dan-mark.I det tilfælde, at den danske myndighed er i tvivl om nogetvedrørende den udenlandske ansøger, kan der på dansk stillesspørgsmål til myndigheden i ansøgerens hjemland.Regeringen støtter generelt initiativer, der kan forbedremyndighedernes administrative samarbejde i EU.Dermed kan vi for eksempel sikre, at der ikke ererhvervsdrivende, der arbejder uden de rette kvalifikationer ide forskellige lande.

Regeringen støtter derfor forslaget, der lægger op til, at IMIudvides til også at omfatte andre områder for administrativtsamarbejde for eksempel i forbindelse med udstationering afarbejdstagere eller lignende.IMI finansieres i dag af Kommissionen og det vil enkommende udvidelse også gøre.Et styrket administrativt samarbejde i EU vil desuden lettesagsbehandlingen og reducere virksomheders og borgeresadministrative byrder, når de bevæger sig rundt i EU.[Forordning om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelleejendomsrettigheder]

mistanke om, at de importerede varer krænker rettighedsha-verens intellektuelle ejendomsrettigheder.Det vil for eksempel sige piratkopierede varer.Forslaget udvider generelt den eksisterende forordnings an-vendelse på to områder.For det første bemyndiger den toldmyndigheder til at kunnetilbageholde flere typer varer end i dag, som for eksempelcomputerchips og ulovligt parallelimporterede varer.Et eksempel på ulovlig parallelimport fra tredjelande kunnevære Levis cowboybukser, der er produceret lovligt, menimporteres parallelt uden tilladelse til EU. Ulovlig parallel-import er skadelig for rettighedshaveren, idet vedkommen-de mister kontrollen med distributionen af sine varer inden-for i dette tilfælde EU.For den andet bemyndiger den toldmyndigheder til at de-struere mindre forsendelser uden at inddrage rettighedsha-ver, så det kun er køberen, der skal have mulighed for at gø-re indsigelse mod destruktion af varen.For større forsendelser vil det stadig være sådan, som det eri dag – det vil sige, at både rettighedshaveren og køberenskal orienteres og gives mulighed for at gøre indsigelsemod destruktion af varen.

For regeringen er det vigtigt, at rammerne for håndhævelseaf intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre markedforbedres og yderligere udbygges, og at retssikkerheden forrettighedshavere og varemodtagere er i orden.Det er fordi, at handel med piratkopierede og varemærkefor-falskede varer kan betyde tabt indtjening for virksomhederog tab af arbejdspladser, og desuden udgøre en sikkerheds-og sundhedsrisiko for forbrugerne.

Den næste sag handler om søfarendes uddannelse ogarbejdsvilkår, STCW-konventionen.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet til generel indstilling.Forslaget gennemfører de ændringer til konventionen, derblev vedtaget i FN’s Søfartsorganisation, IMO, i 2010, ogsom Danmark stemte for.STCW-konventionen

fremskridtsrapport.Roaming er når man via en anden teleudbyders net bruger sinmobiltelefon eller bærbare computer i udlandet, og har væretreguleret på EU-niveau siden 2007.Formålet med forslaget er især at sikre lavere priser for brugaf mobiltelefoni og mobilt internet i andre EU-lande.I dag er der prislofter for mobiludbyderes takster fortaletjenester i mellem hinanden, altså på engrosniveau. Og påtakster, som gælder direkte for forbrugerne, altså pådetailniveau.Der eksisterer også regler, der øger prisgennemsigtighedenfor forbrugerne. Derfor modtager vi alle sammen sms medprisinformation, når vi tager på ferie i for eksempel Frankrigeller Sverige.

grundlæggende konkurrencemæssige problemer på området.Kommissionens forslag indeholder derfor også to strukturelleforslag.Med forslaget får små mobilselskaber uden egne net bedreadgang til at købe roaming af de større selskaber og dermedbedre muligheder for at konkurrere med de store selskaber.Forbrugerne får også bedre vilkår, da deres valgmulighederaf teleudbydere, øges. Eksempelvis vil en dansk forbrugerkunne vælge TDC til mobiltjenester i Danmark og Telenor tilmobiltjenester i andre EU lande.Regeringen støtter, at der arbejdes for lavere priser forforbrugere og virksomheder samt regulering af detailprisernepå dataroaming, og at der på længere sigt skal findes enmarkedsbaseret løsning.Regeringen arbejder for, at den løsning, som bliver valgt, eruden væsentlige administrative byrder og omkostninger formobiloperatørerne, og at den også bliver let at bruge forforbrugere og virksomheder.