Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 316
Offentligt
1141096_0001.png
1141096_0002.png
1141096_0003.png
1141096_0004.png
1141096_0005.png
1141096_0006.png
1141096_0007.png
1141096_0008.png
1141096_0009.png
1141096_0010.png
1141096_0011.png
1141096_0012.png
1141096_0013.png
1141096_0014.png
Fremsat den X. oktober 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Vækstfonden(Vækstfondens bestyrelsessammensætning og kapitalforvalterrolle m.v.)
§1
I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af den 1. juli 2002, som ændret senest vedlov nr. 479 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:
1.Overalt i loven ændres »VækstFonden« til: »Vækstfonden«,»Vækstfondens«, »Fonden« til: »fonden« og »Fondens« til: »fondens«.
»VækstFondens« til:
2.I§ 2, stk. 4, 1. pkt.,ændres »mindre« til: »små og mellemstore«.
3.§ 2, stk. 8, 1. pkt.,ophæves.
4.I§ 2indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:»Stk.9.Vækstfonden kan under særlige omstændigheder tilgodese sit formål gennem udførelse aftjenesteydelser for tredjemand, herunder bl.a. formidling, rådgivning og kapitalforvaltning.«Stk. 9-11 bliver herefter stk. 10-12.
5.§ 3, stk. 1, 3. pkt.,ophæves, og i4. pkt.udgår »arbejdsmarkedsforhold,«.
6.§ 6aophæves.
§2Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
1
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det foreslås, at lov om Vækstfonden opdateres på en række punkter, således at de udvidelser affondens aktivitetsområder, der er besluttet i aftaler for finansloven 2011 (markedet for risikovilligkapital) og aktstykke nr. 76 af 10. februar 2011 bliver gengivet direkte i hovedloven forVækstfonden. Samtidig foreslås der en modernisering og forenkling af sammensætningen afVækstfondens bestyrelse. Endelig foretages en række ajourføringer af lovteksten herunder i forholdtil den EU-retlige lovgivning.
1.1 BaggrundVækstfonden spiller en væsentlig rolle i forhold til at medfinansiere vækst og fornyelse iiværksættervirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Det er vigtigt for Vækstfondensmuligheder for at kunne tilpasse sig markedets behov for nye initiativer, at Vækstfonden har dennødvendige fleksibilitet til at kunne handle hurtigt og lancere nye finansieringstilbud, samt har definansielle ressourcer til at understøtte finansiering af sunde vækstvirksomheder. Dette princip harværet gennemgående for lovreguleringen af Vækstfondens aktiviteter siden fondens stiftelse i 1992og er bl.a. udførligt omtalt i forarbejderne til lov nr. 105 af den 13. februar 2001. Inden for lovensoverordnede rammer fastsættes retningslinjerne for de konkrete finansieringstilbud af enbekendtgørelse, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren.
For at sikre Vækstfondens fleksibilitet i forhold til spørgsmålet om lovlig statslig medfinansiering iform af kapitalindskud i små og mellemstore virksomheder og i udviklingsselskaber foreslås detpræciseret, at Vækstfondens investeringer i denne sammenhæng alene er begrænset af de til enhvertid gældende EU-retlige regler, med mindre der fra dansk side ønskes yderligere begrænsninger.
Udviklingen har vist, at der er behov for, at Vækstfonden udfører aktiviteter, der ligger ud overhovedaktiviteten, som er medfinansiering. Vækstfondens rolle som sekretariat for Dansk
2
Vækstkapital er et eksempel på, at det er relevant for Vækstfonden at varetage sådanne opgaver. Irollen som sekretariat for Dansk Vækstkapital optræder Vækstfonden i flere henseender somkapitalforvalter, der foretager og administrerer investeringer, der finansieres af andre endVækstfonden. Det foreslås derfor, at mulighed for at udføre kapitalforvaltningsopgaver og lignenderelevante tjenesteydelser inden for Vækstfondens formålsbestemmelse skrives ind i selveVækstfondsloven som et af fondens virkemidler i tillæg til medfinansiering, som fortsat erVækstfondens hovedaktivitet.
Med henblik på at opdatere rammerne for Vækstfondens organisation og aktivitet til nutidige vilkårindeholder forslaget endvidere visse opdateringer med hensyn til sammensætning af bestyrelse, m.v.
2. Lovforslagets indhold2.1 Lånegarantier (Vækstkautionsordningen)2.1.1 Gældende retEfter de gældende regler kan Vækstfonden kautionere for små og mellemstore virksomheder, jf. dentil enhver tid gældende EU-retlige definition heraf.
2.1.2 Den foreslåede ordningDet foreslås, at lovteksten ajourføres, så den svarer til gældende ret. Det præciseres i denneforbindelse endvidere, at vækstkautionsordningen skal tilrettelægges, således at den samlet set pålængere sigt ikke påfører fonden tab. Vækstfonden kan som hidtil løbende fastsætte de præmie- ogudbetalingsvilkår, som vurderes hensigtsmæssige for at sikre denne balance.
2.2. Kapitalindskud2.2.1 Gældende retVækstfondenharpligttilatsikresig,atdervedforetagelseafkapitalindskud
(egenkapitalinvesteringer) foreligger kvalificeret og uafhængig ledelsesmæssig rådgivning.Endvidere fremgår det af forarbejderne til lov nr. 576 af den 6. juni 2007, at Vækstfonden ikke måopnå bestemmende indflydelse ved foretagelse af kapitalindskud i små og mellemstorevirksomheder.
2.2.2 Den foreslåede ordning
3
Det foreslås, at pligten til at henvise til kvalificeret og uafhængig rådgivning bortfalder, idetVækstfonden i dag i alt overvejende grad samarbejder med private aktører – udover ejerne af devirksomheder, der modtager medfinansiering fra Vækstfonden. Endvidere leverer Vækstfonden i envis udstrækning selv rådgivning i tæt sammenhæng med finansieringsydelsen.
Forbuddet imod at besidde bestemmende indflydelse ophæves som en del af de specifikke danskerammer for Vækstfondens virke, idet Vækstfonden dog fortsat og i uændret omfang vil skulleoverholde de EU-retlige regler om statsstøtte.
2.3 Tjenesteydelser2.3.1 Gældende retVækstfonden har ikke eksplicit hjemmel til at udføre tjenesteydelser, såsom kapitalforvaltning fortredjemand. Vækstfonden har i medfør af § 2, stk. 10 en generel mulighed for at tage initiativer,som kan understøtte fondens muligheder for at fremme udviklingen af et velfungerende marked forfinansiering af innovation og fornyelse. Denne bestemmelse kan med nogen usikkerhed dannehjemmel for Vækstfondens udførelse af sådanne ydelser, men i forhold til udførelse aftjenesteydelser som et led i den daglige drift forekommer hjemmelen ikke tilstrækkelig præcis.Vækstfonden har specifik hjemmel til at levere den tjenesteydelse, der består i at optræde somsekretariat for Dansk Vækstkapital K/S.
2.3.2 Den foreslåede ordningDet foreslås, at Vækstfonden får adgang til at udføre tjenesteydelser, herunder kapitalforvaltning fortredjemand, som et led i den daglige drift og som et virkemiddel til at opfylde fondens formål.
2.4 Bestyrelse2.4.1 Gældende retVækstfonden bestyrelse består af 6 personer. Danmarks Vækstråd har indstillingsret til 2bestyrelsesmedlemmer, mens Rådet for Teknologi og Innovation har indstillingsret til etbestyrelsesmedlem.
2.4.2 Den foreslåede ordningDet foreslås, at bestyrelsen sammensættes uden indstillingsret for Danmarks Vækstråd og Rådet forTeknologi og Innovation. I sammensætningen af bestyrelsen skal der ikke tages hensyn til, at
4
bestyrelsen skal have repræsentanter, der har særlig indsigt i arbejdsmarkedsforhold. Ændringerneskalsikreenprofessionaliseringafbestyrelsenogforenkleudpegningenaf
bestyrelsesmedlemmerne.
2.5. Ophævelse af § 6a2.5.1 Gældende retOrdningen, hvorefter selskaber kunne deponere aktier hos Vækstfonden som betaling afmedarbejderskat på optionsordninger har været i afløb siden år 2000. Vækstfonden modtog aktierfra tre selskaber under denne ordning, men disse aktier er nu frikøbt af de pågældende selskaber, ogder er ikke længere aktier i depot under ordningen.
2.5.2 Den foreslåede ordningDet foreslås, at bestemmelsen ophæves, da ordningen ikke længere har nogen betydning, idet derikke er længere aktier i depot under ordningen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerForslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerneForsalget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for borgere.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, DanmarksNationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskeAdvokater, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening –DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danskeFondsmæglerforening, Finansforbundet, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede
5
Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, Garantifonden for indskydere oginvestorer, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningenaf forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter,Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsrevisionen, Sammenslutningen DanskeAndelskasser, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, Økonomi- ogIndenrigsministeriet.
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske og administrative Ingenkonsekvenser for stat, regionerog kommunerØkonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivetØkonomiske og administrativekonsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenIngen.Ingen
Negative konsekvenser/merudgifterIngen
IngenIngen
IngenIngen EU-retlige konsekvenser.
Ingen
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1Det foreslås at ændre navnet VækstFonden overalt i loven til rettelig Vækstfonden.
Til nr. 2Ved lov nr. 617 af 14. juni 2011 blev det vedtaget at udvide vækstkautionsordningen til samtligevirksomheder, der opfylder EU-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder.Denne ændring af loven bør afspejles direkte i lovteksten. Samtidig præciseres det, at Vækstfondenkan fastsætte præmievilkår og risikoprofil på kautionerne, således at ordningen samlet set på langsigt ikke påfører fonden tab. Denne præcisering ønskes, fordi bemærkningerne til lov nr. 410 af 31.maj 2000 indeholder omtrentlige angivelser af forventede provisions- og præmiestørrelser, samt afstørrelsen af forventede tab. Disse indikationer bør imidlertid ikke begrænse Vækstfonden i forholdtil at kunne tilrettelægge kautionsordningen på en måde, der svarer til målsætningen om, atkautionsordningen ikke påfører fonden tab på lang sigt.
Til nr. 3Pligten til at henvise til kvalificeret og uafhængig rådgivning foreslås ophævet. Pligten varoprindeligt begrundet i, at Vækstfondens organisation var en egentlig sekretariatsfunktion, og i densammenhæng ville man sikre, at det blev vurderet, om ansøgervirksomheder var i besiddelse aftilstrækkelige ledelsesmæssige kompetencer i forhold til at udnytte tilskud fra Vækstfonden på enhensigtsmæssig måde. Bestemmelsen blev indført i forbindelse med fondens stiftelse i 1992. I dager Vækstfondens aktiviteter ændret på en række punkter i forhold til de aktiviteter, fonden udførte ide første år efter stiftelsen. For det første foregår fondens medfinansieringsaktivitet i udstrakt grad isamarbejde med private aktører såsom udviklingsselskaber, private medinvestorer, pensionskasser,banker og andre private aktører. Den private deltagelse i finansieringen af virksomhederne vurderesi høj grad at være en væsentlig sikring af, at fondens midler anvendes kommercielt forsvarligt. Fordet andet leverer Vækstfondens egne medarbejdere i en vis udstrækning selv rådgivning i tætsammenhæng med finansieringsydelsen. Desuden drøfter Vækstfonden løbende med devirksomheder, som fonden medfinansierer, i hvilken udstrækning der er behov for at tilføre
7
yderligere uafhængig rådgivning. Bestemmelsen, der foreslås ophævet, varetager derfor ikkelængere et selvstændigt formål.
I samme forbindelse præciseres det, at forbuddet imod at besidde bestemmende indflydelse i envirksomhed (eje mere end 49,5 pct.) ikke længere er gældende som en del af de specifikke danskerammer for Vækstfondens virke. Behovet for at kunne agere i f.eks. rekonstruktionssituationer, elleri situationer, hvor der er udstrakt grad af mangel på anden risikovillig kapital, kan gøre detnødvendigt for Vækstfonden midlertidigt at være den største investor i en virksomhed, og derved - ien periode - have bestemmende indflydelse både formelt og reelt. Hvis Vækstfonden midlertidigthar mulighed for at besidde bestemmende indflydelse, kan Vækstfonden i højere grad bidrage til atforhindre konkurser blandt virksomheder, der midlertidigt er ramt af likviditetskrise – f.eks. somfølge af krisen i den finansielle sektor. Endelig fremhæves, at der med vedtagelsen af den nyeselskabslov i 2009 er sket en udvidelse af de kriterier, der afgør, hvornår der selskabsretligtforeligger bestemmende indflydelse. Dermed kan ejerandele på mindre end 50 pct. også anses for athave bestemmende indflydelse, hvis det i øvrigt understøttes af andre omstændigheder. Da denuværende begrænsninger i Vækstfondens besiddelse af ejerandele i selskaber, som fondenmedfinansierer i form af kapitalindskud primært tjener til at opfylde de EU-retlige regler omstatsstøtte, foreslås det, at spørgsmålet om, hvor store ejerandele Vækstfonden kan besidde ivirksomhederne reguleres på baggrund af de EU-retlige regler om statsstøtte. EU-Kommissionensnugældende retningslinjer for statsstøtte til risikokapitalinvesteringer i små og mellemstorevirksomheder (2006/C194/02 som ændret ved 2010/C329/05) angiver blandt andet, at den privatemedfinansiering skal udgøre mindst 50 pct. med mindre, at der er opnået særlig godkendelse fraEU-Kommissionen til en højere statslig andel af investeringerne. EU-Kommissionens retningslinjergælder endvidere alene investeringer i virksomheder i de meget tidlige udviklingsfaser.
Det foreslås endvidere – i overensstemmelse med EU-Kommissionens retningslinjer – at detsamtidig præciseres, at Vækstfondens ejerandel i de små og mellemstore virksomheder, som fondeninvesterer i, som udgangspunkt skal være mindre end 50 pct., at overskridelser skal have midlertidigkarakter og i øvrigt være kommercielt velbegrundede i hensynet til virksomhedernesudviklingspotentiale.
8
Tilsvarende foreslås det, at det alene er de EU-retlige regler om statsstøtte, der er afgørende for,hvor store ejerandele, Vækstfonden kan besidde i udviklingsselskaber, jf. vækstfondslovens § 2, stk.2.
Til nr. 4Vækstfonden har eksplicit hjemmel til at medfinansiere små og mellemstore virksomheder i form afkapitalindskud, garantier, lån, m.v., jf. vækstfondslovens § 2. Der har imidlertid vist sig at værebehov for at Vækstfonden også på andre måder udfører aktiviteter, der tjener til at opfyldeVækstfondens formål om at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder og små ogmellemstore virksomheder. Sådanne aktiviteter kan bestå af at forestå tjenesteydelser, herundereksempelvis kapitalforvaltning, hvor Vækstfonden for tredjemand forestår placering ogadministration af investeringer i vækstvirksomheder. Vækstfonden har i medfør af lovens § 2, stk.10, en generel mulighed for at tage initiativer, som kan understøtte fondens muligheder for atfremme udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse. Dakapitalforvaltning som de aktiviteter, der bl.a. finder sted i kraft af Vækstfondens varetagelse afsekretariatsfunktionen for Dansk Vækstkapital K/S, kan være af væsentlig og længerevarendekarakter, bør udførelse af sådanne tjenesteydelser have en tilsvarende eksplicit hjemmel i selvevækstfondsloven. Vækstfonden fik således en specifik hjemmel til at levere den tjenesteydelse, derbestår i at optræde som sekretariat for Dansk Vækstkapital K/S. Ved udførelse af tjenesteydelserskal Vækstfonden opfylde den lovgivning, der er gældende for den pågældende tjenesteydelse, samtEU's statsstøtteregler. Hensigten med at udvide Vækstfondens muligheder for at udøve aktiviteterpå dette område er ikke, at Vækstfonden generelt skal konkurrere med private udbydere af sådannetjenesteydelser, f.eks. kapitalforvaltning, men at Vækstfonden i særlige tilfælde, hvor fonden ejer enalmindelig andel af aktiverne, skal have mulighed for at udøve disse aktiviteter, hvor der er etsærligt behov for at understøtte markedet, eller hvor Vækstfonden har en helt særlig forudsætningfor at kunne levere en sådan tjenesteydelse i forhold til andre aktører.
Særlige forudsætninger for at udføre tjenesteydelser kan f.eks. være besiddelse af særlig viden omfinansieringsforhold oparbejdet med udgangspunkt i Vækstfondens mangeårige og omfattendeerfaring i forhold til udstedelse af garantier og egenkapitalinvesteringer i små og mellemstorevirksomheder og investeringsfonde samt erfaring med administration og forvaltning af sådannefinansieringsordninger.
9
Til nr. 5Det foreslås at ophæve indstillingsretten for Danmarks Vækstråd og Rådet for Teknologi ogInnovation til Vækstfondens bestyrelse og at ophæve bestemmelsen om, at bestyrelsen skal havekompetencer med særlig indsigt i arbejdsmarkedsforhold. Ændringerne skal sikre enprofessionalisering af bestyrelsen og vil forenkle udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne.Endvidere vil ændringerne sikre en så bred rekrutteringsbase for nye bestyrelsesmedlemmer sommuligtmedhenblikatkunneopfyldebl.a.kravtilmangfoldighedi
bestyrelsessammensætningen. Kravene til de alsidige, faglige kompetencer, som bestyrelsen samletskal repræsentere, ændres ikke bortset fra, at der i bestyrelsen ikke er behov for at haverepræsentanter, der har specifik indsigt i arbejdsmarkedsforhold. Det foreslås, at ændringerne vilhave virkning ved førstkommende udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer efter lovens ikrafttræden.
I forbindelse med udpegningen af bestyrelsesmedlemmer er det herefter alene et krav, at bestyrelsensammensættes således, at der er repræsenteret bred erhvervsmæssig indsigt inden for ledelse,afsætning, finansiering og ventureinvestering, teknologi samt de særlige forhold, der knytter sig tilsmå og mellemstore virksomheder.
Til nr. 6Det foreslås, at § 6a ophæves. Ordningen, hvorefter selskaber kunne deponere aktier hosVækstfonden som betaling af medarbejderskat på optionsordninger har været i afløb siden år 2000.Vækstfonden modtog aktier fra tre selskaber under denne ordning, men disse aktier er nu frikøbt afde pågældende selskaber, og der er ikke længere aktier i depot under ordningen. Bestemmelsenforeslås derfor ophævet, da ordningen ikke længere har nogen betydning.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
10
BILAG 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1IlovomVækstfonden,jf.lovbekendtgørelse nr. 549 af den 1. juli 2002,som ændret senest ved lov nr. 479 af 30. maj2012, foretages følgende ændringer:
1.Overalt i loven ændres »VækstFonden« til:»Vækstfonden« og »Fonden« til: »fonden«.§ 2,Stk. 4.VækstFondens formål tilgodeses2.I§ 2, stk. 4, 1. pkt.,ændres »mindre« til:endvideregennemlånegarantierfor »små og mellemstore«.pengeinstituttersudlåntiludviklingsaktiviteter i mindre virksomheder.Garantierne kan ydes til virksomheder, somigangsætter udviklingsaktiviteter inden forinnovationellermarkeds-ogorganisationsudvikling.-Stk. 8.Fonden skal i forbindelse med3.§ 2, stk. 8, 1. pkt.,ophæves.medfinansieringenkunnehenvisetilkvalificeret og uafhængig ledelsesmæssigrådgivning.-4.I§ 2indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:»Stk.9.Vækstfonden kan tilgodese sit formålgennem udførelse af tjenesteydelser fortredjemand, herunder bl.a. formidling,rådgivning og kapitalforvaltning.«§ 3.Fonden ledes af en bestyrelse bestående5.§ 3, stk. 1, 3. pkt.,ophæves, og i4. pkt.af en formand og fem andre medlemmer. udgår »arbejdsmarkedsforhold,«.Formandenogdeøvrige
11
bestyrelsesmedlemmer udpeges af økonomi-og erhvervsministeren for indtil tre år adgangen og kan udpeges i alt to gange. Tomedlemmer udpeges efter indstilling fraDanmarks Erhvervsråd, og et medlemudpeges efter indstilling fra Rådet forTeknologi og Innovation. Bestyrelsensammensættes således, at der er repræsenteretbred erhvervsmæssig indsigt inden forledelse,afsætning,finansieringogventureinvestering, arbejdsmarkedsforhold,teknologi samt de særlige forhold, der knyttersig til små og mellemstore virksomheder.§ 6a.VækstFonden modtager den del af6.§ 6aophæves.afgiften som nævnt i ligningslovens § 28 A,stk. 3, som betales ved aflevering eller veddeponering af aktier.Stk. 2.Et selskab, som vælger deponeringefter ligningslovens § 28 A, stk. 3, nr. 3, skaltil brug for deponeringen oprette et depot i etpengeinstitutellerhosenandenværdipapirhandler omfattet af lov omværdipapirhandel m.v. Der kan ikke foretagesudlæg i eller ske overdragelse, pantsætningeller anden økonomisk råden over dedeponerede aktier.Stk. 3.Selskabet bevarer ejendomsretten tilde deponerede aktier, idet følgenderettighederm.v.dogtilkommerVækstFonden:1) Udbytte af de deponerede aktier, dervedtages i deponeringsperioden, tilfalderVækstFonden.2) Såfremt der foretages en fondsemission ideponeringsperioden, skal det yderligereantal aktier, som kan henføres til dedeponerede aktier, ligeledes deponeres. Erder overskydende aktieretter, skal selskabetbetale et beløb til VækstFonden. Vedunoterede aktieretter skal betales et beløbsvarende til handelsværdien, og vedbørsnoterede aktieretter skal betales etbeløbopgjortgrundlagafgennemsnitskursendensidstehandelsdagforaktieretternetilVækstFonden. Fondsaktierne anses for
12
deponeret på samme tidspunkt som deopringeligt deponerede aktier.3) Gennemføres en kapitalforhøjelse vednytegning i deponeringsperioden medfortegningsret for hidtidige aktionærer, skalværdien af de tegningsretter, som kanhenføres til de deponerede aktier,indbetales til VækstFonden. Ved unoteredetegningsretteropgøresbeløbettilhandelsværdien, og ved børsnoteredetegningsretter opgøres beløbet på grundlagaf gennemsnitskursen på den sidstehandelsdag for tegningsretterne.4) Gennemføres en kapitalnedsættelse ideponeringsperioden, skal udlodninger, derfølger af kapitalnedsættelsen, og som kanhenføres til de deponerede aktier,indbetales til VækstFonden.5) Gennemføres en aktieombytning omfattetaf aktieavancebeskatningslovens § 13 elleren fusion eller spaltning omfattet affusionsskattelovensreglerideponeringsperioden, skal det antal aktier,som kan henføres til de oprindeligtdeponerede aktier, ligeledes deponeres.Hvisderudbetalesenkontantudligningssum som følge af en skattefriaktieombytning eller fusion, skal hele dendel af udligningssummen, som kanhenføres til de deponerede aktier,indbetales til VækstFonden.Stk. 4.Såfremt aktierne er børsnoteret, jf.aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kanselskabet frigøre de deponerede aktier modbetaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Eraktierne unoteret, kan selskabet ligeledesfrigøre de deponerede aktier mod betaling afaktiernes aktuelle kursværdi, idet dedeponerede aktier dog først kan frigøres 8 årefter udløbet af det kalenderår, hvori de erdeponeret. Dog kan aktierne frigøres før dettetidspunkt, såfremt selskabets aktier har værethandlet eller der foreligger et bindende tilbudvedrørende erhvervelse af aktier i selskabetog handelen er foretaget eller det bindendetilbud er afgivet inden for en periode på 1måned før den ønskede frigørelse. Endvidereer det en betingelse, at handelen eller tilbudet
13
omfatter aktier med mindst samme pålydendeværdi som de deponerede aktier, eller hvoraktierne ikke har en pålydende værdi, athandelen m.m. omhandler aktier, der udgørmindst samme andel af selskabets kapital somde deponerede aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt.finder ikke anvendelse, såfremt handelen ellerdet bindende tilbud omhandler overdragelseaf aktier til et selskab, der erkoncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4,stk. 2, med selskabet eller overdragelse afaktier til personer, hvor der ikke foreliggerkonkret modstående interesser. Uanset omaktierne er børsnoteret eller unoteret, skaldeponeringen være afviklet senest 9 år efterudløbet af det kalenderår, hvori aktierne erdeponeret. Afviklingen kan enten ske kontanteller mod aflevering af de deponerede aktier.Stk. 5.I det omfang VækstFonden efterdenne bestemmelse modtager mere en 25mio. kr. årligt, tilfalder det overskydendebeløb statskassen. Ved opgørelsen af dettebeløb indgår1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1,2) udbyttet, jf. stk. 3, nr. 1,3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2,4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3,5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4,6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5,7) kontant betaling for frigørelse afdeponering, jf. stk. 4, og8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 4.Stk. 6.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte nærmere regler for VækstFondensopgaver i forbindelse med administration afafgift indbetalt i henhold til ligningslovens §28 A, stk. 3. Økonomi- og erhvervsministerenkan efter aftale med skatteministeren fastsætteregler om indberetning om afgiften m.m. tilde statslige told- og skattemyndigheder, udover hvad der følger af § 7 A iskattekontrolloven.
14