ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 360: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 360
Offentligt

Danmarki arbejdeRedegørelse om vækstog konkurrenceevne2012

September 2012

Find landekoderne på indersiden afflappen, og hav den slået ud, mens du læser

AUSAUTBELCANCHLCZEDNKESTFINFRADEUGBRGRCHUNISLIRLISRITAJPNKORMEXNLDNZLNORPOLPRTSVKSVNESPSWECHETURUKUSA

AustralienØstrigBelgienCanadaChileTjekkietDanmarkEstlandFinlandFrankrigTysklandStorbritannienGrækenlandUngarnIslandIrlandIsraelItalienJapanKoreaMexicoNederlandeneNew ZealandNorgePolenPortugalSlovakietSlovenienSpanienSverigeSchweizTyrkietUnited KingdomUnited States

Danmarki arbejdeRedegørelse om vækstog konkurrenceevne2012

September 2012

Indhold

ForordIII

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Vækstudfordringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Velstand, produktivitet og arbejdsudbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1 . Vækst og velstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2 . Produktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 . Arbejdsudbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17192327

III Ressourceeffektivitet og grøn omstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334 . Energi og klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 355 . Ressourcer og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41IV Uddannelse og kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 . Folkeskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 . Ungdomsuddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 . Videregående uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .V Innovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . .9 . Virksomhedernes forskning, innovation og markedsmodning . . . . . .10 . Offentlig forskning og universiteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 . Iværksættere og vækstvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .VI Velfungerende markeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 . Konkurrence, forbrugerforhold og regulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13 . Finansielle markeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 . Åbne markeder, international handel og investeringer . . . . . . . . . . .15 . Fleksibelt arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 . Moderne offentlig sektor og infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .VII Sund samfundsøkonomi og social balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 . Ansvarlig økonomisk politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 . Social sammenhængskraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19 . Regional vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4547535763656973777983879399

105107113117

Appendiks 1 Målemetode og datagrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

1 .

ForordForord

Fororddansk erhvervsliv, der er ude i internationalkonkurrence med hård kamp om arbejds-pladserne . Regeringen har derfor nedsatsyv vækstteams, som skal komme medkonkrete anbefalinger til, hvordan regerin-gens arbejde for at forbedre vækstvilkårenekan styrkes yderligere på områder, hvordanske virksomheder har særlige styrker ogpotentialer . På baggrund af anbefalingernefra vækstteams vil regeringen fremlæggekonkrete handlingsplaner .Herudover vil regeringen i efteråret frem-lægge et konkurrencepolitisk udspil, derskal fremme produktivitet og innovation,ligesom regeringen vil komme med en inno-vationsstrategi . Endelig har regeringen ned-sat en produktivitetskommission, som i2013 vil fremlægge forslag til, hvordan pro-duktivitetsvæksten i både den private ogden offentlige sektor kan forbedres .Bedre kompetencer, uddannelse og opkvali-ficering er kerneområder i forhold til at styr-ke produktiviteten . Regeringen ønsker atsikre et kompetenceløft over hele linjen: Fraikke-faglært til faglært og fra ungdomsud-dannelse til videregående uddannelse . Der-for har regeringen en ambitiøs målsætningom, at 95 pct . af hver årgang skal fuldføreen ungdomsuddannelse og 60 pct . en vide-regående uddannelse .Regeringens lægger stor vægt på, at øko-nomisk vækst skal gå hånd i hånd med enlangsigtet og omfattende grøn omstilling afDanmark . Regeringen har allerede indgåeten langsigtet energiaftale, der sikrer meregrøn energi, og vil i den kommende tid ar-bejde videre med ressourceeffektivitet påen række områder .Den danske vækstudfordring kan ikke løsesfra den ene dag til den anden . Det kræveret langt sejt træk med fortsat fokus på enbred vifte af indsatser at styrke vækstvilkå-rene og konkurrenceevnen i Danmark . Vi erikke i mål endnu . Men vi er med et ambitiøstreformprogram og en offensiv erhvervs- ogvækstpolitik godt på vej til at løfte udfordrin-gen med et Danmark i arbejde .Regeringen

Den globale økonomiske krise har trukketdybe spor . Danmark er, som en lille åbenøkonomi, påvirket af krisen . Men heldigvishar vi bedre råderum end mange andrelande til at afbøde konsekvenserne af kri-sen . Kickstarten, investeringer i en grønomstilling af dansk økonomi, infrastruktur-projekter og investeringsvinduet bidrager altsammen til at holde hånden under vækst ogbeskæftigelse på den korte bane .Men udfordringerne for dansk økonomirækker ud over den aktuelle krise . Alleredeinden krisen var dansk økonomi udfordret afen svag vækst i produktiviteten, dvs . ensvag vækst i den værdi, vi skaber, når viarbejder . Den udvikling vil regeringen havevendt .For at øge den danske økonomis langsigte-de vækstmuligheder har regeringen lance-ret en ambitiøs reformdagsorden med fokuspå en lang række områder, hvor der skabesvækst gennem bl .a . styrkede kompetencer,flere i job og forøget produktivitetsvækst .Som denne redegørelse viser, er der ogsåpå andre områder væsentlige udfordringerat tage fat på – bl .a . i forhold til øget konkur-rence og dansk økonomis åbenhed .Regeringens flerstrengede erhvervs- ogvækstpolitik skal bidrage til at få Danmarktilbage som en konkurrencedygtig spiller påde globale markeder og sikre, at Danmarker et attraktivt land at investere, udvikle ogproducere i . De generelle vækstvilkår skalstyrkes, samtidig med at vi sætter fokus påvækstvilkårene på områder, hvor danskerhvervsliv har styrker og potentialer .De generelle vækstvilkår styrkes med bl .a .skattereformen, som sikrer, at man får mereud af at arbejde . Også regeringens tiltag forat sikre finansiel stabilitet og adgang til fi-nansiering for særligt små og mellemstorevirksomheder styrker vækst og beskæftigel-se, ligesom regeringens vækstmarkedsstra-tegier bidrager til at styrke både eksport oginvesteringer .Det er helt centralt at sikre velfungerendevækstvilkår, ikke mindst for de dele af

Vækstudfordringen

1 .

VækstudfordringenVækstvilkårene skal styrkes

Vækstudfordringen

Vækst er en forudsætning for øget velstandog dermed øgede muligheder . Mulighed foret større privatforbrug i den enkelte familie .Og mulighed for at sikre og udvikle et sam-fund med velfærdsydelser af høj kvalitetinden for sundhed, omsorg mv ., men ogsåinden for områder som uddannelse, forsk-ning og infrastruktur, der direkte understøt-ter virksomhedernes konkurrenceevne .Øget vækst styrker også vores handlemu-ligheder på prioriterede områder, fx i forholdtil en grøn omstilling af det danske samfund .I kølvandet på den internationale økonomi-ske krise er væksten i verdensøkonomienfortsat skrøbelig, og der er fortsat store ud-fordringer i en række lande . Danmark ersammenlignet med andre OECD-landekendetegnet ved sunde offentlige finanser,og ledigheden er fortsat på et moderat ni-veau . Tilliden til dansk økonomi betyder, atDanmark nyder godt af lave renter til gavnfor både vækst og beskæftigelse .Det ændrer dog ikke på, at væksten i Dan-mark har fået et knæk, efter den økonomi-ske krise satte ind i 2008 . Fra toppen afhøjkonjunkturen i 2008 til lavpunktet i 2009faldt BNP i Danmark med godt 8 pct . Tilsammenligning faldt BNP med omkring 5pct . i euroområdet og USA . Vækstraterne iDanmark har efterfølgende ikke været til-strækkeligt høje til, at vi har indhentet dettabte, se figur 1 .Figur 1 Udvikling i BNP, 2000-2012Indeks, (2005=100)110105USA100DNK959085200020022004200620082010 2012959085100Euroområdet110105

Vækstudsigterne og genopretningen afdansk økonomi efter krisen er i de kom-mende år udfordret af, at den danske løn-konkurrenceevne er blevet forværret medomkring 20 pct . siden 2000 . Samtidig harDanmark tabt eksportmarkedsandele i ca .samme størrelsesorden, se figur 2 .Figur 2 Lønkonkurrenceevne og mar-kedsandele, 1995-2011Indeks (1995=100)100Eksportsmarkedsandel100

80Lønkonkurrenceevne701995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Anm .: Lønkonkurrenceevnen viser udviklingen i løn-omkostningerne pr . produceret enhed i fremstillings-erhverv i Danmark i forhold til Danmarks samhan-delspartnere . Eksportmarkedsandelen er beregnet imængder for varer og tjenester .Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregnin-ger .

Lønkonkurrenceevnen har de seneste årbevæget sig i den rigtige retning . Noget afdenne genopretning er dog konjunkturbe-tinget, og der er stadig lang vej, førendDanmark har indhentet det tabte . En fortsatforbedring af lønkonkurrenceevnen vil un-derstøtte fornyet vækst og jobskabelse ogbringe Danmark hurtigere ud af krisen .Allerede før krisen stod Danmark over foren væsentlig vækstudfordring . Det skyldesblandt andet en svagere produktivitetsudvik-ling end i de fleste andre OECD-lande . Dan-marks produktivitetsniveau er i dag markantlavere end i de lande, der skaber mest vær-di pr . arbejdstime, se figur 3 .

Anm .: Sæsonkorrigerede kvt .tal, kædede værdier .Kilde: OECD .Stat .

IVækstudfordringenVækstudfordringenFigur 3 Produktivitetsniveau, 1995-2011Indeks, (OECD=100)160150140130120110100901995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011OECDGns . af top 5 uden NORDNKGns . af top 516015014013012011010090

Udvikling i vækstvilkårene

Det skal være attraktivt for både danske ogudenlandske virksomheder at skabe ogudvikle job i Danmark samtidig med, at vikan fastholde et højt løn- og velstandsni-veau . Det er en grundliggende forudsætningfor at få løst vækstudfordringen i Danmark .

Den danske vækstudfordring kan ikke løsesved et ensidigt fokus på et eller to udvalgtevækstvilkår . Det kræver en bred indsats .Figur 4 giver et samlet billede af, hvor Dan-mark står på områder med betydning forvækst, når der sammenlignes med de øvri-ge OECD-lande .På en række områder har Danmark godevækstvilkår . Det gælder fx i forhold til deoffentlige investeringer i forskning og udvik-ling, hvor Danmark siden 2006 har bevægetsig op blandt de OECD-lande, der anvenderden højeste andel af BNP på offentlig forsk-ning . Samtidig er kvaliteten af den offentligeregulering i top . Det høje udgiftsniveau tilblandt andet forskning, uddannelse, sund-hed mv . betyder, at det offentlige forbrug iDanmark står for en større andel af økono-mien end i andre OECD-lande . Den relativtstore offentlige sektor understreger vigtig-heden af høj produktivitetsvækst i sektoren,en effektiv offentlig administration mv .Danmark har formået at fastholde et relativthøjt velstandsniveau samtidig med, at ind-komstforskellene er blandt de laveste iOECD-landene .Danmark udmærker sig på det grønne om-råde, hvor vi er gået foran med fokus påblandt andet vedvarende energi og energi-effektiviseringer . Resultatet er en energief-fektivitet blandt de bedste i OECD, ligesomvi er blandt de OECD-lande, der er bedst tilat genanvende vores affaldsressourcer . I desenere år er råvarepriserne på en rækkeområder desuden steget mere end fx løn-omkostningerne . Det understreger behovetfor at have fokus på en effektiv ressource-anvendelse .

Anm .: Købekraftskorrigeret nominelt BNP pr . arbejds-time .Kilde: OECD .Stat .

Konsekvensen af den svage udvikling i pro-duktiviteten er, at velstandsniveauet i Dan-mark har udviklet sig mindre fordelagtigtend i de fleste OECD-lande .Samtidig er de fremadrettede vækstmulig-heder udfordret af, at antallet af danskere ibeskæftigelse i de kommende år udgør enfaldende andel af befolkningen .For at øge den danske økonomis langsigte-de vækstmuligheder har regeringen lance-ret en ambitiøs reformdagsorden med fokuspå initiativer på en lang række områder,hvor der skabes vækst gennem bl .a . styr-kede kompetencer, flere i job og forøgetproduktivitetsvækst .Det er nødvendigt med et langt, sejt trækmed fortsat fokus på en bred vifte af indsat-ser, der understøtter udviklingen af vækst-vilkårene i Danmark . Ellers vil vi ikke kunneopretholde det løn- og velstandsniveau rela-tivt til andre lande, vi har været vant til .

VækstudfordringenFigur 4 Centrale indikatorer for vækstvilkårVelstand, produktivitet og arbejdsudbud

Vækstudfordringen

OECD nr . 5OECD

Velstand (BNP pr . indbygger)ProduktivitetsniveauArbejdsudbudRessourceeffektivitet og grøn omstillingDNK

DNK

OECD

DNK

OECD

Lav energiintensitetGenanvendelse af affaldUddannelse og kompetencerOECD

OECD

DNK

Faglige færdigheder i folkeskolenAndel med ungdomsuddannelseAndel med videregående uddannelseInnovation, viden og erhvervsmæssig fornyelseOECD

OECDDNK

DNK

OECD

DNK

Innovative virksomhederStatslige udgifter til offentlig forskningAndel vækstvirksomheder*Velfungerende markederDNKOECD

OECDDNK

DNK

Priser (velstandskorrigeret)*Kvalitet i reguleringEffektivt kreditmarkedEffektivt aktiemarkedUdlandets direkte investeringer i DNKInternational handelLav strukturledighedAdministrationens effektivitetKvalitet af infrastruktur

DNK

OECD

DNK

OECDDNK

OECD

DNK

OECD

OECDDNK

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

Sund samfundsøkonomi og social balance

Strukturel offentlig saldoLav offentlig gældSmå indkomstforskelle

OECD

DNK

OECD

DNK

OECD

DNK

Anm .: ”DNK” angiver Danmarks placering, og ”OECD” angiver OECD-gennemsnittet for de OECD-lande, der er data for .Der er i alt 33 OECD-lande (ekskl . LUX) . Det 5 . bedst placerede OECD-land er sat til indeks 100 . De nederste 40 pct . afskalaen er skåret væk for bedre at illustrere afstanden mellem Danmark og OECD-toppen, se appendiks 1 for en meredetaljeret beskrivelse . Markeringer yderst til venstre og højre er udtryk for, at placeringen sprænger skalaen . * betyder, atder er data for mindre end ti lande, og at OECD-gennemsnittet derfor ikke fremgår .

IVækstudfordringenVækstudfordringenDer er også en række områder, hvor vækst-vilkårene i Danmark kan og skal styrkes .Det gælder fx i forhold til at øge det samle-de arbejdsudbud, styrke konkurrencen,skabe flere vækstvirksomheder og tiltrækkeflere udenlandske investeringer, se figur 4 .Samtidig har Danmark siden 2006 bevægetsig længere væk fra de bedste lande på enrække områder, se figur 5 . Det gælderblandt andet de unges kompetencer frafolkeskolen, andelen med mindst en ung-domsuddannelse eller videregående ud-dannelse samt international handel ogudenlandske investeringer i Danmark .ning og udvikling . Danmark ligger dog kun imidterfeltet i forhold til, hvor mange virk-somheder der skaber innovationer og er-hvervsmæssig fornyelse . Jo flere højpro-duktive virksomheder, der skabes, jo størreer potentialet for mange job med højt værdi-indhold og dermed høj aflønning for de an-satte . I Danmark har vi relativt mange nyevirksomheder, men der er for få – både nyeog eksisterende virksomheder – der kom-mer ind i solide vækstforløb .

Konkurrencen skal styrkes

Flere skal tilskyndes til at arbejde

Efter mange år med demografisk medvinder væksten i Danmark i disse år udfordret afdemografisk modvind . Der er iværksat enrække reformer, herunder den nylige aftaleom en skattereform, der vil bidrage til atstyrke arbejdsudbuddet frem mod 2020 .

Kompetenceniveauet skal hæves

Lønniveauet i Danmark er relativt højt . Detstiller krav om, at arbejdsstyrken skal haveet tilsvarende højt kompetenceniveau, hvisvirksomheder i Danmark fortsat skal værekonkurrencedygtige . Folkeskolen skaberfundamentet for de unges vej videre gen-nem uddannelsessystemet og ud på ar-bejdsmarkedet . Kompetenceniveauet hoseleverne i den danske folkeskole har igen-nem 2000’erne ligget omkring OECD-gennemsnittet i både læsning, matematikog naturfag . Det skal ses i lyset af, at Dan-mark er blandt de OECD-lande, som brugerflest midler pr . elev i folkeskolen . Samtidighar Danmark bevæget sig længere væk frade bedste lande, når det gælder andelen,der opnår en ungdomsuddannelse og envideregående uddannelse, og der er fortsatet stykke vej til at nå målsætningen om, at95 pct . af en årgang skal have en ung-domsuddannelse .

Velfungerende markeder med høj konkur-rence er med til at sikre, at arbejdskraftenog investeringerne anvendes, hvor de ska-ber størst værdi . Det styrker mulighedernefor, at effektive og innovative virksomhederkan vokse . Der er en række indikationer af,at konkurrencen blandt danske virksomhe-der, særlig i hjemmemarkedserhvervene,ikke er tilstrækkelig stærk . Eksempelvis erprisniveauet i Danmark, særlig på de hjem-memarkedsorienteredetjenesteydelser,højere end i en række sammenligneligelande . Det påvirker både forbrugere og virk-somheder . Øget konkurrence i hjemmemar-kedserhvervene kan medvirke til at sænkepriserne for de virksomheder, der anvenderhjemmemarkedserhvervenes varer ellerydelser som input, og kan på den mådemedvirke til at øge danske virksomhederskonkurrenceevne .

Udlandet skal investere mere i Dan-mark

Erhvervsmæssig fornyelse og flerevækstvirksomheder

Udvikling af nye, bedre løsninger er med tilat øge produktiviteten hos danske virksom-heder . I Danmark investerer både erhvervs-livet og det offentlige relativt meget i forsk-

Den svækkede danske konkurrenceevneafspejles ikke alene i, at vi har mistet eks-portmarkedsandele, men også i, at vi til-trækker relativt få investeringer fra udlandet .Investeringerne i Danmark er i de senesteår stagneret, og vi har i dag en relativt lavbeholdning af udenlandske investeringersammenlignet med andre lande som fx Sve-rige og Nederlandene . Flere udenlandskevirksomheder og investeringer kan bidragetil at øge produktiviteten og kan derfor væremed til at fastholde og skabe job med højværdiskabelse . Her er det vigtigt, at uden-landske investorer, virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft oplever Danmarksom et attraktivt land .

Vækstudfordringen

Figur 5 Udvikling i de centrale vækstvilkår siden 2006Velstand, produktivitet og arbejdsudbud

OECD nr . 5DNK

Velstand (BNP pr . indbygger)ProduktivitetsniveauArbejdsudbudRessourceeffektivitet og grøn omstillingDNKDNKDNK

DNK

Lav energiintensitetGenanvendelse af affaldUddannelse og kompetencer

DNKDNK

DNK

Faglige færdigheder i folkeskolenAndel med ungdomsuddannelseAndel med videregående uddannelseInnovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse

DNK

Innovative virksomheder*Statslige udgifter til offentlig forskningAndel vækstvirksomheder**Velfungerende markederDNK

DNK

Priser (velstandskorrigeret)**Kvalitet i reguleringEffektivt kreditmarkedEffektivt aktiemarkedUdlandets direkte investeringer i DNKInternational handelLav strukturledighedAdministrationens effektivitetKvalitet af infrastruktur

DNKDNK

DNK

OECDDNK

DNK

DNKDNK

DNK

Sund samfundsøkonomi og social balance

Strukturel offentlig saldoLav offentlig gældSmå indkomstforskelle

DNK

DNKDNK

Anm .: Stor markering viser DNK’s relative placering i forhold til OECD nr . 5 i seneste dataår, mens lille markering viserDNK’s relative placering i forhold til OECD nr . 5 i 2006 eller dataåret tættest på 2006 . Hvis Danmark har bevæget sigtættere på OECD-toppen, er indikatoren grøn . Hvis Danmark har bevæget sig længere væk fra OECD-toppen, er indika-toren rød . Hvis der ikke er sket en markant ændring siden 2006, er indikatoren grå .* betyder, at udviklingen over tid ikkekan angives pga . manglende data . ** indikerer, at der er data for mindre end ti OECD-lande . Se endvidere appendiks 1 .

IVækstudfordringenVækstudfordringenSådan styrkes vækstvilkåreneUddannelse og opkvalificering er kerneom-råder i forhold til at styrke produktiviteten .Der er behov for at sikre kvaliteten i uddan-nelserne, hvis Danmark også i fremtidenskal være blandt de mest velstående lande .Regeringen ønsker derfor at sikre et kom-petenceløft over hele linjen fra folkeskole tilvideregående uddannelse, ligesom de ufag-lærte skal sikres bedre muligheder for rele-vant opkvalificering . Som et første skridt harregeringen iværksat en reform af lærerud-dannelsen, der skal munde ud i et styrketkompetenceniveau i folkeskolen . Regerin-gen vil ligeledes komme med en folkeskole-reform, der skal sikre et fagligt løft for alle .Der er særligt fokus på dansk og matematikfor at give alle elever et bedre grundlag forat gennemføre en ungdomsuddannelse ogdeltage aktivt på arbejdsmarkedet . Rege-ringen sætter fuldt fokus på at nå målsæt-ningerne om, at 95 pct . af en ungdomsår-gang skal have mindst en ungdomsuddan-nelse og 60 pct . en videregående uddan-nelse . Samtidig lægger regeringen vægt påat styrke voksen- og efteruddannelsesind-satsen, blandt andet så flere ufaglærte kanfå en kompetencegivende uddannelse .Den offensive erhvervs- og vækstpolitik skalsikre gode generelle vækstvilkår . Samtidiger det væsentligt at sikre, at vækstvilkårenehar det ønskede gennemslag på de enkelteerhvervsområder, at der ikke findes særligebarrierer for vækst, og at der er gode mulig-heder for at udvikle markeder . Det gælderikke mindst for den tredjedel af økonomien,der udgøres af de internationalt konkurren-ceudsatte erhverv, der er i hård konkurren-ce med udlandet om investeringer og ar-bejdspladser .Regeringen har derfor nedsat vækstteamspå syv erhvervsområder, hvor Danmark harstyrker og potentialer . Det drejer sig om DetBlå Danmark, Kreative erhverv • design,Sundheds- og velfærdsløsninger, Vand, bioog miljøløsninger, Energi og klima, Fødeva-rer samt Turisme og oplevelsesøkonomi .Disse vækstteams skal foretage et service-tjek af vækstvilkårene og komme med an-befalinger til at styrke vækstmulighederne ierhvervslivet . På baggrund af anbefalinger-

Regeringen sætter med en flerstrenget er-hvervs- og vækstpolitik fokus på at styrkedansk konkurrenceevne over en bred kam .Erhvervs- og vækstpolitikken fokuserer på:

Gode generelle vækstvilkår.Vi skal styr-ke de generelle vækstvilkår og sikre de-res effekt på forskellige erhvervsområ-der .Fjerne vækstbarrierer.Virksomhederneskal effektivt og konkurrencedygtigtkunne udnytte markedspotentialer .Udvikle markeder.Det offentlig-privatesamspil skal understøtte virksomheder-nes muligheder for at udvikle og udbre-de nye teknologier og løsninger, herun-der i forhold til globale samfundsudfor-dringer .



Regeringen har på en række områder alle-rede iværksat reformer, der vil styrke degenerelle vækstvilkår – særlig på de områ-der, hvor Danmark halter efter de bedstelande i OECD .Indretningen af skattesystemet har betyd-ning for, hvor mange der deltager på ar-bejdsmarkedet, hvor meget de vælger atarbejde og hvilken indsats, de leverer . Denseneste skattereform løfter 275 .000 perso-ner fri af topskatten . .Det betyder, at de fåren større tilskyndelse til at gøre en ekstraindsats . Samtidig indebærer reformen, atbeskæftigelsesfradraget næsten fordobles,og der indføres et særligt beskæftigelses-fradrag til enlige forsørgere . Det styrkerincitamentet til at deltage aktivt på arbejds-markedet . Samlet set betyder reformen, at57 .000 færre personer vil have en lille øko-nomisk gevinst ved at arbejde .Også reformen af førtidspension- ogfleksjobordningen betyder, at flere får til-knytning til arbejdsmarkedet . Aftalen omfat-ter blandt andet en målretning af fleksjo-bordningen, begrænset adgang til førtids-pension samt indførsel af såkaldte ressour-ceforløb .

Vækstudfordringenne vil regeringen fremlægge konkrete hand-lingsplaner for at styrke vækstvilkårene .De danske virksomheder skal have godevilkår for at udvikle deres forretning . Detgælder både på områder, hvor danske virk-somheder allerede i dag står stærkt, og påområder, hvor der er et potentiale for danskerhvervsliv i at udvikle og udbrede nye tek-nologier og løsninger . Det gælder ikkemindst på områder, hvor der er globalesamfundsudfordringer, som danske virk-somheder kan bidrage til at løse . Her spilleren offentlig indsats en væsentlig rolle, fx iforhold til at sikre markedsadgang for er-hvervslivet .Regeringen vil med sit fokus på at fjernevækstbarrierer sikre, at arbejdskraft, inve-steringer og viden udnyttes effektivt, og atde mest konkurrencedygtige virksomhederkan udnytte nye markedspotentialer . Dethandler blandt andet om at fjerne barriererfor konkurrence, særligt i hjemmemarkeds-orienterede erhverv, der tegner sig for om-kring en tredjedel af beskæftigelsen i Dan-mark .Regeringen har en målsætning om at øgekonkurrencen ved at skabe en mere effektivog anvendelig konkurrencelovgivning samtved at gøre det lettere at starte ny virksom-hed . Regeringen vil i 2012 fremlægge etkonkurrencepolitisk udspil, som blandt an-det indeholder et forslag om at ændre kon-kurrenceloven, så sanktionsmulighedernefor overtrædelser af konkurrencelovenskærpes .Manglende adgang til finansiering kan væreen væsentlig barriere for, at danske virk-somheder kan skabe nye job og eksport .For at styrke særligt små og mellemstorevirksomheders adgang til finansiering har

Vækstudfordringen

regeringen gennemført en udviklingspakke,der styrker lånefinansieringen med mindst20 mia . kr . og eksportgarantier med mindst20 mia . kr . Regeringen ser samtidig på mu-lighederne for at styrke erhvervsobligationersom alternativ finansieringskilde for danskesmå og mellemstore virksomheder .For at styrke eksporten og tiltrækningen afudenlandske investeringer har regeringenlanceret en Vækstmarkedsstrategi . Strate-gien skal over de næste fem år blandt andetmedvirke til at øge vareeksporten til BRIK-landene og andre vækstmarkeder medmindst 50 pct . samt fordoble vækstmarke-dernes investeringer i Danmark relativt tilperioden 2005-2010 .Med et særligt investeringsvindue i 2012 og2013 får virksomhederne en konkret til-skyndelse til at øge og yderligere fremrykkeinvesteringer .Regeringen præsenterer i efteråret en sam-let innovationsstrategi, der skal sikre bedrekobling mellem offentlige investeringer iforskning, udvikling, innovation og uddan-nelse samt vækst og jobskabelse i den pri-vate sektor .Herudover kan den offentlige regulering ogintelligent offentlig efterspørgsel anvendesaktivt til at fremme udviklingen af nye løs-ninger .Regeringens redegørelse om vækst ogkonkurrenceevne sætter vækstvilkårene iDanmark i et internationalt perspektiv .Hvordan klarer Danmark sig i forhold til an-dre lande? Og går udviklingen i den rigtigeretning?Udviklingen på de forskellige områder erbeskrevet i de enkelte kapitler .

IVækstudfordringenVækstudfordringenGennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:



Skattereform .Regeringen har i juni 2012 indgået en aftale med V og K, der skaber ny vækst og flere job, ogsom sikrer, at man får mere ud af at arbejde . På længere sigt skønnes reformen at indebære en forøgelse afbeskæftigelsen svarende til ca . 15 .800 personer og en varig styrkelse af de offentlige finanser med ca . 2,7mia . kr . årligt .Investeringsvindue .Regeringen har i juni 2012 indgået en aftale med V, DF, Enhedslisten, LA og K om, atdanske virksomheder frem til udgangen af 2013 får en skattegevinst ved at investere i ny driftsteknologi, ap-paratur og maskiner . Aftalen forventes at øge og fremrykke investeringer for 15-20 mia . kr . i 2012 og 2013 ogøge beskæftigelsen med 1 .000 job i 2012 og 6 .500 i 2013 .Budgetlov .Regeringen har i marts 2012 indgået en aftale med V og K om vedtagelse af en budgetlov forDanmark . Loven betyder, at der fastsættes en fast, øvre grænse for udgifterne i stat, regioner og kommuner .De første udgiftslofter bliver fastlagt for perioden 2014-2017 i foråret 2013 .Udviklingspakke .Regeringen har i marts 2012 indgået en aftale med V, DF, K og LA om en udviklingspak-ke, der skal forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering ved at styrke lånefinansierin-gen for mindst 20 mia . kr . og give yderligere eksportgarantier for mindst 20 mia . kr .Energiaftale .Regeringen har i marts 2012 indgået en energiaftale, der medfører investeringer på 90-150mia . kr . i vedvarende energi og energieffektivitet frem mod 2020 . Energiaftalen vil øge beskæftigelsen med700 job i 2012 og 4 .000 job i 2013 . I en periode efter 2013 vil beskæftigelsen forøges med 6-8 .000 job .Finanslov for 2012 .Med aftalen om finansloven for 2012 igangsatte regeringen bl .a . en kickstart med inve-steringer for samlet 18� mia . kr ., der skaber 8 .000 flere job i 2012 og 2013 . Finansloven styrker endviderepraktikpladsindsatsen, Kom-i-gang låneordningen, forskningsindsatsen mv .Reform af førtidspension og fleksjob .Regeringen har i juni 2012 indgået en aftale, der bl .a . begrænseradgangen til førtidspension og indfører ressourceforløb med fokus på at udvikle den enkeltes arbejdsevne .Samtidig målrettes fleksjobordningen, så flere får tilknytning til arbejdsmarkedet .Enkle regler .Regeringen har lanceret en indsats for at sikre virksomhederne enklere regler . Bl .a . nedsættesder et virksomhedsforum, som skal komme med forslag til regelforenklinger .Produktivitetskommission .Regeringen har nedsat en produktivitetskommission, der skal komme med kon-krete bud på, hvordan produktiviteten i både den private og den offentlige sektor øges .Vækstmarkedsstrategi .Strategien skal over de næste fem år bl .a . medvirke til at øge vareeksporten tilBRIK-landene og andre vækstmarkeder med mindst 50 pct . samt fordoble vækstmarkedernes investeringer iDanmark relativt til perioden 2005-2010 .Forslag til finanslov for 2013 .Regeringen afsætter ca . 3 mia . kr . ekstra til uddannelse . Der holdes fast i etmeget højt niveau i offentlige forskningsbevillinger, herunder til forskning i fremtidens energisystemer . Rege-ringen styrker bl .a . også indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed og indsatsen for at opkvalificere flere ledige .Vækstteams og handlingsplaner .Regeringen har iværksat arbejdet med en ny erhvervs- og vækstpolitik,der bl .a . skal styrke produktivitetsvæksten og virksomhedernes evne til og mulighed for at skabe job med højværditilvækst . Som del i arbejdet er der nedsat vækstteams inden for syv erhvervsområder, der skal kommemed anbefalinger . Regeringen vil på den baggrund fremlægge handlingsplaner på erhvervsområderne .Konkurrenceudspil .Regeringen vil i 2012 fremlægge et konkurrencepolitisk udspil, der skal fremme produk-tivitet og innovation i erhvervslivet .Innovationsstrategi .Regeringen præsenterer i efteråret 2012 en samlet innovationsstrategi, der sikrer bedrekobling mellem offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse samt vækst og job-skabelse i den private sektor . Visionen er, at Danmark skal være løsningernes land, hvor innovative løsningerpå store samfundsmæssige udfordringer omsættes til vækst og beskæftigelse .Folkeskolereform .Regeringen vil komme med en folkeskolereform, der skal sikre et fagligt løft for alle, medsærligt fokus på dansk og matematik, for at give eleverne et bedre grundlag for at gennemføre en ungdoms-uddannelse og deltage aktivt på arbejdsmarkedet .







Større planlagte initiativer:







Velstand, produktivitet og arbejdsudbud1 .2 .3 .Vækst og velstandProduktivitetArbejdsudbud

II192327

1 .

1 . Vækst og velstandVækst og velstand

Vækst og velstand

Danmark har over en længere årrække haften lav BNP-vækst . I perioden fra 2000 til2010 var realvæksten i BNP pr . indbyggerforholdsvis lav i Danmark sammenlignetmed de andre OECD-lande, se figur 1 .1 .Det gælder ikke alene for den seneste ti-årsperiode, men har været tilfældet sidenmidten af 1990'erne, se Factbook .Figur 1 .1 Gennemsnitlig årlig real-vækst i BNP pr . indbygger, 2000-2010SVKPOLESTKORCZECHLTURSVNHUNGRCSWEOECDAUSFINNZLUKISRAUTDEUCHENLDISLMEXCANBELIRLESPJPNNORUSAFRAPRTDNKITA-10

I 2 . kvartal 2012 lå BNP i Danmark fortsatca . 6 pct . under niveauet før krisen .For euroområdet som helhed lå BNP i 2 .kvartal 2012 ca . 2 pct . lavere end ved top-pen af højkonjunkturen i 2008 . I lande somfx Sverige og Tyskland er BNP nået op overniveauet før krisen, se Factbook .I USA har der ligeledes været en væsentlighøjere realvækst i BNP siden bunden aflavkonjunkturen i 2009 . Realvæksten i BNPhar således i perioden været omtrent dob-belt så høj i USA som i Danmark . BNP-væksten i USA er dog til dels båret af enrelativt høj befolkningstilvækst .Figur 1 .2 Udvikling i BNP, 2000-2012Indeks (2005=100)110105USA100DNK959085200020022004200620082010 2012959085100Euroområdet110105

Anm .: Sæsonkorrigerede kvartalstal, kædede værdi-er .Kilde: OECD .Stat .32 (32)12345Pct .

Anm .: BNP er i faste priser . OECD-gennemsnittet erberegnet som et simpelt gennemsnit af vækstraterne ide 33 OECD-lande .Kilde: OECD .Stat .

Den forholdsvis lave BNP-vækst i Danmarkhar medvirket til, at velstandsniveauet aftogi forhold til gennemsnittet af de fem mestvelstående OECD-lande fra midten af1990'erne og frem til 2007 . Det gælder og-så, selvom Norge udelades af gennemsnit-tet af top 5, se figur 1 .3 .Hvis velstanden i Danmark aftager i forholdtil de mest velstående lande, betyder det, atlevestandarden udvikler sig langsommere iDanmark end i disse lande . Det gælder bå-de for husholdningernes private forbrugs-muligheder og i forhold til det offentlige ser-viceniveau .

Danmark blev forholdsvis hårdt ramt af deninternationale økonomiske krise . Det øko-nomiske tilbageslag fra 2008 til 2009 varstørre i Danmark end i mange andre lande .Fra toppen af højkonjunkturen i 2008 tilbunden af krisen i 2009 faldt BNP i Dan-mark med godt 8 pct . Til sammenligningfaldt BNP med omkring 5 pct . i euroområdetog USA, se figur 1 .2 .

1Vækst ogvelstand1 .Vækst ogvelstandFigur 1 .3 BNP pr . indbygger, 1995-2010Indeks (OECD=100)150140130120110100901995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009OECDGns . af top 5 uden NORGns . af top 515014013012011010090

af 2009 og ind i 2010 . Udviklingen i fragtra-terne har relativt stor betydning for Dan-mark, idet søtransport udgør en væsentligdel af dansk eksport .Fra 2010 til 2011 var der derimod en bety-delig forværring af bytteforholdet, hvilketblandt andet afspejler et fald i fragtraternepå søtransport . Det har isoleret set negativbetydning for velstandsniveauet i 2011 .Forbedringer af bytteforholdet har over enårrække bidraget positivt til velstanden iDanmark . Set over en tiårig periode harDanmark haft en gennemsnitlig årlig real-vækst i BNP pr . indbygger på 0,2 pct ., sefigur 1 .1 .Figur 1 .4 Gennemsnitlig årlig real-vækst i bytteforholdskorrigeret BNPpr . indbygger, 2000-2010CHLESTPOLSVKCZEKORAUSTURSVNHUNGRCNORNZLOECDSWECANCHEUKDEUAUTNLDESPISRMEXFINBELDNKUSAISLFRAIRLPRTJPNITA-10

DNK

Anm .: BNP er i årets priser, købekraftskorrigeret(løbende vægte) . Gennemsnittet af top 5 er beregnetsom et uvejet gennemsnit af de fem mest velståendelande i de respektive år . Gennemsnittet for OECD eruvejet og beregnet for de 33 lande, hvor der er datafor hele perioden .Kilde: OECD .Stat .

Det relative velstandsniveau i Danmark ersteget siden 2007, se figur 1 .3 . Den opgjor-te stigning skal imidlertid fortolkes med no-gen varsomhed, da udviklingen kan værepræget af midlertidige forhold og den øko-nomiske krise . Forbedringen af velstanden iDanmark sammenlignet med OECD-gennemsnittet skyldes blandt andet en eks-traordinær forbedring af bytteforholdet fra2009 til 2010 .Bytteforholdet forbedres, hvis priserne påeksport af danske varer og tjenester vokserhurtigere end priserne på importerede varerog tjenester fra udlandet . En gunstig udvik-ling i bytteforholdet betyder som udgangs-punkt, at det bliver muligt at købe flereudenlandske varer og tjenester for densamme mængde af dansk produceredevarer og tjenester . Det indebærer isoleretset, at velstanden stiger .Omvendt kan vedvarende eksportprisstig-ninger på sigt udfordre konkurrenceevnen,hvis det indebærer, at danske varer og tje-nester ikke kan afsættes på de globalemarkeder .Forbedringen af bytteforholdet i 2010 af-spejler, at der var en betydelig stigning ifragtraterne på søtransport fra begyndelsen

26 (28)

12345Bytteforholdskorrigeret BNPBNP

6Pct .

Anm .: BNP er korrigeret for bytteforholdet ved atdeflatere eksporten med importpriserne frem for eks-portpriserne .Kilde: OECD .Stat .

1 . Vækst og velstandHvis man korrigerer for ændringer i bytte-forholdet, bliver realvæksten i BNP pr . ind-bygger 0,4 pct .point højere . Det ændrer dogikke på det forhold, at BNP-væksten i Dan-mark er væsentligt lavere end i langt defleste andre OECD-lande, se figur 1 .4 .På længere sigt afhænger velstandsniveau-et i et land af, hvor meget indbyggerne ar-bejder (dvs . arbejdsudbuddet) og af, hvormeget værdi der skabes pr . arbejdstime(dvs . produktiviteten) . Velstandsniveauet iDanmark målt ved BNP pr . indbygger liggerca . 24 pct . over gennemsnittet af OECD-landene, se figur 1 .5 . Det dækker over, atarbejdsudbuddet i Danmark er på niveaumed OECD-gennemsnittet, mens produkti-vitetsniveauet i Danmark ligger over gen-nemsnittet for OECD-landene .

Vækst og velstand

Variationen i velstandsniveauerne blandtOECD-landene afspejler, at der er en størrespredning mellem OECD-landenes produk-tivitet end mellem deres arbejdsudbud .De fem mest velstående OECD-lande haren gennemsnitlig velstand, der er ca . 17pct . højere end i Danmark målt ved BNP pr .indbygger . Det skyldes navnlig, at produkti-viteten i disse lande er højere end i Dan-mark, se Factbook .Arbejdsudbuddet er desuden lavere i Dan-mark end i de mest velstående lande, hvil-ket primært skyldes, at det årlige antal ar-bejdstimer pr . beskæftiget er relativt lavt, sekapitel 3 .

Figur 1 .5 BNP, arbejdstimer og produktivitet, 2010NORCHEUSANLDAUSIRLDNKAUTSWECANBELDEUFINUKISLFRAJPNOECDITAESPNZLKORGRCSVNISRPRTCZESVKHUNESTPOLCHLTURMEX

BNP pr . indbygger =

KORCHEMEXISLNZLCANJPNCZEAUSGRCISRCHLPRTAUTPOLOECDHUNUSASWESVNDNKESTFINUKNORITASVKNLDDEUESPBELIRLFRATUR

Arbejdstimerpr . indbygger

NORIRLBELUSANLDFRADEUDNKCHESWEAUTAUSFINESPUKCANITAOECDISLJPNSVNNZLGRCISRSVKPRTCZEKORESTTURHUNPOLCHLMEX

BNP pr . arbejdstime

100

150

200

100

150

100

150

200

Anm .: Indeks (OECD=100) . BNP er i årets priser, købekraftskorrigeret (løbende vægte) . Gennemsnittet for OECD eruvejet og beregnet for 33 lande .Kilde: OECD .Stat .

1 .2 .

2 . ProduktivitetProduktivitet

Produktivitet

Den danske produktivitetsvækst har væretsvag siden midten af 1990'erne . Fra 2001 til2011 voksede produktiviteten i Danmark igennemsnit med 0,7 pct . årligt . Danmarkhører dermed til blandt de OECD-landemed lavest produktivitetsvækst, se figur 2 .1 .Figur 2 .1 Gennemsnitlig årlig real-vækst i produktiviteten, 2001-2011TURKORSVKESTPOLCZECHLIRLSVNHUNISLUSASWEOECDUKAUTFINGRCPRTJPNISRESPNLDDEUFRACHECANAUSDNKNZLBELMEXNORITA0

nedjusterer deres produktion til den lavereefterspørgsel, mens de ofte vil være mereafventende i forhold til at tilpasse antallet afmedarbejdere .Tilsvarende vil der i begyndelsen af en kon-junkturopgang være en betydelig produktivi-tetsvækst, idet virksomhederne typisk viltøve med at ansætte flere medarbejdere,når efterspørgslen stiger .En sådan udvikling er også sket i Danmark ide senere år i forbindelse med den økono-miske krise . Produktiviteten faldt med 2,1pct . i 2008 og 1,6 pct . i 2009 i forbindelsemed det økonomiske tilbageslag . Efterføl-gende steg produktiviteten med 3,2 pct . i2010, efter der er sket en tilpasning af be-skæftigelsen . I 2011 var realvæksten i ar-bejdsproduktiviteten 1 pct ., se figur 2 .2 .Ser man bort fra de kortsigtede konjunktur-mæssige udsving, har der over en årrækkeværet en nedadgående tendens i produktivi-tetsvæksten . De seneste år har den trend-mæssige realvækst i produktiviteten væretknap ½ pct . årligt .Figur 2 .2 Trendmæssig realvækst iproduktiviteten i Danmark, 1967-2011

28 (29)

Pct .76543210-1-2-31970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010Trendmæssig realvækstFaktisk realvækst

76543210-1-2-3

5Pct .

Anm .: Arbejdsproduktiviteten er målt som BNP pr .arbejdstime . BNP er i faste priser . OECD-gennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnitaf vækstraterne .Kilde: OECD .Stat .

Der er store udsving i produktivitetsvækstenfra år til år . Det gælder især i forbindelsemed konjunkturomsving . Det skyldes, atproduktionen typisk tilpasses hurtigere endbeskæftigelsen til ændringer i efterspørgs-len .Produktiviteten falder typisk i begyndelsenaf en lavkonjunktur som følge af, at virk-somhederne typisk med umiddelbar virkning

Anm .: Arbejdsproduktiviteten er målt som bruttovær-ditilvækst pr . arbejdstime . Bruttoværditilvæksten er i2005-priser, kædede værdier . Den trendmæssigerealvækst i produktiviteten er beregnet på baggrundaf en hp-filtrering af det faktiske produktivitetsniveau .Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Økono-misk Redegørelse, august 2012 og egne beregninger .

2Produktivitet2 .ProduktivitetDen svage produktivitetsudvikling skalblandt andet ses på baggrund af, at virk-somhedernes brug af kapital pr . arbejdstime(kapitalintensiteten) er vokset langsommerede seneste årtier, se figur 2 .3 .Figur 2 .3 Bidrag til realvækst i arbejds-produktiviteten i DanmarkPct .6543210-11970- 1975- 1980- 1985- 1990- 1995- 2000- 2005-1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010TotalfaktorproduktivitetUddannelseAnden kapitalintensitetIt-kapitalintensitet6543210-1

Figur 2 .4 Produktivitetsniveau, 1995-2011Indeks (OECD=100)160150140130120110100901995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011OECDGns . af top 5 uden NORDNKGns . af top 516015014013012011010090

Anm .: Arbejdsproduktiviteten er målt som BNP pr .arbejdstime . BNP er i årets priser, købekraftskorrige-ret (løbende vægte) . OECD-gennemsnittet er uvejetog beregnet for de 30 lande, hvor der er data for heleperioden .Kilde: OECD .Stat .

Anm .: Gennemsnitlig årlig realvækst . Arbejdsproduk-tiviteten er beregnet på baggrund bruttoværditilvæk-sten i den markedsmæssige del af økonomien, dvs .hele økonomien ekskl . offentlig forvaltning og service .Kilde: Danmarks Statistik .

Derudover har der de senere år været etaftagende bidrag til produktivitetsvækstenfra totalfaktorproduktiviteten . Det dækkerover teknologiske fremskridt, institutionelleforhold, forbedret arbejdstilrettelæggelse,bedre lagerstyring, fornyelse mv . Fra 2005til 2010 er vækstbidraget fra totalfaktorpro-duktiviteten negativt .Den svage produktivitetsvækst i Danmarkhar over en længere årrække betydet, atproduktivitetsniveauet i Danmark er aftaget iforhold til de fem mest produktive OECD-lande, se figur 2 .4 . Produktivitetsniveauet ermålt i årets priser og påvirkes dermed bådeaf realvækst i produktiviteten og af ændrin-ger i de relative priser .

I 2010 er produktivitetsniveauet øget iDanmark . Det samme er tilfældet blandt defem mest produktive OECD-lande . Forøgel-sen af det danske produktivitetsniveau skyl-des blandt andet en væsentlig forbedring afbytteforholdet fra 2009 til 2010, jf . kapitel 1om vækst og velstand . Man skal være var-som med fortolkninger heraf, da udviklingenkan være præget af midlertidige forhold ogden økonomiske krise . Fra 2010 til 2011 erder en forværring af bytteforholdet, hvilkethar betydning for produktivitetsniveauet .På længere sigt er produktivitetsniveauetbestemt af en række strukturelle faktorer .Eksempelvis bidrager et højt uddannelses-niveau til at øge arbejdsstyrkens kvalifikati-oner og dermed til at øge produktiviteten . Etfleksibelt arbejdsmarked og velfungerendeproduktmarkeder med høj konkurrence mel-lem virksomhederne bidrager til, at beskæf-tigelsen og investeringerne ledes derhen,hvor ressourcerne anvendes mest effektivt,se efterfølgende kapitler .

2 . ProduktivitetI Danmark trækker den offentlige sektor påen betydelig del af de tilgængelige ressour-cer i økonomien . I Danmark udgør den of-fentlige sektor knap 25 pct . af økonomien,hvilket er væsentligt mere end i en rækkeandre OECD-lande, se figur 2 .5 .Den offentlige sektor i Danmark varetagerog finansierer opgaver, der i højere gradfinansieres i privat regi i andre lande . Detgælder fx børnepasning og uddannelser .Det understøtter blandt andet en høj delta-gelse på arbejdsmarkedet og en relativtvelkvalificeret arbejdsstyrke .Den relativt store offentlige sektor betyder,at det er vigtigt at understøtte produktivi-tetsudviklingen i den offentlige sektor, såvirksomheder og borgere kan få en effektivservice af høj kvalitet, se kapitel 16 .

Produktivitet

Figur 2 .5 Den offentlige sektors andelaf økonomien, 2011DNKSWEFRABELNLDFINPRTNORUKGRCOECDESPSVNDEUAUTITAKORHUNCZEESTPOLSVKCHL051015201 (1)

30Pct .

Anm .: Andelen er målt som bruttoværditilvækst i of-fentlig administration, undervisning og sundhed i pct .af bruttoværditilvækst i hele økonomien . Bruttoværdi-tilvæksten er i årets priser . OECD-gennemsnittet erberegnet som et simpelt gennemsnit af de 22 lande,hvor der er data .Kilde: OECD .Stat .

Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:



Nedsættelse af produktivitetskommission .Regeringen har nedsat en produktivitetskommission, der skalkomme med konkrete bud på, hvordan produktiviteten øges i både den private og den offentlige sektor . Kom-missionen skal offentliggøre delrapporter undervejs, herunder i 2012, og skal afslutte sit arbejde senest vedudgangen af 2013 .Prioritering af forskning, udvikling og innovation, se kapitel 10 .Styrket adgang til vækstkapital og finansiering, se kapitel 13 .Skattereform, se kapitel 17 .Vækstteams og handlingsplaner .Regeringen har iværksat arbejdet med en ny erhvervs- og vækstpolitik,der blandt andet skal styrke rammerne for produktivitetsvæksten og virksomhedernes evne og mulighed for atskabe job med høj værditilvækst . Som del i arbejdet er der nedsat syv vækstteams, der skal komme med an-befalinger . Regeringen vil på den baggrund fremlægge konkrete handlingsplaner for erhvervsområderne .Initiativer, der skal styrke arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og kompetencer, se kapitel 6, 7 og 8 .Tidligere færdiggørelse af videregående uddannelser, se kapitel 8 .Konkurrencepolitisk udspil, se kapitel 12 .



Større planlagte initiativer:



1 .2 .3 .

3 . ArbejdsudbudArbejdsudbud

Arbejdsudbud

Danmarks velstand afhænger blandt andetaf den samlede arbejdsindsats . Væksten iDanmark øges således på sigt, hvis fleredeltager på arbejdsmarkedet, eller der ar-bejdes flere timer .Det samlede arbejdsudbud for 15-64-årige iDanmark lå i 2011 en smule under gen-nemsnittet for OECD-landene og et stykkeefter de førende lande . Det dækker over, aterhvervsfrekvensen er relativt høj i Dan-mark, mens arbejdstiden er noget lavereend i hovedparten af OECD-landene, sefigur 3 .1 .Arbejdsudbuddet blandt de 15-64-årige iDanmark har ligget nogenlunde konstantgennem 2000’erne, dog med et fald i slut-ningen af perioden . Frem mod 2020 er derudsigt til, at arbejdsudbuddet for de 15-64-årige stiger til et niveau svarende til i startenaf 2000’erne, hovedsageligt på grund afeffekten af reformen af efterlønsordningen,se figur 3 .2 .Ses der på arbejdsudbuddet pr . indbygger,er der udsigt til, at arbejdsudbuddet frem

mod 2020 forbliver på et relativt lavt niveau,hvis der ikke gennemføres nye reformer .Det skal blandt andet ses i lyset af, at enfaldende andel af befolkningen er i den ar-bejdsdygtige alder .Figur 3 .21Arbejdsudbud, 1980-2020Arbejdstimer pr . år9501 .400

900

Arbejdstimer pr . indbygger(v . akse)

1 .350

850

1 .300

800Arbejdstimer pr . 15-64-årige (h . akse)7501980199020002010

1 .250

1 .2002020

Anm .: Fremskrivningen vedrører 2012-2020 og af-spejler forudsætningerne om beskæftigelse, ledighedog arbejdstid i basisforløbet i regeringens 2020-plan,maj 2012 .Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egneberegninger .

Figur 3 .12Samlet arbejdsudbud, arbejdstimer pr . beskæftiget og erhvervsfrekvens, 2011Arbejdsudbud pr . 15-64-årige, timer =KORESTISLGRCNZLCHLCANSWECHEAUSPOLJPNPRTFINCZEUSAESPISRHUNUKOECDSVKDNKAUTMEXSVNNORITADEUIRLNLDFRABELTUR

Arbejdstimerpr . beskæftigetKORCHLGRCHUNPOLISRESTTURMEXSVKITACZENZLOECDJPNPRTUSACANAUSISLESPFINSVNSWEUKAUTCHEIRLBELDNKFRANORDEUNLD

Erhvervsfrekvens 15-64-årige, pct .ISLCHESWEDNKNLDCANNORNZLDEUAUSUKAUTFINESTPRTJPNESPUSAOECDCZEFRASVNIRLSVKGRCBELCHLKORPOLISRMEXHUNITATUR4 (4)

22 (21)

29 (29)

500

1 .000

1 .500

500 1 .000 1 .500 2 .000

100

Anm .: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU) . Ved beregning af det samledearbejdsudbud antages det, at ledige vil ønske at arbejde samme gennemsnitlige antal arbejdstimer som beskæftigede .Beskæftigede er inkl . beskæftigede på orlov .Kilde: OECD .Stat og egne beregninger .

3Arbejdsudbud3 .ArbejdsudbudErhvervsfrekvensFigur 3 .4 Erhvervsfrekvens i Danmarkog OECD, 2011Pct .100908070605040302010025-29 år60-64 årDNKOECDNr . 51009080706050403020100

Erhvervsfrekvensen for de 16-64-årige harde sidste mange år ligget stabilt på omkring80 pct . i Danmark . I forlængelse af denøkonomiske krise skete imidlertid et mindrefald i erhvervsfrekvensen, se figur 3 .3 .Blandt de 16-29-årige har andelen, der del-tager på arbejdsmarkedet, været faldendesiden slutningen af 1980’erne . Særligt sidenden økonomiske krises begyndelse er dersket et fald i erhvervsfrekvensen for denyngre aldersgruppe . Det skal dog også ses ilyset af, at et stigende antal unge er underuddannelse, se kapitel 8 .Figur 3 .3 Erhvervsfrekvens i Danmark,1981-2011Pct .10090807060504060-64 år16-29 år30-59 år16-64 år100908070databrud60504030

Anm .: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund afArbejdskraftundersøgelsen (AKU) . Nr . 5 er det landmed den 5 . højeste erhvervsfrekvens .Kilde: OECD .Stat og egne beregninger .

Arbejdstid

Arbejdstiden pr . beskæftiget i Danmark erbetydeligt lavere end gennemsnittet blandtOECD-landene . Efter en stigning i arbejds-tiden i sidste halvdel af 1990’erne har ar-bejdstiden i Danmark været stort set kon-stant gennem 2000’erne, se figur 3 .5 .Figur 3 .5 Årlig arbejdstid pr . beskæfti-get, Danmark og OECD, 1970-2011Timer pr . beskæftiget2 .2002 .1002 .0001 .9001 .8001 .7001 .6001 .5001 .40019701980199020002010Gns . top 5Nr . 5OECDDNK2 .2002 .1002 .0001 .9001 .8001 .7001 .6001 .5001 .400

301981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009

Anm .: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund afRAS, hvorimod OECD-statistikken (figur 3 .1) byggerpå Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) . Derfor er er-hvervsfrekvensen fra de to opgørelser ikke fuldtsammenlignelige . Der er databrud i RAS i 2003 og2009 . Databruddet i 2009 indebærer, at beskæftigel-sesniveauet for lønmodtagere bliver lavere . Ændrin-gen er størst for aldersgruppen 16-29-årige .Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger .

Derimod har der været en stigning i er-hvervsfrekvensen for de 60-64-årige i for-længelse af den første efterlønsreform fra1998 . Erhvervsfrekvensen for denne al-dersgruppe ligger imidlertid stadig væsent-ligt under de øvrige aldersgruppers .Danmark har i OECD-sammenhæng enrelativ høj erhvervsfrekvens for de 15-64-årige . For gruppen af 25-29-årige og særligtfor de 60-64-årige er erhvervsfrekvensen iDanmark imidlertid gennemsnitlig i forholdtil OECD-landene, se figur 3 .4 .

Anm .: Arbejdstimer pr . beskæftiget, inkl . beskæftige-de på orlov . OECD angiver et uvægtet gennemsnit forde 20 lande, hvor der er oplysninger for alle år .Kilde: OECD .Stat og egne beregninger .

Den relativt lave arbejdstid i Danmark af-spejler blandt andet, at Danmark er blandtde lande, hvor den aftalte arbejdstid er la-vest, se figur 3 .6 .

3 . Arbejdsudbud

Arbejdsudbud

Figur 3 .6 Overenskomstaftalt arbejdstid og ferie samt nationale helligdage, 2011Overenskomstaftalt arbejdstid, timer pr . ugeROMPOLHUNGRCSVKIREPRTAUTESPOECDITACZEDEUBELUKNORFINSWENLDDNKFRA

Overenskomstaftalt ferie, antal dageSVKPOLHUNBELROMPRTESPGRCOECDIREUKSWENORNLDFINCZEAUTITADNKFRADEU

Nationale helligdage, antal dageNLDROMHUNFRANORIREGRCDNKSWEFINUKCZEPOLOECDDEUBELAUTITAPRTSVKESP

8 (11)

19 (19)

18 (19)

Anm .: For nogle lande er antallet af feriedage det lovfastsatte minimum, som kan være højere i bestemte sektorer, stigemed anciennitet på arbejdsmarkedet mv . Nationale helligdage er eksklusiv helligdage, der falder på en søndag .Kilde: European Industrial Relations Observatory (EIRO) .

Danmark har den anden laveste overens-komstaftalte arbejdstid pr . uge blandtOECD-landene .Den relativt lave arbejdstid i Danmark erogså påvirket af, at danske lønmodtageregenerelt har flere feriedage end lønmodta-gere i andre lande . I 2010 havde Danmarkdet tredje højeste antal overenskomstaftalteferiedage . Antallet af nationale helligdage iDanmark er gennemsnitligt i forhold til an-dre OECD-lande .En høj andel af deltidsbeskæftigede er envæsentlig årsag til den lavere arbejdstid iDanmark . Andelen af beskæftigede, somarbejder fuld tid i Danmark, er markant lave-re end i OECD generelt . Gennem 2000’erneer der i Danmark, ligesom i flere andreOECD-lande, sket et fald i andelen af be-skæftigede, der arbejder fuldtid, se figur 3 .7 .

Figur 3 .7 Beskæftigede, som arbejderfuldtid, 2001-2011Pct .98969492908886848280200120032005OECDDNKGNS . top 5Nr . 59896949290888684822009802011

2007

Anm .: Opgørelsen er baseret på en fælles OECD-definition af fuldtids- og deltidsbeskæftigelse .Kilde: OECD .Stat og egne beregninger .

Beskatning af arbejde

Indretningen af skattesystemet er et af deforhold, der har betydning for, hvor mangeder deltager på arbejdsmarkedet, og hvormeget de beskæftigede arbejder .Skatten på den sidst tjente krone (marginal-skatten) har betydning for tilskyndelsen til atyde en ekstra indsats og arbejde mere . I2011 ligger marginalskatten for lav- og mel-

3Arbejdsudbud3 .Arbejdsudbudlemindkomster omkring OECD-gennem-snittet . For de højtlønnede ligger marginal-skatten imidlertid noget over det gennem-snitlige for OECD, se figur 3 .8Figur 3 .8 Marginalbeskatning af løn-indkomst, 2011Pct .706050403020100LavGns .LønindkomstHøjDNKOECDNr . 5706050403020100

Den økonomiske tilskyndelse til at være ibeskæftigelse kan måles ved den såkaldtedeltagelsesskat . Den er et mål for det sam-lede tab for den enkelte i form af mistedeoverførsler og forøget skattebetaling somandel af lønindkomst, der opnås ved atkomme i arbejde .Deltagelsesskatten er forholdsvis høj i Dan-mark og over 80 pct . for en stor andel af debeskæftigede, se figur 3 .9 .Figur 3 .9 Sammensat marginalskat ogdeltagelsesskatter, inkl . afgifter, 2012Pct .10090807060504030201000Sammensat marginalskatDeltagelsesskat100908070605040302010010 20 30 40 50 60 70 80 90 100Lønindkomst-percentil

Anm .: Lav og høj lønindkomst er hhv . 67 pct . og 167pct . af en gennemsnitlig arbejders løn . Beregnet foren enlig fuldtidsbeskæftiget uden børn . Nr . 5 er detland, der har den femte laveste marginalskat i OECD .Kilde: OECD .Stat og egne beregninger .

Den højeste sammensatte marginalskat iDanmark ligger på godt 65 pct ., se figur 3 .9 .Indkomstgrænsen, hvor den højeste margi-nalskat sætter ind, er lavere i Danmark endi mange andre lande, se Factbook .

Anm .: Deltagelsesskatten er beregnet ved at opgøreindkomst og skattebetaling for et udsnit af befolknin-gen både i beskæftigelse og ledighed . Se Factbook .Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet .

3 . ArbejdsudbudGennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:

Arbejdsudbud



Tilbagetrækningsreform .I december 2011 blev der indgået aftale om en tilbagetrækningsreform . Aftalenstre hovedelementer omfatter fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og pensionsalderen medfem år, en gradvis indfasning af en 3-årig efterlønsordning samt lancering af en seniorførtidspension for ned-slidte .Skattereform .Regeringen indgik i juni 2012 en aftale om en skattereform, som sænker skatten på arbejde ogderved øger tilskyndelsen til at arbejde . Aftalen indebærer blandt andet en markant forhøjelse af beskæftigel-sesfradraget og en forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat .Reform af førtidspension og fleksjob .Med aftale om reform af førtidspension og fleksjob begrænses ad-gangen til førtidspension, og der indføres ressourceforløb med fokus på at udvikle den enkeltes arbejdsevne .Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges, så flere får tilknytning til arbejdsmarkedet .Kontanthjælpsreform .Der fremlægges et udspil til kontanthjælpsreform, der skal skaffe flere kontant-hjælpsmodtagere i job .Rekruttering af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft .Danske virksomheders mulighed for internationalrekruttering skal styrkes gennem forenkling af regler og administration . Derfor skal lovgivningen på områdetgøres mere gennemskuelig, så administrationsbyrden i forbindelse med rekruttering af international arbejds-kraft reduceres .



Større planlagte initiativer:



Ressourceeffektivitet og grøn omstilling4 .5 .Energi og klimaRessourcer og miljø

III3541

1 .2 .3 .4

4 . Energi og klimaEnergi og klima

Energi og klimaFigur 4 .1 Oliepris relativt til løn- ogprisudvikling, 1966-2011Indeks (1966=100)80070060050040030020010001966 1972 1978 1984 1990 1996 2002 2008Oliepris deflateret med lønOliepris deflateret med engrospris

Energi er vigtig for næsten al økonomiskaktivitet . Dansk økonomis evne til fleksibeltat tilpasse sig ændringer i energipriser-ne har derfor betydning for vækst og kon-kurrenceevne, ligesom de relativt høje ener-giafgifter har betydning for omkostninger-ne . Danske virksomheder har en relativt lavenergiintensitet . Energieffektiviseringer ogvedvarende energi er også vigtige for atundgå skade på det globale klima fra ud-ledning af drivhusgasser .

8007006005004003002001000

Energi

Energipriserne er steget kraftigt over deseneste 10-15 år . Særligt olieprisen er si-den midten af 1960'erne mere end seks-doblet i forhold til engrospriserne under ét,se figur 4 .1 .Afgørende for prisudviklingen gennem1970'erne og 1980'erne var de olieproduce-rende landes kartel med bratte prisstignin-ger og efterfølgende fald . Den generelleøkonomiske vækst har gradvist pressetpriserne op, idet højere indkomster medfø-rer en større efterspørgsel efter energi .Olieprisen set i forhold til prisen på arbejds-kraft, dvs . lønnen, ligger dog på et lavereniveau i 1990’erne end i 1960’erne, se figur4 .1 .Siden midten af 1990'erne har den hastigevækst bl .a . i BRIK-landene haft afgørendebetydning for de globale energipriser .Omend udbuddet af olie og gas fra Ruslander forøget markant, så har den kraftigt sti-gende globale efterspørgsel betydet højeprisstigninger .For danske virksomheder er konsekvensen,at prisen på olie er steget mere end tregange så meget som arbejdslønnen sidenmidten af 1990'erne, se figur 4 .1 . Det bety-der, at virksomhedernes energieffektivitethar fået større betydning for deres konkur-renceevne . Tilpasningen til højere globaleenergipriser kan også give afsæt for innova-tive produktionsprocesser og nye forret-ningsmuligheder .

Anm .: Indekseret råoliepris i DKK deflateret med hhv .lønsum pr . arbejdstime og engrospriser .Kilde: BP Statistical Review of World Energy, Dan-marks Statistik (Nationalregnskabet og Indkomst,forbrug og priser) og egne beregninger .

For industrien som helhed udgør energiom-kostninger omtrent 7 pct . af produktions-værdien, mens lønomkostninger udgør ca .22 pct ., se figur 4 .2 .Figur 4 .2 Energi- og lønomkostningersom andel af produktionsværdi, 2010Pct . af produktionsværdi403020100EnergiomkostningerLønomkostninger (2008)

403020100

Hele økonomien

Landbrug mv .

Anm .: Løbende priser . Energiomkostninger er inkl .tilskud, afgifter og afgiftslempelser . Egen aflønning tilselvstændige (profit) er ikke medregnet, hvilket sær-ligt spiller en rolle i landbruget .Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabets input-output tabeller samt Energiregnskabet .

For langt de fleste virksomheder er energi-omkostninger væsentligt mindre end om-kostninger til aflønning af medarbejdere,men for enkelte energitunge virksomheder

Forretningsservice

Finansiering mv .

Handel ogtransport

Bygge og anlæg

IT og tele

Industri

4Energi ogklima4 .Energi ogklimadominerer energiomkostningerne .1Der erderfor i det danske energiafgiftssystem ta-get konkurrencemæssige hensyn gennemafgiftslempelser for energi anvendt i energi-intensive processer .get har været relativt konstant, imens BNPer vokset . Energiintensiteten er såledesfaldet over 40 pct . siden 1980, mens den forgennemsnittet af OECD-landene er faldetknap 30 pct ., se figur 4 .4 .Figur 4 .4 Energiintensitet i Danmarkog OECD, 1980-2010Indeks (1980=100)110100908070DNK6050198060502010OECD110100908070

Energiforbrug

Danmarks samlede energiforbrug har væretnogenlunde konstant i perioden 1980-2011 .I forlængelse af oliekrisen var der i1980’erne et fald i energiforbruget, der pri-mært skyldes et fald i produktionserhverve-nes energiforbrug . Et tilsvarende fald sesigen i forbindelse med den økonomiskekrise i 2008 .Transportsektoren har haft et stigende ener-giforbrug, som dog til dels er blevet mod-svaret af et mindre fald i husholdningernesog produktionserhvervenes samlede energi-forbrug . Handels- og serviceerhvervenesenergiforbrug har været forholdsvis kon-stant i hele perioden, se figur 4 .3 .Figur 4 .3 Energiforbrug opdelt på sek-torer, 1980-2010Giga joule pr . indbygger200EnergisektorenProduktionserhvervHusholdningerIkke energiformålHandel- og serviceTransport

1985

1990

1995

2000

2005

Anm .: Energiintensitet målt som bruttoenergiforbrug iforhold til BNP i faste priser . OECD er et simpelt gen-nemsnit af energiintensiteten i de 33 OECD-lande .2Kilde: OECD (IEA), World Energy Balances 2011,World Indicators samt Energistatistik 2010 .

200

150

100

Som resultat af denne udvikling har Dan-mark nu en af de laveste energiintensiteterblandt OECD-landene, se Factbook . Dettegør dansk økonomi mindre udsat overforstigningerne i energiråvarepriserne, hvorforde stigende priser isoleret set kan medføreen konkurrencefordel for Danmark .Faldet i energiintensiteten i Danmark skyl-des en række faktorer bl .a . øget sampro-duktion af el og varme (kraftvarme), energi-effektiviseringer i erhvervsliv og hushold-ninger samt ændringer i erhvervssammen-sætningen, herunder bevægelsen fra indu-stri over mod service .I perioden 1990-2010 er energiintensiteten iDanmark faldet i alle brancher med undta-gelse af bygge og anlæg . For fremstillings-erhvervene er den faldet med ca . 25 pct .over perioden, se figur 4 .5 .2

01980

1985

1990

1995

2000

2005

02010

Anm .: Bruttoenergiforbrug pr . indbygger (korrigeret fornettoeksport af el) opdelt på sektorer ekskl . danskeskibe og flys forbrug af energi købt i udlandet (bunk-ring) . ’Ikke energiformål’ betegner de primære energi-kilder anvendt til andet end energi (fx smørelse) .Kilde: Energistatistik 2010 samt Danmarks Statistik .

Energiintensitet

Energianvendelsen er de sidste 30 år bleveteffektiviseret i Danmark, idet energiforbru-1

Jf . egne beregninger på virksomhedsniveau påregnskabsstatistikken og data for industriensenergiforbrug 2009 .

Betragtes det totale energiforbrug i forhold tildet totale BNP for OECD som helhed, liggerudviklingen for OECD tættere på den danske .

4 . Energi og klimaFigur 4 .5 Erhvervslivets energiintensi-tet, 1990-2010Indeks (1990=100)140Bygge og anlæg

Energi og klima

Figur 4 .6 Andel af vedvarende energi ibruttoenergiforbruget, 2010ISLNZLNORSWEAUTFINPRTCHLDNKCHECANOECDESTSVNESPTURITADEUMEXFRASVKGRCHUNPOLCZEUSAAUSISRIRLBELNLDUKJPNKOR010

140120100806040

120100Service

Fremstilling

9 (-)

80604019901994

DetailhandelLandbrug mv .

Engroshandel

1998

2002

2006

2010

Anm .: Energiintensiteten angiver endeligt energifor-brug i forhold til bruttoværditilvæksten i faste priser .Data for 2008-2010 er foreløbige .Kilde: Energistyrelsen, Energistatistik 2010 .

Hvis man ser på niveauet for energiintensi-teten har bygge- og anlægssektoren fortsaten af de laveste energiintensiteter i er-hvervslivet, mens landbrug mv . har denhøjeste energiintensitet, se Factbook .

Vedvarende energi

Anvendelse af vedvarende energikilder kanreducere klima- og miljøpåvirkningerne,ressourceafhængigheden og sårbarhedenoverfor prisstigninger på fossile brændsler .Andelen af vedvarende energi i Danmark erlidt højere end OECD-gennemsnittet, sefigur 4 .6 . Det skal ses i lyset af, at Danmarkikke har store vandkraftressourcer som fxNorge og Sverige, eller særlige geotermiskeressourcer som fx Island og New Zealand .

90Pct .

Biomasse

Vind, sol, geotermi, affald mv .

Vandkraft

Kilde: OECD (IEA), Renewables Information (2012preliminary edition), OECD Renewables balance .

Andelen af vedvarende energi i pct . af brut-toenergiforbruget er steget mere end 17pct .point i perioden 1980-2010 . Særligt si-den 1996 er andelen af vedvarende energisteget kraftigt . I 2010 var andelen af vedva-rende energi ca . 20 pct . i Danmark .Hovedparten af vedvarende energi i Dan-mark stammer fra biomasse, der i 2010udgjorde ca . 15 pct . af det samlede brutto-energiforbrug, se figur 4 .7 . Andelen af vind-kraft udgør kun en mindre andel, men for-ventes at stige fremover som følge af Ener-giaftalen . Aftalen indebærer, at næstenhalvdelen af elforbruget i 2020 vil kommefra vind .

4Energi ogklima4 .Energi ogklimaFigur 4 .7 Vedvarende energi, 1980-2010Pct .25201510501980Biomasse inkl . bioaffaldVarmepumper m .m .Vindkraft

Figur 4 .8 Danmarks udledning af driv-husgasser, 1990-201025201510502010Mio . ton CO2-ækvivalenter100806040200199019941998200220062010CO2Øvrige drivhusgasser 100Korrigeret udledning806040200

1985

1990

1995

2000

2005

Anm .: Vedvarende energis andel af bruttoenergi-forbrug korrigeret for udsving i nettoeksport af el .Danske skibe og flys forbrug af energi købt i udlandet(bunkring) er ikke medregnet .Kilde: Energistyrelsen, Energistatistik 2010 .

Dansk erhvervsliv investerede samlet setfor ca . 4,6 mia . kr . i forskning og udviklinginden for energi i 2009, hvilket er mere end12 pct . af de samlede udgifter til forskningog udvikling . Tilsvarende anvendte den of-fentlige sektor i 2009 mere end 0,9 mia . kr .på energiforskning og 0,7 mia . på klima-forskning, se Factbook .

Anm .: Drivhusgasudledningen er afgrænset som iKyoto-protokollen, dvs . ekskl . udledning fra brændstofpåfyldt danske skibe og fly i udlandet (bunkring) .’Øvrige gasser’ omfatter metan, lattergas og en rækkeindustrigasser .Kilde: UNFCCC, National Inventory Report 2012 andInventories 1990-2010, Resubmission May 2 2012 .

Som følge af den faldende drivhusgasud-ledning og den økonomiske fremgang erdrivhusgasintensiteten faldet ca . 35 pct .siden 1990 . Samme udvikling ses for gen-nemsnittet for OECD-landene, se figur 4 .9 .Figur 4 .9 Udvikling i udledning af driv-husgasser relativt til BNP, 1990-2009Indeks (1990=100)140120DNK100OECD80604019901993 19961999 20022005 2008806040100140120

Klima

Menneskeskabte klimaforandringer skyldesprimært udledningen af drivhusgassen CO2fra afbrændingen af fossile brændsler . Kli-mapåvirkningernes globale dimension gør,at udfordringen bedst løses ved fælles in-ternational indsats .Udledningen af drivhusgasser er stabilisereti flere OECD-lande de seneste år, bl .a . somfølge af mere effektiv energianvendelse . Fra1990 til 2010 faldt Danmarks udledning afdrivhusgasser mere end 10 pct . Udlednin-gen varierer en del fra år til år, alt efter omDanmark er nettoimportør eller -eksportør afel . I 1990 var importen af el til Danmarkekstraordinært stor, hvorfor udledningen afdrivhusgasser var ekstraordinært lav . Korri-geres for effekten af disse årlige udsving inettoeksporten af el, er udledningen faldetfra 77 til 59 mio . ton CO2-ækvivalenter, dvs .næsten 23 pct ., se figur 4 .8 .

Anm .: BNP er i faste priser (USD) . ”OECD” er et sim-pelt gennemsnit af CO2-intensiteten i 33 OECD-lande .Kilde: UNFCCC, Inventory Report 2012 and Invento-ries 1990-2010, Resubmission May 2 2012 samtEnergistatistik 2010 .

Danmarks drivhusgasintensitet er næsten50 pct . lavere end OECD-gennemsnittet, seFactbook . De lande, der har en lavere driv-husgasintensitet end Danmark, har alle ad-

4 . Energi og klimagang til vandkraft, geotermisk energi elleren el-produktion, der i betydeligt omfang erbaseret på atomkraft . Det nedbringer altGennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:

Energi og klima

andet lige deres udledning af drivhusgas-ser .



Energiaftalenblev indgået i marts 2012 som en bred energipolitisk aftale med konkrete initiativer for bl .a .energieffektivisering, udbygning af vindkraft, omlægning til vedvarende energi i bygninger og erhverv samtstøtte til biogas . Aftalen indebærer, at næsten halvdelen af elforbruget i 2020 vil komme fra vind, CO2-udledningen vil blive reduceret med 34 pct . i forhold til 1990, og energiforbruget vil blive reduceret med ca . 8pct . i forhold til 2010 .Udvidelse af EU kvoteordningen .Fra 2013 udvides kvoteordningen til at omfatte emissioner af en rækkegasser, herunder også CO2–emission fra affaldsforbrændingsanlæg . Desuden vil permanent lagring af CO2ilagringsanlæg kunne fratrækkes i CO2-regnskabet .Klimaplanvil blive udarbejdet af regeringen og pege frem mod regeringens 40 pct . reduktionsmål i 2020 (iforhold til 1990) . Klimaplanen vil indeholde et katalog med reduktionspotentialer og omkostninger for klimatil-tag, mens de konkrete virkemidler til at opfylde 40 pct . reduktionsmålet løbende vil skulle besluttes og gen-nemføres på relevante ressortområder . Klimaplanen skal beskrive rammerne omkring klimaloven og den pro-ces, der skal iværksættes for løbende at sikre målopfyldelsen i lyset af de forskellige tiltags virkning, den øko-nomiske udvikling m .v .Energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter (EUDP) .Der er på Finansloven 2012 afsat368 mio . kr . til at yde tilskud til projektkonsortier inden for alle former for vedvarende energi, herunder ogsåsolvarme, solceller, bølgeenergi og geotermi .Vækstteam for energi og klimaer nedsat af regeringen og vil i foråret 2013 komme med sine anbefalinger tilat skabe bedre vækstvilkår for virksomhederne på området . Regeringen følger op med en handlingsplan .



Større planlagte initiativer:



1 .2 .3 .4 .5 .

5 . Ressourcer og miljøRessourcer og miljø

Ressourcer og miljø

En voksende global befolkning og et stigen-de forbrug lægger pres på naturressourcer-ne og medfører stigende priser på ikke ale-ne energi, som belyst i kapitel 4, men ogsåpå en række andre ressourcer . Det givervirksomhederne en klar tilskyndelse til atomstille både produktionsprocesser og for-retningsmodeller i bred forstand, så res-sourcerne håndteres mere effektivt . Samti-dig kan offentlig regulering, der muliggør ensmidig grøn omstilling, blive en konkurren-ceparameter med betydning for den øko-nomiske vækst .

sving, hvilket øger usikkerheden for de dan-ske virksomheder, som er afhængige afdisse ressourcer i deres produktion .

Materialer og affald

Et lands forbrug af materialer afspejler delserhvervsstrukturen dels ressourceeffektivi-teten i de enkelte erhverv .De fleste OECD-lande, herunder Danmark,har det seneste årti øget værdiskabelsen iforhold til forbruget af materialer . Der er dogstor forskel landene imellem . Det skyldesbl .a ., at nogle lande i udpræget grad er ser-viceøkonomier, mens andre lande har enstørre andel af industri og landbrugsproduk-tion . Schweiz og Storbritannien er eksem-pelvis begge serviceintensive økonomiermed en høj værdiskabelse i forhold til mate-rialeforbrug . Derimod har de østeuropæiskelande med en større andel produktion enlavere værdiskabelse i forhold til materiale-forbrug, der i den internationale opgørelseinkluderer biomasse, olie, sand, grus mv .,se figur 5 .2 .Figur 5 .2 Værdiskabelse ift . materiale-forbrug, 2000 og 2009Euro/kg432000200943210

Ressourcepriser

Priserne på en række vigtige ressourcer,der anvendes af danske virksomheder, ersteget markant de seneste ti år . Mens løn-nen er steget med en tredjedel fra starten af2002 til starten af 2012, er priserne opgjort idanske kroner i samme periode næstenfordoblet på stål og gødningssaltet fosfat ognæsten firedoblet på kobber . Priserne set iforhold til lønnen er således steget til atvære næsten halvanden gange højere påstål og fosfat og tre gange højere på kob-ber, se figur 5 .1 .Figur 5 .1 Priser på stål, kobber og fos-fat ift . lønudvikling, 2002-2012Indeks (januar 2002=100)400350300250200150100500200220032005200720092011StålKobberFosfat400350300250200

210

100500

Anm .: Løbende spotpriser på verdensmarkedet op-gjort i DKK deflateret med lønsum pr . arbejdstime .Kilde: EcoWin og Danmarks Statistik .

Anm .: BNP i faste priser . Materialeforbrug er inden-landsk forbrug (DMC) af råstoffer, inkl . import ogekskl . eksport . Der er ikke taget højde for forskel i deenkelte materialers økonomiske og miljømæssigebetydning . Vand indgår ikke .Kilde: Eurostat .

Prisstigningerne har været endnu højere forvisse sjældne jordarter, som indeholdermetaller, der anvendes i højteknologiskeprodukter . Priserne har også haft store ud-

Den samlede affaldsproduktion i Danmarker steget siden 1994 . I kølvandet på denfinansielle krise faldt affaldsproduktionen i2009, særligt i den private sektor og i byg-ge- og anlægssektoren . Udviklingen i af-

NLDCHEUKFRAITADEUBELDNKSWENOROECD,ESPAUTGRCSVNFINHUNPRTIRLCZESVKTURPOLEST

150

5Ressourcerog miljø5 .Ressourcerog miljøfaldsproduktionen set i forhold til økonomiskvækst viser en lille stigning, som primært ersket i perioden 2003-2006, se figur 5 .3 .Figur 5 .3 Affaldsproduktion og BNP,1994-2009Indeks (1994 = 100)150140Affald130120110100Affald/BNPBNP13012011010090150140

Figur 5 .4 Håndtering af affald, 2008POLCZEDNKDNKDEUNLDITAAUTIRLBELFRASVNOECDOECESPNORUKSWESVKPRTHUNESTFINTURGRC0GenanvendelseForbrænding u . energiudnyttelse

901994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008

60EnergiudnyttelseDeponering

Anm .: BNP i faste priser .Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik .

100Pct .Pct .

Danmark er imidlertid blandt de bedsteOECD-lande til at håndtere og udnytte res-sourcerne i affald . 70 pct . genanvendes, 23pct . forbrændes og udnyttes til energi, og deresterende 7 pct . deponeres, hvilket er denlaveste andel i OECD, se figur 5 .4 . De se-neste 20 år har Danmark nedbragt andelen,som deponeres, væsentligt, se Factbook .

Anm .: Behandlingsandele for den totale mængdeaffald . SWE er angivet uden Nordsverige, som har enrelativt stor deponeringsandel pga . den intensiveminedrift i regionen .Kilde: Eurostat .

Der findes ikke gode internationalt sammen-lignelige data for samlet affaldsproduktion .Der findes dog data for omfanget af kom-munalt indsamlet affald, hvor Danmark set iforhold til BNP ligger lidt over gennemsnittetfor OECD, se Factbook . En mere systema-tisk indsamling og genanvendelse af affald iDanmark kan være en del af forklaringenherfor .

Forurening af vand og luft

I nogle udviklingslande og lande med højvækst har forurening fået et omfang, der ivæsentlig grad hæmmer den økonomiskevækst bl .a . via den negative påvirkning afmenneskers helbred . I Danmark er det ikketilfældet . En fortsat indsats for et renerevandmiljø og reduceret luftforurening kandog stadig være relevant .Tilførsel af næringsstoffer kan resultere iiltsvind og belaste vandmiljøet . Landbrugetsoverskud af kvælstof udledt til vandmiljøeter dog næsten halveret siden slutningen af1980’erne, mens overskuddet af fosfor er

5 . Ressourcer og miljønedbragt til blot en fjerdedel af, hvad det vari slutningen af 1980’erne, se figur 5 .5 .Udledning af kvælstof og fosfor til havmiljø-et er ligeledes blevet nedbragt, se Fact-book .Figur 5 .5 Landbrugets overskud afkvælstof og fosfor, 1987-20111 .000 ton500450400350300250200150100500Fosfor (h .akse)Kvælstof (v .akse)1009080706050403020100

Ressourcer og miljø

brugsjord er således også en indikator forbeskyttelse af vandmiljø . I Danmark liggerandelen af økologisk landbrugsjord på ni-veau med OECD-gennemsnittet, se figur5 .6 .Figur 5 .6 Andel af økologisk land-brugsjord, 2004 og 2009Pct .2018161412108642020181614121086420

1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011

Anm .: Overskuddet udgør forskel mellem til- og fraførtkvælstof og fosfor . Tre års glidende gennemsnit .Kilde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet .

Kilde: Eurostat .

Ser man på behandlingshyppighed medpesticider, har den været nogenlunde kon-stant siden 1997, se Factbook .I en international sammenligning fra 2005 erforbruget af kvælstofgødning pr . kvadratki-lometer landbrugsjord relativt højt i Dan-mark i forhold til OECD-gennemsnittet,hvorimod forbruget af pesticider er lavt, seFactbook .International sammenligning af kvælstof ogpesticider vanskeliggøres dog af forskelligtklima og forskellige jordtyper og skal ses ilyset af, at andelen af intensivt dyrket land-brugsjordsareal er relativt høj i Danmark . Enmere intensiv dyrkning giver et højere ud-bytte, hvilket i forhold til kvælstof betyder, aten større del bindes i planterne og dermedikke udvaskes i naturen . Det samme er til-fældet i Nederlandene, hvor anvendelsen afkvælstof dog er langt højere end i Danmark .Ved økologisk dyrkning anvendes ikke pe-sticider, kunstgødning og genmodificeredeorganismer . Andel økologisk dyrket land-

Udledningen af en række af de væsentligstetyper luftforurening er reduceret betydeligtsiden 1985 og er således faldet betydeligt iforhold til BNP, figur 5 .7 . Dette skyldes bl .a .,at udledningen fra vejtransport er nedbragtvæsentligt trods en stigning i vejtrafikken,se Factbook .Figur 5 .7 Udledning pr . BNP af SO2,NOx, NMVOC og NH3, 1993-2010Ton pr . mia . kr .2502001501005001993NOxNMVOCNH3SO21997200120052009500250200150100

Anm .: BNP er i faste priser . Flygtige organiske forbin-delser (NMVOC), kvælstofoxider (NOx), svovldioxid(SO2) og ammoniak (NH3) . Se Factbook for forklarin-ger på udviklingen .Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ogÅrhus Universitet .

AUTSWEESTCZEGRCITASVKFINESPOECD,SVNDNK,PRTDEUNORUKBELNLDHUNPOLFRAIRL20042009

5Ressourcerog miljø5 .Ressourcerog miljøDanmarks udledning af SO2er blandt delaveste i OECD, mens udledningen af NOxligger på niveau med gennemsnittet, sefigur 5 .8 .Figur 5 .8 Udledning af SO2og NOx,2009Udledning af SO2CHENLDAUT4 (6)DNKSWENORITAFRADEUSVNJPNUKBELPRTIRLHUNKORESPFINTURSVKCZENZLISRPOLOECDUSAMEXGRCESTCANCHL0CHE Udledning af NOxJPNSVKNLDSWEITAHUNDEUUKFRACHLBELIRLTURPOLKORESTAUTSVNESPDNK21(22)PRTCZEISROECDMEXFINGRCNZLNORUSACANISLAUS50100 150Kg . pr . indbygger

ISL(240)150 10050

AUS

Anm .: Data for KOR er fra 2008, CHL 2006 og MEX2005 . Tallene er inkl . foreløbige tal samt OECD-estimater . Definitioner mellem landene kan variere .Kilde: OECD .Stat .

Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:



Vand- og naturplanersætter bl .a . mål for, at mængden af kvælstof langs kysterne og mængden af fosfor isøerne skal reduceres, at dyrelivet skal forbedres i vandløbene, at mere spildevand skal renses, samt at vand-indvindingens påvirkning af vandløb skal reduceres .Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) .Der er på Finansloven 2012 afsat 48mio . kr . til at yde tilskud til virksomhedsudvikling, test og demonstration af nye miljøteknologiske løsninger .CSR handlingsplanenskal bidrage til at højne virksomheders forretningsdrevne samfundsansvar, herunderhensynet til miljø .Omlægning af pesticidafgiftenhæver afgiften differentieret efter det enkelte pesticids skadesvirkning påsundhed og miljø . Der forventes et fald på ca . 40 pct . i den samlede pesticidbelastning .Natur- og Landbrugskommissionener nedsat af regeringen og vil i foråret 2013 komme med løsningsfor-slag til landbrugets strukturelle og økonomiske og klima- og miljømæssige udfordringer .Vækstteam for vand, bio- & miljøløsningerer nedsat af regeringen og vil ultimo 2012 komme med anbefa-linger til at skabe bedre vækstvilkår for virksomhederne på området . Regeringen følger op med en handlings-plan .Økologisk Handlingsplan 2020er iværksat af Fødevareministeriet for at fremme økologi inden for land-brugsproduktion, offentlige indkøb, innovationspartnerskaber samt i EUs landbrugspolitik .



Større planlagte initiativer:





Uddannelse og kompetencer6 .7 .8 .FolkeskolenUngdomsuddannelserVideregående uddannelser

IV475357

1 .2 .3 .4 .5 .

6 . FolkeskolenFolkeskolen3

Folkeskolen

Lønniveauet i Danmark er relativt højt, hvil-ket stiller krav om, at arbejdsstyrkens kom-petencer skal være i top, hvis danske virk-somheder skal være konkurrencedygtige .Skal arbejdsstyrkens kompetencer være itop, kræver det et uddannelsessystem afhøj kvalitet, herunder at folkeskolen givereleverne gode faglige kompetencer .PISA-undersøgelsen i 2009 placerer dan-ske 15-åriges læsekompetencer i midterfel-tet sammenlignet med OECD-landene, sefigur 6 .1 . Danmark ligger omkring OECD-gennemsnittet og har gjort det i hele opgø-relsesperioden 2000-2009, se Factbook .Figur 6 .1 PISA-score i læsning, 2009PISA-score550525500475450425KORFINCANNZLJPNAUSNLDBELNORESTCHEPOLISLUSASWEDEUIREFRADNKUKHUNOECDPRTITASVNGRCESPCZESVKISRAUTTURCHLMEX26 (20)

En score under niveau 1 i fx læsning bety-der, at eleven ikke vurderes at besiddefunktionelle læsekompetencer, og elevenbetegnes i det efterfølgende som en elevmed lavt kompetenceniveau .I 2009 havde 15 pct . af de danske eleverlavt kompetenceniveau i læsning . Dermeder Danmark blandt den bedste tredjedel afOECD-landene, se figur 6 .2 .Figur 6 .2 Andel af elever med lavtkompetenceniveau i læsning, 2009KORFINCANESTJPNAUSNZLNLDPOLNORDNKISLCHEIRESWEPRTUSAHUNBELUKDEUOECDESPFRAITASVNGRCSVKCZETURISRAUTCHLMEX010Andel elever fritagetElever med lavtkompetenceniveau

550525500475450425400

11(9)

400

Kilde: OECD, PISA 2009 .

I matematik og naturfag ligger Danmarkligeledes i midterfeltet, dog klarer danskeelever sig lidt bedre end OECD-gennemsnittet i matematik . Danmarks rela-tive position i matematik har været uændretsiden2000iforholdtilOECD-gennemsnittet . I naturfag har Danmark for-bedret sin position fra under OECD-gennemsnittet i 2000 til samme niveau somOECD-gennemsnittet i 2009, se Factbook .

50Pct .

Anm .: Andel elever med en score svarende til detlaveste kompetenceniveau (niveau 1) eller derunder .Kilde: OECD, PISA 2009 .

De fagligt svageste elever

PISA-undersøgelsen giver mulighed for atinddele eleverne efter kompetenceniveau .3

Den reelle andel af elever med lavt kompe-tenceniveau kan dog være højere, da opgø-relsen ikke medtager de elever, som af psy-kiske, fysiske eller sociale årsager fritagesfra PISA-undersøgelsen . Danmark har med

Medmindre andet er nævnt, anvendes folke-skolen i kapitlet synonymt med grundskolen,dvs . folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler .

6Folkeskolen6 .Folkeskolen8 pct . den højeste fritagelsesprocent blandtOECD-landene4, se figur 6 .2 .Selv om Danmark har en lavere andel afelever uden funktionelle læsekompetencerend mange andre lande, udgør de en storudfordring i forhold til elevernes uddannel-sesforløb, herunder at opnå målsætningenom, at 95 pct . af en årgang skal gennemfø-re mindst en ungdomsuddannelse .PISA-etnisk fra 2009 viser, at 38 pct . af detosprogede elever forlader folkeskolen udenfunktionelle læsekompetencer, imens dettekun gælder for 13 pct . af de danske elever,se Factbook .I matematik og naturfag er Danmark place-ret i hhv . den bedste tredjedel og i midterfel-tet i OECD med hensyn til andelen af elevermed lavt kompetenceniveau, se Factbook .Andelen af folkeskoleelever i specialskoleeller specialklasse har været stigende sidenskoleåret 2003/2004 og udgjorde 5,6 pct . afeleverne i skoleåret 2010/2011, se figur 6 .3 .Udviklingen tyder på, at skolerne har van-skeligt ved at inkludere alle elevtyper i dennormale undervisning .Knap en tredjedel af udgifterne til den dan-ske folkeskole går til specialtilbud . Sam-menlignet med Finland og Sverige harDanmark flere elever uden for den normaleundervisning .5Figur 6 .3 Andel af elever i specialsko-le/specialklasse, 2004-2011Pct .65432102004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 20116543210

Anm .: Årstal dateret ved enden af skoleåret .Kilde: UNI¶C Statistik og Analyse .

De fagligt dygtigste elever

Specialtilbud

I Danmark opnår knap 5 pct . af en årganget højt kompetenceniveau i læsning . Der-med er Danmark blandt de OECD-lande,der har den laveste andel af elever med højtkompetenceniveau, se figur 6 .4 .Figur 6 .4 Andel af elever med højtkompetenceniveau i læsning, 2009Pct .161412108642NZLFINJPNKORAUSCANBELUSANLDFRASWEISLNORCHEUKOECDDEUISRPOLIREHUNESTITAGRCCZEAUTPRTDNKSVNSVKESPTURCHLMEX26 (20)

1614121086420

Anm .: Andel af elever med en score svarende til detnæsthøjeste og højeste kompetenceniveau (niveau 5og 6) .Kilde: OECD, PISA 2009 .4

Elever fritages fra PISA-undersøgelsen, hviseleverne ikke vurderes i stand til at gennemføreen prøve af tre timers varighed under normaleforhold .5Undervisningsministeriet m .fl . 2010, Special-undervisning i folkeskolen – veje til en bedreorganisering og styring .

Et højt kompetenceniveau i læsning inde-bærer, at eleven har stærke faglige færdig-heder til at fortolke, reflektere over og vur-dere en tekst .Sammenlignet med den første PISA-undersøgelse fra 2000 er andelen af dan-

6 . Folkeskolenske elever med højt kompetenceniveau ilæsning faldet fra ca . 8 pct . til ca . 5 pct . Imatematik og naturfag ligger den danskeandel med højt kompetenceniveau omkringOECD-gennemsnittet, se Factbook .

Folkeskolen

Figur 6 .6 Andel, som er i gang på vide-re uddannelse 3 mdr . efter folkesko-lens 9 . og 10 . klasse, 2001-2010Pct .100908070605040302010020012003200520072009Erhvervsfaglige uddannelserGymnasiale uddannelserForberedende uddannelser mv .1009080706050403020100

Andre færdigheder

ICCS-studiet undersøger, hvorvidt folkesko-len foruden de faglige kompetencer frem-mer alsidig udvikling og forbereder elevernepå deltagelse i et demokratisk samfund .Danmark opnår sammen med Finland denhøjeste score af de deltagende lande iICCS-studiet, se figur 6 .5 .Figur 6 .5 ICCS-score i demokratiskdannelse og samfundsforståelse, 2009ICCS-score600575550525500475450425DNKFINKORSWEPOLIRLCHEITASVKESTOECDUKNZLSLVNORBELCZEESPCHLLETGRCMEX4001 (-)

600575550525500475450425400

Anm .: Opgjort ekskl . elever tilmeldt eller påbegyndt10 . klasse .Kilde: UNI¶C Statistik og Analyse .

Andelen af unge, som tre måneder efterafsluttet folkeskole ikke er i gang med vide-re uddannelse, har været forholdsvist kon-stant siden 2001 og udgør ca . 18 pct . i2010 .Fem år efter folkeskolen har ca . 19 pct . afeleverne endnu ikke påbegyndt eller gen-nemført mindst en ungdomsuddannelse, sefigur 6 .7 . Danske unges uddannelsesniveaufem år efter folkeskolen er stort set uændretsiden 1996 .Figur 6 .7 Fem år efter folkeskolen,1996-2010Pct .100908070605040302010Har fuldført mindst en ungdomsuddannelseAldrig påbegyndt en ungdomsuddannelseHar afbrudt en ungdomsuddannelseI gang med en ungdomsuddannelse100908070605040302010

Kilde: IEA, International Civic and Citizenship Educa-tion Study (ICCS), 2009 .

Lande som Finland og Korea kombinerer enhøj score i PISA med en høj score i ICCS .

Elevernes videre forløb

Næsten alle danske elever tilmelder sig enuddannelse efter 9 . klasse . En stor del afeleverne påbegynder dog aldrig den tilmeld-te uddannelse eller falder hurtigt fra . I 2010tilmeldte 94 pct . af de elever, som afsluttedefolkeskolen, sig yderligere uddannelse, seFactbook . Andelen, som i 2010 er underuddannelse tre måneder efter afsluttet fol-keskole, ligger noget lavere på ca . 82 pct .,se figur 6 .6 .

001996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

Anm .: Årstal dateret på opgørelsestidspunktet .Kilde: MBU's beregninger på baggrund af data fraDanmark Statistik .

6Folkeskolen6 .FolkeskolenUdgifter til folkeskolenFigur 6 .10 Lærernes årlige arbejdstid,2010Timer pr . år2 .5002 .2502 .0001 .7501605 (6)

Danmark er blandt de lande i OECD, sombruger flest midler pr . elev i folkeskolen, sefigur 6 .8 .Figur 6 .8 Udgifter pr . elev, 2009Indeks, OECD=10016014012010080604020NORCHEUSAAUTDNKISLSWEUKNLDIREITAFINESPOECDJPNFRADEUPRTESTCZEPOLSVKHUN0140120100806040200

Undervisningstid

Tid på andre formål12 (12)

2 .5002 .2502 .0001 .7501 .5001 .2501 .0007505002500

1 .5001 .2501 .000750500250CHLUSAPRTDEUCZESVKOECDKORUKAUTSVNJPNDNKISLHUNPOL0

Kilde: OECD, Education at a Glance 2012 og egneberegninger .

Anm .:1 .-10 . klasse . Købekraftskorrigeret . Udgifter tildet samlede grundskoleområde, herunder voksenud-dannelse .Kilde: OECD, Education at a Glance, 2012, Eurostatog egne beregninger .

Beregninger fra OECD indikerer, at en mereeffektiv udnyttelse af ressourcerne kunnehæve Danmarks PISA-score svarende til, atDanmark havde ligget i top 5 i læsning i2009 .6

Danmark er blandt den tredjedel af landenei OECD, hvor der er færrest elever pr . læreri folkeskolen, se figur 6 .9 .Figur 6 .9 Elever pr . lærer, 2010Elever pr . lærer35302520151050PRTISLNORNZLAUTHUNPOLBELDNKESPITAFINSWESVNUSASVKCZEDEUOECDESTJPNFRACHECANISRUKKORCHLMEX9 (9)

35302520151050

Kilde: OECD, Education at a Glance 2012 og egneberegninger .

Danske læreres årlige undervisningstid erifølge OECD’s opgørelsesmetode derimodblandt de laveste i OECD, se figur 6 .10 .6

OECD 2008, Economic Policy Reforms 2008:Going for Growth .

6 . FolkeskolenGennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:

Folkeskolen



Aftale om reform af læreruddannelsen .Regeringen har i juni 2012 indgået en aftale med Venstre, Konser-vative og Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse, der blandt andet skal understøtte en fagligt stærkereog mere attraktiv læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov .Forsøg med tolærerordninger .Regeringen har iværksat et forsøgsprogram med tolærerordninger . Forsøge-ne skal afprøve nye veje til at sikre god inklusion og give ny viden . Resultaterne forventes offentliggjort vedudgangen af 2013 .Inklusion af flere elever i den almindelige undervisning .Der er vedtaget en ny afgrænsning af specialun-dervisning og anden specialpædagogisk bistand . Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistandomfatter fremover kun støtte til børn i specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning iden almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt .Udviklingsprogram til styrkelse af tosprogede elevers faglighed .Regeringen har iværksat et udviklings-program på 14 skoler i seks kommuner, der skal styrke tosprogede elevers faglighed .Frit skolevalg bliver permanent .Reglerne om frit skolevalg over kommunegrænser er justeret . De nye reglerindebærer, at ordningen med frit skolevalg er gjort permanent og sikrer, at viden kan overføres til skoler medlignende karakteristika .It-løft i folkeskolen .Der er afsat i alt 500 mio . kr . i 2012-2015 til et it-løft i folkeskolen og 10 mio . kr . i en puljetil digitale læringsformer og pædagogik i folkeskolen .Folkeskolereform .Regeringen kommer med et udspil til en reform af folkeskolen i andet halvår 2012 medfokus på at skabe en fagligt stærk folkeskole for alle .Udviklingsprogram for prøver og eksamen .Der gennemføres i perioden 2012-2014 et toårigt udviklings-program for prøver og eksamen, som blandt andet indebærer, at gruppeprøve/-eksamen indføres i udvalgtefag i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne fra skoleåret 2012/2013 .







Større planlagte initiativer:



1 .2 .3 .4 .

7 . UngdomsuddannelserUngdomsuddannelser

Ungdomsuddannelser

Andelen af danske unge, som har gennem-ført mindst en ungdomsuddannelse, steg fra2002 til 2007, men har ligget relativt kon-stant de seneste år . I 2011 har godt 82 pct .af de danske 25-34-årige mindst en ung-domsuddannelse, se figur 7 .1 .Figur 7 .1 25-34-årige med mindst enungdomsuddannelse, 2002-2011Pct . af 25-34-årige8580757065605550200220042006200820108580757065605550

placerer Danmark i den bedre del af midter-feltet blandt OECD-landene, se Factbook .Figur 7 .2 25-34-årige med mindst enungdomsuddannelse, 2010KORDEUCZESVKPOLCHECANFINSWESVNUSAISRAUTCHLESTIRLHUNAUSFRANZLOECDNORUKNLDBELESPDNKGRCISLITAPRTMEXTUR0

26 (25)

Anm .: Registeroplysninger . Ekskl . indvandrere, daden seneste undersøgelse af medbragte uddannelserkun dækker personer indvandret til og med 2006 .Kilde: UNI¶C Statistik og Analyse .

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Pct . af 25-34-årige

En international sammenligning af andelenaf 25-34-årige med mindst en ungdomsud-dannelse viser, at Danmark ligger i den ne-derste del blandt OECD-landene, se figur7 .2 .Opgørelsen i figur 7 .2 er baseret på inter-viewundersøgelser, der typisk overvurdereruddannelsesniveauet . For Danmark er op-gørelsen imidlertid hovedsageligt baseretpå registeroplysninger, hvilket kan gøre, atuddannelsesniveauet undervurderes i for-hold til andre lande . Det kan derfor ikkeudelukkes, at Danmarks reelle placering erbedre, end det fremgår af figur 7 .2 . Medden opgørelsesmetode, der tidligere blevanvendt, var Danmark placeret i midterfeltetlige over OECD-gennemsnittet .Uddannelsesfrafaldet i Danmark for 18-24-årige er på 9,6 pct . i 2011 og dermed underden opstillede målsætning på 10 pct . i for-bindelse med Europa 2020 strategien . Det

Anm .: De internationale tal er ikke fuldt sammenligne-lige med de danske registeroplysninger i figur 7 .1 .Opgørelsesmetoden for Arbejdskraftundersøgelsen(AKU), som de internationale tal er baseret på, erændret siden tidligere opgørelser, hvilket har medførten markant forringelse af Danmarks position relativt tilde andre OECD-lande . Ændringen kan have betyd-ning for sammenligneligheden i forhold til de interna-tionale tal .Kilde: OECD, Education at a Glance 2012 .

Forventet andel med mindst en ung-domsuddannelse

Andelen af en årgang, som forventes atgennemføre mindst en ungdomsuddannelseinden for fem år efter 9 . klasse, er stegetsiden 2007 . I 2010 var andelen ca . 68 pct .,hvilket er den hidtil højeste andel, se figur7 .3 .

7Ungdomsuddannelser7 .UngdomsuddannelserFigur 7 .3 Forventet gennemførelse femår efter 9 . klasse, 1990-2010Pct . af årgang80706050403019908070Alle605040302010

gennemførelselsprocenten har været svagtstigende, se Factbook .Andelen af en ungdomsårgang, som forven-tes at gennemføre både en gymnasial og enerhvervsfaglig uddannelse, fortsætter denfaldende tendens fra de senere år og udgøri 2010 godt 9 pct . Det svarer til ca . 5 .500personer, se figur 7 .4 . Et fald i antallet afdobbelte ungdomsuddannelser reducererressourceforbruget i uddannelsessektorenog giver de unge mulighed for at opnå be-skæftigelse tidligere .Figur 7 .4 Forventet gennemførelse 25år efter 9 . klasse, 1990-2010Pct .1009080706050403020100199019941998200220062010Gymnasial ungdomsudd .Andel med beggeVU ekskl . ungdomsudd .Erhvervsfag . ungdomsudd .Særligt tilrettelagt udd .

Dansk oprindelse

Anden oprindelse end dansk

1994

1998

2002

2006

Anm .: Gennemførelse af mindst en ungdomsuddan-nelse . Baseret på profilmodellen 2010 .Kilde: UNI¶C Statistik og Analyse .

1009080706050403020100

Andelen, som forventes at gennemføre enungdomsuddannelse inden for fem år, har ihele perioden været markant lavere for un-ge af anden oprindelse end dansk . De se-nere år er spændet dog indsnævret, se figur7 .3 . Forskellen kan skyldes, at elever medanden oprindelse end dansk klarer sig rela-tivt dårligere i folkeskolen og således ikke isamme grad har opnået de nødvendigekompetencer til at gennemføre en ung-domsuddannelse, se kapitel 6 .Af de elever, som forventes at gennemføreen ungdomsuddannelse inden for fem år, erstørstedelen piger . Det har været tilfældetsiden 1990 . Andelen af piger, der forventesat gennemføre en ungdomsuddannelseinden for fem år, er ca . 9 pct .point højereend for drengene, se Factbook .Regeringen har som målsætning, at 95 pct .af en ungdomsårgang skal gennemføremindst en ungdomsuddannelse . På nuvæ-rende tidspunkt er det kun ca . 90 pct . af deelever, som afsluttede 9 . klasse i 2010, somforventes at gennemføre mindst en ung-domsuddannelse inden for 25 år . Det er denhidtil højeste andel i måleperioden og envækst på 2 pct .point siden 2009, se figur7 .4 . De seneste års fremgang skyldesblandt andet en øget søgning til de gymna-siale ungdomsuddannelser, samtidig med at

Anm .: Baseret på profilmodellen 2010 . Den samledeandelafbefolkningenmedengymnasi-al/erhvervsfaglig ungdomsuddannelse udgøres af denangivne andel samt andelen med begge .Kilde: UNI¶C Statistik og Analyse .

De seneste års økonomiske krise kan havebidraget til væksten i andelen af unge, somgennemfører en ungdomsuddannelse .

Ekstra tidsforbrug

Eleverne på erhvervsuddannelserne gen-nemfører i gennemsnit deres første er-hvervskompetencegivende uddannelse treår og ni måneder senere, end hvis de havdetaget den direkte vej efter 9 . klasse . Stør-stedelen af forsinkelsen udgøres af uddan-nelsespause, dobbelt ungdomsuddannelseog 10 . klasse .Mertidsforbruget er steget siden 2008, hvoreleverne i gennemsnit brugte tre år og syvmåneder ekstra, se figur 7 .5 . En del af stig-ningen skyldes formentlig den økonomiske

7 . Ungdomsuddannelserkrise, som har medført, at flere ældre harsøgt ind på erhvervsuddannelserne . Elever,der færdiggør en erhvervsuddannelse, er igennemsnit 28 år ved færdiggørelsestids-punktet .Figur 7 .5 Ekstra tidsforbrug for er-hvervsfaglige uddannelser, 2001-2010År543210-12001200320052007200910 . klasseDobbelt ungdomsudd .ResttidStudieskiftUddannelsespauseSamlet mertidsforbrug543210-1

UngdomsuddannelserFigur 7 .6 Frafald på ungdomsuddan-nelserne, 2001-2011Pct . af eleverne50EUD samlet4030201002001EUD grundforløbEUD hovedforløbGymnasial uddannelse

504030201002011

2003

2005

2007

2009

Anm .: Baseret på profilmodellen 2010 . Uddannelses-pause er fx arbejde og rejseaktivitet . Resttid omfatterhovedsageligt tidsforbrug ud over den normeredestudietid . Resttid kan være negativ som følge af merit .Se Factbook for en nærmere beskrivelse af profilmo-dellen .Kilde: UNI¶C Statistik og Analyse .

Anm .: Frafald defineres som andelen, der er påbe-gyndt en uddannelse et givent år, og ikke forventes atfuldføre . Afbrud med efterfølgende start inden 15 mdr .på samme uddannelsesgruppe regnes ikke som fra-fald . EUD-hovedforløb mv . omfatter også egu ogøvrige erhvervsuddannelser . Samlet frafald fra EUD-uddannelserne består af frafald på grund- og hoved-forløb samt frafald i overgang mellem grund- og ho-vedforløb . Derudover er det muligt at påbegynde ethovedforløb uden et grundforløb .Kilde: UNI¶C Statistik og Analyse .

Frafald

Næsten alle unge påbegynder en ung-domsuddannelse . Frafald er derfor en væ-sentlig årsag til, at ca . 10 pct . af en ung-domsårgang i 2010 ikke forventes at gen-nemføre mindst en ungdomsuddannelse .Problemet er mindst på de gymnasiale ud-dannelser, hvor ca . 13 pct . faldt fra i 2011 .Frafaldet var aftagende fra 2001 til 2009 forherefter at stige svagt indtil 2011, se figur7 .6 .På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelserfalder ca . 28 pct . af de unge fra i løbet afgrundforløbet og 21 pct . i løbet af hovedfor-løbet, se figur 7 .6 . Desuden vil 40 pct . afdem, som fuldfører et grundforløb, ikke væ-re i gang med hovedforløbet inden for 15måneder . Det betyder, at ca . 48 pct . af deelever, som påbegynder en erhvervsfagliguddannelse, falder fra . Frafaldet for de er-hvervsfaglige uddannelser er steget siden2007 .

Frafaldet på erhvervsuddannelserne skalses i lyset af, at hver sjette af de 16½-årigeelever på erhvervsuddannelserne vurderesat være uden funktionelle læsekompeten-cer . Til sammenligning gjorde dette siggældende for under 1 pct . af gymnasieele-verne i samme aldersgruppe .7Frafaldet på erhvervsuddannelserne er isærstort for unge af anden oprindelse enddansk . For denne gruppe har frafaldspro-centen i perioden 2001-2011 ligget mellem54 pct . og 60 pct ., se Factbook .

Praktikpladser

En del af frafaldet på erhvervsuddannelser-ne kan skyldes manglende praktikpladser .Det danske vekseluddannelsessystem erkonjunkturfølsomt, og det kan derfor i ned-gangsperioder være vanskeligt at sikrepraktikpladser til alle .

Egelund (2008), ”PISA og ungdomsuddannel-serne”, tabel 4 .4, side 36 .

7Ungdomsuddannelser7 .UngdomsuddannelserDer blev i 2011 indgået ca . 32 .500 nye ud-dannelsesaftaler, så der samlet set var ca .57 .600 igangværende aftaler, se figur 7 .7 .Antallet af indgåede uddannelsesaftalerfaldt mellem 2007 og 2009 . Faldet blev del-vist opvejet af en positiv udvikling fra 2009til 2010 . Fra 2010 til 2011 har niveauet stortset været uændret .Antallet af aktivt praktikpladssøgende harværet stigende siden 2007 til ca . 8 .400 iudgangen af 2011, se figur 7 .7 . Antallet afpraktikpladssøgende er i 2011 på niveaumed antallet i 2004/2005 .Figur 7 .7 Indgåede aftaler og praktik-pladssøgende, 2003-20111 .000 elever40Indgående aftaler40

Søgende

02003

2005

2007

2009

02011

Anm .: Indgåede aftaler i løbet af året (ekskl . elever påsocial- og sundhedsuddannelser) . Søgende er opgjortultimo året og er inkl . elever i skolepraktik . Data erekskl . sosu og pædagogisk grunduddannelse (pgu)og inkl . landbrugsuddannelser fra og med juli 2008 .Grundet ændringer i opgørelsen af praktikpladssø-gende pr . 1 . april 2005 er en del af faldet fra 2004 til2005 teknisk begrundet .Kilde: UNI¶C Statistik og Analyse .

Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:



Praktikpladser på erhvervsuddannelserne .I forbindelse med finansloven for 2012 blev der afsat i alt 2,6mia . kr ., hvoraf 2,3 mia . stammer fra en forøgelse af AER-bidraget, til at skabe 10 .400 ekstra praktikpladser iforhold til 2009-niveau .Styrkelse af erhvervsuddannelserne .I forbindelse med finansloven for 2012 blev det aftalt at afsætte 245mio . kr . i perioden 2012-2015 for at forbedre kvaliteten af undervisningen og reducere frafaldet . Desuden ervilkårene for elever i skolepraktik forbedret ved en forhøjelse af skolepraktikydelsen for hjemmeboende eleverover 18 år, så ydelsen får samme niveau som før Genopretningspakken .Fleksibelt klasseloft på 28 elever i gymnasierne .I maj 2012 vedtog Folketinget at indføre et fleksibelt klas-seloft på 28 elever på de gymnasiale fuldtidsuddannelser . Det fleksible klasseloft skal skabe et forbedret rumfor både læring og undervisningsmiljø på skolerne .Kompetencebevis fra produktionsskolen .I marts 2012 vedtog Folketinget, at unge, der har gennemført etproduktionsskoleforløb, får ret til at få et bevis fra skolen på de kompetencer, de har opnået i forløbet, herun-der meritgivende kombinationsforløb og eventuel praktik .Ministerudvalg for ungdomsuddannelserne .Udvalget skal sikre, at flere unge gennemfører en ungdoms-uddannelse . Udvalget skal bl .a . arbejde med nedbringelse af frafaldet på erhvervsuddannelserne og sikre, atder er et højt fagligt niveau, der er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov og videregående uddannelser .Ny fleksuddannelse .Regeringen vil etablere en ny fleksuddannelse til unge, der ikke har forudsætninger forat gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse .Erhvervsuddannelsesudvalg .Regeringen har nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg med arbejdsmarkedetsparter, der blandt andet skal fremlægge anbefalinger til, hvordan der skabes en langsigtet og holdbar løsningpå praktikpladsområdet, og sikres øget kvalitet i erhvervsuddannelserne .



Større planlagte initiativer:





1 .2 .3 .4 .

8 . Videregående uddannelserVideregående uddannelser

Videregående uddannelser

Andelen af 25-34-årige danskere med envideregående uddannelse har været stigen-de siden 2001 . I 2010 havde 38 pct . af de25-34-årige en videregående uddannelse .Andelen er steget med ca . 10 pct .point si-den 2001, se figur 8 .1 .Stigningen skyldes vækst i andelen medlange og mellemlange videregående ud-dannelser, mens andelen med en kort vide-regående uddannelse har ligget stabilt, sefigur 8 .1 .Figur 8 .1 25-34-årige med en videregå-ende uddannelse, 2001-2010Pct .40353025201510502001200320052007LVUKVUMVUVU i alt40353025201510502009

bedste OECD-land noget over OECD-gennemsnittet .Figur 8 .2 25-34-årige med en videregå-ende uddannelse, 2010Pct . af 25-34-årige70605040302010KORJPNCANIRLNORNZLUKAUSISRBELFRAUSASWENLDCHEFINESPCHLESTOECDDNKPOLISLSVNGRCDEUHUNPRTSVKCZEMEXAUTITATUR021 (18)

706050403020100

Anm .: De internationale tal er ikke fuldt sammenligne-lige med de danske registeroplysninger i figur 8 .1 .Opgørelsesmetoden for Arbejdskraftundersøgelsen(AKU), som de internationale tal er baseret på, erændret siden tidligere opgørelser, hvilket har medførten markant forringelse af Danmarks position relativt tilde andre OECD-lande . Ændringen kan have betyd-ning for sammenligneligheden i forhold til de interna-tionale tal .Kilde: OECD, Education at a Glance 2012 .

Forventet andel med videregåendeuddannelse

Anm .: Registeroplysninger . Ekskl . indvandrere, da detikke er muligt fuldt ud at belyse denne gruppes ud-dannelsesniveau . MVU er inkl . universitetsbachelorer .Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på bag-grund af data fra Danmarks Statistik .

Det forventes, at andelen med en videregå-ende uddannelse fortsat vil stige givet detnuværende uddannelsesmønster .Af de elever, som afsluttede 9 . klasse i2010, forventes knap 54 pct . at afslutte envideregående uddannelse inden for 25 år,se figur 8 .3 . Andelen er den hidtil højeste ogkun ca . 6 pct .point fra regeringens målsæt-ning om, at 60 pct . af en ungdomsårgangskal gennemføre en videregående uddan-nelse . Andelen er vokset med ca . 19pct .point siden 1990 .

I international sammenligning placerer Dan-mark sig i den midterste del af feltet ligeunder OECD-gennemsnittet, når det gælderandelen af 25-34-årige med en videregåen-de uddannelse . Danmarks relative placeringer faldet tre pladser siden 2009, se figur 8 .2 .Opgørelsen i figur 8 .2 . er baseret på inter-viewundersøgelser, der typisk overvurdereruddannelsesniveauet . For Danmark er op-gørelsen imidlertid hovedsageligt baseretpå registeroplysninger, hvilket kan gøre, atuddannelsesniveauet undervurderes i for-hold til andre lande . Det kan derfor ikkeudelukkes, at Danmarks reelle placering erbedre, end det fremgår af figur 8 .2 . Medden opgørelsesmetode, der tidligere blevanvendt, var Danmark placeret som niende

8Videregåendeuddannelser8 .VideregåendeuddannelserFigur 8 .3 Forventet gennemførelse 25år efter 9 . klasse, 1990-2010Pct . af årgang7060504030201001990KVU1994199820022006MVUVU i altRegeringens mål (LVU)LVURegeringens mål (VU)7060504030201002010

Det skyldes, at økonomisk nedgang påvir-ker de unges alternative jobmuligheder, ogderfor øger deres økonomiske incitament tilat uddanne sig .

Alder ved færdiggørelse

I Danmark er 46 pct . af de unge, som afslut-ter en videregående uddannelse, 25 år elleryngre . Til trods for at andelen er steget fra38 pct . i 2006, er Danmark fortsat blandt deOECD-lande, der har den laveste andel afstuderende, som er 25 år eller yngre, når deafslutter deres videregående uddannelse,se figur 8 .5 .Figur 8 .5 25 år eller yngre ved færdig-gørelse, 2009Pct . af de studerende908070605040302010BELNLDTURCZEESPESTUKITASVKPRTOECDHUNNORPOLDNKAUTSVNCHEDEUFINSWEISL014 (14)

Anm .: Baseret på profilmodellen 2010 . MVU er inkl .universitetsbachelorer .Kilde: UNI¶C Statistik og Analyse .

9080706050403020100

Det er især andelen, der tager en lang vide-regående uddannelse, der forventes at sti-ge, se figur 8 .3 .

Tilbud om uddannelse

Der har i 2008-2011 været en markant stig-ning i antallet af tilbudte studiepladser på devideregående uddannelser . I 2012 blev ca .60 .500 studerende tilbudt plads på en vide-regående uddannelse, se figur 8 .4 .Figur 8 .4 Antal tilbudt optag pr . 30 julipå videregående uddannelse, 2004-20121 .000 personer70605040302010020042006200820102012706050403020100

Anm .: Tallene dækker kun europæiske OECD-lande .Vedrører første gennemførte videregående uddan-nelse, herunder universitetsbacheloruddannelser .Kilde: Eurostat og egne beregninger .

Ekstra tidsforbrug

En af årsagerne til danske studerendeshøje alder ved afslutning af en videregåen-de uddannelse er de studerendes ekstratidsforbrug, inden uddannelsen færdiggø-res .I 2010 brugte danske studerende i gennem-snit godt fire år mere på at tage en langvideregående uddannelse, end hvis de vargået den direkte vej fra 9 . klasse . For mel-lemlange og korte videregående uddannel-ser var det ekstra tidsforbrug ca . 3,4 år, sefigur 8 .6 . Siden 2001 er det ekstra tidsforb-rug dog faldet med 0,8 år på de lange vide-regående uddannelser . Der er ligeledessket et fald for de mellemlange og kortevideregående uddannelser .

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding, KOT .

Den økonomiske krise har formentlig bidra-get til væksten i antallet af tilbudte studie-pladser på de videregående uddannelser .

8 . Videregående uddannelserDen største del af det ekstra tidsforbrugskyldes uddannelsespause for alle tre typeraf videregående uddannelser . For langevideregående uddannelser er resttid (pri-mært studietidsforlængelse) derudover envæsentlig faktor .Figur 8 .6 Forventet ekstra tidsforbrug,2001-2010År5,04,54,03,53,02,52,01,51,00,50,020012003200520072009MVUKVULVU5,04,54,03,53,02,52,01,51,00,50,0

Videregående uddannelser

Figur 8 .7 Andel af højtuddannede i denprivate sektor, 2010Pct . af beskæftigede i den private sektor30252015105IRLBELFINUKESPESTFRASWEDEUOECDDNKSVNNLDPOLGRCHUNAUTSVKCZEITAPRT010 (10)

302520151050

Anm .: Tallene dækker kun europæiske OECD-lande .Kilde: Specialkørsel, Eurostat (Labour Force Survey) .

Anm .: Baseret på profilmodellen 2010 . Mertidsforbrugbestår af 10 . klasse, dobbelt ungdomsuddannelse,uddannelsespause, studieskift og resttid .Kilde: UNI¶C Statistik og Analyse .

Når andelen ikke er højere på trods af etgenerelt højt uddannelsesniveau i Danmark,skyldes det, at mange af de højtuddannedei Danmark er beskæftiget i den offentligesektor, se Factbook .I Danmark er det specielt de uddannedeinden for teknik, natur og samfundsfag, sombeskæftiges i den private sektor, hvorimodkun en lille andel af de uddannede inden forsundhed og humaniora beskæftiges i denprivate sektor, se figur 8 .8 . Andelen af højt-uddannede i den private sektor inden forsundhed skal ses i lyset af, at sundhedsvæ-senet i Danmark primært er offentligt .

Adgang til kvalificeret arbejdskraft

Den forventede effekt på den økonomiskevækst af et stigende uddannelsesniveauafhænger blandt andet af, hvor mange ungeder vælger videregående uddannelser rettetmod det private erhvervsliv . I Danmark lig-ger andelen af højtuddannede i den privatesektor med 18 pct . lige under OECD-gennemsnittet og noget under de højestplacerede lande, se figur 8 .7 .

8Videregåendeuddannelser8 .VideregåendeuddannelserFigur 8 .8 Højtuddannede inden for fag-områder i den private sektor, 2010Pct .9080706050403020100TeknikNaturSamfund Sundhed Humaniora9080706050403020100

Figur 8 .10 Uddannelsesstøtte, 2008Pct . af BNP1,41,210,81 (1)0,60,40,2DNKNORAUTFINSVNCHLNZLUSASWEBELNLDESTITAIREOECDDEUHUNSVKPRTCHEISRAUSESPFRAKORUKCZEMEXPOLJPN0StipendierStudielån

Anm .: Uddannede fra videregående uddannelser .Nogle uddannelser, bl .a . politi, forsvar og videreud-dannelse er ikke kategoriseret i et hovedområde .Kilde: Uddannelsesministeriets beregninger på bag-grund af data fra Danmarks Statistik .

Anm .: Stipendier og studielån til videregående ud-dannelser . Der anvendes 2008-data, da oplysninger-ne for 2009 er mangelfulde vedr . studielån .Kilde: OECD, Education at a Glance 2011 .

Blandt OECD-landene har Danmark en re-lativt lav andel af nyuddannede i natur, tek-nik og samfundsvidenskab, se figur 8 .9 .Figur 8 .9 Uddannede inden for natur,teknik og samfundsvidenskab, 2009Pct . af 25-34-årige70605040302010FRASVNMEXAUSISRAUTTURCHEPOLITAHUNCANESTCZEPRTISLNZLUSAOECDUKIRLNLDSVKESPFINKORSWEBELDNKDEUCHLNORJPN0NaturTeknikSamfund28 (25)

Sammenlignet med studerende i andreOECD-lande har danske studerende udsigttil et relativt lille privatøkonomisk afkast afderes uddannelse, når der ses bort fra SU,se figur 8 .11 .Figur 8 .11 Privatøkonomisk afkast afvideregående uddannelse, 2008

706050403020100

Tusinde USD .40035030025020015010050028 (29)

400MændKvinder350300250200150100500

Anm .: Uddannede inden for MVU og LVU .Kilde: OECD .stat .

Økonomisk incitament til uddannelse

Anm .: Købekraftskorrigerede USD . Ekskl . stipendierunder uddannelse .Kilde: OECD, Education at a Glance 2012 .

Danske studerende får internationalt sethøje stipendier under uddannelse . I Dan-mark svarer udgifterne til stipendier til ca .0,5 pct . af BNP, hvilket er den største andeli OECD, se figur 8 .10 .

De høje danske stipendier under uddannel-se og det beskedne økonomiske afkast kangive danske unge mindre økonomisk inci-tament til at færdiggøre uddannelsen .Tidligere opgørelser viser, at medtages SU idet privatøkonomiske afkast, placerer Dan-mark sig omkring OECD-gennemsnittet, se

PRTUSACZEPOLSVNAUTIRESVKHUNKOROECDFRAITACANNLDFINDEUISRUKJPNBELAUSESPNORESTTURSWEDNKNZL

8 . Videregående uddannelserFactbook . Det samlede incitament til at ud-danne sig er dermed på niveau med gen-Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:

Videregående uddannelser

nemsnittet, selvom det privatøkonomiskeafkast efter endt uddannelse er relativt lavt .



Sammenhængsredegørelse .Redegørelsen kommer med en række konkrete bud på, hvad regeringen vilarbejde på for at understøtte udviklingen mod et endnu mere sammenhængende videregående uddannelses-system i de kommende år .Genindførelse af gruppeprøver .Regeringen vil give institutionerne frihed til selv at fastsætte rammerne forgruppeprøver for de enkelte uddannelser i studieordningerne .Gratis suppleringskurser .Der er afsat 9 mio . kr . i 2012 til en midlertidig overgangsordning, der fjerner delta-gerbetaling for studerende på suppleringskurser mellem bachelor- og kandidatuddannelser .Finansiering af forhøjet uddannelsesaktivitet på universiteterne .Regeringen aftalte som led i finanslovs-aftalen for 2012 med Enhedslisten at afsætte nye uddannelsesmidler til finansiering af forhøjede uddannel-sesaktiviteter på universiteterne .Handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiderne på SU-området .Handlingsplanen indebærerøget brug af it og selvbetjeningsløsninger .Mere frihed ved fordeling af studiepladser på universiteterne .Universiteterne har fået mere frihed vedfastlæggelse af fordelingen af studiepladser mellem kvote 1 og kvote 2 på bacheloruddannelserne .Reform af læreruddannelsen .Adgangskravet til uddannelsen hæves, og kravene til de enkelte fagområderskærpes . Uddannelsen skal i højere grad bygge på praksisrelevant og evidensbaseret viden, ligesom entre-prenørskab fremover vil blive en integreret del af alle relevante undervisningsfag .Tidligere færdig .Et udvalg skal komme med forslag til, hvordan uddannelses- og SU-systemet kan tilrette-lægges, så unge bliver tidligere færdige med uddannelserne, og kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet .Ministerudvalg for videregående uddannelser .Udvalget skal bidrage til, at regeringens uddannelsesmål-sætninger om, at mindst 60 pct . af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse og mindst25 pct . en lang videregående uddannelse, bliver indfriet frem mod 2020 .Nyt fælles akkrediteringssystem for videregående uddannelser .Det nye system skal bidrage til at højnekvaliteten i de videregående uddannelser og sikre større sammenhæng i udbuddet af nye uddannelser i for-hold til samfundsøkonomiske behov .Finanslovsforslaget for 2013 .Der lægges op til en økonomisk flerårsaftale om basisforskningsmidler formere end 25 mia . kr . Aftalen skal give universiteterne mulighed for at langtidsplanlægge grundforskningen ogsikre forskningsbaseret undervisning på højeste niveau . Der er over de kommende tre år afsat 1 mia . kr . til atstyrke kvaliteten på erhvervsakademier og professionshøjskoler gennem øget videnbasering og forskning . Ta-xameterforhøjelsen på humaniora og samfundsvidenskab på universiteterne videreføres .



Større planlagte initiativer:





Innovation, viden og erhvervsmæssig fornyelse9 .Virksomhedernes forskning,innovation og markedsmodning10 . Offentlig forskning og universiteter11 . Iværksættere og vækstvirksomheder

656973

1 .2 .3 .4

9 . Virksomhedernes forskning,innovation og markedsmodningVirksomhedernes forskning,innovation og markedsmodning9InnovationFigur 9 .2 Innovative virksomheder ef-ter innovationstype, 2008Produkt og/ellerprocesDEUPRTESTBELIRLFINSWEAUT9 (9)DNKITACZEOECDFRASVNNLDNORESPSVKPOLHUNOrganisation og/ellermarkedsføringDEUISLCZEBELPRTAUTIRLDNK8 (7)ITASVNFRASWEOECDESTFINUKNORESPNLDSVKHUNPOL020406080Pct . af alle virksomhederAnm .: Andel virksomheder med mindst ti ansatte, derhar indført henholdsvis produkt- og/eller procesinno-vation samt organisations- og/eller markedsføringsin-novation i 2006-2008 .Kilde: Eurostats Community Innovation Survey .

Innovation er en vigtig drivkraft for vækst .Når virksomheder indfører nye produkter,arbejdsprocesser, organisationsformer ogmarkedsføringsmetoder, kan det være medtil at øge indtjeningen og sænke produkti-onsomkostningerne .Knap halvdelen af de danske virksomhederhar inden for de seneste tre år været inno-vative . Dermed placerer Danmark sig i mid-terfeltet blandt en række sammenligneligelande, se figur 9 .1 .Figur 9 .1 Innovative virksomheder,2008Pct . af alle virksomheder80706050403020100DEUPRTBELIREAUTESTCZESWEITAFRAFINDNKOECDNLDESPNORSVKPOLHUN12 (-)

80706050403020100

-80 -60 -40 -20

Anm .: Andel virksomheder med mindst ti ansatte, derhar indført produkt-, proces-, organisations- og/ellermarkedsføringsinnovation i 2006-2008 .Kilde: Eurostats Community Innovation Survey .

Andelen af innovative virksomheder i deenkelte lande svinger erfaringsmæssigt fraår til år . Set i det lys er forskellen til de bed-ste lande, bortset fra Tyskland, begrænset .Innovation opdeles traditionelt i produkt-og/eller procesinnovation (PP)ogorganisa-tions- og/eller markedsføringsinnovation(OM) . Ser man på de to typer af innovationhver for sig, ligger Danmark over OECD-gennemsnittet, men uden for top 5, se figur9 .2 .

Danmark ligger dermed relativt bedre place-ret, når man kigger på de to innovations-former hver for sig, end når man kiggersamlet set på innovation . Det skyldes, atforholdsvis mange af de danske, innovativevirksomheder har udført begge former forinnovation, mens der i en række andre lan-de er flere virksomheder, der kun har udførtden ene eller den anden type innovation .Andelen af danske virksomheder, der angi-ver at have indført et nyt produkt og/eller enny proces, steg i 2010 til 35 pct . fra godt 30pct . i de to foregående år . Andelen har deseneste ti år generelt ligget mellem 30-40pct ., se figur 9 .3 .

9 .Virksomhedernes forskning,innovation og markedsmodning9Virksomhedernes forskning,innovation og markedsmodningFigur 9 .3 Produkt- og/eller procesin-novative virksomheder, 2000-2010Pct . af alle virksomheder4540353025201510502000 2002 2004 2006 2007 2008 2009 2010454035302520151050

Figur 9 .4 Innovation og produktivitet,2009Arbejdsproduktivitet, indekseret (ingen innovation=100)1251251201151101051009590IngenPP-OM-PP- & OM-innovation innovation innovation innovation1201151101051009590

Anm .: Andel virksomheder, der har indført produkt-og/eller procesinnovation inden for de seneste tre år .Fx angiver tallet for 2010 andelen af virksomheder,der har indført innovation i 2008-2010 . Den stipledelinje indikerer databrud . Data er ikke direkte sammen-ligneligt med figur 9 .2 .Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse, CFA, ogDanmarks Statistik .

Anm .: Arbejdsproduktiviteten (værditilvækst pr . med-arbejder) er opgjort i 2009 og holdes op mod innova-tionsniveauet i 2006-2008, da det tager tid, før effek-ten af innovation manifesteres .Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger .

Forskning og udvikling

Innovation fremmer produktiviteten

Innovative virksomheder har generelt enhøjere produktivitet . Det gælder især forvirksomheder, der kombinerer flere formerfor innovation, fx når virksomheder udviklernye produkter og samtidig markedsførerdem på nyskabende måder .Virksomheder, der har indførtmindst énafto typer af innovation – PP- og OM-innovation – har i gennemsnit en arbejds-produktivitet, der er 18-19 pct . højere endikke-innovative virksomheder . Gruppen afvirksomheder, deralenehar indført én af deto typer af innovation, har dog ikke en høje-re gennemsnitlig arbejdsproduktivitet endvirksomheder, der slet ikke har indført inno-vation .8Virksomheder, der har indført begge formerfor innovation, er i gennemsnit knap 23 pct .mere produktive end ikke-innovative virk-somheder, se figur 9 .4 .

Erhvervslivets forskning og udvikling er envigtig kilde til udvikling af bl .a . nye produkterog maskiner, der kan effektivisere arbejds-processen . Fra 1998 til 2010 er de privateinvesteringer i forskning og udvikling stegetfra 1,3 pct . til 2,1 pct . af BNP, se figur 9 .5 .Figur 9 .5 Private investeringer i forsk-ning og udvikling, 1998-2010Pct . af BNP2,52,01,51,00,50,01998200020022004200620082010

Der er relativt få virksomheder, der alene harindført én form for innovation . Den gennemsnit-lige produktivitet for disse virksomheder er der-for behæftet med en vis statistisk usikkerhed .

Anm .: Udgifter til virksomhedernes egen forskning ogudvikling . Den stiplede linje indikerer databrud . Ni-veauet i 2007 kan være underestimeret, jf . notatet”Udvikling i FoU-udgifter fra 2007 til 2008”(www .dst .dk/fui) .Kilde: Danmarks Statistik .

Dermed lever Danmark op til Barcelona-målsætningen om, at de samlede investe-

9 . Virksomhedernes forskning,innovation og markedsmodningVirksomhedernes forskning,innovation og markedsmodning9ringer i forskning og udvikling (både privateog offentlige) skal udgøre mindst 3 pct . afBNP, hvoraf mindst 2 pct . skal komme fraprivate investeringer . Det forholdsvis højeniveau i 2009 skal ses i lyset af, at BNPfaldt fra 2008 til 2009, mens investeringernei forskning og udvikling steg .Sammenlignet med de øvrige OECD-landeinvesterer de danske virksomheder for-holdsvist meget i forskning og udvikling . Derer dog et stykke op til de lande, hvor virk-somhederne investerer mest, se figur 9 .6 .Figur 9 .6 Private investeringer i forsk-ning og udvikling, 2010ISRKORFINJPNSWCHEDNKUSADEUAUTISLSVNFRABELAUSOECDIRLUKCZECANNLDNORESTPRTESPHUNITANZLTURSVKPOLMEXGRCHI0,00,51,01,52,0

Sverige en stor produktion af it-udstyr, derer en meget forskningsintensiv branche .Forskning og udvikling er en væsentlig kildetil innovation, men ikke den eneste . Lidtover en tredjedel af de innovative virksom-heder angiver, at de har udført eller købtforskning og udvikling . Knap to-tredjedele afde innovative virksomheder har dermedbaseret sig på andet end forskning og ud-vikling, fx brugerdreven innovation eller nyanvendelse af kendt teknik, se figur 9 .7 .Figur 9 .7 Kilder til innovation, 2010

29,3%

7 (8)63,5%7,2%

Udført FoU

Købt FoU

Ingen FoU

Anm .: Andel af innovative virksomheder, der har hhv .udført og købt forskning og udvikling eller ikke base-ret sig på forskning og udvikling .Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger .

Patenter, varemærker og ophavsret

Innovationer, der er baseret på teknologiskenyskabelser, udspringer ofte af forsknings-og udviklingsprojekter . Virksomheder kanbeskytte denne nyskabelse gennem bl .a .patenter . Antallet af patentansøgninger erderfor en indikator for teknologisk nyskabel-se .2,53,03,5 4,0Pct . af BNP

Anm .: Udgifter til virksomhedernes egen forskning ogudvikling . Data er ikke direkte sammenligneligt medfigur 9 .5 . For AUS, JPN, NZL og USA er data for2009, for CHI, ISL og CHE er data for 2008, og forMEX og GRC er data for 2007 .Kilde: OECD .

Antallet af danske patentansøgninger til deneuropæiske patentmyndighed, EPO, er me-re end fordoblet siden slutningen af 90’erne .Der blev i alt indgivet knap 1 .800 danskepatentansøgninger til EPO i 2011, hvilketmålt pr . indbygger placerer Danmark i top 5blandt OECD-landene, se figur 9 .8 .

Niveauforskellene i virksomhedernes inve-steringer i forskning og udvikling skal ses isammenhæng med landenes erhvervsstruk-tur . Fx er der i Korea, Japan, Finland og

9 .Virksomhedernes forskning,innovation og markedsmodning9Virksomhedernes forskning,innovation og markedsmodningFigur 9 .8 EPO-patentansøgninger,1999-2011Antal pr . mio . indbyggere90080070060050040030020010001999OECD20012003200520072009Top 5DNKTop 190080070060050040030020010002011

Danmark ligger også forholdsvist højt, menuden for top 5, målt på antallet af nationalepatentansøgninger samt patentansøgningertil den amerikanske patentmyndighed, seFactbook .Ikke-teknologiske nyskabelser kan beskyt-tes med registrerede varemærker og de-signrettigheder . Danske virksomheder harlænge været blandt dem, der oftest ansøgerom EU-varemærker og -designrettigheder,se Factbook .Kunstneriske og litterære værker beskyttesaf ophavsret . Ophavsret spiller en voksenderolle for de kreative erhverv i takt med ud-bredelsen af digitale platforme og medier .Ophavsretten opstår imidlertid samtidigmed, at værkerne skabes, og bliver derforikke registreret .

Anm .: Indgivne EPO-patentansøgninger pr . mio .indbyggere . EPO er den europæiske patentmyndig-hed . Nr . 1 (CHE) ligger markant højere end andrelande (mere end dobbelt så højt som top 2), hvilketkan skyldes, at det er attraktivt for virksomheder atplacere ejerskab af patenter i CHE .Kilde: EPO’s patentdatabase og OECD .

Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:



Ny portal til handel med viden .Regeringen lancerede ved udgangen af 2011 IP-Handelsportal .dk, der skalgøre det lettere for danske virksomheder at handle med viden . På portalen er der bl .a . standardkontrakter tilhandel med patenter og brugsmodeller, værktøj til evaluering af rettigheder og cases med erfaringer fra andrevirksomheder .Innovationsstrategi .Regeringen præsenterer i efteråret 2012 en samlet innovationsstrategi, der sikrer bedrekobling mellem offentlige investeringer i forskning, udvikling, innovation og uddannelse og vækst og jobska-belsen i den private sektor . Visionen er, at Danmark skal være løsningernes land, hvor innovative løsninger påstore samfundsmæssige udfordringer omsættes til vækst og beskæftigelse .En fælles strategi for den nationale og regionale netværks- og klyngepolitik .Som del af innovationsstra-tegien vil regeringen og de danske regioner/regionale vækstfora i samarbejde med andre interesserede parterudvikle en fælles strategi for, hvordan der skabes de bedst mulige rammebetingelser for danske klyngers oginnovationsnetværks fortsatte udvikling, videndeling og vækst . Strategien skal bidrage til at øge innovations-kapaciteten hos SMV’er .Fælleseuropæisk forskningsfacilitet .En af verdens største og mest avancerede fælleseuropæiske forsk-ningsfaciliteter European Spallation Source (ESS) skal placeres i Danmark og Sverige . ESS er blevet evalue-ret i 2012 som et vigtigt trin frem mod den endelige beslutning om etableringen af ESS i Øresundsregionen i2013 .

Større planlagte initiativer:



1 .2 .3

Offentlig forskning og universiteter10 . Offentlig forskning og universiteterOffentlig forskning og universi-teterFigur 10 .2 Statslige bevillinger tilforskning og udvikling, 2010FINKORUSAPRTDNKDEUSWENORNLDFRAISLAUTESPCHEJPNOECDESTBELUKSVNITACZEIRLPOLHUNSVKGRC020406080

Offentlig forskning skaber ny viden, der kandanne grundlag for fornyelse og vækst bådei den private og offentlige sektor . Offentligforskning udgør samtidig fundamentet i denforskningsbaserede undervisningsindsats .Ny viden medvirker bl .a . til at gøre arbejds-kraft og teknologi mere effektiv og bidragerpå den måde til at løfte produktiviteten ierhvervslivet og i den offentlige sektor .I Danmark er de offentlige bevillinger tilforskning og udvikling steget markant gen-nem de seneste år og har siden 2009 liggetpå over én pct . af BNP, se figur 10 .1 . Der-med lever vi op til regeringens målsætningom at anvende mindst 1 pct . af BNP påforskning og udvikling .Figur 10 .1 Offentlige bevillinger tilforskning og udvikling, 1995-2012Pct .1,21,00,80,60,40,2Regeringens mål1,21,00,80,60,40,2

5 (5)

100 120 140 160Indeks (OECD = 100)

Anm .: Budgettal . Opgjort som pct . af BNP . Ikke direk-te sammenlignelig med figur 10 .1 . For GRC og CHEer data for 2009 .Kilde: Eurostat .

Tilgang af kvalificerede forskere

Et tilstrækkeligt udbud af kvalificerede for-skere er en forudsætning for forskning ogudvikling på højt niveau . Udbuddet af kvali-ficerede forskere kan bl .a . øges gennem etstørre optag af ph .d .-studerende .Gennem de seneste ti år er antallet af nyop-tagne ph .d .-studerende mere end fordoblet iDanmark . Optaget var i 2010 på over 2 .600personer, hvorefter det i 2011 faldt til ca .2 .400 personer, se figur 10 .3 .

0,00,01995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Anm .: Budgettal . Opgjort som pct . af BNP . Tal for2010-2012 er foreløbige . Opgørelsesmetoden erændret i 1999 og 2008, hvilket påvirker sammenligne-ligheden over tid og med tidligere opgørelser .Kilde: Danmarks Statistik .

Sammenlignet med andre lande har Dan-mark et relativt højt niveau for statslige be-villinger til forskning og udvikling . Danmarker således placeret som nummer fem blandtOECD-landene og betydeligt over OECD-gennemsnittet, se figur 10 .2 .

10Offentlig forskning og universiteter10 .Offentlig forskning og universiteterFigur 10 .3 Nyoptagne ph .d .-studerende, 1996-2011Antal nyoptagne ph .d .-studerende3 .0002 .5002 .0001 .5001 .00050001996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 20103 .0002 .5002 .0001 .5001 .0005000

Antallet af ErhvervsPhD-projekter er stegetbetydeligt fra 2002 til 2008 og har – efter etfald i kølvandet på den økonomiske krise –stabiliseret sig på et niveau svarende til i2007-2008, se figur 10 .5 .Figur 10 .5 ErhvervsPhD-projekter,2002-2011Antal godkendte ErhvervsPhD-projekter12010080604020020022004200620082010120100806040200

Kilde: Danmarks Statistik .

Der optages især mange ph .d .-studerendeinden for de naturvidenskabelige, sund-hedsfaglige og teknisk videnskabelige ho-vedområder, se figur 10 .4 .Figur 10 .4 Ph .d .-studerende på viden-skabelige hovedområder, 20118,4%20,5%12,4%

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation .

På trods af stigningen i antallet af Er-hvervsPhD-projekter udgør disse fortsat enrelativt lille andel af det samlede ph .d .-optag .

Ekstern finansiering6,6%24,7%

27,4%NaturJordbr .- og vet .TekniskSamfundSundhedHumaniora

Ekstern medfinansiering af offentlig forsk-ning og udvikling medvirker til at øge inter-aktionen mellem forskningsverdenen og detøvrige samfund . Omfanget af ekstern med-finansiering kan desuden give en indikationaf, hvor relevant den offentlige forskning erfor erhvervslivet .Ekstern medfinansiering af universitets-forskning er steget i Danmark over de se-neste 30 år, og ekstern finansiering udgør idag knap 20 pct . af de samlede forsk-ningsmidler, se figur 10 .6 .

Anm .: Tilgang af studerende på ph .d .-uddannelsernefordelt efter videnskabeligt hovedområde .Kilde: Danmarks Statistik .

Det er ligeledes inden for disse videnskabe-lige hovedområder, at der er sket den stør-ste stigning i optaget af ph .d .-studerendeover de sidste ti år, se Factbook .En del af ph .d .-optaget sker gennem etable-ring af ErhvervsPhD-projekter . Ud over atstyrke det samlede optag af ph .d .-studerende bidrager ErhvervsPhD-projektertil at øge samspillet mellem universiteter ogerhvervsliv .

Offentlig forskning og universiteter10 . Offentlig forskning og universiteterFigur 10 .6 Ekstern finansiering af of-fentlig forskning i Danmark, 1981-2010Pct .252015105Udenlandske midlerPrivate nonprofit fonde, organisationer mv .Virksomheder252015105

Figur 10 .7 Ekstern finansiering af of-fentlig forskning, 2010ISRUKHUNTURSVNISLSWEPOLESTBELDNKNLDDEUFINCANOECDSVKUSAESPKORCHLNZLIRLAUTCHEAUSCZENORITAPRTFRAJPNMEX05Virksomheder1015Privat nonprofit

11 (14)

001981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009

Anm .: Ekstern finansieringsandel af samlet finansie-ring af universitetsforskning . Data for 1994 og 1998 erestimerede . Data for 2007 og frem er revideret afDanmarks Statistik ift . OECD-data .Kilde: OECD (1981-2006) og Danmarks Statistik(2007-2010) .

En væsentlig del af stigningen i eksternfinansiering kommer fra midler fra privatenonprofitfonde, organisationer mv . Medfi-nansieringen direkte fra danske virksomhe-der er derimod fortsat relativt lav . Det skaldog ses i lyset af, at nonprofitfonde, dertegner sig for et væsentlig bidrag, ofte eretableret af private virksomheder .Man skal desuden være opmærksom på, atmidler fra EU indgår i det eksterne finansie-ringsbidrag som en del af de udenlandskemidler . Godt halvdelen af de udenlandskemidler kommer således fra EU .Den eksterne finansieringsandel afhænger isig selv af størrelsen af de offentlige bevil-linger til forskning og udvikling . Høje offent-lige bevillinger kan således betyde, at deneksterne finansieringsandel bliver lav sam-menlignet med andre lande, hvor universite-terne modtager lavere offentlig støtte .På trods af relativt store statslige bevillingertil forskning og udvikling ligger den eksternefinansieringsandel i Danmark lidt over mid-delniveauet sammenlignet med andreOECD-lande, se figur 10 .7 .

202530Udenlandsk Pct .

Anm .: Ekstern finansieringsandel af samlet finansie-ring af universitetsforskning . Data er fra 2010 undta-gen for følgende lande: For SWE, BEL, NLD, DEU,USA, ESP, NZL, IRL, AUT, NOR, PRT og JPN erdata fra 2009 . For ISR, ISL, CHL, CHE og AUS erdata fra 2008, og for MEX er data fra 2007 . Data forDNK (2010) er revideret af Danmarks Statistik .Kilde: OECD og Danmarks Statistik .

Nyttiggørelse af offentlig forskning

Offentlig forskning og udvikling kan nyttig-gøres via samarbejde mellem offentligeforskningsinstitutioner og private virksom-heder . Desuden kan de offentlige forsk-ningsresultater spredes til erhvervslivetgennem nye virksomheder, der udspringeraf offentlig forskning, og via licens- og pa-tentaftaler, der indgås mellem offentligeforskningsinstitutioner og virksomheder .De offentlige forskningsinstitutioners over-førsel af viden til det øvrige samfund kansåledes bl .a . måles via institutionerneskommercialisering af forskningsresultater . IDanmark er der sket en generel fremgang ikommercialiseringen over de seneste ti år,se figur 10 .8 .

10Offentlig forskning og universiteter10 .Offentlig forskning og universiteterFigur 10 .8 Nyttiggørelse af forskning,2000-2010Pct .15012090603002000Licens- og salgsaftalerPatentansøgninger15012090603002010

den har Danmark ligget på et relativt højtniveau sammenlignet med de øvrigeOECD-lande, se figur 10 .9 .Figur 10 .9 Publikationer og citationer,1995-2011Antal1210864CitationerDNKOECD nr . 5Publikationer1210864

Nye virksomheder20022004

Optionsaftaler

2006

2008

Anm .: Der foreligger ikke data for optionsaftaler før2006 .Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation .

Kvalitet af offentlig forskning

221995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Resultater af offentlig forskning kvalitetssik-res bl .a . via publicering . Antallet af publika-tioner og citering af disse kan således giveen indikation af kvaliteten af forskningen .Publikationer spreder ligeledes viden til detøvrige samfund . Antallet af publikationer ogcitationer har været stigende i Danmarkover de seneste 15 år . Gennem hele perio-Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:

Anm .: Publikationer i antal tusind pr . mio . indbyggeresummeret over en femårig periode og sat i forhold tilantal indbyggere det seneste år i intervallet (senesteår er angivet), samt antal citationer pr . publikation isamme periode . Alle fagområder, ekskl . humanioraog jura . Dækker både privat og offentligt ansatteforskere (offentligt ansatte udgør hovedparten) .Kilde: National Science Indicators Standard Version2011 samt IMF (indbyggertal) .



Politisk aftale om forskning og innovation i Europa .Under det danske EU-formandskab er der skabt enig-hed om rammer og overordnet indhold for EU's’ forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020 . Program-met skal styrke excellent forskning samt skabe resultater, der bidrager til vækst og nye job . Det foreslåedebudget for Horizon 2020 er godt 600 mia . kr .Forhøjelse af forskningsreserven med 300 mio . kr .Regeringen indgik i november 2011 en bred aftale omfordeling af forskningsreserven for 2012, herunder at forskningsreserven i 2012 forhøjes med 300 mio . kr . til986 mio . kr . Desuden blev aftalt at fastholde den offentlige forsknings- og udviklingsindsats på mindst én pct .af BNP .FORSK2020 .I juli 2012 blev der lanceret et videngrundlag bl .a . til brug for prioritering af de fremtidige forsk-ningsinvesteringer i Danmark . FORSK2020 er resultatet af en omfattende dialog- og analyseproces, hvor enlang række erhvervs- og interesseorganisationer, ministerier, forskningsråd samt universiteter og andre vide-ninstitutioner har bidraget .Høje investeringer i offentlig forskning på finanslovsforslaget .Regeringen foreslår, at det samlede offent-lige forskningsbudget i 2013 udgør 20,2 mia . kr . svarende til 1,07 pct . af BNP . Det er 4,1 mia . kr . mere end i2007 . Samtidig lægger regeringen med finanslovsforslaget op til at styrke universiteternes muligheder for at til-rettelægge uddannelse og forskning, idet der lægges op til, at universiteternes basisforskningsmidler fastsæt-tes for en treårig periode .



Større planlagte initiativer:



1 .2 .3 .4

Iværksættere og vækstvirksomheder11 . Iværksættere og vækstvirksomhederIværksættere og vækstvirk-somheder

Både nye og eksisterende virksomheder,der kommer ind i solide vækstforløb, er medtil at styrke den generelle konkurrenceevneog produktivitet . Gennem introduktion afnye produkter, serviceydelser eller teknolo-giske nyskabelser udfordrer nye virksomhe-der de eksisterende virksomheder og bidra-ger til at skabe dynamik og innovation i er-hvervslivet . Jo flere højproduktive virksom-heder, der skabes, jo større er potentialetfor mange job med højt værdiindhold og højaflønning af de ansatte .

CVR-registreringer faldt ca . 20 pct . fra 2008til 2009 . I 2010 og 2011 har antallet af nyre-gistreringer stabiliseret sig på det nye, lave-re niveau, se Factbook .Der er en stor spredning i både produktivi-tetsniveau og -vækst blandt nyetableredevirksomheder . Nogle virksomheder kommerind på markedet med både et højt produkti-vitetsniveau og en høj produktivitetsvækst .Omvendt er der en del virksomheder, derstarter med et lavt produktivitetsniveau ogfortsat har en lav produktivitetsvækst over9en relativt lang periode .

Nyetablerede virksomheder

Eksport i nyetablerede virksomheder

I Danmark er der tidligere blevet etableretrelativt mange nye virksomheder hvert år . I2009 var ca . 10 pct . af alle danske virksom-heder under et år gamle . Det placererDanmark i midterfeltet sammenlignet medandre europæiske lande, foran lande somNorge, Tyskland og Sverige, se figur 11 .1 .Figur 11 .1 Etableringsraten, 2008 og2009Pct . af alle aktive virksomheder2018161412108642FRAPRTNLDOECD0SVKDEUESPITADNKUKSWEAUTFINNORHUN5 (4)

Nye virksomheders internationale oriente-ring og evne til at konkurrere på de interna-tionale markeder er vigtig i forhold til at ska-be grundlag for, at virksomhederne kommerind i solide vækstforløb og skaber nye job .Det skyldes bl .a ., at det danske hjemme-marked er relativt lille . Andelen af nye virk-somheder, der eksporterer allerede indenfor det første år, har ligget relativt konstantpå ca . 8 pct . i perioden 2006 til 2009, sefigur 11 .2 .Figur 11 .2 Nyetablerede danske virk-somheder med eksport, 2001-2009Pct . af nye virksomheder9,59,08,58,07,57,020019,59,08,58,07,57,02009

2008

2009

20181614121086420

Anm .: Nye virksomheder i pct . af samtlige aktivevirksomheder . Nye virksomheder defineres som virk-somheder, der har været aktive i under ét år .Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik .

2003

2005

2007

Den internationale sammenligning af etable-ringsrater er baseret på data, der ikke med-tager de seneste års udvikling og fulde ef-fekt af den finansielle og økonomiske krise,hverken i Danmark eller i de øvrige lande . IDanmark følger udviklingen i etableringsra-ten i høj grad CVR-registreringerne, somkan opgøres helt frem til 2011 . Antallet af

Anm .: Andelen af nyetablerede virksomheder i Dan-mark med eksport i etableringsåret ud af det samledeantal nye virksomheder . Virksomheder inden for byg-ge og anlæg er ikke medtaget, da de sjældent hareksport og etableringen af disse er konjunkturfølsom .Kilde: Danmarks Statistik .9

Erhvervs- og Vækstministeriet 2012, Vækst ogproduktivitet i danske virksomheder .

11Iværksættere og vækstvirksomheder11 .Iværksættere og vækstvirksomhederNyetablerede vækstvirksomhederdet på den økonomiske krise vendt, så an-tallet af nyetablerede danske vækstvirk-somheder i 2009 er på niveau med 2003, sefigur 11 .4 .Figur 11 .4 Nyetablerede vækst-virksomheder (+5 ansatte), 2003-2009Indeks (2003=100)1801601401201008060200310080602009160140120

Den gruppe af nyetablerede virksomheder,der kommer ind på markedet med et højtproduktivitetsniveau og høj produktivitets-vækst, har i gennemsnit også en høj vækst ibeskæftigelsen i løbet af de første leveår .Disse virksomheder bidrager således bådetil at styrke værdiskabelsen og til vækst iantallet af højproduktive job .En såkaldt nyetableret vækstvirksomhed eri international sammenhæng en virksom-hed, der inden for sine to første leveår be-skæftiger 10 eller flere ansatte og har engennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte påmindst 20 pct . i de tre efterfølgende år .I den senest tilgængelige internationalesammenligning fra 2009 udgjorde nyetable-rede vækstvirksomheder 0,3 pct . af allevirksomheder i Danmark . Det er knap enhalvering i forhold til 2007 og placererDanmark næstsidst blandt de lande, der erdata for, se figur 11 .3 .Figur 11 .3 Nyetablerede vækstvirk-somheder (+10 ansatte), 2009Pct . af alle aktive virksomheder1,00,80,60,40,20,0ESTHUNSVNCZEFRA1,00,80,60,40,20,0PRTESPITADNKUSA

2005

2007

Anm .: Den danske opgørelse over nyetableredevækstvirksomheder omfatter virksomheder, der harfem eller flere ansatte, men følger i øvrigt kriteriernefra figur 11 .3 . Årstallet viser slutpunktet for den treåri-ge vækstperiode .Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger .

Det er muligt at vise, hvordan nyetablerededanske virksomheder klarer sig, ved at føl-ge en generation af nye virksomheder overen femårig periode .I en generation af nye virksomheder formårkun en ganske lille andel at opfylde kriteri-erne for at blive en nyetableret vækstvirk-somhed . Knap halvdelen af de virksomhe-der, der blev etableret i 2004, eksisteredeogså i 2009, mens ca . 5 ½ pct . havdemindst fem ansatte i det andet leveår . Kun½ pct . af de virksomheder der blev etablereti 2004, havde i 2009 opnået status somnyetableret vækstvirksomhed, se figur 11 .5 .

9 (7)

Anm .: Nyetablerede vækstvirksomheder er virksom-heder, der inden for de to første leveår opnår 10 ellerflere ansatte og i de efterfølgende tre år har en gen-nemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct . i antallet afansatte .Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik .

Opgørelsen over antallet af nyetablerededanske vækstvirksomheder fra 2009 afspej-ler en nedadgående tendens fra 2007 ogfrem . I perioden 2003 til 2007 steg antalletaf nyetablerede danske vækstvirksomhedermed knap 50 pct . Den udvikling er i kølvan-

OECD

Iværksættere og vækstvirksomheder11 . Iværksættere og vækstvirksomhederFigur 11 .5 Vækst i én årgang af nyevirksomheder, 2004-2009X

Adgang til risikovillig kapital

19 .333 nyevirksomheder i 2004(100 pct .)

Adgangen til risikovillig kapital har stor be-tydning for, at virksomheder kan finansierenye forretningsmuligheder og udvikle nyeprodukter, serviceydelser og teknologier .For en mindre gruppe virksomheder – fxhelt unge virksomheder med stort vækstpo-tentiale – kan såkaldt venturekapital væreen vigtig kilde til finansieringen af succes-fulde vækstforløb . Venturekapital betegnesofte som ”klog kapital”, fordi den er kende-tegnet ved, at investorerne samtidig tilførerforretningsmæssige kompetencer til virk-somhederne . Typisk anvendes venturekapi-tal til at finansiere mere langsigtede vækst-forløb, hvor usikkerheden og risikoen erstørst i virksomhedens første leveår . I 2010-2011låDanmarkoverOECD-gennemsnittet i ventureinvesteringer i pct .af BNP, se figur 11 .7 .Figur 11 .7 Ventureinvesteringer, pct .af BNP, 2010-2011Indeks (SWE=100)100805 (4)

1 .068 med mindst 5ansatte i 2006 (5 ½pct .)95 nyetableredevækstvirksomhederi 2009 (½ pct .)

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger .

Vækstvirksomheder

Det er ikke alene nyetablerede vækst-virksomheder, der bidrager positivt til job-skabelse og vækst . Også ældre virksomhe-der kan efter en årrække - fx ved introdukti-onen af et nyt produkt eller ved et vellykketejerskifte – komme ind i solide vækstforløb .Vækstvirksomheder er virksomheder, som,uanset deres alder, har en gennemsnitligårlig vækst i antallet af ansatte på mindst 20pct . over en treårig periode . I 2009 var godt3 pct . af alle danske virksomheder vækst-virksomheder . Det er lidt under gennemsnit-tet for OECD-landene, se figur 11 .6 .Figur 11 .6 Vækstvirksomheder, 2009Pct . af alle aktive virksomheder86420CZEFRA86420DNKPRTESTITAUSASVNHUNESP

100806040200

6040200

8 (-)

Anm .: Ventureinvesteringer i pct . af BNP er beregnetsom et årligt gennemsnit for årene 2010 og 2011 . Detførende land (SWE) er sat til indeks 100 . Investerin-gerne dækker både seed-, opstarts- og ekspansions-investeringer .Kilde: European Venture Capital Association .

OECD

Adgang til kompetencer

Anm .: Vækstvirksomheder defineres som virksomhe-der, der i tre år i træk har haft en gennemsnitlig årligvækst på mindst 20 pct . i antallet af ansatte . 2009 erslutåret for den treårige vækstperiode .Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik .

Uddannelsesniveauet blandt medarbejder-ne er vigtigt for virksomhedernes vækstpo-tentiale . Et højt uddannelsesniveau bidragertil at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer ogkan derigennem øge produktiviteten i danskøkonomi .

SWEFINNORUKDNKCHEFRA

OECDIRLNLDDEUAUTBELPRTESPITA

11Iværksættere og vækstvirksomheder11 .Iværksættere og vækstvirksomhederI perioden 2001 til 2009 er andelen af an-satte med en videregående uddannelsesteget i både små, mellemstore og storesamt nye virksomheder . Der er fortsat enstørre andel af ansatte med videregåendeuddannelser i mellemstore og store virk-somheder sammenlignet med små og nyevirksomheder, se figur 11 .8 .Figur 11 .8 Ansatte med videregåendeuddannelse i danske virksomheder,2001-2009Pct .26242220181614122001Mellemstore og store (>50 ansatte)26242220181614122009

Små (<50 ansatte)Nye (0-1 år)

2003

2005

2007

Anm .: Andelen af ansatte med videregående uddan-nelse i pct . af alle ansatte .Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger .

Gennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:



Iværksætterskatten .Der er gennemført en fuldt finansieret ophævelse af iværksætterskatten i forbindelsemed skattereformen fra juni 2012 .Udviklingspakken .Med udviklingspakken fra 2012 blev små og mellemstore virksomheders adgang til finan-siering forbedret . Den samlede pakke forbedrede lånefinansieringen for mindst 20 mia . kr . og eksportgarantierfor mindst 20 mia . kr .Investeringsvindue .Regeringen indgik 30 . maj 2012 en bred aftale om et fuldt finansieret investeringsvinduefrem til 2013 med henblik på fremrykning af private investeringer . Aftalen indebærer, at afskrivningsgrundlagetfor investeringer i driftsmidler øges med 15 pct .Udvalg om erhvervsobligationer .Der er nedsat et udvalg, der skal undersøge mulighederne for erhvervsob-ligationer mv ., som alternativ finansieringskilde for danske små og mellemstore virksomheder .Internationalisering .Regeringen styrkede med Vækstmarkedsstrategien fra 2012 indsatsen for at få fleredanske virksomheder, herunder særligt SMV’ere, til at eksportere til vækstmarkederne . Bl .a . styrkes eksport-fremmeindsatsen ved etableringen af et finansieringsrådgivningsteam .Global Entrepreneurship Week .Danmark har siden 2008 deltaget i Global Entrepreneurship week, der er enårlig internationalt koordineret kampagne i uge 46 med fokus på at styrke iværksætterkulturen .Fonden for Entreprenørskabhar siden 2010 arbejdet for at introducere og udbrede kendskabet til entrepre-nørskab på alle uddannelsesniveauer, f .eks . gennem udvikling af uddannelsesforløb og indsamling af videnpå området .Enklere regler .Som led i indsatsen for enklere regler fra marts 2012 nedsatte regeringen i maj et Virksom-hedsforum, der skal gøre hverdagen enklere for danske virksomheder . Indsatsen kickstartes bl .a . med etable-ring af en web-guide til opstart af virksomhed og en pakke med digitale redskaber til alle nye virksomheder,der skal gøre det lette at starte virksomhed .





Større planlagte initiativer:



Velfungerende markeder12 . Konkurrence, forbrugerforhold og regulering13 . Finansielle markeder14 . Åbne markeder, international handelog investeringer15 . Fleksibelt arbejdsmarked16 . Moderne offentlig sektor og infrastruktur

VI7983879399

1 .2 .3 .4

12 . Konkurrence, forbrugerforhold og reguleringreguleringKonkurrence, forbrugerforhold ogKonkurrence og forbrugerfor-hold

Konkurrence har stor betydning for dyna-mikken og effektiviteten i samfundet ogdermed produktiviteten . Konkurrence styr-ker mulighederne for, at effektive og innova-tive virksomheder kan vokse, og at forbru-gerne opnår lavere priser og større udbud .Det gælder både i den private og offentligesektor .Konkurrence kan ikke måles direkte, menen række indikatorer viser, at konkurrenceni Danmark endnu ikke er på niveau med debedste lande .

mens prisforskellen på varer er mindre . Detkan skyldes, at leverandører af tjenester imindre omfang er udsat for internationalkonkurrence . Prisforskellen mellem Dan-mark og udlandet på tjenesteydelser er ste-get i perioden 2005-2009, hvilket bl .a . skalses i lyset af en kombination af begrænsetkonkurrence og overophedningen af danskøkonomi i samme periode, hvor lønningernesteg mere end produktiviteten .Øget konkurrence i hjemmemarkedserhvervkan medvirke til at sænke priserne for for-brugerne såvel som for de virksomheder,der konkurrerer internationalt og anvenderhjemmemarkedserhvervenes varer ellerydelser som input . Øget konkurrence ihjemmemarkedserhverv kan således med-virke til at øge danske virksomheders kon-kurrenceevne .

Prisniveau

Effektiv konkurrence bidrager til at sænkeprisniveauet og giver større udbud til for-brugerne . Svag konkurrence kan derimodgive højere priser .Forbrugerpriserne i Danmark er 14 pct . hø-jere end i andre sammenlignelige lande, nårder tages højde for forskelle i landenes vel-stand samt moms og afgifter, se figur 12 .1 .Figur 12 .1 Velstandskorrigerede net-topriser i Danmark, 2001-2010Indeks, OECD*=100120115110120

Love, regler og regulering

TjenesterI alt

115110

Love, regler og regulering er som oftestindført for at varetage særlige samfunds-mæssige hensyn som fx miljøbeskyttelse,sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyneller særlige forsyningshensyn . I nogle til-fælde kan offentlig regulering imidlertidsamtidig begrænse konkurrencen på mar-kederne . Det er især, hvis reguleringen be-grænser nye virksomheders muligheder forat komme ind på markedet eller begrænserallerede etablerede virksomheders incita-menter til at konkurrere .Der kan opnås gevinster for samfundet vedat afskaffe regulering, der begrænser kon-kurrencen . Gevinsterne er blandt andet la-vere priser, øget beskæftigelse samt øgetproduktivitet og velstand .10Gevinsterne skalimidlertid afvejes i forhold til samfunds-mæssige hensyn .Konkurrenceloven, og håndhævelsen afden, er desuden afgørende for at sikre eneffektiv konkurrence .

Varer1051009520012003200520072009105

OECD*

10095

Anm .: Forbrugerpriser fra Eurostat korrigeret formoms, afgifter og velstandsforskelle . For varer ogtjenester er korrektionen for velstandsforskelle bereg-net særskilt . OECD* angiver gennemsnittet for syvsammenlignelige lande: BEL, DNK, FIN, ITA, NLD ogDEU .Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostatog OECD .

Det er især priserne på tjenester, som erhøjere i Danmark end i de øvrige lande,

Konkurrencestyrelsen (2009), ”Konkurrence –vækst og velstand”, Konkurrenceanalyse01/2009, maj 2009 .

12 .Konkurrence, forbrugerforhold og regulering12Konkurrence, forbrugerforhold og reguleringForbrugerforholdter, forsikringer, brugte biler og fastnettele-foni, at danske forbrugeres tillid er lav, seFactbook .

Aktive forbrugere er afgørende for, at kon-kurrencen er effektiv . Aktive forbrugere sø-ger information om pris og kvalitet inden etkøb og sammenligner produkterne på mar-kedet . Samtidigt er det vigtigt for markeder-nes effektivitet, at forbrugerne har tillid til, atvirksomhederne overholder de regler, derskal beskytte forbrugere . Gennemsigtighedog tillid er to indikatorer for forbrugerforhol-dene .Danske forbrugere vurderer gennemsigtig-heden på hjemmemarkedet lidt lavere endgennemsnittet for forbrugerne i OECD-landene i 2011 . Det samme var tilfældet i2010, se figur 12 .2 .Figur 12 .2 Gennemsigtighed og tillid,2010-2011Score10Gennemsigtighed86420201020112010OECD2011DNKOECD TOP 5Tillid8642010

Administration og regulering

Danske virksomheders konkurrenceevneafhænger udover en effektiv konkurrenceblandt andet af en effektiv regulering . Eneffektiv regulering med få administrativebyrder frigør ressourcer i virksomhederne,som de kan anvende til at drive og udvikleforretningen . Blandt landene i OECD vurde-res Danmark at have den højeste kvalitet ireguleringen, se tabel 12 .1 .Tabel 12 .1 Kvalitet i regulering, 2010Placering12345678910LandDNK (1)FINNLDNZLGBRSWECANAUSIRLCHE

Anm .: Undersøgelsen er baseret på svar fra ca . 500forbrugere på 51 markeder i 26 EU-lande . Der ervisse usikkerheder forbundet med at sammenligneforbrugernes vurderinger på tværs af lande, se Fact-book .Kilde: Kommissionen (2011), ”Consumer MarketsScoreboard – Making Markets Work For Consumers”,6 . udg ., oktober 2011 og egne beregninger .

Anm .: Fra indikatorsystemet Good Governance etab-leret af Verdensbanken . Reguleringsindekset vurde-rer virkningen af erhvervsregulering på økonomien ogmåler bl .a . konkurrencebegrænsning, udenlandskevirksomheds adgang, import- og eksportrestriktionermv .Kilde: Verdensbanken, Worldwide Governance Indi-cators .

Anvendelse af samfundets ressourcer styr-kes ved en effektiv regulering med få admi-nistrative byrder for erhvervslivet .En undersøgelse fra Verdensbanken viser,at det sammenlignet med andre lande ernemt at drive virksomhed i Danmark . Dan-mark er nummer ét i EU og nummer treblandt OECD-landene, se tabel 12 .2 .

Det er især på markederne for investerings-produkter, forsikringer, togtransport og fast-nettelefoni, at danske forbrugere vurderer,at det er vanskeligt at sammenligne produk-terne eller ydelserne, se Factbook .Danske forbrugeres tillid til, at virksomhe-derne overholder forbrugerbeskyttelsesreg-lerne, er højere end OECD-gennemsnittet,men lidt under top 5 i OECD i både 2010 og2011, se figur 12 .2 . Det er især på marke-derne for togtransport, investeringsproduk-

12 . Konkurrence, forbrugerforhold og reguleringreguleringKonkurrence, forbrugerforhold ogTabel 12 .2 Ease of doing business,2012Placering123456789LandNZLUSADNK (3)NORGBRKORICEIRLFIN

Figur 12 .3 Udbud af driftsopgaver ikommunerne og staten, 2007-2011Pct .30252015105020072008200920102011Kommune (IKU)Stat (SIKU)302520151050

10CANAnm: Verdensbanken har undersøgt erhvervsregule-ringen i 183 lande . Her måles og sammenlignes ”theease of doing business” . Undersøgelsen indeholdervurdering af 10 væsentlige virksomhedsaktiviteter,herunder opstart, betaling af skat, opnåelse af kredit,procedurer ved handel osv . Oversigten viser de 10højest placerede OECD-lande .Kilde: Verdensbanken, Doing Business 2012, Ease ofdoing business index .

Anm .: Figuren viser konkurrenceudsættelsen i pct . afde opgaver, der kan konkurrenceudsættes i stat ogkommune . I år er opgørelsesmetoden for beregnin-gen af IKU ændret med virkning for alle år i opgørel-sen . Se Factbook .Kilde: www .noegletal .dk og Finansministeriet .

Konkurrence om offentlige op-gaver

Konkurrenceudsættelse af offentlige opga-ver bidrager til at udvikle og effektivisere deoffentlige serviceydelser og medvirker til, atde skattefinansierede opgaver løses bedsttil prisen, uanset om opgaverne løses afoffentlige eller private leverandører .Kommunerne og staten udbyder en stigen-de andel af driftsopgaverne i konkurrence . I2011 udbød kommunerne 25 pct . af opga-verne, mens staten udbød ca . 28 pct . afopgaverne, se figur 12 .3 . I 2011 udbød re-gionerne ca . 21 pct . af opgaverne .

Caseanalyser fra Udbudsrådet af 23 udbudpeger på, at kommunerne i de fleste tilfældeopnår besparelser ved at skabe konkurren-ce om driften af kommunale opgaver, udenat kvaliteten i den leverede ydelse påvirkesnegativt, se figur 12 .4 .Figur 12 .4 Besparelser ved konkurren-ceudsættelse, 2009-2012Antal kommuner9876543210Plejeopgaver HjælpemiddeldepoterVejserviceBesparelserIkke besparelserKan ikke opgøres9876543210

Anm .: Oversigten viser resultaterne af analyser fraUdbudsrådet af 4 konkrete udbud iEffektanalyse afkonkurrenceudsættelse af pleje- og omsorgsopgaver ikommunerne(november 2009), 10 konkrete udbud iEffektanalyse af hjælpemiddelområdet(december2011) og 9 konkrete udbud iAnalyse af effekterne afkonkurrence på drift og vedligeholdelse af kommuna-le veje(juni 2012) .Kilde: www .udbudsraadet .dk .

12 .Konkurrence, forbrugerforhold og regulering12Konkurrence, forbrugerforhold og reguleringDer er imidlertid betydelig variation i de rea-liserede besparelser . For plejeopgaverne erder i de konkrete cases realiseret besparel-ser på op til 20 pct . For opgaverne om driftGennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:

af hjælpemiddeldepoter ligger besparelser-ne på mellem 9 og 40 pct ., mens opgaverneom vejservice har ført til besparelser påmellem 3 og 28 pct .



Forbrugerforhold .Regeringen har fremlagt et forbrugerpolitisk eftersyn, som indeholder 23 initiativer, derskal gøre det nemmere for forbrugerne at være aktive og træffe veloplyste valg . Initiativerne omhandler bl .a .bedre finansiel rådgivning, indførelse af en ordning for risikoklassificering af boliglån, ensartede regler for pro-duktsikkerhed og klagemuligheder i EU, strømlining af det danske forbrugerklagesystem samt et fokus påmarkedsføring over for børn og unge .Enklere regler .Regeringen har lanceret en indsats for at sikre virksomhederne enklere regler:oVirksomhedsforum for enklere regler .Virksomhedsforum udpeger sektorer eller områder, hvorvirksomhederne oplever de største byrder og kan komme med forslag til forenklinger . Myndighe-derne er derefter forpligtiget af et ’følg eller forklar’ princip, hvorfor de enten skal gennemføre ini-tiativer på området eller forklare, hvorfor de ikke gør noget .Lettelse af administrative byrder .Ministerierne fortsætter indsatsen med at reducere virksom-hedernes administrative byrder . De administrative byrder skal samlet set være lavere i 2015 end i2011 .Smart regulering i EU .Der arbejdes for, at der i EU holdes et højt ambitionsniveau på dagsor-denen for ”Smart Regulation” . Der planlægges forenkling af 15-20 konkrete EU-retsakter .Kickstart .Den nye virksomhedsrettede indsats for bedre regulering 2012 – 2015 kickstartes meden række konkrete initiativer, som virksomhederne oplever som administrativt byrdefulde . Herun-der fremsættes i Folketingsåret 2012-2013 et forslag om at indføre en særlig erklæringsstandard istedet for revision, der vil spare de mindre virksomheder for ca . 25 pct . af udgifterne til revision .



Større planlagte initiativer:



Konkurrencepolitisk udspil .Regeringen fremlægger i efteråret 2012 et konkurrencepolitisk udspil . Som encentral del af udspillet vil regeringen fremsætte forslag om at ændre konkurrenceloven . Forslaget indebærerblandt andet en skærpelse af sanktionsmulighederne for overtrædelser af konkurrenceloven i form af indførel-se af fængselsstraf i kartelsager, et forhøjet bødeniveau, samt forbedrede sagsprocesser i konkurrencesager .Intelligent offentligt indkøb .Den offentlige efterspørgsel i Danmark kan bidrage til at fremme innovationen ibåde den offentlige sektor og det private erhvervsliv . Det gælder bl .a . inden for velfærdsteknologi og grøn om-stilling . Regeringen vil derfor fremlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb, der skal gælde på tværs afministerier og myndighedsniveauer .Regler for offentlige indkøb .Regeringen har i aftale om kommunernes økonomi for 2013 lanceret tiltag, derskal smidiggøre brugen af regler for offentlige indkøb . Regeringen vil bl .a . arbejde for at forenkle EU’s udbuds-regler, så det bliver nemmere og billigere at gennemføre udbud . Som opfølgning på EU’s nye udbudsdirektiverfremlægges en dansk udbudslov, der skal sikre større klarhed og fleksibilitet . Regeringen vil ligeledes ophæveannonceringspligten for de såkaldte bilag II B-ydelser . Endelig ændres rammerne for klagesystemet, så antal-let af åbenlyst ubegrundede klager kan mindskes, og mulighederne for at afkorte klagefrister, hæve klagege-byret og skabe mere lige fordeling af sagsomkostninger vurderes .



1 .2 .3

13 . Finansielle markederFinansielle markeder

Finansielle markeder

Velfungerende finansielle markeder er enforudsætning for en stærk konkurrenceevneog et højt velstandsniveau . Krisen i denfinansielle sektor har gennem de seneste årunderstreget, hvor vigtigt det er for samfun-det at have sunde og robuste finansielleinstitutter . De finansielle institutter er binde-led mellem samfundet og de finansiellemarkeder, som eksempelvis kreditmarkedetog aktiemarkedet .Det er gennem finansielle markeder, atsamfundets opsparing effektivt kanaliseresover til investeringer i husholdninger ogvirksomheder . Investeringsniveauet i sam-fundet kan derfor ses som en indikator for,hvor velfungerende den finansielle sektorer . Siden 1995 har danske investeringerligget på ca . 14-19 pct . af bruttoværditil-væksten, hvilket er lidt under gennemsnitteti OECD . Siden 2008 er investeringsniveauetfaldet betydeligt i både OECD og Danmarksom følge af den finansielle og økonomiskekrise, se figur 13 .1 .Figur 13 .1 Investeringer i Danmark ogOECD, 1995-2011Pct . af BVT2826242220181614121995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011OECDTop 5282624222018DNK161412

Kreditinstitutternes samlede reale udlån tilhusholdninger og virksomheder faldt i april2012 med 1,2 pct . i forhold til april året før .11Gennem de seneste par år er der sket enforskydning i retning af øgede udlån fra re-alkreditinstitutterne til husholdninger og er-hvervsvirksomheder, mens pengeinstitut-ternes udlån er faldet . Forskydningen kanblandt andet tilskrives, at renter på realkre-ditlån er faldet, mens pengeinstitutternesrenter er steget, som følge af skærpedekapitalkrav og en vanskelig fundingsituation .I Danmark betaler virksomheder en højererente på små lån end på store lån med kortløbetid . Det rammer især de små og mel-lemstore virksomheder . Sammenlignet medandre OECD-lande er spændet mellem denrente, som virksomheder betaler på hen-holdsvis små og store lån, vokset væsentligtmere i Danmark end i OECD, hvilket siden2010 især skyldes relativt lave renter påstore lån i Danmark, se figur 13 .2 .Figur 13 .2 Udvikling i renter på små ogstore lån, 2004-2012Pct .87654321OECD-småOECD-storeDNK-storeDNK-små87654321

002004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Anm .: Bruttoinvesteringer (ekskl . boliger) i pct . afbruttoværditilvækst (BVT) .Kilde: SourceOECD .

Kreditmarkedet

Anm .: Kreditinstitutternes renter på nye lån (ekskl .kassekreditter) til virksomheder med en rentebindingpå op til og med 1 år . Grænsen mellem små og storelån er 7,5 mio . kr . 3-måneders glidende gennemsnit .Kilde: Nationalbanken, ECB og Erhvervs- og Vækst-ministeriet .

Kreditmarkedet udgøres hovedsageligt afpenge- og realkreditinstitutterne . De er ogsåvirksomhedernes og husholdningernes vig-tigste partnere i finansielle anliggender .

Danske kreditinstitutter er stadig knap såeffektive som kreditinstitutter i de bedste11

Se Erhvervs- og Vækstministeriets halvårligeredegørelse om udviklingerne i kreditmulighederi Danmark på www .evm .dk .

13Finansielle markeder13 .Finansielle markederOECD-lande . Omkostningsandelen, somviser omkostninger i forhold til indtjening, erfaldet til 60 pct . Danmark ligger dermed ligeunder OECD-gennemsnittet på 63 pct ., mennoget højere end de bedste lande, se figur13 .3 . En lignende udvikling finder sted i deøvrige OECD-lande, men omkostningsan-delen er steget lidt mindre i Danmark end iandre europæiske OECD-lande .Figur 13 .3 Samlede omkostninger ift .indtjeningen, 2009-2011Pct . af indtjening180160140120100806040200ESTCZEESPFINHUNPOLSVKSWEGRCPRTUKDNKITAOECDNLDAUTFRADEUBELIRL12 (13)

Figur 13 .4 Pengemarkedsspænd iDanmark og euroområdet, 2007-2012Basispoint1801601401201008060402002007Euro-spændDNK-spænd18016014012010080604020020082009201020112012

180160140120100806040200

Anm .: Spændet beregnes som forskellen mellemsikrede renter (repo/swaps) og usikrede renter (Ci-bor/Euribor) med tre måneders løbetid .Kilde: Ecowin .

Anm .: De samlede omkostninger dækker hovedsage-ligt omkostninger til personale, administration ogafskrivninger . Indtjening er hovedsageligt netto rente-og gebyrindtægter og kursreguleringer af finansielleaktiver . Gns . i tre-årig periode .Kilde: ECB: Consolidated banking data, 2011 .

Den forholdsvis høje tillid til danske bankerbakkes op af de europæiske kapital- ogstresstests, som blev udført for de størstebanker i Europa i efteråret 2011 . Her vistede fire danske institutter, som deltog i te-sten, sig som nogle af de mest økonomiskrobuste, se Factbook .

Aktiemarkedet

Tilliden til bankerne er præget af den laveindtjening og usikkerhed om bankernesmodstandsdygtighed til at modstå udefra-kommende hændelser og udsving i kon-junkturerne .En indikator for tilliden i de finansielle mar-keder afspejles eksempelvis i pengemar-kedsspændet, som viser renteforskellen påbankernes indbyrdes lån med og uden sik-kerhedsstillelse . I Danmark er pengemar-kedsspændet faldet markant siden startenaf 2009 – dog med en midlertidig stigning iefteråret 2011 . Det danske pengemarkeds-spænd ligger nu tæt på spændet i euroom-rådet efter at have ligget væsentlig over i2009, 2010 og første halvår af 2011, sefigur 13 .4 .

Et stort og likvidt aktiemarked bidrager til eneffektiv kapitalformidling i samfundet . Højeomkostninger kan dog være en barriere forhandel med aktier . Ser man på de samledeomkostninger ved aktiehandel, er det dan-ske aktiemarked blandt de mest effektive iOECD-landene . Aktiviteten i markedet erdog stadig lavere end i de fleste OECD-lande .I det seneste år har handelsomkostningerneværet ca . 16 basispoint . Der er en forholds-vis stor gruppe på ni OECD-lande, hvorhandelsomkostningerne ligger inden for etsnævert interval mellem 15 og 17 basispo-int, se figur 13 .5 .Betragter man kursspændet, dvs . forskellenmellem aktiernes købs- og salgspris, er det ide fleste lande tæt på 10 basispoint . Detindikerer en høj grad af effektivisering imarkedet og konkurrence på tværs af lan-dene . Direkte omkostninger er derimod på-virket af eksempelvis afgifter forbundet ved

13 . Finansielle markederaktiehandel og varierer mere . Samlet set erDanmark tæt på de lande, der har de lave-ste handelsomkostninger, se figur 13 .5 .Figur 13 .5 Handelsomkostninger vedaktiehandel, 2 . kvt . 2011 – 1 . kvt . 2012Basispoint80706050403020100USAPRTFRANLDJPNBELDEUNZLITADNKCHESWECANESPNORAUTAUSMEXFINOECDCZEPOLHUNTURGRCKORUKIRL10 (9)

Finansielle markeder

Kursspænd

Direkte omkostninger

80706050403020100

emissioner . I en international sammenlig-ning ligger danske nynoteringer i perioden2006-2011 i den lave ende . Samtidig be-mærkes det dog, at antallet af afnoteringer,som eksempelvis følger af konkurser ogvirksomhedsovertagelser, har været tilsva-rende lavt og under OECD-gennemsnittet,se figur 13 .6 .Figur 13 .6 Ny- og afnoteringer påfondsbørsen, gns . 2006-2011Pct . af noterede selskaber25Nynoterede selskaber20151050POLDEUMEXEURONORHUNCANUKOECDIREAUTSWEUSAAUSKORDNKTURESPJPNGRCCHEAfnoterede selskaber2015105025

Anm .: Handelsomkostningerne er målt ved at læggede direkte handelsomkostninger, dvs . kurtage mv .,sammen med kursspændet (forskel mellem købs- ogsalgspris) ved aktiehandel . Gns . over 4 kvartaler .Kilde: Elkins/McSherry .

Selvom det er omkostningseffektivt at hand-le aktier, er omsætningen på det danskeaktiemarked stadig forholdsvis beskeden .Omsætningshastigheden i aktier på børsno-terede selskaber i Danmark er således lavsammenlignet med andre OECD lande .Tilsvarende viser antallet af nynoteringer påfondsbørsen, at kun få virksomheder finderdet attraktivt at rejse kapital gennem aktie-

Anm .: En række landes børser oplyser ikke antallet afaf- og nynoterede selskaber og indgår derfor ikke ifiguren . EUR er Euronext .Kilde: World Federation of Exchanges, FESE ogOMX .

13Finansielle markeder13 .Finansielle markederGennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:



Kapitalkravsdirektivet .Det danske EU-formandskab har i 1 . halvår af 2012 opnået enighed i Rådet om denkommende revision af kapitalkravsdirektivet, herunder implementering af Basel-standarderne, som skal skær-pe kravene til bankernes kapital og likviditet, og dermed reducere risikoen for fremtidige finansielle kriser .Herudover er der under formandskabet opnået enighed i Rådet om revision af forordning om kreditvurderings-bureauer, forordninger om venturefonde og socialøkonomiske fonde, direktiv om boligkredit og transparensdi-rektivet . Der er desuden opnået enighed med Europa-Parlamentet om regulering af finansielle derivater .Udviklingspakken .I marts 2012 indgik regeringen, V, DF, K og LA aftale om Udviklingspakken, der skal for-bedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering . Hovedelementerne i Udviklingspakken er, atFinansiel Stabilitet A/S overtager FIH Erhvervsbanks ejendomsportefølje, således at FIH Erhvervsbank kanreetableres som en specialiseret erhvervsbank, Landbrugets Finansieringsbank etableres, Eksportlåneordnin-gen styrkes med 15 mia . kr ., eksportgarantier styrkes med mindst 20 mia . kr . og vækstkapitalen styrkes medgodt 1 mia . kr . til vækstkautioner og ansvarlige lån .Modernisering af den finansielle lovgivning .Regeringen har gennemført en række initiativer til modernise-ring af den finansielle lovgivning . Det omfatter blandt andet en reduktion af de finansielle virksomheders risi-kovillighed gennem strammere og mere præcise regler for nedskrivninger på udlån, styrkelse af Finanstilsynetgennem nye muligheder for at kunne udstede administrative bøder samt en ændring af pengeinstitutternes fi-nansiering af Garantifonden for Indskydere og Investorer .Investeringsvindue .Regeringen har i juni 2012 indgået en aftale med V, DF, Enhedslisten, LA og K om, atdanske virksomheder frem til udgangen af 2013 får en præmie for at investere i ny driftsteknologi, apparaturog maskiner . Aftalen forventes at øge og fremrykke investeringer for 15-20 mia . kr . i 2012 og 2013 og øge be-skæftigelsen med 1 .000 job i 2012 og 6 .500 i 2013 .Lov om finansiel rådgivning .Forbrugerne skal til hver en tid kunne stole på den rådgivning, de får, om fi-nansielle produkter eller ydelser . Regeringen vil derfor indføre nye regler for finansielle rådgivere, som yderrådgivning om lån, investeringer eller forsikringer til forbrugere . Finansiel rådgivning vil herefter kun kunne skeefter tilladelse fra Finanstilsynet og vil være underlagt Finanstilsynets tilsyn . Der forventes fremsat lovforslagom finansielle rådgivere i folketingsåret 2012/2013 .Risikoklassificering af lån .Formålet med bekendtgørelse om risikoklassificering af lån er at skærpe kunder-nes opmærksomhed over for nogle grundlæggende risikofaktorer ved et lån, men samtidig bevare kundernesvalgfrihed mellem låneprodukterne . Låneprodukter vil blive kategoriseret som enten grønne, gule eller røde,hvor de mindst risikofyldte findes i den grønne kategori, og de mest risikofyldte findes i den røde kategori . Be-kendtgørelsen ventes at blive udstedt i efteråret 2012 .



Større planlagte initiativer:



1 .2 .3

Åbne markeder, international handelinvesteringer14 . Åbne markeder, international handel ogog investeringerInternational handel

Danmark er en lille åben økonomi og har enlang tradition for at udnytte globaliseringen .Gennem arbejdsdeling og internationalhandel har både Danmark og vores sam-handelspartnere opnået produktivitetsge-vinster . Danmarks internationale handel hargenerelt været stigende, men udgør fortsaten mindre del af økonomien end i fx Ungarnog Nederlandene, se figur 14 .1 .Figur 14 .1 Udvikling i internationalhandel, 1994-2010Pct . af BNP100908070605040DNKNr . 1100908070605040

forskudt tyngden i den globale økonomi, såvækst- og udviklingslandenes andel af detglobale BNP er forøget fra 23 pct . i 2006 til34 pct . i 2011, se figur 14 .2 .Figur 14 .2 Fordeling af verdens sam-lede BNP, 2006 og 2011Pct .1008060402002006OECDBRIK + Next 112011Andre100806040200

Nr . 5

Anm .: Andele af globalt BNP opgjort ved løbendepriser og valutakurser .Kilde: IMF WEO database .

OECD

30301994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

Anm .: Gennemsnit af den samlede import og eksport ipct . af BNP . Nr . 1 i 2010 er HUN, og nr . 5 er NLD .Kilde: OECD National Accounts .

Frem til krisen i 2008 handlede Danmarkmere med omverdenen end gennemsnittet iOECD . Efter et betydeligt fald i 2008 er ver-denshandelen igen stigende . I 2009-2010 erhandelen dog steget mere i udlandet, såDanmarks internationale handel i 2010 erpå niveau med gennemsnittet i OECD . Fxer den tyske internationale handel i 2010næsten på samme niveau som i 2008,mens den danske ligger knap 6 pct .-pointlavere i 2010 end i 2008, se Factbook .dk .Uden for Europa finder en udvikling sted,hvor mange lande, der før var fattige, nuhaler ind på verdens rige lande . Det gælderikke bare i Kina og de øvrige BRIK-lande,men også i mange andre lande i såvel Asi-en som Sydamerika og Afrika . I takt medglobaliseringen er økonomierne åbnet overfor omverdenen . De er dermed blevet tilførtteknologi og kapital, hvilket har øget pro-duktiviteten og væksten . Udviklingen har

Forskydningen betyder, at de økonomiskerelationer med især de nye vækstmarkeder iBRIK og Next 11 bliver stadig vigtigere forvæksten, blandt andet fordi disse landerummer potentiale for øget afsætning . Dendanske vareeksport til de nye vækstmarke-der udgør en forholdsvis beskeden del afden samlede vareeksport, og Danmark lig-gerbetydeligtefterbådeOECD-gennemsnittet og en lang række europæi-ske lande, se figur 14 .3 . Det skal dog ses ilyset af, at en del af den danske eksport tilnærmarkederne kan indgå i varer, der her-fra eksporteres videre til vækstmarkederne .

14Åbnemarkeder, international handel og investeringer14 .Åbnemarkeder, international handel og investeringerFigur 14 .3 Eksportandel til højvækst-markeder, 2011AUSKORCHLJPNUSANZLESTFINISRDEUOECDGRCTURITACHESWEFRAUKBELESPAUTCANPOLNLDSVKHUNDNKISLCZENORSVNPRTIRLMEX0

Dette er ikke et isoleret dansk fænomen .Men samtidig er de udenlandske direkteinvesteringer i Danmark i 2011 for tredje år itræk lavere end gennemsnittet for OECD .Værdien af danske direkte investeringer iudlandet ligger fortsat over gennemsnittetfor OECD, se figur 14 .5 .Figur 14 .5 Beholdning af ind- og ud-adgående investeringer, 2011IndadgåendeBELUdadgåendeBELCHEIRLCHEIRLISLNLDESTISLNLDDNK6 (8)SWEUKSWEHUNCHLFRACZEFINSVKAUTUKOECDOECDNORNZLESPDEUPRT15 (16)DNKCANESPUSAISRAUTPRTPOLAUSNORAUSITAFRACHLESTCANFINHUNJPNSVNSVNISRKORMEXDEUGRCUSANZLMEXTURITAPOLCZEKORGRC SVKJPN TUR200 150 100 50050 100 150 200Pct . af BNP

26 (26)BRIKNext 111020304050Pct .

Anm .: Vareeksport til BRIK og Next 11 i forhold tilsamlet vareeksport . AUT, NLD, NOR og ESP fra2010 .Kilde: UN Comtrade .

Internationale investeringer

Indtil for ca . ti år siden var de direkte inve-steringer ind og ud af Danmark lige store .Siden er udadgående direkte investeringerfortsat steget, mens indadgående især deseneste ca . fem år er stagneret . I 2010 varforskellen knap 400 mia . kr ., se figur 14 .4 .Figur 14 .4 Beholdning af investeringerind og ud af Danmark, 1999-2010Mia . kr .110010009008007006005004003002001000199920012003200520072009Udenlandske investeringer i DanmarkDanske investeringer i udlandet110010009008007006005004003002001000

Anm .: Beholdningen af ind- og udadgående investe-ringer i pct . af BNP (inkl . gennemløbsinvesteringer) .NOR er fra 2010 .Kilde: OECD FDI Statistics .

Beholdningen af indadgående investeringerfra BRIK-lande som fx Kina udgør en størreandel i Danmark i forhold til andre lande .Således er Danmark blandt de fem lande,hvor investeringer fra BRIK-landene udgørden største andel af BNP, se figur 14 .6 .

Anm .: Beholdningen af udenlandske direkte investe-ringer (ekskl . gennemløbsinvesteringer) .Kilde: Nationalbanken .

Åbne markeder, international handelinvesteringer14 . Åbne markeder, international handel ogog investeringerFigur 14 .6 Beholdning af investeringerfra BRIK, 2010Pct . af BNP4321043210

Det høje danske lønniveau er blandt andeten følge af, at lønstigningerne i Danmark iårene frem mod 2010 oversteg udlandets,se kapitel 15 .Høje lønstigninger forværrer ikke konkur-renceevnen, hvis det afspejler en tilsvaren-de vækst i produktiviteten . De danske time-lønninger er imidlertid over en årrække ste-get væsentligt mere, end den danske pro-duktivitetsvækst har givet grundlag for . Re-sultatet har været en forringelse af lønkon-kurrenceevnen på omkring 20 pct . over desidste godt 15 år . Udviklingen er de sidsteca . ti år sammenfaldende med, at danskevirksomheder i perioden har tabt eksport-markedsandele, se figur 14 .8 .Figur 14 .8 Lønkonkurrenceevne ogeksportmarkedsandel, 1995-2011Indeks (1995=100)100Eksportsmarkedsandel100

4 (-)

Anm .: Beholdning af indgående investeringer fraBRIK i pct . af BNP (inkl . gennemløbsinvesteringer) .Kilde: Eurostat .

De internationale investeringer, herunderinternationale virksomhedshandler, be-stemmes af en lang række rammevilkår,herunder arbejdsstyrkens kvalifikationer,effektiv offentlig regulering og beskatning .

ESTAUTHUNDNKUKESPOECDNORTURFINCZESWENLDBELSVNFRAPOLDEUITAUSAJPNISLGRCPRTCHESVKIRL

Lønomkostninger

Lave produktionsomkostninger er vigtige foren konkurrencedygtig eksport og for at til-trække investeringer fra udlandet . Udgiftertil løn er en af de væsentligste produktions-omkostninger . De gennemsnitlige danskelønomkostninger pr . time har igennem flereår ligget blandt de højeste i verden og over-gås i 2011 kun af de norske, se figur 14 .7 .Figur 14 .7 Lønomkostninger, 2011NORDNKSWEFINDEUAUTOECDITAESPGRCCZESVKHUN0501001502002 (2)

80Lønkonkurrenceevne701995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Anm .: Lønkonkurrenceevnen viser udviklingen i løn-omkostningerne pr . produceret enhed i fremstil-lingserhverv i Danmark i forhold til Danmarks sam-handelspartnere . Eksportmarkedsandelen er bereg-net i mængder for varer og tjenester .Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregnin-ger .

250

300350Kr . pr . time

Anm .: Gennemsnitlige lønomkostninger pr . time . Heleøkonomien .Kilde: OECD ULC og Danmarks Statistik .

Tabet af lønkonkurrenceevne frem til 2008skal ses i sammenhæng med tendensen tiloverophedning af økonomien frem modkrisen, hvor lønningerne voksede hurtigereend produktiviteten . Efter 2008 er lønkon-kurrenceevnen forbedret på grund af enkonjunkturbetinget – og dermed midlertidig– fremgang i produktiviteten . Hvorvidt dekommende års forventede stigning i denglobale efterspørgsel kan omsættes til øgetafsætning afhænger blandt andet af, omforbedringen af lønkonkurrenceevnen fort-sætter .

14Åbnemarkeder, international handel og investeringer14 .Åbnemarkeder, international handel og investeringerDet er vurderingen, at de overenskomster,som blev indgået i 2010 og 2012, vil bidragetil at forbedre virksomhedernes konkurren-ceevne .Stigningen i årene frem mod 2008 og detefterfølgende fald skal ses i lyset af, at detdanske arbejdsmarked frem til krisens be-gyndelse var præget af udbredt mangel påarbejdskraft .

Indvandring af højt kvalificeret ar-bejdskraft

Højt kvalificeret arbejdskraft af dansk ogudenlandsk oprindelse understøtter udvik-ling og produktion af varer og tjenester, derkan afsættes til høj værdi på de globalemarkeder . Herudover kan det være vigtigtfor udenlandske virksomheder, at der ermulighed for at ansætte udenlandske spe-cialister og nøglemedarbejdere . Indvandringaf specialister og andre med særlige kvalifi-kationer bidrager således til at forbedre kon-kurrenceevnen .Det er vanskeligt at skaffe gode oplysningerom indvandrernes kvalifikationsniveau . Op-lysninger om indkomst er et muligt alterna-tiv, der kan kaste lys over nettoindvandrin-gen af højt kvalificeret arbejdskraft . I årenefrem til 2008 er nettoindvandringen af per-soner med en årlig indkomst over 250 .000kr . steget markant, hvilket dog er sket fra etlavt niveau, se figur 14 .9 .Figur 14 .9 Nettoindvandring fordeltefter indkomst, 2001-20091 .000 personer654321Over 400 .000 kr .250 .000-399 .999 kr .654321

Kendskab til styrker og kompetencer

I den internationale konkurrence om inve-steringer, markedsandele og kvalificeretarbejdskraft har det betydning, hvilket kend-skab man i udlandet har til Danmark . I enimageundersøgelse har Danmark gennemen årrække haft en mellemplacering . Dan-mark scorer generelt højest inden for områ-der som god regeringsførelse, miljøhensynsamt bekæmpelse af fattigdom og ulighed iind- og udland . I 2011 er Danmark samletnummer 15, hvilket er lavere end fx Sverige,Schweiz og Nederlandene, se figur 14 .10 .Figur 14 .10 Udlandets kendskab tilstyrker og kompetencer, 2011USADEUUKFRACANJPNITAAUSCHESWEESPNLDOECDAUTNZLDNKFINIRLBELPOLKORHUNMEXCZETUR505560

15 (14)

70Score

002001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Anm .: Erhvervsindkomst i 2012-niveau for personerover 16 år .Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik .

Anm .: Indekset er beregnet på baggrund af The An-holt-GfK Roper Nation Brands Index, som indeholderspørgsmål om eksport, regeringsførelse, kultur, tu-risme, befolkning, investering og immigration .Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet .

Åbne markeder, international handelinvesteringer14 . Åbne markeder, international handel ogog investeringerGennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:



Vækstmarkedsstrategi .I maj 2012 lancerede regeringen en Vækstmarkedsstrategi med tiltag til gavn fordansk eksport, samarbejde med vækstlandene og tiltrækning af investeringer . Strategien skal over de næstefem år bl .a . medvirke til at øge vareeksporten til vækstmarkederne med mindst 50 pct . samt fordoble vækst-markedernes investeringer i Danmark relativt til perioden 2005-2010 . Som led i strategien er afsat 50 mio . kr . i2012-2013 til målrettede initiativer inden for eksport- og investeringsfremme .Skattereform .Regeringen indgik i juni 2012 en aftale om en skattereform, som sænker skatten på arbejde ogderved gør det mere attraktivt at placere produktion og arbejdspladser i Danmark . Aftalen indebærer blandtandet en markant forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og en forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat .Investeringsfremme .For at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder i Danmark er der igangsat etudredningsarbejde for at styrke og koordinere indsatsen, så det bliver lettere at investere og skabe arbejds-pladser i Danmark . Arbejdet vil gennemgå modtage- og fastholdelsesindsatsen med henblik på at skabe opti-male forhold for de udenlandske virksomheder, herunder sikre bedre koordination mellem den kommunale,regionale og nationale indsats .Rekruttering af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft .Danske virksomheders mulighed for internationalrekruttering skal styrkes gennem forenkling af regler og administration . Derfor skal lovgivningen på områdetgøres mere gennemskuelig, således at administrationsbyrden i forbindelse med rekruttering af internationalarbejdskraft reduceres . Herudover vil regeringen arbejde målrettet for at forbedre modtagelsen af medrejsen-de familier samt sikre bedre rammevilkår for de tilrejsende familier, mens de opholder sig i Danmark .



Større planlagte initiativer:



1 .2 .3 .4

15 . Fleksibelt arbejdsmarkedLedighed

Fleksibelt arbejdsmarked

Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, atarbejdskraften anvendes effektivt, og ledigehurtigt finder ny beskæftigelse . Hvis efter-spørgslen falder i dele af økonomien, skalarbejdskraften kunne flytte hen, hvor derfortsat er brug for arbejdskraft, så økonomi-en hurtigt tilpasser sig nye vilkår .En lav strukturel ledighed er tegn på et vel-fungerende arbejdsmarked . Den senesteOECD-opgørelse viser, at Danmark både i2010 og 2011 havde den tiende lavestestrukturelle ledighed blandt OECD-landene,se figur 15 .1 .Figur 15 .1 Strukturel ledighed, 2011Pct . af arbejdsstyrken161412108642NORKORNLDCHEJPNAUTMEXISLAUSDNKNZLUSACZESVNUKISRSWEDEUCANOECDITABELFINFRAHUNIRLPOLPRTESTGRCSVKESP10 (10)

Figur 15 .2 Faktisk og strukturel ledig-hed, 1990-2011Pct . af arbejdsstyrken161412108642Faktisk ledighedStrukturel ledighed161412108642

001990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011

1614121086420

Anm .: Bruttoledighed, dvs . ledige samt aktiverede .Den beregnede strukturledighed er behæftet medusikkerhed .Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, ØkonomiskRedegørelse, august 2012 .

Stigningen i den faktiske ledighed har bi-draget til, at stigningstakten i de samlededanske lønomkostninger har været faldendesiden 2008 . Lønstigningstakten i udlandethar imidlertid også været relativt lav frem til2010, og 2011 er det første år siden 2004,hvor lønningerne i udlandet er steget mereend i Danmark, se figur 15 .3 .Figur 15 .3 Udvikling i løn og andrearbejdsomkostninger, 2004-2011Pct .5432102004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011DanmarkUdlandet543210

Anm .: Opgørelsen af den strukturelle ledighed erbehæftet med usikkerhed . OECD’s ledighedsopgørel-ser er baseret på interviewundersøgelser og adskillersig fra danske opgørelser baseret på registeroplys-ninger .Kilde: OECD (2012), Economic Outlook No . 91 .

Niveauet for den strukturelle ledighed ergenerelt steget i OECD-landene siden deninternationale økonomiske krises begyndel-se .I Danmark har stigningen været beskeden,og den danske opgørelse af den strukturelleledighed viser, at niveauet er stort setuændret fra 2010 til 2011 . Den strukturelleledighed udgjorde omkring 4 pct . i 2011,mens den faktiske ledighed lå lidt højere pågodt 5½ pct ., se figur 15 .2 .

Anm .: Der er anvendt effektive kronekurs-vægte tilsammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der herudgøres af 21 OECD-lande .Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, ØkonomiskRedegørelse, august 2012 .

Højere lønstigninger i udlandet end i Dan-mark bidrager isoleret set til at genoprette

15Fleksibelt arbejdsmarked15 .Fleksibelt arbejdsmarkeddanske virksomheders lønkonkurrenceev-ne .Samlet set er lønkonkurrenceevnen blevetforbedret i 2009-2011, overvejende somfølge af relativt højere konjunkturbetingedeproduktivitetsstigninger . De seneste årsforbedring modsvarer dog ikke den kraftigeforværring af lønkonkurrenceevnen på opmod 25 pct . i perioden 2000-2008, se kapi-tel 14 .Figur 15 .5 Ledighed blandt 25-29-årige, 2011NLDAUSNORAUTCHEKORJPNNZLDEUMEXISRCANCZEISLSWEFINUKBELUSACHLOECDDNKPOLTURFRAHUNESTSVNITAPRTSVKIRLESPGRC01225-29-årige108I alt6420200220042006200820102012

Ledighed blandt unge

Ledighed blandt unge udgør et særligt pro-blem, da det kan betyde, at de unge fårsværere ved at få solidt fodfæste på ar-bejdsmarkedet fremover .Ledigheden for unge mellem 25 og 29 år ersiden 2008 steget mere end den generelleledighed og ligger i dag på et højere niveauend for ledigheden generelt . For de 16-24-årige har ledigheden fulgt den generelleledighedsudvikling, se figur 15 .4 .Figur 15 .4 Ungdomsledighed, 2000-2012Pct . af arbejdsstyrken1210864202000

21 (18)

30Pct .

Anm .: Ledigheden er opgjort på basis af interviewun-dersøgelser og adskiller sig fra danske opgørelserbaseret på registeroplysninger .Kilde: OECD .Stat .

16-24-årige

Danmark havde i 2011 den tolvte lavesteledighed blandt OECD-landene for ungemellem 15 og 24 år . Ledigheden blandt deyngre aldersklasser er således fortsat rela-tivt lav i international sammenligning, seFactbook .

Anm .: Bruttoledighed, dvs . ledige samt aktiverede .Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, ØkonomiskRedegørelse, august 2012 .

Langtidsledighed

Danmark er gået fra at have den attendelaveste ledighed blandt 25-29-årige i 2010til en placering som nummer 21 i 2011 . Le-digheden blandt de 25-29-årige er såledesnu højere i Danmark end gennemsnittet forOECD-landene, se figur 15 .5 . I 2008 havdeDanmark den tredje laveste ledighed blandtde 25-29-årige .

Langtidsledighed er særligt problematisk,da det erfaringsmæssigt bliver vanskeligereat træde ind på arbejdsmarkedet igen, jolængere tid den ledige har været væk fraarbejdsmarkedet .Langtidsledigheden er ligesom den generel-le ledighed steget fra 2008 til 2011 . Lang-tidsledigheden i Danmark er dog fortsat lavsammenlignet med de øvrige OECD-lande .Danmark havde i 2011 den tiende laveste

15 . Fleksibelt arbejdsmarkedandel ledige med mere end ét års ledighed,se figur 15 .6 .Figur 15 .6 Langtidsledighed, 2011KORMEXNZLNORCANSWEAUSISRFINDNKAUTTURISLUSAPOLUKOECDNLDCHEJPNFRACZEESPSVNDEUPRTBELHUNGRCITAESTIRLSVK01020

Fleksibelt arbejdsmarked

også, at tilskyndelsen til at søge og fasthol-de beskæftigelse mindskes .Der er over en årrække sket en reduktion iandelen af ledige med høj kompensations-grad . Fra 2011 til 2012 er andelen med højkompensationsgrad dog steget en smule . I2012 har godt 6 pct . af de ledige således ennettokompensationsgrad over 90 pct . ogknap 20 pct . af de ledige har en kompensa-tionsgrad over 80 pct ., se figur 15 .7 .Figur 15 .7 Fuldt ledige med høj netto-kompensationsgrad, 2005, 2011 og2012Pct . af fuldt ledige3030

10 (8)

0200520112012Nettokomp .grad > 90 pct .Nettokomp .grad > 80 pct .

60Pct .

Anm .: Andel af ledige, der har været ledige i 12 må-neder eller mere .Kilde: OECD .Stat .

Anm .: Kompensationsgraden angiver forholdet mel-lem den disponible indkomst ved at være ledig og dendisponible indkomst ved beskæftigelse .Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet .

Tilskyndelse til at arbejde

Det danske arbejdsmarked er kendetegnetved fleksible ansættelses- og afskedigelses-regler, økonomisk sikkerhed og en aktivbeskæftigelsespolitik .De fleksible ansættelses- og afskedigelses-regler modsvares af, at der er en relativt højgrad af økonomisk sikkerhed ved ledighed .Kompensationsgraden for ledige er i Dan-mark noget højere end det gennemsnitlige iOECD . For ledige med forudgående lavlønindkomst er kompensationsgraden iDanmark blandt de højeste i OECD, seFactbook .dk .Høje kompensationsgrader bidrager til flek-sibilitet på arbejdsmarkedet, men indebærer

Selvom langt de fleste har en betydelig ge-vinst ved at være i beskæftigelse, er dersåledes fortsat grupper, hvis tilskyndelse tilat arbejde er svag .De høje kompensationsgrader for noglegrupper skyldes blandt andet, at alternativettil beskæftigelse for mange er dagpenge,hvor ydelsesniveauet er relativt højt for delavere lønnede .

Voksen- og efteruddannelse

En løbende opkvalificering af arbejdsstyr-ken, så kvalifikationerne hele tiden tilpassesefterspørgslen på arbejdsmarkedet, er etvigtigt element i at sikre et fleksibelt ar-bejdsmarked .

15Fleksibelt arbejdsmarked15 .Fleksibelt arbejdsmarkedDanmark har en høj deltagelse i voksen- ogefteruddannelse (VEU) i international sam-menligning . Der har i en årrække været enstigende deltagelse i uddannelsesaktiviteterblandt de 30-64-årige i Danmark . Fra 2010til 2011 er deltagelsen i uddannelsesaktivi-teter stort set uændret . Danmark har fortsatden største andel af 30-64-årige i Europa,der har deltaget i uddannelsesaktiviteter, sefigur 15 .8 .Figur 15 .8 Pct . af 30-64-årige, der hardeltaget i uddannelse de seneste fireuger, 2000-2011Pct . af 30-64-årige40Nr . 130DNK3040

Danmark er også det land i Europa, hvorflest ufaglærte deltager i VEU, se figur 15 .9 .Gennemsnitligt deltager ufaglærte dog min-dre i VEU end personer med uddannelseover folkeskoleniveau .Figur 15 .9 Pct . af ufaglærte, der hardeltaget i uddannelse, 2000-2011Pct . af ufaglærte30Nr . 1202030

DNKEU-15

20EU-15

02000

020022004200620082010

Anm .: Se anmærkning til figur 15 .8 .Kilde: Særudtræk fra Eurostat Labour Force Survey .

02000

020022004200620082010

Anm .: Alle typer uddannelse er medtaget . Det kanpåvirke Danmarks placering, at der er relativt mangeældre studerende . EU-15 omfatter de 15 gamle EU-lande .Kilde: Særudtræk fra Eurostat Labour Force Survey .

15 . Fleksibelt arbejdsmarkedGennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:

Fleksibelt arbejdsmarked



Skattereform .Regeringen indgik i juni 2012 en aftale om en skattereform, som sænker skatten på arbejde,og derved øger tilskyndelsen til at arbejde . Aftalen indebærer blandt andet en markant forhøjelse af beskæfti-gelsesfradraget og en forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat .Reform af førtidspension og fleksjob .Med aftale om reform af førtidspension og fleksjob begrænses ad-gangen til førtidspension, og der indføres ressourceforløb med fokus på at udvikle den enkeltes arbejdsevne .Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges, så flere får tilknytning til arbejdsmarkedet .Ophævelse af prisloft til selvvalgt uddannelse .I forbindelse med Finansloven 2012 blev lediges mulighe-der for brug af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) forbedret gennem ophævelse af prisloftet for 6-ugers selv-valgt uddannelse .Ungepakke .På finanslovsforslaget 2013 afsættes midler til en ungepakke med initiativer, der skal hjælpeunge i gang med at tage en uddannelse, samt initiativer som fx jobrotations- og videnpilot- ordninger, der skalhjælpe unge nyuddannede i job .Uddannelsesløft af ledige .Der afsættes midler til en styrkelse og en målretning af den nuværende opkvalifi-cerings- og uddannelsesindsats for ledige faglærte og ufaglærte samt personer med forældede uddannelser .Særlig indsats for ledige, som risikerer at opbruge deres ret til dagpenge .Regeringen, LO, DA, AC, FTF,KL og A-kassernes samvirke blev i august 2012 enige om at iværksætte en målrettet jobindsats for ledige, dernærmer sig det tidspunkt, hvor de har opbrugt retten til dagpenge .Kontanthjælpsreform .Der fremlægges et udspil til kontanthjælpsreform, der skal skaffe flere kontant-hjælpsmodtagere i job .



Større planlagte initiativer:







1 .2 .3

16 . Moderne offentligModerne offentlig sektor og infrastruktursektor og infrastrukturModerne offentlig sektor og in-frastruktur

Den offentlige sektors evne til at omstille sigog levere effektiv service af høj kvalitet eren vigtig parameter i at understøtte danskevirksomheders konkurrenceevne . Omstillingi den offentlige sektor kan – ud over i sigselv at give besparelser – ligeledes fremmeen omstilling i de danske virksomheder, fxved at stille en mere effektiv infrastruktur ogoffentlig service til rådighed for erhvervsli-vet .

2,8 pct . årligt i perioden 2002-2009, og in-den for uddannelse og socialområdet er dengennemsnitlige årlige vækst i arbejdspro-duktiviteten på henholdsvis 1,8 pct . og 1,9pct ., se figur 16 .2 .Figur 16 .2 Gennemsnitlig årlig vækst iarbejdsproduktivitet, 2002-2009Pct .3,02,52,01,51,00,50,0Sundhed UddannelseSocialFritid ogkultur3,02,52,01,51,00,50,0

Effektivitet i den offentlige sektor

Effektiviteten i den danske offentlige sektorer generelt høj . Danmark er placeret blandtde bedste lande i en opgørelse over effekti-viteten i administrationen, se figur 16 .1 .Figur 16 .1 Effektivitet i offentlig admi-nistration, 2010Score2,52 (1)

2,52,01,51,00,50,0

2,01,51,00,50,0

Anm .: Gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktivite-ten i 2002-2009 opgjort efter output-metoden . Tal for2008 og 2009 er foreløbige . Produktivitetsudviklingenpå tværs af sektorer er ikke direkte sammenlignelig .Kilde: Offentlig produktion og produktivitet 2002-2009,Danmarks Statistik, november 2011 .

FINDNKSWECHEAUTNLDBELISLUKDEUFRAUSAOECD,IRLPRTCZEESPPOLHUNGRCITA

På sundhedsområdet er en del af forklarin-gen løbende forbedringer af arbejdsgange,organisering mv . For eksempel er brugen afdigital kommunikation øget, så patienter oglæger i dag kan modtage henvisninger, re-cepter, laboratoriesvar mv . digitalt .De skattefinansierede serviceudgifter (detoffentlige forbrug) udgjorde i 2011 ca . 28,6pct . af BNP mod ca . 29 pct . i 2010 . Det erdet højeste forbrugstryk i OECD, se figur16 .3 .

Anm .: Indikatorsystem etableret af Verdensbankenom erhvervsreguleringens påvirkning af økonomien .Kilde: Verdensbanken 2010, Worldwide GovernanceIndicators .

Produktivitet og udgifter i den offent-lige sektor

Produktiviteten i den offentlige sektor er igennemsnit steget med ca . 0,6 pct . årligt iperioden 2002 til 2009 .12Ser man alene påde borgerrettede offentlige serviceydelser,er produktiviteten steget noget mere . I detoffentlige sundhedsvæsen er arbejdspro-duktiviteten i gennemsnit vokset med ca .12

Danmarks Statistik: Offentlig produktion ogproduktivitet 2002-2009, november 2011 .

16Moderne offentlig sektorinfrastruktur16 .Moderne offentlig sektor ogog infrastrukturFigur 16 .3 Offentlige serviceudgifter iforhold til BNP, 2011Pct . af BNP30252015105DNKNLDSWEFRABELFINUKNOROECDCZE,HUNSVNITAESPPRTESTDEUAUTSVKPOLGRCTURCHL01 (1)

302520151050

effektivitet og kvalitet på sygehusene . IDanmark er patienter i gennemsnit indlagt i4,6 dage, hvilket er en af de korteste ind-læggelsestider i OECD-landene, se figur16 .5 .Figur 16 .5 Gennemsnitlig indlæggel-sestid på sygehuse, 2010Dage20161285 (5)

201612840

Anm .: Offentligt forbrug i forhold til BNP i løbendepriser . Ikke alle lande er opdateret med tal fra 2011 .Kilde: OECD .

De samlede forbrugsudgifter i forhold tilBNP til sundhed og til det sociale område erfaldet fra 2009 til 2011, mens udgifterne tilundervisning ligger på samme niveau som i2009, se figur 16 .4 .Figur 16 .4 Forbrugsudgifter fordelt påområder, 2001-2011Pct . af BNP8,58,07,57,06,56,05,55,02001UndervisningSundhedSocial8,58,07,57,06,56,05,55,02011

Anm .: Ikke alle lande er opdateret med data for 2010 .Data for Danmark: 2010 . Som udgangspunkt omfatteropgørelsen kun somatiske patienter . For nogle lande,herunder Danmark, omfatter opgørelsen også psykia-triske patienter . Data for Danmark omfatter kun of-fentlige sygehuse .Kilde: OECD Health Data 2012 .

Antallet af genindlæggelser samt sygehus-dødeligheden kan også give et indblik i kva-litetsudviklingen . Sygehusdødeligheden erfaldet fra indeks 105 i 2007 til indeks 92 i2011, se figur 16 .6 . Antallet af genindlæg-gelser er faldet i perioden 2008 til 2011, seFactbook .

2003

2005

2007

2009

Kilde: Danmarks Statistik, 2001-2011 .

Kvalitet i den offentlige service

Det er ikke udgifterne, der er afgørende forserviceniveauet, men derimod hvad man fårfor pengene . Inden for en række af de of-fentlige serviceområder er der indikationerpå, at kvaliteten er stigende .På sundhedsområdet kan indlæggelsesti-den fx bidrage til at give et billede af både

100

MEXTURISRNORDNKUSAAUSHUNCHLFRASWEISLNLDPRTPOLIRLSVNAUTITAESPESTGRCOECDCZESVKCANUKBELNZLDEUCHEFINKORJPN

16 . Moderne offentligModerne offentlig sektor og infrastruktursektor og infrastrukturFigur 16 .6 Sygehusdødelighed, 2007-2011Indeks (2008=100)110110

Figur 16 .8 Brugertilfredshed blandtforældre til børn i dagtilbud eller skole,2012Pct .100806040100806040200SkoleDagtilbud

105

100

200

9020072008200920102011

Anm .: Indeks over den HospitalsStandardiseredeMor-talitetsRatio (HSMR) . Base er 2008 med indeks 100 .Kilde: Danske Regioner .

På det sociale område er ca . 9 ud af 10ældre enten tilfredse eller meget tilfredsemed den personlige pleje og praktiskehjælp, de fik i 2011 . Siden 2008 er lidt flereblevet tilfredse med den praktiske hjælp, defår, mens lidt færre er tilfredse med denpersonlige pleje, se figur 16 .7 .Figur 16 .7 Tilfredshed med kvaliteten afpersonlig pleje og praktisk hjælpblandt ældre, 2007-2011Pct . af ældre med hjælp100Praktisk hjælp95908580752007200820092011Personlig pleje1009590858075

Anm .: Andel respondenter, der har svaret tilfreds ellermeget tilfreds .Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelse om brugertil-fredshed vedr . dagtilbud, folkeskole og hjemmepleje,Rambøll Management for Økonomi- og Indenrigsmi-nisteriet, 2012 .

Infrastruktur

Det er en forudsætning for øget modernise-ring og effektivisering af den offentlige sek-tor, at infrastrukturen er på plads . Det gæl-der såvel den digitale infrastruktur som dengenerelle transportinfrastruktur . I forhold tilden digitale infrastruktur har Danmark enmålsætning om, at alle danskere senest i2020 skal have adgang til bredbånd på 100Mbit/s . Medio 2011 var det muligt for 38 pct .af danskerne, se Factbook .En god infrastruktur muliggør høj mobilitetaf mennesker, maskiner og information . Deter en forudsætning for effektiv ressource-udnyttelse og understøtter dermed virksom-hedernes produktivitet og konkurrenceevne .Kvaliteten af infrastrukturen i Danmark errelativt høj sammenlignet med andreOECD-lande, se figur 16 .9 .

Anm .: Andelen af tilfredse eller meget tilfredse mod-tagere . Efter 2009 foretages opgørelsen hvert andetår .Kilde: Social- og Integrationsministeriet .

Blandt forældre til 0-6-årige børn i dagtilbudog forældre til skolebørn er henholdsvis 82pct . og 75 pct . tilfredse eller meget tilfredsemed børnenes institutioner, se figur 16 .8 .

101

16Moderne offentlig sektorinfrastruktur16 .Moderne offentlig sektor ogog infrastrukturFigur 16 .9 Kvalitet af infrastruktur for-delt på lande, 2012Score712 (7)

Figur 16 .10 Udbredelse af bredbånds-infrastruktur, 2011NLD7

DNKFRADEUSWEUKBELFINOECDESTAUTESPSVNIRLITACZEHUNPRTSVKPOL010Penetration203040Pct .

3DEUFRACHEUKNLDJPNKORESPCANUSAAUTDNKAUSISLSWEBELFINPRTIRLOECDITANORNZLSVNISRCZEESTGRCCHLHUNTURSVKMEXPOL

Anm .: Indikator for velfungerende infrastruktur . Indek-set tager blandt andet højde for kvaliteten af veje,havne, flytransport, elektricitet, energi samt udbredel-sen af digital teknologi .Kilde: World Economic Forum, Global Competitive-ness Index 2012-13 .

Danmark ligger i toppen blandt OECD-landene i forhold til udbredelsen af digitalinfrastruktur, se figur 16 .10 .Med 38,5 bredbåndsforbindelser pr . 100indbyggere ligger Danmark som nr . 2 efterNederlandene mht . til bredbåndsudbredel-se . I forhold til andelen af solgte bred-båndsabonnementer med høje hastighederpå 30 Mbit/s eller højere er udviklingenblandt OECD-landene mere differentieret .Nogle lande med en lav udbredelse afbredbånd har typisk en højere andel af hur-tigere bredbåndslinjer end de traditionellebredbåndsnationer med høj udbredelse, sefigur 16 .10 .

Mindst 30 Mbit/s

Anm .: Udbredelse af bredbånd på minimum 2 Mbit/ssamt udbredelsen på minimum 30 Mbit/s, pr . 100indbyggere .Kilde: OECD 2011 .

Samfundets, borgernes og virksomheder-nes digitale parathed er en forudsætning foranvendelse af digitale tjenester og for denoffentlige sektors digitalisering . Danmark erblandt de OECD lande, hvor borgerne harde bedste forudsætninger for at anvendedigitale løsninger og serviceydelser, seFactbook .Effektive digitale løsninger er med til at givevirksomhederne mere tid til at fokusere påderes kerneforretning . Danske virksomhe-der er flittige brugere af de erhvervsrettededigitale tjenester, som det offentlige stiller tilrådighed .Portalen Virk .dk samler langt hovedpartenaf de erhvervsrettede digitale løsninger .Antallet af virksomheder, der anvender

102

16 . Moderne offentligModerne offentlig sektor og infrastruktursektor og infrastrukturVirk .dk, er vokset fra ca . 77 .000 i 2010 tilca . 105 .000 i 2011, hvilket svarer til ca . 30pct . af de aktive virksomheder, se Factbook .Antallet af indberetninger via Virk .dk er me-re end seksdoblet fra 2007 til slutningen af2011 . I 4 . kvartal 2011 udgjorde antallet afindberetninger mere end 300 .000 pr . må-ned, se figur 16 .11 .Figur 16 .11 Virksomheders indberet-ninger via Virk .dk, 2007-2011Månedlige indberetninger i tusinder3503002502001501005002007200820092010201135030025020015010050040 .000Gennemsnitlig rejsehastighed (Højre akse)35 .0001997 1999 2001 2003 2005 2007 200945 .000

ge rejsehastighed giver et indtryk af effekti-viteten af infrastrukturen . Den gennemsnitli-ge rejsehastighed er øget med ca . 10 pct .over de seneste 10 år . Det afspejler enstigning i trafikinvesteringer på 22 pct ., seFactbook . I samme periode er mængden aftrafikarbejde øget med ca . 15 pct ., se figur16 .12 .Figur 16 .12 Udviklingen i trafikarbejdeog rejsehastighed, 1997-2010Mio . km55 .000km/t55

50 .000

Trafikarbejde (Venstre akse)

Kilde: Erhvervsstyrelsen 2012 .

Én af de selvbetjeningsløsninger, som be-nyttes meget på Virk .dk, er NemHandel,hvor virksomhederne digitalt kan sendefakturaer til det offentlige og til andre virk-somheder . Anvendelse af NemHandel ermere end otte-doblet fra knap 94 .000 af-sendte e-fakturaer i 2008 til næsten900 .000 afsendte e-fakturaer i 2011, seFactbook . Stigningen skal ses i lyset af, atNemHandel er blevet obligatorisk fra 2011,når der handles med det offentlige .Danske erhvervsvirksomheders anvendelseaf offentlige elektroniske udbud ligger i 2011på en 5 . plads blandt OECD-landene, seFactbook .Kvaliteten af den trafikale infrastruktur harbetydning for mobiliteten af både arbejds-kraft, varer og tjenester . Den gennemsnitli-

Anm .: Udviklingen i trafikarbejdet er inden for vej-transport, mens rejsehastigheden omfatter alle trans-portformer . Vejtrafikken udgør tæt på 90 pct . af detsamlede trafikarbejde . Udviklingen i rejsehastighedenfra 2003-2006 er ikke vist, da Transportvaneundersø-gelsen ikke blev foretaget de pågældende år . Herefterer anvendt en forbedret metode, der indebærer, atden gennemsnitlige rejsehastighed er opjusteret .Kilde: Danmarks Statistik og Transportvaneundersø-gelsen .

Efter en årrække med stigninger i antal kør-te vejkilometer, er udviklingen i vejtrafikar-bejdet faldet lidt siden 2007 . Udviklingenskal bl .a . ses i lyset af den økonomiske kri-se . Udviklingen i kapacitet på motorvejsnet-tet i form af kilometer spor i Danmark ersiden 2005 øget nogenlunde svarende tiltrafikudviklingen . I takt med, at de senereårs besluttede og finansierede motorvejs-udbygninger gennemføres, vil dette kunnefortsætte frem til 2016, se Factbook .

103

16Moderne offentlig sektorinfrastruktur16 .Moderne offentlig sektor ogog infrastrukturGennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:



Udbetaling Danmark .Fra den 1 . oktober 2012 samles udbetalingen af en række sociale ydelser i en centralmyndighed . Formålet er at effektivisere sagsbehandlingen, som tidligere har været varetaget af 98 forskelligekommuner . I forlængelse af projektet arbejdes der på at automatisere sagsbehandlingen yderligere og på atøge brugen af digital selvbetjening, jf . den fælles offentlige digitaliseringsstrategi .Digital infrastruktur .Regeringen har besluttet at understøtte udbygningen af den digitale infrastruktur ved at ijuni 2012 at have afholdt en auktion over frekvenserne i 800 MHz-frekvensbåndet, som skal anvendes til atsikre, at alle husstande, virksomheder og sommerhuse i områder med dårlig dækning skal have adgang til enmobil bredbåndsforbindelse på mindst 10 Mbit/s senest fra 2015 .Bedre mobildækning .Regeringen indgik i februar 2012 en aftale med KL, Danske Regioner og telebranchenom 5 konkrete punkter til at fremme mobildækningen i hele Danmark . Med aftalen vil telebranchen investere6-6,5 mia . kr . i udbygningen af mobilnet de kommende 3 år, og regeringen vil fremlægge en handlingsplan2012 med konkrete forslag til at fremme mobildækningen yderligere .Styrket kollektiv trafik .Regeringen har siden den trådte til indgået en række politiske aftaler på transportom-rådet, der bl .a . medfører en satsning på den kollektive transport . Regeringen har den 12 . juni 2012 indgået af-tale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om at gennemføre takstnedsættelser i den kollektive trafik for godt600 mio . kr . årligt samt gennemføre investeringer i den kollektive trafik for i alt 2,6 mia . kr .Digital kommunikation .En hovedmålsætning i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 er atsikre en overgang til digital kommunikation mellem offentlige myndigheder, borgere og virksomheder fremmod 2015 . Digital Post bliver obligatorisk fra november 2014 for borgere og allerede i 2013 for virksomheder .Folketinget vedtog i foråret 2012 ligeledes lovgrundlaget for at gøre en række udvalgte digitale selvbetjenings-løsninger obligatoriske fra december 2012 (flytteanmeldelse, ansøgning om sundhedskort, opskrivning til sko-le, fritidshjem og dagtilbud) .Obligatorisk digital selvbetjening .Regeringen og kommunerne er enige om at gøre yderligere selvbetje-ningsløsninger obligatoriske frem mod 2015 samt at sikre god hjælp, støtte og mulighed for almindelige brevefor de borgere, der ikke er i stand til at bruge digital post .Ny digital velfærd .Regeringen, kommunerne og regionerne er enige om at udarbejde en ny og ambitiøsdigitaliseringsreform af velfærdsområderne . På skoleområdet har regeringen i 2012 udmøntet 50 mio . kr . ud afen samlet pulje på 500 mio . kr . til medfinansiering af digitale læremidler i folkeskolen .Modernisering af den offentlige sektor .Regeringen vil foretage en gennemgribende modernisering af denoffentlige sektor . Målet er at frigøre mindst 5 mia . kr . frem mod 2020, så velfærden kan forøges . Regeringenvil i de kommende år sætte fokus på effekter og resultater, digitalisering og velfærdsteknologi, arbejdstidsreg-ler og arbejdsforhold i det offentlige, offentlig-privat samarbejde, bedre regulering og målretning samt et styr-ket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb . Det betyder blandt an-det, at der foretages en systematisk gennemgang af den eksisterende lovgivning på en række forskellige om-råder med henblik på afbureaukratisering, regelforenkling og et øget fokus på resultater . Herudover vil rege-ringen arbejde for at skabe bedre rammevilkår for offentligt-privat samarbejde .



Større planlagte initiativer:



104

Sund samfundsøkonomi og social balance17 . Ansvarlig økonomisk politik18 . Social sammenhængskraft19 . Regional vækst

VII107113117

1 .2 .3

17 . Ansvarlig økonomisk politikAnsvarlig økonomisk politikAnsvarlig økonomisk politik

En sund samfundsøkonomi og en ansvarligøkonomisk politik er vigtige forudsætningerfor økonomisk vækst og for, at der skabesjob med et højt værdiindhold .Den seneste tids internationale statsgælds-krise har vist, at lande med høj gæld ogstore underskud er sårbare over for svæk-kelser i tilliden til landenes offentlige finan-ser . Tab af finanspolitisk troværdighed førertil større risikopræmier og dermed størrerenteudgifter .Troværdigheden afhænger ikke blot af denaktuelle saldo og gældsstilling, men i højgrad også af, hvorvidt den økonomiske poli-tik tager hånd om den demografiske udvik-ling og andre strukturelle makroøkonomiskeudfordringer på længere sigt . Sunde offent-lige finanser skaber et større råderum til atføre en aktivt stabiliserende finanspolitik,der understøtter vækst og beskæftigelse .Der er derfor en direkte sammenhæng mel-lem en ansvarlig økonomisk politik ogvækstmulighederne på både kort og langsigt .Regeringen fremlagde i maj 2020-planenDanmark i arbejde,som udstikker de over-ordnede rammer for den økonomiske politikfrem mod 2020 . De centrale målsætningeromfatter at sikre strukturel balance på deoffentlige finanser i 2020 og finanspolitiskholdbarhed . Samtidig planlægges den øko-nomiske politik med henblik på at opfyldekravene i EU’s Stabilitets- og Vækstpagtsamt EU’s henstilling om en strukturel for-bedring af den offentlige saldo med 1½ pct .fra 2010 til 2013 .

skønnes til -0,8 pct . af BNP i 2011, se figur17 .1 .Figur 17 .1 Faktisk og strukturel offent-lig saldo, 1990-2011Pct . af BNP6Faktisk saldo5Strukturel saldo43210-1-2-3-4-51990199419982002200620106543210-1-2-3-4-5

Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigs-ministeriet, Økonomisk Redegørelse august 2012 .

Både den faktiske og den strukturelle offent-lige saldo ligger i 2011 væsentligt bedre endgennemsnittet for OECD-landene, se figur17 .2 og figur 17 .3 .Figur 17 .2 Offentlig saldo, 2011Pct . af BNP151050-5-10-15NORHUNKORESTCHESWEFINDEUDNKAUTCZEOECDITABELAUSPRTISRISLCANNLDSVKPOLFRASVNNZLUKESPGRCJPNUSAIRL9 (6)

151050-5-10-15

3 pct . grænsen i Stabilitets- ogVækstpagten

Offentlig saldo, gæld og holdbarhed

De betydelige overskud på den offentligesaldo i perioden frem til starten af den inter-nationale krise i 2008 er vendt til underskudsom følge af såvel de direkte virkninger afdet internationale tilbageslag som af finans-politiske lempelser .I 2011 er den faktiske offentlige saldo op-gjort til -1,9 pct . af BNP . Den strukturelleoffentlige saldo, som er korrigeret for kon-junkturelle og andre midlertidige forhold,

Anm .: CHL, MEX og TUR er udeladt pga . manglendedata . Kun lande, der deltager i EU’s Stabilitets- ogVækstpagt, er underlagt kravet om, at det faktiskeunderskud ikke må overstige 3 pct . af BNP .Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, ØkonomiskRedegørelse august 2012 (DNK) og OECD, Econo-mic Outlook 91 (øvrige lande) .

107

17Ansvarlig økonomisk politik17 .Ansvarlig økonomisk politikFigur 17 .3 Strukturel saldo, 2011Pct . af BNP20-2-4-6-8-10KORCHENORSWEESTFINDNKDEUISLAUTITACZEOECDAUSNLDBELFRASVNCANNZLHUNESPISRIRLPOLPRTGRCUKUSAJPN7 (6)

Figur 17 .4 Offentlig gæld (ØMU-gæld),201120-2-4-6-8-100ESTAUSNORKORSWECHECZESVKNZLDNKSVNFINPOLNLDESPAUTISROECDHUNDEUUKCANFRABELUSAPRTIRLITAISLGRCJPN0Pct . af BNP2502001501005060 pct . grænsen i Stabilitets- ogVæktspagten10 (10)

25020015010050

Anm .: CHL, MEX, SVK og TUR er udeladt pga .manglende data .Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, ØkonomiskRedegørelse august 2012 (DNK) og OECD, Econo-mic Outlook 91 (øvrige lande) .

I 2012 øges underskuddet på den offentligesaldo til 4 pct . af BNP blandt andet somfølge af tilbagebetalingen af efterlønsbidragog fremrykningen af offentlige investeringeri kickstarten . I 2013 ventes det offentligeunderskud at udgøre -1,9 pct . af BNP, mensden strukturelle saldo skønnes at være ibalance .Dermed er finanspolitikken på linje medhenstillingen fra EU om at forbedre de of-fentlige finanser strukturelt med 1½ pct . afBNP fra et underskud på -1½ pct . af BNP i2010 til strukturel balance i 2013 . Derud-over sikrer finanspolitikken, at det faktiskeoffentlige underskud ligger under grænsen iEU's Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct . afBNP i 2013 .De seneste tre års underskud på den offent-lige saldo har bidraget til at øge den offent-lige gæld (ØMU-gælden), som ultimo 2011udgjorde 46,6 pct . af BNP, se figur 17 .4 . Ihovedparten af OECD-landene er gældenligeledes vokset, og Danmark fastholderdermed samme placering som i 2010 .

Anm .: CHL, MEX og TUR er udeladt pga . manglendedata . For AUS, CAN, CHE, ISL, ISR, JPN, KOR, NZLog USA er Gross Government Debt anvendt i stedetfor ØMU-gælden . Kun lande, der deltager i EU’s Sta-bilitets- og Vækstpagt, er underlagt kravet om, atgælden ikke må udgøre mere end 60 pct . af BNP .Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, ØkonomiskRedegørelse august 2012 (DNK) og OECD, Econo-mic Outlook 91 (øvrige lande) .

En række lande, herunder særligt en rækkeeurolande, er karakteriseret ved store of-fentlige underskud og høje gældsniveauer .De betydelige finanspolitiske udfordringerhar bevirket, at landene har oplevet svig-tende tillid til de offentlige finanser . Usikker-hed om landenes solvens har medført uropå de finansielle markeder og stigende risi-kopræmier, hvilket svækker landenesvækstmuligheder .Danmark er en lille, meget rentefølsomøkonomi med fri kapitalmobilitet og egenvaluta . Derfor er Danmark som udgangs-punkt meget følsom over for pres fra fi-nansmarkederne . Det øger betydningen afat føre en ansvarlig økonomisk politik, dersikrer sunde offentlige finanser og tillid tilfastkurspolitikken .Blandt OECD-landene er Danmark det land,hvor de offentlige udgifter udgør den størsteandel af BNP, se figur 17 .5 .

108

17 . Ansvarlig økonomisk politikAnsvarlig økonomisk politikFigur 17 .5 Offentlige udgifter, 2011Pct . af BNP70605040302010KORCHEAUSSVKESTUSAJPNCANCZEESPPOLNORISRDEUOECDISLNZLHUNIRLPRTUKITANLDGRCAUTSVNSWEBELFINFRADNK031 (31)

706050403020100

gelser, som de langsigtede fremskrivningerbaseres på . I den seneste mellemfristedefremskrivning er holdbarhedsindikatorenopgjort til godt 013, hvilket betyder, at de of-fentlige finanser på sigt vurderes at væreomtrent holdbare .Finanspolitisk holdbarhed er en nødvendig,men ikke en tilstrækkelig forudsætning, hvisambitionen om troværdige offentlige finan-ser skal indfries . Holdbarhed stiller eksem-pelvis ingen krav til hvilket offentligt gælds-eller saldoniveau, der sigtes mod på langsigt . Derfor tager de mellemfristede frem-skrivninger ikke udgangspunkt i holdbar-hedsbegrebet alene, men ses i sammen-hæng med udviklingen i den offentlige gældog saldo .

Anm .: CHL, MEX og TUR er udeladt pga . manglendedata .Kilde: OECD, Economic Outlook 91 .

Tilliden til de offentlige finanser forudsætterblandt andet, at der er styr på væksten i deoffentlige udgifter . De offentlige udgifter iDanmark er over en længere periode voksetbetydeligt mere end planlagt, se factbook .I lyset af udfordringerne for de offentligefinanser i de kommende år og den internati-onale statsgældskrise er det centralt, at derfastholdes en strammere styring af de of-fentlige udgifter i årene fremover . Fra ogmed 2014 vil udviklingen i de offentlige ud-gifter være underlagt kravene i budgetloven .Hovedelementerne i budgetloven omfatterudgiftslofter for stat, kommune og regioner .Budgetloven skal understøtte, at de offentli-ge udgifter udvikler sig i overensstemmelsemed målsætningerne og prioriteringerne ide mellemfristede fremskrivninger . Som ledi budgetloven må det strukturelle offentligeunderskud højest udgøre ½ pct . af BNP,medmindre der indtræffer ekstraordinæreomstændigheder .Den danske finanspolitik planlægges underhensyntagen til at sikre mindst strukturelbalance i 2020 . Sigtet på strukturel balancei 2020 indebærer i den seneste mellemfri-stede fremskrivning, at finanspolitikken op-fylder kravet om (mindst) finanspolitisk hold-barhed . Finanspolitisk holdbarhed betyderoverordnet, at finanspolitikken kan fasthol-des uændret fremadrettet samtidig med, atgælden stabiliseres på sigt, givet de anta-

Renter og inflation

Udviklingen i den danske lange rente (10-årige statsobligation) har siden 1990 ogfrem til starten af 2000’erne omtrent liggetpå niveau med gennemsnittet af de langerenter i OECD . Siden 2000 har den danskelange rente ligget under gennemsnittet, sefigur 17 .6 , og har i både 2010 og 2011 væ-ret blandt de fem laveste i OECD .

Baseret på basisforløbet iDanmark i arbejdemed befolkningsfremskrivning 2012 fra Dan-marks Statistik, jf . Finansministeriets notatOp-dateret befolkningsprognose og regeringens2020-plan .

109

17Ansvarlig økonomisk politik17 .Ansvarlig økonomisk politikFigur 17 .6 Rente (10-årig statsobligati-on), 2001-2011Pct .1098765432200120032005DNKGns . 5 laveste200720092011OECDGns . 5 højeste1098765432

Figur 17 .7 Rentespænd til Tyskland,2011Pct .-point181614121086420-2-4181614121086420-2-4

4 (4)

Anm .: I gennemsnitsberegningerne indgår de lande,der er data for i hele perioden fra 2001 til 2011 .Kilde: OECD, Main Economic Indicators .

Anm .: EST og TUR er udeladt pga . manglende data .Kilde: Reuters Ecowin, Government Benchmarks,Yields, close BID 10-year .

Det rekordlave renteniveau afspejler blandtandet, at Danmark har ført en ansvarlig ogtroværdig økonomisk politik .Niveauet for den danske lange rente er tætknyttet til renteniveauet i euroområdet grun-det den troværdige fastkurspolitik, om endder normalt er et positivt rentespænd tilTyskland . Rentespændet afhænger somudgangspunkt af tilliden til den førte øko-nomiske politik samt forventede valutakurs-udsving . Ligeledes betaler mindre landemed mindre obligationsvolumen en likvidi-tetspræmie i forhold til store lande medstørre obligationsudstedelser .Grundet den troværdige fastkurspolitik af-spejler det danske rentespænd til Tysklandprimært, hvordan internationale investorervurderer troværdigheden af den danskefinanspolitik . Renten i Danmark har historiskligget en smule over renten i Tyskland . Si-den slutningen af 2011 har den danske ren-te imidlertid i længere perioder ligget underden tyske rente, dvs . rentespændet harværet negativt . Denne udvikling afspejlerforværringen af den europæiske stats-gældskrise og dermed en stigende risikoforbundet med deltagelse i eurosamarbej-det . Danmarks rentespænd til Tyskland var i2011 blandt de laveste i OECD-landene, sefigur 17 .7 .

Omvendt har høje gældsniveauer og svæk-ket tillid til finanspolitikken givet anledning tilmarkante stigninger i rentespændet i enrække andre europæiske lande, herundernavnlig Grækenland, hvis rentespænd tilTyskland i 2011 lå på godt 16 pct .-point .Lav og stabil inflation er en vigtig forudsæt-ning for økonomisk vækst . En stabil og for-udsigelig prisudvikling bidrager til makro-økonomisk stabilitet og understøtter, at for-brugere og virksomheder kan planlæggelangsigtet .Den danske fastkurspolitik indebærer, atden Europæiske Centralbanks (ECB) infla-tionsmål også gælder for Danmark . På linjemed en række andre centralbanker harECB et inflationsmål på knap 2 pct . Infla-tionsmålet tjener dermed som anker forinflationen og inflationsforventningerne iDanmark . Det har bidraget til at bringe infla-tionen ned på et lavt og stabilt niveau . Måltved standardafvigelsen af de månedlige år-til-år stigningstakter de seneste fem år erinflationen i Danmark blandt de mest stabilei OECD, se figur 17 .8 .

110

JPNCHESWEDNKUSACANNORNLDFINUKFRAAUTCZESVKKORBELISRAUSSVNOECDNZLITAESPCHLPOLISLMEXHUNIRLPRTGRC

17 . Ansvarlig økonomisk politikAnsvarlig økonomisk politikFigur 17 .8 Inflationens stabilitet, 2007-2011Std . afvigelse543210NLDDNKPOLMEXDEUITAKORFRAUKCANJPNCHEAUTOECDNORGRCSVKSWEISRFINPRTESPHUNBELUSASVNTURCZECHLIRLESTISL2 (2)

543210

Anm .: AUS og NZL er udeladt pga . manglende data .Kilde: OECD, Main Economic Indicators og egneberegninger .

Gennemførte initiativerReform af førtidspension og fleksjobordning .Regeringen indgik i juni 2012 en bred aftale om en reform afførtidspension og fleksjobordningen . Reformen skal sikre, at flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og dervedmulighed for at forsørge sig selv, samt at færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse . Aftalen omfatterbl .a . en målretning af fleksjobordningen, begrænset adgang til førtidspension samt indførsel af ressourcefor-løb . Aftalen skønnes at forbedre de offentlige finanser med 1,9 mia . kr . i 2020 .Skattereform .Regeringen indgik i juni 2012 en aftale om en skattereform, som sænker skatten på arbejde ogderved bidrager til at styrke vækst og beskæftigelse . Aftalen indebærer bl .a . en markant forhøjelse af beskæf-tigelsesfradraget og en forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat . Aftalen indeholder herudover udgiftsbespa-relser på 1 mia . kr . på EU-bidraget og 2,7 mia . kr . i forsvaret . Reformen skønnes på længere sigt at forøgebeskæftigelsen svarende til ca . 15 .800 personer samt varigt styrke de offentlige finanser med 2,7 mia . kr . år-ligt .Budgetloven .Regeringen indgik i marts 2012 en bred politisk aftale om vedtagelse af en budgetlov . Et cen-tralt element i budgetloven er fastsættelse af en øvre grænse for udgifterne i stat, kommune og regioner vedhjælp af udgiftslofter . Udgiftslofterne, som har bindende virkning for regeringen, skal vedtages af Folketingetog gælder løbende fire år frem . De første udgiftslofter skal fastlægges i foråret 2013 .Tilbagetrækningsreformen .I december 2011 blev tilbagetrækningsreformen vedtaget . Reformens tre ho-vedelementer omfatter fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og pensionsalderen med femår, en gradvis indfasning af en 3-årig efterlønsordning samt lancering af en seniorførtidspension for nedslidte .Reformen vurderes at forbedre den offentlige saldo i 2020 med ca . 18 mia . kr ., mens den finanspolitiske hold-barhed forbedres med knap 10 mia . kr .Kickstarten .Finansloven for 2012 omfattede bl .a . en kickstart af dansk økonomi, som gennem fremrykning afanlægsinvesteringer mv . styrker beskæftigelsen med 7 .000 job i 2012 og 8 .000 job i 2013 .



111

1 .2 .3

18 . Social sammenhængskraftSocial sammenhængskraft

Social sammenhængskraft

Danmark er et samfund med en høj grad afsocial sammenhængskraft, der understøttesaf en generelt høj levestandard, en høj er-hvervsdeltagelse, et højt uddannelsesni-veau og små indkomstforskelle .

Antallet af personer i husstande med lavbeskæftigelsesgrad er faldet fra 2003 til2008 . I 2008 og 2009 var der hhv . 335 .000og 356 .000 personer i husstande med be-skæftigelsesgrad under 20 pct ., se figur18 .2 . Stigningen fra 2008 til 2009 skyldesblandt andet den økonomiske krise .Figur 18 .2 Personer i husstande medbeskæftigelsesgrad under 20 pct .,2001-20091 .000 personer50045040035030025020015010050020012003200520072009500450400350300250200150100500

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørendefor et lands velstand, men også for det en-kelte individs forbrugsmuligheder .Selvom de fleste, der bliver ledige, kommerhurtigt tilbage i arbejde, findes der en lillegruppe (randgruppen), der har svært ved atopnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet .En person anses for at være i randgruppen,hvis personen har modtaget midlertidigeindkomsterstattende ydelser i mindst 80 pct .af tiden de seneste tre år . Antallet af perso-ner i denne gruppe er faldet fra 2005 til2009, men er steget en smule i kølvandetpå den økonomiske krise . I 2011 var dergodt 114 .000 personer i randgruppen, sefigur 18 .1 .Figur 18 .1 Personer i arbejds-markedets randgruppe, 2001-20111 .000 personer200180160140120100806040200200120032005200720092011200180160140120100806040200

Anm .: Opgjort på baggrund af årlig ATP-indbetaling .Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrundaf Lovmodellen .

Andelen af husholdninger med lav arbejds-intensitet udgør omkring 10 pct . i Danmark i2010 og ligger 1 pct .point over OECD-gennemsnittet, se figur 18 .3 .Figur 18 .3 Andel af husholdninger medlav arbejdsintensitet, 2010Pct .25201518 (17)

2520151050

1050

Anm .: Modtagere af midlertidige indkomsterstattendeydelser i mindst 80 pct . af tiden de seneste tre år .Kilde: Beskæftigelsesministeriet på baggrund af Be-skæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM .

Når der ikke opnås ordentlig tilknytning tilarbejdsmarkedet, har det konsekvenserbåde for den enkelte og for samfundet .

Anm .: Baseret på en spørgeskemaundersøgelse i2010 vedrørende beskæftigelsesomfanget i 2009 .Kilde: Eurostat (EU-SILC) .

CHEISLSWECZESVNPOLNORGRCAUTSVKNLDPRTESTFINOECDESPFRAITADNKDEUHUNBELUKIRL

113

18Socialsammenhængskraft18 .SocialsammenhængskraftIntegrationFigur 18 .5 Beskæftigelsesfrekvens ogoprindelse, 2001-2011Pct . af de 16-64-årige80Dansk oprindelse70Indvandrere fra vestlige lande60607080

En styrket integration kan bidrage til, at flereindvandrere og efterkommere kommer iarbejde og tager en uddannelse .Deltagelse på arbejdsmarkedet er et væ-sentligt mål for integration . Især indvandrerefra ikke-vestlige lande har fået bedre tilknyt-ning til arbejdsmarkedet de seneste år . Si-den 2004 er andelen af de 18-64-årige ind-vandrere fra ikke-vestlige lande i arbejds-markedets randgruppe mere end halveret .Andelen udgør omkring 10 pct . i 2011, sefigur 18 .4 .Figur 18 .4 Oprindelse og arbejdsmar-kedets randgruppe, 2001-2011Pct . af de 18-64-årige3025201510Vestlig502001Dansk2003200520072009502011Ikke-vestlig3025201510

50Indvandrere fra ikke-vestlige lande2003200520072009

402001

402011

Anm .: Databrud i 2003 og 2009 .Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændinge-database .

De seneste års udvikling i beskæftigelses-frekvenserne afspejler, at ledigheden ersteget . Det gælder også antallet af langtids-ledige, der er mere end fordoblet siden kri-sens begyndelse . Indvandrere og efter-kommere fra ikke-vestlige lande har størrerisiko for at blive langtidsledige .14Uddannelse øger den enkeltes tilknytning tilarbejdsmarkedet . Desuden bidrager et højtgenerelt uddannelsesniveau til at bevareden sociale balance og de begrænsedeindkomstforskelle, der karakteriserer detdanske samfund .Siden skoleåret 2000/2001 og frem til sko-leåret 2010/2011 er andelen af de 16-19-årige, som er i gang med en ungdomsud-dannelse, øget for især indvandrere medikke-vestlig baggrund, se Factbook .Andelen af en årgang, som er i gang meden videregående uddannelse, er steget foralle befolkningsgrupper siden skoleåret2000/2001 . Igen har stigningen været mestmarkant for indvandrere med ikke-vestligbaggrund, se figur 18 .6 .

Anm .: Personer i arbejdsmarkedets randgruppe medhhv . dansk, vestlig og ikke-vestlig oprindelse i forholdtil det samlede antal 18-64-årige i de nævnte befolk-ningsgrupper .Kilde: Egne beregninger på baggrund af Beskæftigel-sesministeriets forløbsdatabase DREAM og Dan-marks Statistik .

Udviklingen afspejles også i beskæftigel-sesfrekvensen . Frem til 2008 har indvandre-re fra især ikke-vestlige lande fået størretilknytning til arbejdsmarkedet . Efter 2008 erbeskæftigelsesfrekvensen faldet generelt,hvilket blandt andet skal ses i lyset af deninternationale økonomiske krise, se figur18 .5 .

Beskæftigelsesministeriet, Analyser af lang-tidsledigheden, 2010 .

114

18 . Social sammenhængskraftFigur 18 .6 20-24-årige i gang med envideregående uddannelse, skoleår2000/2001-2010/2011Pct .3530252015105000/01Indvandrere, ikke-vestligeEfterkommere, ikke-vestligeDansk oprindelse3530252015105010/11

Social sammenhængskraft

I andre lande er indkomstforskellene ogsåsteget frem til krisens begyndelse . De nye-ste tal for indkomstforskelle i OECD-landene er fra omkring 2008 og viser, atDanmark fortsat er blandt de lande, hvorindkomstforskellene er mindst, se figur 18 .8 .Figur 18 .8 Indkomstforskelle i OECD,2008SVNDNKSVKCZENORBELFINSWEAUTHUNIRLCHEFRANLDKORDEUISLESTGRCPOLOECDESPNZLJPNAUSCANITAUKPRTISRUSATURMEXCHL010202 (3)

02/03

04/05

06/07

08/09

Anm .: Kun indvandrere med mere end to års opholds-tid er medtaget .Kilde: Social- og Integrationsministeriets udlændinge-database .

Indkomstforskelle

IndkomstforskellenemåltvedGini-koefficienten er steget siden midten af1990’erne og frem til 2008 . Denne udviklingskal ses i lyset af udviklingen i kapitalind-komst, herunder udviklingen på aktie- ogboligmarkedet, der samtidig driver en rela-tivt stor del af faldet fra 2008 til 2009 . Sesder bort fra kapitalindkomst, er udviklingenmere beskeden, se figur 18 .7 .Figur 18 .7 Indkomstforskellen i Dan-mark, 1985-2009Pct .3030

405060Gini-koefficient, pct .

25Hele befolkningen30-64-årige1530-64-årige(ekskl . kapitalindkomst)

Anm .: Gini-koefficient for den årlige disponible ind-komst og for 18-65-årige . Gini-koefficienten opsum-merer de individuelle indkomstforskelle i ét tal mellem0 og 1, hvor 0 er udtryk for en helt lige indkomstforde-ling .Kilde: OECD .

10101985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009

Anm .: Gini-koefficienten opsummerer de individuelleindkomstforskelle i ét tal mellem 0 og 1, hvor 0 erudtryk for en helt lige indkomstfordeling .Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrundaf Lovmodellen .

115

18Socialsammenhængskraft18 .SocialsammenhængskraftGennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:



Afskaffelse af de lave ydelser i kontanthjælpssystemet .Med finanslovsaftalen for 2012 er de særligt laveydelser i kontanthjælpssystemet afskaffet med virkning fra den 1 . januar 2012 . Det drejer sig om starthjælp,kontanthjælpsloftet, 500-kronersreglen, introduktionsydelsen mv .Jobpræmie til langvarige kontanthjælpsmodtagere .Regeringen har i maj 2012 vedtaget lovforslaget omen to-årig forsøgsordning med jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed mv . Loven er etled i finanslovsaftalen for 2012 .Afskaffelse af loftet over børne- og ungeydelsen .Med finanslovsaftalen for 2012 er loftet over børne- ogungeydelsen afskaffet med virkning fra den 1 . januar 2012 .Aftale om udmøntning af satspuljen for 2012 .I forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 er der indgåeten aftale om udmøntning af satspuljen . Aftalen indebærer, at der i perioden 2012-2015 udmøntes i alt ca . 3,6mia . kr . til at forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper mv .Tabt arbejdsfortjeneste .Regeringens lovforslag om forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste ervedtaget i marts 2012 . Loven hæver loftet for tabt arbejdsfortjeneste og forbedrer dermed vilkårene for familiermed børn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse .Udvalg for modernisering og forbedring af sygedagpengesystemet gennem sikring af en aktiv indsatsog afskaffelse varighedsbegrænsningen .Regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg, der blandt an-det skal se på afskaffelse af varighedsbegrænsning på sygedagpenge, og på hvordan den aktive indsats overfor syge kan styrkes . Udvalgets forslag til modeller for at afskaffe varighedsbegrænsningen skal samlet værefuldt finansieret i tråd med regeringens forsigtighedsprincip . Målet er, at en afskaffelse af varighedsbegræns-ningen ikke medfører reduktion af arbejdsstyrken .Fokus på fattigdom .Regeringen har i maj 2012 nedsat et ekspertudvalg, der skal belyse forskellige metodertil at opgøre fattigdom, og udarbejde forslag til en dansk fattigdomsgrænse . Sigtet er et bedre grundlag for atkunne følge den faktiske udvikling, herunder især udviklingen i antal børn, der lever i fattigdom, og antallet afmennesker, der lever i langvarig fattigdom .Reform af integrationsindsatsen .Regeringen har nedsat et ministerudvalg, der blandt andet skal finde løs-ninger, der kan styrke integrationen af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet mv . Det er regerin-gens mål, at 10 .000 flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde inden 2020 .







Større planlagte initiativer:



116

19 . Regional vækstRegional vækst

Regional vækst

Mange af de grundlæggende vækstudfor-dringer er de samme i alle dele af landet .Forskellene i eksempelvis arbejdstimer pr .beskæftiget er ganske små på tværs af dedanske regioner set i lyset af forskellenemellem Danmark og andre OECD-lande .Nogle vækstvilkår er dog forskellige . Detgælder særligt de vækstvilkår, der relaterersig til befolkningskoncentration . Der er i desenere år sket en stigning i befolkningstil-væksten i byer med mere end 100 .000 ind-byggere .15Stigningen er dog ujævnt fordeltpå regionsniveau . I 2012 boede godt 70 pct .af befolkningen i Region Hovedstaden(RHO) i store byområder, mens der i Regi-on Sjælland (RSJ) ikke findes byer medover 100 .000 indbyggere, se figur 19 .1 .Figur 19 .1 Befolkningskoncentration iforskellige bystørrelser og i landdi-strikterne, 2012Pct . indbyggere100806040200RSYRMIRHORNODNKRSJ100806040200

distrikter rummer andre vækstpotentialerpræget af bl .a . de naturlige omgivelser ogressourcer . Forskelle mellem regionerneskal ses i lyset heraf . Det er således ikke etspørgsmål om ”enten eller”, men ”både og”:For at skabe vækst i Danmark skal potentia-lerne i både byer og landdistrikter realise-res .Der findes også en række lokale variationerinden for regionerne . Ser man fx på er-hvervsfrekvensen i Region Syddanmark(RSY), ligger denne på knap 80 pct . for re-gionen som helhed, se figur 19 .4 . Men detdækker over en forskel på ca . 10 pct .pointmellem den kommune i regionen, som harden højeste erhvervsfrekvens, og denkommune i regionen, der har den lavesteerhvervsfrekvens .

1 .2 .3

Velstand, produktivitet og arbejdsud-bud

Der har i de seneste ti år været betydeligeregionale forskelle i den økonomiske vækst .Alle regioner oplevede frem til den økono-miske afmatning i 2008 vækst i BNP pr .indbygger . Fra 2008 til 2010 er vækstenimidlertid faldet, særligt i Region Sjælland(RSJ), hvilket betyder, at den gennemsnitli-ge realvækst pr . indbygger for hele perio-den bliver negativ i denne region, se figur19 .2 .Figur 19 .2 Gennemsnitlig årlig real-vækst i BNP pr . indbygger, 2000-2010Pct .2,01,51,00,50,0-0,5OECD,-1,0RSY2,01,51,00,50,0-0,5-1,0RNORHODNKRSJRMI

Byer over 100 .000 indbyggereByer ml . 200-999 indbyggere

Byer ml . 1 .000-99 .999 indbyggereLanddistrikter

Anm .: Danmarks Statistik definerer et byområde somen sammenhængende bebyggelse med mindst 200indbyggere, og områder med færre indbyggere defi-neres som landdistrikter . Personer uden fast bopælindgår ikke i figuren . I Region Hovedstaden indgårhovedstadsområdet som et samlet byområde . GreveStrand er en del af hovedstadsområdet og indgår heri figuren, men er reelt beliggende i Region Sjælland .Kilde: Danmarks Statistik .

Forskellene i befolkningskoncentration harbl .a . betydning for virksomhedernes mulig-heder for at rekruttere specialiseret arbejds-kraft, hvilket er vigtigt i nogle erhverv . Land-15

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: ”Regio-nal- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2012” .

Anm .: Beregningerne er baseret på 2005-priser, kæ-dede værdier . Opgjort på arbejdssted .Kilde: Danmarks Statistik og OECD .Stat .

117

19Regional vækst19 .Regional vækstVæksten har været størst i Region Nordjyl-land (RNO), som oplevede en gennemsnit-lig fremgang i BNP pr . indbygger på knap 1pct . om året . I regionerne Hovedstaden(RHO), Midtjylland (RMI) og Syddanmark(RSY) har væksten været betydeligt lavere .De regionale niveauer for BNP pr . indbyg-ger skal tolkes forsigtigt, da de påvirkes afbl .a . pendling over regionsgrænserne . Vær-ditilvæksten henregnes således til den regi-on, hvor arbejdsstedet er placeret . I 2010havde Region Hovedstaden det højesteBNP pr . indbygger (ca . 23 pct . over lands-gennemsnittet), mens niveauet var lavest iRegion Sjælland (ca . 30 pct . under lands-gennemsnittet) . Forskellen på de to regio-ners BNP kan i høj grad tilskrives, at mangepersoner bosat i Region Sjælland pendler tilRegion Hovedstaden for at arbejde . RegionNordjylland har som den eneste regionuden for hovedstadsområdet indsnævretafstanden til landsgennemsnittet i perioden,se figur 19 .3 .Figur 19 .3 BNP pr . indbygger, 2000-20101 .000 kr .38036034032030028026024022020018020002002DNKRMIRNORSJ200420062008RSYRHO3803603403203002802602402202001802010

Anm .: Beregningerne er baseret på 2005-priser, kæ-dede værdier . Opgjort på arbejdssted .Kilde: Danmarks Statistik .

Arbejdsudbuddet opgjort i timer i Danmarkligger lidt under OECD-gennemsnittet . I allefem regioner er erhvervsfrekvensen betyde-ligt højere end OECD-gennemsnittet, mensde beskæftigede i alle regioner arbejderfærre timer end OECD-gennemsnittet . Re-gion Hovedstaden er den eneste region,hvor arbejdsudbuddet ligger over OECD-gennemsnittet, se figur 19 .4 .

Figur 19 .4 Samlet arbejdsudbud, arbejdstimer pr . beskæftiget og erhvervsfrekvens, 2010Arbejdsudbud pr . indbyggerRHOOECDDNKRMIRSJRSYRHO

Arbejdstimer pr .beskæftigetOECDRHORNODNKRSYRMIRSJ

Erhvervsfrekvens, pct .RHORMIDNKRSJRSYRNOOECD

500

1 .000

1 .500

500

1 .000

1 .500

2 .000

100

Anm .: I beregningen af det samlede arbejdsudbud (målt i timer) antages det, at ledige udbyder samme gennemsnitligeantal arbejdstimer som beskæftigede . Erhvervsfrekvens er opgjort på bopæl, mens timer pr . beskæftiget er opgjort påarbejdssteder .Kilde: Danmarks Statistik .

118

19 . Regional vækstSer man på produktivitetsvæksten har denværet højest i Region Nordjylland . Vækstenligger dog fortsat betydeligt under OECD-gennemsnittet, se figur 19 .5 .Figur 19 .5 Gennemsnitlig årlig produk-tivitetsvækst, 2000-2010Pct .2,01,51,00,50,02,01,51,00,50,0RSJ

Regional vækst

tigelsesmulighederne mindre gode . Andelenaf unge, der forventes at opnå en ung-domsuddannelse, er højest i Region Nord-jylland og Region Midtjylland (91 pct .) oglavest i Region Hovedstaden (88 pct .) .Andelen af unge, der forventes at gennem-føre en videregående uddannelse, har væ-ret stigende i alle regioner, men er højest iRegion Hovedstaden og Region Midtjylland .Det afspejler bl .a ., at de videregående ud-dannelser særligt er koncentreret omkringde store byer . Andelen af arbejdsstyrkenmed en videregående uddannelse er ogsåstørst i Region Hovedstaden og RegionMidtjylland, se Factbook .

Innovation, forskning og udvikling

Anm .: Produktiviteten er opgjort som BNP pr . arbejds-time . BNP er målt i 2005-priser, kædede værdier .Kilde: Danmarks Statistik og OECD .Stat .

Uddannelse

Andelen af en ungdomsårgang, der forven-tes at gennemføre en ungdomsuddannelse,er steget betydeligt i samtlige regioner fra2008 til 2010, se figur 19 .6 .Figur 19 .6 Forventet gennemførelse afmindst en ungdomsuddannelse 25 årefter 9 . klasse, 2000-2010Pct .9290RNO888684DNKRSJRHORSYRMI8886848220109290

I perioden 2008-2010 var 47 pct . af de dan-ske virksomheder innovative, se kapitel 9 .Der er ikke markante forskelle imellem regi-onerne, og alle regioner har oplevet en stig-ning i andelen af innovative virksomhedersiden 2005 . Andelen af innovative virksom-heder ligger mellem 44 pct . i Region Syd-danmark og 51 pct . i Region Nordjylland, sefigur 19 .7 .Figur 19 .7 Andel innovative virksom-heder, 2005-2010Pct .50403020100RNORHO2005-2007504030201002007-20092008-2010RSYRSJRMI

OECD,

RNO

RHO

RSY

DNK

RMI

2006-2008

822000

Anm .: Tal for 2008-2010 er foreløbige .Kilde: Danmarks Statistik .

2002

2004

2006

2008

Anm .: Baseret på profilmodellen 2010 . Regionensvarer til bopælsregionen i 9 . klasse .Kilde: Uni-C Statistik & Analyse .

Stigningen hænger formentlig sammen medden økonomiske krise, der har gjort beskæf-

De samlede offentlige og private udgifter tilforskning og udvikling udgjorde i 2010 godt3 pct . af BNP . Heraf udgjorde de privateudgifter ca . to tredjedele . Regionalt varierersærligt de private udgifter en del . De sam-lede udgifter til forskning og udvikling ud-

DNK,

119

19Regional vækst19 .Regional vækstgjorde godt 1 pct . af BNP i Region Nordjyl-land og knap 6 pct . af BNP i Region Hoved-staden, se figur 19 .8 .Figur 19 .8 Private og offentlige inve-steringer i forskning og udvikling,2010Pct . af BNP6543210DNK,RSYRHORNORSJRMIOffentligPrivat6543210

hænger sammen med den økonomiskekrise, se figur 19 .9 .Figur 19 .9 Etableringsraten, 2001-2009Pct .12111098762001RSYRHORSJRMI1211109RNO8762009

DNK

2003

2005

2007

Anm .: Nye virksomheder i pct . af samtlige virksomhe-der . Nye virksomheder har været aktive i under ét år .Kilde: Danmarks Statistik .

Anm .: Udgifter til egen forskning og udvikling i Dan-mark samt offentlige bevillinger til FoU . Foreløbige tal .Kilde: Danmarks Statistik .

Den regionale fordeling af innovative virk-somheder og udgifter til forskning og udvik-ling skal tolkes med et vist forbehold . Inno-vationer og udgifter til forskning og udviklingtilskrives således hovedsædet i en virksom-hed, uanset hvor i landet selve innovationeneller forsknings- og udviklingsaktiviteten harfundet sted . Mange hovedsæder er placereti Hovedstaden . Andelen af innovative virk-somheder og investeringer i forskning ogudvikling kan derfor være overvurderet iRegion Hovedstaden, idet en del af aktivite-terne kan have fundet sted på arbejdsstederi andre regioner .Forskellene i investeringerne i forskning ogudvikling kan imidlertid også skyldes for-skelle i koncentrationen af højtuddannetarbejdskraft og forskelle i erhvervsstruktu-ren mellem regionerne . De høje udgifter tilforskning og udvikling i Region Hovedsta-den afspejler således bl .a ., at regionen harforholdsvis mange virksomheder inden forde forskningstunge erhverv, fx medico-industri .

Niveauet er fortsat højere i Region Hoved-staden end i de øvrige regioner, men for-skellen er indsnævret i kølvandet på krisen .Også virksomhedernes overlevelsesrate erfaldet de senere år, omend udviklingen harværet mindre markant, se Factbook .Andelen af vækstiværksættere har væretfaldende i alle regioner de seneste år, sefigur 19 .10 .Figur 19 .10 Vækstiværksættere (5+ansatte), 2006-2009Pct .16141210RNO8642006RSJDNKRMIRSYRHO161412108642009

2007

2008

Iværksættere

Etableringsraten er faldet betydeligt i alleregioner fra 2007 til 2009, hvilket formentlig

Anm .: Vækstiværksættere er virksomheder, der indenfor deres første to leveår opnår fem eller flere ansatteog i de efterfølgende tre år har en gennemsnitlig årligvækst på 20 pct . i antallet af ansatte .Kilde: Danmarks Statistik .

120

19 . Regional vækstGennemførte og større planlagte initiativerGennemførte initiativer:

Regional vækst



Regionale vækstpartnerskaber .Der er i foråret 2012 indgået regionale vækstpartnerskaber mellem regerin-gen og hvert af de seks regionale vækstfora . Vækstpartnerskaberne skal sikre sammenhæng mellem den na-tionale og den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling og omfatter samarbejde inden for fx uddan-nelse, innovation, investeringsfremme, risikovillig kapital, grøn omstilling, sundheds- og velfærdsområdet, tu-risme, fødevarer mv .Evaluering af kommunalreformen om regional udvikling .Som led i evalueringen af kommunalreformengennemføres i 2012 en evaluering af kommunalreformen vedrørende regional udvikling . Evalueringen tagerbl .a . udgangspunkt i kommunalreformens formål om bl .a . at sikre en klar ansvarsplacering og arbejdsdelingpå det erhvervspolitiske område og en mere strategisk og målrettet anvendelse af EU’s strukturfondsmidler ogregionernes erhvervsudviklingsmidler .Ny strukturfondsperiode 2014-2020 .Danmark skal indgå en partnerskabsaftale med EU-Kommissionen,som beskriver det strategiske virke for strukturfondene (Regionalfonden og Socialfonden), Landdistriktsfondenog Hav- og Fiskerifonden . Desuden skal der for hver af fondene udarbejdes operationelle programmer, derbeskriver anvendelsesmulighederne i Danmark .

Større planlagte initiativer:



121

Appendiks 1 Målemetode og datagrundlag

1 .

Appendiks 1 Målemetode og datagrundlagAppendiks 1 Målemetode og datagrundlagDanmarks konkurrenceevne og vækstmu-ligheder afhænger af en række vækstvilkår .Danmark i arbejde: Redegørelse om vækstog konkurrenceevne 2012tager temperatu-ren på disse vækstvilkår: Hvordan liggerDanmark i forhold til andre OECD-lande?Og hvordan har vækstvilkårene udviklet sigde seneste år?I flere tilfælde mangler data for nogleOECD-lande, og i enkelte tilfælde findesalene tal for landene i EU . I sidstnævntetilfælde sammenlignes kun med de EU-lande, der også er medlem af OECD .Nationale data giver mulighed for en meredetaljeret beskrivelse af udviklingen i Dan-mark . Desuden er de danske data ofte hur-tigere opdateret end de internationale data,hvilket giver et bedre billede af den aktuellesituation .Det er langt fra alt, der kan måles i dag . Pånogle områder findes der ikke statistiskeindikatorer, ligesom beskrivelse af udviklin-gen på enkelte områder er baseret på éneller flere indikatorer, som kan være upræ-cise, men som vurderes at være det bedsttilgængelige .

Sammenligningsgrundlag

I redegørelse for vækst og konkurrenceev-ne er der lagt vægt på at sammenligne dedanske vækstvilkår med andre landes . Re-degørelsen belyser Danmarks præstationerinden for 19 områder, der beskrives i hvertderes kapitel:1 . Vækst og velstand2 . Produktivitet3 . Arbejdsudbud4 . Energi og klima5 . Ressourcer og miljø6 . Folkeskolen7 . Ungdomsuddannelser8 . Videregående uddannelser9 . Virksomhedernes forskning, udvikling ogmarkedsmodning10 . Offentlig forskning og universiteter11 . Iværksættere og vækstvirksomheder12 . Konkurrence, forbrugerforhold og regule-ring13 . Finansielle markeder14 . Åbne markeder, international handel oginvesteringer15 . Fleksibelt arbejdsmarked16 . Moderne offentlig sektor og infrastruktur17 . Ansvarlig økonomisk politik18 . Social sammenhængskraft19 . Regional vækst

Målesystemet

Den umiddelbart mest tilgængelige afrap-portering ville bestå i ét samlet tal for Dan-marks konkurrencedygtighed, der kunnesammenlignes med et tilsvarende tal forandre lande . Det vurderes imidlertid ikke atvære hensigtsmæssigt . Årsagen er, at derikke findes en faglig korrekt og dermedbredt accepteret metode til sammenvejningaf de mange indikatorer til ét tal .I redegørelsen om vækst og konkurrence-evne er der i stedet udvalgt én til to hoved-indikatorer for hvert område . I det indleden-de kapitel ”Vækstudfordringen” er der enoversigt over, hvordan Danmark ligger iforhold til andre OECD-lande på de udvalg-te hovedindikatorer . Hovedindikatorerne erde mest sigende indikatorer inden for hvertaf de områder, der har betydning for Dan-marks konkurrenceevne . Der foretages ikkesammenvejning af hovedindikatorerne .I figur 4 over hovedindikatorerne i det indle-dende kapitel angiver den røde markering”DNK”, hvor langt Danmarks performancepå de enkelte områder er fra henholdsvisdet 5 . bedste OECD-land (den stiplede linje)og OECD-gennemsnittet (den grå marke-ring ”OECD”) i de seneste tilgængelige da-taår . Det er med andre ord den faktiskeafstand til de bedste OECD-lande, som illu-

Vurderingen af Danmarks præstation ogvækstvilkår sker på baggrund af internatio-nal benchmarking og danske tidsserier .I benchmarkanalysen sammenlignes Dan-mark med de øvrige OECD-lande, se om-slaget . Der ses dog bort fra Luxembourg .

125

Appendiks 1 Målemetode og datagrundlagAppendiks 1 Målemetode og datagrundlagstreres i figuren, og ikke Danmarks numeri-ske placering i en rangordning blandtOECD-landene .I figur 5 i det indledende kapitel angiver denstore markering ”DNK”, hvor langt Dan-marks performance på de enkelte områderer fra det 5 . bedste OECD-land i senestedataår . Den lille markering ”DNK” angiverhvor langt Danmarks performance er fra det5 . bedste OECD-land i 2006 eller dataårettættest på 2006 .For både figur 4 og 5 er det 5 . bedsteOECD-land sat til indeks 100 . Grafisk erfigurens nedre grænse sat til 60 pct . af af-standen til indekstal for det dårligst placere-de OECD-land på hver indikator . Det bety-der, at de nederste 40 pct . af skalaen erskåret væk . Dette er gjort for bedre at illu-strere afstandene mellem Danmark ogOECD-toppen – og dermed de lande, vinormalt sammenligner os med – på de en-kelte hovedindikatorer .I figur 5 er de enkelte indikatorer farvelagtfor at tydeliggøre bevægelsen fra 2006 tilseneste dataår . Indikatoren er grøn, hvisder har været en positiv udvikling siden2006, mens den er rød, hvis det modsatteer tilfældet . Hvis der ikke er sket en markantudvikling, er indikatoren grå . En markantudvikling er en ændring på mere end 5 pct .på skalaen, dvs . mere end 5 pct . ændringmellem Danmarks placering i forhold tilOECD-top 5 og det dårligst placeredeOECD-land i hhv . 2006 og seneste dataår .Gennemsnittet for OECD beregnes i heleredegørelsen som et simpelt gennemsnit forde OECD-lande, der er tilgængelige datafor . Landene vægtes med andre ord ikkeefter fx størrelse eller befolkningstal . Hvisder indgår ti eller færre lande i beregningenaf gennemsnittet, markeres dette medOECD* .Udviklingen i Danmarks relative placeringblandt OECD-landene kan følges i de inter-nationale benchmarkfigurer i de enkeltekapitler . Her er Danmarks numeriske place-ring angivet for både den seneste og denforrige opgørelse . Placeringen i det forrigedataår angives i parentes .

Sådan udvælges data

I både den internationale benchmark oganalysen baseret på danske tidsserier errelevans, målbarhed og bred anerkendelsebærende principper for valg af indikatorer .Indikatorerne er desuden udvalgt, så de såvidt muligt giver et udtømmende billede afhvert af de 19 områder .Redegørelsen er primært baseret på inter-nationalt sammenlignelige data fra aner-kendte internationale kilder . Hovedkilderneer Danmarks Statistik, OECD, EUROSTAT,WTO og World Bank . Kilder til de enkelteindikatorer fremgår af figurer og tabeller .Enkelte af de internationale sammenlignin-ger er baseret på interviewundersøgelserudført af de nationale statistikbureauer . Derer så vidt muligt set bort fra andre mereusikre interviewbaserede oplysninger .I det omfang, der er kendskab til afrapporte-ringsfejl i data (uden at der nødvendigvis erkendskab til det korrekte tal), er problemetanført i anmærkningen til figuren og/eller iden ledsagende tekst .

Data er stillet til rådighed

Data kan ligesom publikationen hentes i”Factbook” på www .evm .dk under arbejds-området ”Konkurrenceevne og vækstvilkår” .Under ”Factbook” er der adgang til alle debagvedliggende data til figurerne i redegø-relsen, ligeledes er der supplerende indika-torer inden for en række områder .

Andre målinger af konkurrencedyg-tighed

De væsentligste internationale organisatio-ner (OECD, IMF, Verdensbanken og FN)præsenterer ikke ét samlet mål for landenesevne til at skabe velstand, men en bred vifteaf forskellige indikatorer . I lande som Stor-britannien og USA, der arbejder med etkoncept svarende til redegørelse om vækstog konkurrenceevne, er det heller ikke valgtat opsummere målesystemerne i et enkelttal . I en række internationale målinger, pri-

126

Appendiks 1 Målemetode og datagrundlagAppendiks 1 Målemetode og datagrundlagmært udført af managementvirksomheder,tænketanke mv ., præsenteres der ofte énsamlet placering for landene .Danmark opnår relativt gode placeringer idisse målinger, der dog skal tages medbetydelige forbehold . Danmarks placeringeri de internationale målinger ligger nogen-lunde stabilt, når man sammenligner medsidste års målinger . Danmark er såledesfortsat placeret i eller tæt på top 10 i de fle-ste målinger, se tabel A1 .Tabel A1 Danmarks placering i forskel-lige internationale målingerWorld Competitiveness Year-book 2012 (IMD)Ease of doing business 2012(World Bank)Global Competitiveness Re-port 2012-2013 (WEF)Innovation Union Scoreboard2011 (Europa-Kommissionen)Economic Freedom of theWorld 2011 (Fraser Institute)13 (12)3 (4)12 (8)2 (5)15 (14)

De internationale analyser lægger vægt påforskellige forhold, blandt andet afhængig afhvor brede eller smalle analyserne er i de-res fokus, og hvilke data der anvendes iundersøgelserne . Rangordningen af lande-ne varierer af den grund fra undersøgelse tilundersøgelse .Resultaterne af de forskellige undersøgel-ser skal fortolkes varsomt af flere grunde:

Datamaterialet er på mange områderkun tilnærmelsesvist sammenligneligtmellem landene og inkluderer i mangetilfælde data baseret på interviewunder-søgelser med begrænset antal respon-denter .Inden for mange områder er den kvalita-tive vurdering meget upræcis (fx mht .uddannelse, forskning og konkurrence) .Konjunkturforhold (og vurderingen afkonjunktursituationen) vejer tungt i densamlede indikator for en række af indi-katorerne .De samlede indeks beregnes typisk blotsom et simpelt gennemsnit af en rækkeunderindeks, der igen er simple gen-nemsnit af nogle tilordnede værdier tilen lang række indikatorer . En andensammenvejning kan give en helt andenrangordning af landene .

Index of economic freedom11 (8)2012 (The Heritage Foundation)Digital Economy Rankings2010 (EIU)2 (1)

Anm .: Årstal er offentliggørelsesåret . Institute forManagement Development (IMD), World EconomicForum (WEF) og Centre for European Reform (CER) .Innovation Union Scoreboard hed tidligere EuropeanInnovation Scoreboard .

127

Danmark i arbejdeRedegørelse om vækst ogkonkurrenceevne 20122011/12: 26Udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministerieti samarbejde med en række ministerierErhvervs- og VækstministerietSlotsholmsgade 10-12DK-1216 København KTelefon: 33 92 33 50E-mail: [email protected]Hjemmeside: evm.dkISBN978-87-786-2339-3Elektronisk udgave978-87-786-2340-9OmslagIndiaOplag1.000Pris50,00 kr. inkl. moms.TrykRosendahls Schultz Grafisk A/SPublikationen kan bestilles eller hentes hosRosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTlf. 43 22 73 00Fax 43 63 19 69E-mail: [email protected]www.schultzboghandel.dkWebPublikationen kan hentes på evm.dkRedaktionen er afsluttet d. 13. september 2012

FactbookFactbook er et internetbaseret opslagsværk,der indeholder data bag redegørelsensfigurer, samt en mere udførlig beskrivelseaf kilder og metoder.Factbook indeholder desuden en rækkesupplerende indikatorer, der giver et merenuanceret billede af Danmarks position pådet pågældende område.Factbook kan findes påwww.evm.dkunder “Arbejdsområder” – “Vækst ogkonkurrenceevne”.