Kommissionen vedtog den 25. oktober 2011 to meddelelser om henholdsvisvirksomheders sociale ansvar eller Corporate Social Responsibility (CSR) ogsocialt iværksætteri, som en del af en samlet pakke om ”responsible busi-ness”. Dette grundnotat omhandler alene meddelelsen om CSR (KOM (2011)681). Meddelelsen er en del af flagskibsinitiativet: "En industripolitik for englobaliseret verden" - EU’s 2020 strategi1.Kommissionen lancerede senest en meddelelse om CSR i 2006. Den nye med-delelse sætter en ramme for CSR i EU for perioden 2011-2014.Baggrunden for den nye meddelelse er bl.a. et ønske fra en lang række inte-ressenter om at forny meddelelsen fra 2006 i lyset af en meget dynamisk in-ternational udvikling på området, og et dertil knyttet behov for opdatering ogdefinition af EU’s prioriteter på området. Fra Kommissionens side har EU’s2020 strategi desuden spillet en vigtig ramme for meddelelsen.Formålet er overordnet at sætte en strategisk ramme for EU’s CSR prioriteterde næste år frem i lyset af 1) den internationale udvikling på området 2) EU’s2020 strategi. Meddelelsen indeholder egne forpligtelser og en række forslagtil erhvervslivet, medlemsstaterne og øvrige aktører.

Internationalt har man vedtaget eller revideret retningslinjerne som årene fremvil sætte en vigtig ramme for virksomheders samfundsansvar globalt, regionaltog nationalt. Det drejer sig især om nye retningslinjer fra FN om menneskeret-tigheder (UN Guiding Principles on Human Rights and Business) og revidere-de retningslinjer fra OECD vedr. ansvarlig virksomhedsadfærd mere generelt(OECD Guidelines for Multinational Enterprises).Både Rådet og Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at arbejdevidere med politikken om CSR. Med Europa 2020-strategien forpligtedeKommissionen sig til at forny EU-strategien til fremme af CSR.Kommissionen fremhæver i meddelelsen den stigende offentlige opmærksom-hed om CSR, og at den økonomiske krise og dens sociale konsekvenser i etvist omfang har skadet forbrugernes tillid til erhvervslivet. Generelt tænkesCSR stadig mere sammen med behovet for bæredygtig økonomisk vækst. Bl.a.tales der derfor også i stigende grad om behovet for sammenhæng på tværs afpolitikområder og inddragelsen af interessenter. Ved at forny sin indsats for atfremme virksomhedernes CSR er det Kommissionens mål at skabe fordelagti-ge betingelser for bæredygtig vækst, ansvarlig adfærd i erhvervslivet og bære-dygtig jobskabelse på mellemlang og lang sigt.

3. Formål og indhold

Formålet er at sætte en strategisk ramme for EU’s CSR prioriteter de næste årfrem i lyset af 1) den internationale udvikling på området for ansvar-lig/bæredygtig vækst 2) EU’s 2020 strategi.Mere specifikt har strategien til formål at generere en højere grad af tillid tilerhvervslivet, særligt forbrugertillid, og styrke virksomhedernes positive bi-drag til samfundet. Kommissionen fremhæver desuden hensynet til faldendeoffentlige budgetter.Kommissionens tilgang til CSR er flere steder sammenfaldende med detdanske Råd for Samfundsansvars anbefalinger vedr. den fremtidige danskeCSR indsats fra 2010.Særligt lægger Kommissionen vægt på:-Internationale principper og retningslinjeroVirksomheder anbefales inden 2014 at ”tilslutte” sig entenOECD’s retningslinjer, Global Compact eller ISO 26000.-Strategisk tilgang til CSR med det formål atoUdnytte forretningsmæssige muligheder i relation til CSR oghåndtere risici i relation til en virksomheds ”negative påvirk-ninger”.-Inddragelsen af interessenter, herunder den rolle følgende har somdrivkraft for udviklingen:

oForbrugerne (bæredygtigt forbrug), det offentlige (med fokuspå offentligt indkøb) og investorerne (ansvarlige investerin-ger)Kommissionen anbefaler endvidere en ny CSR definition, som grundlæg-gende set er i overensstemmelse med Rådet for Samfundsansvars forståelse.En væsentlig nydannelse i CSR-definitionen er, at ”frivillighedsbegrebet”udgår af selve definitionen. CSR defineres kort som ”virksomheders ansvarfor deres indflydelse på samfundet”. Denne påvirkning kan selvsagt værebåde positiv og negativ. For at kunne leve op til dette ansvar forventes detsærligt, at virksomhederne sikrer processer, der integrerer sociale, miljø-mæssige, etiske og menneskeretlige hensyn i forretningsaktiviteter og ker-nestrategi.Meddelelsen fremhæver, at myndigheder bør spille en understøttende rolle iforhold til virksomheders arbejde med CSR gennem en blanding (”smartmix”) af frivillige foranstaltninger og, hvor det er nødvendigt, supplerenderegulering, f.eks. for at fremme gennemsigtighed, skabe markedsincitamen-ter til fordel for CSR, og for at sikre ledelsesmæssig ansvarlighed (corporateaccountability).Målet er at:1) skabe størst mulig fælles værdi for virsomhedens ejere/aktionærere ogøvrige interessenter og samfundet som helhed.2) identificere, forebygge og afbøde eventuelle negative virkninger.Mens medlemsstaterne opfordres til at formulere eller ajourføre deres planer tilfremme af CSR som led i Europa 2020-strategen og til at formulere nationaleplaner for gennemførelsen af FN’s vejledende principper for menneskerettig-heder og erhvervsliv vil Kommissionen bl.a.:- i løbet af 2012 fremlægge et lovgivningsforslag, der skal styrke store virk-somheders CSR-rapportering og overveje lignende krav til investerings-fonde og finansieringsinstitutter- i samarbejde med erhvervslivet og andre aktører i 2012 formulere retnings-linjer vedrørende menneskerettigheder for et begrænset antal relevante in-dustrisektorer samt retningslinjer for SMV’er på grundlag af FN’s vejle-dende principper- fra 2012 lancere en særlig EU-pris til CSR-partnerskaber mellem virksom-heder og andre aktører.- fremme en bedre indarbejdelse af sociale og miljømæssige hensyn i offent-lige indkøb som led i revisionen i 2011 af direktiverne om offentlige ind-købsaftaler- indlede en åben debat med borgere, virksomheder og andre aktører om er-hvervslivets rolle og potentiale i det 21. århundrede

Meddelelsen har været i høring i Rådet for Samfundsansvar og Specialudval-get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål.Der er modtaget høringssvar fra: LO, DI, Rederiforeningen, 92-gruppen,Dansk Initiativ for Etisk Handel, DA, Finansrådet, Dansk Standard, Miljø-styrelsen, Dansk Handicaporganisationer, KL og Finanssektorens Arbejds-giverforening (FA).KL og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har ingen bemærkninger.LO er overordnet positiv, men havde gerne set flere klare krav til virksomhe-der og det offentliges muligheder for at fremme indholdet i CSR-begrebet.Særligt fremhæver LO, at det er positivt, at den nye CSR-definition anerken-der kollektive aftaler og de sociale parter samt social dialog med henvisning tilbl.a. TCA (Transnational Company Agreements).

LO fremhæver positivt overlap til OECD's reviderede retningslinjer om f.eks.kompleksitet og due diligence begrebet, og bemærker at frivillighed er et gen-nemgående tema, og at man på trods af en ny definition fastholder de blødepolitiske instrumenter.LO peger her særligt på afsnittet om det offentliges opgave og offentlige ind-køb mv., hvilket ligger meget langt fra intentionerne i OECD's reviderede ret-ningslinjer. Derfor er der set fra LO's synspunkt ikke de store politiske argu-menter imod de forslag som Kommissionen foreslår.Rederiforeningen henviser til deres repræsentant i Rådet for Samfundsansvar,Head of Group Sustainability, Annette Stube, A.P. Møller - Mærsk A/S somtegnende for holdningen for dansk skibsfart i forhold til meddelelsen.Overordnet er holdningen positiv idet der peges på, at meddelelsen er en pas-sende opdatering inden for rammen af den internationale udvikling.I lyset af den svære økonomiske situation påpeges, at det vil virke mod hensig-ten, at omsætte meddelelsens elementer til lovgivning på en måde som vil væ-re konkurrenceforvridende eller på anden måde virke til ulempe for europæi-ske virksomheder vis-a-vis ikke-europæiske virksomheder. Det påpeges, at detheller ikke opfattes at være intentionen fra Kommissionens side.Mens der specifikt udtrykkes tilslutning til de nye retningslinjer fra FN ommenneskerettigheder fremhæves, at de også er udtryk for enbest practicesomdet store flertal af virksomheder langt fra endnu vil kunne realisere.Endelig er holdningen skeptisk i forhold til at foreslå eller fremhæve enkeltespecifikke metoder til at engagere sig med interessenter som fx de såkaldtetværnationale virksomhedsaftaler, som indgås mellem virksomheder og euro-pæiske eller internationale arbejdstagerorganisationer. Såfremt dette områdeskulle føre i retning af decideret lovregulering vil man på det kraftigste mod-sætte sig.DI anerkender ønsket om en moderne definition af CSR, der i højere grad af-spejler FN's retningslinjer på området, men beklager, at definitionen er svær atoprerationalisere. Den danske forståelse for CSR, som defineret af Rådet forSamfundsansvar, vurderer DI således som væsentlig mere operationel.DI mener ikke, at øget regulering vil styrke CSR, da en høj grad af fleksibiliteter nødvendig for, at virksomhederne kan koble CSR-aktiviteter til forretnings-strategien. DI fremhæver særligt den økonomiske krise, og behovet for at mi-nimere administrative byrder. Ifølge DI vil eventuel EU-regulering risikere atvirke konkurrenceforvridende i den globale konkurrence. Nyttige alternativertil regulering kunne være et øget fokus på kapacitetsopbygning og skabelse afincitamentsstrukturer.DI er desuden bekymret for hvordan følgende forslag vil blive udmøntet: 1)lovforslag om rapportering - et sådan forslag bør ikke gå på kompromis med

den forretningsdrevne og internationale tilgang, der ligger bag det danske rap-porteringskrav, 2) fremme af mulighederne for at stille miljømæssige og socia-le krav i offentlige indkøb, 3) etablering af multi-stakeholder sektor-platforme,4) opfordring til virksomheder om at forpligte sig til at fremme CSR med klaremål for 2015 og 2020 og endelig 5) udvikling af et adfærdskodeks for selvre-gulerings- og samreguleringsordningerDI støtter samtidig flere af meddelelsens initiativer, særligt de initiativer der errettet mod mindre og mellemstore virksomheder, og indstiftelsen af en EUCSR-Award.92-gruppen er overordnet positiv. Gruppen fremhæver Kommissionens nyeog forbedrede CSR-definition, der har fokus på internationale principper ogretningslinjer, håndtering af risici, forventet forslag om lovpligtig ikke-finansiel rapportering og øget fokus på menneskerettighederne.92-gruppen finder det dog problematisk, at meddelelsen, efter 92-gruppensvurdering undlader at fokusere på EU's ansvar for at beskytte mod brud påinternationale miljø- og menneskerettighedsstandarder begået af virksomhe-der.Forbrugerrådet henviser til 92-gruppens kommentarer vedrørende Kommis-sionens CSR meddelelse, som Forbrugerrådet støtter.Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) er overordnet positiv. DIEH tilslut-ter sig Kommissionens forståelse af CSR, herunder den nye CSR definition.DIEH fremhæver desuden meddelelsens fokus på internationale principperog retningslinjer, den strategiske tilgang til CSR og særligt Kommissionensvægt på en multi-stakeholder tilgang til arbejdet med CSR.DIEH vil derfor i samarbejde med øvrige nationale multi-stakeholder initia-tiver foreslå Kommissionen, som led i implementering af strategien at ud-nytte den viden og erfaring samt værktøjer, som de nationale multi-stakeholder initiativer har opbygget gennem årene.DA er overvejende skeptisk. DA fremhæver behovet for en strategiskfrivil-ligtilgang, som DA mener Kommissionen har bevæget sig væk fra til fordelfor en lovgivningsmæssig tilgang til CSR. DA fremhæver desuden behovetfor at skelne mellem små og store virksomheder, og at initiativer ikke bidra-ger yderligere til øgede administrative byrder for danske eller europæiskevirksomheder. Begge dele skal ses i lyset af behovet for at skabe vækst i etEuropa, som befinder sig i en alvorlig økonomisk og finansiel krise.I forhold til initiativer er DA særligt imod 1) ny lovgivning i EU vedrørendeoffentliggørelse af ikke-finansielle informationer, som under alle omstæn-digheder ikke bør gå længere end de nuværende regler i dansk lovgivningog 2) den stigende tendens til at anvende offentlige indkøb som et instru-ment til at løse samfundsmæssige udfordringer såsom klimaforandringer el-ler social udstødelse.

DA er positiv overfor følgende incitamentsskabende forslag fra Kommissi-onen:- CSR-rådgivning til mindre og mellemstore virksomheder- Forslag om at tilvejebringe yderligere økonomisk støtte til uddannelses-projekter om CSR- Forslag om lancering af en særlig EU-pris til CSR-partnerskaber .-Finansrådet efterlyser større klarhed over hvad Kommissionen selv vil gørefor at fremme at et større antal af virksomheder i EU arbejder med CSR oghar klare mål for perioden 2015-2020.Dansk Standard er overvejende positive. Dansk Standard fremhæver et for-bedret CSR-begreb, herunder at virksomheders og organisationers aktive ogløbende dialog med stakeholders samt at inddragelse og udvikling af lokal-samfund er medtaget. Derudover bakker man op om, at der er større vægt påforbrugerforhold end tidligere – i tillæg til de andre CSR-fokusområder somsociale forhold, etik og menneskerettigheder og endelig at definitionen har-monerer med de retningslinjer for virksomheders sociale ansvar i ISO26000, som er udviklet i en global dialog mellem alle typer interessentgrup-per og eksperter på CSR-området.Dansk Standard tilslutter sig, at Kommissionen fremhæver betydningen afthe UN Global Compact, the OECD Guidelines for Multinational Enterpri-ses, or the ISO 26000 Guidance Standard on Social Responsibility. DanskStandard opfordrer dog til, at EU oplyser virksomhederne om indholdet afde forskellige sæt retningslinjer – og samtidig fremhæver, at retningslinjernesagtens kan supplere hinanden. Endelig opfordrer Dansk Standard til, at EUmålrettet udbreder kendskabet til ISO 26000.Danske Handicaporganisationer (DH) er overvejende positive. DH fremhæ-ver den nye CSR-definition, men mener samtidig, at begrebet bør omfatte entydelig handicapvinkel, for dermed at gøre virksomheder bevidste om vær-dien af at skabe en rummelig virksomhed. DH mener i det hele taget, athandicap bør være en eksplicit del af Europa-Kommissionens arbejde medCSR både i forhold til CSR-aktiviteter på internationalt, europæiske, natio-nalt, regionalt og lokalt niveauDH fremhæver, at FN’s handicapkonvention har haft massiv tilslutning fradet internationale samfund, herunder EU som har ratificeret FN-konventionen. DH mener derfor, at FN’s handicapkonvention bør fremgåsom en eksplicit del af de internationale principper og guidelines. DH ser enoplagt mulighed i at gøre handicapspørgsmål til en del af CSR-debatten.Dette vil gavne såvel samfundet som virksomhedernes konkurrenceevne, oghandicapspørgsmålet bør derfor være en specifik del af Europa Kommissio-nens handlingsplan for CSR.

Meddelelse om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomheders sociale

ansvar”

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg