Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 65
Offentligt
1046329_0001.png
1046329_0002.png
1046329_0003.png
1046329_0004.png
1046329_0005.png
1046329_0006.png
DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

NOTAT

BESØG AF EUROPA-PARLAMENTETS UDVALG FOR INTERNATIONALHANDEL (INTA) DEN 28. NOVEMBER 2011

Besøg fra Europa-Parlamentets udvalg for international handel (INTA)

Europa-Parlamentets udvalg for international handel (INTA) har ønsket atmøde Folketingets Europaudvalg og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg iforbindelse med den parlamentariske dimension af det danske EU-formandskab.

Mødet finder sted mandag den 28. november 2011 kl. 16.00 – 17.00 i

Landstingssalen

INTA-Udvalget har forinden mødet med Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst-og Eksportudvalget været til møde hos Europaminister Nicolai Wammen oghandelsambassadør Søren Kelstrup. Derudover skal udvalget bl.a. mødesmed Handels- og Investeringsminister Pia Olsen Dyhr og Dansk Industri ogpå besøg ved danske virksomheder.Delegationen består af:

Vital Moreira,

formand, portugisisk medlem af Socialdemokraterne

Christofer Fjellner,

svensk medlem af Kristelige Demokraters Gruppe

George Sabin Cutas,

rumænsk medlem af Socialdemokraterne

Silvana Koch Merin,

tysk medlem af Alliancen af Liberale og Demokrater

Alberto RODAS,

chef for INTA-sekretariatet

Andre CORRADO,

administrator i INTA-sekretariatet

Arielle ROUBY,

politisk rådgiver for socialdemokraterne

Ursa PONDELEK,

politisk rådgiver for Alliancen af Liberale og Demokrater

Hvad beskæftiger INTA sig med?

INTA-udvalget beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende fastlæggelse oggennemførelse af EU's fælles handelspolitik og eksterne økonomiskeforbindelser med tredjelande og regionale organisationer, herunder f.eks.teknisk harmonisering eller standardisering og relationerne med WTO.
25. november 2011Ref.:
Morten VillumsenUdvalgssekretær
Iben Tybjærg SchackeEU-Konsulenten
1/1
Med Lissabontraktatens ikrafttræden i december 2009 har Europa-Parlamentet fået mere indflydelse på EU’s handelsaftaler, da Europa-Parlamentet nu skal godkende dem.

Emner for mødet

Der er udmeldt følgende emner for besøget:-----Handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Colombia og PeruFrihandelsaftalen med Indien - spørgsmålet om etablering afselvstændige i EUGenerelt Toldpræferencearrangement med udviklingslande (GSP)Handelsaftalen vedr. bekæmpelse af forfalskning (ACTA)Evt.

Handelsaftale mellem EU og Colombia og Peru

EU indledte i juni 2007 forhandlinger om en regional samhandelsaftale medAndin-landene (Andean Community of Nations). Forhandlingerne brød i juni2008 sammen på grund af uoverensstemmelser mellem Andin-landene. Ijanuar 2009 åbnede EU i stedet bilaterale forhandlinger med de parter, dervar parate til at fortsætte forhandlinger med EU. Indledningsvist deltogColumbia, Ecuador og Peru i forhandlingerne, men Ecuador trak sig fraforhandlingerne efter fire forhandlingsrunder. Forhandlingerne med Peru ogColombia blev afsluttet i maj 2010, og blev initialiseret i marts 2011 efter en1juridisk gennemgang af aftalen .Aftalens hovedelementer er at fjerne told, afgifter og andre restriktioner påpraktisk talt alle varer fra EU (med visse begrænsninger pålandbrugsområdet) og ophævelsen af tekniske handelshindringer. Peru ogColumbia drager fordel af udvidet adgang for landbrugsprodukter især hvadangår bananer, sukker og rom og fri adgang for industrivarer og fisk. Aftalenindeholder ligeledes bestemmelser om handel med tjenesteydelser.Aftalen er i forberedende proces i Europa Parlamentet.EU’s indgåelse af aftalen med især Columbia er blevet kritiseret af bl.a. MEPOle Christensen fra Socialdemokratiet pga. landets overtrædelser afmenneskerettighederne.
1
Forslag til Rådets afgørelse KOM/2011/0569
2/2

Frihandelsaftalen med Indien

Forhandlingerne med Indien indledtes i 2007, og de er endnu ikke afsluttede.Det er et led i EU’s strategi om at indgå bilaterale frihandelsaftaler med EU’svigtigste samhandelspartnere. Samhandelen mellem EU og Indien udgjorde i2010 knap 400 mia. kr. Størrelsen af det indiske marked med en hastigtvoksende mellemklasse på flere hundrede millioner og høje økonomiskevækstrater har gjort Indien interessant for europæiske og danskevirksomheder. Samtidigt har Indien fortsat væsentlige toldmæssige og ikke-toldmæssige handelshindringer (Non-tariff barriers), der skaberbegrænsninger for europæiske og danske kommercielle interesser.Det er målet, at forhandlingerne skal resultere i en frihandelsaftale, dergælder for et bredt område og med en høj grad af liberalisering af handel medvarer og tjenesteydelser samt adgang for investeringer.Nogle af de centrale områder for EU er handel med industri- oglandbrugsvarer (især biler, tekstiler samt vin og spiritus), tjenesteydelser,offentlige indkøb og geografiske indikationer. På disse områder har EUbetydelige offensive interesser. Som modydelse for den øgede indiskemarkedsåbning ventes en særlig beskyttelsesforanstaltning pålandbrugsområdet i tilfælde af en markant stigning i eksporten, der vil kunneskade parternes industri.Også på området for tjenesteydelser ventes en øget markedsadgang – f.eks.bankvæsen, forsikring, juridisk rådgivning, revision, telekommunikation samtpostudlevering. Maritime tjenesteydelser indgår i en særskilt aftale. Sommodydelse for den øgede indiske markedsåbning ventes Indien at få en kvotefor adgang til midlertidigt ophold i EU i forbindelse med levering aftjenesteydelser.Der arbejdes for at tilknytte en politisk partnerskabsaftale til frihandelsaftalen,som forpligter parterne til at opretholde sociale standarder, miljøbeskyttelseog menneskerettighedsbestemmelser.EU’s forhandlingsmandat er blevet kritiseret af bl.a. Læger uden Grænser forikke i krav om dataeksklusivitet og intellektuelle ejendomsrettigheder(Intellectual property rights eller IPR) at tage hensyn til fattiges adgang tilmedicin.

Generelt Toldpræferencearrangement med udviklingslande (GSP)

3/3
EU har haft generelle toldpræferencer (GSP-ordningen) i forskellig form siden21971 . GSP er et af de centrale instrumenter til at bistå udviklingslandenes ideres bestræbelser på at sikre menneske- og arbejdstagerrettigheder ogfremme bæredygtig udvikling mm. GSP-ordningen er et af EU's centraleinstrumenter til at fremme udvikling gennem integration i international handel.GSP instrumentet har gennemgået et omfattende Review i 2011 for atforberede en ny forordning om toldpræferencer. På baggrund af3gennemgangen har Kommissionen fremlagt forslag til ny forordning , der skaltage hensyn til, at nogle udviklingslande har opnået så stærk eneksportsektor, at de reelt kan udkonkurrere de mindre udviklede landeseksport, hvis de dårligst stillede ikke begunstiges i forhold til de stærkeeksportører. De nye præferencer skal derfor rettes mod de lande med størstbehov.Den nye aftale ligger samtidigt op til, at de lande der påtager sig forpligtelservedr. god regeringsførelse, menneskerettigheder og miljø med mere, kanopnå en særlig præference (GSP+). Mulighederne for kontrol med detteønskes styrket.EU har siden 2004 haft en særlig undtagelse for de mindst udviklede lande(LDC’s) i form af ”alt undtaget våben-ordningen” (Everything But Arms).Denne ordning fortsætter under det nye forslag.

Christofer Fjellner,

svensk medlem af Kristelige Demokraters Gruppe ogmed i delegationen er ordfører (rapporteur) på forordningen i Europa-Parlamentet. Forordningen forventes vedtaget i Europa-Parlamentet i marts2012.

Handelsaftalen vedr. bekæmpelse af forfalskning (ACTA)

Formålet med aftalen er at indgå i et styrket samarbejde modproduktforfalskning og overtrædelser af copyright (piratkopiering mv.) forderigennem at styrke de intellektuelle ejendomsrettigheder (Intellectualproperty rights eller IPR). Aftalen omfatter den Europæiske Union og
2
Det nuværende system er baseret på Rådets Forordning (EC) 732/2008, suppleret af
Kommissions beslutning 2008/938/EC om GSP+ initiative. Fordning (EC) No 732/2008 udløber31. december 2011, men vil blive forlænget til 31. december 2013, hvis der er behov for det.3
KOM (2011) 241Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om
anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer
4/4
medlemslandene, Australien, Canada, Japan, Korea, Mexico, Marokko, NewZealand, Singapore, Schweiz og USA.Forhandlingerne blev indledt i april 2008, og blev afsluttet i slutningen af 2010efter 11 forhandlingsrunder. Aftalen indeholder øget kontrol og samarbejdegennem anvendelse af moderne efterforskningsmetoder ogerfaringsudveksling mellem parterne.Da aftalen indeholder bestemmelser, der skal indarbejdes i den nationalestrafferet, skal aftalen godkendes af både EU og medlemslandene. Aftalen eri øjeblikket på vej gennem Europa-Parlamentet, hvor franskmanden

Arif

Kader

fra den socialdemokratiske gruppe er ordfører.Forhandlingerne om ACTA blev kritiseret bl.a. af Europa-Parlamentet for at4foregå bag lukkede døre og ikke tage hensyn til borgernes rettigheder –særligt ift. adgang og færden på internettet, hvor bl.a. en anbefaling i aftalenom, at internetudbydere skal udlevere oplysninger om kunder tilrettighedshavere og evt. afskære adgang til internettet efter tre krænkelser afophavsrettigheder (three-strikes-and-you’re-out) har været debatteret.

Evt.

Udover ovennævnte aftaler drøfter INTA bl.a. følgende emner i dissemåneder: Ruslands optagelse i WTO, EU’s handelsrelationer med Kina, EU’snye handelsstrategi over for de sydlige naboer efter det arabiske forår ogfiskeriaftale med Marokko.Forslag til spørgsmål:-The GSP-proposal is about limiting the number of countries andterritories under the GSP-system to those most in need ofpreferences. How flexible should the rules be for re-entering thesystem, if the economic situation in a country outside the systemsuddenly becomes worse?--What is your opinion of the ACTA agreement as it stands now?How can the EU use its policy trade tools vis-à-vis its Southernneighbors?
4
INTA fik en juridisk gennemgang af ACTA-aftalen af Europa-Parlamentets juridiske tjeneste den
23. november 2011
5/5
Med venlig hilsenMorten Villumsen(3617)Iben Tybjærg Schacke(3694)
6/6