Samlenotat rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) 12.-13.december 2011Indholdsfortegnelse:STCW-konventionen..................................................................................2EMSA-forordningen...................................................................................8Forordning om dobbeltskrogede tankskibe ..............................................14Radiofrekvenspolitikprogram...................................................................17Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)...28Roaming-III-forordningen........................................................................35Rådskonklusioner om ”Det åbne internet og netneutraliteten i Europa” .43Årsrapport om Europas Digitale Dagsorden..............................................47

STCW-konventionen1. ResuméMed forslaget skal de ændringer til den internationale konvention om ud-dannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen),der blev vedtaget i Manila i 2010, gennemføres i direktiv 2008/106/EF omminimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv. Dette direktiv indeholderi forvejen en række bestemmelser fra konventionen.Direktivforslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Transport, te-lekommunikation og Energi) den 12. december 2011 med henblik på ge-nerel indstilling.2. BaggrundKommissionen har fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EFom minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv, KOM(2011)555.Forslaget er oversendt til Rådet den 14. september 2011 i dansk sprogversi-on.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100, nr. 2 og skal behand-les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådetskal træffe afgørelse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdForslaget er baseret på den Internationale Søfartsorganisations (IMO) konven-tion om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold af 1978(STCW-konventionen), som senest blev revideret i Manila i 2010. Disse æn-dringer træder efter konventionen i kraft den 1. januar 2012 og skal være gen-nemført senest den 1. januar 2017. Alle medlemsstater er parter i konventio-nen.Den seneste revision af STCW-konventionen, kaldet Manila-ændringerne, in-deholder opdaterede standarder for kvalifikationer for søfarende, især set i ly-set af nye teknologier. Endvidere introduceres nye uddannelses-, trænings- ogcertificeringskrav og metoder samt detaljerede krav for arbejds- og hviletid,forebyggelse af narkotika- og alkoholmisbrug og en international standard forlægeundersøgelser af søfarende.

Med forslaget indarbejdes Manila-ændringerne i EU-lovgivningen. De vig-tigste ændringer, der afspejles i forslaget, er:Reviderede, tidssvarende bestemmelser om uddannelse, udstedelseaf kvalifikationscertifikater og forebyggelse af forfalskning af certi-fikater.Opdaterede standarder om helbredsmæssig egnethed, egnethed tiltjeneste og alkoholmisbrug.At der som noget nyt stilles krav om certificering af menige søfa-rende samt af elektrotekniske officerer (elektrikere) og for sikker-hedsuddannelse for alle søfarende.Ændring af arbejds- og hviletidsbestemmelser, af Kommissionenangivet som i overensstemmelse med EU-bestemmelser herom.I tillæg til Manila-ændringerne indeholder forslaget:En længere frist for Kommissionen, fra 3 til 18 måneder, til aner-kendelse af et tredjelands uddannelser m.v. som forudsætning forbrug af dette lands søfarende på skibe, som fører EU-landenes flag.Mulighed for at medlemsstaterne udfører en midlertidig anerkendel-se af tredjelandes uddannelser m.v., inden Kommissionen når fremtil deres endelige afgørelse.En tilpasning til de nye EU-regler om komitologi. Tekniske tilpas-ninger af de data, medlemsstaterne forpligter sig til at sende tilKommissionen, skal ske efter proceduren om delegerede retsakter,mens proceduren for anerkendelse af tredjelande fortsat skal væreomfattet af bestemmelserne om gennemførelsesretsakter.Krav om at medlemsstaterne skal indsende standardiserede oplys-ninger om deres søfarende til Kommissionen med henblik på stati-stisk analyse.Overgangsbestemmelser for ikrafttrædelsesperioden fra den 1. januar2012 til den 1. januar 2017, der fastsætter regler vedrørende udste-delse af certifikater og iværksættelse af nye uddannelsesforløb i hen-hold til regler i STCW-konventionen.Bestemmelse om at direktivet finder anvendelse fra den 1. januar2012, mens medlemsstaterne skal have gennemført direktivet inden31. december 2012.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger endnu ikke en udtalelse, men Europa-Parlamentets transport-udvalg (TRAN) har påbegyndt behandling af sagen i oktober 2011. Parla-mentets beskæftigelsesudvalg (EMPL) forventes at behandle dele af forsla-get.

5. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at da STCW-konventionen allerede er blevet gen-nemført i EU-lovgivningen, er det berettiget, at ændringerne af STCW-konventionen også gennemføres i EU-lovgivningen. desuden kan medlems-staterne ikke gennemføre STCW-konventionen uden de håndhævelsesmu-ligheder, der findes i EU-lovgivningen.Danmark og de andre EU-lande har allerede accepteret, at væsentlige dele afSTCW-konventionen er gennemført i EU-lovgivning. Hertil kommer, at deri stort omfang er tale om gennemførelse af internationale standarder, sommedlemsstater er forpligtede til at gennemføre.Dette taler samlet for en EU regulering, der også sikrer en ensartet standardinden for EU, hvilket vil gavne sikkerheden og konkurrenceevnen.Det vurderes på denne baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retGældende dansk ret på området er reguleret i følgende love med dertil hø-rende bekendtgørelser:Lov om maritime uddannelserLov om skibes besætningSømandslovenLov om sikkerhed til søs.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserSom noget nyt åbner forslaget op for, at medlemsstaterne midlertidigt kan an-erkende tredjelandes uddannelser m.v. i den periode, som Kommissionen an-vender til at foretage en samlet vurdering af det pågældende land. Det kanmedføre mindre merudgifter for staten, med mindre der etableres brugerbeta-ling i lighed med, hvad der gælder for andre ydelser på søfartsområdet.Afhængigt af omfanget kan medlemsstaternes pligt til at indberette standardi-serede oplysninger til Kommissionen med henblik på statistisk analyse medfø-re en merudgift for staten, som forventes afholdt inden for Søfartsstyrelsenseksisterende ramme.Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.10. HøringForslaget er sendt til høringog har været drøfteti Specialudvalget forskibsfartspolitiske spørgsmål. Der erforud for mødet i Specialudvalgetmodtaget skriftlige bemærkninger fra Danmarks Rederiforening(DRF), 3F-Transportgruppen (3F), Søfartens Ledere (SL), Dansk Er-hverv (DE). Under drøftelsen i Specialudvalget blev der ikke tilføjetyderligere bemærkninger.Danmarks Rederiforening (DRF) er overvejende positiv over for forslaget,idet det ikke er mere vidtgående end Manila-ændringerne til STCW-konventionen.DRF har forståelse for, at fristen for Kommissionen til at træffe afgørelseom anerkendelse af et tredjeland, udvides fra 3 til 18 måneder, og at et med-lemsland umiddelbart og ensidigt kan anerkende et tredjeland. Sådanne uni-lateralt meddelte godkendelser bør imidlertid ikke kun respekteres, indtil derforeligger en Kommissionsafgørelse, men indtil de individuelt udstedte an-erkendelsescertifikater udløber.Endelig anfører DRF, at det bør sikres, at direktivet også afspejler den del afkonventionsteksten, som giver administrationerne mulighed for at tilladefravigelser fra kravene til søfarendes hviletid.3F-Transportgruppen (3F) konstaterer, at der i Manila-ændringerne tilSTCW-konventionen og i direktivforslaget er optaget nye krav om certifice-ring af befarne søfarende. Efter deres forståelse vil dette indebære, at dennuværende 10-ugers uddannelse af faglærte skibsassistenter ikke kan opret-holdes fremover. 3F påpeger dog samtidig, at direktivet på den anden sideindeholder overgangsbestemmelser om certificering af faglærte skibsassi-stenter.3F er imod, at regler for hviletid for søfarende fortsat giver mulighed for atopdele den daglige hviletid. 3F påpeger i den forbindelse, at søfarten er deterhverv, der har de ringeste hviletidsbestemmelser i EU. Selv om de nye

regler for hviletid bevirker, at hviletid over en 7-dages periode er forøget,vurderes det ikke at kompensere herfor.Endelig beklager 3F, at direktivet mangler implementering af STCW-konventionens regler om vagthold i skibe. Til støtte anfører de, at det frem-går af rapporter fra Den Maritime Havarikommission, at manglende udfø-relse af vagthold, især i perioder uden dagslys, er årsagen til eller medvir-kende årsag til søulykker.Søfartens Ledere (SL) finder generelt, at reglerne om hviletid er svære atadministrere. Det fremstår ikke klart, om dispensationsansøgning skal ind-gives i de tilfælde, hvor man ønsker at fravige hovedreglen for hviletid.Herunder finder SL, at reglerne både vedrørende den ugentlige samt dendaglige hviletid ikke er entydige mht. muligheden for fravigelse.Yderligere er SL bekymrede for, at overgangsbestemmelser vedrørendeelektrotekniske officerer kan føre til, at kompetencekravene ikke bliver op-fyldt i tilfælde, hvor udenlandske maskinofficerer bliver certificeret udeluk-kende på baggrund af sejltid. Derved kan de blive sidestillet med danskemaskinmestre, men uden de samme elektrotekniske kvalifikationer somdanske maskinmestre har på baggrund af deres uddannelse.Endelig henviser SL til, at der er uoverensstemmelse mellem forslaget ogdansk praksis på visse færgeoverfarter i forbindelse med udstedelse af certi-fikater til søfarende med både navigatør- og maskinmesteruddannelse.Dansk Erhverv (DE) har ingen bemærkninger til forslaget.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDa Kommissionen har valgt at fremlægge en konventionsnær tekst, har for-handlingerne i Rådet været uproblematisk.Medlemsstaterne har vist en generelt positiv holdning til forslaget, og der erstort set enighed om, hvordan man skal indføre Manila-ændringerne i euro-pæisk ret. Flere medlemsstater har udtrykt bekymring for den korte gennem-førelsesfrist i direktivet, støtte til Kommissionen om at forlænge sagsbehand-lingsfristen for anerkendelse af tredjelande fra 3 måneder til 18 måneder samtusikkerhed i forhold til komitologiproceduren, hvor man ikke ønsker at anven-de delegerede retsakter i forhold til senere tilpasninger af direktivet. Desudenhar enkelte lande spurgt ind til, hvorvidt mængden af data i forbindelse medindsendelse af standardiserede oplysninger til Kommissionen med henblik påstatistisk analyse, vil skabe en større administrativ byrde for medlemsstaterne.

Regeringen har under forhandlingerne arbejdet for at sikre sammenhæng mel-lem de EU-direktiver, der behandler forhold omkring søfarendes arbejds- oghviletid, med henblik på at skabe gennemsigtighed til gavn for erhverv og sø-farende.12. Regeringens generelle holdningRegeringen er overordnet positiv over for forslaget, som gengiver en langrække af Manila-ændringerne til STCW-konventionen, hvis vedtagelseDanmark, i lighed med andre medlemsstater, allerede har støttet.Derfor vil man arbejde for en konventionsnær gennemførelse af direktivet,herunder når det drejer sig om konventionens bestemmelser om hviletid ogtidsfrister for gennemførelse. I forlængelse heraf er det regeringens hold-ning, at der kun er grund til at gennemføre de ændringer i direktivet, der ernødvendiggjort af ændringer i STCW-konventionen. Således ser regeringeningen grund til at udvide selve direktivets anvendelsesområde ved at medta-ge dele af STCW-konventionen, fx reglerne om vagthold, som ikke er med-taget i det oprindelige direktiv. Endvidere ønsker regeringen at begrænse deadministrative byrder.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

EMSA-forordningenRevideret notat.1. ResuméForslaget har til formål at justere den juridiske ramme for det allerede eksi-sterende europæiske agentur for søfartssikkerhed (EMSA) samt dets rolle iforhold til Kommissionen, medlemslandene og andre parter. Hensigten er ateffektivisere agenturets virke og udvide dets opgaveportefølje på udvalgtetekniske områder; heriblandt ulykkesopklaring, inspektioner, offshore, hav-miljø samt skibsovervågnings- og informationssystemer.Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Transport, te-lekommunikation og Energi) den 12. december 2011 med henblik på poli-tisk enighed.2. BaggrundKommissionen har den 28. oktober 2010 fremlagt forslag til ændring af for-ordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for sø-fartssikkerhed.Forslaget er fremsat i henhold til Traktatens art. 100 (2). Forslaget kan ved-tages med kvalificeret flertal i medført at den almindelige lovgivningspro-cedure i Traktatens art. 251.3. Formål og indholdKommissionen henviser i sin begrundelse for forslaget til de anbefalinger,der fremkom under den eksterne evaluering fra 2007 om implementeringenaf forordningen for EMSA.Endvidere henviser Kommissionen til den flerårige strategiplan for EMSA,som blev vedtaget af bestyrelsen i marts 2010. Strategiplanen skitserer 14nye opgaveområder for agenturet, hvoraf flere kræver en ændring af forord-ningen.Endelig fremhæver Kommissionen behovet for at ændre forordningen somfølge af EMSA’s rolle i forhold til gennemførelsen af den tredje søsikker-hedspakke.

Overordnet bibeholdes EMSA’s formål i forslaget. Det vil sige, at agenturetfortsat skal yde teknisk bistand til Kommissionen og medlemsstaterne,overvåge medlemsstaternes gennemførelse af lovgivningen og vurdere ef-fektiviteten heraf.EMSA’s udvidede opgaveporteføljeForslaget medfører en udvidelse af EMSA’s opgaver på fire hovedområder.1. Tekniske ekspertiseopgaverForslaget vil udvide EMSA’s opgaver, så agenturet kan stille eksperter tilrådighed for medlemsstaterne ved ulykkesopklaring af større søulykker.Endvidere skal EMSA kunne analysere søulykkesrapporter med henblik påerfaringsopsamling.Efter forslaget kan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner afklassifikationsselskaber1og anerkendte sikringsorganisationer2. Herudoverkan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner af medlemsstaternesindsats med hensyn til sikring af skibe og havnefaciliteter. Agenturet vilkunne analysere inspektionsrapporterne for at drage horisontale konklusio-ner og skabe vidensdeling mellem medlemsstaterne.Forslaget lægger op til, at agenturets indsatskapaciteter kan benyttes i tilfæl-de af forurening fra andet end skibe, nemlig offshore-efterforskning og pro-duktion af olie og gas. Desuden kan EMSA ifølge forslaget bistå Kommis-sionen med en analyse af sikkerheden ved mobile offshore olie- og gasan-læg.Forslaget vil styrke agenturets rolle i forhold til den maritime forskning påEU-plan. EMSA vil kunne analysere igangværende og afsluttede forsk-ningsprojekter for at identificere mulig lovgivningsmæssig opfølgning samtnye potentielle forskningstemaer.Forslaget indebærer en ophævelse af den nuværende afgrænsning om, at op-rettelse af regionale centre skal relateres til overvågning af skibsfart. Der-med kan anden relevant teknisk rådgivning, såsom uddannelse og adgang tiloperative tjenester, muliggøres i regionale sammenhænge.2. Operationelle systemerI forslaget fremhæves EMSA’s opgave med at varetage og udvikle skibs-overvågnings- og informationssystemer, f.eks. SafeSeaNet, CleanSeaNet ogLRIT, som bidrager til etableringen af et maritimt overvågningsnetværk iPrivate organisationer, der udfører inspektioner og syn af skibe på vegne af flagstaten.Private organisationer, der udfører sikringsrelateret vurderings-, kontrol-, godkendelses-eller certificeringsaktivitet på skibe på vegne af flagstaten.21

EU. Endvidere lægger forslaget op til, at EMSA gennem sine aktiviteter kanbidrage til at styrke synergier på EU-plan i henseende til visse kystvagtope-rationer.3.Agenturets forhold til andre parterForslaget indebærer, at EMSA kan udvide det tekniske samarbejde medhensyn til gennemførelse af relevant EU-lovgivning til europæiske nabo-skabspartnere samt medlemsstater i Paris Memorandummet om havnestats-kontrol3. Tillige kan EMSA gennem EU’s civile beskyttelsesordning ydeberørte stater støtte ved havforurening.4. Institutionelle og organisatoriske ændringerPå det organisatoriske plan vil forslaget skabe fornyelse ved, at en uafhæng-ig ekstern evaluering af EMSA samt en flerårig strategiplan skal udarbejdesog forelægges bestyrelsen. Ydermere kan direktøren, efter bestyrelsen erorienteret, forpligte agenturet i administrative aftaler, som ikke er internati-onale traktater. Dette omfatter eksempelvis aftaler med andre agenturer.Efter forslaget er der behov for en afklaring af en potentiel interessekonflikti, at EMSA’s bestyrelsen, der blandt andet består af repræsentanter fra med-lemslandene, træffer beslutninger om EMSA’s inspektioner samtidig med,at medlemsstaterne er underlagt inspektioner udført af agenturet. Dennedobbeltrolle skal undgås ved, at beslutninger om agenturets arbejdsmetoderved inspektioner ikke længere træffes i bestyrelsen, men flyttes til COSS,EU’s søsikkerhedskomite, og afgøres ved rådgivningsprocedure.4. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget behandles i Europa-Parlamentets Transportudvalg (TRAN),og Knut Fleckenstein (S&D, Tyskland) er ordfører. Transportudvalgetstemte om sin betænkning den 11. oktober 2011. Udvalget vedtog om-trent 100 ændringsforslag, der fastholder og i mindre grad udvider detoprindelige forslag. Ændringsforslagene vedrører blandt andet med-lemslandenes stemmevægt i EMSA’s bestyrelse, forureningsforebyggel-se og inspektion af offshore-installationer, maritime uddannelser samtanvendelsen af delegerede retsakter. Vedtagelse af Parlamentets første-læsning planlægges at ske på plenarforsamlingen den 30. november2011.

5. NærhedsprincippetSom begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at den uafhængige,eksterne evaluering af EMSA har bekræftet behovet for, at medlemsstaterneog Kommissionen ved en EU-mellemkomst opretholder det krævede niveaufor søfartssikkerhed, søfartssikring og beskyttelsen af havmiljøet i EU. End-videre anføres, at agenturets aktiviteter har opnået anerkendelse.Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet eroverholdt, idet EMSA spiller en afgørende tværnational rolle for så vidt an-går opretholdelsen af søfartssikkerhed, søfartssikring samt beskyttelse afhavmiljøet. En rolle, som ikke kan erstattes af én enkelt medlemsstat elleren gruppe af medlemsstater.6. Gældende dansk retForordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for sø-fartssikkerhed.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget til forordning vil ikke kræve lovændring, da den vil være umid-delbart gældende i dansk ret. Konsekvensrettelser i anden lovgivning skøn-nes ligeledes ikke nødvendig.Agenturets opgavevaretagelse kan på sigt få statsfinansielle konsekvenser iform af øgede udgifter til medlemsstaternes del af driften af bl.a. EMSA-relaterede skibsovervågnings- og informationssystemer. Disse udgifter vilblive dækket inden for de ansvarlige ressortministeriers rammer.Forordningsforslaget indebærer endvidere øgede udgifter på EU-budgettet,idet der foreslås en budgetforøgelse på 3,9 mio. euro for EMSA i perioden2012-2015. Idet Danmark bidrager med ca. 2 pct. til EU’s budget, svarerbudgetforøgelsen til et dansk bidrag på ca. 581.000 kroner i alt.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for erhvervsli-vet.

10. HøringForslaget har været sendt i høringog har været drøfteti Specialudvalget forskibsfartspolitiske spørgsmål. Der har ikke været bemærkninger til forslagetfra interesseorganisationerne.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt er der blandt medlemsstaterne enighed om, at tiden er moden til atrevidere forordningen for EMSA. Flertallet af landene har dog også udtrykten vis skepsis i forhold til forslaget. Dette relaterer sig særligt til de økono-miske konsekvenser ved udvidelsen af EMSA’s opgavevaretagelse, kyst-vagtoperationer, forebyggelse af forurening fra offshoreanlæg samt overflyt-telse af beslutninger vedrørende inspektioner fra bestyrelsen til et udvalgunderlagt komitologi-procedure.Dermed er der overordnet set bred støtte til de danske synspunkter.Gene-relt ønsker medlemslandene at fastholde den generelle indstilling, derblev vedtaget på Rådsmødet i juni 2011.12. Regeringens generelle holdningOverordnet er regeringen positivt indstillet over for forslaget, som opdatererog konsoliderer EMSA’s rolle i forhold til søsikkerhed, søfartssikring og be-skyttelse af havmiljøet i EU. I tidens løb har søulykker og den almindeligesamfundsudvikling medført tiltagende regulering, hvilket har øget agentu-rets virke. Forslaget afspejler derfor i høj grad den nuværende arbejdssitua-tion for EMSA.For regeringen er det dog væsentligt, at forslaget kun omfatter tiltag, der haren reel merværdi, og som ikke kan løses bedre på nationalt eller internatio-nalt niveau. Endvidere arbejder regeringen for at fremme løsninger, hvismerværdi står i rimeligt forhold til de økonomiske konsekvenser. Som detforeligger, indebærer forslaget en budgetforøgelse på 3,9 mio. EURO overårerne 2012-2015. EMSA’s budget er mere end fordoblet siden 2002, hvoragenturet blev oprettet. Fra regeringens side er man skeptisk over for bud-getforøgelsen til EMSA.Ved evalueringen af EMSA i 2007 pegede Danmark på flere forhold, somburde justeres. Flere af disse forslag er medtaget i forordningsforslaget. Så-ledes foreslås arbejdsfordelingen mellem Kommissionen, medlemsstaterneog EMSA vedrørende inspektioner effektiviseret, ligesom udarbejdelsen afen flerårlig strategiplan gøres til et krav.Regeringen ser positivt på forslaget for så vidt angår de operationelle syste-

mer, der kan skabe synergi og stordriftsfordele. Samtidig er det dog væsent-ligt, at varetagelse og eventuel videreudvikling af skibsovervågnings- og in-formationssystemer vurderes ud fra princippet om omkostningseffektivitet.Ligeledes finder regeringen, at agenturets rolle, særligt for så vidt angårovervågning, også fremadrettet primært bør være faciliterende og koordine-rende.Regeringen ser grundlæggende positivt på en udvidelse af EMSA’s kapaci-tet til bekæmpelse af forurening til også at omfatte mobile offshore-anlæg,da dette vil kunne udgøre et nyttigt supplement til medlemslandenes egetberedskab. Endvidere forholder regeringen sig i udgangspunktet positivt til,at EMSA i fremtiden vil kunne udarbejde generelle sikkerhedsanalyser ved-rørende offshore-området, så længe disse ikke indebærer inspektioner afoffshore anlæg.Danmark ser ikke et behov for etablering af en fælles europæisk kystvagt oger derfor tilfreds med, at henvisningen til kystvagtoperationer nu er slettetfra forordningens præambel.Forslaget om at flytte beslutninger om agenturets inspektioner fra EMSAsbestyrelse til EU’s søsikkerhedskomite (COSS), hvor medlemsstaterne harmindre indflydelse, er til regeringens tilfredshed også slettet. I stedet er der,som et kompromis, indsat en procedure, hvorefter bestyrelsen skal træffebeslutning på ny i sagen, hvis Kommissionen inden for en given frist ud-trykker sin uenighed.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 25. februar 2011 tilforhandlingsoplæg og igen den 25. martsog den 10. juni 2011 til oriente-ring.

Forordning om dobbeltskrogede tankskibe1. ResuméForslaget er en teknisk omarbejdning af forordning (EF) nr. 417/2002 omfremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design forolietankskibe med enkeltskrog, der kodificerer den eksisterende forordning.Med forslaget bemyndiges endvidere Kommissionen til at vedtage delegerederetsakter.Ændringsforslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Transport, te-lekommunikation og Energi) den 12. december 2011 med henblik på ge-nerel indstilling.2. BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 566 fremlagt et forslag om ændring afforordning (EF) nr. 417/2002 om fremskyndet indfasning af krav om dobbelt-skrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog (omarbejd-ning). Forslaget er oversendt til Rådet den 23. september 2011 i dansk sprog-version.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100, stk. 2 og skal behandlesefter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet skaltræffe afgørelse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdForslaget er en kodificering af de ændringer til forordningen, der har væretindarbejdet siden vedtagelsen af forordningen i 2002. Kodificeringen sker forat sikre, at fællesskabsreglerne er klare og lette at forstå. Der er ikke tale om enændring af de materielle regler om brug af dobbeltskrogede tankskibe.Herudover bemyndiger forslaget, som noget nyt, Kommissionen til at vedtagedelegerede retsakter for så vidt angår ændringer i MARPOL-konventionen4vedr. indfasning af dobbeltskrogede tankskibe, i det omfang disse ændringer ervedtaget i IMO og ikke udvider forordningens anvendelsesområde.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 294 tage stilling til forsla-get. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.5. NærhedsprincippetForslaget indebærer først og fremmest alene en kodificering af allerede gæl-dende regler. For så vidt angår forslaget om delegerede retsakter, er der taleom gennemførelse af internationale regler, som medlemsstaterne alleredehar vedtaget i IMO.Det vurderes på denne baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retDen gældende forordning om indfasning af dobbeltskrogede tankskibe frem-går af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel 21.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserDen kodificerede forordning vil være umiddelbart gældende i dansk ret.Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ikke i sig selv væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.10. HøringForslaget har været sendt i skriftlig høringog har været drøfteti Specialud-valget vedrørende skibsfartspolitiske spørgsmål.Danmarks Rederiforening har ikke haft bemærkninger til forslaget.Dansk Erhverv støtter, at reglerne på dette område, hvor Danmark har betrag-telige interesser, fortsat materielt behandles i IMO-regi. Dansk Erhverv har in-gen yderligere bemærkninger til høringen.

Søfartens ledere støtter generelt en hurtigere indfasning af krav om dobbelt-skrog.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget er generelt blevet positivt modtaget af medlemslandene. Enkelte afmedlemslandene har stillet spørgsmål ved, om forordningen skal kunne æn-dres ved delegerede retsakter.12. Regeringens generelle holdningRegeringen er positiv over for forslaget. Kodificeringen vil gøre teksten i for-ordningen lettere at læse. Regeringen lægger desuden vægt på, at bemyndigel-sen til Kommissionen om at udstede delegerede retsakter vil medføre hurtigeremulighed for på EU-plan at gennemføre de ændringer, der måtte blive vedta-get i IMO, og som EU-landene i forvejen skal opfylde.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

RadiofrekvenspolitikprogramRevideret notat.1. ResuméKommissionens forslag til frekvenspolitikprogram opstiller politiske ret-ningslinjer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering afanvendelsen af frekvensressourcerne med sigte på at gennemføre det indremarked. Programmet støtter Europa 2020-strategien og den digitale dags-orden for Europa og fremmer andre EU-politikker, hvori der indgår fre-kvensressourcer, herunder målsætninger på bredbåndsområdet.Forslaget opstiller konkrete, prioriterede initiativer vedrørende forbedretsamordning, fleksibilitet og rådighed over frekvenser til trådløs bred-båndskommunikation og andre specifikke EU-politikker. Det indebærerogså, at der udarbejdes en oversigt over nuværende frekvensanvendelserog frekvensressourcer, som gradvis frigøres eller anvendes til andre for-mål. Der peges endvidere på forbedringer, som beskytter EU's interesser iinternationale forhandlinger, og som kan hjælpe medlemsstaterne i bilate-rale forhandlinger, foruden at der opfordres til et forbedret samarbejdemellem tekniske organer samt, at Kommissionen opfordres til at aflæggeberetning senest i 2015.Forslaget forventes sat på dagsordenen på rådsmøde (transport, tele-kommunikation og energi) den 13. december 2011 med henblik på poli-tisk enighed og en efterfølgende endelig aftale med Europa-Parlamentet.Forslaget har ikke umiddelbart lovgivningsmæssige konsekvenser.2. BaggrundDet følger af ændringerne af EU’s teledirektivpakke (2009/140/EF), atKommissionen løbende skal fremsætte forslag til flerårige frekvenspolitik-programmer.Kommissionen har ved KOM (2010) 471 den 20. september 2010 frem-sendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse afet radiofrekvenspolitikprogram. Forslaget omfatter perioden frem til 2015.Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter denalmindelige lovgivningsprocedure iTEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-relse ved kvalificeret flertal.

3. Formål og indholdFormålet med frekvenspolitikprogrammet er at opstille politiske retnings-linjer og målsætninger for den strategiske planlægning og harmoniseringaf anvendelsen af frekvenser i EU. Anvendelsen skal understøtte almenemål som forbedring af innovation, vækst og konkurrence, miljø m.v. ioverensstemmelse med EU’s 2020-strategi, Den Digitale Dagsorden ogandre frekvensrelaterede områder. Endvidere skal tiltagene sikre udviklingaf et velfungerende indre marked på områder som elektronisk kommunika-tion, forskning og udvikling, transport og energi.Forslaget er baseret på allerede gældende generelle frekvensmæssige prin-cipper som effektiv frekvensanvendelse og tjeneste- og teknologineutrali-tet. Der bliver i den forbindelse lagt vægt på, at medlemsstaterne anvenderdet mindst byrdefulde tilladelsesregime, samt sikrer det indre markedsfunktion gennem en effektiv konkurrence.Forslaget opstiller en række politiske mål, som skal nås af medlemsstater-ne og Kommissionen. Disse omfatter blandt andet:sikring af, at der er tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed tilstøtte for gennemførelsen af Unionens politiske mål;fleksibilitet til bedst mulig udnyttelse af frekvensressourcer;at udnytte frekvenserne mere effektivt ved brug af generelle tilla-delser;at undgå konkurrenceforvridning;at undgå skadelig interferens og forstyrrelser;at harmonisere de tekniske vilkår og at sikre beskyttelse af folke-sundheden.

Bedre effektivitet og fleksibilitetForslaget søger at sikre bedre effektivitet og fleksibilitet, og der læggesstor vægt på tiltag, der kan fremme trådløse bredbåndbåndstjenester. Derforeslås konkret i den forbindelse:Medlemsstaterne inden 1. januar 2013 træffer foranstaltninger medhenblik på så vidt muligt at give relevante operatører mulighed forat anvende sammenhængende frekvensportioner på mindst 10MHz.Medlemsstaterne fremmer i samarbejde med Kommissionen bådekollektiv og delt anvendelse af frekvenser.Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen sikre, atder udvikles og harmoniseres standarder for radioudstyr og termi-naler samt elektrisk og elektronisk udstyr.

Medlemsstaterne skal sikre, at der ved udvælgelsesprocedurer såsom auktioner og udbud tilskyndes til investeringer og effektiv an-vendelse af frekvenser.Ved forskellige udvælgelsesprocedurer i medlemsstaterne er der ri-siko for fragmentering af markedet. Kommissionen vil i samarbej-de med medlemsstaterne i den forbindelse bistå med at udarbejderetningslinjer for anvendelsesvilkår, særligt i relation til deling afinfrastruktur samt dækningsvilkår.Medlemsstaterne bør tage nødvendige midler i brug for at sikre ef-fektiv frekvensudnyttelse og for at undgå hamstring, blandt andetved bødeforlæg eller tilbagekaldelse af tilladelser.

Konkurrencemæssige forholdFor at sikre et velfungerende indre marked lægges der i forslaget stor vægtpå konkurrencemæssige forhold. Medlemsstaterne bør sikre opretholdelseog fremme af konkurrencen for at undgå forvridninger. Det foreslås i denforbindelse, at medlemsstaterne kan anvende en række midler, herunder:Generel mulighed for at begrænse mængden af frekvenser, som enoperatør kan opnå, og som har nogenlunde ens udbredelseskarakte-ristika, eksempelvis frekvenser under 1 GHz – dvs. mulighed for atanvende et frekvensloft.Mulighed for at fastsætte en række begrænsninger ved henholdsvisudstedelse eller overdragelse af tilladelser, for at konkurrencen ik-ke fordrejes.Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne samtidig skal sikre, at tilladel-ses- og udvælgelsesprocedurer er tilrettelagt på en måde som fremmer ef-fektiv konkurrence og at procedurerne ikke trækker i langdrag.Frekvenser til trådløse bredbåndstjenesterI Kommissionens forslag er der lagt vægt på tiltag, der kan understøtte op-nåelse af målene i Europas Digitale Dagsorden, KOM (2010) 245, og tilvidere udbredelse af trådløse kommunikationstjenester. Det foreslås såle-des, at:Medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen skal tage denødvendige skridt for at sikre, at der er tilstrækkeligt med frekven-ser til bredbåndsformål både for så vidt angår dækning og kapacitettil understøttelse af målet om, at alle EU-borgere skal have adgangtil bredbånd på mindst 30 Mbit/s inden udgangen af 2020.Medlemsstaterne skal sikre, at frekvenser omfattet af kommissi-onsbeslutningerne vedrørende 2,6 GHz, 3,5 GHz og 900/1800 MHzfrekvensbåndene kan anvendes i overensstemmelse med oven-nævnte beslutninger senest 1. januar 2012.Medlemsstaterne skal sikre, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles tilrådighed for elektroniske kommunikationstjenester senest 1. januar

2013ioverensstemmelsemedkommissionsafgørelsen2010/267/EU. Kommissionen kan tillade eventuelle undtagelserindtil 2015, dog alene af rent tekniske årsager. I overensstemmelsemed rammedirektivets artikel 9, bør medlemsstaterne sammen medKommissionen vurdere hvilke andre frekvensbånd under 1 GHz,som kan ryddes og anvendes til nye tjenester. Her tænkes særligt påfrekvenser under 790 MHz.Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen tilskyndetil, at der er adgang til indhold og tjenester ved brug af 800 MHz-båndet i tyndt befolkede områder. Dette tilskyndes særligt gennemanvendelsen af dækningskrav. Det bør samtidig sikres, hvor det ernødvendigt, at PMSE5-brugeres anvendelse af frekvenser ikke på-virkes uhensigtsmæssigt.Kommissionen opfordres til at tage de nødvendige midler i brug forat sikre handel med frekvenstilladelser i de frekvensbånd, der i daganvendes til offentlig mobilkommunikation (800 MHz, 900 MHz,1800 MHz, 2100 MHz, 2500 MHz og 3500 MHz båndene)Kommissionen skal undersøge behovet for harmoniserede frekven-ser til brug for satellitbredbånd i yderområderne.

Frekvensbehov på andre kerneområderMedlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen imødekomme fre-kvensbehovet på områder med specifikke EU-politikker. Dette omfatter:Sikre, at der på området for den europæiske rumpolitik er frekven-ser til overvågning af Jordens atmosfære og overflade og til forbed-ring af transportsystemer, herunder GALILEO og GMES.Udarbejdelse af principper for tilladelser, der understøtter grøn po-litik.Undersøgelse af behovet for frekvenser til brug for nød- og sikker-hedstjenester, og hvis det vurderes nødvendigt at sikre, at der stillesde nødvendige frekvenser til rådighed.

Opgørelse af nuværende frekvensanvendelse samt fremtidige behovKommissionen foreslår, at der i medfør af frekvenspolitikbeslutningen bli-ver foretaget en opgørelse af den eksisterende frekvensanvendelse ogfremtidige mulige behov for frekvenser, særligt i området fra 300 MHz til3 GHz.Opgørelsen skal bruges til at vurdere, i hvor høj grad eksisterende frekven-ser udnyttes effektivt og således identificere ineffektive teknologier, fre-kvenser som kun udnyttes i ringe grad, og hvor der er muligheder for delt

anvendelse. Dette skal hjælpe til at identificere i hvilke bånd, der kan fore-gå tildeling eller omfordeling til bedre frekvensanvendelse.Internationale forhandlingerDer lægges i forslaget op til, at EU i større grad fremover skal arbejde forat fremme sine fælles interesser ved internationale frekvenspolitiske for-handlinger.Det foreslås, at EU deltager i internationale forhandlinger vedrørende fre-kvensspørgsmål med henblik på at varetage EU’s interesser og sikre, at derhandles i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dette er også tilfældetved internationale aftaler, som medlemsstaterne er part i inden for ram-merne af FN’s organisation for telekommunikation, ITU.Det foreslås, at EU på anmodning fra medlemsstaterne skal tilvejebringenødvendig politisk og teknisk støtte, der kan fremme bilaterale forhandlin-ger med EU nabolande, herunder kandidat og tiltrædelseslande.Det understreges endvidere i forslaget, at medlemsstaterne ved forhandlin-ger med lande, der ikke er medlemmer af EU, er bundet af deres forpligti-gelser under EU-retten. Når medlemsstater indgår i internationale forplig-tigelser angående frekvenser, foreslås det, at underskriften skal ledsages afen fælles erklæring, der tilkendegiver, at aftalen er i overensstemmelsemed forpligtigelserne under EU-traktaten.Samarbejde m.m.Kommissionen lægger endvidere vægt på et stærkt samarbejde mellemstandardiseringsorganerne, CEPT og Kommissionens Joint ResearchCentre vedrørende tekniske problemstillinger.RapporteringKommissionen skal aflægge rapport inden udgangen af 2015 til Europa-Parlamentet og Rådet om aktiviteter gennemført i medfør af frekvenspoli-tikprogrammet.Formandskabets kompromisforslag af 19. oktober 2011 med efterfølgen-de ændringer:Overordnet set omfatter formandskabets samlede kompromisforslagden overvejende del af Kommissionens oprindelige forslag med enrække ændringer.Kompromisforslaget har de samme overordnede politiske målsætnin-ger for frekvenspolitikprogrammet, men er mere specifikt i forbindel-

se med, at der skal afsættes tilstrækkelige frekvensressourcer til un-derstøttelse af EU’s politiske målsætninger.Der skal på basis af den kommende frekvensopgørelse skalidentificeres en samlet frekvensmængde på 1200 MHz til atimødekomme den stigende efterspørgsel på trådløse bred-båndstjenester. Til de politiske målsætninger er der tilføjet etforslag om tilskyndelse til brug af passiv deling af infrastruktu-ren.I kompromisforslaget er der med henblik på at modvirkefragmentering af markedet foreslået, at medlemslandene deleroplysninger og erfaringer om udvælgelsesprocedurer og tilla-delsesvilkår.Henvisningen til dækningskrav slettet.Omfanget af konkurrencebestemmelsen omfatte kun elektroni-ske kommunikationstjenester og i forbindelse med udstedelseaf nye tilladelser tages højde for konkurrenceproblemer.Kompromisforslaget giver yderligere muligheder for undtagel-ser efter 2015 til medlemslande, der kan påvise problemer medkoordineringen af frekvenser i forhold til nabolande uden forEU.I forhold til gennemførsel af kommissionsbeslutningerne ved-rørende 2,6 GHz, 3,5 GHz og 900/1800 MHz udvides fristen til31. december 2012.Medlemslandene undersøger løbende behovet for yderligerefrekvenser til trådløse tjenester. Kommissionen skal på grund-lag af frekvensoversigten vurdere behovet for yderligere har-moniseringstiltag. Medlemslandene har muligheden for at sik-re, at eventuelle berørte brugere bliver tilstrækkeligt kompen-seret i forbindelse med migration til andre frekvensbånd.Undersøgelse af mulighederne for mere tilladelsesfri anvendel-se af frekvenser til brug for trådløs adgang til kommunikati-onsnet.

At medlemslandene arbejder for, at der er frekvenser til rådig-hed for specifikke tjenester som, nød- og sikkerhed, RFID

6

ogPMSE

7

.Der skal stilles tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighedfor at understøtte den videre udvikling af audio-visuelle medi-er.Udarbejdelse af en frekvensopgørelse i samarbejde med og in-volvering af medlemslandene. Vedtagelse af praktiske regler ogformater for udlevering af data fra medlemsstaterne til fre-kvensoversigten samt en metode for en analyse af det fremtidi-ge frekvensbehov foreslås fastlagt gennem komitologiprocedu-ren senest 1. juli 2013. Området for frekvensopgørelsen foreslåsændret til at omfatte frekvensbåndet fra 400 MHz til 6 GHz.

En udvidet rolle for EU i internationale forhandlinger er i detsamlede kompromisforslag erstattet med en angivelse af, hvor-ledes forhandlingspositioner tilvejebringes ved henholdsviseksklusiv kompetence for EU og delt kompetence mellem EU ogmedlemsstaterne.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har den 11. maj 2011 vedtaget en betænkning omKommissionens forslag. Betænkningen støtter overordnet Kommissi-onens forslag, men går dog videre på enkelte områder.Europa-Parlamentet lægger i sit forslag op til en effektiv regulering afkonkurrencen, der ikke kun begrænser sig til elektroniske kommuni-kationstjenester. Endvidere foreslås foranstaltninger til yderligere re-gulering, der skal sikre bedre adgangsvilkår for nye aktører på mar-kedet samt muligheden for paneuropæiske operatører og tjenester.Endelig lægges der stor vægt på forslaget om udarbejdelse af en fre-kvensoversigt, der bør udvides i området op til 70 GHz.5. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet, idet forslaget går ud på at ændre eksisterende rammelovgivning

på EU-niveau og dermed vedrører et område, hvor EU allerede har udøvetsin kompetence, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurde-ring og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retDen gældende danske lovgivning på frekvensområdet omfatter:Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenserLov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold,jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007Lov om auktion over tilladelser til 3.generations mobilnet (3G-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1266 af 20. december 2000Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 664 af 10/07/2003Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.338 af 11/04/2007.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserGennemføres en række af de forslag, som fremgår af formandskabets sam-lede kompromisforslag, vil en forbedret digital infrastruktur bidrage posi-tivt til samfundsøkonomien i Europa og i Danmark, herunder i udkantsom-råderne, idet der på allokeres flere frekvenser til mobilt internet.9. Administrative konsekvenserForslaget har til formål at lette de administrative byrder for virksomheder-ne ved at øge fleksibiliteten i frekvensanvendelsen og lette de administra-tive procedurer i forbindelse med frekvensanvendelsen.10. HøringKommissionens forslag har været drøftet i EU-specialudvalget for itog telekommunikation den 8. november 2010 og den 29. april 2011.Kompromisforslaget har været i skriftlig høring i det fungerende EU-specialudvalg for it og telekommunikation den 25. oktober 2011 medfrist den 27. oktober 2011.

DI/ITEK gav på mødet den 29. april 2011 udtryk for stor tilfredshed medforslaget og fremhævede særligt vigtigheden af frekvensharmonisering iforbindelse med transeuropæisk redningsarbejde i forbindelse med natur-katastrofer. DI/ITEK henviste i den forbindelse til forslagets artikel 7, stk.3, hvoraf det fremgår, at Kommissionen om nødvendigt sikrer, at der er til-strækkelige frekvensressourcer til rådighed på harmoniserede vilkår til atunderstøtte udviklingen af innovative og indbyrdes kompatible løsninger iforbindelse med blandt andet katastrofehjælp. DI/ITEK foreslog på bag-grund af vigtigheden af området, at ”om nødvendigt” udgår af teksten.DR fremhævede på samme møde den 29. april 2011 radio- og tv-selskabers interesse for frekvensområdet, herunder i forbindelse meden eventuel udfasning af FM/AM-båndene. DR bemærkede endvidere,at området også er relevant for bilindustrien i forhold til intelligentetransportsystemer. Endelig har DR den 27. oktober 2011 bemærket, atman ikke støtter, at specifikke frekvensområder, herunder 700 MHzområdet, i fremtiden skal anvendes til mobilt bredbånd frem for tv.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt er forslaget blevet modtaget positivt.Flere medlemsstater har dog haft spørgsmål til Kommissionens for-slag om samordning af udvælgelsesprocedurer i medlemsstaterne samtudarbejdelse af retningslinjer for tilladelsesvilkår, særligt i relation tildeling af infrastruktur samt dækningsvilkår.En række medlemsstater har desuden udtrykt forbehold overfor tids-fristen for åbning af 800 MHz-båndet for elektronisk kommunikationmed henvisning til, at det for visse medlemsstater er nødvendigt at ko-ordinere med lande uden for EU.Nogle medlemsstater ser ikke behov for at angive en specifik fre-kvensmængde, der fremadrettet skal tildeles fremtidige mobile data-tjenester, idet behovet for frekvenser bør afdækkes ved udarbejdelsenaf frekvensoversigten. Endvidere er der ikke opbakning til, at det iforslaget specifikt angives, hvilke frekvensbånd, der er kandidater tilfremtidig harmonisering.Et flertal af lande har ønsket at begrænse bestemmelserne om kon-kurrence til elektroniske kommunikationstjenester og ønsker at imø-degå indførelse af ex ante-regulering på frekvensområdet.

Størstedelen af medlemsstaterne støtter udarbejdelsen af en frekvens-oversigt, men mener, at der er behov for en nærmere afklaring af til-gangen og omfanget af denne. Der er ønske om, at frekvensoversigtenikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for de nationale myn-digheder.Der har været mange forhandlinger om Kommissionens og Europa-Parlamentets forslag til EU’s udvidede rolle i internationale forhand-linger i ITU-regi. Der forventes at være støtte til, at det præciseres,hvordan forhandlingspositioner tilvejebringes ved henholdsvis eksklu-siv kompetence for EU og delt kompetence mellem EU og medlemssta-terne.12. Regeringens generelle holdningFra regeringens side kan Kommissionens forslag til frekvenspolitik-program overordnet set støttes. Forslaget bygger på generelle prin-cipper som tjeneste- og teknologineutralitet samt effektiv frekvensan-vendelse, som allerede er indeholdt i den gældende frekvenslov. Har-monisering og koordination på de områder, hvor det vurderes, at detyderligere vil kunne bidrage til at understøtte udviklingen af EU's in-dre marked for telekommunikationstjenester støttes.Fra regeringens side støttes det, at 800 MHz-frekvensbåndet stilles tilrådighed senest 1. januar 2013, idet Kommissionens forslag er i over-ensstemmelse med den danske beslutning af 25. august 2010 om, at800 MHz-frekvensbåndet (frekvensbåndet 790-862 MHz) fra 2013 skalanvendes til elektroniske kommunikationstjenester, herunder mobiltbredbånd.Det kan også støttes, at frekvenserne omkring 900/1800 MHz, 2,5 GHzog 3,5 GHz stilles til rådighed senest 1. januar 2012.Forslaget om en opgørelse over den eksisterende frekvensanvendelsesamt fremtidige frekvensbehov er overordnet set gode forslag, fordidet kan afdække mulighederne for en bedre frekvensudnyttelse.Det har fra regeringens side været vigtigt at sikre i forhold til Kom-missionens forslag, at udbyttet står mål med indsatsen, og at landeneikke skal foretage separate vurderinger af, om hver enkelt tilladelses-indehaver anvender frekvenserne effektivt. Endvidere har regeringenstøttet, at der som led i udarbejdelsen af frekvensoversigten gennem-føres en komitologiproces, som foreslået i det seneste kompromis.Fra regeringens side har det været vigtigt, at udvælgelsesprocedurer,tilladelsesvilkår, dækningskrav m.v. forbliver et nationalt anliggende.

Endvidere er der fra dansk side arbejdet for, at bestemmelserne ominternationale forhandlinger som udgangspunkt opretholder eksiste-rende procedurer for deltagelse i internationale frekvensforhandlin-ger.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg ved møde den19. november 2010 til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 3. de-cember 2010.Forslaget har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19.maj 2011 til orientering forud for rådsmøde den 27. maj 2011.

Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)Revideret notat.1. ResuméENISA (Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed) er etuafhængigt EU-agentur oprettet i 2004, der arbejder for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau og udvikle en sikkerhedskultur i fællesskabet. Da forord-ningen for ENISA udløber i september 2013, har Kommissionen fremsatforslag til en ny forordning om ENISA.I forslaget til ny forordning tydeliggøres og udvides ENISA’s mandat ogrolle. Forslaget vil blandt andet gøre det muligt for EU’s institutioner atanmode ENISA om bistand samt forstærke den strategiske ledelse afENISA. I Kommissionens forslag lægges der op til, at mandatets varig-hed skal være fem år.Forhandlingerne i Rådet er fremskredne, og mandatets varighed er detvæsentligste emner, der drøftes. Medlemsstaterne er ikke enige om,hvorvidt mandatet skal være permanent evt. med en revisionsklausul el-ler tidsbegrænset.Forslaget forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde fortransport, telekommunikation og energi den 13. december 2011 medhenblik på en generel indstilling.Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.2. BaggrundKommissionen har den 30. september 2010 fremsat forslag om Det Euro-pæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA).Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 oprette-des et uafhængigt europæisk agentur for net- og informationssikkerhed,ENISA, der skal arbejde for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU og forat udvikle en sikkerhedskultur i EU.8ENISA’s oprindelige mandat skulleefter forordningen udløbe i marts 2009, men blev i 2008 forlænget tilmarts 2012. I maj 2011 blev ENISA´s mandat endvidere forlængelse indtilden 13. september 2013.

Forslaget er fremsat efter TEUF artikel 114 og skal behandles efter denalmindelige lovgivningsprocedure for fælles beslutningstagen i TEUF arti-kel 294.Forslaget til forordning om Det Europæiske Agentur for Net- og In-formationssikkerhed (ENISA) er sat på dagsordenen for det kommen-de rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 13. de-cember 2011 med henblik på en generel indstilling.3. Formål og indholdFormålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informati-onssikkerhed i EU og tilvejebringe en kultur for net- og informationssik-kerhed samt at fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og denprivate sektors aktører.Formålet med forslaget til ny forordning for ENISA er at opsætte rammer-ne for ENISA’s virke i fem år fra forordningens vedtagelse.Kommissionen fremhæver i forslaget, at informations- og kommunikati-onsteknologi (IKT) i stigende grad indgår i alle aspekter af vores hverdag.Nogle af disse IKT-systemer, -net og -tjenester spiller en helt afgørenderolle i den europæiske økonomi og det europæiske samfund. Disse IKT-systemer anses typisk for kritisk informationsinfrastruktur, eftersom det vilhave alvorlige følger for samfundets væsentlige funktioner, hvis de brydersammen eller bliver ødelagt. Eksempler af nyere dato på trusler mod kri-tisk informationsinfrastruktur er de storstilede cyberangreb, der blev rettetmod Estland i 2007.Kommissionen vurderer, at behovet for et fælles europæisk agentur ervokset betydeligt siden oprettelsen af ENISA i 2004.Formålet med forslaget er at give EU bedre mulighed for at forebygge, op-dage og styrke reaktionen på informationssikkerhedsproblemer i EU, med-lemsstaterne og interessenterne. Agenturet skal bidrage til at opbygge dennødvendige tillid til at understøtte udviklingen af informationssamfundet,forbedre konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og sikre et effek-tivt fungerende indre marked.Agenturets opgaverKommissionens foreslår, atENISA skal bidrage til initiativer inden for beskyttelse af kritisk in-formationsinfrastruktur, som allerede er igangsat af Kommissionen,

herunder det europæiske forum for medlemlandene (European Fo-rum for Member States - EFMS) og det europæiske offentligt-private partnerskab for modstandsdygtighed (European Public Pri-vate Partnership for Resilience - EP3R).ENISA's ekspertise og bistand skal anvendes til at støtte medlems-staterne og Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af reg-ler og procedurer, som skal anvendes ved underretning om sikker-hedsbrud (defineret i artikel 13 (a) i det reviderede teledirektiv).ENISA skal etablere fora for kompetente nationale organer / natio-nale tilsynsmyndigheder og den private sektor med henblik på atdrøfte indhøstede erfaringer og udveksle god praksis om anvendel-se af regulerende foranstaltninger for informationssikkerhed.ENISA skal facilitere IKT-beredskabsøvelser i EU med støtte fraKommissionen med henblik på at udvide disse øvelser på et seneretidspunkt internationalt.ENISA skal yde teknisk støtte og ekspertise til etablering af enCERT (Computer Emergency Response Team) for EU-institutionerne.ENISA skal støtte medlemsstaterne i oprettelse af nationale / stats-lige CERT'er, således at Europa får et velfungerende net afCERT'er.ENISA skal bidrage til opmærksomhedsskabende aktiviteter om-kring udbredelse af standarder for informationssikkerhed, godpraksis og en risikostyringskultur.ENISA skal, i samarbejde med medlemsstaterne, tilrettelægge eu-ropæiske kampagner om informationssikkerhed for alle. Et vigtigtelement vil være afholdelse af nationale eller europæiske konkur-rencer inden for internetsikkerhed.ENISA skal analysere aktuelle og nye risici. Til dette formål børagenturet i samarbejde med medlemsstaterne og statistiske organi-sationer indsamle relevante oplysninger. Endvidere bør agenturetbistå medlemsstaterne og de europæiske institutioner og organer ideres bestræbelser på at indsamle og formidle data om informati-onssikkerhed.

ENISA får således mulighed for at udføre ikke-operationelle opgaver iforbindelse med net- og informationssikkerhedsaspekterne af retshåndhæ-velse og retligt samarbejde i kampen mod internetkriminalitet. Desudenforventer Kommissionen, at ENISA vil fungere som et center for støtte tiludvikling og gennemførelse af net- og informationssikkerhedspolitikkensærlig mht. privatlivsbeskyttelse i forbindelse med elektronisk kommuni-kation, e-signatur, e-id og standarder for offentlige indkøb.For at agenturet kan opfylde de styrkede europæiske mål og takle de vok-sende udfordringer, forventes der en gradvis forøgelse af agenturets øko-nomiske ressourcer og personale i tidsrummet 2012 – 2016, uden at dettedog foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige finansielleramme for 2014 - 2020. På grundlag af Kommissionens forordningsforslagom en flerårig finansiel ramme for perioden efter 2013 og under hensyn tilkonklusionerne af konsekvensanalysen vil Kommissionen forelægge enændret finansieringsoversigt på et senere tidspunkt.Agenturets opbygningOpbygningen af agenturet vil med forslaget til forordning være grundlæg-gende identisk med ENISA's nuværende opbygning. Der er nyt, at der medforslaget skal udpeges eksperter til den stående gruppe af interessenter, derskal repræsentere retshåndhævelse, privatlivets fred samt at databeskyttel-sesmyndigheder nu også skal indgå.Bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinjer for agenturets drift.Bestyrelsen skal sikre, at agenturet arbejder i overensstemmelse med deregler og principper, der er fastsat i forordningen. Bestyrelsen består af enrepræsentant for hver medlemsstat [fra dansk side er Forsvarsministerietrepræsenteret], tre repræsentanter udpeget af Kommissionen, samt tre re-præsentanter uden stemmeret, som udnævnes af Kommissionen, som hverisær repræsenterer informations- og kommunikationsteknologiindustrien,forbrugerne og akademiske eksperter i informationssikkerhed.Agenturet skal ledes af den administrerende direktør, der er ansvarlig forden daglige ledelse af agenturet.Bestyrelsen nedsætter den stående gruppe af interessenter på forslag fraden administrerende direktør, som består af eksperter, der repræsentererrelevante interessenter såsom informations- og kommunikationsteknologi,forbrugergrupper, akademiske eksperter i informationssikkerhed, retshån-dhævelse, privatlivets fred samt databeskyttelsesmyndigheder. Gruppenledes af den administrerende direktør, og gruppen skal rådgive agenturet iudførelsen af sine aktiviteter.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Europa-Parlamentets ple-narforsamling forventes at behandle forslaget primo 2012.5. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet, da opretholdelse af europæisk informations- og netsikkerhedfordrer en fælles tilgang og ikke kan opnås af medlemsstaterne individuelt.Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurde-ring og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserEn vedtagelse af forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser.Omkostninger efter september 2013 vil blive analyseret af Kommissioneni sammenhæng med de generelle drøftelser om EU’s flerårige finansiellerammer.8. Samfundsmæssige konsekvenserForslaget har ikke i sig selv væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-ser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.10. HøringForslaget til forordning har været i høring og behandlet på møde i EU-specialudvalget for it og telekommunikation den 8. november 2010 og 29.april 2011.Forslaget har desuden været sendt i skriftlig høring i detfungerende EU-specialudvalg for it og telekommunikation den 25. ok-tober 2011.Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

11. Generelle forventninger til andre landes holdningerEn gruppe af medlemsstater har under forhandlingerne givet udtrykfor, at mandatet bør være tidsbegrænset. I Kommissionens forslag erENISA’s mandat begrænset til fem år. En del medlemsstater ønskerimidlertid et længere mandat. Nogle medlemsstater foreslår et mandatpå 7 år, mens en stor gruppe medlemsstater støtter et permanentmandat. Det kan derfor forventes, at der vil være overvejende tilslut-ning til et mandat, der er længere end 5 år og muligvis et permanentmandat. Der har været bred enighed om, at ENISA ikke bør tildelesen operationel rolle, men alene skal have en koordinerende og infor-merende rolle i forhold til medlemsstaterne.Der synes generelt at være enighed blandt medlemsstaterne om beho-vet for at udvide ENISA’s rolle og i forhold til, hvilke opgaver agentu-ret skal pålægges.12. Regeringens generelle holdningKommissionens forordning vurderes overordnet at være i overensstemmel-se med regeringens prioriteringer på området og i overensstemmelse medplanlagte eller allerede iværksatte tiltag.Regeringen er positiv over for internationalt samarbejde med henblikpå beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur og støtter derforKommissionens forslag til forordning. Generelt er det regeringensholdning, at ENISA's primære fokusområde bør være it-sikkerhedsmæssig rådgivning af medlemsstaterne. Derfor bør EU’sinstitutioners behov for rådgivning ikke fjerne ENISA's fokus framedlemsstaterne.Regeringen lægger endvidere vægt på, at ENISA's arbejde bliverså omkostningseffektivt som muligt. Regeringen vil prioritere, at ENISA'sfremtidige tiltag i videst muligt omfang bygger på eksisterende nationaleog europæiske tiltag, herunder særligt det arbejde, der allerede pågår i for-bindelse med EPCIP-programmet (Det europæiske program for beskyttelseaf kritisk infrastruktur). Ligeledes ønsker regeringen et tæt samarbejdemed andre internationale aktører, der også har igangsat en række initiativerfor at dæmme op for IKT-sårbarheder.Regeringen arbejder for et tidsbegrænset mandat, men regerinen vilkunne støtte andre modeller for mandatets periode.

Roaming III-forordningen1. ResuméEuropa-Kommissionen lægger i forslaget til ny forordning om roaming påoffentlige mobiltelefonnet i EU op til, at den eksisterende detailprisregule-ring udvides til også at omfatte roaming af data.Samtidigt foreslår Kommissionen, at der indføres en række strukturelleinitiativer, som har til formål at løse de grundlæggende konkurrencemæs-sige problemer. Formålet er at sikre en markedsbaseret udvikling, der vilmedføre lavere priser for international roaming inden for EU for de euro-pæiske forbrugere og virksomheder.Indførelsen af strukturelle initiativer medfører, at Kommissionen foreslår,at al detailprisregulering bortfalder pr. 30. juni 2016, medmindre en eva-luering af reguleringen foretaget af Kommissionen i 2015 viser, at destrukturelle initiativer har været utilstrækkelige til at fremme konkurren-cen.Forslaget forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde fortransport, telekommunikation og energi den 13. december 2011 medhenblik på formandskabets præsentation af en fremskridtsrapport.2. BaggrundKommissionen har ved KOM(2011) 402 af den 6.forslag om roaming på offentlige mobiltelefonnetfremsat med hjemmel i TEUF-artikel 114 og skalalmindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikelafgørelse med kvalificeret flertal.juli 2011 fremsendti EU. Forslaget erbehandles efter den294. Rådet træffer

Den gældende forordning udløber 30. juni 2012, hvorfor ny forordningsenest bør vedtages inden den dato.3. Formål og indholdForslagets formål er at styrke det indre marked for elektronisk kommuni-kation yderligere. Dette skal opnås ved at sikre, at de roamingpriser, somforbrugere og virksomheder betaler for tale-, sms- og datatjenester i andremedlemsstater, på sigt nærmer sig de priser, der betales i hjemlandet.Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 27. juni 2007 forordning (EF) nr.717/2007 om roaming på offentlige mobilnet i EU. Forordningen indførteprislofter for mobiludbydernes takster for taletjenester både mellem

hinanden (engrosniveau) og over for forbrugerne (detailniveau). Desudenfastsatte forordningen regler med henblik på at øge prisgennemsigtighedenfor forbrugerne på roamingtjenester.Forordningen var en reaktion på vedvarende bekymring over denmanglende konkurrence på markedet for internationale roamingtjenesterog de heraf følgende høje priser, som de europæiske forbrugere ogvirksomheder måtte betale for roamingtjenester i EU.Den 8. juni 2009 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en revision afforordningen, som medførte lavere prislofter for taletjenester, indførelse afprislofter for sms-tjenester på både engros- og detailniveau samt prislofterfor datatjenester på engrosniveau.Revisionen af forordningen skete i erkendelse af, at prislofterne påtaletjenester ikke havde bidraget til at styrke konkurrencen påroamingmarkedet, og at de hidtil uregulerede priser på sms- ogdatatjenester generelt var for høje. De var markant højere endomkostningerne forbundet med at udbyde tjenesterne og meget højere endpriserne for tilsvarende nationale tjenester.Med revisionen af forordningen introduceredes udover flere prislofter ogsåtiltag med henblik på at sikre gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse,herunder et forbrugsloft for datatjenester på 466 kr. pr. måned med henblikpå at undgå uventede høje regninger.Den gældende forordning udløber 30. juni 2012.Kommissionen har den 6. juli 2011 fremsat forslag til ny forordning omroaming på offentlige mobiltelefonnet i EU, der skal træde i kraft den 1.juli 2012.Kommissionen konstaterer i sit forslag, at de hidtidige prisreguleringer(prislofter) fra 2007 og 2009 ikke i tilstrækkelig grad har formået at skabeet velfungerende marked for international roaming. Det nye forslag inde-holder derfor en række strukturelle initiativer, som har til formål på længe-re sigt at løse de grundlæggende konkurrencemæssige problemer og der-med sikre forbrugerne vedvarende lave priser for international roaming.Desuden videreføres detail- og engrosprisregulering af tale og sms i en pe-riode samtidigt med, at prisreguleringen for data udvides til at omfatte bå-de detail- og engrosprisen mod i dag kun engrosprisen. De eksisterendeforbrugerbeskyttende bestemmelser vedrørende information om roaming-takster samt regningsloft for datatjenester videreføres også med enkeltetekniske tilpasninger.

Forslaget indeholder følgende strukturelle initiativer:I.Fra senest 1. juli 2012 får små mobilselskaber, der ikke har egetmobilnet, men lejer sig ind hos selskaber med mobilnet, bedreadgang til at købe roaming af mobilnetselskaberne. De små sel-skaber uden eget mobilnet bliver derfor bedre rustet til at kon-kurrere med de selskaber, som ejer mobilnettene.Fra senest 1. juli 2014 får forbrugerne mulighed for at væl-ge særskilt udbyder af mobiltjenester på henholdsvishjemmemarked og til international roaming i EU. Danskeforbrugerne kan eksempelvis vælge TDC til mobiltjenester iDanmark og Telenor til internationale roamingtjenester iEU. Kunden kan også vælge for eksempel TDC til beggeprodukter. Afhængig af valget af praktisk løsning kan tilta-get kræve forskellige tilpasninger, og vil derfor være til rå-dighed for forbrugerne fra 1. juli 2014. For de kunder, somvælger to forskellige udbydere af henholdsvis hjemmemar-kedstjenester og internationale roamingtjenester, kan detblandt andet være nødvendigt at udskifte SIM-kortet hvergang, kunden tegner abonnent hos en ny roamingudbyder.

Forslaget indeholder følgende prislofter:Europa-Kommissionens foreslåede prislofter samt sidste trin af nuværenderegulering (1. juli 2011) fremgår af nedenstående tabel:Priser, DKK (detailpriser er inkl.moms, engrospriser er ekskl. moms)Foretage taleopkald (engros) – pr.minutForetage taleopkald (detail) – pr. mi-nutModtage taleopkald (detail) – pr. mi-nutAfsende sms (engros) – pr. smsAfsende sms (detail) – pr. smsData (engros) – pr. MBData (detail) – pr. MBDataloft (detail) – kr. pr. måned1.juli20111,343,261,020,291,023,72-4661.juli20121,042,981,020,220,932,238,384661.juli20130,742,600,930,220,931,496,524661.juli20140,442,230,930,140,930,744,66466

Detailprislofterne bortfalder som udgangspunkt den 30. juni 2016, mensengrosprislofterne som udgangspunkt bortfalder, når reguleringen ophørerden 30. juni 2022.Fremskyndet bortfald af prisreguleringenKommissionens forslag åbner mulighed for, at reguleringen af detail- ogengrospriser kan falde bort tidligere end i henholdsvis 2016 og 2022. Bort-fald af prisreguleringen er betinget af, at den gennemsnitlige pris i EU fal-der til 75 pct. eller mindre af de respektive prislofter. For engrospriser kanprisreguleringen tidligst bortfalde pr. 30. juni 2018, mens reguleringen afdetailpriser i princippet kan bortfalde relativt hurtigt efter vedtagelsen afforordningen. Da bortfaldet af detailprislofter er betinget af, at teleselska-berne har indført muligheden for at adskille nationale og internationalemobiltjenester, vil reguleringen af detailpriserne i realiteten dog tidligstkunne bortfalde ved udgangen af 2014.Evaluering af reguleringenSenest den 30. juni 2015 skal Kommissionen offentliggøre en rapport, somevaluerer reguleringen. Evalueringen skal blandt andet kortlægge dekonkurrencemæssige effekter af de strukturelle initiativer. I tilfælde af atrapportens undersøgelse viser, at de strukturelle initiativer ikke har værettilstrækkelige til at fremme konkurrencen, skal Kommission undersøge,om, det er nødvendigt at modificere de strukturelle initiativer ellerforlænge detailprisreguleringen til efter 30. juni 2016, hvordetailprisreguleringen ellers som udgangspunkt bortfalder.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.5. NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt, for-dimålene for forordningen er at skabe en fælles tilgang til at sikre, at bru-gerne af offentlige mobiltelefonnet under rejse i EU ikke betaler for højepriser for EU-roamingtjenester. Derved opnås et højt niveau af forbruger-beskyttelse ved at øge konkurrencen mellem mobiloperatørerne, som ikkei tilstrækkelig grad kan opfyldes af den enkelte medlemsstat på en sikker,harmoniseret og rettidig måde. Det er derfor Kommissionens vurdering, atmålene bedre nås på EU-niveau.Regeringen deler Kommissionens vurdering ognærhedsprincippet er overholdt i nærværende forslag.finderogså,at

6. Gældende dansk retLov nr.169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet- og tje-nester.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser ellerstatsfinansielle eller administrative konsekvenser.8. Samfundsmæssige konsekvenserForslaget vurderes at have en generel positiv effekt på samfundsøko-nomien i EU. Forslaget vil medføre faldende priser på internationaleroamingtjenester, og kan derfor påvirke mobiludbydernes indtjening inedadgående retning. Det er dog muligt, at dette kan opvejes af, at in-dustrien på længere sigt kan opnå en øget indtjening, hvis de laverepriser fører til tilstrækkelig øget brug af roamingtjenester.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetUdover påvirkningen af udbydernes indtjening som følge af de sænkedeprislofter vurderes forslaget også at medføre administrative konsekvenserfor udbyderne.Forslaget indebærer, at mobiludbyderne skal gøre det muligt for for-brugerne at vælge én udbyder til brug for nationale teletjenester og enanden udbyder til brug for international roaming. Implementeringenaf denne adskillelse af udbydere vil medføre en engangsudgift for mo-biloperatørerne i forbindelse med standardisering og teknisk udvik-ling, som adskillelsen af tjenester kræver. Kommissionen har vurde-ret, at det samlet for alle selskaber i EU og afhængig af den konkreteløsning vil koste et engangsbeløb på maksimalt 300 mio. euro at indfø-re de strukturelle tiltag, om end det ikke medtager omkostninger tiludskiftning af simkort.10. HøringForslaget har været sendt i skriftlig høring i det EU-specialudvalgetfor it og telekommunikation den 18. august 2011 og igen i detfungerende EU-specialudvalg for it og telekommunikation den 25.oktober 2011.

Telekommunikationsindustrien (TI) er generelt er enig i denforeløbige danske holdning. TI foreslår dog, at regeringen i højeregrad tager højde for, at ressourceforbruget ved implementeringen afde strukturelle tiltag kan påvirke udviklingen af nye tjenester negativtmed tab for forbrugere og selskaber til følge, samt at de strukturelleinitiativers effekt på konkurrence og pris er usikker.Endvidere foreslår TI, at regeringens i højere grad adressererproblemerne på engrosniveau, da TI anser dette for at være envæsentlig kilde til konkurrenceproblemerne. TI foreslår også, atKommissionens forslag ikke indeholder referencer til en ”EU roamingprofile”, idet TI mener, at dette knytter sig til en bestemt måde atvælge særskilt roamingudbyder på. Endelig ønsker TI, at arbejderfor, at evalueringen af roamingforordningen i 2015 udskydes til 2016,idet de strukturelle initiativer skal være implementeret senest juli2014.Forbrugerrådet har udtrykt støtte til regeringens foreløbige holdning,men finder, at der af hensyn til forbrugerbeskyttelsen er behov for la-vere prislofter gældende fra 2012. Dette gælder både på engrosniveau,hvor Forbrugerrådet vurderer, at prislofterne ligger over omkostnin-gerne, og på detailniveau, hvor marginen, ifølge Forbrugerrådet, ikkeyder tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse. Forbrugerrådet fremhæverendvidere, at konkurrencen fungerer så dårligt, at de faktiske priservil ligge på niveau med prislofterne i reguleringen. Dermed vil de fo-reslåede prislofter ifølge Forbrugerrådet næppe realisere den europæ-iske målsætning om at udjævne forskellen mellem prisen for at an-vende sin mobiltelefon henholdsvis i udlandet og i hjemlandet.Forbrugerrådet finder, at de strukturelle initiativer i forslaget poten-tielt kan føre til en øget konkurrence på markedet. Dog er det ifølgeForbrugerrådet en forudsætning herfor, at forbrugerbeskyttelsen sik-res og forbrugerne informeres tilstrækkeligt og korrekt.Endelig ønsker Forbrugerrådet, at der fra regeringens side tages initi-ativ til, at det såkaldte regningsloft for datatjenester også skal omfattedataroaming uden for EU.Dansk IT støtter de af Kommissionen foreslåede indgreb og målet omet mere konkurrencebaseret marked. Dansk IT udtrykker endvidereønske om, at detailprisreguleringen opretholdes, indtil de strukturelleinitiativer har vist deres effekt.Dansk IT fremhæver endvidere behovet for lavere roamingpriser pådatatjenester, og at høje roamingpriser på datatjenester således kan

være en barriere for overgangen til internetbaserede tjenester for bå-de private kunder og erhvervskunder.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer tegner sig bred støtte til Kommissionens forslag om fortsættelse afprisregulering, samt at prisreguleringen for data-roaming udvides tilogså at omfatte detailpriser. Ikke alle lande har endnu ikke udtryktderes holdning til forslaget og særlig ikke til de strukturelle initiativeri forslaget.12. Regeringens generelle holdningRegeringen er enig med Kommissionen i forhold til de høje priser forinternational roaming. De høje priser betragtes fortsat som enhindring for et indre marked for mobilkommunikation i EU, og erdermed en barriere for innovation og vækst. Samtidig støtterregeringen, at der sikres forbrugerne lavere priser, når de anvenderinternational roaming, ligesom der bør sikres, at forbrugerneinformeres tilstrækkeligt og korrekt.Regeringenstøtterenmarkedsbaseretudviklingpåtelekommunikationsområdet og støtter generelt ikke prisregulering pådetailniveau.Deterregeringensholdning,atdekonkurrenceproblemer, der knytter sig til international roaming, er afen særlig karakter, og at prisregulering på ikke blot engrosniveau,men også detailniveau derfor er en nødvendighed i en periode afhensyn til både virksomheder og forbrugere, indtil det er muligt påanden måde at opnå den ønskelige konkurrence på markedet.Det er endvidere regeringens holdning, at konkurrenceproblemernepå markedet for international roaming fortsat ikke kan løses pånationalt niveau, men kræver en indsats på EU-niveau.Regeringen støtter derfor, at tale-, sms- og datatjenester reguleres påsåvel på detailniveau som på engrosniveau, og at dette sker i form afet prisloft.Det er regeringens holdning, at prisreguleringen på sigt bør søges erstattetmed strukturelle løsninger, som kan løse de grundlæggendemarkedsmæssige problemer og derved skabe reel konkurrence påmarkedet. Det er i den forbindelse vigtigt, at disse strukturelle løsninger erlet anvendelige for forbrugerne samtidigt med, at den praktiskeimplementering kan ske uden væsentlige administrative byrder ogomkostninger for operatørerne.

Rådskonklusioner om det åbne internet og netneutraliteten i Europa1. ResuméKommissionens meddelelse om det åbne internet og netneutralitet i Euro-pa påpeger vigtigheden af et åbent og robust internet, der giver alle ad-gang. Nye regler på området skal gives tid til at virke i praksis, og dermangler oplysninger om den nuværende situation på markedet i forhold tilnetneutralitet.Kommissionen vil inden året udgang offentliggøre informationer omspærring og prioritering af trafik i telenet. Efterfølgende vil Kommissionenudstede supplerende retningslinjer for netneutralitet.Hvis der dokumenteres betydelige og vedvarende problemer, vilKommissionen overveje, om der er behov for at indføre skærpedeforanstaltninger i forhold til uberettiget trafikdifferentiering gældende foralle internetudbydere.Meddelelsen forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde fortransport, telekommunikation og energi den 13. december 2011 medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner.Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for dansk lov-givning.2. BaggrundKommissionen offentliggjorde den 19. april 2011 en meddelelse om detåbne internet og netneutraliteten i Europa. Meddelelsen udsendes som detforeløbige resultat af en proces med opfølgning på reglerne om netneutra-litet i den reviderede teledirektivpakke fra november 20099. Kommissio-nen har afholdt en offentlig høring i sommeren 2010 samt i fællesskabmed Europa-Parlamentet arrangeret en konference om emnet i november2010.3. Formål og indholdNetneutralitet vedrører forholdet mellem teleselskabernes adgang til atprioritere i trafikken og kundernes fri adgang til information og indhold påinternettet.

Kommissionen understreger i meddelelsen vigtigheden af at opretholde in-ternettet som et åbent net samt at sikre et robust internet, der yder det bedstmulige, og som giver adgang for alle.Kommissionen konstaterer, at medlemsstaterne er ved at gennemføre deregler, der blev vedtaget i forbindelse med revisionen af teledirektiverne i2009. Kommissionen konstaterer samtidigt, at virkningen af de nye reglerpå området, skal undersøges nærmere, og at der fortsat mangleroplysninger, som kan belyse den nuværende situation på markedet iforhold til netneutralitet.Kommissionen og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndighederinden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) arbejder således fortsat påat indsamle og analysere oplysninger om netneutralitet i Europa.Kommissionen oplyser i meddelelsen, at man inden årets udgang viloffentliggøre informationer om spærring og prioritering af trafikken påinternettet på baggrund af oplysninger fra BEREC. Efterfølgende vilKommissionen påbegynde arbejdet med at udstede supplerenderetningslinjer for netneutralitet.Hvis det dokumenteres, at der er betydelige og vedvarende problemer mednetneutralitet, vil Kommissionen overveje, om der er behov for skærpedeforanstaltninger i form af eksempelvis vejledning, lovgivningstiltag ellerspecifikke forpligtelser i forhold til uberettiget op- eller nedprioritering aftrafik gældende for alle internetudbydere, herunder eventuelt et forbudmod at spærre adgangen til lovlige tjenester.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retLov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (Teleloven) samt Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 omudbud af elektroniske kommunikationsnet og tjenester (Udbudsbe-kendtgørelsen).

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervs-livet.10. HøringMeddelelsen har været forelagt det fungerende EU-specialudvalg forit og telekommunikation i høring af den 25. oktober 2011.Dansk Energi har den 27. oktober 2011 oplyst, at man bakker op omregeringens holdning og navnlig om at sikre en fælleseuropæisk hold-ning til netneutralitet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel opbakning blandt medlemsstaterne til meddelelsen ogrådskonklusionerne.12. Regeringens generelle holdningRegeringen finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er oplysninger, somindikerer et behov for yderligere regulering end de tiltag, som blev gen-nemført med den reviderede teledirektivpakke i 2009.Det igangværende arbejde med den indledende anvendelse og erfarings-dannelse i forhold til den reviderede teledirektivpakke bør således væretilendebragt, inden der kan foretages konkrete vurderinger af et eventueltbehov for, at der iværksættes nye initiativer, herunder lovgivningsmæssi-ge, på europæisk plan. Ligeledes bør konkrete vurderinger afvente det ar-bejde, som aktuelt pågår i BEREC om gennemsigtighed, kvalitetskrav ogkonkurrenceforhold af relevans for netneutralitet.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Årsrapport om Europas Digitale Dagsorden1. ResuméKommissionen forventes i en kommende meddelelse at berette om, hvilkefremskridt, der er gjort i forbindelse med implementeringen af Europas Di-gitale Dagsorden i løbet af 2011.Kommissionens årsrapport er på dagsordenen for rådsmøde (Transport,Telekommunikation og Energi) den 13. december 2011 med henblik på ud-veksling af synspunkter.2. BaggrundKommissionen forventes snarest at offentliggøre en årsrapport om, hvilkefremskridt, der er gjort i forbindelse med implementeringen af Europa 2020-flagskibsinitiativet, Europas Digitale Dagsorden i løbet af 2011.Europas Digitale Dagsorden blev offentliggjort af Kommissionen i marts2010 og den samler en række fokusområder for udviklingen af IKT-området, som skal være med til at skabe en sammenhængende digital øko-nomi i Europa inden 2020. Kommissionens initiativ blev bakket op af DetEuropæiske Råd i juni 2010.Det polske EU-formandskab forventes at sætte emnet på dagsordenen forrådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 13. december2011 med henblik på udveksling af synspunkter.3. Formål og indholdDet konkrete indhold af årsrapporten er endnu ikke kendt.Kommissionen forventes i rapporten at berette om relevante aktiviteter påEU-niveau i løbet af 2011, herunder særligt:Kommissionens og medlemsstaternes fremskridt med atimplementere de 101 initiativer, som er beskrevet i meddelelsen omEuropas Digitale Dagsorden.Offentliggørelsen af det første Digital Agenda Scorecard, som er detårlige benchmark for medlemsstaternes digitale udvikling, i juni2011.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervs-livet.10. HøringMeddelelsen vil blive sendt i høring, når den er offentliggjort.

11. ForhandlingssituationenMeddelelsen er endnu ikke offentliggjort. Medlemsstaterne støtter genereltinitiativet om Europas Digitale Dagsorden.12. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker generelt op om Kommissionens flagskibsinitiativ omEuropas Digitale Dagsorden, som vurderes at være et ambitiøst initiativmed henblik på at bidrage til realisering af Europa 2020-dagsordenen. Der-for støtter regeringen også, at der årligt udarbejdes en rapport om frem-skridtene i implementeringen af Europas Digitale DagsordenRegeringen er enig med Kommissionen i, at IKT er en hoveddrivkraft bagEU's økonomiske og sociale modernisering.Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at EU står over forvigtige beslutninger om, hvordan man skal opbygge en sammenhængendedigital økonomi og et digitalt indre marked, blandt andet ved at sikre ud-rulning af hurtigt bredbånd i EU. Højhastighedsinfrastruktur er en vigtigforudsætning for at sikre vækst og velfærd i EU. Udbygning af infrastruk-turen bør som udgangspunkt være markedsdrevet og teknologineutral.I forbindelse med den videre konkretisering af Europas Digitale Dagsor-den lægges der fra dansk side særligt vægt på følgende:At der fortsat er stort fokus på EU-borgernes digitale færdigheder.At det digitale indre marked styrkes, herunder nedbrydelse ellerminimering af barrierer for e-handel, styrkelse af forbrugernes ret-tigheder, samt øget standardisering og bedre udnyttelse af standar-der.At EU's konkurrenceevne styrkes gennem udnyttelse af mulighe-derne i et åbent og tilgængeligt informationssamfund, herunderøget brug af IKT-baserede forretningsmodeller.At EU kommer i front med at udvikle og implementere teknologi-ske løsninger med henblik på bedre velfærd og offentlige tjeneste-ydelser, f.eks. til sundhed, ældre og mennesker med handicap.