Samlenotat vedr. rådsmødet (Konkurrenceevne) den 11. oktober 2012Indholdsfortegnelse:1. Europæisk industri politik ..........................................................................22. Centrale støtteteknologier og Europæisk Innovationspartnerskab områstoffer ........................................................................................................143.Europarådets resolution omen Europæisk forbrugerdagsorden – Øgettillid og vækst ...............................................................................................214. Kommissionens meddelelse ”Akten for det indre marked – 12 forslag tilat fremme vækst og styrke tilliden”. ............................................................295. Kommissionens forslag til fælles rammer for markedsføring af produkter(NLF-pakken)...............................................................................................38

1. Europæisk industri politikNyt notat1. ResuméDet cypriotiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11.oktober 2012 at orientere og afholde en politisk drøftelse om europæisk indu-stri politik. Nærmere bestemt vil punktet indeholde en orientering og drøftelseaf den kommende meddelelse fra Kommissionen om industri politik, der for-ventes fremlagt ultimo september, den kommende meddelelse om kulturelle ogkreative sektorer, der forventes fremlagt primo oktober, samt Kommissionensstrategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virk-somheder.De kommende meddelelser fra Kommissionen om hhv. industri politik ogkulturelle og kreative sektorer sendes i høring i de respektive EU-specialudvalg, når de er blevet fremlagt af Kommissionen.Kommissionens strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektorenog i dennes virksomheder skal bidrage til at styrke konkurrenceevnen forvirksomhederne i den europæiske byggesektor og forbedre deres evne til atreagere på samfundsmæssige udfordringer.Strategien består af mere end 30 forskellige initiativer, herunder fx:Evaluering af initiativet for opkvalificering af kvalifikationer(BUILD UP Skills) med henblik på at udvide initiativetIdentifikation af udviklingsbehov i byggeriets værdikæde og udar-bejdelse af en handlingsplan til løsning af disse problemerUdvikling af harmoniserede bestemmelser om deklaration for byg-gevarens egenskaber i forbindelse med bæredygtig anvendelse afnaturressourcerKvalitetskontrol af EU-lovgivningen for at finde unødvendige admi-nistrative byrder, overlapninger, huller, uoverensstemmelser og for-ældede foranstaltninger

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.2. BaggrundKommissionen har den 31. juli 2012 offentliggjort meddelelse om strategifor bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder.Meddelelsen har ophæng i Kommissionens Køreplan til et ressourceeffek-tivt Europa, der er en del af Kommissionens 2020-strategi, og hænger i højgrad sammen med en kommende meddelelse om bæredygtige bygninger,hvor man yderligere vil fastlægge og udvikle initiativer til støtte af en res-sourceeffektiv sektor.Baggrunden for meddelelsen er, at byggesektoren i Europa står over for enrække udfordringer såsom den økonomiske krise og begrænset innovations-kapacitet i byggesektoren.Der peges i meddelelsen på følgende bagvedliggende strukturelle forhold:A. ØkonomiI meddelelsen fremhæves, at byggesektoren er hårdt ramt af den finansielleog økonomiske krise. Inden for byggeri og infrastrukturarbejder faldt aktivi-teten i EU-27 med 16 procent mellem januar 2008 og november 2011. Imeddelelsen påpeges, at der er anvendt forskellige tiltag i de forskelligelande for at hjælpe økonomien på vej, men at kun tiltag, som medtager for-anstaltninger, der sigter på en forbedring af kompetencer og kvalifikationer,innovation og en "grøn" økonomi, vil have en varig virkning på sektorenskonkurrenceevne.B. Byggeriets værdikædeI meddelelsen fremhæves, at EU's byggesektor er meget fragmenteret medmange små virksomheder, store forskelle mellem medlemsstaterne medhensyn til sektorens resultater og store vanskeligheder med udbredelsen afkendskabet til god praksis i byggeriet. Det fremhæves endvidere, at virk-somheder i byggesektoren i stigende grad vil opleve mangel på faglært ar-bejdskraft, og at mere end 2/3 af de beskæftigede i byggeri, industri ogtransport skal erstattes frem mod 2020. Samtidig vil bl.a. opførelsen af

fremtidens næsten energineutrale bygninger, der er et europæisk krav for altnybyggeri fra udgangen af 2020, stille stigende krav til uddannet arbejds-kraft. Endelig peges der på, at udgifterne til forskning og innovation er lavei byggesektoren sammenlignet med industrien generelt.C. LavemissionsøkonomiIndførelse af næsten energineutrale bygninger vil kræve væsentlige omstil-linger i byggesektoren. Meddelelsen fremhæver, at det er nødvendigt medinitiativer der støtte alle markedsaktører, lige fra offentlige organer til byg-gefirmaer, arkitekter, bygherrer mv. og inden for områder som finansiering,indkøb, uddannelse og markedsføring. Antallet af nye og renoverede byg-ninger med lavt energiforbrug er stigende, men der skal arbejdes på at acce-lerere denne udvikling. Også transportinfrastrukturen fremhæves som et om-råde med en stor miljøvirkning, et omfattende forbrug af energi og råstofferog kilde til affald, hvor der skal sættes ind.D. Konkurrencen inden for byggesektoren i EU og på internationale marke-derKonkurrencen på EU’s markeder er blevet forbedret gennem bl.a. anvendel-sen af direktiver om offentlige indkøb og gennemførelsen af servicedirekti-vet mv. Virksomhederne konkurrerer imidlertid ikke altid på lige fod, isærikke i forhold til ikke-europæiske virksomheder, som ofte er underkastetmindre strenge sociale krav og miljøkrav, og som nyder godt af statsstøtte.Meddelelsen påpeger, at den europæiske byggesektor spiller en væsentligrolle i økonomien. Byggesektoren står for næsten 10 procent. af det europæ-iske BNP og beskæftiger ca. 20 mio. medarbejdere, og sektoren kan bidragetil skabelsen af nye jobs ved at øge aktiviteterne inden for bl.a. renovering afbygninger og infrastruktur. Samtidig kan byggesektoren spille en stor rollefor at nå EU's langsigtede mål om en reduktion af drivhusgasudledningernepå 80–95 procent.3. Formål og indholdStrategien for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren er fastlagt fordet kommende årti og skal bidrage til at styrke konkurrenceevnen for virk-somhederne i byggesektoren og forbedre deres evne til at reagere på sam-fundsmæssige udfordringer.Strategien fokuserer på- fremme af gunstige vilkår for investeringer- forbedring af grundlaget for humankapitalen i byggesektoren- bedre ressourceeffektivitet, miljøhensyn og forretningsmuligheder- styrkelse af det indre marked for byggeri

Strategien er baseret på mere end 30 initiativer og henstillinger til medlems-staterne inden for fokusområderne, heriblandt:Analyse af forskellige EU-instrumenter og nationale finansieringsin-strumenter til støtte af energieffektivitet i bygninger.Evaluering af initiativet for opkvalificering af kvalifikationer(BUILD UP Skills) med henblik på at udvide initiativet til at omfatteandre kategorier af bygningshåndværkere og andre kvalifikationsbe-hov.Initiativer der sigter på tilpasning af erhvervsuddannelsen til fremti-dige kvalifikations- og kompetencebehov, samt fremme af gensidiganerkendelse af kvalifikationer.Opfordring til hurtig vedtagelse af forslag til direktiv om håndhævel-se af direktiv om udstationering af arbejdstagere i forbindelse medudbud af tjenesteydelser, der bl.a. indebærer mere effektivt admini-strativt samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyn-digheder og solidarisk hæftelse for udstationerede arbejdstagereslønninger.Identifikation af udviklingsbehov i byggeriets værdikæde og udar-bejdelse af en handlingsplan til løsning af disse problemer.Udvikling af fælles koordinerede initiativer, der kombinerer forsk-ning, teknologisk udvikling, innovative offentlige indkøb mv. for atfremme inddragelse af ny viden og teknologi på markedet.Støtte til etablering af partnerskaber med fokus på at imødekommede aktuelle og kommende krav i byggesektoren, især inden for om-rådet informations- og kommunikationsteknologi (IKT).Støtte til udarbejdelse af en EU-dækkende model for en livscyklus-baseret costbenefitanalyse i forbindelse med grønne offentlige ind-køb og for principper om bæredygtig udvikling i regionalpolitik.Udvikling af harmoniserede bestemmelser om deklaration for byg-gevarens egenskaber i forbindelse med bæredygtig anvendelse af na-turressourcer.Evaluering af indsatsen blandt en række delsektorer i byggeriet medhensyn til konkurrenceevne og bæredygtig udvikling på nationalt ogregionalt niveau.Kvalitetskontrol af EU-lovgivningen for at finde unødvendige admi-nistrative byrder, overlapninger, huller, uoverensstemmelser og for-ældede foranstaltninger.Finansiel støtte til teknisk hjælp for at fremme små specialiseredeentreprenørers internationalisering.

I meddelelsen fremhæves det desuden, at Kommissionen har foreslået at enmarkant andel af EU’s struktur- og samhørighedsfondsmidler skal støtte etskift til lavmissionsøkonomi, heriblandt støtte til vedvarende energikilder ogrenovering af bygninger.Strategien skal bidrage til at strømline og koordinere de mange initiativer påEU-niveau, nationalt niveau og på sektorniveau. For at sikre dette og mulig-gøre en kombination af strategisk vejledning fra EU's side og bottom-up ini-tiativer fra medlemsstaterne og byggesektoren, lægges der i strategien op tiletablering af:Et strategisk trepartsforum på højt niveau (Kommissionen, med-lemsstaterne, repræsentanter for sektoren), som skal kommentereEU-initiativer, der påvirker byggeriet og gennemførelsen af strategi-en, og opfølgende udarbejde henstillinger vedrørende nye initiativer.Tematiske grupper sammensat af medlemsstater og repræsentanterfor sektoren med vægt på specifikke prioriterede områder i strategi-en, som skal tage kontakt til eksisterende europæiske netværk ogprojekter.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-vet.10. HøringEnergistyrelsen sendte den 23. august 2012 Kommissionens meddelelse omStrategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virk-somheder, COM(2012) 433 final, i høring med svarfrist den 17. september2012. Der indkom høringssvar fra følgende organisationer:3F, Arkitektforenignen, BAT-kartellet, BL – Danmarks Almene Boliger(BL), CO-Industri, Dansk Industri (DI), Danske Fjernvarme, DTU-Byg,Tekniq og VELTEK. Advokatrådet, Dansk Byggeri og Dansk Standardhavde ingen bemærkninger.De indkomne høringssvar er generelt positive over for kommissionens med-delelse. Der peges dog på en række forhold, som kan opdeles i nogle over-ordnede temaer.Forskning og UdviklingDTU Byg og BL fremhæver, at der er behov for at styrke forskningsindsat-sen på området. DTU Byg fremhæver, at der er behov for en indsats forforskning og udvikling inden for fx sundhed og sikkerhed, grønt byggeri,indendørsklima samt klimatilpasning af byggeriet.BL understreger, at en evt. handlingsplan for fremme af den teknologiskeudvikling i byggeriets værdikæde bør sikre bæredygtig innovation, somfremmer bæredygtig vækst og opfyldelse af EU’s klima- og energimålsæt-ninger. Samtidig advarer BL mod at begrænse innovationen ved på forhåndat definere hvilke områder der skal allokeres midler.UddannelseVELTEK fremfører, at de igennem en årrække har plæderet for, at visseelementer i den danske erhvervsuddannelsesmodel skal gentænkes, så detsikres, at det er de rette kompetencer og kvalifikationer, der formidles. Sam-tidig fremfører VELTEK, at efteruddannelse af fagfolk er nødvendig i entid, hvor der sker en positiv udvikling på energieffektiviseringsområdet.BAT-kartellet og CO-Industri fremfører, at der er behov for mere uddannel-se og flere kompetencer, og at de er positive over for anerkendelse af byg-geuddannelser på tværs af Europa. Der skal således være tale om et mini-

mumsniveau, som landene kan vælge at følge eller ligge over, så gode ud-dannelser ikke trækkes ned af lande med en lavere uddannelseskvalitet.Arkitektforeningen fremfører, at det er vigtigt, at der fokuseres på opkvalifi-cering af aktørerne i byggesektoren og anbefaler, at der afsættes midler tilformidling samt efter- og videreuddannelse i alle dele af sektoren.3F ønsker, at det i forbindelse med strategiens opfordring til forhandling omkollektive aftaler for at støtte udviklingen af kvalifikationer i byggeriet un-derstreges, at også de fagligere organisationer skal være repræsenteret i for-handlingerne.Arbejdskraftens bevægelighedTekniq fremfører, at de ikke støtter forslaget om solidarisk hæftelse for ud-stationerede arbejdstageres lønninger, såfremt forslaget også omfatter indfø-relse af kædeansvar eller lignende.BAT-kartellet og CO-Industri lægger vægt på, at adgang for tredjelandes va-rer og tjenesteydelser til det Indre Marked kræver, at de virksomheder, derkommer med egne medarbejdere, følger det pågældende lands regler, loveog aftaler, så social dumping og konkurrence på dårligste løn og arbejdsvil-kår undgås.Produktivitet og vækstDI fremhæver vigtigheden af at politiske løsninger er langsigtede og holdba-re, så man undgår ”stop and go” ordninger og fremrykkede investeringermed forsinket effekt, som skaber svingende aktivitetsniveauer i sektoren.DI fremhæver, at der er behov for en fælles tilgang til bæredygtigt byggeri,da byggeriet er præget af national særlovgivning, hvilket hindrer samhand-len.BAT-kartellet og CO-Industri støtter harmoniseringen af standarder forbyggematerialer, men opfordrer til, at der fastsættes et kontrolsystem, så derikke bliver svindlet med standarderne og der sikres lige konkurrencevilkår.BL fremhæver, at indsatsen for at fremme bæredygtighed ikke alene afhæn-ger af fokus på at fremme vilkårene for byggesektoren, men at det kræver enmålrettet indsats på nationalt og europæisk niveau, hvor man sikrer opnåelseaf fælles målsætninger på det indre marked, særligt inden for klima- ogenergi, konkurrence, beskæftigelse, innovation, finansiering og det socialeområde. BL støtter udarbejdelsen af en vejledning om livscyklusomkostnin-ger, men understreger, at vejledningen ikke bør være bindende eller give

slutbrugerne unødvendige administrative byrder. Endelig understreger BL,at målet med en sådan vejledning bør være at fremme bæredygtig konkur-rence(evne), hvorfor den ikke bør mindske den fleksibilitet, som det kom-mende udbudsdirektiv forhåbentligt bringer med sig. BL påpeger, at strate-gien fokuserer på tiltag, der allerede er dagsordensat, og at strategien i høje-re grad bør fokusere på at levere merværdi.3F ønsker, at det tydeliggøres, at alle interessenter bliver repræsenteret vedkonferencen om innovation i byggesektoren, som Kommissionen vil afholdei foråret 2013.Energieffektivitet og bæredygtigt byggeriDI fremhæver, at mange af de tekniske løsninger til energieffektivt og bæ-redygtigt byggeri allerede er tilgængelige i dag, og at barriererne i højeregrad er bygningsejernes adgang til finansiering og byggebranchens dårligeproduktivitetsudvikling.VELTEK fremfører, at de gerne ser, at analysen af EU-baserede og nationa-le instrumenter, som giver støtte til energieffektivitet, bakkes op af eksem-pler på, hvordan offentlig støtte kan udnyttes bedre på området.3F ønsker, at det sikres, at alle interessenter får mulighed for at blive ind-draget i strategiens initiativer.Dansk Fjernvarme understreger nødvendigheden i at finde en samfundsøko-nomisk fornuftig balance mellem optimering af bygninger og optimering afenergisystemer. Dansk Fjernvarme ønsker desuden, at der i strategien adres-seres det forhold, at brugeradfærd og komfort har stor betydning for det re-elle energiforbrug i bygningen.Arkitektforeningen fremfører, at renovering af bygninger og udviklingen afenergiintegrerede designprodukter skal prioriteres højt, og at der er behovfor at målene for årlig renovering vedtages og gerne opjusteres yderligere,da dette vil fremme økonomisk vækst og beskæftigelse i byggesektoren.Samlenotat vedr. bygningsdelen af rådsmøde (konkurrenceevne) den 11. ok-tober har været i kort skriftlig høring i Klima-, Energi- og BygningspolitiskSpecialudvalg fra den 14. september til og med den 18. september 2012. Derindkom høringssvar fra følgende organisationer:Det Økologiske Råd, CO-industri, ENFORSE (International Network forSustainable Energy), Dansk Fjernvarme og Bygherreforeningen. Tekniq ogVELTEK havde ingen bemærkninger.

De indkomne høringssvar er generelt positive over for Kommissionensmeddelelse. Der peges dog på en række forhold, som kan opdeles i nogleoverordnede temaer.UddannelseCO-Industri fremfører, at der er behov for mere uddannelse og flere kompe-tencer, og at de er positive over for anerkendelse af byggeuddannelser påtværs af Europa. Der skal således være tale om et minimumsniveau, somlandene kan vælge at følge eller ligge over, så gode uddannelser ikke træk-kes ned af lande med en lavere uddannelseskvalitet.Bygherreforeningen og ENFORSE fremfører, at behovet for bedre kvalifi-kationer og udviklingsbehov i særlig grad er gældende ved energirenoveringaf eksisterende bygningerForskning og udviklingBygherreforeningen fremfører, at der er et stort behov for forskning og ud-vikling i forbindelse med energirenoveringer, og at det i højere grad bør væ-re muligt at kombinere forskning, udvikling og innovation med offentligeindkøb.FinansieringBygherreforeningen fremfører, at det er væsentligt at skabe bedre mulighe-der for investeringer, herunder i særlig grad at skabe bedre instrumenter tilstøtte af energieffektivitet i bygninger.ENFORSE fremfører, at der er behov for en højere prioritering af EU-midler til energirenovering og omstilling til energineutralt byggeri.Arbejdskraftens bevægelighedCO-Industri lægger vægt på, at adgang for tredjelandes varer og tjeneste-ydelser til det indre marked kræver, at de virksomheder, der kommer medegne medarbejdere, følger det pågældende lands regler, love og aftaler, såsocial dumping og konkurrence på dårligste løn og arbejdsvilkår undgås.Etablering af strategisk tre-partsforum og arbejdsgrupperBygherreforeningen fremfører, at der ved etableringen af det strategiske tre-partsforum bør sikres, at der indgår repræsentation fra efterspørgselssiden.

Det Økologiske Råd støtter nedsættelsen af arbejdsgrupper, men opfordrertil at arbejdsgrupperne også kommer til at omfatte relevante miljøorganisa-tioner og repræsentanter for energisektoren.Energieffektivitet og bæredygtigt byggeriBygherreforeningen fremfører, at man i højere grad bør kunne basere sineindkøb på livscyklusbaserede cost benefit analyser.Dansk Fjernvarme understreger nødvendigheden i at finde en samfundsøko-nomisk fornuftig balance mellem optimering af bygninger og optimering afenergisystemer. Dansk Fjernvarme ønsker desuden, at der i strategien adres-seres det forhold, at brugeradfærd og komfort har stor betydning for det re-elle energiforbrug i bygningen.ENFORSE fremfører, at der er behov for at bygninger er sammentænktemed de energisystemer, der skal levere til og modtage energi fra dem.ENFORSE mener endvidere, at strategien bør have et større fokus på ener-girenovering og at der ikke alene fokuseres på nybyggeri.Det Økologiske Råd fremfører, at bygninger i fremtiden skal bidrage til denforbrugsfleksibilitet, som kan fremme udfasning af fossile brændsler til for-del for energieffektivitet og vedvarende energi. Den danske holdning børderfor inddrage et krav om, at bygningers fleksible energiforbrug og lag-ringskapacitet skal øges. Det Økologiske Råd fremfører endvidere, at var-mebehovet i bygninger fremover skal kunne opfyldes med lavtemperatur-fjernvarme, for herved at kunne udfase brugen af gas, olie og højtemperaturfjernvarme. Der bør således i den danske holdning fremgå, at fremtidensbæredygtige bygninger skal være så tilstrækkeligt isolerede og have varme-installationer som sikrer, at opvarmning og behovet for varmt vand kan kla-res med lavtemperatur overskudsvarme i form af ”lunkent vand” eller medlokal VE med høj energieffektivitet.Produktivitet og vækstBygherreforeningen understreger at fjernelse af unødvendige administrativebyrder, fx ved at der i udbudsdirektiverne gives bedre mulighed for dialog,vil være af stor betydning for offentlige og støttede bygherrer og bygnings-ejere.CO-Industri støtter harmoniseringen af standarder for byggematerialer, menopfordrer til, at der fastsættes et kontrolsystem, så der ikke bliver svindletmed standarderne og der sikres lige konkurrencevilkår.

11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes generel opbakning til meddelelsen fra medlemslandene.12. Regeringens generelle holdningRegering er generelt positiv over for Kommissionens meddelelse. Bygge-sektoren i Danmark er også præget af lav produktivitet og innovation, lige-som den økonomiske krise har medført en nedgang i aktiviteten i sektoren.Regeringens økonomiske kickstart med blandt andet fremrykkede offentligeinvesteringer og investeringer i form af renovering af almene boliger i regiaf Landsbyggefonden bidrager til at holde hånden under beskæftigelsen ibyggebranchen.Regeringen har desuden iværksat arbejde med bl.a. en energirenoverings-strategi og en grøn vækstdagsorden, hvor krav om energieffektivitet og bæ-redygtige byggerier og byggematerialer kan være vigtige drivere for innova-tion og vækst.I lyset af den økonomiske situation er det desuden vigtigt, at detsker på en måde, der understøtter den økonomiske genopretning og understøtterkonsolidering af de offentlige finanser.Regeringen vil således kunne følge oppå meddelelsen i energirenoveringsstrategien og kommende udspil vedrø-rende byggesektoren mere bredt.Regeringen finder det vigtigt, at der i opfølgningen på meddelelsen bl.a. fo-kuseres på at sikre kvalitet i byggeriet hele vejen rundt fra idé til ibrugtag-ning. Der vil derfor også skulle sættes fokus på en bygnings funktion ogfleksibilitet over tid, totaløkonomi, arkitektur og indeklima. Desuden støtterman fra regeringens side anvendelsen af informations- og kommunikations-teknologi (IKT) som et værktøj, der kan være med til at styrke konkurrenceninden for byggesektoren i EU og på internationale markeder.Etableringen af henholdsvis et strategisk trepartsforum på højt niveau ogetableringen af tematiske grupper er gode tiltag, der på EU-niveau vil kunnebidrage til en styrket koordination af indsatsen for at fremme konkurrence-evne og bæredygtighed i byggesektoren. Det er vigtigt, at et strategisk tre-partsforum og tematiske grupper integrerer det arbejde, der sker på andreområder med fx standardisering af byggematerialer og nedbringelse af ener-giforbruget i bygninger.Endvidere finder regeringen det positivt, at der i strategien lægges op til enkortlægning af samspillet mellem de nationale lovgivninger og EU-lovgivningen på området med henblik på at mindske de administrative byr-der for virksomheder i byggesektoren.

Det cypriotiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11.oktober 2012 at vedtage rådskonklusioner om centrale støtteteknologier ogeuropæiske innovationspartnerskaber om råstoffer. Rådskonklusionerne er enopfølgning på Kommissionens meddelelse om ”En europæisk strategi for cen-trale støtteteknologier – En bro til vækst og jobs”, som Kommissionen frem-sendte den 26. juni 2012, samt konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 4.februar 2011 om innovation.Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-le konsekvenser.Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen til rådsmødet (konkurrenceevne)den 11. oktober 2012 til vedtagelse.2.Baggrund

Det cypriotiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11.oktober 2012 at vedtage rådskonklusioner om centrale støtteteknologier og eu-ropæiske innovationspartnerskaber om råstoffer, som opfølgning på Kommis-sionens meddelelse ”En europæisk strategi for centrale støtteteknologier – Enbro til vækst og jobs” (KOM(2012)341.Meddelelsen følger op på den første meddelelse om centrale støtteteknologierfra 2009 (KOM(2009)512) og anbefalingerne fra højniveaugruppen for centra-le støtteteknologier, der blev etableret i 2009 og afleverede sin endelige rap-port til Kommissionen i juni 2011.Meddelelsen skitserer en strategi for seks såkaldte støtteteknologier, der afKommissionen er udpeget som særlige centrale for vækstskabelse i Europa.Det drejer sig om hhv.: mikro- og nanoelektronik, nanoteknologi, fotonik,avancerede materialer, industriel bioteknologi og avancerede fremstillingstek-nologier.Rådskonklusionerne om centrale støtteteknologier følger desuden op på kon-klusionerne fra Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012, hvoraf det følger,at det er særligt vigtigt at styrke centrale støtteteknologier, som er af systemisk

betydning for erhvervslivets og hele økonomiens innovation og konkurrence-evne.Rådskonklusionerne om Europæiske Innovationspartnerskaber (EIP) følger oppå konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 4. februar 2011, hvoraf detfølger, at Europas ekspertise og ressourcer skal mobiliseres på en sammen-hængende måde, og synergier mellem EU og medlemsstaterne skal fremmesfor at sikre, at innovationer med samfundsmæssige fordele hurtigere kommerpå markedet, og at der bør udvikles fælles programmering. Rådet vil træffe denødvendige politiske beslutninger om fremtidige innovationspartnerskaber, førde iværksættes.Derudover følges op på konklusionerne på rådsmødet (konkurrenceevne) den30-21. maj 2012 om EIP’s, samt konklusionerne fra Det Europæiske Råd 29.juni 2012, der opfordrer til implementering og yderligere udvikling af EIP’s ogstøtte til lanceringen af EIP om vand og råstoffer.3.Formål og indhold

Rådskonklusionerne byder Kommissionens meddelelse om centrale støttetek-nologier velkommen, og understreger nødvendigheden af at tilpasse og strøm-line EU’s politikker for centrale støtteteknologier, så synergierne mellem derelevante EU politikker styrkes, særligt mellem forsknings- og innovationspo-litik, Horizon 2020, samhørighedspolitik, Den Europæiske Fond for RegionalUdvikling og den Europæiske Investeringsbank. Det understreges endvidere,at der, hvor det er relevant, skal ske koordinering mellem aktiviteter på EU,nationalt og regionalt plan.Kommissionen opfordres til at tage den potentielle betydning af statsstøtte ibetragtning i forhold til EU’s konkurrenceevne, særligt når det kommer tilmoderniseringen af statsstøtte reglerne for forskning, udvikling og innovation.Kommissionen opfordres desuden til fortsat at arbejde for fordelagtige, retfær-dige og gensidigt gavnlige handelsforhold for produkter og services baseret påcentrale støtteteknologier på bilateralt og multilateralt niveau.Rådskonklusionerne understreger behovet for træningsaktiviteter, der kan for-bedre færdighederne i fremstillingsvirksomheder baseret på centrale støttetek-nologier.Rådskonklusionerne byder Kommissionens introduktion af en monitorerings-mekanisme for centrale støtteteknologier, der kan fremstille markedsdata omudbud og efterspørgsel efter centrale støtteteknologier i Europa og andre regi-oner, velkommen. Dernæst forpligter Rådet (konkurrenceevne) sig til at moni-

torere implementeringen af Den Europæiske Strategi for Centrale Støttetekno-logier og beder Kommissionen om at holde Rådet (konkurrenceevne) informe-ret.Rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen til at udvikle sin StrategiskeImplementeringsplan om EIP for råstoffer inden udgangen af 2013 i samarbej-de med højniveau styregruppen for EIP for råstoffer. Kommissionen inviterestil at udpege repræsentanter fra medlemsstaternes til højniveau styregruppen,der kan indgå i styringen af EIP for råstoffer.Endeligt inviteres Kommissionen til at afrapportere de fremskridt, der er nåetmed EIP for råstoffer, særligt Den Strategiske Implementeringsplan, til rådet(konkurrenceevne) ved udgangen af juli 2013.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens meddelelse om centrale støtteteknologier har været sendt i hø-ring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål.I den forbindelse er der indkommet følgende bemærkninger:Ingeniørforeningen IDA anerkender betydningen og værdien af støttetekno-logierne i forhold til at skabe vækst, jobs og løse centrale, samfundsudfor-dringer som Danmark, EU og resten af verden står overfor og hilser en fo-kuseret og sammenhængende indsats på tværs af EU’s politikker velkom-men, herunder i Horizon2020, samhørighedspolitikker og EIB’s långiv-ningsaktiviteter.Ingeniørforeningen IDA mener, at vi i Danmark har en række styrkepositio-ner, der vil få glæde af en fokusering af EU’s, de nationale og regionale ind-satser, herunder bl.a. vedrørende fotonik.Ingeniørforeningen IDA mener, at strategien med fordel kunne fokusereendnu mere på udfordringerne vedrørende at få bragt den forskningsbasere-de viden om støtteteknologierne ud til de mindre virksomheder og manglenpå kompetent arbejdskraft. Ingeniørforeningen IDA foreslår tiltag såsomsikring af simple og ubureaukratiske regler og kontrakter samt en styrkelseaf de studerendes samarbejde med de mindre virksomheder, fx gennempraktikordninger.Derudover mener Ingeniørforeningen IDA, at strategien i endnu højere gradbør fokusere på, hvordan vi får flere arbejdstagere med de rette relevanteuddannelser samt hvordan vi får flere fra resten af verden til at komme tilEU og Danmark for at studere og arbejde.LO mener, at færdigheder er meget centralt, men pointerer, at Kommissio-nen i sin beskrivelse overser vigtigheden i at styrke det erhvervsfaglige ud-dannelsessystem. Det er, ifølge LO, afgørende for EU’s globale konkurren-ceposition at styrke de erhvervsfaglige uddannelser. Et af de afgørende pa-rametre for at bevare og udvikle ny industriproduktion i Europa er, ifølgeLO at sikre et sammenspil mellem medarbejderen med erhvervsfagligekompetencer og den akademiske medarbejder.LO beklager, at Kommissionen sammenstiller øget udbud af erhvervsfagligemedarbejdere med forslag om virksomhedsinternt udstationerede (ICT),som behandles i Rådet og Europa-Parlamentet. LO mener ikke, at der er ensammenhæng mellem ICT-direktivet og behovet for en særlig europæiskindsats for at sikre flere erhvervsfagligt uddannede såvel som højtuddannetakademisk arbejdskraft i EU.

DI understreger, at EU’s næste rammeprogram for forskning, udvikling oginnovation, Horizon 2020, bør indrettes, så arbejdet med teknologiplatfor-mene videreføres og suppleres med egentlig produktionsforskning, så derkan udvikles svar på,hvordan europæisk produktion og værdiskabelse(vækst) bedst udvikler sig i den globaliserede verden.DI noterer med stor tilfredshed, at landene i slutningen af maj 2012 opnåedeen såkaldt delvis generel enighed i Rådet om Horizon 2020, så der i én søjlesatses på at imødegå syv store samfundsudfordringer og samtidig etableresendnu en søjle om industrielt lederskab, hvor arbejdet med de centrale støt-teteknologier er helt centralt.DI ser helt overordnet positivt på den struktur for Horizon 2020 og opfatterKommissionens meddelelse om de centrale støtteteknologier som et positivtinitiativ til at sikre europæisk konkurrenceevne og værdiskabelse gennem etbredt, strategisk EU-samarbejde om at udvikle de centrale nøgleteknologierfrem til kommerciel anvendelse.I relation til de videre forhandlinger om selve rammeprogrammet for forsk-ning, udvikling og demonstration mener DI, at muligheden for at etablereprojekter på tværs af Grand Challenges og Industrial Leadership er overor-dentlig vigtig og har gode vækstperspektiver. Det er, ifølge DI, eksempelvisvigtigt, at projekter, som både bidrager til udvikling af den strategiske nøg-leteknologi, IKT, og til løsning af en af de store samfundsudfordringer, kanmodtage finansiering fra begge dele af Horizon 2020. DI er også interessereti, at projekter, som bidrager til avanceret produktion og samtidig bidrager tilløsning af eksempelvis fødevareudfordringen, kan etableres med finansie-ring fra begge dele.Det er DI’s håb, at det inden 2014 lykkes at implementere Horizon 2020, så-ledes at danske virksomheder får lettere adgang til deltagelse. Dette er, iføl-ge DI, nødvendigt for at forbedre virksomhedsdeltagelsen, så koblingenmellem forskning, innovation og vækst forstærkes.DI ser meget positivt på Kommissionens arbejde med støtteteknologierne ogderes fokus på kommercielle resultater. Meddelelsen om, at EU-politikkernebør samordnes herom, og at der bør ske en samordning af EU-aktiviteterneog de nationale aktiviteter herom, bør ifølge DI finde dansk støtte.DI ser på den baggrund frem til, at den danske innovations- og vækstpolitikpå samme måde retter fokus mod dansk deltagelse i initiativerne om at ska-be kommercielle resultater på basis af de centrale støtteteknologier. Det er

DI’s håb, at der bliver skabt en governance struktur og fastlagt procedurer,som giver bedst mulig adgang for dansk deltagelse.Landbrug & Fødevarer hilser med tilfredshed den foreslåede indsats indenfor nye nøgleteknologier (LEIT initiativet), herunder muligheden for etable-ring af stor-skala pilotanlæg og demonstrationsaktiviteter, velkommen. Eteksempel, ifølge Landbrug og Fødevarer, på et centralt område, hvor detteinitiativ kan være vigtigt, er i forbindelse med etablering af pilot- og demon-strationsanlæg inden for bioraffinering med avanceret udnyttelse af afgrøderog anden biomasse til samtidig produktion af fødevarer, foder, nonfood pro-dukter og energi samt recirkulering af næringsstoffer til anvendelse somgødning. Dette vil, ifølge Landbrug og Fødevarer, være et vigtigt redskab tilat realisere et ressourceeffektivt, bæredygtigt og fossil-uafhængigt konkur-rencedygtigt Europa.Aktiviteterne bør, ifølge Landbrug og Fødevarer, tage sit udgangspunkt i er-hvervslivets behov, og bør således være bottom up orienteret, for på denmåde at kunne bidrage til at skabe industrial leadership.For at sikre at indsatsen får en reel effekt over for væsentlige erhvervssekto-rer, som skal understøttes at nøgleteknologier, finder Landbrug & Fødevarerdet helt afgørende, at der bliver mulighed for samfinansiering og samtænk-ning med Horizon 2020 aktiviteterne under ”Samfundsmæssige udfordrin-ger”.Hvis det skal lykkes at engagere virksomhederne yderligere i forsknings- oginnovationssamarbejder, finder Landbrug & Fødevarer det afgørende, at dersker en reel forenkling og afbureaukratisering af forsknings- og innovati-onsprogrammerne.Dansk Metal hilser det tværgående fokus i Horisont 2020 velkomment. Deter, ifølge Dansk Metal, vigtigt, at der ikke kun fokuseres strategisk på speci-fikke samfundsmæssige udfordringer, men at disse udfordringer også sam-mentænkes med tværgående strategiske forsknings- og udviklingsindsatsersom f.eks. produktionsforskning, som ikke knytter sig til én bestemt sektormen bidrager til at optimere alle typer fremstillingsproduktion. Her er decentrale støtteteknologier, ifølge Dansk Metal, vigtige, da de tager sigte påat udvikle nøgleteknologier frem til kommerciel anvendelse, og bruge demtil at omsætte en videnbase til konkrete varer og tjenester.Særligt vigtigt er, ifølge Dansk Metal, det, at projekter som både inkludererteknologiske løsninger af væsentlige samfundsproblemer og udvikling afstrategiske produktionsteknologier kan modtage støtte fra både Grand Chal-lenges søjlen og Industrial Leadership søjlen.

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, og finder det positivt, at ud-viklingen af de centrale støtteteknologier understøttes, så der skabes bedrerammebetingelser for udviklingen og anvendelsen af disse teknologier i Euro-pa. Regeringen støtter desuden målsætningen om, at der skal arbejdes på fort-sat at sikre mere fordelagtige handelsforhold, idet det dog er centralt for rege-ringen, at denne indsats sigter mod at styrke den internationale konkurrence,og dermed ikke indskrænker adgangen til EU’s markeder.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

3.Europarådets resolution omen Europæisk forbrugerdagsorden – Øgettillid og vækstRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.1. ResuméKommissionen har den 22. maj 2012 vedtaget en europæisk forbrugerdagsor-den, der indeholder Kommissionens strategi for forbrugerområdet for dekommende år. Strategien sigter mod at maksimere forbrugernes deltagelse iog tillid til markedet. Dagsordnen er bygget op omkring fire hovedmål og sig-ter mod at øge forbrugernes tillid ved at styrke deres sikkerhed, give dem øgetviden, forbedre håndhævelsen og klageadgangen og tilpasse deres rettighederog forbrugerpolitikkerne til de samfundsmæssige og økonomiske ændringer.Dagsordenen indeholder også en række centrale foranstaltninger, som skalgennemføres frem mod 2014.Det cypriotiske formandskab har valgt at arbejde for at få vedtaget en råds-resolution, som udtrykker rådets holdning til meddelelsen fra Kommissio-nen. Resolutionen støtter de mål og indsatsområder, der fremhæves i deneuropæiske forbrugerdagsorden.Rådsresolutionen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-le konsekvenser.Rådsresolutionen er sat på dagsordenen til rådsmødet (konkurrenceevne)den 11. oktober 2012 til vedtagelse.2. BaggrundForbrugerdagsordenen (KOM (2012) 225) fastlægger en politisk ramme, somhar til formål at bringe forbrugerne i centrum af det indre marked. Den dækkerde foranstaltninger på forbrugerområdet, som Kommissionen agter at træffe isin mandatperiode.Forbrugerdagsordenen indeholder foranstaltninger, der skal sikre, at målenefor EU's vækststrategi (Europa 2020-strategien) nås. Den bygger på og supple-rer andre initiativer, som fx akten for det indre marked og den digitale dagsor-den for Europa.Forbrugerdagsordnen efterfølger Kommissionens nuværende forbrugerpoliti-ske strategi, som løber fra 2007-2013.

Den resolution som foreligger, støtter den overordnede politiske, ramme somforbrugerdagsordenen udgør.Der tages alene stilling til den overordnede politiske retning i Forbrugerdags-ordenen og ikke de enkelte underliggende retsakter, som vil blive forhandlethver for sig.3. Formål og indholdForbrugerdagsordenen er bygget op omkring fire hovedmål, der skal øge for-brugernes tillid:1. Styrke forbrugernes sikkerhed: Med hensyn til varer, tjenesteydelserog fødevarer skal de lovgivningsmæssige rammer styrkes og markeds-overvågningen gøres mere effektiv.2. Øge vidensniveauet: Det er nødvendigt at øge forbrugernes vidensni-veau for at håndtere de stadig mere komplekse markeder, hvor forbru-gerne har brug for de rigtige redskaber og oplysninger for at forstå altfra de reelle forbrugerkreditomkostninger til at finde det rigtige sted atklage. Dette er vigtigt for både forbrugere og erhvervsdrivende, og iden forbindelse spiller forbrugerorganisationerne en central rolle.3. Forbedre håndhævelsen og sikre klageadgangen: Korrekt håndhævelseskal sikre, at forbrugernes rettigheder eksisterer i praksis.4. Tilpasse forbrugerpolitikken til de samfundsmæssige forandringer, såden er relevant for forbrugernes hverdag: Forbrugerlovgivning skal til-passes til den digitale tidsalder, og de problemer, som forbrugerne op-lever online, skal løses. Der skal tages hensyn til udsatte forbrugeresbehov, og det skal gøres lettere at træffe et bæredygtigt valg.Dette fokus bakkes op i den foreslåede rådsresolution.Dagsordenen har særligt fokus på forbrugernes interesser i følgende sektorer:Fødevaresektoren: Bæredygtigheden og sikkerheden skal sikres.Energisektoren: Det skal sikres, at forbrugerne kan få mest for pengene i detliberaliserede marked og bedre styre deres energiforbrug.Finanssektoren: Forbrugernes finansielle interesser skal beskyttes, og de skalråde over redskaber til forvaltning af deres finanser.

Transportsektoren: Lovgivningen skal tilpasses til moderne rejsemønstre, ogbæredygtig mobilitet skal støttes.Den digitale sektor: De problemer, som forbrugerne oplever, skal løses, og de-res beskyttelse online skal garanteres.Rådsresolutionen støtter det særlige fokus på de ovennævnte sektorer.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer forelægger ikke en officiel udtalelse fra Europaparlamentet om Forbru-gerdagsordenen.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retHverkenmeddelelseneller rådsresolutionen om dennehar i sig selv konse-kvenser for dansk ret.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserDer er tale om en meddelelse, der ikke i sig selv har lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Hvis der bliver fremsat egentlige konkrete for-slag på baggrund af meddelelsen, vil de lovgivningsmæssige og statsfinansiel-le konsekvenser af disse forslag blive vurderet.Som følge af ovenstående har rådsresolutionen om Forbrugerdagsordenenheller ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserI det omfang der bliver tale om konkrete initiativer på baggrund af meddelel-sen, vil Kommissionen offentliggøre konsekvensanalyser og vurderinger afomkostningseffektiviteten i forbindelse med disse tiltag. På samme måde vilsamfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbindelsemed fremsættelse af konkrete forslag på baggrund af meddelelsen.Kommissionen har imidlertid vurderet, at strategien vil være med til at forbed-re forbrugernes retsstilling og styrke deres tillid ved at give dem redskabernetil at deltage aktivt i markedet, udnytte markedets muligheder, udøve deres frievalg og sikre korrekt håndhævelse af deres rettigheder, og at en styrkelse af

EU’s 500 mio. forbrugeres retsstilling vil være et vigtigt bidrag til vækst i deneuropæiske økonomi.De ovenstående betragtninger gør sig ligeledes gældende for rådsresolutionenom Forbrugerdagsordenen.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetHverken meddelelseneller rådsresolutionen om dennehar i sig selv admini-strative konsekvenser for erhvervslivet.10. HøringMeddelelsenhar været i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne,Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11. juni 2012. Der er på den bag-grund modtaget følgende bemærkninger:Dansk Aktionærforening (DAF) finder, at der overordnet set er tale om noglerelevante markeringer på nogle væsentlige områder. DAF finder, at agendaen isagens natur er holdt på et meget højt abstraktionsniveau, og at meget såledesafhænger af, hvilke konkrete tiltag agendaen vil blive udmøntet i. Specielthvad angår gruppesøgsmål (collective redress) finder DAF, at agendaen er altfor vag, og at det går for langsomt med at skabe fremskridt. DAF påpeger, atbedre mulighed for gruppesøgsmål er meget efterspurgt på værdipapirområdet.Dansk Energi støtter Kommissionens arbejde med at forbedre forbrugernesretsstilling på energiområdet, herunder i særlig grad elmarkedet.Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at det kan være et problem forforbrugerne at forstå elregningen.Dansk Energi anfører endvidere, at det er vigtigt, at forbrugerne kan have tillidtil, at produkter, der anprises som særligt klimavenlige, faktisk er det, og atforbrugerne skal have mulighed for at blive belønnet økonomisk for at have etmere bæredygtigt elforbrug. Dansk Energi mener, at muligheden for timeaf-regning spiller en rolle her, idet forbrugerne ville kunne flytte deres elforbrugtil timer med rigelig el produktion fra vindmøller.Dansk Energi anfører videre, at forbrugere, der står i en særligt vanskelig øko-nomisk situation mod betaling bør være sikret at kunne modtage el leverance,og at der fremover bør tilbydes et særligt forsyningspligtigt produkt til en regu-leret pris, som primært rettes til kunder, som på grund af deres betalingshisto-rik har vanskeligt ved at finde en el leverandør på markedet. Dansk Energi an-fører i den forbindelse, at det er vigtigt med et konkurrencepræget marked, og

at et forsyningspligtigt produkt derfor kun bør leveres til en lille andel af for-brugere.Inden for bredbåndsområdet støtter Dansk Energi Kommissionens initiativ tilat få ryddet op i den ulovlige og vildledende markedsføring af bredbåndsha-stigheder. Dansk Energi foreslår, at der i lighed med energimærkningsordnin-gen for hårde hvidvarer indføres en standardiseret og lovpligtig varedeklarati-on på bredbåndshastigheder, som kan give forbrugerne et værktøj til at sam-menligne kvaliteten ved bredbåndsprodukter på tværs af udbyderne.Dansk Erhverv (DE) kan støtte dagsordenen og bakker op om en øget fokus påforbrugerreglerne i EU.DE havde gerne set et mål i dagsordenen om totalharmonisering af de relevan-te forbrugerregler på et højt niveau og en ensartet og effektiv håndhævelse afreglerne, særligt ved grænseoverskridende handler som f.eks. e-handel. DEhavde endvidere gerne set et mål om en tæt dialog og inddragelse af de berørteparter på både forbruger- og erhvervssiden om forslag til regler m.v. på for-brugerområdet.DE anfører, at udgangspunktet for Kommissionens meddelelse er, at mere e-handel vil give forbrugerne mere velfærd og at forbrugertillid er vigtig forvæksten i det indre marked. Derudover gøres det til et mål at styrke forbruger-ne. DE anfører i den forbindelse, at det ikke er dokumenteret, at øget e-handelgiver mere velfærd. DE deler synspunktet om at forbrugertillid af afgørendefor vækst.DE anfører endvidere, at forbrugerreglerne udgør helt afgørende rammevilkårfor virksomheder, og det er vigtigt, at de implementeres og håndhæves ensartetpå tværs af grænserne i EU, så forbrugerne sikres samme rettigheder og virk-somhederne fair og lige konkurrence.DE har ingen indvendinger imod målet om at styrke forbrugerne, men det un-drer DE, at det fremstår som det eneste mål. DE mener, at det signalerer mel-lem linjerne, at forbrugerne betragtes som svage og dårligt informerede, og atde har svært ved at tale deres sag overfor virksomhederne. DE mener, at der ersvage forbrugere, men alle er ikke svage.DE deler Kommissionens opfattelse af, at forbrugerne udsættes for et overloadaf information. DE mener derfor, at der er brug for en diskussion af hvilke in-formationer, der er nødvendige og hvilke, der er overflødige og både forbru-gerorganisationer og erhvervsorganisationer skal involveres i dette.

DE mener, at det er positivt, at dagsordenen lægges op til at styrke håndhævel-sen.DE påpeger, at det af dagsordenen fremgår, at kun 26 procent af detailforhand-lerne i EU kender købelovens reklamationsregler. Dette sker med henvisningtil en eurobarometer undersøgelse om detailhandlende fra 2011. DE mener, atdenne barometerundersøgelse er behæftet med fejl som bunder i, at Kommis-sionen ikke kender købelovgivningen. DE opfordrer kraftigt den danske rege-ring til at gøre Kommissionen opmærksom på disse fejl, så de ikke gentages.DE anfører, at dagsordenen lægger op til EU-kampagner for at styrke forbru-gernes viden og interesse om deres rettigheder. DE er som udgangspunkt skep-tiske overfor EU-kampagner, som de mener sjældent passer på de forskelligemarkeder.DE anfører endeligt, at det er meget positivt, at Kommissionen i agendaenlægger op til drøftelser med Kina om produktsikkerhed.Forbrugerrådet anfører, at agendaen overordnet indeholder nogle relevantemarkeringer på nogle væsentlige områder. Agendaen er imidlertid i sagens na-tur holdt på et meget højt abstraktionsniveau, og meget afhænger således af,hvilke mere konkrete tiltag, som agendaen udmøntes i.Specielt hvad angår gruppesøgsmål (collective redress) finder Forbrugerrådet,at agendaen er alt for vag, og at det går for langsomt med at skabe fremskridtpå dette område.Håndværksrådet påpeger, at Kommissionen i dagsordenen anfører, at forbru-gerne har ret til at kende produkters miljømæssige påvirkning ud fra en livscy-klus betragtning, og at der er brug for effektive værktøjer til at beskytte for-brugerne mod urigtige miljø og sundhedspåstande. Håndværksrådet er af denopfattelse, at reglerne til beskyttelse mod urigtige markedsføringspåstande al-lerede findes i markedsføringsloven, hvorfor der ikke umiddelbart findes atvære behov for yderligere regler på området. Det er Håndværksrådets opfattel-se, at man skal passe på ikke at pålægge virksomhederne endnu flere admini-strative byrder. Håndværksrådet påpeger, at Kommissionen i dagsordenen selvanfører, at forbrugeren er udsat for et informations overload, men at forbruge-ren ikke nødvendigvis har de rigtige informationer. Dette er Håndværksrådetenig i og advarer derfor om, at der pålægges virksomhederne yderligere infor-mationsforpligtelser.

11. Generelle forventninger til andre landes holdningerUdover enkelte tekniske spørgsmål er der bred opbakning til Forbrugerdags-ordenen og den resolution, der er lagt frem blandt Rådets medlemmer, medundtagelse af et enkelt lille medlemsland.Dette medlemsland mener, at Forbrugerdagsordenen ligger op til, at Forbru-gerprogrammet (som er det foreslåede budget for forbrugeraktiviteterne i2014-2020) skal finansiere eller medfinansiere nationale og eventuelt lokaleforbrugerorganisationer, hvilket medlemslandet synes, er en god ide. Dette af-vises af Kommissionen. Der synes heller ikke at være opbakning hos andremedlemsstater hertil.I den forbindelse skal det nævnes, at der allerede er opnået en delvis generelindstilling i Rådet på Forbrugerprogrammet, der ikke indeholder finansieringtil nationale forbrugerorganisationer (udover kapacitetsopbygning og videns-deling).12. Regeringens foreløbige generelle holdningGenerelt kan regeringen tilslutte sig både Forbrugerdagsordenen og rådetsresolution herom.Regeringen tilslutter sig, at indsatsen for forbrugerbeskyttelse fastlægges i eneuropæisk forbrugerdagsorden i forlængelse af den nuværende forbrugerstra-tegi, der løber fra 2007-2013. Regeringen mener, at fællesskabsretten er vigtigfor at sikre et højt beskyttelsesniveau, og det er Regeringens holdning, at for-brugerpolitikken spiller en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af det in-dre marked.Regeringen ser derfor positivt på, at dagsordenen har som mål at tilpasse for-brugerlovgivningen til den digitale tidsalder.Regeringen finder det også positivt, at forbrugerdagsordenen har som mål, athåndhævelsesmekanismer skal forbedres yderligere, og at der fokuseres på atforbedre de lovgivningsmæssige rammer for produktsikkerhed og forbedrerammerne for markedsovervågning.For at opfylde målene for dagsordenen på den mest effektive måde og mind-ske de administrative byrder, støtter Regeringen, at ethvert politisk tiltag skalbaseres på dokumentation for, hvordan markederne fungerer i praksis, og for-brugernes adfærd.

4. Kommissionens meddelelse ”Akten for det indre marked – 12 forslagtil at fremme vækst og styrke tilliden”.Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.1. ResuméKommissionen fremsatte den 13. april 2011 meddelelsen ”Akten for det indremarked – 12 forslag til at fremme vækst og styrke tilliden”. Meddelelsens 12forslag skal bidrage til at skabe et mere velfungerende indre marked for virk-somheder, arbejdstagere og forbrugere, bl.a. ved at styrke små og mellemstorevirksomheders adgang til kapital, forbedre arbejdstagernes mobilitet i det in-dre marked og sikre et mere velfungerende digitalt indre marked for forbruge-re.Meddelelsen er et centralt element i Kommissionens relancering af det indremarked frem mod 20-års jubilæet i 2012. Det er Kommissionens ambition atopnå enighed om de 12 forslag senest ved udgangen af 2012. Et modernise-ret og velfungerende indre marked er herudover en vigtig forudsætning forgennemførelsen af målsætningerne i EU2020-strategien.Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.Kommissionens meddelelse er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceev-ne) den 11. oktober 2012 med henblik på en politisk drøftelse af status for densimplementering.2. BaggrundI oktober 2010 fremlagde Kommissionen meddelelsen ”På vej mod en akt fordet indre marked” (KOM(2010) 608), som et led i relanceringen af det indremarked frem mod det indre markeds 20-års jubilæum i 2012. Meddelelsen in-deholdt 50 forslag, der sigtede på at skabe en bæredygtig vækst for virksom-heder og skabe fornyet opbakning og tillid til det indre marked, ligesom sty-ringen af det indre marked skulle styrkes gennem bedre og mere ensartet im-plementering, anvendelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked.Meddelelsen ”På vej mod en akt for det indre marked” blev sendt i offentlighøring frem til slutningen af februar 2011 med det formål at prioritere i de 50forslag. På baggrund af resultaterne af høringen har Kommissionen fremlagtmeddelelsen ”Akten for det indre marked” (KOM(2011) 206 endelig), hvorider er identificeret 12initiativer

Hvertinitiativledsages af et konkret lovgivningsinitiativ, som Kommissionenhar fremsat forslag tili løbet af 2011 med henblik på at opnå endelig enighed iEuropa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2012.Et enkelt initiativ er ef-terfølgende blevet ændret af Kommissionen. Det drejer sig om den del af for-slaget om øget social samhørighed på det indre marked, der vedrører forslagetom præcisering af udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder i for-bindelse med udøvelsen af de økonomiske rettigheder. Kommissionen hartrukket forslaget tilbage, efter at 12 medlemslande har givet Kommissionen etgult kort.

3. Formål og indhold”Akten for det indre marked” indeholder 12 nøgleinitiativer, som skal medvir-ke til at modernisere rammerne for det indre marked ved at fremme vækstenog styrke tilliden.Kommissionen hari løbet af 2011fremsatkonkrete forslaginden for hvert af de 12 nøgleinitiativer med henblik på at få forslagene vedta-get i løbet af 2012. De 12 nøgleinitiativer er:1) Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering med hen-blik på vedtagelse af en fælles status for kapitalfonde, som muliggør atkapitalfonde kan operere på tværs af grænserne.2) Arbejdstageres mobilitet i det indre marked via revision af direktivetom anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.3) Intellektuelle ejendomsrettigheder skal styrkes gennem vedtagelsen atet europæisk enhedspatent.4) Styrkelse af forbrugerne, som aktører på det indre marked gennem ud-viklingen af alternative tvistbilæggelsessystemer, blandt andet for atstyrke tilliden til e-handel.5) Revision af standardiseringssystemet, herunder udvidelse af procedu-ren til at omfatte standardisering af tjenesteydelser.6) Stærkere europæiske net gennem udbygning af en effektiv europæiskinfrastruktur for både transport og energi.7) Styrkelse af det digitale indre marked via lovgivning om anerkendelseaf elektronisk identifikation og autentificering samt en revision af di-rektivet om digitale signaturer for at muliggøre sikker og uhindret elek-tronisk kommunikation.8) Socialt iværksætteri via etablering af EU-rammer for solidariske inve-steringsfonde.9) Moderniserede skatteregler, herunder revision af energibeskatningenfor at tage højde for produkternes energiindhold og CO2-emmissioner.10) Øget social samhørighed på det indre marked via styrket håndhævelseog anvendelse af reglerne i udstationeringsdirektivet og forslag om

præcisering af udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder iforbindelse med udøvelsen af de økonomiske frihedsrettigheder.11) Forbedre lovgivningsmæssige rammer for virksomheder og mindreadministrative byrder via revision af direktiverne om regnskabsstan-darder.12) Moderniserede rammer for offentlige kontrakter for at sikre små ogmellemstore virksomheder lettere adgang til offentlige kontrakter sam-tidig med at der tages hensyn til efterspørgslen efter miljøvenlige, so-cialt ansvarlige og innovative varer og tjenesteydelser.Herudover indeholder ”Akten for det indre marked” et særskilt afsnit medkonkrete tiltag, der skal sikre bedre og mere ensartet implementering, anven-delse og håndhævelse af reglerne for det indre marked. Målet er at skabe etmere velfungerende indre marked for virksomheder, arbejdstagere og forbru-gere i 2012.Kommissionen vil i slutningen af 2012 gøre status over gennemførelsen af for-slagene i ”Akten for det indre marked” med henblik på at fremlægge et pro-gram for det videre arbejde med at styrke det indre marked.Akt for det indremarked II forventes fremsat af Kommissionen i oktober 2012.4. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet har den 6. april 2011 vedtaget 3 betænkninger om hen-holdsvis et indre marked for virksomheder og vækst, et indre marked for euro-pæerne og håndhævelse og anvendelse af reglerne for det indre marked somopfølgning på Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for det indremarked”. Der er i Europa-Parlamentet generelt opbakning til at iværksætte til-tag, der styrker det indre marked for at skabe vækst og fornyet tillid blandt bå-de virksomheder og borgere.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle elementerMeddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-vet.10. HøringMeddelelsen ”Akten for det indre marked” har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækstog Forbrugerspørgsmålmedfrist den 29. april 2011. Der er på den baggrund modtaget følgende be-mærkninger:Dansk Erhverv bakker op om relanceringen af det indre marked som marke-ring af det indre markeds 20-års jubilæum, ligesom Dansk Erhverv er posi-tiv over for de 12 nøgleindsatsområder. Dansk Erhverv understreger desu-den betydningen af tiltag til at sikre en bedre og mere ensartet anvendelse oghåndhævelse af reglerne for det indre marked. I forhold til de enkelte ind-satsområder peger Dansk Erhverv blandt andet på betydningen af, at etkommende fælles europæisk enhedspatent ledsages af en fælles patentdom-stolsordning, ligesom det er vigtigt, at initiativer for at sikre små og mellem-store virksomheders adgang til finansiering ledsages af en indsats for at eva-luere eventuelle skattebarrierer, så kapitalfondene reelt kan arbejde på tværsaf grænserne.Dansk Erhverv foreslår, at europæiske tiltag til at sikre forbrugernes klage-muligheder inspireres af det velfungerende danske system på området.Dansk Erhverv kan dog ikke støtte idéen om gruppesøgsmål. Dansk Erhvervbakker op om revision af standardiseringssystemet, men påpeger, at udvi-delsen af systemet til at omfatte services kræver en gennemgang af de en-kelte servicesektorer, så standardiseringen kun gennemføres, hvor det reeltgiver mening.Dansk Erhverv støtter overordnet tiltag til at styrke det digitale indre mar-ked, men påpeger, at virksomhederne kan blive stillet i en unfair konkurren-ce på grund af forskelle i moms, afgifter og forbrugerbeskyttelse mellemmedlemslandene. Dansk Erhverv fremhæver, at der i forbindelse med e-handel bør være særligt fokus på at sikre håndhævelsen af forbrugernes ret-tigheder på tværs af medlemslandene. Dansk Erhverv støtter overordnet re-vision af udbudsreglerne, men ikke, at der lægges op til en drøftelse af,hvorvidt erhvervspolitiske mål skal forfølges via udbudsreglerne. Udbuds-

regler er regler, der styrer udbudsprocessen og ikke indholdet af den ydelse,der ønskes erhvervet.DI hilser Kommissionens initiativ med fornyet fokus på det indre markedvelkommen. DI understreger i den forbindelse betydningen af, at både eksi-sterende som nye regler håndhæves i praksis og håndhæves ensartet.DI er enig i, at det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder har ad-gang til finansiering, men peger samtidig på, at det ikke handler så megetom at øge mængden af venturekapital, men snarere at skabe et mere effek-tivt og transparent marked for kapitalen.DI støtter en model for at skabe sammenlignelighed af kvalifikationer, sålænge det ikke pålægger arbejdsgiveren større byrder. DI bakker op om eteuropæisk enhedspatent, og understreger betydningen af, at håndhævelse afIP-rettigheder prioriteres højt. DI ser frem til konkrete udspil, der skal mod-virke varemærkeforfalskning og piratkopiering. For så vidt angår styrkelseaf forbrugerrettigheder, understreger DI, at det er vigtigt at sikre gode og ef-fektive tvistbilæggelsessystemer, men at den europæiske løsning skal værefleksibel, så man kan bevare den mangfoldighed af ordninger, der er i for-skellige lande. DI undrer sig over, at revision af standardiseringssystemetknyttes specielt sammen med serviceydelser, men støtter at eventuelle stan-dardiseringstiltag inden for services notificeres på linie med nationale pro-duktstandarder.DI understreger, at standarder fortsat skal være frivillige og markedsdrevne.DI er positiv overfor forbedringer af EU’s infrastruktur, blandt andet fordi etvelfungerende liberaliseret indre marked er afgørende for erhvervslivet forat undgå konkurrenceforvridende vilkår mellem europæiske virksomheder.DI bakker desuden op om styrkelse af det digitale indre marked, herundersærligt en fælles EU-standard for digital signatur, ligesom DI gerne ser enrevision af energibeskatningsdirektivet, der vil sikre øget harmonisering iEU. I forhold til udstationeringsdirektivet mener DI, at det eksisterende re-gelsæt er tilfredsstillende, men der kan være brug for styrket samarbejde omanvendelsen og håndhævelsen af reglerne. Endelig er DI positiv over for re-vision af regnskabsdirektiverne og udbudsreglerne, men påpeger dog, at ho-vedformålet med udbud er at sikre, at myndighederne kan købe bedst og bil-ligst. Andre samfundsmæssige hensyn kan inddrages, men bør ikke væreudgangspunktet.Forbrugerrådet er enig i, at der fortsat er et uudnyttet potentiale i det indremarked og mener desuden, at det er vigtigt for forbrugernes fremtidige tillid,at EU konkret viser, hvordan det indre marked er relevant for forbrugerne.

Forbrugerrådet hilser forslag om styrkelse af det digitale område samt for-slag om revision af standardiseringssystemet velkommen. Forbrugerrådet erdesuden positiv overfor tiltag til at udvikle alternative tvistbilæggelsessy-stemer.Forbrugerrådet beklager imidlertid, at ”Akten for det indre marked” ikke in-deholder forslag om bedre beskyttelse og adgang til finansielle tjenesteydel-ser, forbedring af passagerrettigheder, gruppesøgsmål, bedre overvågningfor at garantere sikre produkter, forslag til løsning af problemer om databe-skyttelse og nye regler for energieffektivitet.Håndværksrådet er generelt enig i, at der er brug for at modernisere det in-dre marked. Håndværksrådet understreger især behovet for nye initiativer,der kan sikre, at de små og mellemstore virksomheder bliver en del af detindre marked og får større glæde af det europæiske fællesskab.I forhold til de konkrete initiativer påpeger Håndværksrådet blandt andet, ateuropæiske initiativer om adgang til finansiering bør ledsages af danske ini-tiativer, der sikrer, at små og mellemstore virksomheder har adgang til lokalfinansiering. Det fremhæves desuden, at eventuelle initiativer om virksom-heders socialt ansvar bør være baseret på frivillighed, ligesom det under-streges, at initiativer om det digitale indre marked skal være baseret på bru-gervenlige løsninger, som også appellerer til virksomheder uden store ITkompetencer.Håndværksrådet er positiv over for initiativer til fremme af standardise-ringssystemet, idet forskellige standarder kan bruges som handelshindringer,ligesom Håndværksrådet er positiv overfor alle forslag, som reducerer småog mellemstore virksomheders administrative byrder.LO peger på, at der ikke er et stort og påtrængende problem i forhold til atmodernisere anerkendelsesdirektivet. LO vil derfor afvente indholdet af detkonkrete forslag, før organisationen tilslutter sig initiativet.LO bemærker herudover, at forslaget om oprettelsen af et europæisk kvali-fikationskort alene vil være en fordel for forbrugere og arbejdsgivere, menat det ikke bidrager til at sikre arbejdstagere muligheder for at få solide ogbrede erhvervskvalificerende uddannelser. For så vidt angår social sammen-hængskraft, er LO enig i behovet for at klargøre sammenhængen mellemetableringsfriheden og friheden til at levere services ved siden af de grund-læggende rettigheder for arbejdstagere. Herudover mener LO, at der er be-hov for at sikre en bedre implementering og efterlevelse af udstationerings-direktivet.

Lægemiddel Industri Foreningen bakker generelt op om Kommissionensmeddelelse, særligt for så vidt angår vedtagelsen af et europæisk patent medbeskyttelse i flest mulige medlemslande og oprettelsen af en europæisk pa-tentdomstol. Herudover er Lægemiddel Industri Foreningen positiv over foroffentligt indkøb som et indsatsområde med henblik på at fremme innovati-on.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er blandt medlemsstaterne generel opbakning til ”Akten for det indre mar-ked.Akten for det indre marked har været en prioriteret sag under det danskeEU-formandskab, og der er nået en række resultater på de 12 nøgleinitiativer:1) Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering med hen-blik på vedtagelse af en fælles status for kapitalfonde, som muliggør atkapitalfonde kan operere på tværs af grænserne.-Uformel førstelæsningsaftale indgået mellem Rådet og Europa-Parlamentet under dansk EU-formandskab.2) Arbejdstageres mobilitet i det indre marked via revision af direktivetom anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.-Forhandlingerne fortsættes under cypriotisk EU-formandskab. For-ventes på nuværende tidspunkt afsluttet i 2013.3) Intellektuelle ejendomsrettigheder skal styrkes gennem vedtagelsen atet europæisk enhedspatent.-Vedtaget, men den endelige aftale om enhedspatentforordningen ven-tes indgået ved førstelæsningsaftale under cypriotisk formandskab.4) Styrkelse af forbrugerne, som aktører på det indre marked gennem ud-viklingen af alternative tvistbilæggelsessystemer, blandt andet for atstyrke tilliden til e-handel.-Førstelæsningsaftale forventes indgået mellem Rådet og Europa-Parlamentet under cypriotisk EU-formandskab.5) Revision af standardiseringssystemet, herunder udvidelse af procedu-ren til at omfatte standardisering af tjenesteydelser.-Førstelæsningsaftale indgået mellem Rådet og Europa-Parlamentetunder dansk EU-formandskab.6) Stærkere europæiske net gennem udbygning af en effektiv europæiskinfrastruktur for både transport og energi.-Delvis generel indstilling opnået under dansk EU-formandskab. For-handlingerne fortsætter under cypriotisk EU-formandskab.

7) Styrkelse af det digitale indre marked via lovgivning om anerkendelseaf elektronisk identifikation og autentificering samt en revision af di-rektivet om digitale signaturer for at muliggøre sikker og uhindretelektronisk kommunikation.-Forslaget forhandles i Rådet under cypriotisk EU-formandskab.8) Socialt iværksætteri via etablering af EU-rammer for solidariske inve-steringsfonde.-Uformel førstelæsningsaftale indgået mellem Rådet og Europa-Parlamentet under dansk EU-formandskab.9) Moderniserede skatteregler, herunder revision af energibeskatningenfor at tage højde for produkternes energiindhold og CO2-emmissioner.-Forslaget forhandles i Rådet under cypriotisk EU-formandskab.10) Øget social samhørighed på det indre marked via styrket håndhævelseog anvendelse af reglerne i udstationeringsdirektivet og forslag ompræcisering af udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder iforbindelse med udøvelsen af de økonomiske frihedsrettigheder.-Sidste del af forslaget vedrørende sociale rettigheder er trukket tilbageat Kommissionen. Den resterende del af forslaget forhandles i Rådetunder cypriotisk EU-formandskab.11) Forbedre lovgivningsmæssige rammer for virksomheder og mindreadministrative byrder via revision af direktiverne om regnskabsstan-darder.-Førstelæsningsaftale forventes indgået mellem Rådet og Europa-Parlamentet under cypriotisk EU-formandskab.12) Moderniserede rammer for offentlige kontrakter for at sikre små ogmellemstore virksomheder lettere adgang til offentlige kontrakter sam-tidig med at der tages hensyn til efterspørgslen efter miljøvenlige, so-cialt ansvarlige og innovative varer og tjenesteydelser.-Generel indstilling og muligvis førstelæsningsaftale forventes indgåetunder cypriotisk EU-formandskab.12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked medhenblik på at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Landene i EU'sindre marked udgør det største marked for danske virksomheders internatio-nale aktiviteter, og et velfungerende indre marked er en forudsætning forvækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

5. Kommissionens forslag til fælles rammer for markedsføring af pro-dukter (NLF-pakken)Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.1. ResuméKommissionen fremsatte den 21. november 2011 en pakke vedrørende til-pasning af ni direktiver til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter (”NLF-pakken”). Hensigten med NLF- pakken er at justere direktiverne til afgørel-sen og gennem en samlet proces at forenkle og modernisere regler og prin-cipper i direktiverne i overensstemmelse med EU’s strategi for bedre regu-lering.Direktiverne omhandler markedsføring af elektriske og elektroniske produk-ter, trykbeholdere, elevatorer, måleinstrumenter, eksplosivstoffer til civilbrug, pyrotekniske artikler og udstyr til brug i eksplosiv atmosfære.Forslagene indfører de relevante referencebestemmelser fra afgørelsen i di-rektiverne, herunder en række definitioner og generelle forpligtelser for de er-hvervsdrivende (dvs. producenten, producentens bemyndigede repræsentant,importør og distributør), krav til produktets sporbarhed (identifikation af pro-duktet/den erhvervsdrivende), krav til indhold i producentens overensstemmel-seserklæring, der ledsager produktet, krav til udformning af CE-mærkning, de-taljerede krav til bemyndigede organer mv., beskyttelsesklausulproceduresamt beskrivelse af de faste moduler for overensstemmelsesvurdering.Forslagene vil bevirke, at en række danske love og bekendtgørelser skal op-dateres, da forslagene har konsekvenser for ni direktiver, der er implemen-teret i dansk ret.Sagen er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.oktober 2012, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde som a-punkt. Sagen forelægges således med henblik på indhentelse af tidligt for-handlingsoplæg.2. BaggrundKommissionen offentliggjorde den 21. november 2011 en meddelelse om enpakke vedrørende tilpasning af ni direktiver om teknisk harmonisering tilEuropa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008

om fælles rammer for markedsføring af produkter (KOM(2011)763)1. Pak-ken indeholder ud over meddelelsen også ni forslag til tilpassede produktdi-rektiver:Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering afmedlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler påmarkedet (KOM(2011)764).Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet(KOM(2011) 765)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på marke-det af ikke-automatiske vægte (KOM(2011)766)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering afmedlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af simpletrykbeholdere (KOM(2011)768)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af må-leinstrumenter (KOM(2011)769)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af ele-vatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer (KOM(2011)770)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af ogkontrol med eksplosivstoffer til civil brug (KOM(2011)771)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anven-delse i eksplosiv atmosfære (KOM(2011)772)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet afelektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgræn-ser (KOM(2011)773).

Under det danske formandskab for Rådet er der foretaget en første tekniskgennemlæsning af de ni direktiver.3. Formål og indholdFormålet med forslagene til ni produktdirektiver er at få tilpasset direktiver-ne tilbestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF.Afgørelsen har ikke direktejuridisk virkning, men fungerer som en værktøjskasse i relation til udarbej-delse af ny lovgivning og revision af eksisterende EU-lovgivning.Afgørelsen indeholder en række centrale definitioner og bestemmelser omgenerelle forpligtelser for de erhvervsdrivende (dvs. producenten, producen-tens bemyndigede repræsentant, importør og distributør), krav til produktetssporbarhed (identifikation af produktet/den erhvervsdrivende), krav til indholdi producentens overensstemmelseserklæring, der ledsager produktet, krav tiludformning af CE-mærkningen, detaljerede krav til bemyndigede organer mv.,en harmoniseret beskyttelsesklausulprocedure samt beskrivelse af de faste mo-duler for overensstemmelsesvurdering.Den følgende gennemgang fokuserer på de tilpasninger, som afgørelsenmedfører horisontalt på tværs af direktiverne.Direktivernes kapitel 1: Almindelige bestemmelserSprogbrugen i afgørelsens bestemmelser er i stor udstrækning bibeholdt i deni direktivforslag, men i visse direktiver er den blevet tilpasset for at mulig-gøre korrekt tilpasning til de eksisterende direktiver og for at følge direkti-vernes selvstændige logik. Et eksempel herpå er tilpasning til sektorspeci-fikke begreber.Fx er begrebet installatør medtaget i direktivet om elevatorer. Det betyderogså, at antallet af artikler kan variere fra det ene direktiv til det andet, menbetydningen og de retlige forpligtelser vil være ens for de artikler, der intro-duceres med afgørelsen.Direktivernes anvendelsesområdeDet er ikke hensigten med forslagene at ændre direktivernes anvendelses-område, da tilpasningen kun omhandler de ændringer, som følger af afgø-relsen.Anvendelsesområdet er ikke en del af afgørelsen og berøres derforikke.Direktivernes definitionerI forslagene indføres ensartede definitioner i alle ni direktiver for at skabeen ensartet forståelse af de centrale begreber. Definitionerne indføres i di-rektiverne enten via indsættelse af alle definitioner direkte fra afgørelsen el-ler gennem tilpasning af de eksisterende definitioner til afgørelsens ordlyd.

Det foreslås at indsætte eller tilpasse følgende definitioner i direktiverne:Gøre tilgængelig på markedet, bringe i omsætning på markedet, producent,bemyndiget repræsentant, importør, distributør, teknisk specifikation, har-moniseret standard, akkreditering, nationalt akkrediteringsorgan, overens-stemmelsesvurdering, overensstemmelsesvurderingsorgan, tilbagekaldelse,tilbagetrækning, CE-mærkning og unionens harmoniseringslovgivning.Direktivernes kapitel 2: Forpligtelser for økonomiske operatørerI forslagene foreslås det, at der i overensstemmelse med afgørelsen introdu-ceres forpligtelser for de økonomiske operatører (dvs. producent, producen-tens bemyndigede repræsentant, importør og distributør) gennem hele leve-randørkæden. Rationalet bag forpligtelserne er at fremme et effektivt spor-barhedssystem, der gør det nemmere for markedsovervågningsmyndighederat identificere økonomiske operatører, der har gjort ulovlige produkter til-gængelige på markedet.Producentens forpligtelserProducenter forpligtes til at levere den påkrævede tekniske dokumentationtil at sikre produktets overensstemmelse med de væsentlige krav i direktivetsamt at opbevare overensstemmelseserklæringen ti år efter, produktet ergjort tilgængeligt på markedet. Producenten skal desuden sikre, at produktetkan spores, og at producenten kan identificeres gennem et varemærke ellernavn samt adresse. Derudover skal producenten levere en forståelig brugs-anvisning på det påkrævede sprog. Når det er nødvendigt som følge af risi-koen ved produktet, skal producenten desuden foretage stikprøvekontrol afproduktet, efter at det er markedsført.I direktivforslaget om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer(KOM(2011)770) indføres ogsåforpligtelser for installatøren af elevatorer.Installatøren som begreb eksisterer allerede efter de gældende regler. In-stallatøren bliver efter forslagetansvarlig for design, konstruktion og mar-kedsføring af elevatoren på linje med en producent.Bemyndigede repræsentanterI forslagene indføres nye forpligtelser for bemyndigede repræsentanter, medundtagelse af direktivforslaget om pyrotekniske artikler (KOM(2011)764).Det er stadig producentens opgave at sikre produkternes overholdelse af devæsentlige krav. En bemyndiget repræsentant skal dog kunne levere den do-kumentation og information, som er nødvendig for at konstatere produktetsoverensstemmelse med lovgivningen.

Importørens forpligtelserImportørens forpligtelser er med undtagelse af selve overensstemmelsesvur-deringsproceduren meget lig den, der gælder for producenten. Importørenskal sikre sig, at producenten har gennemført overensstemmelsesvurderin-gen og har udarbejdet den nødvendige dokumentation. I det tilfælde, at pro-duktet udgør en risiko, skal importøren underrette producenten samt mar-kedsovervågningsmyndighederne. Derudover skal importøren sikre, at kon-taktoplysninger fremgår af produktet, og at der udføres stikprøvekontrol afproduktet, når det er nødvendigt. Hvis importøren bringer produktet i om-sætning under sit eget navn, tilfalder der importøren de samme forpligtelsersom for producenten.Distributørens forpligtelserDistributøren er ikke direkte ansvarlig for produktets overensstemmelsemed lovgivningen. Distributøren skal dog kontrollere, at produktet er ledsa-get af den krævede dokumentation og sikkerhedsinformation. Såfremt di-stributøren forårsager en ændring af produktet som følge af fx opbevaringeller transport, er det distributørens ansvar at sikre, at produktet er i over-ensstemmelse med kravene. Distributøren har tillige en forpligtelse til at fo-retage de nødvendige foranstaltninger, hvis risici ved produktet opdages, ogtil at samarbejde med de relevante myndigheder.Identifikation af erhvervsdrivendeForslagene forpligter erhvervsdrivende til inden for en nærmere bestemt pe-riode at kunne identificere a) enhver erhvervsdrivende, som har leveret demet produkt, og b) enhver erhvervsdrivende, som de har leveret et produkt til.Direktivernes kapitel 3

2

: Produktets overensstemmelseForslageneindeholder bestemmelser omoverensstemmelsesformodning, derrefererer til de relevante harmoniserede standarder for det pågældende di-rektiv. Et produkt, som er i overensstemmelse med de standarder, der er ud-viklet i forbindelse med det relevante direktiv, formodes således at være ioverensstemmelse med de væsentlige krav, der er fastsat i direktivet.Denneoverensstemmelsesformodning gælder allerede efter de gældende regler.I forslagene indføres afgørelsens bestemmelser om overensstemmelsesvur-deringsprocedurer. De hidtidige overensstemmelsesvurderingsprocedurerændres ikke i substansen, men opdateres blot i forhold til afgørelsens modu-ler. Forslagene indeholder desuden bestemmelser om udarbejdelse af enoverensstemmelseserklæring. Overensstemmelseserklæringen skal indehol-2

de de relevante elementer, som er specificeret i modulerne for det pågæl-dende direktiv.De overordnede bestemmelser for så vidt angår CE-mærkning fremgår afforordning 765/2008/EF om kravene til akkreditering og markedsovervåg-ning i forbindelse med markedsføring af produkter, som har direkte virkningi medlemsstaterne. Som en konsekvens heraf er de parallelle og identiskebestemmelser i de enkelte direktiver slettet. Som følge af afgørelsen foreslåsder indført regler om, hvordan CE-mærkning skal anbringes. CE-mærkningskal være synlig, let læselig og ikke kunne slettes, ligesom det skal anbrin-ges, før produktet bringes i omsætning. Der er desuden regler for anvendelseaf supplerende mærkninger i forslaget om ikke-automatiske vægte(KOM(2011)766), i forslaget om måleinstrumenter (KOM(2011)769) samt iforslaget om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosiv atmo-sfære (KOM(2011)772).Direktivernes kapitel 4: Notifikation af overensstemmelsesvurderingsor-ganerDirektiverne indeholder i overensstemmelse med de gældende reglerbe-stemmelser om bemyndigede organer, herunder hvem der kan udpege dem,og hvilke kriterier de skal leve op til. Eneste undtagelse er forslaget om di-rektiv om elektrisk materiel inden for visse spændingsgrænser(KOM(2011)773), hvor de bemyndigede organer ikke er medtaget.Medlemsstaterne forpligtes til at udpege en bemyndigende myndighed, somvil være ansvarlig for vurdering, notifikation og senere overvågning af debemyndigede organer, også kaldet overensstemmelsesvurderingsorganer.Bemyndigelsen af disse organer skal desuden meddeles Kommissionen ogde øvrige medlemsstater. Der må ikke være interessekonflikter mellem denbemyndigende myndighed og de bemyndigede organer.De bemyndigede organer skal være et tredjepartsorgan og uafhængigt af denorganisation eller det produkt, det vurderer. Organets medarbejdere må bl.a.ikke udøve et erhverv eller andre aktiviteter, der har relation til de produk-ter, som vurderes. Hvis et bemyndiget organ benytter sig af underentrepriseeller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre sig, at den pågældendevirksomhed lever op til de samme krav, som stilles til det bemyndigede or-gan. Organet er fortsat ansvarligt for alle de opgaver, der udføres.Der fastsættes desuden en række kriterier for ansøgnings- og notifikations-procedurer. Ansøgning om notifikation afhænger overordnet af, om et over-ensstemmelsesvurderingsorgan er akkrediteret eller ej. Hvis der foreliggerakkreditering, skal ansøgningen om notifikation ledsages af denne. Hvis or-ganet ikke er akkrediteret, vil det være nødvendigt at levere anden doku-

mentation, der er nødvendig for at kontrollere, om kravene til organet er op-fyldt. Hvis notifikationen er baseret på et akkrediteringscertifikat, kan detpågældende organ udføre aktiviteter som bemyndiget organ efter to uger, så-fremt der ikke gøres indsigelser. Tidsperioden er derimod to måneder, hvisnotifikationen ikke er baseret på et akkrediteringscertifikat.Forslagene fastlægger regler om ændringer af notifikationer, som sker påbaggrund af, at et bemyndiget organ ikke opfylder sine forpligtelser. Det erden bemyndigende myndighed, som foretager vurderingen og underretterKommissionen og de øvrige medlemsstater, hvis der sker ændringer.Kommissionen forpligtes desuden til at undersøge alle sager, hvor et be-myndiget organs kompetence betvivles, og om nødvendigt anmode den be-myndigende myndighed om at træffe de fornødne foranstaltninger.De bemyndigede organer forpligtes til at underrette den bemyndigendemyndighed om bl.a. tilfælde, hvor udstedelse af en attest er blevet nægtet el-ler, hvor der er sket ændringer i notifikationen og forhold, der har indflydel-se på omfanget af og betingelserne for notifikationen.Direktivernes kapitel 5

3

: Overvågning af EU-markedet og kontrol af pro-dukter, der indføres i EU, og beskyttelsesprocedurerForslagene indfører krav til markedsovervågningsmyndigheder om at evalu-ere alle relevante krav til et produkt, når der er tilstrækkelig grund til at tro,at produktet er ulovligt markedsført. De rette foranstaltninger træffes heref-ter i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Hvis markedsover-vågningsmyndigheder konstaterer manglende overensstemmelse, kan deforbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af produktet samt trække ellerkalde produktet tilbage fra markedet. Hvis produktets manglende overens-stemmelse omfatter andre medlemsstater, skal Kommissionen og de øvrigemedlemsstater underrettes om evalueringen og de trufne foranstaltninger.Der kan herefter gøres indsigelse imod berettigelsen af den trufne foran-staltning.Forslagene introducerer en ny beskyttelsesklausulprocedure på fællesskabs-plan, som træder i kraft, hvis en medlemsstat eller Kommissionen er uenig ien medlemsstats nationale foranstaltning. Hvis Kommissionen anser foran-staltningen for berettiget, pålægges det alle medlemsstater at indføre denødvendige foranstaltninger til at sikre, at produktet trækkes tilbage framarkedet. Omvendt, hvis Kommissionen anser foranstaltningen for uberet-tiget, må medlemsstaten, der indførte foranstaltningen, trække den tilbage.Hvis den manglende overensstemmelse skyldes mangler ved de harmonise-Svarer til kapitel 4 i direktivforslag om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden forvisse spændingsgrænser (KOM(2011)773). For dette forslag vil kapitlerne være forskudttilbage med et kapitel i resten af gennemgangen.3

rede standarder, skal Kommissionen underrette de relevante standardise-ringsorganer.Forslagene indfører desuden en procedure for de produkter, som opfylderkravene, men som stadig udgør en risiko for menneskers sundhed og sikker-hed. En medlemsstat kan pålægge den erhvervsdrivende at træffe de nød-vendige foranstaltninger for alle produkter, som er gjort tilgængelig på mar-kedet. Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal ligeledes underrettesunder denne procedure.Medlemsstaterne skal under alle omstændigheder gribe ind overfor produk-ter, hvor overensstemmelsesmærkning er anbragt forkert eller ikke er med-taget, hvor overensstemmelseserklæring ikke er udarbejdet eller ikke udar-bejdet korrekt, og hvor den tekniske dokumentation enten ikke er til rådig-hed eller ikke er fuldstændig.Direktivernes kapitel 6

4

: Overgangsbestemmelser og afsluttende bestem-melserDer indføres generelle overgangsbestemmelser, der fastslår, at produkter,som er gjort tilgængelige inden den foreslåede implementeringsfrist, og somer i overensstemmelse med de tidligere krav, fortsat skal anses for lovlige,samt at overensstemmelsescertifikater, der er udstedt i henhold til de tidlige-re krav, fortsat skal anses for gyldige.I forslaget om pyrotekniske artikler (KOM(2011)764) fastslås det desuden,at autorisationer, der er bevilget før 4. juli 2010, gælder indtil udløbsdatoeneller indtil 4. juli 2017. I forslaget om materiel og sikringssystemer til an-vendelse i eksplosiv atmosfære (KOM(2011)772) fastsættes det, at bemyn-digede organer skal tage hensyn til testresultater mv., som er foretaget ihenhold til det tidligere direktiv.Det foreslås, at direktiverne skal implementeres i national ret to år efter de-res vedtagelse.Det forventes dog, at de elementer af direktivet om pyrotek-niske artikler, som angår substansændringen vedrørende airbags, jf. afsnit-tet nedenfor, får en tidligere implementeringsfrist (den 3. juli 2013).Direktivernes bilag I: Væsentlige krav til sundhed og sikkerhedDe væsentlige krav til sundhed og sikkerhed er ikke ændret i forslagene, datilpasningen af direktiverne kun angår en tilpasning til afgørelseSvarer til kapitel 7 i direktivforslagene om pyrotekniske artikler (KOM(2011)764), ommåleinstrumenter (KOM(2011)769) og om elevatorer og sikkerhedskomponenter til eleva-torer (KOM(2011)770) samt kapitel 8 i forslaget om eksplosivstoffer til civil brug(KOM(2011)771).4

768/2008/EF. De ændringer, som foretages, er derfor hovedsageligt ændrin-ger, som har karakter af henvisninger til opdaterede versioner af relevantedokumenter etc.Dog foretages der en enkelt sektorspecifik ændring i de væsentlige krav iforslaget om pyrotekniske artikler (KOM(2011)764). Det drejer sig om atindføre visse undtagelser for anvendelse af detonative eksplosiver i pyrotek-niske artikler, som er nødvendige pga. deres anvendelse i airbags.Ændrin-gerne vedrører bilag 1, punkt 4.Der er visse gennemgående ændringer i modulerne på tværs af direktiverne.Disse ændringer udgør ikke nødvendigvis en ændring af retsstillingen, dader i mange tilfælde blot er tale om en tilpasning til ordlyden i afgørelsen.Nedenstående gennemgang giver et overblik over de tilpasninger efter afgø-relsen, som er foretaget i modulerne på tværs af direktiverne.Gennemgående tilpasninger i modulerne på tværs af direktiverneI forhold til producenten er der foretaget følgende tilpasninger:Producentens forpligtelse til at anbringe det bemyndigede organsidentifikationsnummer.Et eksemplar af overensstemmelseserklæringen skal stilles til rådig-hed for de relevante myndigheder efter anmodning.Krav til ansøgningen vedrørende vurdering af bemyndigede organer.Krav vedrørende de bemyndigede repræsentanter, specielt vedrøren-de krav til deres mandat.Krav vedrørende anbringelse af overensstemmelsesmærkning og ud-arbejdelse af overensstemmelseserklæring.Dokumenter vedrørende produktkvalitetssystemet eller lignende ud-færdiges på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor det bemyndi-gede organ er etableret.I forhold til de bemyndigede organer5er der foretaget følgende tilpasninger:Det bemyndigede organ skal holde sig ajour med den teknologiskeudvikling og informere producenten om konsekvenserne ved dette.Der indføres krav til de bemyndigede organer om at informere andrebemyndigede organer om EU-typeafprøvningsattester, som de hargodkendt, afvist eller tilbagekaldt.Efter anmodning kan Kommissionen og medlemsstaterne få tilsendtet eksemplar af EU-typeafprøvningsattesterne.Producenten opbevarer et eksemplar af EU-typeafprøvningsattesten,bilagene og tillæggene hertil, så de er til rådighed ti år efter, at pro-duktet er bragt i omsætning.Bestemmelser om de bemyndigede organer findes ikke i direktivet om elektrisk materielbestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (KOM(2011)773).5

Delegations- og gennemførelsesbeføjelserI fire forslag foreslås det at ændre direktiverne i henhold til TEUF artikel290 om delegerede retsakter og artikel 291 om gennemførelsesbeføjelser.Delegerede retsakterI forslaget om pyrotekniske artikler (KOM(2011)764), jf. artikel 42, be-myndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i relation til a)identificering af pyrotekniske artikler baseret på FN’s anbefalinger omtransport af farligt gods, b) ændringer til den tekniske udvikling i bilag 2samt c) ændringer af mærkningskrav, som følger af artikel 9 og 10.I forslaget om måleinstrumenter (KOM(2011)769), jf. artikel 47, bemyndi-ges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i relation til bilag III-XII for så vidt angår a) maksimalt tilladelige fejl og nøjagtighedsklasser, b)tilladte driftsbetingelser, c) kritiske ændringsværdier og d) forstyrrelser.I forslaget om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer(KOM(2011)770), jf. artikel 42, bemyndiges Kommissionen til at vedtagedelegerede retsakter i forhold til opdatering af bilag 3 i medfør af tekniskudvikling og videnskabelige beviser.I forslaget om eksplosivstoffer til civil brug (KOM(2011)771), jf. artikel 45,bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i relation tilidentificering af pyrotekniske artikler og ammunition på grundlag af FN’stransport om farligt gods.Det fremgår af de fire forslag, at Kommissionens beføjelser kan tilbagekal-des af Rådet og Europa-Parlamentet, og at Kommissionen forpligtes til atorientere de øvrige institutioner, når de vedtager delegerede retsakter.GennemførelsesbestemmelserI henhold til forslaget om pyrotekniske artikler (KOM(2011)764), forslagetom måleinstrumenter (KOM(2011)769) og forslaget om eksplosivstoffer tilcivil brug (KOM(2011)771) bistås Kommissionen af en komité.Komitolo-giprocedurerne tilpasses den nye komitologiforordning (182/2011/EU), ogdet foreslås derfor, athver af de pågældende komitéer arbejder efter under-søgelsesproceduren, jf. artikel 5 i forordning 182/2011/EU.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres.ParlamentetsUdvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) afholdt den10. juli 2012 afstemning om syv ud af ni betænkninger. Betænkningerne(2011/0351(COD), 2011/0356(COD), 2011/0358(COD), 2011/0352(COD),2011/0350(COD), 2011/0353(COD), 2011/0354(COD) blev alle stemt igen-nem i udvalget. Af betænkningerne fremgår, at Europa-Parlamentet i ud-gangspunktet støtter en fuldstændig tilpasning til afgørelsen.Størstedelen af ændringsforslagene er af teknisk karakter. Der er dog for-slået enkelte horisontale ændringsforslag, bl.a. en betragtning vedrørendemuligheden for at fravige kravet om én overensstemmelseserklæring samt enbetragtning om, at kravene i direktivet også skal omfatte fjernsalg, fx overinternettet.5. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet. Ifølge Kommissionen har de ni forslag ingen særlig betydningfor nærhedsprincippet, da der er tale om tilpasning af eksisterende lovgiv-ning, der regulerer den fri bevægelighed af varer på EU’s indre marked.Pakken har ifølge Kommissionen til hensigt at effektivisere og ensrettemyndighedernes implementering og håndhævelse af den relevante produkt-lovgivning for dermed at sikre lige konkurrencevilkår for de erhvervsdri-vende. Formålet med fællesskabslovgivningen er et højt tillidsniveau mel-lem de nationale myndigheder og mellem de erhvervsdrivende i hele EU.Dette kan kun lade sig gøre, hvis myndighederne følger de samme regler ogprocedurer. Ensretningen af produktdirektiver i henhold til afgørelsen erdermed en betingelse for at skabe fri bevægelighed indenfor de områder,som direktiverne omfatter.Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet eroverholdt.6. Gældende dansk retDe ni direktivforslag, som er inkluderet i den fremsatte pakke, er implemen-teret i dansk lovgivning ved:Bekendtgørelse nr. 1480 af 14/12/2010 om faste offshoreanlægs og rør-ledningers konstruktion, indretning og udstyr.

Bekendtgørelse nr. 1481 af 14/12/2010 om mobile offshoreanlæg, mv.:Konstruktion, indretning og udstyr.Bekendtgørelse nr. 1482 af 14/12/2010 om drift mv. af offshoreanlægmv.Bekendtgørelse nr. 1143 af 15/12/2003 om måletekniske kontrolbe-stemmelser for ikke-automatiske vægte.Bekendtgørelse nr. 362 af 15/05/2008 om eksplosivstoffer.Lovbekendtgørelse nr. 704 af 22/06/2009 om våben og eksplosivstoffer.Lovbekendtgørelse nr. 990 af 08/12/2003 om elektriske stærkstrømsan-læg og elektrisk materiel (Stærkstrømsloven).Bekendtgørelse nr. 696 af 18/08/1995 om indretning af tekniske hjæl-pemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.Bekendtgørelse nr. 697 af 18/08/1995 om elektrisk materiel og elektri-ske sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.Lovbekendtgørelse nr. 1072 af 07/09/2010 om arbejdsmiljø.Lov nr. 467 af 18/05/2011 om ændring af offshoresikkerhedsloven.Bekendtgørelse nr. 177 af 20/03/1995 om administration mv. af stærk-strømsloven.Bekendtgørelse nr. 1246 af 11/12/2009 om Meddelelser fra Søfartssty-relsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe.Bekendtgørelse nr. 678 af 27/06/2008 om indretning af elevatorer.Bekendtgørelse nr. 565 af 24/06/1994 om simple trykbeholdere.Bekendtgørelse nr. 1308 af 29/11/2010 om ændring af bekendtgørelseom ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om ud-pegning af bemyndigede organer.Bekendtgørelse nr. 436 af 16/05/2006 om ikrafttræden af EF-direktivom måleinstrumenter (MID) og om udpegning af bemyndigede organer.Bekendtgørelse nr. 797 af 30/08/1994 om ikrafttræden af EF-direktivom tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materielbestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, som ændretved EF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om elektrisk materielbestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser.Bekendtgørelse nr. 399 af 04/05/2006 om særlige krav til taxier mv.Bekendtgørelse nr. 823 af 03/07/2007 af lov om radio- og teleterminal-udstyr og elektromagnetiske forhold.Bekendtgørelse nr. 27 af 10/01/2007 om radio- og teleterminaludstyr ogelektromagnetiske forhold.Bekendtgørelse nr. 1424 af 16/12/2009 om indførsel, fremstilling, opbe-varing, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andrepyrotekniske artikler.Bekendtgørelse nr. 1423 af 16/12/2009 om krav til fyrværkeri og andrepyrotekniske artikler.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserEn vedtagelse af forslagene vil medføre behov for tilpasning af den relevan-te danske lovgivning, der implementerer de berørte direktiver.Det vurderes, at forslagene ikke vil have statsfinansielle konsekvenser.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserTilpasningen af direktiverne til afgørelsen vurderes overordnet at ville med-føre positive samfundsøkonomiske konsekvenser. En ensretning af termino-logien i lovgivningen og forpligtelserne for de økonomiske operatører vilforenkle reglerne og give mere klare vilkår for både myndigheder og øko-nomiske operatører. Virksomheder vil opnå mere lige konkurrencevilkår, ogmyndighedernes markedsovervågning vil blive mere effektiv og målrettet,da det vil blive nemmere for myndighederne at placere ansvaret for eventuelmanglende overholdelse af reglerne. Et mere effektivt system for markeds-overvågning vil i sidste ende gavne borgerne, da det vil give færre farligeprodukter på markedet ogdermed øge forbrugernes tillid til virksomheder-ne.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslagene til de ni direktiver må forventes at indebære administrative byr-der i forbindelse med de erhvervsdrivendes omstilling til de nye forpligtel-ser, som indføres i direktiverne. På kortere sigt vurderes forslagene tilmed atmedføre øgede administrative byrder som følge af bestemmelser om, at pro-ducenten skal foretage stikprøvekontrol af markedsførte produkter, hvor detteer hensigtsmæssigt og om nødvendigt føre register over klager og holde distri-butørerne orienteret herom.På længere sigt er det dog forventningen, at forslagene vil medføre admini-strative lettelser for erhvervslivet, bl.a. ved at definitionerne og forpligtel-serne ensrettes. Det vil gøre det lettere for virksomhederne at følge reglerne,og myndighedernes håndhævelse af reglerne vil blive mere ensartet og der-med mindre bebyrdende.10. HøringForslagene har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Konkurrence-evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 9. december 2011.Der er modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet finder, at pakken med ni direktiver vil udgøre en fordel forforbrugerne, da der sker en ensretning og effektivisering i forhold til bådesporbarhed, markedsovervågning og krav, der stilles til de bemyndigede or-ganer.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe fleste medlemsstater er generelt positive over for pakken og ensretningenaf den berørte produktlovgivning samt den substansmæssige ændring i direkti-vet for pyrotekniske artikler, som skal muliggøre den fortsatte brug af visse ty-per eksplosiver i airbags efter juli 2013.12. Regeringens generelle holdningRegeringen er generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan styrkedet indre marked og den fri bevægelighed af varer i EU, da det indre mar-ked har en afgørende betydning for vækst og beskæftigelse i EU. Tilpasnin-gen af de ni produktdirektiver til afgørelsen er et vigtigt skridt for at gørekravene til erhvervslivet mere forudsigelige og gennemskuelige og for atskabe lige konkurrencevilkår i EU.I forbindelse med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse768/2008/EF om fælles rammer for markedsføring af produkter anerkendteman fra dansk side, at afgørelsen ville være med til at skabe større gennem-sigtighed samt et mere entydigt og forenklet regelgrundlag til gavn for virk-somhedernes konkurrenceevne og beskyttelse af forbrugerne. Regeringen støt-ter derfor introduktionen af harmoniserede definitioner og procedurer for fæl-lesskabslovgivningen på produktområdet.Regeringenlægger vægtpå at få bestemmelserne i afgørelse 768/2008/EF im-plementeret i den relevante sektorlovgivning. En konsistent og sammenhæn-gende lovgivning er ikke kun i overensstemmelse med EU’s strategi for bedreregulering, men vil også gøre det lettere for virksomhederne at forholde sig tillovgivningen – navnlig i de tilfælde, hvor deres produkter skal overholde be-stemmelserne i mere end et direktiv. Forpligtelserne for de økonomiske opera-tører og kravene til produkternes overensstemmelse vil også skabe et meresikkert indre marked for forbrugere, arbejdstagere og miljøet. En tilpasning tilafgørelsen indbefatter dog også, at man om nødvendigt tager højde for sær-lige sektorspecifikke forhold.Regeringen støtter derudover ændringerne i direktivet om pyrotekniske artik-ler, som gør det muligt fortsat at anvende visse typer sprængstof til airbags ibiler. Der arbejdes for, at teksten vedbliver med at have den rette balance, så-ledes at det nødvendige sikkerhedsniveau bibeholdes.