Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 330
Offentligt
Forslagtil
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed(Det Systemiske Risikoråd)
§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved § 2 ilov nr. 512 af 16. juni 2008 og § 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter § 343 r før afsnit XI indsættes:»Afsnit X dDet Systemiske RisikorådKapitel 20 dDet Systemiske Risikoråd§ 343 s.Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Systemiske Risikoråd, som består af 10medlemmer. Rådet sammensættes således:1) To medlemmer indstilles af Danmarks Nationalbank, hvoraf den ene skal være formandenfor Danmarks Nationalbanks direktion. Formanden for Danmarks Nationalbanks direktionvaretager formandskabet for rådet.2) To medlemmer indstilles af Finanstilsynet.3) Et medlem indstilles af hvert af følgende ministerier: Erhvervs- og Vækstministeriet,Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.4) Tre medlemmer som er uafhængige eksperter med viden om finansielle forhold indstilles afErhvervs- og Vækstministeriet efter høring af Danmarks Nationalbank.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren udpeger medlemmerne af Det Systemiske Risikoråd ogsuppleanter herfor. Medlemmerne udpeges for op til fire år ad gangen og kan genudpeges.Stk. 3.Det Systemiske Risikoråd er et rådgivende råd, som har til opgave at:1) Identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark.2) Udtale sig gennem observationer om systemiske finansielle risici.3) Komme med advarsler om opbygningen af systemiske finansielle risici.4) Komme med henstillinger om initiativer på det finansielle område, som kan reducere ellerforebygge opbygningen af systemiske finansielle risici.5) Blive hørt om advarsler og henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici(ESRB).Stk. 4.Det Systemiske Risikoråds advarsler og henstillinger afgivet i medfør af stk. 3, nr. 3 og 4, vilsom udgangspunkt kunne rettes mod Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank, samt, hvis detvedrører lovgivning, mod regeringen.Stk. 5.Det Systemiske Risikoråd træffer beslutning om at afgive observationer, advarsler oghenstillinger med simpelt flertal. Medlemmer indstillet af Finanstilsynet, Erhvervs- ogVækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke stemmeret i
1
forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen. Vedstemmelighed er formandens stemme afgørende.Stk. 6.Observationer, advarsler og henstillinger givet i medfør af stk. 3, nr. 2-4, skal offentliggøres.Det Systemiske Risikoråd kan dog, f.eks. af hensyn til den finansielle stabilitet eller af hensyn tilDanmarks Nationalbanks varetagelse af sine funktioner, træffe beslutning om, at der er tale om enfortrolig advarsel eller henstilling, som ikke skal offentliggøres.Stk. 7.Modtageren af en advarsel givet i medfør af stk. 3, nr. 3, skal inden tre måneder framodtagelsen offentligt redegøre for, hvilke overvejelser, herunder mulige tiltag, advarslen giveranledning til. Hvis rådet finder det nødvendigt, kan fristen for redegørelse efter 1. pkt. gøres kortereend tre måneder. Er advarslen fortrolig, jf. stk. 6, 2. pkt., skal redegørelsen alene forelægges DetSystemiske Risikoråd.Stk. 8.Modtageren af en henstilling, givet i medfør af stk. 3, nr. 4, der ikke følges, skal inden tremåneder fra modtagelsen offentligt redegøre for baggrunden herfor. Hvis rådet finder detnødvendigt, kan fristen for redegørelse efter 1. pkt. gøres kortere end tre måneder. Er henstillingenfortrolig, jf. stk. 6, 2. pkt., skal redegørelsen alene forelægges Det Systemiske Risikoråd.Stk. 9.Finanstilsynet, relevante ministerier og Danmarks Nationalbank er forpligtet til at udlevererelevante oplysninger, herunder oplysninger om specifikke institutter m.v. samt udlevere relevantedokumenter m.v., på anmodning fra rådet. Fortrolige statistiske oplysninger, som DanmarksNationalbank har indhentet i henhold til § 14 a, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Nationalbank,herunder oplysninger på individniveau, hvor det er muligt direkte eller indirekte at identificereenkeltindivider eller virksomheder, kan af Danmarks Nationalbank på anmodning fra rådetvideregives til rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige, for at rådet kan udføresine opgaver.Stk. 10.Danmarks Nationalbank er sekretariat for Det Systemiske Risikoråd. Erhvervs- ogVækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet deltager isekretariatet.Stk. 11.Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte en forretningsorden for DetSystemiske Risikoråd på baggrund at et forslag fra rådet.«2.§ 354, stk. 6, nr. 1,affattes således »Fondsrådet, det Finansielle Virksomhedsråd og DetSystemiske Risikoråd.«.§2Loven træder i kraft 1. januar 2013.
2
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1.2.3.4.5.6.7.8.9.IndholdsfortegnelseIndledningLovforslagets indholdØkonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe administrative konsekvenser for borgerneDe miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationerSammenfattende skema1. IndledningLovforslaget er en del af et større samlelovforslag som forventes fremsat i oktober 2012.Denne del af lovforslaget vedrører oprettelse af Det Systemiske Risikoråd. Rådet er etmakroprudentielt råd, som skal rådgive danske myndigheder, herunder også DanmarksNationalbank, om håndteringen af systemiske finansielle risici. Det Systemiske Risikoråd skalkunne kommunikere observationer og advarsler til relevante myndigheder, regeringen og tiloffentligheden.2. Lovforslagets indhold2.1 Gældende retBåde i Danmark og internationalt er det relativt nyt, at der tales om håndtering af systemiske risicipå det finansielle område, og at der lægges op til anvendelse af konkrete værktøjer til at imødegåsystemiske risici.Arbejdet med finansiel stabilitet i Danmark sker i dag med deltagelse af Danmarks Nationalbank,Finanstilsynet og de økonomiske ministerier (Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet ogØkonomi- og Indenrigsministeriet). Koordinationen sker i regi af Koordinationsudvalget forFinansiel Stabilitet (KFS), hvor også Statsministeriet og Finansiel Stabilitet A/S deltager. Dennekoordination omhandler primært krisehåndtering.Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med de finansielle virksomheder og markeder, og tager i denforbindelse hensyn til sikring af finansiel stabilitet. Danmarks Nationalbank har tilsvarende som etaf sine hovedformål at bidrage til sikring af finansiel stabilitet. De økonomiske ministerierovervåger ligeledes den finansielle stabilitet og samfundsøkonomien generelt. Erhvervs- ogVækstministeriet har ansvaret for den finansielle lovgivning og håndtering af finansielle kriser ognødlidende institutter.2.2 Baggrunden for forslagetI december 2010 nedsatte den daværende økonomi- og erhvervsminister Udvalg om Struktur forFinansielt Tilsyn i Danmark. Udvalget fik til opgave at undersøge organiseringen af det finansielletilsyn i Danmark og vurdere denne i forhold til mulige alternativer, bl.a. på baggrund af
3
organiseringen i andre relevante EU-lande. Denne del af udvalgsarbejdet blev sat i bero. I efteråret2011 bad erhvervs- og vækstministeren udvalget om også at se på spørgsmålet om håndtering afsystemiske finansielle risici og behovet for eventuelt at etablere et systemisk risikoråd i Danmark.I december 2011 henstillede Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), at allemedlemslande udpeger myndigheder, der har ansvar for håndtering af systemiske risici, f.eks. iform af et nationalt systemisk risikoråd. Udvalget om Struktur for Finansielt Tilsyn i Danmark har iforlængelse heraf afgivet en rapport om etablering af et systemisk risikoråd i Danmark.Erhvervs- og vækstministeren nedsatte endvidere i januar 2012 et udvalg om systemisk vigtigefinansielle institutioner (SIFI’er), der skal se på, hvilke kriterier der skal lægges til grund forudpegning af SIFI’er i Danmark, hvilke krav der skal stilles til SIFI’er i Danmark samt hvordanSIFI’er, der måtte komme i problemer, skal håndteres. Udvalget ventes at afslutte sit arbejde i 2012.I forlængelse af den finansielle krise og med henblik på understøttelse af finansiel stabilitet har derinternationalt og i EU-regi været øget fokus på arbejdet med håndtering, herunder begrænsning ogindkapsling, af systemiske finansielle risici og konsekvenserne heraf. I EU-regi blev der af Rådet ogEuropa-Parlamentet pr. 1. januar 2011 etableret Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici(European Systemic Risk Board – ESRB), der skal bidrage til at identificere og håndtere opbygningaf systemiske risici i EU.ESRB består af de nationale centralbankchefer og repræsentanter fra Den Europæiske Centralbank,Kommissionen, EU-tilsynsmyndighederne og formanden og de to næstformænd for den rådgivendevidenskabelige komité i ESRB (består af eksterne eksperter) med stemmeret. Repræsentanter for denationale tilsynsmyndigheder og Rådet deltager uden stemmeret. Præsidenten for Den EuropæiskeCentralbank er formand for ESRB indtil 2016. ESRB har til formål at forebygge og reduceresystemiske risici i EU. ESRB har til opgave at varsle risici og – om nødvendigt – at udstedehenstillinger og advarsler, der kan begrænse disse risici.ESRB, der har en rådgivende funktion i forhold til EU-landene, har i december 2011 henstillet, atalle EU-landene etablerer myndigheder, der skal håndtere systemiske risici i form af enten énkonkret myndighed eller et råd bestående af forskellige myndigheder. Baggrunden for ESRB’shenstilling er, at effektiv håndtering af systemiske risici i EU ifølge ESRB afhænger af, at der erpassende institutionelle rammer herfor i medlemslandene, da de konkrete værktøjer anvendes pånationalt niveau og ikke på EU-niveau. Herudover drøftes håndtering af finansiel stabilitet ogrammerne herfor i medlemslandene, hvorfor der er behov for retningslinjer, der kan sikre konsistensmellem landene.Flere EU-lande har allerede taget initiativ til at styrke håndtering af systemiske risici. Lande somStorbritannien og Tyskland har således allerede meldt ud, at de vil etablere råd, som skal overvågeog adressere systemiske risici, og der er tilsvarende overvejelser i fx Sverige. Der er imidlertidforskel på, hvilket organisatorisk setup landene vælger i den forbindelse, herunder også hvor stor enrolle henholdsvis centralbanken og regeringen skal have i rådene.Også i Danmark er der behov for stillingtagen til, hvorledes opbygning af systemiske risici kanbegrænses fremadrettet, og hvordan eventuelle systemiske risici, som måtte opstå, kan håndteres påden mest effektive måde. Dette ligger i forlængelse af det arbejde, som allerede er iværksat med
4
bl.a. styrkelse af Finanstilsynet og opstramning af den finansielle regulering, og som har til formålat ruste Danmark bedre i forhold til fremtidige finansielle kriser.Det fremgår af udvalgets rapport, at udvalget vurderer, at der, som opfølgning på den finansiellekrise, også i Danmark er behov for en øget offentlig indsats med hensyn til overvågning ogforebyggelse af systemiske finansielle risici. Hertil kommer, at der, ikke mindst med EU’s nyekapitalkravsdirektiv (CRD IV), lægges op til, at de nationale myndigheder får en række nyeværktøjer til rådighed for at forebygge og håndtere systemiske risici. Grundlaget for anvendelsen afdisse værktøjer vil kunne styrkes gennem et stærkere videngrundlag og en tættere dialog mellem derelevante myndigheder. Det er på den baggrund udvalgets anbefaling, at der, med henblik på atstyrke fokus på systemiske finansielle risici i Danmark, oprettes et systemisk risikoråd, hvor depågældende myndigheder er repræsenteret.2.3 Forslagets indholdMed lovforslaget foreslås, at der nedsættes et Systemisk Risikoråd. Rådet skal have en rådgivendefunktion. Rådet vil skulle adressere systemiske risici på det finansielle område, herunder påområder, som i dag kun i begrænset omfang eller slet ikke er underlagt regulering. Rådet vil ikkeskulle adressere udviklingen i den generelle økonomiske politik (f.eks. finans-, skatte- ogpengepolitik) eller sektorpolitik uden for det finansielle område.Det Systemiske Risikoråd vil skulle identificere og overvåge systemiske finansielle risici, da det ercentralt at identificere systemiske finansielle risici på et tidligt tidspunkt. Derved kan der tagesinitiativer til at imødegå sådanne risici og således undgå, at de når et niveau, hvor de kan havebetydelige negative effekter på det finansielle system og realøkonomien. Rådet skal i sinovervågning af systemiske finansielle risici bl.a. kunne se på, hvorledes systemiske finansielle risiciopbygges over tid og på tværs af sektorer.Det Systemiske Risikoråd skal alene være rådgivende. De berørte myndigheder bevarer såledesderes nuværende kompetencer.Det Systemiske Risikoråd vil kunne udtale sig om finansielle forhold, herunder udviklingen isystemiske finansielle risici og finansiel regulering, som efter rådets vurdering kan lede tilsystemiske risici og derved true den finansielle stabilitet og komme med forslag til initiativer på detfinansielle område, som kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske risici. Disseudtalelser kan have forskellige grader af styrke og kan være i form af observationer, advarsler oghenstillinger.En udtalelse i form af en observation indebærer, at Det Systemiske Risikoråds udtaler, at det errådets vurdering, at der er risiko for opbygningen af systemiske finansielle risici, som bør følgesnøjere. Observationer er ikke nødvendigvis rettet mod specifikke offentlige myndigheder og udløserikke en handlepligt hos modtagerne.En udtalelse i form af en advarsel indebærer, at Det Systemiske Risikoråds udtaler, at der er klaretegn på opbygningen af finansielle risici. Der advares mod disse risici og det udtales, at disse risicibør overvejes imødegået. Advarsler kan være rettet mod en eller flere myndigheder, og modtagernevil inden for en periode på tre måneder være forpligtet til at afgive en redegørelse, hvori advarslenadresseres, herunder om den giver modtageren anledning til at foretage nærmere vurderinger,gennemføre tiltag eller lignende.
5
En henstilling er et konkret forslag om gennemførelsen af et initiativ, der efter Det SystemiskeRisikoråds vurdering vil være hensigtsmæssigt for at begrænse eller modvirke identificeredesystemiske finansielle risici. Henstillinger kan være rettet mod en eller flere myndigheder, ogmodtagerne vil inden for en periode på tre måneder være forpligtet til enten at gennemførehenstillingen eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en henstilling igivet fald ikke gennemføres. Dvs. henstillinger skal adresseres i henhold til et ”følg-eller-forklar”-princip. Såfremt der er tale om en fortrolig henstilling, vil baggrunden for i givet fald ikke at følgehenstillingen ikke skulle offentliggøres, men alene stiles til rådet.Det vil endvidere være relevant, at Det Systemiske Risikoråd høres om eventuelle advarsler ellerhenstillinger fra ESRB.Det Systemiske Risikoråd skal kunne kommunikere observationer og advarsler til relevantemyndigheder, regeringen og til offentligheden. Rådets advarsler om opbygningen af systemiskefinansielle risici og henstillinger med forslag til håndtering af systemiske finansielle risici vil somudgangspunkt kunne rettes mod Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank samt – hvis det vedrørerlovgivning – til regeringen. Observationer vil altid blive offentliggjort. Henstillinger og advarslervil som hovedregel blive offentliggjort, medmindre rådet beslutter, at en henstilling eller advarselskal være fortrolig af hensyn til den finansielle stabilitet eller til Danmarks Nationalbanksvaretagelse af sine funktioner.Hensynet til at inddrage de myndigheder og institutioner, der har særlig indsigt og ekspertise påområdet, indebærer, at Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank og de økonomiske ministerier skalindstille repræsentanter i Det Systemiske Risikoråd. Herudover vil det være relevant med deltagelseaf uafhængige eksperter, der har viden om finansielle forhold. Rådet skal på den baggrund bestå afto repræsentanter indstillet af Danmarks Nationalbank, to repræsentanter indstillet af Finanstilsynet,tre repræsentanter indstillet af de økonomiske ministerier (Erhvervs- og Vækstministeriet,Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet), og tre uafhængige eksperter indstillet aferhvervs- og vækstministeren efter høring af Danmarks Nationalbank. Formanden for DanmarksNationalbanks direktion varetager formandskabet for rådet. For at styrke virkningen af de fremsattehenstillinger skal det systemiske risikoråd stræbe efter konsensus.Der vil blive udpeget en personlig suppleant for hvert medlem af Det Systemiske Risikorådundtagen de uafhængige eksperter. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmetsvegne. For så vidt angår de uafhængige eksperter, vil der blive udpeget to fælles suppleanter, somdeltager i rådet ved forfald af en eller flere af de uafhængige eksperter. De nærmere regler forudpegelse og deltagelse af suppleanter fastsættes i rådets forretningsorden.Med henblik på at undgå loyalitetskonflikter har repræsentanter fra de økonomiske ministerier ikkestemmeret (men taleret) i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig modregeringen. Da Finanstilsynet på vegne af erhvervs- og vækstministeren udarbejder finansielregulering, har repræsentanter fra Finanstilsynet på tilsvarende vis ikke stemmeret (men alenetaleret) i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen.Finanstilsynet er uafhængigt i sin tilsynsvirksomhed, og repræsentanter fra Finanstilsynet har derforstemmeret i alle andre sager. Repræsentanter fra Danmarks Nationalbank og de uafhængigeeksperter kan stemme i alle sager. I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme væreudslagsgivende.
6
Danmarks Nationalbank varetager sekretariatsbetjeningen af Det Systemiske Risikoråd.Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- ogIndenrigsministeriet deltager i sekretariatet.Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte en forretningsorden for Det SystemiskeRisikoråd på baggrund at et forslag fra rådet.Erhvervs- og vækstministeren evaluerer Det Systemiske Risikoråd 3 år efter rådets etablering påbasis af de hidtidige erfaringer med rådets funktion og den internationale udvikling.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner[Det forventes, at etableringen af Det Systemiske Risikoråd vil medføre en forøgelse afressourceforbruget i de involverede ministerier og Danmarks Nationalbank, herunder tilsekretariatsbetjening af rådet og til honorering af de uafhængige medlemmer af rådet. Eventuelleudgifter vil blive afholdt inden for ministeriernes egne rammer.Der vil også være øgede udgifter til Finanstilsynet, som vil blive dækket ved opkrævning af årligeafgifter fra den finansielle sektor. Det øgede ressourcebehov vil blive på estimeret 6 årsværk,forventeligt fordelt på bidrag til sekretariatsbetjening af Det Systemiske Risikoråd (1.500 timerårligt svarende til 1 årsværk) og bidrag til øget løbende overvågning af systemiske risici (1.500timer årligt svarende til 1 årsværk). Herudover må det forventes, at der skal indhentes data frarelevante dele af den finansielle sektor og efterfølgende analyse heraf og afrapportering til rådet(1.500 timer årligt svarende til 1 årsværk). Endelig vil der eventuelt skulle gennemføres særligeinspektioner med henblik på afdækning af udvalgte forhold med potentiel systemisk betydning(3.000 timer årligt svarende til 2 årsværk) og eventuelt udarbejdes bekendtgørelser og vejledninger(1.500 timer årligt svarende til 1 årsværk) fx som opfølgning på henstillinger fra rådet.]4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet[Etableringen af Det Systemiske Risikoråd forventes at have begrænsede økonomiske ogadministrative konsekvenser for erhvervslivet. Da Finanstilsynets udgifter dækkes af den finansiellesektor, vil der være mindre omkostninger for den finansielle sektor som følge af øgede udgifter forFinanstilsynet]5. De administrative konsekvenser for borgerneForslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.6. De miljømæssige konsekvenserE Forslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenIngen bemærkninger.8. Hørte Myndigheder og organisationer[Mangler]9. Sammenfattende skema
7
[Indsættes]
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 343 s i lov om finansiel virksomhed)Med den foreslåede indsættelse af§ 343 si lov om finansiel virksomhed bemyndiges erhvervs- ogvækstministeren til at nedsætte Det Systemiske Risikoråd. Det Systemiske Risikoråd er etrådgivende organ, der skal overvåge og henstille tiltag, som kan forebygge og håndtere systemiskefinansielle risici, men ikke forholde sig til krisehåndteringstiltag i form af bankpakker eller konkretenødlidende pengeinstitutter. Ansvaret for krisehåndtering vil forblive i Erhvervs- ogVækstministeriet, idet indsatsen i forhold til nødlidende kreditinstitutter fortsat vil blive koordineretmellem de relevante myndigheder inden for rammerne af Koordinationsudvalget for FinansielStabilitet, der ikke bliver påvirket af oprettelsen af Det Systemiske Risikoråd.I medfør af det foreslåedestk. 1,skal rådet bestå af 10 medlemmer. Således skal DanmarksNationalbank indstille to medlemmer til rådet, hvoraf den ene skal være formanden for DanmarksNationalbanks direktion. Formanden for Danmarks Nationalbanks direktion varetagerformandskabet for rådet. Derudover skal Finanstilsynet indstille to medlemmer til rådet. Yderligereet medlem indstilles af hvert af følgende ministerier: Erhvervs- og Vækstministeriet,Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Endelig indstiller Erhvervs- ogVækstministeriet efter høring af Danmarks Nationalbank yderligere tre medlemmer, som alle skalvære uafhængige eksperter. De uafhængige eksperter skal have viden om finansielle forhold,herunder om samspillet mellem den makroøkonomiske udvikling og den finansielle sektor enten viaforskning eller fra beskæftigelse i den finansielle sektor. Eksperterne skal være eksterne oguafhængige, dvs. ikke være tilknyttet offentlige institutioner eller ansat i den finansielle sektor.I henhold til det foreslåedestk. 2udpeges medlemmerne for en periode på op til fire år ad gangen.Medlemmerne kan alle genudpeges. Der vil blive udpeget en personlig suppleant for hvert medlemaf Det Systemiske Risikoråd undtagen de uafhængige eksperter. Ved et medlems forfald deltagersuppleanten på medlemmets vegne. For så vidt angår de uafhængige eksperter, vil der blive udpegetto fælles suppleanter, som deltager i rådet ved forfald af en eller flere af de uafhængige eksperter.De nærmere regler for udpegelse og deltagelse af suppleanter fastsættes i rådets forretningsorden.Det Systemiske Risikoråd skal identificere og overvåge systemiske finansielle risici, jf. forslaget tilstk. 3, nr. 1,herunder på områder som i dag kun i begrænset omfang eller slet ikke er underlagtfinansiel regulering.Det Systemiske Risikoråd skal ikke udtale sig om den generelle økonomiske politik (f.eks. finans-,skatte- og pengepolitik) eller om sektorpolitik uden for det finansielle område f.eks. landbrugs-,miljø-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken.Det Systemiske Risikoråds arbejde skal fokusere på initiativer, der kan forebygge eller reduceresystemiske finansielle risici, som kan sætte hele eller dele af den økonomiske udvikling under pres,som det er set under den seneste finansielle krise. Det er centralt at identificere systemiskefinansielle risici på et tidligt tidspunkt, således at der kan tages initiativer til at imødegå opbygningaf sådanne risici, inden de når et niveau, hvor det kan være umuligt at undgå betydelige negative
8
effekter for det finansielle system og på realøkonomien. Dette vil indebære en generel overvågningaf hele det finansielle system, både områder der er reguleret i national eller international ret, ogområder som i mindre grad er regulerede i dag.Det Systemiske Risikoråd kan i sin overvågning af systemiske finansielle risici se på, hvorledesrisici opbygges over tid og på tværs af sektorer. Det vil eksempelvis være særligt relevant at se påopbygning af risici på områder, som først er blevet regulerede i forlængelse af den finansielle krise,for eksempel kapital- og hedgefonde, og områder som endnu ikke er tæt reguleret, for eksempel detsåkaldte skyggebanksystem, som minder om almindelige investerings- eller bankaktiviteter, mensom ikke foretages af for eksempel regulerede kreditinstitutter. Rådet skal blandt arbejde med atindsamle informationer, der kan bidrage til overvågning af systemiske finansielle risici, herunder påområder, hvor der i dag ikke systematisk indsamles data.Finansiel stabilitet er grundlaget for en velfungerende realøkonomi og understøtter vækst ogbeskæftigelse gennem effektiv kreditformidling m.v. Det Systemiske Risikoråd bør imidlertid også isit arbejde have for øje, at der kan være behov for en afvejning mellem finansiel stabilitet og andrepolitiske formål. Eksempelvis kan et stort fokus på finansiel stabilitet - i form af meget højekapitalkrav til bankerne - påvirke vækst og beskæftigelse i negativ retning.Det Systemiske Risikoråd vil i henhold til det foreslåedestk. 3, nr. 2,kunne udtale sig omsystemiske finansielle risici i form af observationer. En udtalelse i form af en observationindebærer, at der efter Det Systemiske Risikoråds opfattelse vurderes at være en risiko foropbygningen af systemiske finansielle risici, som bør følges nøjere. Observationer er ikkenødvendigvis rettet mod specifikke offentlige myndigheder og udløser ikke en handlepligt hosmodtagerne.Det Systemiske Risikoråd vil endvidere i henhold til det foreslåedestk. 3, nr. 3,kunne komme medadvarsler om opbygningen af systemiske finansielle risici. En udtalelse i form af en advarselindebærer, at der efter Det Systemiske Risikoråds opfattelse er klare tegn på opbygningen affinansielle risici, der bør overvejes imødegået. Advarsler kan være rettet mod en eller fleremyndigheder, og modtagerne vil inden for en periode på 3 måneder være forpligtet til at afgive enredegørelse, hvori advarslen adresseres, herunder om den giver modtageren anledning til at foretagenærmere vurderinger, gennemføre tiltag eller lignende. Såfremt der er tale om en fortrolig advarsel,vil baggrunden for i givet fald ikke at følge henstillingen ikke skulle offentliggøres, men alene stilestil rådet.Observationer og advarsler i medfør af nr. 2 og 3 vil ikke nødvendigvis være rettet mod en specifikmyndighed og typisk ikke være forbundet med ledsagende forslag til opfølgningsinitiativ. Hvis derer tale om en advarsel, kan Det Systemiske Risikoråd anmode en eller flere myndigheder om atforholde sig hertil.Derudover vil Det Systemiske Risikoråd i henhold til forslaget tilstk. 3, nr. 4,kunne komme medhenstillinger med forslag til håndtering af systemiske finansielle risici. Henstillingerne vil kunnerettes mod Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank samt – hvis det vedrører lovgivning – tilregeringen. En henstilling er et konkret forslag om gennemførelsen af et initiativ, der efter DetSystemiske Risikoråds vurdering vil være hensigtsmæssigt for at begrænse eller modvirkeidentificerede systemiske finansielle risici. Henstillinger kan være rettet mod en eller fleremyndigheder, og modtagerne vil inden for en periode på tre måneder være forpligtet til enten at
9
gennemføre henstillingen eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorforen henstilling i givet fald ikke gennemføres. Det vil sige, at henstillinger skal adresseres i henholdtil et ”følg-eller-forklar”-princip. Såfremt der er tale om en fortrolig henstilling, vil baggrunden for igivet fald ikke at følge henstillingen ikke skulle offentliggøres, men alene stiles til rådet.Da der ikke er tale om bindende instrukser fra Det Systemiske Risikoråd til myndighederne,indskrænkes Finanstilsynets lovfastsatte kompetence og uafhængighed ikke, jf. § 344, stk. 3, i lovom finansiel virksomhed. Tilsvarende bliver Danmarks Nationalbanks kompetencer oguafhængighed heller ikke indskrænket.Da det ikke kan forudsiges, hvor systemiske risici i det finansielle system vil opstå fremadrettet,vurderes det hensigtsmæssigt, at Det Systemiske Risikoråd har en vis frihed til at vælge på hvilkeområder, rådet ønsker at udtale sig. Det vurderes dog hensigtsmæssigt, at der defineres nogleoverordnede rammer, som rådet kan agere inden for. Rådet skal bl.a. kunne komme medhenstillinger om:Den modcykliske kapitalbuffer, kapitalbevaringsbufferen m.v.,Risikovægte på kreditinstitutters eksponeringer mod ejendomssektoren, regler foropgørelse af kreditinstitutters solvensbehov, indhold af forsikringsselskabernesegen risikovurdering m.v.,Oplysningskrav for kreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v.,Krav til kreditinstitutters finansiering og likviditet,Indførelse af gearingsmål,Eksponeringer til bestemte sektorer,Krav til gennemsigtighed og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse medsystemiske risici på kapitalmarkederne m.v.Myndighedernes mulighed for at gennemføre henstillinger fra Det Systemiske Risikoråd vilafhænge af, i hvilket omfang eventuelle EU-regler (f.eks. kapitalkravsdirektivet) på det pågældendeområde giver mulighed for national fleksibilitet til at gennemføre de foreslåede tiltag. Der børderfor som udgangspunkt foreligge en vurdering af EU-retten forud for alle henstillinger fra rådet.Arbejdet i Det Systemiske Risikoråd vil være omfattet af de almindelige regler i offentlighedsloven.Således gælder bl.a. de almindelige regler om aktindsigt, som disse følger af offentlighedsloven,dog således at retten til aktindsigt er begrænset af Finanstilsynets tavshedspligt, jf. § 354 i lov omfinansiel virksomhed.Endelig skal Det Systemiske Risikoråd i henhold til forslaget tilstk. 3, nr. 5,høres over eventuellehenstillinger og advarsler fra ESRB.Fælles for Det Systemiske Risikoråds beføjelser i henhold til det foreslåede stk. 3 er, at rådetsudtalelser kan have forskellige grader af styrke. Med rådets beføjelser følger imidlertid ikke eninstruktionsbeføjelse over for andre myndigheder, hvorfor der heller ikke er behov for, at rådet stårtil ansvar over for Folketinget. Folketinget kan derfor fortsat udøve sin parlamentariske kontrol iforhold til den finansielle regulering og det finansielle tilsyn via erhvervs- og vækstministeren.
Med det foreslåedestk. 4foreslås, at Det Systemiske Risikoråd som udgangspunkt kan givehenstillinger til Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank samt - hvis det vedrører lovgivning – til
10
regeringen. Det kan give sig, at det vil være relevant at rette henstillinger til andre myndigheder.Med lovgivning henvises her til love og bekendtgørelser udstedt af ministre. Henstilles der såledestil ændring af bekendtgørelser udstedt af f.eks. Finanstilsynet, skal en sådan henstilling rettes modFinanstilsynet.Det fremgår af forslaget tilstk. 5,at Det Systemiske Risikoråd træffer beslutning om observationer,advarsler og henstillinger i henhold til stk. 3 ved simpelt flertal, dog vil formandens stemme itilfælde af stemmelighed være udslagsgivende.Med henblik på at undgå loyalitetskonflikter vurderes det hensigtsmæssigt, at medlemmer indstilletaf de økonomiske ministerier ikke har stemmeret (men alene taleret) i forhold til observationer,advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen.Da Finanstilsynet på vegne af erhvervs- og vækstministeren udarbejder finansiel regulering, harmedlemmer indstillet af Finanstilsynet på tilsvarende vis ikke stemmeret (men alene taleret) iforhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen. Finanstilsynet eruafhængigt i sin tilsynsvirksomhed og har derfor stemmeret i alle andre sager.Medlemmer indstillet af Danmarks Nationalbank og de uafhængige eksperter kan i henhold tilforslaget stemme i alle sager.For at styrke virkningen af de fremsatte henstillinger bør Det Systemiske Risikoråd stræbe efterkonsensus.Observationer vil altid blive offentliggjort. Henstillinger og advarsler vil som hovedregel bliveoffentliggjort, jf. forslaget tilstk. 6,medmindre Det Systemiske Råd på mødet træffer beslutningom, at de behandlede oplysninger er fortrolige af hensyn til f.eks. den finansielle stabilitet eller afhensyn til Danmarks Nationalbanks varetagelse af sine funktioner, og derfor konkret ikke skaloffentliggøres.Af forslaget tilstk. 7fremgår, at modtageren af en advarsel inden for en periode på tre måneder vilvære forpligtet til at afgive en offentlig redegørelse, hvori advarslen adresseres, herunder om dengiver modtageren anledning til at foretage nærmere vurderinger, gennemføre tiltag eller lignende.Redegørelsen skal også forelægges for rådet. Redegørelsen skal forelægges rådet inden tre månederefter, henstillingen er meddelt til modtageren. I særlige tilfælde kan rådet dog træffe beslutning om,at redegørelsen skal foreligge tidligere.Hvis modtageren af en henstilling vælger ikke at følge denne, fremgår det af forslaget tilstk. 8,atmodtageren offentligt skal redegøre for baggrunden herfor i overensstemmelse med følg-eller-forklar princippet. Redegørelsen skal forelægges rådet inden tre måneder efter, henstillingen ermeddelt til modtageren. I særlige tilfælde kan rådet dog træffe beslutning om, at redegørelsen skalforeligge tidligere.I tilfælde af, at en beslutning om fortrolighed træffes af Det Systemiske Risikoråd, forpligtesmodtageren af henstillingen i tilfælde af, at modtageren vælger ikke at følge denne, alene til atudarbejde en skriftlig redegørelse, der forelægges for rådet.
11
Det fremgår af forslaget tilstk. 9,at Det Systemiske Risikoråd har adgang til at indhente allerelevante informationer fra Finanstilsynet, relevante ministerier og Danmarks Nationalbank, i detomfang oplysningerne omhandler det finansielle system, oplysninger om specifikke institutter m.v.Dog således at oplysningerne, i det omfang de udleveres af Finanstilsynet, er omfattet af reglerneom tavshedspligt i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Med denne mulighed for at rekvirerefortrolige oplysninger fra offentlige myndigheder, herunder Danmarks Nationalbank, følger også, attavshedspligten følger oplysningerne, hvorfor rådets medlemmer og eventuelt suppleanter samtsekretariatet bliver omfattet af eksempelvis tavshedspligten i § 354, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed. Fortrolige statistiske oplysninger, som Danmarks Nationalbank har indhentet i henholdtil lov om Danmarks Nationalbank § 14 a, stk. 1 og 2, herunder oplysninger på individniveau, hvordet er muligt direkte eller indirekte at identificere enkeltindivider eller – virksomheder, kan afDanmarks Nationalbank på anmodning fra det Systemiske Risikoråd videregives til rådet, hvis rådetvurderer, at oplysningerne er nødvendige, for at rådet kan udføre sine opgaver.Det fremgår af forslaget tilstk. 10,at sekretariatsbetjeningen af rådet varetages af DanmarksNationalbank. Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- ogIndenrigsministeriet deltager i sekretariatet. Dermed sikres tæt inddragelse af DanmarksNationalbanks, Finanstilsynets og ministeriernes analytiske kompetencer og finansielle indsigt samtaf Danmarks Nationalbanks og Finanstilsynets erfaringer fra arbejdet i ESRB.Med forslaget tilstk. 11bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte enforretningsorden for Det Systemiske Risikoråd på baggrund at et forslag fra rådet.Forretningsordenen kan indeholde uddybende regler om rådets sammensætning, valg af suppleanter,habilitet, rådets sekretariatsbetjening, tavshedspligt, offentliggørelse, m.v.Erhvervs- og vækstministeren evaluerer Det Systemiske Risikoråd tre år efter rådets etablering påbasis af de hidtidige erfaringer med rådets funktion og den internationale udvikling.Til nr. 2 (§ 354, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)Med den foreslåede ændring af§ 354, stk. 6, nr. 1,i lov om finansiel virksomhed gives mulighedfor, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger indhentet i forbindelse medFinanstilsynets tilsynsvirksomhed til Det Systemiske Risikoråd som med nærværende lovforslags §1, nr. 1, foreslås nedsat.Med ændringen lægges op til, at Det Systemiske Risikoråd kan få oplysninger om finansielleforhold fra Finanstilsynet i forbindelse med rådets behandling af sager i henhold til den med dettelovforslag foreslåede bestemmelse til § 343 s i lov om finansiel virksomhed. Rådet kan få alle deoplysninger, som rådet måtte vurdere er relevante i forbindelse med rådets arbejde.Det bemærkes, at tavshedspligten, i henhold til § 354, stk. 7, følger de oplysninger, der måttevideregives fra Finanstilsynet til Det Systemiske Risikoråd, hvorfor medlemmerne af rådet samteventuelle suppleanter og sekretariatet bliver underlagt den tavshedspligt, der følger af § 354, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed.Til § 2Lovforslaget skal være en del af et større samlelovforslag, som forventes at træde i kraft fra den 1.januar 2013.
12
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret[Skema indsættes]
13
