Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 328
Offentligt
1142733_0001.png
1142733_0002.png
1142733_0003.png
1142733_0004.png
1142733_0005.png
1142733_0006.png
1142733_0007.png
1142733_0008.png
1142733_0009.png
1142733_0010.png
1142733_0011.png
1142733_0012.png
1142733_0013.png
1142733_0014.png
1142733_0015.png
1142733_0016.png
1142733_0017.png
1142733_0018.png
1142733_0019.png
1142733_0020.png
1142733_0021.png
1142733_0022.png
1142733_0023.png
1142733_0024.png
1142733_0025.png
1142733_0026.png
1142733_0027.png
1142733_0028.png
1142733_0029.png
1142733_0030.png
1142733_0031.png
1142733_0032.png
1142733_0033.png
1142733_0034.png
1142733_0035.png
1142733_0036.png
1142733_0037.png
1142733_0038.png
1142733_0039.png
1142733_0040.png
1142733_0041.png
1142733_0042.png
1142733_0043.png
1142733_0044.png
1142733_0045.png
1142733_0046.png
1142733_0047.png
1142733_0048.png
1142733_0049.png
1142733_0050.png
1142733_0051.png
1142733_0052.png
1142733_0053.png
1142733_0054.png
1142733_0055.png
1142733_0056.png
1142733_0057.png
1142733_0058.png
1142733_0059.png
1142733_0060.png
1142733_0061.png
1142733_0062.png
1142733_0063.png
1142733_0064.png
Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Ole Sohn)
Forslagtil
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandelm.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge, lov om forebyggen-de foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, lov om li-gebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension oglignende finansielle ydelser og forskellige andre love(indberetningspligt for holdingvirksomheder, udveksling af oplysninger med anklagemyndighed ogpoliti, administrative bødeforelæg, short selling, credit default swaps, OTC-derivater, centrale mod-parter, centrale handelsregistre, fælles betalingsområde i Europa, administrative bødeforelæg, an-vendelse af køn ved beregning af præmier og ydelser m.v.)§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, som ændret bl.a.ved § 2 i lov nr. 616 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 2 i lov nr. 273 af 27.marts 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF af 24.november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkravvedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRDIII), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3« til: », Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EFaf 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapital-krav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker(CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglo-merat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113«.2.I§ 1, stk. 2,indsættes efter »§ 71, stk. 1, nr. 9, og stk. 2,«: »§ 75,«.3.I§ 39indsættes somstk. 8:»Stk.8.Bestemmelserne i stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse på virksomheder, der udøver tjeneste-ydelsesvirksomhed omfattet af bilag 7 og 8.«Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16.november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det sup-plerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113. Lovforslagetindeholder endvidere bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordningnr. 236/2012/EU af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps, EU-Tidende 2012, nr. L86, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kredit-overførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, EU-Tidende 2012, nr. L 94,side 22, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr… af … om OTC-derivater, centrale modparter og transakti-onsregistre, EU-Tidende 2012, nr. L xx, side xxx.
4.I§ 75indsættes somstk. 4:»Stk.4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for finansielle holdingvirksomheder om forhold idatterselskaber, som er finansielle virksomheder.«5.I§ 126, stk. 2, nr. 5, litra a,ændres »57,5« til: »61,3«.6.I§ 126, stk. 2, nr. 5, litra b,ændres »40,3« til: »42,9«.7.I§ 126, stk. 2, nr. 6og8,ændres »3,5« til: »3,7«.8.I§ 126, stk. 2, nr. 7,ændres »2,3« til: »2,5«.9.I§ 126, stk. 2, nr. 9,ændres »3,2« til: »3,4«.10.I§ 126, stk. 2, nr. 10,ændres »1,1« til: »1,2«.11.§ 152 b, stk. 1 og 2,affattes således:»Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan optagelån til brug for at opfylde pligten til at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 a, stk. 2, eller til at øgeoverdækningen i et register.Stk. 2.Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket register, jf. § 152 g, stk. 1, lånemidler optaget efterstk. 1 skal anvendes som supplerende sikkerhed for eller til at øge overdækningen i.«12.§ 205affattes således:»§205.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne vedrørendefusion i kapitel 15 og 16 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på1) fusion af gensidige forsikringsselskaber,2) fusion af spare- og andelskasser, og3) gensidige forsikringsselskabers eller spare- og andelskassers fusion med et kapitalselskab.«13.§ 206ophæves.14.§ 209, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Medlemmer af bestyrelsen, repræsentantskabet eller andre repræsentative organer, herun-der generalforsamlingen samt ansatte i sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet, jf.§ 207, stk. l, må ikke udpege eller udgøre et flertal af medlemmerne af bestyrelsen for den i stk. lnævnte fond eller forening. Tilsvarende gælder for medlemmer af bestyrelsen eller andre repræsen-tative organer for eller ansatte i fondens eller foreningens datterselskaber eller associerede virksom-heder.«15.I§ 247 d, stk. 1, 2. pkt.,ogstk. 3,ændres »til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf.« til: »ihenhold til«.16.§ 247 e, 1. pkt.,affattes således:»Provenu fra lån, som pengeinstitutter har optaget i henhold til § 152 b, stk. 1, og som ikke indgåri et register, skal i tilfælde af pengeinstituttets konkurs tjene til dækning af indehavere af de særligt
dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det register, hvortil lånene eroptaget.«17.§ 247 f, stk. 1, 2. pkt.,affattes således:»Tilsvarende gælder lån, som pengeinstituttet har optaget i henhold til § 152 b, stk. 1.«18.I§ 256, stk. 4,ændres »§ 259, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 258, stk. 1, 1. pkt.«19.I§ 344indsættes somstk. 7:»Stk.7.Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansielholdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i den-ne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældendebestemmelser og aktiviteterne i koncernen.«20.I§ 347, stk. 6,ændres »nr. 19 og 23« til: »nr. 20 og 24«.21.I§ 354, stk. 6, nr. 2,indsættes efter »retsforfølgning af«: »mulige«.22.I§ 354, stk. 8,ændres »stk. 6, nr. 22« til: »stk. 6, nr. 23«.23.I§ 354, stk. 10,ændres »stk. 6, nr. 28« til: »stk. 6, nr. 29«, og »stk. 6, nr. 29« til: »stk. 6, nr.30«.24.I§ 354, stk. 11og12,ændres »stk. 6, nr. 23« til: »stk. 6, nr. 24«.25.§ 355, stk. 3, 2. pkt.,affattes således:»Det samme gælder for en likvidator, en administrator af en livsforsikringsbestand og en admini-strator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer.«26.I§ 360, stk. 1,ændres »Kammeradvokaten« til: »advokater samt retssagsomkostninger«.27.§ 361, stk. 1, nr. 22,ophæves.Nr. 23-31 bliver herefter nr. 22-30.28.I§ 361, stk. 1,indsættes somnr. 31:»31) Centrale modparter med tilladelse, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr.xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) jf.§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., beta-ler årligt 387.250 kr.«29.I§ 368, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Afgiftsbetalingen afventer den samlede afgiftsberegning.«30.§ 368, stk. 4, nr. 3, 3. pkt.,ophæves.31.I§ 373, stk. 6, 2. pkt.,udgår »eller i en udsteder af elektroniske penge«.32.I§ 373, stk. 7, 2. pkt.,udgår »eller en udsteder af elektroniske penge«.
33.§ 374, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Undlader en fysisk eller juridisk person opfylde de pligter som følger af § 347, stk. 3 og 4,kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for denjuridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.«§2I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 9. august 2011, som ændret ved§ 2 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 273 af 27. marts 2012 og senest ved § 3 i lov nr.477 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel ændres »og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsig-tighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel pået reguleret marked, EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1 (ændring af prospektdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige ogadministrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbin-delse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om enordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet« til: »og af direktiv2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udste-dere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, EU-Tidende 2010, nr. L 327,side 1 (ændring af prospektdirektivet). Loven indeholder endvidere bestemmelser, som er nødven-dige for anvendelsen af Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om dettidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andreaspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012/EU af 14. marts 2012 om short selling og visseaspekter af credit default swaps samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr… af …om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre«.2.§ 7 a, stk. 3,ophæves.3.§ 8 aophæves.4.I§ 28, stk. 3, nr. 1,udgår »vedtægtsmæssige«.5.To steder i§ 57 a, stk. 1,ændres »artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF« til: »artikel 4, nr. 1,i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF«.6.I§ 57 a, stk. 1, 2. pkt.,ændres »artikel 1, nr. 2, i direktiv 2004/39/EF« til: »artikel 4, stk. 1, nr. 1,i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF«.7.I§ 57 d, stk. 2,ændres »Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF,artikel 10« til: »Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, jf. artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/26/EF med senere ændringer.«8.§ 57 d, stk. 3, 2. pkt.,affattes således:
»Finanstilsynet videregiver straks denne meddelelse til Det Europæiske Udvalg for SystemiskeRisici, de øvrige lande i den Europæiske Union samt lande, som Unionen har indgået aftale med ogDen Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.«9.I§ 83, stk. 1, 3. pkt.,indsættes efter »(CO2-auktionerings-forordningen)«: », Europa-Parlamentetsog Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (short-selling-forordningen), samt Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) bortset fraafsnit 6 og 7«.10.I§ 84, stk. 2, nr. 3,udgår »samt«.11.I§ 84, stk. 2, nr. 4,ændres »auktionsplatformen.« til: »auktionsplatformen,«.12.I§ 84, stk. 2,indsættes somnr. 5og6:»5) træffer afgørelse i sager om overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.236/2012 af 14. marts 2012 (short-selling-forordningen) af principiel karakter samt i sager, der harvideregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet, samt6) træffer bortset fra artikel 14 og 15 afgørelse i sager om overholdelse af Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. xxx/xxx af xx.xxx 2012 (EMIR-forordningen) af principiel karakter samt isager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på OTC-derivatmarkedet.13.I§ 84 a, stk. 6, nr. 2,indsættes efter »retsforfølgning af«: »mulige«.14.I§ 84 a, stk. 6,indsættes efter nr. 20 som nyt nummer:»21)Myndigheder, der varetager opgaver i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr.xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) i det omfang, oplysningerne er nødvendige for dissemyndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.«Nr. 21 og 22 bliver herefter nr. 22 og 23.15.I§ 84 b, stk. 1,slettes:»en godkendt udenlandsk clearingcentral,«.16.§ 84 b, stk. 2, nr. 2,ophæves.Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.17.I§ 84 d, stk. 2, nr. 16,ændres »§ 37 stk. 10, og« til: »§ 37 stk. 10,«.18.I§ 84 d, stk. 2, nr. 17,ændres »(CO2-auktioneringsforordningen).« til: »(CO2-auktioneringsforordningen), og«.19.I§ 84 d, stk. 2,indsættes somnr. 18:»18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (short-selling-forordningen).«20.Efter § 84 f indsættes:»§84 g.Finanstilsynet skal offentliggøre oplysninger om sanktioner, der er pålagt i medfør af §93, stk. 5, og § 93 a, stk. 1, for overtrædelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr.xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen), medmindre sådan offentliggørelse vil være til al-
vorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor ska-de.Stk. 2.Finanstilsynet kan offentliggøre oplysninger om påtaler og påbud, som Finanstilsynet imedfør af § 93, stk. 3, meddeler for overtrædelse af forordningen.Stk. 3.Offentliggørelsen må ikke indeholde personoplysninger omfattet af artikel 2, stk. 1, litra a,i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-ninger.«21.§ 86, stk. 1, 4. pkt.,ophæves.22.I§ 88, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter »(CO2-auktionerings-forordningen)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (short-selling-forordningen) samtEuropa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) medde begrænsninger, der følger af forordningen, og bortset fra artikel 14 og 15«.23.I overskriften tilKapitel 27udgår »eller godkendelse«.24.§ 92 a,ophæves.25.I§ 93, stk. 1,udgår »§ 8 a, stk. 2,«.26.I§ 93, stk. 1,udgår », samt godkendte udenlandske clearingcentraler, der groft eller gentagnegange overtræder vilkår fastsat i godkendelser meddelt efter § 8 a, stk. 3 eller 4«.27.I§ 93, stk. 3,indsættes efter »(CO2-auktionerings-forordningen)«: », Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (short-selling-forordningen) eller Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen)«.28.I§ 93 a, stk. 1,indsættes efter»ogregler udstedt i medfør af denne lov«: »samt artikel 4, 5 og 7-11 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen)«§3I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011,som ændret ved lov nr. 1369 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:1.3 steder i§86 indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt for Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kredit-overførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænse-overskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.2.I§ 89indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler ogdirekte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridendebetalinger i euro (SEPA-forordningen)«.
3.I§ 94, stk. 1,indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt sager vedrørende Europa-Parlamentetsog Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige kravtil kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF omgrænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.4.2 steder i§ 98indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt artikel 8 i Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav tilkreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF omgrænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.5.I§ 107, stk. 2,indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt artikel 3-6 og 8-9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretnings-mæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr.924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.6.Efter § 107 indsættes:»§107 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere an-givne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnesat medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden rets-sag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sigrede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«§4I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 16, stk. 4, 2. pkt.,ændres »selskabet« til: »organisationen«.2.I§ 21, stk. 1,ændres »§ 12, stk. 1-4« til: »§ 12, stk. 1-5«.3.I§ 25, stk. 6,indsættes efter »krav«: »for de i § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, nævnte virksomheder ogpersoner«.4.I§ 25indsættes somstk. 7:»Stk.7.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte krav for de i § 1, stk.1, nr. 11 og 15-18, nævnte virksomheder og personer.«5.I§ 34 a, stk. 3, nr. 1,indsættes efter »retsforfølgning af«: »mulige«.6.Efter § 37 indsættes:»§37 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angiv-ne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes atmedføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,
hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede tilinden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«§5I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lov nr. 456 af 18. maj 2011, som senest ændret ved § 1 ilov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 210, stk. 6, nr. 2,indsættes efter »retsforfølgning af«: »mulige«.2.Efter § 221 indsættes:»§221 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere an-givne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnesat medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden rets-sag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sigrede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«§6I lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende fi-nansielle ydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, som senest ændret ved § 2 i lovnr. 133 af 24. februar 2009, foretages følgende ændring:1.§ 18 b, stk. 2-4,ophæves.2.I§ 19, stk. 1,udgår »og 4«.§7I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, somændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 8 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og senestved § 17 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 9indsættes somstk. 5:»Stk.5.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension regler om konvertering af pensionstilsagn ved ændring af folkepensionsalderen, jf.lov om social pension.«§8
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. novem-ber 2010, som ændret ved § 31 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 17 i lov nr. 1556 af 21. december2010 og § 5 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter § 14 indsættes før overskriften før § 16:»Optagelse af lånemidler§ 15.Realkreditinstitutter kan optage lån til brug for at opfylde pligten til at stille supplerendesikkerhed, jf. § 33 d, stk. stk. 1, eller øge overdækningen i en serie eller grupper af serier med serie-reservefond.Stk. 2.Det skal fremgå af låneaftalen, hvilken serie eller gruppe af serier med seriereservefond lå-nemidler optaget efter stk.1 kan henføres til.Stk. 3.Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c, stk. 1,nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages,placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra detpågældende lån. Når aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed eller overdækning, skal de ind-gå i den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefond.«2.I§ 27, stk. 1, 3. pkt.,og§ 28ændres »§ 33 e« til: »§ 15«.3.§ 27 a, stk. 1, 2. pkt.,affattes således:»Tilsvarende gælder dækning af gæld, som realkreditinstituttet har optaget i henhold til § 15, stk.1.«4.§ 27 b, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Provenu fra lån, som realkreditinstitutter har optaget i henhold til § 15, stk. 1, og som ikke ind-går i en serie eller gruppe af serier, skal i tilfælde af realkreditinstituttets konkurs tjene til dækningaf indehaverne af de særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer ogmodparter på de finansielle instrumenter i den serie eller gruppe af serier, hvortil lånet er optaget.«5.§ 33 eophæves.6.Efter § 39 indsættes:»§39 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angiv-ne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes atmedføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede tilinden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«§9I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 8. august 2011, foretagesfølgende ændringer:
1.I§ 2 j, stk. 1,indsættes efter »§ 2 i, stk. 1«: », eller øge overdækningen i et kapitalcenter medsærligt dækkede obligationer, jf. § 2 c«.2.I§ 2 j, stk. 3, 3. pkt.,indsættes efter »supplerende sikkerhed«: »eller som overdækning«.3.§ 3 d, stk. 1, 2. pkt.,affattes således:»Tilsvarende gælder dækning af gæld, som instituttet har optaget i henhold til § 2 j, stk. 1.«4.§ 3 e, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Provenu fra lån, som instituttet har optaget i henhold til § 2 j, stk. 1, og som ikke indgår i et kapi-talcenter, skal i tilfælde af instituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af de særligt dække-de obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det kapitalcenter, hvortil lånet er opta-get.«5.Efter § 14 indsættes:»§14 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angiv-ne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes atmedføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede tilinden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«§ 10I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 7 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 ogsenest ved § 4 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 66 a, stk. 6, nr. 2,indsættes efter »retsforfølgning af«: »mulige«.2.Efter § 71 indsættes:»§71 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angiv-ne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes atmedføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede tilinden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«§ 11I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, som senestændret ved § 6 i lov nr. 1556 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:
1.Efter § 54 indsættes:»§54 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angiv-ne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes atmedføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede tilinden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«§ 12I lov om pantebrevsselskaber, jf. lov nr. 697 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Efter § 22 indsættes:»§22 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angiv-ne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes atmedføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag,hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede tilinden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.«§ 13Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-3.Stk. 2.§ 6 træder i kraft den 21. december 2012 og har virkning for aftaler indgået efter denne da-to.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet eller tidspunkterne for ikrafttræden af§ 1, nr. 27, § 2 nr. 2, 3, 14, 15, 20 og 22-25.§ 14Stk. 1.Der kan søges om godkendelse i henhold til § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. frem tilet af erhvervs- og vækstministeren fastsat tidspunkt.Stk. 2.Godkendelser meddelt efter § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. bortfalder, når den god-kendte clearingcentral får en tilladelse fra hjemlandets myndigheder i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) eller opnår enanerkendelse fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.Stk. 3.Godkendelser, der ikke er bortfaldet i henhold til stk. 2, bortfalder på det tidspunkt, derfastsættes af erhvervs- og vækstministeren i henhold til lovforslagets § 13, stk. 3.§ 15Stk. 1.§§ 1-7 og 9-12 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.§ 8 gælder ikke for Færøerne.
Stk. 3.§§ 1-5, 9 og 12 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne ogGrønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.Stk. 4.§§ 10-11 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de æn-dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Indberetningspligt for holdingvirksomheder2.2. Forbedret mulighed for at udveksle oplysninger med anklagemyndigheden og politiet2.3 Indførelse af administrative bødeforelæg i flere tilsynslove2.4. Nye regler om fusioner2.5. Bestyrelsens uafhængighed i sparekassefonde2.6. Ændring af reglerne om optagelse af lånemidler til brug for understøttelse af særligt dækkedeobligationer m.v.2.7. Finanstilsynet udgifter til advokater og retssagsomkostninger2.8. Udvidelse af partsbegrebet2.9. Forbud mod at anvende køn ved beregning af præmier og ydelser2.10. Konvertering af pensionstilsagn i ATP-ordningen2.11. Short-selling-forordningen2.12. EMIR-forordningen2.13. SEPA-forordningen3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. De administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Ligestillingsmæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af den finansielle lovgivning, der dels hartil formål at styrke tilsynet med den finansielle sektor, styrke den finansielle sektor samt at gennem-føre nødvendige ændringer som følge af international regulering udarbejdet som følge af den finan-sielle krise med henblik på at sikre finansiel stabilitet.Finanstilsynets tilsyn styrkes ved at udvide den underretningspligt, de finansielle virksomheder erunderlagt vedrørende forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsat-te drift, til også at omfatte finansielle holdingvirksomheder.Med forslaget sker der endvidere en forbedring af Finanstilsynets mulighed for at samarbejde medanklagemyndigheden og politiet, idet der bliver mulighed for at videregive oplysninger på et tidlige-re tidspunkt end efter den nugældende lovgivning i forhold til efterforskning og retsforfølgning påFinanstilsynets område. Dette skal sikre en optimal brug af ressourcer og sikre de bedste mulighe-der for målrettet og koordineret efterforskning og strafforfølgning af sager på det finansielle områ-de.
Derudover bemyndiges erhvervs- og vækstministeren med lovforslaget til at give Finanstilsynethjemmel til i nærmere angivne sager om overtrædelse af en række tilsynslove at udstede administra-tive bødeforelæg efter principperne i retsplejeloven om politiets bødeforelæg. De nærmere regler vilblive fastlagt efter forhandling med Justitsministeriet, som det var tilfældet med ændringen af lovom finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v., hvor en tilsvarende hjemmel blev indsatmed lov nr. 1556 af 21. december 2010.Lovforslaget rummer endvidere en række ændringer, der skal bidrage til at styrke den finansiellesektor. Således foreslås anvendelsesområdet for optagelse af lånemidler med en vis fortrinsstilling iform af seniorgæld (junior covered bonds) udvidet til fremover også at kunne udstedes til brug foren generel forstærkning af kapitaloverdækningen, hvilket vil gøre institutterne mere robuste ogsamtidig have en positiv effekt i form af bedre ratings.Lovforslaget indeholder endvidere mulighed for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte mereuddybende regler om fusion af finansielle virksomheder, der ikke begge er kapitalselskaber, hvilketvil medføre bedre muligheder for fusion for de pågældende selskaber.Derudover præciseres reglerne om sammensætning i en sparekassefond eller andelskassefor-ening/fonds bestyrelse, så der sikres reel uafhængighed mellem de pågældende bestyrelser.Lovforslaget indeholder samtidig en række ændringer, der følger af EU-regulering. Det drejer sigblandt andet om regler som følge af Europa-Parlamentets og Rådets short–selling-forordning,EMIR-forordningen og SEPA-forordningen.Alle de tre forordninger har direkte virkning i Danmark, men indeholder samtidig bestemmelserom, at medlemsstaterne skal udpege kompetente myndigheder, der skal føre tilsyn med overholdel-sen af forordningen, og om sanktioner for overtrædelse af forordningen. Med lovforslaget sikresdet, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med og sikre håndhævelse af disse forordninger.Lovforslaget indeholder endvidere en ændring, der har til formål at forbyde anvendelse af køn somen faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med indgåelse af aftaler om tegning afskadesforsikringer og private livsforsikringer fra og med den 21. december 2012. Ændringen er enfølge af en dom fra EU-Domstolen.Endelig indeholder lovforslaget en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærme-re regler om konvertering af allerede afgivne pensionstilsagn, således at disse beregnes på baggrundaf den til enhver tid gældende folkepensionsalder.Lovforslaget indeholder i tillæg til ovenstående en række mindre ændringer og ændringer af redak-tionel karakter.2. Lovforslagets indhold2.1. Indberetningspligt for holdingvirksomheder2.1.1. Gældende retEn finansiel virksomhed og dennes ledelse m.v. har ifølge lov om finansiel virksomhed pligt til atorientere Finanstilsynet, inden den finansielle virksomheds situation bliver så alvorlig, at der skaltages stilling til, om Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen.
Således har en finansiel virksomhed pligt til straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om for-hold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift. Indberetningenskal foretages, hvor der er udsigt til, at den finansielle virksomhed er ved at komme i økonomiskevanskeligheder uanset, at den finansielle virksomhed på indberetningstidspunktet opfylder kapital-kravet. Pligten gælder tillige det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og ansvarshavende ak-tuarer i den finansielle virksomhed, og indberetningen skal ske straks.2.1.2. Baggrunden for forslagetFinanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme denfinansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder. For at kunne sikre ethurtigt og effektivt tilsyn er Finanstilsynet afhængig af den information, som Finanstilsynet modta-ger fra virksomheder under tilsyn. Indberetningspligten medvirker til at sikre, at Finanstilsynet ori-enteres inden, den finansielle virksomheds situation bliver så alvorlig, at der skal tages stilling til,om Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen. Det er i forbindelse med tilsynet tillige relevant for Fi-nanstilsynet at modtage oplysninger fra finansielle holdingvirksomheder om forhold i datterselska-ber, som er finansielle virksomheder, således, at der sikres en hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed.2.1.3. Forslagets indholdEfter den foreslåede ændring finder pligten til at oplyse Finanstilsynet om forhold, der er af afgø-rende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift, tillige anvendelse for finansielleholdingvirksomheder herunder pengeinstitutholdingvirksomheder, realkreditholdingvirksomheder,fondsmæglerholdingvirksomheder og investeringsforvaltningsholdingvirksomheder. Pligten gælderogså det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og den ansvarshavende aktuar i holdingvirk-somheden. Tilsvarende gælder pligten til at foretage indberetning, hvis det formodes, at den finan-sielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller solvensbehovet, tillige for finansielle holding-virksomheder, et medlem af holdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion, den eksterne revisioneller den ansvarshavende aktuar. Med den foreslåede ændring er det således den samme person-kreds i finansielle virksomheder og holdingvirksomheder, som pålægges en indberetningspligt.2.2. Forbedret mulighed for at udveksle oplysninger med anklagemyndigheden og politiet2.2.1. Gældende retFinanstilsynet er underlagt en udvidet tavshedspligt, der også gælder i forhold til anklagemyndighe-den og politiet. Tavshedspligten er dog modificeret i forhold til disse myndigheder, således at derkan videregives oplysninger i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning på Finanstilsynetsområde, dvs. inden for den finansielle lovgivning, på området for hvidvask samt på straffelovensområde. Videregivelsen forudsætter, at der foregår efterforskning eller retsforfølgning af et konkretforeliggende forhold, hvor tilsynet har konstateret en strafbar overtrædelse.2.2.2. Baggrunden for forslagetFinanstilsynet har allerede i dag på flere områder etableret samarbejde med Statsadvokaten for Sær-lig Økonomisk Kriminalitet, men der er et stigende behov for at gøre et tættere samarbejde muligt.Et eksempel på dette er taskforcen til styrket indsats mod økonomisk kriminalitet, der blev nedsat iforbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2012, samt anbefalinger fra FATF (FinancialAction Task Force) vedtaget i februar 2012, der lægger op til tættere samarbejde med politi og an-klagemyndighed på hvidvaskområdet.2.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås at give Finanstilsynet mulighed for kunne videregive oplysninger til anklagemyndighe-den og politiet på et tidligere tidspunkt end i dag, dvs. uden at der nødvendigvis er konstateret enstrafbar overtrædelse, men derimod allerede ved efterforskning afmuligestrafbare forhold. Enfremrykning af tidspunktet for, hvornår der kan ske videregivelse af oplysninger, sikrer Finanstilsy-net fleksibilitet i forhold til samarbejdet med anklagemyndigheden og politiet. Således vil en tidli-gere inddragelse af politi og anklagemyndighed bidrage til en optimal brug af Finanstilsynets res-sourcer, og dermed sikres også de bedste muligheder for en målrettet og koordineret efterforskningog strafforfølgning af sager på det finansielle område.2.3. Indførelse af administrative bødeforelæg i flere tilsynslove2.3.1. Gældende retI lov nr. 1556 af 21. december 2010 er der i lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhan-del m.v. indsat hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren (nu erhvervs- og vækstministeren)kan give Finanstilsynet mulighed for at afgøre visse tilståelsessager med administrative bødefore-læg. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 186 af 8. marts 2011, og Finanstilsynet harefter udstedelsen af bekendtgørelsen afgjort flere sager med administrative bødeforelæg, hvilket harsikret en hurtigere sagsbehandling for de involverede virksomheder.Muligheden for at udstede administrative bødeforelæg er dog afgrænset til to af Finanstilsynets til-synslove, hvilket betyder, at Finanstilsynet, når der sker overtrædelse af den øvrige tilsynslovgiv-ning, skal anmelde overtrædelserne til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, som her-efter efterforsker sagen og vurderer, om der skal rejses en straffesag ved domstolene. Statsadvoka-ten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har endvidere mulighed for at afslutte sager med udenretligebødeforelæg, jf. retsplejelovens § 832, og det sker også løbende på det finansielle område.2.3.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget er, at det er vigtigt for den tilsynsmæssige effektivitet, at Finanstilsynethurtigt og effektivt kan håndhæve lovovertrædelser, der er ukomplicerede og uden bevismæssigetvivlsspørgsmål.Finanstilsynet har haft gode erfaringer med at udstede administrative bødeforelæg i det omfang, dethar været muligt siden 2010. Det har betydet en hurtigere og smidigere sagsbehandling for de in-volverede parter, der har fået en hurtigere indikation på deres retstilstand samtidig med, at anklage-myndighederne og domstolene ikke er blevet belastet af ellers ukomplicerede sager.Sager, der ikke har haft den fornødne ukomplicerede karakter til at blive afgjort med et administra-tiv bødeforelæg, er blevet anmeldt til politiet.En udbredelse af muligheden for at udstede administrative bødeforelæg til at omfatte flere tilsyns-love vil give Finanstilsynet yderligere mulighed for hurtigt at kunne give en sanktion i visse sagerom overtrædelser af den finansielle lovgivning, når der er tale om lovovertrædelser, der er ukompli-cerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål.2.3.3. Forslagets indholdMed forslaget bemyndiges erhvervs- og vækstministeren i lov om betalingstjenester og elektroniskepenge, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme,lov om investeringsforeninger m.v., lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om etskibsfinansieringsinstitut, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om forsikringsformidling og
lov om pantebrevsselskaber til at give Finanstilsynet hjemmel til i nærmere angivne sager om over-trædelse af de pågældende love at udstede administrative bødeforelæg efter principperne i retspleje-lovens § 832 om politiets bødeforelæg. De nærmere regler vil blive fastlagt efter forhandling medJustitsministeriet.Formålet med forslaget er at give Finanstilsynet mulighed for at reagere hurtigt på visse overtrædel-ser, hvor der er tale om ukomplicerede overtrædelser uden bevismæssige tvivl. Finanstilsynet vilsom tilsynsmyndighed kunne reagere umiddelbart ved at udstede et bødeforelæg, når Finanstilsynetkonstaterer en overtrædelse.Det forudsættes, at de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser alene anvendes til at give Finanstil-synet mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af nærmere angivnebestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssigetvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt væreklare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vilkunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kananses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl omdet rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politietog anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et administrativt bødeforelæg.En betingelse for, at sagen kan afsluttes med et administrativt bødeforelæg, vil efter de foreslåedelovbestemmelser være, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig ind-forstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling af bøden. Det vil endvidere være en for-udsætning, at den pågældende overtrædelse ikke kan forventes at medføre højere straf end bøde.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtettil at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse. Såfremt den pågældende ikke er indforstået med atlade sagen afgøre administrativt, det vil sige ikke vedtager bødeforelægget, skal sagen oversendestil politiet og anklagemyndigheden med henblik på videre foranstaltning.Det skal bemærkes, at forslaget ikke vil ændre anklagemyndighedens kompetence til at rejse tiltale isager om overtrædelse af den finansielle lovgivning. Politiet og anklagemyndigheden kan såledesfortsat i alle sager egenhændigt beslutte, at man vil rejse tiltale med henblik på en straffesag. Det villigeledes fortsat være muligt for Finanstilsynet at anmelde overtrædelser af lov om finansiel virk-somhed og lov om værdipapirhandel til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.2.4. Nye regler om fusioner2.4.1. Gældende retDet fremgår af den gældende regel i lov om finansiel virksomhed, at erhvervs- og vækstministerenkan fastsætte regler, hvorefter visse bestemmelser i selskabsloven med de nødvendige tilpasningerfinder anvendelse ved sammenlægning af sparekasser, andelskasser og gensidige forsikringsselska-ber. Det fremgår af loven, at bestemmelserne for gensidige livsforsikringsselskaber finder tilsvaren-de anvendelse for de tværgående pensionskasser. Den gældende regel omhandler således ogsåsammenlægning af tværgående pensionskasser.I henhold til den gældende regel finder selskabslovens bestemmelser om universalsuccession an-vendelse for gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Alle aktiver og forplig-telser overtages således af det fortsættende gensidige forsikringsselskab, tværgående pensionskasse
eller forsikringsaktieselskab uden, at forpligtelserne derved forfalder til betaling (universalsuccessi-on). Reglen om universalsuccession finder derimod ikke anvendelse, hvis hjemlen udnyttes til atudstede regler om sammenlægning af spare- og andelskasser. Hjemlen er i dag udelukkende blevetudnyttet til udstedelse af bekendtgørelse om fusion af gensidige forsikringsselskaber eller tværgå-ende pensionskasser m.fl. (bekendtgørelse nr. 194 af 1. marts 2012).2.4.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget om at ændre den gældende regel er, at der i lyset af den finansielle krise eret stort ønske om at forbedre mulighederne for, at pengeinstitutter kan konsolidere sig. Som de gæl-dende regler er i dag, er det kun kapitalselskaber, gensidige forsikringsselskaber og tværgåendepensionskasser, der kan anvende reglen om universalsuccession. Spare- og andelskasser kan der-imod ikke anvende reglen om universalsuccession, og de har således udelukkende mulighed for atblive sammenlagt ved at overdrage samtlige aktiver og gæld, som derved forfalder til betaling, hvil-ket kan være en hindring for gennemførelsen af en sammenlægning. Med forslaget sikres det, atspare- og andelskasser også kan blive sammenlagt ved fusion svarende til den fusion, som kapital-selskaber har mulighed for i henhold til selskabslovens kapitel 15 og 16.2.4.3. Forslagets indholdDet foreslås at ændre hjemlen i bestemmelsen således, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-te regler om fusion af finansielle virksomheder, der ikke begge er kapitalselskaber, og dermed for-bedre selskabernes muligheder for at konsolidere sig. Ændringen vil gøre det muligt for erhvervs-og vækstministeren at fastsætte regler om fusion mellem sparekasser, andelskasser, gensidige for-sikringsselskaber og tværgående pensionskasser indbyrdes og disse finansielle virksomheders fusi-on med et kapitalselskab.Den foreslåede bestemmelse vil således give mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om fusion mellem to gensidige forsikringsselskaber samt mellem et kapitalselskabog et gensidigt forsikringsselskab, hvor enten det gensidige forsikringsselskab eller kapitalselskabeter det fortsættende selskab. Hvis kapitalselskabet er det fortsættende selskab, skal dette have tilla-delse til at drive forsikringsvirksomhed i henhold til § 11 i lov om finansiel virksomhed. Tilsvaren-de gælder for fusion mellem en spare- eller andelskasse og et kapitalselskab, hvor det fortsættendeselskab vil skulle have tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynets tilladelsetil at drive den relevante finansielle virksomhed skal foreligge senest samtidig med, at Finanstilsy-net giver tilladelse til fusionen i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed.Herudover medfører forslaget, at reglen om universalsuccession også vil kunne finde anvendelseved fusion af spare- og andelskasser, dvs. at eksempelvis en sparekasse vil kunne blive opløst vedoverdragelse af sparekassens aktiver og forpligtelser som helhed til en anden sparekasse, uden atgælden i den ophørte sparekasse forfalder til betaling.Reglerne vil ikke finde anvendelse på en fusion mellem to eller flere spare- og andelskasser omdan-net i henhold til § 207 (sparekasse- og andelskasseaktieselskaber), idet disse er organiseret som ak-tieselskaber. I dette tilfælde vil selskabslovens regler om fusion finde direkte anvendelse, herunderreglen om universalsuccession.2.5. Bestyrelsens uafhængighed i sparekassefonde2.5.1. Gældende ret
Bestemmelsen om bestyrelsernes sammensætning i sparekassefonde og andelskasseforenin-ger/fonde blev ændret med lov nr. 616 af 14. juni 2011 med ikrafttræden 1. januar 2012 med detformål at sikre reel uafhængighed mellem bestyrelsen i sparekassefonde og andelskasseforenin-ger/fonde (oprettet i medfør af § 207) og det underliggende sparekasseaktieselskab eller andelskas-seaktieselskab. Baggrunden for ændringen var flere sager, hvor personsammenfald mellem de tobestyrelser havde betydet, at en fond havde været brugt til at tilgodese et pengeinstitut på bekost-ning af fondens selvstændige interesser. Medlemmer af bestyrelsen for eller ansatte i sparekasseak-tieselskabet eller andelskasseaktieselskabet må ifølge de gældende regler ikke udpege eller udgøreet flertal af medlemmerne af bestyrelsen for fonden eller foreningen. Tilsvarende gælder for med-lemmer af bestyrelsen for eller ansatte i fondens eller foreningens datterselskaber eller associeredevirksomheder.2.5.2. Baggrunden for forslagetDer har vist sig at være behov for en præcisering af de bestemmelser, der trådte i kraft 1. januar2012, idet visse sparekassefonde efter lovændringen har ønsket at lade andre organer, f.eks. repræ-sentantskabet i det underliggende sparekasseaktieselskab udpege flertallet i bestyrelsen for fondene.Dette vil stride mod formålet om at sikre reel uafhængighed, idet fondens bestyrelse da stadig vilvære udpeget af repræsentanter for det underliggende sparekasseaktieselskab.2.5.3. Forslagets indholdBestemmelsen præciseres, således at det klart fremgår, at flertallet i en sparekassefond eller andels-kasseforening/fonds bestyrelse heller ikke må udpeges eller udgøres af det underliggende sparekas-seaktieselskab eller andelskasseaktieselskabs repræsentantskab/medlemmer af repræsentantskabeteller af andre repræsentative organer. Endvidere præciseres det, at flertallet af fondens eller for-eningens bestyrelse ikke må udpeges eller udgøres af generalforsamlingen i det underliggende spa-rekasseaktieselskab eller andelskasseaktieselskab.2.6. Ændring af reglerne om optagelse af lånemidler til brug for understøttelse af særligt dækkedeobligationer m.v.2.6.1. Gældende retHidtil har institutter med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer eller særligt dækkederealkreditobligationer alene kunnet optage lånemidler som seniorgæld med en vis fortrinsstilling ikonkurs, også benævnt ”junior covered bonds”, til brug for at stille supplerende sikkerhed for obli-gationsudstedelsen, når lånegrænserne på ydede lån var overskredet.Baggrunden herfor er krav i det omarbejdede kreditinstitutdirektiv 2006/48/EF om, at de udstedtesærligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer skal være dækket afsummen af pantebreve eller andre tilladte aktiver inden for de belåningsgrænser, som direktivetangiver. Hvis de ikke er det, skal instituttet supplere med yderligere sikkerhed i form af tilførsel afsærligt sikre aktiver, eksempelvis statsobligationer.De nuværende reglers begrænsning af formålet med sådanne lånemidler til kun at gælde suppleren-de sikkerhedsstillelse har betydet, at institutterne ikke med hjemmel i lovgivningen har kunnet op-tage lånemidler med en vis fortrinsstilling til brug for f.eks. at imødekomme kreditvurderingsbu-reauers krav i form af såkaldte ”commitments” om kapitalforstærkning generelt af et kapitalcentereller register.
Realkreditinstitutter har heller ikke kunnet anvende reglerne om optagelse af lånemidler med en visfortrinsstilling i form af seniorgæld (junior covered bonds) på deres udstedelser af traditionelle real-kreditobligationer.2.6.2. Baggrunden for forslagetBaggrunden for forslaget, er et ønske om at give institutter med tilladelse til at udstede særligt dæk-kede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer mulighed for også at optage lånemid-ler med en vis fortrinsstilling til generel forstærkning af overdækningen i de enkelte kapitalcentreeller registre. Dette vil styrke institutterne og dermed eksempelvis sikre bedre rating.For realkreditinstitutter betyder forslaget endvidere, at realkreditinstitutter fremover også kan opta-ge lånemidler med en vis fortrinsstilling til brug for understøttelse af de traditionelle realkreditobli-gationer, som ikke, i modsætning til særligt dækkede obligationer, er pålagt krav om supplerendesikkerhedsstillelse i tilfælde af, at et lån overstiger lånegrænsen.2.6.3. Forslagets indholdMed lovforslaget foreslås det at udvide anvendelsesområdet for optagelse af lånemidler med en visfortrinsstilling i form af seniorgæld (junior covered bonds) til også at omfatte generel forstærkningaf overdækningen i de enkelte kapitalcentre og registre. For realkreditinstitutter udvides mulighedenfor at optage sådanne lånemidler til også at kunne anvendes overfor realkreditobligationer.2.7. Finanstilsynet udgifter til advokater og retssagsomkostninger2.7.1. Gældende retI 2010 blev der i lov om finansiel virksomhed, indsat en mulighed for at Finanstilsynet kan dækkeomkostningerne til Kammeradvokaten via de afgifter, der årligt opkræves fra virksomhederne undertilsyn. Muligheden blev indsat som en følge af, at den finansielle krise har haft den konsekvens, atder har været store udsving i Finanstilsynets udgifter til Kammeradvokaten. Størrelsen af udgiftentil Kammeradvokaten kan Finanstilsynet således ikke forudse og tage forbehold for ved udarbejdel-se af budgetter.2.7.2. Baggrunden for forslagetFinanstilsynet kan have behov for at benytte anden advokatbistand end Kammeradvokaten, fx i detilfælde, hvor Kammeradvokaten ikke har tilstrækkelige kompetencer, hvor der foreligger en inte-ressekonflikt (inhabilitet) eller hvor der foreligger andre rimelige grunde. Af den gældende Kam-meradvokataftale fremgår det, at Kammeradvokaten har pligt til at udføre alle retssager og andreadvokatopgaver for samtlige statsinstitutioner. Der er imidlertid i henhold til Kammeradvokatafta-len mulighed for at anvende andre advokater, bl.a. i tilfælde hvor Kammeradvokaten ikke besiddertilstrækkelige kompetencer. De sager, hvor Finanstilsynet som oftest har brug for advokatbistand, eri sager, som er særegne på det finansielle område, til hvilke der kræves særlige faglige forudsætnin-ger for at løse. Hvis der benyttes andre advokater end Kammeradvokaten, kræver dette i henhold tilKammeradvokataftalen godkendelse fra Finansministeriet. Muligheden for at der kan opstå behovfor at benytte andre advokater gør, at bestemmelsen om opkrævning af afgifter fra virksomhederunder tilsyn bør præciseres.Der kan være store udsving i Finanstilsynets udgifter til Kammeradvokaten såvel som til andre ad-vokater og til retssagsomkostninger, hvorfor Finanstilsynet ikke kan forudse og tage forbehold her-for ved udarbejdelse af budgetter. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillægge disse omkostninger til
den årlige afgiftsopkrævning ultimo året, således at denne reguleres med sidste års udgifter til ad-vokater og retssagsomkostninger.2.7.3. Forslagets indholdMed lovforslaget præciseres, at udgifter til Kammeradvokaten såvel som til andre advokater kandækkes via de afgifter, der opkræves fra virksomhederne under tilsyn. Finanstilsynet er - lige somandre statslige myndigheder - omfattet af Kammeradvokataftalen, som er en aftale indgået mellemFinansministeriet og Kammeradvokaten. Der er i henhold til Kammeradvokataftalen mulighed for isærlige situationer og efter aftale med Finansministeriet at anvende andre advokater end Kammer-advokaten selv.Det foreslås, at opkrævningen fra virksomhederne reguleres ultimo året med sidste års udgifter tilKammeradvokaten og andre advokater. Med lovforslaget foreslås endvidere, at Finanstilsynet kandække udgifterne til retssagsomkostninger, via de afgifter, der opkræves fra virksomhederne undertilsyn. Der kan ske dækning af udgifterne i tilfælde, hvor en fysisk eller juridisk person har anlagtsag mod Finanstilsynet og ved en eventuel anke af en sådan sag. Det samme gælder, hvis den på-gældende person ved lov kan forlange, at tilsynet indbringer sagen for domstolene Ved retssagsom-kostninger forstås omkostninger pålagt Finanstilsynet i forbindelse med behandlingen af et søgsmålved domstolene, herunder omkostninger til statskassen.2.8. Udvidelse af partsbegrebet2.8.1. Gældende retPartsbegrebet i lov om finansiel virksomhed § 355 er et særligt partsbegreb i forhold til forvalt-ningslovens partsbegreb. Som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, denfinansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske fi-nansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse retter sig imod. Bestemmelsens stk. 2og 3 indeholder en udtømmende liste over hvem, der udover den finansielle virksomhed eller denfinansielle holdingvirksomhed kan anses for at være part i en sag i forhold til Finanstilsynet.Derudover gælder der særlige bestemmelser i Finanstilsynets sager om regnskabskontrol og omvideregivelse af fortrolige oplysninger.Efter§ 355, stk. 3,får en person med særlig tilknytning til en finansiel virksomhed partsstatus i sinegen sag, hvis Finanstilsynets afgørelser retter sig direkte mod den pågældende, f.eks. hvis Finans-tilsynet udsteder påbud eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende.De omhandlede personer er bestyrelsesmedlemmer, den ansvarshavende aktuar, revisorer, direktø-rer eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, enudenlandsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed. Derudover erlikvidator og administrator af en livsforsikringsbestand omfattet.2.8.2. Baggrunden for forslagetMed lov nr. 577 af 6. juni 2007 indførtes der adgang for pengeinstitutter til under nærmere givneforudsætninger at udstede særligt dækkede obligationer. Regelsættet herom blev indsat i lov omfinansiel virksomhed.Lov om finansiel virksomhed regulerer behandlingen af særligt dækkede obligationer, hvis Finans-tilsynet enten inddrager pengeinstituttets tilladelse til at drive virksomhed, eller der indledes kon-
kursbehandling. Reglerne gælder tilsvarende, hvis pengeinstituttets tilladelse til at udstede særligtdækkede obligationer inddrages.Reglerne fastslår, at Finanstilsynet skal sørge for, at pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverneaf særligt dækkede obligationer tages under administration, og at der udpeges en administrator. Fi-nanstilsynet fører tilsyn med administrationsboet.Med lov nr. 579 af 1. juni 2010 blev der indført en række bestemmelser, der nærmere fastlæggeradministrators beføjelser og pålægger administrator en række forpligtelser.2.8.3. Forslagets indholdDet foreslås, at administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer skal havepartsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet træffer en afgørelse, der retter sig direkte mod admini-strator.Administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer har en række forpligtelser iforbindelse med administrationen af boet, og det vil derfor være relevant at tildele administratorpartsstatus i forhold til evt. afgørelser, som Finanstilsynet måtte træffe i denne sammenhæng, hvoradministrator er afgørelsens adressat.2.9. Forbud mod at anvende køn ved beregning af præmier og ydelser2.9.1. Gældende retDet følger af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension oglignende finansielle ydelser, at det skal være muligt at anvende køn som afgørende faktor ved risi-kovurderingen på et statistisk grundlag. Ved vedtagelsen af reglen blev der lagt afgørende vægt på,at aftalefriheden er et grundlæggende element i dansk ret. Herudover blev der lagt vægt på, at derville være risiko for, at danske virksomheder i forhold til udenlandske virksomheder blev stilletdårligere konkurrencemæssigt, hvis der i stedet indførtes et ufravigeligt krav om, at anvendelsen afkøn som faktor ikke måtte føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.2.9.2. Baggrunden for forslagetEU-domstolen afsagde den 1. marts 2011 en afgørelse om, at artikel 5, stk. 2, i direktiv2004/113/EF af 13. december 2004, om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd ogkvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, er ugyldig med virk-ning fra den 21. december 2012 (sag C-236/09).Artikel 5 regulerer brugen af aktuarmæssige faktorer vedrørende køn ved levering af forsikring oglignende finansielle ydelser, og det fremgår af bestemmelsen, at anvendelse af køn som en aktuar-mæssig faktor ved beregning af præmier og ydelser ikke må føre til forskelle i enkeltpersonerspræmier og ydelser.I artikel 5, stk. 2, gives der mulighed for at fravige disse regler ved at tillade, at medlemsstaternekan opretholde forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser. Det kanske, hvis anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved risikovurderingen, der er baseret på rele-vante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data.
Ligesom Danmark har også Belgien valgte at tillade kønsdifferentiering ved beregningen af præmi-er og ydelser. Dette førte til, at forbrugerorganisationen Test-Achats anlagde sag i Belgien, og densag har resulteret i Domstolens præjudicielle afgørelse 1. marts 2011.Domstolen fandt, at direktivbestemmelsen strider mod gennemførelsen af målsætningen om ligebe-handling af mænd og kvinder i forbindelse med beregning af forsikringspræmier og ydelser. Det erellers formålet med direktivet, som defineret af lovgiveren på forsikringsområdet. Dermed er undta-gelsen i artikel 5, stk. 2, uforenelig med artikel 21 og 23 i EU's charter om grundlæggende rettighe-der.EU-Kommissionen udsendte den 22. december 2011 ”Retningslinjer for anvendelsen af Rådets di-rektiv 2004/113/EF på forsikringsområdet i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-236/09 (Test-Achats)”. Af retningslinjerne fremgår det, at unisex-reglen i artikel 5, stk. 1, fra den21. december 2012 skal anvendes uden undtagelse ved beregning af enkeltpersoners præmier ogydelser i nye kontrakter.2.9.3. Forslagets indholdDet foreslås at ophæve den bestemmelse i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelsemed forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, der svarer til den direktivbestemmelse, somEU-Domstolen har kendt ugyldig. Herved fjernes muligheden for at gøre forskel mellem kvinder ogmænd i forbindelse med tegning af skadesforsikringer og private livsforsikringer, selvom anvendel-sen af køn er en afgørende aktuarmæssig og statistisk faktor ved risikovurderingen. Det betyder, atforsikringsselskaberne ikke længere må gøre forskel på den præmie, som mænd og kvinder betalerfor den samme forsikring eller mellem den ydelse, som mænd og kvinder får for den samme præ-mie. Ved at gennemføre ændringen efterlever Danmark EU-Domstolens afgørelse af 1. marts 2011.2.10. Konvertering af pensionstilsagn i ATP-ordningen2.10.1. Gældende retLige siden indførelsen af ATP-ordningen i 1964 er metoden til beregning af medlemmernes pensi-onstilsagn fremgået af ATP-loven med tilhørende bekendtgørelser. ATP anvender det enkelte med-lems folkepensionsalder til at beregne pågældendes pensionstilsagn. Pensionstilsagnet udstedes foret år af gangen. ATP udregner en gang årligt, hvor meget medlemmerne er garanteret i pension pr.indbetalte 100 kr. Denne beregning er afhængig af en række faktorer, herunder særligt den til enhver tid fastsatte pensionsalder. Med den nuværende lovgivning har beskæftigelsesministeren ikkehjemmel til at udstede en bekendtgørelse om konvertering af pensionstilsagn ved ændring af folke-pensionsalderen.2.10.2. Baggrunden for forslagetForslaget fremsættes som konsekvens af, at det med vedtagelsen af Tilbagetrækningsreformen idecember 2011 blev besluttet at fremrykke den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen, somblev vedtaget med Velfærdsreformen i 2006. Med fremrykningen bliver folkepensionsalderen hæ-vet med et halvt år om året fra 65 år i 2019 til 67 år i 2022.Med vedtagelsen af Tilbagetrækningsreformen blev det desuden besluttet at fastholde Velfærdsre-formens mulighed for, at folkepensionsalderen kan blive forhøjet yderligere med virkning fra 2030og derefter hvert 5. år, hvis danskernes levetid fortsat stiger.
Som konsekvens af fremrykningen af forhøjelsen af pensionsalderen i Velfærdsreformen har perso-ner født mellem 1954 og 1960 ved lov fået deres pensionsalder forhøjet med 1 år fra 1. januar 2012.Derfor er der for 2012 og fremefter et løbende behov for at kunne konvertere de allerede afgivnepensionstilsagn, der er afgivet på baggrund af senere ændrede pensionsaldre, således at de berørteårgange kompenseres for en de facto udskydelse af udbetalingen af ATP Livslang Pension.ATP Livslang Pension er en lovreguleret pensionsordning, hvor bidragspligten som udgangspunkter obligatorisk for medlemmerne, og reglerne for beregning af medlemmernes pensionstilsagn børderfor være fastsat ved lov eller bekendtgørelse og dermed være offentligt tilgængelige.2.10.3. Forslagets indholdDet foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om konverte-ring af allerede afgivne pensionstilsagn, således at disse beregnes på baggrund af den til enhver tidgældende folkepensionsalder. Dette vil betyde, at det til enhver tid vil være muligt på baggrund afATP-loven og de tilhørende bekendtgørelser at regne sig frem til den udbetalte pension ud fra deindbetalte bidrag.2.11. Short-selling-forordningen2.11.1. Gældende retShort selling betyder et salg af finansielle aktiver, som sælger ikke selv ejer på salgstidspunktet.Short selling kan eksempelvis ske ved, at en markedsdeltager for en periode låner en konkret aktie-beholdning af en investor mod en betaling. Aktierne sælges herefter på markedet. På det tidspunkt,hvor markedsdeltageren er forpligtet til at tilbagelevere de lånte aktier, køber markedsdeltagerenaktier i markedet. Hvis det er gået som forventet, og kursen er faldet, kan aktierne nu købes billige-re. Aktierne afleveres tilbage til investor, og markedsdeltageren har herved tjent kursforskellen mel-lem salgs- og købstidspunktet. Short selling kan også medføre tab for markedsdeltageren, hvis akti-erne er steget på tidspunktet, hvor de tilbagekøbes.”Naked” short selling betyder, at sælgeren på tidspunktet for salget ikke har lånt de aktier, der sæl-ges, eller ikke har sikret sig, at de kan lånes. Hvis sælgeren ikke køber eller låner aktierne og levererdisse til køberen inden den almindelige handelsfrist (typisk 3 dage), så fejler transaktionen (”fail todeliver”). Sælgeren har mulighed for at profitere af, at kursen på aktien eventuelt falder.Der gælder et forbud mod short selling i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked ogudstedt af pengeinstitutter med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed.2.11.2. Baggrunden for lovforslagetBaggrunden for lovforslaget er Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012/EU af 14.marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (short-selling-forordningen).Forordningen er et af de initiativer, som Kommissionen har sat i værk som opfølgning på den finan-sielle krise, fordi Kommissionen vurderer, at korte positioner kan skabe uro på de finansielle mar-keder. Det er denne potentielle uro, man med forordningen forsøger at begrænse og kontrollere.Short-selling-forordningens overordnede formål er således at sikre, at der indføres ensartede oplys-ningsforpligtelser på en række værdipapirer i hele EU, idet der i dag findes forskellige oplysnings-forpligtelser i de forskellige lande. Short-selling-forordningen vedrører det forhold, at investorernetager korte dækkede eller udækkede positioner i aktier, statsobligationer og credit default swaps istatsgældsobligationer. Forordningens sikrer, at de relevante myndigheder samt de finansielle mar-kedet får viden om disse korte positioner, således at relevante myndigheder har mulighed for at
overvåge markedet og tage initiativer, hvis markedsforholdene udvikler sig ugunstigt, således at derer risiko for, at der opstår uro på de finansielle markeder. Efter forordningen er fysiske og juridiskepersoner forpligtet til ved overskridelsen af visse i forordningen nærmere definerede tærskler atmeddele den korte position til den kompetente myndighed eller offentliggøre den korte position tilmarkedet. Denne meddelelsespligt eller offentliggørelsespligt betyder, at myndigheder har mulig-hed for bedre at overvåge disse markeder.Det foreslås at gennemføre regler, der sikrer, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med overholdelsen afshort-selling-forordningen, og sikrer retshåndhævelse for overtrædelse af forordningen.2.11.3. Forslagets indholdDet foreslås at ændre reglerne om tilsyn i lov om værdipapirhandel m.v. til også at omfatte tilsynmed short-selling-forordningen. Derudover vil der blive udstedt en bekendtgørelse om sanktionerfor overtrædelse af forordningen. Det betyder, at overtrædelser af forordningens bestemmelser omblandt andet meddelelse til de kompetente myndigheder sanktioneres.2.12. EMIR-forordningen2.12.1. Gældende retEt over-the-counter-derivat (OTC-derivat) er et afledt finansielt instrument, der ikke handles på enbørs eller et tilsvarende reguleret marked. I dag registreres handler med OTC-derivater i udgangs-punktet kun hos de to parter i handlen.Finanstilsynet fører tilsyn med forretninger med OTC-derivater i finansielle virksomheder. Finans-tilsynet fører ligeledes tilsyn med danske clearingcentraler, mens udenlandske clearingcentraler kanopnå godkendelse som godkendt udenlandsk clearingcentral. Ikke-finansielle virksomheders forret-ninger med OTC-derivater er derimod ikke reguleret, idet de dog i en vis udstrækning er omfattet afden børsretlige lovgivning.2.12.2. Baggrunden for forslagetG20-landene har vedtaget at regulere OTC-derivatmarkedet senest ved udgangen af 2012 med detformål at øge den finansielle stabilitet. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. xx/xx af xx.xx2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen) skal sikredenne regulering inden for EU gennem øgede krav til gennemsigtighed og risikostyring ved forret-ninger med OTC-derivater samt krav til centrale modparter og transaktionsregistre.Myndighederne i Danmark såvel som på EU plan har imidlertid ikke et samlet overblik over om-fanget af derivatkontrakter. Tilsvarende har andre markedsdeltagere ikke tilstrækkeligt kendskab tilhandlerne. Forordningen stiller krav om indberetning og clearing, hvilket skal sikre større gennem-sigtighed. Den skal samtidig mindske risikoen modparterne imellem for derved at bidrage til denfinansielle stabilitet. Indberetning skal ske til et transaktionsregister, mens clearing skal ske via encentral modpart. En central modpart er et selskab, der indtræder i en handel som modpart for bådekøber og sælger for derved at garantere for handlens gennemførsel.Forordningen indeholder krav om indberetning, clearing og anden form for risikostyring.Forordningen finder anvendelse for finansielle og ikke-finansielle modparter, centrale modparter,og transaktionsregistre. Disse er defineret i forordningen. Medlemmer af Det Europæiske System afCentralbanker og nationale organer med lignende funktioner er undtaget fra forordningen, mens
visse europæiske multilaterale udviklingsbanker og offentlige enheder kun er omfattet af indberet-ningsforpligtelse.2.12.3. Forslagets indholdEfter EU-retten gælder forordninger umiddelbart i medlemsstaterne og skal derfor ikke implemente-res i national lovgivning. For at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter forordningen,er det dog nødvendigt at ophæve visse eksisterende regler, eksempelvis om godkendelse af uden-landske clearingcentraler, ligesom der skal fastsættes regler om tilladelse til og tilsyn med centralemodparter i henhold til forordningen. Endelig skal der med forslaget fastsættes regler, der sikreroverholdelse af forordningen, samt sikrer mulighed for administrative foranstaltninger og sanktio-ner i forbindelse med overtrædelser af forordningen.Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i forhold til forordningen. Somkompetent myndighed træffer Finanstilsynet afgørelse om tilladelser til centrale modparter og førertilsyn med forordningens overholdelse med undtagelse af den del, der er underlagt Den EuropiskeVærdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMAs) kompetence.Der foreslås indsat regler om inddragelse af Fondsrådet i sager af principiel karakter. Tavsheds-pligtsreglerne i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ændret som følge af, at forordningen forplig-ter Finanstilsynet til at udveksle oplysninger med andre myndigheder, der varetager opgaver efterforordningen. Endvidere foreslås administrativ klageadgang, for så vidt angår tilladelse som centralmodpart, afskåret. En afgørelse kan dog stadig indbringes for de almindelige domstole.Det foreslås, at der foretages ændringer i sanktionsbestemmelserne i lov om værdipapirhandel m.v.,der gør det muligt at give påbud og sanktionere overtrædelser af forordningen. Det følger af forord-ningen, at sanktionsvalget som udgangspunkt tilkommer medlemsstaterne, men administrative bø-der skal kunne anvendes på visse overtrædelser af forordningen. Hjemlen i lov om værdipapirhan-del m.v. § 93, stk. 5, vil blive anvendt til at udstede en bekendtgørelse om sanktioner for overtræ-delse af forordningen. Endelig foreslås det, at der gives særskilt hjemmel til offentliggørelse afsanktioner og påbud.2.13. SEPA-forordningen2.13.1. Gældende retDer findes i dag ikke i dansk ret regler om tilsyn med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.260/2012/EU om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer ieuro. Forordningen indeholder dog også ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro, som lov om betalingstjenester og elektro-niske penge indeholder regler om tilsyn med.2.13.2. Baggrunden for forslagetEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og for-retningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forord-ning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen) trådte i kraftden 31. marts 2012. Bestemmelserne om håndhævelse af forordningen skal være gennemført i nati-onal ret senest den 1. februar 2013.Single Euro Payments Area (SEPA) er betegnelsen for planerne om et fælleseuropæisk detailbeta-lingsområde i euro. Formålet er at gøre elektroniske eurobetalinger inden for EU/EØS let tilgænge-
lige og forbrugervenlige. Elektroniske betalinger kan f.eks. være bankoverførsler eller brug af beta-lingskort. I SEPA skal borgeres og virksomheders grænseoverskridende betalinger gennemføres påsamme vilkår og lige så effektivt, som var der tale om nationale betalinger.Forordningen har derimod ikke til formål at regulere betalinger via betalingskort som f.eks. dankor-tet.2.13.3. Forslagets indholdDet foreslås, at bestemmelser om håndhævelse og sanktionering af forordningen indsættes i lov ombetalingstjenester og elektroniske penge, og at tilsynet med forordningen henlægges til henholdsvisFinanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, svarende til de to myndigheders nationalekompetencer.Det foreslås endvidere, at de sanktioner, der findes i lov om betalingstjenester og elektroniske pen-ge, skal finde anvendelse på overtrædelser af forordningen.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget vedrørende ændrede regler for fusioner forventes at kunne medføre fusion af flere finan-sielle virksomheder, hvilket vil kunne medføre et øget sagsbehandlingsbehov i både Finanstilsynetog Erhvervsstyrelsen. De økonomiske konsekvenser heraf forventes dog at kunne blive holdt indenfor de eksisterende økonomiske rammer.Finanstilsynet får endvidere en række nye opgaver som følge af henholdsvis short-selling-forordningen, EMIR-forordningen og SEPA-forordningen. Disse opgaver og dermed det øgede res-sourcebehov følger direkte af forordningerne, der er direkte anvendelig i Danmark. Lovforslagetsbestemmelser forventes ikke at medføre øget ressourcebehov for Finanstilsynet. De økonomiskekonsekvenser af henholdsvis short-selling- og EMIR-forordningen finansieres i øvrigt via afgifterfra branchen. De økonomiske konsekvenser af SEPA-forordningen vil blive holdt inden for de eksi-sterende økonomiske rammer.Eventuelle øvrige økonomiske konsekvenser af lovforslaget forventes at kunne blive afholdt indenfor de eksisterende økonomiske rammer.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget indeholder bestemmelser vedrørende inflationsregulering af beløbsgrænser. Denne del afforslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser svarende til forrentningen af forhøjel-sen af den kapital, der skal dække minimumskapitalkravet. Det vil dog kun være relevant for de aflivs- og skadesforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser, for hvem minimumskapi-talkravet er relevant. Forhøjelsen af solvenskravet for skadesforsikringsselskaber vil også betydeerhvervsøkonomiske konsekvenser på samme måde som nævnt ovenfor.Forslaget vedrørende ændrede regler for fusioner vurderes at kunne have positive administrative ogøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet, fordi det bliver muligt for spare- og andelskasser atanvende reglen om universalsuccession.Forslaget vedrørende dækning af Finanstilsynets udgifter til advokater og sagsomkostninger vil itilfælde af en stigning i disse udgifter have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, der ifølge
forslaget vil blive finansieret via afgifter fra branchen. Finanstilsynet vil som følge heraf kunne af-kræve højere afgifter fra virksomhederne under tilsyn.De forslag, der følger af henholdsvis short-selling-forordningen, EMIR-forordningen og SEPA-forordningen, medfører ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli-vet. Konsekvenserne for erhvervslivet fremgår derimod af forordningerne, der er direkte anvendeli-ge i Danmark. Lovforslaget indeholder således de nødvendige lovtekniske ændringer, så den danskelovgivning opfylder forordningernes krav, men forslaget indeholder ikke selvstændige krav til virk-somhederne.Ændringerne i ATP’s it-systemer i forbindelse med konverteringen af pensionstilsagnene vurderesat ville koste ca. 500.000 kr. for ATP.Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Center for kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)med henblik på en vurdering af, om der skal foretages en måling af de administrative konsekvenserfor erhvervslivet inden lovforslaget kan fremsættes. CKR vurderer, at lovforslaget ikke medføreradministrative løbende byrder i væsentlig omfang, og at der derfor ikke skal foretages en måling afde administrative konsekvenser for erhvervslivet inden lovforslaget kan fremsættes.5. De administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.7. Ligestillingsmæssige konsekvenserLovforslaget vil medføre fuld ligebehandling mellem kvinder og mænd i forbindelse med indgåelseaf aftaler om tegning af skadesforsikringer og private livsforsikringer.Køn er i dag en vigtig faktor ved risikovurderingen for bl.a. motorkøretøjsforsikring, private livs-og sygeforsikringer. Det er sandsynligt, at overgangen til ikke-kønsrelateret fastsættelse af præmierinden for bl.a. disse forsikringsprodukter vil få indvirkning på præmierne og/eller ydelserne på in-dividuelt plan for kvinder og mænd. Præmierne vil således kunne stige eller falde for nogle forbru-gere afhængigt af det enkelte forsikringsprodukt.8. Forholdet til EU-rettenPligten til at regulere minimumskapitalkravene til livs- og skadesforsikringsselskaber og tværgåen-de pensionskasser, genforsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber samt til at forhøjebeløbsgrænserne i det procentuelle solvenskrav i skadesforsikringsvirksomhed følger af følgendebestemmelser: Artikel 30 i direktiv 2002/83/EF om livsforsikring, artikel 41 i direktiv 2005/68/EFom genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samtdirektiv 98/78/EF og 2002/83/EF og af artikel 1, nr. 5, i direktiv 2002/13/EF om ændring af direktiv73/239/EØF om skadesforsikringsselskaber. Det fremgår, at beløbsgrænserne i det procentuellesolvenskrav og minimumskapitalkravene for forsikringsselskaberne årligt skal vurderes med hen-blik på en eventuel regulering af beløbene. Vurderingen skal tage hensyn til ændringerne i det euro-pæiske forbrugerprisindeks. De foreslåede forhøjelser er i overensstemmelse med den beslutning,European Insurance and Occupational Pensions Committee (EIOPC) traf den 24. november 2011.
En ændring af reglerne vedrørende koncernbestemmelser er indsat som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn medfinansielle enheder i et finansielt konglomerat.Forslaget gennemfører endvidere foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af Europa Par-lamentet og Rådets forordning nr. 236 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter ved cre-dit default swaps, til opfyldelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx2012 (EMIR-forordningen) samt til opfyldelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.260/2012/EU om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer ieuro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009.Lovforslagets bestemmelser på ligestillingsområdet er en konsekvens af EU-Domstolens afgørelseaf 1. marts 2011 i sag C-236/09 (Test-Achats) og en vejledning af 22. december 2011 fra EU-Kommissionen, hvorefter unisex-reglen i artikel 5, stk. 1, skal anvendes uden undtagelse ved bereg-ning af enkeltpersoners præmier og ydelser i nye kontrakter.9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skemaPositiveudgifterØkonomiske og administrativekonsekvenser for stat, kommunerog regionerkonsekvenser/mindreNegativeser/merudgifterkonsekven-
Finanstilsynet får en rækkenye opgaver som følge af hen-holdsvisshort-selling-forordningen,EMIR-forordningenogSEPA-forordningen. Disse opgaverog dermed det øgede ressour-cebehov følger direkte af for-ordningerne, der er direkteanvendelig i Danmark. Lov-forslagets bestemmelser for-ventes ikke at medføre øgetressourcebehov for Finanstil-synet. De økonomiske konse-kvenser af henholdsvis short-selling-ogEMIR-forordningen finansieres i øv-rigt via afgifter fra branchen.De økonomiske konsekvenseraf SEPA-forordningen ogeventuelle økonomiske konse-kvenser af lovforslagets øvrigedele vil blive holdt inden forde eksisterende økonomiske
Økonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vedrørende ændrederegler for fusioner vurderes atkunne have positive admini-strative og økonomiske konse-kvenser for erhvervslivet, fordidet bliver muligt for spare- ogandelskasser at anvende reglenom universalsuccession.
rammer.Forslaget indeholder bestem-melser vedrørende inflations-regulering af beløbsgrænser.Denne del af forslaget vurde-res at have erhvervsøkonomi-ske konsekvenser svarende tilforrentningen af forhøjelsen afden kapital, der skal dækkeminimumskapitalkravet. Detvil dog kun være relevant forde af livs- og skadesforsik-ringsselskaberne og de tvær-gående pensionskasser, forhvem minimumskapitalkraveter relevant. Forhøjelsen afsolvenskravet for skadesfor-sikringsselskaber vil også be-tyde erhvervsøkonomiske kon-sekvenser på samme mådesom nævnt ovenfor.Forslaget vedrørende dækningaf Finanstilsynets udgifter tiladvokater og sagsomkostnin-ger vil i tilfælde af en stigningi disse udgifter have økonomi-ske konsekvenser for er-hvervslivet, der ifølge forsla-get vil blive finansieret viaafgifter fra branchen. Finans-tilsynet vil som følge herafkunne afkræve højere afgifterfra virksomhederne under til-syn.De forslag, der følger af hen-holdsvisshort-selling-forordningen,EMIR-forordningenogSEPA-forordningen, medfører ikke isig selv økonomiske eller ad-ministrative konsekvenser forerhvervslivet, da disse fremgåraf forordningerne, der er di-rekte anvendelige i Danmark.ÆndringerneiATP’sit-
systemer i forbindelse medkonverteringen af pensionstil-sagnene vurderes at ville kosteca. 500.000 kr. for ATP.Miljømæssige konsekvenser--Administrative konsekvenser for --borgerneForholdet til EU-rettenLoven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EFog 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med fi-nansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011,nr. L 329, side 113. Lovforslaget indeholder endvidere bestem-melser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012/EU af 14. marts2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps,EU-Tidende 2012, nr. L 86, side 1, Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssigekrav til kredit-overførsler og direkte debiteringer i euro og omændring af forordning (EF) nr. 924/2009, EU-Tidende 2012, nr. L94, side 22, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr…af … om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregi-stre, EU-Tidende 2012, nr. L xx, side xxx.Lovforslaget indeholder endvidere ændringer som følge af EU-Domstolens afgørelse af 1. marts 2011 i sag C-236/09 (Test-Achats).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (lov om finansiel virksomhed fodnoten)Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn medfinansielle enheder i et finansielt konglomerat (EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113).Til nr. 2 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 2)Den foreslåede ændring af§ 1, stk. 2,i lov om finansiel virksomhed er en følge af forslaget om, atfinansielle holdingvirksomheder og visser personer tilknyttet disse pålægges en pligt til at informereFinanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for et datterselskabs fortsatte drift samt detilfælde, hvor det må formodes, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller sol-vensbehovet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.Til nr. 3 (lov om finansiel virksomhed § 39, stk. 8)
Det foreslås at indsætte et nytstk. 8i § 39. Den foreslåede ændring er en præcisering til den under-retningspligt, der følger af stk. 6 og 7, og som blev indført med lov nr. 155 af 28. februar 2012. Un-derretningspligten i det gældende stk. 6 medfører, at finansielle virksomheder har pligt til på for-hånd at meddele Finanstilsynet, såfremt de ønsker at udøve tjenesteydelser i et land uden for DenEuropæiske Union eller i et land, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielleområde. Således skal Finanstilsynet underrettes om, hvilket land aktiviteterne ønskes påbegyndt i,og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Det følger videre af det gældende stk. 7, at finansielle virk-somheder har pligt til at meddele Finanstilsynet om enhver ændring, der er meddelt efter stk. 6.Formålet med underretningspligten er at sikre Finanstilsynet et fuldstændigt billede af virksomhe-dernes aktiviteter både inden for og uden for EU, hvilket giver et bedre grundlag at tilrettelæggetilsynsarbejdet ud fra. Efter de gældende bestemmelser i stk. 6 og 7 omfatter underretningspligtenalle finansielle virksomheder, herunder forsikringsselskaber der udøver tjenesteydelsesvirksomhedomfattet af bilag 7 og 8.Den information, der sikres tilført Finanstilsynet gennem underretningspligten, tilgår imidlertid alle-rede Finanstilsynet gennem det løbende tilsyn med forsikringsselskaber og gennem den praksis, dereksisterer for denne type virksomhed.Da det på den baggrund ikke har været hensigten, at forsikringsselskaber, som har tilladelse til atudøve virksomhed i henhold til bilag 7 og 8, skulle være omfattet af underretningspligten, foreslåsdet i stk. 8, at sådanne virksomheder undtages fra underretningspligten.Til nr. 4 (lov om finansiel virksomhed § 75, stk. 4)Det foreslås at indsætte et nytstk. 4i § 75 i lov om finansiel virksomhed.Efter den gældende § 75 i lov om finansiel virksomhed har en finansiel virksomhed, det enkeltemedlem af bestyrelsen, en direktør og ansvarshavende aktuar i den finansielle virksomhed pligt tilstraks at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den fi-nansielle virksomheds fortsatte drift. Bestemmelsen indeholder endvidere en indberetningspligt foret medlem af den finansielle virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller denansvarshavende aktuar i de situationer, hvor den nævnte personkreds må formode, at den finansiellevirksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller solvensbehovet.Efter § 344, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet tilrettelægge den sædvanligetilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansiellevirksomheder og markeder. For at kunne sikre et hurtigt og effektivt tilsyn er Finanstilsynet afhæn-gig af den information, som Finanstilsynet modtager fra virksomheder under tilsyn. § 75 i lov omfinansiel virksomhed medvirker til at sikre, at Finanstilsynet orienteres inden, den finansielle virk-somheds situation bliver så alvorlig, at der skal tages stilling til, om Finanstilsynet skal inddragetilladelsen. Det er i forbindelse med tilsynet tillige relevant for Finanstilsynet at modtage oplysnin-ger fra finansielle holdingvirksomheder om forhold i datterselskaber, som er finansielle virksomhe-der, således, at der sikres en hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed.Det foreslås derfor, at § 75, stk. 1-3, skal finde tilsvarende anvendelse for finansielle holdingvirk-somheder,herunderpengeinstitutholdingvirksomheder,realkreditholdingvirksomheder,fondsmæglerholdingvirksomheder og investeringsforvaltningsholdingvirksomheder. Dette medføreren pligt for holdingvirksomheden til at videregive alle de i bestemmelsen anførte oplysninger om
forhold i et datterselskab, som er en finansiel virksomhed, til Finanstilsynet, som holdingvirksom-heden måtte blive opmærksom på.Efter den foreslåede ændring finder pligten til at oplyse Finanstilsynet om forhold, der er af afgø-rende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift, tillige anvendelse for finansielleholdingvirksomheder samt det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og den ansvarshavendeaktuar i holdingvirksomheden. Tilsvarende gælder pligten til at foretage indberetning, hvis det for-modes, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller solvensbehovet, tillige forfinansielle holdingvirksomheder, et medlem af holdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion, deneksterne revision eller den ansvarshavende aktuar. Med den foreslåede ændring er det således densamme personkreds i finansielle virksomheder og holdingvirksomheder, som pålægges en indberet-ningspligt.Der er ikke herudover tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen. Dette indebærer blandt andet,at de i bestemmelsen angivne tidsfrister finder anvendelse for holdingvirksomhederne. Indberetnin-gen skal således foretages straks efter, at den indberetningspligtige er blevet gjort bekendt med detindberetningspligtige forhold.Til nr. 5 og 6 (lov om finansiel virksomhed § 126, stk. 2, nr. 5, litra a og b)Det foreslås at forhøje beløbsgrænserne for, hvornår det procentuelle solvenskrav i skadesforsik-ringsvirksomhed nedsættes. Forslaget indebærer, at solvenskravet vil stige lidt for større selskaber.Forslaget om regulering af beløbsgrænserne er i overensstemmelse med European Insurance andOccupational Pensions Committees (EIOPC) beslutning af 24. november 2011 om forhøjelse afsatserne med virkning senest fra den 1. januar 2013. Satserne er forhøjet som følge af inflationen.Beløbsstørrelserne i det procentuelle solvenskrav for skadesforsikringsselskaber inflationsreguleresfra 57,5 mio. euro til 61,3 mio. euro og fra 40,3 mio. euro til 42,9 mio. euro.Til nr. 7 og 8 (lov om finansiel virksomhed § 126, stk. 2, nr. 6, 7 og 8)Det foreslås, at beløbsgrænserne for minimumskapitalen for visse typer af forsikringsvirksomhedreguleres i overensstemmelse med European Insurance and Occupational Pensions Committees(EIOPC) beslutning af 24. november 2011 om forhøjelse af satserne med virkning senest fra den 1.januar 2013. Satserne er forhøjet som følge af inflationen.Skadesforsikringsselskaber med ansvars-, kredit- eller kautionsforsikring (forsikringsklasserne 10-15) samt livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal fremover have en minimums-kapital på 3,7 mio. euro (mod i dag 3,5 mio. euro). Forsikringsselskaber og tværgående pensions-kasser, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer, kasko- eller godstransportforsikringer, forsikrin-ger mod brand- og naturkræfter, andre skader på ejendomme, diverse økonomiske tab, retshjælps-forsikringer og assistance (forsikringsklasserne 1-9 og 16-18) skal have en minimumskapital på 2,5mio. euro (mod i dag 2,3 mio. euro).Til nr. 9 og 10 (lov om finansiel virksomhed § 126, stk. 2, nr. 9 og 10)Det foreslås at forhøje minimumskapitalkravet på 3,2 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøvergenforsikringsvirksomhed, og minimumskapitalkravet på 1,1 mio. euro for captivegenforsikrings-selskaber til henholdsvis 3,4 mio. euro og 1,2 mio. euro. Forslaget om regulering af beløbsgrænser-ne er i overensstemmelse med European Insurance and Occupational Pensions Committees
(EIOPC) beslutning af 24. november 2011 om forhøjelse af satserne med virkning senest fra den 1.januar 2013. Satserne er forhøjet som følge af inflationen.Til nr. 11 (lov om finansiel virksomhed § 152 b)Det foreslås, at lånemidler, der er optaget som seniorgæld, som har en vis fortrinsstilling i konkursogså skal kunne optages og anvendes til at øge kapitaloverdækningen i et register, hvorfra der ud-stedes særligt dækkede obligationer. Sådanne lånemidler benævnes ofte som junior covered bonds.Optagelse af lånemidler med en vis fortrinsstilling i konkurs skal således ikke længere alene være tilbrug for at stille supplerende sikkerhed for lån i registret, der ikke opfylder belåningsgrænserne,men også til brug for at øge den generelle overdækning.Baggrunden for ændringen er et ønske om at give institutter, der udsteder særligt dækkede obligati-oner, mulighed for at forstærke kapitaloverdækningen i de enkelte registre. Sådanne institutter medtilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer kan have et behov for at kunne optage sådannelånemidler for eksempelvis at fastholde en given rating på et pengeinstituts registre, der udstedersærligt dækkede obligationer.Til nr. 12 og 13 (lov om finansiel virksomhed §§ 205 og 206)§ 205vedrører erhvervs- og vækstministerens mulighed for at fastsætte regler om, at visse bestem-melser i selskabsloven kan finde anvendelse for så vidt angår sparekasser, andelskasser og gensidi-ge forsikringsselskaber ved sammenlægninger. Ifølge forslaget ændres erhvervs- og vækstministe-rens bemyndigelse, således at ministeren kan fastsætte regler om at flere bestemmelser i selskabslo-ven kan anvendes i forhold til fusion af spare- og andelskasser indbyrdes og af gensidige forsik-ringsselskaber indbyrdes, samt i forhold til spare- og andelskasser eller gensidige forsikringsselska-bers fusion med et kapitalselskab. Som konsekvens af forslaget vil det også være muligt at fastsættetilsvarende regler for tværgående pensionskasser, da det følger af § 305, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed, at reglerne for gensidige livsforsikringsselskaber finder tilsvarende anvendelse for detværgående pensionskasser.Formålet med den nye hjemmel er at gøre det mere smidigt for finansielle virksomheder at fusione-re. Det er hensigten, at de regler, der skal fastsættes i bekendtgørelse vil minde om reglerne i sel-skabslovens kapitel 15 og 16 om fusioner. Kapitel 15 og 16 i selskabsloven indeholder dog tilligeregler om spaltning af kapitalselskaber. Disse regler kan ikke anvendes på virksomheder omfattet af§ 205. Hvis en virksomhed skulle ønske at overdrage en del af sine aktiver og forpligtelser til enanden virksomhed, skal dette ske ved en bestandsoverdragelse og ikke via spaltning. Formålet medbemyndigelsesbestemmelsen er således at fremme mulighederne for konsolidering i den finansiellesektor.Den kommende bekendtgørelse, der vil blive udstedt i henhold til bestemmelsen, vil indeholde reg-ler om fusion af finansielle virksomheder med samme virksomhedsområde, hvor samtlige virksom-heder ikke er kapitalselskaber. Bekendtgørelsen vil eksempelvis finde anvendelse ved en fusion afen sparekasse og en andelskasse, da begge virksomheders virksomhedsområde er at drive pengein-stitutvirksomhed. Bekendtgørelsen vil derimod ikke indeholde regler om fusion af eksempelvis ensparekasse og et gensidigt forsikringsselskab, da disse finansielle virksomheders virksomhedsområ-de er forskellige, og derfor ikke mulige at fusionere.Herudover vil bekendtgørelsen indeholde regler om et gensidigt forsikringsselskab, en tværgåendepensionskasse eller en spare- eller andelskasses fusion med et kapitalselskab, herunder et kapitalsel-
skab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. En sådan fusion forudsætter, at denfortsættende virksomhed har den fornødne tilladelse til at udføre den overtagne virksomheds aktivi-teter. Hvis én af de virksomheder, der ønsker at fusionere, er et kapitalselskab, vil dette selskabskulle følge reglerne i medfør af selskabslovens kapitel 15 eller 16, mens den virksomhed, som ikkeer et kapitalselskab, vil skulle følge reglerne i medfør af den kommende bekendtgørelse. Dette gæl-der, uanset om kapitalselskabet er det ophørende selskab eller det fortsættende selskab, og uansetom kapitalselskabet er en finansiel virksomhed eller ej.I disse situationer vil tilladelse til fusionen i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed ske påbaggrund af et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet svarende til det samarbejde,der i dag er, når to finansielle virksomheder, der begge er kapitalselskaber, fusionerer. De fusione-rende virksomheder skal derfor sende de relevante dokumenter til både Erhvervsstyrelsen og Fi-nanstilsynet. Praksis er herefter, at Erhvervsstyrelsen ikke registrerer fusionen, før Finanstilsynetkan tillade fusionen, og på tilsvarende vis giver Finanstilsynet ikke tilladelse, før Erhvervsstyrelsener klar til at registrere.Fusion af to kapitalselskaber vil ikke være omfattet af bekendtgørelsen, da denne situation alleredeer reguleret i selskabslovens kapitel 15 og 16.Da de mere uddybende regler om fusion, som erhvervs- og vækstministeren vil kunne udstede imedfør af bestemmelsen, vil være inspireret af selskabslovens kapitel 15 og 16, vil dette betyde, atder vil blive stillet krav om, at de finansielle virksomheder, som fusionerer, vil skulle udarbejde enfusionsplan, der i vidt omfang skal indeholde de samme oplysninger, som en fusionsplan i henholdtil selskabsloven. Der vil også skulle udarbejdes en fusionsredegørelse, en eventuel mellembalance,en vurderingsberetning og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes retsstilling. Reglernevil således i vidt omfang blive udarbejdet i overensstemmelse med selskabsloven samt § 204, stk. 4,i lov om finansiel virksomhed. Herudover vil der være regler om vederlag, der vil skulle tilpasses iforhold til gensidige forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser samt spare- og andelskasser.Det foreslås at ophæve§ 206,der vedrører en sparekasses overtagelse af et aktieselskab, da forsla-get til § 205 også omfatter de fusioner, der er beskrevet i den nugældende § 206.Til nr. 14 (lov om finansiel virksomhed § 209, stk. 2)Reglen i § 209 vedrørende udpegning af bestyrelsen i sparekassefonde (fonde oprettet i forbindelsemed en sparekasses omdannelse til aktieselskab) blev med ikrafttræden 1. januar 2012 ændret, såle-des at de tidligere krav om, at et flertal af fondsbestyrelsens medlemmer skulle udpeges af og blandtbestyrelsesmedlemmerne i sparekasseaktieselskabet, blev erstattet af et forbud mod netop dette.Ændringen blev foretaget for at sikre reel uafhængighed mellem fond og det underliggende spare-eller andelskasseaktieselskab. I flere tilfælde havde det vist sig, at pengeinstituttets kontrol overfonden var blevet brugt til at tilgodese pengeinstituttet på bekostningen af fondens selvstændigeinteresser.Efter lovændringen har der i forbindelse med ændring af vedtægterne i fondene været et ønske omat formulere fondenes vedtægter således, at et flertal af fondens bestyrelse skal vælges af og/ellerudpeges blandt medlemmer af sparekasseaktieselskabets repræsentantskab eller et andet repræsenta-tivt organ f.eks. et bankråd. En sådan ændring ville medføre, at et mindretal i fondens bestyrelseville kunne udpeges af sparekasseaktieselskabets bestyrelse, og et flertal udpeges af repræsentant-
skabet. Dette vil ikke skabe reel uafhængighed og vil således stride mod formålet med bestemmel-sen, idet der vil være risiko for, at bestyrelsesmedlemmer udpeget af repræsentantskabet ikke ude-lukkende varetager fondens interesse, men tilgodeser sparekassens interesser forud for fondens.Det foreslås på denne baggrund, at bestemmelsen præciseres, så det klart fremgår af bestemmelsensordlyd, at fondens bestyrelse ikke må udgøres eller udpeges af repræsentantskabet i sparekasseak-tieselskabet, generalforsamlingen/aktionærerne i spare- eller andelskasseaktieselskabet eller andrerepræsentative organer i spare- eller andelskasseaktieselskabet.Til nr. 15, 16 og 17 (lov om finansiel virksomhed § 247 d, stk. 1 og 3, § 247 e og 247 f, stk. 1)Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at ud-stede særligt dækkede obligationer, med dette lovforslags § 1, nr. 11, får mulighed for at optage låntil at øge overdækningen i et register. Det præciseres med ændringerne, at midler lånt til at øgeoverdækningen i et register ligestilles med midler lånt til at stille supplerende sikkerhed i tilfælde afkonkurs.Til nr. 18 (lov om finansiel virksomhed § 256, stk. 4)Det foreslås at korrigere henvisningen i§ 256, stk. 4,i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsenhenviser til § 259, stk. 1, 1. pkt., men bør rettelig henvise til § 258, stk. 1, 1. pkt.Hvis et forsikringsselskab tages under administration, skal administrator beregne de forsikrings-mæssige hensættelser og opgøre størrelsen af de anmeldte og forfaldne krav, jf. § 256, stk. 1. Ad-ministrator kan i medfør af § 256, stk. 4, nedsætte forsikringsbeløbene. Stk. 4 henviser for det førstetil 257, stk. 1, 4. pkt., hvorefter en eventuel nedsættelse skal fremgå af en ansøgning om tilladelse tilbestandsoverdragelse. Derudover skal stk. 4, henvise til § 258, stk. 1, 1. pkt., hvorefter administra-tor foretager den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, hvis en overdragelse ikke er mulig.Henvisningen har på grund af en fejl været forkert siden vedtagelsen af lov nr. 1383 af 20. decem-ber 2004, der ændrede kapitlerne 14-16 om ophør og ophævede kapitel 17 om administration af enlivsforsikringsbestand. Bestemmelsen har ikke været anvendt i perioden,Til nr. 19 (lov om finansiel virksomhed § 344, stk. 7)Det foreslås at indsætte et nytstk. 7i § 344, hvorefter Finanstilsynet skal kunne fravige koncernbe-stemmelser i loven og bestemmelser udstedt i medfør af loven, hvis en modervirksomhed i en kon-cern er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed. Fravigelsen skal ske underhensyntagen til formålet med de bestemmelser, der fraviges, samt aktiviteterne i koncernen.Ændringen skyldes, at flere direktiver på det finansielle område indeholder bestemmelser, som for-udsætter, at Finanstilsynet kan fravige koncernbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed ogtilhørende bekendtgørelser i tilfælde, hvor en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land udøverdet konsoliderede tilsyn med en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, somindgår i en grænseoverskridende koncern.Finanstilsynets mulighed for at fravige bestemmelser i lov om finansiel virksomhed skal endvideresikre, at finansielle holdingvirksomheder og finansielle virksomheder ikke underlægges et ”dob-beltkrav”, hvor det samme forhold i koncernen er reguleret efter flere forskellige regelsæt. Denneregel fremgår eksempelvis af artikel 72a i direktiv 2006/48/EF, artikel 213 i direktiv 2009/138/EFog artikel 2a i direktiv 1998/78/EF.
”Dobbeltkrav” kan for eksempel opstå i tilfælde, hvor modervirksomheden i en koncern er en finan-siel holdingvirksomhed, og hvor dattervirksomheden er et pengeinstitut. Da modervirksomheden eren finansiel holdingvirksomhed, er denne underlagt visse krav på koncernniveau, som svarer tilkrav som pengeinstituttet er omfattet af på soloniveau, men den er også underlagt visse krav, somsvarer til krav som et forsikringsselskab er omfattet af på soloniveau. Til illustration kan der henvi-ses til § 2 i kapitaldækningsbekendtgørelsen vedrørende krav til udarbejdelse af en kapitaldæk-ningsopgørelse, hvilket både påhviler pengeinstituttet og den finansielle holdingvirksomhed. Her-udover vil den finansielle holdingvirksomhed også være underlagt tilsvarende krav på koncernni-veau efter den kommende implementering af solvens II-direktivet, selvom koncernen ikke har akti-vitet indenfor forsikringssektoren, men alene fordi modervirksomheden er en finansiel holdingvirk-somhed. Den finansielle holdingvirksomhed skal således udarbejde en opgørelse af solvenskravet imedfør af solvens II-direktivet for forsikringsselskaber samt en kapitaldækningsopgørelse i medføraf § 2 i kapitaldækningsbekendtgørelsen. I medfør af den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsy-net i det skitserede eksempel fravige koncernkrav implementeret i dansk lov i henhold til solvens II-direktivet.Muligheden for at fravige bestemmelser i lov om finansiel virksomhed tænkes eksempelvis ogsåanvendt, hvis en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed beliggende i ét EU/EØS-land har en dat-tervirksomhed i Danmark og en dattervirksomhed beliggende i et andet EU/EØS-land, hvor beggedattervirksomheder er kreditinstitutter. I sådanne tilfælde skal det konsoliderede tilsyn efter artikel126 i direktiv 2006/48/EF udøves af de kompetente myndigheder i det land, hvor kreditinstituttetmed den største balancesum er meddelt tilladelse. Alternativt kan de kompetente myndigheder i derelevante lande indgå aftale om, hvilket lands kompetente myndigheder, som skal udøve det konso-liderede tilsyn. Den foreslåede bestemmelse skal i sådanne tilfælde sikre, at Finanstilsynet harhjemmel til at fravige bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, hvis det konsoliderede tilsynudøves af de kompetente myndigheder i et andet EU/EØS-land.Til nr. 20 (lov om finansiel virksomhed § 347, stk. 6)Med den foreslåede ændring af§ 347, stk. 6,i lov om finansiel virksomhed er der alene tale om enteknisk korrektion. Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 indsattes et nyt nr. 16 i § 354, stk. 6, i lov omfinansiel virksomhed, hvorfor nummereringen i § 354, stk. 6, ændredes. Der blev ved en fejl ikketaget højde herfor i § 347, stk. 6.Til nr. 21 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 6, nr. 2)Bestemmelsen vedrører en fravigelse af Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i forhold til tilsynetsmulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndig-heden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattetaf straffeloven eller tilsynslovgivningen. Det er efter de nugældende regler en forudsætning for atbringe bestemmelsen i anvendelse, at der foreligger enkonkret overtrædelseaf straffeloven ellertilsynslovgivningen.Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at videregive oplysninger udvides tilogså at omfattemuligestrafbare forhold. Med den foreslåede ændring fremrykkes tidspunktet for,hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger i forhold til efterforskningen af enstraffesag. Der lægges således op til, at oplysningerne skal kunne videregives tidligere i arbejdspro-cessen, hvor tilsynet fortsat er ved at undersøgeom,der foreligger en overtrædelse af straffeloveneller tilsynslovgivningen frem for, at det først kan ske, når Finanstilsynet har en mere sikker for-
modning om, at der foreligger en overtrædelse. Dermed kan politi og anklagemyndigheden på ettidligere tidspunkt inddrages i Finanstilsynets arbejde med at kortlægge eventuelle strafbare forhold.Det vil fortsat være Finanstilsynet, der skal vurdere, hvorvidt betingelserne for videregivelse er op-fyldt.Til nr. 22 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 8)Med den foreslåede ændring af§ 354, stk. 8,i lov om finansiel virksomhed er der alene tale om enteknisk korrektion.Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 indsattes et nyt nr. 16 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksom-hed. Med ændringen blev der ved en fejl ikke taget højde for, at der med lov nr. 616 af 14. juni2011 også blev indsat et nyt nr. 16. Henvisningen til stk. 6, nr. 21, i stk. 8 burde derfor rettelig haveværet ændret til en henvisning til stk. 6, nr. 23.Med ændringen kan på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Til-synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdi-papir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse og på den anden side Det Euro-pæiske Råd for Systemiske Risici udveksle tavshedsbelagte oplysninger, hvis Kommissionen harmodtaget tavshedsbelagte oplysninger fra Finanstilsynet i medfør af § 354, stk. 6, nr. 23, til brug forvaretagelsen af deres opgaver.Til nr. 23 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 10)Med den foreslåede ændring af§ 354, stk. 10,i lov om finansiel virksomhed er der alene tale om enteknisk korrektion.Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 indsattes et nyt nr. 16 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksom-hed. Med ændringen blev der ved en fejl ikke taget højde for, at der med lov nr. 616 af 14. juni2011 også blev indsat et nyt nr. 16. Henvisningen til stk. 6, nr. 28 og 29, burde derfor rettelig haveværet til stk. 6, nr. 29 og 30.Til nr. 24 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 11 og 12)Med den foreslåede ændring af§ 354, stk. 11og12,i lov om finansiel virksomhed er der alene taleom en teknisk korrektion.Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 indsattes et nyt nr. 16 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksom-hed. Med ændringen blev der ved en fejl ikke taget højde for, at der med lov nr. 616 af 14. juni2011 også blev indsat et nyt nr. 16. Henvisningen til stk. 6, nr. 23, burde derfor rettelig have værettil stk. 6, nr. 24.Til nr. 25 (lov om finansiel virksomhed § 355, stk. 3, 2. pkt.)§ 355 beskriver det særlige partsbegreb, der gælder i henhold til lov om finansiel virksomhed. Detsærlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstilsynets særlige tavshedspligt,da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven eksempelvis ikke tilsidesættes af tavsheds-pligtsreglerne.Som udgangspunkt er det alene den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed,der er part i sager i forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsens stk. 2 og 3 indeholder en udtømmende
liste over, hvem der ellers kan anses for at være part i forhold til Finanstilsynet. Derudover gælderder særlige bestemmelser i Finanstilsynets sager om regnskabskontrol og om videregivelse af for-trolige oplysninger.Med den foreslåede ændring afstk. 3får administrator i et administrationsbo for særligt dækkedeobligationer partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynets afgørelse retter sig direkte mod admini-strator.Administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer bliver herved ligestillet meden likvidator og en administrator af en livsforsikringsbestand, som på tilsvarende vis er knyttet tilden finansielle virksomhed i forbindelse med afvikling af virksomheden eller dele af denne. Deøvrige personer omfattet af stk. 3 er alle involverede i den finansielle virksomheds drift.Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningsloven at få fortrolige oplysninger i den del afen sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse forErhvervsankenævnet.Til nr. 26 (lov om finansiel virksomhed § 360, stk. 1)Det fremgår af den gældende§ 360, stk. 1,i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bevil-ling i finansloven tillagt udgifter til Kammeradvokaten og fratrukket salg af varer og tjenesteydelseropkræves som afgift fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370.Den gældende formulering af bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1556 af 21. december 2010,hvor § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed blev ændret. Med ændringen blev der indsat mu-lighed for, at Finanstilsynet kan dække omkostningerne til Kammeradvokaten via de afgifter, derårligt opkræves fra virksomhederne under tilsyn. Ændringen blev foretaget som en følge af, at denfinansielle krise har haft den konsekvens, at der har været store udsving i Finanstilsynets udgifter tilKammeradvokaten. Udgiftens størrelse kan Finanstilsynet således ikke forudse og tage forbeholdfor ved udarbejdelse af budgetter. Ved at tillægge udgifter til Kammeradvokaten til afgiftsopkræv-ningen, kan den årlige opkrævning ultimo året reguleres med sidste års udgifter til Kammeradvoka-ten.Med den foreslåede ændring af § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed præciseres, at udgiftertil Kammeradvokaten såvel som til andre advokater kan dækkes via de afgifter, der opkræves fravirksomhederne under tilsyn. Således reguleres opkrævningen fra virksomhederne ultimo året medsidste års udgifter til kammeradvokaten og andre advokater.Finanstilsynet er, lige som andre statslige myndigheder, omfattet af Kammeradvokataftalen, som eren aftale indgået mellem Finansministeriet og Kammeradvokaten. Af den gældende Kammeradvo-kataftale fremgår, at Kammeradvokaten har pligt til at udføre alle retssager og andre advokatopga-ver for samtlige statsinstitutioner.Der er i henhold til Kammeradvokataftalen mulighed for at anvende andre advokater, bl.a. i tilfæl-de, hvor Kammeradvokaten ikke besidder tilstrækkelige kompetencer. De sager, hvor Finanstilsynetsom oftest har brug for advokatbistand, er sager, som er særegne på det finansielle område, til hvil-ke der kræves særlige faglige forudsætninger for at løse.
Finanstilsynet kan derfor have behov for at benytte anden advokatbistand end Kammeradvokaten.Kammeradvokataftalen giver mulighed herfor, f.eks. i tilfælde, hvor Kammeradvokaten er inhabil,hvor Kammeradvokatens ekspertise ikke er tilstrækkelig, eller hvor der foreligger andre rimeligegrunde. Hvis der benyttes andre advokater end Kammeradvokaten, kræver dette i henhold til Kam-meradvokataftalen godkendelse fra Finansministeriet.Med lovforslaget foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan dække udgifterne til retssagsomkostnin-ger via de afgifter, der opkræves fra virksomhederne under tilsyn.Ved retssagsomkostninger forstås omkostninger pålagt Finanstilsynet i forbindelse med behandlin-gen af et søgsmål ved domstolene, herunder omkostninger til statskassen.Efter de gældende regler kan Finanstilsynet ikke regulere afgiftsopkrævningen fra virksomhederneunder tilsyn til dækning af idømte sagsomkostninger.Der kan være store udsving i Finanstilsynets udgifter til retssagsomkostninger, hvorfor Finanstilsy-net ikke kan forudse og tage forbehold herfor ved udarbejdelse af budgetter. Det er derfor hensigts-mæssigt at tillægge disse retssagsomkostninger til den årlige afgiftsopkrævning ultimo året, såledesat denne reguleres med sidste års udgifter til retssagsomkostninger, dog således at retssagsomkost-ninger alene dækkes af afgifter opkrævet fra sektoren i tilfælde, hvor en fysisk eller juridisk personhar anlagt sag mod Finanstilsynet og ved en eventuel anke af en sådan sag. Det samme gælder, hvisden pågædlende person ved lov kan forlange, at tilsynet indbringer sagen for domstolene (eksem-pelvis efter lov om finansiel virksomhed § 351, stk. 5).Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, således at der indsættes hjemmel til, at retssagsomkost-ninger, ligesom udgifter til Kammeradvokaten og andre advokater, kan finansieres via afgifter op-krævet fra virksomhederne under tilsyn.Til nr. 27 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 22)Bestemmelsen regulerer godkendte udenlandske clearingcentralers betaling af afgift. Da det medlovforslagets § 2, nr. 3, foreslås at ophæve § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende god-kendte udenlandske clearingcentraler, skal den tilhørende afgiftsbestemmelse ligeledes ophæves.Hertil henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.Til nr. 28 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 31)Der foreslås med bestemmelsen indført en hjemmel i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Fi-nanstilsynet kan opkræve en årlig afgift fra centrale modparter med tilladelse efter artikel 14 i Eu-ropa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) jf.§ 83,stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Ifølge forslaget skal centrale modparter betale 387.250 kr.årligt til Finanstilsynet. Afgiften skal dække de udgifter, Finanstilsynet vil have til tilladelse og lø-bende tilsyn med eventuelle centrale modparter, der får tilladelse, og afgiftsniveauet er fastlagt ioverensstemmelse hermed.Til nr. 29 og 30 (lov om finansiel virksomhed § 368, stk. 2 og stk. 4, nr. 3)Bestemmelsen regulerer beregningen af de afgifter, der opkræves fra virksomheder under tilsyn.Størrelsen af den afgift, der opkræves fra virksomhederne, afhænger af flere parametre, herunderhvad andre tilsvarende virksomheder betaler, hvad der samlet opkræves i henhold til lov om finan-siel virksomhed §§ 361-362, samt Finanstilsynets bevilling i henhold til finansloven. På den bag-
grund er det hensigtsmæssigt, at der ikke opkræves afgifter fra virksomheder, der er ophørt med atvære under tilsyn i det pågældende år, førend den samlede beregning og endelige fordeling af afgif-ter mellem virksomheder under tilsyn er fastlagt.Det foreslås derfor at ændre bestemmelserne således, at det klart fremgår, at afgiftsbetalingen skalafvente den samlede afgiftsberegning. Dette svarer til, hvordan Finanstilsynet i dag i praksis foreta-ger afgiftsopkrævningen, og ændringen tilsigter således alene at tydeliggøre denne praksis i lovgiv-ningen.Til nr. 31 og 32 (lov om finansiel virksomhed § 373, stk. 6 og 7)Det foreslås med ændringen af§ 373, stk. 6 og 7,at lade henvisningerne til udstedere af elektroni-ske penge udgå af bestemmelsen. Ændringen er en følge af, at reglerne om udstedere af elektroniskepenge med lov nr. 1553 af 21. december 2010 om ændring af lov om betalingstjenester, lov om fi-nansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansieringaf terrorisme og lov om visse forbrugeraftaler (Gennemførelse af e-penge-direktivet m.v.) blevoverflyttet til lov om betalingstjenester og elektroniske penge. I forbindelse hermed blev der ogsåindsat nye sanktionsbestemmelser vedrørende udstedere af elektroniske penge, og henvisningerne i§ 373, stk. 6 og 7, burde som følge heraf være udgået.Til nr. 33 (lov om finansiel virksomhed § 374, stk. 2)Bestemmelsen indeholder hjemmel for Finanstilsynet til at pålægge tvangsbøder for at tvinge virk-somheder til at overholde de forpligtelser, der følger af lovens § 347, stk. 3 og 4.Bestemmelsen foreslås nyaffattet med henblik på at præcisere, at forpligtelserne, der følger af §347, stk. 3 og 4, omfatter såvel juridiske som fysiske personer, og at der dermed også vil kunne på-lægges en fysisk person tvangsbøder i medfør af§ 374, stk. 2.Tvangsbøder vil herefter kunne anvendes som middel til at inddrive oplysninger, dels om en finan-siel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds økonomiske stilling, dels til brug for Fi-nanstilsynets virksomhed, og endelig til afgørelse af om en fysisk eller juridisk person er omfattet afbestemmelserne i denne lov.
Til § 2Til nr. 1 (lov om værdipapirhandel m.v. fodnoten)Det foreslås, atfodnotentil lovens titel ændres, således at det fremgår, at lov om værdipapirhandelm.v. også indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Kommissionens forord-ning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af aukti-oner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner imedfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvo-ter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, Europa Parlamentets og Rådets forordning nr.236/2012/EU af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps samt Eu-ropa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen).Henvisningerne til forordning nr. 236/2012/EU samt forordningen om OTC-derivater er nye. Hvadangår henvisningen vedrørende forordning nr. 1031/2010/EU er tale om en rettelse af den nugæl-dende formulering af noten, da der fejlagtigt er anført, at loven gennemfører forordningen. Da for-
ordningen er umiddelbart gældende i Danmark skal der rettelig stå, at loven indeholder bestemmel-ser, som er nødvendige for anvendelsen af forordningen.Til nr. 2 (lov om værdipapirhandel m.v. § 7 a, stk. 3)Det foreslås at ophæve§ 7 a, stk. 3.Bestemmelsen definerer en godkendt udenlandsk clearingcen-tral som en virksomhed, der er godkendt efter bestemmelserne i lovens § 8 a. Som konsekvens af at8 a foreslås ophævet, skal § 7 a, stk. 3, ligeledes ophæves. Der henvises i øvrigt til bemærkningernetil lovforslagets § 2, nr. 3.Til nr. 3 (lov om værdipapirhandel m.v. § 8 a)Det foreslås at ophæve§ 8 a.Efter den gældende retstilstand kan en udenlandsk clearingcentralopnå godkendelse efter lovens § 8 a, stk. 3 eller 4, til at cleare værdipapirer, der handles mellemværdipapirhandlere, hvor mindst én af disse er meddelt tilladelse her i landet, og hvor handlen entenfinder sted på et reguleret marked, en alternativ markedsplads eller i en multilateral handelsfaciliteti Danmark.Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) nr.xxx fastsætter et fælles europæisk regelsæt for tilladelse til centrale modparter med hjemsted i Uni-onen. En tilladelse som central modpart i henhold til forordningen giver adgang til at udøve virk-somhed som central modpart i hele Unionen. Der etableres således en europæisk ”pas-ordning” forcentrale modparter. Endvidere fastsætter forordningen regler om udenlandske centrale modpartermed hjemsted i et land uden for Unionen. Disse kan opnå anerkendelse fra Den Europæiske Værdi-papir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), hvilket giver adgang til at udøve virksomhed somcentral modpart indenfor hele Unionen.Forordningens artikel 89, stk. 3, fastsætter en overgangsordning for centrale modparter, der alleredehar en tilladelse i et land indenfor EU. Disse skal inden for en frist på 6 måneder ansøge hjemlan-dets myndigheder om tilladelse i henhold til reglerne i forordningen.En godkendelse som udenlandsk clearingcentral i henhold til § 8 a, stk. 3, som Finanstilsynet harmeddelt en central modpart inden ikrafttræden af forordningen, skal således fortsat være gyldig,indtil den centrale modpart har opnået tilladelse fra hjemlandets myndigheder i henhold til forord-ningen.Tilsvarende skal en godkendelse som udenlandsk clearingcentral i henhold til § 8 a, stk. 4, som Fi-nanstilsynet har meddelt en central modpart med hjemsted i et land uden for EU, fortsat være gyl-dig, indtil den centrale modpart har opnået en anerkendelse fra ESMA i henhold til forordningen.Der henvises til dette lovforslags § 14 med tilhørende bemærkninger, der indeholder en overgangs-ordning for så vidt angår disse regler.Til nr. 4 (lov om værdipapirhandel m.v. § 28, stk. 3, nr. 1)Det foreslås, at »vedtægtsmæssige« udgår af lov om værdipapirhandel m.v.§ 28, stk. 3, nr. 1.Bag-grunden for ændringen er, at kravet om, at et aktieselskab skal angive sit hjemsted i selskabets ved-tægter, bortfaldt, da aktieselskabsloven blev afløst af selskabsloven. Hjemsted skal forstås i over-ensstemmelse med § 5, nr. 13, i selskabsloven, som den adresse i Danmark, som selskabet kan kon-taktes på. Aktieselskaber skal registres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til registrering,jf. § 40, stk. 1, i selskabsloven. Ifølge anmeldelsesbekendtgørelsen skal registreringen bl.a. angiveselskabets adresse og hjemstedskommune.
Til nr. 5 og 6 (lov om værdipapirhandel m.v. § 57 a, stk. 1)Det foreslås, at direktivhenvisningerne i§ 57 a, stk. 1,i lov om værdipapirhandel m.v., der vedrørerbetalingssystemer, opdateres, således at der henvises til de gældende direktiver vedrørende hen-holdsvis kreditinstitutter, som deltager i betalingssystemer, (2006/48/EF), og investeringsselskaber(artikel 4, stk. 1, nr. 1, i direktiv 2004/39/EF).Til nr. 7 (lov om værdipapirhandel m.v. § 57 d, stk. 2)Det foreslås, at§ 57 d, stk. 2,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres således, at bestemmelsen gen-nemfører artikel 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU. Direktivet ændrerEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt DenEuropæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed. Fremover skal Finanstilsynet anmelde clea-ringcentraler og betalingssystemer samt betalings- og værdipapirclearingsystemer, der drives afDanmarks Nationalbank, til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.Til nr. 8 (lov om værdipapirhandel m.v. § 57 d, stk. 3, 2. pkt.)§ 57 d, stk. 3, 2. pkt.,i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ændret, således at Finanstilsynet skalgive oplysninger om konkurs eller rekonstruktion i forhold til en deltager i en clearingcentral elleret betalingssystem til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i stedet for tilKommissionen. Bestemmelsen gennemfører artikel 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2010/78/EU, der ændrer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF for så vidt angår debeføjelser, der er tillagt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i relation tilsamarbejdet omkring registrerede betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.Til nr. 9 (lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 1, 3. pkt.)Det foreslås, at§ 83, stk. 1, 3. pkt.,ændres, således at Finanstilsynet udpeges som kompetent myn-dighed og samtidig får kompetence til at påse overholdelsen af short-selling-forordningen. Forslagetmedvirker til at gennemføre artikel 32 i short-selling-forordningen, der forpligter medlemsstaternetil at udpege en eller flere kompetente myndigheder i forbindelse med forordningen.Derudover foreslås det, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed og samtidig får kom-petence til at påse overholdelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx.Xxx 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7, er hører under Den Europæiske Værdipa-pir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMAs) kompetence. Forordningen gælder umiddelbart i med-lemsstaterne og skal ikke implementeres i national lovgivning, men gør det på visse områder nød-vendigt at fastsætte supplerende regler i national ret.Forordningen vedrører OTC (over-the-counter)-derivater. Denne betegnelse refererer til derivater,der ikke handles på en børs eller et lignende reguleret marked. I fraværet af indberetning til transak-tionsregistre og clearing via centrale modparter registreres OTC-derivathandler i udgangspunktetkun hos de to parter i handlen. Myndigheder og andre udenforstående ved således ikke, hvor storeeksponeringer den enkelte virksomhed har overfor andre, og i hvilket omfang virksomhederne hartruffet risikoreducerende foranstaltninger for at sikre sig imod risikoen på modparten. Forordningenhar til formål at øge den finansielle stabilitet gennem krav om indberetning og clearing samt krav tilcentrale modparter og transaktionsregistre. Finanstilsynet skal blandt andet meddele tilladelse tilcentrale modparter i henhold til forordningen.Til nr. 10 og 11 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84, stk. 2, nr. 3 og 4)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes nye numre i§ 84, stk. 2.Til nr. 12 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84, stk. 2, nr. 5 og 6)Det foreslås, at der i§ 84, stk. 2,i lov om værdipapirhandel m.v., indsættes nyenr. 5og6.Den fo-reslåede ændring medvirker til at gennemføre henholdsvis short-selling-forordningen og EMIR-forordningen.Lov om værdipapirhandel m.v. § 84 fastlægger Fondsrådets opgaver. Bestemmelsen udvides med etnyt nr. 5, som giver Fondsrådet kompetence til at træffe afgørelser i sager, der er omfattet af short-selling-forordningen, som følge af, at Finanstilsynet med nærværende lovforslag udpeges somkompetent myndighed og dermed skal føre tilsyn med short-selling-forordningen og sikre retshån-dhævelsen af denne forordning.Fondsrådet får med det nye nr. 6 kompetence i forhold til EMIR-forordningen bortset fra artikel 14og 15, der vedrører om tilladelse til centrale modparter. Disse afgørelser træffes i henhold til ensærlig tilladelsesprocedure beskrevet i forordningens artikel 17 og skal derfor ikke undergivesFondsrådets kompetence.Til nr. 13 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 6, nr. 2)Bestemmelsen vedrører en fravigelse af Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i forhold til tilsynetsmulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndig-heden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattetaf straffeloven eller tilsynslovgivningen. Det er efter de nugældende regler en forudsætning for atbringe bestemmelsen i anvendelse, at der foreligger enkonkret overtrædelseaf straffeloven ellertilsynslovgivningen.Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at videregive oplysninger udvides tilogså at omfattemuligestrafbare forhold. Med den foreslåede ændring fremrykkes tidspunktet for,hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger i forhold til efterforskningen af enstraffesag. Der lægges således op til, at oplysningerne skal kunne videregives tidligere i arbejdspro-cessen, hvor tilsynet fortsat er ved at undersøgeom,der foreligger en overtrædelse af straffeloveneller tilsynslovgivningen frem for, at det først kan ske, når Finanstilsynet har en mere sikker for-modning om, at der foreligger en overtrædelse. Dermed kan politi og anklagemyndigheden på ettidligere tidspunkt inddrages i Finanstilsynets arbejde med at kortlægge eventuelle strafbare forhold.Det vil fortsat være Finanstilsynet, der skal vurdere, hvorvidt betingelserne for videregivelse er op-fyldt.Til nr. 14 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 a, stk. 6, nr. 21)Med forslaget foreslås den generelle tavshedspligt i § 84 a, stk. 1, fraveget i forhold til videregivelseaf fortrolige oplysninger til myndigheder, der varetager opgaver under Europa-Parlamentet og Rå-dets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen), i det omfang oplysningerne ernødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen. Baggrundenfor den foreslåede ændring er, at forordningens artikel 84 fastslår, at Den Europæiske Værdipapir-og Markedstilsynsmyndighed, kompetente myndigheder og andre relevante myndigheder uden unø-dig forsinkelse skal meddele hinanden de oplysninger, som er påkrævet for at kunne udføre deresopgaver efter forordningen. »Kompetente myndigheder« er defineret i forordningens artikel 2, stk.1, nr. 13, og omfatter de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne under forordningens arti-
kel 22, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, samt de myndigheder, der er udpeget under anden lovgivning tilat føre tilsyn med de finansielle modparter. Udtrykket »andre relevante myndigheder« er ikke klartdefineret i forordningen, men kan eksempelvis omfatte myndigheder, der assisterer de kompetentemyndigheder i deres tilsyn med finansielle modparter, ikke-finansielle modparter og centrale mod-parter uden selv at være udpeget som kompetent myndighed.Til nr. 15 og 16 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 b, stk. 1 og stk. 2, nr. 2)Det foreslås, at henvisningerne til godkendte udenlandske clearingcentraler udgår fra§ 84 b, stk. 1og stk. 2, nr. 2,som en konsekvens af, at § 8 a om godkendelse af en udenlandsk clearingcentralforeslås ophævet. Om baggrunden for at ophæve § 8 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets§ 2, nr. 3.Til nr. 17 og 18 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 d, stk. 2, nr. 16 og 17)Der er tale om tekniske ændringer af§ 84 d, stk. 2, nr. 16og17,i lov om værdipapirhandel m.v.som konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 18 i § 84 d, stk. 2.Til nr. 19 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 d, stk. 2, nr. 18)Det foreslås, at der i§ 84 d, stk. 2,i lov om værdipapirhandel m.v. indsættes et nytnr. 18.§ 84 d,stk. 2, opregner de sager, hvor Finanstilsynet kan offentliggøre påtaler givet til en fysisk eller juri-disk person for overtrædelser af loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, eller hvor detkonstateres, at der ikke er sket nogen overtrædelse. Det foreslås at indsætte et nyt nummer 18, såle-des at der også kan ske offentliggørelse i sager om overtrædelse af reglerne i short-selling-forordningen.Til nr. 20 (lov om værdipapirhandel m.v. § 84 g)Det foreslås, at der i§ 84 g,i lov om værdipapirhandel m.v. indsættes en ny bestemmelse om Fi-nanstilsynets pligt til og mulighed for at offentliggøre oplysninger i relation til tilsynet med Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen).Stk. 1forpligter Finanstilsynet til at offentliggøre alle sanktioner, der gives for overtrædelse af for-ordningen, medmindre sådan offentliggørelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne eller vilforvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade. Undtagelsen tænkes alene anvendt i heltsærlige tilfælde, eksempelvis hvor offentliggørelse vil true virksomhedens fortsatte drift eller kræn-ke meget væsentlige interesser. I udtrykket ”forholdsmæssig stor skade” vil der ikke kunne indfor-tolkes tilfælde, hvor offentliggørelse af en afgørelse vil kunne medføre tab af kunder eller bane vejfor et erstatningskrav. Bestemmelsen indsættes for at imødekomme krav i artikel 12, stk. 2, i Euro-pa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen), hvoreftermedlemsstaterne skal sikre, at den kompetente myndighed offentliggør enhver sanktion pålagt forovertrædelse af forordningens artikel 4,5 og 7-11. Dog skal der efter forordningen ikke ske offent-liggørelse, hvis en offentliggørelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvoldede involverede parter uforholdsmæssig stor skade. Det fremgår ikke direkte af forordningens ord-lyd, at Finanstilsynet også er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om sanktioner pålagt forovertrædelse af forordningens afsnit 3, 4 og 5. Forordningens artikel 88, stk. 2, forpligter imidlertidmedlemsstaterne til at føre en hjemmeside tilknyttet Den Europæiske Værdipapir – og Markedstil-synsmyndigheds hjemmeside, hvor sanktioner vil blive offentliggjort. Hensynet til de finansiellemarkeder taler i øvrigt for, at disse oplysninger er offentligt tilgængelige.
Det foreslås istk. 2,at Finanstilsynet kan offentliggøre påtaler og påbud, som Finanstilsynet medde-ler for overtrædelser af forordningen. Bestemmelsen indfører en ret, men ikke en pligt for Finanstil-synet til at foretage offentliggørelse af påtaler og påbud. Påtale og påbud givet i medfør af lov omværdipapirhandel m.v. er omfattet af de almindelige regler for offentliggørelse heraf i lov om vær-dipapirhandel m.v. Disse tilsynsreaktioner skal som udgangspunkt offentliggøres, medmindre detvil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyntaler imod offentliggørelse. Dette svarer til de åbenhedsregler, der blev vedtaget for Fondsrådets ogDet Finansielle Virksomhedsråds afgørelser ved lov nr. 515 af 17. juni 2008.Istk. 3foreslås der indsat en bestemmelse om, at offentliggørelsen ikke må indeholde personoplys-ninger omfattet af artikel 2, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysningerog om fri udveksling af sådanne oplysninger. Den foreslåede bestemmelse er en følge af artikel 12,stk. 2, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen), der forpligter medlemsstaterne til ikke at offentliggøre sådanne oplysninger.Til nr. 21 (lov om værdipapirhandel m.v. § 86, stk. 1, 4. pkt.)Det foreslås, at§ 86, stk. 1, 4. pkt.,ophæves. Bestemmelsen henviser til § 8 a, og ophævelsen er enkonsekvens af, at § 8 a foreslås ophævet. Om baggrunden for at ophæve § 8 a henvises til bemærk-ningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.Til nr. 22 (lov om værdipapirhandel m.v. § 88, stk. 1, 2. pkt.)Det foreslås, at§ 88, stk. 1,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at den almindelige kla-geadgang til Erhvervsankenævnet for afgørelser truffet af Finanstilsynet som udgangspunkt findertilsvarende anvendelse for afgørelser truffet i henhold til short-selling-forordningen samt Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen).Med ændringen sidestilles disse afgørelser med Finanstilsynets øvrige afgørelser truffet med hjem-mel i loven, regler udstedt i medfør af loven eller andre forordninger under Finanstilsynets kompe-tence.I forhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) foreslås klageadgangen afskåret i forhold til afgørelser om tilladelse til centrale mod-parter truffet i henhold til forordningens artikel 14 og 15.Denne fravigelse skyldes, at tilladelsesprocessen er detaljeret beskrevet i forordningens artikel 17.En central modpart, der ønsker tilladelse, skal efter forordningen indlevere en ansøgning til denkompetente myndighed i dens hjemland. Ansøgningen skal indeholde alle de oplysninger, der ernødvendige for at konstatere, at ansøgeren opfylder forordningens bestemmelser, jf. forordningensartikel 17, stk. 2. Den kompetente myndighed skal senest 30 dage efter modtagelsen vurdere, omansøgningen er fyldestgørende, og give ansøgeren og tilsynskollegiet meddelelse herom, jf. forord-ningens artikel 17, stk. 3. Den kompetente myndighed er forpligtet til tage tilsynskollegiets vurde-ring med i betragtning. En negativ udtalelse fra et enigt tilsynskollegium med undtagelse af hjem-landsmyndighederne kan blokere en tilladelse, mens en negativ udtalelse fra et flertal på 2/3 delekan føre til bindende mægling under Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, jf.forordningens artikel 17, stk. 4. Den kompetente myndighed skal senest 6 måneder efter indleveringaf en fyldestgørende ansøgning skriftligt meddele ansøgeren, hvorvidt ansøgningen kan imøde-kommes eller ej, jf. forordningens artikel 17, stk. 7.
Henset til forordningens meget detaljerede beskrivelse af beslutningsprocessen for tilladelse til cen-trale modparter, der involverer tilsynskollegiet og bindende mægling ved Den Europæiske Værdi-papir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), synes det ikke hensigtsmæssigt, at Erhvervsanke-nævnet eller en tilsvarende national administrativ myndighed kan omgøre afgørelser om tilladelsetruffet efter lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 1, i medfør af forordningens artikel 14 og 15,som følge af en klage fra den centrale modpart. Klageadgang ville i øvrigt medføre, at afgørelsertruffet efter enighed blandt kollegiet eller ved bindende mægling ved ESMA kunne påklages, hvisden centrale modpart ikke fuldt ud får medhold, hvilket særligt skønnes uhensigtsmæssigt.Til nr. 23 (lov om værdipapirhandel m.v. kapitel 27, overskriften)Det foreslås, at overskriften tilkapitel 27ændres som konsekvens af, at § 92 a om inddragelse afgodkendelse til udenlandske clearingcentraler givet i henhold til § 8 a foreslås ophævet, og kapitel27 vedrørende inddragelse af godkendelser derfor ikke længere vil finde anvendelse. Om baggrun-den for at ophæve § 92 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 24.Til nr. 24 (lov om værdipapirhandel m.v. § 92 a)Det foreslås, at§ 92 ai lov om værdipapirhandel m.v. ophæves. Bestemmelsen vedrører inddragel-se af godkendelse til udenlandske clearingcentraler givet i henhold til § 8 a, og ophævelsen er enkonsekvens af, at § 8 a om godkendte udenlandske clearingcentraler foreslås ophævet. Om bag-grunden for at ophæve § 8 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.Til nr. 25 og 26 (lov om værdipapirhandel m.v. § 93, stk. 1)Det foreslås, at§ 93, stk. 1,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisningerne til § 8a om godkendte udenlandske clearingcentraler udgår. Ændringen er en konsekvens af, at § 8 a fore-slås ophævet. Om baggrunden for at ophæve § 8 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2,nr. 3.Til nr. 27 (lov om værdipapirhandel m.v. § 93, stk. 3)Det foreslås, at§ 93, stk. 3,i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at bestemmelsen udvi-des til, at Finanstilsynet kan give en fysisk eller juridisk person, der ikke opfylder sine forpligtelserefter Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen),påbud om ændring af forholdet. Udvidelsen medvirker til at gennemføre forordningens artikel 22,stk. 3. Forordningens artikel 22, stk. 3, forpligter medlemsstaterne til at fastsætte administrativeforanstaltninger for overtrædelse af bestemmelser i forordningen. Disse foranstaltninger skal væreeffektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.Forordningens artikel 12, stk. 1, forpligter medlemsstaterne til at fastsætte bestemmelser om sankti-oner for overtrædelse af forordningens artikel 4-5 og 7-11. Disse skal være effektive, stå i rimeligtforhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Forordningens artikel 21, stk. 4, for-pligter medlemsstaterne til at dele information om sanktioner med andre kompetente myndigheder.En forudsætning herfor må være, at medlemsstaterne kan fastsætte sanktioner overfor en centralmodpart, der overtræder forordningen. Forordningens artikel 12, stk. 1, og artikel 21, stk. 4, kanimødegås ved udnyttelse af bemyndigelsen i § 93, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefterFinanstilsynet har hjemmel til at fastsætte regler om straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelserindeholdt i Den Europæiske Unions forordninger.
Bemyndigelsen gælder kun de pligter, som det findes nødvendigt at strafbelægge for at sikre eneffektiv håndhævelse af forordningen. I øvrigt vil bemyndigelse blive givet under hensyntagen til dealmindelige EU-retlige principper. Der gælder for det første et princip om ligebehandling, hvoreftermedlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres eftersamme materielle og processuelle regler, som efter national ret gælder for overtrædelser af sammeart og grovhed. Ligeledes gælder et princip om effektivitet, hvorefter sanktionen for overtrædelse afEU-retten skal være effektiv, stå i rimelig forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.Til nr. 28 (lov om værdipapirhandel m.v. § 93 a, stk. 1)Der er tale om en justering af§ 93 a, stk. 1,hvorefter erhvervs- og vækstministeren har hjemmel tilat give Finanstilsynet mulighed for at afgøre visse tilståelsessager ved administrative bødeforlæg.Forslaget medfører, at også sager om overtrædelse af artikel 4-5 og 7-11 i Europa-Parlamentet ogRådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) vil kunne afgøres ved, at Fi-nanstilsynet udsteder et administrativt bødeforlæg. Ændringen foreslås foretaget, for at opfylde arti-kel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen), hvorefter medlemsstaten skal sikre, at administrative bøder er mulig som sanktions-form overfor finansielle modparter og ikke-finansielle modparter, der overtræder forordningensartikel 4-5 og 7-11.Den nugældende bemyndigelse til at udstede administrative bødeforelæg er udnyttet i bekendtgørel-se nr. 186 af 8. marts 2011. En betingelse for, at sagen kan afsluttes ved, at Finanstilsynet udstederet administrativt bødeforlæg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sigskyldig, dels vedtager sagens udenretlige afgørelse. Derudover forudsættes det, at bemyndigelses-bestemmelsen alene anvendes, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede oguden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skalsåledes generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættel-sen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det konkrete niveaufor overtrædelser af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) forventes at følge den øvrige udvikling i praksis på det finansielle område i Danmarkog EU.Til § 3Til nr. 1 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 86)Ifølge§ 86i lov om betalingstjenester og elektroniske penge påser Finanstilsynet overholdelsen aflov om betalingstjenester og elektroniske penge med de undtagelser, der er opregnet i §§ 97 og 98.Tilsvarende gælder for artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.Det foreslås, at Finanstilsynet også skal påse overholdelsen af artikel 3-6 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kredit-overførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009.Forordningen indeholder bestemmelser om kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro inden forUnionen, hvor både betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjeneste-udbyder er etableret i Unionen, eller hvor den eneste betalingstjenesteudbyder i forbindelse medbetalingstransaktionen er etableret i Unionen.
Forordningens artikel 3 indeholder krav om sikring af adgang til en EU-dækkende kreditoverfør-selsordning og adgang til en EU-dækkende direkte debiteringsordning. Hvis en betalingstjenesteud-byder giver adgang til at foretage en indenlandsk kreditoverførsel i henhold til en betalingsordning,skal udbyderen også give adgang for kreditoverførsler, der initieres af en betaler via en betalingstje-nesteudbyder etableret i en hvilken som helst anden medlemsstat. Det samme gør sig gældende fordirekte debiteringer, som forbrugere som betalere har adgang til i henhold til betalingsordninger.Forordningens artikel 4 indeholder krav om teknisk interoperabilitet. Betalingsordninger, som skalanvendes af betalingstjenesteudbydere til foretagelse af kreditoverførsler og direkte debitering, skalhave de samme regler for indenlandske og grænseoverskridende kreditoverførselstransaktioner in-den for Unionen og tilsvarende for indenlandske og grænseoverskridende direkte debiteringer indenfor Unionen.Forordningens artikel 5 indeholder en række tekniske krav til kreditoverførsels- og direkte debite-ringstransaktioner. Det er f.eks. krav om, hvilken betalingskontoidentifikationskode, der skal an-vendes til at identificere en betalingskonto, uanset hvor den pågældende betalingstjenesteudbyder eretableret, samt krav om hvilke meddelelsesformater, der skal anvendes ved videresending af beta-lingstransaktioner til en anden betalingstjenesteudbyder eller via et detailbetalingssystem.Ifølge forordningens artikel 6 skal kreditoverførsler gennemføres i overensstemmelse med de tekni-ske krav, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, 2 og 4, og i bilagets punkt 1 og 2 senest pr. 1. februar2014. Det følger endvidere af forordningens artikel 6, at direkte debiteringer skal gennemføres ioverensstemmelse med forordningens artikel 8, stk. 2 og 3, og med de krav, som er fastsat i artikel5, stk. 1, 3, 5, 6 og 8, og i bilagets punkt 1 og 3 senest pr. 1. februar 2014.Det følger dog af forordningens artikel 16, stk. 8, at betalingstjenesteudbydere, der er etableret i enmedlemsstat, der ikke har euroen som valuta, og brugere, der gør brug af en betalingstjeneste i enmedlemsstat, der ikke har euroen som valuta, skal opfylde kravene i artikel 4 og 5 senest den 31.oktober 2016. Hvis euroen imidlertid indføres som valuta i en sådan medlemsstat inden den 31.oktober 2015, skal forordningen efterleves inden for et år efter den dato, hvor den pågældende med-lemsstat tiltrådte euroområdet.Det følger endvidere af artikel 6, at direkte debiteringer gennemføres i overensstemmelse med dekrav, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, senest pr. 1. februar 2017 for indenlandske betalinger og senestpr. 1. november 2012 for grænseoverskridende betalinger.Forordningens artikel 9 bestemmer, at der skal være adgang til betalinger, idet det er vigtigt, at beta-ler kan foretage kreditoverførsler til betalingskonti, som betalingsmodtagerne har oprettet hos beta-lingstjenesteudbydere etableret i andre medlemsstater, og som der er adgang til, jf. forordningensartikel 3.Til nr. 2 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 89)§ 89i lov om betalingstjenester og elektroniske penge giver Finanstilsynet adgang til at give påbudom berigtigelse eller ændring af forhold, der er i strid med denne lovs bestemmelser samt artikel 3,stk. 1 og 2, artikel 4, samt artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 omgrænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.
Det foreslås, at denne adgang udvides til også at gælde for artikel 3-6 og 9 i Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler ogdirekte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009. For en nærmere beskri-velse af disse artikler henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.Da forordningens artikel 1 og 2 udelukkende vedrører forordningens anvendelsesområde samt defi-nitioner og derfor ikke indeholder nogen direkte forpligtelser, er disse bestemmelser ikke medtaget iopregningen af bestemmelser, som foreslås omfattet af Finanstilsynets adgang til at give påbud.Til nr. 3 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 94, stk. 1)§ 94, stk. 1,i lov om betalingstjenester og elektroniske penge indeholder en forpligtelse for Finans-tilsynet til at orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndig-heden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af bestem-melserne i loven, bortset fra kapitel 2-4. Forpligtelsen finder efter de nugældende regler tilsvarendeanvendelse på sager vedrørende artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr.2560/2001. Det foreslås at forpligtelsen også skal finde anvendelse på sager vedrørende artikel 3, 4,5, 6 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæs-sige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr.924/2009.Til nr. 4 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 98)Forordningens artikel 8 bestemmer, at multilaterale interbankgebyrer pr. direkte debiteringstransak-tion og andre aftalte vederlag med samme formål eller virkning ikke kan anvendes på direkte debi-teringstransaktioner. Dog indeholder artikel 8, stk. 2, en undtagelse, således at multilaterale inter-bankgebyrer i visse tilfælde kan finde anvendelse på såkaldte R-transaktioner, dvs. transaktioner derafvises, afslås, returneres, tilbageføres m.v. En række betingelser skal være opfyldt, for at gebyrernekan opkræves, f.eks. skal de udelukkende være omkostningsbaserede.Ifølge§ 98fører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilsyn med §§ 77-81, som vedrører en rækkegebyrspørgsmål. Efter § 98 kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede de fornødne påbud tiloverholdelse af disse bestemmelser og kræve nødvendige oplysninger til brug for sit tilsyn. Be-stemmelsen indeholder endvidere regler om anke af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørel-ser samt offentlighed.Derudover fører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilsyn med artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabetog om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også skal føre tilsyn med artikel 8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretnings-mæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr.924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen).Til nr. 5 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 107, stk. 2)Med forslaget til denne bestemmelse fastsættes, hvilke bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direk-te debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, som skal kunne strafsanktio-
neres. Det drejer sig om artiklerne 3-6 samt 9, hvis indhold er nærmere beskrevet i bemærkningernetil lovforslagets § 3, nr. 1.Til nr. 6 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 107 a)Med§ 107 aforeslås der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om særlige procedure-regler for visse typer af tilståelsessager på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministeren fårmed bestemmelsen mulighed for at give Finanstilsynet kompetence til i visse tilståelsessager at ud-stede administrative bødeforelæg.Stk. 1fastlægger, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler, om at Finanstilsy-net kan afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Det forudsættes, at de foreslåede bemyn-digelsesbestemmelser alene anvendes til at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administra-tive bødeforelæg ved overtrædelse af i bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over-trædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvorsanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart kon-staterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skøns-mæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkretetilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplice-rede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsni-veau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndighe-den til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Det forudsættes endvidere, at den nærmere afgrænsning af, hvilke bestemmelser i loven og reglerudstedt i medfør af loven vil blive fastlagt efter forhandling med Justitsministeriet, som vil inddrageRigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i overvejelserne.En betingelse for, at en sag kan afsluttes ved, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødefore-læg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtagersagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker atacceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyl-dig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgår sagen tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på en sædvanlig strafferetlig for-følgelse.Stk. 2fastsætter, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Stk. 3fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Det følger af § 11 i lov ominddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 4Til nr. 1 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 16, stk. 4, 2. pkt.)Ændringen er alene af redaktionel karakter, da den almennyttige organisation i den gældende lov-tekst,§ 16, stk. 4, 2. pkt., sidste led,fejlagtigt er omtalt som ”selskabet”.
Til nr. 2 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 21, stk. 1)Forslaget vedrører overvågning af kundetransaktioner, hvor kunden er en nærmere beskrevet virk-somhed etableret inden for Den Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået aftale med pådet finansielle område, eller et tredjeland, der er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og fi-nansiering af terrorisme, som svarer til kravene i denne lov, og hvor der føres kontrol med overhol-delsen af disse krav.§ 21, stk. 1,der vedrører fravigelse af legitimationskravene, blev senest ændretved lov nr. 155 af 28. februar 2012, hvilket betyder, at hvidvasklovens krav om overvågning afkundetransaktioner, jf. § 12, stk. 5, også omfatter de forannævnte virksomheder ud fra en risikovur-dering. Efter ændringsforslagets fremsættelse i 2011 blev det bemærket, at denne del af forslagetvar en væsentlig skærpelse i forhold til 3. hvidvaskdirektiv, og at forslaget derfor burde afvente deigangværende drøftelser inden for Den Europæiske Union om mulig harmonisering af dette område.Finanstilsynet erklærede sig enigt heri, men ved en lovteknisk fejl blev henvisning til § 12, stk. 5, i§ 21, stk. 1, ikke taget med i det lovforslag, som efterfølgende blev vedtaget. Det foreslås på bag-grund heraf at genindføre den tidligere undtagelse fra kravet om overvågning af transaktioner i for-hold til de nævnte kunder afventende den igangværende revision af 3. hvidvaskdirektiv, som for-ventes afsluttet i 2012.Til nr. 3 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 25, stk. 6)Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets mulighed for at stille krav til virksomhedernes interne reglerpå hvidvaskområdet. Med forslaget foreslås denne hjemmel indskrænket til alene at omfatte devirksomheder og personer, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. lov om forebyggende foranstalt-ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 34, stk. 1. Ændringen skyldes, at derer behov for forskellige krav afhængigt af, hvilken type virksomhed/person der er tale om, hvorfordet er hensigtsmæssigt, at det i stedet er Erhvervsstyrelsen, der kan stille krav til de interne reglerfor de virksomheder og personer, som Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med. Se i øvrigt bemærknin-gerne til lovforslagets § 4, nr. 4.Til nr. 4 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 25, stk. 7)Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen får hjemmel til at udstede bekendtgørelse om skriftlige interneregler på hvidvaskområdet omfattende de virksomheder og personer, som Erhvervsstyrelsen førertilsyn med, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme § 32, stk. 1. Forslaget skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 4, nr. 3, hvorefterFinanstilsynets hjemmel indskrænkes på dette område.Der er i mange tilfælde tale om mindre virksomheder med få ansatte eller eventuelt kun en enkeltansat, og kravene til indholdet af skriftlige interne regler bør fastlægges under hensyntagen hertil.De skriftlige interne regler skal dog fortsat være ”tilstrækkelige” som beskrevet i lovens § 25, stk. 2.Bekendtgørelsen tænkes anvendt til at fastsætte overordnede retningslinjer. Det er ikke hensigtenmed bestemmelsen, at der skal ske en detailregulering af enkeltområder beskrevet i § 25, stk. 1.Til nr. 5 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 34 a, stk. 3, nr. 1)Bestemmelsen vedrører en fravigelse af Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i forhold til tilsynetsmulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndig-
heden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattetaf straffeloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme eller anden tilsynslovgivning. Det er en forudsætning for at bringe bestemmelsen i an-vendelse, at der foreligger enkonkret overtrædelseaf straffeloven, lov om forebyggende foranstalt-ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller anden tilsynslovgivning.Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at videregive oplysninger udvides tilogså at omfattemuligestrafbare forhold. Med den foreslåede ændring fremrykkes tidspunktet for,hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger i forhold til efterforskningen af enstraffesag. Der lægges således op til, at oplysningerne skal kunne videregives tidligere i arbejdspro-cessen, hvor tilsynet fortsat er ved at undersøgeom,der foreligger en overtrædelse af straffeloven,lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme elleranden tilsynslovgivning frem for, at det først kan ske, når Finanstilsynet har en mere sikker for-modning om, at der foreligger en overtrædelse. Dermed kan politi og anklagemyndigheden på ettidligere tidspunkt inddrages i Finanstilsynets arbejde med at kortlægge eventuelle strafbare forhold.Finanstilsynet har et tæt samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK)på hvidvaskområdet, idet SØK fungerer som Hvidvasksekretariat, som internationalt kaldes FIU(Financial Intelligence Unit). FATF (Financial Action Task Force) fastsætter i de anbefalinger, somblev vedtaget i februar 2012, at der i medlemslandende skal være et tæt samarbejde mellem FIU ogde kompetente myndigheder.Det vil fortsat være Finanstilsynet, der skal vurdere, hvorvidt betingelserne for videregivelse er op-fyldt.Til nr. 6 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-risme § 37 a)Med§ 37 aforeslås der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om særlige procedurereg-ler for visse typer af tilståelsessager på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministeren fårmed bestemmelsen mulighed for at give Finanstilsynet kompetence til i visse tilståelsessager at ud-stede administrative bødeforelæg.Stk. 1fastlægger, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler, om at Finanstilsy-net kan afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Det forudsættes, at de foreslåede bemyn-digelsesbestemmelser alene anvendes til at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administra-tive bødeforelæg ved overtrædelse af i bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over-trædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvorsanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart kon-staterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skøns-mæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkretetilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplice-rede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsni-veau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndighe-den til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Det forudsættes endvidere, at den nærmere afgrænsning af, hvilke bestemmelser i loven og reglerudstedt i medfør af loven vil blive fastlagt efter forhandling med Justitsministeriet, som vil inddrageRigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i overvejelserne.
En betingelse for, at en sag kan afsluttes ved, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødefore-læg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtagersagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker atacceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyl-dig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgår sagen tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på en sædvanlig strafferetlig for-følgelse.Stk. 2fastsætter, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Stk. 3fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Det følger af § 11 i lov ominddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 5Til nr. 1 (lov om investeringsforeninger m.v. § 210, stk. 6, nr. 2)Bestemmelsen vedrører en fravigelse af Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i forhold til tilsynetsmulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndig-heden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattetaf straffeloven eller tilsynslovgivningen. Det er efter de nugældende regler en forudsætning for atbringe bestemmelsen i anvendelse, at der foreligger enkonkret overtrædelseaf straffeloven ellertilsynslovgivningen.Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at videregive oplysninger udvides tilogså at omfattemuligestrafbare forhold. Med den foreslåede ændring fremrykkes tidspunktet for,hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger i forhold til efterforskningen af enstraffesag. Der lægges således op til, at oplysningerne skal kunne videregives tidligere i arbejdspro-cessen, hvor tilsynet fortsat er ved at undersøgeom,der foreligger en overtrædelse af straffeloveneller tilsynslovgivningen frem for, at det først kan ske, når Finanstilsynet har en mere sikker for-modning om, at der foreligger en overtrædelse. Dermed kan politi og anklagemyndigheden på ettidligere tidspunkt inddrages i Finanstilsynets arbejde med at kortlægge eventuelle strafbare forhold.Det vil fortsat være Finanstilsynet, der skal vurdere, hvorvidt betingelserne for videregivelse er op-fyldt.Til nr. 2 (lov om investeringsforeninger m.v. § 221 a)Med§ 221 aforeslås der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om særlige procedure-regler for visse typer af tilståelsessager på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministeren fårmed bestemmelsen mulighed for at give Finanstilsynet kompetence til i visse tilståelsessager at ud-stede administrative bødeforelæg.Stk. 1fastlægger, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler, om at Finanstilsy-net kan afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Det forudsættes, at de foreslåede bemyn-digelsesbestemmelser alene anvendes til at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administra-
tive bødeforelæg ved overtrædelse af i bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over-trædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvorsanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart kon-staterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skøns-mæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkretetilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplice-rede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsni-veau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndighe-den til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Det forudsættes endvidere, at den nærmere afgrænsning af, hvilke bestemmelser i loven og reglerudstedt i medfør af loven vil blive fastlagt efter forhandling med Justitsministeriet, som vil inddrageRigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i overvejelserne.En betingelse for, at en sag kan afsluttes ved, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødefore-læg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtagersagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker atacceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyl-dig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgår sagen tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på en sædvanlig strafferetlig for-følgelse.Stk. 2fastsætter, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Stk. 3fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Det følger af § 11 i lov ominddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 6Til nr. 1 (lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lig-nende finansielle ydelser § 18 b)§ 18 b i ligebehandlingsloven vedrører anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmierog ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.EU-domstolen afsagde den 1. marts 2011 en afgørelse, Test-Achats-dommen, om, at artikel 5, stk.2, i direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandlingaf mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser er ugyldigmed virkning fra den 21. december 2012.Artikel 5 regulerer brugen af aktuarmæssige faktorer vedrørende køn ved levering af forsikring ellerlignende finansielle ydelser. Efter stk. 1, forbydes resultater, hvor der opstår forskelle i enkeltperso-ners præmier og ydelser.I artikel 5, stk. 2, var der mulighed for at fravige disse regler ved at tillade, at medlemsstaterne kun-ne opretholde forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser, hvis an-
vendelsen af køn var en afgørende faktor ved risikovurderingen, der baseres på relevante og nøjag-tige aktuarmæssige og statistiske data.EU-Kommissionen udsendte den 22. december 2011 ”Retningslinjer for anvendelsen af Rådets di-rektiv 2004/113/EF på forsikringsområdet i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-236/09 (Test-Achats)”. Det fremgår heraf, at efter Test-Achats-dommen, skal artikel 5, stk. 1, an-vendes uden undtagelse ved beregning af præmier og ydelser. Det fremgår dog samtidig, at det fort-sat er muligt at indsamle, oplagre og bruge kønsstatus eller kønsrelateret information inden for vissegrænser, herunder reservation og intern prissætning, prissætning af genforsikring, markedsføring ogreklame, og risikovurdering ved livs- og sundhedsforsikringer.Det foreslås på denne baggrund at ophæve § 18 b, stk. 2-4, der giver mulighed for at lægge vægt påkøn. Med denne ændring, vil Danmark efterleve afgørelser om at anvende artikel 5, stk. 1, udenundtagelse.Til nr. 2 (lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lig-nende finansielle ydelser § 19, stk. 1)Henvisningen til § 18, stk. 4, udgår af§ 19, stk. 1,som konsekvens af lovforslagets § 6, stk. 1.§7Til nr. 1 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 9, stk. 5)Det fremgår af ATP-loven med tilhørende bekendtgørelser, at udbetalingen af ATP Livslang Pensi-on påbegyndes automatisk, når medlemmet når sin folkepensionsalder, som den fremgår af lov omsocial pension, og at pensionen beregnes på baggrund af det enkelte medlems folkepensionsalder.Ved en forhøjelse af folkepensionsalderen vil påbegyndelse af udbetalingen af medlemmets ATPLivslang Pension blive udskudt. Når udbetalingen af pensionen udskydes, forhøjes pensionen meden såkaldt tarif, som afhænger af markedsrenten og forventningerne til levetiden.Da både markedsrenten og den forventede levetid kan variere, er det vigtigt at få fastlagt på hvilketgrundlag, forhøjelsen af pensionen er baseret. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren be-myndiges til at udstede regler til brug for konvertering af pensionstilsagnene i ATP-ordningen iforbindelse med ændring af folkepensionsalderen, således at det til enhver tid er muligt - med ATP-loven og de tilhørende bekendtgørelser i hånden - at regne sig frem til den udbetalte pension ud frade indbetalte bidrag.§8Til nr. 1 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 15)Forslaget til bestemmelsen indebærer, at lånemidler optaget som seniorgæld med en vis fortrinsstil-ling i konkurs, ofte benævnt som junior covered bonds, også kan optages til brug for traditionellerealkreditobligationer. Hidtil har optagelsen af denne type lånemidler været forbeholdt til brug forsærligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som i det omarbejdede kre-ditinstitutdirektiv 2006/48/EF er pålagt løbende overholdelse af lånegrænser og dermed krav omsupplerende sikkerhedsstillelse.
Forslaget medfører også, at lånemidlernes anvendelsesgrundlag generelt udvides, så lånemidlernefremover ikke alene kan anvendes til at stille supplerende sikkerhed i en serie med seriereservefond(kapitalcenter), men også kan anvendes til generelt at øge overdækningen i kapitalcenter.Baggrunden for ændringen er et ønske om at give realkreditinstitutterne mulighed for at forstærkekapitaloverdækningen i de enkelte kapitalcentre, som eksempelvis kan have positiv effekt i forholdtil rating.Til nr. 2 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 27, stk. 1, 3. pkt.)Den foreslåede ændring af henvisningen i§ 27, stk. 1, 3. pkt.,og§ 28,fra § 33 e til § 15 er en kon-sekvensrettelse som følge af lovforslagets § 8, nr. 1 og 5, hvorefter § 33 e ophæves, og § 15 indsæt-tes.Til nr. 3 og 4 (lovom realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 27 a, stk. 1, og § 27 b, stk. 1)Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at realkreditinstitutter med dette lovforslags § 8,nr. 1, får mulighed for at optage lån til at øge overdækningen i en serie eller gruppe af serier medseriereservefond. Det præciseres med ændringerne, at midler lånt til at øge overdækningen i én serieeller gruppe af serier med seriereservefond ligestilles med midler lånt til at stille supplerende sik-kerhed i tilfælde af konkurs.Til nr. 5 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 33 e)Bestemmelsen vedrører optagelse af lånemidler som seniorgæld i forhold til særligt dækkede obli-gationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Som følge af lovforslagets § 9, nr. 1, hvoreftermuligheden for at optage lånemidler som seniorgæld udvides til også at omfatte traditionelle obliga-tioner ophæves§ 33 e,der alene gælder for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede real-kreditobligationer. Disse vil fremover være omfattet af den foreslåede § 15.Til nr. 6 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 39 a)Med§ 39 aforeslås der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om særlige procedurereg-ler for visse typer af tilståelsessager på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministeren fårmed bestemmelsen mulighed for at give Finanstilsynet kompetence til i visse tilståelsessager at ud-stede administrative bødeforelæg.Stk. 1fastlægger, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler, om at Finanstilsy-net kan afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Det forudsættes, at de foreslåede bemyn-digelsesbestemmelser alene anvendes til at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administra-tive bødeforelæg ved overtrædelse af i bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over-trædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvorsanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart kon-staterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skøns-mæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkretetilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplice-rede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsni-veau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndighe-den til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Det forudsættes endvidere, at den nærmere afgrænsning af, hvilke bestemmelser i loven og reglerudstedt i medfør af loven vil blive fastlagt efter forhandling med Justitsministeriet, som vil inddrage
Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i overvejelserne.En betingelse for, at en sag kan afsluttes ved, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødefore-læg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtagersagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker atacceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyl-dig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgår sagen tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på en sædvanlig strafferetlig for-følgelse.Stk. 2fastsætter, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Stk. 3fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Det følger af § 11 i lov ominddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.§9Til nr. 1 og 2 (lov om et skibsfinansieringsinstitut § 2 j, stk. 1 og stk. 3, 3. pkt.)Det foreslås, at lånemidler, der optaget som seniorgæld, som har en vis fortrinsstilling i konkurs,(ofte benævnes ”junior covered bonds”), også kan optages til brug for at generel forstærkning afkapitaloverdækningen i de enkelte kapitalcentre.Baggrunden for ændringen er et ønske om at give institutter, der udsteder særligt dækkede obligati-oner, mulighed for at forstærke kapitaloverdækningen i de enkelte kapitalcentre. Sådanne instituttermed tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer kan have et behov for kunne optage så-danne lånemidler for eksempelvis at fastholde en given rating på et skibsfinansieringsinstituts kapi-talcenter, der udsteder særligt dækkede obligationer.Til nr. 3 og 4 (lov om et skibsfinansieringsinstitut § 3 d, stk. 1, og § 3 e, stk. 1)Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at instituttet med dette lovforslags § 9, nr. 1, fårmulighed for at optage lån til at øge overdækningen i et kapitalcenter med særligt dækkede obliga-tioner. Det præciseres med ændringerne, at midler lånt til at øge overdækningen i et kapitalcentermed særligt dækkede obligationer ligestilles med midler lånt til at stille supplerende sikkerhed itilfælde af konkurs.Til nr. 5 (lov om et skibsfinansieringsinstitut § 14 a)Med§ 14 aforeslås der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om særlige procedurereg-ler for visse typer af tilståelsessager på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministeren fårmed bestemmelsen mulighed for at give Finanstilsynet kompetence til i visse tilståelsessager at ud-stede administrative bødeforelæg.Stk. 1fastlægger, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler, om at Finanstilsy-net kan afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Det forudsættes, at de foreslåede bemyn-digelsesbestemmelser alene anvendes til at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administra-tive bødeforelæg ved overtrædelse af i bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over-
trædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvorsanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart kon-staterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skøns-mæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkretetilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplice-rede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsni-veau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndighe-den til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Det forudsættes endvidere, at den nærmere afgrænsning af, hvilke bestemmelser i loven og reglerudstedt i medfør af loven vil blive fastlagt efter forhandling med Justitsministeriet, som vil inddrageRigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i overvejelserne.En betingelse for, at en sag kan afsluttes ved, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødefore-læg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtagersagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker atacceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyl-dig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgår sagen tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på en sædvanlig strafferetlig for-følgelse.Stk. 2fastsætter, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Stk. 3fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Det følger af § 11 i lov ominddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.§ 10Til nr. 1 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 66 a, stk. 6, nr. 2)Bestemmelsen vedrører en fravigelse af Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i forhold til tilsynetsmulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndig-heden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattetaf straffeloven eller tilsynslovgivningen. Det er efter de nugældende regler en forudsætning for atbringe bestemmelsen i anvendelse, at der foreligger enkonkret overtrædelseaf straffeloven ellertilsynslovgivningen.Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at videregive oplysninger udvides tilogså at omfattemuligestrafbare forhold. Med den foreslåede ændring fremrykkes tidspunktet for,hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger i forhold til efterforskningen af enstraffesag. Der lægges således op til, at oplysningerne skal kunne videregives tidligere i arbejdspro-cessen, hvor tilsynet fortsat er ved at undersøgeom,der foreligger en overtrædelse af straffeloveneller tilsynslovgivningen frem for, at det først kan ske, når Finanstilsynet har en mere sikker for-modning om, at der foreligger en overtrædelse. Dermed kan politi og anklagemyndigheden på ettidligere tidspunkt inddrages i Finanstilsynets arbejde med at kortlægge eventuelle strafbare forhold.
Det vil fortsat være Finanstilsynet, der skal vurdere, hvorvidt betingelserne for videregivelse er op-fyldt.Til nr. 2 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 71 a)Med§ 71 aforeslås der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om særlige procedurereg-ler for visse typer af tilståelsessager på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministeren fårmed bestemmelsen mulighed for at give Finanstilsynet kompetence til i visse tilståelsessager at ud-stede administrative bødeforelæg.Stk. 1fastlægger, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler, om at Finanstilsy-net kan afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Det forudsættes, at de foreslåede bemyn-digelsesbestemmelser alene anvendes til at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administra-tive bødeforelæg ved overtrædelse af i bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over-trædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvorsanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart kon-staterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skøns-mæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkretetilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplice-rede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsni-veau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndighe-den til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Det forudsættes endvidere, at den nærmere afgrænsning af, hvilke bestemmelser i loven og reglerudstedt i medfør af loven vil blive fastlagt efter forhandling med Justitsministeriet, som vil inddrageRigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i overvejelserne.En betingelse for, at en sag kan afsluttes ved, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødefore-læg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtagersagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker atacceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyl-dig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgår sagen tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på en sædvanlig strafferetlig for-følgelse.Stk. 2fastsætter, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Stk. 3fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Det følger af § 11 i lov ominddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.§ 11Til nr. 1 (lov om forsikringsformidling § 54 a)Med§ 54 aforeslås der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om særlige procedurereg-ler for visse typer af tilståelsessager på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministeren får
med bestemmelsen mulighed for at give Finanstilsynet kompetence til i visse tilståelsessager at ud-stede administrative bødeforelæg.Stk. 1fastlægger, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler, om at Finanstilsy-net kan afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Det forudsættes, at de foreslåede bemyn-digelsesbestemmelser alene anvendes til at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administra-tive bødeforelæg ved overtrædelse af i bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over-trædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvorsanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart kon-staterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skøns-mæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkretetilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplice-rede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsni-veau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndighe-den til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Det forudsættes endvidere, at den nærmere afgrænsning af, hvilke bestemmelser i loven og reglerudstedt i medfør af loven vil blive fastlagt efter forhandling med Justitsministeriet, som vil inddrageRigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i overvejelserne.En betingelse for, at en sag kan afsluttes ved, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødefore-læg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtagersagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker atacceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyl-dig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgår sagen tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på en sædvanlig strafferetlig for-følgelse.Stk. 2fastsætter, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Stk. 3fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Det følger af § 11 i lov ominddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.§ 12Til nr. 5 (lov om pantebrevsselskaber § 22 a)Med§ 22 aforeslås der indført en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om særlige procedurereg-ler for visse typer af tilståelsessager på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministeren fårmed bestemmelsen mulighed for at give Finanstilsynet kompetence til i visse tilståelsessager at ud-stede administrative bødeforelæg.Stk. 1fastlægger, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler, om at Finanstilsy-net kan afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Det forudsættes, at de foreslåede bemyn-digelsesbestemmelser alene anvendes til at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administra-tive bødeforelæg ved overtrædelse af i bekendtgørelsen nærmere angivne bestemmelser, hvor over-
trædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvorsanktionsniveauet ligger fast. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart kon-staterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skøns-mæssige elementer af betydning. Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkretetilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplice-rede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsni-veau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndighe-den til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Det forudsættes endvidere, at den nærmere afgrænsning af, hvilke bestemmelser i loven og reglerudstedt i medfør af loven vil blive fastlagt efter forhandling med Justitsministeriet, som vil inddrageRigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet i overvejelserne.En betingelse for, at en sag kan afsluttes ved, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødefore-læg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtagersagens udenretlige afgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker atacceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyl-dig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgår sagen tilStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på en sædvanlig strafferetlig for-følgelse.Stk. 2fastsætter, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarendeanvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Stk. 3fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning. Det følger af § 11 i lov ominddrivelse af gæld til det offentlige, at vedtagne bøder kan inddrives ved udpantning.Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.§ 13Det foreslås medstk. 1,at loven træder i kraft 1. januar 2013.Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (short-selling-forordningen), at medlemsstaterne skal gennemføre den nødvendige nationale lovgivninginden 1. november 2012, hvor forordningen træder i kraft. Dette er imidlertid ikke muligt i den dan-ske lovgivningsproces uden at indføre reglerne med tilbagevirkende kraft. Dette er ikke skønnethensigtsmæssigt særligt henset til, at forordningen, der indeholder de materielle regler som shortselling og visse aspekter af credit default swaps, er direkte anvendelig i Danmark.Af forslagetsstk. 2fremgår det, at lovforslagets § 6 vedrørende ændringerne i lov om ligebehand-ling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser træ-der i kraft den 21. december 2012 med virkning for aftaler indgået efter denne dato. Denne fristfølger dels af Test-Achats-dommen (sag C-236/09) og dels af EU-Kommissionens retningslinjer af22. december 2011 på baggrunden af dommen. Således konkluderer Domstolen, at artikel 5, stk. 2, idirektivet »skal følgelig anses for ugyldig efter udløbet af en passende overgangsperiode«, der ud-løber den 21. december 2012. Dette betyder, at kravene i artikel 5, stk. 1, skal anvendes uden und-tagelse fra denne dato.
Ændringen finder anvendelse for aftaler indgået efter den 21. december 2012. Dette betyder, at kønikke kan være afgørende, når der indgås et kontraktforhold, som kræver samtykke fra alle parter,herunder en ændring af en eksisterende kontrakt, eller hvis den seneste samtykkeerklæring fra enpart, som er nødvendig for indgåelsen af den pågældende aftale, fremsættes efter den21. december 2012.Det følger afstk. 3,at erhvervs- og vækstministeren skal fastsætte tidspunktet eller tidspunkternefor ikrafttræden af de bestemmelser, der ophæver reglerne om godkendte udenlandske clearingcen-traler. Baggrunden for dette er, at artikel 89, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentet og Rådets forordningnr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) indeholder en overgangsbestemmelse, hvoreftercentrale modparter, der har fået tilladelse under national ret før forordningens ikrafttræden, får en 6måneders frist til at genansøge om tilladelse efter forordningens regler. I tiden indtil ansøgningenkan imødekommes vil den centrale modpart fortsat skulle være omfattet af nationale regler. Såledesvil udenlandske clearingcentraler, der har fået godkendelse efter § 8 a i lov om værdipapirhandelm.v. være underlagt reglerne om godkendte udenlandske clearingcentraler frem til udløbet af denbeskrevne overgangsordning i lovforslagets § 14.§ 14Bestemmelsen indeholder en overgangsordning for godkendte udenlandske clearingcentraler. Detfremgår af bestemmelsensstk. 1,at erhvervs- og vækstministeren fastsætter et tidspunkt for, hvor-når der ikke længere kan søges om tilladelse efter § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. Dette tids-punkt vil blive fastsat under hensyntagen til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxxaf xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen), idet det skal være muligt for sådanne clearingcentraler atsøge om tilladelse i henhold til forordningens regler, førend muligheden for at søge om godkendelseefter lov om værdipapirhandel skal afskæres.Ifølgestk. 2bortfalder godkendelser meddelt efter § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v., når dengodkendte clearingcentral får en tilladelse fra hjemlandets myndigheder i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. xxx/xxx af xx. Xxx 2012 (EMIR-forordningen) eller opnår enanerkendelse fra ESMA.Godkendelser, der ikke er bortfaldet i henhold til stk. 2, bortfalder ifølgestk. 3på det tidspunkt,hvor erhvervs- og vækstministeren ophæver bestemmelserne om godkendte udenlandske clearing-centraler i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3. Dette tidspunkt vil være senere end tidspunktet be-skrevet i denne bestemmelses stk. 1, og der vil således være en periode, hvor der ikke kan godken-des nye clearingcentraler i medfør af lov om værdipapirhandel m.v., men hvor allerede godkendteclearingcentraler er underlagt tilsyn, herunder skal betale afgift.§ 15Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås istk. 1,at lovens §§ 1-7og 9-12 som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.Det foreslås istk. 2,at § 8 ikke gælder for Færøerne.
Medstk. 3foreslås, at §§ 1-5, 9 og 12 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft forFærøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.Det foreslås istk. 4,at §§ 10-11, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft forGrønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.