ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 33: Udkast til lovforslag om ændring af lov om investeringsforeninger m.v. og lov om finansiel virksomhed (Indførelse af investeringsfunde og selskaber for investering med kapital der er variabel), fra erhvervs- og vækstministeren

§1I lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. foretages følgende ændringer:1.Med undtagelse af i § 10, stk. 1, nr. 3, § 20, stk. 2, §§ 32-47, § 65, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 128,nr. 2, § 162, stk. 1, nr. 2, § 174, stk. 2, § 176, stk. 1 og 2, § 207, stk. 2, og stk. 3, 3. pkt., og § 221,stk. 4, ændres »medlem« til: »investor«, »et medlem« til: »en investor«, »et medlems« til: »eninvestors«, »medlemmer« til: »investorer«, »medlemmerne« til: »investorerne«, »Medlemmerne«til: »Investorerne«, »medlemmernes« til: »investorernes«, »Medlemmernes« til: »Investorernes«,»medlemmers« til: »investorers«, »optaget medlemmer« til: »haft investorer«, »intet medlem« til:»ingen investor«, »hvert medlem« til: »hver investor«, »Ethvert medlem« til: »Enhver investor«,»medlem af« til: »investor i«, »et medlem af« til: »en investor i«, »Et medlem af« til: »En investori« og »medlemmer af« til: »investorer i« overalt i loven.2.I§ 1, stk. 2, § 4, stk. 1, § 80, stk. 1, § 138, stk. 2,og§ 197og to steder i§ 43, stk. 3og4,ændres»investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.3.I§ 3, stk. 1, nr. 5, litra a,indsættes efter »administrationsselskaber«: »(i Danmark:investeringsfunde)«.4.I§ 3, stk. 1, nr. 5, litra c,indsættes efter »(i Danmark: investeringsforeninger«: »og selskaber forinvestering med kapital der er variabel (SIKAV’er)«.5.I§ 3, stk. 1, nr. 22, litra b, § 4, stk. 2, § 49, stk. 1og2, § 50, § 55, stk. 1, 1. pkt., § 106, stk. 1, 1.pkt., § 116, stk. 1og2, § 120, stk. 1og3,ogstk. 4, 1. pkt., § 121, § 122, stk. 1, 1. pkt.,ogstk. 2, §123, stk. 1, § 124, stk. 1og2, § 125, stk. 1og2, § 126, stk. 1og2, § 128, § 129, stk. 1og2, § 130,stk. 1,ogstk. 4, 1. pkt., § 131, stk. 1, 1. pkt., § 132, stk. 1og2, § 133, stk. 1, § 135, stk. 1og2,og§1

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer(investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv 2007/16/EFaf 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrativebestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn tilafklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79, side 11, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav,interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og etadministrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42-61, og Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser omfusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 28-41.

138, stk. 3,to steder i§ 138, stk. 1,og to steder i§ 141, stk. 1,ændres »investeringsforening« til:»dansk UCITS«.6.Ioverskriftentil Afsnit II ændres »investeringsforeninger« til: »danskeUCITS«.7.Ioverskriftentil kapitel 3, § 10, § 13 og kapitel 14 ændres »investeringsforeninger« til: »danskeUCITS«.8.Ioverskriftentil § 4 ændres »Investeringsforeninger« til: »DanskeUCITS«.9.I§ 4, stk. 3, § 5, stk. 2, § 86, stk. 1,og§ 216ændres »Investeringsforeninger« til: »DanskeUCITS«.10.I§ 4indsættes efter stk. 5 som nye stykker:»Stk. 6.SIKAV’er må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 samt § 17, stk. 1, og hareneret og pligt til at benytte betegnelsen »SIKAV« i selskabets navn i breve og på andreforretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, samt på selskabets hjemmeside, jf. dog § 5,stk. 2. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkaldedet indtryk, at de er SIKAV’er.Stk. 7.SIKAV’er, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje»(pengemarkedsSIKAV)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer ipengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis SIKAV’entilføjer »(kort pengemarkedsSIKAV)«, eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter,tilføjer »(kort)« til sit navn, skal SIKAV’en eller afdelingen opfylde betingelserne i debestemmelser, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 127.Stk. 8.Investeringsfunde må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 samt § 17, stk. 1, oghar eneret og pligt til at benytte betegnelsen »Investeringsfund« i investeringsfundens navn i breveog på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, samt på fundens hjemmeside, jf.dog § 5, stk. 2. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til atfremkalde det indtryk, at de er investeringsfunde.Stk. 9.Investeringsfunde, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje»(pengemarkedsfund)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer ipengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvisinvesteringsfunden tilføjer »(kort pengemarkedsfund)«, eller en afdeling, der investerer ipengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal investeringsfunden eller afdelingenopfylde betingelserne i de bestemmelser, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 127.«Stk. 6 bliver herefter stk. 10.11.§ 5, stk. 1,affattes således:»Danske UCITS skal udover tilladelse efter § 4 have tilladelse af Finanstilsynet som feederinstitut,før de enkelte afdelinger i den danske UCITS kan investere mindst 85 pct. af deres formue i andele ien afdeling af en anden UCITS (masterinstitut). Finanstilsynets tilladelse skal omfatte tilladelse til,at den danske UCITS (feederinstituttet) investerer mere end 20 pct. af sin formue i det pågældendemasterinstitut.«12.§ 5, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Hvis en dansk UCITS indgår i en masterfeederstruktur skal følgende skriftlige aftalerindgås med henblik på investorbeskyttelse:

1) Bestyrelsen i en investeringsforening, en SIKAV eller i et investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, der administrerer en investeringsfund skal indgå aftale om, atmasterinstituttet giver feederinstituttet alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendigefor, at feederinstituttet kan opfylde sine pligter efter loven samt påse, at masterinstituttetoverholder placeringsgrænserne.2) Masterinstituttets depotselskab og feederinstituttets depotselskab skal, hvis institutterne harforskellige depotselskaber, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at beggedepotselskaber kan udføre deres pligter.3) Masterinstituttets og feederinstituttets valgte revisorer skal, hvis institutterne har forskelligerevisorer, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge revisorer kanopfylde deres forpligtelser.«13.I§ 5, stk. 5,ændres »de to foreningers bestyrelse« til: »bestyrelserne i de to danske UCITS elleri det eller de pågældende investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber«.14.Overskriftentil § 8 affattes således:»Depotselskabers opbevaring af formue tilhørende danske UCITS, specialforeninger oghedgeforeninger«.15.§ 8, 1. pkt.,affattes således:»Finansielle aktiver tilhørende danske UCITS, specialforeninger eller hedgeforeninger skalforvaltes og opbevares særskilt for de enkelte afdelinger i et depotselskab godkendt afFinanstilsynet.«16.Overskriftentil § 9 affattes således:»Organisering m.v. af danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger«.17.Efter § 9 indsættes før overskriften til § 10:»§ 9 a.En SIKAV skal have en selskabskapital, der kan variere på de vilkår, som er fastsat iSIKAV’ens vedtægter, jf. § 14 a, nr. 19. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en SIKAV, erinvestor i SIKAV'en.Stk. 2.En SIKAV kan oprettes af en eller flere stiftere. En stifter må ikke være under konkurs ellerrekonstruktionsbehandling. Hvis en stifter er en fysisk person, skal personen være myndig og måikke være under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 iværgemålsloven. Hvis stifter er en juridisk person, skal denne være beføjet til at erhververettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.Stk. 3.Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde SIKAV’ens vedtægter.Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen af SIKAV’en er foretaget valg af bestyrelse og revisor,skal stifterne senest 2 uger fra underskrivelsen af stiftelsesdokumentet afholde generalforsamling tilvalg af bestyrelse og revisor.Stk. 4.SIKAV’er skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del afaktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.Stk. 5.Hver afdeling i en SIKAV hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dogogså for afdelingens andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning,eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt.,hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.Stk. 6.En afdeling i en SIKAV kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 7.En investor i en SIKAV hæfter ikke personligt for SIKAV’ens forpligtelser. Investorenhæfter alene med sit indskud. Enhver andel i SIKAV’ens eller en afdelings kapital skal medføre desamme rettigheder, jf. dog § 13 om andelsklasser, § 14 a, stk. 1, nr. 7, om andele uden ret til udbytte(ex kupon) og § 31 e om stemmeret.§ 9 b.Investeringsfunde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er særskilte økonomiske enheder.Investeringsfunde og disses afdelinger udgør ikke selvstændige juridiske personer.Investeringsfunde kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10i lov om finansiel virksomhed, eller administrationsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 9. Enhver, der ejeren andel i en afdeling i en investeringsfund, er investor i funden.Stk. 2.Hver afdeling i en investeringsfund er baseret på en bestemt del af aktiverne efterfundsbestemmelsernes regler herom.Stk. 3.Hver afdeling i en investeringsfund hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdelinghæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning,eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt.,hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.Stk. 4.I det omfang denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov pålægger investeringsfundeeller disses afdelinger pligter, påhviler pligten det investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, som administrerer funden.Stk. 5.En afdeling i en investeringsfund kan opdeles i andelsklasser i henhold tilfundsbestemmelserne.Stk. 6.En investor i en investeringsfunds afdeling hæfter ikke personligt for afdelingensforpligtelser. Investoren hæfter alene med sit indskud. Enhver andel i en investeringsfunds afdelingskapital skal medføre de samme rettigheder, jf. dog § 13 om andelsklasser, og § 14 b, nr. 8, omandele uden ret til udbytte (ex kupon).«18.I§ 10, stk. 1, nr. 11,ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.19.I§ 10indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Finanstilsynet tillader en SIKAV at udøve virksomhed, hvis1) SIKAV’en er gyldigt stiftet i henhold til § 9 a, stk. 2-4,2) kravene i § 4, og hvis relevant kravene i § 5, er opfyldt,3) medlemmerne af SIKAV’ens bestyrelse opfylder kravene i § 39, og Finanstilsynet hargodkendt SIKAV’ens valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,jf. § 33 a,4) Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens vedtægter,5) Finanstilsynet har godkendt SIKAV’ens valg af depotselskab, jf. § 16,6) SIKAV’ens aktivitetsplan, organisation, risikostyring, forretningsgange og administrativeforhold er forsvarlige,7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, nr. 20, mellem ansøgeren og andrevirksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynetsopgaver,8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgerenhar snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynetsopgaver,9) SIKAV’en har hjemsted i Danmark, og10) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 6.

Stk. 3.Finanstilsynet tillader en investeringsfund at udøve virksomhed, hvis1) kravene i § 4, og hvis investeringsfunden har søgt om tilladelse som feederinstitut kravene i§ 5, er opfyldt,2) Finanstilsynet har godkendt fundsbestemmelserne for funden,3) Finanstilsynethargodkendtinvesteringsforvaltningsselskabetselleradministrationsselskabets administration af denne investeringsfund,4) Finanstilsynethargodkendtinvesteringsforvaltningsselskabetselleradministrationsselskabets valg af depotselskab, jf. § 16,5) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets aktivitetsplan, vedrørendefunden er forsvarlig,6) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, nr. 20, mellem ansøgeren og andrevirksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynetsopgaver,7) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgerenhar snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynetsopgaver, og8) ansøgningen om tilladelse opfylder kravene i stk. 6.«Stk. 2-10 bliver herefter stk. 4-12.20.§ 10, stk. 2,som bliver stk. 4, affattes således:»Stk. 4.En dansk UCITS, der søger tilladelse til at investere som feederinstitut, eller til at investerei et nyt masterinstitut, skal indsende:1) sine egne og masterinstituttets vedtægter eller fundsbestemmelser,2) prospekt og dokument med central investorinformation for den pågældende danskeUCITS og for masterinstituttet,3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange omadministration af masterfeederstrukturen, jf. § 5, stk. 5, eller aftalen mellemfeederinstituttet og masterinstituttet, hvis de ikke skal administreres af det sammeselskab, jf. § 5, stk. 4, nr. 1,4) de oplysninger, jf. stk. 5, der skal udleveres til investorerne, når feederinstituttet alleredehar tilladelse som dansk UCITS,5) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttetsdepotselskaber indgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, når de ikke har samme depotselskab,6) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttetsrevisorer indgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 3, når de ikke har samme revisor, og7) en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk fra de kompetente myndigheder imasterinstituttets hjemland, hvis instituttet ikke har tilladelse her i landet, om at det ikkeer et feederinstitut, og heller ikke ejer andele i et feederinstitut.«21.§ 10, stk. 3, 1. pkt.,der bliver stk. 5, 1. pkt., affattes således:»Finanstilsynet tillader feederinstitutter, jf. stk. 5, at udøve virksomhed, herunder at investere udover 20-procents-grænsen i § 135, jf. § 124, når feederinstituttet har indsendt de i stk. 4 nævntedokumenter og oplysninger, og Finanstilsynet vurderer, at feederinstituttet, dets depotselskab ogrevisor samt masterinstituttet opfylder kravene i stk. 4, stk. 7 og § 5, herunder de regler,Finanstilsynet udsteder i medfør af stk. 8 og § 5, stk. 6.«22.I§ 10, stk. 4,der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 4«.

23.§ 10, stk. 5,der bliver stk. 7, affattes således:»Stk. 7.En dansk UCITS, der allerede udøver virksomhed, og herefter får tilladelse somfeederinstitut, eller som har fået tilladelse til at investere i et nyt masterinstitut, skal senest 30 dagefør datoen nævnt i nr. 3 udlevere følgende til sine investorer:1) En erklæring om, at Finanstilsynet har givet tilladelse til den danske UCITS´ investeringsom feederinstitut i masterinstituttet.2) Den i § 84 nævnte centrale investorinformation for feederinstituttet og masterinstituttet.3) Oplysning om den dato, hvor den danske UCITS vil begynde at investere somfeederinstitut i masterinstituttet, eller hvis det allerede har investeret heri, den dato, hvordets investeringer vil overskride grænsen i § 135, stk. 1 og 2.4) En erklæring om, at investorerne i UCITS’en inden for en frist på 30 dage har ret til atforlange indløsning af deres andele uden andre omkostninger end omkostningerne iforbindelse med indløsningen. Denne ret til indløsning får virkning fra det tidspunkt,hvor feederinstituttet har udleveret oplysninger nævnt i dette stykke.«24.I§ 10, stk. 6,der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.25.§ 10, stk. 7,der bliver stk. 9, affattes således:»Stk.9.Når Finanstilsynet har givet tilladelse efter stk. 1 og 4 kan den pågældende danske UCITS,specialforening eller hedgeforening påbegynde sin virksomhed med at investere midlerne modtagetfra investorerne. En dansk UCITS, der har tilladelse som feederinstitut, kan dog først investere udover grænsen nævnt i § 135, stk. 1, efter udløbet af perioden på 30 dage, der er nævnt i stk. 5.«26.§ 10, stk. 8,der bliver stk. 10, affattes således:»Stk. 10.Finanstilsynet kan meddele afslag på ansøgningen om tilladelse, hvis den danske UCITS,specialforening eller hedgeforening retligt, herunder på grund af vedtægterne ellerfundsbestemmelserne, er forhindret i at markedsføre sine andele her i landet.«27.I§ 10indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 11, som nyt stykke:»Stk.12.Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en SIKAV eller en investeringsfund, skal detmeddeles henholdsvis SIKAV’ens eller investeringsfundens investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen erufuldstændig, senest 2 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget de oplysninger, der ernødvendige for at træffe afgørelsen om afslag. Finanstilsynet træffer under alle omstændighederafgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 2måneder efter modtagelse af en ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kanSIKAV’en eller investeringsfundens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,jf. § 9 b, stk. 4, indbringe sagen for domstolene.«Stk. 10 bliver herefter stk. 13.28.§ 10, stk. 10,der bliver stk. 13, affattes således:»Stk. 13.Såfremt Finanstilsynet skal give en dansk UCITS afslag på en ansøgning om at blive etfeederinstitut eller på at investere i et nyt masterinstitut, jf. stk. 4, skal Finanstilsynet give afslagetsenest 15 arbejdsdage efter, at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning.«29.Overskriftentil § 11 affattes således:»Anmeldelseraf investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger eller hedgeforeninger tilErhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

30.§ 11, stk. 1-3,affattes således:»§ 11.Når Finanstilsynet har givet en investeringsforening, en SIKAV, en specialforening eller enhedgeforening tilladelse eller har godkendt ændringer i en forenings eller en SIKAV’s vedtægterkan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer, jf. stk. 3.Stk. 2.Samtidig med anmeldelse til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 1, ogved anmodning om godkendelse af vedtægtsændringer skal en forening eller en SIKAV sende etdateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet.Når Finanstilsynet har givet foreningen eller SIKAV’en tilladelse eller har godkendtvedtægtsændringerne, videresender Finanstilsynet en kopi af vedtægterne med singodkendelsespåtegning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og returnerer de påtegnede vedtægter tilforeningen eller SIKAV’en.Stk. 3.Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven finder med de fornødnetilpasninger anvendelse på investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger oghedgeforeninger. Uanset bestemmelsen i selskabsloven § 9, stk. 1, skal anmeldelse afvedtægtsændringer være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, atbeslutningen om at ændre vedtægterne er truffet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«31.I§ 11, stk. 4,indsættes efter »foreningen«: »eller SIKAV’en«.32.Overskriftentil § 12 affattes således:»Godkendelseaf ændring af vedtægter og fundsbestemmelser for danske UCITS, specialforeningerog hedgeforeninger samt tilladelse til nye afdelinger«.33.I§ 12, stk. 3,ændres »§ 10, stk. 2-5« til: »§ 10, stk. 4-7«, og »§ 10, stk. 3, 2. pkt., og stk. 10«ændres til: »§ 10, stk. 5, 2. pkt., og stk. 13«.34.Efter § 12 indsættes før overskriften til § 13:»§ 12 a.Finanstilsynet godkender ændring af vedtægterne for en SIKAV, når ændringerne ergyldigt vedtaget og er i overensstemmelse med denne lov.Stk. 2.Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i en SIKAV, når1) afdelingen er gyldigt stiftet, og2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen.Stk. 3.Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i en SIKAV, jf. §§ 4 og 5, investerer somfeederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nytmasterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 5, stk. 1, og § 10, stk. 4-7, med defornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, atFinanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 10, stk. 5, 2. pkt., og stk. 13.§ 12 b.Finanstilsynet godkender ændringer af fundsbestemmelserne for en investeringsfund, nårændringerne er gyldigt vedtaget af bestyrelsen og er i overensstemmelse med denne lov. Enændring af fundsbestemmelserne kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt afFinanstilsynet. Det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrererden pågældende investeringsfund, skal underrette fundens investorer, så snart Finanstilsynetsgodkendelse foreligger.Stk. 2.Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i en investeringsfund, når1) afdelingen er gyldigt etableret, og2) Finanstilsynet har godkendt fundsbestemmelserne vedrørende afdelingen.

Stk. 3.Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i investeringsfunde, jf. §§ 4 og 5,investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i etnyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 5, stk. 1, og § 10, stk. 4-7, med defornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse senest 15 arbejdsdage efter, attilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 10, stk. 5, 2. pkt., og stk. 13.«35.§ 13, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Når vedtægterne eller fundsbestemmelserne i en dansk UCITS, specialforening ellerhedgeforening indeholder bestemmelser om, at den pågældende UCITS’ eller forenings afdelingerkan opdeles i andelsklasser, kan bestyrelsen efter vedtægterne eller fundsbestemmelserne etablereandelsklasser i en afdeling.«36.I§ 13, stk. 3, 3. pkt.,ændres »Foreningen« til: »Den danske UCITS, specialforening ellerhedgeforening« og to steder ændres »foreningens« til: »den pågældende danske UCITS’,specialforeningens eller hedgeforeningens«.37.I§ 13, stk. 3, 4. pkt.,ændres »foreningen« til: »den danske UCITS, specialforeningen ellerhedgeforeningen«.38.§ 14, nr. 16,affattes således:»16) hvorvidt andelene lyder på en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævntetilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,«.39.Efter § 14 indsættes før overskriften til § 15:»Vedtægterfor SIKAV’er§ 14 a.Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde bestemmelser om1) selskabets formål,2) hvilken kategori af investorer selskabet modtager midler fra,3) selskabets navn og eventuelle binavne,4) den kommune her i landet, hvor SIKAV’en har sit hjemsted (hovedkontor), jf. stk. 2,5) selskabets opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, samt ombestyrelsen kan etablere nye afdelinger,6) hvorvidt selskabets afdelinger kan opdeles i andelsklasser og bestyrelsens mulighed for atetablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disseandelsklassers karakteristika, jf. § 13, stk. 1,7) selskabets eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),8) valgogudskiftningafselskabetsinvesteringsforvaltningsselskabelleradministrationsselskab,9) valg og udskiftning af selskabets depotselskab,10) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse,11) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,12) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,13) de regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændringaf vedtægter, selskabets opløsning og overflytning af afdelinger til en anden dansk UCITS,14) bestyrelse og revision,15) hvem der har ret til at tegne selskabet, herunder hvem der udøver stemmeretten påselskabets værdipapirer,

16) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, somfølge af at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,17) hvorvidt andelene lyder på en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævntetilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,18) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der erbegrænsninger i andelenes omsættelighed,19) emission og indløsning af andele og mulighederne for at suspendere selskabets indløsning afandele,20) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og omgeneralforsamlingen i udbyttebetalende afdelinger kan beslutte, at udlodningen helt ellerdelvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår,21) hvorledes selskabets aktiver værdiansættes,22) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,23) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor enandel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,24) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,25) hvorvidt selskabet kan optage lån på vegne af sine afdelinger, jf. § 49,26) selskabets og de enkelte afdelingers investeringspolitik samt de almindelige regler for denenkelte afdelings anbringelse af formuen, herunder hvilke markeder selskabet eller denenkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt detpågældende marked, og27) angivelse af de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentligkarakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori et selskab agter at investeremere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue.Stk.2.EnSIKAVharhjemsted(hovedkontor)der,hvorSIKAV’ensinvesteringsforvaltningsselskab har sit hjemsted (hovedkontor). Hvis en SIKAV administreres af etadministrationsselskab, har SIKAV’en hovedkontor der, hvor administrationsselskabet harhovedkontor. SIKAV’en skal indgå aftale med en repræsentant her i landet og have hjemsted i denkommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsenterer SIKAV’en i Danmark.Fundsbestemmelser for investeringsfunde§ 14 b.Fundsbestemmelser for investeringsfunde skal indeholde bestemmelser om1) fundens formål,2) hvilken kategori af investorer, funden modtager midler fra,3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets navn og eventuellebinavne,4) den kommune her i landet, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hjemsted(hovedkontor), eller adressen på fundens administrationsselskab,5) fundens navn og eventuelle binavne,6) fundens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, samt ominvesteringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse kan etablerenye afdelinger,7) hvorvidt fundens afdelinger kan opdeles i andelsklasser og bestyrelsens mulighed for atetablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disseandelsklassers karakteristika, jf. § 13, stk. 1,8) fundens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),

9) valg og udskiftning af fundens depotselskab,10) de regler, der gælder for ændring af fundsbestemmelser, opløsning af funden og overflytningaf afdelinger til en anden dansk UCITS,11) hvem der har ret til at tegne investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet,herunder hvem der udøver stemmeretten på værdipapirer tilhørende funden,12) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, somfølge af at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,13) hvorvidt andelene lyder på en nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævntetilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,14) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der erbegrænsninger i andelenes omsættelighed,15) emission og indløsning af andele og mulighederne for at suspendere fundens indløsning afandele,16) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres,17) hvorledes fundens aktiver værdiansættes,18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,19) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor enandel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,20) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,21) de enkelte afdelingers investeringspolitik samt de almindelige regler for den enkelteafdelings anbringelse af formuen, herunder hvilke markeder den enkelte afdeling kanplacere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og22) angivelse af de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentligkarakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en fund agter at investeremere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue.«40.Efter § 15 indsættes før overskriften til § 16:»Godkendelseaf SIKAV’ers investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab§ 15 a.Finanstilsynet godkender en SIKAV’s valg af investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, jf. § 33 a, stk. 2, når1) SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale om administration med etinvesteringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,2) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til atadministrere denne type SIKAV,3) investeringsforvaltningsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkeligeressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere SIKAV’en,4) investeringsforvaltningsselskabet skal udføre så mange af SIKAV’ens opgaver, at det ikkeblot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende SIKAV,5) administrationsselskabet, depotselskabet og SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale omregulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kanudføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når SIKAV’ensbestyrelse har indgået aftale med et administrationsselskab, og6) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.Godkendelse af investeringsforvaltningsselskabers eller administrationsselskabers administrationaf investeringsfunde

§ 15 b.Finanstilsynet godkender et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabsadministration af en investeringsfund, når1) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til atadministrere denne type investeringsfund,2) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktion har erklæret, atselskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrereinvesteringsfunden,3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange afinvesteringsfundens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angården pågældende investeringsfund,4) administrationsselskabet og depotselskabet har indgået en aftale om regulering af deninformationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver ihenhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når investeringsfunden administreres af etadministrationsselskab, og5) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.«41.Overskriftentil § 16 affattes således:»Godkendelseaf danske UCITS’, specialforeningers og hedgeforeningers valg af depotselskab«.42.§ 16affattes således:»§ 16.Finanstilsynet godkender en dansk UCITS’, specialforenings og hedgeforenings valg afdepotselskab, når1) der i medfør af vedtægterne eller fundsbestemmelserne er truffet en lovlig beslutning om atindgå aftale med depotselskabet, jf. § 14, nr. 8, § 14 a, stk. 1, nr. 9, eller § 14 b, nr. 9,2) depotselskabet opfylder betingelserne i § 3, nr. 12,3) depotselskabets direktion eller den ansvarlige chef for depotfunktionen har erklæret, atdepotselskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøvehvervet,4) depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov omfinansiel virksomhed, er betryggende,5) depotselskabet og en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til etadministrationsselskab, sammen med administrationsselskabet har indgået en aftale omregulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kanudføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed,6) depotselskabet har indgået aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, såfremt den danske UCITS er etfeederinstitut, der indgår i en masterfeederstruktur, hvor masterinstituttet og feederinstituttethar forskellige depotselskaber, og7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.«43.§ 17, stk. 1,affattes således:»En dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kan alene eller sammen med andre danskeUCITS, specialforeninger og hedgeforeninger samt professionelle foreninger og godkendtefåmandsforeninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller depågældende danske UCITS og foreningers vegne udøver administrations-, investerings- ellermarkedsføringsvirksomhed.«44.Overskriftentil § 20 affattes således:»DanskeUCITS«.

45.I§ 20, stk. 1og2,ændres »investeringsforening« til: »UCITS«.46.I§ 20, stk. 3,ændres »foreningers« til: »UCITS’«.47.§ 22, stk. 1,affattes således:»Danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger skal drives i overensstemmelse med redeligforretningsskik og god praksis inden for deres respektive virksomhedsområder.«48.I§ 22, stk. 2,og§ 79, stk. 7og10,ændres »foreninger« til: »danske UCITS, specialforeningerog hedgeforeninger«.49.I§ 25, stk. 3, nr. 1,ændres »årsrapport« til: »årsregnskab«.50.Efter § 31 indsættes ikapitel 6:»Generalforsamlingi SIKAV’er§ 31 a.Indkaldelse til generalforsamling i en SIKAV skal være offentligt tilgængelig og ioverensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang tilgeneralforsamlingerne.Stk. 2.Indkaldelse til generalforsamling skal sendes til de investorer, som har anmodet herom.§ 31 b.Har en SIKAV ikke en bestyrelse, eller undlader et selskab at indkalde til engeneralforsamling,somskalafholdesefterloven,vedtægterneellerengeneralforsamlingsbeslutning, indkaldes generalforsamlingen af Finanstilsynet efter anmodning fraet medlem af selskabets bestyrelse, den generalforsamlingsvalgte revisor eller en investor. Tilsynetkan fastsætte generalforsamlingens dagsorden.Stk. 2.En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstilsynet, ledes af en person, somFinanstilsynetharbemyndigetdertil,ogselskabetsbestyrelseskaludleveregeneralforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til generalforsamlingenudlægges af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af selskabet.§ 31 c.Generalforsamlingen er den øverste myndighed i en SIKAV.Stk. 2.Investorernes ret til at træffe beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen, jf. dogstk. 3 og 4.Stk. 3.De beføjelser, der udøves af selskabets generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingenen afdelings investorer, for så vidt angår1) godkendelse af afdelingens årsregnskab, jf. § 63, stk. 1,2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue,3) afdelingens afvikling eller fusion og4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen.Stk. 4.De beføjelser, der udøves af selskabets generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingeninvestorerne i en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika,2) andelsklassens afvikling og3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen.Stk. 5.Enhver investor har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve etbestemt emne optaget på dagsordenen.

Stk. 6.Bestyrelsen skal, når det forlanges af en investor, og det efter bestyrelsens skøn kan ske udenvæsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen omalle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og selskabets stilling i øvrigteller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.§ 31 d.Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan SIKAV’ens bestyrelse beslutte, at der somsupplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at investorerne kandeltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk tilstede på generalforsamlingen, dvs. at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3og 4.Stk. 2.Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk udenadgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5.Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelsemed deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 31 f finderanvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.Stk. 3.Selskabets bestyrelse fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendesved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamlingskal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan investorernetilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden iforbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.Stk. 4.Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektroniskgeneralforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles påbetryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav tilafholdelse af generalforsamlingen opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i samt ytresig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunnefastslå, hvilke investorer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret derepræsenterer, samt resultatet af afstemningerne.Stk. 5.Har et selskab udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsdato, skal selskabeti indkaldelsen til deltagelse i generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne af sådanne andele skaldokumentere deres adkomst til at kunne deltage i den elektroniske generalforsamling. Dette skaltillige fremgå af selskabets vedtægter.§ 31 e.Enhver investor skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel iSIKAV’en. Enhver investor skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, atingen investor kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af selskabskapitalen eller for mereend et bestemt beløb.Stk. 2.Er stemmeret betinget af notering i selskabets protokol, kan noteringsfristen ikke værelængere end 1 uge.§ 31 f.Beslutning om ændring af SIKAV’ens vedtægter er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteretpå generalforsamlingen. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligereforskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.Stk. 2.Ændring af vedtægterne for SIKAV’en kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt afFinanstilsynet.§ 31 g.SIKAV’ens generalforsamling kan bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger ogandelsklasser, jf. § 14 a, stk. 1, nr. 5.

§ 31 h.SIKAV’en skal føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollenskal underskrives af dirigenten.Stk. 2.Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen ellerenbekræftetudskriftafdenneværetilgængeligforinvestorernepåinvesteringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets kontor.«51.Efter § 33 indsættes før overskriften til §§ 34 og 35:»Generellebestemmelser om ledelse af SIKAV’er§ 33 a.SIKAV’er skal have en bestyrelse, der består af mindst 3 medlemmer, som vælges afgeneralforsamlingen. Bestyrelsen skal varetage ledelsen af selskabets virksomhed. Bestyrelsen skalhandle uafhængigt og udelukkende i selskabets interesse.Stk. 2.Bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, deradministrerer SIKAV’en, jf. § 35 a, stk. 1, nr. 4. Bestyrelsen i SIKAV’en skal sikre sig, atinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet er kvalificeret og i stand til atvaretage de pågældende opgaver. En administrationsaftale, som en SIKAV indgår med etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, skal være skriftlig.Stk. 3.Administrationsaftalen skal give SIKAV’ens bestyrelse mulighed for på et hvilket som helsttidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udøves af investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet. Aftalen må ikke forhindre SIKAV’en i at opsige aftalen med øjeblikkeligvirkning, hvis dette er i SIKAV’ens interesse.Stk. 4.Ingen medlemmer af bestyrelsen for en SIKAV må være medlemmer af bestyrelsen for elleransat i depotselskabet eller et andet selskab, som SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab har indgået væsentlige aftaler med, eller selskaber, som er koncernforbundnemed disse selskaber, jf. dog stk. 5.Stk. 5.Et mindretal af SIKAV’ens bestyrelsesmedlemmer kan uanset stk. 4 være medlem afbestyrelsen for SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. stk. 2.«52.Ioverskriftenfør § 34 indsættes efter »investeringsforeninger,«: »SIKAV’er,«.53.§ 34, stk. 1,affattes således:»Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af investeringsforeningens,specialforeningens, hedgeforeningens eller SIKAV’ens virksomhed, der skal være ioverensstemmelse med loven og vedtægterne. Bestyrelsen skal påse, at afdelingernes formueforholdtil enhver tid er forsvarlige i forhold til afdelingens og foreningens eller SIKAV’ens drift.Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en måde, der efterforeningens eller selskabets forhold er tilfredsstillende.«54.I§ 35, stk. 1, nr. 4,ændres ».« til: »og«.55.I§ 35, stk. 1,indsættes somnr. 5:»5) vælge det depotselskab, der skal opbevare SIKAV’ens finansielle aktiver, medmindre andetfremgår af vedtægterne.«56.I§ 35indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk.5.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver ioverensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvisdette ikke er tilfældet.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.57.Efter § 35 indsættes før overskriften til § 36:»§35 a.Bestyrelsen for en SIKAV skal1) fastlægge den overordnede politik for selskabets virksomhed,2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici ogfastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik,3) fastsætte en politik for identifikation og håndtering af bestyrelsens eventuelleinteressekonflikter,4) vælge det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der skal administrereSIKAV’en og5) vælge det depotselskab, der skal opbevare SIKAV’ens finansielle aktiver, medmindre andetfremgår af vedtægterne.Stk. 2.Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om selskabets vedtægter og afdelingernes ogeventuelle andelsklassers risikoprofil er forsvarlige i forhold til investeringernes størrelse, likviditetog kompleksitet samt de markedsforhold, som selskabet er underlagt.Stk. 3.På grundlag af vedtægterne skal bestyrelsen i en investeringsinstruks tilinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet fastlægge de investeringsrammer,der skal gælde for SIKAV’en.Stk. 4.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale oginvesteringsinstruksen, herunder om de foretagne investeringer og de opnåede resultater er ioverensstemmelse med det aftalte. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikkeer tilfældet.Stk. 5.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver ioverensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvisdette ikke er tilfældet.Stk. 6.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen foren SIKAV i medfør af stk. 1-5.Bestyrelsens opgaver i investeringsforvaltningsselskaber,der administrerer investeringsfunde§ 35 b.Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en investeringsfund,skal1) fastlægge den overordnede politik for funden og2) identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlæggederes risikoprofil på grundlag af den i fundsbestemmelserne fastlagte investeringspolitik.Stk. 2.På grundlag af fundsbestemmelsernes rammer og bestyrelsens risikovurdering og de enkelteafdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil, skal bestyrelsen give direktionen skriftligeretningslinjer vedrørende investeringsfunden, der som minimum skal indeholde1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre de enkelteafdelinger og eventuelle andelsklasser,2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositionerdirektionen kan foretage som led i sin stilling, og4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen omafdelingernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i

loven og i retningslinjerne for direktionen samt om overholdelsen af grænser fastsat i lovenog i fundsbestemmelserne.Stk. 3.Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om fundsbestemmelserne for funden ogafdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen erforsvarlige i forhold til selskabets ressourcer, størrelsen af fundens investeringer og fundenslikviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som selskabet og funden er underlagt.Stk. 4.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelsemed fundsbestemmelserne for funden og den for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagterisikoprofil samt retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger,hvis dette ikke er tilfældet.Stk. 5.Bestyrelsen skal vælge det depotselskab, der skal opbevare investeringsfundens finansielleaktiver. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver ioverensstemmelse med den indgåede aftale. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvisdette ikke er tilfældet.Stk. 6.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen ogdirektionen for et selskab i medfør af stk. 1-5.«58.Overskriftentil § 36 affattes således:»Bestyrelsesmøderi investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger og hedgeforeninger«.59.§ 36, stk. 4, 1. pkt.,affattes således:»Bestyrelsen for en forening eller SIKAV kan træffe beslutning om, at bestyrelsen holder fællesbestyrelsesmøder for flere foreninger eller SIKAV’er, der har samme bestyrelse«.60.I§ 36indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk. 6.Bestyrelsen for en SIKAV kan, i det omfang det er forsvarligt, træffe beslutning om, atSIKAV’en og andre SIKAV’er, der har samme bestyrelse, kan have følgende fælles dokumenter:1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 34, stk. 2.2) Administrationsaftale.3) Depotselskabsaftale.«Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.61.I§ 36, stk. 6,der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 5«: »eller 6«.62.I§ 36, stk. 7,der bliver stk. 8, indsættes efter »stk. 5«: »og 6«.63.Ioverskriftenfør § 37 ændres »investeringsforeninger« til: »danskeUCITS«.64.§ 37affattes således:»§ 37.Medlemmer af ledelsen af en SIKAV eller en forening, dens depotselskab og dens eventuelleinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra SIKAV’enshenholdsvis foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til SIKAV’en ellerforeningen eller erhverve sådanne aktiver fra SIKAV’en eller foreningen. Samtykke skal gives ihvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.Stk.2.Medlemmerafledelsenafeninvesteringsfundsdepotselskab,investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra bestyrelseni investeringsfundens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab overdrageværdipapirer eller andet til investeringsfunden eller erhverve sådanne aktiver fra

investeringsfunden. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsensforhandlingsprotokol.Stk. 3.Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftalermellem SIKAV’en eller foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældendeselv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler mellem SIKAV’en eller foreningen ogtredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig interesse deri, der kanvære stridende mod SIKAV’ens eller foreningens.Stk. 4.Et bestyrelsesmedlem eller en direktør i en investeringsfunds investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler, der vedrørerinvesteringsfunden og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv ellersøgsmål mod tredjemand eller om aftaler der vedrører investeringsfunden og tredjemand, hvisbestyrelsesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende modinvesteringsfundens.«65.Overskriftentil § 38 affattes således:»Pligtenfor danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger til at give Finanstilsynetmeddelelse om særlige forhold«.66.§ 38affattes således:»§ 38.En investeringsforening, SIKAV, specialforening og hedgeforening eller densinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab skal straks meddele Finanstilsynetoplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens, SIKAV´ens eller enafdelings fortsatte drift. Det samme gælder investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet for en investeringsfund.Stk. 2.Tilsvarende gælder for det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen i en danskUCITS, specialforening eller hedgeforening samt det enkelte medlem af bestyrelsen ellerdirektionen i et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer endansk UCITS, specialforening eller hedgeforening.Stk. 3.Hvis et medlem af en investeringsforenings, specialforenings eller hedgeforenings bestyrelseeller direktion eller den eksterne revision må formode, at en afdeling ikke opfylder formuekravene i§§ 4-7, skal den pågældende straks meddele det til Finanstilsynet.«67.Ioverskriftenfør § 39 indsættes efter »investeringsforeninger,«: »SIKAV’er,«.68.§ 39, stk. 1,affattes således:»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening, specialforening ellerhedgeforening eller af bestyrelsen i en SIKAV skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sithverv eller varetage sin stilling.«69.I§ 39, stk. 3,indsættes efter »forening«: »eller medlemmer af bestyrelsen i en SIKAV«, og efter»foreningens« indsættes: »eller SIKAV’ens«.70.§ 40affattes således:»§ 40.Hvervet som bestyrelsesmedlem i en investeringsforening, specialforening ellerhedgeforening kan ikke forenes med stillingen som direktør, intern revisionschef ellervicerevisionschef i foreningen eller i dennes investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab. Dog kan bestyrelsen ved foreningens direktørs forfald midlertidigt beskikkeet af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i bestyrelsen.

Stk. 2.Hvervet som bestyrelsesmedlem i en SIKAV kan ikke forenes med stillingen som direktør,intern revisionschef eller vicerevisionschef i SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab.«71.Ioverskriftentil § 43 ændres »Investeringsforeningers,specialforeningers og hedgeforeningersvideregivelse«til: »Videregivelse«.72.§ 43, stk. 1,affattes således:»Bestyrelsesmedlemmer, direktører, de øvrige ansatte og revisorer i en forening eller et selskab,eller i et depotselskab, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som foreningeneller selskabet har indgået aftale med, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortroligeoplysninger, som de under udøvelse af deres stilling eller hverv er blevet bekendt med.«73.Ioverskriftentil § 44 indsættes efter »investeringsforeninger,«: »SIKAV’er,«.74.I§ 44, stk. 1,ændres »forening« til: »investeringsforening, specialforening og hedgeforening«.75.I§ 44indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.En SIKAV skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klarorganisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.76.I§ 44, stk. 3, nr. 1,der bliver stk. 4, nr. 1, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.77.I§ 44, stk. 3, nr. 3,der bliver stk. 4, nr. 3, indsættes efter »foreninger«: »og SIKAV’er«.78.I§ 44, stk. 3,der bliver stk. 4, indsættes somnr. 5:»5) transaktioner, der indgås mellem en SIKAV eller dennes investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab og et selskab, som SIKAV’en eller dens investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab har indgået væsentlige aftale med, eller andre selskaber, som erkoncernforbundne med et sådant selskab.«79.§ 44, stk. 4,der bliver stk. 5, affattes således:»Stk.5.Transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4, nr. 4 og 5, fastsatte regler erugyldige. Udbetalinger fra en forening eller SIKAV eller disses investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, der er foretaget i forbindelse med transaktioner i strid med reglerfastsat i medfør af stk. 4, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente,der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.«80.I§ 48, stk. 1,ændres »forening« til: »en dansk UCITS, specialforening og hedgeforening«.81.I§ 48, stk. 2, § 54, stk. 2og3, § 55, stk. 5, 7og8,og§§ 57og90,ændres »forening« til: »danskUCITS, specialforening eller hedgeforening«.82.§ 53affattes således:»§ 53.En investeringsforenings, SIKAV’s, specialforenings og hedgeforenings bestyrelse træfferbeslutning om, hvornår en afdeling foretager emission af andele. For investeringsfundes

83.I§ 54, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:»Tegning kan ikke ske under forbehold eller til underkurs.«84.§ 55, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.En dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kan udsætte indløsning af andele når1) indre værdi ikke kan fastsættes på grund af markedsforhold, eller2) hensynet til en lige behandling af investorerne fordrer, at den indre værdi først kanfastsættes, når de til indløsning af andele nødvendige aktiver er realiseret.«85.I§ 55, stk. 4,ændres »foreningen« til: »som den pågældende danske UCITS«.86.I§ 55, stk. 6,ændres »investeringsforening« til: »dansk UCITS«, og »foreningen« ændres til:»den pågældende danske UCITS«.87.§ 56, stk. 1,affattes således:»Såfremt en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening har begået fejl, som har medført enafvigelse på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, skal den danskeUCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen sørge for, at berørte investorer får underretning omfejlen, samt offentliggøre oplysninger om fejlen. Den danske UCITS, specialforeningen ellerhedgeforeningen skal inden 3 hverdage efter, at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen af fejlenog indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde enredegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS,specialforeningen eller hedgeforeningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.«88.I§ 56, stk. 2,ændres »foreningers« til: »danske UCITS’, specialforeningers oghedgeforeningers«.89.I§ 60ændres »foreningen« til: »den pågældende danske UCITS, specialforening ellerhedgeforening«.90.I§ 61, stk. 1,ændres »Foreningen« til: »Den danske UCITS, specialforening ellerhedgeforening«.91.I§ 61, stk. 2,ændres »foreningen« til: »den danske UCITS, specialforening ellerhedgeforening«.92.§ 62affattes således:»§ 62.Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov omgældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse iden danske UCITS’, specialforenings eller hedgeforenings vedtægter eller fundsbestemmelser ertaget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at det ikke er etomsætningspapir. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at være etihændehaverpapir, selv om det forsynes med den danske UCITS’, specialforenings ellerhedgeforenings påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.Stk. 2.På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt den danske UCITS’,specialforenings eller hedgeforenings vedtægter eller fundsbestemmelser og investeringsbeviserindeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det førstenummer i et kvartal med følgende varsel:1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.Stk. 4.Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kanmortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ellerfundsbestemmelserne ikke bestemmer andet.«93.Ioverskriftenfør § 63 ændres »investeringsforeninger« til: »danskeUCITS«.94.I§ 63, stk. 1,ændres »Foreninger« til: »Danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger«,og »foreningen« ændres til: »den pågældende danske UCITS eller foreningen«.95.§ 64, stk. 1,affattes således:»Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for investeringsforeningen, SIKAV’en,specialforeningen eller hedgeforeningen. For investeringsfunde aflægges årsrapporten afinvesteringsforvaltningsselskabets bestyrelse og direktion.«96.I§ 64, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »vedtægter«: », fundsbestemmelser«.97.I§ 65, stk. 1, 2. pkt.,ændres »foreningen« til: »den danske UCITS, specialforening ellerhedgeforening«.98.I§ 65, stk. 1, nr. 2, § 66, stk. 3, 2. pkt.,og to steder i§ 70ændres »foreningens« til: »den danskeUCITS’, specialforenings eller hedgeforenings«.99.I§ 65, stk. 1, nr. 3,ændres »foreningens og afdelingernes« til: »den danske UCITS’,specialforenings eller hedgeforenings og disses afdelingers«, og »foreningen« ændres til: »dendanske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen«.100.I§ 66, stk. 1, 1. pkt.,ændres »foreningens og de enkelte afdelingers« til: »den danske UCITS’,specialforenings eller hedgeforenings og disses afdelingers«.101.§ 71, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening skal sikre, at dattervirksomhederhar samme regnskabsår som den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening, medmindredet ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af den danske UCITS’, specialforenings ellerhedgeforenings og dattervirksomheders kontrol.«102.I§ 72, 2. pkt.,ændres »foreningen« til: »den pågældende danske UCITS, specialforening ellerhedgeforening«.103.I§ 73, 1. pkt.,ændres »foreningens« til: »den pågældende danske UCITS’, specialforeningseller hedgeforenings«.104.§ 75, stk. 3,affattes således:

»Stk.3.Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af en forenings eller en SIKAV’s årsrapport,jf. stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter deregler, som styrelsen fastsætter herfor.«105.I§ 75, stk. 4,ændres »Foreningen« til: »Den danske UCITS, specialforening ellerhedgeforening«.106.I§ 76indsættes somstk. 4:»Stk.4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for offentliggørelse af investeringsfundesårsrapporter.«107.I§ 77ændres »foreningernes« til: »de danske UCITS’, specialforeningers oghedgeforeningers«.108.I§ 78, stk. 1, 1. pkt.,ændres »Foreningerne« til: »Danske UCITS, specialforeninger oghedgeforeninger«.109.I§ 79, stk. 1, 1. pkt.,ændres »Foreningerne« til: »De danske UCITS, specialforeninger oghedgeforeninger«.110.§ 79, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Revisorerne for en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening skal tillige værerevisorer i disses dattervirksomheder.«111.I§ 79, stk. 4,ogstk. 8, 2. pkt.,ændres »foreningen« til: »den danske UCITS, specialforeningeller hedgeforening«.112.I§ 79, stk. 5,ændres »forening« til: »dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening«, og»forenings« ændres til: »dansk UCITS’, specialforenings eller hedgeforenings«.113.§ 79, stk. 6,affattes således:»Stk. 6.Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en dansk UCITS, specialforeningeller hedgeforening eller i en af disses dattervirksomheder. Den danske UCITS, specialforeningeller hedgeforening kan påbydes at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkenderhonorarets størrelse.«114.I§ 81ændres »foreningens eller en afdelings« til: »den danske UCITS’, specialforenings ellerhedgeforenings og disses afdelingers«, og »foreningen« ændres til: »den danske UCITS,specialforening eller hedgeforening«.115.Ioverskriftentil § 82 ændres »investeringsforeninger« til: »danskeUCITS«.116.§ 82, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»En afdelings eller en andelsklasses overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til investorerne iform af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægterne ellerfundsbestemmelserne herom, jf. dog § 14, stk. 1, nr. 24, for så vidt angår investeringsforeninger,specialforeninger og hedgeforeninger.«

117.I§ 82, stk. 2,indsættes efter »Generalforsamlingen«: »i en forening eller SIKAV«.118.I§ 82indsættes somstk. 3:»Stk.3.For så vidt angår investeringsfunde kan bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet efter fundsbestemmelserne beslutte, at udlodningen opgjort efter stk. 1 helteller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.«119.§ 83, stk. 1,affattes således:»Ved udbud af andele skal den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening offentliggøre etprospekt for den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening eller for hver afdeling ellergruppe af afdelinger under samme danske UCITS, specialforening eller hedgeforening.«120.I§ 83 stk. 2og3,og§ 84, stk. 2,ændres »Foreningen« til: »Den danske UCITS,specialforening eller hedgeforening«.121.I§ 84, stk. 1,ændres »investeringsforening« til: »dansk UCITS« og to steder ændres»foreningen« til: »den pågældende danske UCITS eller foreningen«.122.I§ 84, stk. 3,ændres »foreningens« til: »den danske UCITS’, specialforenings ellerhedgeforenings«.123.§ 85, stk. 1og4,ophæves.Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.124.§ 88affattes således:»§ 88.Ved enhver tegning eller indløsning af andele i en dansk UCITS, specialforening ellerhedgeforening skal den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening eller formidlere giveoplysning om prisen ved emissionen eller indløsningen.«125.§ 89affattes således:»§ 89.En dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, der har andelsklasser, skal på sinhjemmeside oplyse, hvilke andelsklasser der er oprettet, herunder give oplysninger om dekarakteristika, der gælder for hver andelsklasse, og om principperne for fordeling af omkostninger.«126.Ioverskriftentil Afsnit VIII indsættes efter »ophøraf«:»danskeUCITS,«.127.Ioverskriftentil kapitel 12 ændres »foreningerog afdelinger«til: »danskeUCITS,specialforeninger og hedgeforeninger og disses afdelinger«,og »master-feeder-struktur« ændres til:»masterfeederstruktur«.128.I§ 91, stk. 1, 1. pkt.,ogstk. 2,indsættes efter »andelsklasse«: »i en investeringsforening,SIKAV, specialforening eller hedgeforening«.129.I§ 91, stk. 3, 1.og2. pkt.,indsættes efter »andelsklasse«: »i en investeringsforening,specialforening eller hedgeforening«.130.I§ 91indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.4.Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en investeringsfund træffes af bestyrelsen i detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer funden. Indenbeslutningen gennemføres, skal bestyrelsen orientere Finanstilsynet, som skal godkende afviklingenog vilkårene herfor. Hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til en andenandelsklasse, gennemføres afviklingen ved, at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt iandelsklassen.«Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.131.I§ 91, stk. 4,der bliver stk. 5, og§ 91, stk. 6,der bliver stk. 7, ændres »forening« til: »danskUCITS, specialforening eller hedgeforening«.132.I§ 91, stk. 5,der bliver stk. 6, ændres »foreningen« til: »den danske UCITS, specialforeningeller hedgeforening«.133.§ 92affattes således:»§ 92.Finanstilsynet kan inddrage en dansk UCITS’, specialforenings eller hedgeforenings ellerafdelings tilladelse, hvis den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening eller afdeling1) anmoder herom,2) ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelse,4) ikke påbegynder virksomhed senest 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,5) ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder, eller6) gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt imedfør af loven.Stk. 2.Finanstilsynet kan inddrage en investeringsforenings, specialforenings eller hedgeforeningstilladelse, hvis ikke alle foreningens afdelinger opfylder kravet om minimumsformue, ogafdelingerne ikke har tilvejebragt minimumsformuen, inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.Stk. 3.Finanstilsynet kan inddrage en investeringsforenings, specialforenings eller hedgeforeningsafdelings tilladelse, hvis ikke afdelingen opfylder kravet om minimumsformue, og afdelingen ikkehar tilvejebragt minimumsformuen, inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.Stk. 4.Såfremt et investeringsforvaltningsselskabs eller et administrationsselskabs tilladelse til atadministrere investeringsfunden inddrages, skal Finanstilsynet udnævne en administrator, som tagerinvesteringsfundenunderadministration.Administrator,skalværeetinvesteringsforvaltningsselskab, som skal varetage investeringsfundens og dens investorersinteresser. Administrator skal uden ugrundet ophold sørge for, at investeringsfunden overføres til etinvesteringsforvaltningsselskab, som kan overtage og videreføre administrationen afinvesteringsfunden. Kan Finanstilsynet ikke udnævne en administrator, eller kan investeringsfundenikke overføres til et andet investeringsforvaltningsselskab, skal investeringsfunden afvikles vedlikvidation.Stk. 5.Honoraret til administrator og andre omkostninger i forbindelse med administrationenudredes af det oprindelige investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Hvis detteselskab ikke råder over de fornødne midler udredes de nævnte omkostninger af investeringsfundensmidler. Honorarets størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.«134.I§ 93ændres »forenings« til: »dansk UCITS’, specialforenings eller hedgeforenings«, og»foreningen eller afdelingen« ændres til: »disse«.135.§ 94affattes således:

»§ 94.Beslutning om afvikling af en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforeningeller afdeling i en af disse træffes af generalforsamlingen, jf. dog § 98.Stk. 2.Generalforsamlingens beslutning om afvikling i henhold til stk. 1 skal bestemme, omafvikling skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling. I en investeringsforening,specialforening, hedgeforening eller afdeling af disse, kan der ikke træffes beslutning om forenkletafvikling, hvis kravet om minimumsformue ikke er opfyldt.Stk. 3.Beslutning om afvikling af en investeringsfund eller en afdeling i en investeringsfund træffesaf bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrererfunden. Bestyrelsen skal i umiddelbar forlængelse af beslutning om afvikling orientere investorerne,herunder oplyse hvornår afvikling forventes gennemført.Stk. 4.Bestyrelsens beslutning om afvikling i henhold til stk. 3 skal bestemme, om afvikling skalske ved likvidation eller ved forenklet afvikling.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af en beslutning i henhold til stk. 1 og 3.Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at afvikling skal ske ved likvidation og udpege enlikvidator.Stk. 6.Finanstilsynet kan, hvis hensynet til en dansk UCITS’, specialforenings eller hedgeforeningsinvestorer eller kreditorer taler herfor, bestemme, at afvikling skal ske ved likvidation.«136.Overskriftenfør § 95 affattes således:»Likvidationaf danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger samt afdelinger i disse«.137.I§ 95, stk. 1,indsættes efter »Generalforsamlingens«: »eller bestyrelsens«.138.§ 95, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til at foretage likvidationen i stedet for ellersammen med den eller de, der er valgt af generalforsamlingen eller bestyrelsen, såfremt hensynet tilinvestorerne eller den danske UCITS’, specialforenings eller hedgeforenings kreditorer talerherfor.«139.I§ 96, stk. 1,indsættes efter »generalforsamlingens«: »eller bestyrelsens«.140.I§ 96, stk. 2,ændres »forening eller afdeling« til: »dansk UCITS, specialforening,hedgeforening eller afdeling af disse«.141.I§ 96, stk. 3,ændres »foreningens« til: »en dansk UCITS’, specialforenings ellerhedgeforenings«.142.§ 96, stk. 6-8,affattes således:»Stk. 6.Likvidator skal forestå, at der udarbejdes et likvidationsregnskab, der revideres af dendanske UCITS’, specialforenings eller hedgeforenings revisor.Stk. 7.Ved likvidation af en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller enaf disses afdelinger skal likvidationsregnskabet i revideret form endvidere godkendes afgeneralforsamlingen. Senest 2 uger efter generalforsamlingens godkendelse af det revideredelikvidationsregnskab skal likvidator give meddelelse herom til Finanstilsynet. Ved likvidation af enSIKAV eller forening skal meddelelsen være vedlagt 2 eksemplarer af likvidationsregnskabet,hvoraf Finanstilsynet videresender det ene eksemplar til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Vedlikvidation af en afdeling skal meddelelsen være vedlagt 1 eksemplar af likvidationsregnskabet.

Stk. 8.Ved likvidation af en investeringsfund eller en afdeling i en investeringsfund skal likvidator,når der foreligger et revideret likvidationsregnskab, indsende 1 eksemplar af dette tilFinanstilsynet.«143.Overskriftenfør § 97 affattes således:»Forenkletafvikling af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger samt afdelinger i disse«.144.§ 97, stk. 1,affattes således:»Finanstilsynet kan efter ansøgning fra en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforeningtillade, at den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening eller afdeling heraf afvikles vedforenklet afvikling, når Finanstilsynet skønner, at det er forsvarligt og i investorernes interesse.«145.§ 97, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Ansøgningen skal være vedlagt1) en plan for, hvordan den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening ønsker atafvikle, og2) en erklæring fra den danske UCITS’, specialforenings eller hedgeforenings depotselskabeller et andet pengeinstitut om, at instituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistetgæld.«146.I§ 97, stk. 4,ændres »forening eller afdeling« til: »danske UCITS, specialforening,hedgeforening eller afdeling heraf«.147.I§ 97, stk. 5,ændres »foreningens« til: »den danske UCITS’, specialforenings ellerhedgeforenings«, og »foreningen« ændres til: »den danske UCITS, specialforening ellerhedgeforening«.148.Overskriftenfør § 98 affattes således:»Afvikling af investeringsforeninger, SIKAV’er, specialforeninger, hedgeforeninger og afdelinger idisse uden investorer«.149.I§ 98, stk. 1,ændres »forening eller en afdeling« til: »investeringsforening, SIKAV,specialforening, hedgeforening eller en afdeling heraf«.150.I§ 98, stk. 2, 2. pkt.,ændres »foreningen eller afdelingen« til: »investeringsforeningen,SIKAV’en, specialforeningen, hedgeforeningen eller afdelingen heraf«.151.I§ 98, stk. 3,ogstk. 4, 2. pkt.,ændres »forening eller afdeling« til: »investeringsforening,SIKAV, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf«.152.I§ 99ændres »foreningernes« til: »danske UCITS’, specialforeningers og hedgeforeningers«,og »foreninger og afdelinger« ændres til: »danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger ogafdelinger heraf«.153.§ 100affattes således:»§ 100.De for aktieselskaber gældende regler om konkurs finder med de fornødne tilpasningertilsvarende anvendelse på danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger og afdelinger heraf.

Stk. 2.§ 233, § 234, stk. 1-3, og § 235 om konkurs i lov om finansiel virksomhed finder med defornødne tilpasninger anvendelse på danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger ogafdelinger heraf.Stk. 3.Erklæres et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, somadministrerer en investeringsfund, konkurs, skal Finanstilsynet udnævne en administrator, somtager investeringsfunden under administration. Administrator, som skal være etinvesteringsforvaltningsselskab, som skal varetage investorernes interesser, idet investorernekollektivt indtager en separatiststilling i konkursboet. Administrator skal sammen med kurator ikonkursboet uden ugrundet ophold sørge for, at investeringsfunden overføres til etinvesteringsforvaltningsselskab, som kan overtage og videreføre administrationen af funden. Derkan ikke gøres individualforfølgning gældende mod aktiverne i investeringsfunden. KanFinanstilsynet ikke udnævne en administrator, eller kan investeringsfunden ikke overføres til etandet investeringsforvaltningsselskab, skal kurator afvikle investeringsfunden.Stk. 4.Honoraret til administrator og andre omkostninger i forbindelse med administrationenudredes af investeringsfundens midler. Honorarets størrelse fastsættes efter forhandling medFinanstilsynet.«154.§ 101, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»En dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf kan fusionere med en andendansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf forudsat, at de fusionerendeenheder har samme retsform.«155.I§ 101, stk. 2,ændres »foreninger eller afdelinger« til: »danske UCITS, specialforeninger,hedgeforeninger eller afdelinger heraf«.156.§ 102affattes således:»§ 102.I en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraftræffes beslutning om fusion i den ophørende enhed af generalforsamlingen og i den fortsættendeenhed af bestyrelsen.Stk. 2.Beslutning om fusion af en investeringsfund eller afdeling heraf træffes af bestyrelsen forfundens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.«157.Efter § 105 indsættes:»§ 105 a.Beslutning om at fusionere grænseoverskridende træffes i en SIKAV ellerinvesteringsforening eller afdeling heraf af generalforsamlingen, hvis SIKAV’en,investeringsforeningen eller afdelingen heraf er ophørende.Stk. 2.Beslutning om at fusionere grænseoverskridende træffes i en SIKAV ellerinvesteringsforening eller afdeling heraf af bestyrelsen, hvis SIKAV’en, investeringsforeningeneller afdelingen heraf er fortsættende.Stk. 3.Beslutning om grænseoverskridende fusion af en dansk investeringsfund eller en afdelingheraf, træffes af bestyrelsen i investeringsfundens investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab.«158.§ 107, stk. 1-3,affattes således:»Stk.1.En dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf kan spaltes. Forud forspaltningen skal den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening offentliggøre enspaltningsplan.

Stk. 2.En spaltning af en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf er ikkegyldig, før Finanstilsynet har godkendt spaltningen.Stk. 3.En spaltning gennemføres ved, at en del af en dansk UCITS’, specialforenings,hedgeforenings eller afdelings aktiver og forpligtelser overdrages til1) en eller flere bestående danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger eller afdelinger,eller2) en eller flere nystiftede danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger eller afdelinger.«159.I§ 107, stk. 4, 2. pkt.,ændres »forening eller afdeling« til: »enhed«.160.§ 108affattes således:»§ 108.I en investeringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening eller afdeling heraftræffes beslutning om spaltning af generalforsamlingen og beslutning om modtagelse af en del af enanden enheds aktiver og forpligtelser som led i en spaltning af bestyrelsen.Stk. 2.Beslutning om spaltning af en investeringsfund eller afdeling heraf eller modtagelse af en delaf en anden enheds aktiver og forpligtelser som led i en spaltning træffes af bestyrelsen for fundensinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.«161.§ 111, stk. 1,affattes således:»En afdeling i en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kan overflyttes til en andendansk UCITS, specialforening eller hedgeforening.«162.I§ 111, stk. 3,ændres »forening« til: »danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.163.I§ 112, stk. 1og2,ændres »forening« til: »investeringsforening, SIKAV, specialforening ellerhedgeforening«.164.I§ 112indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.For investeringsfunde træffes de i stk. 1 og 2 omhandlede beslutninger af bestyrelsen i detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældendeinvesteringsfund.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.165.I§ 113, stk. 1,ændres »forening og bestyrelsen i den modtagende forening« til: »og denmodtagende danske UCITS, specialforening eller hedgeforening«.166.§ 113, stk. 2, nr. 2,affattes således:»2) en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening eller SIKAV, eller fra bestyrelsen for detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivendeinvesteringsfund, om, at afdelingen har betalt sin del af de fællesomkostninger, der vedrører denafgivende forening, SIKAV eller investeringsfund.«167.I overskriften før § 117 ændres »master-feeder-struktur« til: »masterfeederstruktur«.168.I§ 117, stk. 2, nr. 2,og§ 118, stk. 1, nr. 3,ændres »foreningens« til: »instituttets«.169.I§ 117, stk. 2, nr. 3,og§ 118, stk. 1, nr. 4,ændres »investeringsforening« til: »dansk UCITSaf samme type«.

170.§ 117, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Beslutning i henhold til stk. 2 træffes af generalforsamlingen i feederinstitutter, der erinvesteringsforeninger og SIKAV’er, og for feederinstitutter, der er investeringsfunde, afbestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrererinvesteringsfunden.«171.Ioverskriftentil Afsnit IX ændres »Investeringsforeningers« til: »DanskeUCITS’«.172.I§ 120, stk. 2,ændres »investeringsforeningens vedtægter, at foreningen« til: »den danskeUCITS’ vedtægter eller fundsbestemmelser, at den danske UCITS«.173.I§ 123, stk. 2, nr. 3,ændres »investeringsforeningens« til: »den danske UCITS’«.174.I§ 123, stk. 3,og§ 130, stk. 3, 1. pkt.,ændres »investeringsforenings« til: »dansk UCITS’«.175.§ 123, stk. 4,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk. 4.Danske UCITS skal indberette til Finanstilsynet, hvilke typer afledte finansielleinstrumenter, som disses afdelinger har investeret i, de underliggende risici, de kvantitativebegrænsninger samt de metoder, som de danske UCITS anvender til at vurdere de risici, der erforbundet med transaktioner i afledte finansielle instrumenter.Stk. 5.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes og hvor ofte de danske UCITSskal indberette efter stk. 4, samt om indberetningernes indhold.«176.Overskriften til § 124 affattes således:»Andelei danske UCITS, specialforeninger og andre investeringsinstitutter«.177.§ 124, stk. 1, nr. 1,affattes således:»1) danske UCITS eller disses afdelinger,«.178.To steder i§ 124, stk. 2,ændres »foreninger« til: »danske UCITS, specialforeninger ellerhedgeforeninger«.179.I§ 125, stk. 2,ændres »Investeringsforeningen« til: »Den danske UCITS«.180.I§ 126, stk. 1,ændres »foreningen« til: »den danske UCITS«.181.§ 127affattes således:»§ 127.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for danske UCITS’, specialforeningers ogafdelingers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkeltefinansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger den danske UCITS ellerspecialforeningen skal iværksætte, inden den danske UCITS eller specialforeningen placerer midleri et konkret finansielt instrument. Finanstilsynet fastsætter ligeledes nærmere regler for hvilkekriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en dansk UCITS’ eller en afdelingsinvesteringspolitik, og hvilke foranstaltninger den danske UCITS skal iværksætte, inden den danskeUCITS placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks. Endelig fastsætterFinanstilsynet regler om korte pengemarkedsforeningers placering af deres midler.«182.I§ 128, nr. 2og3,ændres »forening« til: »dansk UCITS«.

183.I§ 128, nr. 2og3, § 130, stk. 1,og§ 133, stk. 1, nr. 1og2,ændres »foreningens« til: »dendanske UCITS’«.184.To steder i§ 130, stk. 4, 2. pkt.,ændres »foreningen« til: »den danske UCITS«.185.Ioverskriftenfør § 135 indsættes efter »andre«: »danskeUCITS,«.186.§ 136affattes således:»§136.Når en afdeling af en dansk UCITS investerer i andele i investeringsinstitutter og afdelingerheraf som nævnt i § 124, skal disses beholdninger af instrumenter ikke medregnes ved opgørelsenaf placeringsgrænserne for afdelingens egen beholdning af instrumenter.«187.§ 137affattes således:»§137.En afdeling af en dansk UCITS’ investeringer efter § 128, stk. 1, og §§ 131-133 måsammenlagt ikke overstige 35 pct. af afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt afsamme emittent eller emittenter i samme koncern. Afdelingen skal dog altid overholde de enkeltegrænser for investeringer, som er fastsat i § 128, stk. 1, og §§ 131-133. Dog må investeringer efter §128, stk. 1, nr. 1, samt §§ 131-133 fortsat sammenlagt ikke overstige 20 pct. af afdelingens formue,når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.«188.To steder i§ 138, stk. 1,ændres »investeringsforeningen« til: »den danske UCITS«.189.I§ 139, nr. 2,ændres »investeringsforeningers« til: »danske UCITS’«.190.§ 140affattes således:»§ 140.De i § 120, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanneoverskridelser følger af grunde, som den danske UCITS eller afdelingen ikke har indflydelse på,eller som følge af, at den danske UCITS eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet tilinstrumenter, der indgår i den danske UCITS’ eller afdelingens formue.Stk. 2.Såfremt de i § 120, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde somnævnt i stk. 1, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal dendanske UCITS omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfældeundtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremtdet er i investorernes interesse.«191.Overskriftenfør § 141 affattes således:»Masterfeederstrukturer«.192.I§ 141, stk. 3, nr. 2,indsættes efter »vedtægter«: », fundsbestemmelser«.193.§ 144affattes således:»§144.En investeringsinstitutforenings afdeling må anbringe de modtagne midler i andele iafdelinger af danske UCITS, pengemarkedsforeninger og placeringsforeninger. Endvidere måafdelingen anbringe sine midler i de i §§ 18 og 19 nævnte udenlandske investeringsinstitutter ogafdelinger heraf, når disse institutter investerer som de i 1. pkt. nævnte danske UCITS,pengemarkedsforeninger og placeringsforeninger. En investeringsinstitutforening eller en afdelingkan også have likvide midler i accessorisk omfang.

Stk. 2.En investeringsinstitutforenings afdeling må højst investere 75 pct. af sin formue i enafdeling af en dansk UCITS, pengemarkedsforening eller placeringsforening eller et udenlandskinvesteringsinstitut.«194.I§ 147, stk. 2,og§ 161, stk. 3,ændres »investeringsforeninger,« til: »danske UCITS,«.195.I§ 161indsættes somstk. 6:»Stk.6.Kapitel 2, § 366, § 367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven finder med de fornødnetilpasninger anvendelse på fåmandsforeninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte reglerom registrering i styrelsen, herunder om gebyrer for registrering.«196.I§ 177, stk. 2, 2. pkt.,udgår », og hvis interesser ikke kan være i strid med foreningens«.197.§ 196, stk. 1, 2. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af danske UCITS’, specialforeningers,hedgeforeningers og fåmandsforeningers vedtægter eller fundsbestemmelser, når Finanstilsynet hargodkendt vedtægterne eller fundsbestemmelserne«.198.I§ 196, stk. 1, 5. pkt.,ændres »foreninger« til: »danske UCITS, specialforeninger,hedgeforeninger og fåmandsforeninger«.199.I§ 196, stk. 2, 1. pkt.,ændres »forenings« til: »danske UCITS’, specialforenings,hedgeforenings og fåmandsforenings«.200.I§ 198, stk. 1,ændres »foreningernes« til: »de danske UCITS’, specialforeningernes,hedgeforeningernes og fåmandsforeningernes«.201.§ 198, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Efter inspektion i en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforeningafholder Finanstilsynet et møde med deltagelse af den danske UCITS’, specialforenings,hedgeforenings eller fåmandsforenings bestyrelse, direktion, investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, eksterne revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionenalene vedrører afgrænsede aktivitetsområder hos den danske UCITS, specialforening,hedgeforening eller fåmandsforening. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusionervedrørende inspektionen.«202.I§ 198, stk. 3,ændres »foreningens« til: »den danske UCITS’, specialforenings,hedgeforenings eller fåmandsforenings«.203.I§ 199, stk. 1,ændres »Foreningerne« til: »Danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeningerog fåmandsforeninger«.204.I§ 199, stk. 2,ændres »forening« til: »dansk UCITS, specialforening, hedgeforening ellerfåmandsforening«.205.I§ 199, stk. 3,ændres »forenings« til: »danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings ogfåmandsforenings«, og »foreningen« ændres til: »den danske UCITS, specialforening,hedgeforeningen eller fåmandsforening«.

206.§ 200affattes således:»§200.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om danske UCITS’, specialforeningers,hedgeforeningers og fåmandsforeningers pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynetsvurdering af den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen ogom, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen og fåmandsforeningen.«207.§ 201affattes således:»§ 201.Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening ellerfåmandsforening at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flereforhold i den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller enafdeling heraf, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet medden danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller afdelingen,og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Den uvildigeundersøgelses resultater skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et afFinanstilsynet fastsat tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer løbendeskal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.Stk. 2.Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Den danskeUCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen udpeger de sagkyndigepersoner inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåedesagkyndige personer.Stk. 3.Den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen skal givede sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildigeundersøgelse.Stk. 4.De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen tilFinanstilsynet senest samtidig med, at denne udleveres til den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen eller fåmandsforeningen.Stk. 5.De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliveropmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der er oplysninger afvæsentlig betydning for den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen ellerfåmandsforeningen eller en afdelings risikoprofil eller forretningsmodel, som medfører en ikkeuvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller en afdeling vil miste sintilladelse.«208.§ 204affattes således:»§204.Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstatereller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke vedtilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder udenlandskeUCITS eller danske UCITS, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre medlemsstater.Stk. 2.Såfremt en kompetent myndighed i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielle område, anmoder Finanstilsynet om at medvirke til enkontrol eller undersøgelse af en udenlandsk UCITS eller en dansk UCITS, jf. stk. 1, kanFinanstilsynet1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,2) tillade at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen,eller3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.

Stk. 3.Modsætter et dansk investeringsforvaltningsselskab sig en kompetent udenlandskmyndigheds undersøgelse, jf. stk. 2, kan undersøgelse kun foretages med Finanstilsynetsmedvirken.Stk. 4.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde med kompetente myndigheder iandre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielleområde.«209.I§ 207, stk. 2,ogstk. 3, 3. pkt.,ændres »forening« til: »investeringsforening, SIKAV,specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening«.210.I§ 207, stk. 5, 1. pkt.,ændres »foreningen« til: »investeringsforeningen, SIKAV'en,specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen«.211.I§ 208ændres »foreningsområdet« til: »investeringsområdet«.212.§ 209affattes således:§ 209.I tilfælde hvor en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening elleren afdeling heraf er gået konkurs eller størstedelen af den danske UCITS’, specialforeningens,hedgeforeningens, fåmandsforeningens eller afdelingens drift er ophørt eller overdraget, udarbejderFinanstilsynet en redegørelse for årsagerne hertil, hvis staten i forbindelse med eller i en kortereperiode forud for dette har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen, fåmandsforeningen eller afdelingen, dens kreditorer eller enerhverver af hele eller dele af den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen,fåmandsforeningen eller afdelingen.Stk. 2.Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen i stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsenfinder § 210 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand,der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende danske UCITS,specialforening, hedgeforening, fåmandsforening eller afdeling.Stk. 3.Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursenm.v.213.§ 210, stk. 3, nr. 2og3,affattes således:»2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 28, stk. 2, og § 31 f, og ændringer affundsbestemmelser, jf. § 12 b, stk. 1.3) Afgørelser vedrørende investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningersadministrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 44, ogafgørelser vedrørende den administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange ogkontrolprocedurer i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer investeringsfunde,professionelle foreninger og fåmandsforeninger, jf. § 71 i lov om finansiel virksomhed.«214.§ 210, stk. 3, nr. 9og10,affattes således:»9) Inddragelse af danske UCITS’, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf. § 92,stk. 1, sletning af professionelle foreningers registrering, jf. § 154, og tilbagekaldelse affåmandsforeningers godkendelse, jf. § 166.10) Danske UCITS, specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers ogfåmandsforeningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14, 15 og 16, § 147, stk. 1, nr. 1, og § 161.«215.§ 210, stk. 4og5,affattes således:

»Stk. 4.Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiverfortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte danskeUCITS, specialforening, hedgeforening, professionelle forening, fåmandsforening eller densinvestorer kan identificeres.Stk. 5.Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en dansk UCITS,specialforening, hedgeforening, professionel forening, fåmandsforening eller en afdeling heraf ererklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører investorernes forhold eller tredjemand,der er eller har været involveret i forsøg på at redde den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen, den professionelle forening, fåmandsforeningen eller afdelingen.«216.§ 210, stk. 6, nr. 8, 1. pkt.,affattes således:»Folketingets stående udvalg vedrørende en dansk UCITS’, specialforenings, hedgeforenings,professionel forenings, fåmandsforenings eller afdelings generelle økonomiske forhold, for så vidtangår krisehåndtering af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelleforeninger og fåmandsforeninger, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garantieller stille midler til rådighed.«217.§ 210, stk. 6, nr. 10og11,affattes således:»10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt danskUCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening eller afdeling,under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor.11) Kurator, skifteretten og myndigheder, der medvirker ved den danske UCITS’,specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings, fåmandsforeningens eller enafdelings likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarligefor den lovpligtige revision af en dansk UCITS’, specialforenings, hedgeforenings, professionelforenings eller fåmandsforenings regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerhar behov herfor til varetagelse af deres opgaver.«218.I§ 210, stk. 6, nr. 16,ændres »forening« til: »dansk UCITS, specialforening, hedgeforening,professionel forening, fåmandsforening eller en afdeling heraf«.219.I§ 211, stk. 1, 3. pkt.,ændres »foreningens« til: »den danske UCITS’, specialforeningens,hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens«.220.I§ 211, stk. 2, 1. pkt.,ændres »foreningen« til: »den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen«.221.§ 212, stk. 1, nr. 2og3,affattes således:»2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 28, stk. 2, og § 31 f, og ændringer affundsbestemmelser, jf. § 12 b, stk. 1.3) Afgørelser vedrørende investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningersadministrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 44, ogafgørelser vedrørende den administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange ogkontrolprocedurer i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer investeringsfunde,professionelle foreninger og fåmandsforeninger, jf. § 71 i lov om finansiel virksomhed.«222.§ 212, stk. 1, nr. 9og10,affattes således:

»9) Inddragelse af danske UCITS’, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf. § 92,stk. 1, sletning af professionelle foreningers registrering, jf. § 154, og tilbagekaldelse affåmandsforeningers godkendelse, jf. § 166.10) Danske UCITS’, specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers ogfåmandsforeningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14, 15 og 16, § 147, stk. 1, nr. 1, og § 161.«223.§ 212, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en virksomhed, derovertræder forbuddet mod at udøve virksomhed som investeringsforening, SIKAV ellerinvesteringsfund uden tilladelse, jf. § 4, forbuddet mod at udøve virksomhed som specialforeninguden tilladelse, jf. § 6, eller forbuddet mod at udøve virksomhed som hedgeforening uden tilladelse,jf. § 7.«224.§ 213, stk. 1-3,affattes således:»§ 213.Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den investeringsforening, SIKAV,specialforening,hedgeforening,professionelleforening,investeringsfundsinvesteringsforvaltningsselskabelleradministrationsselskabellerdetudenlandskeinvesteringsinstitut, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler fastsat imedfør af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.I nedennævnte tilfælde anses en anden end de i stk. 1 nævnte tillige som part iFinanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:1) Den, som overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed som dansk UCITS, jf. § 4, stk.1 og 4, specialforening, jf. § 6, stk. 1 og 3, eller hedgeforening, jf. § 7, stk. 1, og 3.2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse som dansk UCITS, specialforening ellerhedgeforening, jf. § 10, eller anmoder om registrering som professionel forening, jf. § 149.3) Et medlem af en virksomheds bestyrelse eller direktion, når Finanstilsynet nægter tilladelse,jf. § 10, stk. 2, eller registrering, jf. § 149, eller et medlem af en investeringsforenings,specialforenings eller hedgeforenings bestyrelse eller direktion, en SIKAV’s ellerfåmandsforenings bestyrelse eller et medlem af bestyrelsen eller direktionen i etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer eninvesteringsfund, når Finanstilsynet inddrager tilladelsen, jf. 92, sletter en professionelforening af sit register, jf. § 154, eller tilbagekalder godkendelsen af en fåmandsforening, jf.§ 166.4) Revisor i en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, eller fåmandsforening, nårFinanstilsynet afsætter denne eller påbyder denne at give oplysninger om den danskeUCITS’, specialforeningens eller hedgeforenings forhold, jf. § 79, stk. 4 og 5, ellerfåmandsforeningens forhold, jf. § 165, jf. § 79, stk. 4 og 5, samt i sager, hvor de valgterevisorer for en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, jf. § 81, og for enfåmandsforening, jf. § 165, jf. § 81, ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over forFinanstilsynet.5) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende eromfattet af lovens bestemmelser, jf. § 199, stk. 3.Stk. 3.Som part anses i øvrigt følgende fysiske personer, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettetdirekte mod den pågældende:1) Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i eninvesteringsforening, specialforening, hedgeforening eller et tilsvarende udenlandskinvesteringsinstitut.

2) Et bestyrelsesmedlem eller en revisor i en SIKAV, en professionel forening, enfåmandsforening eller et tilsvarende udenlandsk investeringsinstitut.3) En revisor i en investeringsfund eller et tilsvarende udenlandsk investeringsinstitut.4) Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i etinvesteringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der administrerer en danskUCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening, fåmandsforening eller etudenlandsk investeringsinstitut.«225.I§ 221, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 4, stk. 1-5« til: »§ 4, stk. 1-9«, og »§ 91, stk. 3 og 5« ændrestil: »§ 91, stk. 3 og 6«.226.I§ 221, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »§ 33, stk. 1, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6 og 7,«: »§ 33 a,«, ogefter »§ 35, stk. 1-4,« indsættes: »§ 35 a, stk. 1-3, § 35 b, stk. 1-4,«.227.I§ 221, stk. 1, 2. pkt.,ændres »§ 31« til: »§§ 31 og 31 h«.228.I§ 221, stk. 3,indsættes efter »bøde«: »eller fængsel indtil 4 måneder«.229.§ 221, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Undlader et medlem af en investeringsforenings, SIKAV’s, specialforenings,hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings bestyrelse eller direktion, eller etmedlem af bestyrelsen eller direktionen i investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet for en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel foreningeller fåmandsforening at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende farefor tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for såvidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.«230.I§ 221, stk. 5,ændres »forening« til: »dansk UCITS, specialforening, hedgeforening,professionel forening eller fåmandsforening«, og tre steder ændres »foreningen« til: »den danskeUCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening«.231.I§ 222, stk. 1,ændres »forenings« til: »dansk UCITS’, specialforenings, hedgeforenings,professionel forenings eller fåmandsforenings«.232.I§ 223, stk. 1,ændres »en forening« til: »en dansk UCITS, specialforening og hedgeforening«,og »pågældende forening« ændres til: »pågældende danske UCITS, specialforening ellerhedgeforening«.233.§ 223, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Den investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening eller eninvesteringsfunds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der ikke efterlever etpåbud fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes medbøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.«§2I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, foretages følgendeændringer:

1.I§ 5, stk. 1, nr. 26, litra a,indsættes efter »administrationsselskaber«: »(i Danmark:investeringsfunde)«.2.I§ 5, stk. 1, nr. 26, litra c,indsættes efter »(i Danmark: investeringsforeninger«: »og selskaberfor investering med kapital der er variabel (SIKAV’er)«.3.I§ 30, stk. 3, nr. 1,og§ 31, stk. 3, nr. 1,udgår »herunder investeringsforeninger, efterbestyrelsens delegation,«.4.I§ 43, stk. 5, overskriftenfør § 106,§ 121, stk. 2,ogbilag 6, nr. 1,ændres»investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.5.§ 52affattes således:»§ 52.Pengeinstitutter, som har fået godkendelse af Finanstilsynet som depotselskab for en danskUCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening, skal somdisses depotselskab handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS eller foreningensinteresse.«6.§ 54, stk. 1,affattes således:»Når investeringsforvaltningsselskaber udfører porteføljepleje for UCITS, specialforeninger,professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektiveinvesteringsordninger, herunder formidler værdipapirer for disse, er de pågældende UCITS ogforeninger omfattet af den samme beskyttelse som kunder efter § 72.«7.I§ 54, stk. 2,og§ 101, stk. 1,udgår », herunder investeringsforeninger«.8.§ 101, stk. 3, nr. 2,affattes således:»2) kunne påvise interessekonflikter, som kan skade en UCITS’ eller en forenings investorer,«.9.Ioverskriftenfør § 102 indsættes efter »administrationaf«:»SIKAV’er,investeringsfunde og«.10.I§ 102, stk. 1,indsættes efter »administrationen af en«: »SIKAV, investeringsfund eller«.11.§102, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Bestyrelsen kan uanset stk. 1 ikke træffe beslutning om at delegere kerneopgaver, jf. stk. 7.Bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i§ 103, stk. 1, og som ikke er depotselskab for SIKAV’en, investeringsfunden eller den udenlandskeUCITS eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende SIKAV’s,investeringsfunds eller UCITS’ og dens investorers interesser.«12.I§ 102, stk. 3,indsættes efter »administration af den«: »SIKAV, investeringsfund eller«.13.I§ 102, stk. 6,indsættes efter »administration af en«: »SIKAV, investeringsfund eller«.14.I§ 103, stk. 2,indsættes efter »administrerede«: »SIKAV’er, investeringsfunde ellerudenlandske«.

15.§ 103, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Bestyrelsens delegation af opgaver må ikke forhindre et effektivt tilsyn medinvesteringsforvaltningsselskabet og de administrerede SIKAV’er, investeringsfunde ellerudenlandske UCITS, og den må ligeledes ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virkeeller forhindre SIKAV’en, investeringsfunden eller den udenlandske UCITS i at blive forvaltet iinvestorernes interesse.«16.I§ 104, stk. 2,indsættes efter »administrerede«: »SIKAV’s, investeringsfunds ellerudenlandske«.17.§ 106, stk. 1og2,affattes således:»§ 106.Et depotselskab skal forvalte og opbevare en dansk UCITS’, specialforenings,hedgeforenings, professionel forenings og fåmandsforenings finansielle aktiver (formuen) særskiltfor den danske UCITS’ eller foreningens afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkeligfinansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen.Stk. 2.Depotselskabet skal påse, at1) en dansk UCITS’, specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings ellerfåmandsforenings emission og indløsning samt mortifikation af investorernes andeleforetages i overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger m.v. ogvedtægterne eller fundsbestemmelserne,2) finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., der sælgesfor den danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings ellerfåmandsforenings regning, kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales tildepotselskabet,3) betaling for finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeningerm.v., der købes for den danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings, professionelleforenings eller fåmandsforenings regning, kun finder sted mod levering af de finansielleinstrumenter til depotselskabet,4) aktiver tilhørende den danske UCITS, specialforening, hedgeforening, professionelleforening eller fåmandsforening, som er stillet til sikkerhed for disses forpligtelser,tilbageleveres til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet,5) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår ioverensstemmelse med den danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings,professionelle forenings eller fåmandsforenings vedtægter eller fundsbestemmelser,6) værdien af en dansk UCITS’, specialforenings eller fåmandsforenings beholdning afpantebreve ansættes i overensstemmelse med reglerne herom,7) en dansk UCITS’, specialforenings, hedgeforenings eller fåmandsforenings køb og salg affinansielle instrumenter jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., sker ioverensstemmelse med § 51 i lov om investeringsforeninger m.v., og8) køb og salg af andre aktiver, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindrefordelagtige end dagsværdien.«18.I§ 106, stk. 3,ændres »investeringsforening, hvis bestyrelse har delegeret den daglige ledelsetil« til: »dansk UCITS, der administreres af«, og efter »investeringsforeningens« indsættes: »ellerSIKAV’ens«.

19.I§ 106, stk. 4,ændres »investeringsforening« til: »dansk UCITS«, og »foreninger« ændres til:»enheder«.20.I§ 106, stk. 5,og§ 346 c, stk. 1,ændres »investeringsforening« til: »dansk UCITS«.21.I§ 106, stk. 6, nr. 1og4,ændres »foreninger« til: »danske UCITS, specialforeninger,hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger«.22.I§ 106, stk. 6, nr. 2,ændres »investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til« til:»dansk UCITS, der administreres af«.23.I§ 141, stk. 1,ændres »foreninger samt udenlandske UCITS« til: »UCITS, specialforeninger,hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger«.24.I§ 346 a, 1. pkt.,indsættes efter »administration af«: »danske UCITS og«, og efter »nævnte«indsættes: »UCITS og«.25.I§ 346 c, stk. 2,ændres »investeringsforening« til: »UCITS«.26.§ 355, stk. 2, nr. 14,affattes således:»14) UCITS, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og andre kollektiveinvesteringsordninger, når Finanstilsynet træffer afgørelse i en sag vedrørende detinvesteringsforvaltningsselskab, som administrerer den pågældende UCITS, specialforeningen,fåmandsforeningen eller den kollektive investeringsordning.«27.I§ 361, stk. 1, nr. 11, 3. pkt.,ændres »investeringsforeninger« til: »danske UCITS«.28.§ 367affattes således:»§ 367.Danske UCITS, specialforeninger og fåmandsforeninger, betaler årligt 4,4 pct. afdifferencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362.Stk. 2.Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. danske UCITS eller forening,plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomhedsandel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.«29.Ibilag 5, nr. 3,udgår »og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger«.§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2012.Stk. 2.Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov nr. 456 af 18. maj 2011 ominvesteringsforeninger m.v. og § 106, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelsenr. 342 af 8. april 2011 med senere ændringer, opretholdes, indtil de ophæves af bekendtgørelserudstedt i medfør af lov om investeringsforeninger m.v. som ændret ved denne lov eller § 106, stk. 6,i lov om finansiel virksomhed som ændret ved denne lov. Bekendtgørelserne nævnt i 1. pkt. samtbekendtgørelser udstedt i medfør af § 101, stk. 5 og § 105, stk. 2 gælder for selskaber forinvestering med kapital, der er variabel (SIKAV’er), jf. § 3, stk. 1, nr. 7, litra b, i lov ominvesteringsforeninger m.v., og investeringsfunde, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, litra c, i lov ominvesteringsforeninger m.v., med de fornødne tilpasninger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Hovedindhold1.2. Baggrund2. Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området2.1. Rapportens indhold2.2. Rapportens sammenfatning med særligt fokus på forbrugerpolitiske synsvinkler i forhold tildanske investorer3. Lovforslagets indhold3.1. Lov om investeringsforeninger m.v.3.1.1. Generelt3.1.2. Gældende ret3.1.3. Baggrunden for forslaget3.1.4. Forslagets indhold3.1.4.1.Indførelse af regler om selskaber for investering med kapital der ervariabel (SIKAV’er)3.1.4.2.Indførelse af regler om investeringsfunde3.1.4.3.Foreningers pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering afforeningen3.1.4.4.Uvildige undersøgelser3.2. Lov om finansiel virksomhed3.2.1. Ændrede regler om delegation m.v.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. HovedindholdMed lovforslaget foreslås at indføre to nye former for UCITS, selskaber for investering med kapitalder er variabel (SIKAV’er) og investeringsfunde. Begge former kan administreres af såvel danskeinvesteringsforvaltningsselskaber som administrationsselskaber med hjemsted i et andet EU-landeller et EØS-land.Betegnelsen UCITS er en forkortelse for den engelske betegnelse for kollektive ordninger medhenblik på investering i værdipapirer, Undertakings for Collective Investments in TransferableSecurities. Den form for UCITS, der i direktivet betegnes som »investeringsselskab«, betegnes ilovforslaget »selskab for investering med kapital der er variabel«, der forkortes til »SIKAV«.Betegnelsen er anvendt, fordi den minder om den tilsvarende form for UCITS, der i Luxemburg og

Frankrig betegnes som »SICAV«. I den under punkt 2 nævnte rapport, er denne form for selskabbenævnt »investeringsselskab med variabel kapital«. Den anden form for UCITS, som foreslåsindført med nærværende lovforslag, betegnes i direktivet som »investeringsfond«. For at undgåforveksling med danske fonde, der i modsætning til investeringsfonde er juridiske personer, foreslåsdet at betegne den danske udgave af en investeringsfond som »investeringsfund«.Internationalt er investeringsfonde og selskaber med variabel kapital meget kendte og anvendte somkollektive investeringsordninger. Det er derfor hensigtsmæssigt at foreslå tilsvarendeinvesteringsordninger i form af investeringsfunde og SIKAV’er, der begge er UCITS ligesominvesteringsforeninger og omfattet af de samme regler om investorbeskyttelse for at øgekonkurrencen til gavn for danske investorer og investeringsforvaltningsbranchen.1.2. BaggrundLov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. gennemfører Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelserom visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefterbenævnt UCITS-direktivet) og indebærer samtidig en generel revision af lovgivningen omkollektive investeringsordninger. Loven trådte i kraft den 1. juli 2011.Danmark har hidtil valgt at gennemføre UCITS-direktivet således, at danske UCITS skalorganiseres i foreningsform, dvs. som investeringsforeninger. Det er Danmarks fortolkning, atdanske investeringsforeninger konceptuelt ligger inden for rammerne af begrebet»investeringsselskab«, som er anvendt i direktivet. Direktivets adgang til at gøre brug afinvesteringsselskaber som sådan, investeringsfonde eller unit trusts er således ikke mulig her ilandet.2. Rapport om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-områdetInvesteringsForeningsRådet og Finansrådet fremsatte i forbindelse med forberedelsen af lov nr. 456af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. ønske om andre former for UCITS endinvesteringsforeninger. Finanstilsynet nedsatte på baggrund heraf en arbejdsgruppe med det formålat se på mulighederne for at forbedre de danske konkurrencevilkår i et liberaliseret europæiskmarked. Arbejdsgruppen havde repræsentanter fra Danmarks Nationalbank, DanskAktionærforening,Erhvervs-ogSelskabsstyrelsen,Finansrådet,Forbrugerrådet,InvesteringsForeningsRådet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (nu Erhvervs- ogVækstministeriet) og Finanstilsynet.Den af arbejdsgruppen udarbejdede rapport, Rapport om fordele og ulemper ved at indførealternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området, Investeringsfunde og investeringsselskaber,der blev offentliggjort den 19. maj 2011, beskriver, hvordan de to af UCITS-direktivets tremodeller, nemlig investeringsselskaber og investeringsfonde vil kunne indføres i lov ominvesteringsforeninger m.v. i form af selskaber for investering med kapital der er variabel(SIKAV'er) og investeringsfunde. Efter UCITS-direktivet har de to modeller den sammeinvestorbeskyttelse som f.eks. investeringsforeninger, der også er investeringsselskaber i direktivetsforstand. Den tredje model »unit trusts« er ikke interessant i en dansk sammenhæng, idet formenadskiller sig væsentligt fra strukturer kendt i dansk retstradition, og idet unit trusts primært er

medtaget i UCITS-direktivet for at sikre, at den angelsaksiske model for kollektiveinvesteringsordninger kan fortsætte med hjemmel i direktivet.Arbejdsgruppen har ikke udarbejdet lovforslaget.2.1. Rapportens indholdRapporten analyserer i kapitel 2 konkurrencevilkårene for UCITS i Luxembourg og Irland.Vilkårene for UCITS i disse to lande er valgt, fordi de dels har flere typer UCITS end Danmark, deralene har investeringsforeninger, dels er hjemsted for en række UCITS, der markedsføres i andrelande og har opnået en andel på 43 pct. af det europæiske marked.Rapportens kapitel 3 giver et overblik over mulighederne for at forbedre konkurrencevilkårene,skabe stordriftsfordele og en enklere administration for den danske investeringsforvaltningsbrancheved at give mulighed for at etablere andre former for UCITS end investeringsforeninger. Det vilgive branchen mulighed for i Danmark at etablere UCITS, i stedet for at etablere og administreredem i andre EU-lande – særligt i Luxembourg og Irland. Grundlaget for de nye typer UCITS erUCITS-direktivets regler, herunder de nye investorbeskyttelsesregler.Rapportens kapitel 4 beskriver UCITS-direktivets tre modeller for UCITS. Direktivet skelnermellem investeringsfonde, der er en slags puljer, investeringsselskaber med variabel kapital og unittrusts. Unit trusts er ikke interessante i en dansk sammenhæng, blandt andet fordi formen adskillersig væsentligt fra strukturer kendt i dansk retstradition.I rapportens kapitel 5 beskrives en model for investeringsfunde. Betegnelsen »funde« er anvendt forat undgå forveksling med de danske »fonde«, der er juridiske personer. Investeringsfunde er ikkejuridiske personer, afholder ikke generalforsamling og har ikke deres egen ledelse. Ioverensstemmelse med UCITS-direktivet beskriver rapporten en model for investeringsfunde, derikke skal have en minimumskapital eller -formue. Det er investeringsforvaltningsselskabernesbestyrelse og direktion, der træffer ledelsesmæssige beslutninger vedrørende investeringsfunde. Deter bestyrelsen, der træffer beslutning om ændring af investeringsfundens fundsbestemmelser.Ændringer skal godkendes af Finanstilsynet.Rapportens kapitel 6 beskriver en model for et investeringsselskab med variabel kapital. Selskabetligner »SICAV’s«, der er den model for UCITS, der benyttes i blandt andet Luxembourg ogFrankrig.Investeringsselskabetskalhaveenbestyrelse,derudpegeretinvesteringsforvaltningsselskab, som får flere opgaver, end investeringsforvaltningsselskaber har iforhold til investeringsforeninger i dag. I overensstemmelse med UCITS-direktivet indeholderrapporten ikke bemærkninger om, at investeringsselskaber skal have en minimumskapital. Kapitletbeskriver også registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.I kapitel 7 beskriver rapporten investorbeskyttelsesreglerne i UCITS-direktivet og de relevanteregler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder forfinansielle instrumenter (MiFID-direktivet), herundercentral investorinformation,god forretningsskik og klageadgang,branchens egne standarder i form af Fund Governance-regler,transparens,

prissammenligning på baggrund af branchens officielle afkaststatistikker,oplysning om omkostninger i form af det fælleseuropæiske TER (total expense ratio) og detdanske ÅOP (årlige omkostninger i procent),investorbeskyttelsesregler ved pengeinstitutternes formidling af andele, herunderinvesteringsrådgivning og egnethedsvurdering, hensigtsmæssighedstest, execution only ogbest execution,håndtering af interessekonflikter, herunder generelt om håndtering af interessekonflikter iden finansielle sektor, håndtering af interessekonflikter i UCITS I og III-direktiverne,fremtidig håndtering af interessekonflikter i UCITS IV-direktivet (det nuværende UCITS-direktiv) og den generelle imødegåelse og håndtering af interessekonflikter.Rapportens kapitel 8 beskriver, hvordan rammevilkårene for administration af investeringsselskabermed variabel kapital kan være, når selskabets bestyrelse udpeger et investeringsforvaltningsselskabtil at varetage ledelsen efter UCITS-direktivets model i modsætning til investeringsforeninger, hvisbestyrelse delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab og selv bevarer envæsentlig del af ledelsen. Efter lovforslaget får investeringsforvaltningsselskabet flere beføjelser iforhold til deres administration af investeringsselskaber, end investeringsforvaltningsselskabernehar i dag i forhold til deres administration af investeringsforeninger. Et investeringsselskabetsbestyrelse vil ikke have den samme indflydelse på den daglige administration af etinvesteringsselskab, som en investeringsforenings bestyrelse har på den daglige administration af eninvesteringsforening,Rapportens kapitel 9 beskriver, hvordan investeringsfunde og investeringsselskaber med variabelkapital og deres investorer bliver behandlet efter de gældende skatteregler.2.2. Rapportens sammenfatning med særligt fokus på forbrugerpolitiske synsvinkler i forhold tildanske investorerI dag har flere end 800.000 danskere placeret væsentlige dele af deres opsparing iinvesteringsforeninger ledet af foreningernes generalforsamlingsvalgte bestyrelse. Med lovforslagetvil der som et alternativ til de nuværende investeringsforeninger blive skabt mulighed for, at denfremtidige opsparing kan blive placeret i investeringsfunde og investeringsselskaber med variabelkapital.InvesteringsForeningsRådets vurdering er, at investeringsforeninger er vel indarbejdede på detdanske marked, hvilket giver dem en fordel. Ideen med alternativer til investeringsforeninger er etønske om at have alle muligheder for at kunne tilbyde den type UCITS, som er mestkonkurrencedygtige i relation til investorerne på et givet marked, og som investorerne foretrækker.Det gælder således også i Danmark.Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet er åbne over for etablering af UCITS sominvesteringsfunde og investeringsselskaber i Danmark, men det må ikke ske på bekostning afforbrugerbeskyttelsen. Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet lægger vægt på, at de nyeUCITS-modeller får den samme åbenhed omkring forandringer i rammerne for den enkelteinvesteringsfund eller det enkelte investeringsselskab med variabel kapital, som man kender i dag,hvor forslag skal frem på en investeringsforenings generalforsamling. Endvidere er det DanskAktionærforenings og Forbrugerrådets vurdering, at de private investorers fordele ved de foreslåedeændringer vil være betingede af, at ændringerne fører til en mere fri og stærkere konkurrence, der

ikke blot vil føre til større indtjening i de finansielle virksomheder, men også til at forbrugerne får etfriere valg mellem bedre produkter med lavere omkostninger og skarpere handelskurser.InvesteringsForeningsRådet lægger ligesom Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening vægt på, atalternativerne til investeringsforeninger skal kunne tilbyde investorerne den sammeforbrugerbeskyttelse og den samme åbenhed, som investeringsforeningerne har. Disse hensyn erindbygget i UCITS-direktivet, og direktivets formål er i øvrigt at skabe mere konkurrence.InvesteringsForeningsRådet og Finansrådet vil i samarbejde med Forbrugerrådet, DanskAktionærforening og Finanstilsynet undersøge mulighederne for at udarbejde ét formuevægtet,samlet omkostningsnøgletal ved individuelt udarbejdede investeringsanbefalinger vedrørendeUCITS. Nøgletallet vil kunne indgå aktivt i rådgivningen.Der er enighed i arbejdsgruppen om, at det er vigtigt, at der skabes gennemsigtighed omkringomkostningsstrukturen. Derfor vil branchen overveje, hvordan omkostningsnøgletal kan anvendesfor at sikre større og mere ensartet prisgennemsigtighed for de forskellige produkter.Branchen vil endvidere i samarbejde med Forbrugerrådet, Dansk Aktionærforening ogFinanstilsynet undersøge mulighederne for at udarbejde ét formuevægtet samletomkostningsnøgletal for standardiserede porteføljeplejeprodukter, som baserer sig på en kurv afdanske og/eller udenlandske UCITS.Samlet set vurderes det i arbejdsgrupperapporten, at der ved at åbne op for muligheden foralternative strukturer skabes mere lige konkurrence. Det bemærkes samtidig, at UCITS-direktivetsalternative strukturer sigter mod samme investorbeskyttelse og samme åbenhed som vedinvesteringsforeningsstrukturen.På den baggrund er det hensigtsmæssigt at foreslå tilsvarende investeringsordninger i Danmark iform af investeringsfunde og SIKAV’er, der begge er UCITS ligesom investeringsforeninger. Detgiver mulighed for at øge konkurrencen til gavn for danske investorer oginvesteringsforvaltningsbranchen samtidig med, at de nye former for UCITS bliver omfattet af deregler om investorbeskyttelse, som gælder for investeringsforeninger.3. Lovforslagets indhold3.1. Lov om investeringsforeninger m.v.3.1.1. GenereltUCITS er en lovreguleret opsparingsform baseret på regler om investorbeskyttelse. Reglerne erdefineret i UCITS-direktivet, der i sin første udgave trådte i kraft i 1985. UCITS er kollektiveinvesteringsordninger, der modtager midler fra en videre kreds af investorer eller offentligheden.Midlerne skal under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer eller iandre likvide finansielle instrumenter. UCITS er i Danmark kendt som investeringsforeninger.Ifølge direktivet kan UCITS etableres som investeringsselskaber, der er særskilte juridiske enheder,som investeringsfonde, der er selvstændige økonomiske og regnskabsmæssige enheder, eller somunit trusts. Direktivet stiller en række fælles krav til alle tre typer UCITS, og niveauet forinvestorbeskyttelse er det samme for alle tre typer.Lovforslagets væsentligste indhold er at indføre to nye former for UCITS, hvilke er SIKAV’er oginvesteringsfunde. Dette sker for at sikre danske udbydere af UCITS mulighed for at udbyde de totyper UCITS i Danmark og andre EU- og EØS-lande på lige fod med udbydere af UCITS i andre

EU- og EØS-lande. Med lovforslaget vil de danske regler åbne mulighed for, at der kan udbydesUCITS i form af andele i SIKAV’er og investeringsfunde. Forslaget ændrer ikke på adgangen til atudbyde andele i investeringsforeninger.Enkelte af lovforslagets bestemmelser indeholder ændringer i de gældende regler forinvesteringsforeninger således, at disse ligestilles med SIKAV’er og investeringsfunde.3.1.2. Gældende retEfter lov om investeringsforeninger m.v. kan der her i landet etableres UCITS, der erinvesteringsselskaber, i form af investeringsforeninger. Det er ikke muligt at etabler andre formerfor UCITS.Investeringsforeninger har rødder tilbage til 1928, men foreningsformen blev først taget i brug i1956. Investeringsforeninger har deres udspring i den danske tradition med brug af foreninger imange forskellige forhold, f.eks. brugsforeninger, andelsforeninger osv. Baggrunden for, at man iDanmark valgte foreningsformen, var således, at denne form for kollektive investeringer alleredeblev benyttet, da det første UCITS-direktiv blev vedtaget. Det var naturligt at vælgeforeningsformen som juridisk konstruktion til UCITS, idet der var tale om en kendt form, hvortilder var knyttet visse økonomiske fordele. I 1985, da det første UCITS-direktiv skulleimplementeres, valgte man at holde fast i den eksisterende foreningsmodel. Danmark benyttedesåledes ikke muligheden for at indføre de andre former for UCITS, som UCITS-direktivet også pådaværende tidspunkt gav mulighed for. Det seneste UCITS-direktiv (UCITS IV-direktivet) derkonsoliderer de hidtil gældende UCITS regler i ét direktiv, og som endvidere indeholder nye regler,er gennemført ved lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v.3.1.3. Baggrunden for forslagetUCITS har som kollektiv, lovreguleret investeringsform rettet mod navnlig private investorervundet betydelig udbredelse i Europa. Ved gennemførelsen af UCITS-direktivet har de enkelte EU-lande i varierende omfang tilladt forskellige former for UCITS. Danmark har hidtil alene tilladtinvesteringsforeningsformen, idet der ikke har været interesse for de andre former for UCITS.I de fleste andre EU-lande er der indført regler for både investeringsselskaber og investeringsfonde,og kun i et mindretal af landene kan investorerne ikke investere i mere end én type UCITS.Investorernes behov og præferencer afgør hvilken type UCITS, der anvendes på de forskelligemarkeder. I nogle lande er private investorer vant til at blive præsenteret for fonde, mensinvestorerne i andre lande typisk bliver præsenteret for investeringsselskaber. Endvidere kan dervære forskelle mellem institutionelle og private investorers præferencer.Hensigten med de seneste ændringer af UCITS-direktivet er at fjerne barrierer for konkurrencemellem EU-landene. Direktivet skal sikre et reelt indre marked på området, og i den forbindelseintroducerer det en række supplerende regler for at forbedre beskyttelsen af investorerne. Direktivetskaber herudover bedre muligheder for, at UCITS i ét EU-land kan markedsføre deres andele iandre EU-lande. Danmark kan ikke afskære udenlandske UCITS fra at markedsføre andele iinvesteringsselskaber eller investeringsfonde her i landet med henvisning til, at disse former forUCITS ikke kan administreres af danske investeringsforvaltningsselskaber. Siden den danskeimplementering af de seneste ændringer af UCITS-direktivet er trådt i kraft den 1. juli 2011 ved lovnr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., har et dansk

investeringsforvaltningsselskab kunnet administrere både investeringsselskaber, investeringsfondeog unit trusts, der er etableret i andre EU-lande.Den liberalisering af markedet i form af grænseoverskridende administration af UCITS medhjemsted i et andet EU-land, som følger i kølvandet på de seneste direktivændringer øger såledesbehovet for lige konkurrencevilkår i alle EU-medlemsstater, herunder Danmark. Det erhensigtsmæssigt, at danske udbydere af UCITS får mulighed for at tilbyde investorerne de sammetyper UCITS, som udbydere af UCITS i andre lande har mulighed for at udbyde. Hertil kommer, atbranchen har udtrykt ønske om, at der her i landet etableres retlige rammer for udbud af andreformer for UCITS end investeringsforeninger. Samtidig får danske investorer de samme mulighederfor at vælge mellem flere former for UCITS som investorer i andre lande.3.1.4. Forslagets indholdLovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeningerm.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV’er og investeringsfunde, der er forskellige fra deregler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor detteer fundet mest hensigtsmæssigt. Endvidere foreslås der en række konsekvensændringer, hvor fx»foreninger« ændres til »danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger«. Endelig er derbestemmelser, der omfatter de nye UCITS, selvom det ikke fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen.Det følger af § 1, stk. 2, der fastsætter hvilke kapitler, danske UCITS er omfattet af. Det har væretvæsentligt ved udformningen af forslaget, at investorbeskyttelsen er den samme ved alle former forUCITS, idet investorer, der vælger at investere i investeringsselskaber eller investeringsfonde, efterUCITS-direktivet nyder den samme beskyttelse som investorer, der investerer iinvesteringsforeninger. Lovforslaget åbner på denne baggrund mulighed for at udbyde andele iUCITS i form af andele i SIKAV’er og investeringsfunde. For at undgå forveksling med andreformer for fonde, foreslås det, at danske investeringsfonde benævnes »investeringsfunde«. Forslagetændrer ikke den gældende mulighed for at udbyde andele i investeringsforeninger.For begge de nye former for UCITS foreslås i overensstemmelse med UCITS-direktivet regler ombl.a. investorbeskyttelse, herunder oplysningskrav, bestemmelser om håndtering afinteressekonflikter, årsrapport og revision, emission og indløsning af andele, afvikling samt fusionog spaltning. I lighed med hvad der gælder for investeringsforeninger, skal Finanstilsynet giveSIKAV’er og investeringsfunde tilladelse, ligesom bl.a. vedtægtsændringer og ændringer ifundsbestemmelser kræver tilsynets godkendelse. Disse regler svarer i vidt omfang til de regler, dergælder vedrørende investeringsforeninger. Forslaget sidestiller SIKAV’er og investeringsfunde medinvesteringsforeninger med hensyn til eneret og pligt til at drive virksomhed. De forskelligejuridiske former og disses karakteristika har imidlertid gjort det nødvendigt at foreslå tilpasninger iregelgrundlaget.3.1.4.1. Indførelse af regler om selskaber for investering med kapital der er variabel (SIKAV’er)Da der ikke i dag er nationale regler, der regulerer selskaber med variabel kapital, er der behov forat indføre regler om denne selskabsform i lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås derformed lovforslaget, at der indføres regler, der regulerer selskaber for investering med kapital der ervariabel (SIKAV’er), dvs. selskaber med en selskabskapital, der løbende kan forhøjes og nedsættesi forbindelse med emission og indløsning. Med forslaget er der ikke fastsat regler for selskaber medvariabel kapital i almindelighed, men alene for de selskaber med variabel kapital, der er omfattet afUCITS-direktivet, og som er omfattet af dette lovforslag. Investorerne hæfter ikke personligt for

selskabets forpligtelser, men alene med deres indskud. Selskabets bestyrelse skal vælge etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at varetage administrationen.Investorernes beslutninger vedrørende selskabet træffes på generalforsamlingen.Det foreslås med lovforslaget at fastsætte visse grundlæggende krav til SIKAV’er, herunder at dehar en kapital, der fluktuerer afhængigt af de emissioner og indløsninger af andele, dergennemføres.Eftersominvesteringsselskabetefterforslagetskalvælgeetinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at varetage administrationen, stillesder ikke krav om, at SIKAV’en skal have en minimum selskabskapital.Investeringsforvaltningsselskabet er som finansiel virksomhed undergivet kravene i lov omfinansiel virksomhed. Investorerne hæfter ikke personligt for en SIKAV’s forpligtelser, men alenemed deres indskud. Selskabet organiseres med en eller flere afdelinger, idet hver afdeling somudgangspunkt kun hæfter for sine egne forpligtelser og for sin andel af fællesomkostningerne.Investorernes beslutninger vedrørende selskabet træffes på generalforsamlingen.3.1.4.2. Indførelse af regler om investeringsfundeDer er ikke i dag nationale regler, der regulerer investeringsfonde som defineret i UCITS-direktivet.Det foreslås derfor med lovforslaget, at der, på tilsvarende måde som med SIKAV'erne, indføresregler for investeringsfunde. Det foreslås, at indføre investeringsfunde som er særskilteøkonomiske, men ikke juridiske, enheder. Investeringsfunde kan alene etableres og administreres afinvesteringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber. Beslutninger vedrørende eninvesteringsfund træffes derfor af det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,der administrerer investeringsfunden. Investeringsfunde skal organiseres med en eller flereafdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter fundsbestemmelserne herom.Investeringsfundes afdelinger kan påtage sig forpligtelser svarende til afdelinger iinvesteringsforeninger. Det er dog investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet,der på vegne af en investeringsfund påtager sig forpligtelser, da investeringsfunde ikke har enledelse eller ansatte. I det omfang loven eller regler udstedt i medfør af loven pålæggerinvesteringsfundeellerderesafdelingerpligter,påhvilerdetsåledesinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, som administrerer funden, at leveop til pligten på investeringsfundens vegne. Formuen i investeringsfunde ejes af investorernekollektivt.3.1.4.3. Foreningers pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af foreningenEfter den gældende § 200 i lov om investeringsforeninger m.v. kan erhvervs- og vækstministerenfastsætte regler om foreningers pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering afforeningen. Med lovforslaget foreslås det at udvide bemyndigelsen i § 200 i lov ominvesteringsforeninger m.v. således, at reglen om offentliggørelse af Finanstilsynets vurdering af enforening tillige finder anvendelse på SIKAV’er og investeringsfunde. Herefter kan der udstedesregler om foreningers, SIKAV’ers og investeringsfundes pligt til at offentliggøre oplysninger omFinanstilsynets vurdering af disse.Det foreslås endvidere at bemyndige erhvervs- og vækstministeren til i særlige tilfælde atoffentliggøre oplysningerne om Finanstilsynets vurdering af foreninger, SIKAV’er oginvesteringsfunde før de pågældende selv offentliggør oplysningerne. Denne mulighed kan kunbenyttes i de situationer, hvor en forening, SIKAV eller investeringsfund enten har rent tekniskeeller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende

offentliggørelse er begrundet i, at foreningen, SIKAV’en eller investeringsfunden ikke – uden enreel begrundelse – ønsker at offentliggøre redegørelsen. Det bemærkes, at bestemmelsen ved denforeslåede ændring bringes i overensstemmelse med § 347 a i lov om finansiel virksomhed, somomfatter finansielle virksomheder. Bekendtgørelse nr. 1668 af 21. december 2010 om finansiellevirksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden er udstedt medhjemmel i § 347 a i lov om finansiel virksomhed.3.1.4.4. Uvildige undersøgelserEfter den gældende § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. kan Finanstilsynet påbyde enforening at afholde udgifterne til, at der bliver foretaget en uvildig undersøgelse af et eller flereforhold i foreningen, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynetmed foreningen, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanlig forekommendeundersøgelse. I henhold til stk. 2 skal den uvildige undersøgelse foretages af en eller fleresagkyndige personer, eksempelvis advokater, revisorer eller andre finansielle rådgivere medsagkundskab inden for det pågældende område, som indstilles af foreningen. Finanstilsynet udpegerde indstillede personer, hvis de vurderes egnede og uvildige. Såfremt de indstillede sagkyndige ikkevurderes egnede og uvildige, kan Finanstilsynet udpege andre sagkyndige personer. Foreningenafholder udgifterne til den uvildige undersøgelse. Foreningen skal give de sagkyndige personer deoplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse, og den uvildigeundersøgelses resultater skal munde ud i en skriftlig rapport til Finanstilsynet, jf. stk. 3 og 4. Ihenhold til stk. 5 skal de sagkyndige personer straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold,som de bliver opmærksomme på i forbindelse med undersøgelsen, såfremt der er en ikke uvæsentligrisiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at foreningen vil miste sin tilladelse. § 347 b ilov om finansiel virksomhed indeholder en tilsvarende bestemmelse for finansielle virksomheder.Den praktiske anvendelse af den gældende § 347 b i lov om finansiel virksomhed har giveterfaringer, der viser et behov for en ændring af § 347 b og § 201 i lov om investeringsforeningerm.v., således at disse bringes i overensstemmelse med de i øvrigt på det finansielle områdegældende offentliggørelsesregler og i øvrigt affattes på en måde, der i højere grad end dennuværende sikrer hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed.Reglerne for udbud og annonceringEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning affremgangsmådernevedindgåelseafoffentligevareindkøbskontrakter,offentligetjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (udbudsdirektivet) gælder foralle offentlige myndigheder og offentligretlige organer. Direktivet fastsætter procedureregler, derskal følges ved indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver. Direktivet fastsætterblandt andet regler for udvælgelse af leverandører, tilbudsvurdering og kontrakttildeling.Finanstilsynets sagkyndige undersøgelser efter § 347 b i lov om finansiel virksomhed og § 201 i lovom investeringsforeninger m.v. kan, afhængig af karakteren af undersøgelsen, være omfattet afdirektivets bilag II A, hvorefter kontrakten skal i EU-udbud, eller direktivets bilag II B, herunderblandt andet kategori 27 om »andre tjenesteydelser«, hvorefter kontrakten alene er delvist omfattetaf udbudsdirektivets anvendelsesområde, og som følge heraf ikke skal i fuldt EU-udbud.Lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter(tilbudsloven) gælder for bygge- og anlægsarbejder samt indkøb af varer og tjenesteydelser. Efter §15 a, stk. 1, nr. 3, i tilbudsloven finder afsnit II om vare- og tjenesteydelseskontrakter blandt andet

anvendelse for »indhentning af tilbud og tildeling af ordrer på [...] offentligetjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets bilag II A og bilag II B [...], hvis værdioverstiger 500.000 kr.«. I de tilfælde hvor Finanstilsynets sagkyndige undersøgelser efter § 201 ilov om investeringsforeninger m.v. efter en konkret og individuel vurdering er omfattet afudbudsdirektivets bilag II A og bilag II B, vil kontrakten om ekspertundersøgelser dermed skulleannonceres efter tilbudslovens regler, hvis værdien af undersøgelsen overstiger 500.000 kr. Detvurderes, at den overvejende del af undersøgelserne vil overstige den nævnte beløbsgrænse. Vedanvendelsen af § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. kan Finanstilsynet således væreforpligtet til at gennemføre annoncering efter tilbudslovens regler.En kontrakt kan endvidere have en klar grænseoverskridende interesse og dermed være relevant forsagkyndige i de øvrige EU-lande. I disse tilfælde skal EU-Traktatens regler om fri bevægelighed forblandt andet tjenesteydelser samt grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandlingiagttages. Ifølge praksis fra EU-domstolen indebærer princippet om gennemsigtighed en forpligtelsetil at sikre en passende grad af offentlighed til fordel for enhver potentiel tilbudsgiver, der gør detmuligt at åbne markedet for konkurrence. Kommissionen har ved fortolkningsmeddelelse om denfællesskabsret, der finder anvendelse på tildelingen af kontrakter, som ikke eller kun delvis eromfattet af udbudsdirektiverne (2006/C 179/02) fastlagt faktorer for, hvornår der kan foreligge enklar grænseoverskridende interesse. Det fremgår heraf, at dette skal afgøres på grundlag af enevaluering af de omstændigheder, der gør sig gældende i det enkelte tilfælde, som f.eks. kontraktensgenstand og anslåede værdi, de særlige forhold der kendetegner den berørte sektor (markedetsstørrelse og struktur, handelspraksis osv.) samt det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres.Idet EU-Traktatens regler skal iagttages i de tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering foreliggeren klar grænseoverskridende interesse, er det ikke muligt generelt at undtage kontrakter i medfør af§ 201 i lov om investeringsforeninger m.v. fra offentliggørelse alene ved at undtage disse fratilbudslovens regler. Det er samtidig ikke entydigt, at denne type kontrakter kan undtages efterreglerne i udbudsdirektivet eller EU-Traktatens regler eller principper i øvrigt. Dette betyder, at i detilfælde, hvor kontrakten efter en konkret vurdering er underlagt kravet om en passende grad afoffentlighed, skal kontrakten om en sagkyndig undersøgelse annonceres således, at en virksomhed ien anden medlemsstat kan få adgang til de nødvendige oplysninger om kontrakten, før den tildeles,således at virksomheden, hvis den ønsker det, vil være i stand til at tilkendegive sin interesse i atopnå tildeling af kontrakten. Dette indebærer offentliggørelse af oplysninger om virksomheden,beskrivelsen af de forhold som skal undersøges mv.Finanstilsynets tilsynsarbejdeFinanstilsynets tilsynsarbejde er af hensyn til den finansielle stabilitet underlagt nogle lovfæstederestriktioner. Finanstilsynet og de finansielle råd, Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd, ersåledes underlagt en skærpet tavshedspligt efter de finansielle tilsynslove. Dette er nødvendigt, idetFinanstilsynet gennem sin tilsynsvirksomhed får et indgående indblik både i de tilsynsbelagtevirksomheders forretningsforhold samt i deres kunders forhold. Dette kendskab er afgørende for, atFinanstilsynet kan vurdere virksomhedernes risici og dermed sikkerheden for virksomhederneskunder. Tavshedspligten er indført for at beskytte de tilsynsbelagte virksomhedersforretningsmæssige forhold, så oplysningerne herom ikke kan misbruges i konkurrencemæssigsammenhæng og for at sikre, at oplysninger om tilsynsbelagte kunder ikke spredes i en viderekreds. Endelig har den til formål at sikre den tilsynsmæssige effektivitet, fordi de tilsynsbelagtevirksomheder kan føle sig trygge ved at udlevere alle oplysninger, som Finanstilsynet måtte havebehov for, for at føre et effektivt tilsyn.

Finanstilsynet kan bringe § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. i anvendelse på alle stadier isin tilsynsvirksomhed. Offentliggørelse af oplysninger om virksomheden – herunderoffentliggørelse af hvilke forhold der skal undersøges i en uvildig undersøgelse – på et tidspunkthvor der ikke foreligger en afgørelse, der konstaterer en overtrædelse af tilsynslovgivningen, menalene en afgørelse om indledning af en undersøgelse, er ikke i overensstemmelse med de øvrigeoffentliggørelsesregler på tilsynsområdet. Dette er særligt uhensigtsmæssigt i sager, som viser sigikke at indeholde en overtrædelse af de regler, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Det synessåledes dårligt stemmende med den tavshedspligt, som Finanstilsynet er underlagt i tilsvarendesager, at der skal ske offentliggørelse på et meget tidligt tidspunkt i de af § 201 omfattede tilfælde.Herudover medfører kravet om offentliggørelse, at processen, indtil undersøgelsen kan igangsættes,forlænges betragteligt. Dette kan være uhensigtsmæssigt på et tidspunkt, hvor Finanstilsynet afhensyn til tilsynsvirksomheden og den finansielle stabilitet ønsker en effektiv undersøgelse igangsatstraks.Den foreslåede ændring er således begrundet i hensynet til at sikre en hurtig og effektivtilsynsvirksomhed og hensynet til at bringe reglen i overensstemmelse med de øvrigeoffentliggørelsesregler på området og dermed sikre en ensartet behandling af sagerne.Det foreslås, at § 201 i lov om investeringsforeninger m.v. udformes således, at det er foreningen,SIKAV’en og investeringsfunden, som Finanstilsynet kan påbyde at få foretaget en undersøgelse,der kontraherer med de sagkyndige personer. Dette medfører, at Finanstilsynet ikke er aftalepart.Herved skal de sagkyndige undersøgelser ikke i udbud eller annonceres.Foreningen, SIKAV’en og investeringsfunden udpeger den eller de sagkyndige personer, som skalforetage den uvildige undersøgelse. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndigepersoner. Finanstilsynet bestemmer, hvilke forhold de sagkyndige personer skal undersøge, oghvordan undersøgelsen skal gennemføres. De sagkyndige personer, der skal foretage undersøgelsen,pålægges desuden en pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold, de bliver opmærksomme på,såfremt der er en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, atvirksomheden vil miste sin tilladelse.En afgørelse om at påbyde en forening, en SIKAV eller en investeringsfund at lade foretage enuvildig undersøgelse skal som hidtil træffes af det Finansielle Virksomhedsråd. Rådsafgørelsenoffentliggøres ikke, og undersøgelsen kan derfor gennemføres uden offentlighedens kendskab,hvilket også gælder for tilsynets øvrige undersøgelser. Foreningen, SIKAV’en oginvesteringsfunden kan påklage afgørelsen om, at den skal lade foretage en uvildig undersøgelse, tilErhvervsankenævnet.Det bemærkes, at den foreslåede danske bestemmelse om uvildige undersøgelser er ioverensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i engelsk ret, idet det engelske finanstilsyn,Financial Services Authority, har en tilsvarende ret til at kræve, at der udarbejdes en rapport afsagkyndige personer med henblik på at vurdere, identificere og/eller forebygge visse risici i engiven finansiel virksomhed. Aftalen indgås i disse tilfælde direkte mellem den finansiellevirksomhed og de sagkyndige personer. Omkostningerne til udarbejdelsen af undersøgelsen dækkesaf den finansielle virksomhed.

Ved den foreslåede ændring vil § 201 komme til at svare til den ændrede affattelse af § 347 b i lovom finansiel virksomhed, som foreslået ved [samlelovforslaget som fremsættes december 2011].Herudover foreslås det at udvide den kreds, som bestemmelsen tidligere fandt anvendelse på,således, at også SIKAV´er og investeringsfunde omfattes af den foreslåede § 201.3.2. Lov om finansiel virksomhed3.2.1. Ændrede regler om delegation m.v.Der gennemføres endvidere en forenkling vedrørende investeringsforvaltningsselskabers delegationaf opgaver ved administration af SIKAV’er, investeringsfunde og udenlandske UCITS, så dekommer til at svare til UCITS-direktivets regler. Endelig foreslås en række konsekvensændringer.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner[Det skønnes, at lovforslaget vil medføre behov for to nye årsværk til Finanstilsynetstilsynsopgaver, og 1,75 nye årsværk til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til registreringsopgaver.Hertil kommer 0,3 mio. kr. til Finanstilsynets ændring af it-systemer, 1,2 mio. kr. til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens ændring af it-systemer og 2,3 mio. kr. til ændring af SKAT's it-systemer. Dertilkommer årlige it drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, på henholdsvis 0,04 mio. kr. iFinanstilsynet, 0,4 mio. kr. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og 0,1 mio. kr. i SKAT.]Udgifterne foreslås dækket via afgiftsopkrævning i lov om finansiel virksomhed, jf. den med dettelovforslag foreslåede ændring af lov om finansiel virksomhed.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe danske investeringsforvaltningsselskaber vil få mulighed for at udbyde andele i danske UCITS iform af SIKAV’er og investeringsfunde, hvilket forventes at forbedre deres konkurrenceevne.Samtidig får investorer mulighed for at investere i de former for UCITS, som udbydes i flere andreEU- og EØS-lande.Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelæggesErhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholderadministrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagtvirksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Erhvervs- og Vækstministerietsvirksomhedspanel.Forslaget medfører i sig selv hverken økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet, bortset fra de afgifter som finansielle virksomheder skal betale ved Finanstilsynetsafgiftsopkrævning, jf. pkt. 5 ovenfor.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gør brug af en adgang til at indføre to former for UCITS, som er tilladt efter UCITS-direktivet. Der er tale om gennemførelse af bestemmelser, som ikke er påkrævet i medfør afDanmarks fællesskabsretlige forpligtelser. Danmark har tidligere ved lov nr. 456 af 18. maj 2011om investeringsforeninger m.v. gennemført UCITS-direktivet i henhold til Danmarksfællesskabsretlige forpligtelse hertil.9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, DanmarksNationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske ForsikringsfunktionærersLandsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, DanskErhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, DanskInvestor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, DenDanske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening,Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, FDIH – Foreningen for Distance- ogInternethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S,Finansministeriet, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen afFirmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber,Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen DanskeRevisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension,Forsikringsmæglerforeningen, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre viaRigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-IntercapitalScandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, GXG Markets A/S,Håndværksrådet,IndsamlingsorganisationernesBrancheorganisation(ISOBRO),InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet,Kirkeministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet, KommuneKredit, KommunernesLandsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen afforsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, LønmodtagernesDyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet forBørn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Patent- og Varemærkestyrelsen, ParcelhusejernesLandsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet,Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser,Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social- ogIntegrationsministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet,Søfartsstyrelsen,TelekommunikationsindustrieniDanmark,Transportministeriet,Udenrigsministeriet, VP Securities A/S, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet ogØkonomistyrelsen.

10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske og administrativekonsekvenser for stat,kommuner og regionerNegativekonsekvenser/merudgifter[Det skønnes, at lovforslaget vilmedføre behov for to nyeårsværk til Finanstilsynet, og1,75 nye årsværk til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsentilregistreringsopgaver.Hertilkommer 0,3 mio. kr. tilFinanstilsynets ændring af it-systemer, 1,2 mio. kr. tilErhvervs- og Selskabsstyrelsensændring af it-systemer og 2,3mio. kr. til ændring af SKAT's it-systemer. Dertil kommer årlige itdrifts-ogvedligeholdelsesomkostninger påhenholdsvis 0,04 mio. kr. iFinanstilsynet, 0,4 mio. kr. iErhvervs- og Selskabsstyrelsenog 0,1 mio. kr. i SKAT.]Udgifterne foreslås dækket viaafgiftsopkrævning i lov omfinansiel virksomhed, jf. den meddettelovforslagforeslåedeændring af lov om finansielvirksomhed.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (lov om investeringsforeninger m.v.)Lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov om investeringsforeningerm.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV’er og investeringsfunde, der er forskellige fra deregler, der gælder for investeringsforeninger, inkorporeres de steder i den gældende lov, hvor detteer fundet mest hensigtsmæssigt. Med den foreslåede ændring ændres overalt i loven, med fåundtagelser, »medlem« til »investor«. Der er ved ændringen taget højde for begyndelsesbogstaver,bøjningsformer mv. Ændringerne foreslås for at ensarte og forenkle terminologien i forbindelsemed introduktion af SIKAV’er og investeringsfunde. Ellers ville der være tale om medlemmer afforeninger, aktionærer i SIKAV’er og deltagere i investeringsfunde, idet foreninger og SIKAV’er erforskellige typer juridiske enheder, der har medlemmer og aktionærer, mens investeringsfunde, derikke er juridiske personer, har deltagere.Til nr. 2 (§ 1, stk. 2, § 4, stk. 1, § 43, stk. 3 og 4, § 80, stk. 1, § 138, stk. 2, og § 197 i lov ominvesteringsforeninger m.v.)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der indføres regler om investeringsfunde ogSIKAV'er.§ 1, stk. 2,foreslås ændret således, at bestemmelsen angiver de kapitler i loven, der gælder forinvesteringsforeninger, SIKAV’er og investeringsfunde.§ 4, stk. 1,foreslås ændret således, at SIKAV’er og investeringsfunde også skal have tilladelse afFinanstilsynet til at udøve virksomhed. Denne virksomhed kan enten bestå i fra en videre kreds elleroffentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringesi instrumenter som nævnt i kapitel 13, eller i som et masterinstitut, jf. § 3, nr. 21, enten at modtagemidler fra en videre kreds eller offentligheden og have ét feederinstitut blandt sine investorer ellerhave mindst to feederinstitutter som investorer. Et masterinstitut skal også investere efter et principom risikospredning, idet det er en UCITS. Endvidere består virksomheden i at indløse en investorsandel af formuen, når investoren anmoder om det, med midler, der hidrører fra formuen.En dansk UCITS kan derfor enten medtage midler fra en videre kreds eller offentligheden, investeredem efter et princip om risikospredning, jf. § 4, stk. 1, pkt. 1, litra a, og som det er nævnt under pkt.2 på en investors anmodning indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fradenne. Men en dansk UCITS kan også som et masterinstitut, jf. pkt. 1, litra b, modtage midlerne fraen videre kreds eller offentligheden og ét feederinstitut eller fra to feederinstitutter og på eninvestors anmodning indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.Danske UCITS må kun udøve den nævnte virksomhed, men kan dog i medfør af § 17, stk. 1, i lovom investeringsforeninger m.v. sammen med andre danske UCITS, specialforeninger,hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger sammen eje etinvesteringsforvaltningsselskab.Investeringsfunde skal også have tilladelse som investeringsfund, selvom de er økonomiske enhederog ikke juridiske personer. Finanstilsynet vil give tilladelsen til investeringsfunden og sende den til

det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der på dens vegne har indgivetansøgningen.Endelig medfører forslaget, at SIKAV’er og investeringsfunde bliver omfattet af de samme reglerom eneret og pligt til at medtage SIKAV henholdsvis investeringsfund i navnet. Vedrørendedefinitionen af danske UCITS henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.§ 43, stk. 3 og 4,vedrører udveksling af oplysninger. § 43, stk. 1, indeholder hovedreglen om, atalle personer, der er knyttet til en forening, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortroligeoplysninger, som de får kendskab til under udførelsen af deres hverv. Hvis en foreningadministreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, er selskabetsdirektør og ansatte omfattet af den samme tavshedspligt som virksomhedens øvrige ledelse, ligesomforeningens depotselskab og revisor også er omfattet af tavshedspligt, fordi såvel depotselskabetsom revisionen i forbindelse med deres hverv får adgang til alle fortrolige oplysninger omforeningens værdipapirportefølje m.v.Tavshedspligten har to formål. For det første skal reglen beskytte foreningen mod udlevering affortrolige oplysninger, først og fremmest forretnings- og driftshemmeligheder. Det kan væreoplysninger om nye afdelinger, markedsføringsplaner og foreningens investering. Foreningensbestyrelse kan beslutte, at oplysninger, der alene vedrører foreningen og ikke dens medlemmer, kanvideregives. Såfremt foreningen er børsnoteret, skal videregivelsen være i overensstemmelse medlov om værdipapirhandel, herunder reglerne i kapitel 10 om misbrug af intern viden,kursmanipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug. For det andet skalbestemmelsen beskytte foreningens investorer mod videregivelse eller udnyttelse af fortroligeoplysninger. Bestemmelsen træder i stedet for de generelle regler om videregivelse ipersondataloven. Begrebet ”berettiget videregivelse” skal dog fortolkes i lyset af disse regler.Herudover indeholder persondataloven regler om indsamling, registrering og behandling afoplysninger om fysiske personer. Disse finder også anvendelse for investeringsforeninger m.v.I § 43, stk. 1, opregnes de persongrupper, der er pålagt tavshedspligt. Det forhold, at alle dissepersongrupper er omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen, betyder ikke, at alle oplysninger frit kanudveksles mellem disse. Oplysninger kan kun videregives inden for en forening, hvis videregivelsener berettiget. Eksempelvis kan konkrete investoroplysninger kun videregives inden for foreningeneller dens investeringsforvaltningsselskab, hvis der er en ledelsesmæssig eller forretningsmæssiggrund til videregivelsen. Hemmeligholdelsespligten indebærer, at fortrolige oplysninger hverken måvideregives uberettiget eller udnyttes uberettiget på anden måde. Ved fortrolige oplysninger forståssom udgangspunkt alle oplysninger. Såfremt oplysningerne er offentligt tilgængelige, kan disse ikkeanses for fortrolige og omfattes derfor ikke af tavshedspligtsbestemmelserne. Det følger afbestemmelsen, at videregivelse eller udnyttelse kun kan ske, hvis dette anses for berettiget. Efter §43, stk. 2, pålægges modtageren af fortrolige oplysninger tavshedspligt.§ 43, stk. 3, fastsætter, at revisorer for investeringsforeninger, der modtager midler sommasterinstitutter, og revisorer for investeringsforeninger, der investerer som feederinstitutter, ioverensstemmelse med stk. 1 kan udveksle oplysninger i henhold til en aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 3.Dermed er det fastslået, at udveksling af oplysninger er i overensstemmelse med stk. 1. Ifølge § 43,stk. 4, kan depotselskaber for investeringsforeninger, der modtager midler som masterinstitutter, og

depotselskaber for investeringsforeninger, der investerer som feederinstitutter, udveksle oplysningeri overensstemmelse med stk. 1 i henhold til en aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2.Bestemmelserne i§ 43, stk. 3 og 4,foreslås ændret således, at revisorerne henholdsvisdepotselskaberne for masterinstitutter og feederinstitutter, der er danske UCITS, kan udveksle deoplysninger, der er nødvendige for at sikre, at revisorerne henholdsvis depotselskaberne kan opfyldederes forpligtelser.Den gældende § 138, stk. 2, fastslår, at flere investeringsforeninger, specialforeninger,hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller professionelle foreninger, der har samme bestyrelse ellerinvesteringsforvaltningsselskab, ikke tilsammen må udøve en betydelig indflydelse på et enkeltaktieselskab. Begrebet »betydelig indflydelse« benyttes ikke i den danske selskabsret. Udtrykketfremgår imidlertid af UCITS-direktivet, hvorfor begrebet er videreført i denne bestemmelse.IAS/IFRS, det vil sige regnskabsstandarder udstedt af International Accounting Standards Board,der er en international organisation, der fastsætter regnskabsstandarder, indeholder dog vissekendetegn for, hvornår der foreligger betydelig indflydelse. Disse kendetegn skal også benyttes tilvurdering af, om der foreligger betydelig indflydelse efter denne bestemmelse. Eksistensen afbetydelig indflydelse hos en investor kommer sædvanligvis til udtryk ved repræsentation ibestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan i den virksomhed, der er investeret i, deltagelse ibeslutningsprocessen, indgåelse af væsentlige transaktioner mellem investor og den virksomhed,der er investeret i, udveksling af ledende medarbejdere, eller ved, at der stilles væsentlig tekniskinformation til rådighed.§ 138, stk. 2, foreslås ændret således, at flere investeringsforeninger, SIKAV’er oginvesteringsfunde, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller professionelleforeninger, der har samme bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab, ikke tilsammen måkunne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.Ifølge den gældende § 197 er investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger,godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger omfattetaf Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence. InvesteringsForeningsRådet har mulighed for atudpege en særlig sagkyndig til Det Finansielle Virksomhedsråd. Det Finansielle Virksomhedsrådskal sikre, at der træffes ensartede afgørelser inden for de områder, hvor der er fælles regler forbrancherne, og i de situationer, hvor fortolkningen af en regel, har betydning for flere brancher.Med den foreslåede ændring af§ 197,vil det Finansielle Virksomhedsråd foruden tilsynet medinvesteringsforeninger m.v. også indgå i tilsynet med SIKAV’er og investeringsfunde.Til nr. 3 og 4 (§ 3, stk. 1, nr. 5, litra a og c, i lov om investeringsforeninger m.v.)I henhold til UCITS-direktivet kan investeringsinstitutter omfattet af direktivet oprettes sominvesteringsfonde, unit trusts og investeringsselskaber. Der er ikke noget krav i direktivet om, atalle tre former for UCITS skal kunne etableres i et medlemsland. Der er endvidere ikke i direktivetfastsat rammer for den juridiske form af investeringsfonde, unit trusts og investeringsselskaber.Dette ses eksplicit for investeringsselskaber af UCITS direktivet artikel 27, der bestemmer, atmedlemsstaterne selv fastsætter, hvilken juridisk form et investeringsselskab skal have. I Danmarkhar UCITS i form af investeringsselskaber, siden det første UCITS-direktiv (Rådets direktiv85/611/EØF af 20. december 1985) blev gennemført, kunnet etableres som investeringsforeninger.

Med lovforslaget ændres definitionen af UCITS. Ændringerne er en konsekvens af, at der indføresregler om investeringsfunde og SIKAV’er, der begge opfylder rammerne i UCITS-direktivet ogderfor kan betegnes som UCITS. Reglerne om investeringsfunde gennemfører direktivets regler ominvesteringsfonde, og reglerne om SIKAV’er gennemfører direktivets regler ominvesteringsselskaber.På det europæiske marked for UCITS findes især luxembourgske SICAV’er. »SICAV« erforkortelse af »Societe d'Investissement A Capital Variable«, der er den franske betegnelse for etinvesteringsinstitut, der er en juridisk person. SICAV’er udbydes blandt andet i Luxemburg,Frankrig og Belgien. Baggrunden for at muliggøre etablering af selskaber for investering med enkapital, der er variabel, i Danmark, har været at give den danske investeringsforvaltningsbranchemulighed for at tilbyde investorerne nye »UCITS-produkter« og dermed bedre konkurrencevilkårover for udenlandske udbydere af UCITS, herunder SICAV’er. På den baggrund er det fundethensigtsmæssigt at anvende »SIKAV« som en forkortelse for et dansk »selskab for investering meden kapital, der er variabel«, idet denne betegnelse over for det europæiske marked indikerer, at derer tale om et produkt med egenskaber, som markedet allerede kender i form af SICAV’er. For atundgå forveksling med andre former for fonde, foreslås det, at danske investeringsfonde benævnes»investeringsfunde«. Forslaget ændrer ikke den gældende mulighed for at udbyde andele iinvesteringsforeninger.En vigtig forskel på investeringsforeninger på den ene side og SIKAV’er og investeringsfunde påden anden side er, at de førstnævnte principielt er selvadministrerende, jf. § 9, stk. 1, i lov ominvesteringsforeninger m.v. Ved selvadministrerende forstås, at en investeringsforening har enbestyrelse, der træffer de overordnede beslutninger om investeringsforeningens virksomhed,herunder om den daglige ledelse skal overlades til en direktion eller ved delegation til etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Bestyrelsen udsteder retningslinjer tilforeningens eller investeringsforvaltningsselskabets direktion. I praksis har kun toinvesteringsforeninger en direktør. De øvrige har i stedet delegeret den dagligeadministration/ledelse til et investeringsforvaltningsselskab. Hverken SIKAV’er ellerinvesteringsfunde kan være selvadministrerende. Begge former for UCITS skal administreres af etinvesteringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab.Ligesom en investeringsforening er en SIKAV en juridisk person, som har sin egen bestyrelse. EnSIKAV er et selskab for investering med en kapital, der er variabel oprettet i henhold til § 9 a, stk.2, i lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Kapitalen varierer ligesom eninvesteringsforenings formue, men der er ikke et mindstekrav til kapitalens størrelse. SIKAV’enledes af en bestyrelse, der vælger et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskabmed hjemsted i et andet EU- eller EØS-land som skal administrere SIKAV’en. Ansvarsfordelingenmellem bestyrelsen og det selskab, der administrerer SIKAV’en, medfører, at SIKAV’ensbestyrelse har færre opgaver end en investeringsforenings bestyrelse. Finanstilsynet skal giveSIKAV’en tilladelse og godkende dens vedtægter og det selskab, der administrerer den. Definansielle aktiver skal opbevares i et depotselskab, der er godkendt af Finanstilsynet. SIKAV’erskal investere efter et princip om risikospredning. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr. 17 (§ 9 a).Til forskel fra investeringsforeninger og SIKAV’er er investeringsfunde ikke juridiske personer, ogen investeringsfund har således hverken en bestyrelse eller en direktion. Ledelse og administration

af en investeringsfund foretages af bestyrelsen og direktionen i det investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, som etablerer investeringsfunden.Når lovforslaget nævner »UCITS«, menes der udenlandske investeringsinstitutter omfattet afUCITS-direktivet, investeringsforeninger, SIKAV’er og investeringsfunde. Når lovforslaget nævner»danske UCITS«, menes der investeringsforeninger, SIKAV’er og investeringsfunde. Nårlovforslaget nævner »udenlandske UCITS«, menes der udenlandske investeringsinstitutter, der harhjemsted i et andet EU- eller EØS-land, og som er omfattet af UCITS-direktivet.Til nr. 5 (§ 3, stk. 1, nr. 22, litra b, § 4, stk. 2, § 49, stk. 1 og 2, § 50, § 55, stk. 1, 1. pkt., § 106, stk.1, 1. pkt., § 116, stk. 1 og 2, § 120, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., § 121, § 122, stk. 1, 1. pkt., og stk.2, § 123, stk. 1, § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 2, § 126, stk. 1 og 2, § 128, § 129, stk. 1 og 2, §130, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt., § 131, stk. 1, 1. pkt., § 132, stk. 1 og 2, § 133, stk. 1, § 135, stk. 1 og 2,§ 138, stk. 1 og 3, og § 141, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)I alle de nævnte bestemmelser foreslås det at ændre »investeringsforeninger« til »danske UCITS«.Dette skyldes, at lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov ominvesteringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV’er og investeringsfundeforeslås inkorporeret de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt.Lovforslaget sidestiller SIKAV’er og investeringsfunde med investeringsforeninger med hensyn tileneret og pligt til at drive virksomhed. Eneretten består i, at investeringsforeninger, SIKAV’er oginvesteringsforeninger i deres respektive juridiske former har ret til at udøve en virksomhed, dersvarer til den, som investeringsforeninger udøver i dag, herunder rette henvendelse tiloffentligheden. Samtidig har de pligt til at få vedtægter m.v. godkendt og pligt til at placere deresmidler efter kapitel 13. Andre virksomheder, der ikke har tilladelse som dansk UCITS, kan ikkeudøve denne form for virksomhed. De forskellige juridiske former og disses karakteristika har gjortdet nødvendigt at foreslå tilpasninger i regelgrundlaget.Den foreslåede ændring af§ 3, stk. 1, nr. 22, litra b,i lov om investeringsforeninger m.v. er enkonsekvens af den nye definition af »UCITS«, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.Efter den gældende § 4, stk. 2, nr. 1, må en investeringsforening, der modtager midler sommasterinstitut, ikke selv være et feederinstitut. Derved sikres en vis gennemsigtighed med midlernesendelige placering. Det fremgår af nr. 2, at foreningen inden tre arbejdsdage skal underretteFinanstilsynet om navnet på hvert af de feederinstitutter, som den modtager midler fra. Endeligfremgår det af nr. 3, at masterinstituttet skal sikre feederinstituttet, detsinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, dets depotselskab og de kompetentemyndigheder rettidig adgang til alle oplysninger, der kræves i henhold til loven eller andre reglerudstedt med henblik på at gennemføre UCITS-direktivet. Det foreslås at ændre§ 4, stk. 2,således,at SIKAV’er og investeringsfunde også er omfattet af disse regler. For så vidt angår tilladelse til atdrive virksomhed som dansk UCITS henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.For så vidt angår de foreslåede ændringer af§§ 49 og 50,i lov om investeringsforeninger m.v.henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 80 og 81, idet bestemmelserne mesthensigtsmæssigt behandles sammen med § 48.Det foreslås med ændringen af§ 55, stk. 1,i lov om investeringsforeninger at reglen om, at eninvesteringsforening skal være åben for indløsning, også skal gælde for SIKAV’er og

investeringsfunde. Det er et fundamentalt princip, at alle investorer til enhver tid kan blive indløstefter anmodning. Det betyder, at en investor altid kan afhænde sine beviser uanset, om der er køberetil andelene eller ej. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 84-86.Den foreslåede ændring af§ 106i lov om investeringsforeninger m.v. om grænseoverskridendefusion betyder, at reglerne herom for investeringsforeninger også skal finde anvendelse forSIKAV’er og investeringsfunde. Hermed kan alle danske UCITS eller en afdeling heraf fusioneremed et UCITS-institut eller en afdeling heraf etableret i et andet EU- eller EØS-land.Det foreslås med ændringen af§ 116i lov om investeringsforeninger m.v. om statusændring ogomdannelse af en investeringsforening eller afdeling at bestemmelsen tilpasses således, at den ogsåkommer til at omfatte SIKAV’er og investeringsfunde. Det er en følge af artikel 1, stk. 5, i UCITS-direktivet, hvorefter en UCITS ikke kan ændre status til investeringsinstitutter, der ikke er omfattetaf direktivet. Investorerne i en UCITS kan derfor ikke miste den beskyttelse, der er en følge af desærlige regler for UCITS.Det foreslås med ændringerne af§§ 120-126i lov om investeringsforeninger m.v. om hvilkefinansielle instrumenter, investeringsforeningers afdelinger må placere deres formue i, at de ogsåskal omfatte SIKAV’ers og investeringsfundes afdelinger. Det er en konsekvens af, at alle tre typerer UCITS og skal følge UCITS-direktivets investeringsregler. Der gælder således ensartede reglerom investering i finansielle instrumenter, uanset hvilken af de danske UCITS, investorerne måttevælge at investere i.Det foreslås endelig, at§§ 128-141(kapitel 14) i lov om investeringsforeninger m.v. omspredningskrav til de af en investeringsforening foretagne investeringer også skal gælde forSIKAV’er og investeringsfunde. Der gælder således ensartede regler om investering i finansielleinstrumenter, uanset hvilken af de danske UCITS, investorerne måtte vælge at investere i.Til nr. 6 (overskriften til afsnit II i lov om investeringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer er en følge af, at afsnit II i lov om investeringsforeninger m.v. omtilladelse til virksomheder m.v. ifølge forslaget udvides til også at omfatte SIKAV’er oginvesteringsfunde.Til nr. 7 (overskriften til kapitel 3, § 10, § 13 og kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.)Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 3 og til § 10 er en konsekvens af, at kapitel 3 iloven, herunder § 10, der vedrører tilladelse til virksomhed foreslås at skulle gælde for alle formerfor danske UCITS dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og investeringsfunde. Det foreslås atændreoverskriftentil kapitel 13, da reglerne om andelsklasser foreslås ændret så de gælder for alleformer for danske UCITS. Det foreslås endvidere at ændreoverskriftentil kapitel 14, daspredningsreglerne, der gælder for investeringsforeninger, foreslås at skulle gælde for alle formerfor danske UCITS.Til nr. 8 (overskriften til § 4 i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at ændreoverskriftentil § 4 i lov om investeringsforeninger m.v., der fastsætter, atvirksomheder skal have tilladelse til at udøve virksomhed som investeringsforening. Dette er enkonsekvens af, at det med lovforslaget foreslås, at § 4 også kommer til at omfatte SIKAV’er og

investeringsfunde. Investeringsforeninger, SIKAV’er og investeringsfunde er alle UCITS, ogbetegnes samlet som »danske UCITS«.Til nr. 9 (§ 4, stk. 3, § 5, stk. 2, § 86, stk. 1, og § 216 i lov om investeringsforeninger m.v.)I alle de nævnte bestemmelser foreslås det at ændre »Investeringsforeninger« til »Danske UCITS«.Dette skyldes, at lovforslaget er struktureret således, at den eksisterende opbygning af lov ominvesteringsforeninger m.v. bibeholdes, og at bestemmelser om SIKAV’er og investeringsfundeforeslås inkorporeret de steder i den gældende lov, hvor dette er fundet mest hensigtsmæssigt.Lovforslaget sidestiller SIKAV’er og investeringsfunde med investeringsforeninger med hensyn tileneret og pligt til at drive virksomhed. De forskellige juridiske former og disses karakteristika harimidlertid gjort det nødvendigt at foreslå tilpasninger i regelgrundlaget.§ 4, stk. 3, i den gældende lov indeholder en eneret for investeringsforeninger til sammen medudenlandske investeringsinstitutter, der er godkendt som UCITS i et andet land inden for denEuropæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, atrette henvendelse til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler, derplaceres efter et princip om risikospredning, og som indløses på forlangende af en investor afforeningen. Bestemmelsen i§ 4, stk. 3,om at en investeringsforening og en udenlandsk UCITS ereneberettiget til at drive virksomhed som UCITS i Danmark, foreslås ændret, så også SIKAV’er oginvesteringsfunde får denne ret.Bestemmelsen i§ 5, stk. 2,i lov om investeringsforeninger om at investeringsforeninger, der erfeederinstitutter, kun må drive virksomhed som sådanne, foreslås ændret så bestemmelsen ogsåomfatter SIKAV’er og investeringsfunde. Se endvidere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.11-13.Det foreslås, at reglerne i§ 86i lov om investeringsforeninger m.v. om offentliggørelse afemissions- og indløsningspriser også skal omfatte SIKAV’er og investeringsfunde. De bliversåledes omfattet af kravet om offentliggørelse af prisen ved emission og indløsning mindst to gangeom måneden. Bliver andelene optaget til handel på et reguleret marked, skal de nye former forUCITS også følge dette markeds regler om offentliggørelse. Det medfører i praksis offentliggørelseflere gange om dagen.Det foreslås, at ændre§ 216i lov om investeringsforeninger m.v. om afgift til Finanstilsynet,således at bestemmelsen kommer til at omfatte SIKAV’er og investeringsfunde. SIKAV’er oginvesteringsfunde skal således også betale for at være under tilsyn. Afgiften fastsættes efter kapitel22 i lov om finansiel virksomhed. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 2,nr. 27 og 28.Til nr. 10 (§ 4, stk. 6-9, i lov om investeringsforeninger m.v.)Lovforslaget sidestiller SIKAV’er og investeringsfunde med investeringsforeninger med hensyn tileneret og pligt til at drive virksomhed. De forskellige juridiske former og disses karakteristikker harimidlertid gjort det nødvendigt at foreslå ændringer i regelgrundlaget.De foreslåede§ 4, stk. 6-9,i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder bestemmelser om ret ogeneret for SIKAV’er og investeringsfunde til at drive virksomhed som UCITS efter regler, dersvarer til de regler, der allerede gælder for investeringsforeninger.

Efterstk. 6har SIKAV’er eneret og pligt til at benytte betegnelsen »SIKAV« i breve og på andreforretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser samt på SIKAV’ens hjemmeside. Andrevirksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, atde er SIKAV’er. Hvis den pågældende SIKAV eller den pågældende afdeling udelukkendeinvesterer i pengemarkedsinstrumenter, skal dette angives i forbindelse med SIKAV’ens ellerafdelingens navn som foreskrevet istk. 7,der ligeledes indeholder regler om de såkaldt kortepengemarkedsSIKAV’er eller afdelinger, der skal tilføje »(kort)« til deres navn. Dissebestemmelser gennemfører bestemmelser i »CESR’s guidelines on a common definition ofEuropean money market funds« (CESR/0-049), der er udstedt den 19. maj 2010. Baggrunden fordisse retningslinjer er, at investeringer i pengemarkedsinstrumenter i nogle lande har givetanledning til problemer under den finansielle krise i 2008 og 2009. CESR, som nu er blevetomdannet til ESMA, har derfor fastsat regler for »Money Market funds« (pengemarkedsfonde). Derer tale om regler, der også gælder for investeringsforeninger og specialforeninger. UCITS, derbetegner sig som fx »Short-Term Money Market Funds« eller på dansk fx »kortpengemarkedsSIKAV«, skal overholde en række betingelser i CESR’s retningslinjer. Dissebetingelser fremgår af bekendtgørelse om investerbare aktiver, som Finanstilsynet udsteder i medføraf § 127 i lov om investeringsforeninger m.v.Forslagetsstk. 8 og 9indfører regler for investeringsfunde, der svarer til de regler, der foreslås i stk.6 og 7 for SIKAV’er, om eneret og pligt til at bruge betegnelsen »investeringsfund« i sit navn ogpligt til at benytte betegnelsen »pengemarkedsfund« og »kort pengemarkedsfund«. Der henvises tilbemærkningerne ovenfor.Til nr. 11-13 (§ 5, stk. 1, 4, og 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer af§ 5i lov om investeringsforeninger m.v. indebærer og tilpasserbestemmelsen til den omstændighed, at også SIKAV’er og investeringsfunde omfattes af reglerneom feederinstitutter. Masterfeederstrukturen er en særlig måde, hvorpå de enkelte afdelinger i eninvesteringsforening (feederinstituttet) med Finanstilsynets tilladelse investerer i én andeninvesteringsforening eller UCITS (masterinstituttet) eller en afdeling i en andeninvesteringsforening eller en UCITS. Bestemmelserne i § 5 udmønter UCITS-direktivets artikel 58,stk. 1, artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 1, artikel 61, stk. 1, og stk. 3, litra a, artikel 62, stk. 1, ogartikel 62, stk. 4, for SIKAV’er og investeringsfunde. Med den foreslåede ændring kan SIKAV’erog investeringsfunde ligesom investeringsforeninger få tilladelse som feederinstitut og dermedinvestere i et masterinstitut efter reglerne herom. SIKAV’er og investeringsfunde og afdelingerheraf kan også være masterinstitutter. Det kræver ikke særlig tilladelse at være et masterinstitut.Til nr. 14 og 15 (overskriften til § 8 og § 8, 1. pkt. i lov om investeringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer er en følge af, at forslaget udvider adgangen til at drive virksomhed somUCITS til også at omfatte SIKAV’er og investeringsfunde.Det foreslås med§ 8, 1. pkt.,i lov om investeringsforeninger m.v. at finansielle aktiver tilhørendedanske UCITS, skal opbevares af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab. Bestemmelserneudmønter UCITS-direktivet artikel 22, stk. 1, og artikel 32, stk. 1. Forslaget medfører, at finansielleaktiver, der tilhører afdelinger af SIKAV’er og investeringsfunde skal opbevares særskilt af etdepotselskab efter de samme regler, som i dag gælder for investeringsforeninger, specialforeningerog hedgeforeninger. Aktiverne omfatter også afdelingernes likvide midler.

Til nr. 16 (overskriften til § 9 i lov om investeringsforeninger m.v.)Den foreslåede ændring afoverskriftentil § 9 i lov om investeringsforeninger m.v. er enkonsekvens af, at § 9 i lov om investeringsforeninger m.v. suppleres af nye bestemmelser i §§ 9 aog 9 b om henholdsvis SIKAV’er og investeringsfunde.Til nr. 17 (§§ 9 a og 9 b i lov om investeringsforeninger m.v.)§9aDet foreslås med forslagets§ 9 a, stk. 1,at indføre regler for SIKAV’er, hvor selskabskapitalen vilvariere afhængigt af de emissioner og indløsninger af andele, som SIKAV’en gennemfører på devilkår, som er fastsat i selskabets vedtægter, jf. forslagets § 1, nr. 39 (§ 14 a, nr. 19). Det fastslås, atenhver, der ejer en andel i en afdeling i en SIKAV’en, er investor i SIKAV’en.Forslagetsstk. 2 og 3er i vidt omfang bygget over tilsvarende bestemmelser i selskabsloven, jf. §§24, 25 og 39 i selskabsloven. Det foreslås, at SIKAV’er kan stiftes af en eller flere stiftere. Bådefysiske ogjuridiske personer og offentlige myndigheder, som har den fornødne handleevne ogretsevne, kan stifte en SIKAV. Personligt drevne virksomheder kan derimod ikke stifte en SIKAV.Der stilles ikke særlige krav til en stifters nationalitet og bopæl. En stifter må ikke være underrekonstruktionsbehandling eller konkurs. Tvangsakkord i henhold til konkurslovens kapitel 19-23og frivillig akkord afskærer derimod ikke en stifter fra at stifte en SIKAV. En juridisk person skalhave retsevne for at kunne være stifter. Kravet om retsevne indebærer eksempelvis, at et anparts-eller aktieselskab, som selv er under stiftelse og derfor endnu ikke har opnået retsevne, ikke kanvære stifter af et andet aktie- eller anpartsselskab. Et kapitalselskab opnår først retsevne somjuridisk person, når stiftelsen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stiftelse af SIKAV’ersker på grundlag af et stiftelsesdokument, der indeholder selskabets vedtægter. Der er ikke krav omafholdelse af stiftende generalforsamling. Hvis der ikke i forbindelse med stiftelsen af SIKAV’en erforetaget valg af bestyrelse og revisor, skal stifterne senest to uger fra underskrivelsen afstiftelsesdokumentet afholde generalforsamling til valg af bestyrelse og revisor.Det foreslås istk. 4,at SIKAV’er, ligesom investeringsforeninger, skal organiseres med en ellerflere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.En afdeling er en selvstændig økonomisk enhed. Ejeren af en andel er ejer af en til andelen(indskuddet) svarende ideel andel af de aktiver, der hører til afdelingen. Det foreslås som enkonsekvens af, at det er praksis, at langt de fleste investeringsforeninger m.v. er opdelt i afdelinger,også når de kun har en afdeling, at en SIKAV skal organiseres med en eller flere afdelinger, hverbaseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Hertil kommer, atFinanstilsynet for at kunne modtage indberetninger fra foreninger, der ikke var opdelt i afdelinger,det vil sige kun havde foreningsformuen, har været nødt til at give foreningen et tekniskafdelingsnummer til brug ved indberetninger af regnskabsoplysninger m.v. Ligesom det er tilfældetved investeringsforeninger vil investorer, der investerer i en SIKAV, ikke nødvendigvis investere i,og dermed have en økonomisk interesse i alle SIKAV’ens afdelinger.Istk. 5foreslås, at en afdeling i en SIKAV alene hæfter for sine egne forpligtelser. Det er enkonsekvens af, at hver afdeling har sin egen investeringspolitik. Endvidere tilkommer de beføjelser,der udøves på generalforsamlingen, en afdelings investorer i medfør af lovforslagets § 1, nr. 48 (§31 c, stk. 3), for så vidt angår forhold, der udelukkende vedrører afdelingen. Endelig skal enSIKAV’s årsrapport i medfør af lovforslagets § 1, nr. 92 (§ 63) for hver afdeling indeholde særskiltbalance, resultatopgørelse og noter. Det er dog fundet rimeligt, at afdelingerne hæfter subsidiært

solidarisk for fælles omkostninger, der påhviler SIKAV’en som sådan. Ved fælles omkostningerforstås omkostninger, som ikke kan henføres til den enkelte afdeling. Bestemmelsen svarer til § 9,stk. 3, der gælder for foreninger.Den foreslåedestk. 6,hvorefter en SIKAV’s afdelinger kan opdeles i andelsklasser eftervedtægternes bestemmelser herom, svarer til det, der gælder for investeringsforeninger, jf. § 9 i lovom investeringsforeninger m.v.Forslagetsstk. 7,slår fast, at en investor i en SIKAV ikke hæfter personligt for SIKAV’ensforpligtelser, men alene med sit indskud. Uanset om den eller de afdelinger, som investoren harandele i, ikke måtte være i stand til at udrede de forpligtelser, der knytter sig til afdelingen, hæfterden enkelte investor ikke for beløb ud over den pågældendes indskud. Som udgangspunkt skalenhver andel i en SIKAV’s eller en afdelings kapital medføre de samme rettigheder. Der gælder dogundtagelse herfra for så vidt vedtægterne indeholder bestemmelser om andelsklasser, jf. forslagets §1, nr. 35 (§ 13), om andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. forslagets § 1, nr. 39 (§ 14 a, stk. 1,nr. 7), og om adgangen til vedtægtsmæssigt at begrænse investorernes stemmeret, jf. forslagets § 1,nr. 50 (§ 31 e). Ex kupon andele udstedes i begyndelsen af et kalenderår og indtil et eventueltudbytte er udbetalt efter generalforsamlingen. Andelen medfører ingen ret til udbytte. En investor,der i begyndelsen af et kalenderår erhverver en ex kupon andel, undgår på denne måde vederhvervelsen at betale for et udbytte, som vedkommende efterfølgende skal betale skat af.§9bDet foreslås med forslagets§ 9 bat indføre regler om investeringsfunde. »Investeringsfunde« er dendanske udgave af UCITS-direktivets »investeringsfonde administreret af administrationsselskaber«.Investeringsfonde – herefter investeringsfunde, når der er tale om den danske form – oprettes ifølgeUCITS-direktivets artikel 1, stk. 3, i henhold til aftale, og er en meget udbredt form for UCITS iandre EU- og EØS-lande. Ligesom UCITS-direktivet ikke fastsætter selskabsretlige regler for deformer for UCITS, der er juridiske personer, fastsætter direktivet heller ikke regler forinvesteringsfunde. Uanset dette er investeringsfunde ligesom de andre former for UCITS omfattetaf kapitel VII »Forpligtelser med hensyn til investeringsinstitutters investeringspolitik« i UCITS-direktivet. Investeringsfunde kan således blive forpligtet af kontrakter om afledte finansielleinstrumenter, ligesom de er omfattet af reglerne om optagelse af midlertidige lån, jf. artikel 83, stk.2, til fx indløsning og afvikling af handler. Endvidere fremgår det af artikel 90 i UCITS-direktivet,at det i hjemlandets lovgivning eller i fundsbestemmelserne skal angives, hvilke vederlag ogudgifter, investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan debitereinvesteringsfunden samt den måde, hvorpå vederlaget beregnes. Ifølge artikel 49 betragtes hverafdeling som et separat investeringsinstitut i henhold til kapitel VII, når investeringsinstitutter beståraf flere afdelinger.Med forslaget indføres investeringsfunde her i landet, således at branchen får mulighed for atudbyde dette »investeringsprodukt«, som andele i en investeringsfund i realiteten er, til investorer,der ønsker denne form for investering. Det særlige ved investeringsfunde er, at der ikke er»medlemsdemokrati«, idet en investeringsfund ikke har en generalforsamling og bestyrelse. Allebeslutninger om at indgå retshandler vedrørende en investeringsfund og dens afdelinger træffes afinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Investeringsfunden som sådan eren »paraply«, jf. den engelske betegnelse »umbrella fund«, der har én eller flere afdelinger med enfælles tilknytning i form af navnet, fælles investeringsforvaltningsselskab eller

administrationsselskab og depotselskab. De forpligtelser, som investeringsfundes afdelinger kanhave, er forpligtelser i henhold til en aftale om midlertidige lån og i henhold til en kontrakt omafledte finansielle instrumenter. Det svarer til, hvad der gælder for afdelinger i foreninger ogSIKAV’er. Når der er tale om investeringsfunde, er det investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet, der indgår aftaler fx med depotselskabet på vegne af investeringsfunden,når der er tale om depotaftalen, men ellers som udgangspunkt på vegne af afdelingen, når der er taleom forhold vedrørende den enkelte afdeling. De sidstnævnte omkostninger kan omfatte honorar forselskabets administrative opgaver, honorarer for modtaget investeringsrådgivning ellerskønsmæssig porteføljepleje, og omkostninger i forbindelse med markedsføring. Ifølge forslaget til§ 14 b, nr. 19, skal fundsbestemmelserne blandt andet indeholde bestemmelser om omkostninger,der påhviler de enkelte afdelinger, samt et maksimum for hvor stor en andel, omkostningerne måudgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret.En investeringsfund er ikke en juridisk person, men en økonomisk enhed set i forhold til detselskab, der administrerer investeringsfunden. Afdelingerne er økonomiske enheder, hvorforinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan debitere afdelingernesomkostninger direkte på afdelingerne konti. Som udgangspunkt har en investeringsfund ikke fællesomkostninger, således som investeringsforeninger har, fx til bestyrelsen.Investeringsfunde og deres afdelinger foreslås at blive omfattet af de samme regnskabsregler, somfx investeringsforeninger og deres afdelinger, dog sådan at årsrapporten bliver omfattet afinvesteringsforvaltningsselskabets årsrapport, når investeringsfunden bliver administreret her ilandet. Der er dog den forskel, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke offentliggør eninvesteringsfunds årsrapport og de enkelte afdelingers årsregnskab, der består af enresultatopgørelse, en balance og noter for hver af afdelingerne. Investeringsfundes årsrapporter eren del af årsrapporten for det investeringsforvaltningsselskab, som administrererinvesteringsfunden. Finanstilsynet fastsætter i medfør af lovforslagets § 1, nr. 107 (§ 76, stk. 4),regler om offentliggørelse af investeringsfundes årsrapporter. Reglerne skal omfatteinvesteringsfunde,deradministreresafinvesteringsforvaltningsselskaberogadministrationsselskaber.Det foreslås istk. 1,at investeringsfunde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er selvstændigeøkonomiske enheder, ligesom investeringsforeninger og SIKAV’er. Det svarer til, hvad der i daggælder for investeringsforeninger. Hverken investeringsfunde eller deres afdelinger er selvstændigejuridiske personer. Investeringsfunde kan alene etableres og administreres afinvesteringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, eller afadministrationsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 9. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i eninvesteringsfund, er investor i funden. Den omstændighed, at en investeringsfund ikke er en juridiskperson, gør det unødvendigt at fastlægge regler for selve stiftelsen af funden. Udoverbestemmelserne i loven reguleres en investeringsfund af fundsbestemmelserne, jf. § 14 b, dervedtages af bestyrelsen i det selskab, der administrerer investeringsfunden. Fundsbestemmelserneog ændringer heraf skal godkendes af Finanstilsynet.Af forslagetsstk. 2fremgår, at hver afdeling i en investeringsfund er baseret på en bestemt del afaktiverne efter fundsbestemmelsernes regler herom. Fundsbestemmelserne svarer til vedtægternefor investeringsforeninger og SIKAV’er, idet de dog ikke indeholder forenings- og selskabsretligebestemmelser. Forslaget svarer til § 9, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. der gælder for

investeringsforeninger. En afdeling er en selvstændig økonomisk enhed. Ejeren af en andel er ejeraf en til andelen (indskuddet) svarende ideel andel af afdelingens formue. Investorerne ejerkollektivt afdelingens formue.Istk. 3foreslås, at en afdeling i en investeringsfund alene hæfter for sine egne forpligtelser. Det eren konsekvens af, at hver afdeling har sin egen investeringspolitik. Endvidere skal eninvesteringsfunds årsrapport i medfør af lovforslagets § 1, nr. 94 (§ 63) for hver afdeling indeholdesærskilt balance, resultatopgørelse og noter. Det er dog fundet rimeligt, at afdelingerne hæftersubsidiært solidarisk for fælles omkostninger, der påhviler investeringsfunden som sådan. Vedfælles omkostninger forstås omkostninger, som ikke kan henføres til den enkelte afdeling.Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 3, der gælder for foreninger. En investeringsfund kan ikkedisponere på egen hånd, indgå retshandler eller påtage sig forpligtelser. Det foreslås derfor istk. 4,at pligten, i det omfang loven pålægger investeringsfunde pligter, påhvilerinvesteringsforvaltningsselskabetelleradministrationsselskabet,deradministrererinvesteringsfunden.Efter forslagetsstk. 5kan en afdeling opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelserherom. Det svarer til, hvad der allerede gælder for investeringsforeninger m.v.Det foreslås medstk. 6,at slå fast, at en investor i en investeringsfund ikke hæfter personligt forinvesteringsfundens forpligtelser, men alene med sit indskud. Uanset om den eller de afdelinger,som investoren har andele i, ikke måtte være i stand til at udrede de forpligtelser, der knytter sig tilafdelingen, hæfter den enkelte investor ikke for beløb ud over den pågældendes indskud. Somudgangspunkt skal enhver andel i en investeringsfund eller en afdelings formue medføre de sammerettigheder. Der gælder dog undtagelse herfra for så vidt fundsbestemmelserne indeholder regler omandelsklasser, jf. lovforslagets § 1, nr. 39 (§ 14 b, nr. 7 og § 14 b, nr. 8), om andele uden ret tiludbytte (ex kupon).Til nr. 18 (§ 10, stk. 1, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v.)Den foreslåede ændring af§ 10, stk. 1, nr. 11,i lov om investeringsforeninger m.v. er enkonsekvens af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 om tilladelse til SIKAV’er og et nyt stk. 3 omtilladelse til investeringsfunde i § 10.Til nr. 19 (§ 10, stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget om indsættelse af de nyestk. 2 og 3i § 10 i lov om investeringsforeninger m.v.foreslås det at indføre bestemmelser om Finanstilsynets mulighed for at meddele tilladelse til, at envirksomhed kan udøve virksomhed som SIKAV henholdsvis investeringsfunde. Bestemmelserne eropbygget på samme måde som § 10, stk. 1, som vedrører investeringsforeninger m.v., men ertilpasset under hensyntagen til SIKAV’ers og investeringsfundes særlige karakteristika, herunder atde ikke er selvadministrerende, ligesom de ikke kan have en direktør og ansatte. Bestemmelserneudmønter UCITS-direktivets artikel 5, stk. 2, artikel 22, stk. 1, og artikel 32, stk. 1, for så vidt angårde nye typer UCITS.Med hensyn til SIKAV’er foreslås det istk. 2,at det bl.a. er et krav, at SIKAV’en er gyldigt stiftet,og at den opfylder kravene i § 4 om at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden, omat investere midlerne efter et princip om risikospredning, samt at indløse investorernes andele efteranmodning, og at den eventuelt opfylder kravene i § 5 om feederinstitutter. Endvidere er det en

betingelse, at bestyrelsesmedlemmerne opfylder kravene til ledelser i § 39, samt at Finanstilsynethar godkendt SIKAV’ens vedtægter, valg af investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab og depotselskab. Videre skal SIKAV’ens aktivitetsplan, organisation ogadministrative forhold være forsvarlige. Ved vurderingen heraf skal Finanstilsynet se kravene iforhold til, at SIKAV’en har en bestyrelse og et investeringsforvaltningsselskab og ikke erselvadministrerende, således som investeringsforeninger er. Endelig må en SIKAV ikke havesnævre forbindelser, der vil kunne vanskeliggøre Finanstilsynets tilsyn. Disse krav svarer i høj gradtil det, der gælder for investeringsforeninger, som dog kan have en direktør eller delegere dendaglige ledelse, jf. § 3, stk. 1, nr. 20, litra a-c i lov om investeringsforeninger m.v.Kravet om en mindsteformue i de enkelte afdelinger i en investeringsforening, jf. § 10, stk. 1, erikke foreslået for SIKAV’er. Baggrunden herfor er, at UCITS-direktivet ikke stiller krav herom, dade ikke er selvadministrerende i modsætning til investeringsforeninger, jf. § 9, stk. 1, i lov ominvesteringsforeninger m.v. som enten har en direktør eller delegerer den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. Der er ikke fundet anledning til iDanmark at pålægge disse former for danske UCITS regler, der ikke gælder for tilsvarendeudenlandske UCITS. Investeringsforvaltningsselskaberne henholdsvis administrationsselskabernehar en større rolle i forhold til disse former for UCITS, og deres basiskapital skal blandt andetafspejle størrelsen af de administrerede UCITS.Forslaget tilstk. 3vedrørende investeringsfunde afspejler, at investeringsfunde ikke er selvstændigejuridiske personer, der har en bestyrelse. En investeringsfund skal opfylde betingelserne i § 4 om atmodtage midler fra en videre kreds eller offentligheden og placere dem efter et princip omrisikospredning samt indløse investorernes andele efter anmodning. Endvidere skal eninvesteringsfundværeadministreretafetinvesteringsforvaltningsselskabelleradministrationsselskab, hvis administration af investeringsfunden skal godkendes af Finanstilsynet,der tillige skal godkende fundsbestemmelserne og depotselskabet. Aktivitetsplanen vedrørendeinvesteringsfunden skal være forsvarlig. Endelig må en investeringsfund ikke have snævreforbindelser, jf. § 3, stk. 1, nr. 20, litra a-c, i lov om investeringsforeninger m.v. der vil kunnevanskeliggøre Finanstilsynets tilsyn. Disse krav svarer i høj grad til det, der gælder forinvesteringsforeninger, som dog skal have en bestyrelse og kan have en direktør eller delegerer dendaglige ledelse. Investeringsfundes afdelinger skal ikke have en mindsteformue. Der henvises tilbemærkningerne herom i stk. 2.Til nr. 20-28 (§ 10, stk. 4, stk. 5, 1. pkt., stk. 6, stk. 7-10, 12 og 13, i lov om investeringsforeningerm.v.)§ 10, stk. 4,i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås nyaffattet. Ved ændringen udvides degældende regler om investeringsforeningers ansøgning om tilladelse som feederinstitutter til også atomfatte SIKAV’er og investeringsfunde for så vidt angår kravene til SIKAV’ers oginvesteringsfundes ansøgning og de oplysninger og dokumenter, der skal indsendes tilFinanstilsynet.Det foreslås med ændringen af stk. 3, der med dette lovforslag bliverstk. 5,at Finanstilsynet kangive en SIKAV eller en investeringsfund tilladelse som feederinstitut, herunder til at investere mereend 20 pct. af formuen i masterinstituttet, når Finanstilsynet har modtaget de oplysninger ogdokumenter, som fremgår af stk. 2, der med dette lovforslag bliver stk. 4. Det er en forudsætning, atFinanstilsynet vurderer, at SIKAV’en eller investeringsfunden, dens revisor og depotselskab samt

masterinstituttet opfylder betingelserne. Det er de samme krav, som investeringsforeninger skalopfylde, når de søger tilladelse som feederinstitutter.Det foreslås med ændringen til stk. 4, som med dette lovforslag bliverstk. 6,at kravet tilinvesteringsforeninger om, at Finanstilsynet skal modtage alle nødvendige oplysninger til brug forvurdering af ansøgningen, også skal gælde for SIKAV’er og investeringsfunde. Det samme gældermed forslaget til nyaffattelse af stk. 5, der med dette lovforslag bliverstk. 7,hvorved SIKAV’er oginvesteringsfunde omfattes af reglen om, hvilke oplysninger investeringsforeninger i dag skal givetil investorerne inden for 30 dage, når de allerede udøver virksomhed og får tilladelse somfeederinstitutter.De regler, Finanstilsynet udsteder i medfør af § 10, stk. 6, som med dette lovforslag bliverstk. 8,om formatet og måden hvorpå de i stk. 5, der med dette lovforslag bliver stk. 7, nævnte oplysningerskal udleveres, forslås også at komme til at omfatte de nye UCITS.Stk. 7, som med dette lovforslag bliverstk. 9,foreslås nyaffattet. Dette medfører, at i det tilfældehvor Finanstilsynet har givet tilladelse til en investeringsforening, en SIKAV eller eninvesteringsfund, kan den i medfør af den foreslåede bestemmelse begynde at investere demodtagne midler. Er der tale om tilladelse til et feederinstitut, skal den danske UCITS dog førstgive de oplysninger, der fremgår af stk. 5, som med dette lovforslag bliver stk. 7.Det foreslås med nyaffattelsen af stk. 8, som med dette lovforslag bliverstk. 10,at reglen om, atFinanstilsynet skal afslå en ansøgning om tilladelse, hvis en UCITS retligt, fx på grund afvedtægterne, er forhindret i at markedsføre sine andele her i landet også kommer til at omfatteSIKAV’er og investeringsfunde. Dette gælder allerede for investeringsforeninger.Det foreslås at indføre en nystk. 12.Der er tale om en ny bestemmelse, som svarer til det gældendestk. 9, som med dette lovforslag bliver stk. 11, for investeringsforeninger m.v. Det foreslås atfastsætte en kortere frist på to måneder for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om tilladelseog ikke 6 måneder, som gælder for foreninger. Baggrunden er, at artikel 5, stk. 4, i UCITS-direktivet for de nye typer UCITS, som lovforslaget omfatter, fastsætter, at tilsynet inden tomåneder efter indgivelse af en fyldestgørende ansøgning skal give meddelelse om, hvorvidt tilsynetkan give tilladelse. Bestemmelsen om, at Finanstilsynet under alle omstændigheder skal træffeafgørelse inden 12 måneder, skal forhindre, at behandlingen af en ansøgning trækker ud, enten pågrund af ansøgerens eller Finanstilsynets forhold. Finanstilsynet får således kortere tid til atbehandle ansøgninger om tilladelse til SIKAV’er og investeringsfunde, idet Finanstilsynet skal tagestilling til færre forhold, end når der er tale om en investeringsforening, specialforening ellerhedgeforening. Da det er et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, dersøger om tilladelse til en investeringsfund, er det også selskabet, der kan anlægge sag modFinanstilsynet i medfør af bestemmelsen. Fristen gælder fra det tidspunkt, en ansøgning er komplet.Det foreslås at nyaffatte stk. 10, som med dette lovforslag bliverstk. 13.Dette er en konsekvens afforslaget om at indsætte et nyt stk. 2 om tilladelse til SIKAV’er og et nyt stk. 3 om tilladelse tilinvesteringsfunde i § 10 samt at udvide reglen, så den også gælder for SIKAV’er oginvesteringsfunde. Forslaget medfører, at en dansk UCITS, der ikke opfylder betingelserne for atblive et feederinstitut, skal have afslag senest 15 dage efter at have indsendt en fyldestgørendeansøgning.

Til nr. 29 (overskriften til § 11 i lov om investeringsforeninger m.v.)Den foreslåede ændring afoverskriftentil § 11 i lov om investeringsforeninger m.v. er enkonsekvensændring således, at overskriften også kommer til at omfatte SIKAV’ers anmeldelse tilregistrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Til nr. 30 og 31 (§ 11, stk. 1-4, i lov om investeringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer indebærer, at§ 11i lov om investeringsforeninger m.v. ominvesteringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers anmeldelse til og registrering iErhvervs- og Selskabsstyrelsen tillige vil omfatte SIKAV’er, der er juridiske personer ligesom fxinvesteringsforeninger. Selskabslovens regler finder anvendelse med de »fornødne tilpasninger«,fordi foreninger og SIKAV’er ikke er aktieselskaber eller anpartsselskaber. Med lovforslaget bliverSIKAV’er imidlertid omfattet af de samme regler som foreninger er omfattet af i dag. Derimod skaldisse regler ikke gælde for investeringsfunde, som ikke er selvstændige juridiske personer, ogderfor ikke skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Forslaget indeholder endvidere enpræcisering afstk. 3,således at fristen på fire uger for anmeldelse til registrering kun omfattervedtægtsændringer, mens andre anmeldelser er omfattet af de almindelige regler for anmeldelse.Til nr. 32 (overskriften til § 12 i lov om investeringsforeninger m.v.)Ændringen afoverskriftentil § 12 i lov om investeringsforeninger m.v. er en konsekvens af, at § 12i lov om investeringsforeninger m.v. ifølge lovforslaget suppleres af bestemmelserne i §§ 12 a og12 b om Finanstilsynets godkendelse af vedtægter og fundsbestemmelser for henholdsvis SIKAV’erog investeringsfunde og ændringer heraf.Til nr. 33 (§ 12, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)Den foreslåede ændring af§ 12, stk. 3,i lov om investeringsforeninger m.v. er en konsekvens afændringerne af § 10 og er en følge af, at bestemmelsen nu også omfatter SIKAV’er oginvesteringsfunde.Til nr. 34 (§§ 12 a og 12 b i lov om investeringsforeninger m.v.)§§ 12 a og 12 bForslagets§§ 12 a og 12 bregulerer Finanstilsynets godkendelse af vedtægter ogfundsbestemmelser for henholdsvis SIKAV’er og investeringsfunde. Bestemmelserne er bygget opover og svarer i vidt omfang til den gældende lovs § 12 vedrørende investeringsforeninger.Vedtægtsændringer for en SIKAV er gyldigt vedtaget, når de er vedtaget på generalforsamlingen ihenhold til lovens og vedtægternes bestemmelser herom. Som udgangspunkt er en vedtægtsændringet generalforsamlingsanliggende, men vedtægterne kan bestemme, at generalforsamlingen kanbemyndige bestyrelsen til at oprette nye afdelinger og andelsklasser. Der henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 50 (§ 31 g).Det foreslås i§ 12 b, stk. 1,at ændringer af fundsbestemmelser er gyldigt vedtaget, når de vedtagesaf det administrerende investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs bestyrelse oger i overensstemmelse med denne lov. En ændring kan dog ikke træde i kraft, før den er godkendt afFinanstilsynet.Endvidere foreslås det i§ 12 a, stk. 2, og § 12 b, stk. 2,at Finanstilsynet skal give tilladelse til nyeafdelinger af SIKAV’er og investeringsfunde, herunder afdelinger, der er feederinstitutter, jf. § 12 a,stk. 3, og § 12 b, stk. 3, svarende til de bestemmelser der gælder for investeringsforeninger.

Endelig foreslås det i§ 12 a, stk. 3,og§ 12 b, stk. 3,at Finanstilsynet giver tilladelse til, at nyeafdelinger i en SIKAV henholdsvis en investeringsfund, jf. §§ 4 og 5, investerer som feederinstitut,eller til, at en afdeling investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 5,stk. 1, og § 10, stk. 4-7, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. De »fornødne tilpasninger«refererer til, at bestemmelserne i § 5 og § 10, stk. 4-7, vedrører danske UCITS, der søger omtilladelse som feederinstitut, mens § 12 a, stk. 3, og § 12 b, stk. 3, vedrører afdelinger heraf.Til nr. 35-37 (§ 13, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås med ændringerne af§ 13,i lov om investeringsforeninger m.v., at de regler, der gælderom andelsklasser i investeringsforeninger, også skal gælde for SIKAV’er og investeringsfunde, hvisafdelinger derfor også kan have andelsklasser, der har forskellige karakteristika. De kan væreforskellige på grund af omkostningernes størrelse, fordi de tilbydes forskellige investorer, eller fordide er denomineret i forskellige valutaer m.v.Til nr. 38 (§ 14, nr. 16, i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at ændre§ 14i lov om investeringsforeninger m.v., der gælder forinvesteringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, så foreninger kan vælge mellem atudstede andele med pålydende (nominel) værdi, således som de gør i dag, eller stykandele.Stykandele har ingen pålydende værdi. En eventuel anvendelse af stykandele ændrer ikke på, at deri alle tilfælde skal være en formue eller kapital, som danner udgangspunkt for fastlæggelse af derettigheder, der er knyttet til den enkelte andel. Hver stykandel udgør en lige stor andel af formueneller kapitalen. Andelen i formuen eller kapitalen bestemmes for andele med pålydende værdi efterforholdet mellem den pålydende værdi og den samlede formue eller kapital. For stykandelebestemmes andelen efter antallet af udstedte andele. Der er intet til hinder for, at de to formerkombineres. En tilsvarende hjemmel, som den foreslåede, findes i § 47 i selskabsloven.Den ovenfor anførte ændring forslås tilsvarende indført for SIKAV’er og investeringsfunde, jf.lovforslagets § 1, nr. 39 (§ 14 a, stk. 1, nr. 17, og § 14 b, nr. 13).Til nr. 39 (overskriften til § 14 a, og §§ 14 a og 14 b i lov om investeringsforeninger m.v.)Lovforslaget indeholder forslag til§§ 14 aog14 bsvarende til § 14 i lov om investeringsforeningerm.v., der bl.a. angår investeringsforeningers vedtægter. § 14 a stiller krav til vedtægterne forSIKAV’er og § 14 b stiller krav til fundsbestemmelser for investeringsfunde.§ 14 aForslagets§ 14 asvarer i vidt omfang til indholdet af § 14 om kravene til investeringsforeningersvedtægter. Forskellen afspejler, at en SIKAV skal vælge et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab og ikke kan være selvadministrerende ligesom investeringsforeninger kan.Det foreslås i§ 14 a, stk. 1, nr. 5,at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om, at bestyrelsenkan oprette nye afdelinger. Det er en forudsætning for en sådan bestemmelse, atgeneralforsamlingen har bemyndiget bestyrelsen hertil i medfør af forslaget til § 31 g.Ex kupon andele, jf.§ 14 a, stk. 1, nr. 7,udstedes i begyndelsen af et kalenderår og indtil eteventuelt udbytte er udbetalt efter generalforsamlingen. Andelen medfører ingen ret til udbytte. Eninvestor, der i begyndelsen af et kalenderår erhverver en ex kupon andel, undgår på denne måde vederhvervelsen at betale for et udbytte, som vedkommende efterfølgende skal betale skat af.

For så vidt angår§ 14 a, stk. 1, nr. 17,om andelenes størrelse henvises til bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 38 (§ 14, nr. 16). I øvrigt svarer forslaget til § 14 a, stk. 1, til reglerne i dengældende § 14, stk. 1, om foreningers vedtægter.Det foreslås istk. 2,at en SIKAV, der administreres af et investeringsforvaltningsselskab, harhjemsted (hovedkontor), hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hjemsted (hovedkontor).Endvidere foreslås det, at en SIKAV, der administreres af et administrationsselskab, harhovedkontor, hvor administrationsselskabet har sin adresse. En SIKAV, der administreres af etadministrationsselskab, skal indgå aftale med en repræsentant her i landet og har hjemsted i denkommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsenterer SIKAV’en i Danmark.Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger i henhold til § 15, stk. 2, i dengældende lov. Baggrunden for forslaget er, at UCITS-direktivets artikel 27, 3. afsnit, bestemmer, aten UCITS skal have vedtægtsmæssigt hjemsted i sit hjemland. Endvidere bestemmer artikel 2, stk.1, litra e, at en UCITS hjemland er der, hvor UCITS’en har fået sin godkendelse. Det erusædvanligt, at hovedkontoret ikke er beliggende der, hvor SIKAV’en har sit hjemsted, men det eren konsekvens af muligheden for grænseoverskridende administration. Repræsentanten kan væredepotselskabet eller en advokat m.v.§ 14 bForslagets§ 14 bsvarer ligesom § 14 a, i vidt omfang til § 14 i den gældende lov om kravene tilinvesteringsforeningers vedtægter. Forslaget til § 14 b er forskelligt på de områder, hvor detforhold, at investeringsfunde er økonomiske enheder (finansielle produkter), der udbydes afinvesteringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber, gør dette nødvendigt ellerhensigtsmæssigt.§ 14 b, nr. 1-2,indeholder således krav om angivelse af oplysninger ominvesteringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets navn, (samt eventuelle binavne)og hjemsted. Det er nødvendigt, da det er selskabet, der handler på investeringsfundens eller densafdelingers vegne.Investeringsfunde er ikke juridiske personer, hvorfor de ikke har en generalforsamling, bestyrelseeller direktion, der kan tegne investeringsfunden. Der er derfor ikke foreslået regler herom.Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet disponerer derfor på fundens vegne.De forpligtelser, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet indgår påinvesteringsfundens vegne over for tredjemand, påhviler investeringsfunden. Det svarer til, at eninvesteringsforening m.v. på en afdelings vegne kan indgå aftaler fx om investeringsrådgivning.Afdelingen hæfter da for sine egne forpligtelser, jf. § 9 b, stk. 3, på samme på samme måde, som enafdeling i en forening hæfter for sine egne forpligtelser efter den gældende lovs § 9, stk. 3. Efterlovforslagets § 1, nr. 39 (§ 14 b, nr. 19), skal det af fundsbestemmelserne fremgå hvilkeomkostninger, der påhviler de enkelte afdelinger samt et maksimum for, hvor stor en andelomkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret.Ex kupon andele, jf.§ 14 b, stk. 1, nr. 8,udstedes i begyndelsen af et kalenderår og indtil eteventuelt udbytte er udbetalt efter generalforsamlingen. Andelen medfører ingen ret til udbytte. Eninvestor, der i begyndelsen af et kalenderår erhverver en ex kupon andel, undgår på denne måde vederhvervelsen at betale for et udbytte, som vedkommende efterfølgende skal betale skat af.I§ 14 b, nr. 13,foreslås en bestemmelse svarende til forslaget til ændring af § 14, nr. 16, jf.lovforslagets § 1, nr. 38.

Bestemmelsen i § 14, nr. 24, i lov om investeringsforeninger m.v. om investeringsforeningersbidrag til humanitære foreninger er ikke foreslået overført til også at gælde for SIKAV’er ellerinvesteringsfunde.De oplysningskrav, der foreslås i §§ 14 a og 14 b om kravene til vedtægter og fundsbestemmelser,suppleres af bestemmelserne om prospekter og central investorinformation fastsat i og i medfør afden gældende lovs §§ 83 og 84.Til nr. 40 (overskriften til § 15 a, og §§ 15 a og 15 b i lov om investeringsforeninger m.v.)§ 15 aDet foreslås i§ 15 a,at Finanstilsynet skal godkende en SIKAV’s valg afinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Bestemmelsen svarer til dels tilreglerne i § 15 i lov om investeringsforeninger m.v. om godkendelse af foreningersinvesteringsforvaltningsselskab, jf. dog bemærkningerne nedenfor. Efter forslaget til § 33 a, stk. 2,skal en SIKAV’s bestyrelse vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,mensinvesteringsforeningersbestyrelsedelegererdendagligeledelsetiletinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Baggrunden herfor er, atinvesteringsforeninger m.v. i medfør af § 9, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. erselvadministrerende. Bestyrelsen i en forening har derfor flere beføjelser og pligter, end bestyrelseni SIKAV’er. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til §§ 33 a og 35 a om enSIKAV’s bestyrelse og dens opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 50 og 57.Udover kravet om en administrationsaftale i forslagetsnr. 1,er det i medfør afnr. 2enforudsætning for godkendelse, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabethar tilladelse til at administrere denne type SIKAV, og efternr. 3skalinvesteringsforvaltningsselskabets direktion have erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcerog kvalificerede medarbejdere til at administrere SIKAV’en. Er der fx tale om en SIKAV, der haren udstrakt brug af afledte finansielle instrumenter, skal investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet have risikostyringsprocesser, der kan håndtere SIKAV’ens investeringer. Ioverensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 13, stk. 2, foreslås det inr. 4,atinvesteringsforvaltningsselskabet skal udføre så mange af SIKAV’ens opgaver, at det ikke blotfungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende SIKAV. Selskabet må således ikkedelegere hele administrationen til andre. For så vidt angår administrationsselskabet reguleres detteforhold af hjemlandets tilsyn. Når SIKAV’en skal administreres af et administrationsselskab, hardet hjemsted i et andet land. Det foreslås derfor inr. 5som en betingelse for godkendelse, atadministrationsselskabet, depotselskabet og SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale omregulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sineopgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed. Det er vigtigt, da depotselskabet ogadministrationsselskabet er under tilsyn i to forskellige EU- eller EØS-lande. Endelig foreslås det inr. 6,at Finanstilsynet ikke må have bemærkninger til ansøgningen.§ 15 bDet foreslås i§ 15 b,at Finanstilsynet skal godkende et investeringsforvaltningsselskabs eller etadministrationsselskabs administration af en investeringsfund. Bestemmelsen svarer til dels til § 15om Finanstilsynets godkendelse af foreningers delegation af den daglige ledelse, og § 15 a omFinanstilsynets godkendelse af en SIKAV’s valg af et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.

Da en investeringsfund ikke har sin egen ledelse, er det investeringsforvaltningsselskabets elleradministrationsselskabets bestyrelse og direktion, der træffer ledelsesmæssige beslutninger. Der ersåledes ikke tale om en aftale mellem selskabet og investeringsfunden, men om at selskabet søgerom tilladelse til at administrere denne investeringsfund. Det foreslås inr. 1,atinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal have tilladelse til atadministrere denne type investeringsfund. Er der fx tale om en investeringsfund, der har en udstraktbrug af afledte finansielle instrumenter, skal investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet have risikostyringsprocesser, der kan håndtere investeringsfundensinvesteringer. For så vidt angår administrationsselskabet reguleres dette forhold af hjemlandetstilsyn. Somnr. 2foreslås det, at investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabetsdirektion skal erklære, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til atadministrere investeringsfunden. I overensstemmelse med UCITS-direktivets artikel 13, stk. 2, erdet inr. 3et krav, at investeringsforvaltningsselskabet skal udføre så mange af de administrativeopgaver for investeringsfunden, at selskabet ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidtangår den pågældende investeringsfund. Selskabet må således ikke delegere hele administrationentil andre. Når investeringsfunden skal administreres af et administrationsselskab, skal selskabet ogdepotselskabet efter forslagetsnr. 4have indgået en aftale om regulering af deninformationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henholdtil § 106 i lov om finansiel virksomhed. Endelig må Finanstilsynet efternr. 5ikke havebemærkninger til ansøgningen.Til nr. 41 og 42 (overskriften til § 16 og § 16 i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at nyaffatte§ 16i lov om investeringsforeninger m.v. Efter den gældende § 16 skalFinanstilsynet godkende investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers valg afdepotselskab. Med nyaffattelsen af bestemmelsen videreføres dette, og bestemmelsen udvides tilogså at omfatte SIKAV’ers og investeringsfundes valg af depotselskab, idet det dog erinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der vælger depotselskabet for eninvesteringsfund, da den ikke har en generalforsamling eller en bestyrelse. Herefter skalFinanstilsynet også godkende SIKAV’ers og investeringsfundes valg af depotselskab i forbindelsemed tilladelsen og ved senere ændringer. Depotselskabet skal altid være et pengeinstitut medhjemsted her i landet eller eventuelt en filial af et kreditinstitut med hjemsted i et andet EU- eller etEØS-land.Forslaget medfører, at de regler, der gælder for investeringsforeningers, specialforeningers oghedgeforeningers valg af depotselskab og Finanstilsynets godkendelse af dette, også kommer til atgælde for SIKAV’er og investeringsfunde. For investeringsfundes vedkommende er det dogbestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet, der træffer beslutning om valg af depotselskabet, dainvesteringsfunde ikke har deres egen generalforsamling eller ledelse. Finanstilsynet kan derfor kungodkende depotselskabet, hvis det opfylder de krav, der fremgår afnr. 1-7.Det drejer sig om, atdepotselskabet skal være et penge- eller kreditinstitut som nævnt ovenfor. Endvidere skal detkompetente organ have truffet en lovlig beslutning om at indgå aftale med depotselskabet, hvisdirektion eller ansvarlige chef for depotfunktionen skal have erklæret, at depotselskabet kan ydetilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet. Endvidere skaldepotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finansielvirksomhed, være betryggende. Såfremt SIKAV’en eller investeringsfunden administreres af etadministrationsselskab, skal depotselskabet og administrationsselskabet have indgået en aftale omregulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine

opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed. Baggrunden herfor er, at depotselskabetaltid er etableret i Danmark, mens administrationsselskabet har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land. Depotselskabet, skal have indgået aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeningerm.v., såfremt SIKAV’en eller investeringsfunden er et feederinstitut, der indgår i enmasterfeederstruktur, hvor masterinstituttet og feederinstituttet har forskellige depotselskaber.Endelig må Finanstilsynet ikke have bemærkninger til ansøgningen.Til nr. 43 (§ 17, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at nyaffatte§ 17, stk. 1,i lov om investeringsforeninger m.v. Herefter bliver SIKAV’erog investeringsfunde også omfattet af bestemmelsen, hvorefter en investeringsforening,specialforening henholdsvis hedgeforening alene eller sammen med andre foreninger kan eje etselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøveradministrationsvirksomhed. Det skyldes artikel 30, 3. afsnit, i UCITS-direktivet, at etinvesteringsforvaltningsselskab, der ejes af en dansk UCITS udelukkende må administrere dendanske UCITS. Imidlertid giver artikel 56, stk. 3, mulighed for, at en dansk UCITS ogspecialforeninger og hedgeforeninger samt professionelle foreninger og godkendtefåmandsforeninger sammen kan eje et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer de danskeUCITS og foreninger, der ejer selskabet og udelukkende disse danske UCITS og foreninger. Etsådant investeringsforvaltningsselskab kan derfor ikke udføre individuel porteføljepleje.Hvis en dansk UCITS eller forening kun ejer en mindre andel af et investeringsforvaltningsselskab,opstår der ikke automatisk en betydelig indflydelse på investeringsforvaltningsselskabet. En rækkeforeninger, der ikke har samme bestyrelse, kan tilsammen eje investeringsforvaltningsselskabet,uden det af den grund bliver foreningsejet efter denne bestemmelse, hvis de hver især ikke ejermere end 10 pct. af aktierne i investeringsforvaltningsselskabet. Det svarer til den andel, som de måeje i et porteføljeselskab efter § 128, stk. 1, og § 138 i lov om investeringsforeninger m.v. Nårdanske UCITS og foreninger ejer investeringsforvaltningsselskabet sammen med et depotselskab,må foreninger med samme bestyrelse tilsammen højst eje 10 pct. af aktierne iinvesteringsforvaltningsselskabet. Årsagen hertil er, at undtagelsen i bestemmelsen fra dealmindelige dominansregler i § 138 i lov om investeringsforeninger m.v. alene gælder forinvesteringsforvaltningsselskaber, som en forening ejer alene eller sammen med andre foreninger.Såfremt en dansk UCITS eller forening efter sine vedtægter eller fundsregler ikke må eje aktier,heller ikke i et investeringsforvaltningsselskab, kan et af de administrerede danske UCITS ellerforeninger ejet investeringsforvaltningsselskab ikke administrere den pågældende danske UCITSeller forening.Til nr. 44-46 (overskriften til § 20 og § 20, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås med ændringerne afoverskriftentil § 20 og § 20, stk. 1-3, i lov ominvesteringsforeninger m.v., at de gældende regler om danske investeringsforeningersmarkedsføring af andele i andre EU- eller EØS-lande også skal gælde for andele udstedt afSIKAV’er og investeringsfunde. De skal ligesom investeringsforeninger sende en anmeldelseherom til Finanstilsynet.Kravene til anmeldelsesproceduren, anmeldelsens indhold og hvad henholdsvis hjemlandetsmyndigheder – for Danmarks vedkommende Finanstilsynet – og værtslandets myndigheder skalforetage sig i forbindelse med anmeldelsen er reguleret i Kommissionens forordning nr. 584/2010 af1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt

angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring ominvesteringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder iforbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samtudveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Medlemslandene er derfor afskåret fraat fastsætte supplerende regler herom.Til nr. 47 og 48 (§ 22, stk. 1 og 2, og § 79, stk. 7 og 10, i lov om investeringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer af§ 22i lov om investeringsforeninger m.v. indebærer, at reglerne omredelig forretningsskik og god praksis overføres til også at gælde for SIKAV’er oginvesteringsfunde inden for deres respektive virksomhedsområder. Det foreslås derfor også, atSIKAV’er og investeringsfunde omfattes af de bekendtgørelser, som erhvervs- og vækstsministerenudsteder i medfør af § 22, stk. 2.Endvidere foreslås en ændring af§ 79i lov om investeringsforeninger m.v. således, af SIKAV’er oginvesteringsfunde også bliver omfattet af lovens regler om revision. Se bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 93-115.Til nr. 49 (§ 25, stk. 3, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at erstatte ordet »årsrapport« i§ 25, stk. 3, nr. 1,i lov om investeringsforeninger m.v.med »årsregnskab« for at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med § 63, stk. 1, i lov ominvesteringsforeninger m.v. Ifølge denne bestemmelse aflægger en forening en årsrapport, mens enafdeling aflægger et årsregnskab.Til nr. 50 (overskriften til § 31 a og §§ 31 a-31 h i lov om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget tiloverskriftentil § 31 a og§§ 31 a-31 hindsættes nye bestemmelser i kapitel 6 i lovom investeringsforeninger m.v. om generalforsamlinger i SIKAV’er. De foreslåede bestemmelsersvarer i vidt omfang til §§ 23-31 i lov om investeringsforeninger m.v. om generalforsamlinger iinvesteringsforeninger.§ 31 aDet foreslås i§ 31 a,at indkaldelse til generalforsamling i en SIKAV skal være offentligttilgængelig. Kravet, om at indkaldelsen skal være offentligt tilgængelig, skal ses i sammenhængmed bestemmelsen om, at pressen skal have adgang til generalforsamlingerne. Det er enforudsætning for, at pressen kan udnytte sin ret til adgang, at pressen har mulighed for at få oplysttidspunkt og dagsorden for generalforsamlingen. Ved pressen forstås for eksempel radio, fjernsyn,andre elektroniske medier og den trykte presse. For ikke at begrænse den frie debat er det forudsat,at generalforsamlingen kan træffe beslutning om, at pressen ikke har ret til at foretage lyd- ogfilmoptagelser. Bestemmelsen hjemler ikke adgang for offentligheden.Stk. 2foreslår, atindkaldelsen skal sendes til de af foreningens investorer, som har anmodet herom. Det kan entenske ved brev eller ved mail.§ 31 bIndkaldelse til generalforsamling foretages af bestyrelsen. Har en SIKAV ikke en bestyrelse, ellerundlader SIKAV’en at indkalde til en generalforsamling, som skal afholdes, indkaldesgeneralforsamlingen i medfør af§ 31 baf Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem afSIKAV’ens bestyrelse, den generalforsamlingsvalgte revisor eller en investor. For at sikre at

generalforsamlingen drøfter og træffer beslutning om relevante emner, foreslås det, atFinanstilsynet kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden.Kun en revisor, der er valgt på en generalforsamling til revision af årsrapporten er omfattet afbestemmelsens ordlyd.Omkostningerne i forbindelse med en tilsynsgeneralforsamling afholdes af SIKAV’en ellerSIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Omkostningerne omfattersamtlige udgifter i forbindelse med generalforsamlingens planlægning, indkaldelse og afholdelse,herunder også udgifter forbundet med tidsanvendelse hos Finanstilsynets medarbejdere.§ 31 cDet foreslås i§ 31 c, stk. 1 og 2,at investorernes ret til at træffe beslutning i SIKAV’en somudgangspunkt udøves på generalforsamlingen. Efter den foreslåedestk. 3tilkommer de beføjelser,der udøves af SIKAV’ens generalforsamling, imidlertid på SIKAV’ens generalforsamlingen enafdelings investorer for så vidt angår godkendelse af afdelingens årsregnskab, ændring afvedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue, afdelingens afvikling eller fusion ogandre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen. Andre spørgsmål som udelukkendevedrører afdelingen, kan blandt andet være anvendelse af afdelingens resultat, indløsning af andele,ændring af afdelingens navn, ændring af en afdeling fra at være bevisudstedende til at blivekontoførende eller omvendt, ændring af en afdeling fra at være udloddende til at bliveakkumulerende eller omvendt, andelenes størrelse eller den valuta, andelene udstedes i, og antalletaf udlodninger pr. år.De beføjelser, der udøves af selskabets generalforsamling, tilkommer endvidere efterstk. 4pågeneralforsamlingen investorerne i en andelsklasse i en afdeling for så vidt angår ændring afandelsklassens specifikke karakteristika, andelsklassens afvikling og andre spørgsmål, derudelukkende vedrører andelsklassen. Andre spørgsmål der udelukkende vedrører andelsklassen kanvære ændring af en andelsklasse fra at være bevisudstedende til at blive kontoførende elleromvendt, ændring af en andelsklasse fra at være udloddende til at blive akkumulerende elleromvendt, andelenes størrelse eller den valuta, andelene udstedes i samt antallet af udlodninger pr.år.Med det foreslåedestk. 5gives enhver investor ret til i overensstemmelse med vedtægternesbestemmelser herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen. Bestemmelsen skal sikre, atenkelte investorer eller minoritetsgrupper inden for investorkredsen kan få deres synspunkter frempå generalforsamlingen, selv om bestyrelsen eller direktionen er imod det. Emnet skal dog værenøje konkretiseret, og et generelt udformet dagsordenspunkt om for eksempel kritik af bestyrelsenopfylder ikke lovens krav. Det må endvidere forventes, at det fremgår af vedtægterne, at forslag tildagsordenen skal indgives skriftligt til bestyrelsen i så god tid, at bestyrelsen har den nødvendige tidtil udsendelse af indkaldelse og dagsorden.Det foreslåedestk. 6pålægger bestyrelsen og direktionen en oplysningspligt pågeneralforsamlingen. Oplysningspligten er begrænset således, at oplysninger ikke må medførevæsentlig skade for SIKAV’en, ligesom det er bestyrelsens skøn, der er afgørende foroplysningspligtens omfang. Begrænsningen omfatter blandt andet situationer, hvor en SIKAV ikkekan videregive oplysninger, der har ligget til grund for en disposition. Det kan således for eksempel

være skadeligt for SIKAV’en, hvis en SIKAV’s ledelse på en generalforsamling skal fremkommemed vurderinger af et konkret selskabs økonomiske stilling og fremtidsmuligheder.§ 31 dMed lovforslagets§ 31 dforeslås indført regler om elektroniske generalforsamlinger i SIKAV’er.Der er tale om forslag til regler, der svarer til de regler, der allerede findes om elektroniskegeneralforsamlinger i investeringsforeninger.Det følger af den foreslåede bestemmelsesstk. 1,at medmindre vedtægterne bestemmer andet, kanbestyrelsen beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen givesadgang til, at investorerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemmeelektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes endelvis elektronisk generalforsamling, jf. forslagets stk. 3 og 4.Ifølge det foreslåede stk. 2, kan generalforsamlingen endvidere beslutte, at generalforsamling aleneafholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, det vil sige som en fuldstændig elektroniskgeneralforsamling. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medieranvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages ivedtægterne. Lovforslagets § 31 f finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.Ifølge det foreslåedestk. 3fastsætter bestyrelsen de nærmere krav til de elektroniske systemer, somanvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen tilgeneralforsamling skal indeholde oplysning herom. Det skal også fremgå af indkaldelsen, hvordaninvestorerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning omfremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektroniskgeneralforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles påbetryggende vis. Med bestemmelsen er det hensigten at præcisere, at der gælder de sammeretsgarantier ved en elektronisk generalforsamling som ved en traditionel fysisk generalforsamling.Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse afgeneralforsamling opfyldes, herunder investorernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemmepå generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilkeinvestorer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samtresultatet af afstemningerne, jf. det foreslåedestk. 4i bestemmelsen.Medstk. 5foreslås det, at har en SIKAV udstedt ihændehaverandele og ikke indført enregistreringsdato, må det ligeledes angives i indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne andele skaldokumentere deres adkomst til at kunne deltage elektronisk i generalforsamlingen. Dette skal tilligefremgå af selskabets vedtægter. Det der menes med registreringsdato, er en dato for investorsmeddelelse til SIKAV’en om investors adkomst til et investeringsbevis.§ 31 eDet foreslås i§ 31 e,at enhver investor skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold tilsin andel i SIKAV’en og mindst have én stemme, bortset fra hvad der følger af en eventuelnoteringsfrist, jf. stk. 2. I SIKAV’er fastsættes en investors ret til at deltage i en generalforsamling

og afgive stemme i tilknytning til investorens andele i forhold til de andele, investoren besidder pånoteringsdatoen.Det kan i vedtægterne bestemmes, at ingen investor kan afgive stemme for mere end en visprocentdel af selskabskapitalen eller for mere end et bestemt beløb. Sådanne vedtægtsbestemmelserskal gælde for alle investorer efter et lighedsprincip. Der må ikke gøres forskel på de enkelteinvestorer. Hensigten med sådanne vedtægtsbestemmelser er at begrænse muligheden for, at eninvestor eller en gruppe af investorer kan erobre magten i en SIKAV. Hvis bestyrelsen i en SIKAVbesidder stemmerettigheder som følge af, at en afdeling har erhvervet andele i en anden afdelingunder den samme SIKAV, kan der blive tale om at bruge stemmeretten for disse andele vedafdelingsspecifikke afstemninger om for eksempel investeringsområdet. Ved afstemninger omeksempelvis valg til bestyrelse og valg af revisorer, kan der reelt ske en forøgelse af bestyrelsensindflydelse, hvorfor der ikke bør afgives stemmer (i lighed med aktieselskabers stemmer på egneaktier).Det foreslåedestk. 2forudsætter, at stemmeret kan betinges af, at ejerskab forudgående er noteret iSIKAV’ens protokol. Der må dog ikke foreskrives en noteringsfrist på mere end 1 uge.Noteringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. De andele, den enkelte investorbesidder, opgøres på noteringsdatoen på baggrund af notering af investorens ejerforhold iSIKAV’ens protokol samt meddelelser om ejerforhold, som SIKAV’en har modtaget med henblikpå indførelse i selskabets protokol, men som endnu ikke er indført i protokollen.Bestemmelsen svarer til det, der gælder for investeringsforeninger m.v.§ 31 fBeslutning om ændring af SIKAV’ens vedtægterne er efter forslaget til§ 31 fkun gyldig, hvis dentiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen,som er repræsenteret på generalforsamlingen. En vedtægtsændring er således gyldigt vedtaget, nårdirigenten har konstateret, at ændringen er vedtaget med mindst 2/3 af de afgivne stemmer ogmindst 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede kapital. Beslutningen skal i øvrigt opfyldede yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde. Ændring af vedtægterne for SIKAV’erkan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet, jf. forslagetsstk. 2.§ 31 gGeneralforsamlingen kan efter forslagets§ 31 gbemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger ogandelsklasser. Det svarer til, hvad der gælder for foreninger i dag. Har generalforsamlingen givetbestyrelsen en sådan bemyndigelse, skal den indsættes i vedtægterne, jf. lovforslagets § 1, nr. 39 (§14 a, stk. 1, nr. 5).§ 31 hEfter den foreslåede§ 31 h, stk. 1,skal SIKAV’en føre en protokol over forhandlingerne pågeneralforsamlingen, som skal underskrives af dirigenten.Ifølge det foreslåedestk. 2skal protokollen, eller en bekræftet udskrift af denne, senest 2 uger eftergeneralforsamlingens afholdelse, være tilgængelig for SIKAV’ens investorer påinvesteringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets kontor.

Reglerne om protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen foreslås i medfør af§ 31 hudformet således, at de svarer til reglerne om protokol over foreningers generalforsamlinger.Til nr. 51 (overskriften til § 33 a og § 33 a i lov om investeringsforeninger m.v.)§ 33 aDen foreslåede bestemmelse er ny og fastsætter generelle bestemmelser om ledelse og SIKAV’er.Det foreslås i§ 33 a, stk. 1,at SIKAV’er skal have en bestyrelse, der består af mindst 3generalforsamlingsvalgte medlemmer, og at bestyrelsen skal varetage ledelsen af SIKAV’ensvirksomhed. Bestyrelsen skal handle uafhængigt og udelukkende i SIKAV’ens interesse. Det er desamme regler, som gælder for investeringsforeninger m.v. Det er således vigtigt, at bestyrelsenligesom foreningers bestyrelse til stadighed er opmærksom på, at det er SIKAV’ens interesser ogikke dens samarbejdspartneres interesser, bestyrelsen skal varetage. Reglen skal forebyggeinteressekonflikter og inhabilitet i forholdet mellem SIKAV´ens bestyrelse og desamarbejdspartnere, som SIKAV’en har et væsentligt samarbejde med. Bestemmelsen skal bl.a.også ses i lyset af, at en SIKAV’s depotselskab kan eje SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskabligesom investeringsforvaltningsselskaber kan indgå i koncerner, som SIKAV’en kan havevæsentlige aftaler med.Endvidere foreslås det istk. 2,at SIKAV’ens bestyrelse skal vælge etinvesteringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der skal varetage administrationen.SIKAV’en kan ligesom investeringsforeninger vælge grænseoverskridende administration. Tilforskel fra, hvad der gælder for investeringsforeninger m.v. har en SIKAV pligt til at vælge etinvesteringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab. Den kan således ikke ansætte endirektion og medarbejdere, ligesom foreninger kan. Med dette forslag er det hensigten, at SIKAV’erskal ligne de EU-investeringsselskaber, der har udpeget et administrationsselskab.Forslaget adskiller sig derfor fra hvad der gælder for investeringsforeninger m.v., jf. § 32, stk. 4, ilov om investeringsforeninger m.v., hvorefter investeringsforeninger kan delegere den dagligeledelse til et investeringsfovaltningsselskab eller til et administrationsselskab. Denne delegationskal godkendes af Finanstilsynet, jf. § 15, i lov om investeringsforeninger m.v. Udover dennedelegation kan investeringsforeninger m.v. i medfør af § 33, stk. 2, i lov om investeringsforeningerm.v. delegere andre opgaver, der er en del af foreningens administration, til et selskab, der hartilladelse til at udføre de pågældende opgaver. Det er således almindeligt, at investeringsforeningerm.v. delegerer investeringsanalyse (investeringsrådgivning), køb og salg af finansielle instrumenterog markedsføring, herunder formidling af andele.Når en SIKAV’s bestyrelse efter forslaget vælger et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab, skal dette selskab udføre alle opgaver i forbindelse med den daglige drift, jf.nedenfor om UCITS-direktivets bilag II. SIKAV’ens bestyrelse har efter lovforslaget ikkeindflydelsepåhvilkevirksomheder,investeringsforvaltningsselskabetselleradministrationsselskabet eventuelt delegerer opgaver til, men det vil være muligt at indgå aftale omen bestemt investeringsrådgiver. Selskabet må dog ikke delegere så mange af sine opgaver, at detbliver et tomt selskab, jf. UCITS-direktivets artikel 13, stk. 2. Det er ikke SIKAV’ens bestyrelse,der skal følge op på den delegation, som investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet har delegeret. Imidlertid skal SIKAV’ens bestyrelse, som det fremgårnedenfor og af forslaget til § 35 a, følge op på, at investeringsforvaltningsselskabet eller

administrationsselskabet leverer de ydelser, det skal efter administrationsaftalen, og at detoverholder bestyrelsens retningslinjer. Disse forhold udgør den væsentlige forskel melleminvesteringsforeninger og SIKAV’er. Bilag II til UCITS-direktivet angiver, hvilke opgaver, deromfattes af den kollektive porteføljeforvaltning, som er bilag II’s overordnede begreb for deopgaver, som investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal varetage. Dettebegreb omfatter investeringsforvaltning, administration og markedsføring. Ifølge bilag II omfatteradministrationen: Juridisk bistand og regnskabstjenester i forbindelse med fondsforvaltning,kundeforespørgsler, værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser), kontrol med overholdelseaf lovgivning, ajourføring af investorregister, udlodning af overskud, emission og indløsning afandele, kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser) samt registrering.Det påhviler SIKAV’ens bestyrelse ved valg af investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet og som led i dens varetagelse af ledelsesopgaverne at sikre sig, at selskabeter kvalificeret og i stand til at varetage de pågældende opgaver og at indgå en skriftlig aftale medinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet.Det foreslås istk. 3,at aftalen skal give SIKAV’ens bestyrelse mulighed for på et hvilket som helsttidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, som investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet udfører for SIKAV’en. Det foreslås også, at aftalen ikke må forhindreSIKAV’en i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis dette er i SIKAV’ens interesse. Detsvarer til, at en bestyrelse kan afskedige en direktør.En aftale skal som minimum indeholde regler om vederlag for administrationen og omkostninger,regler om løbende rapportering til SIKAV’en, herunder om udviklingen i afkast, compliance ogrisici. Aftalen kan ikke gøres uopsigelig. Uopsigelighed ville medføre, at det ville være umuligt forbestyrelsen at opsige administrationsaftalen. Det ville gøre bestyrelsens instruktionsbeføjelseillusorisk.Det er væsentligt, at bestyrelsen i SIKAV’en løbende påser og vurderer, ominvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet udfører de opgaver, som efteraftalen påhviler dette selskab, på en tilfredsstillende måde, og at det afkast, som er resultatet afporteføljeforvaltningen, ligger på et niveau, som bestyrelsen med rimelighed kan forvente.Bestyrelsen i investeringsselskabet skal endvidere løbende forholde sig til, om det vederlag og deeventuelle andre omkostninger, der er knyttet til administrationen, er rimelige i forhold til deydelser, som SIKAV’en modtager. Bestyrelsen skal herudover løbende forholde sig til, om denrapportering, som bestyrelsen modtager fra investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet, giver anledning til, at bestyrelsen bør reagere, herunder eventuelt tageskridt i forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, jf. tilligebemærkningerne til forslaget til § 35 a.Det foreslås istk. 4,at ligestille kravene til en SIKAV’s bestyrelse med kravene i § 32, stk. 5 og 6, ilov om investeringsforeninger m.v. til en forenings bestyrelse, således at ingen medlemmer afbestyrelsen for en SIKAV må være medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i depotselskabet elleret andet selskab, som SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab harindgået væsentlige aftaler med, eller i selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber, jf.dog bemærkningerne til forslagets stk. 5.

Det foreslås således som en hovedregel, at bestyrelsen udelukkende skal bestå af personer, der ikkehar tilknytning til depotselskabet eller et andet selskab, som SIKAV’en eller densinvesteringsforvaltningsselskab eller depotselskab har indgået væsentlige aftaler med, ellerselskaber, som disse er i koncern med, hverken som medlem af bestyrelsen for eller som ansat iselskabet. Et andet selskab, som SIKAV’en eller dens investeringsforvaltningsselskab har indgåetvæsentlige aftaler med, kan være selskaber, som udfører porteføljepleje, investeringsrådgivning,værdipapirhandel eller markedsføring m.v. Væsentlighedskriteriet anses for opfyldt, hvis aftalenvedrører SIKAV’ens kernefunktioner, eller den efter SIKAV’ens forhold er af betydelig økonomiskstørrelse. Det er således en konkret bedømmelse, om en aftale er væsentlig. For eksempel kan endistributionsaftale med et pengeinstitut, der ikke er depotbank for den pågældende SIKAV, bliveanset for væsentlig i lovens forstand, hvis der er tale om dens dominerende distributionskanal, mensden ikke vil blive anset som væsentlig, hvis den blot er en aftale blandt flere distributionsaftalermed andre, og der kun afsættes et mindre antal andele under aftalen. Efter praksis er en foreningsmarkedsføringsaftale væsentlig, hvis den pågældende værdipapirhandler står for 20 pct. eller mereaf en forenings markedsføring, jf. Erhvervsankenævnets afgørelse af 14. september 2006. Formåletmed bestemmelsen er at undgå personsammenfald i forhold til de selskaber, som SIKAV’ensamarbejder med, og selskaber, der er koncernforbundne med disse.Med bestemmelsen understreges det, at der uanset nære samarbejdsrelationer er tale om forskelligejuridiske enheder, og at det er SIKAV’ens bestyrelse, der leder SIKAV’en. Bestemmelsen skal gøredet klart, at det altid er bestyrelsens pligt at handle i investorernes interesse. Det gælder også,selvom en SIKAV altid administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab. Den foreslåede bestemmelse tager endvidere højde for, at der erinteressemodsætninger mellem SIKAV’en og depotselskabet og investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet samt de selskaber, som investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet har indgået væsentlige aftaler med, og som udfører opgaver, somSIKAV’en betaler for direkte eller indirekte. For så vidt angår depotselskabet skal det udføre de ilov om finansiel virksomhed § 106 nævnte kontrolfunktioner i forhold til SIKAV’ens forvaltning afsine formueforhold. SIKAV’ens bestyrelse har ansvaret for på SIKAV’ens vegne at føreforhandlinger med depotselskabet om depotselskabsaftaler og eventuelt også om andre aftaler.Bestyrelsen har også ansvaret for at kontrollere og vurdere, at depotselskabet oginvesteringsforvaltningsselskabet overholder deres forpligtelser over for SIKAV’en ifølge aftalerne.Istk. 5foreslås en undtagelse til stk. 4. Undtagelsen svarer til § 32, stk. 6, i lov ominvesteringsforeninger m.v. for foreninger, og medfører, at et mindretal af medlemmerne afbestyrelsen for en SIKAV kan være medlem af bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskabeller et administrationsselskab, som administrerer den pågældende SIKAV. Ingen af de pågældendemedlemmer må være formand for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabetsbestyrelse. Hensigten med undtagelsen er at sikre en balance, hvor der på den ene side tages hensyntil SIKAV’ens bestyrelses mulighed for at få tilført ekspertise og få indsigt iinvesteringsforvaltningsselskabets forhold og på den anden side sikre et effektivt værn af hensyn tilinvestorerne. De almindelige selskabsretlige habilitetsregler finder tillige anvendelse, således at defælles bestyrelsesmedlemmer ikke kan deltage i behandlingen af spørgsmål, hvor der erinteressekonflikter. Bestyrelsen kan ikke have så mange medlemmer, der er inhabile, nårbestyrelsen skal drøfte forholdet til samarbejdspartnere, at bestyrelsen ikke er beslutningsdygtig.Hvis det bliver tilfældet, skal SIKAV’en ændre bestyrelsens sammensætning, eller en eller flere afde inhabile medlemmer skal forlade hverv, der gør den eller de pågældende inhabile.

Til nr. 52 og 53 (overskriften før § 34 og § 34, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget foreslås ændringer af § 34, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. og dermedogså stk. 2 og 3, om bestyrelsens opgaver, således at bestemmelsen tillige omfatter SIKAV’er.Det foreslås, at bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af SIKAV’ens virksomhed, derskal være i overensstemmelse med loven og vedtægterne. Bestyrelsen skal påse, at afdelingernesformueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til afdelingernes og SIKAV’ens drift.Bestyrelsen skal ligeledes påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en måde, derefter SIKAV’ens forhold er tilfredsstillende. Efter lovforslagets § 1, nr. 51 (§ 33 a, stk. 2), skalbestyrelsen for en SIKAV indgå aftale med et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab om administration af SIKAV’en. Bestyrelsens pligt til at overvågeformueforholdene samt kontrollere bogføringen og formueforvaltningen vil derfor primært bestå i atsikre sig en relevant, fyldestgørende og rettidig rapportering fra investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet. Imidlertid skal bestyrelsen tillige løbende forholde sig tilrapporteringen og reagere, hvis det er påkrævet. Der henvises tillige til bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 51 (§ 33 a).Forslaget til ændring af§ 34, stk. 1,medfører også, at en SIKAV’s bestyrelse i medfør af § 34, stk.2, bliver omfattet af kravet om at fastsætte nærmere bestemmelser i en forretningsorden omudførelsen af bestyrelsens hverv.Til nr. 54-56 (§ 35, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 5)Det foreslås, at indsætte et nytnr. 5i § 35, stk. 1, om, at bestyrelsen for en forening skal vælge etdepotselskab, medmindre andet er fastsat i vedtægterne. Forslaget er en konsekvens af dettilsvarende forslag til § 35 a, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 57. Det foreslås, at bestyrelsenskal vælge en forenings depotselskab, medmindre andet fremgår af vedtægterne, jf. § 14, stk. 1, nr.8, i lov om investeringsforeninger m.v. Nogle investeringsforeninger m.v. har envedtægtsbestemmelse om, at det er generalforsamlingen, der vælger depotselskabet. I de flesteforeninger er det bestyrelsen, der vælger depotselskabet. Det skal fremgå af vedtægterne, om det ergeneralforsamlingen eller bestyrelsen, der har kompetencen.Endvidere foreslås, at indsætte et nytstk. 5om, at bestyrelsen løbende skal vurdere, omdepotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og reagere påpassende vis, hvis dette ikke er tilfældet. De opgaver, som depotselskabet udfører, er ikke udtryk fordelegation. Der er tale om selvstændige opgaver, som depotselskabet har ansvar for. Imidlertid harforeningen og depotselskabet indgået en aftale, hvorfor det er relevant, at foreningens bestyrelseogså vurderer, om den får de ydelser, som foreningen betaler for. Bestyrelsen skal træffe passendeforanstaltninger, hvis det vurderer, at depotselskabet ikke lever op til sine forpligtelser.Til nr. 57 (§§ 35 a og 35 b i lov om investeringsforeninger m.v.)§ 35 aDen foreslåede§ 35 aer ny og vedrører bestyrelsen i SIKAV’er. Bestemmelsen svarer delvist tilreglerne i § 35 i lov om investeringsforeninger m.v. om bestyrelsen i investeringsforeninger m.v. Tilforskel fra investeringsforeninger har SIKAV’er altid et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab. En SIKAV’s bestyrelse kan derfor ikke ansætte en direktion ogmedarbejdere. Det medfører, at reglerne afviger fra de regler, der gælder for investeringsforeninger,

der delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskabog fastsætter retningslinjer til selskabets direktion.Det foreslås istk. 1, nr. 1,at SIKAV’ens bestyrelse bl.a. skal fastlægge den overordnede politik forSIKAV’ens virksomhed, fx hvem SIKAV’en vil markedsføre sig til og efternr. 2identificere deenkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil pågrundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik. Inr. 3foreslås det, at bestyrelsen skalfastsætte en politik til imødegåelse af interessekonflikter. Da en SIKAV ikke har en direktør ogansatte, er det alene de interessekonflikter, som bestyrelsesmedlemmerne selv er en del af,bestyrelsen skal fastsætte en politik for. Investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet skal selv fastsætte en politik for interessekonflikter for selskabet.Bestyrelsen for en SIKAV skal efter forslaget indgå en aftale om administration og endepotselskabsaftale. De skal i den forbindelse være opmærksomme på de interessekonflikter, der erforbundet med det. Det er således SIKAV’ens og investorernes interesser, som bestyrelsen skalvaretage, og ikke investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets interesser, jf.også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 51 (§ 33 a, stk. 4).Det foreslås inr. 4,at bestyrelsen skal vælge et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 51 (§ 33 a, stk. 2). Inr. 5foreslås det, at bestyrelsenskal vælge SIKAV’ens depotselskab, medmindre andet fremgår af vedtægterne, jf. lovforslagets §1, nr. 39 (§ 14 a, stk. 1, nr. 9). Nogle investeringsforeninger har en vedtægtsbestemmelse om, at deter generalforsamlingen, der vælger depotselskabet. I de fleste foreninger er det bestyrelsen, dervælger depotselskabet. Det skal fremgå af vedtægterne, om det er generalforsamlingen ellerbestyrelsen, der har kompetencen.Uanset at bestyrelsen er bundet af og ikke selv kan ændre SIKAV’ens vedtægter, foreslås det istk.2,at bestyrelsen løbende skal tage stilling til, om vedtægterne og afdelingernes og eventuelleandelsklassers risikoprofil er forsvarlige i forhold til investeringernes størrelse, likviditet ogkompleksitet samt de markedsforhold, som SIKAV’en er underlagt. Efter omstændighederne vil derpåhvile bestyrelsen en pligt til at reagere, herunder om nødvendigt tage initiativ til at indkaldeSIKAV’ens generalforsamling med henblik på at tage stilling til en ændring af SIKAV’ensvedtægter. Baggrunden, for at bestyrelsen løbende skal vurdere vedtægterne, er, at de krav,vedtægterne fastsætter til afdelingernes placering af formuen, kan blive uhensigtsmæssige, fx pågrund af ændringer i skattelovgivningen, eller udviklingen på de markeder eller i de brancher, somen afdeling investerer i.Det foreslås istk. 3,at SIKAV’ens bestyrelse udover administrationsaftalen skal udstede eninvesteringsinstruks, hvori bestyrelsen fastsætter de overordnede rammer, der skal gælde forinvesteringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets placering af de enkelteafdelingers og eventuelle andelsklassers formue. Til forskel fra administrationsaftalen, der er etgensidigt dokument mellem SIKAV’ens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet, er instruksen et ensidigt dokument, hvori SIKAV’ens bestyrelse løbendeskal instruere investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet om formuensplacering. Investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal altid placereafdelingernes formue inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat i instruksen. Det svarer tildet, der gælder for investeringsforeninger.

Det foreslås istk. 4,at bestyrelsen løbende skal vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og omde opnåede resultater er i overensstemmelse med det aftalte. Endvidere skal bestyrelsen løbendevurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har placeretafdelingernes formue inden for grænserne i bestyrelsens investeringsinstruks, jf. § 35 a, stk. 3.Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet, jf. tilligebemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 51 (§ 33 a).Videre foreslås det istk. 5,at bestyrelsen løbende skal vurdere, om depotselskabet varetager sineopgaver i overensstemmelse med den indgåede aftale og reagere på passende vis, hvis dette ikke ertilfældet. De opgaver, som depotselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der er tale omselvstændige opgaver, som depotselskabet har ansvar for. Imidlertid har SIKAV’en ogdepotselskabet indgået en aftale, hvorfor det er relevant, at SIKAV’ens bestyrelse også vurderer, omden får de ydelser, den betaler for. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis denvurderer, at depotselskabet ikke lever op til sine forpligtelser.Endelig fremgår det af forslaget tilstk. 6,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om deforpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en SIKAV i medfør af stk. 1-5. Disse regler vil svare til deregler, som Finanstilsynet fastsætter i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration afinvesteringsforeninger m.v. med de afvigelser, der følger af, at en SIKAV’s bestyrelse skal vælge etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, mens investeringsforeninger m.v.delegerer den daglige ledelse til selskabet og dermed selv har flere pligter.§ 35 bForslagets§ 35 bfastsætter bestemmelser om de pligter, som bestyrelseninvesteringsforvaltningsselskab har, når selskabet administrerer en investeringsfund.

Det foreslås istk. 1,at bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer eninvesteringsfund, skal fastlægge den overordnede politik for investeringsfunden og identificere deenkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici samt fastlægge deres risikoprofilpå grundlag af den i fundsbestemmelserne fastlagte investeringspolitik.Investeringsforvaltningsselskaber har – i modsætning til SIKAV’er – både en bestyrelse og endirektion. Det foreslås istk. 2,at bestyrelsen i et investeringsforvaltningsselskab på grundlag aflovens og fundsbestemmelsernes rammer og bestyrelsens risikovurdering samt de enkelteafdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil, skal give direktionen skriftlige retningslinjer,der som minimum skal indeholde kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici, direktionenmå påføre de enkelte afdelinger og eventuelle andelsklasser, principperne for opgørelse af deenkelte risikotyper, regler om hvilke dispositioner, der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilkedispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling, samt regler for, hvordan og i hvilketomfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelingernes og eventuelle andelsklassersrisici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og i retningslinjerne til direktionen samt omoverholdelsen af grænser fastsat i loven og i fundsbestemmelserne. Der påhviler bestyrelsen en pligttil at følge op på overholdelsen af de nævnte retningslinjer og reagere, hvis den rapportering, sombestyrelsen modtager på grundlag af retningslinjerne, eller de oplysninger, som bestyrelsen i øvrigtmåtte modtage, giver anledning til dette, jf. forslaget til stk. 4.

Det foreslås istk. 3,at bestyrelsen løbende skal tage stilling til, om fundsbestemmelserne for fundenog dens afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil samt retningslinjerne for direktionen erforsvarlige i forhold til investeringsforvaltningsselskabets ressourcer, størrelsen af fundensinvesteringer og fundens likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som selskabet oginvesteringsfunden er underlagt. Det svarer til, hvad der gælder for såvel bestyrelsen i en foreningsom i en SIKAV, jf. forslaget til § 35 a, stk. 2.Endvidere foreslås det istk. 4,at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse løbende skal vurdere,om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med fundsbestemmelserne for funden ogden for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil samt retningslinjerne tildirektionen. Bestyrelsen, som skal varetage alle investorers interesser, skal træffe passendeforanstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Også i disse tilfælde vil der efter omstændighedernepåhvile bestyrelsen en reaktionspligt svarende til det, der gælder for SIKAV’ers bestyrelse.Videre foreslås det istk. 5,at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse skal vælge etdepotselskab. Forslaget er en konsekvens af det tilsvarende forslag til § 35 a, stk. 1, nr. 5, jf. § 14 b,nr. 9, hvorefter der i fundsreglerne er en bestemmelse om valg og udskiftning af depotselskabet. Daen investeringsfund ikke har en generalforsamling, er det altid bestyrelsen forinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der vælger depotselskabet.Bestyrelsen skal løbende vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver i overensstemmelsemed den indgåede aftale og reagere på passende vis, hvis dette ikke er tilfældet. De opgaver, somdepotselskabet udfører, er ikke udtryk for delegation. Der er tale om selvstændige opgaver, somdepotselskabet har ansvar for. Imidlertid har bestyrelsen og depotselskabet indgået en aftale,hvorfor det er relevant, at bestyrelsen også vurderer, om den får de ydelser, den betaler for.Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis den vurderer, at depotselskabet ikke lever optil sine forpligtelser.Endelig fremgår det af forslaget tilstk. 6,at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om deforpligtelser, der i medfør af stk. 1-4 påhviler bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, deradministrerer en investeringsfund. Disse regler vil svare til de regler, som Finanstilsynet fastsætter ibekendtgørelse om ledelse, styring og administration af investeringsforeninger m.v. med deafvigelser, der følger af, at det er investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse, der har ansvaret forinvesteringsfundens drift. Bliver en investeringsfund administreret af et administrationsselskab, skaladministrationsselskabet følge de regler, der gælder i dets hjemland for administration afinvesteringsfonde og dermed også danske investeringsfunde, men administrationsselskabet skaloverholde den danske lovgivning for investeringsfunde.Til nr. 58-62 (overskriften til § 36 og § 36, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6-8, i lov ominvesteringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer betyder, at§ 36i lov om investeringsforeninger m.v. om bestyrelsesmøderm.v. tillige skal omfatte SIKAV’er.Der foreslås en ændring afstk. 4,således at bestyrelsen for en SIKAV kan træffe beslutning om atholde fælles bestyrelsesmøder for flere SIKAV’er, der har samme bestyrelse. Det svarer til, at flereforeninger kan holde fælles bestyrelsesmøder. Med »samme bestyrelse« forstås, at bestyrelserne eridentiske og således har de samme bestyrelsesmedlemmer. Forslaget medfører desuden, atSIKAV'ernes bestyrelsesprotokol skal udformes, så det utvetydigt fremgår hvilke rapporteringer,

forhandlinger og beslutninger, der vedrører den enkelte SIKAV. Reglerne gælder ikke på tværs afUCITS typer, og der kan derfor ikke træffes beslutning om at holde fælles bestyrelsesmøder iinvesteringsforeninger og SIKAV’er, da bestyrelsernes opgaver er forskellige. Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen har hidtil afvist at modtage anmeldelser vedlagt referat af bestyrelsesbeslutningerfor flere foreninger i et og samme dokument, da disse referater har været uoverskuelige. Det erendvidere uhensigtsmæssigt, at der i forbindelse med offentligt tilgængelige registreringssager, derikke vedrører den pågældende forening i forbindelse med anmeldelser til registrering, erdokumenter i sagen, der ikke vedrører den registrerede forening. Det samme vil gælde for deSIKAV’er, der er omfattet af lovforslaget.Det foreslås i et nytstk. 6,at SIKAV’er, der har samme bestyrelse, kan have fælles dokumenter.Dette svarer til, hvad der gælder for investeringsforeninger, jf. § 36, stk. 4 og 5, i lov ominvesteringsforeninger m.v. Reglerne gælder ikke på tværs af UCITS typer, og bestyrelsen kanderfor ikke træffe beslutning om at udarbejde fælles dokumenter for en investeringsforening og enSIKAV.Til nr. 63 og 64 (overskriften til § 37 og § 37 i lov om investeringsforeninger m.v.)Der foreslås en ny overskrift, der afspejler, at § 37 nu omfatter ledelsesmedlemmers habilitet m.v. idanske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er, investeringsfunde, specialforeninger oghedgeforeninger. Er der tale om investeringsfunde, omfatter forslaget dog bestyrelsen ogdirektionen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrererinvesteringsfunden.Forslaget om at nyaffatte § 37 medfører, at § 37, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. omhandel med værdipapirer mellem en forening og ledelsesmedlemmer i foreningen, densinvesteringsforvaltningsselskab og dens depotselskab, og § 37, stk. 2, om bestyrelsesmedlemmerneshabilitet, bliver delt op i fire stykker for at omfatte de nye danske UCITS, SIKAV’er oginvesteringsfunde.Det foreslås derfor istk. 1,at den nævnte personkreds skal have bestyrelsens samtykke til at købeværdipapirer af eller sælge værdipapirer til SIKAV’en eller foreningen. Det er forudsat, athandlerne gennemføres til markedspriser eller mere fordelagtige priser end dem der, omsætningensstørrelse taget i betragtning, kunne opnås på markedet, jf. § 51 i lov om investeringsforeninger m.v.Såfremt bestyrelsen giver sit samtykke, skal det af kontrolmæssige grunde være et udtrykkeligtsamtykke til hver enkelt transaktion, og samtykket skal indføres i bestyrelsensforhandlingsprotokol.Istk. 2foreslås en tilsvarende bestemmelse vedrørende investeringsfunde for medlemmer afledelsen i en investeringsfunds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab ogdepotselskab.Detforeslås,atdeterinvesteringsforvaltningsselskabetselleradministrationsselskabets bestyrelse, der skal give samtykke til handlen.Endvidere foreslås det i et nytstk. 3,at inhabilitetsbestemmelsen i § 37, stk. 2, i lov ominvesteringsforeninger m.v. også skal omfatte bestyrelsesmedlemmer i SIKAV’er og i et nytstk. 4,at bestyrelsesmedlemmer i investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, deradministrerer investeringsfunde, omfattes af forslaget. Forslaget svarer til det, der allerede gælderfor foreningers ledelsesmedlemmer m.v.

Forslaget tilstk. 3,der svarer til det gældende stk. 2 for foreninger, svarer tillige til § 131 iselskabsloven. Det foreslås, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke må deltage ibehandlingen af spørgsmål om aftaler mellem SIKAV’en eller foreningen og den pågældende selveller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale mellem SIKAV’en eller foreningen ogtredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har envæsentlig interesse deri, der kan være stridende mod SIKAV’ens eller foreningens. Deinhabilitetshensyn, som gælder for ledelsen i et selskab eller i en finansiel virksomhed, gør sig ogsågældende for en forening eller en SIKAV. I givet fald skal ledelsesmedlemmet forladebestyrelseslokalet, mens bestyrelsen træffer beslutningen. Det skal fremgå afbestyrelsesprotokollen, at den pågældende har forladt lokalet. Bestemmelsen omfatter i medfør af §33, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. også en direktør i et investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, der administrerer den pågældende forening eller SIKAV.Istk. 4foreslås tilsvarende regler for et bestyrelsesmedlem eller en direktør i etinvesteringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab i forhold til en investeringsfund.Til nr. 65 og 66 (overskriften til § 38 og § 38, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at ændreoverskriftentil § 38 i lov om investeringsforeninger m.v., så bestemmelserneom ledelsens pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning, ogsåkommer til at omfatte SIKAV’er og investeringsfunde.Det foreslås endvidere at nyaffatte§ 38i lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås således, atpligten istk. 1,for foreninger og medlemmerne af disses bestyrelse og direktion til at giveFinanstilsynet meddelelse om forhold, der er af afgørende betydning for en forening eller afdelingheraf, også skal omfatte SIKAV’ers bestyrelse og investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab.Detsammeforeslåsforeninvesteringsfundsinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.Endvidere foreslås det at ændrestk. 2,således at pligten til at give Finanstilsynet meddelelse somnævnt i stk. 1 for det enkelte medlem af bestyrelsen og en direktør i en forening eller af foreningensinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, også skal omfatte bestyrelsen i enSIKAV og bestyrelsen og direktionen for et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, der administrerer en SIKAV eller en investeringsfund og afdelinger heraf.Endelig foreslås det istk. 3,at pligten i den gældende lov til, at det enkelte medlem af en foreningsbestyrelse eller direktion, eller af den eksterne revision må formode, at en afdeling ikke opfylderformuekravet i §§ 4-7, skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet. Pligten gælderfor en afdeling i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforeninger, der ikke opfylderformuekravene i §§ 4-7. Bestemmelsen omfatter ikke SIKAV’er og investeringsfunde, da der ikkeer krav til deres formue eller kapital.Til nr. 67-69 (overskriften før § 39 og § 39, stk. 1 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås, at de krav om egnethed og hæderlighed, som § 39 i lov om investeringsforeninger m.v.stiller til bestyrelsesmedlemmer og direktører i foreninger, også skal omfatte bestyrelsesmedlemmeri SIKAV’er. Det medfører, at Finanstilsynet skal vurdere de enkelte medlemmer af en SIKAV’sbestyrelse svarende til Finanstilsynets vurdering af bestyrelsesmedlemmer i investeringsforeningerm.v. og finansielle virksomheder.

Det er hensigten med bestemmelsen, at der er tale om krav, som ledelsespersonen løbende skal leveop til, hvilket understøttes af, at det fremgår af stk. 3, at et ledelsesmedlem har pligt til at orientereFinanstilsynet om de i stk. 2 angivne forhold, både når vedkommende tiltræder sin stilling eller sithverv, og herefter løbende. Desuden skal hensynet til den finansielle sektor indgå i den samledevurdering af, om vedkommende opfylder egnet- og hæderlighedsbetingelserne.Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en SIKAV skal efter stk. 1 have fyldestgørende erfaringtil at udøve hvervet eller stillingen. Dette påses, når bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræderhvervet eller stillingen. Der stilles ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav,personen skal opfylde. Kravene varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller etmedlemskab af bestyrelsen, samt hvilken virksomhed der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå,om personen har en relevant teoretisk uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse inden forden finansielle sektor, og om vedkommende har ledelseserfaring. Der stilles i praksis mindre kravtil et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale om en SIKAVmed komplicerede eller flere forskellige afdelinger. Det foreslås, at der ikke kan stilles et ubetingetkrav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i SIKAV´ers og forskellige foreningstypersforhold. Her vil en særlig indsigt i anden branche eller lignende forhold, som er relevante forSIKAV´ens virksomhed, kunne være tilstrækkelig.Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til en stilling i den konkrete SIKAV. Det ersåledes muligt, at en person, på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidigeledelseserfaring, opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede et lille selskab med en enkelinvesteringspolitik, men at det ikke gør sig gældende i forhold til at blive direktør i et stort selskabmed mange afdelinger, som fortager meget komplekse investeringer. Derfor kan et ledelsesmedlemsom udgangspunkt ikke tage sin vurdering med sig fra en SIKAV til en anden. Det svarer tilUCITS-direktivets artikel 29, stk. 1, litra b, hvorefter medlemmerne af ledelsen skal havefyldestgørende erfaring også med den type forretninger, der udføres af investeringsselskabet.Investeringsfunde administreres af investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber.Bestyrelse og direktion i disse selskaber er omfattet af egnetheds- og hæderlighedskravene § 64 ilov om finansiel virksomhed henholdsvis de tilsvarende bestemmelser i administrationsselskabetshjemland.Til nr. 70 (§ 40 i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at nyaffatte§ 40i lov om investeringsforeninger m.v. om forbuddet mod, at etbestyrelsesmedlem i en forening samtidig kan være direktør, intern revisionschef ellervicerevisionschefiforeningenellerdennesinvesteringsforvaltningsselskabelleradministrationsselskab.Det foreslås i et nytstk. 1,at bestemmelsen skal gælde forinvesteringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.I et nytstk. 2,foreslås det, at den særlige habilitetsregel for bestyrelsesmedlemmer i § 40, stk. 1,også skal omfatte bestyrelsesmedlemmer i SIKAV’er. Det medfører, at bestyrelsesmedlemmer i enSIKAV ikke kan væredirektør, revisionschef eller vicerevisionschef i etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer SIKAV’en. DaSIKAV’er ikke kan have en direktør foreslås det at opdele § 40 i et stk. 1 og stk. 2, som det erforeslået.

Til nr. 71 og 72 (overskriften til § 43 og § 43, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås, at bestemmelserne i§ 43, stk. 1,om videregivelse og udnyttelse af fortroligeoplysninger i foreninger også skal gælde for medlemmer af en SIKAV’s bestyrelse, SIKAV’ensrevisorer, bestyrelsesmedlemmer, direktører og øvrige ansatte i SIKAV’ens depotselskab,investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. For uddybning af den gældende § 43henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.Til nr. 73-79 (overskriften til § 44, § 44, stk. 1 og 2, stk. 4, nr. 1, 3 og 5, og stk. 5, i lov ominvesteringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer supplerer de gældende regler om indretning af bl.a. investeringsforeningermed regler, der retter sig mod SIKAV’er. Der er den forskel, at SIKAV’er skal vælge etinvesteringsforvaltningsselskabelleretadministrationsselskabimodsætningtilinvesteringsforeninger m.v., der kan have en direktør eller delegere den daglige ledelse til et sådantselskab. Endvidere kan investeringsforeninger m.v. indgå aftaler om skønsmæssig porteføljepleje,investeringsrådgivning og markedsføring af andele m.v. Det er investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet for en SIKAV, der træffer beslutning om at indgå sådanne aftaler, jf.§§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed.Med det nyestk. 2til § 44 i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås indført krav om, at enSIKAV skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk strukturmed en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Der er tale om, at bestyrelsenskal sørge for, at bestyrelsens forhold til og ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen oginvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet er klare, således at SIKAV’enbliver ledet og administreret på en betryggende måde.Disse krav er mindre omfattende end de tilsvarende regler vedrørende investeringsforeninger i § 44,stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Baggrunden er, at en SIKAV efter lovforslagets § 1, nr.51 (§ 33 a) skal vælge et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab til at varetageadministrationen, hvorfor de krav, der er omfattet af § 44, stk. 1, nr. 2-7, i lov ominvesteringsforeningerm.v.ikkeeraktuelleforSIKAV’er,fordideterinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der er ansvarlig foradministrationen af en SIKAV. SIKAV’ens bestyrelse skal i medfør af lovforslagets § 1, nr. 51 (§33 a) og § 1, nr. 57 (§ 35 a) vurdere det selskab, som skal administrere SIKAV’en og følge op på, atden indgåede administrationsaftale opfyldes, og at bestyrelsens retningslinjer oginvesteringsinstruks følges. Med hensyn til investeringsforvaltningsselskaber gælder de regler, somFinanstilsynet fastsætter med hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 71, der indeholder krav,som svarer til kravene i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration afinvesteringsforeninger m.v. Administrationsselskaber skal følge hjemlandets regler, men eransvarlige over for SIKAV’ens bestyrelse.Ved fastlæggelse af, hvilke opgaver, der påhviler henholdsvis bestyrelsen for SIKAV’en oginvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, skal der tages udgangspunkt i, atledelsen af SIKAV’en påhviler SIKAV’ens bestyrelse. SIKAV’ens bestyrelse skal således bl.a. imedfør af forslaget til § 35 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 57, fastlægge den overordnede politik forSIKAV’ens virksomhed, identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentligerisici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitiksamt fastsætte en politik til imødegåelse af interessekonflikter for bestyrelsens egne forhold.

En SIKAV’s bestyrelse skal først og fremmest sørge for, at såvel SIKAV’ens dokumenter somansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og det selskab, der administrerer SIKAV’en, er klare. Detomfatter også den rapportering, som bestyrelsen skal modtage. Investeringsforvaltningsselskabeteller administrationsselskabet vælges til at varetage administration af SIKAV’en på de vilkår, der erfastsat i den aftale, som parterne skal indgå herom. Bilag II til UCITS-direktivet angiver, hvilkeopgaver, der omfattes af "porteføljeforvaltningen”, der i UCITS-direktivets bilag II er detoverordnede begreb for de opgaver investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabetskal varetage. De omfatter investeringsforvaltning, administration og markedsføring. Ifølge bilag IIomfatter administrationen: Juridisk bistand og regnskabstjenester i forbindelse medfondsforvaltning, kundeforespørgsler, værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser), kontrolmed overholdelse af lovgivning, ajourføring af investorregister, udlodning af overskud, emission ogindløsning af andele, kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser) samt registrering.Bestyrelsen i SIKAV’en skal ved valg af investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, jf. forslaget til § 33 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 51, sikre sig, at selskabet erkvalificeret og i stand til at varetage de pågældende opgaver. Aftalen medinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal give SIKAV’ens bestyrelsemulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udøves afinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet og må ikke forhindre SIKAV’en iat opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis dette er i SIKAV’ens interesse.For at kunne overholde lovens krav, skal aftalen som minimum indeholde bestemmelser om, atinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal overholde kontrollerbarerammer, der gælder for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabetsinvesteringer for SIKAV’en, regler om vederlag og omkostninger, regler om løbende rapporteringtil SIKAV’en, herunder om udviklingen i afkast, compliance og risici. Aftalen kan ikke gøresuopsigelig.Bestyrelsen i SIKAV’en skal løbende påse og vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet udfører de opgaver, som efter aftalen påhviler dette selskab, påtilfredsstillende måde, og at det afkast, som er resultatet af porteføljeforvaltningen, ligger på detniveau, som med rimelighed kan forventes. Bestyrelsen i SIKAV’en skal endvidere løbendeforholde sig til, om det vederlag og de øvrige omkostninger, der er knyttet tilporteføljeforvaltningen (administrationen), er rimelige. Bestyrelsen må herudover løbende forholdesig til, om den rapportering, som bestyrelsen modtager fra investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet, giver anledning til, at bestyrelsen bør reagere, herunder eventuelt tageskridt i forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. Se tilligebemærkningerne til forslaget til § 33 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 51, forslaget til ændring af § 34, jf.lovforslagets § 1, nr. 53, og forslaget til § 35 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 57.Formålet med ændringen tilstk. 4, nr. 3,er, at give Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler ominteressekonflikter for SIKAV’er svarende til, hvad der gælder for foreninger, hvor Finanstilsynethar fastsat regler herom i bekendtgørelse om ledelse, styring og administration afinvesteringsforeninger m.v.Ifølge forslaget tilstk. 4, nr. 5,får Finanstilsynet mulighed for at regulere transaktioner mellem enSIKAV eller dennes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og et selskab, som

SIKAV’en eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har indgåetvæsentlige aftaler med eller selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber som om, derer tale om koncerninterne transaktioner. Den foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelsetil Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal stilles til fastsættelsen afvilkårene for sådanne transaktioner. Hvis Finanstilsynet fastsætter regler, kan der blive tale omregler, der sætter reglerne i bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner, der udstedes i henholdtil § 181 i lov om finansiel virksomhed, i kraft for SIKAV’er med de afvigelser, som SIKAV’ernessærlige forhold tilsiger. Forslaget svarer til den gældende § 44, stk. 3, nr. 4, i lov ominvesteringsforeninger m.v. for foreninger.Forslaget tilstk. 5svarer til den gældende lovs stk. 4 bortset fra, at bestemmelsen nu også omfattertransaktioner for SIKAV’er, jf. forslaget til stk. 4, nr. 5. Forslaget fastsætter, at transaktionerforetaget i strid med regler udstedt af Finanstilsynet er ugyldige, og at eventuelle ugyldigeudbetalinger skal tilbageføres med rente.Til nr. 80 og 81 (§ 48, stk. 1 og 2, § 54, stk. 1, § 55, stk. 5, 7 og 8, og §§ 57 og 90 i lov ominvesteringsforeninger m.v.)Det foreslås, at de forbud, der efter § 48 og § 49 i lov om investeringsforeninger m.v., jf.lovforslagets § 1, nr. 5, gælder for foreningers ydelse og optagelse af lån samt garantistillelse, ogsåskal omfatte SIKAV’er og investeringsfunde. SIKAV’er og investeringsfunde får dog i medfør afforslagets§ 48, stk. 2,mulighed for at erhverve aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Ligesom forforeninger gælder det ifølge forslaget, at sådanne hæftelser ikke må overstige 5 pct. af en afdelingsformue.Såvel afdelinger i SIKAV’er som i investeringsfunde får med forslaget til ændring af§ 49, stk. 2,jf.lovforslagets § 1, nr. 5, mulighed for med Finanstilsynets tilladelse at optage midlertidige lån påhøjst 10 pct. af afdelingens formue til at indløse andele, for at udnytte tegningsrettigheder eller tilmidlertidig finansiering af indgåede handler. Endvidere er der mulighed for at optage lån på højst10 pct. af formuen eller kapitalen til at erhverve fast ejendom, der er absolut påkrævet for udøvelseaf virksomheden. De samlede lån må ikke overstige 15 pct. af kapitalen eller formuen. Forslaget,der udmønter UCITS-direktivets artikel 83, stk. 2, for så vidt angår SIKAV’er og investeringsfunde,giver dem mulighed for at optage midlertidig lån særligt til brug for afvikling af handler, ligesomforeninger kan i dag. For investeringsfundes vedkommende er der altid tale om, at det er detselskab, der administrerer dem, der indgår aftaler på afdelingens vegne. Ingen foreninger ellerinvesteringsforvaltningsselskaber ejer for tiden fast ejendom. Det vil næppe være påkrævet forSIKAV’erellerinvesteringsfunde,dadealtidskaladministreresafetinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. I givet fald skal Finanstilsynet vedvurdering af en ansøgning om at optage lån vurdere, at det er absolut påkrævet. I modsat fald kanFinanstilsynet ikke give tilladelsen.Det foreslås herudover, at sidestille SIKAV’er og investeringsfunde med investeringsforeningerm.v. for så vidt angår forbuddet mod salg uden dækning med værdipapirer,pengemarkedsinstrumenter, andele i kollektive investeringsinstitutter, afledte finansielleinstrumenter og andre pengemarkedsinstrumenter i § 50 i lov om investeringsforeninger m.v.Ændringen af § 50 fremgår af lovforslagets § 1, nr. 5.

Endvidere er der tale om forslag til ændring af § 54, stk. 2 og 3, om emission af andele, § 55, stk. 5,7 og 8, om indløsning af andele, § 57 om investering i andre afdelinger og udenlandskeinvesteringsinstitutter og § 90 om offentliggørelse af væsentlige oplysninger, der også kommer til atgælde for SIKAV’er og investeringsfunde.De foreslåede ændringer af§ 54, stk. 2 og 3,medfører, at Finanstilsynets adgang til at påbyde enudsættelse af emission og fastsætte regler om beregning af emissionsprisen i forbindelse medforeninger, tillige kommer til at omfatte SIKAV’er og investeringsfunde, idet et påbud om atudsætte emission rettes mod et investeringsforvaltningsselskab, når der er tale om eninvesteringsfund.For så vidt angår de foreslåede ændringer af§ 55, stk. 5, 7og8,henvises til bemærkningerne tillovforslagets § 1, nr. 84-86, idet bestemmelserne mest hensigtsmæssigt behandles sammen med deøvrige ændringer af § 55.Det fremgår af § 57 i lov om investeringsforeninger m.v., at når en forening investerer i andele iandre investeringsforeninger, specialforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, derforvaltes direkte eller gennem delegation af det samme investeringsforvaltningsselskab eller af etandet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til gennem fælles administrationeller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse, måinvesteringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- ellerindløsningsgebyrer for foreningens investeringer i andele i de andre investeringsforeninger ellerspecialforeninger eller andele i udenlandske investeringsinstitutter. Det foreslås med ændringen af§57,at SIKAV’er og investeringsfunde bliver omfattet af § 57, således at en SIKAV eller eninvesteringsfund ikke betaler emissions- eller indløsningsomkostninger i forbindelse med sinerhvervelse eller afhændelse af andele i en anden kollektiv investeringsordning, der administreres afdet samme selskab. Bestemmelsen skal sikre, at investorer i SIKAV’er og investeringsfunde ellerafdelinger heraf, som investerer som beskrevet, ikke betaler omkostninger for den sammeinvestering flere gange.Efter den gældende § 90 i lov om investeringsforeninger m.v. skal en forening inden 3 hverdageoffentliggøre oplysninger om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, udskiftning afdepotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændringer af gebyrsatser i forhold tilinvestorerne samt om ændringer i andre væsentlige forhold. Bestemmelsen sikrerinvestorbeskyttelse ved at fastslå en pligt for foreningerne til at informere om de ovenfor nævnteforhold. Med ændringen af § 90 foreslås en tilsvarende investorbeskyttelse i forhold til SIKAV’erog investeringsfunde. Kravet om offentliggørelse kan fx opfyldes ved, at de pågældendeoplysninger offentliggøres på foreningens, SIKAV’ens eller for investeringsfundes vedkommendepå investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets hjemmeside. Offentliggørelseaf informationer skal være tydelig uanset hvilken metode, der anvendes til at offentliggøreinformationerne. Det er således en forudsætning, at en forening, SIKAV eller investeringsfund ikkeforsøger at omgå kravet om offentliggørelse ved fx at gøre det svært for offentligheden at findeoplysninger på hjemmesiden eller formulere oplysningerne på en vanskeligt forståelig eller uklarmåde. Det er bestyrelsen i den pågældende forening, SIKAV eller for investeringsfundenbestyrelsen for det pågældende investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, derskal vurdere hvilke andre forhold, der er så væsentlige, at foreningen straks skal offentliggøreoplysninger om ændringer heri. Udgangspunktet for væsentlighedskriteriet er, om forholdet ville

udløse en pligt for et børsnoteret selskab til at udsende en fondsbørsmeddelelse herom. Er enforenings, SIKAV’s eller investeringsfunds investeringsbeviser optaget til handel på et reguleretmarked, skal foreningen, SIKAV’en eller investeringsforvaltningsselskabet sende en»børsmeddelelse« om sådanne oplysninger eller andre væsentlige forhold.Til nr. 82 (§ 53 i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at nyaffatte§ 53i lov om investeringsforeninger m.v. om emission af andele i enforening. Det foreslås således, at det er en SIKAV’s bestyrelse, der træffer beslutning om emission ien SIKAV, ligesom det er tilfældet i en investeringsforening m.v. For investeringsfundesvedkommende træffes beslutningen om emission af investeringsforvaltningsselskabets elleradministrationsselskabets bestyrelse.Med den foreslåede bestemmelse er det en dansk UCITS, specialforenings eller hedgeforeningsbestyrelse, der træffer beslutning om, hvornår en afdeling skal være åben for tegning af andele ellerej. Er der tale om andele i en afdeling af en investeringsfund, foreslås det, at det er bestyrelsen forinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der skal træffe beslutningen. Hidtilhar foreninger normalt været åbne for emission, fordi det oftest er i investorernes interesse, at såmange som muligt investerer i en afdeling, da det medfører stordriftsfordele. Imidlertid har derværet situationer, hvor det er i de bestående investorers interesse, at der ikke kommer flereinvestorer i afdelingen. Endelig kan der være afdelinger, hvor bestyrelsen ikke ønsker, at afdelingenløbende skal være åben for emission, fx for at spare handelsomkostninger i afdelinger, der ønskeren meget lav omsætning af aktiver.Da det er bestyrelsen, der er ansvarlig for en afdelings overordnede strategi, er det naturligt, atbestyrelsen træffer beslutning om, hvornår en afdeling skal foretage emission, og hvornår enafdeling skal være lukket for nye investorer. Det samme gælder spørgsmålet, om en afdelingpermanent skal være lukket for emission, fx på grund af forholdene på det marked, afdelingeninvesterer på eller på grund af eksempelvis skattereglerne.De situationer, hvor det kan være relevant at lukke for emission, er typisk for at undgå, at debestående investorer lider tab som følge af, at der udstedes nye andele. Endvidere kan visseafdelinger have et så specialiseret investeringsområde, at bestyrelsen vurderer, at der ikke er flererelevante investeringer for afdelingen, hvorfor flere midler vil udvande investeringsstrategien.Modsat indløsning af andele er der ikke problemer i, at en dansk UCITS, specialforening ellerhedgeforening undlader at foretage emission af nye andele, da det blot betyder, at investorer ikkekan købe flere andele i afdelingen. Imidlertid vil investorer i en sådan situation kunne købe noteredeandele via børsen.Til nr. 83 (§ 54, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)Forslaget til ændring af§ 54, stk. 1,i lov om investeringsforeninger m.v. omfatterinvesteringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, SIKAV’er og investeringsfunde. Medforslaget til ændring af § 54, stk. 1, indføres et nyt2. pkt.Forslaget gør det klart, at tegning afandele ikke kan ske under forbehold eller til underkurs. Bestemmelsen i forslagets § 54, stk. 1, 2.pkt., svarer til selskabslovens §§ 31 og 153, stk. 2. Forbuddet mod tegning med forbehold medfører,at en andel ikke kan tegnes på betingelse af, at visse hændelser indtræder, eller at bestemte personererhverver andele. Forbuddet mod tegning til underkurs betyder, atandele ikke må udstedes til etbeløb, der er lavere end andelens pålydende, dvs.under kurs 100. For så vidt angår stykandele

betyder forbuddet, at en stykandel ikke kan tegnes for et mindre beløb, end den andel af densamlede selskabskapital, som andelen repræsenterer.Til nr. 84-86 (§ 55, stk. 3, 4 og 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer af§ 55i lov om investeringsforeninger m.v. medfører, at reglerne omindløsning af andele også skal omfatte SIKAV’er og investeringsfunde. Forslagene indebærer bl.a.,at SIKAV’er og investeringsfunde løbende skal være åbne for indløsning af andele. Det gælder ogsåkravet om, at den danske UCITS skal give meddelelse til de kompetente myndigheder i EU- ellerEØS-lande, hvor andelene markedsføres.Det foreslås at nyaffattestk.3, således, at en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening kanudsætte indløsningen af andele, når den indre værdi ikke kan fastsættes på grund af markedsforhold,eller når hensynet til en lige behandling af investorerne fordrer, at den indre værdi først kanfastsættes, når de til indløsning af andele nødvendige aktiver er realiseret. Denne adgang tiludsættelse har til formål at skabe et roligt salg af aktiver, således at der ikke skabes uro om dendanske UCITS’s, specialforeningens eller hedgeforeningens forhold ved turbulente markedsforholdeller usædvanligt store indløsninger, der medfører, at afdelingen har brug for tid til at kunne sælgeaktiver i videre omfang end normalt, før indløsningen kan ske.Ifølge forslaget til ændring afstk. 4kan et feederinstitut udsætte indløsning af andele så længe detmasterinstitut, som den danske UCITS investerer i, har udsat sin indløsning af andele. Dette kanvære sket på feederinstituttets eget initiativ eller efter Finanstilsynets eller en anden kompetentmyndigheds påbud.Af den foreslåede ændring afstk. 5fremgår det, at en dansk UCITS, specialforening ellerhedgeforening straks skal underrette Finanstilsynet, såfremt den danske UCITS eller foreningenudsætter indløsningen af andele i en afdeling, herunder redegøre for årsagen til udsættelsen. Dendanske UCITS skal straks efter udsættelsen underrette de kompetente myndigheder i de andremedlemslande af Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, hvor den danske UCITS måtte markedsføre sine andele, om indløsningen, jf.stk. 6.Finanstilsynet kan i medfør af den foreslåede ændring afstk. 7kræve, at en dansk UCITS,specialforening eller hedgeforening udsætter indløsningen af andele. Bestemmelsen kan tænkesanvendt i ekstraordinære situationer som fx ved politisk eller økonomisk uro eller ved usædvanligemarkedsforhold, som generelt kan forhindre eller vanskeliggøre, at en dansk UCITS,specialforening eller hedgeforening udøver sin virksomhed på normal vis. Dernæst kanbestemmelsen tænkes anvendt, når det er påkrævet på baggrund af en dansk UCITS’,specialforenings eller hedgeforenings særlige forhold herunder formueforhold, eller hvor forholdenei øvrigt tilsiger udsættelse. I disse situationer kan hensynet til en afdelings investorer, såvel deudtrædende som de tilbageblivende, gøre det påkrævet, at Finanstilsynet kræver en udsættelse afindløsningen af andele, idet det kan være vanskeligt eller umuligt at værdiansætte og sælgeværdipapirer til priser, der svarer til niveauet på det tidspunkt, hvor investor besluttede at udtræde.Udsættelse vil derfor være i alle investorers interesse, indtil forholdene normaliseres.Den foreslåede ændring afstk. 8giver Finanstilsynet adgang til at fastsætte nærmere regler omberegning af indløsningsprisen samt om de oplysninger, en dansk UCITS, specialforening eller

hedgeforening skal offentliggøre herom. Finanstilsynet har i henhold til bestemmelsen udstedt enbekendtgørelse. De foreslåede bestemmelser forventes anvendt til at udstede en bekendtgørelse medet indhold svarende til den gældende bekendtgørelse om beregning af emissions- ogindløsningspriser.Til nr. 87 og 88 (§ 56, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at § 56, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. nyaffattes. Det foreslås istk. 1,aten dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, som har begået fejl ved beregning afemissions- eller indløsningsprisen, der har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, begyndeberigtigelsen af fejlen inden for tre hverdage, efter at fejlen opdages. Den danske UCITS,specialforeningen eller hedgeforeningen skal herudover sørge for, at samtlige berørte investorer fårunderretning om fejlen, herunder fx ved skriftligt at underrette navnenoterede investorer. Herudoverskal den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen offentliggøre oplysninger omfejlen. Endvidere skal den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen inden trehverdage indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen skal indeholde en redegørelse forbaggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS, specialforeningen ellerhedgeforeningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.Fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen vil oftest medføre, at investorerne enten harbetalt for meget eller for lidt i forbindelse med deres ind- eller udtræden af en afdeling. Fejl, somhar medført en afvigelse i emissions- eller indløsningsprisen på mindre end 0,5 pct., anses for atmedføre så små økonomiske konsekvenser for investorerne, at udbyttet for investorerne ved enberigtigelse af fejlen, ikke vil stå mål med investorernes omkostninger herved.Underretning af berørte investorer og offentliggørelse af oplysninger om fejlen skal værepåbegyndt, inden der er forløbet tre hverdage efter, at den danske UCITS, specialforeningen ellerhedgeforeningen har opdaget fejlen, da dette er et led i berigtigelsen af fejlen. Endvidere skal endansk UCITS, specialforening eller hedgeforening indlede processen med at berigtige årsagen til atfejlen kunne opstå inden for tre hverdage. Den danske UCITS, specialforening eller hedgeforeningmå herefter anvende den tid, som er nødvendig for at udføre de handlinger, som skal til for atberigtige fejlen. Alt efter fejlens karakter kan den nødvendige tid variere. Det må således antages, atder er behov for kortere tid til at rette almindelige regnefejl end til at rette fejl i værdiansættelser afde mere komplicerede værdipapirer og instrumenter i porteføljen.Alt efter fejlens karakter kan en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening berigtige fejlenved at beregne fejlens nøjagtige omfang, og sikre at investorerne økonomisk stilles som om, fejlenikke var sket. Således skal den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningentilbagebetale penge til investorerne, såfremt den emissionspris, investorerne har betalt, har været forhøj. Omvendt skal investorer, der har betalt en emissionspris, der har været for lav, opkræves pengefor differencen imellem den forkerte kurs og den korrekte kurs, idet afdelingens øvrige investorerellers lider tab. Den danske UCITS, specialforening eller hedgeforening skal kompensereinvestorer, som har indløst til en kurs, der har været for lav. Endelig skal investorer, der er blevetindløst til en kurs, der har været for høj, opkræves differencen.Offentliggørelse af informationer om fejl skal være tydelig uanset hvilken metode, der anvendes tilat offentliggøre informationerne. Det er således en forudsætning, at en forening ikke forsøger at

omgå kravet om offentliggørelse ved fx at gøre det svært for offentligheden at finde oplysninger påforeningens hjemmeside eller formulere oplysningerne på en vanskeligt forståelig eller uklar måde.Det forudsættes, at foreningen, SIKAV’en eller investeringsforvaltningsselskabet påinvesteringsfundens vegne tillige opfylder de forpligtigelser, som den måtte have, til at afgiveoplysninger efter andre regler, fx har en »børsnoteret« forening, SIKAV eller investeringsfund pligttil at give meddelelse om forskellige forhold til et reguleret marked, når dens investeringsbeviser eroptaget til handel der.Den foreslåede ændring afstk. 2giver Finanstilsynet adgang til at fastsætte nærmere regler omdanske UCITS’s, specialforeningers og hedgeforeningers underretningspligt om fejl på 0,5 pct. ellermere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen. Hjemlen kan fx anvendes, såfremt dennævnte aftale om proceduren for underretning af de berørte investorer bortfalder, for at sikre, at deberørte investorer bliver underrettet. Hjemlen kan også anvendes til at fastsætte bestemmelser om,hvilke oplysninger, der skal fremgå af danske UCITS’, specialforeningers og hedgeforeningersunderretning til Finanstilsynet.Til nr. 89-92 (§ 60, § 61, stk. 1 og 2, og § 62 i lov om investeringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer af §§ 60 og 61 om investeringsbeviser mv. samt overdragelse herafmedfører, at bestemmelserne også skal finde anvendelse for andele i SIKAV’er oginvesteringsfunde.§ 62 foreslås nyaffattet. Det foreslås i bestemmelsensstk. 1,at såfremt en afdeling erbevisudstedende, skal afdelingens beviser anses som negotiable gældsbreve, det vil sigeomsætningsgældsbreve, i relation til eksstinktion af rettigheder ved overdragelse, medmindre andetbestemmes i den danske UCITS’, specialforenings eller hedgeforenings vedtægter ellerfundsbestemmelser. Endvidere foreslås det i stk. 1, at ihændehaverbeviser bevarer status somnegotiable gældsbreve, det vil sige omsætningsgældsbreve, uanset at beviset forsynes med enpåtegning om, at ejerens navn er noteret hos den danske UCITS, specialforening ellerhedgeforening, hvis navnet ikke er påført beviset.Istk. 2foreslås, at reglerne i §§ 24 og 25 i gældsbrevsloven finder anvendelse for udbyttekuponertilknyttet investeringsbeviser. Reglen i stk. 2 har kun begrænset praktisk betydning.Bestemmelsensstk. 3foreslår betingelserne for mortifikation af investeringsbeviser. Betingelsernesvarer til det i selskabsloven gældende. Imidlertid skal danske UCITS, specialforeninger ellerhedgeforeninger indrykke mortifikationsindkaldelse i Statstidende og ikke i Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens it-system, som tilfældet er for aktie- og anpartsselskaber.I det foreslåedestk. 4fastslås, at bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på kuponer.Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremtvedtægterne ikke bestemmer andet.Til nr. 93-114 (overskriften før § 63, § 63, stk. 1, § 64, stk. 1,og 2, § 65, stk. 1, 2. pkt., nr. 2 og 3, §66, stk. 1, og stk. 3, 2. pkt., § 70, § 71, stk. 3, § 72, 2. pkt., § 73, 1. pkt., § 75, stk. 3 og 4, § 76, stk.4, § 77, § 78, stk. 1, 1. pkt., § 79, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 4, 5 og 6, og stk. 8, 2. pkt., og § 81 i lov ominvesteringsforeninger m.v.)

Det foreslås, at§§ 63-81i lov om investeringsforeninger om årsrapport, revision og revisorer forinvesteringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger også skal finde anvendelse påSIKAV’er og investeringsfunde. Dermed skal alle danske UCITS følge de samme regnskabsregler.Endvidere medfører forslaget den samme grad af transparens og sikkerhed vedrørenderegnskabsmæssige forhold for alle danske UCITS. En SIKAV’s første regnskabsperiode begynderpå tidspunktet for stiftelse af SIKAV’en. En investeringsfunds første regnskabsperiode begynder påtidspunktet for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelsesbeslutning om etablering af investeringsfunden.Det foreslås at nyaffatte§ 64, stk. 1,i lov om investeringsforeninger m.v. Ifølge den gældende § 64skal bestyrelsen og direktionen i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforeningaflægge årsrapport for foreningen. Med nyaffattelsen af bestemmelsen kommer dette også til atgælde for SIKAV’erne. Da investeringsfunde ikke har deres egen bestyrelse og direktion, skalårsrapporten for disse aflægges af det investeringsforvaltningsselskab, der administrer denpågældende fund.Det foreslås at nyaffatte§ 71, stk. 3.Ifølge forslaget skal en dansk UCITS, specialforening ellerhedgeforening sikre, at eventuelle dattervirksomheder skal have samme regnskabsår som dendanske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen, medmindre det ikke er muligt på grund afforhold, som er ude af den danske UCITS, specialforeningens, hedgeforeningens ellerdattervirksomhedens kontrol. Da danske UCITS kun kan have bestemmende indflydelse i etinvesteringsforvaltningsselskab, jf. § 139, nr. 2, jf. § 138, har bestemmelsen kun praktisk betydningi den forbindelse.Videre foreslås det, at§ 75, stk. 3,nyaffattes således, at Finanstilsynet videresender det eneeksemplar af en forenings eller en SIKAV’s årsrapporter, jf. stk. 1, til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de af styrelsen herfor fastsatteregler. Forslaget er en konsekvens af, at en investeringsfunds årsrapport udgør en del af etinvesteringsforvaltningsselskabs årsrapport, hvorfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kanoffentliggøre årsrapporten. Af denne grund foreslås det, at der indsættes et nytstk. 4i § 76,hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for offentliggørelse af investeringsfundesårsrapporter. Bemyndigelsen kan blandt andet anvendes til at fastsætte nærmere regler for, hvorinvesteringsfundes årsrapport skal offentliggøres, hvordan den skal offentliggøres, og hvadindholdet skal være. Reglerne vil i videst muligt omfang svare til det, der gælder foroffentliggørelse af foreningers og SIKAV’ers årsrapporter.Det foreslås at nyaffatte§ 79, stk. 2.Efter den foreslåede ændring skal revisorerne for en danskUCITS, specialforening eller hedgeforening tillige være revisorer i den danske UCITS’,specialforenings eller hedgeforenings dattervirksomheder. Det er ikke et krav, men heller ikkeudelukket, at revisorerne i en dansk UCITS, specialforeninger eller hedgeforening tillige skal værerevisorer i investeringsforvaltningsselskabet. Hvis investeringsforvaltningsselskabet er etdatterselskab, følger det dog af bestemmelsen, at den danske UCITS’, specialforeningens ellerhedgeforeningens revisorer tillige skal være revisorer i investeringsforvaltningsdatterselskabet. Dadanske UCITS kun kan have bestemmende indflydelse i et investeringsforvaltningsselskab, jf. §139, nr. 2, jf. § 138, har bestemmelsen kun praktisk betydning i den forbindelse.

Det foreslås at nyaffatte§ 79, stk. 6,således, at Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinærrevision i en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening. Der er dermed alene tale om enudvidelse af den gældende regel. Bestemmelsen svarer til § 199, stk. 7, i lov om finansielvirksomhed. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at foranstalte kontrol af revisorernesarbejde, når Finanstilsynet mener, at dette er påkrævet.Til nr. 115-118 (overskriften til § 82 og § 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, i lov ominvesteringsforeninger m.v.)Det foreslås at nyaffatte§ 82, stk. 1, 1. pkt.,i lov om investeringsforeninger m.v. Herved sidestillesreglerne om anvendelse af årets overskud for SIKAV’er og investeringsfunde med hvad der gælderfor investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger. Dog vil SIKAV’er oginvesteringsfunde ikke kunne yde bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer, jf. § 14,stk. 1, nr. 24. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 39 (§§ 14 a og b).Det foreslås, atstk. 2,ændres, så bestemmelsen også omfatter SIKAV’er. Dermed kangeneralforsamlingen i en forening eller en SIKAV i overensstemmelse med vedtægternesbestemmelser herom beslutte at overføre det opgjorte udbytte til udlodning til det efterfølgende århelt eller delvist. Idet investeringsfunde ikke har en generalforsamling og en bestyrelse, foreslås detmed det nyestk. 3,for investeringsfundes vedkommende at henlægge beslutningen om helt ellerdelvist at overføre den opgjorte udlodning til udlodning til efterfølgende regnskabsår til bestyrelseni investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet.Til nr. 119-122 (§ 83, stk. 1-3, og § 84, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås, at de prospektregler og regler om central investorinformation, der efter§§ 83 og 84ilov om investeringsforeninger m.v. gælder ved udbud af andele i investeringsforeninger m.v., skalfinde tilsvarende anvendelse ved udbud af andele i SIKAV’er og investeringsfunde. Herved opnåsen ensartet investorbeskyttelse, uanset hvilken af de danske UCITS, som investorerne måtte vælgeat investere i.Det foreslås at nyaffatte§ 83, stk. 1.Det foreslåede stk. 1 pålægger en dansk UCITS,specialforening eller hedgeforening, at offentliggøre et prospekt for den danske UCITS,specialforening eller hedgeforening eller for en afdeling eller en gruppe af afdelinger under sammedanske UCITS, specialforening eller hedgeforening. Den danske UCITS, specialforeningen oghedgeforeningen skal vedlægge prospektet sine vedtægter eller fundsbestemmelser som enbestanddel af dette. Prospektet skal foreligge til udlevering underskrevet af bestyrelsen senestsamtidig med, at udbud af andele begyndes. Bestyrelsen har ansvaret for, at oplysningerne iprospektet er korrekte. For så vidt angår investeringsfunde er det bestyrelsen i det pågældendeinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab der har ansvaret for at underskrive ogfor at oplysningerne er korrekte. Et prospekt er offentliggjort, når det er underskrevet af samtligebestyrelsesmedlemmer og er klar til udlevering. Et prospekt kan også offentliggøres på den danskeUCITS’ hjemmeside.SIKAV’er og investeringsfundes centrale investorinformation skal udarbejdes efter reglerne iKommissionens forordning nr. 83/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 for så vidt angår central investorinformation og debetingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet

varigt medium end papir eller et websted. Forordningen fastsætter detaljerede krav til form ogindhold af den centrale investorinformation.Til nr. 123 (§ 85, stk. 1 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at ophæve§ 85, stk. 1og4,da forholdet mellem feederinstitutter og masterinstitutter erreguleret i § 5 i lov om investeringsforeninger m.v., i den i § 5, stk. 4, nr. 1, nævnte aftale samt i denbekendtgørelse, som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 5, stk. 6, om masterfeederstrukturer.Til nr. 124 (§ 88 i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at nyaffatte§ 88i lov om investeringsforeninger m.v. Dette medfører, at en danskUCITS, specialforening eller hedgeforening eller formidlere af andele skal give oplysning omprisen ved emission og indløsning af andele i SIKAV’er og investeringsfunde. Det samme gælderved formidling af andele i foreninger, SIKAV’er og investeringsfunde.Til nr. 125 (§ 89 i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at nyaffatte§ 89i lov om investeringsforeninger m.v. således, atoplysningsforpligtelserne om andelsklasser også skal omfatte SIKAV’er og investeringsfunde.Dette medfører, at en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening, der har andelsklasser, skaloplyse på sin hjemmeside på internettet hvilke andelsklasser, der er oprettet i de pågældendeafdelinger. Den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen skal også give oplysningerom de karakteristika, der gælder for hver andelsklasse, samt om principperne for fordeling afomkostninger. For investeringsfunde påhviler forpligtelsen investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet.Til nr. 126 (overskriften til afsnit VIII i lov om investeringsforeninger m.v.)Overskriftentil afsnit VIII i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås ændret som følge af, at detforeslås, at reglerne om inddragelse af tilladelse, afvikling, konkurs, fusion, spaltning m.v., dergælder for investeringsforeninger, også skal gælde for SIKAV’er og investeringsfunde.Til nr. 127 (overskriften til kapitel 12 i lov om investeringsforeninger m.v.)Overskriftentil kapitel 12 i lov om investeringsforeninger m.v. foreslås ændret som følge af, at detforeslås, at reglerne i kapitel 12 om tilladelse, afvikling, konkurs, fusion, spaltning m.v., også skalgælde for SIKAV’er og investeringsfunde. Med forslaget til ændring af overskriften til kapitel 12sker der endvidere en berigtigelse af, at masterfeederstruktur fejlagtigt er skrevet med angivelse afbindestreg.Til nr. 128-132 (§ 91, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4-7, i lov ominvesteringsforeninger m.v.)Det foreslås, at reglerne i§ 91i lov om investeringsforeninger m.v. om afvikling af andelsklasser ien forening også skal omfatte afvikling af andelsklasser i en afdeling af en SIKAV ellerinvesteringsfund.Beslutning om afvikling af en andelsklasse i en SIKAV, træffes som udgangspunkt afgeneralforsamlingen, jf. den foreslåede ændring afstk. 1,svarende til, hvad der gælder forforeninger. Har en andelsklasse i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening aldrigoptaget investorer, kan bestyrelsen dog træffe denne beslutning, jf. den foreslåede ændring afstk. 2.

Med de forslåede ændringer afstk. 3præciseres det, at bestemmelsen alene finder anvendelse forinvesteringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.Da investeringsfunde hverken har en bestyrelse eller en generalforsamling, men administreres af etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, foreslås det istk. 4,at henlægge denbeslutning, som efter stk. 1 træffes af generalforsamlingen, for investeringsfundes vedkommende tilbestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet. En investeringsfundsfundsbestemmelser skal indeholde regler om fundens opløsning, jf. lovforslaget § 1, nr. 39 (§ 14 b,nr. 10). Inden bestyrelsens beslutning gennemføres, skal bestyrelsen underrette Finanstilsynet, somskal godkende afviklingen og vilkårene herfor. I overensstemmelse med retsstillingen forinvesteringsforeningerogSIKAV’ergennemføresafviklingenved,atinvesteringsforvaltningsselskabet på vegne af investeringsfunden indløser samtlige andele, som erudstedt i andelsklassen, hvis andelsklassens investorer ikke ønsker deres andele overført til enanden andelsklasse.Den foreslåede ændring af stk. 4, der bliverstk. 5,medfører, at Finanstilsynet kan påbyde en danskUCITS, specialforening eller hedgeforening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke harpåbegyndt sin virksomhed senest 12 måneder efter bestyrelsens beslutning om etablering.Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i dag for foreninger og afdelinger.Når en andelsklasse er afviklet, skal en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening i medføraf den foreslåede ændring af stk. 5, der bliverstk. 6,straks orientere Finanstilsynet herom medangivelse af årsagen til beslutningen samt oplyse hvem, der har truffet beslutningen.Med den foreslåede ændring af stk. 6, der bliverstk. 7,kan Finanstilsynet fratage en dansk UCITS,specialforening eller hedgeforening retten til at have andelsklasser. Baggrunden er, at indførelsen afandelsklasser stiller særligt høje krav til en dansk UCITS’, specialforenings eller hedgeforeningsadministrative systemer og regnskabsmæssige praksis samt håndtering og forebyggelse afinteressekonflikter. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en dansk UCITS, specialforening ellerhedgeforening ikke lever op til disse krav, skal der af investorbeskyttelsesmæssige hensyn være enmulighed for, at fratage retten til at have andelsklasser. En afgørelse om at fratage en dansk UCITS,specialforening eller hedgeforening retten til at have andelsklasser vil være af indgribende karakter.Fratagelse af retten vil derfor typisk først blive aktuel efter, at der er givet frist til afhjælpning, ogdette ikke er sket. Vurderer Finanstilsynet, at den danske UCITS, specialforeningen ellerhedgeforeningen ikke kan meddeles en afhjælpningsfrist uden betydelig risiko for investorerne, vilFinanstilsynet straks fratage retten. En afgørelse om at fratage retten til at have andelsklasser kanindbringes for Erhvervsankenævnet, jf. § 220 i lov om investeringsforeninger. Hvis Finanstilsynetfratager en dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening retten til at have andelsklasser, skalandelsklasserne afvikles uden videre beslutning fra bestyrelsen eller generalforsamlingen.Tvangsafvikling sker ved, at samtlige investorer indløses. Finanstilsynet kan meddele en danskUCITS, specialforening eller hedgeforening retten til igen at have andelsklasser, hvis Finanstilsynetvurderer, at den danske UCITS, specialforeningen eller hedgeforeningen opfylder de særlige højekrav til administrative systemer, regnskabsmæssig praksis samt håndtering og forebyggelse afinteressekonflikter, som håndtering af andelsklasser kræver.Til nr. 133 (§ 92 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Der foreslås en nyaffattelse af§ 92i lov om investeringsforeninger m.v.Stk. 1fastsætter, hvornårFinanstilsynet kan inddrage tilladelsen til danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger.Bestemmelsen omfatter nu også SIKAV’er og investeringsfunde. Forslaget svarer i vidt omfang tilde regler, der gælder for investeringsforeninger m.v. Finanstilsynet kan efter forslagetsstk. 2inddrage foreningers tilladelse, hvis ikke alle afdelingerne opfylder formuekravet, og i medfør afstk. 3en afdelings tilladelse, hvis den ikke overholder formuekravet. Der er tale om en videreførelseaf den gældende bestemmelse. Stk. 2 og 3 gælder ikke for SIKAV’ers og investeringsfundesafdelinger, da der ikke er krav til kapitalens størrelse.Somstk. 4foreslås en særlig bestemmelse, der regulerer den situation, hvor Finanstilsynethenholdsvis en udenlandsk kompetent myndighed inddrager et investeringsforvaltningsselskabseller administrationsselskabets tilladelse til at administrere investeringsfunden. I sådanne tilfældeskal Finanstilsynet udnævne en administrator, som skal være et investeringsforvaltningsselskab.Administrator skal varetage fundens og dens investorers interesser. Administrator skal udenugrundet ophold sørge for, at investeringsfunden overføres til et investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, som kan overtage og videreføre administrationen afinvesteringsfunden.Finanstilsynet skal godkende det nye investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,jf. lovforslagets § 15 b. Denne model er valgt, fordi formuen i investeringsfunde ejes af investorernekollektivt. Det betyder, at investorerne i de enkelte afdelinger som gruppe har ejendomsret til denformue, der til enhver tid befinder sig i investeringsfundens enkelte afdelinger, hvorfor investorerneikke individuelt kan kræve formuen i investeringsfunden eller dele heraf overført til sig, men de kankræve deres andele indløst. Administratoren skal varetage investorernes kollektive interesse ifunden.Endelig foreslås det istk. 5,at det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, hvistilladelse er blevet inddraget, skal betale administrators honorar og andre omkostninger iforbindelse med administrationen. Honoraret fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet. Vedvurderingen af honorarets størrelse skal Finanstilsynet varetage investorernes interesser.Finanstilsynet vil lægge vægt på, at administrators honorar svarer til honoraret for administration aftilsvarende investeringsfunde med eventuelt tillæg for særlige (rimelige) omkostninger vedvaretagelsen af hvervet som administrator. Endvidere vil Finanstilsynet lægge vægt på, at honorarettil investeringsrådgivning m.v. betales i overensstemmelse med hidtidige aftaler eller ioverensstemmelse med prisen på markedet.Til nr. 134 (§ 93 i lov om investeringsforeninger m.v.)Forslaget til ændring af§ 93i lov om investeringsforeninger m.v. medfører, at en SIKAV ellerinvesteringsfund eller en afdeling heraf skal afvikles, hvis Finanstilsynet inddrager tilladelsen, idetde ikke kan fortsætte uden tilladelse.Til nr. 135 (§ 94 i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at nyaffatte§ 94i lov om investeringsforeninger m.v. således, at de gældende reglerom afvikling af investeringsforeninger m.v. og afdelinger heraf i medfør af § 94,stk. 1 og 2,kommer til at omfatte afvikling af SIKAV’er og deres afdelinger. Beslutning om afvikling af enSIKAV eller en afdeling heraf træffes som udgangspunkt af generalforsamlingen.

Forslaget til stk. 3 og 4 vedrører afvikling af investeringsfunde. Da investeringsfunde ikke har engeneralforsamling,menadministreresafetinvesteringsforvaltningsselskabelleradministrationsselskab, foreslås det istk. 3,at beslutning om afvikling af en investeringsfund elleren afdeling heraf træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, der administrerer investeringsfunden. Da investorerne ikke får meddelelsegennem indkaldelsen til og afholdelse af generalforsamling om afvikling foreslås det, at bestyrelseni umiddelbar forlængelse af beslutning om afvikling skal orientere investorerne, herunder oplysehvornår afvikling forventes gennemført. Der er således tale om en særlig bestemmelse forinvesteringsfunde. Efter forslaget tilstk. 4skal investeringsforvaltningsselskabets bestyrelsebeslutte, om afviklingen skal ske ved likvidation eller forenklet afvikling. Når der er tale om eninvesteringsforening, specialforening eller hedgeforening, er afvikling på anden måde endlikvidation den mest almindelige form for afvikling. Baggrunden herfor er, at investorerne hurtigerekan få deres investering udbetalt, fordi de ikke skal afvente en proklamafrist på tre måneder. Det varbaggrunden for, at den forenklede afvikling blev indført for foreninger og deres afdelinger. I nogletilfælde har en forenings ledelse foretrukket likvidation. Det kan være tilfældet, hvis foreningenikke har kunnet skaffe en erklæring, jf. § 97, stk. 2, nr. 2, fra foreningens depotselskab eller et andetpengeinstitut om, at instituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld. De sammeforhold kan medføre, at et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse vil lade en investeringsfundeller afdeling heraf afvikle ved likvidation.Istk. 5foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte frist for gennemførelse af beslutning omafvikling. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at der skal afvikles ved likvidation ogudpege en likvidator med ansvar for likvidationen. Ønsker generalforsamlingen således ikke atmedvirke til en beslutning om afvikling, eller træffer generalforsamlingen ikke beslutning inden foren frist fastsat af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet intervenere i beslutningsprocessen ogfremtvinge afviklingen. Når der er tale om en investeringsfund eller afdeling heraf, er detbestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrererinvesteringsfunden, der skal træffe beslutningen, jf. det under stk. 3 og 4 anførte. Hvis dennebestyrelse ikke ønsker at medvirke til en beslutning om afvikling, eller træffer denne bestyrelse ikkebeslutning inden for en frist, der er fastsat af finanstilsynet, kan Finanstilsynet også i sådannesituationer intervenere i beslutningsprocessen og fremtvinge afviklingen.Istk. 6foreslås det, at Finanstilsynet, hvis hensynet til en dansk UCITS’, specialforenings ellerhedgeforenings investorer eller kreditorer taler herfor, kan bestemme, at afvikling af disse eller enafdeling skal ske ved likvidation, uanset at foreningens eller SIKAV’ens generalforsamlinghenholdsvis bestyrelsen for en investeringsfunds investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab har truffet beslutning om forenklet afvikling. Der kan således være forhold,der tilsiger, at afvikling skal ske ved likvidation. Der kan fx være tale om uregelmæssigheder, derikke medfører konkurs, men hvor Finanstilsynet vil sikre, at alle bliver behandlet korrekt.Til nr. 136-152 (overskriften før § 95, § 95, stk. 1 og 2, § 96, stk. 1-3, og stk. 6-8, overskriften før §97, § 97, stk. 1, 2, 4 og 5, overskriften før § 98, § 98, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, og stk. 4, 2. pkt.,og § 99 i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås, at ændre reglerne om likvidation og anden afvikling i §§ 95-99 i lov ominvesteringsforeninger m.v. således at de også kommer til at omfatte SIKAV’er oginvesteringsfunde og disses afdelinger.

Efter de gældende regler kan afvikling enten gennemføres efter reglerne om likvidation i §§ 95 og96 i lov om investeringsforeninger m.v., eller ved en forenklet procedure, der følger reglerne i § 97.Endelig er der i § 98 særlige regler for afvikling, når der ikke er investorer i investeringsforeningenm.v. eller afdelingen.De foreslåede ændringer i §§ 95-97 og 99, medfører, at der indføres samme retstilstand forSIKAV’er og investeringsfunde, som der gælder for investeringsforeninger. Den foreslåede ændringaf § 98 omfatter alene SIKAV’er og disses afdelinger. For så vidt angår § 98 er der tillige tale omen videreførelse af en eksisterende ordning, som udvides til at omfattet de nævnte SIKAV’er ogdisses afdelinger.Da investeringsfunde ikke er juridiske personer, har de ikke en generalforsamling, der kan tagestilling til likvidation eller anden afvikling. Det er ligesom i andre forhold,investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse, der skal træffebeslutningen. Investeringsfundes afdelinger er økonomiske enheder svarende til afdelinger iinvesteringsforeninger, hvorfor de behandles ligesom disse. Reglerne i §§ 95-97 og 99 omlikvidation og forenklet afvikling finder således også anvendelse på investeringsfundes afdelinger. Iøvrigt foreslås det, at reglerne om likvidation og forenklet afvikling er de samme.§ 95, stk. 2,foreslås nyaffattet. I stk. 2 foreslås det, at såfremt hensynet til investorerne eller dendanske UCITS’, specialforenings eller hedgeforenings kreditorer taler herfor, kan Finanstilsynetudnævne en likvidator til enten selv eller sammen med den eller de generalforsamlingsvalgtelikvidatorer at foretage likvidationen. For investeringsfundes vedkommende er det bestyrelsen iinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet der i givet fald har valgt enlikvidator.§ 96, stk. 6-8,foreslås nyaffattet. Istk. 6foreslås det, at det til afslutning aflikvidationsbehandlingen hører, at der udarbejdes et likvidationsregnskab, der skal revideres.Det foreslås medstk. 7,at ved likvidation af en investeringsforening, SIKAV, specialforening,hedgeforening eller en af disse afdelinger skal likvidationsregnskabet i revideret form endvideregodkendes af generalforsamlingen. Et likvidationsregnskab skal som udgangspunkt vise, atforeningens eller SIKAV’ens eller afdelingens formue er blevet udbetalt til investorerne. Alternativtskal likvidationsregnskabet forsynes med en påtegning eller vedlægges en erklæring fra likvidatorom, at foreningens eller SIKAV’ens midler er blevet udbetalt til investorerne. Baggrunden for dettekrav er, at Finanstilsynet skal sikre sig, at foreningens, SIKAV’ens eller afdelingens midler erblevet udbetalt til investorerne. Endvidere kan Finanstilsynet først slette en forening, SIKAV ellerafdeling af Finanstilsynets fortegnelser, når tilsynet har sikkerhed for, at foreningens, SIKAV’enseller afdelingens midler er blevet udbetalt til investorerne.Det foreslås endvidere, at likvidationsregnskabet skal sendes til Finanstilsynet. Er der tale omlikvidation af en forening eller SIKAV, skal likvidator sende to eksemplarer til Finanstilsynet, mensder kun skal indsendes ét eksemplar, hvis der er tale om likvidation af en afdeling. Ved likvidationaf en forening eller SIKAV sørger Finanstilsynet for at videresende det ene eksemplar til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen.

Efter den foreslåedestk. 8skal likvidator ved likvidation af en investeringsfund eller en afdelingheraf indsende et eksemplar af det reviderede likvidationsregnskab til Finanstilsynet. Bestemmelsensvarer til hvad der gælder for likvidation af en afdeling efter stk. 7.§ 97, stk. 1,foreslås nyaffattet. Det foreslås i stk. 1, at en dansk UCITS, specialforening,hedgeforening eller en afdeling heraf som et alternativ til likvidation kan afvikles ved forenkletafvikling. Følges disse regler i stedet for likvidationsreglerne, er udlodning af afviklingsprovenuikke betinget af udløb af en proklamafrist. Finanstilsynets skal give tilladelse til påbegyndelse afforenklet afvikling. Tilladelse til at begynde forenklet afvikling forudsætter, at det er forsvarligt og iinvestorernes interesse. Når Finanstilsynet har givet tilladelse til forenklet afvikling, kan den danskeUCITS, specialforening eller hedgeforening eller afdeling heraf indløse investorerne.§ 97, stk. 2,foreslås nyaffattet. Istk. 2foreslås det, at en dansk UCITS, specialforening ellerhedgeforening, der ønsker at anvende forenklet afvikling, skal anmode Finanstilsynet herom.Anmodninger skal være vedlagt afviklingsplan og erklæring fra den danske UCITS’,specialforeningens eller hedgeforeningens depotselskab eller et andet pengeinstitut om, at instituttetvil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld. Udarbejdelse af forslag til form, indhold oggennemførelse af forenklet afvikling påhviler den danske UCITS, specialforeningen ellerhedgeforeningen og skal angives i den afviklingsplan, som skal vedlægges anmodningen tilFinanstilsynet. Finanstilsynet kan men har ikke pligt til at indgå i forhandlinger om den danskeUCITS’, specialforeningens eller hedgeforeningens forslag til forenklet afvikling, som forelæggesfor Finanstilsynet. Erklæring fra depotselskabet eller et andet pengeinstitut skal sikre, at eventuellekreditorers retsstilling ikke forringes i forhold til afvikling ved likvidation. Erklæringen vil normaltvære udformet som en garanti.Forslaget til ændring af§ 99medfører, at lovens regler om Finanstilsynets beføjelser og enSIKAV’s pligter over for Finanstilsynet også finder anvendelse under SIKAV’ens afvikling. Detsamme gælder for investeringsfunde, men dog således at det er investeringsforvaltningsselskabetseller administrationsselskabets bestyrelse, der har pligterne, jf. lovforslagets § 1, nr. 17 (§ 9 b, stk.4).Til nr. 153 (§ 100 i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at nyaffatte§ 100i lov om investeringsforeninger m.v. Med nyaffattelsen udvidesreglerne om konkurs i § 100,stk. 1 og 2,i lov om investeringsforeninger m.v., så bestemmelsenogså finder anvendelse for SIKAV’er og investeringsfunde samt afdelinger heraf. § 100, stk. 1 og 2,henviser til de for aktieselskaber gældende regler om konkurs samt bestemmelser om konkurs i lovom finansiel virksomhed. Da danske UCITS og foreninger ikke er aktieselskaber, og reglerne derforikke kan finde direkte anvendelse, foreslås det, at reglerne skal finde anvendelse med de fornødnetilpasninger. Heri ligger udover det nævnte om, at danske UCITS ikke er aktieselskaber elleranpartsselskaber, at kurator bl.a. skal prøve de fordringer, der bliver indgivet mod konkursboet,vurdere og afhænde den danske UCITS’ eller afdelings aktiver, sørge for at fordringer bliver betaltheltellerdelvist,vurdereomSIKAV’ensellerforeningensledelseellerinvesteringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse eller direktion harovertrådt lovgivningen, samt sørge for at investorerne får den resterende del af formuen udbetalt iforhold til de antal andele, de ejede ved konkursens indtræden.

Da en investeringsfund ikke har sin egen bestyrelse, er det nødvendigt at sikre, at investorernesinteresser varetages betryggende i den situation, hvor det investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, der administrerer en investeringsfund, måtte blive erklæret konkurs. Iforslaget tilstk. 3,foreslås dette sikret ved, at Finanstilsynet skal udnævne en administrator, somtager investeringsfunden under administration. Administrator, som skal være etinvesteringsforvaltningsselskab, skal varetage investorernes interesser, idet investorerne kollektivtindtager en separatiststilling, jf. stk. 3, 2. pkt. Sammen med kurator i konkursboet skal administratorudenugrundetopholdsørgefor,atinvesteringsfundenoverførestiletinvesteringsforvaltningsselskab, som kan overtage og videreføre administrationen af funden.Finanstilsynet skal i medfør af § 15 b i lov om investeringsforeninger m.v. godkende det nyeinvesteringsforvaltningsselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 40 (§ 15 b).Ifølge UCITS-direktivets artikel 19, stk. 3, litra l, skal et administrationsselskab, der udøveraktiviteten kollektiv porteføljeforvaltning på tværs af grænserne ved etablering af en filial eller ihenhold til den fri udveksling af tjenesteydelser, overholde de regler i investeringsinstituttetshjemland, som vedrører investeringsinstituttets oprettelse og drift, navnlig de regler der gælder forinvesteringsinstituttets opløsning og likvidation.Formålet med forslaget er som nævnt at sikre, at investorerne i investeringsfunde også er sikret,hvis det selskab, der administrerer investeringsfunden, erklæres konkurs, hvorfor det som nævntovenfor fremgår af stk. 3, 2. pkt., at investorerne kollektivt indtager en separatiststilling.Administrationsselskaber har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, hvorforadministrationsselskabets egen konkurs reguleres efter reglerne i det pågældende land. Daafdelinger af investeringsfunde er selvstændige økonomiske enheder, der aflægger regnskab i formaf en resultatopgørelse og balance, og da afdelingers finansielle aktiver skal opbevares af etdepotselskab her i landet, antages det, at investorerne også er beskyttede i denne situation. Det erdomstolene, der træffer afgørelse, hvis der er tvister. Da Finanstilsynet ikke har kendskab tiludenlandske administrationsselskaber, vil Finanstilsynet også ved et administrationsselskabskonkurs udnævne en administrator, der er et investeringsforvaltningsselskab.Det foreslås istk.4, at honoraret til administrator og andre udgifter i forbindelse medadministrationen udredes af investeringsfundens midler. Honorarets størrelse fastsættes efterforhandling med Finanstilsynet. Finanstilsynet skal ved vurderingen af honorarets størrelse varetageinvestorernes interesser. Finanstilsynet vil lægge vægt på, at administrators honorar svarer tilhonoraret for administration af tilsvarende investeringsfunde med eventuelt tillæg for særlige(rimelige) omkostninger ved varetagelsen af hvervet som administrator. Endvidere vilFinanstilsynet lægge vægt på, at honoraret til investeringsrådgivning m.v. betales ioverensstemmelse med hidtidige aftaler eller i overensstemmelse med prisen på markedet.Til nr. 154-156 (§ 101, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 102 i lov om investeringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer i § 101 i lov om investeringsforeninger m.v. og den ændrede affattelse af §102 om fusion vedrører fusioner, hvor SIKAV’er eller investeringsfunde indgår, på linje medfusioner, hvor investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger indgår.Det foreslås at nyaffatte§ 101, stk. 1, 1. pkt.Efter forslaget kan en investeringsforening, enspecialforening, en hedgeforening, en SIKAV og en investeringsfund indgå i en fusion med en ellerflere enheder, der er af samme type. En SIKAV kan eksempelvis indgå i en fusion med en eller flere

andre SIKAV’er, og en investeringsfund kan indgå i en fusion med en eller flere andreinvesteringsfunde. Det samme gælder allerede for investeringsforeninger, specialforeninger oghedgeforeninger. Derimod kan de nævnte enheder ikke fusionere »på tværs« af typer, hvorfor eninvesteringsforening ikke vil kunne fusionere med en SIKAV eller investeringsfund.Set fra investorernes side vil en fusion medføre, at investorerne i den eller de ophørende enheder vilfå ombyttet deres andele med andele i den fortsættende enhed. Dette vil kunne lade sig gøre uansetom der er tale om andele i en investeringsforening m.v., en SIKAV eller en investeringsfund.Fusionen betyder endvidere, at den ophørende enhed overdrager samtlige sine aktiver ogforpligtelser til den fortsættende enhed. De kreditorer, som før fusionen havde krav mod enophørende enhed, vil fremover have et krav mod den fortsættende enhed. Da der er tale omuniversalsuccession, må kreditorerne som udgangspunkt tåle dette debitorskifte.Det foreslås at nyaffatte§ 102.Det fremgår af den foreslåedestk. 1,at beslutning om fusion træffesaf generalforsamlingen i den ophørende enhed og af bestyrelsen i den fortsættende enhed.Baggrunden for at beslutning om fusion er et generalforsamlingsanliggende i den ophørende enheder, at investorerne i den ophørende enhed vil opleve en ændring i deres investeringsforhold. Såledesvil investorerne opleve, at de bliver investorer i en anden afdeling og muligvis en andeninvesteringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening, herunder en mulig ændring iinvesteringspolitik og omkostningsniveau. Til forskel fra investorerne i den ophørende enhedoplever investorerne i den fortsættende enhed ikke nogen ændringer som følge af en fusion, der eranderledes end dem, de oplever ved, at enheden får nye investorer på almindelig vis. Det er derforikke noget krav, at investorerne i den fortsættende enhed inddrages i beslutningen om at fusionere,og denne beslutning er derfor overladt til bestyrelsen. Hvis en investeringsforening, SIKAV,specialforening eller hedgeforening har en regel i sine vedtægter om, at fusion skal vedtages afgeneralforsamlingen, uden at reglen skelner mellem, hvorvidt investeringsforeningen, SIKAV’en,specialforeningen, hedgeforeningen eller en afdeling er den ophørende eller den fortsættende enhed.er bestemmelsen ikke til hinder for, at der opretholdes og praktiseres en sådan regel.Da investeringsfunde ikke har en generalforsamling, men administreres af etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, foreslås det istk. 2,at det erbestyrelsen for dette selskab, der træffer beslutning om fusion. Det gælder såvel i den ophørendesom i den fortsættende investeringsfund.Til nr. 157 (§ 105 a i lov om investeringsforeninger m.v.)I § 105 a fastsættes bestemmelser om beslutningskompetence ved grænseoverskridende fusion. Detforeslås istk. 1,at beslutning om at fusionere grænseoverskridende i en SIKAV ellerinvesteringsforening eller afdeling heraf træffes af generalforsamlingen, hvis SIKAV’en,investeringsforeningen eller afdelingen heraf er ophørende.Endvidere foreslås det istk. 2,at beslutning om at fusionere grænseoverskridende i en SIKAV ellerinvesteringsforening eller afdeling heraf træffes af bestyrelsen, hvis SIKAV’en,investeringsforeningen eller afdelingen heraf er fortsættende.

Endelig foreslås det istk. 3,at beslutning om grænseoverskridende fusion af en danskinvesteringsfund eller en afdeling heraf, træffes af bestyrelsen i investeringsfundensinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.Bestemmelserne svarer til, hvad der gælder for nationale fusioner. Princippet om, at det ergeneralforsamlingen i en ophørende enhed og bestyrelsen i en fortsættende enhed, der træfferbeslutning om fusion genfindes således ved grænseoverskridende fusion. Dette gælder dog kun forSIKAV’er og investeringsforeninger og ikke for investeringsfunde. Det hænger sammen med, atinvesteringsfunde til forskel fra de andre to typer UCITS ikke har nogen generalforsamling. Det måderfor nødvendigvis være bestyrelsen i investeringsfundens investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, der træffer beslutning om fusion.Til nr. 158-160 (§ 107, stk. 1-3, og stk. 4, 2. pkt., og 108 i lov om investeringsforeninger m.v.)Der foreslås en delvis nyaffattelse af § 107 og en nyaffattelse af § 108 om spaltning. Forslageneindebærer, at spaltninger, hvor SIKAV’er eller investeringsfunde indgår, behandles på samme mådesom spaltninger, hvor investeringsforeninger indgår.Princippet, om at en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller afdeling kan spaltes,angives i den foreslåede§ 107, stk. 1.Endvidere foreslås det i bestemmelsen, at der forud forspaltning skal offentliggøres en spaltningsplan. Bekendtgørelse nr. 681 af 21. juni 2011 om fusionog spaltning af investeringsforeninger m.v. indeholder nærmere regler om indholdet afspaltningsplanen. En spaltning gennemføres ved, at en del af en enheds aktiver og forpligtelseroverdrages til en eller flere modtagende enheder. Dette giver ikke anledning til særligebemærkninger for så vidt angår investeringsforeninger og SIKAV’er, som begge er selvstændigejuridiske enheder. Investeringsfunde er ikke juridiske enheder, men de kan have forpligtelser, jf.lovforslagets § 1, nr. 17 (§ 9 b, stk. 3), hvorefter en afdeling i en investeringsfund hæfter for sineegne forpligtelser.Istk. 2foreslås det, at spaltning først er gyldig, når Finanstilsynets har godkendt spaltningen.I det foreslåedestk. 3fastsættes, hvordan en spaltning gennemføres. En spaltning gennemføres ved,at en del af en dansk UCITS’, specialforenings, hedgeforenings eller afdelings aktiver ogforpligtelser overdrages til enten en eller flere bestående danske UCITS, foreninger eller afdelinger,eller en eller flere nystiftede danske UCITS, foreninger eller afdelinger. Det er ikke et krav iforslaget til stk. 3, at de enheder, der deltager i en spaltning, er af samme type.Med ændringen istk. 4foreslås det, at spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke. Såfremt enkreditor i den spaltede enhed ikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øvrigedeltagende enheder solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanensoffentliggørelse. De øvrige deltagende enheder hæfter dog højst med et beløb svarende til dennettoværdi, som de har modtaget ved spaltningen. Princippet i bestemmelsen svarer delvist tilprincippet i § 254 i selskabsloven.I§ 108, stk. 1,foreslås, at beslutning om spaltning af en investeringsforening, SIKAV,specialforening, hedgeforening eller afdeling heraf er et generalforsamlingsanliggende. Detbliversåledes også en SIKAV’s generalforsamling, der skal træffe beslutning om spaltning svarende til,hvad der gælder for foreninger, der ligesom SIKAV’er også er juridiske personer. Det foreslås

endvidere, at beslutning om at modtage en del af en afdeling som led i en spaltning, er etbestyrelsesanliggende i den modtagende enhed. Baggrunden, for at en sådan beslutning er etbestyrelsesanliggende og ikke et generalforsamlingsanliggende, er, at investorerne i denmodtagende enhed ikke berøres af spaltningen på anden måde, end hvis der var tale om nyeinvestorer i afdelingen.Da en investeringsfund ikke har en generalforsamling, foreslås det istk. 2,at beslutninger om atspalte en investeringsfund eller en afdeling i en investeringsfund eller om at lade en fund eller enafdeling i en fund modtage en del af en anden investeringsfunds eller afdelings aktiver som led ispaltning, træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,der administrerer den pågældende investeringsfund eller afdeling.Til nr. 161-166 (§ 111, stk. 1 og 3, § 112, stk. 1-3, og § 113, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, i lov ominvesteringsforeninger m.v.)Det foreslås, at ændre reglerne i §§ 111-113 i lov om investeringsforeninger m.v. om overflytningaf en afdeling fra en forening til en anden således, at reglerne tillige omfatter SIKAV’er oginvesteringsfunde.Det foreslås med nyaffattelsen af§ 111, stk. 1,at en afdeling i en dansk UCITS, specialforeningeller hedgeforening kan overflyttes til en anden dansk UCITS, specialforening eller hedgeforening.Adgangen til at overflytte afdelinger fra en enhed til en anden er ikke begrænset til enheder, der eraf samme type.Beslutning om overflytning af en afdeling træffes af generalforsamlingen i den forening ellerSIKAV-enhed, hvorfra en afdeling flytter. Da der er tale om et forhold, der kun angår den afdeling,der overflyttes til, er det investorerne i den pågældende afdeling, der træffer beslutning pågeneralforsamlingen, jf. § 25, stk. 3, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. der gælder forforeninger, og lovforslagets § 1, nr. 50 (§ 31 c, stk. 3, nr. 4), der skal gælde for SIKAV’er.. I denenhed afdelingen flytter til, træffes beslutninger af bestyrelsen, idet der bliver tale om, at enhedenfår en ny afdeling. For investeringsfunde foreslås det i et nyt§ 112, stk. 3,at beslutningen i beggetilfælde træffes af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer den pågældende investeringsfund.§ 113, stk. 2, nr. 2,foreslås nyaffattet. Ifølge den gældende § 113, stk. 2, skal en anmodning omoverflytning vedlægges dokumentation for, at beslutning om overflytning er taget, hvilket vil sigekopi af bestyrelsesprotokollen og generalforsamlingsprotokollen. Endvidere skal en anmodningvedlægges en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening om, at afdelingen har betalt sin delaf den afgivende forenings afdelingers fællesomkostninger. Med nyaffattelsen af stk. 2, nr. 2,præciseres det, at bestemmelsen også finder anvendelse for SIKAV’er og investeringsfunde.SIKAV’er skal indsende den samme dokumentation som foreninger efter den gældendebestemmelse. Investeringsfunde har ikke en generalforsamling og skal derfor kun indsendedokumentation for, at bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,der administrerer den afgivende og den modtagende investeringsfund, har truffet beslutning omoverflytningen. Bestyrelsen for det selskab, der administrerer den afgivende investeringsfund skaltillige erklære, at den afdeling, der skal overflyttes, har betalt sin del af investeringsfundens fællesomkostninger.

Til nr. 167 (overskriften før § 117 i lov om investeringsforeninger m.v.)Med forslaget til ændring afoverskriftenfør § 117 i lov om investeringsforeninger m.v. sker der enberigtigelse af, at masterfeederstruktur fejlagtigt er skrevet med angivelse af bindestreg.Til nr. 168, 169 og 170 (§ 117, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, og § 118, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov ominvesteringsforeninger m.v.)Det foreslås med ændringerne af §§ 117 og 118 i lov om investeringsforeninger m.v. om ophør afen masterfeederstruktur ved masterinstituttets likvidation eller spaltning, at bestemmelserne ogsåskal omfatte SIKAV’er og investeringsfunde. §§ 117 og 118 fastsætter blandt andet regler om deprocedurer, som masterinstituttet skal følge, og de oplysninger, som masterinstituttet skal givefeederinstituttet og investorerne.Forslaget til ændring af § 117, stk. 2, nr. 2 og 3, medfører, at SIKAV’er og investeringsfundeligesom investeringsforeninger, der er feederinstitutter udover at træde i likvidation, jf. nr. 1, fårmulighed for i medfør afnr. 2at investere mere end 85 pct. af deres formue i et andet masterinstitut.Endvidere vil de i medfør afnr. 3kunne konvertere til en SIKAV henholdsvis en investeringsfund,der ikke er et feederinstitut, men investerer efter de almindelige regler i kapitel 13 og 14 i lov ominvesteringsforeninger m.v.Det foreslås at nyaffatte § 117, stk. 3, idet det er bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab, der administrerer et feederinstitut, der er en investeringsfund, der skaltræffe beslutning efter stk. 2. Det drejer sig som nævnt om, hvorvidt investeringsfunden skal trædei likvidation, investere mere end 85 pct. af sine aktiver i et andet masterinstitut eller konvertere tilen investeringsfund, der ikke er et feederinstitut, men investerer efter de øvrige bestemmelser omfinansielle instrumenter og risikospredning i kapitel 13 og 14 i lov om investeringsforeninger m.v..Det er stadig generalforsamlingen i en investeringsforening og nu også i en SIKAV, der skal træffebeslutning om de forhold, der fremgår af stk. 2.Til nr. 171-181 (overskriften til afsnit IX, § 120, stk. 2, § 123, stk. 2, nr. 3, og stk. 3-5, overskriftentil § 124, § 124, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 125, stk. 2, § 126, stk. 1, § 127 og § 130, stk. 3, 1. pkt., ilov om investeringsforeninger m.v.)Med de foreslåede ændringer af §§ 120-127 i lov om investeringsforeninger m.v. (kapitel 13), omhvilke finansielle instrumenter, investeringsforeningers afdelinger må placere deres formue i,foreslås, at reglerne også skal omfatte SIKAV’ers og investeringsfundes afdelinger. Det er enkonsekvens af, at såvel investeringsforeninger som SIKAV’er og investeringsfunde er UCITS ogskal følge UCITS-direktivets investeringsregler. Det er således de samme regler, der gælder ominvestering i finansielle instrumenter, uanset hvilken type af de danske UCITS, investorerne måttevælge at investere i.§ 120 i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter hvilke værdipapirer, det vil sige aktier ogobligationer m.v., samt pengemarkedsinstrumenter, en dansk UCITS må investere i. Medændringen af§ 120, stk. 2,bliver SIKAV’er og investeringsfunde omfattet af de samme regler sominvesteringsforeninger, når det gælder de markeder, som SIKAV’er og investeringsfunde måinvestere på. Det er en betingelse for at være et reguleret marked efter Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet), at markedet er beliggende i et EU-land eller i et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14. Henvisninger til et reguleret marked, som

er beliggende i et tredjeland, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,omfatter en fondsbørs eller et marked, der, med undtagelse af kravet om beliggenhed i etmedlemsland, opfylder de betingelser, som artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet stiller til etreguleret marked. Den gældende praksis vedrørende markeder i tredjelande videreføres. Dennepraksis er beskrevet i Finanstilsynets vejledning nr. 35 af 3. maj 2010 om hvilke markederinvesteringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger kan placere deres midlerpå i henhold til § 87 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektiveinvesteringsordninger m.v., der nu er afløst af lov om investeringsforeninger m.v. Af vejledningenfremgår de markeder, som Finanstilsynet har godkendt. Endvidere har Finanstilsynet fastsatretningslinjer for de betingelser, et marked skal opfylde for, at en forenings bestyrelse kan træffebeslutning om at investere på markedet.§ 121 i lov om investeringsforeninger m.v. beskriver de betingelser, sompengemarkedsinstrumenter, der ikke handles på et reguleret marked m.v., skal opfylde for, at endansk UCITS kan investere i dem, mens lovens § 122 fastsætter betingelserne for, at en afdelingkan placere midlerne i et kreditinstitut.§ 123 i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter under hvilke betingelser, en afdeling i eninvesteringsforening kan anvende afledte finansielle instrumenter. Det foreslås, at afdelinger afSIKAV’er og investeringsfunde under tilsvarende betingelser skal kunne anvende afledte finansielleinstrumenter. En af betingelserne fremgår af forslaget til ændring af§ 123, stk. 2, nr. 3.Det foreslåsi denne bestemmelse, at det for afledte finansielle instrumenter, der handles uden for et af de i §120, stk. 1 og 2, nævnte markeder, er en betingelse, at de til enhver tid skal kunne sælges, realisereseller afvikles ved en udligningstransaktion til en rimelig værdi på en dansk UCITS initiativ.Forslaget til ændring af§ 123, stk. 3,medfører, at de regler, som Finanstilsynet udsteder ominvesteringsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter, også kommer til at omfatteafdelinger af SIKAV’er og investeringsfunde. Finanstilsynet har senest udstedt bekendtgørelse nr.666 af 20. juni 2011 om investeringsforeningers, specialforeningers og godkendtefåmandsforeningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter.Det foreslås i§ 123, stk. 4,der er nyaffattet, at SIKAV’er og investeringsfunde ligesominvesteringsforeninger skal indberette til Finanstilsynet, hvilke typer afledte finansielleinstrumenter, deres afdelinger har investeret i, de underliggende risici, de kvantitativebegrænsninger samt de metoder, som investeringsforeningen, SIKAV’en eller detinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en investeringsfund,benytter til at vurdere de risici, der er forbundet med transaktioner i afledte finansielle instrumenter.Endelig foreslås det istk. 5,at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvorledes og hvor oftede danske UCITS skal indberette efter 1. pkt. samt om indberetningernes indhold. Bestemmelsen eren gennemførelse af artikel 45 i direktiv 2010/43/EU, hvorefter UCITS eller deresinvesteringsforvaltningsselskaber mindst én gang om året skal give tilsynet oplysninger, som giveret retvisende billede af de typer afledte finansielle instrumenter, som de enkelte UCITS anvender,de underliggende risici, de kvantitative grænser og de metoder, som er valgt til at vurdere de risici,dererforbundetmedtransaktionermedafledtefinansielleinstrumenter.Bemyndigelsesbestemmelsen skal blandt andet anvendes til at udstede regler om de krav, som

direktivet fastsætter, herunder blandt andet om indberetninger mindst én gang om året om denævnte forhold.Med forslagene til ændring af§ 124, stk. 1, nr. 1,der er nyaffattet, ogstk. 2,bliver andele iSIKAV’er og investeringsfunde samt afdelinger heraf omfattet af de andele i investeringsinstitutter,som danske UCITS kan investere i. Dermed bliver de ligestillet med investeringsforeninger, delsved at afdelinger af SIKAV’er og investeringsfunde kan investere i den slags andele som afdelingeri investeringsforeninger kan investere i, dels ved at andele i SIKAV’er og investeringsfunde bliverinvesterbare aktiver.Forslaget til ændring af§ 125, stk. 2,medfører, at også afdelinger af SIKAV’er oginvesteringsfunde kan overtage en ejendom på tvangsauktion, hvis et tinglyst pantebrev med pant iejendommen bliver misligholdt. Det er en meget sjældent anvendt bestemmelse, fordiinvesteringsforeninger ikke længere investerer i tinglyste pantebreve, men de har stadigmuligheden. Denne mulighed får afdelinger af SIKAV’er og investeringsfunde også.Den foreslåede ændring af§ 126, stk. 1,medfører, at danske UCITS og for investeringsfundesvedkommende det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrererdet, ikke må indgå aftaler, der forringer likviditeten i de instrumenter, som den danske UCITS’afdelinger ejer. Da en dansk UCITS i medfør af § 4, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.altid skal kunne indløse sine andele på investorernes anmodning skal den danske UCITS’ formueeller kapital være anbragt i aktiver, der er likvide, og som kan sælges med kort varsel udenvæsentlige tab. Det er der taget hensyn til ved fastsættelsen af, hvilke instrumenter en dansk UCITSkan investere i. Det er derfor ikke tilladt, at en dansk UCITS ved aftale forringer instrumentetslikviditet. Bestemmelsen afskærer således danske UCITS fra at indgå lock-up aftaler elleraktionæraftaler m.v., der forringer den danske UCITS muligheder for til enhver tid frit at afhændedet pågældende instrument.§ 127,som foreslås nyaffattet, bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for danskeUCITS’ og specialforeningers samt afdelingers placering af midler i finansielle instrumenter,herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilkeforanstaltninger den danske UCITS eller specialforening skal iværksætte, inden den danske UCITSeller specialforening placerer midler i et konkret finansielt instrument. Det foreslås ligeledes, atFinanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skalindgå i en dansk UCITS’ eller en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger dendanske UCITS skal iværksætte, inden en af dens afdelinger placerer midler i overensstemmelse medsammensætningen af et indeks. Endelig bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte regler om kortepengemarkedsforeningers placering af deres midler. Begrebet finansielle instrumenter dækker allede instrumenter, som er nævnt i kapitel 13 i lov om investeringsforeninger m.v. Hjemlen er i dagudnyttet i den gældende bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2011 om investerbare værdipapirer ogpengemarkedsinstrumenter for investeringsforeninger samt specialforeninger og godkendtefåmandsforeninger, der investerer som investeringsforeninger. Hjemlen er også udnyttet til atgennemføre bestemmelserne i CESR’s Guidelines on a common definition of European moneymarket funds (CESR/10-049), der er udstedt den 19. maj 2010. Efter disse retningslinjer skal kortepengemarkedsforeninger, pengemarkedsSIKAV’er og pengemarkedsfunde have til formål at bevareformuen og give et afkast, der svarer til pengemarkedsrenten. Endvidere skalpengemarkedsforeninger, pengemarkedsSIKAV’er og pengemarkedsfunde investere i

pengemarkedsinstrumenter af en vis kvalitet. Den foreslåede nyaffattelse af § 127 er således envidereførelse af § 127 i den gældende lov dog således, at bemyndigelsen også omfatter de nye typerUCITS.Til nr. 182-192 (§ 128, nr. 2 og 3, § 130, stk. 1, og stk. 4, 2. pkt., § 133, stk. 1, nr. 1 og 2,overskriften før § 135, §§ 136 og 137, § 138, stk. 1, § 139, nr. 2, § 140, overskriften før § 141 og §141, stk. 3, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer af reglerne om spredning af investeringsforeningsafdelingers investeringeri §§ 128-141 i lov om investeringsforeninger medfører, at reglerne også finder anvendelse forSIKAV’er og investeringsfunde. Det er en konsekvens af, at alle tre typer er UCITS og skal følgeUCITS-direktivets investeringsregler. Reglerne fastsætter, hvor stor en andel af en afdelings formueden må investere i de enkelte finansielle instrumenter, fx aktier.§ 136forslås nyaffattet. Bestemmelsen foreslår, at når en afdeling af en dansk UCITS investerer iinvesteringsinstitutter og afdelinger heraf, skal disses beholdning af instrumenter ikke medregnesved opgørelsen af placeringsgrænserne for afdelingens egen beholdning af instrumenter.Baggrunden herfor er, at når en afdeling af en dansk UCITS investerer i investeringsinstitutter ogafdelinger heraf, er det en investering i andelene i disse, og ikke en investering i de instrumenter,som disse investeringsinstitutter eller afdelinger heraf selv måtte have investeret i. Det forudsættesaltså, at der allerede er foretaget en risikospredning på det niveau, som der investeres på.§ 137forslås nyaffattet. Den gældende § 137 finder anvendelse for investeringsforeninger. Med enforeslåede nyaffattelse finder bestemmelsen tillige anvendelse på alle danske UCITS, dvs. også forSIKAV’ er og investeringsfunde. Der er således ikke i øvrigt tale om en materiel ændring af dengældende bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den såkaldtekumulationsregel. Bestemmelsen er en følge af, at afdelinger af investeringsforeninger efter dengældende lov har mulighed for at investere i flere finansielle instrumenter end blot værdipapirer.Såfremt en afdeling af en investeringsforening investerer i flere forskellige finansielle instrumenter,er der mulighed for, at flere af instrumenterne er udstedt af den samme emittent eller af emittenter isamme koncern. Derved kan en investeringsforenings eller afdelings risiko over for én emittent elleremittenter i samme koncern blive stor. For at undgå dette sætter § 137 grænser for, hvor stor en delaf afdelingens eller investeringsforeningens formue, som investeringer i en emittent eller emittenteri samme koncern sammenlagt må udgøre. Det skal bemærkes, at de enkelte placeringsgrænserstadig skal overholdes. Kumulationsreglen skal blot ses som en yderligere placeringsgrænse.Kumulationsreglerne i1. og 2. pkt.betyder, at en afdeling af en dansk UCITS højst kan investere optil 25 pct. af sin formue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter i samme koncern.Denne investering kan som hidtil kombineres med en investering på fx op til 5 pct. af formuen iaktier udstedt af selskaber i koncernen, og 5 pct. af formuen i indskud i et pengeinstitut i den sammekoncern. Den kan i stedet kombineres med en investering på 10 pct. af formuen i særligt dækkedeobligationer udstedt af selskaber i koncernen. For indskud i et pengeinstitut gælder hovedreglen i §131 i lov om investeringsforeninger m.v. fortsat, hvorefter en afdeling kan indskyde op til 20 pct. afsin formue i et enkelt pengeinstitut eller flere pengeinstitutter i samme koncern Med den foreslåedekumulationsregel i 1. pkt. om, at en afdeling højst må investere op til 35 pct. af sin formue iforskellige typer af værdipapirer og finansielle instrumenter udstedt af den samme emittent eller afflere emittenter i samme koncern, nedsættes hovedreglens 20-pct. grænse til 5 pct. i det nævnteeksempel.

Reglen i3. pkt.betyder, at en afdelings investeringer i værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter,indskud, afledte finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, somer udstedt af den samme emittent eller af flere emittenter i samme koncern, sammenlagt højst måudgøre 20 pct. af afdelingens formue. Denne kumulationsregel betyder, at hvis en afdeling fx harinvesteret op til 20 pct. af sin formue i et indskud i et pengeinstitut, må afdelingen højst investere 15pct. af sin formue i realkreditobligationer udstedt af realkreditinstitutter, som er koncernforbundnemed pengeinstituttet. Ligesom i dag må der ikke investeres yderligere i værdipapirer,pengemarkedsinstrumenter, indskud, afledte finansielle instrumenter eller afledte finansielleinstrumenter, som handles OTC, som er udstedt af samme emittent eller emittenter i sammekoncern.§ 140foreslås nyaffattet. Det foreslåedestk. 1fastslår, at de investeringsgrænser, der er nævnt ikapitel 14, kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som den danske UCITSeller afdelingen ikke har indflydelse på, eller som følge af, at den danske UCITS eller afdelingenudnytter tegningsrettigheder knyttet til finansielle instrumenter, der indgår i den danske UCITS’eller afdelingens formue. Grunde, som den danske UCITS eller afdelingen ikke har indflydelse på,kan eksempelvis være, at der efterfølgende er kursændringer på de finansielle instrumenter, derindgår i den danske UCITS’ eller afdelingens formue, at formuen formindskes som følge afindløsning af andele eller at emittenter efterfølgende fusionerer. Der er ikke tale om enudtømmende opremsning. Overskridelser af disse grunde er lovlige, men den danske UCITS ellerafdelingen skal hurtigst muligt foretage en tilpasning af investeringerne til de nye forhold, såspredningsreglerne igen overholdes. Hvis overskridelser opstår af andre grunde, er de ulovlige. Detkan eksempelvis være overskridelser som følge af køb og salg af finansielle instrumenter ellermanglende afbalancering af investeringer til nye kursniveauer. Sådanne overtrædelser sanktioneresmed påtaler fra Finanstilsynet eller med politianmeldelse med henblik på straf, jf. § 221 i lov ominvesteringsforeninger m.v.Det foreslåedestk. 2fastslår, at såfremt de i kapitel 14 fastsatte grænser overskrides og ikkenedbringes senest 8 dage efter overskridelsen, skal den danske UCITS omgående indberetteoverskridelsen til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i sådanne tilfælde undtagelsesvis meddeletilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt dette er i investorernesinteresse. Danske UCITS eller afdelinger har 8 bankdage til at få nedbragt overskridelsen uden, atFinanstilsynet skal modtage meddelelse herom. Hvis overskridelsen imidlertid ikke er nedbragtsenest 8 bankdage efter, den er opstået, skal dette omgående meddeles til Finanstilsynet. Af dennemeddelelse skal det fremgå, hvilke placeringsgrænser der er overskredet og hvorfor. Endvidere skalden danske UCITS redegøre for, hvorfor den mener, at det er i investorernes interesse, atoverskridelsen ikke er nedbragt under hensyn til, at der investeres efter et princip omrisikospredning samt en angivelse af, hvornår overskridelsen efter den danske UCITS’ vurderingkan være nedbragt. Som eksempler på tilfælde, hvor det kunne være i investorernes interesse, atoverskridelsen ikke nedbringes straks, kan nævnes skatteregler og likviditetsovervejelser.Med forslaget til ændring afoverskriftenfør § 141 sker der en berigtigelse af, atmasterfeederstrukturer fejlagtigt er skrevet med angivelse af bindestreg.Til nr. 193 (§ 144 i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at nyaffatte§ 144i lov om investeringsforeninger m.v., idet afdelinger iinvesteringsinstitutforeninger nu også får mulighed for at investere i andele i afdelinger af

SIKAV’er og investeringsfunde, ligesom det gælder for investeringsforeninger. Endvidere er detpræciseret, at det er en afdeling i en investeringsinstitutforening, der må investere som nævnt i §144. Det er en konsekvens af, at investeringsinstitutforeninger skal være opdelt i afdelinger. Bortsetfra det, foreslås der ikke ændringer af bestemmelsen.Det foreslås istk. 1,at en investeringsinstitutforenings afdelinger må placere formuen i afdelinger afdanske UCITS, pengemarkedsforeninger og placeringsforeninger. Endvidere må eninvesteringsinstitutforening placere formuen i tilsvarende udenlandske investeringsinstitutter, der erUCITS og vil markedsføre sig i Danmark, jf. § 18 i lov om investeringsforeninger m.v., ellerinvesteringsinstitutter som har opnået markedsføringstilladelse i medfør af § 19, samt i afdelinger afde udenlandske investeringsinstitutter. De i §§ 18 og 19 nævnte udenlandske investeringsinstitutterog afdelinger heraf, som en investeringsinstitutforening må anbringe sine midler i, skal investere påsamme måde som afdelinger af danske UCITS, pengemarkedsforeninger og placeringsforeningerskal anbringe deres midler. Formålet hermed er at forhindre, at danskeinvesteringsinstitutforeninger omgår reglerne for, hvilke andre kollektive ordninger de kan investerei, ved at investere i udenlandske institutter, som investerer efter andre principper eller i andreaktiver end de danske foreninger må. Som et eksempel kan nævnes, at investeringsinstitutforeningerefter den foreslåede regel hverken må investere i danske hedgeforeninger eller i udenlandskehedgefonde, som har fået markedsføringstilladelse her i landet i medfør af § 19.Det fremgår af stk. 1, 3. pkt., at investeringsinstitutforeningers afdelinger har mulighed for at haveen del af formuen i likvide midler. Med accessorisk omfang menes, at en forening kan dække sitbehov for kontante midler til at foretage indløsninger af andele, udbetale udbytter eller samlesammen til investeringer.Af det foreslåedestk. 2fremgår, at en investeringsinstitutforening eller en afdeling heraf højst måinvestere 75 pct. af sin formue i en afdeling af en dansk UCITS, pengemarkedsforening,placeringsforening eller et udenlandsk investeringsinstitut. I medfør af § 135 i lov ominvesteringsforeninger m.v. kan danske UCITS placere 20 pct. af deres formue i andre danskeUCITS og udenlandske investeringsinstitutter, jf. § 124. Baggrunden for at grænsen er højere forinvesteringsinstitutforeninger er, at en investeringsinstitutforening må vælge en investeringspolitik,hvor foreningen placerer størstedelen af sin formue i en enkelt afdeling af en dansk UCITS,pengemarkedsforening eller placeringsforening eller et udenlandsk investeringsinstitut og dermedindirekte opnår den samme risikospredning og aktivudvælgelse som den pågældende afdeling har.Denne investeringspolitik svarer i vid udstrækning til det, som en afdeling i et feederinstitut opnårved at investere i et masterinstitut. Endvidere vil en investeringsinstitutforenings afdeling kunneinvestere i for eksempel afdelinger, der investerer i aktier eller obligationer, således atinvesteringsinstitutforeningens afdeling kan etablere og over tid tilpasse en risikoprofil, der nøje erafpasset til en bestemt aldersgruppes pensionsopsparing.En investeringsinstitutforenings afdeling kan også investere i afdelinger af danske UCITS,pengemarkedsforeninger eller placeringsforeninger, som administreres af det sammeinvesteringsforvaltningsselskab som investeringsinstitutforeningen selv.Til nr. 194 (§ 147, stk. 2, og § 161, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)Der er tale om konsekvensændringer af§ 147, stk. 2,i lov om investeringsforeninger m.v.Ændringerne er en følge af forslaget om indførelse af de nye UCITS, SIKAV’er, oginvesteringsfunde således, at en professionel forening sammen med investeringsforeninger,

specialforeninger, hedgeforeninger, SIKAV’er, investeringsfunde, professionelle foreninger oggodkendte fåmandsforeninger kan eje det investeringsforvaltningsselskab, som administrerer dem.Tilsvarende foreslås at gælde for fåmandsforeninger med ændringen af§ 161, stk. 3.Til nr. 195 (§ 161, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)Der foreslås et nyt§ 161, stk. 6,i lov om investeringsforeninger m.v. hvorefter kapitel 2, § 366, §367, stk. 1 og 4, og § 371 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse påfåmandsforeninger, og at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser omregistrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Forslaget medfører, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsenkan fastsætte hvilke oplysninger, en fåmandsforening skal anmelde til registrering i styrelsen samtfastsætte gebyrer herfor.Til nr. 196 (§ 177, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås at ændre§ 177, stk. 2,i lov om investeringsforeninger m.v. således, at professionelleforeninger og fåmandsforeninger ikke er underlagt de samme begrænsninger, sominvesteringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, der modtager midler fraoffentligheden. Disse foreninger kan ikke delegere porteføljepleje til virksomheder, hvis interesserkan være i strid med foreningens. I praksis betyder det, at professionelle foreninger ogfåmandsforeninger kan delegere deres porteføljepleje til deres depotselskab eller en virksomhed, derer koncernforbunden med det investeringsforvaltningsselskab, der varetager den dagligeadministration af foreningen, under forudsætning af at virksomheden opfylder betingelserne i § 178,stk. 1. Forskellen i forhold til danske UCITS m.v. skal ses på baggrund af, at de professionelleinvestorer har kendskab til interessekonflikter og selv kan tage højde for dem, så de varetager deresegne interesser.Til nr. 197-202 (§ 196, stk. 1, 2. og 5. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og § 198, stk. 1-3, i lov ominvesteringsforeninger m.v.)Der foreslås en række ændringer af§§ 196og198i lov om investeringsforeninger m.v., dervedrørertilsyn,såledesatSIKAV’eroginvesteringsfunde,herunderdissesinvesteringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber, bliver underlagt det samme tilsynog de samme forpligtelser til at afgive oplysninger til Finanstilsynet, som investeringsforeningerm.v. Endvidere skal Finanstilsynet undersøge SIKAV’ers og investeringsfundes forhold, ligesomFinanstilsynet undersøger investeringsforeningers forhold.Efter de foreslåede ændringer af § 196 skal Finanstilsynet påse, at danske UCITS,specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger overholder deres vedtægter ellerfundsbestemmelser, når de er godkendt af Finanstilsynet. Herudover kontrollerer Fondsrådet, medFinanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporteri §§ 63-73 i lov om investeringsforeninger m.v. og i regler udstedt i medfør af § 76, er overholdt fordanske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger, som har udstedtværdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Fondsrådet udøver i den forbindelsebeføjelserne i § 77.Med forslaget til ændring af§ 196, stk. 2,skal Finanstilsynet ved sin tilsynsvirksomhed også læggevægt på holdbarheden af den enkelte SIKAV’s eller investeringsfunds forretningsmodel, hvilketsvarer til det, der gælder for foreninger.

§ 198, stk. 1,i lov om investeringsforeninger m.v. forslås udvidet således, at Finanstilsynet har pligttil at undersøge danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger.Finanstilsynet vil i vidt omfang anvende de samme undersøgelsesprocedurer, som anvendes forfinansielle virksomheder efter lov om finansiel virksomhed, der danner udgangspunkt forundersøgelser i foreningerne og de danske UCITS.Efter den foreslåede nyaffattelse afstk. 2skal der efter en inspektion i en dansk UCITS ellerforening afholdes et afsluttende møde, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsedeaktivitetsområder, med deltagelse af den danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings ellerfåmandsforeningsbestyrelse,direktion,investeringsforvaltningsselskabelleradministrationsselskab, eksterne revisor og den interne revisionschef, hvor Finanstilsynet meddelersine konklusioner på inspektionen. Med forslaget bliver SIKAV’er og investeringsfunde omfattet afde samme regler som allerede gælder for foreninger, dog med den forskel, at en SIKAV aldrig haren direktør, men alene en bestyrelse og et investeringsforvaltningsselskab. For investeringsfundesvedkommende er der tale om, at de hverken har en bestyrelse eller en direktion, men at det erbestyrelsen og direktionen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, deradministrerer dem, der udgør ledelsen. Det er således en forenings bestyrelse og direktion ellerinvesteringsforvaltningsselskabets direktion, der deltager i det afsluttende møde. Er der tale om enSIKAV, er det dens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktion, der deltager i detafsluttende møde. Når en inspektion vedrører en investeringsfund, er det bestyrelsen og direktioneni det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den, derdeltager i mødet. I alle tilfælde deltager den danske UCITS’, specialforenings, hedgeforenings ellerfåmandsforenings revisor i mødet. Hvis konklusionen omfatter områder, hvor foreningen,SIKAV’en eller investeringsfunden ikke overholder lovgivningen, kan konklusionen indeholde kravom, at forholdene lovliggøres. Herudover kan konklusionen indeholde oplysninger om foreningens,SIKAV’ens eller investeringsfundens aftalegrundlag. Finanstilsynet kan eksempelvis inden forreglerne i § 210 om Finanstilsynets tavshedspligt henlede opmærksomheden på, at foreningens,SIKAV’ens eller investeringsfundens aftaler på et eller flere områder er utilstrækkelige i forhold tilsammenlignelige foreningers, SIKAV’ers eller investeringsfundes aftaler. Det er da op til denpågældende ledelse at beslutte, om dette er acceptabelt, eller om aftalerne skal ændres. I forbindelsemed mødet vil ledelsen og revisionen samtidig have mulighed for at komme med eventuelleindvendinger mod Finanstilsynets konklusioner.Hvis en inspektion kun har omfattet afgrænsede aktivitetsområder, kan inspektionen i stedetafsluttes med et møde, hvor direktionen for foreningen eller direktionen for en forenings ellers enSIKAV’s investeringsforvaltningsselskab eller den ansvarlige for det undersøgte område orienteresom Finanstilsynets konklusioner. I tilfælde, hvor Finanstilsynet, et medlem af foreningens ellerSIKAV’ens eller investeringsforvaltningsselskabets ledelse eller revisor skønner det nødvendigt,afholdes dog møde mellem Finanstilsynet og foreningens eller SIKAV’ens bestyrelse og direktioneller direktionen for investeringsforvaltningsselskabet. Er der tale om en investeringsfund er detinvesteringsforvaltningsselskabets bestyrelse og direktion, der deltager i mødet. I alle tilfældedeltager revisor. Det vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor Finanstilsynet har konstateret grove ellergentagne overtrædelser af lovgivningen eller har konstateret, at der er forhold, som ikke erbetryggende.Ifølge den foreslåede ændring afstk. 3skal Finanstilsynet efter et inspektionsbesøg sende enskriftlig rapport med de væsentlige konklusioner til foreningens eller SIKAV’ens ledelse og revisor

og for investeringsfunde, disses investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.Rapporten kan på samme måde som Finanstilsynets konklusioner på mødet, jf. stk. 2, omfattelovovertrædelser, hvor Finanstilsynet kræver, at den danske UCITS eller foreningen lovliggørforholdene, og den kan omfatte oplysninger til den danske UCITS eller foreningen om dens forhold.Finanstilsynet kan vælge at sende et særskilt brev til SIKAV’ens eller foreningens direktion ellerinvesteringsforvaltningsselskabetsdirektionogforinvesteringsfundederesinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab med konklusioner, der er mindrevæsentlige, og som derfor ikke er med i rapporten til bestyrelse og revision.Til nr. 203-205 (§ 199 stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.)Ifølge den gældende § 199 i lov om investeringsforeninger m.v. har Finanstilsynet adgang tiloplysninger og inspektioner på stedet hos foreninger. Med de foreslåede ændringer til § 199 fårFinanstilsynet endvidere adgang til oplysninger og inspektioner på stedet hos SIKAV’er oginvesteringsfunde, der sammen med investeringsforeninger er »danske UCITS«. Forslagetudmønter artikel 98 i UCITS-direktivet for så vidt angår SIKAV’er og investeringsfunde.Bestemmelsen svarer til § 347 i lov om finansiel virksomhed. I medfør af lovforslagets § 1, nr. 17(§ 9 b, stk. 4), er det en investeringsfunds investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab, der skal opfylde de pligter, der påhviler investeringsfunden, da den ikke eren juridisk enhed.Efter direktivets artikel 98, stk. 2, skal hver medlemsstat udpege en kompetent myndighed til at føretilsyn med overholdelsen af bestemmelser, som er udstedt i overensstemmelse med direktivet.Direktivet stiller også krav om, at de kompetente myndigheder skal have en række tilsynsbeføjelsertil rådighed med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af de bestemmelser, som er udstedt ioverensstemmelse med direktivet. Det foreslås, at Finanstilsynet som hidtil skal være denkompetente myndighed. Baggrunden er, at Finanstilsynet i forvejen fører tilsyn medinvesteringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger,hvorfor Finanstilsynet vurderes at have de fornødne kompetencer til at være den kompetentemyndighed for så vidt angår SIKAV’er og investeringsfunde.§ 199 giver Finanstilsynet adgang til danske UCITS, herunder SIKAV’er og investeringsfunde isamme omfang som efter de gældende regler for foreninger. Såvel SIKAV’er sominvesteringsfunde skal altid administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab. § 199 har oprindeligt baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet ogMiljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen iforvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsenfastlagte retningslinjer for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.Retssikkerhedskommissionen har afgivet betænkning nr. 1428/2003. Betænkningen vedrører blandtandet spørgsmålet om offentlige myndigheders adgang til uden retskendelse at få adgang tilvirksomheders oplysninger. Betænkningen fastslår, at hjemmelsbestemmelser som denne, kanopretholdes, men at anvendelse af sådanne bestemmelser skal være velbegrundede.Forslaget til ændringen afstk. 1fastlægger en pligt for danske UCITS, herunder SIKAV’er oginvesteringsfunde til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynetsvirksomhed.

Efter ændringen afstk. 2har Finanstilsynet mulighed for uden retskendelse at få adgang til en danskUCITS, herunder en SIKAV eller en investeringsfund. Da de i Danmark altid administreres af etinvesteringsforvaltningsselskab, er det investeringsforvaltningsselskabets lokaler, Finanstilsynet fåradgang til. Bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til SIKAV’er og investeringsfunde udenretskendelse viderefører den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretageinspektionsbesøg er i overensstemmelse med Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed.Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således ikke tilprivate boliger.Når en SIKAV eller en investeringsfund administreres af et administrationsselskab, der harhjemsted i et andet EU- eller EØS-land, har Finanstilsynet ikke adgang til selskabets lokaler.Finanstilsynet kan i medfør af § 203, stk. 1, anmode de kompetente myndigheder i det pågældendeland om at medvirke til at påse overholdelse af loven og de regler, der er udstedt i medfør af lovenved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner på en anden medlemsstats område.Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvoren SIKAV eller et investeringsforvaltningsselskab på vegne af en investeringsfund måtte nægte atgive tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker etinspektionsbesøg.Detkaneksempelvisdrejesigomsituationer,hvoretinvesteringsforvaltningsselskab for en tilsynsbelagt dansk SIKAV eller investeringsfund heltundtagelsesvis nægter Finanstilsynet adgang til SIKAV’en eller investeringsfunden i forbindelsemed et ordinært inspektionsbesøg. Der kan også være tale om en krisesituation, der kræver, atFinanstilsynet skrider til omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til en dansk UCITS,herunder en SIKAV eller en investeringsfund er en forudsætning for at håndtere situationen.Hvis en dansk UCITS undtagelsesvis modarbejder et inspektionsbesøg, skal Finanstilsynet kunneskaffe sig adgang til den danske UCITS forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigtfor, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kanopnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger, fx ved anvendelse af tvangsbøder.Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigtøjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansiellelovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse. Er der tale om etadministrationsselskab, der modvirker tilsynet, kan Finanstilsynet anmode de kompetentemyndigheder i administrationsselskabets hjemland om at bistå Finanstilsynet efter § 203, stk. 1,som beskrevet ovenfor.Det følger af de foreslåede ændringer afstk. 3,at Finanstilsynet kan indhente oplysninger samtforetage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke den danske UCITS, herunder en SIKAVeller investeringsfund, har særlig direkte eller indirekte forbindelse. Der kan fx være tale om etinvesteringsforvaltningsselskab, en depotbank eller en virksomhed, som efter delegation udføreropgaver for den danske UCITS. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sig indsigt itransaktioner uden for den danske UCITS´ forretningslokaler, og som måtte være af betydning fordriften af den danske UCITS eller for investorerne. Med ændringen af stk. 3 foreslås det, atFinanstilsynet endvidere uden retskendelse kan få adgang til disse virksomheder. For så vidt angårforholdet til § 72 i grundloven om boligens ukrænkelighed henvises til bemærkningerne understk. 2. Der henvises til det, der er beskrevet om § 203, stk. 1, for så vidt angår SIKAV’er oginvesteringsfunde, der administreres i en anden medlemsstat.

Forslaget ændrer ikke stk. 4-6, men disse bestemmelser omfatter herefter også SIKAV’er oginvesteringsfunde.Til nr. 206 (§ 200 i lov om investeringsforeninger m.v.)Investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger blev med lov nr.456 af 18. maj 2011 omfattet af reglerne om pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynetsvurdering af foreningen. Det foreslås med nyaffattelsen af § 200 i lov om investeringsforeningerm.v. at udvide anvendelsesområdet således, at bestemmelsen omfatter danske UCITS,specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger. Hermed omfatter pligten til atoffentliggøre Finanstilsynets vurdering tillige de nye UCITS, SIKAV’er og investeringsfunde. Detforeslås endvidere at udvide bemyndigelsesbestemmelsen således, at erhvervs- og vækstministerenkan udstede regler om Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynetsvurdering af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og fåmandsforeninger føroplysningerne er offentliggjort af den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen ogfåmandsforeningen. Finanstilsynet skal således ikke længere nødvendigvis afvente, at den danskeUCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen offentliggør redegørelsen.Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer, hvor den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen eller fåmandsforeningen enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks.på grund af it-nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at dendanske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen ikke – uden en reelbegrundelse – ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen eller fåmandsforeningen efter børsreglerne skal udsende en meddelelse, skalFinanstilsynets offentliggørelse dog afvente denne meddelelse. Med den forslåede nyaffattelsebringes § 200 i lov om investeringsforeninger i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelsei § 347 a i lov om finansiel virksomhed, som omhandler en tilsvarende oplysningspligt forfinansielle virksomheder. Bekendtgørelse nr. 1668 af 21. december 2011 om finansiellevirksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden er udstedt medhjemmel i § 347 a i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 207 (§ 201 i lov om investeringsforeninger m.v.)Med den foreslåede nyaffattelse af§ 201i lov om investeringsforeninger m.v. udvidesanvendelsesområdet for § 201, idet SIKAV’er og investeringsfunde forslås omfattet afbestemmelsen. Efter den foreslåede nyaffattelse får Finanstilsynet således mulighed for at påbydeen dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening at lade foretage og afholdeudgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller en afdeling heraf, såfremtFinanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med disse, og der ikke er taleom en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Den kreds, som er omfattet afbestemmelsen, foreslås således udvidet i forhold til den gældende § 201, som alene omfatterforeninger. Den foreslåede ændring medfører, at Finanstilsynet ikke er kontrahent, idet kontraktenindgås mellem den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, ogde sagkyndige personer. For investeringsfundes vedkommende er det dog detinvesteringsforvaltningsselskab, der administrerer investeringsfunden, jf. lovforslagets § 1, nr. (§ 9b, stk. 4), der er medkontrahent. Dette medfører, at undersøgelser i medfør af § 201 i lov ominvesteringsforeninger m.v. ikke skal sendes i udbud eller annonceres.

Finanstilsynets beslutning om en uvildig undersøgelse skal ikke offentliggøres. Offentliggørelse afoplysninger om den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningenog indholdet af den uvildige undersøgelse på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger en afgørelse, derkonstaterer en overtrædelse af tilsynslovgivningen, men alene en afgørelse om indledning af enundersøgelse, er ikke i overensstemmelse med de øvrige offentliggørelsesregler på tilsynsområdet.Det synes således dårligt stemmende med den tavshedspligt, som Finanstilsynet er underlagt itilsvarende sager, at der skal ske offentliggørelse på et meget tidligt tidspunkt i de af lovens § 201omfattede tilfælde. Herudover ville kravet om offentliggørelse medføre, at processen, indtilundersøgelsen kan igangsættes, forlænges betragteligt. Dette kan være uhensigtsmæssigt på ettidspunkt, hvor Finanstilsynet af hensyn til tilsynsvirksomheden og den finansielle stabilitet ønskeren effektiv undersøgelse igangsat straks. Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre enhurtig og effektiv tilsynsvirksomhed samt at bringe reglen i overensstemmelse med de øvrigeoffentliggørelsesregler på området.Bestemmelsens anvendelsesområde for uvildige undersøgelser foreslås ikke ændret. Bestemmelsenfinder således anvendelse på de samme forhold, som hidtil har kunnet være genstand for en uvildigundersøgelse, jf. bemærkningerne til lov nr. 456 af 18. maj 2011 (L 146). Bestemmelsen giverfortsat Finanstilsynet mulighed for, uden omkostninger for Finanstilsynet, at anvende ressourcer ogekspertviden, som ikke nødvendigvis er til stede i Finanstilsynet på det pågældende område ellertidspunkt.Det foreslås i§ 201, stk. 1, 2. pkt.,at den uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en skriftligrapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tidspunkt. I forbindelse medFinanstilsynets påbud til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen ellerfåmandsforeningen om at lade foretage en uvildig undersøgelse, beskriver Finanstilsynet nærmere iafgørelsen, hvori undersøgelsen skal bestå, hvordan undersøgelsen skal gennemføres, og hvornårder skal foreligge en endelig skriftlig rapport fra de sagkyndige personer. Finanstilsynet kan såledesfastsætte nærmere om indholdet af undersøgelsen, og hvordan den skal forløbe. Finanstilsynet kanf.eks. tage stilling til, hvor stor en stikprøve en dataundersøgelse skal bero på, eller hvilket medieeller format data skal udleveres på til de sagkyndige personer.Finanstilsynet kan i medfør af den foreslåedestk. 1, 3. pkt.,kræve, at de sagkyndige personerløbende skal foretage afrapportering til Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.Dette giver Finanstilsynet mulighed for, eksempelvis på ugentlige møder, at modtage nødvendigeoplysninger om undersøgelsens stade, hidtidige resultater, fremtidige forløb mv. Løbendeafrapportering til Finanstilsynet kan medvirke til, at Finanstilsynet løbende kan vurdere, omundersøgelsen er på rette spor, og om undersøgelsen eventuelt skal suppleres med andretilsynsaktiviteter.En afgørelse om at udstede et påbud om en uvildig undersøgelse vil som hidtil skulle træffes af DetFinansielle Virksomhedsråd, jf. § 197 i lov om investeringsforeninger m.v., jf. § 345, stk. 2, i lovom finansiel virksomhed. Rådets afgørelse vil normalt ikke blive offentliggjort, og undersøgelsenkan derfor gennemføres på samme måde som tilsynets øvrige undersøgelser uden offentlighedenskendskab.

Ifølge forslaget til§ 201, stk. 2,skal den uvildige undersøgelse foretages af en eller fleresagkyndige personer. Ved sagkyndige personer forstås eksempelvis advokater, revisorer eller andrefinansielle rådgivere med sagkundskab inden for det pågældende område.Den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen udpeger selv deneller de sagkyndige personer. For at sikre, at der er tale om uvildige personer i forhold til dendanske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, skal Finanstilsynetgodkende den eller de sagkyndige personer, som den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen eller fåmandsforeningen lader foretage den uvildige undersøgelse. Det centrale forFinanstilsynets afgørelse er, om den eller de sagkyndige har tilknytning til foreningen ogSIKAV’en, og for investeringsfunde dens investeringsforvaltningsselskab eller depotselskab, ellerom der i øvrigt foreligger forhold, hvorefter der efter Finanstilsynets vurdering kan rejses tvivl omde pågældendes uvildighed i forhold til denne. Da investeringsforvaltningsselskabet træffer allebeslutninger vedrørende en investeringsfund og i øvrigt har den daglige ledelse af en forening,medmindre den undtagelsesvist har en direktør, eller en SIKAV, bør de personer, der skal udførerundersøgelsen, også være uafhængige af investeringsforvaltningsselskabet. De uvildige personerbør ligeledes være uvildige i forhold til depotselskabet, der også har en tæt forbindelse til dendanske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, dels somdepotselskab, dels meget ofte også som investeringsrådgiver m.v. Såfremt Finanstilsynet ikke kangodkende den eller de sagkyndige personer, skal den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen eller fåmandsforeningen hurtigst muligt udpege en ny sagkyndig person.Proceduren gentages, indtil Finanstilsynet kan godkende den eller de udpegede personer. KanFinanstilsynet ikke godkende den eller de pågældende sagkyndige personer, skal Finanstilsynetbegrunde afgørelsen i forhold til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen ellerfåmandsforeningen.I overensstemmelse med den gældende bestemmelse i§ 201, stk. 3,skal den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, der skal lade foretage en uvildigundersøgelse, give de sagkyndige personer, der er udpeget hertil, de oplysninger, der er nødvendigefor gennemførelsen af undersøgelsen. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at det er muligt for desagkyndige personer at få de oplysninger til brug for undersøgelsen af den pågældende virksomhed,som de finder nødvendige. Den danske UCITS’, specialforeningens, hedgeforeningens ellerfåmandsforeningens videregivelse af fortrolige oplysninger til de sagkyndige, vil således væreberettiget efter § 43, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Dette betyder ligeledes, at desagkyndige personer vil være omfattet af tavshedspligten efter § 43, stk. 2, i lov ominvesteringsforeninger m.v.Af forslaget til§ 201, stk. 4,fremgår det, at de sagkyndige skal udlevere en kopi af den skriftligerapport om undersøgelsen til Finanstilsynet senest samtidig med, at denne udleveres til den danskeUCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen. Selvom det er Finanstilsynet,der efter forslaget til § 201, stk. 2, afgør, hvilke personer, der skal foretage den uvildigeundersøgelse, er det, som følge af ordlyden i bestemmelsens stk. 1, den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen som, inden for rammerne fastsat iFinanstilsynets påbud, indgår kontrakten om gennemførelse af undersøgelsen med den eller desagkyndige personer, ligesom det er den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen ellerfåmandsforeningen, der afholder udgifterne hertil. Det er derfor også den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen, der er den direkte modtager af

undersøgelsens resultater. På baggrund heraf er det fundet nødvendigt, at indføre en bestemmelse i§ 201, stk. 4, som forpligter de sagkyndige til at udlevere en kopi af den skriftlige rapport tilFinanstilsynet senest samtidig med, at rapporten udleveres til den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen eller fåmandsforeningen.For at sikre, at Finanstilsynet orienteres hurtigst muligt om væsentlige problemer i den danskeUCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller en afdeling heraf,foreslås det i§ 201, stk. 5,at de sagkyndige personer straks skal give Finanstilsynet oplysninger omforhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der ertale om oplysninger af væsentlig betydning for den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller en afdelings risikoprofil eller forretningsmodel, sommedfører en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at den vil miste sintilladelse. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet straks bliver orienteret, hvis de sagkyndigepersoner bliver opmærksomme på forhold, som tyder på, at den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller en afdeling kan være på vej ud i økonomiskevanskeligheder, eksempelvis på grund af risikofyldte investeringer, eller der er tale om væsentligeinteressekonflikter, som foreningen, SIKAV’en eller investeringsforvaltningsselskabet ikke harhåndteret korrekt.Til nr. 208 (§ 204 i lov om investeringsforeninger m.v.)Forslaget om at indføre SIKAV’er og investeringsfunde bryder med de ledelsesregler, der gælderfor investeringsforeninger, hvorefter det er bestyrelsen, der har den overordnede ledelse afforeningen og kan ansætte en direktør eller delegere den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. SIKAV’ers bestyrelse skal altid indgåen administrationsaftale med et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, mensinvesteringsfundeikkeharderesegenledelse,menadministreresafetinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der træffer alle beslutninger. Det fårbetydning for Finanstilsynets samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU- eller EØS-lande.Den foreslåede nyaffattelse af§ 204i lov om investeringsforeninger m.v. medfører, at SIKAV’er oginvesteringsfunde ligesom investeringsforeninger bliver omfattet af § 204, som fastsætter regler omFinanstilsynets samarbejde med de kompetente myndigheder i andre EU-lande eller lande, somUnionen har indgået aftale med på det finansielle område.§§ 203 og 204 blev indført med lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. for atgennemføre regler om tilsynssamarbejde i forbindelse med UCITS. § 203 gennemførte UCITS-direktivets artikel 101, stk. 1, 3 og 4, samt artikel 108, stk. 1 og 5, mens § 204 gennemførte UCITS-direktivets artikel 101, stk. 1 og 4. Når en UCITS bliver administreret af et administrationsselskabmed hjemsted i et andet EU-land eller i et andet land, som Unionen har indgået aftale med på detfinansielle område, end UCITS’ens hjemland, fordeler artikel 19 i UCITS-direktivet lovgivnings-og tilsynskompetencen således, at en UCITS’ hjemland har kompetencen til at regulere og føretilsyn med spørgsmål i forbindelse med UCITS’ens stiftelse og godkendelse, udstedelse ogindløsning af andele, værdiansættelser og beregning af udstedelses- og indløsningskurs,investeringspolitik- og grænser m.v. Det er derimod administrationsselskabets hjemland, der harlovgivnings- og tilsynskompetencen for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende driften oginvesteringsforvaltningen af UCITS’en. Det er vurderingen, at denne fordeling af

tilsynskompetencen ikke vil finde anvendelse på danske investeringsforeninger, selvom en danskinvesteringsforening bliver administreret af et udenlandsk administrationsselskab. Dette skyldes, atdanske foreninger er selvstændige juridiske personer med egen bestyrelse, der har den overordnedeledelse af foreningen og delegerer den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller etadministrationsselskab. Det får særlig betydning ved delegation af opgaver, jf. nedenfor.Det er sædvanligt i de fleste andre EU-lande, at en UCITS er organiseret som en fond, der ikke eren juridisk person, og som ikke har en selvstændig ledelse. Fonden er en organisk del afadministrationsselskabet, der træffer alle beslutninger vedrørende investeringsfonden. Derfor er detnaturligt, at det er fondens administrationsselskabs hjemland, der har lovgivnings- ogtilsynskompetencen for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende driften og investeringsforvaltningenaf investeringsinstituttet (fonden). Det samme gælder for de UCITS, der er investeringsselskaber ogudpeger (på engelsk »designate« i stedet for »delegate«) eller vælger et administrationsselskab.Som det fremgår nedenfor delegerer danske foreninger, herunder investeringsforeninger, dendaglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.Når en dansk investeringsforening har delegeret den daglige ledelse til etinvesteringsforvaltningsselskab, er det stadig foreningens bestyrelse, der har ansvaret forforeningens drift, og som har instruktionsbeføjelser over for investeringsforvaltningsselskabetsdirektion, hvorfor der ikke er tale om at udøve kollektiv porteføljeforvaltning, men i stedet om, atinvesteringsforeningen har uddelegeret forvaltningsopgaver, herunder den daglige ledelse tilinvesteringsforvaltningsselskabet. Det samme gælder, når en investeringsforening delegerer dendaglige ledelse til et udenlandsk administrationsselskab. I begge tilfælde kan eninvesteringsforenings bestyrelse træffe beslutning om at uddelegere andre opgaver, fxinvesteringsanalyse (investeringsrådgivning), til andre end investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet. Investeringsforeningen og det selskab, foreningen har delegeret dendaglige ledelse til, skal følge de danske regler om delegation. Alle de uddelegerede opgaver vilvære under dansk tilsynskompetence. Det var alligevel nødvendigt at gennemføre direktivetsbestemmelser om samarbejde mellem tilsynene i EU-medlemslandene. Dels fordi Finanstilsynetskal være i stand til at udøve sin tilsynsvirksomhed i udlandet ved at bede det udenlandske tilsynom at udføre tilsynsopgaver, dels fordi Finanstilsynet skal kunne føre tilsyn medinvesteringsforvaltningen af udenlandske investeringsfonde og investeringsselskaber, somadministreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab.Med indførelsen af de nye typer danske UCITS i form af SIKAV’er og investeringsfunde er dethensigten at indføre UCITS, der ligner investeringsselskaber i den form, som er kendt i fxLuxemburg, hvor administrationsselskabet har flere beføjelser, og investeringsfonde, hvor det somnævnt er administrationsselskabet, der træffer alle beslutninger.En SIKAV har en bestyrelse, der vælger et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab. Bestyrelsens opgave bliver især at vælge et investeringsforvaltningsselskabeller administrationsselskab og løbende kontrollere, at investeringsforeninger modtager de ydelser,den skal efter aftalen, og at de opnåede resultater er i overensstemmelse med det aftalte. Detselskab, der efter aftale administrerer en SIKAV, træffer selv beslutning om, hvorvidt nogleopgaver skal uddelegeres og til hvem. Det er ifølge artikel 19, stk. 1, i UCITS-direktivet reglerne iadministrationsselskabets hjemland om delegation, risikostyring og tilsyn, der finder anvendelse.For investeringsfundes vedkommende er der som nævnt tale om, at det er bestyrelsen og

direktionen for investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der træffer alle debeslutninger, som en forenings bestyrelse og direktion ville træffe. Også for investeringsfunde erdet reglerne om delegation og risikostyring m.v. i administrationsselskabets hjemland, der finderanvendelse. Det medfører, at UCITS-direktivets model for samarbejde mellem de kompetentemyndigheder som nævnt i indledningen til bemærkningerne til § 204, også kommer til at gælde forSIKAV’er og investeringsfunde.Det følger allerede af § 203, stk. 1, at Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i etandet EU-land om at medvirke til at påse overholdelse af loven ved at udføre tilsynsaktiviteter pådenne medlemsstats område. Finanstilsynet har derfor efter bestemmelsen i § 203, stk. 1, mulighedfor i konkrete tilfælde at udøve sin kompetence ved at delegere sine opgaver til en anden kompetentmyndighed i et andet EU-land, hvis denne myndighed er indforstået hermed. Delegationsadgangenkan for eksempel tænkes anvendt i situationer, hvor Finanstilsynet efter UCITS-direktivet erkompetent myndighed i forhold til en dansk investeringsforening, og hvor det er mesthensigtsmæssigt, at en anden tilsynsmyndighed end Finanstilsynet undersøger og træffer beslutningom den pågældende aktivitet, fordi foreningen administreres af et udenlandskadministrationsselskab, hvorfor foreningens administrative aktiviteter her i landet er begrænsede,eller fordi aktiviteterne i begrænset omfang retter sig mod det danske marked. Med lovforslagetbliver SIKAV’er og investeringsfunde omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Det medfører,at Finanstilsynet også vil kunne anmode en kompetent myndighed i et andet EU- eller EØS-land ombistand som nævnt, når en SIKAV eller en investeringsfund bliver administreret af etadministrationsselskab.Det foreslås med nyaffattelsen af§ 204, stk. 1,at Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetentemyndigheder i et andet EU-land om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, eller inspektioner her ilandet, såvel når det gælder udenlandske investeringsinstitutter, der er oprettet efter regler, deropfylder UCITS-direktivets krav, som investeringsforeninger, og med forslaget også SIKAV’er oginvesteringsfunde, der er underlagt dansk tilsyn, men som opererer i andre medlemsstater.Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i EU er reguleret i Kommissionens forordning nr.584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EFfor så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring ominvesteringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder iforbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samtudveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kommissionens forordning gælderumiddelbart i medlemsstaterne. Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i nationallovgivning, og forordningen kræver således som udgangspunkt ingen ændringer af dansklovgivning. Forordningen gør det dog på visse områder nødvendigt, at Finanstilsynet kan fastsættesupplerende regler i national ret vedrørende forhold, der ikke er direkte reguleret i forordningen.Det kan fx være gennemførelse af bindende tekniske standarder, som er fastsat i medfør afforordningen. De aktiviteter, som en dansk investeringsforening, og med lovforslaget ogsåSIKAV’er og investeringsfunde, udfører i såvel Danmark som i andre EU-lande, er underlagtFinanstilsynets tilsynskompetence. Der er som ovenfor omtalt ikke indskrænkninger heri, hvisinvesteringsforeningen, SIKAV’en eller investeringsfunden er administreret af et udenlandskadministrationsselskab. Finanstilsynet har derfor pligt til at føre tilsyn med foreningens, SIKAV’enseller investeringsfundens aktiviteter i de andre EU-lande. Finanstilsynet skal på samme måde somnævnt i § 203, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. samarbejde med de kompetente

myndigheder i andre medlemsstater, når de beder Finanstilsynet om at medvirke vedtilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet af foreninger, og med forslagetogså SIKAV’er og investeringsfunde, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andremedlemsstater.Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse af§ 204, stk. 2,at når en kompetent myndighed i enanden medlemsstat anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kontrol eller undersøgelse af entenen udenlandsk UCITS eller en dansk forening, og med forslaget også en SIKAV ellerinvesteringsfunde, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet vælge enten selv at gennemføre kontrollen ellerundersøgelsen, tillade at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen ellerundersøgelsen eller lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.Finanstilsynet vil ikke overlade undersøgelsen af en dansk investeringsforening, SIKAV ellerinvesteringsfund til en udenlandsk myndighed. Finanstilsynet kan vælge selv at foretageundersøgelsen med de udenlandske embedsmænd som »observatører«. Finanstilsynet er ikkekvalificeret til at undersøge, om en udenlandsk UCITS har overholdt udenlandsk ret, når denadministreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab. Det er derfor vigtigt, at der i loven er enmulighed for, at en undersøgelse kan foretages af en udenlandsk myndighed eller delegeres til enrevisor eller anden ekspert under forudsætning af, at den pågældende UCITS’investeringsforvaltningsselskab ikke modsætter sig. Finanstilsynet vil kun overveje at lade enudenlandsk myndighed selv foretage undersøgelsen, hvis den er rettet mod en udenlandsk UCITS,som hører ind under den pågældende myndigheds hjemlandskompetence, hvis den pågældendeUCITS’ investeringsforvaltningsselskab ikke modsætter sig. De udenlandske myndigheder vil værekompetente for så vidt angår UCITS, som er stiftet og godkendt i myndighedens hjemland. Hvis ensådan UCITS administreres grænseoverskridende af et dansk investeringsforvaltningsselskab,foregår al aktivitet i den udenlandske UCITS i investeringsforvaltningsselskabet i Danmark. Hvisden udenlandske myndighed vil undersøge denne UCITS nærmere, er myndigheden derfor nødt tilat komme til Danmark og foretage undersøgelsen hos det danske investeringsforvaltningsselskab.Selve undersøgelsen af den udenlandske UCITS vil foregå efter de grundlæggende danske regler,men den udenlandske UCITS skal leve op til det udenlandske hjemlands regler til UCITS’.Efter Kommissionens forordning nr. 584/2010 skal den udenlandske myndighed altid underretteFinanstilsynet om, at den agter at foretage en undersøgelse på stedet i Danmark. Finanstilsynet kanikke forhindre, at undersøgelsen finder sted, men Finanstilsynet kan vælge selv at foretageundersøgelsen, lade den anmodende myndighed foretage undersøgelsen eller tillade, atundersøgelsen overlades til revisorer eller andre eksperter. Den anmodende myndighed har dogaltid ret til, at dens embedsmænd deltager i undersøgelsen. Uanset hvem der foretagerundersøgelsen, skal selve undersøgelsen ske efter de grundlæggende danske regler, men de regler,som den udenlandske UCITS skal opfylde, er de udenlandske.De udenlandske myndigheder vil kunne træffe afgørelse i forhold til den UCITS, somkontrolbesøget vedrører, fordi det er en udenlandsk UCITS undergivet udenlandsktilsynskompetence. Det er kun af praktiske grunde, at undersøgelsen foregår i Danmark hos et danskinvesteringsforvaltningsselskab. Den udenlandske myndighed vil ikke have mulighed for at træffeafgørelser m.v. overfor det danske investeringsforvaltningsselskab. Den udenlandske myndighedkan ikke undersøge forvaltningen af den udenlandske UCITS, fordi selve forvaltningen af denudenlandske UCITS falder ind under dansk tilsynskompetence. De aktiviteter, som omfattes afdenne bestemmelse, er samtlige aktiviteter, der udføres ved gennemførelse af en undersøgelse af en

UCITS, herunder også undersøgelsesaktiviteter hos den pågældende UCITS’ depotselskab ogrevisorer.Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse af§ 204, stk. 3,at hvis et danskinvesteringsforvaltningsselskab modsætter sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse,jf. stk. 2, kan undersøgelsen kun foretages med Finanstilsynets medvirken.Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse af§ 204, stk. 4,at Finanstilsynet kan fastsættebestemmelser om samarbejde med kompetente myndigheder i andre medlemsstater. Dissebestemmelser skal blandt andet gennemføre bindende retlige standarder, som bliver udstedt afESMA og gennemføre bestemmelser i aftaler mellem de nationale tilsyn.Til nr. 209 og 210 (§ 207, stk. 2, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5, 1. pkt., i lov om investeringsforeningerm.v.)Det foreslås med ændringerne af§ 207i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefterFinanstilsynets i visse situationer har adgang til bl.a. at påbyde et medlem af bestyrelsen i enforening at nedlægge sit hverv, også skal omfatte bestyrelsesmedlemmer i SIKAV’er. Dissebestyrelsesmedlemmer bliver således omfattet af de samme regler, der gælder forinvesteringsforeninger m.v. Da der ikke er direktører i SIKAV’er, foreslås de dele af § 207, deromhandler direktører, ikke ændret.Investeringsfundeskaladministreresafinvesteringsforvaltningsselskaberelleradministrationsselskaber. Medlemmer af bestyrelse og direktion i investeringsforvaltningsselskaberer omfattet af bestemmelserne § 351 i lov om finansiel virksomhed, som svarer til denne lovs § 207,mens ledelsens medlemmer i administrationsselskaber er omfattet af hjemlandets regler.Til nr. 211 (§ 208 i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås, at ændre§ 208i lov om investeringsforeninger m.v. som vedrører Finanstilsynetsadgang til selvstændigt eller sammen med andre myndigheder at foretage undersøgelser omgennemsigtigheden på foreningsområdet. Den gældende bestemmelse giver Finanstilsynet mulighedfor at foretage tværgående undersøgelser af det finansielle marked, herunder markedet forinvesteringsforeninger og specialforeninger. Undersøgelserne har ikke sammenhæng med delignende undersøgelser, konkurrencemyndighederne foretager. Dog skal det sikres, at der ikke påsamme tid foretages ensartede undersøgelser uafhængigt af hinanden.Undersøgelserne kan vedrøre gennemsigtigheden på hele det finansielle marked. Finanstilsynet kanselvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder offentliggøre resultaterne af de foreslåedeundersøgelser.Med den foreslåede ændring skal bestemmelsen tillige finde anvendelse for SIKAV’er oginvesteringsfunde. På den måde kan danske UCITS sammenlignes på tværs af typer. DanskeUCITS, der er omfattet af en undersøgelse, skal i overensstemmelse med gældende praksis gøresbekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at Finanstilsynet ikkeoffentliggør tekniske beregninger og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.De danske UCITS har ligeledes krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til konklusionen afundersøgelsen i forbindelse med offentliggørelse af denne, hvis bemærkningerne er modtaget indenfor en af Finanstilsynet fastlagt tidsfrist.

Til nr. 212 (§ 209 i lov om investeringsforeninger m.v.)Den foreslåede nyaffattelse af§ 209er en videreførelse af § 209 i lov om investeringsforeningerm.v. og svarer til § 352 a i lov om finansiel virksomhed med den ændring, at det foreslås, atbestemmelsen også skal omfatte SIKAV’er og investeringsfunde. Med forslaget bliver SIKAV’erog investeringsfunde omfattet af de samme regler som investeringsforeninger, specialforeninger,hedgeforeninger og fåmandsforeninger. I en situation, hvor en dansk UCITS, specialforening,hedgeforening eller fåmandsforening er gået konkurs, vil staten i nogle tilfælde direkte have stilletmidler til rådighed eller mere indirekte fx have stillet en tabsgaranti over for DanmarksNationalbank. I disse situationer vil der være en meget stor offentlig interesse i at få indsigt i, hvadder er foregået i relation til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen ellerfåmandsforeningen. Der må især forventes at være interesse i adgang til oplysninger omkring denregnskabsmæssige udvikling og Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen. Detbemærkes, at risikoen for en konkurs er størst i relation til hedgeforeninger, da danske UCITS,specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger omfattet af loven har formuer, der somhovedregel svarer til balancen, idet de dog har mulighed for at geare deres investeringer ved hjælpaf afledte finansielle instrumenter inden for lovgivningens rammer.Når en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening er under konkurs,gælder først og fremmest konkurslovens regler. Det fremgår blandt andet af § 125, stk. 2, ikonkursloven, at kurator – så snart de fornødne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4 månederefter, at konkursdekretet er afsagt – er forpligtet til at sende en statusoversigt samt en redegørelsefor de vigtigste årsager til konkursen til skifteretten og til fordringshaverne. Det fremgår videre afbestemmelsen, at kurators redegørelse skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal forden periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentligeafvigelser mellem dette og boets status. Efter § 110, stk. 1, i konkursloven skal kurator vedudførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage defornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet ienhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt og kan for boets regningantage fornøden sagkyndig bistand. Konkursloven sikrer således fordringshaverne en visinformation om blandt andet forløbet op til konkursen, men det er ikke kurators primære opgave atafdække årsagerne til konkursen. Det er heller ikke kurators opgave at afdække eller beskriveFinanstilsynets handlinger i forhold til den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen ellerfåmandsforeningen i denne periode. Det er på denne baggrund vurderingen, at der er behov forinformation til offentligheden generelt i disse situationer. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet, nåren dansk UCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening er erklæret konkurs, ogstaten har ydet garanti eller stillet midler til rådighed, får pligt til at udarbejde og efterfølgendeoffentliggøre en redegørelse for forløbet op til konkursen - herunder for Finanstilsynets rolle underdette forløb.Medstk. 1foreslås, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse, når staten har ydet garanti ellerstillet midler til rådighed for den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningenfåmandsforeningen eller en afdeling heraf, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele afden danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, fåmandsforeningen eller afdelingen, nårdenne er gået konkurs, eller størstedelen af dens drift er ophørt eller overdraget (den udløsendebegivenhed). Finanstilsynet skal ikke kun udarbejde en redegørelse i de tilfælde, hvor dentilbageværende juridiske person er gået konkurs, men også i de tilfælde, hvor størstedelen af driftenaf den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, fåmandsforeningen eller afdelingen er

ophørt eller overdraget. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet skal udarbejdeen redegørelse, hvis forholdene i stk. 1 er opfyldt i en kortere periode forud for, at den danskeUCITS, specialforeningen, hedgeforeningen eller fåmandsforeningen eller afdelingen er gåetkonkurs eller størstedelen af dens drift er ophørt eller overdraget. Med en kortere periode forstås, atden udløsende begivenhed har en naturlig handlings- og tidsmæssig sammenhæng med statensgaranti eller indskud af kapital. Dermed omfatter bestemmelsen således som udgangspunkt ikke detilfælde, hvor den udløsende begivenhed indtræder senere end 2 år efter, at den danske UCITS,specialforeningen, hedgeforeningen, fåmandsforeningen eller afdelingen modtog statens garantieller indskud af kapital. Den kortere periode vurderes i forhold til det tidsrum, som løber mellemden udløsende begivenhed og det tidspunkt, hvor staten har ydet garanti eller stillet midler tilrådighed for den pågældende.Det foreslåedestk. 2er en videreførelse af det gældende stk. 2. Det bemærkes i denne forbindelse,at den beskrevne lempelse af Finanstilsynets generelle tavshedspligt alene gælder i forhold til denlovpligtige redegørelse. Redegørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger vedrørendeinvestorers forhold eller tredjemand, der har været involveret i en mulig overtagelse af denkriseramte dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, fåmandsforening eller afdeling eller påanden måde har været involveret i bestræbelserne på at tilvejebringe en løsning på den pågældendesøkonomiske problemer. Uden sidstnævnte undtagelse ville bestemmelsen kunne afholde potentielleovertagende interessenter fra at udvise interesse for kriseramte danske UCITS, specialforeninger,hedgeforeninger eller fåmandsforeninger eller afdelinger generelt. Finanstilsynet kan – hvis derskønnes behov herfor – på eget initiativ udarbejde og offentliggøre supplementer til redegørelsen.Det foreslåedestk. 3er en videreførelse af det gældende stk. 3. Det følger heraf, at Finanstilsynetsredegørelse skal beskrive tilsynets rolle under forløbet op til konkursen m.v.Til nr. 213-218 (§ 210, stk. 3, nr. 2, 3, 9 og 10, stk. 4 og 5, stk. 6, nr. 8, 1. pkt., og nr. 10, 11 og 16)Med de foreslåede nyaffattelser af § 210, stk. 3, nr. 2, 3, 9 og 10, stk. 4 og 5, stk. 6, nr. 8, 1. pkt., ognr. 10 og 11, videreføres § 210, stk. 3, nr. 2, 3, 9 og 10, stk. 4 og 5, stk. 6, nr. 8, 1. pkt., og nr. 10 og11, i lov om investeringsforeninger m.v., med den ændring, at det foreslås, at bestemmelsen tilligeskal omfatte SIKAV’er og investeringsfunde. § 210 svarer til § 354 i lov om finansiel virksomhed.Bestemmelsen er en implementering af UCITS-direktivets artikel 102, stk. 1, 1. afsnit.§ 210 vedrører Finanstilsynets tavshedspligt. Som følge af den særlige tavshedspligt, der pålæggesFinanstilsynet i bestemmelsen, er adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager begrænset i henholdtil § 14, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj gradbaseret på et ønske om at beskytte investorerne i danske UCITS, specialforeninger,hedgeforeninger,professionelleforeninger,fåmandsforeningerogudenlandskeinvesteringsinstitutter, det være sig privatpersoner eller institutionelle investorer. Hertil kommer etønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte danske UCITS’, specialforeningers,hedgeforeningers,professionelleforeningers,fåmandsforeningersogudenlandskeinvesteringsinstitutters forretningsmæssige forhold. Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørendebetingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger ien given sag, må de danske UCITS, specialforeningerne, hedgeforeningerne, de professionelleforeninger, fåmandsforeningerne de udenlandske investeringsinstitutter og deres investorer kunnenære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Professionelle foreninger bliverregistreret af Finanstilsynet, men de er ikke under tilsyn, og de skal ikke indsende årsrapporter m.v.

til Finanstilsynet. Finanstilsynet har således begrænsede oplysninger om disse foreninger, menbestemmelserne gælder også for professionelle foreninger. Udenlandske investeringsinstitutter erunder tilsyn i hjemlandet, men deres markedsføring i Danmark er omfattet af Finanstilsynetskompetence. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra de danske UCITS,specialforeningerne, hedgeforeningerne, de professionelle foreninger, fåmandsforeningerne og deudenlandske investeringsinstitutter, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er den pågældendeselv, der meddeler oplysningerne til tredjemand. I disse tilfælde kan oplysninger om investorer kunvideregives med disses samtykke.§ 210, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en præcisering af, hvilke oplysninger,som ikke er omfattet af Finanstilsynet generelle tavshedspligt. Som følge af nærværende lovforslag,hvorefter de nye UCITS indarbejdes i lov om investeringsforeninger m.v., finder § 210 anvendelsefor SIKAV’er og investeringsfunde. Som følge af ordlyden af § 210 er det imidlertid alenenødvendigt at præcisere enkelte dele af bestemmelsen med henblik på en sikring heraf. Det foreslåsderfor at nyaffattestk. 3, nr. 2, 3, 9 og 10,for at præcisere, at oplysninger vedrørende afgørelservedrørende vedtægtsændringer og fundsbestemmelser, jf. den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, nr. 2,afgørelser vedrørende investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningersadministrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer og afgørelservedrørende den administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange ogkontrolprocedurer i investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer investeringsfunde,professionelle foreninger og fåmandsforeninger, jf. den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, nr. 3,inddragelse af danske UCITS’, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, sletning afprofessionelle foreningers registrering og tilbagekaldelse af fåmandsforeningers godkendelse, jf.den foreslåede affattelse af stk. 3, nr. 9, samt danske UCITS, specialforeningers, hedgeforeningers,professionelle foreningers og fåmandsforeningers placering af midler, jf. den foreslåede affattelse afstk. 3, nr. 10, ikke er omfattet af tavshedspligten i stk. 1.Finanstilsynets lempede tavshedspligt på de i § 210, stk. 3, nævnte undtagelser har til hensigt at øgeoffentligheden og åbenheden på disse områder. Offentligheden kan her få indsigt i Finanstilsynetsarbejde efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og forvaltningsloven.Finanstilsynets lempede tavshedspligt på forbrugerområdet indebærer, under forudsætning afoverholdelse af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, at Finanstilsynet kan oplyse,hvorvidt Finanstilsynet har truffet afgørelse i en sag og eksempelvis udlevere en kopi afFinanstilsynets afgørelse til en journalist.Det foreslås at nyaffattestk. 4,hvorefter Finanstilsynet af egen drift i årsberetning m.v. i summariskeller sammenfattende form kan offentliggøre fortrolige oplysninger. Det er en forudsætning foroffentliggørelsen, at den enkelte danske UCITS, specialforening, hedgeforening, professionelleforening, fåmandsforening eller dens investorer ikke kan identificeres.Det foreslås endvidere at nyaffattestk. 5.Efter forslaget er der mulighed for at videregive fortroligeoplysninger til brug for en civil retssag, når en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening,professionel forening, fåmandsforening eller et udenlandsk investeringsinstitut er erklæret konkurs.Bestemmelsen om at oplysninger om investorernes forhold ikke kan videregives samt, at der erfortrolighed med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde en danskUCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening, gælder ogsåefter, at denne medvirken er ophørt.

Det foreslås at nyaffattestk. 6, nr. 8, 1. pkt.Stk. 6 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvorFinanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger. Det foreslåedenr. 8er en videreførelse af detgældende nr. 8. Det foreslås, at fortrolige oplysninger kan videregives til Folketingets ståendeudvalg til brug for selve beslutningen om, hvorvidt der skal anvendes statslige midler.I forbindelse med krisehåndtering af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger,professionelle foreninger og fåmandsforeninger eller afdelinger heraf kan offentlige midler helteller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler – enten direkte eller i form af entabsgaranti stillet over for Danmarks Nationalbank – skal bevilges af Folketingets Finansudvalg.Det nødvendiggør videregivelse af fortrolige oplysninger om den kriseramte forening eller afdelingtil Finansudvalget med henblik på at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag forudvalget. Ved krise forstås en situation, hvor en dansk UCITS, forening eller afdeling ikke lever optil – eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til – de forpligtelser, der følger af den finansielleregulering, og hvor den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelleforening eller fåmandsforeningen eller afdelingen – hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene –vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til denne lov eller for professionelleforeningers vedkommende sin registrering i Finanstilsynet.Det foreslås, at videregivelsesadgangen fortsat alene gælder oplysninger om en dansk UCITS,specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings og fåmandsforenings eller afdelingsgenerelle økonomiske forhold og ikke oplysninger om investorer. Udtrykket generelle økonomiskeforhold begrænser hvilke oplysninger, der kan videregives til de stående udvalg, således at foreksempel oplysninger om eventuelle overtagelsestilbud fra andre virksomheder eller et tilbud omfusion eller sammenlægning af en afdeling fra andre danske UCITS, specialforeninger,hedgeforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger, Finanstilsynets internearbejdsdokumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives. Med forslagetvidereføres den gældende bestemmelse, således at der er mulighed for at videregive fortroligeoplysninger i relation til såvel den bevillingsmæssige som den kontrolmæssige proces i Folketinget.Forslaget svarer til § 354, stk. 6, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed.Den foreslåede nyaffattelse afnr. 10er en videreførelse af det gældende nr. 10. Det foreslås, at detbliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger om den kriseramte danskeUCITS, specialforening, hedgeforening, professionelle forening eller fåmandsforening ellerafdeling heraf til de interessenter, der er involveret i drøftelser om en løsning. Ved krise forstås ensituation, hvor en dansk UCITS, forening eller afdeling ikke lever op til – eller uomgængeligt ikkevil kunne leve op til – de forpligtelser, der følger af den finansielle regulering, og hvor den danskeUCITS, foreningen eller afdelingen – hvis den ikke hurtigt retter op på forholdene – vil miste sintilladelse til at drive virksomhed i henhold til loven. I forbindelse med krisehåndtering kan der visesig behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger om en nødlidende dansk UCITS,specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening til blandt andet enpotentiel overtagende virksomhed, relevante finansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Detvil som nævnt ovenfor blandt andet kunne være en potentiel overtagende virksomhed. Det er ikke etkrav, at den potentielt overtagende virksomhed er en dansk UCITS eller forening, der har tilladelsetil at drive virksomhed i henhold til lovforslaget eller er registreret som professionel forening.Herudover gør den foreslåede ændring det muligt at videregive fortrolige oplysninger til relevantefinansielle brancheorganisationer og edb-centraler. Videregivelse til disse interessenter vil ske somled i den praktiske håndtering af den kriseramte danske UCITS, specialforening, hedgeforening,

professionelle forening eller fåmandsforening eller en afdeling heraf og er afgørende for ethensigtsmæssigt forløb. Med finansielle brancheorganisationer menes for eksempelInvesteringsForeningsRådet og Finansrådet, der er brancheorganisation for depotselskaberne, samtandre tilsvarende organisationer, der måtte blive etableret. Det er en forudsætning for videregivelseaf fortrolige oplysninger, at modtagerne af oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering har behovfor oplysningerne.I forbindelse med krisehåndtering af danske UCITS, foreninger og afdelinger kan offentlige midlerhelt eller delvist være en del af en løsningsmodel. Sådanne midler udgør statsstøtte, og det skal iden forbindelse afklares med EU-Kommissionen, hvorvidt der er tale om lovlig eller ulovligstatsstøtte, hvilket blandt andet kan nødvendiggøre involvering af de danskekonkurrencemyndigheder. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet kan videregive fortroligeoplysninger til netop konkurrencemyndighederne i Danmark. I forhold til EU-Kommissionen er derhjemmel til at videregive fortrolige oplysninger i henhold til Rådets forordning (EF) Nr. 659/1999af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(Statsstøtteforordningen), jf. forordningens artikel 2, stk. 2.I forbindelse med reglerne om fusionskontrol kan der ligeledes være et behov for at videregivefortrolige oplysninger om de implicerede til konkurrencemyndighederne. I denne situation er detimidlertid de danske UCITS, specialforeningerne, hedgeforeningerne, de professionelle foreningereller fåmandsforeningerne og virksomhederne selv, der er ansvarlige for at søge fusionsgodkendelseog dermed for at videregive de relevante – herunder fortrolige – oplysninger. Forslaget svarer til,§ 354, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed.Efter den gældende § 210, stk. 6, nr. 11, i lov om investeringsforeninger m.v. er tavshedspligtenikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til skifteretten og andre myndigheder, dermedvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der eransvarlige for den lovpligtige revision af en forenings regnskaber, under forudsætning af atmodtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.Det foreslås for det første at udvide bestemmelsen således, at den omfatter danske UCITS,specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger. Det foreslåsherudover at sikre, at det bliver muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til enkurator, der medvirker ved danske UCITS, specialforeningers, hedgeforeningers, professionelleforeningers eller fåmandsforeningers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer. Vedden foreslåede ændring vil bestemmelsen komme til at svare til den ændrede affattelse af § 354,stk. 6, nr. 12, i lov om finansiel virksomhed, som foreslået ved [samlelovforslaget som fremsættesdecember I 2012].Den foreslåede ændring afnr. 16er en videreførelse af den gældende nr. 16 og vedrører desituationer, hvor der er tale om krisehåndtering af en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening,professionel forening, fåmandsforening eller en afdeling heraf, der er hjemmehørende i Danmark,og hvis virksomhed har væsentlig betydning for den finansielle stabilitet i et andet land inden forEU/EØS. Ved krise forstås en situation, hvor en dansk UCITS, forening eller afdeling ikke lever optil – eller uomgængeligt ikke vil kunne leve op til – de forpligtelser, der følger af den finansielleregulering, og hvor den danske UCITS, foreningen eller afdelingen – hvis den ikke hurtigt retter oppå forholdene – vil miste sin tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lovforslaget eller forprofessionelle foreningers vedkommende registrering af Finanstilsynet. I en sådan situation vil der i

forbindelse med krisehåndteringen kunne være behov for at videregive information til ministerenmed ansvar for den finansielle lovgivning i de pågældende andre lande. Den foreslåede ændring vilindebære, at erhvervs- og vækstministeren blandt andet får mulighed for at drøfte muligeløsningsmodeller på en finansiel krise med de pågældende relevante ministre. Det foreslås på dennebaggrund, at det i denne situation, hvor krisehåndteringen så at sige har et grænseoverskridendeelement, bliver muligt at videregive fortrolige oplysninger til ministrene i lande inden for EU/EØS.Forslaget svarer til, § 354, stk. 6, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed.Til nr. 219 og 220 (§ 211, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)De foreslåede ændringer af§ 211, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,i lov om investeringsforeningerm.v. er en videreførelse af de eksisterende bestemmelser med den tilføjelse, at det foreslås, atSIKAV’er og investeringsfunde skal være omfattet af bestemmelsen. Forslaget svarer til § 354 a ilov om finansiel virksomhed.Det fremgår af § 196, stk. 1, 5. og 6. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., at Fondsrådetkontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 63-73 samt iregler udstedt i medfør af § 76 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, derhandles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-5, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 77. Med forslaget bliver SIKAV’erog investeringsfunde omfattet af bestemmelsen. Hertil kommer, at Det Finansielle Virksomhedsrådi medfør af § 197 i lov om investeringsforeninger m.v. indgår i tilsynet med eller registreringen afdanske UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger,hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger med den kompetence, som rådet ertillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår af § 345, stk. 2, i lov omfinansiel virksomhed, at Det Finansielle Virksomhedsråd træffer afgørelser i sager af principielkarakter samt i sager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder ogfinansielle holdingvirksomheder.I medfør af § 211 i lov om investeringsforeninger m.v., skal afgørelser truffet i medfør af § 196,stk. 1, 5. pkt., og § 197 i lov om investeringsforeninger m.v., jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov omfinansiel virksomhed, offentliggøres med angivelse af den/de involverede foreningers navn(e). Medde foreslåede ændringer kommer dette også til at gælde for SIKAV’er og investeringsfunde. Derkan alene ske offentliggørelse af navnet på danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger,professionelle foreninger eller fåmandsforeninger og disse afdelinger. Derimod kan der ikkeoffentliggøres afgørelser med navns nævnelse, som angår fysiske personer. Det indebærer bl.a., aten afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed oghæderlighed, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form. Offentliggørelse af navnet på endansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforeningforudsætter, at Det Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet har truffet en egentligforvaltningsretlig afgørelse. Det vil sige, at de to råd, som de kompetente myndigheder på området,har tilkendegivet, hvad der er eller skal være ret i det foreliggende tilfælde.Samtidig med selve afgørelsen i sagen træffer Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet ogsåbeslutning om offentliggørelse. Udkast til rådenes afgørelse vil derfor indeholde en indstillingvedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten, jf. §211, stk. 2, gør sig gældende, vil det således fremgå af udkastet til afgørelse. Såfremt det indstilles,at afgørelsen offentliggøres, vil et udkast til en version til offentliggørelse være vedlagt

afgørelsesudkastet. Beslutningen om at offentliggøre den danske UCITS, specialforeningens,hedgeforeningens den professionelle forenings eller fåmandsforeningens navn er endelig og kansåledes ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Til gengæld kan rådene blive mødt medkrav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Det vilkunne ske, såfremt rådene træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstolefterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse. Erstatning kræver dog, atden danske UCITS eller foreningen kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kanhenføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse. Da udkast til rådenes afgørelser i deres helhedskal sendes i partshøring hos de berørte danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger,professionelle foreninger eller fåmandsforeninger, vil de i forbindelse med høringen få mulighed forat kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis detindstilles, at afgørelsen offentliggøres – hvilke oplysninger, den danske UCITS, specialforeningen,hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen eventuelt finder bør fjernesfra udkastet til offentliggørelse inden offentliggørelse.Der er ikke i loven angivet et tidspunkt for, hvornår en afgørelse offentliggøres. Det vil dog ipraksis ske kort efter, at afgørelsen er truffet. Dog vil den pågældende danske UCITS,specialforening, hedgeforening, professionelle forening eller fåmandsforening, hvis navn vil bliveoffentliggjort i afgørelsen, først blive orienteret om afgørelsen. Denne vil således kunne forberedesig på offentliggørelsen af afgørelsen med navns nævnelse. Det vil sige, at eksempelvis i tilfælde,som vedrører den danske UCITS, specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelleforening eller fåmandsforeningens formueforhold, vil offentliggørelse først ske efter en vis periode– nemlig efter udløbet af den frist, inden for hvilken den danske UCITS eller foreningen har fåetmulighed for at rette op på formueforholdene, medmindre det allerede er offentliggjort af anden vej.Det forudsætter dog, at hemmeligholdelsen er i overensstemmelse med børsreglerne.Såfremt den danske UCITS eller foreningen efter børsreglerne skal sende en selskabsmeddelelse ud,skal offentliggørelsen af rådets afgørelse afvente selskabsmeddelelsen. Dette indebærer, at såfremtden danske UCITS eller foreningen efter børsreglerne kan udsætte offentliggørelsen, fordi det vilskade berettigede interesser for den pågældende at offentliggøre forholdet, jf. § 26, stk. 6, i lov omværdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af rådets afgørelse blive udsat.Stk. 2 indeholder undtagelserne til det klare udgangspunkt om offentliggørelse med angivelse afinvesteringsforeningens, specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings ellerfåmandsforeningens navn. Med den foreslåede ændring afstk. 2kommer undtagelserne tillige til atfinde anvendelse på SIKAV’er og investeringsfunde. Det drejer sig om de tilfælde, hvor enoffentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den danskeUCITS eller foreningen, eller hvor en offentliggørelse vil kunne skade en politimæssigefterforskning. Det forhold, at offentliggørelse af en dansk UCITS, specialforenings,hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings navn vil kunne medføre tab afkunder, eller at en offentliggørelse vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod den danske UCITSeller foreningen, vil ikke i sig selv være nok til at undtage en afgørelse for offentliggørelse. Denforeslåede undtagelse finder således kun anvendelse på de tilfælde, hvor den danske UCITS ellerforeningens fortsatte drift vil blive truet eller meget væsentlige interesser krænkes. Den foreslåedeændring af stk. 2 åbner endvidere mulighed for at undtage offentliggørelse med angivelse af dendanske UCITS’, specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings ellerfåmandsforeningens navn i tilfælde, hvor det vil kunne skade en efterfølgende strafferetlig

efterforskning. En beslutning om at sende en sag til politiet med anmodning om efterforskning ogeventuel tiltalerejsning er ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Det forudsættes, at offentliggørelse afen beslutning om at sende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af denrelevante politimyndighed. Eventuelt vil der kunne indgås en mere generel aftale omoffentliggørelse af visse sagstyper. Ved tvivl vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt denrelevante politimyndighed. Der findes også andre sager, hvor Det Finansielle Virksomhedsrådtræffer en egentlig afgørelse, men hvor der derudover også vil kunne komme en strafferetligsanktion på tale, og hvor det vil kunne skade den efterfølgende efterforskning, hvis rådets afgørelseoffentliggøres med navns nævnelse. Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunneske, vil det være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Detforudsætter dog, at man ikke ud fra sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilkendansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforeningafgørelsen vedrører.Reglerne om offentliggørelse omfatter alene sager, som har været forelagt Fondsrådet eller DetFinansielle Virksomhedsråd samt sager, hvor Finanstilsynet beslutter at overgive sager tilpolitimæssig efterforskning efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet.Afgørelser i andre sager, som Finanstilsynet har truffet efter bemyndigelse, er ikke omfattet afbestemmelsen og vil derfor ikke blive offentliggjort. Det samme er tilfældet for afgørelser, somefterfølgende træffes af Finanstilsynet baseret på en praksis, som rådene har fastlagt. Afgørelser,som henhører under Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence, men som Finanstilsynetsdirektør træffer i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i bekendtgørelse om forretningsordenfor Det Finansielle Virksomhedsråd, vil skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsenreelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.Når kun rådssager offentliggøres med den danske UCITS, specialforeningens, hedgeforeningens,den professionelle forenings eller fåmandsforeningens navn, kan det indebære, at den danskeUCITS eller forening, som er den første, der overtræder en bestemmelse eller som involveres i enprincipiel sag, må forvente, at dens navn vil blive offentliggjort sammen med afgørelsen, mens detikke vil være tilfældet for de danske UCITS og foreninger, som efterfølgende begår sammeovertrædelse. Disse afgørelser vil kun sjældent have offentlig interesse, fordi der ikke længere ertale om en principiel sag. På denne baggrund er det fundet hensigtsmæssigt at fastholde, atoffentliggørelse alene skal ske i relation til afgørelser truffet af rådene. Det vil endvidere have storeadministrative konsekvenser, hvis alle efterfølgende afgørelser truffet af Finanstilsynet på egenhånd også skulle offentliggøres med navns nævnelse.Til nr. 221-223 (§ 212, stk. 1, nr. 2, 3, 9 og 10, og stk. 2, i lov om investeringsforeninger)Med de foreslåede nyaffattelser af§ 212, stk. 1, nr. 2, 3 9 og 10, og stk. 2,i lov ominvesteringsforeninger m.v. videreføres bestemmelserne med den ændring, at SIKAV’er oginvesteringsfunde med forslaget bliver omfattet af bestemmelserne. § 212 svarer til § 354 b i lov omfinansiel virksomhed.Efter den gældende § 212, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. skal Finanstilsynet – i lighedmed hvad der gælder for Forbrugerombudsmanden – af egen drift orientere offentligheden omfærdigbehandlede forbrugersager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden ellerdomstolene, og som er af almen interesse eller har betydning for forståelsen af reglernesanvendelse.

Som følge af nærværende lovforslag, hvorefter de nye UCITS indarbejdes i lov ominvesteringsforeninger m.v., finder § 212 anvendelse for SIKAV’er og investeringsfunde. Somfølge af ordlyden af § 212 er det imidlertid alene nødvendigt at præcisere enkelte dele afbestemmelsen med henblik på en sikring heraf. Det foreslås derfor at nyaffattestk. 1, nr. 2, 3, 9 og10,for at præcisere, at Finanstilsynet skal orientere om sager vedrørende afgørelser vedrørendevedtægtsændringer og fundsbestemmelser, jf. den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, nr. 2, afgørelservedrørende investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers administrative ogregnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer og afgørelser vedrørende denadministrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer iinvesteringsforvaltningsselskaber, der administrerer investeringsfunde, professionelle foreninger ogfåmandsforeninger, jf. den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, nr. 3, inddragelse af danske UCITS’,specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, sletning af professionelle foreningers registreringog tilbagekaldelse af fåmandsforeningers godkendelse, jf. den foreslåede affattelse af stk. 1, nr. 9,samt danske UCITS, specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers ogfåmandsforeningers placering af midler, jf. den foreslåede affattelse af stk. 1, nr. 10.Finanstilsynet er efter den foreslåede nyaffattelse afstk. 2,forpligtet til at orientere offentlighedenom navnet på en virksomhed, der uden tilladelse udøver virksomhed som investeringsforening,SIKAV eller investeringsfund, jf. § 4, i lov om investeringsforeninger m.v., virksomhed somspecialforening, jf. § 6 i lov om investeringsforeninger m.v., eller virksomhed som hedgeforening,jf. § 7 i lov om investeringsforeninger m.v. Andre oplysninger end navnet på den virksomhed, derovertræder forbuddet mod at udøve virksomhed efter §§ 4, 6 og 7 i lov om investeringsforeningerm.v., er derimod fortsat underlagt reglerne om tavshedspligt.Til nr. 224 (§ 213, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.)Den foreslåede nyaffattelse af § 213, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v. er envidereførelse af den gældende § 213, stk. 1-3, bortset fra, at det foreslås, at SIKAV’er oginvesteringsfundes investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber skal omfattes afbestemmelsen. Bestemmelsen svarer til § 355 i lov om finansiel virksomhed.Medstk. 1foreslås, at det som udgangspunkt alene er den investeringsforening, SIKAV,specialforening, hedgeforening, professionelle forening, fåmandsforening eller en investeringsfundsinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som en sag vedrører, som er part iforhold til Finanstilsynet. Udenlandske investeringsinstitutter har samme retsstilling som nationaleforeninger vedrørende partsstatus. Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhulingaf Finanstilsynets tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikketilsidesættes af tavshedspligtsreglerne. Det fremgår bl.a. af ombudsmandens praksis, at detalmindelige forvaltningsretlige partsbegreb fortolkes bredt, jf. FOB 1987 64, hvor ombudsmandentillagde Indlånerforeningen i 6. juli Banken partsstatus i forhold til tilsynets sag om anmeldelse afbetalingsstandsning. Den foreslåede bestemmelse medfører, at investorer i danske UCITS,specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og investeringsfunde ikke er parter iforhold til Finanstilsynet. Det gælder, uanset hvilken interesse de måtte have i en given sag.Investeringsforvaltningsselskabers og depotselskabers partsstatus er reguleret i § 355 i lov omfinansiel virksomhed. Se dog bemærkningerne nedenfor til stk. 3 vedrørendeinvesteringsforvaltningsselskabets partsstatus. Partsstatus indebærer blandt andet adgang til efterforvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører denpågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse herom for

Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog kun anvendelse isager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. § 2, stk. 1, iforvaltningsloven.I det foreslåedestk. 2opregnes de konkrete tilfælde, hvor andre end de i stk. 1 nævnte kan anses forpart efter denne lov. Hvis Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket en overtrædelse afeksempelvis lovens forbud mod, at andre driver virksomhed som dansk UCITS, specialforening,eller hedgeforening, jf. § 4, stk. 1 og 4, § 6, stk. 1 og 3, og § 7, stk. 1 og 3, i lov ominvesteringsforeninger m.v. eller påtaler en overtrædelse af disse bestemmelser, er den, somFinanstilsynets afgørelse er rettet mod, part i sagen efternr. 1.Den foreslåede bestemmelse inr. 2giver en virksomhed, som ansøger om godkendelse som danskUCITS, specialforening eller hedgeforening, jf. § 10 i lov om investeringsforeninger m.v., elleranmoder om registrering som professionel forening, jf. § 149 i lov om investeringsforeninger m.v.,partsstatus, selvom virksomheden endnu ikke er godkendt og derfor ikke er omfattet af stk. 1.Tilsvarende får et udenlandsk investeringsinstitut partsstatus, hvis det ansøger om tilladelse tilmarkedsføring af dets andele i Danmark, jf. stk. 1.Den foreslåedenr. 3medfører, at hvis Finanstilsynet nægter eller inddrager en tilladelse til en danskUCITS, specialforening, hedgeforening eller fåmandsforening, eller Finanstilsynet nægterregistrering af eller sletter en professionel forening af sit register, fordi et medlem af bestyrelseneller direktionen ikke anses at leve op til kravet om erfaring og hæderlighed anses den pågældendeperson tillige for at være part i denne del af sagen.Efter den foreslåedenr. 4får en revisor i en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening ellerfåmandsforening partsstatus, hvis Finanstilsynet afsætter revisor eller påbyder denne at giveoplysninger om den danske UCITS, specialforeningens, hedgeforeningens eller fåmandsforeningensforhold, jf. § 79, stk. 4 og 5, i lov om investeringsforeninger m.v. Tilsvarende gælder, hvisFinanstilsynet påtaler, at de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over forFinanstilsynet, jf. § 81. Fåmandsforeninger er omfattet af § 79, stk. 4 og 5, og § 81 i medfør af §165 i lov om investeringsforeninger m.v.Efternr. 5får en fysisk eller juridisk person partsstatus, når Finanstilsynet efter lovforslagets § 199,stk. 3, kræver oplysninger, som skønnes nødvendige til afgørelse af, om en juridisk person eromfattet af loven.Efter den foreslåede nyaffattelse afstk. 3får en person med særlig tilknytning til eninvesteringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening, professionel forening,fåmandsforeningellereninvesteringsfundsinvesteringsforvaltningsselskabelleradministrationsselskab partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynets afgørelser retter sig direktemod den pågældende, fx hvis Finanstilsynet udsteder påbud eller påtaler forhold, der retter sig modden pågældende. I overensstemmelse med forslaget til bestemmelsens stk. 1, foreslås det, atbestemmelsen også omfatter udenlandske investeringsinstitutter med henblik på at givegrænseoverskridende investeringsinstitutter samme retsstilling som nationale danske UCITS ogforeninger. Da en dansk UCITS eller forening kan indgå aftale med etinvesteringsforvaltningsselskab og en dansk UCITS også kan indgå aftale med et udenlandsk

administrationsselskab i stedet for at ansætte en direktør tillægges disse selskaber også partsstatus iforhold efter bestemmelserne i denne lov, når bestemmelserne er rettet mod dem.Til nr. 225-230 (§ 221, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 3, 4 og 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)Straffebestemmelserne i§ 221i lov om investeringsforeninger m.v. forslås ændret for at kunnesanktionere overtrædelse af de nye bestemmelser vedrørende SIKAV’er og investeringsfunde, somsvarer til de bestemmelser om investeringsforeninger m.v., der er strafsanktioneret efter dengældende lov. Det drejer sig særligt om kravene i forslagets §§ 33 a og 35 a til bestyrelsen forSIKAV’er, kravene til bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer eninvesteringsfund i § 35 b samt pligten til at føre generalforsamlingsprotokol i SIKAV’er efterforslagets § 31 h.Bestemmelsen i§ 221, stk. 3,foreslås ændret således, at strafferammen for overtrædelse af de imedfør af loven udstedte regler kan fastsættes til fængsel indtil 4 måneder. I henhold til degældende regler, kan der alene fastsættes straf af bøde. Ændringen af bestemmelsen bringer den ioverensstemmelse med bestemmelsen i § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, således atensartede forhold kan straffes på samme måde.§ 221, stk. 4,foreslås nyaffattet. Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 betyder, at ledelsen i eninvesteringsforening, SIKAV, specialforening, hedgeforening, professionel forening ellerfåmandsforening eller et medlem af ledelsen i investeringsforvaltningsselskabet elleradministrationsselskabet for en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel foreningellerfåmandsforeningkanstraffes,hvisbestyrelsens,direktionensellerinvesteringsforvaltningsselskabets passivitet påfører investeringsforeningen, SIKAV’en,investeringsfunden, specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening ellerfåmandsforeningen tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse. Det foreslås, at det kuner medlemmerne af bestyrelsen og direktionen samt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelseog direktion, der kan straffes efter bestemmelsen.De øvrige foreslåede ændringer af § 221 er konsekvensændringer.Til nr. 231-233 (§ 222, stk. 1, og § 223, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)Det foreslås, at ændre bestemmelserne i§§ 222og223i lov om investeringsforeninger m.v. ombl.a. Finanstilsynets tvangsmidler og påbud. SIKAV’erne og investeringsfundene bliver såledesomfattet af de samme regler som investeringsforeninger m.v.Den foreslåede ændring af§ 222, stk. 1,giver Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsenhjemmel til at pålægge en dansk UCITS’, specialforenings, hedgeforenings, professionel foreningseller fåmandsforenings bestyrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskab,administrationsselskab, depotselskab eller likvidator daglige eller ugentlige bøder, såfremt deundlader at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhvilerdem. Tvangsbøder er et forvaltningsretligt tvangsmiddel og ikke nogen strafferetlig sanktion. Detgælder derfor, at påløbne, men endnu ikke inddrevne bøder bortfalder ved forholdets lovliggørelse,jf. Justitsministeriets vejledning nr. 11255 af 18. juni 1996 om benådning, udsættelse, eftergivelseog henstand m.v. Den del af bøden, som ikke bliver betalt eller indkommer ved inddrivelse gennem

udpantning, kan kræves afsonet efter reglerne om straf af fængsel, jf. § 17 i lov om ikrafttræden afborgerlig straffelov m.m.Den gældende § 223, stk. 1, har sin baggrund i CESR standarden om kontrol med overholdelse affinansiel information bl.a. i års- og delårsrapporter for foreninger, som har udstedt værdipapirer, derer optaget til handel på et reguleret marked. Standarden fastsætter, at den kompetente myndighedskal have tilstrækkelige og effektive midler til at kunne håndhæve overholdelsen og hermed kanmedvirke til, at investorerne får den information, de har krav på. Som midler anføres bl.a., atmyndigheden skal kunne give påbud om ændring af fejl, herunder offentliggørelse af ændredeoplysninger. Myndigheden skal endvidere selv kunne offentliggøre de oplysninger, den har pålagtden pågældende virksomhed at ændre, herunder om et givent påbud samt kunne suspendere ogslette berørte værdipapirer. Stk. 1 skal sikre, at Fondsrådet har de nødvendige reaktionsmulighedertil at kunne håndhæve kontrollen. Med bestemmelsen er sikret reaktions- og sanktionsmulighederneover for foreninger, så de også omfatter udstedelse af påbud og offentliggørelse heraf, såfremt enforening omfattet af bestemmelsen ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 63-73eller bestemmelser fastsat i medfør af § 76. Endvidere kan Fondsrådet suspendere eller slette deberørte andele fra handel på et reguleret marked. Med den foreslåede ændring af stk. 1 bliverSIKAV’er og investeringsfunde omfattet af disse regler.§ 223, stk. 2,foreslås nyaffattet. Efter det foreslåede stk. 2, vil der ligeledes kunne pålægges eninvesteringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening eller en investeringsfundsinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab bødestraf, såfremt et påbud ikkeefterkommes, eller der afgives urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet. Det vil kunvære danske UCITS og foreninger, som har udstedt andele, der er optaget til handel på et reguleretmarked, der vil være omfattet af udvidelsen af reaktions- og sanktionsmulighederne.

Til § 2Til nr. 1 og 2 (§ 5, stk. 1, nr. 26, litra a og c, i lov om finansiel virksomhed)De foreslåede ændringer i§ 5, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed, er konsekvensændringer iforhold til lovforslagets ændring af definitionen af »UCITS« i lov om investeringsforeninger m.v.,således at definitionerne i lov om finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger m.v. erens.Når lovforslaget nævner »UCITS« menes der udenlandske investeringsinstitutter omfattet afUCITS-direktivet, investeringsforeninger, SIKAV’er og investeringsfunde. Når lovforslaget nævner»danske UCITS«, menes der alene investeringsforeninger, SIKAV’er og investeringsfunde.Til nr. 3 (§ 30, stk. 3, nr. 1, og § 31, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)De foreslåede ændringer af§ 30, stk. 3, nr. 1,og§ 31, stk. 3, nr. 1,i lov om finansiel virksomhedforetages, så bestemmelserne ikke kan give anledning til at slutte modsætningsvist. Ændringernemedfører, at udenlandske administrationsselskaber såvel ved etablering af en filial som vedgrænseoverskridende tjenesteydelser, kan administrere UCITS, dvs. investeringsforeninger,SIKAV’er, investeringsfunde og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet.

Til nr. 4 (§ 43, stk. 5, overskriften før § 106, § 121, stk. 2, og bilag 6, nr. 1, i lov om finansielvirksomhed)De foreslåede ændringer udvider anvendelsesområdet for de pågældende bestemmelser således, atde også omfatter investeringsfunde og SIKAV’er, som indføres med lovforslaget.Den foreslåede ændring af§ 43, stk. 5,medfører, at erhvervs- og vækstministeren også kanfastsætte regler om udlevering af central investorinformation til detailinvestorer ved finansiellevirksomheders formidling af andele i investeringsfunde og SIKAV’er.Den foreslåede ændring af overskriften før § 106 hænger sammen med, at det foreslås, at reglerne i§ 106også skal gælde for depotselskabers opbevaring af investeringsfundes og SIKAV’ersfinansielle aktiver.Den foreslåede ændring af§ 121, stk. 2,som vedrører videregivelse af kundeoplysninger, skal ogsågælde for finansielle virksomheder, hvor investeringsfunde og SIKAV’er er medejere. Denforeslåede ændring af bilag 6, nr. 1, medfører, at investeringsforvaltningsselskaber også kan fåtilladelse til at forvalte, administrere og markedsføre investeringsfunde og SIKAV’er.Til nr. 5 (§ 52 i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at nyaffatte § 52 i lov om finansiel virksomhed. Der er tale om en videreførelse af dentidligere bestemmelse, dog således at bestemmelsen nu også omfatter investeringsfunde ogSIKAV’er. Den foreslåede bestemmelse medfører, at pengeinstitutter som har fået godkendelse afFinanstilsynet som depotselskab for en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionelforening eller fåmandsforening, som disses depotselskab skal handle uafhængigt og udelukkende iden danske UCITS’ eller foreningens interesse.Til nr. 6 (§ 54, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at nyaffatte§ 54, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed. Forslaget medfører, atbeskyttelsen af kunder i § 72 i lov om finansiel virksomhed også finder anvendelse forinvesteringsfunde og SIKAV’er, som er kunder i et investeringsforvaltningsselskab.Til nr. 7 og 8 (§ 54, stk. 2, § 101, stk. 1, og stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)Den foreslåede ændring af§ 54, stk. 2,i lov om finansiel virksomhed skal imødegå, atbestemmelsen ikke kan give anledning til at slutte modsætningsvist. Ændringen medfører, atinvesteringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje forkunder, på forhånd skal aftale med kunden, om investeringsforvaltningsselskabet må placerekundens porteføljemidler eller en del heraf i andele i UCITS, specialforeninger, professionelleforeninger eller fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, sominvesteringsforvaltningsselskabet administrerer.De foreslåede ændringer af§ 101i lov om finansiel virksomhed medfører, at de nye former forUCITS bliver omfattet af reglerne om, at investeringsforvaltningsselskabet ved administration afinvesteringsforeninger m.v. skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse samt afreglerne om, at investeringsforvaltningsselskaber skal undgå interessekonflikter, og hvis det ikkekan lade sig gøre, orientere de berørte om det. Det samme gælder den adskillelse, sominvesteringsforvaltningsselskabet skal opretholde mellem administration af foreninger ogskønsmæssig porteføljepleje for andre kunder. SIKAV’er og investeringsfunde og deres investorer

bliver dermed omfattet af den samme beskyttelse som investeringsforeninger m.v. Endvidere bliverSIKAV’er og investeringsfunde omfattet. Endelig bliver de omfattet af de regler, som Finanstilsynetkan fastsætte om at undgå interessekonflikter.Til nr. 9-16 (overskriften før § 102, § 102, stk. 1-3 og 6, § 103, stk. 2 og 3, og § 104, stk. 2, i lov omfinansiel virksomhed)Den foreslåede ændring afoverskriftenfør § 102 i lov om finansiel virksomhed medfører, ar degældende regler i §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed om investeringsforvaltningsselskabersdelegation af opgaver, der udgør en del af administrationen af en SIKAV eller investeringsfund,bliver omfattet af de samme regler som gælder for delegation af opgaver vedrørende administrationaf udenlandske UCITS. Den foreslåede ændring medfører således også, at delegation af opgavervedrørende administration af SIKAV’er og investeringsfunde bliver omfattet af de regler om, hvadder skal forstås ved kerneopgaver m.v., som Finanstilsynet udsteder i medfør af § 105, stk. 2.For foreninger gælder, jf. § 33, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at det er foreningensbestyrelse, der træffer beslutning om delegation af opgaver, der er en del af administrationen, ogsånår foreningen har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab elleradministrationsselskab. I modsætning hertil er det en del af strukturen i en SIKAV, at densbestyrelse vælger et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, der kan udføreopgaverne selv eller delegere opgaverne til andre virksomheder, der har tilladelse til at udføreopgaverne, hvis der er tale om tilsynsbelagt virksomhed. Investeringsfunde er ikke juridiskeenheder. Ifølge lovforslagets § 1, nr. 17 (§ 9 b, stk. 4), i lov om investeringsforeninger m.v. er detinvesteringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der har de pligter, der efter lovenpåhviler en investeringsfund. For investeringsfundes vedkommende, er det en konsekvens afstrukturen, at det er bestyrelsen i det selskab, der administrerer investeringsfunden, der træfferbeslutninger vedrørende investeringsfunde, og dermed også, om hvilke opgaver, der skaluddelegeres. I overensstemmelse hermed foreslås det i§ 102, stk. 1,at det er bestyrelsen i etinvesteringsforvaltningsselskab, der træffer beslutning om delegation af opgaver, om udgør en delaf administrationen af en SIKAV eller investeringsfund. Dermed bliver de omfattet af de sammeregler som udenlandske UCITS.Det hidtidige forbud mod, at investeringsforvaltningsselskaber delegerer investeringsbeslutningervedrørende udenlandske UCITS’ investeringer, er ikke gentaget i forslaget til§ 102, stk. 2.Baggrunden herfor er, at det er hensigten med de nye former for UCITS at indføre»investeringsprodukter«, der ligner de mest kendte UCITS fra andre EU-lande. Ifølge UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra e, må der ikke for så vidt angår kerneopgaveninvesteringsforvaltning gives mandat til depositaren eller til andre foretagender, hvis interesser kanvære i strid med administrationsselskabets eller deltagernes interesser. Denne bestemmelse erallerede gennemført i § 102, stk. 2, 2. pkt. Artikel 13, stk. 1, litra e, er fortolket således, atdepotselskabet og selskaber, der er koncernforbundet med investeringsforvaltningsselskabet, kanudføre investeringsanalyser og fremsætte investeringsforslag (investeringsrådgivning), men atinvesteringsforvaltningsselskabet skal træffe investeringsbeslutningen, ligesom depotselskabet ogde nævnte selskaber ikke kan udføre skønsmæssig porteføljepleje for de udenlandske UCITS,SIKAV’er og investeringsfunde. Dette opretholdes i § 102, stk. 2, 2. pkt.Med forslaget til ændring af§ 102, stk. 3,bliver delegation af administrative opgaver for SIKAV’erog investeringsfunde omfattet af kravet om, at delegationen skal medføre en mere effektiv

administration af de pågældende SIKAV’er, investeringsfunde og udenlandske UCITS. Forslaget tilstk. 6,medfører, at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse ikke må delegere så stor en del afde administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet blive et tomt selskab for så vidtangår opgaver i forbindelse med administrationen af den pågældende SIKAV eller investeringsfund.Det er en udmøntning af UCITS-direktivets artikel 13, stk. 2.Det foreslås at ændre§ 103, stk. 2,således at virksomhed, som investeringsforvaltningsselskabethar delegeret opgaver til, kun med tilladelse fra selskabets bestyrelse i det enkelte tilfælde måvideredelegere opgaver til andre og kun, hvis denne delegation medfører en mere effektivadministration af en UCITS. Forslaget er en konsekvens af, at et investeringsforvaltningsselskabkun må delegere opgaver til virksomheder, der er kvalificerede og i stand til at varetage depågældende opgaver. Hvis for eksempel en investeringsrådgiver må videredelegere de delegeredeopgaver eller dele heraf til en anden investeringsrådgiver, fordi investeringsrådgiveren ikke selv harkvalificerede medarbejdere på det pågældende område, burde investeringsforvaltningsselskabetikke have indgået aftalen med denne investeringsrådgiver eller værdipapirhandler. Det er etudtrykkeligt krav, at videredelegeringen skal effektivisere administrationen. Det medfører blandtandet, at den oprindelige investeringsrådgiver som mellemled ikke må forhøje omkostningerne. Detbetyder, at delegation af opgaver skal medføre en merværdi for den udenlandske UCITS,SIKAV’en eller investeringsfunden. Delegationen må ikke føre til, at andres interesser tilgodesesved delegationen på bekostning af investorernes interesse.Det foreslås med ændringen af§ 103, stk. 3,af SIKAV’er og investeringsfunde bliver omfattet afkravet om, delegation af opgaver kan ske til virksomheder, der er under dansk eller udenlandsktilsyn. Delegationen må ikke hindre et effektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet, enudenlandsk UCITS, en SIKAV eller en investeringsfund. Efter forslaget må delegationen heller ikkeforhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller forhindre den udenlandske UCITS,SIKAV’en eller investeringsfunden i at blive forvaltet i investorernes interesse. Det betyder, atdelegation af opgaver aldrig må føre til, at der opstår uklarhed om, hvem der udfører en givenopgave, eller til en uigennemsigtig eller på anden måde uhensigtsmæssig forvaltning af en SIKAV,investeringsfund eller udenlandsk UCITS. Endelig ændres »deltagernes« til »investorernes« for atbringe terminologien i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 1.Med ændringen af§ 104, stk. 2,foreslås det, at bestemmelserne om, at etinvesteringsforvaltningsselskab på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne give yderligereinstrukser til den virksomhed, som en opgave er uddelegeret til, og at selskabet skal kunne opsigeaftalen om delegation med øjeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede udenlandskeUCITS’ interesse, også skal omfatte SIKAV’er og investeringsfunde. Bestemmelsen medfører, at etinvesteringsforvaltningsselskab kun kan indgå aftaler om delegation af opgaver indeholdendevilkår, hvorefter selskabet til enhver tid kan give konkrete instrukser om, hvorledes opgaven skaludføres. Et investeringsforvaltningsselskab kan ikke indgå aftaler om delegation på vilkår om, ataftalen altid skal opsiges med et vist varsel. Aftalen skal indeholde bestemmelser, der berettigerinvesteringsforvaltningsselskabet til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis ledelsenskønner, at det er i den administrerede SIKAV’s, investeringsfunds eller udenlandske UCITSinteresse. Denne adgang til at opsige aftalen uden varsel skal ikke forveksles med adgang til atophæve en aftale som følge af misligholdelse. Den foreslåede bestemmelse er imidlertid ikke tilhinder for, at parterne aftaler opsigelsesvarsler, som dækker de normalt forventede situationer, nårblot der er en adgang for investeringsforvaltningsselskabet til at opsige aftalen med øjeblikkelig

virkning. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at parterne aftaler, atinvesteringsforvaltningsselskabet skal betale en kompensation til den virksomhed, som aftalen erindgået med, hvis selskabet opsiger aftalen med henvisning til bestemmelsen om øjeblikkeligopsigelse. Sådanne kompensationsklausuler skal være rimelige set i relation til aftaleparternesforhold. Kompensationsklausuler må ikke være udformet således, at de reelt fratager etinvesteringsforvaltningsselskab muligheden for at opsige en aftale om delegation med øjeblikkeligvirkning. Det følger af det foreslåede § 102, stk. 3, at delegation skal medføre en mere effektiv driftaf selskabets virksomhed og en mere effektiv administration af den administrerede SIKAV,investeringsfund eller udenlandske UCITS. Dette krav er ikke opfyldt, hvis der er risiko for, at etinvesteringsforvaltningsselskab kommer til at betale den opsagte part, fx en investeringsrådgiver,honorar i en længere periode efter opsigelsen, der skal være i den administrerede UCITS interesse.Investeringsforvaltningsselskabet skal derudover samtidig betale for anden investeringsrådgivning.Til nr. 17-22 (§ 106, stk. 1-5, og stk. 6, nr. 1, 2 og 4, samt § 346 c, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed)§ 106, stk. 1 og 2,i lov om finansiel virksomhed om depotselskabets pligter foreslås nyaffattet.Forslaget er en videreførelse af § 106, stk. 1 og 2, i den gældende lov med undtagelse af, at detforeslås, at bestemmelsen også skal finde anvendelse på depotselskaber for SIKAV’er oginvesteringsfunde. Depotselskabets pligter over for SIKAV’er og investeringsfunde, kommer efterforslaget til at svare fuldt ud til de pligter, depotselskabet har over for investeringsforeninger m.v.Endvidere foreslås det at ændre terminologien således, at »værdipapirer og afledte instrumenter« istk. 2, nr. 2 og 3, erstattes af »finansielle instrumenter«, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov ominvesteringsforeninger m.v. for at bringe terminologien i overensstemmelse med lov ominvesteringsforeninger m.v. § 106 i lov om finansiel virksomhed, som ændret ved lov nr. 456 af 18.maj 2011, gennemførte UCITS-direktivets artikel 23, stk. 2, artikel 32, stk. 1, og artikel 113, stk. 2.Ifølge forslaget til ændring af § 16 i lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 42,skal Finanstilsynet godkende en dansk UCITS’, specialforenings eller hedgeforenings valg afdepotselskab. Når der er tale om en investeringsfund, er det dog fundensinvesteringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der vælger depotselskabet, dainvesteringsfunden ikke er en juridisk person. Ligesom det i dag gælder for investeringsforeningerm.v., skal depotselskabet også efter forslaget tilstk. 1opbevare de finansielle aktiver særskilt forden enkelte afdeling af en dansk UCITS eller forening. Finansielle aktiver omfatter ogsåpantebreve, jf. stk. 2, nr. 6, men er ikke omfattet af definitionen på finansielle instrumenter, jf. § 3,stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Endelig foreslås enkelte andre sprogligejusteringer.Årsagen til. at afdelingernes aktiver skal opbevares særskilt, er, at afdelingerne er selvstændigeøkonomiske enheder med forskellige investorer. Aktiverne omfatter også afdelingernes likvidemidler. Hensigten med bestemmelsen er, at aktiverne ikke må komme foreningens ledelse ogansatte i hænde. Det er de finansielle aktiver (formuen) og ikke kun de finansielle instrumenter, somskal opbevares og forvaltes i depotselskabet. Hermed understreges det, at depotselskabet skalforvalte og opbevare hele formuen eller kapitalen, det vil sige finansielle instrumenter, herunderlikvide midler, og aftaler om afledte finansielle instrumenter. Hvis den danske UCITS ellerforeningen indgår aftaler om afledte finansielle instrumenter med andre end depotselskabet, skalden danske UCITS eller forening underrette depotselskabet om sådanne aftaler for, at det kanopfylde sine forpligtelser.

Såfremt depotselskabet forvalter og opbevarer afdelingernes finansielle instrumenter i depoter ellerpå konti i afdelingens navn, er kravet opfyldt. Det samme gælder, når afdelingens likvide midlerindsættes på en konto i afdelingens navn, idet den danske UCITS eller foreningen dog kan indsætteafdelingernes likvide midler i andre pengeinstitutter, men kun sådan, at depotselskabet forvalterdem. Kravet om særskilt forvaltning og opbevaring er også opfyldt, hvis en afdelings finansielleinstrumenter opbevares på en samlekonto, jf. § 72, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.Udgangspunktet er, at en afdelings danske finansielle instrumenter m.v. opbevares i enværdipapircentral. Finanstilsynet har dog tilladt, at en forenings depotselskab opbevarer foreningensdanske finansielle instrumenter i et individuelt depot, dvs. et separat depot i VP Securities A/Sgennem en »global custodian« eller »sub custodian« (depot for alle værdipapirer og et underdepotfor nogle af dem), mens Finanstilsynet ikke har tilladt, at et depotselskab opbevarer en foreningsdanske finansielle instrumenter i VP Securities A/S gennem et samledepot hos et andetkontoførende institut i VP Securities A/S.Med hensyn til de udenlandske værdipapirer, er det almindeligt, at de opbevares på samlekonti, desåkaldte »sub accounts«. Når det er tilfældet, skal depotselskabet kunne dokumentere, atafdelingernes udenlandske værdipapirer bliver opbevaret særskilt på en konto, der er en del afsamlekontoen, i afdelingens navn. Den danske UCITS og foreningen skal efter § 72, stk. 3, i lov omfinansiel virksomhed samtykke i, at dens finansielle instrumenter opbevares på en samlekonto, ogdepotselskabet skal oplyse den danske UCITS og foreningen om retsvirkningerne af opbevaring påsamlekonti. Finanstilsynet har udstedt vejledning nr. 82 af 28. september 2010 om depotselskabetspligter. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Finansrådet og er udtryk for Finanstilsynetspraksis i forhold til depotselskabers pligter. Vejledningen, der blandt andet findes på Finanstilsynetshjemmeside, beskriver alle depotselskabets pligter, herunder kravene til opbevaring af deforskellige aktivtyper og mulighederne for opbevaring i samledepoter. Depotselskabet skal ydetilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet som depotselskab og tilat kunne opfylde de forpligtelser, der følger af udførelsen af dette hverv. Depotselskabet skal foreksempel kunne afvikle en dansk UCITS eller forenings handelsvolumen og kunne håndtere dendanske UCITS eller forenings anvendelse af afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån,hvis den gør brug af sådanne. Kan depotselskabet ikke det, må den danske UCITS og foreningenenten afholde sig fra at anvende afledte finansielle instrumenter og værdipapirudlån eller skiftedepotselskab.Stk. 2fastsætter de kontrolforpligtelser, som et depotselskab har i forhold til den danske UCITS,specialforening, hedgeforening, professionelle forening eller fåmandsforening. Derved supplererdepotselskabet det offentlige tilsyn ved løbende at påse, at de i nr. 1–8 nævnte bestemmelseroverholdes. Et sådant indseende med de løbende transaktioner kan ikke realistisk opnås på andenvis. Vejledningen om depotselskabers pligter indeholder også en beskrivelse på dette område.Med den foreslåede ændring afnr. 1,der viderefører den gældende bestemmelse, skaldepotselskabet påse, at en dansk UCITS’, specialforenings, hedgeforenings, professionel foreningseller fåmandsforenings emission og indløsning samt mortifikation af investorernes andele foretagesi overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger m.v., vedtægterne ellerfundsbestemmelserne. Vejledningen om depotselskabers pligter indeholder tre modeller, somdepotselskabet kan vælge imellem, når det skal udføre kontrollen efter nr. 1 af, om emission ogindløsning af andele foretages i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v.,vedtægterne eller fundsbestemmelserne. Depotselskabets pligt til at påse, at en dansk UCITS’ eller

forenings indløsning af andele foretages i overensstemmelse med lovens regler, vedtægterne ellerfundsbestemmelserne, indebærer bl.a., at depotselskabet i forbindelse med en dansk UCITS,forenings eller afdelings ophør skal påse, at Finanstilsynets tilladelse hertil foreligger, før andeleneindløses, samt at investorerne behandles ens i forbindelse med indløsningen. Depotselskabet skalogså påse, at mortifikation af andele er i overensstemmelse med lovgivningen, vedtægter ellerfundsbestemmelser. Andele i investeringsforeninger m.v. udstedes gennem og er registreret i VPSecurities A/S, hvorfor reglerne om mortifikation ikke er aktuelle i denne sammenhæng. Det måforventes at det samme bliver tilfældet med andele i SIKAV’er og investeringsfunde. Imidlertid erdet stadig muligt at udstede investeringsbeviser (certifikater).Efter forslaget tilnr. 2skal depotselskabet påse, at finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lovom investeringsforeninger m.v., der sælges for den danske UCITS’, specialforenings,hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings regning kun udleveres mod, atsalgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet. Med forslaget er »værdipapirer og afledtefinansielle instrumenter« erstattet af »finansielle instrumenter«, hvorved terminologien er bragt ioverensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Finansielle instrumenter er i lov ominvesteringsforeninger m.v. en fælles betegnelse for værdipapirer (aktier og obligationer oglignende), andele i danske UCITS, foreninger og afdelinger, pengemarkedsinstrumenter, afledtefinansielle instrumenter og indskud i kreditinstitutter.Tilsvarende fastsætternr. 3,at depotselskabet kun må betale for finansielle instrumenter modlevering af de finansielle instrumenter til depotselskabet.Særligt vedrørendenr. 2 og 3bemærkes, at en den danske UCITS’ og forenings køb og salg afværdipapirer skal foregå som kontanthandel, idet det dog herved forudsættes, at de sædvanligekutymer inden for branchen følges.Depotselskabet skal i medfør afnr. 4påse, at aktiver, der tilhører en dansk UCITS, specialforening,hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening, og som er stillet til sikkerhed for densforpligtelser, tilbageleveres til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet. Bestemmelsen erdels en konsekvens af danske UCITS og foreningers anvendelse af afledte finansielle instrumenter,dels af hedgeforeningers mulighed for at geare deres investeringer ved at optage lån eller anvendeafledte finansielle instrumenter.Depotselskabet skal i medfør afnr. 5påse, at udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud tilforøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med den danske UCITS’, specialforenings,hedgeforenings,professionelleforeningsellerfåmandsforeningsvedtægterellerfundsbestemmelser. Dermed er depotselskabet med til at sikre, at investorerne modtager detkorrekte afkast af deres andele.Nr. 6fastslår, at værdien af en dansk UCITS, specialforenings eller fåmandsforenings pantebreveskal ansættes i overensstemmelse med de herfor fastsatte regler. Ud over § 69 i lov ominvesteringsforeninger m.v., skal reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporterfor investeringsforeninger og specialforeninger m.v. finde anvendelse ved ansættelse af værdien. Dapantebreve i fast ejendom ikke er omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, kanhedgeforeninger og professionelle foreninger ikke anbringe deres midler i pantebreve, idet de kanplacere deres midler i instrumenter nævnt i bilag 5.

Efternr. 7skal en dansk UCITS’, specialforenings, hedgeforenings eller fåmandsforenings køb ogsalg af finansielle instrumenter ske i overensstemmelse med § 51, i lov om investeringsforeningerm.v. For at sikre at finansielle instrumenter købes og sælges til markedspriser, skal finansielleinstrumenter optaget til handel på et reguleret marked m.v., som hovedregel handles på detregulerede marked, medmindre der kan opnås de samme eller mere fordelagtige priser ved handeluden for det regulerede marked. Ved vurderingen, af om en pris må anses for mere fordelagtig endden, der kunne opnås på det regulerede marked, må der også tages hensyn til, om størrelsen af denpost finansielle instrumenter, der ønskes købt eller afhændet, i givet fald ville kunne påvirkekursfastsættelse.Ved køb og salg af andre aktiver, herunder pantebreve, skal depotselskabet i medfør afnr. 8påse, athandlen foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien, jf. § 69 i lov ominvesteringsforeninger m.v. Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller enforpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem hinanden uafhængige parter.Der foreslås endvidere ændringer afstk. 3-6.Ændringerne er en konsekvens af lovforslagetsindførelse af SIKAV’er og investeringsfunde. Bestemmelserne finder med ændringerne ogsåanvendelse på SIKAV’er og investeringsfunde, men der er ikke herudover tilsigtet nogen materielændring af bestemmelserne.Bestemmelsen i§ 346 c, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed forslås ændret således, at de regler,der gælder for Finanstilsynets samarbejde med udenlandske tilsynsmyndigheder vedrørendeinvesteringsforeninger, også kommer til at gælde for SIKAV’er og investeringsfunde.Til nr. 23 (§ 141, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)§ 141, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret således, at etinvesteringsforvaltningsselskab til brug for beregning af sin kapitaldækning også skal tage hensyntil formuen i de SIKAV’er og investeringsfunde som investeringsforvaltningsselskabetadministrerer.Til nr. 24 og 25 (§ 346 a, 1. pkt., og § 346 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)§ 346 a, 1. pkt.,og§ 346 c, stk. 2,i lov finansiel virksomhed foreslås ændret således, at de regler,der gælder for Finanstilsynets samarbejde med udenlandske tilsynsmyndigheder vedrørendeinvesteringsforeninger også kommer til at gælde vedrørende SIKAV’er og investeringsfunde.Til nr. 26 (§ 355, stk. 2, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed)§ 355, stk. 2, nr. 14,i lov om finansiel virksomhed forslås ændret, således at SIKAV’er oginvesteringsfunde skal anses som part i afgørelser truffet af Finanstilsynet vedrørende etinvesteringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs administration af den pågældendeSIKAV eller investeringsfund. I almindelighed har det ikke selvstændig betydning, at eninvesteringsfund er part i en sag, jf. forslaget til § 9 b, stk. 4, fordi den ikke er en juridisk person,men en økonomisk enhed. Imidlertid vil bestemmelsen kunne få selvstændig betydning, hvisinvesteringsforvaltningsselskabet er erklæret konkurs, og Finanstilsynet har udnævnt enadministrator for investeringsfunden. De fåmandsforeninger, der er nævnt i bestemmelsen, ergodkendte fåmandsforeninger. Finanstilsynet fører ikke tilsyn med ikke-godkendtefåmandsforeninger, jf. § 224 i lov om investeringsforeninger m.v. De kan derfor ikke blive part iforhold til Finanstilsynet.

Til nr. 27 (§ 361, stk. 1, nr. 11, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets afgiftsopkrævning, og oplister en række virksomheder, derskal betale et nærmere angivet grundbeløb i årlig afgift til Finanstilsynet.§ 361, stk. 1, nr. 11, 3.pkt.,i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, så afdelinger i SIKAV’er og investeringsfunde,der har udstedt værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked, årligt skal betale kr.5.000 (2004-niveau). Hermed ligestilles afdelinger i SIKAV’er og investeringsfunde med afdelingeri investeringsforeninger.Til nr. 28 (§ 367, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)Som følge af indførelsen af SIKAV’er og investeringsfunde og Finanstilsynets pligt til at føre tilsynmed dem, foreslås den nuværende afgiftsopkrævning for investeringsforeninger m.v. i§ 367i lovom finansiel virksomhed udvidet til også at omfatte SIKAV’er og investeringsfunde. Reglerne forinvesteringsfunde og SIKAV’er, foreslås i vidt omfang at svare til de regler, som i dag gælder forinvesteringsforeninger. På den baggrund foreslås det, at afgiftsopkrævningen i § 367 for deeksisterende foreningstyper udvides til også at omfatte investeringsfunde og SIKAV’er. Bådedanske investeringsforvaltningsselskaber og udenlandske administrationsselskaber, der med de nyeregler får mulighed for at etablere investeringsfunde, der har fået tilladelse i Danmark, vil bliveopkrævet afgiften til Finanstilsynet, idet investeringsfunde ikke selv er juridiske personer.Til nr. 29 (Bilag 5, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)Der er tale om en justering som følge af, at lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeningerm.v. trådte i kraft den 1. juli 2011 og samtidig blev lov om investeringsforeninger ogspecialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af5. juli 2010, ophævet.Til § 3Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2012.Istk. 2foreslås det, at bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den gældende lov ominvesteringsforeninger m.v. og § 101, stk. 5, § 105, stk. 2, og § 106, stk. 6, i lov om finansielvirksomhed, opretholdes, indtil de ophæves eller erstattes af nye bekendtgørelser udstedt i medføraf de samme bestemmelser. Baggrunden for forslaget er, at Finanstilsynet i medfør af lov ominvesteringsforeninger m.v. har udstedt en række bekendtgørelser med ikrafttræden den 1. juli 2011.Det foreslås endvidere, at de bekendtgørelser, der gælder for investeringsforeninger, også skalomfatte SIKAV’er og investeringsfunde. Det foreslås dog, at bekendtgørelserne skal gælde med defornødne tilpasninger.