ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 339: Udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. (Sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet m.v.), fra erhvervs- og vækstministeren

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandelm.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge, lov om forebyggen-de foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, og forskel-lige andre love1(Sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, øget offentlighed omkringFinanstilsynets arbejde, Finanstilsynets varetagelse af opgaver mod betaling m.v.)§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved § 2i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.2.I§ 125 a, stk. 1,ændres »2010, 2011 og 2012« til: »2010, 2011, 2012 og 2013«.3.§ 344, stk. 1, 3. og 4. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:»Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i§§ 183-193 samt regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som harudstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. lov om værdipapirhandelm.v. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b.«4.I§ 344indsættes som nyt stykke:»Stk. 5.Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver mod betaling for offent-lige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af op-gaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.«Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.5.§ 345affattes således:»§345.Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Finansielle Råd, som består af 10 medlemmer.Rådet sammensættes således:

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24.november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydestil offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav iforbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, EU-Tidende2010, nr. L 327, s. 1. Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Kommis-sionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktionerover kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fælles-skabet.

1) En formand og en næstformand med henholdsvis juridisk og finansiel indsigt og økonomisk ind-sigt.2) Et medlem med økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.3) To medlemmer med særlig indsigt i forbrugerforhold, som indstilles af Forbrugerrådet og DanskAktionærforening i forening eller hver for sig.4) Et medlem med praktisk og teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab, som indstilles af FSR –danske revisorer.5) Et medlem med særlig indsigt i erhvervslivet og værdipapirudstedelse, som indstilles af DI,Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Landbrug og Fødevarer i foreningeller hver for sig.6) Et medlem med særlig indsigt i realkreditobligationsudstedelse, som indstilles af Realkreditrådetog Realkreditforeningen i forening eller hver for sig.7) Et medlem med særlig indsigt i pengeinstitutområdet og værdipapirhandel, som indstilles af Fi-nansrådet, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening og Investerings-foreningsrådet i forening eller hver for sig.8) Et medlem med særlig indsigt i forsikringsselskabernes forhold, som indstilles af Forsikring &Pension, Foreningen af Firmapensionskasser, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Arbejds-markedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening eller hver for sig.Stk. 2.Det Finansielle Råd1) træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregåendebetydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,2) træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,3) træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning samt4) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen. Med-lemmerne kan genudpeges.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren udpeger for hvert medlem en suppleant. Ved et medlems for-fald deltager suppleanten på medlemmets vegne. For det medlem, der indstilles efter stk. 1, nr. 4,udpeges der yderligere 3 suppleanter. Suppleanter udpeges for en periode, der svarer til perioden fordet medlem af rådet, som den pågældende er udpeget for.Stk. 5.Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre udpeger hver en særlig sagkyndig, som efterformandens beslutning kan deltage i rådets møder uden stemmeret.Stk. 6.Ved rådets behandling af sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysningindkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerom-budsmanden har i sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning samme beføjel-ser som rådets medlemmer.Stk. 7.I sager, hvor der skal foretages partshøring efter forvaltningsloven, omfatter adgangen tilpartshøring tillige udkastet til afgørelse.Stk. 8.§ 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af rådet samt særligesagkyndige og Forbrugerombudsmanden. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om ud-stedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis.Stk. 9.Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgø-rende.Stk. 10.Rådet fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om mulighed for foretræde forrådet. Forretningsordenen godkendes af erhvervs- og vækstministeren.Stk. 11.Rådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1 og 3 til Finanstilsynet.«

6.I§ 354, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse påansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgave-løsningen efter § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.«7.§ 354, stk. 6, nr. 1,ophæves.8.§ 354 a, stk. 1,ophæves, og i stedet indsættes:»Tilsynsreaktionergivet til en virksomhed i henhold til § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, tilsynsreaktionergivet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt Finanstilsynets beslutninger om at overgive sa-ger til politimæssig efterforskning, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf.dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside hurtigst muligt ogsenest 3 hverdage efter, virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senestpå tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet skaloffentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside.Stk. 2.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bøde,meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administra-tivt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtale-opgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, ellerhvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggø-relse skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, der er faldetdom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller senest på tidspunktet foroffentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Virksomheden skal meddele Finans-tilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefra-faldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen,tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Finanstilsynet skal ligele-des offentliggøre politiets beslutning om at slutte en sag i henhold til retsplejelovens § 749.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.9.I§ 354 a, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.« og »stk. 1« til: »stk.1 eller 2«.10.§ 354 a, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk.4.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Det-te gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«11.Efter § 354 c indsættes:»§ 354 d.Såfremt en finansiel virksomhed har videregivet oplysninger om virksomheden, og disseer kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøreberigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder,indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden ellerværdipapirer udstedt af virksomheden handles eller den finansielle stabilitet generelt.Stk. 2.Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstilsy-nets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbud-det meddelt efter stk. 1, herunder de pågældende oplysninger, som Finanstilsynet mener, disse børoffentliggøres.«

12.I§ 360indsættes somstk. 3:»Stk. 3.Opgaver som Finanstilsynet udfører i henhold til § 344, stk. 5, faktureres særskilt og med-regnes ikke i afgiftsopkrævningen efter stk. 1.«13.I§ 373, stk. 2,indsættes efter »§ 347 b, stk. 3 og 6,«: »§ 354 a, stk. 1, 1.-2. pkt., og stk. 2, 1.-4.pkt.,«.14.§ 374, stk. 4-6,affattes således:»Stk.4.Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedtværdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efterbestemmelserne i §§ 183-193 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan Finanstilsynet giveden pågældende virksomhed påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse afændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet selv of-fentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de be-rørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked.Stk. 5.Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, der ikke efterlever et påbudfra Finanstilsynet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, i forhold tiltilsynets opgaver efter stk. 4, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter andenlovgivning.Stk. 6.Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynet ved tilsynets kon-trol efter § 344, stk. 1, 3. pkt.«§2I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 9. august 2011, som ændret ved §2 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 273 af 27. marts 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 477af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 27, stk. 11, nr. 5,affattes således:»5) Udstedere, der kun udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret markedher i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgå-et aftale med på det finansielle område, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 100.000euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro, nårgældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro. Uanset 1. pkt. finder stk. 7 og 8, i helegældsinstrumenternes løbetid, ikke anvendelse på udstedere, der kun udsteder gældsinstrumenter,hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed påudstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valu-ta end euro, hvis disse allerede var optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andetland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område inden den 31. december 2010.«2.I titlen tilAfsnit Vændres »Fondsråd« til: »Det Finansielle Råd«.3.§ 83, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Finanstilsynet skal for udstedere af værdipapirer med hjemsted i Danmark kontrollere, atreglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansielvirksomhed og i §§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger m.v. samt i årsregnskabsloven er

overholdt, hvis værdipapirerne er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andetland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område. Finanstilsynet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lovom finansiel virksomhed og § 76 i lov om investeringsforeninger m.v. samt årsregnskabsloven eroverholdt, ligesom Finanstilsynet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Finanstil-synet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov omfinansiel virksomhed, § 77 i lov om investeringsforeninger m.v., og § 159 a i årsregnskabsloven. Iforhold til sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, træder Erhvervsstyrel-sen i Finanstilsynets sted.«4.I§ 83, stk. 3og4,og§ 83 b,ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.5.§83, stk. 5 og 6,affattes således:»Stk.5.Ved Finanstilsynets kontrol i henhold til stk. 2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, derfølger af § 87, stk. 1-3 og 6, under hensyntagen til en fremgangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3 og4.Stk. 6.Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand, herunder i forbindelse medkontrol i henhold til stk. 2-4.«6.I overskriften tilKapitel 26ændres »Fondsrådet« til: »Det Finansielle Råd«.7.§ 84affattes således:»§84.Det Finansielle Råd træffer bortset fra § 86, stk. 2, afgørelser og beslutninger i sager af prin-cipiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmar-kedet, med en tilsvarende kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virk-somhed. Tilsvarende gælder for sager om overholdelse af artikel 37-42 i Kommissionens forordningnr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen), Kommissionens forordningnr. 236/2012 af 14. marts 2012 (short-sellingforordningen) samt Europa-Parlamentet og Rådets for-ordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17.«8.I§ 84 a, stk. 1, 2. pkt.,udgår »eller Fondsrådets«.9.§ 84 a, stk. 1, 4. pkt.,affattes således:»Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidtangår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2.«10.I§ 84 a, stk. 4og9,ændres »Fondsrådet« til: »Erhvervsstyrelsen, som led i styrelsens opgave-løsning i medfør af § 83, stk. 2 og 3,«.11.§ 84 a, stk. 6, nr. 1,ophæves.Nr. 2-22 bliver herefter nr. 1-21.12.I§ 84 a, stk. 6, nr. 4,ogstk. 8,ændres »Fondsrådet« til: »Erhvervsstyrelsen, som led i styrelsensopgaveløsning i medfør af § 83, stk. 2 og 3«.13.I§ 84 a, stk. 6, nr. 21,der bliver nr. 20, udgår »Fondsrådet« og »på vegne af Fondsrådet«.

14.I§ 84 a, stk. 9,udgår »eller rådets«.15.§ 84 b, stk. 4,affattes således:»Stk.4.Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet af Finanstilsynet og Erhvervs-styrelsen som led i kontrol efter § 82, stk. 2 og 3, og § 83 b. Som part i forhold til disse sager anses iøvrigt enhver, som Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen anser for part i sagen.«16.§ 84 c, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 84, jf. § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov omfinansiel virksomhed, tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt Finanstil-synets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, skal offentliggøres medangivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne påsin hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, virksomheden har modtaget underretningom tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter denne lovs øvri-ge bestemmelser. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsyns-reaktioner givet for overtrædelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx.Xxx 2012 (EMIR-forordningen) skal offentliggøres i medfør af § 84 g.Stk. 2.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bøde,meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administra-tivt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtale-opgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, ellerhvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggø-relse skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, der er faldetdom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller senest på tidspunktet foroffentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Virksomheden skal meddele Finans-tilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefra-faldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen,tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Finanstilsynet skal ligele-des offentliggøre politiets beslutning om at slutte en sag i henhold til retsplejelovens § 749.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.17.I§ 84 c, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.18.§ 84 c, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk.4.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Det-te gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«19.I§ 84 d, stk. 1, 4. pkt.,ændres »Fondsrådets« til: »Det Finansielle Råds«.20.Efter § 84 g indsættes:§ 84 h.Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lov fast-sætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurderingaf virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virk-somheden.«21.§ 88, stk. 1, 4. pkt.,affattes således:

»Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsenpå Finanstilsynets vegne, jf. § 83, stk. 2 og 6, og § 83 b, stk. 2-4, samt på afgørelser truffet af Dan-marks Nationalbank efter § 57 a, stk. 7.«22.I§ 93, stk. 1,indsættes efter »§ 76, stk. 2,«: »§ 84 c, stk. 1, 1.-2. pkt., og stk. 2, 1.-4. pkt.,«.23.I§ 93 a, stk. 1,indsættes efter »og regler udstedt i medfør af denne lov«: »samt artikel 5, stk. 1,artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, artikel 8, artikel 9, stk. 1, 2, 5 og 6, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk.1, artikel 14, stk. 1, og artikel 15, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.236/2012 af 14. marts 2012 (short-selling-forordningen) og artikel 4, 5 og 7-11 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen)«.24.I§ 96, stk. 2,udgår », Fondsrådet«.§3I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011,som ændret ved lov nr. 1369 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 86, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som rådet er tillagt imedfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.«2.§ 93, stk. 1,ophæves, og i stedet indsættes:»Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, ilov om finansiel virksomhed, tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samtFinanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, skal offentliggøresmed angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysninger-ne på sin hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, virksomheden har modtaget under-retning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov omværdipapirhandel m.v. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside.Stk. 2.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bøde,meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administra-tivt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtale-opgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, ellerhvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggø-relse skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, der er faldetdom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller senest på tidspunktet foroffentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Virksomheden skal meddele Finans-tilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefra-faldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen,tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Finanstilsynet skal ligele-des offentliggøre politiets beslutning om at slutte en sag i henhold til retsplejelovens § 749.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.3.I§ 93, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.4.§ 93, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk.4.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Det-te gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«5.Efter § 94 indsættes:»§94 a.Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lovfastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurde-ring af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne førvirksomheden.«6.I§ 107, stk. 2,indsættes efter »§ 85, stk. 2-4,«: »§ 93, stk. 1, 1.-2. pkt., og stk. 2, 1.-4. pkt.,«.§4I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel ændres »og Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvi-delse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, derer nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, derikke har indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr. L181, s. 11). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser iloven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umid-delbare gyldighed i Danmark.« til: », Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidel-se af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der ernødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikkehar indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr. L181, s. 11), og dele af Kommissionensforordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb afauktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne aukti-oner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel medkvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en for-ordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således ude-lukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed iDanmark.«2.§ 1, stk. 4,affattes således:»Stk.4.For en operatør af et reguleret marked, der har fået tilladelse i Danmark til at være aukti-onsplatform i henhold til Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen), finder §§ 6-7, § 9, §§ 10-11, § 12, stk. 1-7, § 13, stk. 1-2, § 15, §§ 17-18, § 19, stk. 1-2 og 4, §§ 21-29, § 34, stk. 1 og 4-7, § 34 a, § 34 c, stk. 2-5, § 34 d og §§ 35-37 an-vendelse, ved det regulerede markeds aktiviteter som auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen.«3.I§ 34, stk. 1,indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, «: »og stk. 4,«.4.§ 34 c, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til § 32, stk. 5, skal offentliggøres, hvis afgørel-sen efter styrelsens vurdering er af væsentlig betydning. Hvis afgørelsen vedrører en juridisk per-

son, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interes-se for offentligheden.Stk. 2.Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres, jf. dogstk. 4. Hvis beslutningen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedensnavn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden. Sker der offentliggørelse efter2. pkt., skal virksomheden offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside hurtigst muligt og senest3 hverdage efter, virksomheden har modtaget underretning om beslutningen, eller senest på tids-punktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet skal offent-liggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside.Stk. 3.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bøde,meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administra-tivt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtale-opgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, ellerhvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggø-relse skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, der er faldetdom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller senest på tidspunktet foroffentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Virksomheden skal meddele Finans-tilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsendes en kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefra-faldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen,tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Finanstilsynet skalligeledes offentliggøre politiets beslutninger om at slutte en sag i henhold til retsplejelovens § 749.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.5.I§ 34 c, stk. 2,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.6.§ 34 c, stk. 3,der bliver stk. 5, affattes således:»Stk.5.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1-3, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dettegælder dog kun i op til 2 år efter datoen for afgørelsen eller beslutningen.«7.Efter § 34 c indsættes:»§ 34 d.Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lovfastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurde-ring af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne førvirksomheden.«8.I§ 37, stk. 1,indsættes som1. pkt.:»Overtrædelse af § 34 c, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 3, 1.-4. pkt., straffes med bøde.«§5I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lov nr. 456 af 18. maj 2011, som senest ændret ved § 1 ilov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 196, stk. 1, 5. og 6. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:»Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i§§ 63-73 og i regler udstedt i medfør af § 76 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapi-rer, der handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-5, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.«

2.I§ 197og§ 201, stk. 6,ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.3.§ 210, stk. 1, 4. pkt.,affattes således:»Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidtangår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2, i lov omværdipapirhandel.«4.§ 210, stk. 6, nr. 1,ophæves.Nr. 2-19 bliver herefter nr. 1-18.5.§ 211, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»Tilsynsreaktioner givet til en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel foreningeller fåmandsforening i henhold til § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lovom finansiel virksomhed, tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt Fi-nanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, skal offentliggøresmed angivelse af den danske UCITS’, specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelleforenings eller fåmandsforeningens navn, jf. dog stk. 3. Den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen skal offentliggøre oplysnin-gerne på sin hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, den pågældende danske UCITSeller forening har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offent-liggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysnin-gerne på tilsynets hjemmeside.Stk. 2.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bøde,meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administra-tivt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtale-opgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, ellerhvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Den danske UCITS', special-foreningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens offentliggø-relse skal ske på den pågældende danske UCITS' eller foreningens hjemmeside hurtigst muligt ogsenest 3 hverdage efter, der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleop-givelse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.Den pågældende danske UCITS eller foreningen skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen,herunder fremsende en kopi af dommen, bødevedtagelsen tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen.Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleop-givelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Finanstilsynet skal ligeledes offentliggøre politi-ets beslutning om at slutte en sag i henhold til retsplejelovens § 749.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.6.I§ 211, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.7.§ 211, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk.4.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Det-te gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«8.I§ 221, stk. 1, 2. pkt.,ændres »og § 201, stk. 3 og 6,« til: »§ 201, stk. 3 og 6, og § 211, stk.1, 1.-2. pkt., og stk. 2, 1.-4. pkt.,«.

9.§ 222, stk. 2,ophæves.10.§ 223affattes således:»Såfremt en dansk UCITS, specialforening og hedgeforening, som har udstedt andele, der er opta-get til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 63-73 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 76, kan Finanstilsynet give den pågældende danskeUCITS, specialforening eller hedgeforening påbud om ændring af forholdet, herunder påbud omoffentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fi-nanstilsynet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendereeller slette de berørte andele fra handel på et reguleret marked.Stk. 2.Den investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening eller en værdipapir-fonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der ikke efterlever et påbud gi-vet efter stk. 1 eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet i forhold til til-synets opgaver efter stk. 1, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter andenlovgivning.«§6I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som senest ændret ved § 11 ilov nr. 546 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 159ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.2.Ioverskrifteninden § 159 a ændres »Fondsrådets kontrol« til: »Kontrol«.3.§ 159 a, stk. 1,affattes således:»For virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, påser Finanstilsynet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for finansielinformation i årsrapporter og delårsrapporter. I forhold til de sager, der vedrører virksomheder om-fattet af denne lov, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted, jf. § 83, stk. 2 og 3, i lov omværdipapirhandel m.v. Det Finansielle Råd fungerer i forhold til kontrol efter denne bestemmelsemed tilsvarende kompetence som rådet er tillagt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 345.«4.I§ 159 a, stk. 2,ogstk. 6, 3. pkt.,ændres »Fondsrådet« til: »Kontrolmyndigheden, jf. stk. 1,«.5.I§ 159 a, stk. 3,ændres »Fondsrådets« til: »Kontrolmyndighedens, jf. stk. 1,«.6.I§ 159 a, stk. 4,ændres »Fondsrådets kontrol« til: »Kontrollen efter stk. 1-3«.7.§ 159 a, stk. 5,affattes således:»Stk.5.I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udøver kontrolmyndigheden, jf. stk. 1, de be-føjelser, der er tillagt Erhvervsstyrelsen i §§ 160 og 161 og § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2, jf. §83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Endvidere udøver kontrolmyndigheden, jf. stk. 1, de be-føjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 83, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.«8.I§ 159 a, stk. 6, 1., 2.og4. pkt.,ændres »Fondsrådet« til: »kontrolmyndigheden, jf. stk. 1,«.

9.§ 163, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Afgørelser truffet i medfør af § 159 a kan med undtagelse af afgørelser efter § 160, jf. § 159a, stk. 5, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den på-gældende, jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.«10.§ 164, stk. 6,affattes således:»Stk.6.Den, der ikke efterlever et påbud fra kontrolmyndigheden jf. § 159 a, stk. 1, eller afgiverurigtige eller vildledende oplysninger til samme, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke erforskyldt efter anden lovgivning.«§7I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, somændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 8 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og senestved § 17 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 27, stk. 2,ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.2.§ 27 g, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»Tilsynsreaktioner givet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345,stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Fi-nansielle Råd samt Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-ning, skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at afgørelsen vedrører Arbejds-markedets Tillægspension, jf. dog stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions skal offentliggøre op-lysningerne på sin hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, Arbejdsmarkedets Til-lægspension har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet på offent-liggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysnin-gerne på tilsynets hjemmeside.Stk. 2.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bøde,eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødeved-tagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ellerafgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af afgørelsen.Arbejdsmarkedets Tillægspensions offentliggørelse skal ske på deres hjemmeside hurtigst muligt ogsenest 3 hverdage efter, der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleop-givelse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.Arbejdsmarkedets Tillægspension skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunderfremsende en kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsy-net skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller etresumé heraf på sin hjemmeside. Finanstilsynet skal ligeledes offentliggøre politiets beslutning omat slutte en sag i henhold til retsplejelovens § 749.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.3.I§ 27 g, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.4.§ 27 g, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk.4.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Det-te gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

5.I§ 27 g, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«.6.I§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,ændres »og § 25 p, stk. 2 og 5,« til: »§ 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1,1.-2. pkt., og stk. 2, 1.-4. pkt.,«.§8I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. novem-ber 2010, som ændret ved § 31 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 17 i lov nr. 1556 af 21. december2010 og § 5 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 34, stk. 2,ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.§9I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, somændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 7 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og senestved § 4 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 65, stk. 2,ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.2.I§ 66 a, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse påansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgave-løsningen efter § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.«3.§ 66 a, stk. 5, nr. 1,ophæves.Nr. 2-20 bliver herefter nr. 1-19.4.§ 66 c, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»Tilsynsreaktioner givet til en firmapensionskasse i henhold til § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1og 3, i lov om finansiel virksomhed, tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Rådsamt Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, skal offent-liggøres med angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk. 3. Firmapensionskassen skal of-fentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, firmapensi-onskassen har modtaget underretning om tilsynsreaktionen. Finanstilsynet skal offentliggøre oplys-ningerne på tilsynets hjemmeside.Stk. 2.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bøde,meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administra-tivt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtale-opgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, ellerhvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Firmapensionskassens of-fentliggørelse skal ske på firmapensionskassens hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdageefter, der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse. Firmapensi-onskassen skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dom-men, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentlig-gøre dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på sin hjem-

meside. Finanstilsynet skal ligeledes offentliggøre politiets beslutning om at slutte en sag i henholdtil retsplejelovens § 749.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.5.I§ 66 c, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.6.§ 66 c, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk.4.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Det-te gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«7.I§ 71, stk. 1, 1. pkt.,ændres »og § 58, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 58, stk. 1, 2. pkt., og § 66 c, stk. 1,1.-2. pkt., og stk. 2, 1.-4. pkt.,«.§ 10I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, som senestændret ved § 6 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 44, stk. 2,ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.2.§ 49 a, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, ilov om finansiel virksomhed, tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samtFinanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, skal offentliggøresmed angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysninger-ne på sin hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, virksomheden har modtaget under-retning om tilsynsreaktionen. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemme-side.Stk. 2.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bøde,meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administra-tivt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtale-opgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, ellerhvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggø-relse skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, der er faldetdom, vedtaget bøde, eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse. Virksomheden skal meddeleFinanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen, bødevedtagelsen, til-talefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-gelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Finanstilsynet skalligeledes offentliggøre politiets beslutning om at slutte en sag i henhold til retsplejelovens § 749.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.3.I§ 49 a, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.4.§ 49 a, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk.4.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Det-te gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

5.I§ 54, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 40 og § 41« til: »§§ 40, 41 og 49 a, stk. 1, 1.-2. pkt., og stk. 2, 1.-4. pkt.,«.§ 11I lov om pantebrevsselskaber, jf. lov nr. 697 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 12, stk. 3,ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.2.§ 15, stk. 2,ophæves og i stedet indsættes:»Stk.2.Tilsynsreaktioner givet til et pantebrevsselskab i henhold til § 12, stk. 3, jf. § 345, stk. 2, nr.1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det FinansielleRåd samt Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, skaloffentliggøres med angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 4. Pantebrevsselskabet skaloffentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, pante-brevsselskabet har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for of-fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet skal offentliggøre oplys-ningerne på tilsynets hjemmeside.Stk. 3.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bøde,meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administra-tivt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtale-opgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, ellerhvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselskabets offent-liggørelse skal ske på pantebrevsselskabets hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter,der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller senest påtidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Pantebrevsselskabetskal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen, bøde-vedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dom-men, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.Finanstilsynet skal ligeledes offentliggøre politiets beslutning om at slutte en sag i henhold til rets-plejelovens § 749.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.3.I§ 15, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.4.§ 15, stk. 4,der bliver stk. 5, affattes således:»Stk.5.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Det-te gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«5.I§ 22, stk. 1,ændres »og § 3, stk. 5,« til: »§ 3, stk. 5, og § 15, stk. 2, 1.-2. pkt., og stk. 3, 1.-4.pkt.,«.§ 12

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret bl.a.ved § 9 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og senest ved lov nr. 443 af 23. maj 2012, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 71, stk. 2,ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.2.§ 76 b, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»Tilsynsreaktioner givet til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i henhold til § 71, stk. 2, jf.§ 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, tilsynsreaktioner givet efter delegation fraDet Finansielle Råd samt Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efter-forskning, skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at afgørelsen vedrører Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringskal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, ellersenest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsy-net skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside.Stk. 2.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bødeeller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødeved-tagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ellerafgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørel-sen. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings offentliggørelse skal ske på deres hjemmesidehurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefra-fald eller påtaleopgivelse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov omværdipapirhandel m.v. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal meddele Finanstilsynet omoffentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet ellerpåtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafal-det, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Finanstilsynet skal ligeledes offent-liggøre politiets beslutning om at slutte en sag i henhold til retsplejelovens § 749.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.3.I§ 76 b, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.4.§ 76 b, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk.4.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Det-te gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«5.I§ 76 b, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«.6.§ 76 b, stk. 5,der bliver stk. 6, affattes således:»Stk.6.Overtrædelse af stk. 1, 1.-2. pkt., og stk. 2, 1.-4. pkt., straffes med bøde.«§ 13I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, som æn-dret bl.a. ved § 8 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og senestved § 2 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1.I§ 10, stk. 2,ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.2.§ 10 g, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»Tilsynsreaktioner givet til Lønmodtagernes Dyrtidsfond i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 2,nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det FinansielleRåd samt Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, skaloffentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at afgørelsen vedrører Lønmodtagernes Dyr-tidsfond, jf. dog stk. 3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøre oplysningerne på sin hjem-meside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond har modtaget un-derretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lovom værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside.Stk. 2.Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet dom, vedtaget bøde,eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødeved-tagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommeneller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentlig-gørelsen. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds offentliggørelse skal ske på deres hjemmeside hurtigst mu-ligt og senest 3 hverdage efter, der er faldet dom, vedtaget bøde, eller meddelt tiltalefrafald ellerpåtaleopgivelse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-handel m.v. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herun-der fremsende en kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finans-tilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen elleret resumé heraf på sin hjemmeside. Finanstilsynet skal ligeledes offentliggøre politiets beslutningom at slutte en sag i henhold til retsplejelovens § 749.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.3.I§ 10 g, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.4.§ 10 g, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:»Stk.4.Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelseefter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Det-te gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«5.I§ 10 g, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«.6.I§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,ændres »og § 9, stk. 2 og 5,« til: »§ 9, stk. 2 og 5, og § 10 g, stk. 1, 1.-2.pkt., og stk. 2, 1.-4. pkt.,«.§ 14Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2013.§ 15Stk. 1.§§ 1-7 og 9-13 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.§ 8 gælder ikke for Færøerne.Stk. 3.§§ 1-6, og 11 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne ogGrønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet2.2. Øget offentlighed omkring Finanstilsynets arbejde2.3. Finanstilsynets varetagelse af opgaver mod betaling2.4. Videreførelse af overgangsordning i 125 a i lov om finansiel virksomhed3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. De administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningDet overordnede formål med lovforslaget er at styrke tilsynet med den finansielle sektor.Lovforslaget indeholder forslag om at sammenlægge Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-det til et nyt råd betegnet »Det Finansielle Råd«. Det skal sikre en forenkling og effektivisering afrådsarbejdet. Rådet skal ifølge forslaget varetage samme typer sager, som de to råd gør efter de nu-gældende regler.Lovforslaget indeholder endvidere en udvidelse af reglerne omkring åbenhed. Således udvides an-vendelsesområdet for offentliggørelsesbekendtgørelsen, ligesom der foreslås øget offentlighed forså vidt angår tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd samt for sager overgivet til politimæssigefterforskning, herunder udfaldet i disse sager. Samtidig får Finanstilsynet mulighed for i visse sær-lige tilfælde at reagere overfor informationer offentliggjort af en finansiel virksomhed, hvis Finans-tilsynet vurderer, at de offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkninger.Derudover indeholder lovforslaget regler om, at Finanstilsynet kan udføre opgaver for andre offent-lige myndigheder, statslige institutioner m.v., herunder Danmarks Nationalbank, mod betaling.2.1. Sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet2.1.1. Gældende retDet Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet er nedsat med hjemmel i henholdsvis lov om finan-siel virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v.Det Finansielle Virksomhedsråd træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter, i tilsynssa-ger, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirk-somheder samt i sager, hvor Finanstilsynet påbyder en finansiel virksomhed eller finansiel holding-virksomhed at få foretaget en uvildig undersøgelse af forhold i den givne virksomhed.

Herudover bistår Det Finansielle Virksomhedsråd Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed,ligesom rådet rådgiver Finanstilsynet vedrørende en række forhold, herunder i forbindelse med Fi-nanstilsynets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om redelig forretningsskikm.v.Det Finansielle Virksomhedsråds kompetenceområde omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter,forsikringsselskaber, pensionskasser, forsikringsmæglere, ATP, LD, fondsmæglere og udstedere afelektroniske penge..Fondsrådet fører regnskabskontrol med børsnoterede virksomheders års- og delårsrapporter. På det-te område er Fondsrådet en selvstændig myndighed. Finanstilsynet varetager sekretariatsfunktioneni forhold til finansielle børsnoterede virksomheder, mens sekretariatsfunktionen i forhold til ikke-finansielle børsnoterede virksomheder varetages af Erhvervsstyrelsen.Ud over regnskabskontrol træffer Fondsrådet afgørelse i sager af principiel karakter eller af vidtgå-ende betydning for aktørerne på værdipapirmarkedet. Fondsrådets kompetenceområde omfatter så-ledes også sager om oplysningsforpligtelser, markedsmisbrug og børsprospekter. På værdipapirhan-delsområdet er Fondsrådet ikke en selvstændig myndighed, men fungerer som en del af Finanstilsy-net.Der afholdes årligt omkring 11 møder i hvert råd. Det Finansielle Virksomhedsråd består af 8 med-lemmer, mens Fondsrådet består af 14 medlemmer. Medlemmerne indstilles af interesseorganisati-oner m.v., og i overensstemmelse hermed deltager medlemmerne i princippet som repræsentanterfor forskellige særinteresser.Fondsrådet fungerer i dag, som selvstændig myndighed på regnskabsområdet, men som en del afFinanstilsynet på alle øvrige områder. Det Finansielle Virksomhedsråd fungerer som en del af Fi-nanstilsynet.2.1.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget er et ønske om at forenkle og effektivisere rådsarbejdet. En sammenlæg-ning af de to råd til ét finansielt råd med en klar kompetencefordeling mellem Finanstilsynet ogrådet vil både sikre en ensretning af sagsbehandlingen, men også medføre en strømlining af sekreta-riatsbetjeningen i Finanstilsynet.Forslaget forventes at medføre et optimeret forbrug af ressourcer såvel i forhold til sekretariatsfunk-tionen som selve rådet.I praksis hænder det i ikke ubetydeligt omfang, at der kun er få sager til behandling på rådsmøder ienten Det Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet. Med en sammenlægning af rådene vilmængden af sager til behandling på det enkelte rådsmøde blive større, og ressourceforbruget ventesdermed i højere grad at stå mål med afholdelsen af rådsmøderne.Samtidig medfører alene det forhold, at der kun skal holdes ét rådsmøde 11 gange om året en bespa-relse i forhold til det ressourceforbrug, der er forbundet med afholdelse af rådsmøderne.Forenklingen skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om oprettelsen af Det Systemisk Ri-sikoråd til styrkelse af overvågningen af systemiske finansielle risici. Det Systemiske Råd skal have

til opgave at forebygge opbygning af systemiske finansielle risici og håndtere sådanne risici, så-fremt de måtte blive opbygget. Med en sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd ogFondsrådet sikres det, at der fremadrettet alene er ét råd (Det Finansielle Råd), der retter sig modaktørerne på det finansielle område, mens Det Systemiske Risikoråd beskæftiger sig med mere ge-nerelle makroprudentielle forhold.2.1.3. Forslagets indholdDet foreslås at sammenlægge Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet til ét råd med beteg-nelsen: »Det Finansielle Råd«.Det foreslås, at Det Finansielle Råd skal varetage samme typer sager, som de to råd gør efter degældende regler, dog med den modifikation, at Finanstilsynet bliver den kompetente myndighed påalle rådets områder. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted, for så vidt angår de sager, dervedrører ikke-finansielle, børsnoterede virksomheder. Det betyder, at den opdeling af kompetencer,der aktuelt gælder i forhold til Fondsrådet, hvor Fondsrådet er en selvstændig myndighed for så vidtangår regnskabskontrollen med børsnoterede virksomheders års- og delårsrapporter, afskaffes. DetFinansielle Råd får dermed ikke selvstændig myndighedskompetence på dette område.Erhvervsstyrelsens ansvarsområde for så vidt angår de ikke-finansielle børsnoterede virksomhederer således uberørt af sammenlægningen af rådet, og principielle spørgsmål på regnskabsområdet vilmed det nye forslag skulle forelægges for Det Finansielle Råd.Efter forslaget skal rådet bestå af 10 medlemmer med særlige kompetencer i forhold til rådets opga-ver. I forhold til det nuværende Fondsråd betyder det en nedskæring på 4 medlemmer, mens der ertale om en forøgelse på 2 medlemmer i forhold til Det Finansielle Virksomhedsråd. Medlemmerneskal deltage i kraft af deres sagkundskab på de enkelte fagområder, og denne sagkundskab er detafgørende kriterium ved udpegningen. Medlemmer skal ikke deltage som repræsentanter for bran-cheinteresser. Alle rådets medlemmer skal ifølge forslaget udpeges af erhvervs- og vækstministe-ren.Rådet skal ifølge forslaget have en formand og en næstformand med henholdsvis juridisk og finan-siel indsigt og økonomisk indsigt. Hvis formanden besidder juridisk og finansiel indsigt skal næst-formanden således besidde økonomisk indsigt og omvendt. Formanden og næstformanden indstillesog udpeges af erhvervs- og vækstministeren. Derudover skal et medlem med økonomisk finansielindsigt indstilles af Danmarks Nationalbank. De øvrige medlemmer skal indstilles af relevante inte-resseorganisationer. Medlemmerne skal besidde særlig indsigt i henholdsvis forbrugerforhold, prak-tisk og teoretisk regnskabsmæssige forhold, erhvervslivet og værdipapirudstedelse, realkreditobliga-tionsudstedelse, pengeinstitutområdet og værdipapirhandel samt forsikringsselskabernes forhold.De organisationer, der ifølge forslaget skal indstille medlemmer til rådet, svarer til de organisatio-ner, der efter de nugældende regler har indstillingsret til rådene. Det skal derved sikres, at ændrin-gen af antallet af medlemmer i forhold til Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd ikke med-fører en forringelse af bredden i rådets sammensætning.2.2. Øget offentlighed omkring Finanstilsynets arbejde2.2.1. Gældende retMed vedtagelsen af lov nr. 515 af 17. juni 2008 (den såkaldte ”åbenhedspakke”) indførtes blandtandet regler om åbenhed i relation til Det Finansielle Virksomhedsråds og Fondsrådets afgørelser.

Således følger det af en række regler, at der skal ske offentliggørelse på Finanstilsynets hjemmesideaf visse afgørelser truffet af henholdsvis Det Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet. Af of-fentliggørelsen skal fremgå navnet på virksomheden. Offentliggørelseshjemlen er begrænset til af-gørelser samt beslutninger om at overgive visse sager til politimæssig efterforskning, og der er såle-des ikke hjemmel til at offentliggøre resultatet af den politimæssige efterforskning.Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme inde-holder hjemmel, hvorefter der skal ske offentliggørelse med navns nævnelse på Finanstilsynetshjemmeside af visse af Finanstilsynets afgørelser, hvis afgørelsen efter tilsynets opfattelse er af væ-sentlig betydning. Offentliggørelseshjemlen er ligeledes begrænset til afgørelser samt beslutningerom at overgive sager til politimæssig efterforskning.Det følger af offentliggørelsesbekendtgørelsen at Finanstilsynet efter hver inspektion i en virksom-hed skal udarbejde og offentliggøre en inspektionsredegørelse, ligesom rapporter, der udarbejdesuden for inspektion, og som indeholder påbud, påtaler eller risikooplysninger, skal offentliggøres.Virksomheden skal ifølge bekendtgørelsen også offentliggøre de pågældende redegørelser og rap-porter. Bekendtgørelsen finder i dag kun anvendelse for virksomheder, der er omfattet af lov omfinansiel virksomhed, samt for nogle af de foreninger, der er omfattet af lov om investeringsfor-eninger m.v.Finanstilsynets ansatte er underlagt en skærpet tavshedspligt i relation til de fortrolige forhold, somde får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Der er således informationer vedrørende finansiel-le virksomheders forhold, som Finanstilsynet ikke har mulighed for at delagtiggøre offentligheden i,hvilket inkluderer tilfælde, hvor en virksomhed har videregivet misvisende oplysninger om virk-somheden, som tilsynet vurderer, har skadevirkning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrigekreditorer eller de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedtaf virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet.2.2.2. Baggrunden for forslagetSiden 2008 er der med blandt andet vedtagelsen af lov 515 af 17. juni 2008 (den såkaldte ”åben-hedspakke”) samt udstedelsen af offentliggørelsesbekendtgørelsen indført en større åbenhed om DetFinansielle Virksomhedsråd, Fondsrådet samt Finanstilsynets arbejde, så offentligheden i højeregrad har kunnet få indsigt i, om spillereglerne på de finansielle markeder bliver overholdt.Baggrunden for dette lovforslag, der udbygger ovennævnte regelsæt, er et ønske om at åbne yderli-gere op for offentlighedens mulighed for at få indblik i Finanstilsynets arbejde, primært ved at ska-be mere stringens i de gældende regler på området.Herudover indeholder forslaget forslag til nye områder, hvor der er et ønske om, at der kan ske of-fentliggørelse. Disse forslag indbefatter offentliggørelse af resultaterne af de sager, Finanstilsynetovergiver til politimæssig efterforskning, samt de sager, som afsluttes ved vedtagelse af et admini-strativt bødeforlæg. Vedrørende offentliggørelsen af resultatet af den politimæssige efterforskningskal det bemærkes, at denne vurderes at være af lige så stor informationsværdi for virksomhedenskunder, indskydere, øvrige kreditorer m.v. som offentliggørelse af selve indgivelsen af anmeldelsen.Forslaget giver endvidere Finanstilsynet mulighed for i særlige situationer at offentliggøre påbud tilen virksomhed, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, om berigtigelse af misvisende op-lysninger, som den pågældende virksomhed har videregivet om sig selv, hvis virksomheden ikke

efterkommer påbuddet. Hensigten med dette forslag er eksempelvis at sikre, at indskydere m.v. ikkevildledes om Finanstilsynets vurdering af et institut efter en afholdt inspektion.Baggrunden for disse forslag er, udover ovennævnte ønske om en stor grad af åbenhed i Finanstil-synets arbejde, primært en vurdering af, at det også er til gavn for virksomhederne under tilsyn, atde kan indrette deres virksomhed i overensstemmelse med den praksis, som bliver offentliggjort,ligesom det kan have en præventiv effekt, idet virksomhederne ikke har interesse i at få offentlig-gjort sager vedrørende overtrædelse af tilsynslovgivningen.Lovforslaget indebærer ikke ændringer i den nuværende skærpede tavshedspligt, som Finanstilsy-nets medarbejdere er underlagt i relation til beskyttelsen af fortrolige kundeoplysninger. Ej hellerbeskyttelsen af oplysninger om finansielle virksomheders interne forhold vil blive berørt af lovfors-laget, når der bortses fra ovenfor beskrevne adgang for Finanstilsynet til i særlige situationer at of-fentliggøre påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger. Der kan som hidtil kun ske offentlig-gørelse af sager med navns nævnelse, hvor der er tale om en juridisk person, ligesom offentliggørel-se fortsat ikke er muligt i sager, hvor en sådan offentliggørelse vil medføre uforholdsmæssig storskade for virksomheden. Endelig vil der fortsat ikke kunne ske offentliggørelse i sager, hvor efter-retningsmæssige hensyn taler imod.Reglerne er således udformet ud fra en afvejning af, at der er et hensyn at tage til bl.a. de berørtevirksomheder, da der er tale om principielle sager og et hensyn til, at det er sager med vidtgåendebetydelige følger, herunder forhold der kan have skadevirkning for kunder, indskydere, de finansiel-le markeder.Således er der ved reglernes udformning foretaget en forudgående vurdering af, hvorvidt offentlig-gørelse i de pågældendes sagstyper vil være proportionalt, ligesom der for så vidt angår sager, der erovergivet til politimæssig efterforskning, sker offentliggørelse af sagens afgørelse uanset udfald.2.2.3. Forslagets indholdOffentliggørelsesbekendtgørelsen foreslås udvidet til også at omfatte virksomheder, der er omfattetaf lov om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte ogfinansiering af terrorisme samt lov om betalingstjenester og elektroniske penge.I relation til offentliggørelse af sager, der forelægges Det Finansielle Råd, foreslås adgangen til of-fentliggørelse udvidet i forhold til hvad der i dag gælder for sager forelagt for Det Finansielle Virk-somhedsråd og Fondsrådet. Fremover skal der kunne ske offentliggørelse af tilsynsreaktioner gene-relt (dvs. forvaltningsretlige afgørelser, politianmeldelser, risikooplysninger m.v.), og ikke aleneoffentliggørelse af afgørelser som i dag. Udover øget åbenhed vil dette medvirke til at sikre, at tidli-gere fortolkningstvivl i forhold til afgrænsningen af, hvad der skal offentliggøres, minimeres.Vedrørende sager, der overgives af Finanstilsynet til politimæssig efterforskning, indeholder forsla-get en pligtmæssig hjemmel for de omfattede virksomheder til at offentliggøre resultatet af efter-forskningen i form af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse. Dermed sikres of-fentligheden et mere fuldstændigt billede af det forhold, der førte til politianmeldelsen, end hvis deralene sker offentliggørelse af selve anmeldelsen. Resultatet af den politimæssige efterforskning an-ses at være af lige så stor informationsværdi for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kredito-rer eller de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virk-

somheden handles, som selve overgivelsen af sagen til politimæssig efterforskning. Den øgede ad-gang til offentliggørelse vurderes samtidig at ville have en præventiv og disciplinerende effekt.Endelig giver forslaget Finanstilsynet mulighed for, for så vidt angår virksomheder, der er omfattetaf lov om finansiel virksomhed, i visse særlige tilfælde at reagere, når informationerne om en finan-siel virksomhed, der er offentliggjort af den finansielle virksomhed selv, efter Finanstilsynets vurde-ring er misvisende, og Finanstilsynet vurderer, at de offentliggjorte informationer kan have skade-virkning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder,hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles eller den finan-sielle stabilitet.Forudsætningen for at bringe bestemmelsen i anvendelse er, at Finanstilsynet vurderer, at der er taleom misvisende oplysninger, og at de pågældende oplysninger kan have skadevirkning for blandtandet virksomhedens kunder, indskydere, de finansielle markeder eller den finansielle stabilitet.Hvis virksomheden ikke berigtiger oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud,vil Finanstilsynet ifølge bestemmelsen endvidere kunne offentliggøre oplysningerne, som tilsynetmener disse bør offentliggøres. Såfremt virksomheden er uenig i påbuddet, kan dette påklages tilErhvervsankenævnet. En sådan klage bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggørepåbuddet suspenderes, med mindre Erhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Fi-nanstilsynet vil i sådanne situationer kunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler omoffentlige myndigheders erstatningspligt.2.3. Finanstilsynets varetagelse af opgaver mod betaling2.3.1. Gældende retDet fremgår af den gældende § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bevil-ling i finansloven tillagt udgifter til Kammeradvokaten og fratrukket salg af varer og tjenesteydelseropkræves som afgift fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370.Efter de gældende regler er der ikke en eksplicit hjemmel til, at Finanstilsynet mod betaling kanudføre opgaver for andre offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., herunder DanmarksNationalbank.2.3.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget er en konkret opstået situation. I efteråret 2011 udvidede Danmarks Nati-onalbank sit belåningsgrundlag for lån til pengeinstitutter med institutternes udlån af god bonitet.Udvidelsen af belåningsgrundlaget medfører, at der skal foretages en overvågning af, om pengein-stitutternes udlån opfylder Nationalbankens krav til god bonitet. Da Finanstilsynet i henhold til reg-lerne på det finansielle område fører tilsyn med pengeinstitutternes udlån, er det nærliggende, atFinanstilsynet bistår Danmarks Nationalbank med udførelsen af denne opgave.2.3.3. Forslagets indholdMed lovforslaget kan Finanstilsynet indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver mod betalingfra offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., hvis udførelsen af opgaven bidrager til atsikre den finansielle stabilitet. Bestemmelsen skal således kunne finde anvendelse, hvis der fremad-rettet opstår situationer som eksempelvis den ovenfor beskrevne, hvor det kunne være relevant ognødvendigt, at Finanstilsynet udfører opgaver mod betaling for andre offentlige myndigheder m.v.Idet udførelsen af opgaven skal bidrage til at sikre den finansielle stabilitet, vurderes det at være et

relativt begrænset antal offentlige myndigheder m.v. og opgaver, bestemmelsen vil kunne bliverelevant i forhold til.Det er endvidere en forudsætning, at udførelsen af opgaven ikke er i konflikt med eller kan skabetvivl om Finanstilsynets løsning af offentligretlige opgaver på tilsynsområdet. I de tilfælde, hvor enmyndighed ønsker en opgave løst af Finanstilsynet, og Finanstilsynet vurderer, at tilsynet er kompe-tent til at løse opgaven, samt at den falder inden for tilsynets generelle kompetenceområde, kan Fi-nanstilsynet påtage sig opgaven. Finanstilsynet kan i den forbindelse antage eksterne konsulenter tilat bistå tilsynet med opgaveløsningen.Bestemmelsen kan således anvendes i de situationer, hvor opgavefordelingen mellem de offentligemyndigheder tilsiger, at det er Finanstilsynet, der besidder den fornødne kompetence på et område,og der således er tale om opgaver, som er beslægtede med Finanstilsynets tilsynsaktiviteter. Finans-tilsynets opgavevaretagelse i henhold til den foreslåede bestemmelse kan være hensigtsmæssig,fordi der kan være et vist overlap med den aktivitet, som Finanstilsynet alligevel udfører som led iFinanstilsynets tilsynsvirksomhed.Finanstilsynet kan ikke med den foreslåede bestemmelse påtage sig opgaver for eksempelvis enfinansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en anden privat virksomhed, uanset påhvilket privatretligt grundlag, virksomheden er organiseret.Finanstilsynet vil heller ikke kunne påtage sig rådgivningsopgaver for offentlige myndigheder m.v.,hvor Finanstilsynet eksempelvis fraråder en forretningsmæssig disposition eller anbefaler én løsningfrem for en anden.Samtidig kan Finanstilsynet kun påtage sig opgaven, hvis Finanstilsynet vurderer, at Finanstilsynethar den relevante kompetence til at udføre opgaven, at udførelsen af opgaven kan begrundes i hen-syn til den finansielle stabilitet, og at det er i overensstemmelse med øvrige forvaltningsretlige prin-cipper og ikke strider mod anden lovgivning, herunder de udbudsretlige regler. Et eksempel, hvordet kunne være relevant at Finanstilsynet påtog sig opgaven – udover ovennævnte aktuelle tilfælde– kunne være i en situation, hvor Finanstilsynet er i stand til at løse opgaven hurtigt, f.eks. fordiFinanstilsynet allerede har erfaring og indsigt i virksomhedens generelle forretningsmodel og even-tuelt også i konkrete forretningsforhold, som kan være nødvendige til at kunne løse opgaven, oghvor en hurtig løsning er afgørende for den finansielle stabilitet.2.4. Videreførelse af overgangsordning i 125 a i lov om finansiel virksomhed2.4.1. Gældende retDe risikovægtede poster er betegnelsen for en opgørelse af instituttets risici, hvor f.eks. hvert udlånganges med en vægt baseret på risikoen. I forbindelse med indførelsen af muligheden for at anvendeinterne metoder til opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko eller interne metoder foropgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko blev der fastsat en overgangsordning,hvorefter virksomheder, der anvendte disse interne metoder i 2007, 2008 og 2009 skulle have enbasiskapital, der som minimum udgjorde henholdsvis 95 pct., 90 pct. og 80 pct. af solvenskravet på8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de hidtidige regler - altså de reg-ler der var gældende den 31. december 2006. Dette begrænsede således, hvor hurtigt kapitalkravetkunne falde med indførslen af de nye regler.

I lyset af den finansielle krise var det ikke hensigtsmæssigt at lade overgangsordningen ophøre ogdermed de facto lempe kapitalkravet. Overgangsordningen blev derfor ved lov nr. 579 af 1. juni2010 forlænget, hvorefter virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af de risiko-vægtede poster for kreditrisiko eller interne metoder for opgørelse af de risikovægtede poster foroperationel risiko i 2010 og 2011 skulle have en basiskapital, der udgjorde mindst 80 pct. af sol-venskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der vargældende den 31. december 2006.Ved udgangen af 2011 hvor overgangsordningen skulle være bortfaldet, var der enighed i EBA(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) om, at overgangsordningen skulle forlænges til udgangenaf 2012. Baggrunden for dette var det at EU-kommissionen den 20. juli 2011 offentliggjorte forslagtil kommende kapitalkravsdirektiv og forordning (CRD IV). Det fulgte heraf i artikel 476, at over-gangsordningen i forordningen foreslås forlænget for perioden 1. januar 2013 til 31. december2015. Overgangsordningen blev derfor ved lov nr. 155 af 28. februar 2012 forlænget, hvoreftervirksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisikoeller interne metoder for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko i 2010, 2011 og2012 skal have en basiskapital, der udgør mindst 80 pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovæg-tede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006.2.4.2. Baggrunden for forslagetDen gældende overgangsordning ophører ved udgangen af 2012, hvorfor der, hvis overgangsord-ningen ikke forlænges, vil ske et fald i kapitalkravet pr. 1. januar 2013. Det har hidtil været forvent-ningen, at overgangsordningen ville blive videreført i det kommende CRD IV regelsæt (forordnin-gens artikel 476) fra 1. januar 2013 til udgangen af 2014. Da forhandlingerne af kapitalkravsdirekti-vet (CRD IV) og forordning har trukket ud, og disse derfor muligvis ikke træder i kraft pr. 1. januar2013 kan det være nødvendigt, at overgangsordningen forlænges nationalt. Som en konsekvens afdet tidsmæssige perspektiv fremsættes lovforslaget nu, og det foreslås, at Danmark fornyer over-gangsordningen for en begrænset periode frem til den 31. december 2013. Det er vurderingen, at deter hensigtsmæssigt nationalt at fastholde overgangsordningen frem til udgangen af 2013, hvor over-gangsordningen forventeligt videreføres i CRD IV regelsættet.2.4.3. Forslagets indholdForslaget indebærer, at virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtedeposter til kreditrisiko og operationel risiko, efter lovens ikrafttræden skal have en basiskapital, dermindst udgør 80 pct. af de 8 pct. af de risikovægtede poster der er opgjort i overensstemmelse medde regler, der var gældende den 31. december 2006. Forslaget indebærer en videreførelse af detgældende krav i 2010, 2011 og 2012, og vil således betyde, at de berørte virksomheder ikke opnåren lempelse af solvenskravet.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslaget har ikke umiddelbart økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommunerog regioner. Finanstilsynet får med forslaget mulighed for at udføre opgaver for offentlige myndig-heder, statslige institutioner m.v. mod betaling. En sådan situation vil ikke påvirke Finanstilsynetsbevilling, men kan have økonomiske konsekvenser for den bestillende myndighed/institution.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. no-vember 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når vær-dipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmo-nisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer eroptaget til handel på et reguleret marked.Forslaget gennemfører endvidere foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af dele af Kom-missionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administra-tive forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse medsådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordningfor handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (CO2-auktioneringsforordningen).8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifter-Negativekonsekven-ser/merudgifterLovforslaget har ikke umid-delbart økonomiske og admi-nistrative konsekvenser forstat, kommuner og regioner.Finanstilsynet får med forsla-get mulighed for at udføreopgaver for offentlige myn-digheder, statslige institutionerm.v. mod betaling. En sådansituation vil ikke påvirke Fi-nanstilsynets bevilling, menkan have økonomiske konse-kvenser for den bestillendemyndighed/institution.

vember 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det pro-spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-ligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF omharmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplys-ninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på etreguleret marked.Forslaget gennemfører endvidere foranstaltninger, der er nødven-dige til opfyldelse af dele af Kommissionens forordning nr.1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og ad-ministrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissi-oner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner imedfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EFom en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner iFællesskabet (CO2-auktioneringsforordningen).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (lov om finansiel virksomhed)Det foreslås, at »Det Finansielle Virksomhedsråd« alle steder i lov om finansiel virksomhed ændrestil »Det Finansielle Råd«. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det FinansielleVirksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Det nye råd foreslåsbenævnt Det Finansielle Råd og skal blandt andet varetage de opgaver, som efter den nuværendelovgivning varetages af Det Finansielle Virksomhedsråd. Der henvises i øvrigt til bemærkningernetil forslagets § 1, nr. 5.Til nr. 2 (lov om finansiel virksomhed § 125 a, stk. 1)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 125 a, stk. 1,forlænger en overgangsordning for virk-somheder, der anvender en intern metode for opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisikoeller en intern metode for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko, jf. 143, stk. 3.Forslaget indebærer, at virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtedeposter til kreditrisiko og operationel risiko efter bestemmelsens ikrafttræden også i 2013, skal haveen basiskapital, der mindst udgør 6,4 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelsemed de regler, der var gældende den 31. december 2006. Dette svarer til den gældende overgangs-ordning i 2010, 2011 og 2012 i henhold til § 125 a, stk. 1, i lov nr. 155 af 28. februar 2012, hvoref-ter virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisikoog operationel risiko, efter lovens ikrafttræden i 2012 skal have en basiskapital, der mindst udgør 80pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler,der var gældende den 31. december 2006.Til nr. 3 (lov om finansiel virksomhed § 344, stk. 1, 3. og 4. pkt.)§ 344, stk. 1, 3. og 4. pkt.,i lov om finansiel virksomhed vedrører kontrollen med reglerne for fi-nansiel information i årsrapporter og delårsrapporter. Der er tale om en konsekvensændring somfølge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrø-rende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som en selvstændig myndighed,skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsynet. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigteten ændring i, hvorledes kontrollen foretages. Erhvervsstyrelsen vil således træde i Finanstilsynetssted i sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der henvises i øvrigt til be-mærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lov-forslags § 2, nr. 7.Til nr. 4 (lov om finansiel virksomhed § 344, stk. 5)Med forslaget til§ 344, stk. 5,indsættes hjemmel til, at Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udfø-re visse typer af opgaver mod betaling fra offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., hvisudførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.Opremsningen af hvilke offentlige myndigheder m.v. som Finanstilsynet kan indgå aftaler med erikke udtømmende, men idet udførelsen skal bidrage til den finansielle stabilitet vurderes det i prak-

sis at være et relativt begrænset antal myndigheder mv. og opgaver, at den kan blive relevant i for-hold til.Finanstilsynet vil ikke med bestemmelsen kunne indgå aftaler med en finansiel virksomhed, en fi-nansiel holdingvirksomhed eller en anden privat virksomhed, uanset på hvilket privatretligt grund-lag, virksomheden er organiseret.Finanstilsynet vil heller ikke kunne påtage sig rådgivningsopgaver for offentlige myndigheder m.v.,hvor Finanstilsynet eksempelvis fraråder en forretningsmæssig disposition eller anbefaler én løsningfrem for en anden.Bestemmelsen tænkes alene anvendt i de situationer, hvor opgavefordelingen mellem de statsligeinstitutioner tilsiger, at det er Finanstilsynet, der besidder den fornødne kompetence, og der såledeser tale om opgaver, som er beslægtede med Finanstilsynets tilsynsaktiviteter. Det er endvidere enforudsætning, at udførelsen af opgaven ikke er i konflikt med eller kan skabe tvivl om Finanstilsy-nets løsning af offentligretlige opgaver på tilsynsområdet. I tilfælde, hvor en myndighed ønsker enopgave løst af Finanstilsynet, og Finanstilsynet vurderer, at tilsynet er kompetent til at løse opga-ven, samt at den falder inden for tilsynets generelle kompetenceområde, kan Finanstilsynet påtagesig opgaven. Finanstilsynet kan i den forbindelse antage eksterne konsulenter til at bistå tilsynetmed opgaveløsningen.Finanstilsynets opgavevaretagelse i henhold til den foreslåede bestemmelse kan være hensigtsmæs-sig, fordi der kan være et vist overlap med den aktivitet, som Finanstilsynet alligevel udfører somled i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Finanstilsynet kan ikke med den foreslåede bestemmelsepåtage sig rådgivningsopgaver mod betaling, hvor Finanstilsynet eksempelvis fraråder en forret-ningsmæssig disposition eller anbefaler én løsning frem for en anden.Finanstilsynet kan kun påtage sig opgaven, hvis Finanstilsynet vurderer, at Finanstilsynet har denrelevante kompetence til at udføre opgaven, at udførelsen af opgaven kan begrundes i hensyn til denfinansielle stabilitet, og at det er i overensstemmelse med øvrige forvaltningsretlige principper ogikke strider mod anden lovgivning, herunder de udbudsretlige regler. Et eksempel, hvor det kunnevære relevant, at Finanstilsynet påtog sig opgaven, kunne være i en situation, hvor Finanstilsynet eri stand til at løse opgaven hurtigt, f.eks. fordi Finanstilsynet allerede har erfaring og indsigt i virk-somhedens generelle forretningsmodel og eventuelt også i konkrete forretningsforhold, som kanvære nødvendige til at kunne løse opgaven, og hvor en hurtig løsning er afgørende for den finansiel-le stabilitet.En opgavetype som er omfattet af bestemmelsen kan f.eks. være et ønske om Finanstilsynets enkelt-stående eller løbende vurdering af et engagement eller forretningsområde. Derudover skal der væretale om en opgave, hvor det af ressourcemæssige årsager ikke er muligt for en myndighed ellerstatslig institution m.v. at løse opgaven, hvor myndigheden eller den statslig institution m.v. ikkehar den nødvendige kompetence til at løse opgaven på betryggende vis, eller hvor der foreliggerandre relevante årsager.Det skal fremgå direkte af aftalen, at der er fastsat betaling for udførelsen af opgaven. Finanstilsynetfår med forslaget til § 360, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed mulighed for, i tilfælde hvor Fi-

nanstilsynet udfører en opgave for andre, at opkræve en ydelse herfor. Der henvises i den forbindel-se i det hele til bemærkningerne hertil.Baggrunden for forslaget er en konkret opstået situation. I efteråret 2011 udvidede Danmarks Nati-onalbank sit belåningsgrundlag for lån til pengeinstitutter med institutternes udlån af god bonitet.Udvidelsen af belåningsgrundlaget medfører, at der skal foretages en overvågning af, om pengein-stitutternes udlån opfylder Nationalbankens krav til god bonitet. Da Finanstilsynet i henhold til lovom finansiel virksomhed fører tilsyn med pengeinstitutternes kreditter, er det nærliggende, at denneopgave løses af Finanstilsynet. Overvågningen kan i praksis ske ved, at Finanstilsynet gør brug af §344, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed til at anvende ekstern bistandForslaget til § 344, stk. 5, er formuleret lidt bredere end til alene at dække opgaver udført for Dan-marks Nationalbank. Det skyldes, at det ikke kan udelukkes, at der fremadrettet kan opstå en andenlignende situation, hvor det kunne være relevant, at Finanstilsynet udfører opgaver, mod betaling,for andre offentlige myndigheder m.v. i de tilfælde, hvor det kan bidrage til den finansielle stabili-tet, og Finanstilsynet, i henhold til lov om finansiel virksomhed, besidder den fornødne kompeten-ce, og der således er tale om opgaver, som er beslægtede med Finanstilsynets tilsynsaktiviteter.Til nr. 5 (lov om finansiel virksomhed § 345)Bestemmelsen nyaffattes som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslåssammenlagt. Det nye råd foreslås benævnt Det Finansielle Råd.Stk. 1fastsætter sammensætningen af det nye råd. Det foreslås, at det nye råd skal have 10 med-lemmer (mod henholdsvis 8 og 14 medlemmer i de nuværende råd), med særlige kompetencer iforhold til rådets opgaver. Medlemmerne skal deltage i kraft af deres sagkundskab på de enkeltefagområder og ikke som repræsentanter for brancheinteresser. Rådets størrelse er fastsat ud fra etønske om at etablere et operationelt og handlekraftigt råd.For at sikre at rådets medlemmer har den fornødne sagkundskab i forhold til de opgaver, som rådetfår til opgave at dække rent fagligt, skal medlemmerne være eksperter på deres emnefelter. Dettegælder både teoretisk kendskab samt indsigt, der sikrer, at de kan tilføje det praktiske branchekend-skab, der er afgørende for, at rådets afgørelser bliver afbalancerede ud fra en praktisk synsvinkel.I visse af de finansielle direktiver med betydning for værdipapirmarkedet, herunder markedsmis-brugsdirektivet, stilles der krav om, at den overordnede kompetente myndighed, der skal sikre dennationale overholdelse af regler, som gennemfører direktivet, skal være uafhængig af erhvervsmæs-sige interesser. Dette krav vil ligesom tidligere også blive imødekommet med den foreslåede sam-mensætning af det nye samlede råd.Rådets medlemmer foreslås udpeget af erhvervs- og vækstministeren. Ifølge forslaget skal rådetbestå af en formand og en næstformand med henholdsvis juridisk og finansiel indsigt og økonomiskindsigt. Hvis formanden besidder juridisk og finansiel indsigt skal næstformanden således besiddeøkonomisk indsigt og omvendt. Med forslaget skabes der større fleksibilitet ved udnævnelsen afformand og næstformand i rådet.Derudover skal et medlem med økonomisk finansiel indsigt indstilles af Danmarks Nationalbank.De øvrige medlemmer skal indstilles af relevante interesseorganisationer. Medlemmerne skal be-sidde særlig indsigt i henholdsvis forbrugerforhold, praktisk og teoretisk regnskabsmæssig sag-

kundskab, erhvervslivet og værdipapirudstedelse, realkreditobligationsudstedelse, pengeinstitutom-rådet og værdipapirhandel samt forsikringsselskabernes forhold. Det afgørende kriterium for at ud-pege et medlem bliver den pågældendes sagkundskab på det konkrete område. Medlemmet skalikke fungere som repræsentant for brancheinteresser.De organisationer, der ifølge forslaget skal indstille medlemmer til rådet, svarer til de organisatio-ner, der efter de nugældende regler har indstillingsret til rådene. Det skal derved sikres, at ændrin-gen af antallet af medlemmer i forhold til Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd ikke med-fører en forringelse af bredden i rådets sammensætning. Organisationerne indstiller i forening ellerhver for sig. Dermed sikres, at organisationerne hver for sig kan indstille et medlem, hvis de ikkekan blive enige om at udpege et medlem i fællesskab på et givet fagområde, således at erhvervs- ogvækstministeren kan udpege et medlem og pladsen ikke står tom.Istk. 2fastlægges Det Finansielle Råds opgaver i henhold til lov om finansiel virksomhed. Rådetskal efternr. 1træffe afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har vide-regående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Afgø-relsesbegrebet omfatter tilsynsreaktioner, herunder påtaler, som må anses for retligt normerende.Der er tale om en videreførelse af den nugældende opgaveafgrænsning dog med den ændring, atsager om god skik foreslås omfattet af rådes almindelige beslutningskompetence i modsætning tilden nugældende praksis, hvor rådene alene rådgiver i sager om god skik.Den nugældende bestemmelse om afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1, foreslås videre-ført istk. 2, nr. 2.Dette betyder, at rådet skal træffe afgørelse i sager om påbud til finansielle virk-somheder eller finansielle holdingvirksomheder om, at virksomheden skal afholde udgifterne til, atder foretages en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i virksomheden i medfør af § 347 b.Heri vil også indgå en afgørelse af, om den eller de sagkyndige, som virksomheden har indstillet,kan udpeges til at forestå den uvildige undersøgelse, eller om der evt. skal udpeges en anden. Det erop til Det Finansielle Råd at afgøre, hvorvidt der skal udstedes et påbud i medfør af lovens § 347 b.Der er tale om en videreførelse af den eksisterende retstilstand i forhold til kompetencen i Det Fi-nansielle Virksomhedsråd. Rådets afgørelse om iværksættelse af en uvildig undersøgelse offentlig-gøres ikke jf. dette lovforslags § 1, nr. 8.Derudover foreslås det istk. 2, nr. 3,at indsætte en eksplicit henvisning til, at rådet endvidere træf-fer beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Sådanne beslutninger træffesallerede i dag af både Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, og i forbindelse med nyaffat-telsen af bestemmelsen synes det hensigtsmæssigt at medtage dette eksplicit i opregningen af DetFinansielle Råds opgaver.Endelige foreslås det medstk. 2, nr. 4,at videreføre den nugældende bestemmelse om, at rådet bi-står Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.I visse situationer forholder Finanstilsynet sig til problemstillinger eller bliver involveret i arbejds-opgaver, der falder uden for tilsynets sædvanlige virksomhedsområde, f.eks. i forbindelse med kri-ser i finansielle virksomheder. Det Finansielle Råd kan inddrages i disse opgaver.

Det foreslås istk. 3,at rådets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen, og at de kan genudpeges.Dette svarer til de nuværende udpegningsregler for både Det Finansielle Virksomhedsråd og Fonds-rådet.Udpegning af suppleanter følger af forslagetsstk. 4,hvoraf fremgår, at der udpeges en suppleant forhvert rådsmedlem. For det rådsmedlem, der indstilles af FSR – danske revisorer, skal der udpeges 3suppleanter. Dette er en videreførelse af den eksisterende retstilstand for Fondsrådet. Baggrundenfor at der skal udpeges flere suppleanter for rådsmedlemmet, der indstilles efter høring af FSR –danske revisorer, er, at børsnoterede virksomheder ofte revideres af to revisorer fra forskellige revi-sionsfirmaer. I Danmark er revisorerne samlet i forholdsvis få store revisionsfirmaer. Der er såledesen større risiko for inhabilitet hos det rådsmedlem, der indstilles efter høring hos FSR – danske re-visorer, hvorfor der skal sikres tilstrækkelige suppleanter for det pågældende medlem. Suppleanterudpeges i øvrigt efter de samme regler, som gælder for udpegning af det medlem, de supplerer.Efter forslagetsstk. 5skal Færøernes selvstyre og Grønlands selvstyre hver udpege en særlig sag-kyndig. Det Finansielle Råd har kompetence til at afgøre principielle spørgsmål om den finansiellesektor, herunder finansielle virksomheder beliggende på Færøerne og i Grønland. Den økonomiskestruktur på Færøerne og i Grønland er anderledes end i Danmark. Blandt andet derfor gør der signogle særlige forhold gældende i den færøske og grønlandske finansielle sektor, som ikke kendesfra Danmark. Såfremt der forelægges principielle spørgsmål for Det Finansielle Råd om færøskeeller grønlandske finansielle virksomheder, kan rådet derfor have behov for at konsultere en eksperti færøske eller grønlandske forhold. Det vil alene være i sager om færøske eller grønlandske for-hold, at formanden for Det Finansielle Råd har mulighed for at indkalde henholdsvis den særligfærøske eller særlig grønlandske sagkyndige. Der er tale om en videreførelse af den eksisterenderetstilstand i forhold til Det Finansielle Virksomhedsråd.Det fremgår afstk. 6,at Forbrugerombudsmanden indkaldes til at deltage i møder i Det FinansielleRåd ved behandling af spørgsmål om redelig forretningsskik, god praksis og prisoplysning, samt atForbrugerombudsmanden har samme beføjelser som rådets medlemmer. Som beskrevet i forbindel-se med bemærkningerne til bestemmelsens stk. 2, nr. 1, foreslås det, at sagerne om redelig forret-ningsskik, god praksis og prisoplysning skal behandles af Det Finansielle Råd efter de samme krite-rier som øvrige tilsynssager. Det vil sige, hvis der er tale om sager af principiel karakter, eller somhar videregående betydelige følger. Som konsekvens heraf vil rådet ikke længere alene have en råd-givende rolle i disse sager, og Forbrugerombudsmandens beføjelser omfatter dermed også stemme-ret ved rådets behandling af disse sager.For de sager, hvor der skal foretages partshøring efter forvaltningsloven, følger det afstk. 7,at ad-gangen til partshøring tillige skal omfatte udkastet til afgørelse. Bestemmelsen foreslås ændret iforhold til den nugældende, således at der ikke længere foreslås en frist for afgivelse af bemærknin-ger.Med forslaget understreges det, at der er tale om en udvidelse af den almindelige forvaltningsretligepartshøring til også at omfatte udkastet til afgørelse. Hensigten bag udvidelsen er at styrke retssik-kerheden for de virksomheder og enkeltpersoner, som rådets afgørelse vil rette sig til, således at dekan gøre sig bekendt med Finanstilsynets vurderinger forud for Det Finansielle Råds behandling afsagen.

Det foreslås at fjerne den høringsfrist på minimum 3 uger, der følger af den nugældende bestem-melse. Baggrunden for forslaget er et ønske om at effektivisere sagsbehandlingen for Det Finansiel-le Råd, idet høringsfristen i praksis betyder en væsentlig forøgelse af sagsbehandlingstiden. Detforudsættes, at der i forbindelse med høringen efter forvaltningsloven over sagens faktiske omstæn-digheder gives parten passende tid til at udtale sig i sagen. Når udkastet til afgørelse sendes til par-ten efter det nye stk. 7, er det derfor som udgangspunkt alene Finanstilsynets vurderinger i afgørel-sen, som parten ikke kan antages at være bekendt med. Den væsentlige forøgelse af sagsbehand-lingstiden, der sker, når parten skal gives minimum 3 uger til at udtale sig i forhold til Finanstilsy-nets vurderinger, modsvares således ikke af udbyttet.I praksis vil dette betyde, at parten under sagens behandling i Finanstilsynet, og senest i forbindelsemed, at parten modtager besked om muligheden for at foretræde for Det Finansielle Råd, vil modta-ge et udkast til afgørelse. I nogle situationer vil dette måske ske som en del af den almindelige for-valtningsretlige høringsproces, hvor parten samtidig høres over sagens faktiske omstændigheder, oghøringsfristen tilpasses til dette. Ofte vil parten dog modtage udkastet som en særskilt fremsendelsepå et tidspunkt efter den sædvanlige høring, hvorfor der på dette tidspunkt ikke er det samme behovfor at give parten lang frist til at udtale sig.Det følger afstk. 8,at den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet, finder til-svarende anvendelse på medlemmer og suppleanter af Det Finansielle Råd samt de særligt sagkyn-dige og Forbrugerombudsmanden. Baggrunden herfor er, at det er nødvendigt, at Finanstilsynet kanstille oplysninger til rådighed for Det Finansielle Råd, for at rådet kan træffe afgørelse i overens-stemmelse med de forvaltningsretlige krav om sagsoplysning.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finans-tilsynet, foreslås indskrænket ved rådets behandling af sager om udstedelse af regler om redeligforretningsskik og god praksis og prisoplysning. Dette svarer til den nugældende retstilstand for såvidt angår Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet og er begrundet i et ønske om at givemulighed for en reel debat af disse sager i rådet. Rådets medlemmer, suppleanter, særligt sagkyndi-ge og Forbrugerombudsmanden er derfor i disse sager underlagt en modereret tavshedspligt. Det vilfremgå af rådets forretningsorden, i hvilket omfang tavshedspligten kan fraviges. Ifølge de gælden-de forretningsordener for Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet kan medlemmer, supple-anter, Forbrugerombudsmanden og særligt sagkyndige (for så vidt angår Det Finansielle Virksom-hedsråd) i forbindelse med rådets behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forret-ningsskik forud for møderne i fortrolighed drøfte sagerne i en videre kreds. Efter at rådene har afgi-vet udtalelser om sagerne, kan medlemmer, suppleanter, særligt sagkyndige og Forbrugerombuds-manden offentligt udtale sig om egne holdninger. I forbindelse med de forudgående drøftelser og deefterfølgende udtalelser må der ikke gives oplysninger om en virksomheds forretningsmæssige for-hold, kunders forhold eller oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige.Den nugældende praksis foreslås videreført, og baggrunden for at fravige tavshedspligten i sagerneom redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning er, at det herved sikres, at offentlighe-den kan få kendskab til den meningsudveksling, der finder sted i Det Finansielle Råd til gavn forforbrugerbeskyttelsen.

Medstk. 9foreslås det at videreføre den eksisterende retstilstand for Det Finansielle Virksomheds-råd og Fondsrådet, hvorefter rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er for-mandens stemme afgørende.Det foreslås medstk. 10,at rådet skal fastsætte sin egen forretningsorden, der godkendes af er-hvervs- og vækstministeren. Dette er en videreførelse af retstilstanden i forhold til Fondsrådet, menen ændring af retstilstanden i forhold til Det Finansielle Virksomhedsråd. Forretningsordenen fast-lægger Det Finansielle Råds kompetenceområde. Forretningsordenen fastlægger tillige bestemmel-ser om rådets beslutningsdygtighed, rådets møder, sekretariatsbistand, inhabilitet, tavshedspligt m.v.Det foreslås medstk. 11at videreføre den nuværende retstilstand fra Det Finansielle Virksomheds-råd og Fondsrådet, hvorefter rådene kan delegere deres kompetence til Finanstilsynet.Det Finansielle Råd vil være Finanstilsynets øverste beslutningstager i principielle tilsynssager ogtilsynssager med videregående betydning. Det foreslås, at Det Finansielle Råd skal kunne delegerevæsentlige sager til Finanstilsynet. I sager vedrørende regnskabskontrol af virksomheder omfattet afårsregnskabsloven træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.Der vil primært være tale om to typer delegation. Enten generelt i en bestemt type sager, hvor rådethar fastlagt en praksis, som giver et klart og utvetydigt billede af rådets vurdering af den pågælden-de sagstype, eller i helt konkrete sager, hvor rådet vælger ikke at afgøre sagen eller træffe beslut-ning på det aktuelle møde, hvorpå sagen behandles. Et sådant tilfælde kan tænkes at foreligge, hvorrådet ønsker et forhold afklaret inden sagen afgøres, og hvor rådet har tillid til, at Finanstilsynetfærdiggør behandlingen uden, at sagen behøver at blive forelagt rådet på ny.Den generelle delegation vil sædvanligvis ske, efter rådet har behandlet en række sager af sammetype og dermed fastlagt en praksis. Finanstilsynet skal føre en oversigt over hvilke sagstyper, der erdelegeret, og oversigten gennemgås minimum én gang om året. Efter de nugældende delegationsbe-stemmelser er blandt andet politianmeldelser og sager om administrative bødeforelæg delegeret påen række områder både fra Det Finansielle Virksomhedsråd og fra Fondsrådet. Denne praksis tæn-kes opretholdt.Finanstilsynet skal orientere rådet senest ved førstkommende møde, når der er truffet en afgørelseeller en beslutning efter delegation.Til nr. 6 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1, 4. pkt.)Bestemmelsen beskriver den udvidede tavshedspligt, der gælder for Finanstilsynets ansatte. Med4.pkt.bestemmes det, at den udvidede tavshedspligt ligeledes gælder for ansatte i Erhvervsstyrelsen,for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til i forbindelse med varetagelsen af opgaver imedfør af § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I praksis samarbejder Finanstilsynet ogErhvervsstyrelsen omkring løsning af opgaver på regnskabsområdet for at sikre ensartet praksis, ogmed bestemmelsen sikres, at ansatte i Erhvervsstyrelsen, der får kendskab til fortrolige oplysningeri forbindelse med løsning af disse opgaver på regnskabsområdet, er undergivet samme tavshedspligtsom Finanstilsynets ansatte.Til nr. 7 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 6, nr. 1)

Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets mulighed for at videregive oplysninger på trods af den ud-videde tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet.§ 354, stk. 6, nr. 1,der vedrører vide-regivelse til Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd, ophæves som konsekvens af, at de toråd foreslås sammenlagt. Da Det Finansielle Råd er en del af Finanstilsynet uden selvstændig myn-dighedskompetence, er det ikke nødvendigt at have en hjemmel i loven til at videregive oplysningertil rådet.Til nr. 8 (lov om finansiel virksomhed § 354 a, stk. 1 og 2)Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offent-liggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at over-give sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd (jf. dette lov-forslags § 1, nr. 5) vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler ogbeslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.Med den foreslåede nyaffattelse af§ 354 a, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed følger, at tilsynsre-aktioner givet i henhold til § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skalomfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på både virksomhedens og Finanstilsynetshjemmeside. Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normaltanvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejerhjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjem-meside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en kon-cern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset omhjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedensoffentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden me-nes hjemmesidens ”forside” eller den side, som er tænkt til at være den første side, som man kom-mer ind på, når man vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel der-til knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion. Hvis virksomheden kommente-rer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal væreklart adskilt fra denne.Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemme-side.Af forslaget følger, at virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligtog senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, ellersenest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offent-liggørelsen af tilsynsreaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have be-tydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter lov om værdipapir-handel m.v. udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente sel-skabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interes-ser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil of-fentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Fjernelse af tilsynsreaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme princip-per, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orientererforinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den foreståen-de offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå. For såvidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en virksomheds solvensforhold, vil offentliggørelsen førstske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 225 i lov om finansiel virksomhed, indenfor hvilken virksomheden har fået mulighed for at rette op på solvensforholdene, medmindre detallerede er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at offentliggørelsen er i overensstem-melse med lov om værdipapirhandel m.v.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse med navns nævnelse, når der er tale om en juridiskperson. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis afgørelsen angår perso-ner eller personligt ejede virksomheder. Det indebærer eksempelvis, at en afgørelse om, at et besty-relsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en afgørelse,der vedrører en investeringsrådgiver, som driver virksomhed i personligt regi, fortsat skal offentlig-gøres i anonymiseret form.Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan navnet ligeledes aleneoffentliggøres, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggø-relse med navns nævnelse, hvis beslutningen angår personer eller personligt ejede virksomheder.Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politi-mæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Ved ”uforholdsmæssig stor skade” forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de of-fentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysnin-gerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermeder i fare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e).Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere afen nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-gjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig be-tydning for virksomheden, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning ogindretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere,blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen aftilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fraudenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed iforvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforholdm.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt,herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler her-for.I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træfferrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde enindstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-gørelsespligten fremgår i dag af § 354 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Med dette lovforslagvil undtagelserne fremgå af § 354 a, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggø-res, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen. Beslutningenom offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativmyndighed.Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat-ning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det betyder, at ud-kast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos de berørte virksomheder.Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingeni relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offent-liggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til presse-meddelelse inden offentliggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsyns-reaktionen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Finanstil-synet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uopsætteligkarakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksom-hedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsenreelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som

er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.Med forslaget til§ 354 a, stk. 2,i lov om finansiel virksomhed får de virksomheder, der er omfattetaf loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på virksomhedens hjemmeside, når der erfaldet dom, vedtaget bøde, meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjortmed vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, ligesom Finanstilsynet selv skal offentliggøre så-danne resultater på tilsynets hjemmeside.Det foreslås dermed, at offentliggørelsen af vedtagne administrative bødeforelæg skal følge denoffentliggørelse, der sker i forbindelse med dom eller bødevedtagelser i straffesager.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt ogsenest 3 hverdage efter, der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleop-givelse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dettefremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser glæder således også,selvom en dom eller afgørelse ikke er endelig.Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender tilkommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden.Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skalanvendes. Såfremt dommen, bøden, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen f.eks. retter sig mod etdatterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse,uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virk-somhedens offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen skalske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller denside, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvendevirksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå,at der er tale om en dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse. Hvis virksomhedenkommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal dette ske i for-længelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra herfra. Når virksomheden haroffentliggjort dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal virksomhedengive Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen, bødevedtagelsen, tilta-lefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagel-sen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet den virksomhed,som Finanstilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeret om sagens afslutning afpolitiet.

Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en sel-skabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offent-liggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. §27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet baghemmeligholdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, som skal offentliggøres,vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysnin-ger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de til-fælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortroligeoplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, fx vil ik-ke-offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og indretning, økonomiskeforhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen,medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg,tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplys-ninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser ilov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- ellerforretningsforhold m.v.Offentliggørelse efter § 354 a, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhø-rende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt ihenhold til § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunderaktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.Til nr. 9 (lov om finansiel virksomhed § 354 a, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i §354 a.Til nr. 10 (lov om finansiel virksomhed § 354 a, stk. 4)Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i§ 354 a, stk. 3,som følge af, at der medforslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 354 a. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelses-området for § 354 a, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Detafgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder,eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtale-opgivelse jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen,bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.Til nr. 11 (lov om finansiel virksomhed § 354 d)Med forslaget foreslås indsat en ny§ 354 di lov om finansiel virksomhed, med hvilken Finanstilsy-net får adgang til at påbyde virksomheder, der offentliggør informationer om virksomheden, somefter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigende informationer.Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de afvirksomheden offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, ind-skydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapi-rer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort

frist, inden for hvilken virksomheden skal offentliggøre de berigtigende informationer. Undladervirksomheden at offentliggøre, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet, herunder de pågældendeoplysninger, som Finanstilsynet mener, disse bør offentliggøres.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorefterFinanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte,giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger. Finanstilsynets tavshedspligt er ihøj grad baseret på et ønske om at beskytte de finansielle virksomheders kunder, det være sig pri-vatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om - af konkurrencemæssige grunde - atbeskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold. Med bestemmelsen åbnes dog opfor Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af tavshedsbelagte oplysninger, i tilfælde hvor envirksomhed har videregivet fejlagtige oplysninger om virksomheden, og hvor virksomheden ikkeinden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtiget de fejlagtige oplysninger.Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens berigtigelse af de misvisendeoplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne væretale om, at berigtigelse skal ske indenfor samme dag som meddelelsen af påbuddet.Det forhold, at en finansiel virksomhed indbringer, eller oplyser at det påtænker at indbringe, det afFinanstilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Erhvervsankenævnet,bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindreErhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationerkunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstat-ningspligt.Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor en finansiel virksom-hed har videregivet misvisende oplysninger om virksomhedens forretningsmodel, eller i tilfældehvor en finansiel virksomhed offentliggør et misvisende billede af virksomheden efter et tilsynsbe-søg.Til nr. 12 (lov om finansiel virksomhed § 360, stk. 3)Det fremgår af den gældende § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bevil-ling i finansloven tillagt udgifter til Kammeradvokaten og fratrukket salg af varer og tjenesteydelseropkræves som afgift fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370.Finanstilsynet er således som udgangspunkt finansieret af virksomhederne under tilsyn.Med § 360, stk. 3 foreslås det, at opgaver som Finanstilsynet udfører i henhold til § 344, stk. 5, fak-tureres særskilt og dermed ikke medregnes i afgiftsopkrævningen efter stk. 1. Der kan f.eks. væretale om en opgave, som Finanstilsynet udfører for Danmarks Nationalbank i relation til National-bankens udvidelse af sit belåningsgrundlag, hvor der skal ske en overvågning af, om pengeinstitut-terne udlånsportefølje opfylder kravene om god bonitet.Den fakturerede ydelsespris, fra Finanstilsynet til eksempelvis Danmarks Nationalbank, opgøresultimo året ud fra Finanstilsynets konkret anvendte ressourceforbrug samt den seneste opgjorte års-værkspris, som denne fremgår af Finanstilsynets seneste årsrapport. Såfremt tilsynet antager en eks-tern konsulent til udførelsen af arbejdet, indgår det beløb som tilsynet modtager til betaling af deneksterne konsulent heller ikke i afgiftsopkrævningen. Finanstilsynet kan alene opkræve de faktiskanvendte udgifter, herunder den opgjorte årsværkspris.

Til nr. 13 (lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 2)Med lovforslagets § 1, nr. 8, indsættes en pligt for virksomheder omfattet af lov om finansiel virk-somhed til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efterdelegation fra rådet. Ligeledes får virksomhederne pligt til at offentliggøre beslutninger om at over-give sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser,tiltalefrafald, påtaleopgivelser eller resuméer heraf. Med ændringen af§ 373, stk. 2,gøres det mu-ligt at straffe virksomheder, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser,med bøde.Til nr. 14 (lov om finansiel virksomhed § 374, stk. 4-6)Bestemmelsen vedrører kontrollen med finansiel information i bl.a. års- og delårsrapporter for fi-nansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på enfondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads.Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelsen fra Fondsrådet til Finanstilsynet som følge af, atFondsrådets opgaver i forhold til regnskabskontrol foreslås overdraget til Finanstilsynet. Der er iøvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages. Der henvises i øvrigttil bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. §84 i forslagets § 2, nr. 7.Til § 2Til nr. 1 (lov om værdipapirhandel m.v. § 27, stk. 11, nr. 5)Den foreslåede ændring af§ 27, stk. 11, nr. 5,i lov om værdipapirhandel m.v. er en gennemførelseartikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 omændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydestil offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennem-sigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handelpå et reguleret marked. Bestemmelsen er en ændring af artikel 8 i gennemsigtighedsdirektivet(2004/109/EF). Implementeringsfristen for bestemmelsen var den 1. juli 2012, men ved en fejl ind-gik denne ændring ikke i lov nr. 155 af 28. februar 2012, der gennemførte den øvrige del af direkti-vet.Efter den nugældende § 27, stk. 11, nr. 5, er udstedere, der kun udsteder gældsinstrumenter, der eroptaget til handel på et reguleret marked, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør 50.000 euro elleren tilsvarende værdi i en anden valuta, undtaget fra pligten til at offentliggøre helårs- og halvårsrap-porter samt periodemeddelelser eller kvartalsrapporter. Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes, såundtagelsen fremover gælder for udstedere, der kun udsteder gældsinstrumenter, der er optaget tilhandel på et reguleret marked, med en pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 100.000 euro, eller,når gældsinstrumenter er udstedt i en anden valuta end euro, en tilsvarende værdi på udstedelses-tidspunktet.Dog vil udstedere, som har udstedt gældsinstrumenter med en pålydende værdi pr. enhed på 50.000euro, eller, når gældsinstrumenter er udstedt i en anden valuta end euro, en tilsvarende værdi påudstedelsestidspunktet, fortsat være omfattet af undtagelsen fra at offentliggøre helårs- og halvårs-rapporter samt periodemeddelelser eller kvartalsrapporter hvis gældsinstrumenter var optaget tilhandel på et reguleret marked inden den 31. januar 2010.

Til nr. 2 (lov om værdipapirhandel m.v. titlen til Afsnit V)Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd foreslås med lovforslaget sammenlagt. Det nye rådforeslås benævnt Det Finansielle Råd. Som konsekvens heraf foreslås henvisningen i titlen tilAfsnitVændret til Det Finansielle Råd.Til nr. 3 (lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-det foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget afFondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsy-net. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages, og således vilErhvervsstyrelsen træde i Finanstilsynets sted i sager, der vedrører virksomheder omfattet af års-regnskabsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 ilov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 7.Til nr. 4 (lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 3 og 4,og§ 83 b)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-det foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget afFondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsy-net. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager, der vedrører virksomheder omfatte afårsregnskabsloven. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 i lov om værdipapir-handel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 7.Til nr. 5 (lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 5og6)Bestemmelserne vedrører beføjelser, der kan udøves i forbindelse med Fondsrådets regnskabskon-trol. Bestemmelserne foreslås nyaffattet som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fonds-rådet foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget afFondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsy-net. Erhvervsstyrelsen vil træde i Finanstilsynets sted i sager, der vedrører virksomheder omfattet afårsregnskabsloven.Forslaget sikrer, at det fremover er muligt for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, i tilsynets sted, atudøve de samme beføjelser, som Fondsrådet i forbindelse med regnskabskontrollen, jf. § 83, stk. 2-4. Der er ikke udover kompetenceændringen tilsigtet en materiel ændring af bestemmelserne.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov omværdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 7.Til nr. 6 (lov om værdipapirhandel m.v. overskriften til Kapitel 26)Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd foreslås med lovforslaget sammenlagt. Det nye rådforeslås benævnt Det Finansielle Råd. Som konsekvens heraf foreslås henvisningen i overskriften tilKapitel 26ændret til Det Finansielle Råd.Til nr. 7 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84)Bestemmelsen nyaffattes som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslåssammenlagt. Det nye råd foreslås benævnt Det Finansielle Råd.

Det er hensigten, at Det Finansielle Råd som udgangspunkt skal behandle de samme opgaver, somefter de nugældende regler varetages af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet dog således,at rådet ikke har en selvstændig myndighedskompetence i forhold til sagerne om regnskabskontrol.Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som en selv-stændig myndighed, skal ifølge lovforslaget fremover varetages af Finanstilsynet. Som efter de nu-gældende bestemmelser vil Finanstilsynet kontrollere overholdelsen af regnskabsregler og -standarder, for så vidt angår de finansielle virksomheder, mens Erhvervsstyrelsen træder i Finanstil-synets sted i forhold til kontrollen med overholdelsen af regler og standarder for års- og delårsrap-porter for ikke-finansielle børsnoterede virksomheder. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen, for så vidtangår sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, kan indstille en sag til behand-ling for Det Finansielle Råd, hvorefter rådet tager stilling til sagen i det omfang, den falder indenfor rådets kompetenceområde som værende principiel eller med videregående betydelige følger.Dette svarer til den nugældende praksis i forhold til Fondsrådet. Erhvervsstyrelsen vil endviderevære kompetent til at træffe afgørelse i de sager, der ikke anses for at være af principiel betydning.Erhvervsstyrelsen er desuden kompetent til at tilrettelægge arbejdsgangene vedrørende regnskabs-kontrollen for de ikke-finansielle, børsnoterede virksomheder, herunder fastlæggelse af kriteriernefor hvilke virksomheder, der skal udtages til kontrol og beslutning om, hvor mange virksomhederindenfor denne kategori, der udvælges. Deltagelsen fra Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i detinternationale samarbejde om koordinering af regnskabskontrollen vil være uændret i forhold til idag. Der er ikke med ændringen i kompetencen tilsigtet en ændring i forhold til den regnskabskon-trol, som i dag foretages af Fondsrådet. Der er således fortsat tale om kontrol med finansiel informa-tion udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder samt på finansielinformation udarbejdet i henhold til nationale regnskabsregler og/eller standarder. Kontrollen skalfinde sted på virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Kontrol-len vil finde sted på stikprøvebasis baseret på såvel en risikomæssigt udvælgelse som på tilfældigudvælgelse af dokumenter.Af den foreslåede affattelse af§ 84i lov om værdipapirhandel m.v. fremgår det, at Det FinansielleRåd skal træffe afgørelser og beslutninger i sager af principiel karakter samt i sager, der har videre-gående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet med en tilsvarende kompetence, sområdet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Dette gælder dog ikke for § 86, stk.2, i loven, der vedrører Danmarks Nationalbanks overvågning af betalingssystemer.Rådets kompetence skal ifølge forslaget også omfatte sager om overholdelse af artikel 37-42 iKommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen)og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (short-sellingforordningen).Derudover tillægges Det Finansielle Råd samme kompetence til at behandle principielle sager ved-rørende EMIR-forordningen, som rådet har i forhold til andre aktører på værdipapirmarkedet. Und-taget herfra er sager vedrørende forordningens artikel 17 om tilladelser, hvilket skyldes en særligprocedure for behandlingen af de omfattede ansøgninger, der gør disse uegnede til rådets behand-ling. Forordningens regler medfører endvidere en række ændringer i forhold til de sædvanlige pro-cedurer, der gælder for sager, der behandles af Det Finansielle Råd. Det er således ikke hensigten, atreglerne i § 84 c, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 16, om offentliggørelse af Det Finansiel-

le Råds afgørelser og politianmeldelser, skal finde anvendelse på afgørelser og politianmeldelsertruffet i henhold til forordningens regler. Baggrunden er, at forordningens regler om offentliggørel-se som udgangspunkt vil finde anvendelse på alle sanktioner for overtrædelse af forordningen uan-set, at Det Finansielle Råd ikke har haft mulighed for at træffe beslutning om, at en konkret sag ikkeskal offentliggøres. Dette fremgår af den foreslåede § 84 g som affattet ved dette lovforslags § 2, nr.[Del I, nr. 20].Det Finansielle Råd får kompetence svarende til Fondsrådets kompetence efter den nugældenderetstilstand, dog således at rådet ikke får selvstændig myndighedskompetence i forhold til regn-skabssagerne. Sager om regnskabskontrol vil fremover kunne blive behandlet af rådet, hvis de leverop til de almindelige kriterier for rådsbehandling, dvs. hvis sagerne er principielle eller har videre-gående betydelige følger.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.Til nr. 8 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 1, 2. pkt.)Det foreslås, at§ 84 a, stk. 1, 2. pkt.,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisnin-gen til Fondsrådet udgår. Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets tavshedspligt, der tillige gælderfor personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler påtilsynets eller – efter bestemmelsens nuværende udformning – Fondsrådets vegne. Det foreslås atslette henvisningen til Fondsrådet som følge af den foreslåede sammenlægning af Det FinansielleVirksomhedsråd og Fondsrådet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den fore-slåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 7.Til nr. 9 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 1, 4. pkt.)Bestemmelsen beskriver den udvidede tavshedspligt, der gælder for Finanstilsynets ansatte. Medændringen af4. pkt.bestemmes det, at den udvidede tavshedspligt ligeledes gælder for ansatte iErhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til i forbindelse med vareta-gelsen af opgaver i medfør af § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I praksis samarbej-der Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen omkring løsning af opgaver på regnskabsområdet for atsikre ensartet praksis, og med bestemmelsen sikres, at ansatte i Erhvervsstyrelsen, der får kendskabtil fortrolige oplysninger i forbindelse med løsning af disse opgaver på regnskabsområdet, er under-givet samme tavshedspligt som Finanstilsynets ansatte.Til nr. 10 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 4og9)Det foreslås, at henvisningen til Fondsrådet i bestemmelserne ændres. Ændringen er en konsekvensaf, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Fondsrådet fungererefter de nugældende regler i forhold til visse sagstyper som en selvstændig myndighed. Med lov-forslaget skal regnskabskontrollen fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder iFinanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Men ændrin-gen sikres det, at Erhvervsstyrelsen tillægges beføjelser svarende til Fondsrådet for så vidt angårstyrelsens løsning af opgaver i medfør af § 83, stk. 2 og 3.Til nr. 11 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 6, nr. 1)Det foreslås, at§ 84 a, stk. 6, nr. 1,i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves. Bestemmelsen vedrø-rer Finanstilsynet og Fondsrådets muligheder for at videregive oplysninger indbyrdes og til DetFinansielle Virksomhedsråd. Bestemmelsen ophæves som konsekvens af, at de to råd foreslås

sammenlagt. Da Det Finansielle Råd er en del af Finanstilsynet uden selvstændig myndighedskom-petence, er det ikke nødvendigt at have en hjemmel i loven til at videregive oplysninger til rådet.Til nr. 12 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 6, nr. 4,ogstk. 8)Det foreslås, at henvisningen til Fondsrådet i bestemmelserne ændres. Ændringen er en konsekvensaf, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Fondsrådet fungererefter de nugældende regler i forhold til visse sagstyper som en selvstændig myndighed. Med lov-forslaget skal regnskabskontrollen fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder iFinanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Men ændrin-gen sikres det, at Erhvervsstyrelsen tillægges beføjelser svarende til Fondsrådet for så vidt angårstyrelsens løsning af opgaver i medfør af § 83, stk. 2 og 3.Til nr. 13 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 6, nr. 21)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-det foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget afFondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsy-net. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet afårsregnskabsloven. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollenforetages. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 i lov omværdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 7.Til nr. 14 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 9)Det foreslås, at udtrykket »eller rådets« udgår. Ændringen er en konsekvens af, at Det FinansielleVirksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt, og der dermed ikke henvises til Fondsrådet ibestemmelsen.Til nr. 15 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 b, stk. 4)Det foreslås, at§ 84 b, stk. 4,i lov om værdipapirhandel m.v. affattes på ny. Bestemmelsen vedrø-rer, hvem der anses som part i forhold til Fondsrådets afgørelser, og giver i dag mulighed for, atFondsrådet kan tildele personer partstatus, selvom den givne fysiske eller juridiske person ikke efterbestemmelsen i øvrigt skal anses som part. Nyaffattelsen sker som følge af den foreslåede sammen-lægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Som anført fungerer Fondsrådet i dag iforhold til regnskabskontrollen efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b, i lov om værdipapirhandel m.v.som en selvstændig myndighed. Denne særstatus foreslås afskaffet med lovforslaget, og opgavernevedrørende regnskabskontrol skal fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder iFinanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der er mednyaffattelsen alene tilsigtet en ændring i forhold til kompetencespørgsmålet og således ikke yderli-gere materiel ændring af bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen afden foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 7.Til nr. 16 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 c, stk. 1 og 2)Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offent-liggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at over-give sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd (jf. dette lov-forslags § 2, nr. 7), vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler ogbeslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af§ 84 c, stk. 1,i lov om værdipapirhandel m.v. følger, at tilsyns-reaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1 og 2, skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skalomfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på både virksomhedens og Finanstilsynetshjemmeside. Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normaltanvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejerhjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjem-meside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en kon-cern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset omhjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedensoffentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden me-nes hjemmesidens ”forside”, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kundernem.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en even-tuel dertil knyttet tekst) fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion. Hvis virksomheden kommente-rer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal væreklart adskilt fra denne.Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemme-side.Af forslaget følger, at virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligtog senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, ellersenest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lovens øvrige bestemmelser. Ved offentlig-gørelsen af tilsynsreaktionen skal reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kanhave betydning for, hvor hurtigt, der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse reglerudsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmedde-lelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selska-bet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsenaf tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Fjernelse af tilsynsreaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme princip-per, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at derer truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer forin-den den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den foreståendeoffentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå. For så vidtangår tilsynsreaktioner, der vedrører en virksomheds solvensforhold, vil offentliggørelsen først skeefter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 225 i lov om finansiel virksomhed, inden forhvilken virksomheden har fået mulighed for at rette op på solvensforholdene, medmindre det allere-de er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at offentliggørelsen er i overensstemmelsemed denne lovs øvrige regler.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse med navns nævnelse, når der er tale om en juridiskperson. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis afgørelsen angår perso-ner eller personligt ejede virksomheder. Det indebærer eksempelvis, at en afgørelse om, at et besty-

relsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en afgørelse,der vedrører en investeringsrådgiver, som driver virksomhed i personligt regi, fortsat skal offentlig-gøres i anonymiseret form.Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan navnet ligeledes aleneoffentliggøres, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggø-relse med navns nævnelse, hvis beslutningen angår personer eller personligt ejede virksomheder.Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politi-mæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Ved ”uforholdsmæssig stor skade” forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de of-fentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysnin-gerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermeder i fare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e).Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere afen nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-gjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig be-tydning for virksomheden, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning ogindretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere,blive fjernet inden offentliggørelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplys-ninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser ilov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- ellerforretningsforhold m.v.Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt,herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler her-for.I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træfferrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde enindstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-gørelsespligten fremgår i dag af§84 c, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Med dette lovforslagvil undtagelserne fremgå af § 84 c, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres,vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen. Beslutningen omoffentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Be-slutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativmyndighed.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, derkan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det betyder, at ud-kast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed sendes i partshøring hos de berørte virksomheder. Virk-somheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen irelation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offent-liggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til presse-meddelelse inden offentliggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsyns-reaktionen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uop-sættelig karakter, jf. § 6 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Fondsrådet, vilsådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle ha-ve været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, somer truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.Tilsynsreaktioner givet for overtrædelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx afxx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) skal ikke offentliggøres i medfør af denne bestemmelse, menderimod i medfør af § 84 g som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. [Del I nr. 20].Med forslaget til§ 84 c, stk. 2,i lov om værdipapirhandel m.v. får de virksomheder, der er omfattetaf loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på virksomhedens hjemmeside, når der erfaldet dom, vedtaget bøde, meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjortmed vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, ligesom Finanstilsynet selv skal offentliggøre så-danne resultater på tilsynets hjemmeside.Det foreslås dermed, at offentliggørelsen af vedtagne administrative bødeforelæg skal følge denoffentliggørelse, der sker i forbindelse med dom eller bødevedtagelser i straffesager.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt ogsenest 3 hverdage efter der er faldet dom, vedtaget bøde, eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleop-givelse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter denne lovs øvrige regler. Hvisdommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå afoffentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser glæder således også, selvom endom eller afgørelse ikke er endelig.Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender tilkommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden.Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skalanvendes. Såfremt dommen, bøden, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen f.eks. retter sig mod etdatterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse,uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virk-somhedens offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen skalske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller denside, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvendevirksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå,at der er tale om en dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse. Hvis virksomhedenkommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal dette ske i for-længelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra herfra. Når virksomheden haroffentliggjort dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal virksomhedengive Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen, bødevedtagelsen, tilta-lefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagel-sen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet den virksomhed,som Finanstilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeret om sagens afslutning afpolitiet.Ved offentliggørelsen skal denne lovs øvrige bestemmelser iagttages, hvilket kan have betydningfor, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter lov om værdipapirhandelm.v. udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan sel-skabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentlig-gøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente,at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, som skal offentliggøres,vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysnin-ger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de til-fælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortroligeoplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, fx vil ik-ke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forholdog situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen

medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg,tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplys-ninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser ilov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- ellerforretningsforhold m.v.Offentliggørelse efter 84 c, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigti sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.Til nr. 17 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 c, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.Til nr. 18 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 c, stk. 4)Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i§ 84 c, stk. 3,som følge af, at der medforslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 84 c. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelses-området for § 84 c, stk. 1, udvides fra alene at gælde for afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner.Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det be-tyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald ellerpåtaleopgivelse jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dom-men, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.Til nr. 19 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 d, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at§ 84 d, stk. 1, 4. pkt.,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres. Bestemmelsen givermulighed for i visse tilfælde, at offentliggøre navn på en virksomhed eller fysisk person, som i hen-hold til en række i bestemmelsen opregnede tilfælde meddeles en påtale. § 84 d, stk. 1, giver samti-dig mulighed for i visse tilfælde, at offentliggøre navn på en virksomhed eller fysisk person, hvordet ved en afgørelse konstateres, at der ikke er sket en overtrædelse. Ændringen sker som følge afden foreslåede sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet til det nye råd,Det Finansielle Råd. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede be-stemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 7.Til nr. 20 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 h)Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse§ 84 h.Forslaget giver mulighed for ved bekendtgørelseat gennemføre en større grad af offentlighed vedrørende forholdene i de virksomheder, der er om-fattet af loven. Med forslaget får erhvervs- og vækstministeren således bemyndigelse til at fastsættenærmere regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurde-ring af virksomheden samt til at fastsætte nærmere regler om, at Finanstilsynet har mulighed for atoffentliggøre oplysningerne før virksomhederne.Forslaget indebærer blandt andet, at de virksomheder, der er omfattet af lov om værdipapirhandelm.v., kan omfattes af bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om finansielle virksomhedersog investeringsforeningers m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomhedenog investeringsforeningen m.v. Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der omfattes af lovom finansiel virksomhed, samt nogle af de foreninger, der omfattes af lov om investeringsforenin-ger m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden eller foreningen offentliggøre de redegørelser,

som Finanstilsynet udarbejder efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen. Også andre afFinanstilsynets redegørelser skal offentliggøres efter bekendtgørelsen.Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for eksem-pel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksomheden offentliggør en redegørelse, idet dermed bestemmelsen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstilsynet har mulighed for atoffentliggøre oplysningerne før virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer,hvor virksomheden enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud,eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke – uden enreel begrundelse – ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov om værdipa-pirhandel m.v. skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afven-te selskabsmeddelelsen.Til nr. 21 (lov om værdipapirhandel m.v. § 88, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at§ 88, stk. 1, 4. pkt.affattes på ny. Bestemmelsen vedrører muligheden for at ind-bringe Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet. Bestemmelsen omfatter ifølge den nuvæ-rende affattelse afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter lovens § 83, stk. 2 og3, og § 83 b samt afgørelse truffet af Danmarks Nationalbank efter § 57, stk. 7. Nyaffattelsen skersom følge af den foreslåede sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet.Som anført fungerer Fondsrådet i dag i forhold til regnskabskontrollen efter § 83, stk. 2 og 3, og §83 b, i lov om værdipapirhandel m.v. som en selvstændig myndighed. Denne særstatus foreslås af-skaffet med lovforslaget, og opgaverne vedrørende regnskabskontrol skal fremover varetages afFinanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder om-fattet af årsregnskabsloven. Med nyaffattelsen sikres det, at Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsensafgørelser i regnskabskontrolsager kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Der er med nyaffattel-sen ikke tilsigtet yderligere materiel ændring af bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærknin-gerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets§ 2, nr. 7.Til nr. 22 (lov om finansiel virksomhed § 93, stk. 1)Med lovforslagets § 2, nr. 15, indsættes en pligt for virksomheder omfattet af lov om værdipapir-handel m.v. til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynetefter delegation fra rådet. Ligeledes får virksomhederne pligt til at offentliggøre beslutninger om atovergive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagel-ser, tiltalefrafald, påtaleopgivelser eller resuméer heraf. Med ændringen af§ 93, stk. 1,gøres detmuligt at straffe virksomheder, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser,med bøde.Til nr. 23 (lov om værdipapirhandel m.v. § 93 a, stk. 1)Der er tale om en justering af § 93 a, stk. 1, hvorefter erhvervs- og vækstministeren har hjemmel tilat give Finanstilsynet mulighed for at afgøre visse tilståelsessager ved administrative bødeforlæg.Forslaget medfører, at også sager om overtrædelse af artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk.1, artikel 8, artikel 9, stk. 1, 2, 5 og 6, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, artikel 14, stk. 1, og artikel15, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (short-selling-forordningen) og artikel 4-5 og 7-11 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx

af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) vil kunne afgøres ved, at Finanstilsynet udsteder et admini-strativt bødeforlæg. Ændringen foreslås foretaget for at opfylde artikel 41 i Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (short-selling-forordningen), hvorefter medlems-staterne skal fastsætte bestemmelser om sanktioner og administrative foranstaltninger for overtræ-delse af forordningen og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf ogfor at opfylde artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx2012 (EMIR-forordningen), hvorefter medlemsstaten skal sikre, at administrative bøder er muligsom sanktionsform overfor finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der overtræder for-ordningens artikel 4-5 og 7-11.Den nugældende bemyndigelse til at udstede administrative bødeforelæg er udnyttet i bekendtgørel-se nr. 186 af 8. marts 2011. En betingelse for, at sagen kan afsluttes ved, at Finanstilsynet udstederet administrativt bødeforlæg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sigskyldig, dels vedtager sagens udenretlige afgørelse. Derudover forudsættes det, at bemyndigelses-bestemmelsen alene anvendes, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede oguden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skalsåledes generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættel-sen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det konkrete niveaufor overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012(short-selling-forordningen) og Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx2012 (EMIR-forordningen) forventes at følge den øvrige udvikling i praksis på det finansielle om-råde i Danmark og EU.Til nr. 24 (lov om værdipapirhandel m.v. § 96, stk. 2)Det foreslås, at§ 96, stk. 2,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisningen tilFondsrådet udgår. Bestemmelsen vedrører afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger vedrø-rende en operatør af et reguleret marked, et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, enclearingcentral, en værdipapircentral, et registreret betalingssystem eller et kontoførende institut tileksempelvis Fondsrådet. Ændringen sker som følge af den foreslåede sammenlægning af Det Fi-nansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Som anført fungerer Fondsrådet i dag i forhold til vissesagstyper som en selvstændig myndighed. Denne særstatus foreslås afskaffet med nærværende lov-forslag, og det er herefter ikke relevant at henvise til Det Finansielle Råd. Der henvises i øvrigt tilbemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 iforslagets § 2, nr. 7.Til § 3Til nr. 1 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 86, stk. 2)Det foreslås at nyaffatte§ 86, stk. 2.Bestemmelsen vedrører Det Finansielle Virksomhedsrådskompetence i forhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge samt forordningerne påsamme område og forslås nyaffattet som følge af dette lovforslags § 1, nr. 5, om sammenlægning afDet Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Således er det med forslaget Det Finansielle Råd,der skal indgå i tilsynet efter lovens § 86, stk. 1.Ved nyaffattelsen er bestemmelsen endvidere blevet ensrettet i forhold til lignende bestemmelser iden øvrige tilsynslovgivning. Således er eksplicitte henvisninger til reglerne om blandt andet tavs-hedspligt for rådets medlemmer samt reglerne om partshøring ikke medtaget fra den nugældende

bestemmelse. I stedet henvises til § 345 i lov om finansiel virksomhed i sin helhed, og der er såledesikke tænkt en realitetsændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.Til nr. 2 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 93, stk. 1)Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offent-liggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at over-give sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, ogsom retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning.Med den foreslåede nyaffattelse af§ 93, stk. 1,i lov om betalingstjenester og elektroniske pengefølger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhedskal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skalske på både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med virksomhedens hjemmeside menesden hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det erikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. viaen koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionenf.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsyns-reaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller etkoncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et linkpå indgangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller den side, som er tænkttil at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedenshjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale omen tilsynsreaktion. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelseaf tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemme-side.Af forslaget følger, at virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligtog senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, ellersenest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offent-liggørelsen af tilsynsreaktionen skal reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kanhave betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse reglerudsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmedde-lelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selska-bet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsenaf tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Fjernelse af tilsynsreaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme princip-per, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer

forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den foreståen-de offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå. For såvidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en virksomheds solvensforhold, vil offentliggørelsen førstske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 225 i lov om finansiel virksomhed, indenfor hvilken virksomheden har fået mulighed for at rette op på solvensforholdene, medmindre detallerede er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at offentliggørelsen er i overensstem-melse med lov om værdipapirhandel m.v.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse med navns nævnelse, når der er tale om en juridiskperson. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis afgørelsen angår perso-ner eller personligt ejede virksomheder. Det indebærer eksempelvis, at en afgørelse om, at et besty-relsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en afgørelse,der vedrører en investeringsrådgiver, som driver virksomhed i personligt regi, fortsat skal offentlig-gøres i anonymiseret form.Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan navnet ligeledes aleneoffentliggøres, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggø-relse med navns nævnelse, hvis beslutningen angår personer eller personligt ejede virksomheder.Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politi-mæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Ved ”uforholdsmæssig stor skade” forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de of-fentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysnin-gerne potentielt kan medføre større tab virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er ifare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e).Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere afen nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-gjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig be-tydning for virksomheden, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning ogindretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere,blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysninger er nødvendige for forståelsen af til-synsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fraudenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed iforvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforholdm.v.Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 92 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. § 354 i lov om fi-nansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og jour-nalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager om og afgivelse af tilsynsreaktionertræffer rådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor inde-holde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggø-relsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne tiloffentliggørelsespligten fremgår i dag af § 93, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniskepenge. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 93, stk. 3. Såfremt det indstilles, at til-synsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til til-synsreaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for an-den administrativ myndighed.Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat-ning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det betyder, at ud-kast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos de berørte virksomheder.Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingeni relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offent-liggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til presse-meddelelse inden offentliggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsyns-reaktionen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uop-sættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det FinansielleVirksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgø-relsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjortdette.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, somer truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Vedrørende forslaget til§ 93, stk. 2,i lov om betalingstjenester og elektroniske penge bemærkes, atFinanstilsynet efter de gældende regler alene har mulighed for at offentliggøre beslutningen omovergivelse af en sag til politimæssig efterforskning.Med forslaget får de virksomheder, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af enstraffesag på virksomhedens hjemmeside, når der er faldet dom, vedtaget bøde, meddelt tiltalefra-fald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af et administrativt bødefore-læg, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.Med dette lovforslags § 3, nr. [6 i Del I], foreslås det at bemyndige erhvervs- og vækstministeren tilat give Finanstilsynet kompetence til at afgøre visse tilståelsessager med administrative bødefore-læg. Sådanne vedtagne administrative bødeforelæg skal således ifølge denne bestemmelse offent-liggøres på samme måde som domme, bødevedtagelser, tiltalefrafald og påtaleopgivelser sket istrafferetlig regi.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt ogsenest 3 hverdage efter der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgi-velse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dettefremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser glæder således, selvomen dom eller afgørelse ikke er endelig.Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender tilkommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden.Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skalanvendes. Såfremt dommen, bøden, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen f.eks. retter sig mod etdatterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse,uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virk-somhedens offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen skalske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller denside, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvendevirksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå,at der er tale om en dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse. Hvis virksomhedenkommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal dette ske i for-længelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra herfra. Når virksomheden haroffentliggjort dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal virksomhedengive Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen, bødevedtagelsen, tilta-lefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagel-sen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet den virksomhed,som Finanstilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeret om sagens afslutning afpolitiet.

Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en sel-skabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offent-liggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. §27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet baghemmeligholdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen som skal offentliggøres,vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysnin-ger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de til-fælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortroligeoplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, fx vil ik-ke-offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og indretning, økonomiskeforhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen,medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg,tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplys-ninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser ilov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- ellerforretningsforhold m.v.Offentliggørelse efter § 93, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 93 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed.En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derforvære omfattet af de almindelige regler herfor.Til nr. 3 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 93, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i §93.Til nr. 4 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 93, stk. 4)Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i§ 93, stk. 3,som følge af, at der med for-slaget indsættes et nyt stk. 2 i § 93. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområ-det for § 93, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgøren-de for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksem-pelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgi-velse jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bøde-vedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.Til nr. 5 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 94 a)Forslaget giver mulighed for ved bekendtgørelse at gennemføre en større grad af offentlighed ved-rørende forholdene i de virksomheder, der er omfattet af loven. Med forslaget får erhvervs- ogvækstministeren således bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt tilat offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden samt til at fastsættenærmere regler om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksom-hederne.

Forslaget indebærer blandt andet, at de virksomheder, der er omfattet af lov betalingstjenester ogelektroniske penge, kan omfattes af bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om finansiellevirksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering afvirksomheden og investeringsforeningen m.v.. Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, deromfattes af lov om finansiel virksomhed, samt nogle af de foreninger, der omfattes af lov om inve-steringsforeninger m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden eller foreningen offentliggøre deredegørelser, som Finanstilsynet udarbejder efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen.Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggøres efter bekendtgørelsen.Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for eksem-pel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksomheden offentliggør en redegørelse, idet dermed bestemmelsen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstilsynet har mulighed for atoffentliggøre oplysningerne før virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer,hvor virksomheden enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud,eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke – uden enreel begrundelse – ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov om værdipa-pirhandel m.v. skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afven-te selskabsmeddelelsen.Til nr. 6 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 107, stk. 2)Med lovforslagets § 3, nr. 2, indsættes en pligt for virksomheder omfattet af lov om betalingstjene-ster og elektroniske penge til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller afFinanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får virksomhederne pligt til at offentliggøre be-slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt dom-me, bødevedtagelser, tiltalefrafald, påtaleopgivelser eller resuméer heraf. Med ændringen af§ 107,stk. 2,gøres det muligt at straffe virksomheder, der ikke offentliggør i overensstemmelse med denye bestemmelser, med bøde.Til § 4Til nr. 1 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme fodnoten)Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres således, at det fremgår, at hvidvaskloven også gen-nemfører dele af Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tids-mæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspek-ter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Endvi-dere ændres henvisningen til EUF-Traktatens bestemmelse vedrørende forordningers direkte virk-ning.Til nr. 2 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 1, stk. 4)Den nugældende§ 1, stk. 4,indeholder en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at fastsættenærmere bestemmelser om, i hvilket omfang loven finder anvendelse for virksomheder og personer

omfattet af Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen). Bestemmelsen foreslås nyaffattet. Den nyaffattede bestemmelse fast-sætter, hvilke bestemmelser i hvidvaskloven der finder anvendelse på operatører af regulerede mar-keder, der har fået tilladelse i Danmark til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen. En operatør af et reguleret marked er herefter omfattet af en række be-stemmelser i hvidvaskloven, når operatøren handler via sin tilladelse til at være auktionsplatform ihenhold til CO2-auktioneringsforordningen. Bestemmelsen medvirker til at gennemføre dele afKommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen).Operatører af et reguleret marked, der handler via deres tilladelse til at være auktionsplatform i hen-hold til CO2-auktioneringsforordningen er herefter omfattet af §§ 6-7, § 9, §§ 10-11, § 12, stk. 1-7,§ 13, stk. 1-2, § 15, §§ 17-18, § 19, stk. 1-2 og 4, §§ 21-29, § 34, stk. 1 og 4-7, § 34 a, § 34 c, stk. 2-5, § 34 d og §§ 35-37 i hvidvaskloven. Bestemmelserne omfatter regler om operatørens opmærk-somhedspligt, pligten til at indberette mistænkelige transaktioner, regler om kunders legitimation ogom genbrug af data, regler om outsourcing, regler om opbevaring af data, krav om operatørens in-terne kontrol- og kommunikationsprocedurer, regler om tavshedspligt og ansvar for operatører, reg-ler om Finanstilsynets tilsyn og tavshedspligt samt om klagemuligheder i forhold til Finanstilsynetsafgørelser samt straffebestemmelser. Reglerne skal i forhold til operatører af et reguleret marked,der handler via deres tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen, fortolkes og anvendes på samme måde som gør sig gældende i forholdtil alle øvrige aktører, der er omfattet af lovens anvendelsesområder.Til nr. 3 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 34, stk. 1)Forslaget er en konsekvens af, at de handler, som en operatør af et reguleret marked foretager viasin tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen, er omfattetaf loven. Det foreslås, at Finanstilsynet påser en operatør af et reguleret markeds overholdelse afhvidvasklovens regler i de tilfælde, hvor en operatør af et reguleret marked er omfattet af hvidvask-loven, jf. dette lovforslags § 4, nr. 2. Finanstilsynet vil gennem sit tilsyn kunne foretage inspektionhos en operatør af et reguleret marked vedrørende dets overholdelse af hvidvaskloven, når det hand-ler via sin tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen.Til nr. 4 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 34 c, stk. 1-3)Bestemmelsen vedrører offentliggørelse. Efter den nuværende affattelse af bestemmelsen skal derske offentliggørelse af afgørelser, der er truffet i henhold til § 32, stk. 5, eller § 34, stk. 7, hvis afgø-relsen efter tilsynsmyndighedens vurdering er af væsentlig betydning. Dette gælder også beslutnin-ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Hvis der er tale om en juridisk person, kanoffentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for of-fentligheden.Med den foreslåede nyaffattelse af§ 34 c, stk. 1,udgår afgørelser truffet efter § 34, stk. 7, idet dissevil blive omfattet af den offentliggørelse, der vil skulle ske i medfør af bekendtgørelse nr. 1240 af16. december 2011 om finansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offent-liggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v.. Bekendtgørelsenskal ifølge dette lovforslags § 4. nr. 7, også kunne omfatte virksomheder omfattet af denne lov.

Afgørelser truffet i henhold til § 32, stk. 5, vil ifølge det nyaffattedestk. 1skulle offentliggøres somhidtil.Med de foreslåedestk. 2 og 3er der tilsigtet en vis ensretning i forhold til offentliggørelsesreglerne ide øvrige tilsynslove, dog med den forskel at Det Finansielle Råd ikke er kompetent i forhold til lovom forbyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, hvorfor stk.2 alene vedrører beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.Som konsekvens af den foreslåede ensretning af bestemmelserne foreslås det i øvrigt, at den væ-sentlighedsvurdering, der er indeholdt i den nugældende § 34 c, stk. 1, 2. pkt., ikke medtages vedændringen af bestemmelsen. Ligeledes forslås det, at den interesseafvejning, der gælder efter dennugældende bestemmelse, i forhold til offentliggørelse af den involverede virksomheds navn ikkemedtages.Ifølge stk. 2 skal beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning således offentlig-gøres, og offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på bådevirksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med virksomhedens hjemmeside menes den hjem-meside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgø-rende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en kon-cernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. rettersig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionenskal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernfor-bundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af beslutningen skal ske med et link på indgangssi-den. Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller den side, som er tænkt til at være denførste side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Detskal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en beslutning omat overgive en sag til politimæssig efterforskning. Hvis virksomheden kommenterer beslutningen,skal dette ske i forlængelse af beslutningen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemme-side.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsynsreak-tionen vedrører.Af forslaget følger, at virksomhedens offentliggørelse af beslutningen om at overgive den pågæl-dende sag til politimæssig efterforskning skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virk-somheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentlig-gørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af beslutningen skal lovom værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske of-fentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentlig-gørelse af beslutningen om politianmeldelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætteoffentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet,jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af beslutningen skulle afvente,at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Fjernelse fra virksomhedens hjemmeside af en beslutning om, at en sag er overgivet til politimæssigefterforskning, skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige med-delelser.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en be-slutning om overgivelse af sager til politimæssig efterforskning. Det er dog hensigten, at offentlig-gørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet beslutning om politianmeldel-sen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende virksomhed, om den forestående offentlig-gørelse.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person.Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, i sager hvor beslutningen angår per-soner eller personligt ejede virksomheder. Der kan ikke ske offentliggørelse, hvis beslutningen ved-rører enkeltpersoner, hvis en offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning,eller hvis offentliggørelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Ved ”ufor-holdsmæssig stor skade” forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres,kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potenti-elt kan medføre større tab virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte politianmeldelse vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e).Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold og fortrolige oplysninger om virksomhe-dens interne forhold, som er af væsentlig betydning for virksomheden, fx ikke-offentligt tilgængeli-ge oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kun-demasse og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, med mindre oplysnin-gerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse affortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet afbestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private for-hold og drifts- eller forretningsforhold m.v.Som hidtil, indebærer offentliggørelse af, at en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, ik-ke, at den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadigomfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 34 a i lov om forebyggende foranstaltningermod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. En eventuel anmodning om aktindsigt, her-under aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.Vedrørende forslaget til§ 34 c, stk. 3,i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af ud-bytte og finansiering af terrorisme bemærkes, at Finanstilsynet efter de gældende regler alene harmulighed for at offentliggøre beslutningen om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning.Med forslaget får de virksomheder, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af enstraffesag på virksomhedens hjemmeside, når der er faldet dom, vedtaget bøde, meddelt tiltalefra-

fald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af et administrativt bødefore-læg, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.Med dette lovforslags § 4, nr. [6 i Del I], foreslås det at bemyndige erhvervs- og vækstministeren tilat give Finanstilsynet kompetence til at afgøre visse tilståelsessager med administrative bødefore-læg. Sådanne vedtagne administrative bødeforelæg skal således ifølge denne bestemmelse offent-liggøres på samme måde som domme, bødevedtagelser, tiltalefrafald og påtaleopgivelser sket istrafferetlig regi.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt ogsenest 3 hverdage efter der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgi-velse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dettefremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser glæder således også,selvom en dom eller afgørelse ikke er endelig.Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender tilkommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden.Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skalanvendes. Såfremt dommen, bøden, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen f.eks. retter sig mod etdatterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse,uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virk-somhedens offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen skalske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller denside, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvendevirksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå,at der er tale om en dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse. Hvis virksomhedenkommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal dette ske i for-længelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra herfra. Når virksomheden haroffentliggjort dommen, bødevedtagelsen tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal virksomhedengive Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen, bødevedtagelsen. Til-talefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-gelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemme-side.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet den virksomhed,som Finanstilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeret om sagens afslutning afpolitiet.Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en sel-skabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offent-

liggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. §27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet baghemmeligholdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, som skal offentliggøres,vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysnin-ger om kundeforhold og fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold, som er af væ-sentlig betydning for virksomheden, fx ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygningog indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnereblive fjernet inden offentliggørelsen, med mindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen afdommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke skeoffentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplys-ninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysningerom private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.Offentliggørelse efter § 34 c, stk. 3, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhø-rende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt ihenhold til § 34 a i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansieringaf terrorisme. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste,vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.Til nr. 5 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 34 c, stk. 4)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes nyt stk. 2 og 3 i §34 c.Til nr. 6 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 34 c, stk. 5)Der er tale om konsekvensændringer i nummereringen af§ 34 c, stk. 3,som følge af, at der medforslaget indsættes nyt stk. 2 og 3 i § 34 c og stk. 3 bliver dermed stk. 5. Derudover tilrettes ordly-den med henblik på at præcisere, at den både omfatter afgørelser og beslutninger om at overgive ensag til politimæssig efterforskning, jf. stk. 1 og 2. Det afgørende for offentliggørelse er dermed da-toen for afgørelsen eller beslutningen efter stk. 1 og 2. Det betyder samtidig, at der ikke skal skeoffentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse jf. stk. 3, hvis den til-synsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, påtaleopgivel-sen eller tiltalefrafaldet, er mere end 2 år gammel.Til nr. 7 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 34 d)Forslaget giver mulighed for ved bekendtgørelse at gennemføre en større grad af offentlighed ved-rørende forholdene i de virksomheder, der er omfattet af loven. Med forslaget får erhvervs- ogvækstministeren således bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt tilat offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden samt til at fastsættenærmere regler om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksom-hederne.

Forslaget indebærer blandt andet, at de virksomheder, der er omfattet af lov om forebyggende for-anstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, kan omfattes af bekendtgørelsenr. 1240 af 16. december 2011 om finansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligttil at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v. Be-kendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der omfattes af lov om finansiel virksomhed, samt nog-le af de foreninger, der omfattes af lov om investeringsforeninger m.v. Efter bekendtgørelsen skalvirksomheden eller foreningen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udarbejder efterhver inspektion i virksomheden eller foreningen. Også andre af Finanstilsynets redegørelser skaloffentliggøres efter bekendtgørelsen.Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for eksem-pel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksomheden offentliggør en redegørelse, idet dermed bestemmelsen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstilsynet har mulighed for atoffentliggøre oplysningerne før virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer,hvor virksomheden enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud,eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke – uden enreel begrundelse – ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov om værdipa-pirhandel m.v. skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afven-te selskabsmeddelelsen.Til nr. 8 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 37, stk. 1, 1. pkt.)Med lovforslagets § 4, nr. 4, indsættes en pligt for virksomheder omfattet af lov om forebyggendeforanstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme til at offentliggøre tilsynsre-aktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes fårvirksomhederne pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efter-forskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser, tiltalefrafald, påtaleopgivelsereller resuméer heraf. Med indsættelse af et nyt1. pkt.i § 37, stk. 1, gøres det muligt at straffe virk-somheder, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser, med bøde.Til § 5Til nr. 1 (lov om investeringsforeninger m.v. § 196, stk. 1, 5. og 6. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-det foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget afFondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsy-net. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages, og såle-des vil Erhvervsstyrelsen træde i Finanstilsynets sted i sager, der vedrører virksomheder omfattet afårsregnskabsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 ilov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 7.Til nr. 2 (lov om investeringsforeninger m.v. §§ 197 og 201, stk. 6)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-det foreslås sammenlagt. Det nye råd foreslås benævnt Det Finansielle Råd og skal blandt andetvaretage de opgaver, som efter den nuværende lovgivning varetages af Det Finansielle Virksom-

hedsråd. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse §345 i forslagets § 1, nr. 5.Til nr. 3 (lov om investeringsforeninger m.v. § 210, stk. 1, 4. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-det foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget afFondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsy-net. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages, og såle-des vil Erhvervsstyrelsen træde i Finanstilsynets sted i sager, der vedrører virksomheder omfattet afårsregnskabsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 ilov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 7.

Til nr. 4 (lov om investeringsforeninger m.v. § 210, stk. 6, nr. 1)Det foreslås, at§ 210, stk. 6, nr. 1,ophæves. Bestemmelsen vedrører Finanstilsynet og Fondsrådetsmuligheder for at videregive oplysninger indbyrdes og til Det Finansielle Virksomhedsråd. Be-stemmelsen ophæves som konsekvens af, at de to råd foreslås sammenlagt. Da Det Finansielle Råder en del af Finanstilsynet uden selvstændig myndighedskompetence, er det ikke nødvendigt at haveen hjemmel i loven til at videregive oplysninger fra Finanstilsynet til rådet.Til nr. 5 (lov om investeringsforeninger m.v. § 211, stk. 1 og 2)Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offent-liggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at over-give sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd (jf. dette lov-forslags § 5, nr. 2) vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler ogbeslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.Med den foreslåede nyaffattelse af§ 211, stk. 1,i lov om investeringsforeninger m.v. følger, at til-synsreaktioner givet i henhold til § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov omfinansiel virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte den danske UCITS,specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens navn.Offentliggørelse skal ske både på den pågældende danske UCITS eller forenings eller eventueltdens investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs og Finanstilsynets hjemmeside.Med ”hjemmeside” menes den hjemmeside, som den pågældende danske UCITS eller foreningnormalt anvender til kommunikation med dens investorer m.fl. Det er ikke afgørende, om den dan-ske UCITS eller foreningen selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer den danske UCITS eller for-eningen f.eks. via dens investeringsforvaltningsselskabs hjemmeside eller en hjemmeside, der erfælles for flere danske UCITS eller foreninger, der administreres af det samme selskab, er det dennehjemmeside, der skal anvendes. Den danske UCITS eller foreningens offentliggørelse af tilsynsre-aktionen skal ske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”,eller den side, som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anven-de den danske UCITS’ eller foreningens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyt-tet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion. Hvis den danske UCITS eller forenin-gen kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommenta-rerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis Den danske UCITS’ eller foreningen ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene påFinanstilsynets hjemmeside.Af forslaget følger, at den danske UCITS’ eller foreningens offentliggørelse af tilsynsreaktionenskal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at den danske UCITS eller forening har modta-get underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efterlov om værdipapirhandel m.v.. Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal reglerne i lov omværdipapirhandel m.v. iagttages, hvis andele i den danske UCITS eller forening handles på et regu-leret marked. Dette kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal den dan-ske UCITS eller foreningen efter lov om værdipapirhandel m.v. udsende en meddelelse, skal offent-liggørelse af tilsynsreaktionen afvente meddelelsen. Kan den danske UCITS eller foreningen efterdisse regler udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade den pågældendes berettigede interesser atoffentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af til-synsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Fjernelse af tilsynsreaktionen fra den danske UCITS eller foreningens hjemmeside skal finde stedefter samme principper, som foreningen anvender for øvrige meddelelser.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orientererforinden den pågældende danske UCITS eller forening, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen,om den forestående offentliggørelse, således at den danske UCITS eller foreningen har mulighedfor at kunne forberede sig herpå. For så vidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en afdelings for-mueforhold, vil offentliggørelsen først ske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 92,stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., inden for hvilken foreningen har fået mulighed for atopfylde kravet til afdelingens formue, medmindre det allerede er offentliggjort ad anden vej. Detforudsætter dog, at offentliggørelsen er i overensstemmelse med lov om værdipapirhandel m.v.,hvis den finder anvendelse.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse med navns nævnelse, når der er tale om en juridiskperson. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis afgørelsen angår perso-ner eller personligt ejede virksomheder. Det indebærer eksempelvis, at en afgørelse om, at et besty-relsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed fortsat skal offent-liggøres i anonymiseret form. En værdipapirfond er ikke en juridisk person, men en økonomisk en-hed, der administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, hvisbestyrelsen og direktion har det ledelsesmæssige ansvar. – I relation til reglerne om offentliggørel-se, omfattes en værdipapirfond derfor for af de regler, der gælder for juridiske personer.Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan navnet ligeledes aleneoffentliggøres, hvis beslutningen vedrører en juridisk person, jf. dog det anførte om værdipapirfon-de. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis beslutningen angår perso-ner. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den poli-timæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den danskeUCITS eller foreningen. Ved ”uforholdsmæssig stor skade” forstås, at der skal være tale om oplys-ninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for den danske UCITS eller foreningen.

Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab den danskeUCITS eller foreningen, uden at foreningens eksistens dermed er i fare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede danske UCITS eller for-eningers navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger ompotentielle købere af en nødlidende danske UCITS eller foreninger i de tilfælde, hvor overtagelsenikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om den danskeUCITS eller foreningens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, fx om dens sam-arbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige forforståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysningermodtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov omoffentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forret-ningsforhold m.v.Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 210 i lov om investeringsforeninger m.v. En eventuel anmodning om akt-indsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindeligeregler herfor.I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træfferrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde enindstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-gørelsespligten fremgår i dag af § 211, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. Med dette lov-forslag vil undtagelserne fremgå af § 211, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offent-liggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen. Beslut-ningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myn-dighed.Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat-ning kræver dog blandt andet, at den danske UCITS eller foreningen kan dokumentere, at den harlidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det betyder, at ud-kast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos de berørte danske UCITS

eller foreninger. Den danske UCITS eller foreningen vil i forbindelse med høringen få mulighed forat kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis detindstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, den danske UCITS eller forenin-gen eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken danske UCITS ellerforening tilsynsreaktionen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uop-sættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det FinansielleVirksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgø-relsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjortdette.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, somer truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.Med forslaget til§ 211, stk. 2,i lov om investeringsforeninger m.v. får de danske UCITS og for-eninger, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på foreningenshjemmeside, når der er faldet dom, vedtaget bøde, meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, ellerhvis en sag er afgjort med vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, ligesom Finanstilsynet skaloffentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.Med dette lovforslags § 5, nr. [2 i Del I], foreslås det at bemyndige erhvervs- og vækstministeren tilat give Finanstilsynet kompetence til at afgøre visse tilståelsessager med administrative bødefore-læg. Sådanne vedtagne administrative bødeforelæg skal således ifølge denne bestemmelse offent-liggøres på samme måde som domme, bødevedtagelser, tiltalefrafald og påtaleopgivelser sket istrafferetlig regi.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på den danske UCITS eller foreningens hjemme-side hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltale-frafald eller påtaleopgivelse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov omværdipapirhandel m.v. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket ellerpåklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelserglæder således, selvom en dom eller afgørelse ikke er endelig.Med den danske UCITS eller foreningens hjemmeside menes den hjemmeside, som den danskeUCITS eller foreningen normalt anvender til kommunikation med kunder m.v., jf. bemærkningerneovenfor til stk. 1. Det er ikke afgørende, om den danske UCITS eller foreningen selv ejer hjemme-

siden. Den danske UCITS eller foreningens offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltale-frafaldet eller påtaleopgivelsen skal ske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden meneshjemmesidens ”forside”, eller den side som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v.kommer ind på, når de vil anvende den danske UCITS eller foreningens hjemmeside. Det skal aflinket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom, bødevedtagelsetiltalefrafald eller påtaleopgivelse. Hvis foreningen kommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltale-frafaldet eller påtaleopgivelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skalvære klart adskilt fra herfra. Når foreningen har offentliggjort dommen, bødevedtagelsen, tiltalefra-faldet eller påtaleopgivelsen, skal foreningen give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder frem-sende kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skalherefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resuméheraf på tilsynets hjemmeside.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet den danskeUCITS eller forening, som Finanstilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeretom sagens afslutning af politiet.Ved offentliggørelsen af beslutningen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan ha-ve betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse reglerudsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabetudsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøreforholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af beslutningen skul-le afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, som skal offentliggøres,vil indeholde den eller de involverede forenings/foreningers navn(e). Derimod vil alle fortroligeoplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende danskUCITS eller forening i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort.Dette gælder også fortrolige oplysninger om den danske UCITS eller foreningens interne forhold afvæsentlig betydning for den danske UCITS eller foreningen, fx vil ikke offentligt tilgængelige op-lysninger om den danske UCITS eller foreningens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentlig-gørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødefo-relæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortroligeoplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmel-ser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts-eller forretningsforhold m.v.Offentliggørelse efter § 211, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhøren-de akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i hen-hold til § 210 i lov om investeringsforeninger m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunderaktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.Til nr. 6 (lov om investeringsforeninger m.v. § 211, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.

Til nr. 7 (lov om investeringsforeninger m.v. § 211, stk. 4)Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i§ 211, stk. 3,der bliver stk. 4, som følgeaf, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 211. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, atanvendelsesområdet for § 211, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreak-tioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1.Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafaldeller påtaleopgivelse jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund fordommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.Til nr. 8 (lov om investeringsforeninger m.v. § 221, stk. 1, 2. pkt.)Med lovforslagets § 5, nr. 4, indsættes en pligt for danske UCITS, specialforeninger, hedgeforenin-ger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger omfattet af lov om investeringsforeningerm.v. til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efterdelegation fra rådet. Ligeledes får de danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professio-nelle foreninger eller fåmandsforeninger pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser, tiltalefrafald,påtaleopgivelser eller resuméer heraf. Med ændringen af§ 221, stk. 1, 2. pkt.,gøres det muligt atstraffe de danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller få-mandsforeninger, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser, med bøde.Til nr. 9 (lov om investeringsforeninger m.v. § 222, stk. 2)Det foreslås at ophæve § 222, stk. 2, hvoraf følger, at bestemmelsens stk. 1 også finder anvendelsepå Fondsrådet ved Fondsrådets kontrol efter lovens § 196, stk. 1, 5. pkt. Efter bestemmelsens stk. 1kan Finanstilsynet i visse tilfælde pålægge eksempelvis en forenings bestyrelse daglige eller ugent-lige bøder for tilsidesættelse af de pligter, der følger af loven eller regler udstedt med hjemmel heri.Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-det foreslås sammenlagt og, at opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetagetaf Fondsrådet som en selvstændig myndighed, fremover skal varetages af Finanstilsynet med Er-hvervsstyrelsen som sekretariatet i forhold til sagerne vedrørende ikke-finansielle børsnoteredevirksomheder.Til nr. 10 (lov om investeringsforeninger m.v. § 223, stk. 1 og 2)Lov om investeringsforeninger m.v.§ 223, stk. 1 og 2,vedrører kontrollen med finansiel informati-on i danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger. Stk. 1 beskriver Fondsrådets reaktions-muligheder i forhold til at kunne håndhæve kontrollen regnskabskontrollen, mens der efter stk. 2kan pålægges en investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening eller en værdi-papirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab bødestraf, såfremt et påbudikke efterkommes, eller der afgives urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet.Det foreslås at ændre henvisningerne i bestemmelsen fra Fondsrådet til Finanstilsynet som følge af,at Fondsrådets opgaver i forhold til regnskabskontrol foreslås overdraget til Finanstilsynet. Der er iøvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages. Der henvises i øvrigttil bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. §84 i forslagets § 2, nr. 7.Til § 6

Til nr. 1 (årsregnskabsloven § 159)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-det foreslås sammenlagt til Det Finansielle Råd. Fondsrådet foretager i dag som selvstændig myn-dighed kontrol med årsrapporter og delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optagettil handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. Ifølge forslaget skal denne kontrol fremovervaretages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virk-somheder omfattet af årsregnskabsloven. Der er i øvrigt ikke tilsigtet en ændring i, hvorledes kon-trollen foretages. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 i lov omværdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 7.Til nr. 2 (årsregnskabsloven overskriften inden § 159 a)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-det foreslås sammenlagt til Det Finansielle Råd. Regnskabskontrollen skal fremover varetages afFinanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder om-fattet af årsregnskabsloven.Til nr. 3 (årsregnskabsloven § 159 a, stk. 1)Årsregnskabslovens§ 159 a, stk. 1,foreslås nyaffattet, som følge af, at Det Finansielle Virksom-hedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt til Det Finansielle Råd. Det fremgår af bestemmelsen,at den regnskabskontrol, der tidligere er foretaget af Fondsrådet, fremover skal varetages af Finans-tilsynet. Det fremgår endvidere, at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrøren-de virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring i,hvorledes kontrollen foretages og heller ikke i forhold til ansvarsfordeling mellem Finanstilsynet ogErhvervsstyrelsen.Det Finansielle Råd fungerer som øverste beslutningstager i principielle sager og sager med vidtgå-ende betydning på Finanstilsynets kompetenceområde. Det foreslås at indsætte en henvisning til DetFinansielle Råd i bestemmelsens3. pkt.,således at Det Finansielle Råd også får kompetence til attræffe afgørelser og beslutninger i principielle sager om kontrol efter årsregnskabslovens § 159 a,ligesom rådet ifølge lovforslaget skal gøre i sager efter lov om finansiel virksomhed og lov om vær-dipapirhandel m.v. De sager, der tænkes omfattet af bestemmelsen på regnskabsområdet, vil væresvarende til de sager, som Fondsrådet i dag træffer afgørelse i. Den afgørende forskel er, at Fonds-rådet i dag udøver en selvstændig kompetence i disse sager, mens Det Finansielle Råd vil agere somøverste myndighed i forhold til Finanstilsynet.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelsen om Det Finansielle Råd i lovforslagets §1, nr. 5, samt § 2, nr. 7.Til nr. 4-8 (årsregnskabsloven § 159 a, stk. 2-6)Bestemmelserne beskriver, hvilke kontroller Fondsrådet skal foretage og ikke foretage i henhold tilårsregnskabsloven, samt hvilke beføjelser Fondsrådet har i den forbindelse. Med forslaget ændreshenvisningen i bestemmelserne fra Fondsrådet til kontrolinstansen i henhold til § 159 a, stk. 1. Detbetyder, at den kompetente myndighed i henhold til stk. 1, skal påse de forhold, der fremgår af §159 a, stk. 2 og 3, mens kontrollen i henhold til § 159 a ikke omfatter overholdelsen af indsendel-sesfrister. Kontrolmyndigheden får endvidere samme beføjelser, som Fondsrådet har efter de nu-gældende regler.

Der er udover ændringen af den kompetente myndighed ikke tilsigtet anden materiel ændring afbestemmelserne.Til nr. 9 (årsregnskabsloven § 163, stk. 3)Bestemmelsen vedrører muligheden for at indbringe Fondsrådets afgørelser for Erhvervsankenæv-net og foreslås nyaffattet som følge af forslaget om sammenlægning af Det Finansielle Virksom-hedsråd og Fondsrådet. Finanstilsynet skal fremover varetage opgaverne vedrørende regnskabskon-trol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som selvstændig myndighed. Erhvervsstyrelsen træ-der i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Dettefremgår af lovens § 159 a, stk. 1.Ifølge den nyaffattede§ 163, stk. 3,vil afgørelser truffet af kontrolmyndigheden jf. § 159 a, stk. 1,kunne indbringes for Erhvervsankenævnet så samme måde som Fondsrådets afgørelser. Og ligesomi de nugældende regler er der en undtagelse fra denne klagemulighed, i forhold til afgørelser vedrø-rende indhentelse af oplysninger i medfør af § 160, jf. § 159 a, stk. 5. Der er således udover ændrin-gen af den kompetente myndighed ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen.Til nr. 10 (årsregnskabsloven § 164, stk. 6)Bestemmelsen foreskriver bødestraf til den der ikke efterlever et påbud fra Fondsrådet, eller somafgiver urigtige eller vildledende oplysninger. Bestemmelsen foreslås nyaffattet som følge af forsla-get om sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Finanstilsynet skalfremover varetage opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrå-det som selvstændig myndighed. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørendevirksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Dette fremgår af lovens § 159 a, stk. 1.I den nyaffattede§ 164, stk. 4,ændres henvisningen fra Fondsrådet til kontrolmyndigheden jf. § 159a, stk. 1, og der er således udover ændringen af den kompetente myndighed ikke tilsigtet en materielændring af bestemmelsen.§7Til nr. 1 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 27, stk. 2)Henvisningen i§ 27, stk. 2,ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det FinansielleRåd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Det Finansielle Virksom-hedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der erikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.Til nr. 2 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 27 g, stk. 1 og 2)Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offent-liggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at over-give sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, ogsom retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af§ 27 g, stk. 1,i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension følger,at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansielvirksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte Arbejdsmarkedets Tillægspen-sions (herefter ATP) navn. Offentliggørelse skal ske på både ATP’s og Finanstilsynets hjemmeside.Med ATP’s hjemmeside menes den hjemmeside, som ATP normalt anvender til kommunikationmed kunder m.v. Det er ikke afgørende, om ATP selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer ATP f.eks.via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionenf.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsyns-reaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller etkoncernforbundet selskab. ATP’s offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på ind-gangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller den side som er tænkt til atvære den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende ATP’s hjemmeside. Det skal aflinket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion. HvisATP kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommen-tarerne skal være klart adskilt fra denne.Hvis ATP ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.Af forslaget følger, at ATP’s offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest3 hverdage efter, at ATP har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunk-tet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af til-synsreaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvorhurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal ATP efter lov om værdipapirhandel m.v. udsende en sel-skabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan ATPudsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøreforholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionenskulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Fjernelse af tilsynsreaktionen fra ATP’s hjemmeside skal finde sted efter samme principper, somATP anvender for øvrige meddelelser.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orientererforinden ATP, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, såle-des at ATP har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse med navns nævnelse, når der er tale om en juridiskperson. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis afgørelsen angår perso-ner. Det indebærer eksempelvis, at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylderbetingelserne om egnethed og hæderlighed, fortsat skal offentliggøres i anonymiseret form.Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan navnet ligeledes aleneoffentliggøres, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggø-relse med navns nævnelse, hvis beslutningen angår personer eller personligt ejede virksomheder.Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politi-mæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for ATP. Ved ”ufor-

holdsmæssig stor skade” forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres,kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potenti-elt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde ATP’s navn. Derimod vil alle fortrolige oplysnin-ger om kundeforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om ATP’sinterne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplys-ninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation og dens samar-bejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige forforståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysningermodtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov omoffentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forret-ningsforhold m.v.Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 27 f i lov om lov om arbejdsmarkedets tillægspension, jf. § 354 i lov omfinansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter ogjournalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træfferrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde enindstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-gørelsespligten fremgår i dag af § 27 g, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Meddette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 27 g, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktio-nen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen.Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativmyndighed.Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat-ning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det betyder, at ud-kast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos ATP. ATP vil i forbindelse

med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet omoffentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger,ATP eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsyns-reaktionen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uop-sættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det FinansielleVirksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgø-relsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjortdette.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, somer truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.Med forslaget til§ 27 g, stk. 2,i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension får ATP pligt til at of-fentliggøre udfaldet af en straffesag på ATP’s hjemmeside, når der er faldet dom, vedtaget bødeeller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanneresultater på tilsynets hjemmeside.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på ATP’s hjemmeside hurtigst muligt og senest 3hverdage efter der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse,eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Hvisdommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå afoffentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser glæder således, selvom en domeller afgørelse ikke er endelig.Med ATP’s hjemmeside menes den hjemmeside, som ATP normalt anvender til kommunikationmed kunder m.v. Det er ikke afgørende, om ATP selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer ATP f.eks.via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen, bøden,tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det pådatterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte væreejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. ATP’s offentliggørelse af dommen, bøde-vedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen skal ske med et link på indgangssiden. Med ind-gangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller den side som er tænkt til at være den første side,som man kommer ind på, når man vil anvende ATP’s hjemmeside. Det skal af linket (og en eventu-el dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald ellerpåtaleopgivelse. Hvis ATP kommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleop-

givelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt fraherfra. Når ATP har offentliggjort dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen,skal ATP give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen, bødevedta-gelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen,bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet ATP, som Fi-nanstilsynet anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeret om sagens afslutning af politiet.Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal ATP efter disse regler udsende en selskabsmeddelel-se, skal offentliggørelse af beslutningen om politianmeldelse afvente selskabsmeddelelsen. KanATP udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for ATP at offentliggøreforholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, athensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, som skal offentliggøres,vil indeholde ATP’s navn. Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold ikke blive of-fentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om ATP’s interne forhold af væsentlig betyd-ning for virksomhed, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indret-ning, dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offent-liggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bø-deforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortro-lige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af be-stemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forholdog drifts- eller forretningsforhold m.v.Offentliggørelse efter § 27 g, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhø-rende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt ihenhold til § 27 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 354 i lov om finansiel virksom-hed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derforvære omfattet af de almindelige regler herfor.Til nr. 3 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 27 g, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.Til nr. 4 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 27 g, stk. 4)Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i§ 93, stk. 3,der bliver stk. 4, som følge af,at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 27 g. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, atanvendelsesområdet for § 27 g, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreak-tioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1.Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafaldeller påtaleopgivelse jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund fordommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 5 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 27 g, stk. 5)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.Til nr. 6 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 32 a, stk. 1, 2. pkt.)Med lovforslagets § 7, nr. 2, indsættes en pligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension til at offentlig-gøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet.Ligeledes får Arbejdsmarkedets Tillægspension pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgi-ve sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser, tilta-lefrafald, påtaleopgivelser eller resuméer heraf. Med ændringen af§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,gøres detmuligt at straffe Arbejdsmarkedets Tillægspension med bøde, hvis der ikke sker offentliggørelse ioverensstemmelse med de nye bestemmelser.§8Til nr. 1 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 34, stk. 2)Henvisningen i§ 34, stk. 2,ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det FinansielleRåd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Det Finansielle Virksom-hedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der erikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet med institutterne om-fattet af loven.§9Til nr. 1 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 65, stk. 2)Henvisningen i§ 65, stk. 2,ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det FinansielleRåd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Det Finansielle Virksom-hedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der erikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet med firmapensionskas-serne.Til nr. 2 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 66 a, stk. 1, 4. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrå-det foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget afFondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsy-net. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages. Såledesvil Erhvervsstyrelsen fortsat være sekretariatet i forhold til sagerne vedrørende ikke-finansiellebørsnoterede virksomheder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelseaf § 84 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 7.Til nr. 3 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 66 a, stk. 5, nr. 1)Det foreslås, at§ 66 a, stk. 5, nr. 1,ophæves. Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets mulighed forat videregive oplysninger til Fondsrådet, og den ophæves som konsekvens af, at Det FinansielleVirksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt, og der ikke fremover vil være et råd svarendetil Fondsrådet med selvstændig myndighedskompetence.Til nr. 4 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 66 c, stk. 1 og 2)

Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offent-liggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at over-give sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, ogsom retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning.Med den foreslåede nyaffattelse af§ 66, stk. 1,i lov om tilsyn med firmapensionskasser følger, attilsynsreaktioner givet i henhold til § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virk-somhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte firmapensionskassens navn. Offent-liggørelse skal ske på både firmapensionskassens og Finanstilsynets hjemmeside. Med firmapensi-onskassens hjemmeside menes den hjemmeside, som firmapensionskassen normalt anvender tilkommunikation med sine medlemmer. Det er ikke afgørende, om firmapensionskassen selv ejerhjemmesiden. Firmapensionskassens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link påindgangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller den side, som er tænkt tilat være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende firmapensionskassens hjem-meside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om entilsynsreaktion. Hvis firmapensionskassen kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlæn-gelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.Hvis firmapensionskassen ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynetshjemmeside.Af forslaget følger, at firmapensionskassens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigstmuligt og senest 3 hverdage efter, at firmapensionskassen har modtaget underretning om tilsynsre-aktionen.Fjernelse af tilsynsreaktionen fra firmapensionskassens hjemmeside skal finde sted efter sammeprincipper, som firmapensionskassen anvender for øvrige meddelelser.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orientererforinden den pågældende firmapensionskasse, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om denforestående offentliggørelse, således at firmapensionskassen har mulighed for at kunne forberedesig herpå. For så vidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en firmapensionskasses solvensforhold,vil offentliggørelsen først ske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til §§ 59 og 60 i lovom tilsyn med firmapensionskasser, inden for hvilken firmapensionskassen har fået mulighed for atrette op på solvensforholdene, medmindre det allerede er offentliggjort ad anden vej.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse med navns nævnelse, når der er tale om en juridiskperson. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis afgørelsen angår perso-ner. Det indebærer eksempelvis, at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylderbetingelserne om egnethed og hæderlighed, fortsat skal offentliggøres i anonymiseret form.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan navnet ligeledes aleneoffentliggøres, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggø-relse med navns nævnelse, hvis beslutningen angår personer. Herudover kan der ikke ske offentlig-gørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vilmedføre uforholdsmæssig stor skade for firmapensionskassen. Ved ”uforholdsmæssig stor skade”forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende forfirmapensionskassen. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medførestørre tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede firmapensionskassersnavn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om fx medlemsforhold ikke blive offentliggjort.Dette gælder også fortrolige oplysninger om firmapensionskassens interne forhold af væsentlig be-tydning for firmapensionskassen, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygningog indretning, dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartnere, blive fjernet indenoffentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. En-delig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsyns-myndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen omundtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser. En eventuel anmodning omaktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindeligeregler herfor.I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træfferrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde enindstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-gørelsespligten fremgår i dag af § 66 c, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Med dettelovforslag vil undtagelserne fremgå af § 66 c, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen of-fentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen. Be-slutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativmyndighed.Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat-ning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det betyder, at ud-kast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos de berørte firmapensionskas-ser. Firmapensionskassen vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selveindstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreak-tionen offentliggøres – hvilke oplysninger, firmapensionskassen eventuelt finder, bør fjernes fraudkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken firmapensionskassetilsynsreaktionen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uop-sættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det FinansielleVirksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgø-relsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjortdette.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, somer truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.Med forslaget til§ 66 c, stk. 2,i lov om tilsyn med firmapensionskasser får firmapensionskasser,der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på firmapensionskassenshjemmeside, når der er faldet dom, vedtaget bøde, meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, ellerhvis en sag er afgjort med vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, ligesom Finanstilsynet skaloffentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.Med dette lovforslags § [10, nr. 2, i Del I] foreslås det at bemyndige erhvervs- og vækstministerentil at give Finanstilsynet kompetence til at afgøre visse tilståelsessager med administrative bødefore-læg. Sådanne vedtagne administrative bødeforelæg skal således ifølge denne bestemmelse offent-liggøres på samme måde som domme, bødevedtagelser, tiltalefrafald og påtaleopgivelser sket istrafferetlig regi.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på firmapensionskassens hjemmeside hurtigst mu-ligt og senest 3 hverdage efter der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller på-taleopgivelse. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget,skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser glæder såle-des, selvom en dom eller afgørelse ikke er endelig.

Med firmapensionskassens hjemmeside menes den hjemmeside, som firmapensionskassen normaltanvender til kommunikation med sine medlemmer. Det er ikke afgørende, om firmapensionskassenselv ejer hjemmesiden. Firmapensionskassens offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltale-frafaldet eller påtaleopgivelsen skal ske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden meneshjemmesidens ”forside”, eller den side som er tænkt til at være den første side, som man kommerind på, når man vil anvende firmapensionskassens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventueldertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald ellerpåtaleopgivelse. Hvis firmapensionskassen kommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldeteller påtaleopgivelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal væreklart adskilt fra herfra. Når firmapensionskassen har offentliggjort dommen, bødevedtagelsen, tilta-lefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal firmapensionskassen give Finanstilsynet meddelelse herom,herunder fremsende kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Fi-nanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelseneller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet den firmapensi-onskasse, som Finanstilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeret om sagensafslutning af politiet.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, som skal offentliggøres,vil indeholde den eller de involverede firmapensionskasses/firmapensionskassers navn(e). Derimodvil alle fortrolige oplysninger om fx medlemsforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder ogsåfortrolige oplysninger om firmapensionskassens interne forhold af væsentlig betydning for firma-pensionskassen, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning,økonomiske forhold og situation, og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen,medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg,tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplys-ninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser ilov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- ellerforretningsforhold m.v.Offentliggørelse efter § 66 c, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhø-rende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt ihenhold til § 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser. En eventuel anmodning om aktindsigt,herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler her-for.Til nr. 5 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 66 c, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.Til nr. 6 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 66 c, stk. 4)Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i§ 66 c, stk. 3,der bliver stk. 4., som følgeaf, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 66 c. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at

anvendelsesområdet for § 66 c, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreak-tioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1.Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafaldeller påtaleopgivelse jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund fordommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.Til nr. 7 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 71, stk. 1, 1. pkt.)Med lovforslagets § 9, nr. 2, indsættes en pligt for firmapensionskasser omfattet af lov om firma-pensionskasser til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsy-net efter delegation fra rådet. Ligeledes får firmapensionskasserne pligt til at offentliggøre beslut-ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme,bødevedtagelser, tiltalefrafald, påtaleopgivelser eller resuméer heraf. Med ændringen af§ 71, stk. 1,1. pkt.,gøres det muligt at straffe firmapensionskasser, der ikke offentliggør i overensstemmelsemed de nye bestemmelser, med bøde.§ 10Til nr. 1 (lov om forsikringsformidling § 44, stk. 2)Henvisningen i§ 44, stk. 2,ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det FinansielleRåd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Det Finansielle Virksom-hedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der erikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.Til nr. 2 (lov om forsikringsformidling § 49 a, stk. 1 og 2)Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offent-liggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at over-give sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, ogsom retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning.Med den foreslåede nyaffattelse af§ 49 a, stk. 1,i lov om forsikringsformidling følger, at tilsynsre-aktioner givet i henhold til § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, skal offentliggøres, og at offent-liggørelsen skal omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på både virksomhedens ogFinanstilsynets hjemmeside. Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virk-somheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virk-somheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside,er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et dat-terselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggø-res, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab.Virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på indgangssiden. Medindgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller den side som er tænkt til at være den førsteside, som man kommer ind på, når man vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket(og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion. Hvis virk-somheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, ogkommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemme-side.Af forslaget følger, at virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligtog senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen.Fjernelse af tilsynsreaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme princip-per, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orientererforinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den foreståen-de offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse med navns nævnelse, når der er tale om en juridiskperson. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis afgørelsen angår perso-ner eller personligt ejede virksomheder. Det indebærer eksempelvis, at en afgørelse om, at et besty-relsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en afgørelse,der vedrører en forsikringsmægler, som driver virksomhed i personligt regi, fortsat skal offentliggø-res i anonymiseret form.Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan navnet ligeledes aleneoffentliggøres, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggø-relse med navns nævnelse, hvis beslutningen angår personer eller personligt ejede virksomheder.Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politi-mæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Ved ”uforholdsmæssig stor skade” forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de of-fentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysnin-gerne potentielt kan medføre større tab virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er ifare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e).Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere afen nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentlig-gjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig be-tydning for virksomheden, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning ogindretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere,blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen aftilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fraudenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i

forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforholdm.v.Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 49 i lov om forsikringsformidling, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed.En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derforvære omfattet af de almindelige regler herfor.I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træfferrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde enindstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-gørelsespligten fremgår i dag af § 49 a, stk. 2, i lov om forsikringsformidling. Med dette lovforslagvil undtagelserne fremgå af § 49 a, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres,vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen. Beslutningen omoffentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat-ning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det betyder, at ud-kast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos de berørte virksomheder.Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingeni relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offent-liggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til presse-meddelelse inden offentliggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsyns-reaktionen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uop-sættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det FinansielleVirksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgø-relsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjortdette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, somer truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.Med forslaget til§ 49 a, stk. 2,i lov om forsikringsformidling får de virksomheder, der er omfattetaf loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på virksomhedens hjemmeside, når der erfaldet dom, vedtaget bøde, meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag er afgjortmed vedtagelse af et administrativ bødeforelæg, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanneresultater på tilsynets hjemmeside.Med dette lovforslags § [11, nr. 1, i Del I] foreslås det at bemyndige erhvervs- og vækstministerentil at give Finanstilsynet kompetence til at afgøre visse tilståelsessager med administrative bødefore-læg. Sådanne vedtagne administrative bødeforelæg skal således ifølge denne bestemmelse offent-liggøres på samme måde som domme, bødevedtagelser, tiltalefrafald og påtaleopgivelser sket istrafferetlig regi.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt ogsenest 3 hverdage efter, der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleop-givelse. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skaldette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser glæder således,selvom en dom eller afgørelse ikke er endelig.Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender tilkommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden.Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skalanvendes. Såfremt dommen, bøden, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen f.eks. retter sig mod etdatterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse,uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virk-somhedens offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen skalske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller den sidesom er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virk-somhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, atder er tale om en dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse. Hvis virksomhedenkommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, skal dette ske i forlæn-gelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra herfra. Når virksomheden haroffentliggjort dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal virksomhedengive Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen, bødevedtagelsen, tilta-lefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagel-sen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-

telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet den virksomhed,som Finanstilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeret om sagens afslutning afpolitiet.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, som skal offentliggøres,vil indeholde den eller de involverede virksomheds/virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortro-lige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virk-somhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælderogså fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksom-heden, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og indretning,økonomiske forhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden offentlig-gørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødefo-relæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortroligeoplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmel-ser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts-eller forretningsforhold m.v.Offentliggørelse efter § 49 a, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertil hø-rende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt ihenhold til § 49 i lov om forsikringsformidling, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuelanmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet afde almindelige regler herfor.Til nr. 3 (lov om forsikringsformidling § 49 a, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.Til nr. 4 (lov om forsikringsformidling § 49 a, stk. 4)Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i§ 49 a, stk. 3,der bliver stk. 4, som følgeaf, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 49 a. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, atanvendelsesområdet for § 49 a, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreak-tioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1.Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafaldeller påtaleopgivelse jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund fordommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.Til nr. 5 (lov om forsikringsformidling § 54, stk. 1, 1. pkt.)Med lovforslagets § 10, nr. 2, indsættes en pligt for virksomheder omfattet af lov om forsikrings-formidling til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynetefter delegation fra rådet. Ligeledes får virksomhederne pligt til at offentliggøre beslutninger om atovergive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagel-ser, tiltalefrafald, påtaleopgivelser eller resuméer heraf. Med ændringen af§ 54, stk. 1, 1. pkt.,gøresdet muligt at straffe virksomheder, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestem-melser, med bøde.§ 11Til nr. 1 (lov om pantebrevsselskaber § 12, stk. 3)

Henvisningen i§ 12, stk. 2,ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det FinansielleRåd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Det Finansielle Virksom-hedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der erikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.Til nr. 2 (lov om pantebrevsselskaber § 15, stk. 2og3)Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offent-liggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at over-give sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, ogsom retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning.Med den foreslåede nyaffattelse af§ 15, stk. 2,i lov om pantebrevsselskaber følger, at tilsynsreakti-oner givet i henhold til § 12, stk. 3, jf. 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, skaloffentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte pantebrevsselskabets navn. Offentliggørelse skalske på både pantebrevsselskabets og Finanstilsynets hjemmeside. Med pantebrevsselskabets hjem-meside menes den hjemmeside, som pantebrevsselskabet normalt anvender til kommunikation medkunder m.v. Det er ikke afgørende, om pantebrevsselskabet selv ejer hjemmesiden. Kommunikererpantebrevsselskabet f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes.Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselska-bets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejetaf moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Pantebrevsselskabets offentliggørelse af til-synsreaktionen skal ske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens”forside” eller den side, som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når manvil anvende pantebrevsselskabets hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst)tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer tilsyns-reaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart ad-skilt fra denne.Hvis pantebrevsselskabet ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynetshjemmeside.Af forslaget følger, at pantebrevsselskabets offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigstmuligt og senest 3 hverdage efter, at pantebrevsselskabet har modtaget underretning om tilsynsreak-tionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v..Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kanhave betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelsen. Skal pantebrevsselskabet efter disseregler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabs-meddelelsen. Kan pantebrevsselskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigedeinteresser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.,vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bort-falder.Fjernelse af tilsynsreaktionen fra pantebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter sammeprincipper, som pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelelser.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orientererforinden det pågældende pantebrevsselskab, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den fore-stående offentliggørelse, således at pantebrevsselskabet har mulighed for at kunne forberede sigherpå.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse med navns nævnelse, når der er tale om en juridiskperson. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis afgørelsen angår perso-ner eller personligt ejede virksomheder. Det indebærer eksempelvis, at en afgørelse om, at et besty-relsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en afgørelse,der vedrører en investeringsrådgiver, som driver virksomhed i personligt regi, fortsat skal offentlig-gøres i anonymiseret form.Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan navnet ligeledes aleneoffentliggøres, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggø-relse med navns nævnelse, hvis beslutningen angår personer eller personligt ejede virksomheder.Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politi-mæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.Ved ”uforholdsmæssig stor skade” forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de of-fentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysnin-gerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermeder i fare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde det eller de involverede pantebrevsselskabersnavn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentiellekøbere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke bliveoffentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om pantebrevsselskabets interne forhold afvæsentlig betydning for pantebrevsselskabet, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om detsopbygning og indretning, dets økonomiske forhold og situation, dets kundemasse og dets samar-bejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige forforståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysningermodtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov omoffentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forret-ningsforhold m.v.Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 13, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning omaktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindeligeregler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træfferrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde enindstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-gørelsespligten fremgår i dag af § 15, stk. 3. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 15,stk. 4. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelseskulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kansåledes ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat-ning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det betyder, at ud-kast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos den/de berørte pantebrevssel-skaber. Pantebrevsselskabet vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selveindstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreak-tionen offentliggøres – hvilke oplysninger, pantebrevsselskabet eventuelt finder, bør fjernes fra ud-kastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilket selskab tilsynsreakti-onen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uop-sættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det FinansielleVirksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgø-relsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjortdette.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, somer truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Med forslaget til§ 15, stk. 3,i lov om pantebrevsselskaber får de pantebrevsselskaber, der er omfat-tet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på pantebrevsselskabets hjemmeside,når der er faldet dom, vedtaget bøde, meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller hvis en sag erafgjort med et administrativt bødeforlæg, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resulta-ter på tilsynets hjemmeside.Med dette lovforslags § [12, nr. 1, i Del I] foreslås det at bemyndige erhvervs- og vækstministerentil at give Finanstilsynet kompetence til at afgøre visse tilståelsessager med administrative bødefore-læg. Sådanne vedtagne administrative bødeforelæg skal således ifølge denne bestemmelse offent-liggøres på samme måde som domme, bødevedtagelser, tiltalefrafald og påtaleopgivelser sket istrafferetlig regi.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på pantebrevsselskabets hjemmeside hurtigst mu-ligt og senest 3 hverdage efter der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller på-taleopgivelse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhan-del m.v.. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skaldette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser glæder således,selvom en dom eller afgørelse ikke er endelig.Med pantebrevsselskabets hjemmeside menes den hjemmeside, som pantebrevsselskabet normaltanvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om pantebrevsselskabet selvejer hjemmesiden. Kommunikerer pantebrevsselskabet f.eks. via en koncernhjemmeside, er detdenne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen, bøden, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivel-sen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at derskal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et kon-cernforbundet selskab. Pantebrevsselskabets offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltale-frafaldet eller påtaleopgivelsen skal ske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden meneshjemmesidens ”forside”, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v.kommer ind på, når de vil anvende pantebrevsselskabets hjemmeside. Det skal af linket (og eneventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom, bødevedtagelse, tiltalefrafaldeller påtaleopgivelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltalefra-faldet eller påtaleopgivelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skalvære klart adskilt fra herfra. Når pantebrevsselskabet har offentliggjort dommen, bødevedtagelsen,tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal pantebrevsselskabet give Finanstilsynet meddelelse her-om, herunder fremsende kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen.Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivel-sen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet det pantebrevs-selskab, som Finanstilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeret om sagens af-slutning af politiet.Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal pantebrevsselskabet efter disse regler udsende en

selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte of-fentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf.§ 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet baghemmeligholdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, som skal offentliggøres,vil indeholde den eller de involverede pantebrevsselskabs/pantebrevsselskabers navn(e). Derimodvil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødli-dende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dettegælder også fortrolige oplysninger om pantebrevsselskabets interne forhold af væsentlig betydningfor pantebrevsselskabet, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om pantebrevsselskabetsopbygning og indretning, økonomiske forhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere bli-ve fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dom-men, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke ske of-fentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplys-ninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysningerom private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.Offentliggørelse efter § 15, stk. 3, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørendeakter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henholdtil § 13, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunderaktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.Til nr. 3 (lov om pantebrevsselskaber § 15, stk. 4)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 3.Til nr. 4 (lov om pantebrevsselskaber § 15, stk. 5)Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i§ 15, stk. 4,der bliver stk. 5, som følge af,at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 15. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at an-vendelsesområdet for § 15, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktio-ner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Detbetyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafaldeller påtaleopgivelse jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund fordommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.Til nr. 5 (lov om pantebrevsselskaber § 22, stk. 1)Med lovforslagets § 11, nr. 2, indsættes en pligt for pantebrevsselskaber omfattet af lov om pante-brevsselskaber til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsy-net efter delegation fra rådet. Ligeledes får pantebrevsselskaberne pligt til at offentliggøre beslut-ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme,bødevedtagelser, tiltalefrafald, påtaleopgivelser eller resuméer heraf. Med ændringen af§ 22, stk. 1,gøres det muligt at straffe pantebrevsselskaber, der ikke offentliggør i overensstemmelse med denye bestemmelser, med bøde.§ 12Til nr. 1 (lov om arbejdsskadesikring § 71, stk. 2)

Henvisningen i§ 71, stk. 2,ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det FinansielleRåd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Det Finansielle Virksom-hedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der erikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.Til nr. 2 (lov om arbejdsskadesikring § 76 b, stk. 1 og 2)Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offent-liggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at over-give sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, ogsom retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning.Med den foreslåede nyaffattelse af§ 76 b, stk. 1,i lov om arbejdsskadesikring følger, at tilsynsreak-tioner givet i henhold til § 71, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed skaloffentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringsnavn. Offentliggørelse skal ske på både Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings og Finanstil-synets hjemmeside. Med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside menes denhjemmeside, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring normalt anvender til kommunikationmed kunder m.v. Det er ikke afgørende, om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv ejerhjemmesiden. Kommunikerer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring f.eks. via en koncern-hjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sigmod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skaloffentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundetselskab. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal skemed et link på indgangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller den side,som er tænkt til at være den første side, man kommer ind på, når man vil anvende Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst)tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommenta-rerne skal være klart adskilt fra denne.Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse ale-ne på Finanstilsynets hjemmeside.Af forslaget følger, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings offentliggørelse af tilsynsreakti-onen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsfor-sikring har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggø-relse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skallov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan få betydning for, hvor hurtigt der skal ske of-fentliggørelse. Skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter lov om værdipapirhandel m.v.udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmedde-lelsen. Kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter disse regler udsætte offentliggørelsen,fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lovom værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet baghemmeligholdelsen bortfalder.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside skalfinde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring anvender forøvrige meddelelser.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orientererforinden Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, omden forestående offentliggørelse, således at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulig-hed for at kunne forberede sig herpå.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse med navns nævnelse, når der er tale om en juridiskperson. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis afgørelsen angår perso-ner. Det indebærer eksempelvis, at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylderbetingelserne om egnethed og hæderlighed, fortsat skal offentliggøres i anonymiseret form.Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan navnet ligeledes aleneoffentliggøres, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggø-relse med navns nævnelse, hvis beslutningen angår personer eller personligt ejede virksomheder.Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politi-mæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikring. Ved ”uforholdsmæssig stor skade” forstås, at der skal være tale omoplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermedikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden atvirksomhedens eksistens dermed er i fare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings navn.Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælderogså fortrolige oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings interne forhold af væ-sentlig betydning for virksomheden, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbyg-ning og indretning, dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartnere, blive fjernetinden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktio-nen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandsketilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltnin-gen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 76 a i lov om arbejdsskadesikring, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed.En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derforvære omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træfferrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde enindstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-gørelsespligten fremgår i dag af § 76 b, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring. Med dette lovforslagvil undtagelserne fremgå af § 76 b, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres,vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen. Beslutningen omoffentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat-ning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det betyder, at ud-kast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil i forbindelse med høringen få mu-lighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt –hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offent-liggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsyns-reaktionen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uop-sættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det FinansielleVirksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgø-relsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjortdette.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, somer truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Med forslaget til§ 76 b, stk. 2,i lov om arbejdsskadesikring får Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikrings hjemmeside, når der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller på-taleopgivelse, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringshjemmeside hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter der er faldet dom, vedtaget bøde eller med-delt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efterlov om værdipapirhandel m.v. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anketeller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørel-ser glæder således, selvom en dom eller afgørelse ikke er endelig.Med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside menes den hjemmeside, som Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Deter ikke afgørende, om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv ejer hjemmesiden. Kommu-nikerer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring f.eks. via en koncernhjemmeside, er det dennehjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen, bøden, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsenf.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skalske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernfor-bundet selskab. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring offentliggørelse af dommen, bødeved-tagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal ske med et link på indgangssiden. Med ind-gangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller den side, som er tænkt til at være den første side,som man kommer ind på, når man vil anvende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjem-meside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om endom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikring kommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal detteske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra herfra.Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har offentliggjort dommen, bødevedtagelsen, tilta-lefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring give Finanstilsy-net meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet ellerpåtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafal-det, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikring, som Finanstilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver in-formeret om sagens afslutning af politiet.Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efterdisse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. KanArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettige-de interesser for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk.

6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet bag hemmelig-holdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, som skal offentliggøres,vil indeholde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings navn. Derimod vil alle fortrolige oplys-ninger om kundeforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden,fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiskeforhold og situation og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindreoplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldeteller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtagetfra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlig-hed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsfor-hold m.v.Offentliggørelse efter § 76 b, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhø-rende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt ihenhold til § 76 a i lov om arbejdsskadesikring, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuelanmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet afde almindelige regler herfor.Til nr. 3 (lov om arbejdsskadesikring § 76 b, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.Til nr. 4 (lov om arbejdsskadesikring § 76 b, stk. 4)Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i§ 76 b, stk. 3,der bliver stk. 4, som følgeaf, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 76 b. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, atanvendelsesområdet for § 76 b, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreak-tioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1.Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafaldeller påtaleopgivelse jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund fordommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.Til nr. 5 (lov om arbejdsskadesikring § 76 b, stk. 5)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.Til nr. 6 (lov om arbejdsskadesikring § 76 b, stk. 6)Med lovforslagets § 12, nr. 2, indsættes en pligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tilat offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegationfra rådet. Ligeledes får Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring pligt til at offentliggøre beslut-ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme,bødevedtagelser, tiltalefrafald, påtaleopgivelser eller resuméer heraf. Med det nye§ 76 b, stk. 6,gøres det muligt at straffe Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring med bøde, hvis der ikke skeroffentliggørelse i overensstemmelse med de nye bestemmelser.§ 13

Til nr. 1 (lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 10, stk. 2)Henvisningen i§ 10, stk. 2,ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det FinansielleRåd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Det Finansielle Virksom-hedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der erikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.Til nr. 2 (lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 10 g, stk. 1 og 2)Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offent-liggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at over-give sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, ogsom retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sagertil politimæssig efterforskning.Med den foreslåede nyaffattelse af§ 10 g, stk. 1,i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond følger, attilsynsreaktioner givet i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virk-somhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte Lønmodtagernes Dyrtidsfonds(herefter LD) navn. Offentliggørelse skal ske på både LD’s og Finanstilsynets hjemmeside. MedLD’s hjemmeside menes den hjemmeside, som LD normalt anvender til kommunikation med kun-der m.v. Det er ikke afgørende, om LD selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer LD f.eks. via enkoncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks.retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktio-nen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncern-forbundet selskab. LD’s offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på indgangssiden.Med indgangssiden menes hjemmesidens ”forside”, eller den side som er tænkt til at være den før-ste side, som man kommer ind på, når man vil anvende LD’s hjemmeside. Det skal af linket (og eneventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion. Hvis LD kommen-terer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skalvære klart adskilt fra denne.Hvis LD ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.Af forslaget følger, at LD’s offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3hverdage efter, at LD har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktetfor offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af tilsyns-reaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages. Skal LD efter disse regler udsende en sel-skabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan LDudsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøreforholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionenskulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Fjernelse af tilsynsreaktionen fra LD’s hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som LDanvender for øvrige meddelelser.I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en til-synsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter,

at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orientererforinden LD, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, såledesat LD har mulighed for at kunne forberede sig herpå.Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse med navns nævnelse, når der er tale om en juridiskperson. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, hvis afgørelsen angår perso-ner. Det indebærer eksempelvis, at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylderbetingelserne om egnethed og hæderlighed, fortsat skal offentliggøres i anonymiseret form.Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan navnet ligeledes aleneoffentliggøres, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggø-relse med navns nævnelse, hvis beslutningen angår personer eller personligt ejede virksomheder.Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politi-mæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for LD. Ved ”ufor-holdsmæssig stor skade” forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres,kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potenti-elt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan på-klages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssigefterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med ankla-gemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde LD’s navn. Derimod vil alle fortrolige oplysningerom kundeforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om LD’s inter-ne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysningerom dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartne-re, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen aftilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fraudenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed iforvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforholdm.v.Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag meddertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavs-hedspligt i henhold til § 10 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 354 i lov om finansielvirksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste,vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træfferrådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde enindstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsesplig-ten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentlig-gørelsespligten fremgår i dag af § 10 g, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Med dettelovforslag vil undtagelserne fremgå af § 10 g, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen of-fentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen. Be-

slutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativmyndighed.Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentligemyndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggø-relse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørel-se, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstat-ning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab,der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige prin-cipper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanligeret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov omfinansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det betyder, at ud-kast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos LD. LD vil i forbindelse medhøringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offent-liggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, LDeventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt forFinanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke udfra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsyns-reaktionen vedrører.Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Fi-nanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uop-sættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det FinansielleVirksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgø-relsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjortdette.Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegationfra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, somer truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vilved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sa-ger, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derud-over gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i depågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.Med forslaget til§ 10 g, stk. 2,i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond får LD pligt til at offentliggø-re udfaldet af en straffesag på LD’s hjemmeside, når der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelttiltalefrafald eller påtaleopgivelse, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater påtilsynets hjemmeside.Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på LD’s hjemmeside hurtigst muligt og senest 3hverdage efter, der er faldet dom, vedtaget bøde eller meddelt tiltalefrafald eller påtaleopgivelse.Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette

fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser glæder således, selvomen dom eller afgørelse ikke er endelig.Med LD’s hjemmeside menes den hjemmeside, som LD normalt anvender til kommunikation medkunder m.v. Det er ikke afgørende, om LD selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer LD f.eks. via enkoncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen, bøden, tiltale-frafaldet eller påtaleopgivelsen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datter-selskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet afmoderselskabet eller et koncernforbundet selskab. LD’s offentliggørelse af dommen, bødevedtagel-sen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal ske med et link på indgangssiden. Med indgangssi-den menes hjemmesidens ”forside”, eller den side som er tænkt til at være den første side, som mankommer ind på, når man vil anvende LD’s hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertilknyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleop-givelse. Hvis LD kommenterer dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen,skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra herfra. NårLD har offentliggjort dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal LDgive Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen, bødevedtagelsen, tilta-lefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagel-sen, tiltalefrafaldet, påtaleopgivelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslut-ninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning omenten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sig-telse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet LD, som Finans-tilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeret om sagens afslutning af politiet.Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for,hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal LD efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse,skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan LD udsætte offentliggørelsen, fordi det vilskade berettigede interesser for LD at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapir-handel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.Dommen, det vedtagne bødeforelæg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, som skal offentliggøres,vil indeholde LD’s navn. Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold ikke blive offent-liggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om LD’s interne forhold af væsentlig betydningfor virksomheden, fx vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning,dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggø-relsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødefore-læg, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortroligeoplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmel-ser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts-eller forretningsforhold m.v.Offentliggørelse efter § 10 g, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhø-rende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt ihenhold til § 10 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed.

En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derforvære omfattet af de almindelige regler herfor.Til nr. 3 (lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 10 g, stk. 3)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.Til nr. 4 (lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 10 g, stk. 4)Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i§ 10 g, stk. 3,der bliver stk. 4, som følgeaf, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i §10 g.Derudover tilrettes ordlyden som følge af, atanvendelsesområdet for §10 g,stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreak-tioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1.Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafaldeller påtaleopgivelse jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund fordommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.Til nr. 5 (lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 10 g, stk. 5)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.Til nr. 6 (lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 14 a, stk. 1, 2. pkt.)Med lovforslagets § 13, nr. 2, indsættes en pligt for til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af DetFinansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får Lønmodtagernes Dyr-tidsfond pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskningtruffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser, tiltalefrafald, påtaleopgivelser eller resumé-er heraf. Med ændringen af§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,gøres det muligt at straffe Lønmodtagernes Dyr-tidsfond med bøde, hvis der ikke sker offentliggørelse i overensstemmelse med de nye bestemmel-ser.§ 14Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2013.§ 15Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås istk. 1,at lovens §§ 1-7og 9-13 som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.Det foreslås istk. 2,at § 8 ikke gælder for Færøerne.Medstk. 3foreslås, at §§ 1-6 og 11 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft forFærøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.Det foreslås istk. 4,at §§ 9-10 og 12, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft forGrønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.