Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 44
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens meddelelse: ”Industripolitik: En styrket konkurrence-
evne” (KOM(2011) 642)
Kommissionen fremsendte den 14. oktober 2011 meddelelsen ”Industripoli-tik: En styrket konkurrenceevne” (KOM(2011)642).Meddelelsen er et nyt årligt initiativ fra Kommissionen, som specifikt un-dersøger EU’s konkurrenceevne på grundlag af meddelelserne ”Den euro-pæiske konkurrenceberetning 2011” (SEK(2011)1187) og ”Medlemssta-ternes konkurrenceevne og konkurrencepolitikker” (SEK(2011)1188), oggiver anbefalinger til, hvordan EU’s konkurrenceevne kan styrkes.Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.2.
Baggrund
Kommissionen har ved (KOM(2011)642) af 14. oktober 2011 fremsendtmeddelelsen ”Industripolitik: En styrket konkurrenceevne”.Meddelelsen ser med udgangspunkt i meddelelserne ”Den europæiske kon-kurrenceberetning 2011” (SEK(2011)1187) og ”Medlemsstaternes konkur-renceevne og konkurrencepolitikker” (SEK(2011)1188) nærmere på EU’skonkurrenceevne, og giver anbefalinger til, hvordan konkurrenceevnen kanstyrkes.3.
Formål og indhold
Meddelelsen har til formål at evaluere EU’s konkurrenceevne og give anbe-falinger til, hvordan konkurrenceevnen fremadrettet kan styrkes.Kommissionen fremhæver i meddelelsen i særdeleshed følgende:Produktiviteten ligger over EU-gennemsnittet i Irland, Nederlandene,Østrig, Finland, Belgien, Luxembourg og Sverige, mens den er under
2/6
gennemsnittet i Slovakiet, Polen, Slovenien, Cypern, Ungarn, Tjekkiet,Portugal, Estland, Litauen, Rumænien, Letland og Bulgarien.Europæiske virksomheder klarer sig dårligere med hensyn til anvendelseaf markedsføring af forskning og innovation end USA og Japan. Innova-tive virksomheders andel af det samlede antal virksomheder er særligthøj i Luxembourg, Tyskland, Belgien og Portugal, men er lav i Ungarn,Polen, Letland og Litauen.Industrien er i stigende grad tæt forbundet med servicesektoren: Især vi-denbaserede erhvervstjenester bruges mere og mere som direkte og indi-rekte input af industrien. De udgør op til 9 % af eksporten for EU-12 og18 % for EU-15.Der bruges flere og flere genbrugsmaterialer og innovative erstatnings-materialer, men adgangen til billige råstoffer - udover energi - er afgø-rende for konkurrenceevnen i en række råstofintensive fremstillingsin-dustrier i EU.For så vidt angår industriel effektivitet går EU i mange tilfælde forrestog ligger generelt foran USA, mens afstanden op til Japan mindskes.Der er dog betydelige forskelle mellem resultaterne i forskellige med-lemsstater og sektorer i EU.Virksomheder er generelt pålagt lettere byrder i lande som Luxembourg,Finland, Estland, Cypern, Danmark og Sverige, mens virksomhederneisær beklager sig i Belgien, Portugal, Grækenland, Ungarn og Italien.
Meddelelsen vurderer, at konkurrenceevnen kan styrkes ved:at fremme strukturelle ændringer i økonomien med henblik på at bevægesig i retning af mere innoverende, videnbaserede sektorer med en højereproduktivitetsvækst, som er mindre hårdt ramt af global konkurrence,som fx. økoindustrier, og sektorer som producerer elektrisk og optiskudstyr).
3/6
at samle de sparsomme ressourcer, mindske fragmenteringen af innova-tionsfremmende systemer og øge markedets fokus på forskningsprojek-ter. Markederne for de vigtigste støtteteknologier (f.eks. nanoteknologi,avancerede materialer og industriel bioteknologi) fx ventes at vokse medop til 50 % frem til 2015 og skabe tusindvis af nye job med høj værditil-vækst.at fremme bæredygtighed og ressourceeffektivitet, især ved at styrke in-novation og brug af renere teknologier, ved at sikre rimelig adgang oguforstyrret prisfastsættelse for råvarer og energi og ved at forbedre ogsammenkoble energidistributionsnettene.at forbedre erhvervsklimaet, især ved at nedbringe virksomhedernes ad-ministrative byrde og styrke konkurrencen blandt leverandører af tjene-steydelser, der anvender infrastrukturer inden for områder som bred-bånd, energi og transport.at udnytte det indre marked, ved at støtte innovative tjenesteydelser oggennemføre lovgivningen om det indre marked. Ved fuld implemente-ring af især servicedirektivet kunne man, ifølge Kommissionen, få enøkonomisk gevinst i hele EU på 140 mia. EURO (1 041 mia. kroner).Det svarer til et vækstpotentiale på 1,5 % af BNP.at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er), især ved at letteadgangen til finansiering, fremme internationalisering og markedsad-gang og sikre, at offentlige myndigheder nedbringer deres betalingstid.Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser.8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
4/6
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.10.
Høring
Meddelelsen har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceev-ne, Vækst og Forbrugerspørgsmål. I den forbindelse er der indkommet føl-gende bemærkninger:Dansk Erhverv og DI hilser meddelelsen velkommen.DI finder det desuden særdeles vigtigt, at Kommissionen har påtaget sigforpligtigelsen til at overvåge medlemsstaternes politikker med indflydelsepå konkurrenceevnen. En tæt koordinering er nødvendigt for, at indsatsenfor en styrket industriel base i Europa ikke udvandes.DI noterer sig også med tilfredshed, at Kommissionen anerkender industriensom en afgørende drivkraft for vækst og jobs i samfundet. Industrien kantilvejebringe teknologier og løsninger til håndtering af europæiske og globa-le samfundsmæssige udfordringer. Derfor skal industrien sættes i centrum,hvis Europa skal nå sine ambitiøse målsætninger for bæredygtig vækst ogbeskæftigelse, og fremadrettet holde trit med konkurrerende regioner i ver-den.DI finder det essentielt, at der skabes bred konsensus på tværs af medlems-staterne omkring nødvendigheden af at øge produktiviteten, styrke konkur-renceevnen, gøre op med det faldende arbejdsudbud og samtidig få sat ak-tivt ind mod at styrke uddannelsesniveauet, innovationen og til at få skabt enmere effektiv offentlig sektor.DI hilser Kommissionens fokus på øget produktivitet og innovation vel-kommen. Begge dele er tvingende nødvendige, hvis europæisk erhvervslivskal bevare sin konkurrenceevne fremover. Den politiske prioritering afbudgettets sammensætning er i den forbindelse et centralt spørgsmål.DI er enig i, at der er gevinster at hente for industriens ved at påbegynde enudvikling hen imod mere bæredygtighed og ressourceeffektivitet. Eksem-pelvis kan en øget indsats for energieffektivisering bidrage til, at CO2-målene nås mere omkostningseffektivt samtidig med, at forsyningssikker-heden og konkurrenceevnen styrkes.En energistrategi bør dog, ifølge DI, gennemføre en analyse af det nuværen-de afgifts- og tilskudssystem, herunder afdække konsekvenserne for virk-somhederne ved stigende afgifter på fossile brændsler. Dette ud fra et hen-syn om, at energiafgifterne skal bidrage til at fremme omstillingen til etsamfund uafhængigt af fossile brændsler, men samtidig ikke svække euro-pæiske virksomheders konkurrenceevne.
5/6
DI mener yderligere, at rammebetingelserne for udvikling og anvendelse afinnovative teknologiske løsninger skal fremmes, bl.a. gennem en proaktivog markedsskabende efterspørgsel fra den offentlige sektor.Adgang til kapital er, ifølge DI, en af de væsentligste vækstbarrierer for demindre og mellemstore virksomheder. Der er således behov for at forbedrevirksomhedernes adgang til kapitalen, ligesom der er behov for at sikre enbred palet af kapitalformer. Her kan EU og EIB spille en væsentlig rolle iforhold til at (videre-)udvikle produkter, der kan fremme virksomheders ad-gang til finansiering. Især er mezzanin-kapital et interessant produkt for demange mindre og mellemstore virksomheder.DI tilslutter sig endvidere Kommissionens opfordring til reduktion af admi-nistrative byrder og minder regeringen om principperne om henholdsviscompetitiveness proofing, ex-post evalueringer og ”fitness checks” af eksi-sterende lovgivning.Til sidst erklærer DI sig enig i anbefalingen vedrørende reglerne for generel-le betalingsforsinkelser. I en periode, hvor mange private virksomheder op-lever en stram likviditet, er det, ifølge DI, at de offentlige myndigheder be-taler deres regninger til tiden og ikke er med til at forværre situationen ivirksomhederne.Håndværksrådet finder det vigtigt, at små og mellemstore virksomheder haroptimale betingelser, hvad angår rammebetingelser som adgang til finansie-ring, da de er kilden til nye jobs i såvel Danmark som EU.Ifølge Håndværksrådets undersøgelser angiver mange virksomheder, at destadig oplever store problemer med at skaffe finansiering af såvel den dagli-ge drift som nye investeringer.Det er derfor, ifølge Håndværksrådet, afgørende at fremtidige initiativer tilat skabe adgang til finansiering for SMV’er gøres let tilgængelige og atvirksomhederne og deres rådgivere gøres opmærksomme på de muligheder,der eksisterer for at opnå finansiering via diverse vækstkautioner, eksport-kreditter og lignende.Derudover finder Håndværksrådet det af afgørende betydning, at det offent-lige betaler sine regninger så hurtigt som muligt, så virksomhedernes kre-ditmuligheder ikke belastes mere end højst nødvendigt.Håndværksrådet understreger yderligere, at innovation ikke kun foregår ihøjteknologiske vækstvirksomheder og på universiteterne, men at innovati-on i lige så høj grad foregår i de små og mellemstore virksomheders dagligekontakt med sine kunder. Det aspekt mener Håndværksrådet er overset iKommissionens meddelelse.
6/6
Danske Maritime gør opmærksom på, at den interne konkurrence i EU er afringe betydning for den maritime industri. Det globale marked er det enesterelevante.Ifølge Danske Maritime ville det derfor, i stedet for kun at fokusere på småog mellemstore virksomheder, være fordelagtigt at fokusere på større virk-somheder, der ofte har lettere ved at konkurrere internationalt.11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der generelt vil være opbakning til meddelelsen fra de øvrigeEU medlemsstater.12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen.13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været fremlagt for Folketingets Europaudvalg.
