ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 56: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) d 5/12-11, fra erhvervs- og vækstministeren

Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011Indholdsfortegnelse:Forstærket samarbejde på patentområdet.......................................................2International aftale om et fælles europæisk patentdomstolssystem .............13Sammenkobling af handels- og selskabsregistre..........................................29Rådskonklusioner om implementeringen af industripolitik i EU.................39Kommissionens SMV og konkurrenceevneprogram ...................................43Rådskonklusioner om konsekvensvurderinger i Rådet ................................45Rådskonklusioner om Single Market Forum den 2.-4. oktober 2011 ..........51Rådskonklusioner om toldsamarbejde med østnabolande ...........................56Direktiv om forældreløse værker .................................................................59Revision af det europæiske standardiseringssystem ....................................74IMI-forordningen .........................................................................................86Toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder...95

Forstærket samarbejde på patentområdetRevideret notat. Ændringer er markeret med fed.1. ResuméMed henblik på at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne er derbehov for en udvikling, som giver nemmere og billigere adgang til patentsy-stemet. Derfor drøftes i EU en reform af det europæiske patentsystem.Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 10. marts 2011 at indlede et forstærketsamarbejde á 25 lande (med undtagelse af Italien og Spanien) omkring ved-tagelse af et patent med enhedsdækning i de deltagende lande. Kommissio-nen har på dette grundlag den 13. april 2011 fremlagt to forslag til udmønt-ning af det forstærkede samarbejde. Det drejer sig om et forordningsforslagvedrørende enhedspatentbeskyttelse og et forordningsforslag om en tilhørendeoversættelsesordning.Det foreslås at give den europæiske patentmyndighed, EPO, mulighed for atudstede europæiske patenter med enhedskarakter, som dermed umiddelbartfår samme virkning i alle de 25 lande, som har tilsluttet sig det forstærkedesamarbejde. Forordningen skal udgøre en særlig aftale i henhold til den Eu-ropæiske Patentkonventions art. 142, der omhandler denne mulighed. Forsla-get til oversættelsesordning er baseret på den gældende praksis i EPO, sup-pleret med en fremtidig maskinoversættelsesløsning og tilhørende overgangs-ordninger.Forslagene vurderes ikke at medføre konsekvenser for dansk lovgivning i øv-rigt.Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.december 2011 til politisk drøftelse.2. BaggrundKommissionen fremlagde den 13. april 2011 to forslag til udmøntning af Rå-dets beslutning af 10. marts 2011 om indgåelse af forstærket samarbejde påpatentområdet med deltagelse af 25 EU lande (alle EU lande på nær Italien ogSpanien). Det drejer sig om forslag til forordning om enhedspatentbeskyttelse,KOM(2011)215, og forslag til forordning om oversættelsesordning for denneenhedspatentbeskyttelse, KOM(2011)216.Forslagene udgør tilsammen det ene hovedelement i den reform af det europæ-iske patentsystem, der siden 2000 har været forhandlet i EU regi. Det andet

hovedelement er etableringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem,der søges indgået ved en mellemstatslig aftale. De to hovedelementer er juri-disk, politisk og praktisk forbundne.Kommissionen fremsatte i 2000 sit oprindelige forordningsforslag til fælles-skabspatentet, KOM(2000)412, med det formål bl.a. at skabe et patent, derumiddelbart fra udstedelsen skulle være gældende for hele EU. Dette patentskulle således komplementere eksisterende patenteringsmuligheder, somomfatter:- rent nationale patenter udstedt af nationale patentmyndigheder og- almindelige europæiske patenter udstedt af EPO, som fra udstedel-sen overgår til at være et bundt af nationale patenter, der kan gøresgyldige i de EPO-lande, hvor patenthaver ønsker beskyttelse.EPO (den europæiske patentorganisation med tilhørende patentmyndighed)er en mellemstatslig organisation, der p.t. tæller 38 europæiske medlems-lande, herunder alle 27 EU medlemslande.Det oprindelige forslag indeholdt bl.a. bestemmelser om, på hvilke sprogpatentansøgninger kunne indleveres og behandles, samt til hvilke sprog og ihvilket omfang der skulle ske oversættelse af udstedte fællesskabspatenter.Ligeledes indeholdt forslaget udkast vedrørende en patentdomstol, der aleneskulle gælde for fællesskabspatenter. Det blev senere i forhandlingerne ud-skilt til separat vedtagelse, men i den forståelse, at begge elementer indgår ien samlet pakkeløsning.Rådet nåede i marts 2003 en fælles holdning, der bl.a. i oversættelses-spørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissionens forslag. Deefterfølgende drøftelser viste, at der ikke var grundlag for enighed, og for-handlingerne lå fra foråret 2004 stille indtil 2007, hvor de blev genoptaget.Da forhandlingerne på baggrund af en omfattende høringsproces blev gen-optaget i 2007, var udgangspunktet lydhørhed for industriens ønsker om eneuropæisk patentreform med to hovedelementer. Dels et patent, der fra ud-stedelsen skulle være umiddelbart gyldigt i hele EU, dels en fælles dom-stolsløsning, der skulle kunne håndtere civilretlige tvister vedrørende EP pa-tenter og fællesskabspatenter.I december 2009, blev der i Rådet (konkurrenceevne) opnået generel indstil-ling om det oprindelige forslag til forordning om fællesskabspatentet, hvorbl.a. spørgsmålet om oversættelsesordningen var udeladt. Der blev samtidigvedtaget rådskonklusioner, hvori kompetencen for fællesskabspatentet til-

lægges en fælles patentdomstolsløsning, der også skal have kompetence foralmindelige europæiske patenter.Af forordningsforslaget fra december 2009 fremgår det, at fællesskabspaten-tets ikrafttræden bør ske samtidig med ikrafttrædelsen af en tilhørende for-ordning om patentets oversættelsesordning. Endvidere fremgår det, at derførst vil kunne søges om fællesskabspatenter, når aftalen om den fælles pa-tentdomstolsløsning er trådt i kraft.Det blev på rådsmødet den 10. december 2010 fastslået, at målet om at ind-føre enhedspatentbeskyttelse inden for Unionen ikke kunne nås inden for enrimelig frist ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne. Det-te blev begrundet i, at det var umuligt at opnå enstemmighed omkring en-hedspatentets sprogordning på daværende tidspunkt og indenfor en oversku-elig fremtid.Tolv medlemsstater (heriblandt Danmark) rettede anmodninger til Kommis-sionen, hvori de anførte, at de ønskede at indføre et forstærket indbyrdessamarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse. Efterfølgende haryderligere tretten medlemsstater skriftligt meddelt Kommissionen, at de og-så ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde.I alt 25 medlemsstater stod således bag beslutningen om at etablere det for-stærkede samarbejde, som blev vedtaget af Rådet i marts 2011. På baggrundheraf fremlagde Kommissionen den 13. april 2011 de to forordningsforslag.Forslaget til enhedspatentbeskyttelse er fremsat med hjemmel i TEUF art.118, stk. 1, og skal behandles i den almindelige lovgivningsprocedure medEuropa-Parlamentet som medlovgiver, jf. i TEUF art. 294. Forslaget tiloversættelsesordningen er fremsat med hjemmel i TEUF art. 118, stk. 2, ogskal behandles efter særlig lovgivningsprocedure, hvorefter en vedtagelseskal ske med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.3. Formål og indholdEuropæisk industri mister konkurrenceevne og går glip af vækstpotentialefordi det, sammenholdt med USA og Sydøst Asien, er for dyrt og besværligtat patentere og håndhæve patenter i Europa. Navnligt for SMV’erne er derbehov for en udvikling, som giver nemmere og billigere adgang til patentsy-stemet. Derfor drøftes i EU en reform af det europæiske patentsystem, hvor-af forordningen om enhedspatentbeskyttelse og den tilhørende forordningom oversættelsesordning udgør den ene del. Den anden del er etableringenaf et fælles europæisk domstolssystem.

Nedenfor gennemgås i hovedtræk indholdet i de to forordninger baseret på rå-dets generelle indstilling vedtaget 27. juni 2011.3.1. Forslaget til enhedspatentbeskyttelseMed forslaget indføres et alternativ, der komplementerer eksisterende patent-beskyttelsesmuligheder. Forslaget vil gøre det muligt at opnå en umiddelbarog ensartet patentbeskyttelse i de 25 EU-lande på baggrund af et almindeligteuropæisk patent udstedt af EPO.EPO tildeler denne enhedskarakter på konkret anmodning fra ansøger i hen-hold til art. 142 i den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det følger herefteraf forordningsforslagets art. 1, at forordningen betragtes som en særlig aftaleindgået under EPK art. 142.Tildelingen af enhedskarakter medfører, at det pågældende patent kun kan be-grænses, overdrages, kendes ugyldigt eller ophøre med virkning for samtligedeltagende lande i det forstærkede samarbejde. Der kan tildeles enhedskarakteruanset patenthavers nationalitet og bopæl.Et europæisk patent med enhedskarakter skal betragtes som et nationalt patenti det deltagende medlemsland, hvor patenthaver er bosiddende eller har sitprimære forretningssted. Er patenthaver hverken bosiddende eller med forret-ningssted i et af de 25 deltagende EU lande, betragtes et europæisk patent medenhedskarakter som et nationalt patent i det land, hvor EPO har sit hovedkvar-ter (Tyskland).Med henblik på tildeling og administration af patenter med enhedskarakter til-føres EPO en række opgaver i medfør af EPK art. 143. Det drejer sig bl.a. ommodtagelse af anmodning om og tildeling af enhedskarakter. Endvidere ajour-føring af et register, der ligeledes skal indeholde oplysninger om begrænsnin-ger, licenser, overdragelser, ugyldigkendelser eller ophør af disse patenter.En anden af EPO’s administrative opgaver i relation til patenter med enheds-karakter omhandler opkrævning og administration af fornyelsesgebyrer, her-under videredistribution af den andel, der tilfalder de deltagende medlemslan-des nationale patentmyndigheder.De deltagende medlemslandes patentmyndigheder tildeles ligeledes en rækkeopgaver. Disse myndigheder skal bl.a. sikre, at anmodninger om enhedskarak-ter indleveres tidsmæssigt, ligesom myndighederne får et medansvar for ajour-føring af ovennævnte register.Endvidere skal alle de deltagende 25 lande være repræsenteret i den komitéunder EPO’s administrationsråd, som skal styre og overvåge EPO’s admini-

stration af patenter med enhedskarakter. De deltagende lande er samtidig an-svarlige for at sikre domstolskontrol af EPO’s afgørelser i relation til tildelingaf enhedskarakter.Det foreslås, at EPO’s omkostninger som følge af de opgaver, der tilføjes imedfør af EPK art. 143, dækkes fuldt ud via de indkomne gebyrer.For så vidt angår de årlige fornyelsesgebyrer, skal de være progressivt stigendeover patentets levetid og tilstrækkelige til at dække EPO’s omkostninger tilsagsbehandling og administration samt sikre balance i EPO’s samlede budget.På det grundlag skal gebyrniveauet nærmere fastsættes, så deta) bidrager til at skabe innovation og konkurrencedygtige europæiskevirksomheder,b) afspejler det geografiske område, som patentet dækker,c) svarer til omkostningsniveauet for et gennemsnitligt almindeligt euro-pæisk patent valideret blandt de lande, der deltager i det forstærkedesamarbejde.For så vidt angår den andel af fornyelsesgebyrerne, der skal videredistribuerestil de nationale patentmyndigheder, foreslås det, at andelen skal være 50 pct. affornyelsesgebyrindtægterne.Det følger endvidere af forslaget, at den konkrete fordeling af gebyrerne skalfastsættes på baggrund af følgende kriterier:a) antallet af patentansøgningerb) markedets størrelse, samtidig med at det sikres, at der fordeles etvist minimumsbeløb til hver af de deltagende medlemsstaterc) udbetaling af godtgørelse til medlemsstaterne for at have et andetofficielt sprog end et af Den Europæiske Patentmyndigheds offici-elle sprog, og/eller for at have en uforholdsmæssigt lav patentakti-vitet og/eller for kun i relativt kort tid at have været medlem af DenEuropæiske Patentorganisation.Det foreslås herefter, at fastlæggelse af det endelige gebyrniveau og den ek-sakte fordeling af gebyrindtægter til de nationale patentmyndigheder sker iovennævnte komité under EPO’s administrationsråd.Af forslagets afsluttende bestemmelser fremgår, at forordningen træder i kraftpå tyvendedagen efter offentliggørelse i EU-Tidende. Den skal gælde frasamme dato som forordningen vedrørende oversættelsesordningen og etable-ringen af et patentdomstolssystem. Der kan herefter anmodes om enhedspa-tentbeskyttelse for alle europæiske patenter, der udstedes fra og med denne da-to.

3.2 Forslaget til oversættelsesordningForslaget til oversættelsesordning er baseret på det system, der gælder forEPO’s udstedelse af europæiske patenter, suppleret med maskinoversættelseog en overgangsordning.Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU sprog. Hvor der ansø-ges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO sprog (engelsk,fransk og tysk), skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog medhenblik på sagsbehandling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter hertilgodtgjort helt eller delvist i form af gebyrreduktioner. Udgifterne til godtgø-relse dækkes ind via de patentgebyrer, der indbetales til EPO.Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt eventuelleillustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover oversættes patentkra-vene til de to øvrige officielle EPO sprog. Omkostninger hertil oppebæres afpatentsystemet og finansieres via de patentgebyrer, der indbetales til EPO.Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skal til-sikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter bliver tilgængeligepå alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostninger for ansøger. Ma-skinoversættelserne vil være tilgængelige online og vederlagsfrit på anmod-ning. Maskinoversættelser vil alene være til information og har ingen juri-disk virkning.Indtil maskinoversættelsessystemet er tilstrækkeligt veludviklet og velfun-gerende, foreslås to overgangsbestemmelser. Den ene angår de tilfælde,hvor patentet er udstedt i sin helhed på fransk eller tysk. Her skal patentha-ver sørge for en oversættelse af hele patentet til engelsk. Den anden angårdet tilfælde, hvor patentet er udstedt i sin helhed på engelsk. Her skal pa-tenthaver sørge for en oversættelse af hele patentet til et hvilket som helstandet officielt sprog i et af de 25 lande, der deltager i det forstærkede sam-arbejde.De ekstraordinære oversættelser har ikke juridisk gyldighed og foretagesalene af informationshensyn. Efter seks år tages overgangsbestemmelserneop til revision hvert andet år, og de afvikles endeligt efter 12 år.I tilfælde af en retssag kan en formodet krænker af et patent kræve, at pa-tenthaver forestår autoritativ oversættelse af hele patentet til det officielleEU-sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor den formodedekrænkelse har fundet sted, eller hvor den formodede krænker har sin bopæl.Ligeledes skal patenthaver forestå autoritativ oversættelse til det proces-sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor sagen bliver ført.

I tilfælde af en eventuel erstatningsudmåling skal der tages hensyn til, at enkrænkelse kan have fundet sted, fordi der på tidspunktet for den påståedekrænkelse ikke fandtes en sådan autoritativ oversættelse af hele patentet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet er iht. TEUF art. 118 stk. 1 medlovgiver på forslaget omenhedspatentbeskyttelse og skal iht. TEUF art. 118 stk. 2 høres om forslaget tiloversættelsesordning.Behandling af forslaget forventes at finde sted i Retsudvalget (JURI) den20. december 2011. Europa-Parlamentets endelige plenarvedtagelse erplanlagt til februar 2012.Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men Retsudvalget (JURI) har ud-arbejdet udkast til rapporter vedr. forordningen om enhedspatentering(PE472.059v02-00) og den tilhørende forordning om en oversættelsesord-ning (PE472.334v02-00).Ud fra disse udkast til rapporter forventes, at JURI generelt vil støtte opomkring patentreformen og de to forordninger. Ændringsforslag, somanføres i udkastet i JURI går primært på, at de ønsker yderligere støtte tilSMV’ere og at forordningerne skal kunne træde i kraft, når blot 9 ud afde 25 deltagende lande har ratificeret den mellemstatslige aftale om etfælles europæisk domstolssystem.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at det eksisterende europæiske patentsystemer dyrt og komplekst, hvilket først og fremmest skyldes oversættelsesomkost-ninger og overholdelse af medlemslandenes forskellige valideringskrav. Dettekan på EU plan kun adresseres i form af en retsakt, der indfører enhedspatent-beskyttelse, som fra udstedelsen gælder i flere medlemslande.Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning, atenhedspatentbeskyttelse med en tilhørende oversættelsesordning vil tilbydeansøgere et bedre og mere effektivt patent, der komplementerer eksisterendepatenteringsmuligheder, og som medfører, at man på basis af én ansøgningkan opnå samme beskyttelse i næsten hele EU.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget til enhedspatentbeskyttelse vil kræve en tilpas-ning af patentloven, hvor der i kapitel 10 C er indskrevet indledende be-stemmelser om ’EF-patent m.v.’Statsfinansielle konsekvenserForslagene indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. På læn-gere sigt kan forslaget til enhedspatentbeskyttelse imidlertid få statsfinan-sielle konsekvenser for Danmark som følge af de konventionsmæssige for-pligtelser, der fremgår af Den Europæiske Patentkonvention (EPK). Såledespålægger EPK de kontraherende parter en forpligtigelse til at inddække or-ganisationens eventuelle tab og forpligtigelser i form af lån, der tilbagebeta-les, i det omfang EPO’s fremtidige budget tillader det.Det bemærkes endvidere, at en fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen afet fælles europæisk patentdomstolssystem, som er den anden del af den eu-ropæiske patentreform, indebærer afgivelse af beføjelser og kræver anven-delse af proceduren i grundlovens § 20. En fremtidig dansk tilslutning til op-rettelsen af domstolssystemet ventes endvidere at indebære statsfinansiellekonsekvenser i forbindelse med dets etablering.Dele af udviklingsomkostningerne til maskinoversættelsessystemet finansieresover EU-budgettet.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserEt effektivt patentsystem vurderes generelt at være til gavn for virksomheder-nes innovationsevne og incitament til at kommercialisere deres opfindelser.Derfor vurderes det, at denne reform af patentsystemet vil bidrage positivt tiløkonomisk vækst, konkurrenceevne og jobskabelse.Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for ién proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i EU’s 25 medlemslan-de, der har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Med enhedspatentbeskyt-

telsen får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende patenteringsmu-ligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de brugere, som ønskerat opnå beskyttelse i et større antal af de EU lande, som har tilsluttet sig detforstærkede samarbejde.De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af gebyrniveauetog fordelingen af gebyrindtægterne samt det fremtidige samarbejde mellemEPO og de nationale patentmyndigheder i relation til patentsagsbehandlingen.Det kan påvirke Patent- og Varemærkestyrelsens finansielle situation.Med forslagene kan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostningersamt de øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes, for at et al-mindeligt europæisk patent kan blive gyldigt i de enkelte lande. Afhængig af,hvorledes gebyrstrukturen fastlægges, vurderes det, at enhedspatentbeskyttel-sen vil være fordelagtig for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse i mereend 4-6 af de 25 lande.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDer kan her henvises til de ovenfor nævnte administrative forenklinger og be-sparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelsei flere EU lande, som har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde.10. HøringForslaget er den 13. april 2011 sendt i høring i specialudvalget for vækst ogkonkurrenceevne samt til øvrige interessenter med høringsfrist den 3. maj2011.Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Erhverv (DE), DI, Dan-ske Advokater, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR), Håndværksrådet,Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Patentagentforeningen samt Sø- og Han-delsretten (S&H).Alle respondenterne stiller sig positivt i forhold til muligheden for at indføreen enhedspatentbeskyttelsesmulighed.DE og DI fremhæver behovet for vedtagelse af en domstolsløsning i tilknyt-ning til enhedspatentbeskyttelsen. Lif anfører, at tilvejebringelsen af en fællespatentdomstol af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at støtte patent-reformens hovedelementer.Advokatrådet, Danske Advokater, FiR og S&H anfører ligeledes, at anvendel-sen af enhedspatentbeskyttelsen forudsætter et domstolssystem, og at en mulig

overvejelse er at anvende den model, som gælder for EU-varemærker og EU-design.Håndværksrådet er positive over for den foreslåede oversættelsesordning, idetder med muligheden for at indgive ansøgning på dansk og modtage kompensa-tion for oversættelsen til EPOs processprog tages hensyn til SMV’ernes behov.Advokatrådet, Danske Advokater, Lif og S&H anfører, at det bør sikres, at denengelske oversættelse af et patent med enhedskarakter bør være autoritativ.Advokatsamfundet noterer sig, at bestemmelsen om, at en krænkers eventuellesprogproblemer bør tages i betragtning i en eventuel erstatningsudmåling,imødekommer tidligere udtrykte bekymringer. DI og Danske Advokater til-slutter sig dette. Lif anfægter denne bestemmelse ud fra den betragtning, at derbør være ens vilkår for alle.Patentagentforeningen opfordrer til, at der gøres bestræbelser på at få alle lan-de til at tilslutte sig.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer blev på rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. juni 2011 opnået generelindstilling på begge forordningsforslag. Forinden rådsmødet gik drøftelserneisær på koblingen mellem et fælles patentdomstolssystem og enhedsbeskyttel-sen. Der var desuden fokus på forslagets mulige finansielle implikationer. Iden sammenhæng har alle lande udtrykt modstand mod Kommissionens for-slag om, at den nærmere fastlæggelse af gebyrniveau og fordeling af gebyrind-tægter skal finde sted via delegerede retsakter iht. TEUF art 290. Endviderehar drøftelserne omhandlet den nærmere fastlæggelse af gebyrniveau og ge-byrfordeling, hvor en række lande har henvist til rådskonklusionerne fra 2009.For så vidt angår oversættelsesforordningen indikerede nogle lande forskelligetilgange til overgangsbestemmelserne vedrørende maskinoversættelse.Der er en generel holdning blandt medlemslandene om, at der i tria-logdrøftelserne med Kommissionen og Europa-Parlamentet skal holdesfast i de væsentligste elementer i det kompromis, der blev opnået generelindstilling til på rådsmødet den 27. juni 2011.Det forventes, at der vil være generel opbakning blandt medlemslandenetil at give det polske formandskab mandat til at forhandle med Europa-Parlamentet om eventuelle mindre ændringer, der ikke flytter afgørendeved dette kompromis.

12. Regeringens generelle holdningRegeringen er positiv over for forslagene. For så vidt angår forslaget til en-hedsbeskyttelse, har Danmarks udgangspunkt været, at koblingen mellem etfælles patentdomstolssystem og selve enhedsbeskyttelsen er vigtig. Tilsvaren-de har Danmark taget afsæt i, at enhedspatentbeskyttelsen skal være budget-neutral både for EPO og de nationale patentmyndigheder, så balancen i det eu-ropæiske patentsystems infrastruktur bevares, hvilket sikrer såvel store virk-somheder som SMV’ers adgang til patentsystemet.For så vidt angår oversættelsesordningen, har Danmark forholdt sig åbent tilde kompromismuligheder, der vil kunne føre til en realisering af enhedspa-tentbeskyttelse, så længe det sker inden for rammerne af et begrænset oversæt-telsesregime, som ikke medfører uforholdsmæssigt store økonomiske om-kostninger. På det grundlag har Danmark kunne støtte op om en løsning, somer baseret på det nuværende EPO-system suppleret med en begrænset over-gangsordning.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslagene har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringden 23. juni 2011.Forslagene har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-læg den 27. maj 2011. Forslag om fællesskabspatentet har været forelagtFolketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 27. november 2009.Desuden har forslag om oversættelsesordning været forelagt Folketingets Eu-ropaudvalg til orientering den 1. oktober 2010 og til forhandlingsoplæg den 5.november 2010. Endeligt har spørgsmålet om anmodning om at indlede et for-stærket samarbejde været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-lingsoplæg den 3. december 2010.

International aftale om et fælles europæisk patentdomstolssystemNyt notat1. ResuméDen europæiske patentreform har gennem mange år været forhandlet i regiaf EU. Den består af to hovedelementer: Et fælles europæisk patentdom-stolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed (’enhedspatentering’) med til-hørende oversættelsesordning.Aftalekomplekset om det fælles europæiske patentdomstolssystem består afen aftale (’Agreement’), vedtægter (’Statute’) samt procesregler (’Rules ofProcedure’).Der er tale om en international mellemstatslig aftale om etablering af etfælles europæisk patentdomstolssystem. De kontraherende lande er i ud-gangspunktet de samme 25 EU-lande, som i marts 2011 etablerede det for-stærkede samarbejde på patentområdet. En eventuel vedtaget aftale vil ef-terfølgende skulle ratificeres i hvert af de 25 kontraherende lande.Aftaleudkastet indebærer, at kompetencen vedrørende afgørelse af retstvi-ster vedrørende de europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Dan-mark i langt de fleste tilfælde formelt set overføres fra danske domstole tilden fælles europæiske patentdomstol. Da aftaleudkastet således indebærerafgivelse af suverænitet, vil dansk ratifikation kræve anvendelse af procedu-ren i grundlovens § 20.Aftalen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6. de-cember 2011 til politisk drøftelse.2. BaggrundEuropæisk industri mister konkurrenceevne og går glip af vækstpotentiale,fordi det, sammenholdt med USA og Kina, Japan og Korea, er for dyrt ogbesværligt at patentere og håndhæve patenter i Europa. Navnlig for små ogmellemstore virksomheder (SMV’er) er der behov for, at der gives nemmereog billigere adgang til patentsystemet.Derfor drøftes i regi af EU en reform af det europæiske patentsystem. Eneuropæisk patentreform har været forhandlet i EU siden 2000. Med henblikpå at fremskynde drøftelserne har Rådet (konkurrenceevne) i marts 2010etableret et forstærket samarbejde på patentområdet med deltagelse af 25EU-medlemslande. Kun Italien og Spanien står uden for.

Den europæiske patentreform består af to hovedelementer. Et fælles euro-pæisk patentdomstolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed(’enhedspa-tentering’)med tilhørende oversættelsesordning.Rådet (konkurrenceevne) har den 27. juni 2011 vedtaget en generel indstil-ling til de to forordningsforslag vedrørende enhedspatentering og tilhørendeoversættelsesordning. Af teksten til de to forslag fremgår, at enhedspatente-ring først vil kunne træde i kraft, når der er etableret et fælles europæisk pa-tentdomstolssystem, og såvel Rådet som Europa-Parlamentet behandler pa-tentreformens to hovedelementer som en samlet pakke.I forlængelse heraf forhandles aftalen om et fælles europæisk patentdom-stolssystem. Det fælles europæiske patentdomstolssystem etableres ved eninternational mellemstatslig aftale, og efter vedtagelse skal aftalen ratifice-res i hvert enkelt af de kontraherende medlemslande i overensstemmelsemed deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Det er i udgangs-punktet de 25 EU-lande, der indgår i det forstærkede samarbejde på patent-området, som forhandler aftalen. Der er åbnet mulighed for, at Italien ogSpanien vil kunne tilslutte sig sidenhen, såfremt de måtte ønske.Det polske formandskab prioriterer arbejdet med patentreformen højt vilmåske søge at opnå politisk enighed og undertegnelse af aftalen på et eks-traordinært rådsmøde i Warszawa den 21.-22. december 2011.3. Formål og indholdHåndhævelsen af patentrettigheder i Europa er i dag fragmenteret, omkost-nings- og procestung. Det rammer ikke mindst SMV’erne uforholdsmæssigthårdt. Der er situationer, hvor der føres sager om fx et patents gyldighed el-ler en påstået krænkelse parallelt ved domstole i flere lande, hvor patentet ervalideret, da de nationale domstolskendelser udelukkende er gældende i detenkelte land. Samlet set kan et forløb med parallelle sager strække sig overen række år, hvor afgørelserne fra de enkelte landes domstole falder på for-skellige tidspunkter. Tilmed er der risiko for, at afgørelserne får forskelligtudfald, hvilket øger den juridiske usikkerhed om den konkrete patentrettig-hed.Et fælles europæisk patentdomstolssystem skal opfylde flere formål, herun-der:Gøre det hurtigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhævederes patentrettigheder i Europa.Skabe forenklinger, som samlet set kan nedbringe det totale antal af pa-tenttvister i Europa.

Det fælles europæiske patentdomstolssystem skal have eksklusiv kompeten-ce til at træffe afgørelser i de mest almindeligt forekommende typer af pa-tenttvister for både almindelige europæiske patenter (EPO-patenter) ogkommende europæiske patenter med enhedskarakter. Tvisterne vil kunneafgøres i en samlet proces med umiddelbar virkning for samtlige 25 kontra-herende lande.Samtidig skal der være mulighed for, at øvrige EU-medlemslande skal kun-ne deltage, såfremt de ønsker dette. I praksis betyder det, at Italien og Spa-nien vil kunne tilslutte sig for så vidt angår almindelige europæiske patenter,som er valideret i deres respektive lande.Aftalekomplekset består af en aftale, vedtægter samt procesregler.Aftaleudkastet indeholder følgende elementer:Del I: Generelle og institutionelle bestemmelserKapitel I: Generelle bestemmelserDet fælles europæiske domstolssystem etableres ved mellemstatslig aftale, ogdomstolssystemet har eksklusiv kompetence for både almindelige europæiskepatenter og europæiske patenter med enhedskarakter. Domstolssystemet skalbetragtes som en domstol fælles for medlemslandene med samme EU-retligestatus som de kontraherende landes nationale domstole.Aftalen gælder for alle europæiske patenter med enhedskarakter. Endvideregælder aftalen for almindelige europæiske patenter, der er gældende på ikraft-trædelsesdatoen eller udstedt derefter. For almindelige europæiske patenter,der er gældende, eller hvor ansøgningen er under sagsbehandling på ikrafttræ-delsesdatoen, findes dog en mulighed for at virksomheder kan undtage paten-ter aftalens ikrafttrædelsesbestemmelser, hvorefter domstolskompetencen for-bliver hos de nationale domstole.Endelig gælder aftalen for alle patentansøgninger indleveret forud for ikraft-trædelsen samt for supplerende beskyttelsesbeviser.Kapitel II: DomstolenDomstolssystemet består af en første instans, en appelinstans, et registrat og etcenter for voldgift og retsmægling.

Førsteinstans består af en central afdeling samt lokale og regionale afdelinger.Alle lande kan etablere en lokal afdeling og såfremt der i et kontraherende landtre år i træk påbegyndes over 100 sager, kan der etableres op til yderligere tolokale afdelinger. Kontraherende lande skal selv fastlægge lokale afdelingerssæde og stille de nødvendige faciliteter til rådighed. Derudover kan to eller fle-re kontraherende lande sammen etablere en regional afdeling. Landene skalfastlægge afdelingens sæde og sammen stille de nødvendige faciliteter til rå-dighed.Alle dommerpaneler skal have multinational sammensætning. Sammensæt-ningen af dommerpanelerne ved den centrale afdeling er to juridiske dommereaf forskellig nationalitet samt en teknisk dommer fra den fælles dommerpulje.Ved de regionale afdelinger skal dommerpanelerne være sammensat af to juri-diske dommere fra de pågældende lande og en juridisk dommer fra dommer-puljen.Udgangspunktet er, at lokale afdelingers dommerpaneler er sammensat af enjuridisk dommer fra det pågældende land og to juridiske dommere af andennationalitet fra en fælles dommerpulje. I lokale afdelinger, hvor der tre år itræk er påbegyndt mere end 50 sager, vil sammensætningen være to juridiskedommere fra det pågældende land og en juridisk dommer af anden nationalitetfra den fælles dommerpulje. Ved alle lokale og regionale afdelinger skal dervære mulighed for at få tilført en teknisk dommer, som ligeledes udpeges frapuljen.Parterne kan uanset ovenstående altid beslutte, at sagen kan føres foran en en-kelt dommer.Appelinstansens dommerpaneler skal ligeledes være multinationalt sammensatog bestå af fem dommere, hvoraf de tre er juridiske og af forskellig nationali-tet, og de to er tekniske.Registratet fastlægges ved appelinstansen. Der etableres ligeledes underre-gistrater ved hver afdeling i første instans. Registraterne udfører administrati-onsarbejde for førsteinstans divisionerne.For såvel den centrale afdeling i første instans som for appelinstansen gælder,at deres sæde endnu ikke er fastlagt.Der etableres endvidere et administrativt udvalg og et finansudvalg samt etrådgivingsudvalg. Udvalgene sammensættes jvf. nedenfor.

Kapitel III: DommerePatentdomstolssystemet skal anvende både juridiske og tekniske dommere,som skal have erfaring med patentsager. Juridiske dommere skal være kvalifi-ceret på et niveau tilsvarende, hvad der kræves for at opnå udnævnelse tildommer i det pågældende land. Tekniske dommere skal have en universitets-grad og erfaring inden for det pågældende område. De skal endvidere havekendskab til civilret og proces, som er relevant i patentsager. Dommere udpe-ges af det administrative udvalg efter indstilling fra rådgivningsudvalget.Der etableres desuden en dommerpulje bestående af juridiske dommere ogtekniske dommere, hvoraf sidstnævnte skal dække alle relevante tekniske om-råder. Dommere fra dommerpuljen tildeles i udgangspunktet afdelingerne iførste instans efter behov. Der etableres endvidere et efteruddannelsesprogrammed henblik på at give potentielle dommerkandidater den fornødne erfaringmed patentsager.Kapitel IIIA: EU-rettens forrang og fortolkningDomstolssystemet skal anvende EU-retten og respektere dennes forrang og af-gørelser fra EU-Domstolen vil være bindende for patentdomstolssystemet. Detindebærer, at domstolssystemet skal tilsikre korrekt anvendelse og fortolkningaf EU-retten, herunder via præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen.Samme forpligtelser overfor EU-retten gør sig gældende for øvrige nationaledomstole, der behandler sager, som involverer EU-ret.De kontraherende lande er i fællesskab erstatningsansvarlige for det tilfælde, atder er lidt et tab som følge af patentdomstolssystemets krænkelse af EU-retten.I et sådant tilfælde kan skadelidte som udgangspunkt føre sin erstatningssagmod domstolssystemet i det kontraherende land, hvor vedkommende er bosid-dende, har sit primære forretningssted eller forretningssted. Såfremt domstols-systemet kendes erstatningsansvarligt, skal det pågældende land udrede erstat-ning og efterfølgende kræve forholdsmæssige bidrag fra de øvrige kontrahe-rende lande.Kapitel IIIB: Retskilder og materielle bestemmelserDomstolssystemet skal basere sine afgørelser på aftaleteksten, EU-retten, denEuropæiske Patentkonvention, øvrige relevante internationale aftaler samt na-tional ret.Endvidere regulerer kapitlet en række materielle bestemmelser, herunder rets-virkningerne af udstedte patenter, begrænsninger m.v., altså en række be-stemmelser der bl.a. beskriver, hvilke rettigheder patenthaver har til at udnyttesin udstedte patentret, eksempelvis eneretten til fremstilling og markedsføring.

Kapitel IV: Domstolssystemets kompetenceDer listes de typer af tvister, som falder under domstolssystemets eksklusivekompetenceområde, herunder krænkelses- og gyldighedstvister. Nationaledomstole vedbliver at have kompetence for typer af tvister, der falder uden fordomstolssystemets eksklusive kompetenceområde.For så vidt angår sagstyper, der falder inden for domstolssystemets kompeten-ceområde, fastlægges første instans værneting for hver af de forskellige typeraf tvister. Tvister vedrørende fx krænkelse kan således anlægges ved en lokalafdeling beliggende i det land, hvor den aktuelle eller truende krænkelse harfundet eller kunne finde sted (såkaldt fornærmelsesværneting). Den vil imid-lertid også kunne anlægges ved den lokale afdeling, som er beliggende i detland, hvor krænkeren er bosiddende eller har sit forretningssted.I tilfælde, hvor der ikke findes lokale afdelinger i de pågældende lande, vilværneting være ved den regionale afdeling, som det respektive land er tilknyt-tet. Er det pågældende land ikke tilknyttet en regional afdeling, vil værnetingvære den centrale afdeling.Tvister om fx et patents gyldighed skal anlægges ved den centrale afdeling. Itilfælde, hvor en krænkelsespåstand medfører en modpåstand om, at det på-gældende patent er ugyldigt, kan sagen videreføres på tre måder:1) Spørgsmålet om gyldighed behandles ved den respektive lokale eller re-gionale afdeling, hvor også krænkelsessagen behandles.2) Ugyldighedsspørgsmålet henvises til den centrale afdeling.3) Med parternes samtykke henvises hele sagen til den centrale afdeling.Skal spørgsmålet om gyldighed også behandles ved den regionale eller lokaledivision, skal der fra dommerpuljen tilknyttes en teknisk dommer, såfremt ensådan ikke allerede findes i dommerpanelet.For almindelige europæiske patenter har domstolssystemets afgørelse virkningfor de lande, hvor det pågældende patent er gyldigt. For europæiske patentermed enhedskarakter har domstolssystemets afgørelser virkning for de lande,hvor enhedskarakteren er trådt i kraft.Kapitel V: Mediation og voldgift centerDer etableres et mediations og voldgift center, hvor det skal være muligt forsagens parter at forlige sagen, inden der træffes en retslig afgørelse.Del II: Finansielle bestemmelserDomstolssystemets budget skal balancere og finansieres ved egne indtægter.Indtægterne skal hovedsageligt stamme fra retsafgifter, der fastsættes af detadministrative udvalg. Såfremt domstolssystemet ikke kan opnå balance i

budgettet, skal de kontraherende lande yde særlige bidrag. På ikrafttrædelses-tidspunktet skal de kontraherende lande yde finansielle bidrag mhp. at etableredomstolssystemet.Del III: Organisatoriske og processuelle bestemmelserKapitel I: Generelle bestemmelserStatutten, som tilknyttes aftalen, skal i nærmere detaljer fastlægge domstolssy-stemets organisering. Tilsvarende skal procesreglerne, der skal komplementereaftalen og statutten, fastlægge detaljerede procedureregler for sager, der føresved domstolssystemet. Procesreglerne skal vedtages af det administrative ud-valg på baggrund af bred høring.Domstolssystemet skal i videst mulig udstrækning gøre brug af elektroniskeprocedurer til fx afgivelse af parternes skriftlige indlæg. Procedurerne skalsom udgangspunkt være åbne for offentligheden.Parter i en sag skal repræsenteres af advokater, der har tilladelse til at praktise-re ved nationale domstole i de kontraherende lande. Alternativt kan en part la-de sig repræsentere af en certificeret europæisk patentadvokat. Parternes re-præsentanter må assisteres af patentagenter. For parternes repræsentanter gæl-der, at de skal nyde beskyttelse og immunitet mhp. at sikre uafhængig udførel-se af deres hverv.Kapitel II: ProcessprogVed en lokal eller regional afdeling i første instans er processproget et eller fle-re af de officielle sprog, der tales i det eller de lande, som er vært for eller del-tager i den pågældende afdeling. Landene må dog også beslutte, at et eller flereaf de tre officielle EPO-sprog (engelsk, tysk og fransk) anvendes. Endvidere erder mulighed for at parterne og/eller det kompetente dommerpanel beslutter atanvende det sprog, som patentet er udstedt på, som processprog.Ved den centrale afdeling er processproget det sprog, som patentet er udstedtpå. Ved appelinstansen anvendes det sprog, der blev anvendt i første instans,dog kan parterne blive enige om at anvende et af de tre officielle EPO-sprog.Oversættelse og tolkning skal anvendes i det omfang, det findes passende.Kapitel III: Skriftlige, mellemliggende og mundtlige procedurerDomstolssystemets procedurer er inddelt i en skriftlig procedure, en mellem-liggende procedure og en mundtlig procedure, der skal tilrettelægges fleksi-belt. I den mellemliggende procedure skal den refererende dommer på bag-grund af de skriftlige indlæg kunne nedsætte en høring hovedsageligt mhp. atundersøge mulighederne for forlig. Domstolen kan vælge at undlade den

mundtlige procedure, der skal give parterne mulighed for at forklare deres ar-gumenter.Kapitel IV: Domstolssystemets beføjelserDomstolssystemet kan kræve, at en part skal frembringe beviser, som den an-den part i tilstrækkeligt grad har påvist eksisterer. Domstolssystemet må end-videre tage initiativ til, at beviser bevares og inspicere ejendom af relevans forsagen. Domstolen må endvidere nedlægge fogedforbud.På basis af påstand om direkte ugyldighed eller i tilfælde af modpåstand omugyldighed skal domstolssystemet tage stilling til et patents gyldighed. Dom-stolssystemet kan tilbagekalde et patent delvist eller i sin helhed i overens-stemmelse med Den Europæiske Patentkonvention artikel 138(1).Domstolen kan i krænkelsessager pålægge sagsøgte at fremlægge informationom fx distributionskanaler, mængden af producerede produkter og priser samtidentificere eventuelle tredjepersoner involveret.Domstolssystemet skal kunne pålægge en krænker at betale erstatning til ret-tighedshaveren, således at denne stilles, som om der ikke var sket krænkelse. Iudgangspunktet skal den part, der vinder sagen have sine sagsomkostningerdækket af den tabende part. Parter, der er fysiske personer, skal have mulighedfor at ansøge om retshjælp.Kapitel V: AppelAfgørelser i første instans kan appelleres til appelinstansen. Bortset fra afgø-relser vedrørende gyldighed skal indbringelse for appelinstansen ikke have su-spensiv virkning i forhold til afgørelsen i første instans. Appelinstansen kanomgøre afgørelsen i første instans og i særlige tilfælde tilbagevise sagen tilfornyet behandling i første instans.Kapitel VI: AfgørelserDomstolssystemets afgørelser skal træffes indenfor rammerne af parternes på-stande. Afgørelser skal foreligge skriftligt og på proceduresproget. Afgørelsertræffes af et flertal af dommere. Undtagelsesvist må en dommer i tilfælde afdissens tilkendegive sin holdning.På hvilket som helst tidspunkt under proceduren kan en sag afsluttes ved for-lig. Et patent kan dog ikke erklæres hverken helt eller delvist ugyldigt som føl-ge af forlig.På trods af en endelig afgørelse kan der, såfremt særlige betingelser er opfyldt,undtagelsesvist anmodes om genåbning af sagen.

Del IIIA: Implementering af aftalenDet administrative udvalg skal sammensættes af en repræsentant for hvert afde kontraherende lande med Kommissionen som observatør. Hver repræsen-tant har en stemme. Beslutninger vedtages som udgangspunkt med mindst �af stemmerne.Budgetudvalget skal ligeledes sammensættes af en repræsentant for hvert af dekontraherende lande, der hver især har en stemme. Beslutninger vedtages medsimpelt flertal bortset fra budgettet, der skal vedtages med mindst � af stem-merne.Rådgivningsudvalget er sammensat af uafhængige patentdommere og øvrigepraktikere fra alle de kontraherende lande. Udvalgets medlemmer må såledesikke være under instruks. Rådgivningsudvalget skal bl.a. assistere det admini-strative udvalg i forberedelsen af dommerudnævnelser.Del IV: OvergangsbestemmelserI en overgangsperiode på fem år fra aftalens ikrafttræden må sager vedrørendekrænkelse eller gyldighed fortsat anlægges ved de kompetente nationale dom-stole. Sager der ved overgangsperiodens udløb verserer ved de nationale dom-stole skal afsluttes dér.Almindelige europæiske patenter, der er gældende eller under sagsbehandlingpå ikrafttrædelsesdatoen, kan desuden undtages for domstolssystemets eksklu-sive kompetence ud over overgangsperioden (opt-out). Dette kræver, at der ik-ke er anlagt en sag ved domstolssystemet, og at ønsket om opt-out er meddeltregistratet ikke senere end en måned inden overgangsperiodens udløb. En så-dan opt-out kan til enhver tid tilbagekaldes.Del V: Afsluttende bestemmelserAftalen skal ratificeres af de kontraherende lande i overensstemmelse med de-res forfatningsmæssige bestemmelser. Aftalen skal gælde på ubestemt tid ogvære åben for andre EU medlemslandes mulige tiltrædelse.Når domstolssystemet har været i kraft i mindst seks år og mindst 2000 kræn-kelsessager er afsluttet kan det administrative udvalg på basis af bred høringbeslutte at ændre konkrete bestemmelser i aftalen. Det drejer sig konkret omdommerpanelernes sammensætning i første instans og tildeling af kompeten-cen til lokale og regionale afdelinger for afgørelse af sager vedrørende paten-ters gyldighed.Aftalen træder i kraft når et vist antal af de kontraherende lande, heriblandt detre lande med flest gyldige almindelige europæiske patenter, har ratificeret af-

talen. I det seneste kompromisforslag er anført, at ratifikation fra 9 af de kon-traherende lande medfører, at aftalen træder i kraft.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer er ikke tale om en EU-retsakt og Europa-Parlamentet har derfor, formeltset, ikke nogen rolle i aftalens tilblivelse. Europa-Parlamentet har imidlertidtilkendegivet, at man vil behandle patentreformens hovedelementer samlet.Som led i behandlingen af de to forordningsforslag vedr. enhedspatenteringsamt den tilhørende oversættelsesordning, er der i regi af Retsudvalget (JURI)fremsat udkast til en udtalelse vedr. aftalen om det fælles europæiske patent-domstolssystem.I udkastet til udtalelse støtter Europa-Parlamentet etableringen af et fælles eu-ropæisk patentdomstolssystem og opfordrer medlemslandene til hurtigst mu-ligt at afslutte forhandlingerne og indgå aftalen. Europa-Parlamentet læggerisær vægt på, at domstolssystemet skal forbedre vilkårene for små- og mellem-store virksomheder.Europa-Parlamentet er i udkastet til udtalelse kommet med nogle få ændrings-forslag. Det foreslås bl.a., at aftalen skal træde i kraft, når den er ratificeret af 9medlemslande. Herudover foreslås, at det først er efter en overgangsperiode på5 år, at dommerpanelerne i de lokale afdelinger skal være multinationale, og atdenne overgangsperiode anvendes til træning af dommere.Udkastet indeholder også støtte til anvendelsen af såvel juridiske som tekniskedommere. Endvidere foreslår Europa-Parlamentet en skærpelse af kravet tilvedtagelse af revisionsbestemmelsen, således at ændringer i dommerpaneler-nes sammensætning kræver enstemmighed.5. NærhedsprincippetNærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en mellemstatslig afta-le.6. Gældende dansk retSpørgsmålet om saglig kompetence og såkaldt stedlig kompetence (værneting)er i dag reguleret i retsplejelovens kapitel 21 og 22.Civile retssager om patenter skal som udgangspunkt anlægges ved byrettensom første instans, jf. retsplejelovens § 224. Retssager, hvor (bl.a.) patentlovenhar væsentlig betydning, kan alternativt anlægges ved Sø- og Handelsretten,såfremt parterne ikke har aftalt andet. Anlægges en sådan sag ved byretten,

henviser byretten sagen til Sø- og Handelsretten efter anmodning fra en part,jf. retsplejelovens § 225.Sager afgjort af byretten kan ankes til landsretten, og sager afgjort ved Sø- ogHandelsretten kan ankes til Højesteret.Anmodninger om foreløbige retsmidler, herunder forbud, indgives til fogedret-ten. Fogedrettens stedlige kompetence i forbudssager følger af retsplejelovens§ 646. Fogedrettens afgørelser i forbudssager kan kæres til landsretten efterreglerne i kapitel 53, jf. retsplejelovens § 650. Da forbud er et foreløbigtretsmiddel, skal rekvirenten inden to uger efter forbuddets nedlæggelse anlæg-ge en såkaldt justifikationssag, jf. retsplejelovens § 648.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserSåfremt aftalen vedtages, skal den efterfølgende ratificeres i Danmark. Afta-len medfører, at kompetencen for afgørelse af retstvister vedrørende almin-delige europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Danmark overgår fradanske domstole til det fælles europæiske patentdomstolssystem. Da aftale-udkastet vil indebære afgivelse af suverænitet, vil dansk ratifikation kræveanvendelse af proceduren i grundlovens § 20.En dansk ratifikation af aftalen vil formentlig kræve tilpasninger i retspleje-loven, herunder i kapitel 21 vedr. saglig kompetence.Statsfinansielle konsekvenserEtablering og drift af det europæiske patentdomstolssystem vil formentligtfå statsfinansielle konsekvenser for Danmark i en kortere periode.Udgangspunktet for forhandlingerne er, at domstolssystemets budget skalbalancere via indtægter fra retsafgifter når overgangsperioden er udløbet.Der vil dog være tale om finansielle bidrag fra de kontraherende lande tiletablering af domstolssystemet, ligesom der i hvert fald i overgangsperiodenkan blive behov for særlige tilskud fra medlemsstaterne med henblik på atbringe budgettet i balance.Kommissionen har igangsat arbejde med henblik på nærmere at afklare densamlede størrelse af etablerings- og driftsudgifterne. Det ventes, at der heriogså indgår et bud på en fordelingsnøgle for de enkelte landes bidrag. Pro-cessen involverer høring af de kontraherende lande.

I en foreløbig analyse har Kommissionen estimeret, at domstolssystemetsårlige budget – efter overgangsperiodens udløb - vil være i størrelsesorde-nen 45-60 millioner EURO årligt, som forudsættes fuldt finansieret af rets-afgifterne8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget forventes at have mærkbare positive samfundsøkonomiske konse-kvenser i Danmark og i EU. De samlede konsekvenser af indførelse af enfælles europæisk patentdomstol vurderes at påvirke incitamenterne til at in-novere og beskytte opfindelser i Europa i positiv retning. Det er hensigten atstyrke europæisk erhvervsliv i den globale konkurrence, hvor man hovedsa-geligt er oppe mod patentsystemer i USA, Japan, Kina og Korea, der allehar enklere håndhævelsessystemer end de, som findes i Europa i dag.BusinessEurope har anslået at virksomhederne vil kunne spare omkostnin-ger i størrelsesordenen € 300 mio. (2,25 mia. kr.) ved etableringen af et fæl-les europæisk patentdomstolssystem.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetEtableringen af en fælles europæisk patentdomstol forventes at gøre det hur-tigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres patentret-tigheder i Europa, og dermed lette de administrative byrder for erhvervsliveti Danmark og resten af EU.10. HøringAftaleudkast af 14. juni 2011 (11533/11) har den 7. juli 2011 været sendt i hø-ring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmålsamt til øvrige relevante interessenter med høringsfrist den 18. august 2011.Der er modtaget høringssvar fra DI, Advokatrådet, Lægemiddelindustrifor-eningen (Lif), Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR), Patentagentfor-eningen, Danske advokater samt Sø- og Handelsretten (S&H).DI anfører, at etableringen af et EU-patentsystem er afgørende for innovati-ve danske virksomheder, da det i betydeligt omfang vil understøtte virk-somhedernes investeringer i forskning, udvikling og kommercialisering vedudbredelse af den juridiske beskyttelse i Europa.DI fremhæver ligeledes, at patentsystemet, er af stor betydning for en styr-ket europæisk konkurrenceevne. DI påpeger, at DI fra begyndelsen har bak-

ket op om, at regeringen støttede et forstærket samarbejde vedrørende fællespatentbeskyttelse i EU.DI finder det helt afgørende for systemets effektivitet, at der etableres en cen-tral patentdomstol, der på kompetent vis kan løse de tvister om patenter medhøj retssikkerhed og en høj grad af forudsigelighed for virksomhederne. Isærer det praktisk og politisk afgørende, at systemet indrettes på en ikke-diskriminerende måde, der tilgodeser de innovative mindre og mellemstorevirksomheder.DI finder det positivt, at der søges en mellemstatslig aftale, således at de man-ge besparelsespotentialer snart kan realiseres og opfordrer regeringen til atfortsætte arbejdet med etableringen af en fælles europæisk patentdomstol un-der det danske formandskab.Lif påpeger, at Lif helt overordnet støtter forslaget om en fælles europæisk pa-tentdomstol, herunder hele grundtanken om højere grad af ensretning ellerharmonisering af patentsager i EU samt forbedring af retssikkerheden og ef-fektivisering.DI, Lif, Advokatrådet, Danske Advokater, Patentagentforeningen, FiR samtS&H anfører en række uløste problemstillinger og uhensigtsmæssigheder i detforelagte udkast, som indebærer, at der rejses en række betydelige retssikker-hedsmæssige spørgsmål. Ligeledes påpeges at væsentlige dele af det samledeaftalekompleks endnu ikke er udarbejdet.DI, Lif og S&H påpeger således, at der er risiko for forumshopping, idet sagkan anlægges enten hvor en formodet krænker har sit forretningssted eller hvoren formodet krænkelse har fundet sted.DI, Lif og FiR påpeger at de divergerende kriterier for dommersammensæt-ningen i første instans er uhensigtsmæssige og giver anledning til grundlag forforskellig behandling af sagerne. FiR anfører endvidere at sammenholdt medbestemmelsen om sprogregimet forekommer det vanskeligt at kunne findedommere, der besidder såvel den nødvendige juridiske kunnen som de nød-vendige sprogkundskaber.Lif finder, at den foreslåede løsning udgør en risiko for store variationer fradomstol til domstol, som strider mod idéen om en fælles europæisk domstol.Det drejer sig i vid udstrækning om at udkastet på en række områder ikke i til-strækkelig omfang opfylder grundlæggende krav om forudsigelighed, lige ad-gang til retten, lige behandling af forskellige nationaliteter og retten til at par-terne selv kan tilrettelægge deres sag.

Lif understreger nødvendigheden af, at procedurereglerne formuleres megetudførligt og præcist for at sikre kvalitet og forudsigelighed. Lif, DI, Advokat-rådet og FiR udtrykker bekymring ved at procedurebestemmelserne ikke skalvedtages politisk, men af den administrative komite.S&H påpeger, at der skal træffes en politisk beslutning, der for første gangoverfører dømmende kompetence fra Danmarks nationale domstole til en in-ternationale domstol. Henset til, at der er tale om betydningsfuld suveræni-tetsafgivelse, bør grundlaget for den fælles patentdomstol være af højeste ogmest gennemarbejdede kvalitet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle 25 kontraherende lande støtter generelt op om etableringen af et fælleseuropæisk patentdomstolssystem.Det ventes, at især budget og finansiering, processprog, procesregler, dommer-sammensætning samt bestemmelserne om revision, ikrafttrædelse og placeringaf sæder bliver genstand for drøftelser.For så vidt angår budget og finansiering drøftes det, hvorvidt budgettet fuldtud skal finansieres af retsafgifter eller om medlemslandene skal yde supple-rende tilskud. Flere lande har i de foreløbige drøftelser refereret til konklusio-ner vedtaget af Rådet (konkurrenceevne) i december 2009, hvori det fremgår,at målet er et selvfinansierende system, men at der i overgangsperioden kanvære behov for bidrag fra medlemslandene. Andre lande er mere positive iforhold til muligheden for landebidrag, da det vil give mulighed for at fastsæt-te lavere retsafgifter.I forlængelse heraf udestår tillige at identificere en fordelingsnøgle for de kon-traherende landes andel af finansieringen. Der er foreløbigt lanceret tre model-ler. En model baseret på patent- og patentsagsaktivitet i de enkelte lande, enmodel hvor finansieringen delvist sker via patentgebyrer indbetalt til EPO ogen model baseret på de kontraherende landes relative BNI.For så vidt angår drøftelserne af processprog ventes disse især at omhandle,hvorvidt sprogregimet kan begrænses for dermed at spare besvær og udgiftertil oversættelse mv. Drøftelserne har betydning på drøftelserne af domstolensbudget, da oversættelse og tolkning forventeligt vil udgøre en forholdsvis stordel af de samlede udgifter.For så vidt angår procedurereglerne så er der lagt op til, at disse besluttes afden administrative komite efter aftalens indgåelse. Dette har mange lande haftforbehold overfor.

For så vidt angår dommersammensætning så har industrien understreget beho-vet for en reel multinational sammensætning. Dette støttes af et flertal af lan-dene og er reflekteret i det nuværende aftaleudkast.For så vidt angår spørgsmålet om revision drøftes det, hvorvidt konkrete æn-dringer i aftalen kan vedtages med � flertal eller med enstemmighed blandt dekontraherende lande. I forslaget er indført en særlig revisionsmulighed vedrø-rende dommerpanelernes sammensætning i første instans og tildeling af kom-petencen til de lokale og regionale afdelinger for afgørelse af sager vedrørendepatenters gyldighed, da flere af de kontraherende lande har mindre forbeholdved disse elementer.For så vidt angår ikrafttrædelse drøftes spørgsmålet om, hvor mange lande derskal have ratificeret, for at aftalen kan træde i kraft. Hensynet er, at det ikkeskal være muligt, at blot et eller få lande kan blokere for ikrafttrædelsen ellertrække den unødigt hen. Samtidig har i hvert fald et land bebudet, at aftalenkun vil kunne ratificeres efter folkeafstemning. En stor del af landene har til-kendegivet, at man ønsker ratifikation fra et meget højt antal lande før ikraft-trædelsen udløses. Omvendt er en anden gruppe lande tilhængere af et for-holdsvist lille antal.Endelig forventes drøftelser i forhold til placering af sædet for den centrale in-stans og appelinstansen.Det er vurderingen, at der er en tendens til at partnerne nærmer sig hinandenog forhandlingerne vil kunne afsluttes snarest.12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter reformen af det europæiske patentsystem, herunder etab-leringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem. Det er regeringensholdning, at den europæiske patentreform vil være med til at styrke incita-menterne til at innovere og beskytte opfindelser i Europa og dermed bidragetil at understøtte europæisk vækst og europæiske virksomheders innovation-sevne, samt styrke europæisk erhvervsliv i den globale konkurrence, hvorman er oppe mod mere effektive patentsystemer i fx USA, Japan, Kina ogKorea.Det er regeringens generelle holdning, at domstolssystemet skal indebæreren høj grad af retssikkerhed, skal være holdbar på sigt og skal kunne levereafgørelser af høj kvalitet. Dette er bl.a. centralt i forhold til spørgsmåleneom processprog, procesregler, dommersammensætning, værneting og ikraft-trædelse.

Sammenkobling af handels- og selskabsregistreRevideret notat, ændringerne er markeret med fed.1. ResuméKommissionen foreslår en ændring af tre eksisterende direktiver, som skalmedvirke til at forbedre udveksling af oplysninger mellem centrale handels-og selskabsregistre i EU. Det skal føre til bedre udnyttelse af det indre mar-ked ved at øge tilliden til EU's indre marked og øge retssikkerheden ved atfremme samarbejdet mellem selskabsregistre i Europa.Et øget samarbejde mellem de nationale selskabsregistre vil potentielt ha-ve positive konsekvenser for virksomhedernes administrative byrder. Ud-over at lette adgangen for selskaber til forretningsrelaterede oplysninger,vil det desuden kunne skabe grundlag for et øget datagenbrug inden forhele EU.Ændringerne vedrører adgang til selskabs- og regnskabsoplysninger ogudveksling af sådanne oplysninger i forhold til grænseoverskridendefusioner og ajourføring af registrering af filialer i udlandet.Forslaget vil have lovgivningsmæssige ogpotentielle statsfinansielle kon-sekvenser i Danmark.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrence) den 5. de-cember 2011 til generel indstilling.2. BaggrundKommissionen har den 24. februar 2010 fremsat forslag til ændring af treselskabsdirektiver. Det drejer sig om forslag til Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv om ændring af direktiv 89/666/EØF, 2005/56EF og2009/101/EF, for så vidt angår sammenkobling af centrale registre og han-dels- og selskabsregistre.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 50, stk. 2, litra g, i Traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU), som også udgør rets-grundlaget for de direktiver, der foreslås ændret. Ændringsdirektivet skalvedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure iTFEU arti-kel 294,med Europa-Parlamentet som medlovgiver.Rådet skal træffe af-gørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indholdDet foreslås at ændre 1. selskabsdirektiv om offentliggørelse af selskabs- ogregnskabsoplysninger, 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusio-ner og 11. selskabsdirektiv om filialer.Det er i dag let at få adgang til offentlige oplysninger om selskaber i detland, hvor selskaberne er registreret. Der har siden 1. januar 2007 været kravom, at medlemslandene bl.a. skal have elektroniske selskabsregistre - entennationalt eller regionalt. Disse registre indeholder kun oplysninger om sel-skaber registreret inden for det givne område. Det har dog vist sig, at sel-skaber i stigende grad ekspanderer på tværs af grænserne og udnytter demuligheder, som er opstået som følge af det indre marked. Der er derfor og-så en stigende efterspørgsel på oplysninger om selskaber på tværs af græn-serne, og selv om disse oplysninger kan indhentes allerede i de enkelte regi-stre, kan tekniske eller sproglige barrierer besværliggøre adgangen til oplys-ningerne.Det er derfor foreslået, at der skal ske en sammenkobling afselskabsregistre, så en række oplysninger, særligt vedrørende filialer oggrænseoverskridende fusioner, kan udveksles mellem registrene. Desudenskal der indføres en enkelt europæisk identifikator, der gør det muligt atidentificere det enkelte selskab (en slags EU CVR-nr.), samt mere ensartederegler for ajourføring af oplysninger i de enkelte registre.Kommissionen angiver, at formålet med initiativet er at bidrage til at øgetilliden til EU's indre marked ved at skabe et mere sikkert erhvervsmiljø forforbrugere, kreditorer og andre forretningsparter. Desuden er det formålet atfremme EU-virksomhedernes konkurrenceevne. Det skal ske ved atreducere administrative byrder og øge retssikkerheden ved at fremmesamarbejdet mellem selskabsregistre i Europa. Der foreslås ændringer iforbindelse med procedurerne ved grænseoverskridende fusioner, flytningeraf hjemsted og ajourføring af registreringen af filialer i udlandet, hvor derikke findes samarbejdsmekanismer eller kun begrænsede mekanismer.Formålet med direktivforslaget er således af ren teknisk karakter, dader er tale om en ren teknisk sammenkobling af de eksisterende natio-nale registre og ikke en harmonisering af deres retlige konsekvenser.Direktivet regulerer udelukkende udvekslingen af oplysninger og opret-ter ikke et register med egne data. Der skal skabes en platform, derforbedrer og fremskynder kommunikationen og indhentningen af op-lysninger for borgerne og virksomhederne.

Direktivforslaget indeholder følgende konkrete ændringer:Artikel 1: Ændring af 11. selskabsdirektiv (89/666/EØF):A. Det skal sikres, at de obligatoriske filialoplysninger i henhold til 11.direktiv1skal være offentligt tilgængelige på samme måde som op-lysninger om selskaber i henhold til 1. direktiv, jf. nedenfor.B. Indførelse af unik identifikator (registreringsnummer) for filialer, somskal bygge på de nationale registreringsnumre, så der kan foretagesutvetydig identifikation inden for EU/EØS.C. Det skal sikres, at det selskabsregister, hvori en filial er registreret,uden ugrundet ophold får underretning fra det selskabsregister, hvorihovedselskabet er registreret, om åbning eller færdigbehandling af pro-cedurer, som vil føre til det pågældende selskabs likvidation, opløsninge.l. Underretningen skal ske via det elektroniske netværk (platform),som skal indføres i henhold til ændringen i 1. direktiv, jf. nedenfor.D. Der skal indføres procedurer i medlemslandene til behandling af oplys-ninger om åbning eller færdigbehandling af procedurer, som vil føre tildet pågældende selskabs likvidation, opløsning e.l. Procedurerne skalsom minimum sikre lukning af filialer hurtigst muligt efter underret-ning om ophør af hovedselskabet.E. Udarbejdelse af gennemførelsesretsakter, så der kan vedtages be-stemmelser om tekniske specifikationer vedrørende eksempelvisnetværk og standarder, jf. nedenfor til 1. direktiv.Artikel 2: Ændring af direktiv 2005/56/EF (10. direktiv):A. Den hidtidige underretning, fra det register hvor det modtagende sel-skab er registreret, om den grænseoverskridende fusions virkning, skalfremover ske via det elektroniske netværk (platform), som indføres i 1.direktiv, jf. nedenfor.B. Udarbejdelse af gennemførelsesretsakter, så der kan vedtages be-stemmelser om tekniske specifikationer vedrørende eksempelvisnetværk og standarder, jf. nedenfor til 1. direktiv.Artikel 3: Ændring af direktiv 2009/101/EF (1. direktiv):A. Det skal sikres, at selskabsoplysninger i henhold til 1. direktiv2skalvære offentligt tilgængeligesenest 21 dage efter modtagelse af fuld-stændig og korrekt anmeldelse.1

Indførelse af unik identifikator (registreringsnummer) for selskaber,som skal bygge på de nationale registreringsnumre,så der kan fore-tages utvetydig identifikation inden for EU/EØS.C.Elektroniske kopier afselskabsoplysninger offentliggjort i henhold til1. direktiv skal kunne indhentes elektronisk via en europæisk elektro-nisk platform, som skal kunne tilgås fra alle medlemslandeog på allesprog. Adgangen med søgefunktion vil blive etableret gennem eteuropæisk ”single access point”.D. Der skal være gratis adgang til basisoplysninger om alle europæi-ske selskaber, hvilket omfatter selskabets navn og juridiske form,det registrerede hjemsted og registreringsnummeret.E. Selskabsoplysninger og dokumenter skal vedhæftes klare oplysningerom den juridiske gyldighed, så modtageren er bekendt hermed.De på-gældende oplysninger skal også være tilgængelige via et europæisk”single access point”.F. Et hovedselskabs register skal uden ugrundet ophold underrette filia-lens register om åbning eller færdigbehandling af procedurer, som vilføre til det pågældende selskabs likvidation, opløsning e.l.G.Det centrale register i henhold til 1. direktiv skal være forbundet til deøvrige EU-landes selskabsregistre og udgøre en del af et elektronisknetværk (platform).Systemet skal kunne tilgås gennem en ”singleaccess point”. Platformen kan enten produceres af Kommissionen,eller udbydes til 3. mand ved afholdelse af en udbudsrunde.H. Der skal udarbejdes en række gennemførelsesretsakter, så der kanfastsættes nærmere bestemmelser om bl.a. tekniske specifikationer,mindstekrav til sikkerhed, fastlæggelse af standarder som mulig-gør en automatiseret dataudveksling, indhold af identifikator ogregler om brugerbetaling.I. Finansieringen af platformen skal komme fra det generelle EU-budget, men tilpasninger i de nationale selskabsregistre skal afhol-des af de enkelte lande. Platformen kan på sigt finansieres vedbrugerbetaling i form af betaling for indhentning af dokumentereller oplysninger.Direktivet foreslås at træde i kraft i etaper, så de nødvendige gennem-førelsesretsakter har defineret de tekniske forhold, førend medlemslan-dene forpligtes til at overholde disse. Ikrafttræden sker to år efter ud-arbejdelsen af de nødvendige gennemførelsesretsakter.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har den 7. oktober 2011 offentliggjort deres udkasttil betænkning. Ordføreren i retsudvalget (JURI) for betænkningen er

Kurt Lechner (EPP, DE). Det forventes, at JURI vedtager endelig rapportden 22. november 2011.Europa-Parlamentet er generelt enig i det udarbejdede direktivforslag.Europa-Parlamentet ønsker dog en række nærmere angivne forhold re-guleret i form af delegerede retsakter frem for gennemførelsesretsakter.Europa-Parlamentet har konkret foreslået at nedenstående forhold regu-leres via delegerede retsakter:minimumssikkerhedsstandarder for meddelelsen og videregivelsenaf oplysningerdefinition på metoderne til udveksling af oplysninger mellem sel-skabets register og filialens registerstrukturen og anvendelsen af den unikke identifikator for kommu-nikation mellem registrebetingelserne for tredjelandes deltagelse i systemet med sammen-kobling af registre

5. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at erfaringerne fra næsten to årtier medfrivilligt samarbejde mellem europæiske selskabsregistre viser, atselvregulering ikke er tilstrækkeligt til at opnå målene i dette initiativ.Derimod er den ønskede mulighed for udveksling af og adgang til selskabs-retlige oplysninger inden for EU kun en mulighed, hvis området regulerespå EU-plan. Forslaget er begrænset til det, der er nødvendigt for at etablerefungerende kommunikationsmekanismer mellem selskabsregistre inden forde berørte områder, og de står i et rimeligt forhold til dette mål.På denne baggrund er det vurderingen, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, idet der er tale om etablering af fælles procedurerog regler, som kræver samordning på tværs af medlemslande.6. Gældende dansk retDet danske selskabsregister er reguleret i lov om aktie- og anpartsselskaber(selskabsloven), jf. lov nr. 470 af 12. juni 2009 med senere ændringer, og lovom Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lov nr. 653 af 15. juni 2006 medsenere ændringer.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserDet må forventes, at lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf.lov nr. 470 af 12. juni 2009 med senere ændringer, og lov om Det CentraleVirksomhedsregister, jf. lov nr. 653 af 15. juni 2006 med senere ændringer,skal ændres som følge af direktivforslaget.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes at havebegrænsedestatsfinansielle konsekvenser forDanmark i form af udgifter til tilpasning af Erhvervsstyrelsens registrerings-system med henblik på at håndtere de nye krav om adgang til oplysningerog udveksling af disse. Det nærmere beløb vil afhænge af den konkrete løs-ning.Udgifterne forventes således afholdt inden for ministeriets egenramme.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da deforeslåede ændringer vil medføre større åbenhed om selskabsoplysninger påtværs af landegrænserne, hvilket bl.a. vil kunne stimulere samhandlen indenfor EU.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes at medføre administrative lettelser til gavn for selskaberne,da et øget samarbejde mellem de nationale selskabsregistre som udgangs-punkt potentielt vil have positive konsekvenser for virksomhedernes admi-nistrative byrder.Der vil fremover være et øget samarbejde mellem selskabsregistrene,som vil lette adgangen til registrene og derved øge gennemsigtigheden idet indre marked. Udover at lette adgangen, for selskaber til forret-ningsrelaterede oplysninger vil det desuden kunne skabe grundlag foret øget genbrug af data i EU.For selskaber der opererer i flere europæiske lande vil det endvidere bl.a.betyde, at dokumentationskravene i forbindelse med registreringer inden forEU vil blive mindre. I Danmark skal der for eksempel i forbindelse medstiftelse af en filial af et udenlandsk selskab indsendes et officielt bevis for,at det udenlandske selskab er lovligt bestående i hjemlandet. Forudsat atdirektivet vedtages i den nuværende form, kan de nationaleregistreringsmyndigheder eventuelt selv sørge for indhentelse af

ovennævnte registreringsoplysninger, for så vidt angår udenlandskeselskaber, der er hjemmehørende i et andet EU medlemsland.10. HøringDirektivforslaget fra Kommissionen har været sendt i høring hos en rækkeorganisationer, foreningerm.v. med frist for besvarelse den 14. marts2011. Direktivforslaget har efterfølgende været sendt i høring i specialud-valget for etablering og tjenesteydelser med frist for besvarelse den 18.april 2011.Der er modtaget høringssvar fra 15 organisationer, hvoraf 7 ikke harhaft bemærkninger til forslaget.Høringen afspejler, at der generelt er tilslutning til forslaget. I de indkomnehøringssvar er der således kun få bemærkninger.Danmarks Rederiforening støtter forslaget under henvisning til, at det vil re-ducere administrative byrder og øge retssikkerheden.Dansk Revisorforening (DRF) ser positivt på forslaget og anfører i hørings-svaret, at de tilslutter sig indførelsen af minimumskrav for, hvilke informa-tioner der skal oplyses i de nationale selskabsregistre, samt at der skal væreen tidsfrist for registrering på 15 dage.DRF anfører, at direktivforslaget skal implementeres effektivt og rettidigt.De IT-mæssige forudsætninger må ikke udgøre en praktisk hindring for, atdirektivet kan fungere.Danske Advokater bemærker, at det vil være afgørende for det fælles regi-sters effektivitet, at det bliver på fransk og engelsk, således at enhver oplys-ning ikke skal oversættes til alle de officielle sprog i EU.Datatilsynet bemærker, at de på baggrund af direktivforslagets henvisningertil direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personeri forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger, går ud fra, at persondataloven3med tilhørende be-kendtgørelser skal iagttages for alle behandlinger af personoplysninger iforbindelse med direktivet, som danske myndigheder er dataansvarlige for.Datatilsynet forudsætter således, at såvel persondataloven, som bekendtgø-relser udstedt i medfør heraf, herunder sikkerhedsbekendtgørelsen og even-tuelle henstillinger fra Datatilsynet, også vil blive iagttaget, når danske3

myndigheder behandler personoplysninger inden for rammerne af de om-handlede direktiver.Hvis det i direktivforslaget nævnte elektroniske netværk anvendes til be-handling af personoplysninger, skal Datatilsynet anmode om, at det fradansk side afklares, hvordan reglerne kan forenes med, at persondatalovenog sikkerhedsbekendtgørelsen finder anvendelse. Hvis hensigten er, at det istedet er Kommissionen, der fastlægger sikkerhedsniveauet, vil der efter Da-tatilsynets umiddelbare opfattelse være vigtigt, at dette sker i overensstem-melse med Persondatadirektivet 95/46/EF af 24. oktober 1995.DI er positivt indstillet over for forslaget om at sammenkoble EU-medlemslandenes selskabsregistre.DI anfører for så vidt angår detidligereforeslåede beføjelser til EU-Kommissionen om at vedtage delegerede retsakter om tekniske detaljerm.v., som skal sikre den praktiske gennemførelse af den foreslåede sam-menkobling af selskabsregistre, herunder bl.a. med hensyn til de sprog, derskal anvendes i det elektroniske netværk af registre, at udmøntningen aff.eks. sprogkrav bør ske på en måde, der ikke medfører yderligere byrder forselskaberne. Det bør således ikke være selskabernes ansvar at sikre, at regi-strerede oplysninger er tilgængelige på flere sprog. DI ser gerne, at det bli-ver muligt for et dansk selskab at indgive oplysninger på engelsk.For så vidt angår den foreslåede bestemmelse om, at data skal ajourføresin-den for en given fristefter, at den tilgrundliggende ændring finder sted,kan DI tilslutte sig den bagvedliggende hensigt om, at registrerede oplys-ninger bør være ajourførte og aktuelle.DI anfører til sidst i høringssvaret, at man generelt i forbindelse med det vi-dere arbejde bør have fokus på ikke at pålægge selskaberne yderligere ad-ministrative byrder.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) er meget positivt indstilletover for forslaget om at sammenkoble de nationale selskabsregistre og virk-somhedsregistre i EU-landene.FSR er af den opfattelse, at forslaget bør udvides til at omfatte årsregnska-ber og andre oplysninger om virksomhederne, som bliver indsamlet og of-fentliggjort hos myndighederne. Det er FSR’s vurdering, at nem, rettidig ogomkostningseffektiv adgang til at trække regnskabsoplysninger – også fravirksomheder i andre lande – er særligt vigtigt for samhandel og kreditgiv-ning. Der er som bekendt et internationalt anerkendt rapporteringsværktøj(XBRL), som er udviklet med henblik på standardiseret udveksling og op-

bevaring af finansiel information fra virksomhederne, og Kommissionen børderfor positivt overveje brugen af XBRL til opbevaring for at give nem ad-gang til at hente regnskabsoplysninger.FSR anfører, at forslaget om, at selskaber skal have en unik identifikator,der muliggør en utvetydig identifikation i EU/EØS, bør ske ved at tilføje enlandekode til hvert virksomhedsnummer (CVR-nummer), således at danskevirksomheder vil kunne beholde et eksisterende CVR-nummer.FSR antager, at der ikke bliver krav om, at selskaberne skal oversætte do-kumenterne til andre EU-sprog, da det vil kunne blive ganske byrdefuldt.Brugen af en internationalt anerkendt systematik (XBRL) vil mindskeulemperne ved forskellige sprog. Som følge af de betydelige fordele vedsammenkoblingen af selskabsregistre mv. ser FSR gerne, at dette prioritereshøjt i EU/EØS, og en vedtagelse og gennemførelse bør fremskyndes mestmuligt.Landbrug og Fødevarer (LF) har ingen konkrete bemærkninger til forslaget,men anfører at ansvaret og omkostningerne forbundet med etableringen ogdriften af de nødvendige it-systemer, samt udvekslingen af de påkrævedeoplysninger, ikke pålægges virksomhederne, men skal være selskabsmyn-dighedernes ansvar.LF anfører, at der ikke via de foreslåede regler skal pålægges pligt for dan-ske virksomheder til at registrere oplysninger i et selskabsregister, som virk-somhederne ifølge de gældende nationale regler i dag ikke er forpligtede til.Håndværksrådet (HVR) er positivt stemt over for det fremlagte forslag,der skal være med til at gøre det lettere at drive virksomhed over lan-degrænserne. HVR anfører desuden, at de tillige finder det positivt, atforslaget vil lette de administrative byrder for erhvervslivet, hvilket li-geledes er nødvendigt i bestræbelserne på at give erhvervslivet bedrerammebetingelser for at skabe vækst. Det er afgørende for HVR, at deeventuelle implementeringsomkostninger ikke væltes over på erhvervs-livet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er overordnet set tilslutning til Kommissionens direktivforslag. Doger der flere lande, der stiller spørgsmål til finansieringen af forslaget, tildet nærmere indhold af de påtænkte gennemførelsesretsakter og til denkonkrete udformning af den tekniske løsning.

12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter arbejdet med bedre regulering i EU, som kan lempe deadministrative byrder på EU-niveau. Det er regeringens vurdering, at etsamarbejde mellem de nationale selskabsregistre vil have en positiv effektpå lempelsen af virksomhedernes administrative byrder.Regeringen støtter på den baggrund forslaget, da arbejdet i EU ligger i na-turlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelseri Danmark.Omkostningerne ved en sammenkobling bør dog holdes på et minimumog være proportionale i forhold til udbyttet af en sammenkobling af re-gistre. De nye krav bør derfor ikke medføre væsentligt øgede udgifterfor medlemsstaterne, men derimod så vidt muligt være omkostnings-neutrale. Desuden bør alene de overordnede tekniske og økonomiskerammer reguleres direkte i direktivet.Det vurderes fra regeringens side, at de ændringer, som Kommissionen harvalgt i forhold til den selskabsretlige del af direktivet, ikke vil medføre væ-sentlige udfordringer for danske virksomheder og myndigheder, og at de fo-reslåede ændringer derfor overordnet set vil kunne støttes.Det er regeringens holdning, at det er acceptabelt, at de nærmeretekniske og økonomiske detaljer vedrørende sammenkoblingen af deeuropæiske selskabsregistre sker i en række gennemførelsesretsakter,når blot de overordnede tekniske og økonomiske forhold så vidt muligtpræciseres i selve direktivet.I den forbindelse er det endvidere regeringens holdning, at de nuvæ-rende tekniske løsninger for udveksling af data i forlængelse af samar-bejdet om et europæisk selskabsregister (EBR), som er et netværk af of-ficielle europæiske selskabsregistre, hvor et flertal af medlemslande del-tager, så vidt muligt bør anvendes. I den sammenhæng arbejdes for, atforslaget i videst muligt omfang søges finansieret via gebyrbetaling.Endvidere er det vigtigt, at forslaget så vidt muligt benytter system tilsystem-løsninger, da dette sikrer bedst mulig udnyttelse af tekniske løs-ninger og så vidt muligt begrænser behovet for manuel sagsbehandling.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været fremlagt for Folketingets Europaudvalg.Nærheds- og Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29.marts 2011.

Rådskonklusioner om implementeringen af industripolitik i EU1. ResuméDet polske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. de-cember 2011 at vedtage rådskonklusioner som opfølgning på Kommissionensmeddelelse om ”En integreret industripolitik i en global æra. Konkurrence-evne og bæredygtighed i centrum”, som blev fremsat den 28. oktober 2010.Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiskekonsekvenser.Rådskonklusionerne om en implementeringen af industripolitik i EU er satpå dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 tiludveksling af synspunkter og vedtagelse.2. BaggrundDet polske EU-formandskab ønsker på mødet i Rådet (konkurrenceevne) den5.-6. december 2011 en drøftelse af rådskonklusioner om Kommissionensmeddelelse ”Industripolitik: En styrket konkurrenceevne” (KOM(2011) 642med henblik på at vedtage rådskonklusioner om meddelelsen.Meddelelsen er en opfølgning på Kommissionens meddelelse om ”En inte-greret industripolitik i en global æra. Konkurrenceevne og bæredygtighed icentrum” KOM(2010)614, som blev fremsat den 28. oktober 2010.Meddelelsen er et nyt årligt initiativ fra Kommissionen, som specifikt un-dersøger EU’s konkurrenceevne på grundlag af meddelelserne ”Den euro-pæiske konkurrenceberetning 2011” (SEK(2011)1187) og ”Medlemsstater-nes konkurrenceevne og konkurrencepolitikker” (SEK(2011)1188), og giveranbefalinger til, hvordan EU’s konkurrenceevne kan styrkes.3. Formål og indholdFor at blive konkurrencedygtige har virksomhederne brug for et miljø, derfremmer nye idéer og nye virksomheder. Formålet med Kommissionensmeddelelse ”Industripolitik: En styrket konkurrenceevne” er at evaluere EU’skonkurrenceevne og give anbefalinger til, hvordan konkurrenceevnen fremad-rettet kan styrkes i EU.I den forbindelse peger meddelelsen på seks områder: 1) strukturelle ændrin-ger i økonomien, 2) innovation i virksomhederne, 3) bæredygtighed og res-sourceeffektivitet, 4) erhvervsklima 5) det indre marked, og 6) små og mel-lemstore virksomheder.

Det polske EU-formandskab har under deres formandskabsperiode fokuseretpå den europæiske industripolitik og balancen mellem ressourceknaphed,miljøkrav- og mål. Udkastet til rådskonklusioner er således det polske EU-formandskabs samlede opfølgning på de industripolitiske drøftelser, der harværet i Rådet (konkurrencevne) under den polske formandskabsperiode.Rådskonklusionerne fokuserer på implementering af indre markeds-regulering, kommercialisering af innovative løsninger og produkter, øgetkonkurrence mellem udbydere af infrastruktur samt fortsat SMV-fokus, her-under særligt i forbindelse med smart reguleringsdagsordenen og i forholdtil adgang til finansiering.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen har ikke sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.9. HøringRådskonklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurren-ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11. november 2011.Der er modtaget høringssvar fra Landsorganisationen i Danmark (LO), DanskErhverv (DE) og Danske Maritime.

LO fremhæver generelt, at innovation spiller en central rolle i styrkelsen afSMV’ers konkurrenceevne, og at dette bør afspejles yderligere irådskonklusionerne. I den forbindelse fremhæver LO vigtigheden af fokuspå SMV’ere, og at den praksisnære, medarbejderdrevne innovation bør væreen væsentlig del af industripolitikken.DE deler generelt de fleste mål i forslaget til rådskonklusioner, som fx at skabegunstigere betingelser for etablering af virksomheder samt at begrænse de ad-ministrative byrder.DE fremhæver, at udviklingen af europæisk erhvervsliv bør baseres på enerhvervspolitik, der omfatter alle erhverv, inklusiv servicesektoren. I denforbindelse fremhæver DE, at begrebet ”industripolitik”, bør udvikles til enbredere ramme, som er mere inkluderende overfor servicesektoren for atkunne rumme de forskellige erhvervsmønstre, der vil udvikle sig og kende-tegne fremtidens værdikæder.DE fremhæver derudover i forhold til en grøn omstilling af erhvervslivet, atdet bør ske med nær tilknytning til markedsbetingelserne og på en måde, såvirksomhederne bevarer deres strategiske manøvredygtighed. DE er derforforbeholden overfor politisk udpegning og satsning på særlige erhvervs-mæssige styrkepositioner.Danske Maritime fremhæver, at der i rådskonklusionerne bør korrigeres forformuleringer, der antyder, at traditionelle sektorer ikke kan være innovativeeller vidensbaserede.10. Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt er det forventningen, at der vil være opbakning til rådskonklusio-nerne.11. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter generelt rådskonklusionerne og finder, at det er positivt, atKommissionen fokuserer på at understøtte europæisk erhvervslivs konkurren-ceevne på en måde, der fremmer omstilling til en grøn økonomi og ikke for-drejer konkurrencen. I den forbindelse anser regeringen det som særligt posi-tivt, at rådskonklusionerne fokuserer på gennemførelse af det indre marked,kommercialisering og innovation, bæredygtighed og ressourceeffektivitet ogSMV-politik, herunder i forhold til smart reguleringsdagsordenen og adgangtil finansiering.

Kommissionens SMV og konkurrenceevneprogramNyt notat1. ResuméKommissionen vil orientere om dets fremtidige program for små og mellem-store virksomheder og konkurrenceevne på rådsmøde den 5.-6. december2011.Programmet er endnu ikke fremsat af Kommissionen. Programmet forventesat være en selvstændig retsakt, der viderefører dele af Kommissionens kon-kurrenceevne og innovationsprogram for perioden 2007-2013. Programmetforventes at fokusere på at fremme SMV’ers konkurrenceevne. Programmeter en af sektorretsakterne, som led i de samlede forhandlinger om EU’sfremtidige finansielle rammer.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.december 2011 til præsentation.2. BaggrundKommissionen igangsatte i december 2011 en offentlig høring vedrørendeet nyt konkurrenceevne og innovationsprogram for perioden 2014-2020,som en efterfølger til det eksisterende konkurrenceevne og innovationspro-gram for 2007-2013.3. Formål og indholdProgrammet forventes at være en videreførelse af Kommissionens rammepro-gram for konkurrenceevne og innovation, i hvilket der var afsat 3,6 mia. euroover i perioden 2007-2013.Formålet med programmet ventes at være at fremme SMV’ers konkurrence-evne, herunder særligt at fremme af rammevilkår for konkurrencevne og bæ-redygtigheden for europæisk erhvervsliv, herunder særligt SMV’ere, iværk-sætter samt adgang til kapital og nye markeder.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant.

6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserVil skulle vurderes når forslaget er fremsat.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserVil skulle vurderes når forslaget er fremsat.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetVil skulle vurderes når forslaget er fremsat.10. HøringForslaget vil blive sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,Vækst og Forbrugerspørgsmål når forslaget er offentliggjort.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet er forventningen, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens orienteringtil efterretning.12. Regeringens generelle holdningRegeringens generelle holdning vil blive fastlagt når forslaget er offentliggjort.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om konsekvensvurderinger i RådetRevideret notat. Ændringer er markeret med fed.1. ResuméDet polske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. de-cember 2011 at vedtage rådskonklusioner om konsekvensvurderinger i Rådet.Rådskonklusionerne har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiskekonsekvenser.Rådskonklusionerne om konsekvensvurderinger er sat på dagsordenen forrådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 til udveksling af syns-punkter og vedtagelse.2. BaggrundDet polske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusionerom konsekvensvurderinger i Rådet, der forventes vedtaget på rådsmø-det (konkurrenceevne) d. 5.-6. december 2011.Konsekvensvurderinger af forslag til ny regulering er ét af flere værk-tøjer inden for politikområdet smart regulering, der blandt andet om-handler forbedring af erhvervslivets rammevilkår gennem øget kvalitetaf regulering. I meddelelsen ’Smart regulering i den Europæiske Uni-on’ (KOM(2010)543), der er Kommissionens udspil til, hvad politikom-rådet smart regulering skal omhandle fremover,opfordrer Kommissio-nen Rådet og Europa-Parlamentet til at bruge Kommissionens konsekvens-vurderinger mere systematisk i deres forhandlinger og til selv at udarbejdekonsekvensvurderingerafstørre ændringsforslag.Europa-Parlamentet opretter i 2012 et direktorat for konsekvensvurde-ringer, der bl.a. skal udarbejde konsekvensvurderinger af Europa-Parlamentets substantielle ændringsforslag.Udkastet til rådskonklusioner lægger op til, at Rådet fremover kan ud-arbejde konsekvensvurderinger af egne substantielle ændringsforslag.Udkastet til rådskonklusioner baseres bl.a. på den interinstitutionelleaftale om bedre lovning (2003/C 321/01) og den interinstitutionelle fæl-les tilgang til konsekvensvurderinger indgået mellem Kommissionen,Europa-Parlamentet og Rådet i hhv. 2003 og 2005.

De tre institutioner forpligter sig i den interinstitutionelle aftale ombedre lovgivning til at forbedre kvaliteten af lovgivning gennem enrække hensigtserklæringer herunder bl.a., at Europa-Parlamentet ogRådet kan gennemføre konsekvensvurderinger forud for vedtagelsen afvæsentlige ændringsforslag.3. Formål og indholdI udkastet til rådskonklusioner anerkendes vigtigheden af Kommissio-nens konsekvensvurderinger for den europæiske lovgivningsproces, li-gesom det noteres, at Europa-Parlamentet har besluttet at oprette sinegen konsekvensvurderingsenhed.Rådet erkender i udkastet til konklusionerne, at relevant informationom et forslags sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, her-under effekten på konkurrenceevne, små og mellemstore virksomhedersamt de statslige budgetter, er nyttig i beslutningsprocessen.Der lægges i tekstudkastet op til, at der i Rådet kan udarbejdes konse-kvensvurderinger af egne substantielle ændringsforslag på baggrund afinformation fra medlemslandene Sidstnævnte opfordres til at fremlæg-ge data om økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser af Rå-dets substantielle ændringsforslag i eget medlemsland. Formandskabetskal med støtte fra rådssekretariatet præsentere de opsummerede rele-vante data fra medlemslandene i Rådet.Endeligt forpligter Rådet sig i rådskonklusionerne til at vurdere im-plementeringen af de pågældende konklusioner samt, hvis det er rele-vant, at overveje mulige forbedringer i brugen af konsekvensvurderin-ger.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserHverken Kommissionens meddelelse eller udkastet til rådskonklusionerhar i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserHverken Kommissionens meddelelseeller udkastet til rådskonklusioner hari sig selvsamfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetHverken Kommissionens meddelelseeller udkastet til rådskonklusionerhar ikkei sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.En mereudbredt anvendelse af konsekvensvurderinger kan medføre positiveadministrative konsekvenser for erhvervslivet.10. HøringKommissionens meddelelse har været sendt i høring i Specialudvalget forKonkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 11. oktober 2010.Danmarks Rederiforening kan generelt tilslutte sig Kommissionens meddelel-se. Dog mener foreningen, at Kommissionens konsekvensvurderinger ikke måmedføre øgede byrder for erhvervslivet. Erhvervslivets tilbagemeldinger skalfortsat være frivillige og uden formkrav. Derudover mener foreningen, at dia-logen mellem Kommissionen og erhvervslivet skal være så enkel som mulig,ved at der benyttes så få konsultationskanaler som muligt.Dansk Erhverv (DE) bakker i høj grad op om Kommissionens generelle fokuspå regelforenkling og reduktion af administrative byrder. DE finder det dogogså vigtigt, at den eksisterende lovgivning ikke bare fjernes, men at den gøresså præcis og anvendelig som mulig for slutbrugerne. Desuden finder DEKommissionens udvidelse af høringsperioden til 12 uger yderst positiv. DEønsker, at Kommissionen fortsat sætter målsætninger for byrdereduktion efter2012, idet dette mangler i Kommissionens meddelelse. I forlængelse heraf øn-sker DE, at Kommissionen opgør den nuværende reduktionsmålsætning somen nettomålsætning. DE mener, at Kommissionen bør udarbejde en ny konse-kvensvurdering af en retsakt, når den er færdigbehandlet i Rådet og Europa-Parlamentet. Slutteligt finder DE, at Kommissionens meddelelse mangler fo-kus på erhvervslivet.DI støtter Kommissionens arbejde for bedre regulering og reduktion af admi-nistrative byrder. DI mener, at digitale løsninger er afgørende for at sikre færre

administrative byrder, hvorfor lovgivningen ikke bør indeholde barrierer fordigitalisering. DI støtter Kommissionens forslag til at evaluere sammenhæn-gende sagsområder (”fitness checks”), og mener, at forslag til nye retsakterskal tage udgangspunkt i disse evalueringer.DI hilser det velkomment, at Kommissionen vil informere om planlagte evalu-eringer, men ønsker også, at interessenterne involveres i selve evalueringspro-cessen. DI savner en stillingtagen fra Kommissionen til, hvad der skal ske efter2012 med hensyn til arbejdet for at reducere de administrative byrder for er-hvervslivet. DI ønsker en ny kvantitativ målsætning, hvor AMVAB-metodenbenyttes til at opgøre den.DI er enig med Kommissionen i, at medlemslandene skal være bedre til at ud-nytte mulighederne for at undtage mindre virksomheder, når EU-lovgivningimplementeres. DI hilser Kommissionens indsats for en mere systematisk brugaf konsekvensvurderinger velkommen og ønsker virksomhederne og borgerneindtænkt i hele forløbet til og med den efterfølgende evaluering af retsakten.DI ønsker også konsekvensvurderingerne styrket på nogle konkrete punkter ogen uafhængig instans til at kontrollere kvaliteten af dem. DI opfordrer til, atKommissionens udkast til konsekvensvurderinger af nye retsakter sendes i hø-ring og til, at Rådet og Europa-Parlamentet gennemfører konsekvensvurderin-ger af deres ændringsforslag.I forlængelse heraf mener DI, at Kommissionen bør være forpligtet til at udar-bejde et kvalificeret skøn over konsekvenserne, selvom statistisk materiale ersvært at fremskaffe. DI støtter Kommissionens forslag om ex post evaluerin-ger. DI hilser forlængelsen af høringsperioden velkommen, men mener ikke, atonline spørgeskemaer må erstatte direkte drøftelser med interessenterne.Håndværksrådet er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt for virksomhe-derne og især de små og mellemstore virksomheder, at lovgivningen er effek-tiv og de administrative byrder så få som muligt.Håndværksrådet finder det i denne forbindelse særligt vigtigt at fokusere påmedlemslandenes implementering af EU-lovgivning og bedste praksisser her-for. Håndværksrådet mener, at reduktionen af administrative byrder er en sagfor både Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og medlemslandene, ogat arbejdet med dette bør fortsætte efter 2012 med nettomålsætninger og fokuspå irritationsbyrder. Håndværksrådet støtter idéen med ex post evalueringer.Håndværksrådet mener, at byrdemålinger også bør finde sted ved ændringsfor-slag til påtænkte retsakter. Håndværksrådet støtter medlemslandenes brug afmulighederne for at undtage små og mellemstore virksomheder for visse for-pligtelser i lovgivningen samt styrkelsen af Impact Assessment Board.

Landsorganisationen i Danmark (LO) medgiver, at unødigt bureaukrati skalreduceres. LO finder dog grundlæggende problemer i Kommissionens medde-lelse. LO sætter spørgsmålstegn ved den metode, som beregningerne af deadministrative byrder bunder i (AMVAB-metoden), og dens relevans i forholdtil sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne.LO finder, at to beregningsprincipper ikke kan bruges på arbejdsmiljøområdet:1) at få virksomheder i et medlemsland spørges, hvorefter der ekstrapoleres tilandre lande uden hensyntagen til relevante forskelle, og 2) at der kan skelnesmellem efterlevelsesomkostninger og administrative omkostninger som følgeaf en lov.LO mener ikke, at der kan dereguleres på områder dækket af kollektive aftalermellem arbejdsmarkedets parter. LO mener, at forebyggelse af et dårligt ar-bejdsmiljø vanskeligt kan betragtes som en administrativ byrde, hvorforKommissionens meddelelse ikke bør give det indtryk, at færre administrativebyrder er lig bedre konkurrenceevne. LO gør opmærksom på de trepartsbase-rede rådgivende udvalg, Kommissionen har, og mener, at disse bør have merevægt end internethøringer.LO gør også opmærksom på undersøgelser, der viser, at arbejdsmiljøforbed-ringer betaler sig. LO er skeptisk over for, om Kommissionens invitation tilmedlemslandene til at bruge mulighederne for at undtage små og mellemstorevirksomheder fra forpligtelser i EU-lovgivning i realiteten vil medføre færrebyrder. LO henviser til et forslag om at undtage små virksomheder fra visseregnskabsforpligtelser. Slutteligt mener LO, at arbejdsmarkedets parter børspille en central rolle, når interessenter høres.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel enighed i Rådet om vigtigheden af arbejdet med smartregulering i EU, dog kan der være en vis uenighed for så vidt angårkonkrete initiativer og værktøjer. Udkastet til rådskonklusioner omkonsekvensvurderinger i Rådet har givet anledning til drøftelser i Rå-det. En del medlemslande finder, at Rådet skal lave konsekvensvurderin-ger og så gerne, at Rådet systematisk udarbejdede konsekvensvurderin-ger af egne substantielle ændringsforslag, samt at Rådet etablerede sinegen konsekvensvurderingsenhed. En mindre gruppe af medlemslande eromvendt ikke fortaler for udarbejdelse af konsekvensvurderinger i Rådetog særligt etableringen af en konsekvensvurderingsenhed, bl.a. på grundaf den deraf følgende potentielle udvidelse af Rådets budget.

12. Regeringens generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.Regeringen støtter generelt, at smart regulering sker ud fra en balanceret til-gang og handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i regu-leringen giver let og smidig administration i virksomhederne og øger deresefterlevelse, som dermed fører til højere beskyttelse. Regeringen læggervægt på, at administrative byrder kun vil blive reduceret i de tilfælde, hvordet ikke medfører forringelser af de grundlæggende beskyttelsesniveauer ilovgivningen.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådskonklusioner om Single Market Forum den 2.-4. oktober 2011Nyt notat1. ResuméDet polske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. de-cember 2011 at vedtage rådskonklusioner som opfølgning på den konferenceom det indre marked, som Kommissionen, Europa-Parlamentet og det polskeformandskab afholdt i fællesskab den 2.-4. oktober 2011 i Krakow.Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-le konsekvenser.Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)den 5. december 2011 til vedtagelse.2. BaggrundDet polske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om re-sultaterne fra Single Market Forum i Krakow den 2.-4. oktober 2011. For-mandskabet ønsker at få vedtaget rådskonklusionerne på rådsmødet (konkur-renceevne) den 5. december 2011.Kommissionen, Europa-Parlamentet og det polske formandskab afholdt i fæl-lesskab en konference om det indre marked (Single Market Forum) i Krakow.Forummet havde til hensigt at samle interessenter, f.eks. virksomheder, ar-bejdsmarkedets parter, ikke-statslige organisationer samt offentlige myndighe-der. Formålet med forummet er at undersøge det indre markeds tilstand, gen-nemførelsen og anvendelsen af indre markedsregler, at udveksle erfaringersamt at bidrage til evalueringen af indre markedspolitikken.På det første Single Market Forum i Krakow blev der bl.a. afholdt en rækkeworkshops med fokus på forskellige indre markedsemner. Emnerne omhand-lede erhvervspasset, som er et pas, der skal sikre hurtigere anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer, alternative og online tvistbilæggelsessystemer,kvikskranker, e-handel, udstationering af arbejdstagere, EU-regler om offent-ligt udbud, hvordan der kan bygges bro mellem borgere og det indre markedsamt implementering af indre markedsregler.Der blev som opsamling på Single Market Forum offentliggjort en Krakow-erklæring. Erklæringen indeholder en række hovedkonklusioner om de kon-krete emner, som blev drøftet på konferencen.

3. Formål og indholdRådskonklusionerne har til formål at følge op på resultaterne af Single MarketForum. I udkastet giver Rådet sin opbakning til Krakow-erklæringen og aner-kender Single Market Forums rolle i forhold til at sikre fremdrift i den europæ-iske debat om det indre markeds fremtid. I konklusionerne tages der desudenhensyn til resultaterne af de workshops, der blev afholdt.Der lægges op til at anerkende behovet for at se på udviklingen af et er-hvervspas, der kan hjælpe med at fremme mobiliteten over grænserne, samti-dig med, at nødvendigheden af yderligere afklaring i forhold til harmonise-ringsniveau og betingelserne for et erhvervspas understreges. Rådskonklusio-nerne anerkender også behovet for en forenkling af udbudsreglerne med hen-blik på at nedbringe transaktionsomkostningerne, styrke konkurrencen ogfremme af innovationen.Kommissionen opfordres til at sikre, at reglerne i forhold til udstationering afarbejdstagere er transparente og klare med henblik på at undgå misbrug ogomgåelse, samtidig med, at medlemsstaternes gennemførelse, anvendelse oghåndhævelse af reglerne skal forbedres.I konklusionerne understreges vigtigheden af, at europæiske forbrugere haradgang til effektive og lette måder at løse deres tvister med erhvervsdrivendepå, og at indførelsen af et enkelt og effektivt online tvistbilæggelsessystem iforhold til e-handel er vigtigt for at øge forbrugernes tillid. Det anerkendesdesuden, at e-handel rummer et stort vækstpotentiale, og at forbrugernes ogvirksomhedernes tillid er et nøgleelement i forhold hertil.Medlemsstaterne opfordres til at forbedre deres kvikskranker, som er etablereti henhold til servicedirektivet, med henblik på at fremme handel over grænser-ne, ligesom vigtigheden af at fjerne tekniske barrierer ved brugen af kvik-skrankerne, f.eks. i forhold til interoperabilitet og gensidig anerkendelse af di-gitale signaturer, understreges.I konklusionerne sættes desuden fokus på vigtigheden af at informere borgereog virksomheder samt at sikre deres indre markedsrettigheder. Kommissionenopfordres bl.a. til at udvikle Your Europe (en platform, der indeholder praktiskinformation til borgere og virksomheder) med henblik på at give alle partervelstruktureret, praktisk information og assistance om deres rettigheder. Beho-vet for at sikre korrekt og rettidig gennemførelse af indre markedsregler, atfremme et tæt samarbejde på alle niveauer samt at sikre effektiv og ensartethåndhævelse bl.a. via uformelle problemløsningsnetværk som SOLVIT frem-hæves også.

Afslutningsvis opfordres Kommissionen bl.a. til at offentliggøre alle 12 nøgle-prioriteter i Akten for det Indre Marked inden udgangen af 2011, samt til atskabe et online Single Market Forum, hvor borgere og virksomheder bl.a. kanudveksle erfaringer og holde sig opdateret om nye udviklinger.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetRådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-hvervslivet.10. HøringRådskonklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurren-ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 4. november 2011.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv (DE), Forbrugerrådet (FBR)og FTF.Dansk Erhverv (DE) fremhæver vigtigheden af, at Kommissionen fremlæggerde 12 konkrete initiativer i ”indre markedspakken” inden udgangen af 2011,og noterer med tilfredshed, at konklusionerne understreger behovet for at sikrefortsat fokus på EU-tiltag, der skal medvirke til at forbedre implementeringen,anvendelsen og håndhævelsen af reglerne for det indre marked. DE anerkenderfokus og konklusioner på de områder, der blev behandlet på Single Market Fo-

rum, i særdeleshed kvikskranker, revisionen af EU’s udbudsdirektiver og im-plementering af indre markedsregler.DE mener ikke, at forslaget til et ODR-system vil løse problemer med e-handel og finder det problematisk, at Kommissionen fokuserer ensidigt på, atøget internethandel vil skabe vækst. DE påpeger, at virksomheder kan blivestillet i en unfair konkurrencesituation pga. forskelle i moms, afgifter og for-brugerbeskyttelse samt uens håndhævelse.Forbrugerrådet (FBR) har fremsat nogle konkrete bemærkninger til konklusi-onsudkastet. FBR ser gerne, at ”forbrugere” og ”SMV’er” eksplicit nævnes istedet for samlebetegnelsen NGO’er, og i relation til erhvervspasset har de no-teret sig, at det ikke fremgår klart, hvad det drejer sig om. FBR bemærker des-uden, at indførelse af ODR ikke nødvendigvis er en mirakelkur, og at megetafhænger af et kommende, konkret forslag.FTF finder det fornuftigt, at konklusionerne først og fremmest understregerbehovet for fortsat afklaring og drøftelse af vilkår og indhold af erhvervspas-set, da etableringen af et sådant pas stadig rummer en række uklarheder. FTFbemærker, at revisionen af udstationeringsdirektivet bør sikre, at det er værts-landets love og kollektive aftaler, der er gældende for vandrende aftaler, såle-des at den fri bevægelighed for arbejdskraft ikke fører til social dumping.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være generel opbakning blandt medlemsstaterne til konklusi-onerne.12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med hen-blik på at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne.Regeringen prioriterer i den forbindelse en styrkelse af det digitale indremarked, herunder e-handel og er positiv over for initiativer, der kan sikrebedre rammer for erhvervslivet, herunder revision af reglerne for offentligtudbud samt forbedring af de kvikskranker, der har til formål at hjælpe er-hvervsdrivende med at udbyde deres ydelser i andre medlemsstater. Rege-ringen er desuden positiv over for initiativer, der kan sikre borgernes rettig-heder, og som muliggør fleksible og effektive alternative tvistbilæggelsessy-stemer. Endelig støtter regeringen generelt tiltag, som kan medvirke til atsikre en bedre og mere ensartet implementering, anvendelse og håndhævelseaf reglerne for det indre marked.

Rådskonklusioner om toldsamarbejde med østnabolandeNyt notat.1. ResuméDet polske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. de-cember 2011 at vedtage rådskonklusioner om toldsamarbejde med østnabo-lande.Formålet med forslaget er fortsætte det eksisterende toldsamarbejde mellempå den ene side EU og medlemsstaterne og på den anden side Rusland, Ka-sakhstan, Ukraine, Moldova, Armenien, Azerbaijan og Georgien.Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-le konsekvenser.Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)den 5. december 2011 til vedtagelse.2. BaggrundDet polske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om told-samarbejde med østnabolande.Rådskonklusionerne skal ses som opfølgning på topmødet om det ØstligePartnerskab, der blev afholdt i Warszawa d. 29.-30. september 2011. Herblev der vedtaget en erklæring om samarbejde mellem EU og nabolandenemod øst inden for grænsekontrol, kampen mod narko, organiseret kriminali-tet og korruption.Endvidere afholdt det polske formandskab et højniveau-seminar i Krakowden 19. – 21. oktober 2011, hvor en erklæring blev vedtaget om at styrkesamarbejdet mellem EU og nabolandene mod øst.3. Formål og indholdRådskonklusionerne opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til atsamarbejde med nabolande mod øst med henblik på at udvikle sikre han-delsveje ved bl.a. at støtte nabolandene i deres forberedelser til udvidelser afkonventionen om fællesforsendelse og konventionen om forenkling af for-maliteter ved handel med varer.Kommissionen og medlemslandene opfordrer yderligere til at udvikle risi-kostyring og fremme kampen mod svindel ved bl.a. at samarbejde med na-

bolandende mod øst omkring udvikling og forbedring af risikostyringssy-stemer og risikoanalysemetoder.Endvidere opfordres Kommissionen og medlemslandene til at investere itoldmodernisering ved bl.a. at hjælpe nabolandene i at udvikle og imple-mentere toldmoderniseringsstrategier, ligesom der lægges op til at anvendeforskellige EU-programmer, herunder ’Customs 2013’ og ’Twinning’, til atopnå de ovennævnte mål.Endelig opfordres Kommissionen til at evaluere det opnåede fremskridt in-denfor de nævnte områder, og i 2013 at afrapportere til Rådet4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetRådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-hvervslivet.10. HøringRådskonklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for Told-spørgsmål samt Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbruger-spørgsmål.Høringen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Direktiv om forældreløse værkerRevideret notat. Ændringerne er markeret med fed.1. ResuméKommissionen har ved KOM (2011) 289 fremlagt et forslag til direktiv omvisse tilladte anvendelser af forældreløse værker.Hovedformålet med forslaget er at skabe et retsgrundlag, der sikrer lovligonlineadgang på tværs af grænserne til forældreløse værker i digitale onli-nebiblioteker eller –arkiver, der drives af forskellige organisationer somnærmere fastlagt i direktivet.Kommissionen foreslår, at der indføres en ordning for gensidig anerkendel-se af et værks status som forældreløst værk.Før et værk kan få status som forældreløst, skal biblioteker, uddannelsesin-stitutioner, museer eller arkiver, filmarvsinstitutioner og public service ra-dio-/tv-foretagender gennemføre en såkaldt ”omhyggelig søgning”, der op-fylder kravene i direktivforslaget, i den medlemsstat, hvor værket først blevoffentliggjort. Når det ved en sådan søgning fastslås, at et givet værk erforældreløst, vil det blive betragtet som forældreløst i hele EU. Derved bli-ver det muligt at gøre forældreløse værker tilgængelige online til kulturelleog uddannelsesmæssige formål uden forudgående tilladelse, medmindre in-dehaveren af ophavsretten træder frem og bringer værkets status som for-ældreløst til ophør.Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet (konkurrenceevne)og kan have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (konkurrenceevne) den 5.december 2011 til fremskridtsrapport eller politisk enighed.2. BaggrundKOM (2011) 289 af 24. maj 2011 om visse tilladte anvendelser af forældre-løse værker er oversendt til Rådet den 17. juni 2011 i dansk sprogversion.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, og skal behandles ef-ter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træfferafgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionen henviser til, at fremme af fri udveksling af viden og innova-tion på det indre marked er et vigtigt mål for Europa 2020-strategien, som

beskrevet i Kommissionens meddelelse ”Europa 2020: En strategi for intel-ligent, bæredygtig og inklusiv vækst” (KOM (2010) 2020). Et af flagskibs-initiativerne i denne strategi er udviklingen af en digital dagsorden for Eu-ropa. Et af nøgletiltagene i Kommissionens meddelelse om den digitaledagsorden for Europa (KOM (2010) 245) går ud på at skabe et retsgrundlag,der kan lette digitalisering og formidling af værker, hvis ophavsmænd ikkekan identificeres eller lokaliseres – såkaldte ”forældreløse værker”.Med forslaget ønsker Kommissionen bl.a. at forbedre onlinesøgemulighe-derne i europæiske biblioteker.Kommissionen henviser til, at der er behov for at styrke udviklingen af digi-tale biblioteker og arkiver og at indføre en fælles fremgangsmåde for, hvor-dan det fastslås, at et værk er forældreløst, og til hvilke formål et forældre-løst værk må anvendes.3. Formål og indholdFormålet med forslaget er således at muliggøre, at biblioteker, museer, arki-ver, uddannelsesinstitutioner, filmarvsinstitutioner og public service radio-/tv-foretagender i medlemsstaterne kan gøre forældreløse værker, dvs. vær-ker hvis rettighedshaver ikke kan identificeres eller lokaliseres, tilgængeligeonline i det indre marked. Dette kan således ske uden tilladelse fra rettig-hedshaveren, selvom værkerne er ophavsretligt beskyttet. Betingelsen er, atde forældreløse værker gøres tilgængelige som led i organisationernes vare-tagelse af deres almennyttige opgaver. Forslaget er begrænset til værker iform af trykte medier, herunder værker der indgår i sådanne, samt visse lyd-værker, audiovisuelle værker og filmværker. Derimod er f.eks. fonogram-mer og fotografier ikke omfattet af forslaget.Til ovennævnte formål foreslår Kommissionen, at der indføres en ordningfor gensidig anerkendelse af et værks status som forældreløst værk.For at et værk kan få status som forældreløst, skal de af forslaget omfattedebrugere (biblioteker, uddannelsesinstitutioner, museer eller arkiver, filmarv-sinstitutioner og public service-radio-/fjernsynsforetagender), gennemføreen såkaldt ”omhyggelig søgning”, der opfylder kravene i direktivforslaget, iden medlemsstat, hvor værket først blev offentliggjort. Søgningen kan ogsåforetages af andre organisationer, såfremt medlemsstaterne beslutter dette.Når det ved en sådan søgning fastslås, at et givet værk er forældreløst, vildet blive betragtet som forældreløst i hele EU, så yderligere omhyggeligsøgning undgås. De omfattede organisationer kan derefter, som led i vareta-gelsen af deres almennyttige opgaver, eller andre formål godkendt af med-

lemsstaterne, vederlagsfrit og uden tilladelse fra rettighedshaverne anvendeværker, som har status som forældreløse på de måder, som forslaget opli-ster, herunder tilgængeliggøre og fremstille eksemplarer af værkerne til brugfor bl.a. digitalisering. Tilgængeliggørelsen kan ske grænseoverskridende,da værkerne betragtes som forældreløse i hele EU.Artikel 1 fastlægger direktivets anvendelsesområde og genstand som enrække materialer, der findes i offentlige biblioteker, uddannelsesinstitutio-ner, museer og arkiver såvel som i filmarvsinstitutioners samlinger og pub-lic service radio-/tv-foretagenders arkiver.Artikel 2 indeholder definitionen på ”forældreløst værk”, ifølge hvilken derskal gennemføres en omhyggelig søgning, før et værk kan anses for foræl-dreløst.Artikel 3 fastslår, at organisationer, der ønsker at anvende de forældreløseværker, ved en omhyggelig søgning skal konsultere passende kilder medhenblik på at afdække, om værket er forældreløst. Hvilke kilder, der skalkonsulteres, fastlægges af medlemsstaterne, idet bilaget til forslaget dog op-lister visse kilder, der skal omfattes af konsultationen for forskellige katego-rier af værker. Medlemslandene skal desuden sikre, at resultaterne af om-hyggelige søgninger foretaget på medlemsstatens eget territorium bliver re-gistreret på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Det præciseres, at det kuner nødvendigt at gennemføre en omhyggelig søgning i den medlemsstat,hvor værket først er offentliggjort.I artikel 4 fastslås princippet om gensidig anerkendelse ifølge hvilket etværk, der efter en omhyggelig søgning i overensstemmelse med artikel 3anses for at være et forældreløst værk, også skal betragtes som et forældre-løst værk i EU's øvrige medlemsstater.Artikel 5 vedrører muligheden for at bringe et værks status som forældreløstværk til ophør. Træder en rettighedshaver til et værk, der har status somforældreløst, frem, bringes denne status til ophør, og værket kan ikke længeanvendes uden tilladelse fra rettighedshaveren.Artikel 6 opregner de formål, som de nævnte målgrupper må anvende for-ældreløse værker til (tilrådighedsstillelse for almenheden og reproduktion afværkerne med henblik på at varetage deres almennyttige opgaver). Rettig-hedshaveren kan ikke kræve vederlag for den brug, der allerede er pågået,med mindre brugen er sket med henblik på at opfylde andre godkendte for-mål end varetagelsen af organisationernes almennyttige opgaver.

Artikel 7 fastsætter, at medlemsstaterne kan godkende visse yderligere an-vendelser på bestemte vilkår.Direktivet vil kun gælde for værker, der er beskyttet af medlemsstaterneslovgivning om ophavsret på tidspunktet for forslagets gennemførsel, dvs. pådet tidspunkt eksisterende værker. For filmværker og audiovisuelle værkerskal det foreslåede direktiv desuden kun gælde for værker, der er produceretfør den 31. december 2002.4. Europa-Parlamentets udtalelserI henhold til TEUF art. 294 skal forslaget forelægges Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentets behandling af sagen er forankret i Retsudvalget(JURI), der har udpeget Lidia Joanna Geringer de Oedenberg som ord-fører på forslaget. Udvalgene ITRE (Industri, forskning og energi),IMCO (Indre marked og forbrugerbeskyttelse) og CULT (Kultur og ud-dannelse) er også involveret i behandlingen, og de to sidstnævnte ventes atafgive udtalelse om forslaget.JURI’s betænkningsudkast blev offentliggjort den 27. september 2011,mens udkast til udtalelse fra CULT og IMCO blev offentliggjort hen-holdsvis den 15. og 30. september 2011. JURI’s afstemning om betænk-ningsudkastet er foreløbigt berammet til den 12. december 2011, mensplenarafstemningen er planlagt til at finde sted den 1. februar 2012.5. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippet såle-des:”Der er brug for et lovgivningsforslag i form af et direktiv, fordi frivilligetiltag, navnlig Kommissionens henstilling 2006/585/EF af 24. august 2006,ikke har givet det ønskede resultat. Eksistensen af ukoordinerede nationaleregler for forældreløse værker i onlinebiblioteker gør det vanskeligt forbibliotekerne at gøre forældreløse værker tilgængelige i alle EU-medlemsstater.”Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring nær-hedsprincippet. De eksisterende ordninger vedrørende tilladelse til brug afværker hviler på national regulering i de enkelte medlemsstater, og i det om-fang der er behov for bindende løsninger på tværs af landegrænser i EU, vilder være behov for EU-regulering.

6. Gældende dansk retForældreløse værker er i dansk lovgivning undergivet de almindelige op-havsretlige regler i ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. fe-bruar 2010. Det følger af ophavsretsloven, at den, der skaber et værk (op-havsmanden), har ophavsret til værket indtil 70 år efter ophavsmandens død.Ophavsretten indebærer, at ophavsmanden har eneret til at fremstille ek-semplarer af værket og til at gøre værket tilgængeligt for almenheden. Ud-gangspunktet er herefter, at den, der ønsker at udnytte et værk, f.eks. i formaf digitalisering, skal indhente tilladelse fra ophavsmanden eller den, somophavsmanden har overdraget sine rettigheder til (rettighedshaver). Op-havsmanden/rettighedshaver har desuden ret til vederlag for udnyttelsen afværket.Hvis ophavsmanden eller rettighedshaver ikke kan identificeres, kan der ik-ke indhentes tilladelse, og værket kan derfor som udgangspunkt ikke udnyt-tes og må ligge ubenyttet hen, indtil beskyttelsestiden udløber.Ophavsretslovens §§ 50 – 52 giver mulighed for klarering af rettigheder viasåkaldte aftalelicenser. Aftalelicenssystemet er ikke rettet særligt mod for-ældreløse værker, men er et system for almindelig klarering (licensering) afrettigheder. Aftalelicenssystemet har til formål at sikre mulighed for klare-ring af rettigheder til brug i Danmark på områder, hvor der findes et megetstort antal rettighedshavere, og hvor det ikke vil være praktisk muligt at kla-rere rettighederne enkeltvis. Aftalelicenssystemet muliggør både udnyttelseaf værker, hvor rettighedshaverne kan identificeres og udnyttelse af foræl-dreløse værker, idet ordningen giver forvaltningsselskaberne mulighed for atlicensere rettigheder på vegne af ophavsmænd, der ikke er repræsenteret afselskabet mod betaling af et vederlag, som lægges til side til de uidentifice-rede rettighedshavere, såfremt de skulle dukke op senere og gøre deres retgældende4.

I tilfælde hvor en eller flere brugere ønsker at udnytte en større mængde værker, og detderfor ikke er praktisk muligt for brugerne at indgå aftale med samtlige rettighedshavere,forvalter kollektive rettighedshaverorganisationer rettighederne til værkerne. De kollekti-ve rettighedshaverorganisationer repræsenterer imidlertid sjældent samtlige rettighedsha-vere på et område. Udenforstående rettighedshavere kan derfor blokere for tilladelse tilsamlet udnyttelse af værker på et bestemt område. Aftalelicessystemet bevirker i den hen-seende, at en kollektiv aftale mellem en bruger og en kollektiv rettighedshaverorganisati-on, under visse betingelse, udstrækkes til også at gælde for udenforstående rettighedsha-vere. Dette betyder, at brugeren også må udnytte værker ejet af rettighedshavere, som ik-ke er repræsenteret af den kollektive rettighedshaverorganisation. Til kategorien af uden-forstående rettighedshavere hører også rettighedshavere, der ikke kan identificeres. Afta-lelicenssystemet muliggør dermed udnyttelse af forældreløse værker.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgiv-ning.Det vurderes for det første, at der i ophavsretsloven vil skulle tilføjes enundtagelse til den gældende lovbestemte eneret, således at de i forslaget de-finerede organisationer får ret til vederlagsfrit at anvende forældreløse vær-ker til de i forslaget definerede formål under forudsætning af, at den i for-slaget beskrevne omhyggelige søgning er gennemført, og at organisationer-ne opretter de i forslaget krævede optegnelser over deres omhyggelige søg-ninger og deres brug af værkerne. Derudover vil de nærmere retningslinjerfor den omhyggelige søgning samt oprettelsen og driften af en offentlig til-gængelig database over forældreløse værker kræve tilføjelser til ophavsrets-loven.Såfremt der i direktivforslaget bliver mulighed for økonomisk godtgø-relse til rettighedshavere, som bringer et værks status som forældreløsttil ophør, vil det kræve en tilføjelse i ophavsretsloven.Statsfinansielle konsekvenserDe meromkostninger, som de af direktivet omfattede institutioner skalafholde ved at bruge direktivforslagets løsning med en omhyggelig søg-ning, er forskellen mellem omkostninger ved en sådan søgning og om-kostningerne ved at klarere rettighederne til det materiale, der skal di-gitaliseres, via aftalelicensreglerne. De præcise udgifter ved en omhyg-gelig søgning er på nuværende tidspunkt usikre. Ligeledes er det ikkemuligt at opgøre præcist, hvilke udgifter institutionerne har ved at kla-rere rettighederne til det materiale, der digitaliseres via aftalelicens. Detskyldes, at klarering af rettigheder via aftalelicens hovedsageligt skerved såkaldte lump-sum aftaler, som omfatter alle værker – både med oguden forældre – og at prisen forhandles i det enkelte tilfælde mellemden relevante rettighedshaverorganisation og bruger/institution baseretpå en række konkrete omstændigheder.Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt er to mulige scenarier fordirektivets endelige udformning og dermed for de økonomiske konse-kvenser.Det første scenarietager udgangspunkt i Kommissionens oprindeligeforslag, som ikke umiddelbart giver mulighed for at opretholde detdanske aftalelicenssystem. Bliver dette scenarie til virkelighed, vil detbetyde, at de omfattede institutioner, der ønsker at digitalisere samlin-

ger, hvori der indgår forældreløse værker, vil få betydelige udgifter tilat foretage omhyggelige søgninger. Det skal dog understreges, at direk-tivet ikke i sig selv pålægger institutionerne at digitalisere forældreløseværker, men hvis de skal digitalisere, så skal de gøre efter den beskrev-ne metode.Hvis alle forældreløse værker i institutionernes samlinger digitaliseres,vurderes udgifterne til søgningerne at være i størrelsesordenen 500 mio.kr. Derudover vil der være udgifter i forbindelse med oprettelse af endatabase, registrering af et værks status og den efterfølgende brug afværket. Størrelsen af disse er usikre, men de vil formentlig være mindreend omkostningerne ved at foretage en omhyggelig søgning.Det andet scenarietager udgangspunkt i, at Kommissionens forslag ved-tages med mulighed for fortsat licensering via aftalelicens. Kulturmini-steriet vurderer, at det er mest sandsynligt, at dette scenarie bliver rea-liseret, idet en række lande forventes at lægge vægt på, at direktivet ik-ke hindrer nationale løsninger, som muliggør masseklarering af op-havsretligt beskyttet materiale. Det vil betyde, at de af direktivet omfat-tede institutioner vil have mulighed for at vælge, om de vil følge direk-tivets fremgangsmåde og foretage en omhyggelig søgning, eller om de istedet vil indgå en aftale om brug af forældreløse værker med et kollek-tivt forvaltningsselskab. Direktivet vil på den måde ikke i sig selv på-lægge kulturinstitutionerne udgifter i forhold til den omhyggelige søg-ning.Eventuelle økonomiske konsekvenser ved forslaget vil skulle afholdesinden for Kulturministeriets egen ramme.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ikke yderligere samfundsøkonomiske konsekvenser ud-over de, der er beskrevet ovenfor.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervs-livet.10. HøringDirektivforslaget har været sendt i bred høring til de relevante organisatio-ner m.v. med høringsfrist den 10. juni 2011.

Høringssvar er modtaget fra følgende: Biblioteksparaplyen, Billedkunstner-nes Forbund, Copydan BilledKunst, Danmarks Tekniske Universitet, DR,Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Mediers Forum, Danske Re-klame- og Relationsbureauers Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk For-fatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Journalistforbund, DanskMusikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Det Danske Filminsti-tut, Det Kongelige Bibliotek, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Video-gramdistributører, Filmret, Forlæggerforeningen, Københavns Universitet,Teknologi og Udvikling, Organisationen Danske Museer, Producentfor-eningen, Roskilde Universitet, Samrådet for Ophavsret.Følgende har meddelt ikke at have kommentarer: Departementet for Uddan-nelse og Forskning under Grønlands Selvstyre, Kulturministeriets Rektorer,Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening finder reguleringaf området formålstjenligt, da foreningens medlemmer har et ønske om atanvende forældreløse værker i f.eks. kampagner.Københavns Universitet finder det nødvendigt, at der tilvejebringes en ord-ning, der gør det muligt for non-profit kultur- og uddannelsesinstitutioner atanvende forældreløse værker og støtter derfor forslaget.Danmarks Tekniske Universitet støtter forslaget, men udtrykker bekymringover, at forslaget afgrænser en række værker af audiovisuel art.Dansk Erhverv bakker op om regulering som kan tydeliggøre retsstillingenomkring brugen af forældreløse værker, men mener samtidig, at det er vig-tigt, at der tages højde for de eksisterende frivillige og velfungerende ord-ninger, der gælder på området, som det er tilfældet med aftalelicensmodel-len i Danmark og Norden.Forbrugerrådet støtter op om åbning for adgang til forældreløse værker.Forbrugerrådet finder, at der er behov for fleksible og økonomisk bæredyg-tige løsninger, der giver mulighed for så bred en kreds som muligt at gen-nemføre og få adgang til digitalisering af den kulturelle arv. Herunder finderForbrugerrådet, at der bør skaffes vished for, at Direktivet ikke bremser foraftalelicensmodellen.Det Danske Filminstitut (DFI) støtter forslaget, men ønsker bl.a., at foræl-dreløse værker også skal omfatte værker, hvor én eller flere rettighedshavereer identificerede og lokaliserede, hvis der til værket er flere uidentificeredeeller ulokaliserede rettighedshavere. DFI lægger vægt på, at komplekseværker i modsat fald ellers sjældent vil kunne opnå status som forældreløse,

da det ofte vil være muligt at identificere bare én af de mange rettighedsha-vere.Organisationen Danske Museer støtter formålet med forslaget, men udtryk-ker bekymring for finansieringen af den administrative byrde, som den om-talte omhyggelig søgning udgør, og for de krav, der kan rettes mod brugereaf konstaterede forældreløse værker af rettighedshavere, der senere dukkerop, hvis brugen ligger udenfor brugerens almennyttige opgaver. Organisati-onen peger på, at denne usikkerhed muligvis vil afholde museer fra brug afforældreløse værker efter forslaget.Copydan Billedkunst samt Billedkunstnernes Forbund, Danske Billedkunst-neres Fagforening, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening,Dansk Journalistforbund, Dansk Musikforlæggerforening og Forlæggerfor-eningen, der alle henviser til eller tager udgangspunkt i Copydan Billed-kunsts høringssvar, er dels bekymrede for, at forslaget vil underminere afta-lelicenssystemet, der betegnes som et velfungerende system, der sikrer enkelog smidig adgang for brugerne til millioner af værker uden risiko for at bli-ve mødt med økonomiske krav og samtidig sikrer rettighedshavernes inte-resser. Organisationerne peger på, at de beløb Kommissionen nævner i sinkonsekvensanalyse som vederlag for brug i forbindelse med digitaliserings-projekter, ikke er korrekte. Organisationerne peger på, at der er tradition forforholdsvis lave vederlag, når det drejer sig om brug i kulturbevaringssam-menhæng, og at udviklingen på området har bevist, at rettighedshavernesvederlagskrav ikke har været prohibitive for projekter vedr. digitalisering afkulturarven. Bl.a. kan nævnes aftalen mellem DR og Copydan Arkiv, indgå-et under aftalelicenssystemet, som muliggjorde kulturarvsprojektet Bonan-za, hvor tusindvis af radio- og tv-udsendelser fra DRs arkiv er lagt ud til friafbenyttelse for borgerne.Organisationerne mener, at ordet ”eksisterende” i forslagets betragtning 20bør udgå, hvis meningen dermed er at begrænse aftalelicensordninger, somdem der administreres af Copydan-paraplyen. De peger på, at betragtning 20bør have samme formulering som betragtning 18 i infosocdirektivet, der be-tragtes som en EU-blåstempling af aftalelicensordningerne. Organisationer-ne peger på, at direktivforslaget i modsat fald vil kunne få betydning for an-dre aftalelicenser end dem, der bliver reguleret direkte i forslaget.Med hensyn til det foreslåede system baseret på omhyggelig søgning er or-ganisationerne bekymrede for de økonomiske udgifter for de berørte institu-tioner, der, ifølge Kommissionens egen konsekvensvurdering, kan løbe op i100 euro pr. værk.

Organisationerne finder endvidere, at forslaget skaber retsusikkerhed for ret-tighedshaverne, der aktivt skal sikre sig, at de kan identificeres og lokalise-res for at undgå, at deres værker kan udnyttes gratis, hvilket kan være pro-blematisk i forhold til de mange værker, der f.eks. florerer på internettetuden behørig kreditering.Organisationerne peger endvidere på, at forslaget skaber retsusikkerhed forbrugerne, der kan risikere, at der er fejl og mangler i databaserne over for-ældreløse værker, eller at rettighedshavere efterfølgende identificeres ogværkers status som forældreløse ophæves.Organisationerne mener ikke det er rimeligt, at en udnyttelse af forældreløseværker skal være gratis. De peger i den forbindelse på, at gratisudnyttelse erkonkurrenceforvridende i forhold til ikke-forældreløse værker mv. Desudenpeger organisationerne på, at brug uden tilladelse og uden vederlag ifølgederes opfattelse ikke er i overensstemmelse med de internationale konventi-oner, som Danmark og EU har tiltrådt, herunder TRIPS-aftalen, WCT ogWPPT, ligesom de finder forslagets relation til infosocdirektivet uklar.Endelig finder organisationerne, at forslaget ikke løser det reelle problem iforbindelse med digitalisering af kulturarven, som ifølge organisationerneligger i, at det ikke er muligt at klarere rettighederne på individuelt niveaufor den store mængede af værker, det drejer sig om ved digitaliseringspro-jekter.Organisationerne lægger på denne baggrund afgørende vægt på, at forslagetsuppleres med en mekanisme, der sikrer kollektive licenseringsaftaler som ihvert fald et frivilligt alternativ til forslagets system på en måde, som bådesikrer mulighed for fortsættelse af eksisterende og nye aftalelicensordninger,uden at denne ordning påtvinges andre medlemsstater, og som samtidig sik-rer Kommissionens overordnede ønsker om tværnationale løsninger, der gi-ver grundlag for f.eks. Europeana-projektet, som man støtter fuldt ud.Organisationerne har i lyset heraf fremsat et konkret ændringsforslag til di-rektivet.Dansk Musikforlæggerforening tilføjer, at man er tilfreds med, at musiskeværker ikke er omfattet af forslaget.Dansk Musikforlæggerforening og Dansk Journalistforbund, tilføjer, at au-diovisuelle værker bør udgå af forslaget, da det sjældent ikke vil være mu-ligt at opspore mindst én bidragyder til f.eks. en film, og audiovisuelle vær-ker derfor sjældent vil være forældreløse i forslagets forstand, hvorfor det ermisvisende, at de er omfattet.

Samrådet for Ophavsret (SFO) understreger vigtigheden af optimale betin-gelser for digitaliseringen af kulturarven. SFO ser dog med bekymring påforslaget, der ifølge SFO vil kunne betyde et stort tilbageskridt i forhold tilden danske aftalelicensmodel, som der bør arbejdes hårdt på at sikre.SFO peger på, at forslaget ikke løser den egentlige udfordring, som består ihåndteringen af en meget omfattende mængde værker og rettighedshavere.Forslaget pålægger ifølge SFO derimod brugerne store administrative ogøkonomiske byrder og vil således vanskeliggøre den digitalisering af kultur-arven, som direktivet tilsigter at fremme. SFO peger på, at aftalelicensmo-dellen modsat har vist sig egnet til at løse udfordringerne ved masseklare-ring og har været afgørende for, at f.eks. DR’s arkiv er blevet tilgængeligtpå nettet. Dette havde ifølge SFO været umuligt, hvis direktivforslaget hav-de været gældende. SFO finder, at forslaget derfor bør ændres, så det re-spekterer og understøtter den danske aftalelicensmodel.SFO finder desuden, at kravene til den omhyggelige søgning er utilstrække-ligt beskrevet og finder afgrænsningen af ”almennyttige opgaver” uklar.SFO finder, at den i forslaget opstillede fritbrugsregel for forældreløse vær-ker er urimelig, og bemærker i den forbindelse, at forholdet til infosocdirek-tivets udtømmende undtagelsesbestemmelser er uafklaret, og at henvisnin-ger til tretrinstesten i Bernerkonventionen, WCT og TRIPS mangler.SFO mener af samme årsag, som en del af de øvrige høringsparter, at audio-visuelle værker bør udgå af forslaget.Dansk Skuespillerforbund henviser til Samrådet for Ophavsrets høringssvar.Foreningen af Danske Videogramdistributører, Filmret og Producentfor-eningen udtrykker bekymring for, at forslaget vil underminere det velfunge-rende danske aftalelicenssystem.Derudover finder foreningerne, at problemerne med at finde rettighedsha-verne ikke er tilstrækkeligt belyst for så vidt angår audiovisuelle værker, ogat det heller ikke er påvist, at det er nødvendigt at indføre lovmæssige ind-skrænkninger i eneretten for at kunne udnytte forældreløse værker internati-onalt. Foreningerne finder, at dette ikke er proportionalt.Foreningerne finder desuden, at man med forslaget risikerer at bane vejenfor mere omfangsrige undtagelser til skade for rettighedshaverne og deresbehov for at modtage et rimeligt vederlag for udnyttelse af deres værker.Foreningerne peger på, at direktivforslagets relativt brede definitioner af

bl.a. kriterierne for den omhyggelige søgning og filmarvsinstitutioner med-fører stor retsusikkerhed for rettighedshaverne.Endelig finder foreningerne, at Kommissionens konsekvensvurdering erutilstrækkelig for så vidt angår audiovisuelle værker, der ikke blev behand-let i den styregruppe, som udarbejdede konsekvensvurderingen for forslaget.Audiovisuelle værker bør bl.a. derfor ikke være inkluderet i direktivet.Danmarks Radio (DR) udtrykker tilfredshed med aftalelicenssystemet, somligger til grund for DR’s tilgængeliggørelse af radio- og tvudsendelser frafør 1. januar 2007 på DR’s hjemmeside til glæde for befolkningen. Denordning, der foreslås i direktivforslaget, vil derimod efter DR’s opfattelsemedføre en betydelig administration og forøgede udgifter. DR finder derfor,at der bør indsættes en bestemmelse, som giver mulighed for, at aftalelicenskan være en løsningsmodel for de medlemsstater, som ønsker det, og at det iDanmark velfungerende aftalelicenssystem på ingen måde indskrænkes ellerændres, hverken for så vidt angår aftalelicensbestemmelse eller aftaler ind-gået i medfør deraf. DR udtrykker i den forbindelse bekymring over be-tragtning 20. DR mener desuden, at audio- og audiovisuelle værker ikke børvære omfattet af direktivet.Biblioteksparaplyen (BP) vurderer overordnet, at direktivforslaget ikke, el-ler kun i meget begrænset omfang vil kunne opfylde sit formål, da detegentlige problem med hensyn til digitaliseringsprojekter, der omfattermange værker, ligger i det store antal rettighedshavere, som umuliggør enindividuel rettighedsklarering, og ikke i det forhold, at nogle af værkerne erforældreløse.BP peger på, at det er uklart, hvilke værker der er omfattet af direktivforsla-get. Bl.a. efterlader Art. 1 det indtryk, at f.eks. film fremstillet af public ser-vice radio- og fjernsynsforetagender kun er omfattet, hvis disse opbevares afforetagenderne selv, og ikke f.eks. af Statsbiblioteket i Statens Mediesam-ling. BP finder, at det er uhensigtsmæssigt, at direktivforslaget ikke er neu-tralt i forhold til, hvordan medlemsstaterne vælger at opbevare deres kultur-arv. BP finder endvidere, at det er uhensigtsmæssigt, at direktivforslaget ik-ke omfatter væsentlige værksarter, som fonogrammer og fotografier.BP anfører, at betingelserne for opnåelse af status som forældreløst værk vilvære vanskelige at opfylde for sammensatte værker, eksempelvis bøger,tidsskrifter og aviser, der indeholder uspecificerede illustrationer, idet dervil skulle gennemføres en omhyggelig søgning for hver af disse illustratio-ner. BP finder, at illustrationerne følgelig ikke vil kunne tilgængeliggøres,og muligvis heller ikke selve bogen eller tidsskriftet, hvori de findes, når il-lustrationerne mangler.

BP peger på, at forpligtelsen til at oprette databaser over resultatet af søg-ningerne vil være meget omkostningskrævende. For et digitaliseringsprojektder, som typisk, vedrører 100.000 enheder, vil det kræve ca. 18 årsværk,dvs. mellem 6.3 – 7,2 mio. kr., at gennemføre de krævede registreringer.Dertil kommer etablerings- og driftsomkostninger til databasen. Hertil skalregnes omkostningerne til selve søgningen.BP peger på, at den engelske organisation JISC i en undersøgelse ("In fromthe Cold" )5fra 2009 fandt ud af, at en omhyggelig søgning i gennemsnitkræver en ½ dags arbejde pr. værk. BP finder, at dette tidsforbrug er så om-fattende, at omkostningerne i forbindelse med større digitaliseringsprojekterbliver prohibitive, medmindre søgningerne kan gennemføres ved hjælp af enautomatiseret proces. Dette er kun muligt, såfremt de relevante oplysningerbåde findes i institutionernes kataloger og i forvaltningsselskabernes regi-stre, og at disse kan samkøres. Er det ikke tilfældet, kræver det en manuelindsats, som kræver finansiering.BP vurderer, at det er uklart, hvilke former for benyttelse, der er tilladt efterforslaget, idet bl.a. udtrykket “public interest missions” (almennyttige opga-ver) ikke defineres klart.BP finder, at antagelsen i direktivforslaget om, at man regner med at kunneforhindre fremkomsten af nye forældreløse værker, idet direktivforslagetkun vil omfatte forældreløse værker op til en bestemt dato, beror på enmangelfuld analyse af årsagerne til, at værker bliver forældreløse.Endelig finder BP det problematisk, at direktivforslaget med tilføjelsen afordet ”existing” i betragtning 20 synes at ville udelukke medlemsstater, derikke allerede har indført bestemmelser om aftalelicens, fra at kunne udnyttedenne mulighed. BP finder, at det tvært imod bør anbefales, at mulighedenfor at indføre aftalelicensbaserede ordninger udvides, idet aftalelicens, mod-sat forslaget, løser det egentlige problem ved større digitaliseringsprojekter,nemlig klarering af et stort antal rettigheder.Det Kongelige Bibliotek (KB) tilslutter sig høringssvarerne fra BP og Co-pydan foreningerne. Det Kongelige Bibliotek vurderer overordnet, at forsla-get kun i begrænset omfang vil kunne opfylde sit formål, og frygter, at for-slaget vil hindre ordninger som f.eks. aftalelicensordningen, som i dag mu-liggør store digitaliseringsinitiativer.KB er overraskede over, at forslaget ser bort fra industrien og bemærker, atPublic Private Partnership samarbejder inden for digitalisering næppe vil5

være mulige under direktivforslaget, hvis den private part skal have enmodydelse, f.eks. udnyttelse af værket i en periode eller indlejret logo somreklame. KB peger på, at dette medfører, at digitalisering af forældreløseværker bliver en rent offentlig opgave at finansiere, med mindre man kanfinde en sponsor, der ikke stiller krav om modydelser.KB henviser til ovennævnte undersøgelse fra JISC og beregner på detgrundlag, at biblioteket vil skulle bruge 1,5 mio. arbejdstimer på at foretageomhyggelige søgninger for samlingens potentielt forældreløse værker. KBfinder, at det vil være urealistisk at kunne skaffe ressourcer hertil. KB pegerpå, at om end man deler Europeanas ønske om at kunne give adgang til me-re digitalt materiale, vil digitaliseringen ikke komme videre, hvis rettigheds-klareringen vanskeliggøres på den foreslåede vis. Direktivforslaget bør der-for indeholde en gensidig anerkendelse af nationale aftalelicenser, underforudsætning af, at de kun omfatter værker, som først er udgivet i det på-gældende land.Danske Mediers Forum (DMF) frygter, at formuleringen af betragtning 20vil betyde, at den generelle aftalelicens i ophavsretslovens § 50, stk. 2, vilmiste sin betydning efter direktivets eventuelle vedtagelse. En sådan konse-kvens af direktivforslaget vil ifølge DMF være meget skadelig for løsningenaf fremtidige udnyttelsessituationer, idet den i praksis vil eliminere den smi-dige aftalelicensbestemmelse. DMF finder det helt afgørende, at det sikres,at muligheden for kollektiv forvaltning med aftalelicensvirkning opretholdessom et supplement til det foreslåede direktiv, som i praksis må forventes atfå et meget begrænset anvendelsesområde, bl.a. på baggrund af definitionenpå forældreløse værker.Roskilde Universitet (RUC) konstaterer, at det egentlige problem ved digita-liseringsprojekter ligger i det store antal rettighedshavere, som umuliggørindividuel klarering, og ikke i det forhold, at enkelte af værkerne er foræl-dreløse. RUC peger på, at aftalelicenssystemet på mange måder synes at væ-re en mere fremkommelig løsning end den i forslaget foreslåede ordning,som alene i forventet arbejdsindsats til søgning og registrering vil kunnevirke prohibitiv. Roskilde Universitet tilslutter sig derudover Bibliotekspa-raplyens høringssvar.

11. Generelle forventninger til andre landes holdningerOverordnet set forventes der at være støtte til formålet med direktivetfra den overvejende del af medlemslandene – især fra medlemslande,der ikke på nuværende tidspunkt har lovgivning, der muliggør nationa-le løsninger for brug af forældreløse værker. Størstedelen af medlems-landene har på nuværende tidspunkt udtrykt behov for ændringer i ogpræciseringer af direktivforslaget.Det er forventningen, at en række medlemslande – såvel store som små– vil lægge vægt på, at direktivforslaget ikke hindrer nationale løsnin-ger, som muliggør masseklarering af ophavsretligt beskyttet materiale.12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter et digitalt indre marked i EU og EU’s 2020-strategi.Regeringen støtter derfor det overordnede formål med forslaget, der har tilformål at sikre et velfungerende indre marked i EU, herunder sikre digitaltilgængeliggørelse af Europas kulturarv.Regeringen lægger afgørende vægt på, at direktivforslaget ikke skalhindre nationale løsninger, som muliggør masseklarering af ophavsret-ligt beskyttet materiale som f.eks. den danske aftalelicensmodel.Derudover arbejder regeringen for, at direktivet lægger så få økonomi-ske byrder på de af direktivforslaget omfattede institutioner som muligti forhold til at nå direktivforslagets mål, og at forslaget begrænses til atomfatte de typer af materiale, hvor forældreløse værker udgør et reeltproblem.Regeringen arbejder endelig for, at de i direktivet foreslåede løsninger eromkostningseffektive og proportionelle med forslagets merværdi.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Revision af det europæiske standardiseringssystemRevideret notat. Ændringer er markeret med fed. I dette notat beskri-ves udelukkende forordningen om europæisk standardisering og ikkemeddelelsen om standardisering frem mod 2020.1. ResuméKommissionen har den 1. juni 2011 fremsat et forordningsforslag om euro-pæisk standardisering. Forslaget er fremsat på baggrund af den europæiske2020-strategi (KOM(2010)2020), og forslaget udgør én af de tolv priorite-ter i Akten for det indre marked (KOM(2011)206).Med forslaget samles lovgivningen om det europæiske standardiseringssy-stem i én forordning, frem for i tre retsakter som i dag. Forslaget medfø-rer ligeledes ændringer af det reguleringsmæssige grundlag for det euro-pæiske standardiseringssystem. Der gennemføres samtidig en revisionmed henblik påat styrke virksomheders konkurrenceevne, herunder udvik-lingen af moderne informations- og kommunikationsteknologi. Revisionenskal endvidere medvirke til at sikre øget interessentinddragelse, gennemsig-tighed og tilgængelighed i processerne samt et effektivt og fleksibelt stan-dardiseringssystem i Europa.Forslaget vil bevirke, at en række danske love og bekendtgørelser skal op-dateres, idet forslaget har konsekvenser for 11 direktiver, der er implemen-teret i dansk ret.Forslaget er ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.december 2011 og forelægges således med henblik på indhentelse af tidligtforhandlingsoplæg.2. BaggrundKommissionen har den 1. juni 2011 offentliggjort en reguleringspakke påstandardiseringsområdet. Pakken indeholder en meddelelse om en strategiskvision for europæisk standardisering frem til 2020, og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedr. europæisk standardisering(KOM(2011)315).Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles ef-ter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel 294. Rådet skaltræffe afgørelse med kvalificeret flertal.Det europæiske standardiseringssystem er i dag reguleret af tre retsakter:

3. Formål og indholdForslaget medfører ændringer af reguleringen samt finansieringen af det eu-ropæiske standardiseringssystem generelt. Forslaget har til hensigt at styrkevirksomheders konkurrenceevne i overensstemmelse med den europæiske2020-strategi (KOM(2010)2020). Revisionen skal sikre interessentinddra-gelse, gennemsigtighed, tilgængelighed samt et effektivt og fleksibelt stan-dardiseringssystem i Europa.Forordningens kapitel I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)Forordningens anvendelsesområdeForslaget omfatter standarder for produkter og tjenesteydelser, jf. art. 1.Dermed vil der kunne udvikles standarder for tjenesteydelser som f.eks. tu-risme og logistik indenfor det etablerede standardiseringssystem.Forordningens definitionerForslagets definitioner og terminologi, eksempelvis vedrørende standarder,tekniske specifikationer og standardiseringsorganer, fastsættes i forslagetsart. 2.Forordningens kapitel II: Åbenhed og interessentinddragelseIndsigt i standardiseringsorganernes arbejdsprogrammerForslagets art. 3 fastsætter, at de årlige arbejdsprogrammer for nationale ogeuropæiske standardiseringsorganer skal gøres offentligt tilgængelige på or-ganernes hjemmesider, og at Kommissionen skal underrettes om offentlig-gørelsen.Indblik i udvikling af standarderForslagets art. 4 anfører, at der skal være åbenhed om standarders udvikling,og disse skal kunne kommenteres af andre nationale og europæiske standar-diseringsorganer inden vedtagelse.

InteressentinddragelseForslagets art. 5 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til at sikreøget inddragelse af interessenter i det etablerede standardiseringssystem, ogsmå og mellemstore virksomheder og forbrugerorganisationer m.fl. skal sik-res passende indflydelse på udvælgelse af indsatsområder samt udarbejdelseog revision af standarder.Forordningens kapitel III: Europæiske standarder og oversættelser af euro-pæiske standarderKommissionens arbejdsprogram for standardiseringI henhold til forslagets art. 6 skal Kommissionen fremsætte et årligt arbejds-program for standardisering, som skal udpege centrale indsatsområder detkommende år.Anmodning om udarbejdelse af standarderForslagets art. 7 bemyndiger Kommissionen til at anmode de europæiskestandardiseringsorganer om at udvikle standarder inden for en fastsat frist.Indsigelser mod harmoniserede standarderMedlemslandene får i henhold til forslagets art. 8 kompetence til at gøreindsigelser mod en harmoniseret standard på baggrund af mangler, hvorefterKommissionen har mulighed for at trække standarden tilbage eller undladeat publicere den.Forordningens kapitel IV: Informations- og telekommunikationsstandarder(IKT)Anerkendelse af tekniske IKT-specifikationerKommissionen kan på opfordring eller på eget initiativ beslutte at anerkendetekniske specifikationer inden for området for informations- og telekommu-nikationsteknologi (IKT) som IKT-standarder, jf. forslagets art. 9. Dette kanske, når specifikationerne er vedtaget af private fora/konsortier, ognår deoverholder betingelserne i forslagets bilag 2. Bilaget angiver kriterier ombl.a. gennemsigtighed, konsensus og inddragelse af interessenter i udvik-lingsprocessen samt at specifikationen er bredt accepteret på markedet ogikke strider mod allerede eksisterende standarder.Kriterierne for anerkendelse af IKT-specifikationer som standarder er fastsati forslagets bilag 2 og kan tilpasses af Kommissionen efter principperne fordelegerede retsakter, jf. forslagets art. 16.IKT-standarder i offentlige udbudIKT-standarder kan i henhold til forslagets art. 10 anvendes i forbindelsemed offentlige udbud,jf. udbudsretsakterne direktiv 2004/17/EF (forsy-

ningsvirksomhedsdirektivet), direktiv 2004/18/EF (samordning af offent-lige kontrakter) og forordning 2342/2002/EF (gennemførelsesforordning).Forordningens kapitel V: Finansiering af europæisk standardiseringFinansiering af europæiske standardiseringsorganerEuropæiske standardiseringsorganer kan modtage finansiel støtte til blandtandet udvikling af standarder, verifikation af standarders kvalitet, udøvelseaf øvrige aktiviteter såsom analyser, seminarer, forskning og tiltag til ned-bringelse af standarders udviklingstid, jf. forslagets art. 11. Herudover kanfinansiel støtte gives til nationale standardiseringsorganer og deres samar-bejde med europæiske standardiseringsorganer og andre udpegede instituti-oner om de angivne opgaver.Finansiering af øvrige europæiske organisationerDet følger af forslagets art. 12, at europæisk finansiering desuden kan ydestil standardiseringspolitisk arbejde i organisationer fastsat i forslagets bilag3 (hovedsageligt organisationer som repræsenterer små og mellemstorevirksomheder, forbrugere samt social- og miljøinteresser).FinansieringsudformningForslagets art. 13 fastsætter formen for finansiering af tiltag i organisationerog standardiseringsorganer, herunder hvorvidt finansieringen skal ydes iform af tilskud (med eller uden indkaldelse af forslag) eller ved indgåelse afkontrakter. Derudover fastsættes formen for tilskud og forhold vedrørendeundtagelser.AdministrationForslagets art. 14 fastsætter administrationen af de finansielle midler.Beskyttelse af finansielle interesserI henhold til forslagets art. 15 forpligtes Kommissionen til at beskytte unio-nens finansielle interesser.Forordningens kapitel VI: Delegerede retsakter, komitéprocedure og afrap-porteringDelegerede retsakterKommissionen bemyndiges efter principperne for delegerede retsakter til atopdatere listen over europæiske standardiseringsorganer (bilag 1), kriterier-ne for godkendelse af IKT-specifikationer som standarder (bilag 2) og listenover interesseorganisationer (bilag 3), jf. forslagets art. 16.

Udøvelse af kompetencerKommissionen udøver sine beføjelser i forslaget i henhold til art. 17, hvor-ved Rådet og Parlamentet kan tilbagekalde Kommissionens beføjelser i art.16. Kommissionen forpligtes til at orientere de øvrige institutioner, når detræffer afgørelser i henhold til art. 16.KomitéprocedureKommissionen bistås af en komité i henhold til komitologiforordningen(2011/182/EU), jf. forslagets art. 18. Komitéen arbejder efter henholdsvisrådgivende procedure og undersøgelsesprocedure i forbindelse med indsi-gelser mod harmoniserede standarder, jf. forslagets art. 8.AfrapporteringForslagets art. 19 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til årligtat udarbejde en rapport om implementering af forslaget, herunder særligt irelation til interessentinddragelse. Rapporten fremsendes til Kommissionen.Forordningens kapitel VII: Afsluttende bestemmelserÆndringer og ophævelserEn række bestemmelser i produktspecifikke direktiver ophæves som følge afforslaget, ligesom en række ændringer foretages i informationsproceduredi-rektivet (98/34/EF), jf. forslagets art. 20.Orientering til KommissionenMedlemslandene forpligtes i henhold til forslagets art. 21 til at orientereKommissionen om nationale standardiseringsorganer. En samlet liste offent-liggøres af Kommissionen i EU-Tidende.OvergangsbestemmelserHenvisninger i europæiske retsakter til ophævede bestemmelser i informati-onsproceduredirektivet (98/34/EF) skal, med enkelte undtagelser, gældesom henvisninger til den nye forordnings tilsvarende bestemmelser, jf. for-slagets art. 22.OphævelseI henhold til forslagets art. 23 ophæves afgørelse 2006/1673/EF og afgørelse95/87/EF.IkrafttrædelseForordningen træder i kraft den 1. januar 2013, jf. forslagets art. 24.BilagForslagets bilag 1 indeholder en liste over europæiske standardiseringsorga-ner, bilag 2 en liste over betingelserne for at anerkende IKT-specifikationer

som IKT-standarder, og bilag 3 en liste over betingelser for anerkendelse afeuropæiske interesseorganisationer.4. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget behandles i Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttel-se (IMCO), hvor Lara Comi (EPP) er udpeget som ordfører.Der forelig-ger endnu ikke en udtalelse fra udvalget.Europa-Parlamentet har den 21. oktober 2010 vedtaget en betænkning(2010/2051(INI)) vedrørende fremtidens europæiske standardiseringssystem. Ibetænkningen lægger Europa-Parlamentet vægt på at fastholde det nationaledelegationsprincip, at forbedre adgangen til standardisering – særligt forsmåog mellemstore virksomheder, forbrugere og andre samfundsmæssige interes-senter, at inkludere tjenesteydelser under anvendelsesområdet, at forbedresamspillet mellem standardisering og innovation samt at styrke europæiskestandarders rolle og betydning på internationalt niveau.5. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslagets målsætninger ikke kan nås bedre gen-nem national regulering, idet det europæiske standardiseringssystem understøt-ter EU’s indre marked og skaber øget konkurrence og interoperabilitet i EU.Virksomheder sættes hermed i stand til lettere at overkomme tekniske han-delshindringer gennem brug af de europæiske standarder.Det er derfor vurderingen, at regulering på europæisk niveau er nødvendigt forat sikre et funktionsdygtigt indre marked, som garanterer sikre og sunde pro-dukter for europæiske forbrugere. Regulering på nationalt niveau kan skabeflere tekniske handelshindringer for virksomhederne og samtidig skabe etunødigt differentieret marked i EU, som i sidste ende vil begrænse virksomhe-dernes vækst- og samhandelsmuligheder.Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet eroverholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styrkerstandardiseringssystemets struktur og det indre markeds grundlæggende funk-tioner.

6. Gældende dansk retDe eksisterende direktiver på området er i Danmark implementeret i en ræk-ke love og bekendtgørelser, jf. nedenstående tabel.89/686/EØF (personlige værnemidler)LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 1273 af 18/12/1996 (BM)BEK nr. 413 af 08/05/2007 (TRM)BEK nr. 362 af 15/05/2008 (JM)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 696 af 18/08/1995 (BM)BEK nr. 697 af 18/08/1995 (EVM)LBK nr. 654 af 15/06/2010 (EVM)BEK nr. 10163 af 22/09/2006 (EVM)BEK nr. 10157 af 22/09/2006 (EVM)BEK nr. 232 af 22/03/2006 (EVM)BEK nr. 1535 af 22/12/2004 (MIM)LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEMIN)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (EVM)BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)BEK nr. 509 af 25/05/2011 (KEMIN)BEK nr. 674 af 30/06/2005 (BEM)BEK nr. 1482 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 743 af 23/09/1999 (BM)BEK nr. 732 af 27/06/2011 (BM)BEK nr. 1308 af 29/11/2010 (EVM)BEK nr. 436 af 16/05/2006 (EVM)BEK nr. 399 af 04/05/2006 (TRM)BEK nr. 1033 af 17/10/2006 (EVM)BEK nr. 1424 af 16/12/2009 (EVM)BEK nr. 1423 af 16/12/2009 (EVM)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 1143 af 15/12/2003 (EVM)BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserVedtagelse af forordningsforslaget vil medføre, at den eksisterendehjemmel for processen til at udstede mandater til de europæiske stan-dardiseringsorganer med henblik på udarbejdelse af europæiske stan-darder flyttes fra direktiv 98/34/EF til det nye reguleringsgrundlag, ogdermed ophæves bestemmelserne herom i direktiv 98/34/EF. Direkti-vets resterende dele vil fortsat være gældende. Afgørelse 1673/2006/EFvedrørende finansiering til støtte af de europæiske standardiseringsor-ganer samt afgørelse 87/95/EEC vedrørende IKT-standardisering vilderimod ophøre.En vedtagelse af forslaget vildesuden krævetilpasning af dansk implemente-ringslovgivning på en række sektorområder. Forordningen vil berøre de kon-krete love og bekendtgørelser, som implementerer de direktiver, som berøresaf forordningsforslaget, jf. oversigten ovenfor.Ændringerne medfører, atde konkrete love og bekendtgørelsers bestemmelser angående de ophæ-vede dele af direktiv 98/34/EF ændres til henvisninger til de nye be-stemmelser i forordningen.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, idet finan-sieringsgrundlaget forbliver det samme som hidtil. Forordningsforsla-get medfører ikke i sig selv øgede udgifter eller nye budgetposter. Derændres heller ikke ved den beløbsmæssige fordeling.8. Samfundsmæssige konsekvenserForslaget har ikkei sig selvvæsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikkei sig selvadministrative konsekvenser for erhvervslivet.10. HøringForslaget har været i høring i specialudvalget for Vækst, Konkurrenceevne ogForbrugerspørgsmål med frist den 24. juni 2011.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Dansk Standard (DS),Forbrugerrådet (FBR),Landsorganisationen i Danmark (LO) og OracleDanmark.

Dansk Industri (DI) finder det overordnet set positivt, at forslaget til revisi-on af det europæiske standardiseringssystem ikke ændrer drastisk på de ek-sisterende strukturer og styrker i systemet.DI støtter det overordnedeformål med revisionen men mener, at nogle af de mere specifikke be-stemmelser trækker i en anden retning.DI mener, at det bør anerkendes,at en betragtelig del af det nuværende arbejde med standardisering udføresog finansieres af erhvervslivet, og at standarder fortsat som udgangspunktskal være frivillige og markedsdrevne.DI mener ikke, at de foreslåede tiltag til interessentinddragelse reelt vil sikreøgetinteressentinddragelse, fordi tiltagene ikke adresserer de reelle udfor-dringer for interessenterne i form af manglende ressourcer – både tidsmæs-sigt, økonomisk og kompetencemæssigt.I relation til IKT-standarder anerkender DI, at der kan være behov for atsamarbejde med etablerede fora eller konsortier, men mener at dettepri-mærtbør ske gennem de europæiske standardiseringsorganisationer, og ik-ke ved en Kommissionsprocedure.DI støtter den øgede koordinering og gennemsigtighed, der lægges optil, men advarer mod rapportering for rapporteringens skyld, f.eks.vedrørende hvilke interessentgrupper, de enkelte deltagere repræsente-rer i udviklingsarbejdet. DI foreslår etablering af et bredt sammensat’stakeholder forum’, der bør involveres ved overordnede standardise-ringspolitiske spørgsmål samt som høringsorgan ved udarbejdelse afmandater.DI påpeger desuden, at finansiering af mandateret standardiseringsarbejdeikke bør betinges afbredinteressentinddragelse, idet deltagelse er frivillig,men at der i stedet bør fokuseres på relevante kompetencer og kvalitet iarbejdet.Dansk Standard (DS) støtter i udgangspunktet en revision af det europæiskestandardiseringssystem, men mener, at der er behov for at anerkende de alle-rede opnåederesultater,herunder de grundlæggende og velfungerendestrukturer i det eksisterende systemsamt anerkendelse af, at der er taleom et markedsbaseret system.DS understreger, at det nationale delegati-onsprincip skal bevares efter revisionen, og at såvel konsensus som interes-sentinddragelse fortsat skal være bærende principper – også i mandate-ringsprocessen. DS er positiv overfor inddragelse af tjenesteydelser understandardiseringssystemetsamt øget brug af systemet til fx det generelleproduktsikkerhedsområde, velfærdsteknologi samt klima og grønvækst,og understreger at dette skaber øget behov for interessentinddragelseog fokus på markedsbehov.

DS er enig i, at der kan være behov for effektivisering af standardise-ringsprocessen men pointerer, at effektivisering ikke må ske på bekost-ning af inddragelse af interessenter.I art. 2 anbefaler DS, at man præcise-rer forslagets definitioner. I art. 3 anbefaler DS, at man indskriver en for-pligtelse for fora eller konsortier til at fremlægge deres arbejdsprogrammerfor IKT-standarder.DS efterspørger, at der i forslaget indskrives en stil-standsperiode, som forpligter nationale standardiseringsorganer til atudskyde vedtagelse af nationale standarder, som Kommissionen ellerandre medlemslande har fremsat bemærkninger til inden foren bestemt tidsfrist.DS påpeger endvidere, at deltagelse i standardiseringer baseret på frivillighed, og DS er derfor forbeholden overfor at dele afstandardiseringsorganers finansiering kan betinges af interessentinddragelse.DS efterspørger desuden, at markedsovervågningsmyndighederne inddragesmere i standardiserings-arbejdet. DS er endvidere meget forbeholden over-for den foreslåede procedure for godkendelse af privat udviklede IKT-standarder, jf. art. 16, og mener atdet er vigtigt at sikre et sammenhæn-gende standardiseringssystem.DS efterspørger i relation til art. 18, at forslaget i højere grad angiver, i hvil-ket omfang og hvordan komitéprocedurer skal anvendes og hvordan natio-nal medindflydelse sikres. Endelig påpeger DS, at de foreskrevne rapporte-ringskrav i art. 19 er unødigt bureaukratiske, og ikke i tilstrækkelig grad un-derstøtter reel interessentdeltagelse.Forbrugerrådet (FBR) er generelt tilfreds med den nye fokus på stan-dardiseringens betydning, herunder for det indre marked, men findersamtidig at inddragelse af alle interessenter er grundlæggende for sy-stemets legitimitet. FBR ser gerne, at forslagets initiativer til øget for-brugerdeltagelse understøttes af øget finansiering.FBR mener, at det bør præciseres, at standardisering ikke primært eret markedsdrevet system, men at det bør være et system, der tilgodesersamfundets behov for at der udvikles standarder, hvilket understregerbehovet for en bred interessentinddragelse.Endvidere ønsker FBR godkendelsesprocessen for IKT-specifikationerkanaliseret ind i det etablerede standardiseringssystem. FBR efterspør-ger desuden, at de europæiske standardiseringsorganer i højere gradanerkender forbrugere som interessenter. Endelig mener FBR, at deneuropæiske forbrugerorganisation ANEC skal sikres deltagelse i rele-vante interessentplatforme.Landsorganisationen i Danmark (LO) mener, at den manglende interessent-inddragelse kan løses ved offentlig økonomisk støtte til interessenterne. Desu-den skal denne finansiering omfatte arbejdstagerorganisationer, ligesom ar-

bejdstagerorganisationer generelt skal omfattes af forslagets bestemmelser ominteresseorganisationer og sociale interessenter. LO anbefaler desuden, at di-rektivet om personlige værnemidler og direktivet om maskiner indarbejdes iforslagets indledning.Oracle Danmark (OD) støtter generelt en revision af det europæiske standardi-seringssystem og bakker op om et øget internationalt fokus. OD finder detdesuden positivt, at man ved reformen åbner mulighed for at referere til privatudviklede IKT-standarder i offentlige udbud og underlægge evalueringen afsådanne standarder WTO’s kriterier for gennemsigtighed. OD mener, at de eu-ropæiske standardiseringsorganers monopol bør kunne ændres, hvor det findeshensigtsmæssigt – eksempelvis indenfor IKT-området – til fordel for privatefora såsom W3C og OASIS. OD efterspørger, at Kommissionen går videre ireformen af de nationale standardiseringsorganer, og at de nationale organerbliver fortalere for internationale standarder snarere end europæiske. OD kriti-serer den foreslåede mandatproces for at være uigennemsigtig, ligesom denikke sikrer inddragelse af fora eller konsortier. Endelig pointerer OD, at EUgennem finansieringsordninger bør sikre inddragelse af relevante interessenteri standardiseringsarbejdet – herunder særligt små og mellemstore virksomhe-der og forbrugere.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe foreløbige tilkendegivelser fra medlemsstaterne indikerer, at de flestemedlemslande generelt er positive og støtter en gennemgang og evaluering afdet eksisterende europæiske standardiseringssystem.Der synes at være bred opbakning til, at procedurerne og kriterierne for aner-kendelse af privat udviklede IKT-specifikationer klarlægges nærmere og atmedlemslandenes og interessenters rolle i disse procedurer afspejles tydeligerei selve forordningsforslaget.Flere medlemslandearbejder for,at det ved en revision af det europæiskestandardiseringssystem er afgørende at bibeholde det nationale delegations-princip, at effektivisere det europæiske standardiseringssystem samt at sikre etåbent og transparent system, hvor alle interessenter, herunder forbrugere, harmulighed for at deltage i standardiseringsprocessen.Der er generel enighed om, at standardiseringssystemet fortsat skal basere sigpå principper om gennemsigtighed, inddragelse og konsensus.

12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter generelt Kommissionens forslag til forordning om det eu-ropæiske standardiseringssystem, idet der kan være behov for at opdatere detjuridiske grundlag og standardiseringsprocessen til en globaliseret verden samtden teknologiske udvikling.Derudover er det generelt regeringens holdning, at standardisering kan være etvigtigt redskab til at gennemføre offentlig politik samt til at sikre færre han-delshindringer i EU’s indre marked.Regeringen finder det væsentligt at bibeholde det nationale delegationsprincipog støtter samtidig alle tiltag til at sikre et åbent og transparent system, hvor al-le interessenter, herunder små og mellemstore virksomheder, forbrugere og ar-bejdstagere, har mulighed for at deltage i standardiseringsprocessen. Regerin-gen er endvidere positiv overfor inddragelse af tjenesteydelser i forordningensanvendelsesområde.Endvidere er regeringen overvejende positivt indstillet overfor at tillæggeKommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørendekriterier for anerkendelsen af privatudviklede IKT-specifikationer someuropæiske standarder, idet Rådet og Europa-Parlamentet tillægges defornødne kontrolbeføjelser.Endelig støtter regeringen i udgangspunktet, at privat udviklede IKT-specifikationer kan få status som formelle standarder, og blandt andet skalkunne anvendes i offentlige udbud,så længe der er transparens og interes-sentinddragelse.De foreslåede kriterier og procedurer herfor – herunder i re-lation til rådgivende komitéer – bør i højere grad sikre dette.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg tilorientering den 19. september 2011.

IMI-forordningenRevideret notat. Ændringer er markeret med fed.1. ResuméKommissionen fremsatte den 29. august 2011 forslag til forordning om ad-ministrativt samarbejde i informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”). IMI-systemet er et internetbaseret IT-system, der har tilformål at forbedre samarbejdet mellem europæiske myndigheder vedrøren-de reglerne for det indre marked. IMI anvendes i dag til administrativt sam-arbejde i forhold til to centrale indre markedsdirektiver: servicedirektivetog direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.Forordningsforslaget har til formål at skabe et horisontalt retsgrundlag forbrugen af IMI, at sikre en databeskyttelsesramme samt at etablere en ram-me for eventuel fremtidig udvidelse af brugen af IMI til nye områder af EU-lovgivningen.Forslaget til en IMI-forordning har ingen lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser.Forslaget er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 5. december 2011 ogforelægges således med henblik på indhentelse af tidligt forhandlingsop-læg.2. BaggrundForordningsforslaget kommer som opfølgning på Kommissionens meddelelseBedre styring af det indre marked gennem øget administrativt samarbejde: Enstrategi for at udbygge og udvikle informationssystemet for det indre marked(IMI)(KOM(2011) 75 endelig), som blev fremsat den 21. februar 2011.Forslaget er fremsat den 29. august 2011 med hjemmel i TEUF artikel 114og skal behandles efter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF ar-tikel 294. Rådet skal træffe afgørelse med kvalificeret flertal.IMI er et internetbaseret informationsudvekslingssystem, der skal styrke detadministrative samarbejde mellem nationale, regionale og lokalemyndigheder på tværs af medlemslandene i EU/EØS. IMI gør det muligt atoverkomme praktiske og sproglige barrierer for administrativt samarbejdemellem europæiske myndigheder ved hjælp af en række spørgsmål og svar,der er oversat på forhånd. Myndighederne kan på den måde stille spørgsmålog se svar på deres eget sprog. IMI giver også mulighed for at søge i en da-tabase over europæiske kompetente myndigheder, således at brugerne nemt

kan identificere den relevante myndighed, som man ønsker at tage kontakttil. Formålet med IMI er således at gøre det lettere og hurtigere for myndig-hederne at samarbejde administrativt, idet myndighederne via IMI kan identi-ficere og tage direkte kontakt til relevante, kompetente myndigheder i andremedlemslande med henblik på at afklare eventuelle spørgsmål i forbindelsemed sagsbehandlingen.I dag er det obligatorisk at anvende IMI til administrativt samarbejde i hen-hold til direktivet om tjenesteydelser i det indre marked (2006/123/EF).Derudover anvendes IMI på frivillig basis i forbindelse med direktivet omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (2005/36/EF). IMI benyt-tes også forsøgsvist til informationsudveksling på udstationeringsdirektivets(96/71/EF) område. Med vedtagelsen af direktivet om patientrettigheder iforbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (2011/24/EU) blevdet besluttet, at IMI skal benyttes til administrativt samarbejde fra 2013.Samlet set er ca. 6.500 kompetente myndigheder registreret i IMI med ca.12.000 brugere. I Danmark er 28 nationale, kompetente myndigheder regi-streret. I 2010 blev der afsendt omkring 2.000 informationsforespørgslergennem IMI, herunder 100 informationsforespørgsler fra Danmark.3. Formål og indholdForordningsforslaget har fire hovedformål:1. at etablere et horisontalt retsgrundlag for anvendelsen af IMI til ad-ministrativt samarbejde2. at etablere en ramme for databeskyttelse og behandling af personop-lysninger i IMI3. at etablere rammen for en eventuel fremtidig udvidelse af IMI til an-dre områder af EU-retten4. at præcisere rollerne for de forskellige aktører i IMIForslaget til forordning indeholder seks kapitler.Kapitel 1 Generelle bestemmelser (artikel 1-5)Artikel 1: GenstandForordningsforslaget fastsætter reglerne for anvendelsen af IMI, herunderbehandling af personoplysninger.Artikel 2: Etablering af informationssystemet for det indre markedHer fastsættes en generel etablering af IMI.Artikel 3: AnvendelsesområdeDet fremgår af artikel 3, at IMI anvendes til informationsudveksling mellemmedlemsstaterne samt mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Endvi-dere fremgår det, at IMI benyttes inden for de retsakter vedr. det indre mar-

ked, der stiller krav om administrativt samarbejde. Endelig henvises der tilforordningsforslagets bilag I for en oversigt over de EU-retsakter, hvor IMIbenyttes.Artikel 4: Udvikling af IMIDet fastsættes i artikel 4, at Kommissionen kan beslutte at udvide IMI’s an-vendelsesområde til de EU-retsakter, som beskrives i forordningens bilag II.Kommissionen vil kunne træffe beslutning om udvidelse af IMI gennem endelegation af kompetence.Artikel 5: DefinitionerI artikel 5 defineres centrale begreber og roller i forbindelse med anvendel-sen af IMI. Eksempelvis defineres administrativt samarbejde, IMI-koordinator og IMI-bruger.Kapitel II: IMI-relaterede opgaver og ansvarsområder (artikel 6-12)Artikel 6: Generelt formålDet fremgår af artikel 6, at IMI kun anvendes til de i bilag I oplistede EU-retsakter. Det foreslås, at bilag I indeholder følgende retsakter: direktiv2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, direktiv 2005/36/EF omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt direktiv 2011/24/EUom patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydel-ser.Artikel 7: IMI-koordinatorerI artikel 7 beskrives IMI-koordinatorernes opgaver. Det fastsættes, at det ermedlemsstaterne, der udpeger egne koordinatorer samt sikrer, at IMI-koordinatorerne råder over passende ressourcer til at udføre deres opgaverforbundet med IMI. Endelig slås det fast, at IMI-koordinatorer kan optrædesom kompetente myndigheder.Artikel 8: Kompetente myndighederI artikel 8 beskrives forhold vedrørende de kompetente myndigheders brugaf systemet, fsva. svarfrister, den bevismæssige værdi af dokumenter mod-taget gennem IMI, databeskyttelse, samt at medlemsstaterne sikrer, at dekompetente myndigheder råder over passende ressourcer til at udføre deresopgaver forbundet med IMI.Artikel 9: KommissionenI artikel 9 beskrives Kommissionens rolle i IMI. Det fremgår, at Kommissi-onen leverer den tekniske del af IMI, fsva. sikkerhed, tilgængelighed, vedli-geholdelse og udvikling af programmel og it-infrastruktur. Det fastslås end-videre, at Kommissionen kan deltage i administrative procedurer omfattendebehandling af personoplysninger, når der stilles krav herom i den relevantesektorlovgivning, som oplistet i forordningsforslagets bilag I.

Artikel 10: Adgangsrettigheder for IMI-aktører og – brugereI artikel 10 fastsættes adgangsrettigheder for aktører i IMI samt bestemmel-ser vedrørende behandlingen af personoplysninger. Det fremgår, at adgan-gen til personoplysninger, der behandles i IMI, er begrænset til de IMI-brugere, som deltager i den pågældende administrative procedure.Artikel 11: FortrolighedDet fremgår af artikel 11, at medlemsstaterne anvender egne nationale reglerfor fortrolighed og tavshedspligt for egne IMI-brugere.Artikel 12: Administrative samarbejdsprocedurerDet slås fast i artikel 12, at IMI baseres på administrative samarbejdsproce-durer, som udvikles af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne.Kapitel III: Forvaring af personoplysninger (artikel 13-16)Artikel 13: Forvaring af personoplysningerForvaringen af personoplysninger i IMI beskrives i artikel 13. Det fremgårher, at personoplysninger blokeres senest 18 måneder efter den formelle af-slutning af en administrativ samarbejdsprocedure. Fem årefter den formel-le afslutning af en administrativ samarbejdsprocedureslettes personop-lysninger i IMI automatisk. I forbindelse med en administrativ samarbejds-procedure og den eventuelle etablering af en database i IMI fastslås det, atpersonoplysninger kan behandles så længe, det er nødvendigt i relation tilformålet. Dette vil enten bero på de registreredes samtykke, eller hvis detforeskrives i en EU-retsakt.Artikel 14: Forvaring af IMI-brugeres personoplysningerI artikel 14 beskrives forvaringen af IMI-brugernes personoplysninger. Så-fremt en bruger ophører med at anvende IMI, blokeres vedkommendes per-sonoplysninger i en periode af fem år. Efter fem år slettes de.Artikel 15: Behandling af særlige kategorier af oplysningerDet fremgår af artikel 15, at behandlingen af særlige oplysninger vedrørenderacemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbe-visning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og oplysninger om helbredsfor-hold og seksuelle forhold - som beskrevet i artikel 8, stk. 1 i direktiv95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandlingaf personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger samt ar-tikel 10, stk. 1 i forordning (EF) 45/2001 om beskyttelse af fysiske personeri forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutio-nerne og –organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger - alene ertilladt som beskrevet i artikel 8, stk. 2 i direktiv 95/46/EF og artikel 10, stk.2 i forordning (EF) 45/2001. Det fremgår endvidere af forordningsforslagetsartikel 15, at IMI kan anvendes til behandling af oplysninger vedrørende

lovovertrædelser, domfældelser i straffesager og andre retsfølger af en straf-bar handling. Sådanne oplysninger kan behandles i IMI, når det foreskrives ide relevante EU-retsakter, som oplistet i forordningsforslagets bilag I.Artikel 16: SikkerhedI artikel 16 slås det fast, at behandlingen af personoplysninger i IMI foregåri overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EF)45/2001 om behandlingaf personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne. Endvidere påhviler detKommissionen at iværksætte passende foranstaltninger til beskyttelse afpersonoplysninger herunder passende adgangskontrol og en sikkerhedsplan.Kapitel IV: Registreredes rettigheder og tilsyn (artikel 17-20)Artikel 17: Information til registrerede og gennemsigtighedJf. artikel 17 forpligtiges IMI-aktører til i overensstemmelse med nationallovgivning samt artikel 10 eller 11 i direktiv 95/46/EF om databeskyttelse atinformere de registrerede om behandlingen af deres personoplysninger iIMI.Artikel 18: Ret til indsigt i, berigtigelse og sletning af oplysningerIMI-aktører forpligtes til i overensstemmelse med national lovgivning atsikre, at de registrerede kan få indsigt i deres personoplysninger, herunderret til at berigtige oplysninger eller få ulovligt behandlede oplysninger slet-tet inden for en frist på 60 dage.Artikel 19: Undtagelser og begrænsningerMedlemsstaterne forpligtes til at underrette Kommissionen, hvis de i hen-hold til artikel 13 i direktiv 95/46/EF om databeskyttelse indfører undtagel-ser til eller begrænsninger af de registreredes rettigheder, som fastsat i for-ordningsforslaget.Artikel 20: TilsynJf. artikel 20 fastsættes bestemmelser om koordineret tilsyn vedrørendekompetente myndigheders behandling af personoplysninger samt sikring afregistreredes rettigheder som følger den model, der er fastsat i artikel 28 idirektiv 95/46/EF om databeskyttelse samt artikel 46 og 47 i forordning(EF)45/2001 om behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutio-nerne.

Kapitel V: Geografisk anvendelsesområde for IMI (artikel 21-22)Artikel 21: National anvendelse af IMIMedlemsstaterne gives mulighed for at anvende IMI-systemet i en ren nati-onal kontekst, dog inden for de rammer som er fastsat i artikel 21.Artikel 22: Informationsudveksling med tredjelandeArtikel 22 giver IMI-aktører i EU mulighed for at udveksle personoplysnin-ger med tredjelande og fastsætter betingelser for, hvornår denne udvekslingkan finde sted eksempelvis i henhold til bestemmelse som anført i bilag 1.Kapitel VI: Afsluttende bestemmelser (artikel 23-28)Artikel 23: Udøvelse af de delegerede beføjelserKommissionen gives i artikel 23 bemyndigelse til at vedtage delegerederetsakter vedrørende udvidelse af brugen af IMI, som omhandlet i artikel 4.Kommissionens beføjelser er tildelt for en ubegrænset periode.Artikel 24: Tilbagekaldelse af delegerede beføjelserI artikel 24 gives Europa-Parlamentet eller Rådet beføjelser til at tilbagekal-de de delegerede beføjelser, som er givet til Kommissionen i henhold tilforordningsforslagets artikel 3. Artikel 24 fastsætter ydermere procedurerfor tilbagekaldelse af delegerede beføjelser.Artikel 25: Indsigelse mod delegerede retsakterBåde Europa-Parlamentet og Rådet kan i henhold til artikel 25 gøre indsi-gelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder, efter retsak-ten er blevet dem meddelt. Fristen kan forlænges med en måned på foran-ledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Hvis der gøres indsigelse, træderden delegerede retsakt ikke i kraft.Artikel 26: Tilsyn og rapporteringPå baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne aflægger Kommissionen,jf. artikel 26, årligt en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorle-des IMI fungerer. Derudover aflægger Kommissionen hvert tredje år rapporttil Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse vedrørende beskyt-telse af personoplysninger i IMI, herunder datasikkerhed.Artikel 27: OmkostningerI henhold til artikel 27 afholdes omkostningerne til udvikling, drift og vedli-geholdelse af IMI-systemet over EU’s almindelige budget.Medlemsstaterne derimod afholder omkostningerne til IMI-aktiviteter på na-tionalt niveau, herunder ressourcer til uddannelse, fremme og tekniske bi-stand (helpdesk) samt administration af systemet på nationalt niveau.Artikel 28: IkrafttrædenForordningen træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den EuropæiskeUnions Tidende jf. artikel 28.

Bilag II bilag I oplistes de EU-retsakter, hvor IMI anvendes.Bilag III bilag II oplistes de EU-retsakter, hvor IMI potentielt vil kunne anvendes ifremtiden.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Der foreliggerendnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet. Udvalget for Indre Marked ogForbrugerbeskyttelse (IMCO) er relevant udvalg i Europa-Parlamentet, mensUdvalget for Borgernes Rettigheder og Indre Anliggender (LIBE) ligeledes vilafgive udtalelse til IMCO.5. NærhedsprincippetIMI er et centraliseret IT-værktøj, der drives teknisk og administrativt afKommissionen, hvilket ikke kan gennemføres på medlemsstatsniveau. IfølgeKommissionen er der derfor behov for regler samt gennemførsel på EU-niveaugennem vedtagelse af en forordning.Regeringen deler Kommissionens vurdering. Medlemsstaterne vil ikke hverfor sig kunne etablere og drive et IT-kommunikationssystem som IMI, der isin natur er fælleseuropæisk, og som derfor nødvendiggør koordination og ud-vikling fra centralt hold. Forslaget strider derfor ikke imod nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retBekendtgørelse nr. 1363 af 15. december 2009 om administrativt samarbejdemed kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande samt lov nr. 384 af 25.maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked beskriver brugen af IMI fsva.servicedirektivet (2006/123/EF).7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenserDet vurderes, at forslaget i sig selv har statsfinansielle konsekvenser, da for-slaget fastlægger allerede gældende administrativ praksis.Kommissionen afholder udgifter til drift, vedligeholdelse og teknisk udviklingaf IMI-systemet indenfor de rammer, som allerede er fastsat for de kommendebudgetår, og ifølge Kommissionen berører forordningsforslaget ikke beslut-ningerne om den flerårige finansielle ramme for tiden efter 2013.Erhvervs- og Byggestyrelsen vil som national IMI-koordinator varetage sinenuværende forpligtelser på baggrund af bevilling som kontaktpunkt for ser-vicedirektivet (2006/123/EF) i relation til retsakterne listet i forordningsforsla-gets bilag 1. Det samme gør sig gældende for de kompetente myndigheder in-volveret i IMI-systemet, som er underlagt forpligtelserne om administrativtsamarbejde, jf. retsakterne listet i bilag 1.Eventuel fremtidig udvidelse af IMItil andre områder af det indre markedvil være ledsaget af forudgående konsekvensvurdering af administrative om-kostninger og er derfor på nuværende tidspunkt ikke relevant.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget forventes derimod på sigt at kunne lette de administrative byrder forerhvervslivet i forbindelse med grænseoverskridende økonomisk aktivitet iEU/EØS-området, da et forbedret administrativt samarbejde mellem europæi-ske myndigheder vil kunne bidrage til en reduktion af virksomhedernes admi-nistrative byrder.10. HøringForslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,Vækst og Forbrugerspørgsmål. Der er på den baggrund modtaget følgendebemærkninger:DI finder, at administrativt samarbejde over grænserne er vigtigt for funktio-nen af det indre marked og hilser et solidt retsgrundlag for IMI velkomment.DI undrer sig over, at ret til indsigt, berigtigelse og sletning følger nationaleregler, mens forordningen samtidig centralt fastsætter tidsfrist for berigtigelseog sletning på 60 dage. DI mener i denne forbindelse, at tidsfristen på 60 dage

er lang tid for sletning af urigtige oplysninger. DI bemærker endvidere, at regi-strerede i systemet bør orienteres inden for en fælles fastsat frist.Håndværksrådet er enig i, at øget administrativt samarbejde og informations-udveksling mellem myndigheder på tværs af grænserne er afgørende for et vel-fungerende indre marked. Derfor støttes en udvidelse af IMI til nye områder.Håndværksrådet betoner, at en eventuel permanent udvidelse af IMI til udsta-tioneringsdirektivets (96/71/EF) område ikke må træde i stedet for målrettedeindsatser på enkeltområder for at øge håndhævelse af gældende regler.Landbrug og Fødevarer har ingen bemærkninger.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige medlemslande er generelt positive over for forslaget og støtterbehovet for en forordning for anvendelsen af IMI, der også muliggør udvi-delse af IMI til andre områder. Det drøftes, hvorvidt udvidelsen af IMI’sanvendelsesområde bør foregå via såkaldte delegerede retsakter.12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter generelt initiativer, der forbedrer myndighedernes samar-bejde i EU, da det vil kunne lette sagsbehandlingen og reducere virksomhedersog borgeres administrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende ak-tivitet og dermed fremme vækst og beskæftigelse. IMI er et væsentligt, prak-tisk redskab i denne forbindelse og har vist sig at være i stand til at minimerebarrierer for administrativt samarbejde.Regeringen hilser forslaget til en forordning for brugen af IMI velkommen,idet en forordning vil klarlægge retsgrundlaget for IMI samt sikre transparensfor anvendelsen af IMI på de forskellige EU-retsakter.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettighe-derNyt notat1. ResuméForordningsforslaget skal erstatte den eksisterende forordning om toldmyn-dighedernes indgriben overfor varemærkeforfalskede og piratkopierede va-rer. I forhold til den eksisterende lovgivning udgør hovedændringerne i for-slaget en udvidelse af de rettighedsområder, som lovgivningen dækker samten ny forenklet procedure for tilintetgørelse af varemærkeforfalskede og pi-ratkopierede varer sendt i småforsendelser.Vedtagelse af forordningsforslaget vil have lovgivningsmæssige konsekven-ser.Forslaget er ikke på dagsordenen til rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.december 2011 og forelægges således med henblik på indhentelse af tidligtforhandlingsoplæg.2. BaggrundKommissionen har ved KOM(2011) 285 af 24. maj 2011 fremsendt forslagom Europa-Parlamentets og Rådets forordning om toldmyndighederneshåndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Forslaget er fremsat medhjemmel i TEUF artikel 207, og skal behandles efter den almindelige lov-givningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet skal træffe afgørelse med kva-lificeret flertal.Forordningen skal erstatte den eksisterende forordning 1383/2003 om told-myndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visseintellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træf-fes overfor varer, der krænker sådanne rettigheder. Den eksisterende forord-ning regulerer således de procedurer, som toldmyndighederne skal følge, nårder på grænsen findes varer, der mistænkes at krænke lovgivning om intel-lektuelle ejendomsrettigheder, samt hvilke muligheder rettighedshavere harfor at anmode toldmyndighederne om at gribe ind overfor varer på grænsen,der krænker deres rettigheder.3. Formål og indholdDet fremsatte forslag er en revision af den eksisterende forordning(EF)1383/2003.

Den eksisterende forordning (EF) 1383/2003 om toldmyndighedernes ind-griben over for varer giver hjemmel til, at toldmyndigheder i EU tilbagehol-der varer på grænsen, hvis der er mistanke om, at de importerede varerkrænker rettighedshaverens intellektuelle ejendomsrettigheder. Det drejersig om varemærkeforfalskede varer, piratkopierede varer samt varer, derkrænker patenter.Toldmyndigheder kan tilbageholde varer på anmodning fra den, der har ret-tighederne over en vare eller på eget initiativ, hvis de har mistanke omkrænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Den eksisterende forord-ning giver yderligere hjemmel til, at toldmyndighederne kan destruere dentilbageholdte vare, hvis både rettighedshaveren og varemodtageren giver de-res samtykke til destruktionen. De omkostninger til oplagring og destrukti-on, som toldmyndighederne pådrager sig, skal betales af rettighedshaverenaf varen.Hvis varemodtageren modsætter sig destruktion af varen, kan rettighedsha-veren anlægge en retssag med henblik på at afklare, om der er sket en kræn-kelse af rettighedshaverens immatrielle rettigheder, og om der kan ske de-struktion af den tilbageholdte vare.Formålet med Kommissionens forslag til en ny forordning om toldmyndig-heders håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er at styrke be-stemmelserne om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ogsamtidig sørge for, at der er juridisk klarhed i selve bestemmelserne.Med henblik på at styrke håndhævelsen foreslås det, at det anvendelsesom-råde, der er dækket af forordning (EF) nr. 1383/2003, udvides, således attoldmyndighederne fremover også skal kunne tilbageholde handelsnavne,halvlederprodukters topografier (fx computerchips) og brugsmodeller samtulovligt parallelimporterede varer (dvs. varer, der er lovligt producerede,men som ikke må markedsføres i EU uden godkendelse fra den der har ret-tighederne).Det foreslås samtidig, at toldmyndighederne skal kunne destruere varemær-keforfalskede og piratkopierede varer, der er sendt i småforsendelser, typiskmindre bestillinger over internet, uden at inddrage rettighedshaveren – ogfor egen regning. Det forudsætter, at rettighedshaveren har bedt toldmyn-dighederne om generelt at tilbageholde den pågældende type varer.I den forbindelse vil varemodtageren stadig blive hørt og have mulighed forat modsætte sig en sådan destruktion. Varemodtageren vil ikke blive yderli-gere sanktioneret eller anklaget for en given indførsel af varemærkeforfal-skede eller piratkopierede varer.

Det foreslås i forordningsforslaget, at tærskelgrænsen for, at en indførsel de-fineres som en ’småforsendelse’ fastsættes gennem en delegeret retsakt.Endeligt foreslås ekstra bestemmelser for at sikre lovlydige handlendes inte-resser mod eventuel misbrug af håndhævelsesprocedurer på toldområdet ogfor at inddrage principperne fra chartret om grundlæggende rettigheder iforordningen.4. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget behandles i Udvalget for Indre marked og Forbrugerbeskyttelse(IMCO). Der forventes udkast til betænkning i januar og afstemning i ud-valget den 28. februar 2012. Under de indledende debatter er der særligt fo-kuseret på udvidelsen af de rettighedsområder, som forordningen dækkersamt beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med toldmyndighedernes til-bageholdes af varer i småforsendelser.5. NærhedsprincippetForslaget vedrører toldmyndigheders håndhævelse af intellektuelle ejen-domsrettigheder ved grænsen for varer, som bliver handlet internationalt. Idet IPR-kriminalitet og de håndhævelsesopgaver, som toldmyndighedernebemyndiges i vidt omfang har grænseoverskridende karakter, vurderes nær-hedsprincippet overholdt.6. Gældende dansk retToldmyndigheders håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er re-guleret ved lovbekendtgørelse nr. 1047 af 20. oktober 2005 om ’anvendelseaf Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgri-ben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen-domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer,der krænker sådanne rettigheder’ samt bekendtgørelse nr. 12 af 9. januar2006 om samme.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget vil medføre en ændring af den under pkt. 6 nævnte lov samt be-kendtgørelse.Statsfinansielle konsekvenserForslaget indeholder administrative ændringer samt forslag til en ny proce-dure for småforsendelser. Det vurderes dog, at forslaget ikke vil medførevæsentlige meromkostninger hos SKAT.

De omkostninger der følger af forordningsforslaget vil i givet fald kunne af-holdes indenfor skatteministeriets økonomiske ramme.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vurderes at udgøre en styrkelse af håndhævelsen af intellektuelleejendomsrettigheder, hvorfor det vurderes, at forslaget som udgangspunktvil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for erhvervsli-vet.10. HøringForslaget har været sendt i høring hos SKATs eksterne kontaktudvalg påtoldområdet samt i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbru-gerspørgsmål.Der er i den forbindelse indkommet høringssvar fra henholdsvis, Dansk In-dustri, Forbrugerrådet, International Transport Danmark, Lægemiddelindu-striforeningen, Danske Advokater, Danske Revisorer (ingen bemærkninger)og Finansrådet (ingen bemærkninger).Dansk Industri har visse betænkeligheder ved, at rejsendes personlige bag-gage ikke er dækket af forslaget.Forbrugerrådet finder det problematisk, at det ikke er nævnt, at det afhængeraf national materiel retsfortolkning af varemærkedirektivet hvorvidt told-myndighedernes håndhævelse kan anvendes overfor køb til privat brug.International Transport Danmark påpeger, at transportøren ikke bør tilbage-holdes længere end strengt nødvendigt i forbindelse med mistanke om over-trædelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.Lægemiddelindustriforeningen finder det positivt at toldmyndighederne nukan destruere tilbageholdte varer, når modtageren af varerne ikke reagererpå en forespørgsel om destruktion af varerne.Danske Advokater mener, at der mangler mulighed for juridisk prøvelse aftoldmyndighedernes afgørelse om tilbageholdelser af varer, der mistænkesfor at overtræde lovgivning om intellektuelle ejendomsrettigheder samt kravom sikkerhedsstillelse for ulemperne ved toldmyndighedernes tilbagehol-delse af importørens varer. Danske Advokater er dog af den opfattelse at

dette kan introduceres i dansk ret alene ved danske lovgivningsmæssige til-tag, uden at dette kræver ændringer i forordningen.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne er generelt positive overfor forslaget. Flere lande har ud-trykt bekymring for udvidelse af rettighedsområdet, der dækkes af forord-ningen, særligt inddragelsen af ulovlig parallelimport.Samtidig har flere lande udtrykt bekymring i forhold til inddragelse af speci-fikke procedurer for høring af modtageren af den vare, der mistænkes atkrænke intellektuelle ejendomsrettigheder. Disse procedurer mener flerelande allerede er dækket af national lovgivning samt EU-lov, hvorfor de ik-ke finder det hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser indgår i forslaget.Endelig har flere lande udtrykt bekymring for de nye bestemmelser, der be-tyder, at toldmyndigheder skal afholde udgifter til destruktion af småforsen-delser, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder.12. Regeringens generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor indholdet i Kommissionens forslag.Regeringen finder, at det er vigtigt, at rammerne i det indre marked for intel-lektuelle ejendomsrettigheder forbedres og yderligere udbygges.En effektiv bekæmpelse af piratkopiering og varemærkeforfalskning er vigtigfor både Danmark og EU.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.