Fremsat den X. oktober 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)ForslagtilLov om ændring af årsregnskabsloven og revisorloven(Forenkling af revisionspligten og styrket offentligt tilsyn med revisorer m.v.)§1I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved § 1 i lov nr.509 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 341 af 27. april 2011, § 2 i lov nr. 477 af 30. maj 2012 og § 11 ilov nr. 546 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 10 aaffattes således:»§10 a.Hvis årsregnskabet er revideret, skal det i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oply-ses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed, der opfylder be-tingelserne i § 135, stk. 1, 3. pkt., har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommenderegnskabsår ikke skal revideres.«2.§ 135, stk. 1,affattes således:»En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, Celler D, skal lade sit årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab revidere af en eller flere revisorer,jf. dog 3. pkt. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan vælge at lade revisionenefter 1. pkt. udføre efter en særlig erklæringsstandard for små virksomheder, hvis indhold fastsættesaf Erhvervsstyrelsen. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan undlade at lade års-regnskabet revidere, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunk-tet ikke overskrider to af følgende størrelser, jf. dog stk. 2 og 3:1) En balancesum på 4 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 8 mio. kr. og3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.«3.I§ 135, stk. 2 og 3,og i§ 135 a, stk. 1, 2. pkt.,ændres »stk. 1, 2. pkt.« til: »stk. 1, 3. pkt.«.4.§ 135, stk. 7,affattes således:»Stk.7.Hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten i henhold til § 159 konstaterervæsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen, kanstyrelsen beslutte, at undtagelsen i stk. 1, 3. pkt. ikke kan anvendes af virksomheden i indeværendeog de 2 følgende regnskabsår. Virksomhedens årsregnskaber for disse år skal i sådanne tilfælderevideres. Styrelsen kan samtidig beslutte, at virksomheden ikke kan anvende bestemmelsen i stk. 1,

2. pkt. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte at forlænge perioden, hvor virksomhedensårsregnskaber skal revideres, med yderligere 1 regnskabsår.«§2I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), jf. lov nr. 468 af 17. juni2008, som ændret ved § 6 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, § 3 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 24i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 16, stk. 4, 1. pkt.,affattes således:»Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og standarder om etik, udførelse af revisions-opgaver og revisors afgivelse af revisionspåtegninger, herunder revisors udtalelser om ledelsesbe-retninger i henhold til årsregnskabsloven, samt om udførelse af andre erklæringsopgaver med sik-kerhed og revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed.«2.§ 21, stk. 3, nr. 4,affattes således:»4) virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, bortset fra virksomheder, der er omfat-tet af lov om forsikringsformidling, virksomheder, der er omfattet af lov om pantebrevsselskaber,og virksomheder, der er omfattet af kapitel 20 a (investeringsrådgivere) i lov om finansiel virksom-hed, og«3.I§ 35, stk. 4, sidste pkt.,indsættes efter »kvalitetskontrollant«: », jf. dog stk. 5«.4.I§ 35indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk.5.Revisortilsynet udfører altid selv kvalitetskontrollen i revisionsvirksomheder, der udføreropgaver efter § 1, stk. 2, i virksomheder omfattet af § 21, stk. 3. Kvalitetskontrollen skal udføres afkvalitetskontrollanter, der er ansat i Erhvervsstyrelsen. Kvalitetskontrollanterne skal have tilstræk-kelig faglig uddannelse og relevant erfaring inden for revision og regnskabsaflæggelse og have for-nødent kendskab til kvalitetskontrol. Kvalitetskontrollen skal udføres i henhold til regler fastsat imedfør af § 34, stk. 3. § 34, stk. 5, og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse.«Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.5.I§ 50, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Gebyret for kvalitetskontrol fastsættes særskilt for henholdsvis revisorer, der er tilknyttet revisi-onsvirksomheder, der reviderer virksomheder omfattet af § 21, stk. 3, og revisorer, der er tilknyttetandre revisionsvirksomheder.«§3Stk. 1.Loven træder i kraft den [1. januar 2013], jf. dog stk. 2.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Formål og baggrund for ændring af årsregnskabsloven1.2. Formål og baggrund for ændring revisorloven2. Lovforslagets indhold2.1. Ændring af årsregnskabsloven2.1.1. Revision efter en særlig erklæringsstandard for små virksomheder2.1.1.1. Gældende ret2.1.1.2. Lovforslagets indhold2.1.2. Forenkling af oplysningsforpligtelsen ved fravalg af revision2.1.2.1. Gældende ret2.1.2.2. Lovforslagets indhold2.1.2.3. Evaluering af forenklingen2.1.3. Opstramning af bestemmelserne, der begrænser adgangen til at fravælge revision2.1.3.1. Gældende ret2.1.3.2. Lovforslagets indhold2.2. Ændring af revisorloven2.2.1. Særlig erklæringsstandard for små virksomheder2.2.1.1. Gældende ret2.2.1.2. Lovforslagets indhold2.2.2. Styrkelse af det offentlige tilsyn med revisorer2.2.2.1. Gældende ret2.2.2.2. Lovforslagets indhold2.2.3. Ændring af definitionen af virksomheder af offentlig interesse2.2.3.1. Gældende ret2.2.3.2. Lovforslagets indhold2.2.4. Finansiering af den offentlige kvalitetskontrol2.2.4.1. Gældende ret2.2.4.2. Lovforslagets indhold3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. Indledning1.1 Formål og baggrund for ændring af årsregnskabslovenSom det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011, er deten hovedprioritet for regeringen at skabe vækst og nye arbejdspladser. Det forudsætter, at der ergode rammebetingelser for danske virksomheder. Regeringen lancerede derfor i marts 2012 en mål-rettet indsats for bedre erhvervsregulering, der skal give virksomhederne enklere regler og gøre detlettere for virksomhederne at leve op til kravene fra det offentlige.Det er regeringens mål med indsatsen, at de administrative byrder for virksomhederne i 2015 erlavere end i dag, og at der sættes ind, hvor det gavner virksomhederne mest.Indsatsen bygger på fire indsatsområder, hvoraf det ene er en ”Kick start” med en række konkreteinitiativer, herunder indførelse af en erklæringsstandard, som er særligt tilpasset behovene for revi-sion i mindre virksomheder.De gældende revisionsstandarder er især udarbejdet med henblik på revision af store og komplek-se virksomheder, og er derfor ikke særligt velegnede til revision af små virksomheder.Regeringen ønsker derfor at forenkle revisionspligten for små virksomheder, så de kan vælge atlade revisionen udføre efter en erklæringsstandard, der i højere grad er tilpasset virksomhedens ogdens regnskabsbrugeres behov. Erklæringsstandarden vil sikre, at de forhold som er relevante forregnskabet i små virksomheder bliver kontrolleret, men at man undgår revisionshandlinger, som erunødvendige i denne type virksomheder. Erklæringsstandarden vil være baseret på et udkast til enerklæringsstandard, som er udarbejdet af FSR – danske revisorer, og det forventes, at en revisionefter erklæringsstandarden vil reducere den administrative byrde ved revision med ca. 25 pct.Forslaget er tidligere vurderet til at give en lettelse på ca. 130 mio. kr. Erhvervsstyrelsens Centerfor Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) er ved at opdatere denne vurdering, herunder den potentiel-le lettelse for holdingvirksomheder, der ikke indgik i den tidligere vurdering. Dette ventes at givevæsentligt højere tal for de administrative lettelser. Det må imidlertid forventes, at nogle virksom-heder fortsat kan blive mødt med et krav om en revision efter revisionsstandarderne, ikke mindstblandt virksomhederne i den øvre grænse af de omfattede virksomheder. Det skyldes bl.a., at der ersket en opstramning af procedurerne i forbindelse med bankernes kreditgivning i forbindelse medden finansielle krise. Det må imidlertid bero på den enkelte virksomheds forhold og en forhandlingmellem virksomheden og banken, om banken stiller krav om et revideret årsregnskab.Det er dog regeringens forventning, at erklæringsstandarden vil være et reelt alternativ for de flesteaf de omfattede virksomheder.Der foreslås endvidere en forenkling af de formelle oplysningskrav, som de små virksomhederskal afgive i årsregnskabet i forbindelse med fravalg af revision. Forenklingen anses ikke at berøreregnskabsbrugernes adgang til information om, hvorvidt en virksomheds årsregnskab er revidereteller ej.

Forslaget om en erklæringsstandard og om forenkling af oplysningspligten ved fravalg af revisionvil medvirke til at opnå regeringens målsætning om, at de administrative byrder samlet set skal værelettet i 2015. Samtidig vil forslaget sikre, at der stadig er en revisor til at sikre, at de grundlæggenderegnskabsmæssige forhold er i orden i små virksomheder, som ikke kan fravælge lovpligtig revisi-on.1.2 Formål og baggrund for ændring af revisorlovenDanske virksomheder, ikke mindst store virksomheder, arbejder globalt og har stor samhandelmed udenlandske forretningspartnere, ligesom virksomhedernes finansierings- og kapitalbehov ogsåforegår på de internationale kapitalmarkeder. Det kan være ved børsnotering i udlandet eller vedkreditaftaler med udenlandske finansielle institutioner.Det er derfor vigtigt for disse virksomheder, at der er stor tillid til virksomhedernes årsrapporter.En betryggende revision er med til at sikre en høj kvalitet af årsrapporter og til at underbygge tilli-den til regnskaberne. Det er derfor af afgørende betydning for danske virksomheder, at der ikke kanstilles spørgsmål ved kvaliteten og tilliden til årsrapporterne, herunder ikke mindst revisionen heraf.Hvis der ikke er tillid til revisionen og dermed til årsrapporterne, risikerer de danske virksomhederikke at kunne opnå samarbejdsaftaler og kreditaftaler på konkurrencedygtige vilkår, hvilket kan føretil en forringelse af konkurrenceevnen.I Danmark udføres den offentlige kvalitetskontrol af revisorernes arbejde af praktiserende reviso-rer. Det gælder uanset, om kvalitetskontrollen vedrører en revisionsvirksomhed, der reviderer børs-noterede og finansielle virksomheder, eller kvalitetskontrollen af en revisionsvirksomhed, der kunreviderer mindre virksomheder.På internationalt og EU-plan er kravene til kvalitetskontrollen af revisionsvirksomheder, der revi-derer virksomheder af offentlig interesse, herunder børsnoterede og finansielle virksomheder, i desenere år blevet skærpet, blandt andet på grund af finanskrisen. Især er kravene til kontrollens uaf-hængighed af branchen blevet forstærket. EU-Kommissionen har i 2008 vedtaget en henstilling omekstern kvalitetssikring af revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af interesse for of-fentligheden. Henstillingens formål er at styrke troværdigheden af offentliggjorte finansielle oplys-ninger og sikre en bedre beskyttelse af aktionærer, investorer, kreditorer og andre berørte parter.Ifølge henstillingen bør praktiserende revisorer ikke fungere som kvalitetskontrollanter i revisions-virksomheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse. I de fleste andre lande tillades detsåledes heller ikke, at der bruges praktiserende revisorer som kvalitetskontrollanter. Den amerikan-ske tilsynsmyndighed PCAOB har for eksempel klart tilkendegivet, at det af uafhængighedsmæssi-ge grunde ikke anerkender anvendelse af praktiserende revisorer i forbindelse med kvalitetskontrol-len.Fra international side kan der således ikke i fremtiden påregnes, at der er tillid til et kvalitetssik-ringssystem som det nuværende danske, hvor praktiserende revisorer udfører kvalitetskontrollen afrevisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse.Den internationale udvikling går endvidere i retning af, at revisortilsynene i stadig stigende om-fang underkaster udenlandske revisionsvirksomheder tilsyn, hvis revisionsvirksomhederne reviderervirksomheder, der er børsnoteret i det pågældende land. Danske revisionsvirksomheder, der revide-rer danske virksomheder, der f.eks. er børsnoteret i USA, er således underkastet tilsyn både af detamerikanske tilsyn (PCAOB) og det danske tilsyn. Revisortilsynene vil ofte kunne samarbejde ogbaserer sit tilsyn på det hjemlandstilsyn, der udføres med revisionsvirksomheden. Det forudsætter

imidlertid, at der er tillid til systemet. I modsat fald vil revisionsvirksomheden blive kontrolleret afbegge tilsyn, og dermed betaler for kvalitetskontrol to gange. En sådan ekstraomkostning for revisi-onsvirksomheden vil betyde højere revisionsomkostninger for de danske virksomheder.Der er derfor nødvendigt, at det danske system for lovpligtig kvalitetskontrol ændres, så det følgerde internationale normer og standarder for kvalitetskontrol. Det foreslås derfor, at den offentligekvalitetskontrol med revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse, æn-dres, så kvalitetskontrollen i disse revisionsvirksomheder fremover bliver udført af kvalitetskontrol-lanter, som er fuldtidsansatte i det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder.Omkostningerne til kvalitetskontrollen vil som hidtil skulle afholdes af revisionsvirksomhederneselv.Der vil endvidere ske en forenkling af reglerne ved, at definitionen af virksomheder af offentliginteresse ændres, så pantebrevsselskaber i lighed med forsikringsformidlingsvirksomheder og inve-steringsrådgivere holdes ude af definitionen. Det har således ikke oprindeligt været hensigten, atpantebrevsselskaber skulle have været omfattet af definitionen og de deraf følgende skærpede kravtil revisors uafhængighed.2. Lovforslagets indhold2.1. Ændring af årsregnskabsloven2.1.1. Forenkling af revisionspligten2.1.1.1. Gældende retÅrsregnskabsloven er opbygget efter den såkaldte byggeklodsmodel, hvorefter den enkelte virk-somhed ved udarbejdelsen af sin årsrapport (årsregnskab m.v.) er forpligtet til at følge et regelsæt,der primært afhænger af virksomhedens størrelse. Princippet i modellen er, at små virksomhederskal følge relativt få og generelle krav, mens større virksomheder skal følge flere og mere detaljere-de krav. Modellen består af 4 byggeklodser - »regnskabsklasser« - som kaldes regnskabsklasse A,B, C og D.Regnskabsklasse A gælder for enkeltmandsvirksomheder m.v., som ikke er forpligtet til at aflæggeårsrapport, men som frivilligt vælger at aflægge en sådan. Regnskabsklasse B gælder for små aktie-og anpartsselskaber m.v., som udgør størstedelen af alle de virksomheder, som har pligt til at aflæg-ge årsrapport efter årsregnskabsloven. De mere detaljerede regler i regnskabsklasse C gælder formellemstore og store aktie- og anpartsselskaber m.v., som har pligt til at aflægge årsrapport efterårsregnskabsloven. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber er altid omfattet af deomfattende regler i regnskabsklasse D, uanset deres størrelse.Alle virksomheder i regnskabsklasse B, C og D har pligt til at udarbejde en årsrapport efter års-regnskabsloven, uanset om virksomheden har fravalgt revision. Årsrapporten skal påtegnes af virk-somhedens ledelse, som derved indestår for, at årsrapporten opfylder lovgivningens krav. Årsrap-porten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvor den offentliggøres.Den internationale udvikling har siden vedtagelsen af årsregnskabsloven i 2001 bevæget sig henmod større forskelle i kravene til små og store virksomheder, idet kravene til store virksomheder erblevet skærpet betydeligt. Samtidig har udviklingen i de senere år også haft fokus på at lette de ad-ministrative byrder for små og mindre virksomheder.

Efter de gældende regler skal virksomheder i regnskabsklasse B, C eller D lade årsregnskabet oget eventuelt koncernregnskab revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Virksomhederi regnskabsklasse B kan undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis virksomheden ikke på balan-cetidspunktet i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger 2 af følgende størrelsesgrænser:1) En balancesum på 4 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 8 mio. kr., og3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.Reglerne om fravalg af revision gælder ikke for erhvervsdrivende fonde samt for virksomheder,der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse over eneller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse.En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirk-somheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.Virksomheder, hvor virksomheden eller dens eneejer har accepteret et bødeforlæg eller er blevetdømt for overtrædelse af selskabs-, regnskabs- eller skattelovgivningen, kan i en periode ikke fra-vælge revision, ligesom Erhvervsstyrelsen kan pålægge en virksomhed at blive revideret, hvis der iforbindelse med en undersøgelse af årsrapporten konstateres væsentlige fejl eller mangler i forholdtil selskabs- eller regnskabslovgivningen.Overtrædelser af regnskabsreglerne er ikke kun reguleret i årsregnskabsloven. Der kan efter om-stændighederne være en række bestemmelser i straffeloven, der kan finde anvendelse f.eks. be-stemmelser om skyldnersvig eller bedrageri. Det bemærkes i øvrigt, at straffelovens bestemmelserom afgivelse af urigtige oplysninger ligeledes vil være relevant i de tilfælde, hvor der i årsregn-skabsloven stilles krav om en erklæring fra ledelsen.2.1.1.2. Lovforslagets indholdMed lovforslaget ændres årsregnskabsloven, så alle små virksomheder i regnskabsklasse B, derer omfattet af lovpligtig revision, kan vælge at lade revisionen udføre efter en erklæringsstandard,der er særligt tilpasset disse virksomheders størrelse og kompleksitet.En revision skal i dag udføres efter 37 internationale revisionsstandarder, som FSR – danskerevisorer har oversat til dansk. Revisionsstandarderne tager imidlertid særligt sigte på revision afstore virksomheder og er derfor ikke særligt velegnede til revision af små virksomheder. Virk-somhederne bliver dermed i dag udsat for unødigt fordyrende krav til revisionen af deres årsregn-skaber.Der er derfor behov for alternative muligheder for revision af årsregnskaber for små virksomhe-der, der i højere grad er tilpasset forholdene i disse virksomheder samtidig med, at behovene hosvirksomheder og deres regnskabsbrugere imødekommes.FSR – danske revisorer har udarbejdet et udkast til en dansk erklæringsstandard, der er tilpassetforholdene i små virksomheder. Ved udførelse af revisorhandlinger efter FSR – danske revisorersudkast til en erklæringsstandard opnår revisor tilstrækkeligt og egnet bevis til at kunne afgive enpositiv konklusion om årsregnskabet med et betydeligt mindre ressourceforbrug end ved en revi-sion efter de gældende revisionsstandarder. En revision af årsregnskabet efter standarden vil der-for give offentligheden en høj sikkerhed for, at virksomhedernes årsregnskaber er retvisende. Dogikke så høj som ved revision efter revisionsstandarderne.

Det er afgørende for regeringen, at erklæringsstandarden skal være et reelt alternativ til revision.Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard vil derfor være baseret på FSR – danske revisorers udkast.Der foreslås en ændring af revisorloven, der skaber hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan udstedeerklæringsstandarden. Se nærmere afsnit 2.2.1.Virksomheder, der har mulighed for at lade årsregnskabet revidere efter standarden, kan vælgeat lade årsregnskabet revidere efter revisionsstandarderne.Beslutning om at lade årsregnskabet revidere efter erklæringsstandarden eller lade årsregnskabetrevidere træffes med fremadrettet virkning på den ordinære generalforsamling eller det tilsvaren-de møde, hvor årsrapporten godkendes. En revisor, der er valgt til at revidere årsregnskabet eftererklæringsstandarden skal som hidtil være anmeldt til og registreret i Erhvervsstyrelsen.Efter forslaget kan små erhvervsdrivende fonde også vælge at lade årsregnskabet revidere eftererklæringsstandarden, da hensynet til fondens særlige ejer- og ledelsesforhold samt hensynet tilfondsmyndighedens tilsyn anses at være fuldt ud tilgodeset ved en revision efter erklæringsstandar-den.Det foreslås ligeledes, at virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og somudøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansiel-le ledelse, skal kunne vælge at lade revisionen udføre efter erklæringsstandarden, da det vurderes, aten revision efter erklæringsstandarden giver tilstrækkelig sikkerhed.Indførelse af en særlig erklæringsstandard vil skabe grundlag for, at virksomhederne kan vokseog skabe arbejdspladser ved at lette de små virksomheder for en betydelig administrativ byrde.Samtidig sikrer forslaget, at der fortsat er en revisor inde over virksomhedernes regnskaber.Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den [1. januar 2013] og finder anvendelse på revisionaf årsregnskaber, hvis regnskabsår påbegyndes den 1. januar 2013 eller senere.Det vil som hidtil være sådan, at alle mellemstore og store virksomheder i regnskabsklasserne Cog D altid skal lade årsregnskaberne revidere i henhold til revisionsstandarderne.2.1.1.3. Evaluering af forenklingenErhvervsstyrelsen har siden 2006 foretaget årlige evalueringer af erfaringerne med lempelsen afrevisionspligten.Med det nuværende forslag, der medfører yderligere forenkling af revisionspligten, giver det an-ledning til, at Erhvervsstyrelsen supplerer evalueringsarbejdet med erfaringer med anvendelse aferklæringsstandarden.Evalueringen vil som hidtil ske under inddragelse af de væsentligste interessenter, herunder med-lemmerne af Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, FSR – danske revisorer, erhvervsorganisatio-ner, Statsadvokaten for særlig Økonomiske Kriminalitet og skattemyndighederne.2.1.2. Forenkling af oplysningsforpligtelsen ved fravalg af revision2.1.2.1. Gældende retEfter de gældende regler skal virksomheder, der fravælger lovpligtig revision, oplyse i ledelses-påtegningen i regnskabet, at der er truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende år

ikke skal revideres. Oplysningen skal gives både i det år, hvor revision fravælges, men også i alleefterfølgende år.2.1.2.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at oplysningen fremover kun skal gives i regnskabet i det år, hvor der træffes be-slutningen om, at fravælge revision af årsregnskaberne for de kommende år.Det vil fortsat være sådan, at det skal fremgå af virksomhedens vedtægter, at revision er fravalgt,ligesom det skal anmeldes til og registreres i Erhvervsstyrelsen, at revisor er fratrådt. Derudover vildet med forslaget være sådan, at hvis seneste årsregnskab er revideret, skal det være oplyst, hvisrevision er fravalgt fremadrettet. Hvis seneste årsregnskab ikke er revideret, vil regnskabsbrugerheller ikke have en forventning om, at det kommende årsregnskab bliver revideret.Forslaget har alene betydning for de små virksomheder i regnskabsklasse B, der i henhold til lovenfravælger lovpligtig revision. Se afsnit 2.1.1.1. ovenfor.Forslaget ændrer ikke på de gældende betingelser for at kunne fravælge revision.2.1.3. Opstramning af bestemmelserne, der begrænser adgangen til at fravælge revision2.1.3.1. Gældende retEfter de gældende regler kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at en virksomhed ikke kan fravælge revi-sion af årsregnskabet for de følgende 2 regnskabsår, hvis styrelsen i forbindelse med en undersøgel-se af årsrapporten konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen ellerregnskabslovgivningen.Reaktionen på en undersøgelse af en virksomheds årsrapport kan være, at Erhvervsstyrelsen ydervejledning til virksomheden eller påtaler overtrædelser. En årsrapport kan imidlertid være så fejlbe-hæftet, at den ikke giver et retvisende billede, og i sådanne situationer kan styrelsen anmode virk-somheden om at indsende en ny årsrapport, der opfylder kravene i årsregnskabsloven.Der er ikke efter de gældende bestemmelser hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen ved anmodning omen ny årsrapport kan kræve, at årsregnskabet skal være revideret. Styrelsen kan alene beslutte, at dekommende årsregnskaber skal være revideret.2.1.3.2. Lovforslagets indholdDer foreslås en opstramning af bestemmelsen, så Erhvervsstyrelsen får adgang til at pålægge envirksomhed revision allerede i indeværende regnskabsår, dvs. revision af den årsrapport, der harværet genstand for regnskabskontrollen.Erhvervsstyrelsen har i flere tilfælde konstateret, at indsendte omgjorte årsrapporter for virksom-heder, der i forbindelse med en regnskabskontrol er blevet pålagt at indsende en ny årsrapport, fort-sat er behæftet med fejl. Ofte fordi f.eks. virksomhedens ejer uden at besidde de nødvendige kom-petencer selv har forsøgt at berigtige årsrapporten uden assistance fra en revisor eller anden regn-skabskyndig person.Ændringen får betydning, når en årsrapport er så fejlbehæftet, at den ikke giver et retvisende bille-de, og Erhvervsstyrelsen derfor anmoder om indsendelse af en ny årsrapport, der opfylder kravene iårsregnskabsloven. Styrelsen kan efter den foreslåede bestemmelse nu pålægge virksomheden, at

den omgjorte årsrapport skal være revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Forslagetsikrer en højere kvalitet af den omgjorte årsrapport og medvirker samtidig til hurtigere at kunnestille en retvisende årsrapport for virksomheden til rådighed for regnskabsbrugerne.En virksomhed, der pålægges revision kan som udgangspunkt vælge at lade revisionen udføre eftererklæringsstandarden for små virksomheder, jf. forslagets § 1, nr. 2, medmindre Erhvervsstyrelsenbeslutter andet.2.2. Ændring af revisorloven2.2.1. Erklæringsstandard for små virksomheder2.2.1.1. Gældende retEfter revisorlovens § 16, stk. 4, har Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler ometik, udførelse af revisionsopgaver og revisors afgivelse af revisionspåtegninger, herunder revisorsudtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven samt ved revisors afgivelse afandre erklæringer med sikkerhed.Hjemlen er i dag udnyttet i bekendtgørelse nr. 668 af 29. juni 2008 (erklæringsbekendtgørelsen).Efter lovbemærkningerne til § 16, stk. 4, i lov nr.468 af 17. juni 2008 kan bemyndigelsen også an-vendes til at gennemføre de internationale revisionsstandarder, hvis EU-Kommissionen træffer be-slutning herom. Efter bemyndigelsesbestemmelsen kan der således gennemføres standarder for ud-førelse af revisionsopgaver.Den gældende hjemmel giver imidlertid ikke styrelsen adgang til at fastsætte standarder for udfø-relse af andre erklæringsopgaver.2.2.1.2. Lovforslagets indholdDet foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i revisorlovens § 16, stk. 4, så den udtrykkeligtgiver Erhvervsstyrelsen hjemmel til også at indføre andre standarder end de internationale revisi-onsstandarder.Efter forslaget til ændring af årsregnskabslovens § 135, kan virksomheder i regnskabsklasse Bfremover vælge at lade årsregnskabet revidere efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard. Denforeslåede ændring giver dermed Erhvervsstyrelsen hjemmel til at gennemføre den erklæringsstan-dard, der skal anvendes på årsregnskabet for virksomheder i regnskabsklasse B, der anvender denforeslåede mulighed.Erklæringsbekendtgørelsen regulerer allerede i dag godkendte revisorers afgivelse af erklæringermed sikkerhed. Det vil derfor være naturligt, at styrelsens erklæringsstandard, som vil være baseretpå FSR – danske revisorers udkast til en erklæringsstandard, også bliver reguleret i erklæringsbe-kendtgørelsen.Ved at gennemføre erklæringsstandarden i erklæringsbekendtgørelsen er der sikret kontrol med dehandlinger, der skal udføres, og med eventuelle behov for fremtidige ændringer, herunder at sådan-ne ændringer lever op til det nødvendige kvalitetsniveau. Behovet for ændringer kan f.eks. følge afændringer i de internationale revisionsstandarder eller andre erklæringsstandarder eller ændringervedrørende skatte- og afgiftsdelen, hvis der viser sig behov herfor.

Indhold og gennemførelse af Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard er nærmere beskrevet i be-mærkningerne til forslagets § 2, nr. 1.2.2.2. Styrkelse af det offentlige tilsyn med revisorer2.2.2.1. Gældende retRevisorlovens § 34-36 omhandler den lovpligtige kvalitetskontrol, som følger af 8. direktiv omlovpligtig revision. Den lovpligtige kvalitetskontrol blev indført i 2003 og justeret med den gælden-de revisorlov i 2008.De gældende bestemmelser i revisorloven om kvalitetskontrol gælder for alle revisionsvirksomhe-der. Dog skal de revisionsvirksomheder, der udfører opgaver for de virksomheder af offentlig inte-resse, som er fastlagt i revisorlovens § 21, stk. 3, (for eksempel børsnoterede virksomheder og fi-nansielle institutter) gennemgå en hyppigere kvalitetskontrol hvert tredje år, hvorimod andre revisi-onsvirksomheder skal gennemgå en kvalitetskontrol hvert sjette år.Den lovpligtige kvalitetskontrol varetages af Revisortilsynet og består af en gennemgang og vur-dering af revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem og en stikprøvekontrol af udvalgte revisi-onsopgaver. Kravene til en revisionsvirksomheds kvalitetsstyringssystem afhænger især af revisi-onsvirksomhedens størrelse og kompleksitet samt de kunder, som revisionsvirksomheden betjener.Ved stikprøvekontrollen testes, at revisionen er udført i overensstemmelse med gældende standarderog i overensstemmelse med revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem.Den praktiske udførelse af kontrollen foregår i dag ved, at praktiserende revisorer foretager selveudførelsen af kontrollen ude i alle revisionsvirksomheder. De praktiserende revisorer, der fungerersom kvalitetskontrollanter, er forinden godkendte af Revisortilsynet på baggrund af en række kravtil deres kompetencer. De har endvidere gennemgået et kursus i at være kvalitetskontrollanter.Revisortilsynet indgår en aftale om udførelsen af den enkelte kontrol med kvalitetskontrollanten.Ved aftalens indgåelse sikres uafhængigheden og det forventede timeforbrug fastsættes.Kvalitetskontrollen udføres efter kravene i bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynetsvirksomhed, samt Revisortilsynets detaljerede retningslinjer for kvalitetskontrollens gennemførelseog kvalitetskontrollanternes erklæring og rapportering til Revisortilsynet.Efter kontrollens udførelse sender kvalitetskontrollanten en regning til Revisortilsynet, som betalerkontrollanten. Revisortilsynet opkræver herefter beløbet hos den kontrollerede revisionsvirksom-hed. Se nærmere om kvalitetskontrollens finansiering i afsnit 2.2.4.Revisortilsynet behandler erklæringen og den eventulle rapport og indkalder eventuelt relevantearbejdspapirer. Herefter træffer Revisortilsynet, efter eventuel høring af den kontrollerede revisi-onsvirksomhed og de kontrollerede revisorer, afgørelse om resultatet af kontrollen. Afgørelsen kanbestå i en afslutning uden yderligere bemærkninger, en påtale, eller en påtale med krav om fornyetkontrol. Ved alvorlige overtrædelser af revisorlovgivningen og revisionsstandarderne kan Revisor-tilsynet beslutte at indbringe revisionsvirksomheden og/eller revisor for Revisornævnet.2.2.2.2. Lovforslagets indholdDet foreslås at ændre den lovpligtige kvalitetskontrol, så kontrollen af de revisionsvirksomheder,der reviderer virksomheder af offentlig interesse, i fremtiden skal udføres af kontrollanter, der eransatte i det offentlige tilsyn med revisorer. Kontrollanterne ansættes hos Erhvervsstyrelsen og ud-

fører kvalitetskontrollerne på vegne af Revisortilsynet. Herved sikres kontrollanternes uafhængig-hed af branchen, og at organiseringen af kvalitetskontrollen er i overensstemmelse med de interna-tionale normer og standarder.Det fastsættes endvidere, at disse kvalitetskontrollanter skal have tilstrækkelig faglig uddannelseog relevant erfaring inden for revisions og regnskabsaflæggelse og have fornødent kendskab til kva-litetskontrol. Kravene til kvalitetskontrollanternes kompetencer fremgår direkte af 8. direktivs arti-kel 29.Ud over, at kvalitetskontrollen af revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af offentliginteresse, fremover skal varetages af offentligt ansatte kvalitetskontrollanter, ændres der ikke vedindholdet og dybden i kvalitetskontrollen. EU-Kommissionen har i november 2011 fremsat forslagtil ny regulering på revisionsområdet. Forslaget indeholder en ændring af det gældende revisordi-rektiv samt en helt ny forordning vedrørende revision af virksomheder af offentlig interesse og be-rører også reglerne om offentligt tilsyn med revisorerne, herunder den lovpligtige kvalitetskontrol.Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, skal der ske ændringer i tilrettelæggelsen af kvali-tetskontrollen også for revisionsvirksomheder, der ikke reviderer virksomheder af offentlig interes-se. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at ændre yderligere påorganiseringen af kvalitetskontrollen. Den foreslåede ændring vedrørende kvalitetskontrollen afrevisorer, der reviderer virksomheder af offentlig interesse, gennemfører Kommissionens henstil-ling fra 2008 og er nødvendig at gennemføre allerede nu for at sikre, at det danske tilsyn lever op tilinternationale og EU krav.Med forslaget opretholdes ordningen om, at den kontrollerede revisionsvirksomhed betaler forudførelsen af kontrollen ude i virksomheden. Se nærmere herom i afsnit 2.2.4.Som følge af ændringen vil Erhvervsstyrelsen udarbejde nødvendige ændringer i bekendtgørelsenom kvalitetskontrollen og Revisortilsynets virksomhed.Den foreslåede ændring kommer til at gælde for de kvalitetskontroller, der igangsættes efter den 1.januar 2013.2.2.3. Ændring af definitionen af virksomheder af offentlig interesse2.2.3.1. Gældende retRevisorlovens gældende definition af virksomheder af offentlig interesse omfatter selskaber, derer omfattet af lov om pantebrevsselskaber.2.2.3.2. Lovforslagets indholdPantebrevsselskaber blev med virkning fra den 1. juli 2010 underlagt tilsyn fra Finanstilsynet. Det-te skete med henblik på at skabe et velordnet marked for pantebreve og større gennemsigtighed omde pantebreve, der handles på dette marked. Kravet om tilladelse som pantebrevsselskab har med-virket til at skabe et overblik over markedets aktører. På nuværende tidspunkt er der 15 pantebrevs-selskaber, der er under tilsyn. Det foreslås at undtage pantebrevsselskaberne fra de skærpede krav tilrevisors uafhængighed under henvisning til at disse virksomheder alene er underlagt et adfærdstil-syn hos Finanstilsynet.

2.2.4. Finansiering af den offentlige kvalitetskontrol2.2.4.1. Gældende retFinansieringen af Revisortilsynet og kvalitetskontrollen foregår i to led.For det første betaler de kontrollerede revisionsvirksomheder for egen kvalitetskontrol ude i virk-somheden. Disse omkostninger omfatter honorar samt øvrige transport- og opholdsudgifter til depraktiserende revisorer, der udfører kvalitetskontrol ude i de revisionsvirksomheder, der udtrækkestil kontrol.For det andet opkræver Revisortilsynet et årligt gebyr hos alle godkendte revisorer, der er tilknyt-tet en godkendt revisionsvirksomhed, for drift m.v. Gebyret dækker alle tilsynets omkostningerknyttet til administration og sagsbehandling m.v. af kvalitetskontrollen. Disse omkostninger omfat-ter honorar og vederlag til medlemmerne af Revisortilsynet, løn til sekretariatsmedarbejdere samtøvrige udgifter til nævnets drift, herunder bl.a. til kammeradvokatbistand. Der sker ikke i dag enopdeling af omkostningerne til drift m.v. af Revisortilsynet i forhold til typen af revisionsvirksom-hed, inden gebyrfinansieringen fordeles ud på revisorerne i revisionsvirksomhederne.2.2.4.2. Lovforslagets indholdDet foreslås at adskille finansieringen af kvalitetskontrollen af revisionsvirksomheder, der revide-rer virksomheder af offentlig interesse fra finansieringen af kvalitetskontrollen af andre revisions-virksomheder. Dette er for at sikre, at små revisionsvirksomheder (der typisk ikke reviderer virk-somheder af offentlig interesse) ikke kommer til at betale for kvalitetskontrollen af store revisions-virksomheder (der typisk reviderer virksomheder af offentlig interesse) og omvendt. Ved den nuvæ-rende finansiering sker der ikke en sådan opdeling af omkostningerne til drift m.v. af Revisortilsy-net, inden gebyrfinansieringen fordeles ud på revisorerne i revisionsvirksomhederne.Ændringen af kvalitetskontrolsystemet vil ikke ændre ved, at drift m.v. af Revisortilsynet fortsatskal være fuldt gebyrfinansieret, og at den enkelte revisionsvirksomhed fortsat skal betale for egenkvalitetskontrol. Hjemmelen til at opkræve revisionsvirksomhederne for kontrollen ude i virksom-heden er fortsat i revisorlovens § 34.Brugen af ansatte kvalitetskontrollanter i Erhvervsstyrelsen til at kontrollere revisionsvirksomhe-der, der reviderer virksomheder af offentlig interesse vil indebære, at den del af Revisortilsynetssekretariats arbejde, der vedrører administration og sagsbehandling m.v. af kvalitetskontrol af revi-sionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse, fremover vil blive varetaget afde fuldtidsansatte kvalitetskontrollanter. Der vil være en transaktionsbesparelse, idet tilsynet kanlægge kvalitetskontrollantens konstateringer og sagsbehandling direkte til grund for tilsynets stil-lingtagen til sagen. Gebyret til driften af Revisortilsynet vil dermed blive mindre for revisionsvirk-somheder, der reviderer virksomheder af offentlig interesse, samtidig med at de direkte fakturérbarekontrolomkostninger for disse revisionsvirksomheder stiger.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen lovpligtige kvalitetskontrol finansieres som hidtil af revisorerne selv, herunder udgiften tilkvalitetskontrollen i revisionsvirksomheden.Forslaget forventes derfor ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for detoffentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetErhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) har tidligere vurderet, at indfø-relse af erklæringsstandard som alternativ til revision af årsregnskaber for virksomheder i regn-skabsklasse B medfører lettelser for ca. 130 mio. kr. CKR er ved at opdatere denne vurdering, her-under den potentielle administrative lettelse for holdingvirksomheder, der ikke indgik i den tidligerevurdering. Dette ventes at give væsentligt højere tal for de administrative lettelser på samfundsni-veau årligt. Beregningen er baseret på, at erklæringsstandarden vil spare virksomheden for ca. 25pct. af omkostningerne sammenlignet med revision.CKR vurderer, at ophævelse af oplysningskravet angående løbende oplysning om fravalg af revi-sion for det kommende årsregnskab vil medføre administrative lettelser for op til ca. 5 mio. kr. påsamfundsniveau årligt. Der vil dog stadig være et oplysningskrav om fravalg af revision, første gangen virksomhed vælger ikke at få årsregnskabet revideret. CKR forudsætter, at dette gælder i 10 pct.af tilfældene løbende. De samlede lettelser ved ændring af kravet vil således blive ca. 4,5 mio. kr.på samfundsniveau årligt.CKR vurderer, at styrkelse af tilsyn med revisionsvirksomheder af særlig offentlig interesse ikkemedfører ændring i kravene til revisionsvirksomhederne. At det fremover vil være offentligt ansattekvalitetskontrollanter og ikke private revisionsvirksomheder der udfører kontrol, kan dog have be-tydning for udgifterne i forbindelse med kontrollen, da udgifterne til offentlig ansatte kontrollantermå forventes at være mindre. CKR kan ikke på nuværende tidspunkt estimere disse lettelser, menskønner, at besparelserne vil være begrænsede.Forslaget om ændring af definitionen af virksomheder af offentlig interesse medfører, at 14 pante-brevselskaber ikke længere er omfattet af definitionen. På den baggrund vurderes ændringen atmedføre lettelser for mindre end 1 mio. kr. på samfundsniveau.Samlet vurderer CKR, at ændringerne i årsregnskabsloven og revisorloven potentielt kan medførelettelser for ca. 135 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Som anført er CKR ved at opdatere vurde-ringen af de administrative lettelser, hvilket ventes at give væsentlige højere tal for den administra-tive lettelse. Lettelserne vil blive opgjort i forbindelse med vedtagelse af forslagene og indgå i rege-ringens opgørelse af udviklingen i de administrative byrder frem mod 2015.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenRegnskabsdirektivet giver mulighed for at fritage alle små virksomheder i regnskabsklasse B forrevision. Den foreslåede mulighed for at lade årsregnskabet gennemgå efter en særlig erklærings-standard i stedet for revision gælder kun for virksomheder, der efter direktivet kunne have værethelt fritaget for revision. Indførelse af erklæringsstandarden ligger derfor inden for rammerne fast-

sat i 4. selskabsdirektiv (Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 med senere ændringer omårsregnskaberne for visse selskabsformer).Revisionsdirektivet foreskriver, at den lovpligtige kvalitetskontrol af revisorer og revisionsvirk-somheder organiseres på en sådan måde, at det er uafhængigt af de revisorer og revisionsvirksom-heder, der kontrolleres. Forslaget om at lade uafhængige offentligt ansatte kvalitetskontrollanterudføre kvalitetskontrollen af revisorer og revisionsvirksomheder er i overensstemmelse med prin-cipperne i revisionsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv78/660/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF).8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre NegativeudgifterudgifterØkonomiske og administra- Ingentive konsekvenser for detoffentligeIngenkonsekvenser/mer-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter den gældende bestemmelse skal det oplyses i årsregnskabet, hvis selskabets generalforsam-ling mv. har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revide-res. Oplysningen skal gives i årsregnskabet både i det år, hvor generalforsamlingen mv. træffer be-slutning om at fravælge revision, men også i alle efterfølgende årsregnskaber.Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så oplysningen om fravalg af revision af årsregnskabet fordet kommende år kun skal gives i det årsregnskab, som skal fremlægges og godkendes på den ordi-nære generalforsamling, hvor der træffes beslutning om fravalg af revision af kommende årsregn-skaber.Det vil fortsat være et krav, at det skal fremgå af en virksomheds vedtægter, at revision er fravalgt,ligesom det skal anmeldes til og registreres hos Erhvervsstyrelsen, at revisor er fratrådt.Bestemmelsen ændrer ikke på de gældende betingelser for at kunne fravælge revision.Til nr. 2Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 135, stk. 1, har alle virksomheder omfat-tet af regnskabsklasse B, C og D pligt til at lade deres årsregnskab og evt. koncernregnskab revidereaf en statsautoriseret eller registreret revisor. En meget lille virksomhed kan dog fravælge revision,hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår ikke på balancetidspunktet overskrider toaf følgende størrelser: En balancesum på 4 mio. kr., en nettoomsætning på 8 mio. kr. og et gennem-snitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.Muligheden for at fravælge revision gælder ikke for erhvervsdrivende fonde samt for virksomhe-der, som besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse over eneller flere af disse virksomheder. Se afsnit 2.1.1.1.Den foreslåede ændring indebærer, at virksomheder i regnskabsklasse B, som har pligt til at ladeårsregnskabet revidere, kan vælge at lade revisionen udføre ved en gennemgang efter en særlig er-klæringsstandard, som er tilpasset forholdene i mindre virksomheder. Adgangen til at anvende er-klæringsstandarden gælder også for erhvervsdrivende fonde.Adgangen til at anvende erklæringsstandarden gælder ligeledes for virksomheder, som besidderkapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse over en eller flere af dissevirksomheder. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at virksomheden og de virksom-heder, den besidder kapitalandele i og udøver en betydelig indflydelse over, tilsammen ikke over-skrider størrelserne i stk. 1, 3. pkt. Der skal ikke ske en intern eliminering inden beregningen, mender skal udlignes for værdien af kapitalandelene i virksomhederne.Erklæringsstandarden vil blive udstedt af Erhvervsstyrelsen med hjemmel i revisorloven og indgå ierklæringsbekendtgørelsen, jf. nærmere forslaget til § 2, nr. 1.Virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende besluttende organ skal beslutte, om årsregn-skabet skal revideres efter erklæringsstandarden. Det er imidlertid ikke fundet nødvendigt særskilt

at informere regnskabsbrugerne om, at der er truffet beslutning om at lade årsregnskabet revidereefter erklæringsstandarden.Hvis virksomheden via særlovgivning har pligt til at lade årsregnskabet revidere, f.eks. lovgivningom offentlige tilskud eller lignende, kan virksomheden ikke vælge i stedet at lade årsregnskabetrevidere efter erklæringsstandarden, medmindre særlovgivningen tillader dette. Virksomheden kanikke vælge at lade en anden form for gennemgang eller lignende af årsregnskabet træde i stedet foren revision efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard.Revision efter erklæringsstandarden bliver med forslaget som udgangspunkt sidestillet med enrevision efter revisionsstandarderne. Når der i årsregnskabsloven, revisorloven eller selskabslovene(selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde) erbestemmelser om revision eller revideret årsregnskab, omfatter disse bestemmelser tillige de situa-tioner, hvor virksomheden har valgt at lade revisionen udføre efter Erhvervsstyrelsens erklærings-standard, medmindre andet er fastsat i bestemmelsen.Det betyder f.eks., at virksomhederne fortsat skal have anmeldt og registreret en revisor, der op-fylder kravene i revisorloven, ligesom revisor også vil have pligt til at føre revisionsprotokol, nårrevisionen udføres efter erklæringsstandarden.Forslaget er ikke til hinder for, at en virksomhed, der har fravalgt revision, vælger at lade årsregn-skabet revidere efter erklæringsstandarden. I sådanne tilfælde sidestilles erklæring efter erklærings-standarden med andre erklæringer med sikkerhed. Det betyder, at virksomhederne skal overholde dekrav, der gælder for virksomheder, der har fravalgt revision til at ændre vedtægterne og framelderevisor hos Erhvervsstyrelsen. Revisor skal i denne situation ikke føre en revisionsprotokol, med-mindre det er aftalt med kunden.Virksomheder, der ikke har fravalgt revision, men kunne have gjort det, kan vælge at lade sig re-videre efter erklæringsstandarden. Da revision ikke er fravalgt, skal virksomheden fortsat have an-meldt og registreret en revisor, der opfylder kravene i revisorloven, ligesom revisor også vil havepligt til at føre revisionsprotokol, når revisionen udføres efter erklæringsstandarden.Til nr. 3Der er alene tale om konsekvensændringer, som følge af indsættelsen af et nyt punktum i § 135,stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 2.Til nr. 4Efter den gældende bestemmelse i § 135, stk. 7, kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at en virksomhedikke kan fravælge revision i de to følgende regnskabsår, hvis styrelsen i forbindelse med en regn-skabskontrol konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regn-skabslovgivningen. Styrelsen kan i grovere tilfælde kræve revision i yderligere et regnskabsår.Med den foreslåede bestemmelse får Erhvervsstyrelsen hjemmel til at pålægge en virksomhed re-vision allerede i indeværende år i forbindelse med en regnskabsundersøgelse. Der kan således alle-rede pålægges revision af det årsregnskab, der er genstand for en regnskabsundersøgelse, hvilketikke er muligt efter den gældende bestemmelse.Det har betydning i de situationer, hvor styrelsen i forbindelse med en regnskabsundersøgelse på-lægger virksomheden at indsende en ny årsrapport i henhold til § 161, nr. 3, fordi den undersøgte

årsrapport er så fejlbehæftet eller mangelfuld, at den ikke giver et retvisende billede af virksomhe-den.Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med modtagelsen af påbudte omgjorte årsrapporter, der ikke erreviderede, i flere tilfælde konstateret, at årsrapporterne fortsat indeholder væsentlige fejl og mang-ler. Det kan f.eks. skyldes, at en virksomhedsejer, der ikke selv besidder de fornødne kompetencer,selv har forsøgt at berigtige årsrapporten uden assistance fra en revisor eller en anden regnskabs-kyndig person. Sådanne sager medvirker til at forsinke offentliggørelsen af en retvisende årsrapportfor regnskabsbrugerne.Den foreslåede bestemmelse medvirker derfor til, at regnskabsbrugerne hurtigst muligt får adgangtil en retvisende årsrapport.Ved væsentlige fejl eller mangler vil som hidtil som udgangspunkt forstås fejl, der indebærer, atårsrapporten ikke giver et retvisende billede, eller væsentlige overtrædelser af selskabslovgivnin-gen, f.eks. ulovlige aktionærlån af en betydelig størrelse. Den foreslåede udvidelse af bestemmelsenfår imidlertid alene betydning i de situationer, hvor årsrapporten bliver returneret, og styrelsen an-moder om en berigtiget årsrapport.Bestemmelsen er sammen med stk. 6 en suspension i virksomhedernes adgang til at fravælge revi-sion. Der foreslås ikke en tilsvarende fremrykning af revisionskravet i stk. 6, idet virksomhedernesom oftest vil have indsendt årsrapporten for det/de efterfølgende regnskabsår, før en virksomhedeller dens eneejer efter stk. 6 har accepteret et bødeforlæg eller som led i en straffesag er blevetdømt for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslov-givningen.En virksomhed, der bliver pålagt revision, vil kunne lade revisionen udføre efter den foreslåedeerklæringsstandard for små virksomheder, jf. forslagets § 1, nr. 2.Til § 2Til nr. 1Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at større virksomheder i regnskabsklasse B kan vælge at ladeårsregnskabet revidere efter en særlig revisionsstandard for mindre virksomheder.Den gældende bestemmelse i revisorloven indeholder hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fast-sætte nærmere regler om etik, udførelse af revision og afgivelse af revisionspåtegninger, herunderudtalelse om ledelsesberetninger, samt afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed. Det fremgår afbemærkningerne til § 16, stk. 4, i lov nr. 468 af 17. juni 2008, at ”Efter direktivet [8. direktiv omlovpligtig revision] kan det endvidere blive vedtaget, at en revision skal udføres i overensstemmelsemed de internationale revisionsstandarder (ISA)”. Med den foreslåede bestemmelse er der såledesskabt hjemmel til at gennemføre disse standarder i dansk lovgivning.Bestemmelsen er i dag udnyttet i erklæringsbekendtgørelsen (henvis gerne til bekendtgørelsenigen eller til alm. bemærkninger, hvor den omtales), der fastsætter nærmere regler om afgivelse afrevisionspåtegninger, herunder udtalelse om ledelsesberetninger, samt om afgivelse af erklæringerom review (gennemgang) og afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed.Med den foreslåede ændring præciseres, at Erhvervsstyrelsen, udover at kunne gennemføre deinternationale revisionsstandarder, kan fastsætte andre krav eller standarder til etik, udførelse afrevisioner mv. og afgivelse af erklæringer. Der er dermed skabt hjemmel til i bekendtgørelse at fast-

sætte den erklæringsstandard for små virksomheder, som ændringen af årsregnskabsloven åbner opfor, jf. forslaget til § 1, nr. 2. I erklæringsbekendtgørelsen vil kravene til erklæringen blive fastsat,og i en standard, som bliver en del af erklæringsbekendtgørelsen, vil blive fastsat de krav til revi-sorhandlinger mv., der skal udføres for at kunne afgive erklæringen.Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder vil blive baseret på FSR – danskerevisorers udkast til en standard om ”Udvidet gennemgang af årsregnskaber”, som foreningen harudarbejdet. FSR – danske revisorers udkast til standard er bygget op, så den består af tekst i fedskrift, som er de krav, som revisor skal opfylde, og tekst med almindelig skrift, som er vejledning tilkravene. I erklæringsbekendtgørelsen vil kravene til indholdet af erklæringen blive fastsat – som detogså er tilfældet med reguleringen af revisionspåtegningen og de øvrige erklæringer med sikkerhed.I en erklæringsstandard, som bliver en del af erklæringsbekendtgørelsen, vil blive fastsat de krav,som revisor skal efterleve for at kunne afgive erklæringen. Erhvervsstyrelsens vejledning til erklæ-ringsbekendtgørelsen vil blive suppleret med eventuel yderligere vejledning til erklæringens ogerklæringsstandardens indhold. En sådan tilgang vil være i tråd med strukturen i de internationalerevisionsstandarder, der er opdelt i en del, der består af selve standarden, og en vejledningsdel, derindeholder forklaring m.v. til krav i standarden.Erklæringsstandarden vil indeholde nærmere regler om bl.a. mål og principper for gennemgangen,omfang og indhold af gennemgangen samt krav til arbejdshandlinger og bevis m.v. På grundlag afde udførte handlinger efter standarden, som dog ikke giver samme grad af sikkerhed som en revisi-on, kan revisor afgive en positiv konklusion om årsregnskabet.Erklæringsstandardens krav til revisors handlinger og bevis vil indebære, at revisor••skal planlægge og udføre gennemgangshandlinger og en række supplerende handlinger medhenblik på at opnå tilstrækkelig sikkerhed for sin konklusion om årsregnskabet, ogskal indhente skriftlige udtalelser fra den daglige ledelse og rette forespørgsel til den øversteledelse.

Ved gennemgangshandlingerne skal revisor primært gennem forespørgsler af personer med ansvarfor økonomi og regnskabsmæssige forhold ved udførelse af analytiske handlinger og ved andre ge-nerelle handlinger opnå tilstrækkeligt og egnet bevis til at drage sin konklusion. I den forbindelseskal revisor opnå eller opdatere kendskabet til virksomheden og herunder foretage overvejelser omvirksomhedens organisation, regnskabssystemer, særlige driftsforhold og karakteren af aktiver, pas-siver, indtægter og omkostninger. Revisor skal gøre sig de samme overvejelser om væsentlighed,som hvis der skulle afgives en revisionskonklusion baseret på revisionsstandarderne på årsregnska-bet. Revisor skal endvidere forespørge om begivenheder efter regnskabsdatoen, som kan medførerettelser eller yderligere oplysninger i årsregnskabet.Gennemgangshandlingerne skal bl.a. sikre, at revisor får en forståelse for virksomheden, dens bog-førings- og regnskabsmæssige forhold, herunder om væsentlige udsagn i årsregnskabet. Endvidereskal revisor udføre analytiske handlinger med det formål at finde sammenhænge og enkeltposter,der forekommer usædvanlige. Sådanne analytiske handlinger kan være sammenligning af årsregn-skabet med tidligere årsregnskaber, sammenholdelse med forventninger til resultat og finansiellestilling samt undersøgelse af sammenhængen mellem de dele af årsregnskabet, som kunne forventesat passe til et forudsigeligt mønster baseret på virksomhedens erfaring eller branchenormer.De supplerende handlinger vil kræve, at revisor yderligere har pligt til at indhente eksterne bekræf-telser i form af udskrifter fra tingbog, personbog og bilbog samt engagementsbekræftelser (enga-gementsforespørglser) pr. balancedagen, ligesom revisor skal indhente advokatbreve og dokumenta-

tion for, at de til SKAT indberettede AM-bidrag, A-skatter, merværdiafgifter og lønsumsafgifter erkorrekt indberettet på baggrund af bogføringen.Udskrifter fra tingbog, personbog og bilbog giver revisor supplerende bevis for anlægsaktiver,forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser mv. i årsregnskabet, mens engagements-bekræftelser fra bankforbindelser og kreditinstitutter på lignende vis giver revisor supplerende bevisfor likvide beholdninger og engagementer med bank og kreditinstitutter, herunder bankindeståen-der, værdipapirdepoter, finansielle instrumenter og forpligtelser samt for eventualforpligtelser ogsikkerhedsstillelser mv. i årsregnskabet.Ved advokatbreve indhenter revisor oplysninger om eventuelle søgsmål, retssager, fordringer mv.som virksomheden er part i og derved, i det omfang advokatbrevenes informationer muliggør det,opnår revisor supplerende bevis om disse forhold i årsregnskabet.Herudover skal revisor – som ved en revision - gennemlæse en eventuel ledelsesberetning for atkunne afgive en udtalelse om ledelsesberetningen. Revisor skal ligeledes gennemlæse andre eventu-elle oplysninger, der ledsager årsregnskabet med henblik på at overveje, om sådanne oplysninger ivæsentligt omfang er i strid med årsregnskabet.Hvis revisor som resultat af de udførte handlinger bliver opmærksom på forhold, der giver revisoranledning til at rejse spørgsmål om, hvorvidt årsregnskabet indeholder væsentlige fejl eller mangler,skal revisor foretage yderligere forespørgsler eller udføre de yderligere handlinger, der er nødven-dige for at sætte revisor i stand til at udtrykke en konklusion i erklæringen. Hvis revisors arbejds-handlinger f.eks. giver anledning til at sætte spørgsmål ved, om en betydelig salgstransaktion erregistreret i overensstemmelse med årsregnskabsloven, skal revisor udføre yderligere handlinger itilstrækkeligt omfang til at afklare spørgsmålet.Endelig vil der blive stillet krav om, at revisor, som ved en revision, skal indhente en udtalelse fravirksomhedens ledelse om en række forhold vedrørende årsregnskabet.Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af den nye revisionsstandard for små virksomhedervil Erhvervsstyrelsens vejledning til erklæringsbekendtgørelsen, som omtalt ovenfor, blive uddybetmed eventuel yderligere vejledning til den nye erklæringsstandard.En godkendt revisor er omfattet af revisorloven ved afgivelse af erklæringen. Det betyder bl.a. atrevisor skal overholde uafhængighedsreglerne, at erklæringerne er dækket af revisors forsikring, ogat erklæringerne er omfattet af det offentlige tilsyn. At erklæringerne er omfattet af det offentligetilsyn indebærer, at de er omfattet af Revisortilsynets kvalitetskontrol, at Erhvervsstyrelsen kaniværksætte en undersøgelse, hvis der er indikationer på, at revisor ikke har overholdt reglerne vedafgivelse af erklæringen og endelig, at erklæringer efter revisionsstandarden kan indbringes for Re-visornævnet.Til nr. 2Efter den gældende § 21, stk. 3, nr. 4 er alle virksomheder under tilsyn fra Finanstilsynet som ud-gangspunkt underlagt de skærpede krav til revisors uafhængighed. Imidlertid har man undtagetvirksomheder, der er omfattet af lov om forsikringsformidling og virksomheder omfattet af kapitel20 a i lov om finansiel virksomhed (investeringsrådgivere) fra de skærpede krav. Begrundelsen her-for er, at Finanstilsynet alene fører et adfærdstilsyn og ikke et solvenstilsyn med disse virksomheds-typer.

Pantebrevsselskaber er på linje med de nævnte virksomheder alene underlagt et adfærdstilsyn fraFinanstilsynet og pantebrevsselskaber bør derfor også fritages fra de skærpede krav til revisors uaf-hængighedTil nr. 3Der er alene tale om konsekvensændringer, som følge af indsættelsen af et nyt stykke i § 35, stk. 4,jf. forslagets § 2, nr. 4.Til nr. 4Det foreslås, at udførelsen af kontrollen ude i revisionsvirksomheder, der reviderer virksomhederaf offentlig interesse, skal udføres af kontrollanter, der er ansat i Erhvervsstyrelsen.Udførelsen af kontrollen bliver foretaget på vegne af Revisortilsynet, og det er også Revisortilsy-net, som træffer afgørelse om resultatet af den kontrol, som kontrollanterne udfører, således som detogså sker for kontrollen af andre revisionsvirksomheder.Selvom udførelsen af kontrollen udføres af ansatte i Erhvervsstyrelsen, er det fortsat revisionsvirk-somheden, som betaler for udførelsen af kontrollen, jf. også bemærkningerne nedenfor til nr. 5.Kontrollanterne vil tidsregistrere tid forbrugt på kontrollen af de enkelte revisionsvirksomheder, ogdenne tidsregistrering vil være grundlag for opkrævning af kontrollen hos den kontrollerede revisi-onsvirksomhed.Det fremgår videre af bestemmelsen, at de nærmere regler for udførelse af kontrollen fastsættes afErhvervsstyrelsen. Revisortilsynet har hidtil udstedt ét sæt retningslinjer for kvalitetskontrollen. Forfremtiden vil tilsynet udstede ét sæt retningslinjer for kontrollen af revisionsvirksomheder, der revi-derer virksomheder af offentlig interesse, og som udføres of offentligt ansatte kvalitetskontrollanter,og ét sæt for kontrollen af andre revisionsvirksomheder, og som udføres af praktiserende revisorer.Begge sæt retningslinjer vil indeholde detaljerede retningslinjer for kvalitetskontrollens gennemfø-relse og kvalitetskontrollanternes erklæring og rapportering til Revisortilsynet.Ifølge den foreslåede bestemmelse skal de ansatte kvalitetskontrollanter have tilstrækkelig fagliguddannelse og relevant erfaring inden for revisions og regnskabsaflæggelse og have fornødentkendskab til kvalitetskontrol. Disse krav gælder også for de praktiserende revisorer, som fungerersom kvalitetskontrollanter i dag, og fremgår også af EU-reglerne på området. Kravene sikrer, atkontrollanterne har den nødvendige faglige ekspertise. Da de ansatte kvalitetskontrollanter skal kon-trollere de største revisionsvirksomheder, som er med i globale netværk og ofte yder revision påtværs af landegrænser, er det vigtigt, at kontrollanternes internationale kompetence vedligeholdesgennem for eksempel deltagelse i internationale workshops om kvalitetskontrol.Til nr. 5Det foreslås med tilføjelsen, at der i fremtiden skal opgøres og opkræves særskilte gebyrer til fi-nansiering af kvalitetskontrollen for henholdsvis revisionsvirksomheder, der reviderer virksomhederaf offentlig interesse, og andre revisionsvirksomheder. I dag sker der ikke en sådan adskillelse. Ge-byret finansierer Revisortilsynets drift, herunder udgifter til sekretariatet. Opdelingen skal sikre, atrevisionsvirksomheder tilhørende den ene kategori ikke kommer til at finansiere driften af Revisor-tilsynet for den anden kategori. Opdelingen vil blive muliggjort af, at arbejdet i Revisortilsynets

Til § 3Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den [1. januar 2013].Istk. 2foreslås det, at virksomhederne kan anvende bestemmelsen i denne lovs § 1, nr. 2, om revi-sion efter en særlig erklæringsstandard for et regnskabsår, der er startet før den [1. januar 2013]. Detindebærer, at der på den førstkommende ordinære generalforsamling, der afholdes efter den [1. ja-nuar 2013] kan træffes beslutning om, at det kommende årsregnskab skal revideres efter den særligeerklæringsstandard, selvom regnskabsperioden for det kommende årsregnskab er startet før den [1.januar 2013].Til § 4Det er hensigten snarest at høre de grønlandske myndigheder, om ændringerne i § 1 vedrørendeårsregnskabsloven ønskes sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, så retsenheden på detteområde kan bevares og udbygges.Det foreslås, at ændringerne i § 2 vedrørende revisorloven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-land, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særligegrønlandske forhold tilsiger.Revisorloven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da dette område er færøsk særanliggende.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved §1 i lov nr. 509 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr.341 af 27. april 2011, § 2 i lov nr. 477 af 30.maj 2012 og § 11 i lov nr. 546 af 18. juni2012, foretages følgende ændringer:§ 10 a.Det skal i tilknytning til ledelses-påtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis general-forsamlingen eller det tilsvarende god-kendelsesorgan i en virksomhed, der op-fylder betingelserne i § 135, stk. 1, 2. pkt.,har truffet beslutning om, at årsregnskabetfor det kommende regnskabsår ikke skalrevideres.1.§ 10 aaffattes således:»§10 a.Hvis årsregnskabet er revideret,skal det i tilknytning til ledelsespåtegningen,jf. § 9, oplyses, hvis generalforsamlingeneller det tilsvarende ledelsesorgan i en virk-somhed, der opfylder betingelserne i § 135,stk. 1, 3. pkt., har truffet beslutning om, atårsregnskabet for det kommende regnskabs-år ikke skal revideres.«2.§ 135, stk. 1,affattes således:»En virksomhed, der har pligt til at udar-bejde årsrapport efter reglerne for regn-skabsklasse B, C eller D, skal lade sit års-regnskab og et eventuelt koncernregnskabrevidere af en eller flere revisorer, jf. dog 3.pkt. En virksomhed, der er omfattet af regn-skabsklasse B, kan vælge at lade revisionenefter 1. pkt. udføre efter en særlig erklæ-ringsstandard for små virksomheder, hvisindhold fastsættes af Erhvervsstyrelsen. Envirksomhed, der er omfattet af regnskabs-klasse B, kan undlade at lade årsregnskabetrevidere, hvis virksomheden i to på hinan-den følgende regnskabsår på balancetids-punktet ikke overskrider to af følgende stør-relser, jf. dog stk. 2 og 3:1) En balancesum på 4 mio. kr.,2) en nettoomsætning på 8 mio. kr. og3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftige-de i løbet af regnskabsåret på 12.«

§ 135.Stk. 2.Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., gæl-der ikke for erhvervsdrivende fonde, jf.§ 3, stk. 1, nr. 3, idet disse har pligt til atlade årsrapporten revidere uanset størrel-se.Stk. 3.Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., gæl-der ikke for virksomheder, der besidderkapitalandele i andre virksomheder, ogsom udøver betydelig indflydelse over eneller flere af disse virksomheders drifts-mæssige eller finansielle ledelse.§ 135 a.Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarendeanvendelse, hvis en virksomhed, som erfritaget for revisionspligt efter § 135,stk. 1, 2. pkt., vælger at lade sit årsregn-skab revidere eller vælger at lade en revi-sor udføre andet arbejde, som medførerafgivelse af en erklæring til årsrapporten.§ 135, stk. 7, 1. pkt.Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen veden undersøgelse af årsrapporten i henholdtil § 159 konstaterer væsentlige fejl ellermangler i forhold til selskabslovgivningeneller regnskabslovgivningen, kan styrel-sen beslutte, at undtagelsen i stk. 1, 2.pkt., ikke kan anvendes af virksomhedenfor de 2 følgende regnskabsår. Virksom-hedens årsregnskaber for disse år skal isådanne tilfælde revideres. Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen kan i særlige tilfældebeslutte at forlænge denne periode, hvorvirksomhedens årsregnskaber skal revide-res, med yderligere 1 regnskabsår. «

§2I lov om godkendte revisorer og revisions-virksomheder (revisorloven), jf. lov nr. 468af 17. juni 2008, som ændret ved § 6 i lovnr. 133 af 24. februar 2009, § 3 i lov nr. 516af 12. juni 2009 og § 24 i lov nr. 718 af 25.juni 2010, foretages følgende ændringer:§ 16.Stk. 4.Erhvervs- og Selskabsstyrelsenkan fastsatte nærmere regler om etik, ud-førelse af revisionsopgaver og revisorsafgivelse af revisionspåtegninger, herun-der revisors udtalelser om ledelsesberet-ninger i henhold til årsregnskabslovensamt ved revisors afgivelse af andre er-klæringer med sikkerhed.1.§ 16, stk. 4, 1. pkt.,affattes således:»Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmereregler og standarder om etik, udførelse afrevisionsopgaver og revisors afgivelse afrevisionspåtegninger, herunder revisors ud-talelser om ledelsesberetninger i henhold tilårsregnskabsloven, samt om udførelse afandre erklæringsopgaver med sikkerhed ogrevisors afgivelse af andre erklæringer medsikkerhed.«2.§ 21, stk. 3, nr. 4,affattes således:»4) virksomheder, der er underlagt tilsyn afFinanstilsynet, bortset fra bortset fra virk-somheder, der er omfattet af lov om forsik-ringsformidling, virksomheder, der er omfat-tet af lov om pantebrevsselskaber, og virk-somheder, der er omfattet af kapitel 20 a(investeringsrådgivere) i lov om finansielvirksomhed, og«3.I§ 35, stk. 4, sidste pkt.,indsættes efter»kvalitetskontrollant«: », jf. dog stk. 5«.

4.I§ 35indsættes efter stk. 4 som nyt styk-ke:”Stk.5.Revisortilsynet udfører altid selvkvalitetskontrollen i revisionsvirksomheder,der udfører opgaver efter § 1, stk. 2, i virk-somheder omfattet af § 21, stk. 3. Kvalitets-kontrollen skal udføres af kvalitetskontrol-lanter, der er ansat i Erhvervsstyrelsen. Kva-litetskontrollanterne skal have tilstrækkeligfaglig uddannelse og relevant erfaring indenfor revision og regnskabsaflæggelse og havefornødent kendskab til kvalitetskontrol.Kvalitetskontrollen skal udføres i henhold tilregler fastsat i medfør af § 34, stk. 3. § 34,stk. 5, og regler fastsat i medfør heraf findertilsvarende anvendelse.«Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.§ 50.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kanfastsætte, at finansiering af kvalitetskon-trol samt undersøgelses- og disciplinærsy-stemet sker ved opkrævning af et gebyrhos alle godkendte revisorer, der er til-knyttet en revisionsvirksomhed.Stk. 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kanbestemme, at revisorer, jf. § 11, stk. 1,skal betale et gebyr, der bidrager til finan-sieringen af Revisornævnet.Stk. 3.De i stk. 1 og 2 omhandlede geby-rer tillægges udpantningsret.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den [1. januar2013], jf. dog stk. 2.Stk. 2.Uanset stk. 1 kan virksomhederneanvende bestemmelsen i denne lovs § 1, nr.2, om revision efter en særlig erklærings-standard for et regnskabsår, der er startet førden [1. januar 2013].

5.

I§ 50, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:»Gebyret for kvalitetskontrol fastsættessærskilt for henholdsvis revisorer, der ertilknyttet revisionsvirksomheder, der revide-rer virksomheder omfattet af § 21, stk. 3, ogrevisorer, der er tilknyttet andre revisions-virksomheder.«