§1Erhvervs- og VækstministerietI lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011,som ændret ved § 1 i lov nr. 477 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 8 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 8 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.1

§ 8 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.I§ 9, stk. 1,ændres »§ 12, stk. 2, nr. 1,« til: »§ 12, stk. 1,«.3.I§ 9, stk. 3,ændres »§ 12, stk. 2, nr. 2,« til: »§ 12, stk. 2,«.4.§ 12affattes således:»§ 12.Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering af forhold, som erregistreringspligtige efter denne lov.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af registreringer, dokumenter ogmeddelelser m.v., som skal offentliggøres i styrelsens it-system efter denne lov.Stk. 3.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for registrering og udskrifter m.v.,offentliggørelse, brug af styrelsens it-system og rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.Stk. 4.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling af et årligt gebyr for administration afde selskabsretlige regler og for ikke særligt prissatte ydelser.«5.§ 19ophæves.6.I§ 371, stk. 1,indsættes efter »pågældende«: », jf. dog stk. 2«.7.I§ 371, stk. 2,ændres »og § 350, stk. 1, nr. 2-4,« til: »§ 350, stk. 1, nr. 2-4, og afgørelser efterforskrifter udstedt i medfør af § 8 a«.8.I§ 371, stk. 2,udgår »dog«.§2I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 19. maj 2010, foretagesfølgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 3 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og fra Civilstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne loveller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.§ 3 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte reglersvarende til stk. 1 og 2, gældende for Civilstyrelsen.§ 3 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen, skal være underskrevet, kan dettekrav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsættenærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav ompersonlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter«2.§ 60, stk. 1-4,ophæves, og i stedet indsættes:»§60.Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering af forhold, som erregistreringspligtige efter denne lov. Hvor anmelderen selv foretager registreringen i henhold tilloven eller regler, som er udstedt i medfør af § 3 a, træder sådanne registreringer i stedet forindsendelse af anmeldelse.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af registreringer, dokumenter ogmeddelelser m.v., som skal offentliggøres i styrelsens it-system efter denne lov.Stk. 3.Ved anmeldelse og registrering efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 kan styrelsen iindtil 3 år fra registreringstidspunktet stille krav om, at der indsendes bevis for, at registreringeneller anmeldelsen er lovligt foretaget, jf. § 55, stk. 1.«Stk. 5 bliver herefter stk. 4.§3I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 559 af 19. maj 2010, somændret ved § 1 i lov nr. 616 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 5 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 5 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 5 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.§ 13affattes således:»§ 13.Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering af forhold, som erregistreringspligtige efter denne lov.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af registreringer, dokumenter ogmeddelelser m.v., som skal offentliggøres i styrelsens it-system efter denne lov.Stk. 3.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for registrering, udskrifter m.v.,offentliggørelse, brug af styrelsens it-system og rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.Stk. 4.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling af et årligt gebyr for administration afde selskabsretlige regler og for ikke særligt prissatte ydelser.«3.I§ 15 e, stk. 3,indsættes efter »pågældende«: », jf. dog stk. 4 og 5«.4.I§ 15 e, stk. 4,udgår »dog«.5.I§ 15 eindsættes somstk. 5:

»Stk.5.Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som er udstedt i medfør af § 5 a,stk. 1-3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«§4I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved § 1 i lov nr.516 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 341 af 27. april 2011 og § 2 i lov nr. 477 af 30. maj 2012,foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 7 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 7 c.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 7 d.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.§ 155, stk. 1,affattes således:»§155.Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om indsendelse af årsrapporter, undtagelseserklæringerm.v., som indsendes i stedet herfor, og afsluttende likvidationsregnskaber samt delårsrapporter forstatslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleretmarked i et EU/EØS-land.«3.§ 155, stk. 2-4, § 155 aog§ 155 bophæves.

4.I§ 163, stk. 1,indsættes efter »pågældende«: », jf. dog stk. 2 og 3«.5.I§ 163, stk. 2,udgår »dog«.6.Efter § 163, stk. 2, indsættes som nyt stykke:»Stk. 3.Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som er udstedt i medfør af § 7 b,stk. 1 eller 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.§5I bogføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, som ændret ved § 62 i lov nr. 468af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og framyndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet afErhvervsstyrelsen eller andre myndigheder efter forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 1 eller 2,ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift,med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af myndigheden som afsender.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end en myndighed, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§6

I lov nr. 571 af 6. juni 2007 om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hosErhvervs- og Selskabsstyrelsen foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 1eller 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.I§ 8, 2. pkt.,udgår »og anvendelse af blanket«.3.§ 9ophæves.§7I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, somændret ved § 4 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.Efter § 4 indsættes:»Kommunikation

§ 4 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og framyndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 4 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift,med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af den pågældende myndighed som afsender.«2.I§ 11, stk. 4,udgår »eller hvordan«.3.I§ 23, stk. 2,indsættes efter »lov«: »eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov«.§8I lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven),som ændret ved § 6 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, § 3 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 24 i lovnr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, Revisorkommissionen, Revisortilsynet ellerRevisornævnet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumentersidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 1 d.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraRevisorkommissionen, Revisortilsynet og Revisornævnet om forhold, som er omfattet af denne loveller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. § 1 a, stk. 2 og 3, og § 1 b findertilsvarende anvendelse«2.I§ 51, stk. 1,indsættes efter »pågældende«: », jf. dog stk. 2 og 3«.3.I§ 51, stk. 2,udgår »dog«.4.I§ 51indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Afgørelser efter forskrifter, som er udstedt i medfør af § 1 a eller § 1 d, kan ikkeindbringes for anden administrativ myndighed.«Stk. 3 bliver herefter stk. 4.§9I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret ved §15 i lov nr. 936 af 27. december 1991, § 10 i lov nr. 377 af 22. maj 1996, § 16 i lov nr. 386 af 22.maj 1996, § 4 i lov nr. 227 af 21. april 1999, § 1 i lov nr. 1463 af 22. december 2004, § 4 i lov nr.123 af 13. februar 2007 og § 35 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 2ophæves, og i stedet indsættes:»§2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen omforhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 2 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 2 b.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.I§ 7 aindsættes efter »pågældende«: », jf. dog stk. 2«.3.I§ 7 aindsættes somstk. 2:»Stk. 2.Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som er udstedt i medfør af § 2,kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«§ 10I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved § 14 i lovnr. 936 af 27. december 1991, § 9 i lov nr. 377 af 22. maj 1996, § 15 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, §5 i lov nr. 227 af 21. april 1999, § 2 i lov nr. 1463 af 22. december 2004, § 5 i lov nr. 123 af 13.februar 2007 og § 36 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 2ophæves, og i stedet indsættes:»§2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen omforhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 2 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.

§ 2 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraDispachørkommissionen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.§ 2, stk. 2 og 3, og § 2 a finder tilsvarende anvendelse.§ 2 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Dispachørkommissionen, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.§ 13 aaffattes således:»§ 13 a.Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt imedfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen ermeddelt den pågældende, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som er udstedt i medfør af § 2 kanikke indbringes for anden administrativ myndighed.Stk. 3.Afgørelser truffet af Dispachørkommissionen kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.«§ 11I lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg fra butikker m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 391 af25. maj 2009, lov nr. 543 af 26. maj 2010, § 11 i lov nr. 595 af 14. juni 2011 og lov nr. 321 af 3.april 2012, foretages følgende ændring:1.Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2:»Kommunikation§ 1 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler, som er udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 1eller 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 12I lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18.januar 2010, som ændret ved § 34 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 249 af 30. marts2011, foretages følgende ændring:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og fra politimyndighederne om forhold, som er omfattet af dennelov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra bevillingsmyndighederne om forhold, somer omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3finder tilsvarende anvendelse.§ 1 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte reglersvarende til stk. 1 og 2, gældende for politimyndighederne.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler svarende til stk. 1 og 2, gældende for bevillingsmyndighederne.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, en politimyndighed eller en bevillingsmyndighed,skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestillesmed dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med henholdsvis justitsministeren ogøkonomi- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Detkan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 13I lov nr. 595 af 14. juni 2011 om næring foretages følgende ændringer:1.Efter § 1 indsættes:»§1 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør f denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 1eller 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.«2.§ 5, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.§ 14

I lov nr. 486 af 9. juni 2004 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, som ændret ved § 10i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 1549 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 391 af 25. maj2009 og § 3 i lov nr. 604 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2:»Kommunikation§ 1 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrugog fiskeri fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fødevarestyrelsen om forhold,som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2og 3 finder tilsvarende anvendelse.§ 1 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrugog fiskeri fastsætte regler svarende til stk. 1 og 2, gældende for Fødevarestyrelsen.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end en myndighed, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunderbestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.2.§ 2, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.3.I§ 8, stk. 3, 2. pkt.,udgår », samt at erklæringen skal indsendes elektronisk ved benyttelse afdigital eller tilsvarende elektronisk signatur«.§ 15

I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 23. januar 2004, som ændret ved § 119 ilov nr. 428 af 6. juni 2005, § 18 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 28 i lov nr. 521 af 12. juni2009 og § 3 i lov nr. 572 af 7. juni 2011, foretages følgende ændring:1.Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:»Kommunikation§ 3 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra de kommunale myndigheder om forhold,som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2og 3 finder tilsvarende anvendelse.§ 3 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation afden, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestillesmed afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler svarende til stk. 1 og 2, gældende for de kommunale myndigheder.§ 3 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end en myndighed, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at kravom personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«§ 16I lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentligemyndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, som ændret ved lov nr. 620 af 14.juni 2011, foretages følgende ændring:1.Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 17I lov om omsætning af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1717 af 16. december 2010, somændret ved § 33 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 3 i lov nr. 609 af 14. juni 2011, foretagesfølgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.

§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter denne lov samt efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 1 c.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fradisciplinærnævnet for ejendomsmæglere om forhold, som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. § 1 a, stk. 2 og 3, og § 1 b finder tilsvarendeanvendelse.§ 1 d.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.§ 25, stk. 7,ophæves.Stk. 8 bliver herefter stk. 7.3.I§ 25, stk. 8,der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-6«.4. I§ 25 c, stk. 1, nr. 3,ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.5.§ 31affattes således:»Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om klageadgang for afgørelser, der træffes afErhvervsstyrelsen i medfør af denne lov, eller regler udstedt i medfør af denne lov, herunder atafgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«§ 18I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, foretagesfølgende ændring:1.Efter § 3 indsættes:»§ 3 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som eromfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.

Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraDanmarks Vækstråd og det nationale akkrediteringsorgan samt offentlige eller private institutioner,som erhvervs- og vækstministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til, omforhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra kommuner og regioner, herunder deregionale vækstfora, om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.§ 3 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervs- og Vækstministeriet,Erhvervsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Danmarks Vækstråd og det nationale akkrediteringsorgansamt offentlige eller private institutioner, som erhvervs- og vækstministeren i henhold tilbemyndigelse har henlagt sine beføjelser til, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelseneller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den myndighed m.v., jf. § 3 a, stk. 1 og 4, der er udsteder af afgørelserne ogdokumenterne, som afsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler svarende til stk. 1 og 2, gældende for kommuner og regioner, herunder de regionalevækstfora.§ 3 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end en offentlig myndighed m.v., jf. § 3 a, stk. 1 og 4, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at kravom personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«§ 19I lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den EuropæiskeRegionalfond og Den Europæiske Socialfond, som ændret ved § 8 i lov nr. 1272 af 16. december2009 og § 38 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Efter § 6 indsættes:»§ 6 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Erhvervs- og Vækstministeriet og Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne loveller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraDanmarks Vækstråd samt udvalg og offentlige eller private institutioner, som erhvervs- ogvækstministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser eller opgaver til, om forhold,som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og3 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra de regionale vækstfora om forhold, som eromfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3finder tilsvarende anvendelse.§ 6 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervs- og Vækstministeriet,Erhvervsstyrelsen, Danmarks Vækstråd samt udvalg og offentlige eller private institutioner, somerhvervs- og vækstministeren i henhold til bemyndigelse har delegeret sine beføjelser eller opgavertil, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller regler udstedt i medfør afdenne lov, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelseneller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den myndighed m.v., jf. § 6 a, stk. 1 og 4, der er udsteder af afgørelserne ogdokumenterne, som afsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler svarende til stk. 1 og 2, gældende for de regionale vækstfora.§ 6 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end en offentlig myndighed m.v., jf. § 6 a, stk. 1 og 4, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at kravom personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«2.Overskriften til kapitel 5affattes således:»Anvendelse af registre«3.§ 15, stk. 2,ophæves.Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.§ 20

I lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse foretagesfølgende ændring:1.§ 10ophæves, og i stedet indsættes:»§10.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraErhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen og Fornyelsesfondens bestyrelse om forhold, somer omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den kan gøres tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 10 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervs- og Vækstministeriet,Erhvervsstyrelsen og Fornyelsesfondens bestyrelse kan udstede afgørelser og andre dokumenterefter denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelseneller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den instans, der har truffet afgørelsen, som afsender.§ 10 b.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end offentlige myndigheder m.v., skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 21

I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelsertil tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1og3,udgår »75 og«.2.I§ 1indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk.2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler omdigital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den ertilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.Stk. 5.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog 3. pkt. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunderbestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.3.§ 2 aaffattes således:»§2 a.Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine beføjelser efter loven eller bestemmelserfastsat i medfør af loven til Erhvervsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen,herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«§ 22I lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som ændret vedlov nr. 250 af 21. marts 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraErhvervsstyrelsen samt til og fra Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og fra Rigspolitiets Telecenter om forhold, som er omfattet af §12, stk. 1, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraForsvarsministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov område, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.

§ 1 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet, jf. dog stk. 2.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Forsvarsministeren kan fastsætte regler svarende til stk. 1 om skriftlig kommunikation tilog fra Forsvarsministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medføraf denne lov.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end en offentlig myndighed, jf. § 1 a, stk. 1, 4 og 5, skal være underskrevet,kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, somhar udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren og forsvarsministeren kan for deres respektive områderfastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at kravom personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«2.§ 8, stk. 1og2,affattes således:»§ 8.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler for udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester om minimumskrav til behandling af persondata i elektroniskekommunikationsnet og -tjenester.Stk. 2.Regler fastsat i medfør af stk. 1, skal bl.a. omfatte krav om følgende:1)Passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at styre risici forpersondatasikkerheden i elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og sikre et sikkerhedsniveau,der står i forhold til risici.2)Underretning af Erhvervsstyrelsen ved brud på persondatasikkerheden. Pligten kanomfatte underretning af andre end Erhvervsstyrelsen under særlige omstændigheder.«3.§ 8, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om tilsyn med overholdelsen afregler, der fastsættes i medfør af stk. 1, herunder om kontrol med persondatasikkerheden.«4.Efter § 8 indsættes:»§ 8 a.Forsvarsministeren fastsætter regler for udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester om minimumskrav til informationssikkerhed i forbindelse medudbuddet af kommunikationsnet og -tjenester.Stk. 2.Regler fastsat i medfør af stk. 1, skal bl.a. omfatte krav om følgende:1) Passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at styre risici forinformationssikkerheden i elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og sikre etsikkerhedsniveau, der står i forhold til risici.2) Underretning af Forsvarsministeriet ved brud på informationssikkerheden med væsentlige følgerfor drift af net eller tjenester. Pligten kan omfatte underretning af andre end Forsvarsministerietunder særlige omstændigheder.

Stk. 3.Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om tilsyn med overholdelsen af regler, derfastsættes i medfør af stk. 1, herunder om kontrol med informationssikkerheden.«5.I§ 10, stk. 1, nr. 2,ændres »medlemsstat« til: »kontraherende stat«.6.I§ 10, stk. 1, nr. 3,ændres »andre medlemsstater« til: »andre kontraherende stater« og»medlemsstat« til: »kontraherende stat«.7.I§ 10, stk. 1, nr. 4,ændres »andre medlemsstater« til: »andre kontraherende stater«.8.I§ 20, stk. 1,indsættes efter », jf. dog stk. 2«: »og 3«.9.I§ 20indsættes somstk. 3:»Stk. 3.Forsvarsministeriet fører tilsyn med overholdelsen af § 8 a og regler og vilkår udstedt imedfør heraf.«10.I§ 62ændres »Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling« overalt til:»Forsvarsministeren«.11.I§ 62, stk. 4,ændres »IT- og Telestyrelsen« til: »Forsvarsministeriet«.12.I§ 63, stk. 1, 4og5,ændres »IT- og Telestyrelsen« til: »Forsvarets Efterretningstjeneste«.13.§ 63, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til erhvervsmæssigt udbud afoffentlige elektroniske kommunikationstjenester, skal sikre, at medarbejdere hos ellerrepræsentanter for ejerne, der varetager kontakten til Forsvarsministeriet i relation til beredskabet påit- og teleområdet, sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste til at håndtereklassificerede informationer.«14.I§ 63, stk. 3,ændres »IT- og Telestyrelsen« til: »Forsvarsministeriet«.15.I§ 64, stk. 1,ændres »§§ 61 og 62« til: »§ 61«.16.§ 64, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Erhvervsstyrelsen kan træffe afgørelse over for udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttetoffentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om overholdelse af regler fastsat imedfør af § 61.«17.Efter § 64 indsættes i kapitel 22:»§ 64 a.Forsvarsministeriet fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 62.Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse af tilsynet, herunder omoplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for tilsynet.Stk. 2.Forsvarsministeriet kan træffe afgørelse over for udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet

offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, om overholdelse af § 63, stk. 2, 3 og 5og regler fastsat i medfør af stk. 1 og § 62. Afgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør af§ 62, stk. 2, kan omfatte anvisning om konkrete sikringstiltag.«18.Efter § 66 indsættes:»§ 66 a.Forsvarsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed ellerefter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve debeføjelser, der i denne lov er tillagt forsvarsministeren.Stk. 2.Forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffeti henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelserne ikke skal kunne påklages tilanden administrativ myndighed.Stk. 3.Forsvarsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler omudøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed bliver bemyndiget til at udøve efterstk. 1.«19.§ 67 stk. 3,ophæves.20.I§ 73indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Forsvarsministeriet kan af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte forpligtede kræve sammeoplysninger til samme formål, som nævnt i stk. 1 og stk. 2. Forsvarsministeriet orienterer de parter,der er indhentet oplysninger fra, forud for videregivelse til Europa-Kommissionen eller nationaletilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.«Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 4 og 5.21.I§ 73, stk. 4,indsættes efter »Teleklagenævnet«: », Forsvarsministeriet«.22.§ 76, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Forsvarets Efterretningstjenestes afgørelser truffet efter § 63 og Forsvarsministerietsafgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 8 a og § 62 samt sagsbehandling iforbindelse hermed kan ikke påklages til Teleklagenævnet. Disse afgørelser påklages tilforsvarsministeren.«23.I§ 79, stk. 1,indsættes efter »Erhvervsstyrelsen«: », Forsvarsministeriet«.24.I§ 81, stk. 2,indsættes efter »§ 8, stk. 1,«: »§ 8 a, stk. 1,«.§ 23I lov om radiofrekvenser, jf. lov nr. 475 af 12. juni 2009 foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation

§ 1 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraErhvervsstyrelsen samt til og fra Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 1 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Teleklagenævnet, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.I§ 47, stk. 1,indsættes efter »jf. dog«: »§ 47, stk. 4, og«.3.I§ 47indsættes somstk. 4:»Stk.4.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsens ogTeleklagenævnets afgørelser efter regler, som er udstedt efter § 1 a, ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.«§ 24I lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823af 3. juli 2007, foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 4 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraErhvervsstyrelsen samt til og fra Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 4 c.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.§ 4 d.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Teleklagenævnet, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.I§ 25, stk. 1,indsættes efter »Teleklagenævnet«: », jf. dog stk. 6«.3.I§ 25indsættes somstk. 6:»Stk.6.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsens ogTeleklagenævnets afgørelser efter de regler, som er udstedt efter § 4 b, ikke kan indbringes foranden administrativ myndighed.«§ 25I lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, jf. lovbekendtgørelsenr. 662 af 10. juli 2003, foretages følgende ændringer:1.Efter § 8 indsættes:»§ 8 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Erhvervsstyrelsen samt til og fra Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov elleraf regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.

Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra ekspropriationskommissionen,taksationskommissionen, Vejdirektoratet og Banedanmark om forhold, som er omfattet af denne loveller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra de kommunale myndigheder om forhold,som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2og 3 finder tilsvarende anvendelse.§ 8 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætteregler svarende til stk. 1, gældende for ekspropriationskommissionen, taksationskommissionen,Vejdirektoratet og Banedanmark.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler svarende til reglerne i stk. 1, gældende for de kommunale myndigheder.§ 8 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end en myndighed m.v., jf. § 8 a, stk. 1, 4 og 5, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med henholdsvis transportministerenog økonomi- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Detkan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.I§ 9indsættes somstk. 2og3:»Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsens ogTeleklagenævnets afgørelser efter regler, som er udstedt efter § 8 a, ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med henholdsvis transportministerenog økonomi- og indenrigsministeren fastsætte regler om, at de i § 1, stk. 6 og 7, § 2, stk. 2 og 3,samt § 9 a nævnte myndigheders afgørelser efter regler, som er udstedt efter § 8 a, stk. 4 og 5, ikkekan indbringes for anden administrativ myndighed.«§ 26I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004, som ændret ved § 35 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og §26 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraErhvervsstyrelsen samt til og fra Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra landzone- og bygningsmyndighederne ogstatsforvaltningerne om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra taksationskommissionen ogekspropriationskommissionen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 6.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og fra Naturklagenævnet om forhold, som er omfattet af dennelov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 7.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og fra Forsvarsministeriet om forhold, som er omfattet af dennelov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.§ 1 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler svarende til reglerne i stk. 1, gældende for landzone- og bygningsmyndighederne ogstatsforvaltningerne.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætteregler svarende til reglerne i stk. 1, gældende for taksationskommissionen ogekspropriationskommissionen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte reglersvarende til reglerne i stk. 1, gældende for Naturklagenævnet.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte reglersvarende til reglerne i stk. 1, gældende for Forsvarsministeriet.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end en offentlig myndighed, jf. § 1 a, stk. 1 og 4-7, skal være underskrevet,

kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, somhar udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med henholdsvis økonomi- ogindenrigsministeren, transportministeren, miljøministeren eller forsvarsministeren fastsættenærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav ompersonlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«2.I§ 24indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsens ogTeleklagenævnets afgørelser efter regler, som er udstedt efter § 1 a, ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med henholdsvis økonomi- ogindenrigsministeren, transportministeren, miljøministeren eller forsvarsministeren fastsætte reglerom, at de i § 2, stk. 6, § 5, stk. 3-5, § 6, stk. 1-2, § 12, stk. 3-5, § 13, stk. 1-2, samt §§ 22 og 23nævnte myndigheders afgørelser efter § 1 a, stk. 4-7, ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.§ 27I lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, foretagesfølgende ændringer:1.Efter § 1 indsættes:»§1 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 1 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end en myndighed, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.I § 26 indsættes somstk. 2:»Stk.2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighedernes afgørelser efterregler, som er udstedt efter § 1 a, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«§ 28I lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 10. juli2003, foretages følgende ændringer:1. Efter § 2 indsættes:»§ 2 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Erhvervsstyrelsen samt til og fra Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov elleraf regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 2 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.§ 2 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Teleklagenævnet, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.I§ 5 a, stk. 1,indsættes efter »Teleklagenævnet«: », jf. dog stk. 3«.3.I§ 5 aindsættes somstk. 3:

»Stk.3.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsens ogTeleklagenævnets afgørelser efter regler, som er udstedt efter § 2 a, ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.«§ 29I lov nr. 557 af 18. juni 2012 om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærdforetages følgende ændring:1.Efter § 2 indsættes før kapitel 2:»Kommunikation§ 2 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra mæglings-og klageinstitutionen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 2 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at mæglings- og klageinstitutionen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af mæglings- og klageinstitutionen som afsender.§ 2 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end mæglings- og klageinstitutionen, skal være underskrevet, kan dette kravopfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 30I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 13. august 2010, foretages følgendeændringer:1.§ 15 baffattes således:

»§ 15 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.«§ 31I lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v., som ændret ved § 13 i lovnr. 1556 af 21. december 2010 og § 1 i lov nr. 618 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 6 indsættes:»Kapitel 6 AKommunikation§ 25 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 25 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.«§ 32I lov om forbrugerklager, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 8. september 2010, som ændret ved § 3i lov nr. 341 af 27. april 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 10, stk. 5-9,ophæves.

2.Efter § 10 indsættes:»§10 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Forbrugerklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medføraf denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen§ 10 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerklagenævnet kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af dennelov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen ellerdokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Forbrugerklagenævnet som afsender.«§ 33 (Markedsføringsloven)I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 20. januar 2012, foretages følgendeændring:1.§ 22, stk. 6-9,ophæves og i stedet indsættes:»Stk.6.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Forbrugerombudsmanden om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 7.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 8.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 9.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerombudsmanden kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af dennelov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen ellerdokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 10.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Forbrugerombudsmanden som afsender.«§ 34 (Lov om stormflod)

I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, som ændret senest ved lov nr. 544 af 26.maj 2010, foretages følgende ændring:1.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aKommunikation§ 3 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraStormrådet, forsikringsselskaber og disses taksatorer om forhold, som er omfattet af denne lov elleraf regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 3 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Stormrådet, forsikringsselskaberog disses taksatorer kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af henholdsvis Stormrådet, forsikringsselskaber og disses taksatorer, somafsender.§ 3 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at dokumenter,som er udstedt af andre end Stormrådet, forsikringsselskaber og disses taksatorer ellerNaturstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt de pågældende dokumenter. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Erhvervs- og Vækstministerenkan fastsætte nærmere regler herom.«§ 35 (Lov om finansiel virksomhed)I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, som ændret bl.a.ved § 2 i lov nr. 616 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 2 i lov nr. 273 af 27.marts 2012 og senest ved lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 2,indsættes efter »finder«: »§§ 6, 6 a og 6 b,«.2.I§ 1, stk. 4, 1. pkt., § 1, stk. 5, 1. pkt.,og§ 1, stk. 6,indsættes efter »finder §§«: » 6, 6 a, 6 b,«.3.I§ 1, stk. 7,ændres »§ 37« til: »§§ 6, 6 a, 6 b og 37«.34

4.I§ 1, stk. 9,ændres »5 og 6« til: »5, 6, 6 a og 6 b«.5.I§ 1, stk. 16,ændres »§ 347, stk. 1 og 5« til: »§§ 6, 6 a, 6 b og 347, stk. 1 og 5«.6.§ 6ophæves, og i stedet indsættes efterkapitel 2som nyt kapitel før Afsnit II:»Kapitel 2 aDigital kommunikation§ 6.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet og andre myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 6 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og de øvrigemyndigheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt imedfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser ogdokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.§ 6 b.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller en anden myndighed, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«7.I§ 196indsættes somstk. 4:»Stk.4.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra kravet om indsendelseaf årsrapporter i flere eksemplarer, jf. § 194, stk. 1, og § 195, stk. 1, i forbindelse med digitalkommunikation.«35

8.I§ 343, stk. 1,ændres »Kapitel 21« til: »§§ 6, 6 a og 6 b, kapitel 21«.9.I§ 343 mindsættes somstk. 3:»Stk.3.§§ 6, 6 a og 6 b om digital kommunikation finder tilsvarende anvendelse forinvesteringsrådgivere.«10.I§ 343 rindsættes somstk. 3:»Stk.3.§§ 6, 6 a og 6 b om digital kommunikation finder tilsvarende anvendelse for fællesdatacentraler.«§ 36I lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 155 af28. februar 2012 og § 1 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 5,ændres »213, 216 og 217« til: »213 og 216-218 b«.2.I§ 1, stk. 6,ændres »218« til: »218 b«.3.I§ 1, stk. 8,indsættes efter »212«: », 218, 218 a, 218 b«.4.I§ 76indsættes somstk. 5:»Stk.5.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra kravet om indsendelseaf årsrapporter i flere eksemplarer, jf. § 75, stk. 1, i forbindelse med digital kommunikation.«5.§ 218ophæves, og i stedet indsættes:»§218.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet samt til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 218 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet ogErhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har

udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 218 b.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«§ 37I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 9. august 2011, som ændret ved §2 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 273 af 27. marts 2012 og § 3 i lov nr. 477 af 30. maj2012, foretages følgende ændringer:1.3a ophæves, og i stedet indsættes:»Kapitel 1 aDigital kommunikation§ 3 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet og andre myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 3 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og de øvrigemyndigheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt imedfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser ogdokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.§ 3 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller en anden myndighed, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«2.I§ 14indsættes somstk. 6:»Stk.6.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra kravet om indsendelseaf årsrapporter i flere eksemplarer, jf. stk. 1, i forbindelse med digital kommunikation.«§ 38I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011,som ændret ved § 1 i lov nr. 1369 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:1.§ 101ophæves, og i stedet indsættes:»§101.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet og andre myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 101 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og de øvrigemyndigheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt imedfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser ogdokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.

§ 101 b.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller en anden myndighed, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«§ 39I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.lovbekendtgørelse nr. 353 af 24. april 2012, foretages følgende ændring:1.Efter§ 34 cindsættes ikapitel 8:»§34 d.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet samt til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 34 e.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet ogErhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender.§ 34 f. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift, jf.dog stk. 2.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«§ 40I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15.november 2010, som ændret ved § 31 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 17 i lov nr. 1556 af 21.december 2010 og § 5 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændring:1.§ 36 aophæves, og i stedet indsættes:»§ 36 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet samt til og fra erhvervs- og vækstministeren om forhold, som er omfattet af dennelov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 36 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og erhvervs- ogvækstministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Finanstilsynet eller erhvervs- og vækstministeren som afsender.§ 36 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller erhvervs- og vækstministeren, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«§ 41

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 8. august 2011, foretagesfølgende ændringer:1.§ 5, stk. 3,ophæves.Stk. 4 bliver herefter stk. 3.2.Efter § 5 indsættes:»§ 5 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet samt til og fra erhvervs- og vækstministeren om forhold, som er omfattet af dennelov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 5 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og erhvervs- ogvækstministeren kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Finanstilsynet eller erhvervs- og vækstministeren som afsender.§ 5 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller erhvervs- og vækstministeren, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikationaf den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumentermed personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«§ 42I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber foretages følgende ændring:1.§ 20ophæves, og i stedet indsættes:

»§20.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov,skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 20 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Finanstilsynet som afsender.§ 20 b.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«§ 43I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, som ændretved § 9 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, § 7 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 27 i lov nr. 718 af 25. juni2010 og § 6 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:1.§ 45ophæves, og i stedet indsættes:»§ 45.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet og andre myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.

Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 45 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og de øvrigemyndigheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt imedfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser ogdokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.§ 45 b.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller en anden myndighed, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«§ 44I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 155 af 28. februar2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 6,indsættes efter »finder«: »§§ 9 d, 9 e og 9 f samt«.2.§ 9 bophæves.3.Efter kapitel 1 indsættes:»Kapitel 1 aDigital kommunikation§ 9 d.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet og andre myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 9 e.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og de øvrigemyndigheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt imedfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser ogdokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.§ 9 f.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller en anden myndighed, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«4.I§ 44 findsættes somstk. 4:»Stk.4.Finanstilsynet kan fastsætte regler om undtagelse fra kravet om indsendelse af årsrapporter iflere eksemplarer, jf. § 44 d, stk. 1, og § 44 e, stk. 1, i forbindelse med digital kommunikation.«§ 45I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, somændret senest ved § 17 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændring:1.Efter § 27 g indsættes ikapitel 9:»§27 h.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattetaf denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 27 i.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætteregler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Finanstilsynet somafsender.§ 27 j.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at kravom personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«§ 46I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, sombl.a. ændret ved § 8 i lov nr. 515 af 17. juni 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 599 af 14. juni 2011,foretages følgende ændring:1.Efter § 10 g indsættes ikapitel 5 a:»§10 h.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattetaf denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 10 i.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætteregler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde

gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Finanstilsynet somafsender.§ 10 j.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at kravom personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«§ 47I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændretsenest ved lov nr. 443 af 23. maj 2012, foretages følgende ændring:1.Efter § 76 b indsættes ikapitel 11:»§76 c.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattetaf denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 76 d.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætteregler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Finanstilsynet somafsender.

§ 76 e.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at kravom personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«§ 48I lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignendefinansielle ydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, som ændret ved § 43 i lov nr.523 af 6. juni 2007, § 11 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 133 af 24. februar 2009,foretages følgende ændring:1.Efter kapitel 4 indsættes:»Kapitel 4 bDigital kommunikation§ 18 c.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov,skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 18 d.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Finanstilsynet som afsender.«§ 49

I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 22. februar2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 273 af 27. marts 2012, foretages følgende ændring:1.Efter kapitel 8 a indsættes:»Kapitel 8 bDigital kommunikation§ 22 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov,skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 22 c.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Finanstilsynet som afsender.§ 22 d.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«§ 50I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj2007, som ændret ved § 15 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:

1.Efter kapitel 8 indsættes:»Kapitel 8 aDigital kommunikation§ 15 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov,skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 15 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Finanstilsynet som afsender.§ 15 c.Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at et dokument,som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf.dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«§ 51I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som ændretsenest ved § 1 i lov nr. 273 af 27. marts 2012, foretages følgende ændring:1.Efter kapitel 2 a indsættes:»Kapitel 2 bKommunikation

§ 8 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Finansiel Stabilitet A/S om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medføraf denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemt it-systemer, særlige digitale formater og digitale signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 8 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finansiel Stabilitet A/S kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af dennelov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen ellerdokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Finansiel Stabilitet A/S som afsender.«§ 52I lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 15. september2009, som ændret senest ved § 21 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:1.Efter kapitel 5 indsættes:»Kapitel 5 aKommunikation§ 13 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemt it-systemer, særlige digitale formater og digitale signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 13 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af de pågældende myndigheder som afsender.«

§ 53I lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed foretages følgende ændringer:1.I§ 15, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter »sagsbehandling«: », digital kommunikation«.2.Efter § 32 indsættes:»§ 32 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 32 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.§ 32 c.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og frabemyndigede i medfør af § 17, stk. 4, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. § 32 a, stk. 2 og 3, og § 32 b finder tilsvarendeanvendelse.«3.I§ 34, stk. 1,indsættes efter »denne lov«: »eller regler udstedt i medfør af denne lov«.§ 54I lov nr. 308 af 17. maj 1995 om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v., som ændret ved lovnr. 1051 af 11. december 1996, foretages følgende ændring:1.Efter § 2 indsættes ikapitel 1:»§ 2 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraSikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.

§ 2 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.§ 2 c.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraÆdelmetalkontrollen, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt. § 2 a, stk. 2 og 3, og § 2 b finder tilsvarende anvendelse.«§ 55I lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 8.december 2003, som ændret ved § 15 i lov nr. 442 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 375 af 27. maj2008, foretages følgende ændring:1.Efter § 7 indsættes:»§ 8.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraSikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 8 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.§ 8 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraelforsyningsvirksomheder eller bemyndigede i medfør af § 21, stk. 1-2, om forhold, som er omfattetaf denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. § 8, stk. 2 og 3, og § 8a finder tilsvarende anvendelse.«§ 56I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 8. december 2003,som ændret bl.a. ved lov nr. 1601 af 20. december 2006 og senest ved § 2 i lov nr. 609 af 14. juni2011, foretages følgende ændringer:1.Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:

»Kommunikation§ 3 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraSikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 3 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Sikkerhedsstyrelsen som afsender.«2.I§ 6, stk. 2, nr. 1,udgår »herunder om digital indsendelse af ansøgning,«.§ 57I lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf.lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, som ændret bl.a. ved lov nr. 1601 af 20. december2006 og senest ved § 3 i lov nr. 364 af 13. maj 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 7, stk. 7, nr. 1,udgår »herunder om digital indsendelse af ansøgning,«.2.Efter § 21 indsættes:»§ 22.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraSikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 22 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Sikkerhedsstyrelsen som afsender.§ 22 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og frabemyndigede i medfør af § 20, jf. § 19, stk. 2, om forhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. § 22, stk. 2 og 3, og § 22 a findertilsvarende anvendelse.«§ 58I lov nr. 193 af 24. maj 1972 om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som ændret bl.a. vedlov nr. 1060 af 9. november 2005 og senest ved § 4 i lov nr. 375 af 27. maj 2008, foretages følgendeændring:1.Efter § 2 a indsættes:»§ 2 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraSikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra kommunalbestyrelsen om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3finder tilsvarende anvendelse.§ 2 c.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Sikkerhedsstyrelsen som afsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigsministerenfastsætte regler svarende til stk. 1 og 2, gældende for kommunalbestyrelsen.§ 2 d.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraen bemyndiget i medfør af § 1, stk. 1, om forhold, som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. § 2 b, stk. 2 og 3, og § 2 c, stk. 1 og 2, findertilsvarende anvendelse.«§ 59

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved § 2 i lovnr. 251 af 30. marts 2011, § 16 i lov nr. 457 af 18. maj 2011, § 5 i lov nr. 622 af 14. juni 2011 og §2 i lov nr. 249 af 21. marts 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 17, stk. 7og8,ophæves.Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 7 og 8.2.Efter § 17 indsættes:»§17 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 17 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.«§ 60I lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012, som ændret ved lovnr. 493 af 12. maj 2010 og § 1 i lov nr. 478 af 30. maj 2012, foretages følgende ændring:1.§ 25 bophæves, og i stedet indsættes:»§ 25 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 26 c.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af

en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.«§ 61I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 1. juli 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 249 af21. marts 2012, foretages følgende ændring:1.Efter § 505 indsættes ikapitel 20:»Obligatorisk digital kommunikation§ 505 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra andre myndigheder end Skibsregisteret om forhold, som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 505 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.«§ 62I lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 20. juli 2010,foretages følgende ændring:1.Efter § 18 indsættes før overskriften før § 19:»§ 18 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.

Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 18 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov elleruden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen ellerdokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.«§ 63I lov om skibsmåling, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 2. februar 1993, som ændret ved § 6 i lov nr.1173 af 19. december 2003 og § 4 i lov nr. 493 af 12. maj 2010, foretages følgende ændring:1.§ 10 bophæves, og i stedet indsættes:»§ 10 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 10 c.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.«§ 64I lodsloven, jf. lov nr. 567 af 9. juni 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 478 af 30. maj 2012,foretages følgende ændring:1.Efter § 26 indsættes ikapitel 11:

»§ 26 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 26 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.«§ 65I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005, som ændret senest ved § 3 i lov nr.622 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:1.§ 71 aophæves, og i stedet indsættes:»§ 71 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 71 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.«§ 66

I lov om Handelsflådens Velfærdsråd, jf. lov nr. 253 af 25. april 1990, som ændret ved lov nr. 212af 28. marts 2001, lov nr. 304 af 30. april 2003 og § 4 i lov nr. 622 af 14. juni 2011, foretagesfølgende ændring:1.Efter § 8 indsættes:»§ 8 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af dennelov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 8 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.«§ 67I lov nr. 858 af 23. december 1987 om Erhvervsankenævnet, som ændret ved § 27 i lov nr. 315 af14. maj 1997, § 3 i lov nr. 1052 af 23. december 1998 og § 2 i lov nr. 427 af 6. juni 2002, foretagesfølgende ændring:Efter § 4 indsættes:»§ 4 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Erhvervsankenævnet skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur ellerlignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressatenfor meddelelsen.§ 4 b.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Erhvervsankenævnet kan udstedeafgørelser og andre dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelserog dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Erhvervsankenævnet som afsender.§ 4 c.Hvor det i lovgivningen er forudsat, at et dokument, som er udstedt af andre endErhvervsankenævnet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fravigesfor visse typer af dokumenter.«§ 68Økonomi- og IndenrigsministerietI lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000, som ændret ved § 81 ilov nr. 431 af 6. juni 2005, § 155 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 1 i lov nr.1272 af 16.december 2009 og § 17 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, foretages følgende ændring:1.§ 3, stk. 2, 3.-6. pkt.,affattes således:»Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forhandling med styrelsen i ethvert tilfælde, hvor deter relevant, fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Danmarks Statistik om deoplysninger, som er nævnt i § 3 a og §§ 8-12, skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsættenærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Ministeren kan endvidere efterforhandling med styrelsen fastsætte regler om, at Danmarks Statistik kan undtage virksomheden fradigital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det. Ministeren kan herunder fastsætteregler om, at Danmarks Statistiks afslag på ansøgninger om fritagelse for digital indberetning ikkekan indbringes for anden administrativ myndighed.«§ 69Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2013.Stk. 2.Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser vedbliver atvære i kraft, indtil de ændres eller ophæves.§ 70Stk. 1.§§ 1-39, 41-50 og 53-68 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4.Stk. 2.§ 40 gælder ikke for Færøerne.Stk. 3.§§ 17-18, 28, 32, 35-39, 41-42, 49, 54 og 61 kan ved kongelig anordning helt eller delvistsættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.Stk. 4.§§ 1-10, 17-18, 23, 28-29, 35-39, 41-44, 49-50, 54, 58-63 og 65-67 kan ved kongeliganordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandskeforhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1.1.12.2.12.23.3.13.23.33.44.5.5.15.25.35.45.4.1.5.4.2.5.4.3.5.55.5.15.5.25.6.6.7.8.9.10.11.12.13.14.IndledningDigitaliseringLovforslagets formål og baggrundMålsætningen om digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentligeGradvis indførelse af obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhederne og detoffentligeForholdet til anden relevant lovgivningPersondatalovenForvaltningslovenLov om elektroniske signaturerLov om Offentlig Digital PostLovforslagets udformningLovforslagets hovedindholdDe udvalgte områderObligatorisk digital kommunikation mellem det offentlige og virksomheder eller fysiskepersonerHvornår anses en digital meddelelse for at være kommet frem?Fravigelse af krav om digital kommunikationOvergangsordningerFritagelseFravigelse af krav om digital kommunikation af hensyn til myndighedsudøvelsenUnderskriftskrav m.v.Fravigelse af krav om personlig underskrift i breve fra myndigheder m.v.Underskriftskrav i dokumenter udstedt af virksomheder og personerÆndringer i teleloven som følge af ressortoverførselKommunikationsplanerIkrafttrædenØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationerSammenfattende skema

kommunikation mellem virksomheder, borgere og det offentlige skal foregå digitalt på Erhvervs- ogVækstministeriets område og på Økonomi- og Indenrigsministeriets område, for så vidt angårindberetninger til Danmarks Statistik.Lovforslaget fortsætter således den indsats med indførelsen af obligatorisk digitalisering påerhvervsområdet, der med bred politisk opbakning er pågået med bl.a. vedtagelsen af lov nr. 1272af 16. december 2009 om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love, samt lovnr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. Det fremgårdesuden af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 ”Den digitale vej til fremtidensvelfærd”, som den nuværende regering har tiltrådt, at virksomhederne skal foretage alleindberetninger digitalt til offentlige myndigheder fra 2012 eller snarest derefter, når den nødvendigelovgivning og de effektive løsninger er på plads.Forslaget er et led i udmøntningen af regeringens målsætning om, at digital kommunikation mellemvirksomheder m.v. og det offentlige skal udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikationmellem virksomheder og det offentlige fremover foregår digitalt.Baggrunden for, at det ikke skal være frivilligt, men obligatorisk at kommunikere digitalt, er blandtandet et ønske om at sikre hurtigere kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige,hurtig og effektiv service fra myndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos bådevirksomhederne og myndighederne. Ved at fjerne manuelle rutiner og papirhåndtering kan derfrigives tid og ressourcer hos virksomhederne og det offentlige, og kommunikationen mellemparterne smidiggøres, samtidig med at sagsgangene optimeres både hos virksomhederne og detoffentlige. Dette er en forudsætning for at sikre vækst og fremgang for dansk erhvervsliv i en stadigmere global og digital verden.Forslaget omfatter både virksomheder og fysiske personer, som er omfattet af de love på berørteområder, der er medtaget i dette lovforslag. For fysiske personer vil der navnlig være tale omkommunikation om de pågældendes erhvervsforhold, det vil sige forhold, der udspringer af enpersons udøvelse af et erhverv eller som medlem af ledelsen i en virksomhed m.v. Udgangspunktetvil således være, at skriftlig kommunikation med myndigheder på erhvervsområdet skal foregådigitalt.Da de omhandlede love hovedsagligt hører under erhvervslovgivningen, er der samlet set kun imeget begrænset omfang tale om kommunikation med fysiske personer om personlige forhold,f.eks. som forbrugere i henhold til hjemmeserviceloven. På sigt kan det også komme på tale atindføre obligatorisk digital kommunikation mellem myndighederne og sådanne personer, når tidenvurderes at være moden til det.Det er målsætningen, at de juridiske rammer, som etableres med dette lovforslag, kommer på plads i2013, hvorefter virksomheder m.v., i takt med at de tekniske løsninger kommer på plads, kan ogskal foretage deres ansøgninger, anmeldelser, indberetninger m.v. digitalt på de områder, hvor derikke allerede er indført obligatorisk digital kommunikation.Obligatorisk digital kommunikation indføres gradvist og er allerede vedtaget indført på en rækkeområder. Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med lov nr. 528 af 11. juni 2012 omOffentlig Digital Post, der sikrer automatisk og obligatorisk tilslutning af borgere og virksomhedertil den fællesoffentlige postløsning, Offentlig Digital Post. Loven giver tilsluttede offentlige

myndigheder mulighed for at sende meddelelser, afgørelser mv. til borgere og virksomheder viaOffentlig Digital Post med samme retsvirkninger som skriftlige meddelelser, der sendes medtraditionel papirpost. For fysiske personer forventes obligatorisk tilslutning at træde i kraft 1.november 2014. For virksomheder med CVR-nummer forventes obligatorisk tilslutning at træde ikraft i løbet af 2013.Det er hensigten, at visse typer af kommunikation fremover vil blive sendt via den digitalepostløsning Offentlig Digital Post med de retsvirkninger, der følger heraf. Det kan f.eks. komme påtale for visse afgørelser, forbud eller påbud. Øvrig kommunikation vil fremover skulle foregådigitalt på anden vis, f.eks. via mail eller digitale selvbetjeningsløsninger. Det vil fremgå af deenkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken måde kommunikationen mellemmyndighederne og de pågældende virksomheder eller personer fremover skal foregå digitalt.Med indførelsen af obligatorisk digital kommunikation er det målet at lukke de papirbaseredekommunikationskanaler, således at al kommunikation med offentlige myndigheder fremover somudgangspunkt foregår digitalt, hvorved både virksomheder m.v. og offentlige myndigheder opnår eneffektiviseringsgevinst.Lovforslaget er udformet som en lov, der i forslagets §§ 1-67 giver erhvervs- og vækstministereneller den relevante styrelse bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om digitalkommunikation på Erhvervs- og Vækstministeriets område. Derudover skabes der medlovforslagets § 68 mulighed for at økonomi- og indenrigsministeren efter forhandling medDanmarks Statistik kan fastsætte regler om digital indberetning til Danmarks Statistik. Der indføresikke nye eller mere detaljerede oplysningskrav på de omhandlede områder med dette lovforslag.Der er på en række af Erhvervs- og Vækstministeriets områder allerede indført hjemmel til, at stillekrav om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhederne og de relevante myndigheder(se nedenfor). Da regeringsgrundlaget nu fastslår, at al relevant skriftlig kommunikation mellemborgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, er der behovfor at tilpasse de eksisterende bestemmelser, således at der indføres hjemmel til at fastsætteobligatorisk digital kommunikation om alle relevante forhold, som er omfattet af de pågældendelove. De foreslåede bestemmelser er udformet efter samme model for at sikre ensartethed ilovgivningen på hele Erhvervs- og Vækstministeriets område.2. Lovforslagets formål og baggrund2.1. Målsætningen om digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentligeDet er regeringens målsætning, at al skriftlig kommunikation mellem borgere, virksomheder og detoffentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Derfor skal digital kommunikation mellemdet offentlige og virksomhederne udbredes til alle relevante områder således, at al relevant skriftligkommunikation mellem virksomhederne og den offentlige sektor fremover foregår digitalt.Det er målsætningen, at de juridiske rammer, som etableres med dette lovforslag, kommer på plads i2013, hvorefter virksomheder m.v., i takt med at de tekniske løsninger kommer på plads, kan ogskal foretage deres ansøgninger, anmeldelser, indberetninger m.v. digitalt på de områder, hvor derikke allerede er indført obligatorisk digital kommunikation.

Formålet er at skabe grundlaget for effektiv kommunikation mellem virksomheder m.v. og detoffentlige, hvilket er en forudsætning for at sikre vækst og fremgang for dansk erhvervsliv i enstadig mere global og digital verden. De danske virksomheders produktivitet er vigende, og danskevirksomheders konkurrenceevne er under pres på de globale markeder. Samtidig er der behov for atsikre størst mulig ressourceudnyttelse i den offentlige sektor. Der er således et stort behov for attilvejebringe grundlaget for effektiv opgavevaretagelse bredt i det danske samfund viadigitalisering.Forudsætningen for at realisere vækstpotentialet er imidlertid en høj grad af digitalisering ogautomatisering i dansk erhvervsliv, da der heri ligger store produktivitetsgevinster. Det fremgår afErhvervs og Vækstministeriets publikation ”Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2012”, at 98pct. af virksomhederne i Danmark havde i 2011 adgang til internettet. Denne andel har været stabilsiden 2009. Lovforslaget skal understøtte denne udvikling ved, at det ikke længere skal værefrivilligt, men obligatorisk at kommunikere digitalt. Blandt andet ud fra et ønske om at sikrehurtigere kommunikation mellem virksomhederne og myndighederne, hurtig og effektiv service framyndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos både virksomhederne og myndighederne.Krav om obligatorisk digital kommunikation er en forudsætning for at få fjernet manuelle rutiner ogpapirhåndtering, så der frigives tid og ressourcer hos virksomhederne og det offentlige. Detforventes yderligere at bidrage til, at kommunikationen mellem virksomheder og offentligemyndigheder smidiggøres. For virksomhederne kan overgangen til obligatorisk digitalkommunikation yderligere få den effekt, at virksomhederne i videre omfang benytter andre digitaleløsninger, der blandt andet stilles til rådighed for dem på virksomhedsportalen Virk.dk. Denneportal er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige, hvor der blandt andet gives adgang tilalle indberetninger m.v. og til søgning i erhvervsrettet information fra offentlige myndigheder.Det må forventes, at der i en overgangsfase vil være en række omstillingsomkostninger for deenkelte virksomheder, men at virksomhederne herefter vil kunne drage fordel af digitalkommunikation med det offentlige i form af hurtigere og mere effektive sagsgange. Overgangsfasenbør være så kort som mulig, da gevinsterne ved fuld digital kommunikation først høstes til fulde,når de papirbaserede kanaler lukkes.Med lovforslaget opdeles desuden relevante bestemmelser i lov nr. 169 af 3. marts 2011 omelektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) som følge af den nye ressortfordelingmellem Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) og Forsvarsministeriet (FVM). Der henvises tilpunkt 5.5. i de almindelige bemærkninger.2.2. Gradvis indførelse af obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhederne og detoffentligeFor at smidiggøre overgangen til digital kommunikation er det tidligere vedtaget gradvist at indføreobligatorisk digital kommunikation for virksomheder m.v. og det offentlige på udvalgte områder itakt med, at de juridiske og tekniske forudsætninger er kommet på plads.Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige er således alleredetidligere vedtaget indført på en række områder. Det gælder f.eks. på sygedagpengeområdet ved lovnr. 283 af 15. april 2009 om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samtanmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Der henvises til lovforslagnr. L 95, fremsat den 17. december 2008 af beskæftigelsesministeren.

Endvidere er obligatorisk digital kommunikation vedtaget indført ved lov nr. 1272 af 16. december2009 om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love, hvor der indføreshjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med udvalgteindberetninger m.v. på udvalgte områder. Det drejer sig om udvalgte indberetninger m.v. fordelt påforskellige ministerområder: Økonomi- og Erhvervsministeriet (en række indberetninger tilDanmarks Statistik), Beskæftigelsesministeriet (en række indberetninger vedrørende arbejdsulykkerog erhvervssygdomme m.v.) og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (en rækkeindberetninger vedrørende gødningsregnskaber, husdyrhold, flytning af svin m.v.). Der henvises tillovforslag nr. L 10, fremsat af økonomi- og erhvervsministeren den 7. oktober 2009. Obligatoriskdigital kommunikation er senest vedtaget indført på skatteområdet ved lov nr. 545 af 26. maj 2010om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven.Der kan henvises til lovforslag nr. L 149, fremsat af skatteministeren den 3. marts 2010. Lovengiver skatteministeren hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikation område forområde, efterhånden som dette findes hensigtsmæssigt.Obligatorisk digital kommunikation er endvidere indført ved lov nr. 341 af 27. april 2011 omændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. Loven skaber hjemmel til indførelse af, atskriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige foregår digitalt på en rækkeudvalgte områder, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet. Det drejer sig blandt andet om indsendelse af årsrapporter,kommunikationmellemerhvervsdrivendeogForbrugerklagenævnetsamtForbrugerombudsmanden, indberetning om økologisk jordbrugsproduktion, indberetning afoplysninger i tilknytning til registrering og godkendelse af fodervirksomheder, oplysningervedrørende hold af dyr, ansøgning om landbrugsstøtte mv., ansøgninger og indberetninger efterlanddistriktsloven samt lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere samt ansøgninger ommiljøgodkendelser med flere. Loven giver de pågældende ministre og styrelser bemyndigelse til atfastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation på bestemte områder. Der henvises til L 139fremsat af økonomi- og erhvervsministeren den 9. februar 2011.Med lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post indføres obligatorisk og automatisktilslutning af borgere og virksomheder til Offentlig Digital Post, så det offentlige kan anvendepostløsningen til digital kommunikation med borgere og virksomheder, med de sammeretsvirkninger, som hvis kommunikation var sendt med almindelig papirpost. Der henvises til L160 fremsat af finansministeren den 13. april 2012.Samtidig med denne lov vedtoges lov nr. XX af XX 2012 om ændring af lov om Det CentralePersonregister, lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, lov om folkeskolen ogsundhedsloven, der gør det obligatorisk for borgere at anvende en række obligatoriskeselvbetjeningsløsninger, som myndighederne stiller til rådighed på forskellige områder såsomflytteanmeldelse, ansøgning om opskrivning af børn i dagtilbud og indmeldelse i folkeskolen samtansøgning om sundhedskort og EU-sygesikringskort. Der henvises til L 159 fremsat affinansministeren den 13. april 2012.Digitaliseringen er foregået gradvist på virksomhedsområdet, hvor der løbende er indført krav omobligatorisk digital kommunikation på de områder, der vurderedes parate hertil. Udrulningen afdigitaliseringsstrategien har medført, at en stor del af virksomhedernes kontakt til offentligemyndigheder, bl.a. i forbindelse med indberetning af skat, allerede i dag foregår digitalt. De fleste

virksomheder vil derfor i vidt omfang være godt rustet til at kommunikere digitalt med offentligemyndigheder. Der gennemføres løbende undersøgelser af danske virksomheders brug af it.Undersøgelserne viser, at danske virksomheder i vidt omfang er digitale og parate til digitalkommunikation med det offentlige. I en undersøgelse foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsenog IT- og Telestyrelsen i 2009 angav 98 pct. af de adspurgte virksomheder, at de vil kunne håndteredigital indberetning til det offentlige i 2012.Med indførelsen af Offentlig Digital Post skabes der mulighed for, at borgere og virksomheder kankommunikere digitalt med det offentlige via et lukket postsystem, som er nærmere omtalt i afsnit3.4.Sammen med dette lovforslag skabes der dermed grundlag for, at virksomhederne fremover skalkommunikere digitalt med det offentlige via den offentlige postløsning, via mail eller andre digitaleløsninger, herunder digitale selvbetjeningsløsninger.Formålet med dette lovforslag er således at realisere regeringens målsætning om, at virksomhederm.v. fremover skal kommunikere digitalt med det offentlige. Lovforslaget skaber de juridiskerammer for, at al skriftlig kommunikation mellem virksomheder m.v. og Erhvervs- ogVækstministeriet samt tilhørende styrelser skal foregå digitalt på de områder, hvor der ikke alleredeer indført hjemmel til obligatorisk digital kommunikation. Tilsvarende gælder på Økonomi- ogIndenrigsministeriets område, for så vidt angår indberetninger til Danmarks Statistik.Det forventes, at lovforslaget på sigt vil bidrage til at styrke virksomhedernes digitale kompetencerog give virksomhederne fordelen af nemmere indberetning og samspil med det offentlige i øvrigt.Lovforslaget forventes at træde i kraft den [1. januar 2013], og bekendtgørelserne, der skal udmøntehjemlerne til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation, udstedes løbende herefter.Krav om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og myndigheder på de områder,som er omfattet af dette lovforslag, vil blive indført i takt med, at de digitale løsninger er på pladsog den fornødne teknologi er til stede.Erhvervsorganisationerne er løbende blevet hørt om arbejdet med obligatorisk digitalisering, bl.a. iforbindelse med tidligere lovforslag, hvor de stillede sig positive over for obligatorisk digitalisering.Organisationerne tilkendegav bl.a., at obligatorisk digitalisering giver effektiviseringer ivirksomhederne såvel som i det offentlige, og at det er med til at styrke de digitale kompetencer hosde mindre it-erfarne virksomheder. Organisationerne stillede sig derfor positive over forobligatorisk digitalisering, forudsat at der er tilstrækkelig kvalitet i de digitale løsninger,tilstrækkelig adgang til support i en overgangsperiode samt tilstrækkelig og rettidig kommunikationtil virksomhederne.For at lette virksomhedernes overgang til obligatorisk digitalisering vil virksomhederne få målrettetinformation og adgang til support i forbindelse med overgangen til digital kommunikation. Vedaktstykke nr. 121 af 29. april 2010 er der endvidere afsat 5 mio. kr. til at lette overgangen tilobligatorisk digitalisering for de mindre it-parate virksomheder. Det er på den baggrund planlagt, atvirksomhederne blandt andet vil blive tilbudt en udvidet telefonsupport og personlig hjælp påbibliotekerne med anvendelse af de digitale løsninger.

Desuden kan der efter lovforslaget fastsættes overgangsordninger, der kan smidiggøre overgangentil obligatorisk digital kommunikation for de mindre it-parate virksomheder og personer mederhvervsaktiviteter m.v.3. Forholdet til anden relevant lovgivning3.1 PersondatalovenLov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder blandtandet for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektroniskdatabehandling.Persondataloven omfatter enhver form for information om en identificerbar fysisk person. Efterpersondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren træffe de fornødnetekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt ellerulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendeskendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles afden offentlige forvaltning. Efter bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbindelserkun etableres, hvis der træffes nødvendige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikkegennem disse forbindelser kan få adgang til personoplysninger.Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til ovennævnte bekendtgørelse gælderbekendtgørelsens § 14 enhver form for telekommunikation i forbindelse med behandling afpersonoplysninger, f.eks. forsendelse af oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering afterminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger via myndighedens hjemmeside ogetablering af internetadgang fra arbejdspladser på myndighedens interne net. De særligesikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i detkonkrete tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de omhandlede oplysninger.Ved digital kommunikation til og fra de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vilreglerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske kryptering eller lignende af meddelelser,der indeholder personoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet af meddelelsen.Endvidere skal der ved brug af f.eks. en digital signatur gives sikkerhed for afsenders og modtagersidentitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs (integritet).Persondatalovens sikkerhedskrav gælder både for myndigheder og virksomheder.Sikkerhedskravene gælder uanset, om virksomhederne kommunikerer fra egne computersystemer,fra computere på folkebiblioteker eller via rådgivere.Lovforslagets bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation vedrører alene kommunikationom forhold, som er reguleret af de af lovforslaget omfattede love. Kommunikation om forhold, somer omfattet af andre love, f.eks. persondataloven, berøres derimod ikke af lovforslaget. Det gældereksempelvis anmodning om indsigt i registrerede oplysninger efter persondatalovens § 31,indsigelser imod at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for databehandling, jf. § 35,eller krav om berigtigelse m.v. af oplysninger, jf. § 37.

3.2. ForvaltningslovenLovforslaget medfører ingen ændringer i forhold til grundlæggende forvaltningsretlige principper.Det betyder blandt andet, at myndigheder skal opfylde vejledningspligten efter forvaltningslovens §7 og sikre tilstrækkelig information om de enkelte selvbetjeningsløsninger og anvendelsen af disse.Det indebærer også, at myndighederne har pligt til at vejlede om reglerne på området, herunder ompligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Ifølge forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation har parter i afgørelsessager ret til at lade sigrepræsentere eller bistå af andre – det gælder i samme omfang som hidtil, selvom kommunikationenpå området fremover skal foregå digitalt.3. 3. Lov om elektroniske signaturerLov om elektroniske signaturer (lov nr. 417 af 31. maj 2000) omhandler kvalificerede digitalesignaturer. Loven gennemfører Europa-Parlamentets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 omen fællesskabsramme for elektroniske signaturer.Offentlige myndigheder skal imidlertid anvende en offentlig digital signatur, der baserer sig på dennationale offentlige OCES(OffentligeCertifikater til Elektronisk Service) standard. Det er et krav,at den digitale signatur har et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden eller højere.Standarden er fastlagt i certifikatpolitikker, der administreres og reguleres afDigitaliseringsstyrelsen.Lov om elektroniske signaturers § 13 fastslår, at bestemmelser i lovgivningen, hvorefterelektroniske meddelelser skal være forsynet med signatur, skal anses for opfyldt, hvis meddelelsener forsynet med en avanceret elektronisk signatur, der er baseret på et kvalificeret certifikat, og somer fremstillet ved brug af et sikkert signaturgenereringssystem. Ved elektroniske meddelelser til ogfra en offentlig myndighed gælder dette dog kun, såfremt andet ikke følger af lov ellerbestemmelser fastsat i medfør af lov.3.4. Lov om Offentlig Digital PostLov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post fastsætter rammerne for og retsvirkningerneaf digital kommunikation i postløsningen Offentlig Digital Post mellem offentlige afsendere ogpersoner eller juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen i medfør af lovens bestemmelser.Loven fastslår obligatorisk tilslutning til Offentlig Digital Post for fysiske personer over 15 år, derhar bopæl eller fast ophold i Danmark, jf. lovens § 3, stk. 1, samt juridiske enheder (virksomhederm.v.) med CVR-nummer jf. § 3, stk. 2, medmindre personen eller den juridiske enhed er fritaget forobligatorisk tilslutning efter lovens § 5.Indtil videre sker tilslutningen til den digitale postløsning på baggrund af personens CPR-nummerhenholdsvis virksomhedens CVR-nummer.Lovens § 3, stk. 3, åbner dog mulighed for, at andre former for registrering på sigt kan dannegrundlag for tilslutning til den digitale postløsning, når postløsningen er udviklet til at håndteredette. Ifølge forarbejderne til den nævnte bestemmelse kan dette f.eks. tænkes at komme på tale forudlændinge med bopæl i Danmark, som ikke har et dansk CPR-nummer, og som i stedet på ettidspunkt tildeles et tilsvarende registreringsnummer, som kan danne grundlag for tilslutningen tilden digitale postløsning. Det kan f.eks. også komme på tale, hvis udenlandske virksomheder på et

tidspunkt tildeles et registreringsnummer svarende til et CVR-nummer, der kan danne grundlag fortilslutningen.Endvidere kan fysiske personer og virksomheder, som ikke er omfattet af den obligatorisketilslutning til postløsningen, frivilligt tilmelde sig postløsningen efter lovens § 4 på vissebetingelser.Retsvirkningerne af tilslutning til den digitale postløsning er, jf. lovens § 10, at digitalemeddelelser, der sendes i postløsningen, anses for at være kommet frem til adressaten på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i Offentlig Digital Post. Det svarer til, atretsvirkningerne er de samme, som ved fremsendelse af postbesørgede breve, der anses for at værekommet frem, når de lægges i adressatens fysiske postkasse. Endvidere anses en meddelelse, der ersendt via den digitale postløsning, for at være afsendt af den angivne afsender.Det følger af denne lovs § 7, stk. 1, at offentlige myndigheder, der er tilsluttet postløsningen, kansende meddelelser til personer eller juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen, medmindreandet fremgår af anden lovgivning, jf. lovens § 9. I anden lovgivning kan det således fastsættes, atoffentlige myndigheder skal anvende andre digitale kanaler i stedet, f.eks. e-mail eller digitaleselvbetjeningsløsninger, eller eventuelt papirbaseret post.Offentlige afsendere er således ikke forpligtede til at sende digital post til de tilsluttede personer ogjuridiske enheder via Offentlig digital Post, og tilsluttede personer og juridiske enheder har ikkekrav på at modtage meddelelser fra myndigheder afsendere via den digitale postløsning, medmindredette fremgår af lovgivningen på det pågældende område.Endvidere fremgår det af lovens § 8, at fysiske personer og juridiske enheder, der er tilsluttetpostløsningen, kan sende henvendelser til offentlige myndigheder via postløsningen, medmindreandet fremgår af anden lovgivning, jf. lovens § 9. Offentlige myndigheder er således ikkeforpligtede til at modtage post via den digitale postløsning, hvis det fremgår af lovgivningen på detpågældende område, at henvendelser til myndigheden skal sendes til myndigheden på anden måde,f.eks. som e-mail, via digitale selvbetjeningsløsninger eller eventuelt som papirbaseret post.Lov om Offentlig Digital Post trådte i kraft den 1. juli 2012, idet finansministeren og erhvervs- ogvækstministeren dog fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af obligatorisk tilslutning til den digitalepostløsning. Finansministeren fastsætter således ikrafttrædelsestidspunktet for obligatorisktilslutning af fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl elle fast ophold iDanmark, jf. lovens § 3, stk. 1. Dette forventes at ske den 1. november 2014. Erhvervs- ogvækstministeren fastsætter tidspunktet for obligatorisk tilslutning af virksomheder med CVR-nummer, jf. lovens § 3, stk. 2. Dette forventes at ske i løbet af 2013. Indtil da kan de pågældendefysiske personer og juridiske enheder frivilligt tilslutte sig den digitale postløsning med deretsvirkninger, der fremgår af lovens § 10, som omtalt ovenfor.4. Lovforslagets udformningEn forudsætning for at kunne pålægge virksomhederne pligter i forhold til det offentlige er, atsådanne pligter er hjemlet ved lov. Dette gælder således også for at kunne pålægge virksomhederneen pligt til, at en given indberetning eller ansøgning m.v. til det offentlige og kommunikationen iforbindelse hermed skal ske digitalt og ved brug af specifikke løsninger og formater.

Lovforslaget skal sikre hjemmel på de enkelte lovområder til, at det kan kræves, at al relevantskriftlig kommunikation mellem virksomhederne og de relevante myndigheder fremover foregårdigitalt. Lovforslaget er derfor udformet som forslag til en lov, der indsætter hjemmel i hver enkeltaf de pågældende love til at gøre skriftlig kommunikation obligatorisk digital på de omfattedeområder. En række af de love, der er omfattet af dette lovforslag, indeholder allerede hjemmel til atfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation skal foregå digitalt på udvalgte områder inden forden enkelte lov. Disse hjemler ændres imidlertid, således at der indføres hjemmel til at fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation om alle forhold, som er omfattet af de pågældende love, skalforegå digitalt. De foreslåede bestemmelser er udformet efter samme model for at sikre ensartethedpå de berørte områder.Lovforslaget skal derudover være med til at sikre, at der ikke er forhold og formkrav i lovgivningen,der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomhederne og de relevante myndigheder kanforegå digitalt.Det foreslås, at hjemlen i de pågældende love udformes som en bemyndigelse til erhvervs- ogvækstministeren eller den pågældende styrelse til at fastsætte nærmere regler om, at skriftligkommunikation skal foregå digitalt på de omfattede områder, ved bekendtgørelse. Tilsvarendegælder på Økonomi- og Indenrigsministeriets område, for så vidt angår indberetninger til DanmarksStatistik.På visse områder, er andre myndigheder under andre ministerier involveret i administration af denpågældende lovgivning. Lovforslaget indeholder derfor hjemmel til, at der på de relevante områderkan udstedes bekendtgørelser der regulerer kommunikationen mellem virksomheder, borgere ogden relevante myndighed efter forhandling mellem erhvervs- og vækstministeren og den ministersom har ressortansvaret for den berørte myndighed.I bekendtgørelserne, som udstedes i medfør af dette lovforslag, kan der fastsættes krav omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og overgangsbestemmelser m.v. I taktmed at disse forhold ændres, vil det være enklere at ændre bekendtgørelserne end at skullefremsætte ændringsforslag til de pågældende love.I bekendtgørelserne kan der, hvor det er relevant, fastsættes overgangsordninger, som skal letteovergangen til digital kommunikation. Der vil også kunne fastsættes fritagelser fra kravet om digitalkommunikation. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor materialet på grund af sin særligebeskaffenhed ikke er egnet til digital fremsendelse. Overgangsordninger og fritagelser m.v. for kravom digital kommunikation er nærmere omtalt i afsnit 5.4.5. Lovforslagets hovedindhold5.1. De udvalgte områderDet foreslås, at der med dette lovforslag indføres hjemmel til at fastsætte regler om, at skriftligkommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige skal foregå digitalt efter følgende love:§ 1. Selskabsloven (Kommunikation i forbindelse med registreringer i selskabsregistret,fortolkningsspørgsmål m.v.)

§ 2. Lov om erhvervsdrivende fonde (Kommunikation i forbindelse med registreringer forerhvervsdrivende fonde, fondsmyndighedsopgaver, fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 3. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (Kommunikation i forbindelse med registreringeri selskabsregistret, fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 4. Årsregnskabsloven (Kommunikation i forbindelse med indberetning af årsrapporter o.l.,regnskabskontrolsager, fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 5. Bogføringsloven (Kommunikation i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at opbevareregnskabsmateriale uden for Norden, fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 6. Lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen(Kommunikation i forbindelse med registrering i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med visse skatte-og afgiftslove m.v.)§ 7. Lov om Det Centrale Virksomhedsregister (Kommunikation i forbindelse med registreringer iDet Centrale Virksomhedsregister, CVR, fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 8. Revisorloven (Kommunikation i forbindelse med registreringer i registret over godkendterevisorer og revisionsvirksomheder, Revireg, kommunikation til og fra Revisorkommissionen,Revisortilsynet og Revisornævnet m.v.)§ 9. Lov om translatører og tolke (Kommunikation i forbindelse med registreringer i registret overtranslatører og tolke m.v.)§ 10. Lov om dispachører (Kommunikation i forbindelse med registreringer i registret overtranslatører m.v.)§ 11. Lov om detailsalg fra butikker m.v. (Indberetning af revisorerklæringer for mindredagligvarebutikker samt kommunikation i forbindelse med dispensationsansøgninger,fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 12. Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (Kommunikation i forbindelse medansøgninger om alkoholbevilling, godkendelse af bestyrere og dørmænd m.v.)§ 13. Lov om næring (Registrering af mobile udsalgssteder m.v. samt kommunikation i forbindelsemed fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 14. Lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder (Kommunikation i forbindelse medregistreringer i registret over personer m.v., der har et næringsbrev, Næringsbasen,fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 15. Lov om hjemmeservice (Kommunikation i forbindelse med en virksomheds optagelse underhjemmeserviceordningen, kommunikation med forbrugere, som modtager hjemmeserviceydelserm.v.)

§ 16. Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners ogregioners deltagelse i selskaber (Kommunikation i forbindelse med indberetninger fra kommuner ogregioners deltagelse i erhvervsdrivende selskaber m.v.)§ 17. Lov om omsætning af fast ejendom (Kommunikation i forbindelse med ansøgning omoptagelse i ejendomsmæglerregisteret, fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 18. Lov om erhvervsfremme (Kommunikation i forbindelse med tilskud til erhvervsfremme,fortolkningsspørgsmål samt akkreditering og metrologi)§ 19. Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den EuropæiskeSocialfond (Kommunikation i forbindelse med tilskud under Den Europæiske Regionalfond og DenEuropæiske Socialfond samt fortolkningsspørgsmål)§ 20. Lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Kommunikation i forbindelsemed ansøgning om erhvervsstøtte fra Fornyelsesfonden)§ 21. Lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiskeforbindelser til tredjelande m.v. (Kommunikation i forbindelse med ansøgninger og henvendelservedrørende eksportkontrol og sanktioner m.v.)§ 22. Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Kommunikation i forbindelse medmarkedsundersøgelser, tilsyn, statistik, vejledning m.v. vedrørende konkurrence-, nummer- ogslutbrugerforhold på telemarkedet)§ 23. Lov om radiofrekvenser (Kommunikation i forbindelse med ansøgninger omfrekvenstilladelser, vejledning, fortolkningsspørgsmål, tilsyn m.v.)§ 24. Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (Kommunikation iforbindelse med vejledning, fortolkningsspørgsmål, tilsyn m.v.)§ 25. Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål (Kommunikation iforbindelse med anmodning om iværksættelse af ekspropriation, vejledning, fortolkningsspørgsmål,tilsyn m.v.)§ 26. lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.(Kommunikation i forbindelse med tilladelse til opsætning af master og antenner, vejledning,fortolkningsspørgsmål, tilsyn m.v.)§ 27. Lov om internetdomænerfortolkningsspørgsmål, tilsyn m.v.)(Kommunikationiforbindelsemedvejledning,

§ 30. Konkurrenceloven (Kommunikation i forbindelse med vejledning, analyser, undersøgelser,sagsbehandling m.v.)§ 31. Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. (Kommunikation i forbindelse med tilsyn medoverholdelsen af udbudsreglerne)§ 32. Lov om forbrugerklager (Kommunikation i forbindelse med klager fra forbrugere overerhvervsdrivende vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser, som ikke hører under et godkendt,privat klage- eller ankenævn)§ 33. Lov om markedsføring (Kommunikation i forbindelse med erhvervsdrivendes markedsføring)§ 34. Lov om stormflod (Kommunikation i forbindelse med behandling af erstatnings- ogtilskudssager vedrørende stormflod, oversvømmelse og stormfald samt klage- og tilsynssagervedrørende stormflod)§ 35. Lov om finansiel virksomhed (Kommunikation i forbindelse med tilsynet med finansiellevirksomheder, det vil sige pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber bl.a. vedrørende tilladelser,indberetninger, inspektioner, påbud m.v.)§ 36. Lov om investeringsforeninger m.v. (Kommunikation i forbindelse med tilsynet medkollektive investeringsordninger, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, ogforeninger, der ikke modtager midler fra offentligheden, bl.a. vedrørende tilladelser, indberetninger,inspektioner, påbud m.v.)§ 37. Lov om værdipapirhandel m.v. (Kommunikation i forbindelse tilsynet med værdipapirhandelsamt drift af regulerede markeder, drift af multilaterale handelsfaciliteter, clearingvirksomhed,registreringsvirksomhed m.v. og registrerede betalingssystemer)§ 38. Lov om betalingstjenester og elektroniske penge (Kommunikation i forbindelse med tilsynmed betalingsinstitutter, e-penge-institutter og udstedere af elektroniske penge bl.a. vedrørendetilladelser, inspektioner, påbud m.v.)§ 39. Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme(Kommunikation i forbindelse med registrering, inspektioner, påbud m.v.)§ 40. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer (Kommunikation i forbindelse medFinanstilsynets tilsyn med realkreditinstitutternes overholdelse af loven bl.a. vedrørendeindberetninger, påbud m.v.)§ 41. Lov om et skibsfinansieringsinstitut (Kommunikation i forbindelse med Finanstilsynets tilsynmed Danmarks Skibskredit A/S bl.a. vedrørende indberetninger m.v.)§ 42. Lov om pantebrevsselskaber (Kommunikation i forbindelse med tilsynet medpantebrevsselskaber, der foretager erhvervsmæssig handel med pantebreve i form af

erhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve i fast ejendom bl.a. vedrørende tilladelser,inspektioner, påbud m.v.)§ 43. Lov om forsikringsformidling (Kommunikation i forbindelse med tilladelse og registrering,inspektioner, påbud m.v.)§ 44. Lov om tilsyn med firmapensionskasser (Kommunikation i forbindelse med tilsynet medpensionskasser, der har til formål at sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i envirksomhed, bl.a. vedrørende tilladelser, indberetninger inspektioner, påbud m.v.)§ 45. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Kommunikation i forbindelse med Finanstilsynetstilsyn med ATP bl.a. vedrørende indberetninger, inspektioner, påbud m.v.)§ 46. Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Kommunikation i forbindelse med Finanstilsynetstilsyn med LD bl.a. vedrørende indberetninger, inspektioner, påbud m.v.)§ 47. Lov om arbejdsskadesikring (Kommunikation i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn medArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bl.a. vedrørende indberetninger, inspektioner, påbudm.v.)§ 48. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignendefinansielle ydelser (Kommunikation i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med overholdelsen afloven bl.a. vedrørende afgørelser og oplysninger til brug for gennemførelsen af tilsynet)§ 49. Lov om en garantifond for indskydere og investorer (Kommunikation i forbindelse medFinanstilsynets tilsyn med garantifonden bl.a. vedrørende oplysninger fra pengeinstitutter omfattetaf garantifonden og fra investorer og indskydere til brug for tilsynet med fondens overholdelse afloven)§ 50. Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (Kommunikation i forbindelse medFinanstilsynets tilsyn med garantifonden bl.a. vedrørende underretninger fra fonden tilFinanstilsynet)§ 51. Lov om finansiel stabilitet (Kommunikation med Finansiel Stabilitet A/S i forbindelse medadministration af div. ordninger m.v.)§ 52. Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Kommunikation med div. myndigheder iforbindelse med administration af ordningen med statsligt kapitalindskud m.v.)§ 53. Lov om produktsikkerhed (Kommunikation i forbindelse med kontrol af produkter,fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 54. Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (Kommunikation i forbindelse medædelmetalkontrol, anmeldelse af navnestempler, fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 55. Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel (Kommunikation i forbindelse medkontrol og tilsyn, ansøgninger, fortolkningsspørgsmål m.v.)

§ 56. Lov om autorisation af elinstallatører m.v.(Kommunikation i forbindelse med ansøgning omautorisation, kontrol, undersøgelse, fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 57. Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger(Kommunikation i forbindelse med ansøgning om autorisation, godkendelse, kontrol, tilsyn,fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 58. Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (Kommunikation i forbindelse med kontrol,ansøgninger om tilladelse og godkendelse vedrørende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler,fortolkningsspørgsmål m.v.)§ 59. Lov om sikkerhed til søs (Kommunikation i forbindelse med sikkerhedskrav til skibesbygning og konstruktion samt besætningens arbejdsforhold)§ 60. Lov om skibes besætning (Kommunikation i forbindelse med fastsættelse afbesætningsmedlemmers kvalifikationskrav på danske skibe og udstedelse af sønæringsbeviser)§ 61. Søloven (Kommunikationfortolkningsspørgsmål m.v.)iforbindelsemedregistreringeriskibsregistret,

§ 62. Dykkerloven (Kommunikation i forbindelse med dykkervirksomhed)§ 63. Lov om skibsmåling (Kommunikation i forbindelse med udstedelse af et gyldigt internationaltmålebrev)§ 64. Lodsloven (Kommunikation i forbindelse udøvelse af privat og offentlig lodsvirksomhed iDanmark)§ 65. Sømandsloven (Kommunikation i forbindelse med ansøgninger om sundhedsbevis m.v.)§ 66. Lov om Handelsflådens Velfærdsråd (Kommunikation i forbindelse med praktisk bistand tilsøfarende fra Handelsflådens Velfærdsråd)§ 67. Lov om Erhvervsankenævnet (Kommunikation i forbindelse med klager over visseadministrative afgørelser truffet af bl.a. Erhvervsstyrelsen).§ 68. Lov om Danmarks Statistik (Kommunikation i forbindelse med… m.v.)5.2. Obligatorisk digital kommunikation mellem det offentlige og virksomheder eller fysiskepersonerMed lovforslaget skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren eller den pågældendestyrelse kan fastsætte regler om, at al relevant skriftlig kommunikation mellem det offentlige ogvirksomheder eller fysiske personer skal foregå digitalt. Tilsvarende gælder på Økonomi- ogIndenrigsministeriets område, for så vidt angår indberetninger til Danmarks Statistik.Med kommunikation menes alle former for henvendelser fra virksomheder eller fysiske personertildet offentlige,f.eks. forespørgsler, ansøgninger og indberetninger, og alle former for meddelelser

fra det offentligetil virksomheder eller fysiske personer, f.eks. anmodninger om oplysninger,afgørelser, forbud og påbud.Ved virksomheder forstås alle former for virksomheder uanset virksomhedens retlige form ogstatus.Kommunikationen vil typisk dreje sig om erhvervsforhold eller forhold, som kan sidestilles hermed.For fysiske personer vil kommunikationen hovedsagelig vedrøre forhold, der udspringer afpersonens udøvelse af et erhverv (f.eks. som revisor), personens virke som medlem af ledelsen i envirksomhed (f.eks. som bestyrelsesmedlem i en bank). Kommunikationen kan endvidere dreje sigom andre forhold, som er omfattet af den pågældende lovgivning.Forslaget indebærer, at oplysningerne i en henvendelse herefter ikke kan anses for behørigtmodtaget hos myndigheden, hvis de indgives på anden måde end på den digitale måde, somforeskrives i bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslaget. Hvis oplysninger m.v. sendestil myndigheden i strid hermed, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt,at myndigheden må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.De sanktioner, der i dag er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform, vil ogsåfinde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav omdigital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.Det er i den forbindelse uden betydning, at den pågældende oplever, at den pågældendes egencomputer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller opleverlignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. I så fald må vedkommendeanvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetagekommunikationen på den pågældendes vegne.Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelserne, vil det komme til at fremgå, hvem deromfattes af pligten til at kommunikere digitalt med myndigheden, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.De foreslåede bemyndigelser vil bl.a. kunne anvendes til at gøre det obligatorisk at anvende digitaleløsninger, som det i dag er frivilligt at anvende efter de gældende regler. På sigt kan det desudenkomme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger, som kangøres obligatoriske at anvende til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af denpågældende lovgivning.Desuden vil de foreslåede bemyndigelser kunne anvendes til at fastsætte regler om, at enmyndighed kan sende visse meddelelser, f.eks. afgørelser, forbud, påbud m.v., til virksomheder ogpersoner til den pågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov omOffentlig Digital Post som anført i afsnit 3.4.Endvidere kan der fastsættes regler om, at skriftlig kommunikation til og fra en myndighed skalforegå digitalt på anden måde, f.eks. via e-mail. I den forbindelse kan myndigheden stille krav om,

at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelsemed behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til myndigheden.Ved kommunikation via e-mail kan der stilles krav om sikker identifikation, således at mailenafsendes med digital signatur for at sikre, at afsenderen er den, vedkommende giver sig ud for atvære. Er der tale om udveksling af følsomme oplysninger, bør dette enten ske ved krypterede mails(dette forudsætter typisk et certifikat til den pågældende myndigheds e-postadresse) eller denoffentlige digitale postløsning. Der vil således også kunne fastsættes regler om, at visse oplysningersendes til myndighederne ved krypterede mails eller via den offentlige digitale postløsning.Af sikkerhedsmæssige grunde kan myndigheden også stille krav om anvendelse af digital signatureller lignende i forbindelse med andre former for digital kommunikation - eksempelvis via digitaleselvbetjeningsløsninger - så myndigheden blandt andet har sikkerhed for, at afsenderen er den, haneller hun giver sig ud for at være.I bekendtgørelserne, der udmønter de foreslåede bemyndigelser, kan der stilles krav om, atvirksomheden skal anvende bestemte it-systemer og særlige digitale formater, for at sikre, atmyndigheden kan håndtere de modtagne indberetninger.Som det også fremgår af det tidligere lovforslag vedrørende digital kommunikation, L 139, børdigital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige baseres på åbne standarder iforlængelse af regeringens aftale med de kommunale parter om åbne standarder for software.Standardiseringen sikrer sammenhængen mellem det offentliges it-systemer og fremmerkonkurrencen mellem leverandørerne. Anvendelsen af udbredte, åbne standarder er en forudsætningfor konkurrence og valgmulighed mellem flere producenter og leverandører på et område, hvor fleresystemer og komponenter skal spille sammen. Dette samspil (interoperabilitet) mellem fleresystemer, løsninger og organisationer bevirker, at det bliver muligt at ændre opgaver ogorganisering uden at skulle udskifte hele it-løsninger. Det giver potentiale for større effektivitet ogbedre opgaveløsning. Der henvises i øvrigt til IT- og Telestyrelsens vejledning om åbne standarder idet offentlige, som kan hentes fra Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside www.digst.dk.Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelserne, vil det komme til at fremgå, hvornår detbliver obligatorisk, at skriftlig kommunikation skal foregå digitalt. For virksomheder er detudgangspunktet, at krav om obligatorisk digital kommunikation skal træde i kraft i 2013 på deområder, hvor der ikke allerede er indført krav om obligatorisk digital kommunikation. Det sammeer tilfældet for kommunikation om personers erhvervsforhold som nævnt ovenfor. Forkommunikation med borgere i øvrigt vil der blive indført krav om digital kommunikation, når tidenvurderes at være moden til det.Overgangen til obligatorisk digitalisering kan være forbundet med særlige udfordringer for grupperaf virksomheder og personer med erhvervsaktiviteter m.v. i en overgangsperiode. For at smidiggøreovergangen til obligatorisk digital kommunikation kan det derfor på nogle områder komme på taleat fastsætte overgangsordninger, så det eksempelvis bliver frivilligt for virksomheder m.v. atkommunikere digitalt i en overgangsperiode. Dette er nærmere omtalt i afsnit 5.4.1.5.3. Hvornår anses en digital meddelelse for at være kommet frem?I de foreslåede bestemmelser fastsættes det, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommetfrem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen.

For meddelelser, som sendes til en myndighed, er myndigheden adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som myndigheden sender til en virksomhed eller person, er virksomheden ellerpersonen adressat for meddelelsen.Udtrykket »en digital meddelelse« er her brugt om en hvilken som helst skriftlig kommunikation,som foretages digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes via mail, via den offentlige digitalepostløsning eller på anden digital vis.I de foreslåede bestemmelser fastsættes det, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem,når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.Tilsvarende bestemmelser er tidligere indført i en række love vedrørende obligatorisk digitalkommunikation. Der kan i den forbindelse henvises til lov nr. 341 af 27. april 2011 (lovforslag nr. L139 af 9. februar 2011) om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love, der indførerhjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation i forskellige love, bl.a. påFødevareministeriets og Miljøministeriets område.Endvidere kommer samme princip til udtryk i § 10 i nr. 1, i lov nr. 518 af 11. juni 2012 omOffentlig Digital Post. Efter den nævnte bestemmelse anses meddelelser, der sendes underanvendelse af Offentlig Digital Post, for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen ertilgængelig for adressaten i postløsningen. For en nærmere omtale af dette kan der henvises til afsnit4.2. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 10 i forslag nr. L 160 af 13. april 2012til lov om Offentlig Digital Post.Efter nærværende lovforslag anses en digital meddelelse ligeledes for at være kommet frem, nårmeddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at værekommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er således udenbetydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.Som omtalt nedenfor, vil en meddelelse blive anset for at være tilgængelig digitalt, selvom denpågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er optil den pågældende at overvinde.Forslaget har betydning for alle meddelelser, hvis fremkomsttidspunkt er af betydning.Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvornår forvaltningsakter, herunder afgørelserfra en myndighed, får de tilsigtede retsvirkninger. Det antages for eksempel, at afgørelser ialmindelighed skal meddeles til deres adressat for at få de tilsigtede retsvirkninger, og at meddelelseer sket, når afgørelsen er kommet frem til den, som afgørelsen retter sig til.Ombudsmanden har således udtalt (FOB 2000.320), at meddelelse af afgørelser er engrundlæggende sagsbehandlingsregel, og at manglende meddelelse som udgangspunkt medførerafgørelsens ugyldighed.Det er normalt uden betydning, om en afgørelse er kommet til adressatens kundskab. Det er såledesnormalt uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.Adressaten bærer således risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

For så vidt angår formueretlige aftaler, som indgås mellem virksomheder m.v. og myndigheder,tilsigter lovforslaget heller ikke at ændre på de gældende aftaleretlige principper for, hvornår enmeddelelse skal være kommet frem eller være kommet til kundskab for at få de tilsigtederetsvirkninger.Fremkomsttidspunktet er normalt også afgørende for, om en indberetning eller lignendetilenmyndighed anses for rettidig.For så vidt angår frister, herunder klagefrister, tilsigter lovforslaget ikke at ændre på de gældendeprincipper for beregning af frister.En meddelelsetilen myndighed vil normalt være tilgængelig for myndigheden på det tidspunkt,hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt bliveregistreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først ertilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en myndighed ikke fastlægges som følgeaf problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer (sammenbrud i dendigitale signatur infrastruktur, generelle strømafbrydelser, generelle problemer hos myndighedensinternetudbyder o.l.), må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvormeddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger omafsendelsestidspunktet.Opstår problemerne tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, atfristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden forfristen, hvis den er tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen erophørt. Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at indberetningen m.v. modtages efterfristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.En meddelelsefraen myndighed vil normalt være tilgængelig for modtageren, når adressaten(virksomheden etc.) vil kunne fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computertilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt medmeddelelsens indhold.Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelelse har bragtsig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden harsendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødneoffentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lovom Offentlig Digital Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger(spamfiltre, firewalls etc.), som afviser at modtage meddelelser.Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikkefungerer, at vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

En meddelelse vil således blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kanskaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende atovervinde.5.4. Fravigelse af krav om digital kommunikation5.4.1. OvergangsordningerOvergangen til obligatorisk digitalisering kan være forbundet med særlige udfordringer for grupperaf virksomheder og personer med erhvervsaktiviteter m.v. i en overgangsperiode. For at smidiggøreovergangen til obligatorisk digital kommunikation kan det derfor på nogle områder komme på taleat fastsætte overgangsordninger, så det eksempelvis bliver frivilligt for virksomheder m.v. atkommunikere digitalt i en overgangsperiode. Dette kan bl.a. være hensigtsmæssigt, hvis der er taleom en digital indberetningsløsning, som er meget omfattende.Det kan ligeledes komme på tale at fastsætte overgangsordninger, hvor der indføres nye digitaleløsninger, f.eks. nye selvbetjeningsløsninger, så det i en overgangsperiode gøres frivilligt atanvende den nye løsning.På nogle områder vil der være tale om indberetninger med tilhørende dokumentation. I så fald kandet eksempelvis fastsættes, at indberetningen skal ske digitalt, mens dokumentationen i enovergangsperiode kan indsendes i papirform.5.4.2. FritagelseDe foreslåede bemyndigelser til at fastsætte regler om digital kommunikation er formuleret således,at den pågældende minister eller styrelse ”kan” fastsætte regler om obligatorisk digitalkommunikation ved bekendtgørelse. Heraf følger, at det også vil være muligt i bekendtgørelsen atfritage nærmere afgrænsede grupper af virksomheder eller personer og sagområder generelt frakravet om digital kommunikation. Endvidere vil det være muligt at dispensere fra fastsatte krav omdigital kommunikation i særlige tilfælde.Hensigten med dette er at sikre, at de omfattede virksomheder og personer ikke forhindres i at opnåde muligheder og indfri de pligter efter den omhandlede lovgivning, som med lovforslaget krævesgennemført ved anvendelse af digitale medier.Da der hovedsagelig vil være tale om kommunikation om erhvervsforhold, vilfritagelsesmuligheden dog som udgangspunkt kun blive anvendt, når ganske særligeomstændigheder taler for det.Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digitalsignatur eller en person uden dansk CPR-nummer. Den kan derudover også anvendes, hvismaterialet er af en sådan beskaffenhed, at det ikke egner sig til digital fremsendelse. Desuden vil derblive fritaget for krav om digital kommunikation, hvor der er behov for at kunne fremlæggeoriginaldokumenter, f.eks. originale eksportcertifikater. Endvidere vil udenlandske virksomhederm.v. blive fritaget for krav om digital kommunikation, hvis dette vil være i strid med EU-retten ellerandre internationale forpligtelser. For udenlandske virksomheder, som har hjemsted i et EU/EØS-land, henvises til afsnit 12 om forholdet til EU-retten.

Det forhold, at en virksomhed eksempelvis ikke er i besiddelse af computer og internetforbindelse,vil som udgangspunkt ikke berettige virksomheden til at blive fritaget for krav om digitalkommunikation. I så fald må virksomheden anvende en computer på et folkebibliotek sammen meden medarbejdersignatur tilknyttet den pågældende virksomhed, eller virksomheden må anmode enrådgiver, eksempelvis en revisor, om at varetage kommunikationen på virksomhedens vegne.Tilsvarende vil gøre sig gældende for kommunikation mellem myndigheder og personer omerhvervsforhold som omtalt ovenfor.For skriftlig kommunikation med borgere i øvrigt kan der i en overgangsperiode fastsætteslempeligere fritagelsesmuligheder, da denne gruppe på nuværende tidspunkt ikke vurderes at væreit-parate i samme grad som virksomheder og personer med erhvervsaktiviteter som omtalt ovenfor.I bekendtgørelserne kan der stilles krav om, at virksomheden eller personen indsender en skriftligansøgning eller lignende, som godtgør, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kanberettige til fritagelse for kravet om digital kommunikation.På nogle områder kan gruppen af virksomheder og personer, som vil være berettiget tildispensation, imidlertid klart defineres på forhånd. Her kan ministeren eller den pågældendestyrelse for at lette sagsgangen udforme en bestemmelse om fritagelse i bekendtgørelsen således, aten nærmere defineret gruppe af virksomheder eller personer i en periode undtages fra kravet omdigital indberetning uden at skulle indsende dispensationsansøgning herom.På en række områder vil der være særlige forhold, som kan berettige til fritagelse fra krav omdigital kommunikation. Disse er nærmere omtalt i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser ilovforslaget.Reglerne om obligatorisk digital kommunikation og fritagelsesordningerne i forbindelse hermedplanlægges evalueret i 2015. Der vil herefter blive fremsat forslag til ændring af reglerne, hvis deindhøstede erfaringer tilsiger dette.5.4.3. Fravigelse af krav om digital kommunikation af hensyn til myndighedsudøvelsenI en række situationer er det påkrævet, at myndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetagesærlige hensyn. For eksempel kan det være påkrævet, at der straks gribes ind overfor farligeprodukter eller installationer for at sikre, at forbrugerne ikke kommer til skade, eller at der reagereshurtigt i krisesituationer, hvor eksempelvis en finansiel virksomhed er i akutte vanskeligheder.I sådanne situationer kan der opstå behov for at kommunikere til og fra myndigheder på andenmåde end den i bekendtgørelsen fastsatte digitale måde, hvis der er nedbrud i den pågældendemyndigheds eller virksomheds it-system, sammenbrud i den digitale signatur infrastruktur,generelle strømafbrydelser eller generelle problemer hos myndighedens internetudbyder o.l. I dissetilfælde må myndighederne vælge en anden kommunikationsform, som er hensigtsmæssig i dengivne situation.

5.5. Underskriftskrav m.v.5.5.1. Fravigelse af krav om personlig underskrift i breve fra myndigheder m.v.Folketingets Ombudsmand har i de senere år udtalt sig om spørgsmål vedrørende underskriftskrav iforbindelse med statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve, blandt andet i en udtalelse,som er gengivet i Folketingets Ombudsmands Beretning, FOB 2008, side 79 ff.I udtalelsen har ombudsmanden blandt andet peget på, at retssikkerhedsmæssige, bevismæssige ogordensmæssige hensyn indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske papirbreve – detvil sige breve, der sendes med postvæsenet – skal være forsynet med en personlig underskrift. Derskal således kunne placeres et tjenstligt ansvar, man skal kunne se, at afgørelsen er truffet af enkompetent medarbejder, og at der er tale om et færdigt dokument og ikke et udkast. Underskriftenmodvirker forfalskning, og modtageren af brevet skal have mulighed for at vurdere, omunderskriveren er inhabil.I den forbindelse har ombudsmanden givet udtryk for, at den personlige underskrift kan påføres veden håndskrevet underskrift, en manuel faksimileunderskrift (dvs. ved at anvende et fysiskfaksimilestempel) eller ved, at en faksimileunderskrift indsættes elektronisk i det fysiske(papirbaserede) brev.I udtalelsen anføres det i øvrigt, at kravet om en personlig underskrift efter ombudsmandensopfattelse beror på en retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræverhjemmel for at fravige den.Ombudsmanden har blandt andet i et brev af 1. november 2010 til Kommunernes Landsforening,KL, anført, at den omhandlede ombudsmandsudtalelse vedrører en forvaltningsmyndighedsudgående breve i afgørelsessager, og i øvrigt alene vedrører spørgsmålet om, hvordan fysiskepapirbreve skal underskrives. Ombudsmanden tog således kun udtrykkeligt stilling til, hvad dergælder for breve, som bliver sendt i papirform. De samme hensyn og krav gælder ifølgeombudsmanden i relation til breve, som for eksempel sendes per e-mail, men ombudsmanden harikke taget stilling til, hvordan en rent digital løsning mere præcist kan udformes, så den opfylder dejuridiske krav. Ombudsmandens brev til Kommunernes Landsforening er offentliggjort påombudsmandens hjemmeside, www.ombudsmanden.dk.Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at spørgsmålet om (generelt) at fravigeunderskriftskravet – hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der sendes elektronisk– bør reguleres i forvaltningsloven. Regeringen har til hensigt at fremsætte lovforslag herom ifolketingssamlingen 2012/13. Det er regeringens opfattelse, at spørgsmålet om (generelt) at fravigeunderskriftskravet – hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der sendes elektronisk– bør reguleres i forvaltningsloven. Regeringen har til hensigt at fremsætte lovforslag herom ifolketingssamlingen 2012/13. Det er en forudsætning herfor, at det afklares yderligere og medeksempler beskrives, hvordan de retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn,som ligger bag underskriftskravet, kan tilgodeses i tilstrækkeligt omfang ved anvendelse afforskellige tekniske løsninger i forbindelse med digital kommunikation.Da der således endnu ikke eksisterer en sådan generel hjemmel, foreslås det derfor, at der indsættesbestemmelser, der indeholder hjemmel til at fravige underskriftskravet i de love, der er omfattet afnærværende lovforslag. Det bemærkes samtidig, at det eventuelt senere kan blive nødvendigt at

ændre eller ophæve disse bestemmelser som følge af vedtagelse af det forventede forslag om enændring af forvaltningsloven.En række love, f.eks. lov nr. 1272 af 16. december 2009 om ændring af lov om Danmarks Statistikog forskellige andre love samt lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven ogforskellige andre love, indeholder regler om, at en statslig forvaltningsmyndighed kan udstede vissedokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift. Deomhandlede dokumenter vil eksempelvis være standardbreve i form af almindelige kvitteringer,rykkerbreve, spørgebreve og lignende. Tilsvarende bestemmelser er medtaget i dette lovforslag.De nævnte love indeholder desuden regler om, at såkaldte maskinelle afgørelser, der udelukkendeer truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af denpågældende myndighed som afsender. Dette vil eksempelvis omfatte tilfælde, hvor en virksomhedsindsendelse af oplysninger, herunder indgivelse af en ansøgning, til en forvaltningsmyndighedforetages digitalt via f.eks. en hjemmeside, og hvorefter et elektronisk databehandlingssystemtræffer (og eventuelt også afsender) den pågældende afgørelse automatisk. De pågældendeafgørelser er kendetegnet ved, at et digitalt databehandlingssystem på grundlag af nogle faste ogentydige kriterier kan træffe afgørelsen. Som eksempel herpå kan nævnes en afgørelse omopkrævning af en (lovhjemlet) ekspeditionsafgift ved for sen indberetning af visse oplysninger til enforvaltningsmyndighed. Der er således tale om afgørelser, der træffes, uden at en offentlig ansat(sagsbehandler) er involveret i afgørelsesprocessen. Tilsvarende bestemmelser er medtaget i dettelovforslag.Efter persondatalovens § 39, der har baggrund i databeskyttelsesdirektivets artikel 15, kan enregistreret person gøre indsigelse imod at blive undergivet afgørelser, som alene er truffet pågrundlag af databehandling af oplysninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold.Elektronisk behandling af oplysningerne må således ikke udgøre det eneste grundlag for enbeslutning, hvor den menneskelige vurdering bør spille ind. De maskinelle afgørelser, som eromfattet af dette lovforslag, omfatterikkeafgørelser, der har retsvirkninger for eller i øvrigt berørerden pågældende i væsentlig grad, og som alene er truffet på grundlag af elektronisk databehandlingaf oplysninger, der er bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold, som beskrevet ipersondatalovens § 39. Databeskyttelsesdirektivets artikel 15 og persondatalovens § 39 finderderfor ikke anvendelse på de maskinelle afgørelser, som er omfattet af dette lovforslag.En gennemførelse af regeringens målsætning om obligatorisk digital kommunikation mellemvirksomhederne og det offentlige indebærer imidlertid, at også andre dokumenter end deovennævnte standardbreve og maskinelle afgørelser, herunder afgørelser, hvor en offentlig ansat erinvolveret i processen, skal kunne udstedes og sendes digitalt. I dette lovforslag foreslås det derfor,at hjemlen til at udstede dokumenter uden en personlig underskrift også omfatter andre dokumenter,herunder selve afgørelsen, hvor en offentlig ansat (sagsbehandler) er involveret i processen. Det eren forudsætning, at de hensyn, der ligger bag underskriftskravet, også tilgodeses i forhold til dennetype af dokumenter, når de sendes elektronisk. Det vil sige, at de relevante teknologiske løsninger,der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagunderskriftskravet.I en række love er der indført regler om anvendelse af digital signatur, når dokumenter sendesdigitalt. I dette lovforslag foreslås det ligeledes, at der kan fastsættes regler om anvendelse af digitalsignatur eller lignende, som tilgodeser de samme sikkerhedsmæssige hensyn som en digital

signatur. Også ved digital signatur varetages de samme hensyn, der ligger bag underskriftskravetsom omtalt ovenfor.5.5.2. Underskriftskrav i dokumenter udstedt af virksomheder og personerLovgivningen indeholder på nogle områder krav om eller forudsætter, at dokumenter, somudarbejdes af personer eller virksomheder, skal være underskrevet.Der kan være tale om dokumenter, som skal indsendes til en myndighed, hvor lovgivningen stillerkrav om eller forudsætter, at dokumentet skal være underskrevet. Der kan f.eks. være tale omdokumenter, der vedhæftes som dokumentation i en digital indberetningsløsning, eller dokumenter(ansøgninger m.v.), der indsendes til en myndighed som vedhæftet dokument til en mail.Der kan endvidere være tale om dokumenter udarbejdet i henhold til lovgivningen, som ikke skalindsendes til en myndighed, men hvor lovgivningen stiller krav om eller forudsætter, at dokumentetskal være underskrevet.Der kan f.eks. være tale om dokumenter, som er udarbejdet af et kapitalselskabs centraleledelsesorgan til brug for generalforsamlingens beslutningstagen. Som eksempel herpå kan nævnesen udtalelse fra ledelsen i forbindelse med en kapitalforhøjelse, der alene skal forelægges forgeneralforsamlingen, men ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og personer kan opfyldeunderskriftskravet på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der i en rækkelove indsættes bestemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvenderen teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Samtidig foreslås det, at den pågældende minister eller styrelse kan fastsætte nærmere regler om,hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Der kan eksempelvis stilles krav om, atdokumentet forsynes med underskriverens digitale signatur. Eller der kan stilles krav om, at denpågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som en pdf-fil.Desuden kan der stilles krav om, at virksomheder eller personer, som indsender dokumenter til enmyndighed uden personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende dokumentforsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan forlange at få forevist i kontroløjemed.Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kanfraviges for visse typer af dokumenter. Det kan f.eks. være aktuelt i de tilfælde, hvor det ernødvendigt at fremlægge originaldokumenter med originale underskrifter, eksempelvis formyndigheder i andre lande, således som det er tilfældet med eksportcertifikater ved udførsel af vissevarer.Med de foreslåede bestemmelser sikres det, at underskriftskrav ikke udgør en unødig barriere fordigital kommunikation, samtidig med at det sikres, at der kan stilles krav om personlig underskriftfor visse typer af dokumenter, hvor der er behov for dette.5.6. Ændringer i teleloven som følge af ressortoverførselVed kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for tele- og internetregulering samtadministration af frekvenser overført fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til

Erhvervs- og Vækstministeriet. Samtidig blev ressortansvaret for sager vedrørende beskyttelse afkritisk it-infrastruktur samt statens varslingstjeneste for internettrusler GovCert overført fraMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til Forsvarsministeriet.Med dette lovforslag præciseres den opdeling af ressortansvaret mellem Erhvervs- ogVækstministeriet og Forsvarsministeriet, som overordnet er udtrykt i den kongelige resolution af 3.oktober 2011.Det understreges, at fordelingen af ansvarsområder mellem Erhvervs- og Vækstministeriet ogForsvarsministeriet allerede følger af den kongelige resolution af 3. oktober 2011. Ændringerne afteleloven skyldes derfor dels, at visse af telelovens bestemmelser vedrørendeinformationssikkerhed, beredskab og persondata hidtil har været sammenskrevet og derfor skaldeles, dels at der skal indsættes henvisning til specifikke nye myndigheder end det hidtil har værettilfældet og endelig et behov for at præcisere, hvilke myndigheder, der fremover skal administrerehvilke dele af teleloven.Opdeling betyder, at bemyndigelser, tilsynsforpligtelser mv. vedrørende lovens § 8 deles mellemErhvervs- og Vækstministeriet og Forsvarsministeriet. Der indføres i den forbindelse en ny § 8 a,der vedrører de forhold, som tilfalder Forsvarsministeriet.Bemyndigelser, tilsynsforpligtelser mv. vedrørende telelovens § 9 (cookies) tilfalder Erhvervs- ogVækstministeriet. Bemyndigelser, tilsynsforpligtelser mv. vedrørende telelovens § 62 (sikring afsamfundsvigtigelektroniskkommunikationiberedskabssituationer)og§63(sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere i relation til klassificerede og beskyttelsesværdigeinformationer og beredskabssituationer) tilfalder Forsvarsministeriet.Herudover indsættes en række specifikke referencer til Forsvarets Efterretningstjeneste, der foreslåsat varetage opgaver vedrørende sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere, jf. telelovens § 63, samt itelelovens § 76 om påklage.Endelig er der en række konsekvensændringer herunder vedrørende tilsynsbestemmelser itelelovens §§ 20 og 64 samt andre generelle bestemmelser i lovens afsnit VII - XI (straf,klageadgang mv.), der foreslås ændret som følge af den foreslåede fordeling af ressortområder.Med ændringen overføres samtidig regler baseret på EU-lovgivning. Rammedirektivets artikel 13 aog 13 b (Direktiv 2002/21/EF som ændret ved 2009/140/EF) overføres til Forsvarsministeriet ogregler baseret på e-databeskyttelsesdirektivets artikel 4 (Direktiv 2002/58/EF som ændret ved2009/136/EF) overføres til Erhvervs- og Vækstministeriet.Ved § 4 i lov nr. 479 af 17. juni 2008 om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register,retsplejeloven, lov om registrering af køretøjer og lov om konkurrence- og forbrugerforhold påtelemarkedet blev udtrykkene »medlemsstat« og »andre medlemsstater«, ændret til »kontraherendestat« henholdsvis »andre kontraherende stater«, således at det fremgik af loven, at udbydernesforpligtelser efter den daværende § 15 også omfatter tilfælde, hvor telekommunikation overføres tilen stat, som ikke er medlem af EU, men som er part i EU-retshjælpskonventionen, og tilfælde, hvorden udenlandske udbyder af elektroniske kommunikationstjenester eller den udenlandske gateway-station befinder sig i en stat, der er part i konventionen uden at være medlem af EU.

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnetog -tjenester blev denne lovændring i 2008 ikke medtaget og indføres derfor nu i loven.6. KommunikationsplanerDer vil blive iværksat målrettede informationskampagner over for de virksomheder, som berøres aflovforslaget.I samarbejde med de enkelte styrelser iværksætter Erhvervs- og Vækstministeriet en samlet ogkoordineret kommunikationsindsats, der dækker flere kanaler fra både centralt og decentralt niveau.Erhvervsorganisationerne vil blive inddraget i gennemførelsen heraf.7. IkrafttrædenDet foreslås, at lovforslaget træder i kraft den [1. januar 2013]. Bekendtgørelserne, der skaludmønte hjemlerne til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation, udstedes løbendeherefter.Krav om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og myndigheder på de områder,som er omfattet af lovforslaget, vil blive indført i takt med, at de digitale løsninger er på plads, ogden fornødne teknologi er til stede.8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget medfører på sigt væsentlige lettelser i den offentlige administration, efterhånden somdigitaliseringsgraden af de enkelte ordninger øges. Der vil i opstartsfasen være omkostningerforbundet med øget support og kommunikation, behandling af dispensationssager m.v., somafholdes indenfor de respektive myndigheders egne rammer. Samlet set vurderes lovforslaget athave positive økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetErhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) vurderer, at lovforslaget ikkemedfører administrative konsekvenser for virksomhederne, da forslaget ikke indeholder krav tilvirksomhederne. Det bemærkes dog, at lovforslaget giver bemyndigelse til flere efterfølgendebekendtgørelser, som kan medføre positive og negative administrative konsekvenser forvirksomhederne. CKR modtager disse i høring, inden de udstedes, med henblik på at vurdere deadministrative konsekvenser for virksomhederne.10. Administrative konsekvenser for borgerneDet er vurderingen, at lovforslaget ikke medfører særlige administrative konsekvenser for borgerne.Lovforslaget vedrører primært kommunikation på erhvervsområdet, men på de områder, hvor derogså foregår kommunikation mellem borgere og myndigheder, vil der blive taget hensyn til desærlige grupper af borgere, der har vanskeligt ved at håndtere digital kommunikation.11. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.12. Forholdet til EU-rettenDet følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivningikke må fastsætte regler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve derettigheder, der følger af EU-retten.

En dansk digital signatur kan kun tildeles fysiske og juridiske personer med bopæl i Danmark.Udenlandske virksomheder kan for tiden ikke selv få en dansk digital signatur og må i givet faldkommunikere digitalt via en dansk konsulent eller lign., hvis der stilles krav om anvendelse af endansk digital signatur. En sådan konsekvens af et krav om at anvende en dansk digital signaturvurderes at være i strid med EU-retten i forhold til virksomheder med hjemsted i et EU/EØS-land,herunder lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked § 11 ogservicedirektivets (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 omtjenesteydelser i det indre marked) artikel 5, 13 og 16 for så vidt angår virksomheder, som udøveraktiviteter, der er omfattet af servicedirektivet.I de tilfælde, hvor der stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, vil udenlandskevirksomheder blive undtaget fra at kommunikere digitalt med de danske myndigheder.Der er således i forslaget forudset fastsat en overgangsordning, ligesom der vil blive mulighed forundtagelsesvist at dispensere fra kravet om digital kommunikation.13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos følgende:

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over alle kapitalselskaber, som er omfattet afselskabsloven, dvs. anpartsselskaber og aktieselskaber, herunder partnerselskaber, med hjemsted iDanmark. Endvidere registreres filialer af visse udenlandske selskaber, som driver virksomhedigennem en filial i Danmark.Registret indeholder en lang række oplysninger om de omfattede selskaber, herunder oplysningerom selskabets stiftelse, ledelse, eventuel revisor, formål, tegningsregel og selskabskapital samtefterfølgende ændringer heri. De registrerede oplysninger er offentligt tilgængelige. De bagvedliggende dokumenter – stiftelsesdokument, vedtægter m.v. – er ligeledes offentligt tilgængelige.Endvidere offentliggøres visse meddelelser m.v. fra selskabet i Erhvervsstyrelsens it-system, f.eks.opfordring til selskabets kreditorer om at anmelde krav i forbindelse med visse kapitalnedsættelser,opløsning, fusion eller spaltning.Selskabets centrale ledelsesorgan har pligt til at registrere eller anmelde oplysninger med henblik påregistrering efter reglerne i selskabsloven, som suppleres af bekendtgørelse nr. … af juni 2012 omanmeldelse,registrering,gebyrsamtoffentliggørelsem.v.iErhvervsstyrelsen(Anmeldelsesbekendtgørelsen).Registrering af ovennævnte oplysninger er i en række henseender rettighedsskabende. For at kunnedrive virksomhed som kapitalselskab med begrænset ansvar skal selskabet være registreret iErhvervsstyrelsen.Registrerede oplysninger og meddelelser offentliggøres i styrelsens it-system, som er tilgængeligtvia Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Her kan interesserede søge oplysninger om registreringer ogoffentliggjorte meddelelser om kapitalselskaber.Den hidtil gældende § 12 i selskabsloven indeholder de overordnede regler for kommunikation medErhvervsstyrelsen om anmeldelse og registrering m.v. af forhold, som er omfattet af loven. Desudenindeholder § 12 hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvorledes kommunikationen skalforegå, og de betingelser, der er knyttet til f.eks. anvendelsen af styrelsens digitaleselvbetjeningsløsning Webreg. Det kan herunder bestemmes, at styrelsen med øjeblikkelig virkningkan lukke brugerens adgang til at anvende Webreg til selvregistrering i tilfælde af begrundetformodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til at foretage selvregistrering iWebreg.Digital kommunikation har i en årrække været et tilbud i det omfang, styrelsen har udviklet digitaleløsninger til brug for digital kommunikation. Efter de gældende regler ianmeldelsesbekendtgørelsen har kapitalselskaber således selv mulighed for at registrere visseoplysninger i selvbetjeningsløsningen Webreg. I stedet for at anvende Webreg kan selskaberneudfylde en anmeldelsesblanket, som findes på styrelsens hjemmeside, og indsende blanketten pr. e-mail eller med almindelig post.

Enkelte bestemmelser i loven og anmeldelsesbekendtgørelsen fastsætter dog pligt forkapitalselskaberne til selv at forestå offentliggørelse af særlig information i styrelsens it-system.Selskaberne skal således selv offentliggøre visse meddelelser m.v. i styrelsens it-system ved brug afWebreg. Det gælder f.eks. for indkaldelse til indløsning af visse kapitalejere.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af selskabsloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 8 a, § 8 b og § 8 c, som kapitel 1 a iselskabsloven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af selskabsloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af selskabsloven. Bestemmelserne er udformet efter samme modelsom de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag. Endvidereforeslås nogle ændringer i de gældende bestemmelser, herunder konsekvensændringer, til §§ 9, 12,19 og 371.Til nr. 1§8aDen foreslåede§ 8 aviderefører delvist selskabslovens § 12, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, nr. 1-3.Med forslagets§ 8 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra styrelsen om alle forhold, som er omfattet af selskabsloven ellerregler, som er udstedt i medfør af selskabsloven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet afloven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen,hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra styrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.Der kan desuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. styrelsens digitaleselvbetjeningsløsning Webreg. Det kan herunder bestemmes, at styrelsen med øjeblikkelig virkningkan lukke brugerens adgang til at anvende Webreg til selvregistrering i tilfælde af begrundet90

formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til at foretage selvregistrering iWebreg. I så fald kan der stilles krav om, at der i stedet skal indgives anmeldelse til styrelsen påanden måde, f.eks. ved indsendelse af anmeldelse pr. e-mail, med henblik på at styrelsen foretagerregistreringen. Styrelsen har derved mulighed for at sikre sig, at anmeldelsen opfylder kravene iselskabsloven og regler udstedt i medfør heraf samt selskabets vedtægter.Indtil videre er det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning Webreg, som er omtalt ovenfor, vil bliveopretholdt. Desuden vil Webreg blive gjort obligatorisk for en række yderligere registreringspligtigeoplysninger samt offentliggørelse af meddelelser og erklæringer m.v. i selskabsforhold. Dette vilske i takt med, at Webreg udvikles hertil.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af selskabsloven eller regler udstedt i medfør afselskabsloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der fastsættes regler om,at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser og påbud m.v., tilkapitalselskabets henholdsvis det pågældende ledelsesmedlems digitale postkasse med deretsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i dealmindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældendeat være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab medhjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåede stk. 2 kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåede stk. 3 fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som styrelsen sender, er selskabet eller den fysiske person, som meddelelsen sendestil, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§8bDen foreslåede nye§ 8 b, stk. 1,viderefører den gældende § 19, 3. pkt., i selskabsloven medredaktionelle ændringer og præciseringer. Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav fordokumenter, der er udstedt af Erhvervsstyrelsen.Der kan således efter den foreslåede § 8 b, stk. 1, fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter selskabsloven eller regler udstedt i medfør afselskabsloven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelseneller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. påpapir med almindelig post, hvis dokumentet fritagelsesvist ikke sendes digitalt. For en nærmere

gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag afelektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindeligebemærkninger.§8cDen foreslåede nye§ 8 c, stk. 1,viderefører den gældende § 12, stk. 1, 3. pkt., i selskabsloven medredaktionelle ændringer og præciseringer. Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav fordokumenter, der er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen. Det vil sige dokumenter, som er udstedtaf selskabets ledelse og revisor m.v.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af selskabsloven eller forskrifter udstedt imedfør af selskabsloven. Der kan f.eks. være tale om dokumenter, som er udarbejdet af selskabetscentrale ledelsesorgan til brug for generalforsamlingens beslutningstagen. For en række dokumenterfremgår det ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådanne dokumenter skal være underskrevet,men det følger forudsætningsvis af lovgivningen. Endvidere dækker bestemmelsen dokumenter,som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrive dokumentet meddigital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Med forslaget præciseres det, at det er en forudsætning for at undlade personlig underskrift, atunderskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks.digital signatur.Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet ompersonlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desudenfastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Den foreslåede ændring af selskabslovens§ 9, stk. 1,er en redaktionel ændring, som er enkonsekvens af den foreslåede ændrede affattelse af selskabslovens § 12 i forslagets § 1, nr. 4.Til nr. 3Den foreslåede ændring af§ 9, stk. 3,er en redaktionel ændring, som er en konsekvens af denforeslåede ændrede affattelse af selskabslovens § 12 i forslagets § 1, nr. 4.Til nr. 4Der foreslås en ny affattelse af selskabslovens§ 12,som dækker de dele af de gældendebestemmelser i § 12, der ikke er dækket af de foreslåede nye bestemmelser i § 8 a, § 8 b og § 8 c iforslagets § 1, nr. 1.Efter det foreslåedestk. 1kan Erhvervsstyrelsen som hidtil fastsætte regler om anmeldelse ogregistrering af forhold, som er registreringspligtige efter selskabsloven.Med det foreslåedestk. 2kan styrelsen ligeledes som hidtil fastsætte regler om offentliggørelse afregistreringer, dokumenter og meddelelser m.v., som skal offentliggøres i styrelsens it-system efterselskabsloven.

Efter forslagetsstk. 3kan Erhvervsstyrelsen som hidtil fastsætte regler om gebyrer for registreringog udskrifter m.v. Endvidere kan styrelsen fastsætte regler for offentliggørelse, brug af styrelsens it-system og rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.Endelig kan styrelsen efter det foreslåedestk. 4som hidtil fastsætte regler om betaling af et årligtgebyr for administration af de selskabsretlige regler og for ikke særligt prissatte ydelser.Til nr. 5Selskabslovens§ 19foreslås ophævet, da de deri indeholdte bestemmelser er dækket af deforeslåede nye bestemmelser i § 8 a og § 8 b i forslagets § 1, nr. 1. Udgangspunktet vil dogfremover være, at al skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller reglerudstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.Til nr. 6-8De foreslåede ændringer i nr. 6 og 8 af selskabslovens§ 371er blot redaktionelle ændringer somfølge af ændringen i nr. 7.Efter den foreslåede ændring i nr. 7 af selskabslovens§ 371, stk. 2,kan afgørelser truffet afErhvervsstyrelsen efter forskrifter, som er udstedt i medfør af den foreslåede nye bestemmelse iselskabslovens § 8 a, ikke indbringes for anden administrativ myndighed.Til § 2Lov om erhvervsdrivende fonde indeholder regler om bl.a. registrering og offentlighed om en rækkeforhold i erhvervsdrivende fonde og om et offentligt tilsyn med fondene.Fonde er selvejende og har pr. definition ingen ejere eller deltagere. Der er således ikke nogengeneralforsamling eller et lignende organ til at vælge og kontrollere fondens bestyrelse. På grund afden manglende ejerkontrol er fonde underlagt et fondsretligt tilsyn. Tilsynsmyndighed for deerhvervsdrivende fonde er som udgangspunkt Erhvervsstyrelsen. Justitsministeriet vedCivilstyrelsen er dog fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde, hvis formål ligger inden forJustitsministeriets område, samt fonde med blandede formål, herunder eksempelvis familiefonde.Fondsmyndighedens opgave er først og fremmest at føre tilsyn med, at fondene administreres ioverensstemmelse med fondslovgivningen og den enkelte fonds vedtægt. Fondsmyndigheden har iden forbindelse mulighed for at anmode bestyrelsen om en redegørelse for en nærmere afklaring afforhold, som kan være i strid med vedtægten. Herudover skal fondsmyndigheden godkendeændringer i en fonds vedtægt og give samtykke til fondsbestyrelsens ekstraordinære dispositioner.På nuværende tidspunkt er der registreret ca. 1.350 erhvervsdrivende fonde, hvorafErhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for ca. 1.150.Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over erhvervsdrivende fonde, som er omfattet af lov omerhvervsdrivende fonde.Registret indeholder en lang række oplysninger om de omfattede fonde, herunder oplysninger omfondens stiftelse, bestyrelse og eventuel direktør, revisor, formål, tegningsregel og kapitalforhold

samt efterfølgende ændringer heri. De registrerede oplysninger er offentligt tilgængelige. Debagved liggende dokumenter – vedtægter m.v. – er ligeledes offentligt tilgængelige.Endvidere offentliggøres visse meddelelser m.v. fra en erhvervsdrivende fond i Erhvervsstyrelsensit-system, f.eks. opfordring til fondens kreditorer om at anmelde krav i forbindelse med opløsningeller fusion.Fondens bestyrelse har pligt til at registrere eller anmelde oplysninger med henblik på registreringefter reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde, som suppleres af bekendtgørelse nr. … af juni 2012om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen(Anmeldelsesbekendtgørelsen).Registrering af ovennævnte oplysninger er i en række henseender rettighedsskabende. For at kunnedrive virksomhed som erhvervsdrivende fond med begrænset ansvar efter lov om erhvervsdrivendefonde skal fonden være registreret i Erhvervsstyrelsen.Registrerede oplysninger og meddelelser offentliggøres i styrelsens it-system, som er tilgængeligtvia Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Her kan interesserede søge oplysninger om registreringer ogoffentliggjorte meddelelser om erhvervsdrivende fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivendefonde.Den hidtil gældende § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde indeholder de overordnede regler forkommunikation med Erhvervsstyrelsen om anmeldelse og registrering m.v. af forhold, som eromfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Desuden indeholder § 60 hjemmel til at fastsættenærmere regler om, hvorledes kommunikationen skal foregå, og de betingelser, der er knyttet tilf.eks. anvendelsen af styrelsens digitale selvbetjeningsløsning Webreg. Det kan herunderbestemmes, at styrelsen med øjeblikkelig virkning kan lukke brugerens adgang til at anvendeWebreg til selvregistrering i tilfælde af begrundet formodning om, at der er sket eller vil skemisbrug af adgangen til at foretage selvregistrering i Webreg.Digital kommunikation har i en årrække været et tilbud i det omfang, styrelsen har udviklet digitaleløsninger til brug for digital kommunikation. Registrering af oplysninger i den digitaleselvbetjeningsløsning Webreg har hidtil været tilbudt i mindre omfang for erhvervsdrivende fondeend for øvrige selskabsformer, f.eks. til ændring af navn og hjemsted. Baggrunden for dette er, at enrække dispositioner kræver tilladelse eller samtykke fra fondsmyndigheden og derfor ikke egner sigtil selvregistrering. I stedet skal fondene udfylde en anmeldelsesblanket, som findes på styrelsenshjemmeside, og indsende blanketten pr. e-mail eller med almindelig post efter de gældende regler.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen ogfondsmyndigheden, vedrører fortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet aflov om erhvervsdrivende fonde og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikkeværet fastsat regler om kommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 3 a, § 3 b og § 3 c, som kapitel 1 a i lov omerhvervsdrivende fonde. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse medskriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og til og fra fondsmyndigheden om alleforhold, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og bekendtgørelser udstedt i medfør afdenne lov. Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om95

obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag. Samtidig foreslås det, at der foretageskonsekvensændringer i den gældende § 60.Til nr. 1§3aDen foreslåede § 3 a viderefører delvist den gældende § 60, stk. 1-3, i lov om erhvervsdrivendefonde med visse ændringer.Med forslagets§ 3 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, som er omfattetaf lov om erhvervsdrivende fonde eller regler udstedt efter denne lov, skal foregå digitalt.Bestemmelsen gælder både for kommunikation med Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighedog som fondsmyndighed.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsen om forhold, som eromfattet af lov om erhvervsdrivende fonde eller regler udstedt i medfør af denne lov ikke anses forbehørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsstyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Erhvervsstyrelsen, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.Der kan desuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. Erhvervsstyrelsensdigitale selvbetjeningsløsning Webreg. Det kan herunder bestemmes, at styrelsen med øjeblikkeligvirkning kan lukke brugerens adgang til at anvende Webreg til selvregistrering i tilfælde afbegrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til at foretageselvregistrering i Webreg. I så fald kan der stilles krav om, at der i stedet skal indgives anmeldelsetil Erhvervsstyrelsen på anden måde, f.eks. ved indsendelse af anmeldelse pr. e-mail, med henblikpå, at styrelsen foretager registreringen. Styrelsen har derved mulighed for at sikre sig, atanmeldelsen opfylder kravene i lov om erhvervsdrivende fonde og regler udstedt i medfør herafsamt fondens vedtægter.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at det vil blive gjortobligatorisk at anvende den digitale selvbetjeningsløsning Webreg, som er omtalt ovenfor, vedregistrering af visse registreringspligtige oplysninger, som ikke kræver fondsmyndighedenstilladelse eller samtykke. Dette vil ske i takt med, at Webreg udvikles hertil.96

Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde eller reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af2013.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen kan der stilles krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til atunderrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes ellerhenvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der fastsættes regler om,at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser og påbud m.v., til fondenshenholdsvis det pågældende ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger aflov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitalepostkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer, som ikke kan få endansk digital signatur.Det forhold, at en fond eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, atden pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som deter op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes til

Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, erden pågældende fond eller fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en fond eller person på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for at væretilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldeshindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at denpågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitalesignatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 4kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med justitsministerenpå tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fraCivilstyrelsen, der i praksis varetager fondsmyndighedsopgaver på vegne af justitsministeren, omforhold, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde eller regler udstedt i medfør heraf, skalforegå digitalt.§3bDen foreslåede nye§ 3 b, stk. 1,viderefører den gældende § 60, stk. 1, 3. pkt., med redaktionelleændringer og præciseringer. Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter,der er udstedt af Erhvervsstyrelsen.Der kan således efter den foreslåede § 3 b, stk. 1, fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter lov om erhvervsdrivende fonde eller regler udstedt imedfør heraf uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelseneller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. påpapir med almindelig post, hvis dokumentet fritagelsesvist ikke sendes digitalt. For en nærmeregennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag afelektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindeligebemærkninger.Efter det foreslåedestk. 3kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med justitsministerenfastsætte regler svarende til stk. 1 og 2, gældende for Civilstyrelsen.

§3cDen foreslåede nye§ 3 cvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt afandre end Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af fondensbestyrelse og revisor m.v.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde ellerforskrifter udstedt i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde. Der kan f.eks. være tale omdokumenter, som er udarbejdet af fondens bestyrelse til brug for fondsmyndighedensbeslutningstagen. For en række dokumenter fremgår det ikke udtrykkeligt af de gældende regler, atsådanne dokumenter skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.Endvidere dækker bestemmelsen dokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisoreksempelvis kan underskrive dokumenter med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med justitsministeren kanfastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel iden foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 ide almindelige bemærkninger.Til nr. 2Der foreslås en ny affattelse af§ 60, stk. 1-3,i lov om erhvervsdrivende fonde, som dækker de deleaf de gældende bestemmelser i § 60, stk. 1-4, som ikke er dækket af de nye bestemmelser i § 3 a og§ 3 b.Efter det foreslåedestk. 1kan Erhvervsstyrelsen som hidtil fastsætte regler om anmeldelse ogregistrering af forhold, som er registreringspligtige efter lov om erhvervsdrivende fonde. Hvoranmelderen selv foretager registreringen, træder sådanne registreringer i stedet for indsendelse afanmeldelse som hidtil. Den gældende bestemmelse i § 60, stk. 3, 3. pkt., er dog ikke medtagetudtrykkeligt i forslaget, da bestemmelsen er dækket af formuleringen i forslagets stk. 1, 2. pkt.Med det foreslåedestk. 2kan styrelsen ligeledes som hidtil fastsætte regler om offentliggørelse afregistreringer, dokumenter og meddelelser m.v., som skal offentliggøres i styrelsens it-system efterlov om erhvervsdrivende fonde.Efter forslagetsstk. 3kan Erhvervsstyrelsen stille krav om, at der i indtil 3 år (efter de hidtidigeregler 5 år) fra registreringstidspunktet indsendes bevis for, at en registrering eller anmeldelse erlovligt foretaget. Den foreslåede ændring fra 5 til 3 år er i overensstemmelse med de almindeligeforældelsesregler.Det gældendestk. 5bliver herefter stk. 4.Til § 399

Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over virksomheder med begrænset ansvar, som eromfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det vil sige selskaber med begrænsetansvar (S.M.B.A.), som ikke er anpartsselskaber eller aktieselskaber, andelsselskaber medbegrænset ansvar (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) med hjemsted iDanmark. Endvidere registreres visse interessentskaber og kommanditselskaber samt filialer afudenlandske virksomheder med begrænset ansvar, som driver virksomhed igennem en filial iDanmark.Registret indeholder en lang række oplysninger om de omfattede virksomheder, herunderoplysninger om virksomhedens stiftelse, ledelse, eventuel revisor, formål og tegningsregel samtefterfølgende ændringer heri. De registrerede oplysninger er offentligt tilgængelige. De bagvedliggende dokumenter – vedtægter m.v. – er ligeledes offentligt tilgængelige.Endvidere offentliggøres visse meddelelser m.v. fra virksomheden i Erhvervsstyrelsens it-system,f.eks. opfordring til virksomhedens kreditorer om at anmelde krav i forbindelse med opløsning,fusion eller spaltning.Virksomhedens ledelse har pligt til at registrere eller anmelde oplysninger med henblik påregistrering efter reglerne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som suppleres afbekendtgørelse nr. … af juni 2012 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. iErhvervsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen).Registrering af ovennævnte oplysninger er i en række henseender rettighedsskabende. For at kunnedrive virksomhed som selskab med begrænset ansvar (S.M.B.A.), andelsselskab med begrænsetansvar (A.M.B.A.), forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) eller filial af en udenlandskvirksomhed med begrænset ansvar skal virksomheden henholdsvis filialen være registreret iErhvervsstyrelsen.Foruden ovennævnte virksomhedsformer registreres visse virksomhedsformer, hvor deltagerne ikkehar begrænset ansvar, i Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig om interessentskaber ogkommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er kapitalselskabereller selskaber med en tilsvarende retsform.Registrerede oplysninger og meddelelser offentliggøres i styrelsens it-system, som er tilgængeligtvia Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Her kan interesserede søge oplysninger om registreringer ogoffentliggjorte meddelelser om virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder.Den hidtil gældende § 13 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder indeholder de overordnederegler for kommunikation med Erhvervsstyrelsen om anmeldelse og registrering m.v. af forhold,som er omfattet af loven. Desuden indeholder § 13 hjemmel til at fastsætte nærmere regler om,hvorledes kommunikationen skal foregå, og de betingelser, der er knyttet til f.eks. anvendelsen afstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning Webreg. Det kan herunder bestemmes, at styrelsen medøjeblikkelig virkning kan lukke brugerens adgang til at anvende Webreg til selvregistrering itilfælde af begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til at foretageselvregistrering i Webreg.

Digital kommunikation har i en årrække været et tilbud i det omfang, styrelsen har udviklet digitaleløsninger til brug for digital kommunikation. Efter de gældende regler ianmeldelsesbekendtgørelsen har virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder således selv mulighed for at registrere visse oplysninger i selvbetjeningsløsningenWebreg. Registrering af oplysninger i den digitale selvbetjeningsløsning Webreg har hidtil værettilbudt i mindre omfang for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,f.eks. til ændring af navn og hjemsted. Baggrunden for dette er, at virksomheder, der ønskerregistrering som S.M.B.A., A.M.B.A. eller F.M.B.A. skal opfylde en række betingelser, somindeholder elementer af skønsmæssig karakter. Sådanne sagstyper egner sig derfor ikke tilselvregistrering.I stedet for at anvende Webreg kan virksomhederne udfylde enanmeldelsesblanket, som findes på styrelsens hjemmeside, og indsende blanketten pr. e-mail ellermed almindelig post.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat reglerom kommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 5 a, § 5 b og § 5 c, som kapitel 1 a i lov omvisse erhvervsdrivende virksomheder. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden iforbindelse med skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, der eromfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og bekendtgørelser udstedt i medfør afheraf. Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser omobligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag. Endvidere foreslås nogle ændringer til degældende bestemmelser, herunder konsekvensændringer, til §§ 13 og 15 e.Til nr. 1§5aDen foreslåede§ 5 aviderefører delvist § 13, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-3, i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder.Med forslagets§ 5 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra styrelsen om alle forhold, som er omfattet af lov om visseerhvervsdrivende virksomheder eller regler, som er udstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet aflov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller regler udstedt i medfør af denne lov, ikke ansesfor behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsstyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor

meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.Der kan desuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. styrelsens digitaleselvbetjeningsløsning Webreg. Det kan herunder bestemmes, at styrelsen med øjeblikkelig virkningkan lukke brugerens adgang til at anvende Webreg i tilfælde af begrundet formodning om, at der ersket eller vil ske misbrug af adgangen til at foretage selvregistrering i Webreg. I så fald kan derstilles krav om, at der i stedet skal indgives anmeldelse til styrelsen på anden måde, f.eks. vedindsendelse af anmeldelse pr. e-mail, med henblik på, at styrelsen foretager registreringen. Styrelsenhar derved mulighed for at sikre sig, at anmeldelsen opfylder kravene i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder og regler udstedt i medfør heraf samt virksomhedens vedtægter.Indtil videre er det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at det vil blive gjortobligatorisk at anvende den digitale selvbetjeningsløsning Webreg, som er omtalt ovenfor, vedregistrering af en række registreringspligtige oplysninger samt offentliggørelse af meddelelser ogerklæringer m.v. om forhold, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ogregler, som er udstedt i medfør heraf. Dette vil ske i takt med, at Webreg udvikles hertil.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske iløbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse. På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der fastsættes regler om,at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser og påbud m.v., tilvirksomhedens henholdsvis det pågældende ledelsesmedlems digitale postkasse med deretsvirkninger, der følger af Lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i dealmindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældendeat være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en

dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab medhjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes tilErhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, erden pågældende virksomhed eller fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§5bDen foreslåede nye§ 5 bviderefører delvist den gældende § 13, stk. 1, med redaktionelle ændringerog præciseringer.Der kan således efterstk. 1fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller regler udstedt i medførheraf uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller

dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises tilafsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. påpapir med almindelig post, hvis dokumentet fritagelsesvist ikke sendes digitalt. For en nærmeregennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag afelektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindeligebemærkninger.§5cDen foreslåede nye§ 5 c, stk. 1,viderefører delvist den gældende § 13, stk. 1, 3. pkt., i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder med redaktionelle ændringer og præciseringer. Bestemmelsenvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af virksomhedens ledelse og revisorm.v.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivendevirksomheder eller forskrifter udstedt i medfør heraf. Der kan f.eks. være tale om dokumenter, somer udarbejdet af ledelsen til brug for generalforsamlingens eller lignende øverste forsamlingsbeslutningstagen. For en række dokumenter fremgår det ikke udtrykkeligt af de gældende regler, atsådanne dokumenter skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.Endvidere dækker bestemmelsen dokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisoreksempelvis kan underskrive dokumenter med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Med forslaget præciseres det, at bestemmelsen både gælder for dokumenter, som skal indsendes tilErhvervsstyrelsen, og dokumenter, som ikke skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.Med forslaget præciseres det desuden, at det er en forudsætning for at undlade personlig underskrift,at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks.digital signatur.Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet ompersonlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desudenfastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Med det foreslåedestk. 2kan styrelsen ligeledes som hidtil fastsætte regler om offentliggørelse afregistreringer, dokumenter og meddelelser m.v., som skal offentliggøres i styrelsens it-system efterlov om visse erhvervsdrivende virksomheder.Efter forslagetsstk. 3kan Erhvervsstyrelsen som hidtil fastsætte regler om gebyrer for registreringog udskrifter m.v. Endvidere kan styrelsen fastsætte regler for offentliggørelse, brug af styrelsens it-system og rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.Endelig kan styrelsen efter det foreslåedestk. 4som hidtil fastsætte regler om betaling af et årligtgebyr for administration af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og for ikke særligtprissatte ydelser.Til nr. 3-5Efter den foreslåede§ 15 e, stk. 5,kan afgørelser, som Erhvervsstyrelsen har truffet efter forskrifter,der er udstedt i medfør af de foreslåede nye bestemmelser i § 5 a, stk. 1-3, jf. forslagets § 3, nr. 1,ikke indbringes for Erhvervsankenævnet.De øvrige ændringer i § 15 e er redaktionelle ændringer som følge af det foreslåede nye stk. 5.Til § 4Virksomheder, som er omfattet af årsregnskabsloven, skal indsende en række regnskabsdokumentertil Erhvervsstyrelsen med henblik på at gøre dokumenterne offentligt tilgængelige for interesserederegnskabsbrugere. Det drejer sig om årsrapporter, fritagelseserklæringer m.v., som indsendes tilstyrelsen i stedet for årsrapporter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber og delårsrapporter forvirksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land(”børsnoterede virksomheder”) samt afsluttende likvidationsregnskaber.Når Erhvervsstyrelsen har modtaget de pågældende dokumenter, offentliggør styrelsen straksmodtagelsen heraf.Årsregnskabslovens § 155 indeholder allerede i dag hjemmel til at fastsætte regler om, atårsrapporter og andre dokumenter, som styrelsen modtager efter denne lov, skal indberettes digitalt,og at kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen i forbindelse hermed skal foregå digitalt.Den nævnte hjemmel til at indføre obligatorisk digital kommunikation blev indført iårsregnskabsloven ved lov nr. 341 af 27. april 2011 (lovforslag nr. L 139 af 9. februar 2011).Hjemlen udmøntes gradvist i takt med udviklingen af Erhvervsstyrelsens it-system.I første omgang er hjemlen blevet udnyttet således, at årsrapporter for virksomheder iregnskabsklasse B (små virksomheder) skal indberettes digitalt fra og med årsrapporter, som harbalancedato den 31. januar 2012. Det vil sige årsrapporter, som har indsendelsesfrist tilErhvervsstyrelsen den 30. juni 2012. De nærmere regler herom fremgår af kapitel 3 ibekendtgørelse nr. 52 af 24. januar 2012 om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v.i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation hermed. Heraf fremgår det bl.a., at virksomhederne skalanvende bestemte digitale indberetningsløsninger til brug for indberetning af årsrapport tilErhvervsstyrelsen.

For virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) ogregnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) vil det ligeledes blivefastsat ved bekendtgørelse, hvornår det bliver obligatorisk at indberette årsrapport digitalt.Endvidere vil der på sigt også blive fastsat krav om digital indberetning af andre former forregnskabsdokumenter, herunder fritagelseserklæringer m.v., som indsendes til Erhvervsstyrelsen istedet for årsrapporter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber og delårsrapporter forbørsnoterede virksomheder, til Erhvervsstyrelsen. For en nærmere gennemgang af de digitaleindberetningsløsninger og den gradvise overgang til digital indberetning af årsrapporter m.v. kander henvises til bemærkningerne til § 1 i lovforslag nr. L 139 af 9. februar 2011.Indtil en virksomhed bliver omfattet af pligten til at indberette årsrapport digitalt, skalvirksomheden indsende sin årsrapport på papir med almindelig post til en nærmere angivetpostboksadresse, som fremgår af ovennævnte bekendtgørelse, medmindre virksomheden vælgerfrivilligt at foretage digital indberetning. Det samme gælder for indsendelse affritagelseserklæringer m.v., som træder i stedet for indsendelse af årsrapport, oglikvidationsregnskaber samt delårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som harværdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. For disse typer afregnskabsdokumenter er der p.t. ikke fastsat regler om obligatorisk digital kommunikation.Foruden selve indsendelsen af de pågældende regnskabsdokumenter kommunikererErhvervsstyrelsen og virksomhederne også skriftligt om en række forhold i forbindelse medindsendelsen. Det er navnlig tilfældet, hvis det pågældende regnskabsdokument, f.eks. enårsrapport, ikke modtages rettidigt i styrelsen. Endvidere kommunikerer styrelsen medvirksomheden henholdsvis virksomhedens eventuelle revisor, hvis styrelsen som led i enstikprøvekontrol af f.eks. en virksomheds årsrapport bliver opmærksom på, at årsrapportenindeholder åbenbare overtrædelser af lovgivningen.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af årsregnskabsloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven.Der har hidtil ikke været fastsat regler om disse former for skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der indsættes fire nye bestemmelser, § 7 b - § 7 d, som kapitel 1 a iårsregnskabsloven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af årsregnskabsloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af årsregnskabsloven. Bestemmelserne er udformet efter sammemodel som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Bestemmelserne dækker de gældende bestemmelser i § 155, stk. 2-4, og § 155 a, som samtidigforeslås ophævet. Endvidere foreslås nogle præciseringer og ændringer i de gældende bestemmelseri § 155, stk. 1, og § 163.Til nr. 1§7b

Den foreslåede§ 7 b, stk. 1,viderefører den gældende § 155, stk. 2, med visse præciseringer ogredaktionelle ændringer. Med forslaget præciseres det således, at hjemlen til at fastsætte regler omdigital kommunikation omfatter skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen med enhverom alle forhold, der er omfattet af årsregnskabsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør afårsregnskabsloven. Det vil sige ikke alene indberetning af regnskabsdokumenter og kommunikationi forbindelse hermed, men eksempelvis også skriftlige henvendelser om fortolkningsspørgsmål samtkommunikation i forbindelse med regnskabskontrolsager, herunder også sager, hvorErhvervsstyrelsen optræder som sekretariat for Fondsrådet.Den foreslåede § 7 b, stk. 1, indebærer bl.a., ligesom den gældende § 155, stk. 1, at skriftligehenvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt imedfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis endden foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, ligesom den gældende § 155, stk. 2, at meddelelser m.v. til eller frastyrelsen, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem tilmodtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. detforeslåede stk. 3, der svarer til den gældende § 155, stk. 4. Det vil sige med samme retsvirkningersom fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt imodtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af de digitale indberetningsløsninger for årsrapporter, som er omtalt ovenfor, vil bliveopretholdt. Desuden vil det som nævnt ligeledes blive gjort obligatorisk for virksomheder omfattetaf regnskabsklasse C og regnskabsklasse D at indberette årsrapport digitalt via de digitaleindberetningsløsninger som omtalt ovenfor. På sigt vil digital indberetning desuden blive gjortobligatorisk for andre regnskabsdokumenter, herunder fritagelseserklæringer m.v., der indsendes tilErhvervsstyrelsen i stedet for årsrapporter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber ogdelårsrapporter for børsnoterede virksomheder samt afsluttende likvidationsregnskaber.Som udgangspunkt vil de digitale indberetningsløsninger kunne anvendes af virksomheden eller enrådgiver, eksempelvis en revisor eller en advokat, som virksomheden har anmodet om at foretageindberetningen. Hvis Erhvervsstyrelsen får en begrundet formodning om, at der er sket eller vil skemisbrug af adgangen til at indberette årsrapporter m.v. via de digitale indberetningsløsninger, kanstyrelsen med øjeblikkelig virkning lukke brugerens adgang til at anvende de digitaleindberetningsløsninger.I så fald kan der stilles krav om, at årsrapporten m.v. skal indberettesdigitalt af en anden, f.eks. virksomhedens advokat eller revisor, eller i særlige tilfælde indsendes påpapir.

Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af årsregnskabsloven eller regler udstedt i medfør afårsregnskabsloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v., tilvirksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der følgeraf lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitalepostkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, ligesom efterden gældende § 155, stk. 2, fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen tilobligatorisk digital kommunikation. Overgangsordninger i forbindelse med overgangen frapapirbaseret til digital indberetning af årsrapport, som er beskrevet i bemærkningerne til § 1vedrørende årsregnskabslovens § 155, stk. 2, i lovforslag nr. L 139 af 9. februar 2011, vil også væreaktuelle for den foreslåede § 7 a, stk. 1, i en overgangsperiode. Hjemlen til at fastsætteovergangsordninger efter den gældende § 155, stk. 2, er p.t. udmøntet i § 12 om forenkletindberetning i bekendtgørelse nr. 52 af 24. januar 2012 om indsendelse til og offentliggørelse afårsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed.I bekendtgørelsen kan der, ligesom efter den gældende § 155, stk. 2, desuden fastsættes regler omfritagelse for pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden for så vidt angår pligten til atindberette årsrapport digitalt, som er beskrevet i bemærkningerne til § 1 vedrørendeårsregnskabslovens § 155, stk. 2, i lovforslag nr. L 139 af 9. februar 2011, vil også være aktuelle forden foreslåede § 7 a, stk. 1. Hjemlen til at fastsætte fritagelse for pligten til digital indberetning afårsrapport efter den gældende § 155, stk. 2, er p.t. udmøntet i § 13 i ovennævnte bekendtgørelse.Desuden kan fritagelsesmuligheder tænkes anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en danskdigital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed medhjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

For en generel gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende. Bestemmelsen viderefører dengældende § 155, stk. 3.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. Bestemmelsen viderefører dengældende § 155, stk. 4.For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, sommeddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§7cDen foreslåede§ 7 cviderefører den gældende § 155 a, som samtidig foreslås ophævet i forslagets §4, nr. 3.§7dDen foreslåede§ 7 dvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andreend Erhvervsstyrelsen. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af virksomhedens ledelse og revisorm.v.Med hjemmel i de gældende regler i årsregnskabsloven, jf. § 155, stk. 1, er der eksempelvis alleredei dag fastsat regler om fravigelse af krav om personlig underskrift i § 21 i bekendtgørelse nr. 52 af24. januar 2012 om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samtkommunikation i forbindelse hermed, for så vidt angår årsrapporter m.v., som indberettes digitalteller indsendes på papir med almindelig post til Erhvervsstyrelsen.

Den foreslåede nye bestemmelse er udformet efter samme model som tilsvarende bestemmelser idette lovforslag.I forslagetsstk. 1anføres det, at det er en forudsætning for at undlade personlig underskrift, atunderskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks.digital signatur.Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet ompersonlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desudenfastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2 og 3Det foreslås i nr. 2, at årsregnskabslovens § 155, stk. 1, ændres således, at det udtrykkeligt fremgåraf bestemmelsen, at afsluttende likvidationsregnskaber også er omfattet af Erhvervsstyrelsenshjemmel til at fastsætte materielle regler om indsendelse af de pågældende regnskabsdokumenter tilstyrelsen.Samtidig foreslås det i nr. 3, at bestemmelser vedrørende kommunikation i årsregnskabslovens §155, stk. 2-4, og § 155 a ophæves, da bestemmelserne er dækket af de foreslåede nye bestemmelseri § 7 b og § 7 c.Til nr. 4-6Efter den foreslåede§ 163, stk. 3,kan afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som erudstedt i medfør årsregnskabslovens § 155, stk. 2 eller 3, ikke indbringes for anden administrativmyndighed. De øvrige ændringer i § 163 er redaktionelle ændringer som følge af det foreslåede nyestk. 3.Til § 5Virksomheder m.v., der er omfattet af bogføringsloven, er som udgangspunkt forpligtet til atopbevare deres regnskabsmateriale i Danmark.En virksomhed kan dog i stedet opbevare sit regnskabsmateriale i et andet nordisk land, hvis lovensbetingelser herfor er opfyldt.Endvidere kan Erhvervsstyrelsen efter ansøgning give en virksomhed tilladelse til at opbevare sitregnskabsmateriale uden for Norden. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 250 af23. marts 2006 om opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet. Efter de gældende regler stilles derikke krav om, at ansøgningen skal indgives digitalt.En myndighed kan, i det omfang den i henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve indsigti den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, i kontroløjemed forlange at få stilletregnskabsmateriale til disposition, jf. bogføringslovens § 15.

Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af bogføringsloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven.Der har hidtil ikke været fastsat regler i bogføringsloven om kommunikationsmåden ved skriftligkommunikation til og fra myndighederne.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 1 a, § 1 b og § 1 c, som kapitel 1 a ibogføringsloven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra myndighederne om alle forhold, der er omfattet af bogføringsloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Bestemmelserne er udformet efter samme model som deøvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§1aMed forslagets§ 1 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra myndigheder om alle forhold, som er omfattet af bogføringsloveneller af regler, som er udstedt i medfør af bogføringsloven, skal foregå digitalt.Med myndigheder menes Erhvervsstyrelsen og andre myndigheder, som kommunikerer skriftligtmed virksomheder om forhold, som er omfattet af bogføringsloven eller af regler, som er udstedt imedfør af bogføringsloven, f.eks. ovennævnte bekendtgørelse.Forslaget indebærer, at skriftlige henvendelser m.v. til myndighederne om forhold, som er omfattetaf loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget hosmyndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til en myndighed på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atmyndigheden må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og påhvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler omobligatorisk digital kommunikation, f.eks. pr. e-mail, på de områder, hvor der foregår skriftligkommunikation, men hvor det ikke er obligatorisk at anvende digital kommunikation i dag. Detdrejer sig typisk om ansøgninger om tilladelse til at opbevare virksomhedens regnskabsmateriale iudlandet. Dette forventes at ske i løbet af 2013.

Ved henvendelser til en myndighed kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette myndigheden om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sagafsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nyee-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet afbogføringsloven eller regler udstedt i medfør heraf.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndighederne kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser og påbud m.v., tilvirksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der følgeraf lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitalepostkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden kan f.eks. tænkes anvendt i de tilfælde, hvor en myndighedhar anmodet om at få indsigt i en virksomheds regnskabsmateriale, og materialet på grund af sinsærlige beskaffenhed ikke er egnet til digital fremsendelse.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter den foreslåede§ 1 a, stk. 2,kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse afbestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Den foreslåede§ 1 a, stk. 3,fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommetfrem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der eksempelvis sendes til Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat formeddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed, sommeddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandle meddelelsen.Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller etdatasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtagetden dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 4kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at afgørelser truffetaf Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder efter forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 1 eller2, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.§1bEfter den foreslåede§ 1 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter bogføringsloven eller efter regler udstedt i medfør afbogføringsloven eller regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, med maskinel eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efter§ 1 b, stk. 2,fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed den pågældende myndighed som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som myndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir medalmindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffeafgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit5.45.1. i de almindelige bemærkninger.§1cDen foreslåede nye§ 1 cvedrører dokumenter, som er omfattet af bogføringsloven eller forskrifterudstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end en myndighed. Der kan f.eks. være tale omen ansøgning om tilladelse til at opbevare en virksomheds regnskabsmateriale uden for Norden,hvor ansøgningen vedhæftes en e-mail, som indsendes til Erhvervsstyrelsen. Det fremgår ikkeudtrykkeligt af de gældende regler, at et sådant dokument skal være underskrevet, men det følgerforudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet ompersonlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desudenfastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 6Lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen(fremgangsmådeloven) indeholder fælles bestemmelser om styrelsens sagsbehandling i forbindelsemed anmeldelse, registrering og offentliggørelse af oplysninger for forskellige virksomhedstyper ogerhverv m.v., som efter anden lovgivning skal registreres og offentliggøres i Erhvervsstyrelsen.Det drejer sig navnlig om oplysninger, som skal registreres i Erhvervsstyrelsen efter skatte- ogafgiftslovgivningen. Registreringen er - afhængig af den pågældende erhvervsudøvelse - enforudsætning for erhvervsudøvelse i Danmark. De registrerede oplysninger indgår i stamdata i DetCentrale Virksomhedsregister (CVR), som føres i Erhvervsstyrelsen.Lovens §§ 2-7, der er placeret i kapitel 2, indeholder generelle bestemmelser om sagsbehandlingen iErhvervsstyrelsen. Disse bestemmelser finder anvendelse, uanset hvilken lovgivningregistreringspligten fremgår af.Lovens §§ 8 og 9, der er placeret i kapitel 3, indeholder særlige regler om fremgangsmåden vedanmeldelse og registrering efter visse skatte- og afgiftslove. De nævnte bestemmelser indeholderbl.a. regler om kommunikation mellem de omhandlede virksomheder m.v. og Erhvervsstyrelsen. Afden gældende § 8 fremgår det således, at styrelsen kan fastsætte krav om anvendelse af blanket vedde pågældende anmeldelser og registreringer.Den gældende § 9 indeholder de overordnede regler for kommunikation med Erhvervsstyrelsen omanmeldelse og registrering efter de pågældende skatte- og afgiftslove. Desuden indeholder § 9hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvorledes kommunikationen skal foregå. Der kanherunder stilles krav om, at de omhandlede dokumenter skal indsendes digitalt. Endvidere kan derstilles krav om, at anmeldere m.v. selv skal registrere visse forhold i styrelsens it-system.I dag foregår kommunikationen på papir, via mails og i en vis udstrækning gennem en digitalselvbetjeningsløsning, som det er frivilligt at anvende. Det er tanken at indføre krav om digitalselvregistrering i takt med, at it-systemet udvikles hertil. Dette forventes påbegyndt i anden halvdelaf 2012.Lovens §§ 8 og 9 suppleres af regler vedrørende anmeldelse om registrering i henhold til skatte- ogafgiftslovgivningen i bekendtgørelse nr. … af juni 2012 om anmeldelse, registrering, gebyr samtoffentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen).Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af fremgangsmådeloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 1 a, § 1 b og § 1 c, som kapitel 1 a ifremgangsmådeloven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig114

kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af fremgangsmådelovenog bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Bestemmelserne er udformet efter samme model som deøvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag. Endvidere foreslåsnogle konsekvensændringer til de gældende bestemmelser i §§ 8 og 9.Til nr. 1§1aDen foreslåede§ 1 aviderefører delvist lovens §§ 8 og 9 med redaktionelle ændringer ogpræciseringer. § 1 a gælder dog for alle forhold, som er omfattet af fremgangsmådeloven og reglerudstedt i medfør heraf, hvorimod de hidtil gældende bestemmelser i lovens §§ 8 og 9 kun gælderfor anmeldelse og registrering efter visse skatte- og afgiftslove.Med forslagets§ 1 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold, som er omfattet af fremgangsmådeloven ogregler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet affremgangsmådeloven, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden visend den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsstyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omselvregistrering af oplysninger efter visse skatte- og afgiftslove i Erhvervsstyrelsens it-system vilblive opretholdt.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af fremgangsmådeloven eller regler udstedt i medføraf fremgangsmådeloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes

eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der fastsættes regler om,at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser og påbud m.v., tilvirksomhedens digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post,som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det erblevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i dealmindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes tilErhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, erden pågældende virksomhed eller fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 4kan afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som er udstedti medfør af stk. 1 eller 2, ikke indbringes for anden administrativ myndighed.§1bDen foreslåede§ 1 bviderefører delvist fremgangsmådelovens § 9, stk. 1, med redaktionelleændringer og præciseringer. § 1 b vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der erudstedt af Erhvervsstyrelsen, idet fravigelse af underskriftskrav for øvrige dokumenter er omfattetaf den foreslåede § 1 c.§ 1 b gælder for alle forhold, som er omfattet af fremgangsmådeloven og forskrifter udstedt imedfør heraf, hvorimod § 9 kun gælder for anmeldelse og registrering efter visse skatte- ogafgiftslove.Der kan således efter den foreslåede§ 1 b, stk. 1,fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter fremgangsmådeloven eller regler udstedt i medfør affremgangsmådeloven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan derhenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somErhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir medalmindelig post, hvis dokumentet fritagelsesvist ikke sendes digitalt. For en nærmere gennemgangaf muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektroniskdatabehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.§1cDen foreslåede nye§ 1 cviderefører delvist den gældende § 9, stk. 1, i fremgangsmådeloven medredaktionelle ændringer og præciseringer. Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav fordokumenter, der er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen. Det vil sige dokumenter, someksempelvis er udstedt af virksomhedens ledelse.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af fremgangsmådeloven eller forskrifterudstedt i medfør af fremgangsmådeloven. Der kan f.eks. være tale om dokumenter så somforeningsvedtægter og interessentskabskontrakter, der skal vedhæftes i forbindelse med en skatte-

og afgiftsmæssig registrering. Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådannedokumenter skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.I forslagetsstk. 1anføres det, at det er en forudsætning for at undlade personlig underskrift, atunderskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks.digital signatur.Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet ompersonlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desudenfastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Det foreslås, at§ 8, 2. pkt.,i fremgangsmådeloven ændres således, at hjemlen til, atErhvervsstyrelsen kan fastsætte krav om anvendelse af blanket, udgår af bestemmelsen. Forslaget eren konsekvens af den foreslåede nye § 1 a, jf. forslagets § 6, nr. 1, der dækker hjemlen i dengældende § 8, 2. pkt.Til nr. 3Det foreslås, at fremgangsmådelovens § 9 ophæves som en konsekvens af de foreslåede nye § 1 aog § 1 b, jf. forslagets § 6, nr. 1, der dækker den gældende § 9.Til § 7Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) indeholder grunddata (dvs. oplysninger om navn ogadresse m.v.) om virksomheder, som er registreringspligtige efter anden lovgivning, f.eks. de skatte-og afgiftsmæssige love og selskabslovene.De nærmere regler om registreringen i CVR fremgår af bekendtgørelse nr. 1491 af 15. december2009 om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk, som ændret ved bekendtgørelse nr. 977af 11. august 2010.Størsteparten af oplysningerne bliver overført til CVR fra registreringer, som er foretaget hosErhvervsstyrelsen, SKAT, Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Eventuelle ændringer ide registrerede grunddata overføres ligeledes automatisk til CVR.Ved registreringen tildeler Erhvervsstyrelsen eller Danmarks Statistik virksomheden et CVR-nummer, som er en entydig identifikation af virksomheden. Virksomheden tildeles endvidere etproduktionsenhedsnummer (P-nummer). Udøver virksomheden aktiviteter fra eksempelvis fleregeografiske adresser, tildeles der P-nummer til hver af disse produktionsenheder (P-enheder). Hvisen virksomhed har flere P-enheder, skal virksomheden selv holde oplysningerne om disse grunddatai CVR opdaterede. Dette sker i dag via den digitale indberetningsløsning, P-enhedsløsningen, påVirk.dk, som virksomhederne er forpligtet til at anvende, jf. § 4, stk. 3, i ovennævntebekendtgørelse.

I CVR registreres desuden frivillige foreninger, som ikke er registreringspligtige efter andenlovgivning. Dette sker i dag via den digitale selvregistreringsløsning, Frivillige foreninger, påVirk.dk, som virksomhederne er forpligtet til at anvende, jf. § 5, stk. 4, i ovennævntebekendtgørelse.Efter CVR-lovens § 19 kan virksomheder anmode om reklamebeskyttelse, således at oplysningernei CVR ikke må benyttes til reklamehenvendelser. Anmodning herom skal indsendes skriftligt tilErhvervsstyrelsen. Efter styrelsens nuværende praksis kan anmodningen sendes på papir medalmindelig post eller pr. e-mail.Efter CVR-lovens § 17 kan enhver (virksomhed, borger m.v.) efter skriftlig anmodning få oplyst degrunddata, der er optaget i CVR om den pågældende. Efter de gældende regler kan anmodningensendes på papir med almindelig post eller pr. e-mail.Der har ikke hidtil været fastsat regler i CVR-loven om kommunikationsmåden ved skriftligkommunikation til og fra myndighederne.Det foreslås, at der indsættes to nye bestemmelser i § 4 a og § 4 b i CVR-loven. Bestemmelsernevedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og framyndighederne om alle forhold, som er omfattet af CVR-loven og bekendtgørelser udstedt i medførheraf. Endvidere foreslås nogle konsekvensændringer til de gældende bestemmelser i § 11, stk. 4,og § 23, stk. 2.Til nr. 1§4aMed forslagets§ 4 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om alle forhold, som er omfattet afCVR-loven eller regler udstedt i medfør af CVR-loven, skal foregå digitalt.Med myndigheder menes Erhvervsstyrelsen og de øvrige myndigheder, som varetager opgaver efterCVR-loven eller regler, som er udstedt i medfør af CVR-loven, f.eks. bekendtgørelsen om DetCentrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk som omtalt ovenfor.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndighederne om forhold, som eromfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget hosmyndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atmyndigheden må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og påhvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at det fortsat skal væreobligatorisk at anvende digital kommunikation på de områder, hvor det i dag er obligatorisk atkommunikere digitalt som nævnt ovenfor.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af CVR-loven eller regler udstedt i medfør af CVR-loven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til en myndighed kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette myndigheden om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkretesag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til dennye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for administration og kommunikation om forhold, som er omfattetaf CVR-loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, f.eks. ovennævnte bekendtgørelse. Sådanneløsninger kan tænkes gjort obligatoriske at anvende, ikke alene for virksomheder, men også forborgere, når tiden er moden til det.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndighederne kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v., tilvirksomhedens digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post,som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det erblevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i dealmindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til at anvende digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit

5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der f.eks. sendes tilErhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, erden pågældende virksomhed m.v., som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandle meddelelsen.Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller etdatasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtagetden dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§4bEfter den foreslåede §4 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at myndighederne kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter CVR-loven eller efter regler udstedt i medfør af denne lovuden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen ellerdokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed den pågældende myndighed som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som myndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir medalmindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffeafgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Det foreslås, at§ 11, stk. 4,i CVR-loven ændres således, at hjemlen til at fastsætte regler omfremgangsmåden i forbindelse med registrering og vedligeholdelse af de omhandlede data udgår afbestemmelsen, da hjemlen til at fastsætte regler herom er dækket af den foreslåede nye § 4 a.

Til nr. 3Efter den gældende § 23, stk. 2, kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte bestemmelser omadgangen til at klage over afgørelser efter CVR-loven og herunder bestemme, at afgørelser ikke kanindbringes for anden administrativ myndighed.Den foreslåede udvidelse af§ 23, stk. 2,indebærer, at ministeren kan bestemme, at afgørelser truffetefter bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af loven, ligeledes ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.Til § 8Revisorloven indeholder regler om godkendelse og registrering af revisorer ogrevisionsvirksomheder, vilkår for udførelse af opgaver i forbindelse med revision m.v. samt reglerom offentligt tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder.For at kunne udføre erklæringsarbejde efter revisorloven skal man være godkendt revisor. For atblive godkendt revisor skal man bl.a. have bestået en særlig eksamen. De nærmere regler heromfremgår af bekendtgørelse nr. 1029 af 22. oktober 2008 om revisoreksamen ogkvalifikationseksamen for henholdsvis statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer. Afbekendtgørelsen fremgår det, at ansøgning om indstilling til eksamen skal indsendes tilRevisorkommissionen i en form, der er fastsat af Erhvervsstyrelsen. Efter styrelsens nuværendepraksis skal ansøgeren udfylde en blanket, som er tilgængelig på styrelsens hjemmeside, og sendeblanketten til styrelsen pr. mail eller på papir med almindelig post.Når ansøgeren har bestået eksamen, sender Erhvervsstyrelsen et brev til den pågældende medanmodning om at indsende en erklæring om, at ansøgeren opfylder en række af lovens øvrigebetingelser for at blive godkendt revisor. Sammen med erklæringen skal der bl.a. indsendesdokumentation til styrelsen for, at ansøgeren ikke har forfalden gæld til det offentlige over det iloven fastsatte beløb (restanceattest). Endvidere skal ansøgeren give tilladelse til, at styrelsenindhenter straffeattest hos Rigspolitiet. Straffeattesten indhentes til brug for vurderingen af, omansøgeren er dømt for et strafbart forhold, som begrunder en nærliggende fare for misbrug afhvervet. I så fald kan styrelsen nægte ansøgeren at blive godkendt revisor.Desuden skal der foreligge en erklæring fra et forsikringsselskab om, at ansøgeren opfylder lovensbetingelser med hensyn til forsikring imod økonomiske krav. Nærmere regler herom fremgår afbekendtgørelse nr. 661 af 26. juni 2008 om godkendte revisorers garantistillelse ogansvarsforsikring. Erklæringer om henholdsvis garantistillelse og ansvarsforsikring skal afgives i enform, som fastsættes af Erhvervsstyrelsen. Efter styrelsens nuværende praksis skalforsikringsselskabet indsende de pågældende erklæringer i en særlig blanket pr. e-mail eller på papirmed almindelig post til styrelsen.Når en person er blevet godkendt revisor, meddeler Erhvervsstyrelsen godkendelsen til denpågældende på papir med almindelig post efter styrelsens nuværende praksis.Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Denærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse nr. 225 af 10. marts 2010 om register overgodkendte revisionsvirksomheder og over godkendte revisorer (Revireg).

Efter bekendtgørelsen har revisionsvirksomheder, som har CVR-nummer, pligt til selv at foretageregistrering i Revireg af en række oplysninger via internetløsningen Revireg med digital signatur.Revisionsvirksomheder, som ikke har CVR-nummer, kan foretage registrering i Revireg med enpersonlig digital signatur eller indsende skriftlig anmeldelse på papir til Erhvervsstyrelsen efter degældende regler.Hvis en godkendt revisor ønsker at deponere sin godkendelse, meddeler den pågældende dette tilstyrelsen pr. e-mail eller brev med almindelig post. Styrelsen sletter derefter den pågældende iRevireg.Hvis styrelsen bliver opmærksom på, at en godkendt revisor ikke længere opfylder lovensbetingelser for at være godkendt revisor – f.eks. hvis den pågældende kommer op på en forfaldengæld til det offentlige over en vis størrelse – giver styrelsen den pågældende en frist til at bringeforholdet i orden. Hvis forholdet ikke bringes i orden inden fristens udløb, sletter styrelsen denpågældende i Revireg. Efter styrelsens nuværende praksis foregår kommunikationen med revisor iforbindelse hermed pr. brev med almindelig post.Ansøgning om genoptagelse i Revireg sendes til Erhvervsstyrelsen på en blanket pr. e-mail ellerbrev med almindelig post efter styrelsens nuværende praksis. Styrelsen registrerer genoptagelsen iRevireg.Efter revisorloven kan Erhvervsstyrelsen foretage undersøgelser af revisorer ogrevisionsvirksomheder med henblik på at konstatere, korrigere eller forhindre overtrædelse afrevisorlovgivningen. Styrelsen kan bl.a. stille krav om indsendelse af oplysninger og kan f.eks.påbyde, at overtrædelser bringes til ophør. Lovgivningen indeholder ikke krav om, hvordankommunikation i forbindelse med sådanne undersøgelser m.v. skal foregå.Efter revisorloven er revisorer og revisionsvirksomheder underlagt kvalitetskontrol afRevisortilsynet. Revisortilsynet udvælger et antal godkendte revisorer til at udføre kontrollen(kvalitetskontrollanter). Erhvervsstyrelsen fungerer som sekretariat for Revisortilsynet.I forbindelse med kvalitetskontrol sker der kommunikation mellem 1) Revisortilsynet og denkontrollerede revisionsvirksomhed henholdsvis revisor, 2) Revisortilsynet og kvalitetskontrollantenog 3) kvalitetskontrollanten og den kontrollerede revisionsvirksomhed henholdsvis revisor.De nærmere regler om kvalitetskontrollen fremgår af bekendtgørelse nr. 643 af 10. juni 2011 omkvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed samt af Revisortilsynets retningslinjer.En del af kommunikationen foregår som udgangspunkt obligatorisk digitalt via Revireg med digitalsignatur. Det gælder bl.a. for kvalitetskontrollantens aftaleindgåelse med og rapportering tilRevisortilsynet. Øvrig kommunikation foregår enten pr. e-mail eller brev med almindelig post.Klager over revisorer og revisionsvirksomheder kan indbringes for Revisornævnet efter reglerne irevisorloven. De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse nr. 664 af 26. juni 2008 omRevisornævnet. Efter Revisornævnets nuværende praksis skal kommunikation i forbindelse medklager, herunder indgivelse af klage, partshøring og meddelelse af kendelse, foregå pr. brev medalmindelig post og skal være forsynet med personlig underskrift.

Klager over forhold i forbindelse med revisoreksamen eller kvalifikationseksamen kan afeksaminanden indgives skriftligt til Revisorkommissionen, der videresender klagen til formandenfor den pågældende eksamenskommission. Nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse nr.1029 af 22. oktober 2008 om revisoreksamen og kvalifikationseksamen for henholdsvisstatsautoriserede revisorer og registrerede revisorer.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af revisorloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der indsættes fire nye bestemmelser som kapitel 1 a i revisorloven. Bestemmelsernevedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, der er omfattet af revisorloven og bekendtgørelser udstedt i medførheraf. Desuden foreslås det, at der i kapitel 1 a indsættes en ny bestemmelse, § 1 c, der vedrørerskriftlig kommunikation til og fra Revisorkommissionen, Revisortilsynet og Revisornævnet om alleforhold, som er omfattet af revisorloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Bestemmelserneer udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digitalkommunikation i dette lovforslag. Endvidere foreslås nogle ændringer i den gældende § 51.Til nr. 1§1aMed forslagets§ 1 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra styrelsen om alle forhold, som er omfattet af revisorloven ellerregler, som er udstedt i medfør af revisorloven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet afloven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis deindsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsstyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at det fortsat skal væreobligatorisk for revisionsvirksomheder og godkendte revisorer at anvende den digitaleselvbetjeningsløsning Revireg ved registreringer og ændringer i registeret, som er omtalt ovenfor.

Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og frastyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregådigitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der fastsættes regler om,at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser og påbud m.v., til adressatensdigitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som ernærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevetobligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Fritagelsesmuligheden kan endvidere tænkes anvendt, hvis materialet på grund af sin særligebeskaffenhed ikke er egnet til digital fremsendelse. Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse meden undersøgelsessag, hvor der kan være tale om udveksling af en meget omfattende mængdedokumentation m.v.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes til enmyndighed, er myndigheden adressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndigheden sender,er den pågældende virksomhed etc., som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en myndighed på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§1bEfter det foreslåedestk. 1kan der fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelserog andre dokumenter efter revisorloven eller regler udstedt i medfør af revisorloven udenunderskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Foren nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somErhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir med almindelig post. Foren nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindeligebemærkninger.§1cDen foreslåede nye§ 1 cvedrører dokumenter, som er omfattet af revisorloven eller forskrifterudstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end en myndighed. Der kan f.eks. være tale omen ansøgning om indstilling til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer, hvor ansøgningen ogeventuelle bilag vedhæftes en e-mail, som indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på at opnåindstillingen. Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at en række dokumenter og bilaghertil skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at

Personer, der ønsker beskikkelse som translatør og tolk, skal indsende ansøgning herom tilErhvervsstyrelsen. Efter styrelsens nuværende praksis skal ansøgeren udfylde en blanket, som ertilgængelig på styrelsens hjemmeside, og sende blanketten til styrelsen pr. e-mail eller på papir medalmindelig post.Sammen med ansøgningen skal der indsendes dokumentation til styrelsen for, at ansøgeren opfylderlovens betingelser for at blive beskikket som translatør og tolk, herunder at ansøgeren ikke harforfalden gæld til det offentlige over det i loven fastsatte beløb (restanceattest). Endvidere skalansøgeren give tilladelse til, at styrelsen indhenter straffeattest hos Rigspolitiet. Straffeattestenindhentes til brug for vurderingen af, om ansøgeren er dømt for et strafbart forhold, som begrunderen nærliggende fare for misbrug af hvervet. I så fald kan styrelsen nægte ansøgeren at blivebeskikket som translatør og tolk.

Hvis ansøgeren opfylder lovens betingelser, beskikker styrelsen den pågældende som translatør ogtolk. Styrelsen sender bevis for beskikkelsen til den pågældende pr. brev med almindelig post ogoptager den pågældende i det offentlige register over beskikkede translatører og tolke.Hvis styrelsen bliver opmærksom på, at en beskikket translatør og tolk ikke længere opfylder lovensbetingelser for at være beskikket – f.eks. hvis den pågældende kommer op på en forfalden gæld tildet offentlige over en vis størrelse – giver styrelsen den pågældende en frist til at bringe forholdet iorden. Hvis forholdet ikke bringes i orden inden fristens udløb, sletter styrelsen den pågældende iregistret over beskikkede translatører og tolke.Efter den gældende § 2 kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, at ansøgning om beskikkelse skalske elektronisk, og at bortfald og tilbagekaldelse af beskikkelsen ligeledes sker elektronisk. Dennebemyndigelse har hidtil ikke været udnyttet. Efter styrelsens nuværende praksis foregårkommunikation mellem styrelsen og ansøgere henholdsvis registrerede translatører og tolke pr. e-mail eller pr. brev med almindelig post.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af lov om translatører og tolke ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at § 2 ophæves og erstattes af tre nye bestemmelser, § 2, § 2 a og § 2 b i lov omtranslatører og tolke. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af lov om translatørerog tolke og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. De nye bestemmelser dækker således også denhidtil gældende § 2. Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelserom obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§2Med forslagets§ 2, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra styrelsen om alle forhold, som er omfattet af lov om translatørerog tolke eller regler, som er udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet aflov om translatører og tolke eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigtmodtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra styrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.

Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af lov omtranslatører og tolke eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilketforventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsningertil brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør afloven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der endvidere fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser og påbud m.v., tiltranslatører og tolke til den pågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dettevil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitalepostkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt i de tilfælde, hvor det er påkrævetat anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer, somikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes til

Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, erden pågældende person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§2aEfter den foreslåede§ 2 a, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter lov om translatører og tolke eller efter regler udstedt i medføraf denne lov uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelseneller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvisestil afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efter§ 2 a, stk. 2,fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somErhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir med almindelig post. Foren nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindeligebemærkninger.§2bDen foreslåede nye§ 2 bvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om translatører og tolke ellerforskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen. Der kan f.eks.være tale om en ansøgningsblanket og eventuelle bilag hertil, der vedhæftes en e-mail, somindsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på beskikkelse som translatør og tolk. Det fremgår ikkeudtrykkeligt af de gældende regler, at ansøgningsblanketten og eventuelle bilag hertil skal væreunderskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet ompersonlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desudenfastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2 og 3Den foreslåede nye affattelse af§ 7 ai lov om translatører og tolke indebærer, at afgørelser truffetaf Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som er udstedt efter de nye bestemmelser i § 2, stk. 1-3, omobligatorisk digital kommunikation, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dettefremgår af det foreslåedestk. 2.De øvrige ændringer i § 7a er redaktionelle ændringer, som er en konsekvens af det foreslåede nyestk. 2.Til § 10Lov om dispachører indeholder regler om beskikkelse af dispachører, registrering samt vilkår forudøvelse af dispachørvirksomhed.Personer, der ønsker beskikkelse som dispachør, skal indsende ansøgning herom tilErhvervsstyrelsen. Efter styrelsens nuværende praksis skal ansøgeren udfylde en blanket, som ertilgængelig på styrelsens hjemmeside, og sende blanketten til styrelsen pr. e-mail eller på papir medalmindelig post.Sammen med ansøgningen skal der indsendes dokumentation til styrelsen for, at ansøgeren opfylderlovens betingelser for at blive beskikket som dispachør, herunder at ansøgeren ikke har forfaldengæld til det offentlige over det i loven fastsatte beløb (restanceattest). Endvidere skal ansøgerengive tilladelse til, at styrelsen indhenter straffeattest hos Rigspolitiet. Straffeattesten indhentes tilbrug for vurderingen af, om ansøgeren er dømt for et strafbart forhold, som begrunder ennærliggende fare for misbrug af hvervet. I så fald kan styrelsen nægte ansøgeren at blive beskikketsom dispachør.Hvis ansøgeren opfylder lovens betingelser, beskikker styrelsen den pågældende som dispachør.Styrelsen sender bevis for beskikkelsen til den pågældende pr. brev med almindelig post og optagerden pågældende i det offentlige register over beskikkede dispachører.Hvis styrelsen bliver opmærksom på, at en beskikket dispachør ikke længere opfylder lovensbetingelser for at være beskikket – f.eks. hvis den pågældende kommer op på en forfalden gæld tildet offentlige over en vis størrelse – giver styrelsen den pågældende en frist til at bringe forholdet iorden. Hvis forholdet ikke bringes i orden inden fristens udløb, sletter styrelsen den pågældende iregistret over beskikkede dispachører.Efter den gældende § 2 i lov om dispachører kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, atansøgning om beskikkelse skal ske elektronisk, og at bortfald og tilbagekaldelse af beskikkelsenligeledes sker elektronisk. Denne bemyndigelse har hidtil ikke været udnyttet.

Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af dispachørloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at § 2 ophæves og erstattes af tre nye bestemmelser, § 2, § 2 a og § 2 c idispachørloven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af dispachørloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør heraf. De nye bestemmelser dækker således også den hidtilgældende § 2. Endvidere foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i § 2 b vedrørendekommunikation til og fra Dispachørkommissionen. Bestemmelserne er udformet efter sammemodel som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§2Med forslagets§ 2, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra styrelsen om alle forhold, som er omfattet af lov om dispachører,skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet afdispachørloven eller regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget istyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra styrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af dispachørloveneller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske iløbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsningertil brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af dispachørloven eller regler udstedt imedfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der endvidere fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser og påbud m.v., tildispachører til den pågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov omOffentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vildog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitalepostkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt i de tilfælde, hvor det er påkrævetat anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer, somikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes tilErhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, erden pågældende person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan

nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§2aEfter den foreslåede§ 2 a, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter lov om dispachører eller efter regler udstedt i medfør af dennelov uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen ellerdokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efter§ 2 a, stk. 2,fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somErhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir med almindelig post. Foren nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindeligebemærkninger.§2bEfter den foreslåede§ 2 bkan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation tilog fra Dispachørkommissionen om forhold, som er omfattet af dispachørloven eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Det drejer sig typisk om forhold vedrørendedispachøreksamen.For forslagets§ 2 b, 1. pkt.,gør samme synspunkter sig gældende som for forslagets § 2, stk. 1. Derkan derfor henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.Efter forslagets§ 2 b, 2. pkt.,finder de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 2 og 4, og § 2 atilsvarende anvendelse. Der kan derfor henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.§2cDen foreslåede nye§ 2 cvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om dispachører ellerforskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen ellerDispachørkommissionen. Der kan f.eks. være tale om en ansøgningsblanket og eventuelle bilaghertil, der vedhæftes en e-mail, som indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på beskikkelsesom dispachør. Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at ansøgningsblanketten ogeventuelle bilag hertil skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. at underskriveren anvenderen teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet ompersonlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desudenfastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Den foreslåede nye affattelse af§ 13 ai dispachørloven indebærer, at afgørelser truffet afErhvervsstyrelsen efter forskrifter, som er udstedt efter de nye bestemmelser i § 2, stk. 1-3, omobligatorisk digital kommunikation, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dettefremgår af det foreslåedestk. 2.De øvrige ændringer i § 13 a er redaktionelle ændringer, som er en konsekvens af det foreslåede nyestk. 2.Til § 11Lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven) regulerer, hvornår der ikke må ske detailsalg frabutikker. Loven indeholder en hovedregel for, hvornår dette ikke må ske (lukketidsreglerne), menfastsætter samtidig en række fritagelser hertil.Dagligvarebutikker med en omsætning under en vis grænse er således ikke omfattet aflukketidsreglerne, hvis der indsendes en revisorerklæring til Erhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgår,at butikken ikke overskrider omsætningsgrænsen. Erklæringen skal indsendes digitalt af revisor viaselvbetjeningsløsningen Søndagsåbent. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr.1171 af 8. december 2011 om dokumentation af omsætningens størrelse m.v. i henhold til § 5 i lovom detailsalg fra butikker m.v.Endvidere kan nævnes, at Erhvervsstyrelsen efter ansøgning kan give tilladelse til, at vissedagligvarebutikker i landområder undtages fra reglerne. Styrelsen kan endvidere efter ansøgninggive tilladelse til, at butikker kan undtages fra reglerne ved en ganske særlig lejlighed.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted mellem styrelsen og butikker eller dissesrådgivere, vedrører fortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af loven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Under de gældende regler kan denne kommunikationforegå såvel på papir som digitalt. I dag foregår langt størstedelen af kommunikationen frivilligtdigitalt.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 1 a, § 1 b og § 1 c, i lov om detailsalg frabutikker m.v. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af loven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Bestemmelserne er udformet efter samme model som deøvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag. De gældende reglervedrørende selvbetjeningsløsningen Søndagsåbent, som er omtalt ovenfor, opretholdes uændret.Til nr. 1§1a

Med forslagets§ 1 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra styrelsen om alle forhold, som er omfattet af lov om detailsalg frabutikker m.v. eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet afloven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen,hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra styrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af selvbetjeningsløsningen Søndagsåbent, som er omtalt ovenfor, opretholdes.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af lov om detailsalg fra butikker m.v. eller reglerudstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail. Dette forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til at anvende digitalkommunikation som anført i afsnit 5.4.2 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes tilErhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, erden pågældende, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Det foreslåedestk. 4indebærer, at afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som erudstedt efter bestemmelserne i stk. 1 eller 2 om obligatorisk digital kommunikation, ikke kanindbringes for anden administrativ myndighed.§1bDer kan efter bestemmelsen fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter lov om detailsalg fra butikker m.v. uden underskrift, med maskinel eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somErhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir medalmindelig post, hvis dokumentet fritagelsesvist ikke sendes digitalt. For en nærmere gennemgangaf muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektroniskdatabehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.§1cDen foreslåede§ 1 cvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om detailsalg fra butikker m.v.eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen. Der kanf.eks. være tale om en ansøgning om dispensation fra lukketidsreglerne ved en ganske særliglejlighed, hvor ansøgningen og eventuelle bilag vedhæftes en e-mail, som indsendes til

Erhvervsstyrelsen. Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådanne dokumenter ogbilag hertil skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde endved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om,at underskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet ompersonlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desudenfastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 12Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (restaurationsloven) indeholder bl.a.regler om alkoholbevilling, bevillingsmyndigheden, behandling af bevillingsansøgninger, bestyrere,dørmænd, andre ansatte, særlige tilladelser og klageadgang. Erhvervsstyrelsen, politidirektøren, etbevillingsnævn, en kommune og rigspolitichefen har roller i forbindelse med administrationen af eneller flere af lovens bestemmelser.Ansøgning om alkoholbevilling, tilladelser eller dispensationer kan indgives til politidirektøren.Alkoholbevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet, somansøgning kan indsendes til.Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der efterrestaurationsloven er henlagt til kommunalbestyrelsen.Bevillingsmyndigheden kan være kommunalbestyrelsen, et kommunalt udvalg eller etbevillingsnævn. Et bevillingsnævns afgørelse kan indbringes for kommunalbestyrelsen.Bevillingsmyndigheden godkender bestyrere, dørmænd og andre ansatte, hvis der afbevillingsmyndigheden er stillet krav om sådan godkendelse af andre ansatte.Politiet kan meddele tilladelse til udvidet åbningstid ved særlige lejligheder og tilladelse tilafholdelse af særlige arrangementer, hvor der skal foregå servering af alkohol.Erhvervsstyrelsen kan give tilladelse til, at fremstillere og engrosforhandlere af drikkevarer kan fåalkoholbevilling.Der kan klages over afgørelser til kommunalbestyrelsen, rigspolitichefen og Erhvervsstyrelsen.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra myndighederne, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af restaurationsloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

Der har hidtil ikke været fastsat regler i restaurationsloven om kommunikationsmåden ved skriftligkommunikation til og fra myndighederne.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 1 a, § 1 b og 1 c, som kapitel 1 a irestaurationsloven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra myndighederne om alle forhold, som er omfattet af i lov omrestaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§1aMed forslagets§ 1 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet afrestaurationsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at ansøgninger og andre skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsenom forhold, som er omfattet af restaurationsloven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke ansesfor behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra styrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.Med den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikationskabes der hjemmel til at stille krav om, at f.eks. ansøgninger fra fremstillere og engrosforhandlereaf drikkevarer om tilladelse til at få alkoholbevilling indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen,eksempelvis pr. e-mail. Dette forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen kan styrelsen stille krav om, at virksomheden eller denpågældende person oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelsemed behandlingen af en konkret sag eller henvendelse fra den pågældende. I den forbindelse kander også pålægges den pågældende en pligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mailsautomatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, tilbevillingshaverens digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig DigitalPost, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, nårdet er blevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i dealmindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til at anvende digitalkommunikation med Erhvervsstyrelsen. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt i detilfælde, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en person udendansk CPR-nummer, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en person eller virksomhed oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der f.eks. sendes tilen Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender,er den pågældende virksomhed m.v., som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk ien modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan

nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 4kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med justitsministerenpå tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og frapolitimyndighederne om forhold, som er omfattet af restaurationsloven eller regler udstedt i medførheraf, skal foregå digitalt. [Dette er ikke forhandlet med Justitsministeriet endnu].Efter det foreslåedestk. 5kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren ligeledes på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra bevillingsmyndighederne om forhold, som er omfattet afrestaurationsloven eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt. [Dette er ikke forhandletmed Økonomi- og Indenrigsministeriet endnu].§1bEfter den foreslåede§ 1 b, stk. 1,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter restaurationsloven eller efterregler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse afunderskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan erhvervs- og vækstministeren efterstk. 2fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som styrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som styrelsen sender på papir medalmindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffeafgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 3kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med justitsministerenfastsætte regler svarende til stk. 1 og 2, gældende for politimyndighederne. [Dette er ikke forhandletmed Justitsministeriet endnu].Efter det foreslåedestk. 4kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler svarende til stk. 1 og 2, gældende for bevillingsmyndighederne.[Dette er ikke forhandlet med Økonomi- og Indenrigsministeriet endnu].§1cDen foreslåede nye§ 1 cvedrører dokumenter, som er omfattet af restaurationsloven ellerforskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end en myndighed. Der kan f.eks.være tale om en ansøgning fra en fremstiller eller engrosforhandler af drikkevarer om tilladelse til atfå alkoholbevilling, hvor ansøgningen og eventuelle bilag vedhæftes en e-mail, som indsendes tilErhvervsstyrelsen. Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådanne dokumenter ogbilag hertil skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.

Til § 13Den 1. januar 2012 trådte en ny lov om næring i kraft, der bl.a. medfører, at der ikke længere er etkrav om, at detailsalg af varer skal ske fra fast forretningssted. Dette muliggør, at en rækkepopulære arrangementer vil kunne foregå inden for lovens rammer, herunder kortvarige lagersalg,home-parties og shop-in-shop mv.Af kontrolmæssige årsager skal mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messerregistreres i et offentligt register hos Erhvervsstyrelsen. De nærmere regler for dette registerfremgår af bekendtgørelse nr. 1147 af 8. december 2011 om registrering af mobile udsalgssteder,lagersalg, markeder, udstillinger og messer i henhold til § 5 i lov om næring. Af bekendtgørelsenfremgår det, at registreringen skal ske digitalt via en internetbaseret selvbetjeningsløsning.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af lov om næring ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der i lov om næring indsættes to nye bestemmelser, § 1 a og § 1 b. Bestemmelsernevedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fraErhvervsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af lov om næring og bekendtgørelser udstedt imedfør heraf. Samtidig foreslås en konsekvensændring til den gældende § 5, stk. 2.Til nr. 1§1aMed forslagets§ 1a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra styrelsen om alle forhold, som er omfattet af næringsloven, skalforegå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet afloven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget hosstyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra styrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, kan der således fastsættes regler omobligatorisk digital kommunikation mellem styrelsen på den ene side og arrangører ognæringsdrivende mv. på den anden side om alle forhold, som er omfattet af loven eller af reglerudstedt i medfør af loven.Af bekendtgørelsen vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikeredigitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning til registrering af mobile udsalgssteder m.v., somer omtalt ovenfor, opretholdes.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af lov om næring eller regler udstedt i medfør heraf,skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail. Dette forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen kan der fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatoriskdigital kommunikation. I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse forpligten til digital kommunikation. Den kan i den forbindelse henvises til henholdsvis afsnit 5.4.1 og5.4.2 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes til

Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, erden pågældende arrangør eller næringsdrivende mv., som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Det foreslåedestk. 4indebærer, at afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som erudstedt efter bestemmelserne i stk. 1 eller 2 om obligatorisk digital kommunikation, ikke kanindbringes for anden administrativ myndighed.§1bDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andredokumenter efter næringsloven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskravkan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somErhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir med almindelig post. Foren nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindeligebemærkninger.Til nr. 2Det foreslås, at§ 5, stk. 2, 2. pkt.,ophæves som en konsekvens af den foreslåede § 1 a, der dækkerhjemlen i den gældende § 5, stk. 2, 2. pkt.Til § 14

For at kunne drive fødevarevirksomhed skal personer og virksomheder, som er omfattet af lov omnæringsbrev til visse fødevarevirksomheder (næringsbrevsloven), have fødevarenæringsbrev tilhvert forretningssted.For at få fødevarenæringsbrev skal den pågældende optages i Næringsbasen, som erErhvervsstyrelsens register over fødevarenæringsbreve. Udstedelse af næringsbrev sker vedoptagelse i Næringsbasen.Efter lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., kan der fastsættes regler om, at indberetning til Næringsbasen skalske elektronisk. Denne hjemmel er ikke udnyttet p.t. med hensyn til optagelse i Næringsbasen.De nærmere regler om optagelse i Næringsbasen fremgår af bekendtgørelse nr. 865 af 20. juli 2011om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder.Af de gældende regler følger det bl.a., at en person eller virksomhed, som ønsker at blive optaget iNæringsbasen, selv kan foretage registrering af oplysninger i Næringsbasen med NemId eller digitalsignatur via www.virk.dk/naeringsbasen. Ansøgeren har også mulighed for at udfylde enoptagelsesblanket og indsende den til Erhvervsstyrelsen pr. e-mail eller med almindelig post.Erhvervsstyrelsen kan forlange, at ansøgeren indsender dokumentation for, at betingelserne for atblive optaget i Næringsbasen er opfyldt. Kommunikationen i forbindelse hermed foregår i dag pr. e-mail eller almindelig post.De nærmere regler om adgang til fødevarenæringsbrev fremgår af bekendtgørelse nr. 866 af 20. juli2011 om aflæggelse af prøve til næringsbrev til visse fødevarevirksomheder (næringsprøve) ogbekendtgørelse nr. 629 af 25. juni 2009 om erhvervsuddannelser, der undtager fra prøvekrav(næringsprøven).Personer og virksomheder, som er optaget i Næringsbasen, skal som udgangspunkt betale bidrag pr.næringsbrev til finansiering af Erhvervsstyrelsens administration af næringsbrevsordningen.Fødevarestyrelsens kontrolkampagner. De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelsen omnæringsbrev til visse fødevarevirksomheder, som er nævnt ovenfor. Efter den nuværende praksissender Erhvervsstyrelsen opkrævning og eventuel påmindelse om betaling til virksomhedenhenholdsvis personen med almindelig post. Hvis betaling ikke modtages inden udløbet af denmeddelte frist, sletter styrelsen næringsbrevet af Næringsbasen, og retten til at udøvefødevarevirksomhed på det pågældende forretningssted bortfalder.Virksomheder, som opfylder nærmere angivne betingelser i loven, kan undtages fra ovennævntebetaling og fra visse indberetninger fra myndigheder til Næringsbasen. I så fald skal der indsendesen erklæring om, at betingelserne for at blive undtaget er opfyldt. Erklæringen skal indsendes viawww.virk.dk/naeringsbasen ved brug af NemId eller digital signatur. Dette følger af § 23 ibekendtgørelsen om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, som har hjemmel lovens § 8, stk.3, 2. pkt.

bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 1 a, § 1 b og § 1 c i næringsbrevsloven.Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til ogfra Erhvervsstyrelsen samt til og fra Fødevarestyrelsen om forhold, der er omfattet afnæringsbrevsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Bestemmelserne er udformet eftersamme model som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dettelovforslag. Endvidere foreslås nogle konsekvensændringer i de gældende bestemmelser i § 2, stk. 2,og § 8, stk. 3.Til nr. 1§1aMed forslagets§ 1 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet aflov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og bekendtgørelser, som er udstedt i medførheraf, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsen om forhold, som eromfattet af loven, ikke anses for behørigt modtaget i Erhvervsstyrelsen, hvis de indsendes på andenvis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsstyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med Erhvervsstyrelsen, om hvilke forhold og påhvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at det gøres obligatoriskfor personer og virksomheder, som ønsker at blive optaget i Næringsbasen, selv at foretageregistrering af oplysninger i Næringsbasen, når tiden er moden til det.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, skalforegå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret146

sag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for administration af næringsbrevsordningen.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt i de tilfælde, hvor det er påkrævetat anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer, somikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes tilErhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, erden pågældende person eller virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.

For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Erhvervsstyrelsens afgørelser efter forskrifter, der er udstedt i medfør af den foreslåede § 1 a, kanikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. den gældende § 11 b i næringsbrevsloven.Efter det foreslåedestk. 4kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri, på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra Fødevarestyrelsen om forhold, som er omfattet af lov omnæringsbrev til visse fødevarevirksomheder eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.§1bEfter det foreslåede§ 1 b, stk. 1,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter lov om næringsbrev til vissefødevarevirksomheder eller regler, der er udstedt i medfør heraf, uden underskrift, med maskineleller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somErhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir med almindelig post, hviset dokument fritagelsesvist ikke sendes digitalt. For en nærmere gennemgang af muligheden for atudstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan derligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 3kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte tilsvarende regler som efterstk. 1 og 2 for Fødevarestyrelsen efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri.§1cDen foreslåede nye§ 1 cvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt afandre end en myndighed. Det vil sige dokumenter, som eksempelvis er udstedt af virksomhedensledelse.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af lov om næringsbrev til vissefødevarevirksomheder eller forskrifter udstedt i medfør af loven. Der kan f.eks. være tale omdokumenter såsom en ansøgningsblanket og/eller bilag hertil, der er vedhæftet en e-mail, medhenblik på optagelse i Næringsbasen. Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, atsådanne dokumenter skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Til nr. 2 og 3Det foreslås, at hjemlen til at udstede regler om obligatorisk elektronisk indberetning i § 2, stk. 2, 2.pkt., ophæves som en konsekvens af den foreslåede nye § 1 a i forslagets § 14, nr. 1, som dækkerden gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 2. pkt.Endvidere foreslås det, at hjemlen til at udstede regler om obligatorisk elektronisk indsendelse aferklæring i § 8, stk. 3, 2. pkt., udgår og erstattes af de nye bestemmelser i § 1 a og § 1 b i forslagets§ 14, nr. 1, som dækker den gældende bestemmelse i § 8, stk. 3, 2. pkt.Til § 15Efter hjemmeserviceloven kan virksomheder, som er optaget under hjemmeserviceordningen,levere nærmere angivne ydelser med tilskud til visse grupper af forbrugere (pensionister ogførtidspensionister).En virksomhed, som ønsker at blive optaget under hjemmeserviceordningen, skal indsende enansøgning herom til den kommune, virksomheden er beliggende i. Kommunen afgiver herefter enindstilling til Erhvervsstyrelsen, der registrerer virksomheden som optaget underhjemmeserviceordningen, hvis virksomheden opfylder lovens betingelser herfor.De nærmere regler om optagelse m.v. under hjemmeserviceordningen fremgår af bekendtgørelse nr.1180 af 12. december 2003 om hjemmeservice.Af de gældende regler følger det bl.a., at virksomheden skal anvende en ansøgningsblanket, somkan sendes til kommunen på papir med almindelig post eller pr. e-mail med digital signatur.Hvis der sker ændringer i de forhold, som virksomheden har oplyst i forbindelse med ansøgning omoptagelse under hjemmeserviceordningen, skal virksomheden anmelde ændringen tilErhvervsstyrelsen. Efter de gældende regler kan anmeldelsen sendes på papir med almindelig posteller pr. e-mail med digital signatur.Efter de gældende regler er forbrugeren berettiget til et tilskud på en vis procentdel af regningen påde tilskudsberettigede ydelser. I praksis foregår afregningen af tilskuddet ved, at forbrugeren betalersin andel af regningen til virksomheden, som derefter modtager tilskuddet fra staten viaNemKontosystemet. I forbindelse med udbetalingen af tilskuddet kan der være brug for at indhentesupplerende oplysninger omkring betalingen. Kommunikationen mellem virksomheder, forbrugereog Erhvervsstyrelsen om disse forhold kan foregå pr. brev med almindelig post, viainternetløsningen HS-Letret eller via tast-selv telefonservice.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra myndighederne, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af hjemmeserviceloven og

bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der indsættes to nye bestemmelser, § 3 a og § 3 b, som kapitel 1 a ihjemmeserviceloven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra myndighederne om alle forhold, der er omfattet af hjemmeserviceloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af heraf. Bestemmelserne er udformet efter samme model som deøvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.§3aMed forslagets§ 3 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, som er omfattetaf hjemmeserviceloven eller regler udstedt i medfør af hjemmeserviceloven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen,hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsstyrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og påhvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation mellem Erhvervsstyrelsen og virksomheder om forhold, som er omfattet afloven eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes atske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som styrelsen kan kontakte den pågældende på i forbindelse med behandlingen af enkonkret sag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældendeen pligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sagafsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nyee-mailadresse.Indtil videre er det tanken at opretholde internetløsningen HS-Letret og tast-selv telefonservicen,der er omtalt ovenfor, som frivillige løsninger.

På sigt er det tanken at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger tilbrug for administration af hjemmeserviceordningen. Sådanne løsninger kan tænkes gjortobligatoriske at anvende, ikke alene for virksomheder, men også for forbrugere, når tiden er modentil det.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der fastsættes regler om,at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v., til virksomheder, somer optaget under hjemmeserviceordningen, til virksomhedens digitale postkasse med deretsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i dealmindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældendeat være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt i de tilfælde, hvor det er påkrævetat anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, somikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder kan der henvises til afsnit 5.4.2 i dealmindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der f.eks. sendes tilErhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, erden pågældende virksomhed m.v., som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan

nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 4kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra de kommunale myndigheder om forhold, som er omfattet af lov omhjemmeservice eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.§3bEfter den foreslåede §3 b, stk. 1,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter hjemmeserviceloven ellerregler, der er udstedt i medfør af hjemmeserviceloven, uden underskrift, med maskinel eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan erhvervs- og vækstministeren efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som styrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 3kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte tilsvarende regler som efterstk. 1 og 2 for de kommunale myndigheder efter forhandling med økonomi- og indenrigsministeren.§3cDen foreslåede nye§ 3 cvedrører dokumenter, som er omfattet af hjemmeserviceloven ellerforskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end en myndighed, dvs. envirksomhed eller en person.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kanfraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at kravom personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Der kan i den forbindelsehenvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 16

Kommuner og regioner kan deltage i samarbejde med private virksomheder om salg af produkter ogtjenesteydelser, som bygger på kommunal eller regional viden efter reglerne i lov om kommunersudførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse iselskaber (kommuneloven).Erhvervsstyrelsen udarbejder en årlig redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg om kommuner ogregioners deltagelse i sådanne samarbejder. Redegørelsen udarbejdes på baggrund af indberetningerfra kommuner og regioner samt virksomheder, som er omfattet af loven.Indberetningen skal foretages digitalt efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1364 af 11. december 2006om indberetning af kommuners og regioners deltagelse i erhvervsdrivende selskaber m.v. Vedindberetningen anvendes den digitale selvbetjeningsløsning KomInd.I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen dispensere fra lovens regler om kommuners og regionersdeltagelse i de omhandlede samarbejder. Ansøgning om dispensation indsendes af kommunenhenholdsvis regionen eller selskabet. Kommunikationen i forbindelse hermed foregår i dag pr. e-mail eller ved almindeligt brev.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af loven og bekendtgørelserudstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler om kommunikationsmåden fordenne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 1 a, § 1 b og § 1 c, som kapitel 1 a ikommuneloven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af kommuneloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør heraf.§1aMed forslagets§ 1 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra styrelsen om alle forhold, som er omfattet af lov om kommunersudførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse iselskaber (kommuneloven) eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet afloven, ikke anses for behørigt modtaget hos styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end denforeskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra styrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med

samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.Indtil videre er det tanken, at den nuværende digitale indberetningsløsning til redegørelsen omkommuners og regioners deltagelse i erhvervsdrivende selskaber m.v. fortsat skal anvendes.Med den foreslåede bemyndigelse skabes der hjemmel til at fastsætte regler om, at kommunikation iforbindelse med redegørelsen eller andre forhold, som er omfattet af loven eller bekendtgørelserudstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v., til denpågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post,som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det erblevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i dealmindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatoriskdigital kommunikation. Endvidere kan der fastsættes fritagelser for pligten til digitalkommunikation. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåede§ 1 a, stk. 2,kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse afbestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåede§ 1 a, stk. 3,fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommetfrem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendestil Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender,er den pågældende myndighed eller virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette

tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§1bDer kan efter§ 1 b, stk. 1,fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndighederog kommuners og regioners deltagelse i selskaber uden underskrift, med maskinel eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efter§ 1 b, stk. 2,fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somErhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir med almindelig post. Foren nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene pågrundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindeligebemærkninger.§1cDen foreslåede nye§ 1 cvedrører dokumenter, som er omfattet af kommuneloven eller forskrifterudstedt i medfør heraf. Der kan f.eks. være tale om en dispensationsansøgning med bilag, dervedhæftes en e-mail, som indsendes til Erhvervsstyrelsen. Det fremgår ikke udtrykkeligt af degældende regler, at sådanne dokumenter skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis aflovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet ompersonlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desudenfastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 17Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over alle registrerede ejendomsmæglere. Efter lov omomsætning af fast ejendom, skal personer, som ønsker optagelse i ejendomsmæglerregisteret, søgeErhvervsstyrelsen herom. Ansøgning med diverse bilag skal indsendes til styrelsen, og der skeroptagelse i ejendomsmæglerregisteret, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Ansøgningernemodtages i styrelsen både pr. brev og pr. e-mail med indscannede dokumenter med ansøgerensunderskrift.Hvis der sker ændringer i forhold til de oplysninger om ansvars- og garantidækning, personligkonkurs eller gæld til det offentlige, som ejendomsmægleren oplyste ved ansøgningstidspunktet,kan det medføre deponering eller sletning fra ejendomsmæglerregisteret. Desuden kan enejendomsmægler, som har haft sin registrering deponeret, anmode om genoptagelse iejendomsmæglerregisteret. Oftest sker denne kommunikation pr. brev eller pr. e-mail, hvor enudfyldt genoptagelsesblanket fremsendes.Derudover kan der også være kommunikation mellem styrelsen og en formidlingsvirksomhed omgodkendelse af virksomhedens navn, såfremt et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller etforsikringsselskab ejer eller har væsentlige ejerinteresser i virksomheden. Kommunikation heromsker pr. brev eller e-mail.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af loven og bekendtgørelserudstedt i medfør af loven.Den gældende § 25, stk. 7, i lov om omsætning af fast ejendom indeholder en hjemmel til, at derkan fastsættes regler om, at visse dele af den kommunikation, der sker efter loven, skal ske digitalt.Bestemmelsen har endnu ikke været udmøntet og hjemler ikke i tilstrækkelig grad, at der kanfastsættes regler om, at skriftlig kommunikation efter loven, eller regler udstedt i medfør heraf, heltgenerelt skal ske digitalt.Der har således hidtil ikke været fastsat regler om kommunikationsmåden i forbindelse medskriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold som er omfattet af loven og reglerudstedt i medfør heraf.Det foreslås, at der indsættes fire nye bestemmelser, § 1 a, § 1 b, § 1 c og § 1 d, som kapitel 1 a iloven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikationtil og fra Erhvervsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af loven og bekendtgørelser udstedt imedfør heraf. Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser omobligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag. Endvidere foreslås nogle ændringer i degældende bestemmelser, herunder konsekvensændringer til §§ 25 og 31.Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere er en selvstændig myndighed med kompetence til attræffe afgørelser vedrørende klager over ejendomsmæglere og/eller ejendomsmæglervirksomheder.Erhvervsstyrelsen er sekretariat for disciplinærnævnet. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 693 af 22.juni 2006, at sagsbehandlingen i disciplinærnævnet foregår såvel ved fremmøde som skriftligt.

Nævnet har som led i sagsbehandlingen og oplysningen af klagesagerne korrespondance med såvelejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder samt forbrugere (klagerne). Det foreslås, at derogså kan fastsættes regler om digital kommunikation ved nævnssagerne, jf. den foreslåede § 1 c.Til nr. 1§1aDen foreslåede§ 1 a, stk. 1,erstatter den gældende § 25, stk. 7, som foreslås ophævet i forslagetsnr. 2. Den nye § 1 a, stk. 1, skaber hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra styrelsen om alle forhold, som er omfattet af loven eller regler,som er udstedt i medfør af heraf, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet afloven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen,hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra styrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og påhvilken måde.Indtil videre er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem styrelsen ogformidlere samt virksomheder om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør afloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013. Desuden vilpligten omfatte personer, som søger om optagelse i ejendomsmæglerregisteret, jf. lov omomsætning af fast ejendom § 25. Også anden kommunikation, f.eks. vedrørende fortolkning ogforståelse af lovens bestemmelser, som vil opstå mellem styrelsen og formidlere samtvirksomheder, som er foranlediget af lov om omsætning af fast ejendom, vil skulle være digital.Senere, når tiden er moden til det, vil hjemlen kunne udnyttes til at fastsætte regler om digitalkommunikation mellem styrelsen og forbrugere.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v., tilformidlernes, ansøgernes og ejendomsmæglervirksomhedernes digitale med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældende at væretilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab medhjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som styrelsen sender, er det pågældende selskab eller fysiske person, som meddelelsensendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for at

være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§1bEfter den foreslåede§ 1 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, medmaskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmeregennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindeligebemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsstyrelsen som afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. påpapir med almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenterog træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.§1cMed forslagets§ 1 cgives der mulighed for, at der også kan fastsættes regler om obligatorisk digitalkommunikation i forbindelse med de opgaver, der efter loven varetages af Disciplinærnævnet forEjendomsmæglere.For forslagets§ 1 c, 1. pkt.,gør samme synspunkter sig gældende som for forslagets § 1 a, stk. 1.Der kan derfor henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.Da klagesagerne ofte bliver indbragt af forbrugere, kan forbrugerne på sigt også blive pålagt atskulle kommunikere digitalt, når tiden er moden til det.Efter forslagets§ 1 c, 2. pkt.,finder de foreslåede bestemmelser i § 1 a, stk. 2 og 3, og § 1 btilsvarende anvendelse. Der kan derfor henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.§1dDen foreslåede nye§ 1 dvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt afandre end Erhvervsstyrelsen. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af formidleren, virksomhedeneller ansøgeren.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af loven eller forskrifter udstedt i medførheraf, og som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen. Der kan f.eks. være tale om dokumenter,som er udarbejdet af virksomheden, formidleren eller ansøgeren, f.eks. ansøgninger,arbejdsgivererklæringer mv., hvor det også efter gældende praksis kræves, at sådanne dokumenterer underskrevne. Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at disse dokumenter skal

være underskrevet, men det følger forudsætningsvist af praksis, som en sikring for dokumentetsægthed.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet ompersonlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desudenfastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Det foreslås, at§ 25, stk. 7,ophæves, jf. bemærkningerne til den foreslåede ændring i nr. 1.Hjemmel til at indføre krav om digital ansøgning ved registrering som ejendomsmægler, omfattes istedet af den generelle hjemmelsbestemmelse, som indføres med den foreslåede § 1 a, stk. 1.Til nr. 3Der er tale om en konsekvensændring af§ 25, stk. 8,som følge af, at det foreslås, at § 25, stk. 7,ophæves.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring af§ 25 c, stk. 1, nr. 3,som følge af, at det foreslås, at § 25,stk. 7, ophæves.Til nr. 5Efter den gældende § 31 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om klageadgang forafgørelser, der træffes af Erhvervsstyrelsen, herunder, at afgørelserne ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.Med forslaget præciseres det, at muligheden for at afskære klageadgangen også omfatter klagerover forhold omfattet af regler, der er udstedt i medfør af loven. Bestemmelsen vil således ogsåkunne anvendes til at afskære klageadgangen for så vidt angår afslag på anmodning om at måttekommunikere uden brug af digitale medier.Til § 18Loven regulerer statens, regionernes og kommunernes deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter.Endvidere beskriver loven opgaver, der varetages af Danmarks Vækstråd og de regionale vækstfora,ligesom loven indeholder bestemmelser om akkreditering og metrologi og industrisamarbejder.Kommunikation i forhold til lovens bestemmelser sker således på et bredt emneområde og mellembåde forskellige myndigheder og private enheder. Der kan være tale om tilskudsordninger,kommunikation om udarbejdelse af regionale udviklingsstrategier og udarbejdelse afakkrediteringscertifikater.

Lov om erhvervsfremme indeholder i dag ikke særlige regler om kommunikation. Kommunikationmellem de af loven berørte parter foregår via traditionelle kommunikationsmidler som f.eks.telefon, breve og mail. Der kan f.eks. være tale om ansøgninger om støtte, vejledende udtalelser omforståelse af loven, sekretariatsbetjening af Danmarks Vækstråd og ansøgninger om certifikater.Erhvervs- og vækstministeren (tidligere økonomi- og erhvervsministeren) har ved bekendtgørelsenr. 1283 af 12. december 2005 henlagt flere af sine beføjelser i loven til Erhvervsstyrelsen og vedbekendtgørelse nr. 176 af 22. februar 2010 henlagt sine beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen. I praksiser det derfor disse styrelser, der varetager ministerens beføjelser på disse områder.Enkelte af ministerens beføjelser er endvidere henlagt til private virksomheder, der på ministerensvegne varetager myndighedsopgaver. Det gælder særligt virksomheder, der varetagermyndighedsopgaver på det metrologiske område samt DANAK, som er udpeget som nationaltakkrediteringsorgan. Disse omfattes således af forslagets § 3 a, stk. 4.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 3 a, § 3 b og § 3 c, i lov om erhvervsfremme.Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til ogfra de myndigheder m.v., som varetager opgaver efter lov om erhvervsfremme og bekendtgørelserudstedt i medfør heraf.Til nr. 1§3aMed forslagets§ 3 a, stk. 1,skabes der som noget nyt hjemmel til, at erhvervs- og vækstministerenkan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervs- og Vækstministeriet,Erhvervsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen om alle forhold, som er omfattet af lov omerhvervsfremme eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. om forhold, som er omfattet af loven elleraf regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes påanden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr.brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at den offentligemyndighed må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheder, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde.

Indtil videre er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndighederom forhold, som er omfattet af erhvervsfremmeloven eller regler udstedt i medfør af loven, skalforegå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til myndigheder kan myndighederne stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen kan sendevisse meddelelser, herunder afgørelser m.v., til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlemsdigitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som ernærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevetobligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab medhjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Erhvervsfremmeloven indeholder i kapitel 7 bestemmelser om måleteknisk kontrol. Det erSikkerhedsstyrelsen og andre, der har fået henlagt kontrolopgaver, f.eks. vejere og målere, derforetager kontrolbesøg hos virksomheder. Kontrollen kan udføres med eller uden retskendelse,ligesom den kan udføres efter forudgående anmeldelse eller uanmeldt.Sikkerhedsstyrelsen og de, der har fået henlagt kontrolopgaver, kan medbringe dokumenter, som deforeviser og udleverer ved kontrollen hos virksomhederne. Efter omstændighederne kan det væreaktuelt at give påbud eller forbud på papir på stedet, ligesom det kan være aktuelt at få udleveretdokumenterne eller produkterne fra virksomhederne under kontrolbesøg.

Et kontrolbesøg erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir ogSikkerhedsstyrelsens forevisning og udlevering af dokumentation på stedet. Det samme gør siggældende ved virksomhedernes udlevering af dokumenter eller produkter under besøget eller vedvirksomhedernes fremsendelse af produkter og eventuelt følgebrev til brug for kontrol, ogkontrollen vil derfor skulle foregå som vanligt.Tilsvarende vil der i forbindelse med visse tilskudsordninger, der administreres i henhold til loven,være tale om, at kontrollanten kan medbringe eller udbede sig dokumentation, som ikke kan skedigitalt.I forbindelse med administration af de metrologiske regler og reglerne om akkreditering er detnødvendigt, at der laves fritagelser for en række dokumenter m.v., som fortsat skal kunne sendes pr.almindelig post. Det danske akkrediteringsorgan skal således fortsat kunne udstedeakkrediteringscertifikater på papir, idet virksomhederne blandt andet har disse hængt op medhenblik på at synliggøre, at de er akkrediteret, hvilket kan dokumentere virksomhedenskompetencer. De offentlige myndigheder eller private institutioner, der har fået henlagt beføjelser imedfør af erhvervsfremmelovens § 4, stk. 4, har også behov for at udstede originale certifikater påpapir, f.eks. kalibreringscertifikater. En stor del af disse certifikater udleveres ved udførelse af f.eks.kalibreringen. I nogle tilfælde er det imidlertid ikke muligt at udlevere certifikatet ved udførelsenf.eks. ved en ubemandet tankstation, hvorfor der er behov for at kunne udlevere eller fremsendecertifikater pr. almindelig post.På nogle områder findes der også mærkater til påsætning på måleinstrumenter f.eks.reverifikationsmærkater. Disse påsættes i forbindelse med et besøg, men i enkelte tilfælde kan detvære nødvendigt at fremsende erstatningsmærkater til en virksomhed. Da der er tale om originalemærkater, skal disse fremsendes pr. almindelig post, hvorfor det også her er nødvendigt at fritagedisse fra kravet om digital kommunikation.Endelig modtager det danske akkrediteringsorgan i nogle tilfælde meget store mængder afmateriale, som det ikke er muligt at modtage pr. e-mail. Sikkerhedsstyrelsen kan også have brug forat modtage tegningsmateriale f.eks. af typegodkendte måleinstrumenter, som det ikke er muligt atscanne eller printe. Det kan således være nødvendigt at modtage dette pr. almindelig post, hvilketogså vil kræve en fritagelse for reglerne om digital kommunikation.Der kan i forbindelse med visse tilskudsordninger, der administreres i henhold til loven, ligeledesforekomme tilfælde, hvor der foreligger dokumenter, som ikke kan scannes eller printes. Det kansåledes også i disse tilfælde være nødvendigt at modtage disse pr. almindelig post, hvilket også vilkræve en fritagelse fra reglen om digital kommunikation.For en generel gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til en offentlig myndighed, er myndigheden adressat for meddelelsen.For meddelelser, som den offentlige myndighed sender, er den pågældende virksomhed eller denfysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en myndighed på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandle meddelelsen.Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller etdatasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtagetden dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.De gældende regler i erhvervsfremmeloven vedrørende klageadgang finder ligeledes anvendelse iforhold til klager over afslag på fritagelse fra obligatorisk digital kommunikation. Ministeren kan ihenhold til lovens § 4 fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes foranden administrativ myndighed.I§ 3 a, stk. 4,foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3kan fastsætte regler om, at kommunikation til og fra Danmarks Vækstråd og det nationaleakkrediteringsorgan samt offentlige eller private institutioner, som erhvervs- og vækstministeren ihenhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til, om forhold, som er omfattet af denne loveller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Baggrunden herfor er, at lov om erhvervsfremme bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til athenlægge sine beføjelser og opgaver ved administration af konkrete aktiviteter til anden offentligmyndighed eller privat institution, jf. erhvervsfremmelovens § 4. Erhvervs- og vækstministeren(tidligere økonomi- og erhvervsministeren) har ved bekendtgørelse nr. 1283 af 12. december 2005henlagt flere af sine beføjelser i loven til Erhvervsstyrelsen og ved bekendtgørelse nr. 176 af 22.februar 2010 henlagt sine beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen.Efter det foreslåedestk. 5kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra kommuner og regioner, herunder de regionale vækstfora, om forhold, somer omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.§3b

Efter den foreslåede§ 3 b, stk. 1,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, atErhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, Danmarks Vækstråd ogdet nationale akkrediteringsorgan samt offentlige eller private institutioner, som erhvervs- ogvækstministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til, kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter lov om erhvervsfremme uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation afden, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse afunderskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af myndigheden m.v., jf. de foreslåede bestemmelser i § 3 a, stk. 1 og 4, somafsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som myndigheden m.v. senderdigitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis et dokumentfritagelsesvist ikke sendes digitalt. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstededokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledeshenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 3kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler svarende til stk. 1 og 2, gældende for kommuner og regioner,herunder de regionale vækstfora.§3cDen foreslåede nye § 3 c vedrører dokumenter, som er omfattet af erhvervsfremmeloven ellerforskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end en myndighed eller lignendeomfattet af den foreslåede § 3 a, stk. 1 og 4. Der kan f.eks. være tale om en ansøgning om tilskud,hvor ansøgningen og eventuelle bilag vedhæftes en e-mail, som indsendes til Erhvervsstyrelsen medhenblik på at opnå tilskud. Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådannedokumenter og bilag hertil skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis aflovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kanfraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at kravom personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Der kan i den forbindelsehenvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 19Loven fastlægger regler for administrationen af tilskud til Danmark fra Den EuropæiskeRegionalfond og Den Europæiske Socialfond samt administrationen af Erhvervs- ogVækstministeriets midler til medfinansiering af Regionalfondens og Socialfondens aktiviteter.

Der er allerede med hjemmel i den gældende § 15, stk. 2, i loven, § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr.358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration aftilskud fra den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og § 3 i bekendtgørelsenr.207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse medadministration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond fastlagten lang række tilfælde, hvor kommunikation i forbindelse med ansøgning om tilskud fra DenEuropæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond skal ske digitalt eller ved overførselgennem it-systemer, der stilles til rådighed for ansøgere og tilskudsmodtagere. Med lovforslaget fårerhvervs- og vækstministeren beføjelse til at gennemføre fuld digital kommunikation i forbindelsemed behandlingen af tilskudsansøgninger.Stort set alle erhvervs- og vækstministerens beføjelser er ved bekendtgørelse henlagt tilErhvervsstyrelsen. I praksis er det derfor styrelsen, der varetager den kommunikation, ministerenhar efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 6 a, § 6 b og § 6 c, i loven. Bestemmelsernevedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra myndighederm.v. om alle forhold, der er omfattet af loven og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation i dette lovforslag. Samtidig foreslås nogle konsekvensændringer i degældende bestemmelser, herunder § 15, stk. 2, som foreslås ophævet, da denne bestemmelse erdækket af den foreslåede nye § 6 a.Til nr. 1§6aMed forslagets § 6 a, stk. 1, skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervs- og Vækstministeriet og Erhvervsstyrelsenom alle forhold, som er omfattet af lov om administration af Den Europæiske Regionalfond og DenEuropæiske Socialfond (administrationsloven), eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Forslaget indebærer, at skriftlige henvendelser m.v. om forhold, som er omfattet af loven, ellerregler udstedt i medfør af loven ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden visend den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr.brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at den offentligemyndighed må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheder, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Af bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvemder omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og påhvilken måde.Indtil videre er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndighederom forhold, der er omfattet af administrationsloven eller regler udstedt i medfør af loven, skalforegå digitalt, f. eks pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til myndigheder kan myndighederne stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervs- og Vækstministeriet og Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser,herunder afgørelser m.v., til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse medde retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 ide almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for depågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab medhjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Der kan i forbindelse med administration af tilskudsordningerne forekomme tilfælde, hvor derforeligger dokumenter, som det ikke er muligt at scanne eller printe. Det kan således i disse tilfældevære nødvendigt at modtage disse dokumenter pr. almindelig post, hvilket også vil kræve enfritagelse fra reglen om digital kommunikation.Erhvervs- og vækstministeren kan i henhold til administrationslovens § 16, stk. 7, iværksættekontrolforanstaltninger over for tilskudsmodtagerne. Den, der gennemfører kontrollen, kan underkontrolbesøget medbringe dokumenter, som forevises og udleveres ved kontrollen hos

tilskudsmodtager. Efter omstændighederne kan det under kontrolbesøget være aktuelt at fåudleveret dokumenter eller produkter fra tilskudsmodtager.Et kontrolbesøg erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir ogkontrollantens forevisning og udlevering af dokumentation på stedet. Det samme gør sig gældendeved tilskudsmodtagerens udlevering af dokumenter eller produkter under besøget eller vedtilskudsmodtagerens fremsendelse af produkter og eventuelt følgebrev til brug for kontrol, ogkontrollen vil derfor skulle foregå som vanligt.For en generel gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelse specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.De gældende regler fastsætter som nævnt ovenfor allerede på flere områder, at kommunikationenmellem Erhvervsstyrelsen og ansøgere samt tilskudsmodtagere foregår digitalt. På nuværendetidspunkt stiller Erhvervsstyrelsen et it-system til rådighed for ansøgerne og tilskudsmodtagerne tilbrug ved indsendelse af ansøgninger og oplysning om partnere og deltagere i projekterne.Indsendelse af statusrapporter, indberetning af projektregnskaber og oplysninger om effekten afprojekter m.m. sker i dag ved brug af e-mails.Kommunikationen med projektets revisor foregår allerede digitalt og ved anvendelse af et afErhvervsstyrelsen etableret it-system.Indførelsen af nye it-systemer vil blive gennemført i takt med de krav, der stilles i EU-lovgivningen, de økonomiske muligheder, og når det er hensigtsmæssigt.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til en offentlig myndighed, er myndigheden adressat for meddelelsen.For meddelelser, som den offentlige myndighed sender, er det pågældende selskab eller den fysiskeperson, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en myndighed på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandle meddelelsen.Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller etdatasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtagetden dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan

nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.De gældende regler i administrationsloven vedrørende klageadgang finder ligeledes anvendelse iforhold til klager over afslag på fritagelse fra obligatorisk digital kommunikation. Ministeren kansåledes i henhold til administrationslovens § 7, stk. 2, fastsætte regler om klageadgang, herunder atklager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.I §6 a, stk. 4,foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3kan fastsætte regler om, at kommunikation til og fra Danmarks Vækstråd samt udvalg og offentligeeller private institutioner, som erhvervs- og vækstministeren i henhold til bemyndigelse har henlagtsine beføjelser eller opgaver til, om forhold, som er omfattet af administrationsloven eller reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.Administrationsloven fastsætter, at visse opgaver og konkrete aktiviteter udføres af de regionalevækstfora, Danmarks Vækstråd samt udvalg og offentlige eller private institutioner. Lovenbemyndiger endvidere erhvervs- og vækstministeren til at henlægge sine beføjelser og opgaver vedadministration af konkrete aktiviteter til Erhvervsstyrelsen, jf. administrationslovens § 7. Erhvervs-og vækstministeren (tidligere økonomi- og erhvervsministeren) har ved bekendtgørelse nr. 1132 af24. november 2008 henlagt flere af sine beføjelser i loven til Erhvervsstyrelsen.Efter det foreslåedestk. 5kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra de regionale vækstfora om forhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.§6bEfter den foreslåede§ 6 b, stk. 1,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, atErhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen, Danmarks Vækstråd samt udvalg og offentligeeller private institutioner, som erhvervs- og vækstministeren i henhold til bemyndigelse har henlagtsine beføjelser eller opgaver til, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter lov omadministration af Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond uden underskrift,med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For ennærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed angivelse af myndigheden m.v., jf. de foreslåede bestemmelser i § 6 a, stk. 1 og 4, somafsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som myndigheden m.v. senderdigitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, det vil sige på papir med almindelig post, hvis etdokument fritagelsesvist ikke sendes digitalt. For en nærmere gennemgang af muligheden for atudstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan derligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåedestk. 3kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler svarende til stk. 1 og 2, gældende for de regionale vækstfora.§6cDen foreslåede nye§ 6 cvedrører dokumenter, som er omfattet af administrationsloven ellerforskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end en myndighed eller lignendeomfattet af den foreslåede § 6 a, stk. 1 og 4. Der kan f.eks. være tale om en ansøgning om tilskud,hvor ansøgningen og eventuelle bilag vedhæftes en e-mail, som indsendes til Erhvervsstyrelsen medhenblik på at opnå tilskud. Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådannedokumenter og bilag hertil skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis aflovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk.1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kanfraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at kravom personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Der kan i den forbindelsehenvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr.2Den nuværende overskrift på kapitel 5 er»Anvendelseaf it«, men da den del af indholdet i kapitlet,der vedrører it, med dette lovforslag foreslås flyttet til § 6 a, foreslås, at overskriften ændres til»Anvendelseaf registre«, så den bliver dækkende for kapitlets indhold.Til nr. 3Det foreslås, at§ 15, stk. 2,ophæves, da indholdet af bestemmelsen er dækket af den foreslåede § 6a, stk. 2.Til § 20Fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden) er en erhvervsstøtteordning, der understøtter grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små ogmellemstore virksomheder. Fonden skal forbedre rammerne for, at danske virksomheder kanudnytte den stigende globale efterspørgsel efter grønne løsninger, som bl.a. klimaudfordringernemedfører. Derudover skal fonden styrke udvikling og markedsmodning af nye offentlig-privatevelfærdsløsninger med henblik på at udnytte de erhvervsmæssige muligheder til gavn for vækstenog beskæftigelsen i Danmark.Fondens midler udmøntes primært i form af tilskud på baggrund af ansøgning.Lovens gældende § 10 indeholder allerede hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at kommunikation mellem fonden og virksomheder / offentlige organer ogmyndigheder, herunder ansøgninger til fonden kan foregå digitalt samt at fonden kan udstede

dokumenter, herunder afgørelser om støtte fra fonden uden personlig underskrift men med dels enunik og sikker digital signatur.Der er allerede i dag udstedt en bekendtgørelse i medfør af loven, der regulerer den kommunikation,der sker mellem virksomheder m.fl. og Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen ellerfondens bestyrelse. I § 6 i bekendtgørelse nr. 234 af 16. marts 2010 om støtte under fond til grønomstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden) kræves, at ansøgning om støtte skerdigitalt. Efter stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen efter nærmere anvisning forlange, at tilsagnsskrivelser,statusrapporter m.v. overføres gennem it-systemer, der muliggør elektronisk overførsel af data.I lovens nuværende bestemmelser er der dog ikke hjemmel til at kræve, at klager skal indsendesdigitalt.Det foreslås, at den gældende § 10 ophæves og erstattes af tre nye bestemmelser, § 10, § 10 a og §10 b, i loven, der dækker den gældende § 10. De foreslåede nye bestemmelser vedrørerkommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra Erhvervs- ogVækstministeriet, Erhvervsstyrelsen eller fondens bestyrelse om alle forhold, der er omfattet afloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Bestemmelserne er udformet efter sammemodel som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Erhvervsstyrelsen, vedrørerfortrinsvis fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af lov om fond til grøn omstillingog erhvervsmæssig fornyelse og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikkeværet fastsat regler om kommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det nye i forhold til gældende lov er navnlig, at også klager over retlige spørgsmål bliver omfattetaf hjemlen til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation.Til nr. 1§ 10Den foreslåede§ 10viderefører den gældende § 10, stk. 1, med visse udvidelser og redaktionelleændringer.Forslagets§ 10, stk. 1,indeholder således hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervs- og Vækstministeriet,Erhvervsstyrelsen og fondens bestyrelse om alle forhold, som er omfattet af loven eller regler, somer udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt. Kommunikation i forbindelse med klager overretlige spørgsmål, jf. den gældende § 14 i loven, samt skriftlig kommunikation i forbindelse medfortolkningsspørgsmål m.v., er således også omfattet af hjemlen til at fastsætte regler omobligatorisk digital kommunikation.Bestemmelsen indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervs- og Vækstministeriet,Erhvervsstyrelsen og fondens bestyrelse om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som erudstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget af de pågældende instanser, hvis deindsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysningerne m.v. sendes til Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen og fondensbestyrelse på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af denalmindelige vejledningspligt, jf. forvaltningsloven § 7, at de pågældende instanser må vejlede omreglerne på området, herunder pligten til at kommunikere på den foreskrevne måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervs- og Vækstministeriet,Erhvervsstyrelsen og fondens bestyrelse, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for atvære kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitaltfor modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med samme retsvirkning som fysisk post, deranses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiskepostkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen ogfondens bestyrelse, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omdigital kommunikation og overførsel af data vil blive opretholdt.Endvidere er det tanken at udmønte hjemlen til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation iøvrigt til og fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen og fondens bestyrelse omforhold, som er omfattet af lov om fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt f.eks. pr. e-mail. Dette forventes at ske iløbet af 2013.Ved henvendelser til Erhvervs- og Vækstministeriet,, Erhvervsstyrelsen og fondens bestyrelse kander stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktespå i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til styrelsen. I denforbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette Erhvervs- ogVækstministeriet, Erhvervsstyrelsen og fondens bestyrelse om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mailsautomatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen og fondens bestyrelse kan sendevisse meddelelser, herunder afgørelser m.v., til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlemsdigitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som ernærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevetobligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.

I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der eksempelvis sendes til Erhvervsstyrelsen, er Erhvervsstyrelsen adressat formeddelelsen. For meddelelser, som eksempelvis sendes til en virksomhed, er den pågældendevirksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for adressaten, dvs. når adressaten kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt forhindringer som følgeaf it-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 10 aDen foreslåede§ 10 aviderefører den gældende § 10, stk. 2, med visse udvidelser og redaktionelleændringer.Den foreslåede§ 10 a, stk. 1,indeholder således hjemmel til at fastsætte regler om, at Erhvervs- ogVækstministeriet, Erhvervsstyrelsen eller fondens bestyrelse kan udstede afgørelser og andre

dokumenter efter lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse eller regler udstedt imedfør af loven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelseneller dokumentet. Efter den gældende § 10, stk. 2, er der alene hjemmel til at fastsætte sådanneregler for fondens bestyrelse, herunder Erhvervsstyrelsen som sekretariat for fonden. Dennehjemmel er ikke udnyttet p.t. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan derhenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed den myndighed, der har truffet afgørelsen eller udstedt dokumenter, som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som myndigheden sender digitalt, og pådokumenter som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet fritagelsesvistikke sendes digitalt. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter ogtræffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.§ 10 bDen foreslåede nye § 10 b vedrører dokumenter, som er omfattet af lov om Fornyelsesfonden ellerforskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af virksomheder eller personer. Der kan f.eks.være tale om årsrapporter, der indsendes som vedhæftede dokumenter til e-mails i forbindelse medansøgninger om tilskud til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse. Det fremgår ikkeudtrykkeligt af de gældende regler, at sådanne dokumenter og bilag hertil skal være underskrevet,men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 21Lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser tiltredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, herefter benævntbemyndigelsesloven, indeholder bl.a. de danske administrative bestemmelser ogstraffebestemmelser, som er nødvendige for at anvende og håndhæve de fælles EU-regler omeksportkontrol, der blandt andet udgøres af Rådets forordning nr. 428/2009/EF af 5. maj 2009 medsenere ændring om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhedog transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, også kaldet dual-use-forordningen,samt Rådets forordninger om særlige restriktive foranstaltninger over for blandt andet Iran, Syrienog Nordkorea, og Rådets forordning nr. 1236/2005/EF af 27. juni 2005 med senere ændring om

handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskeligeller nedværdigende behandling eller straf.Dual-use-forordningen fastlægger, hvilke dual-use-produkter, der er omfattet af eksportkontrol ogdermed af kravet om udførselstilladelse. Ved dual-use-produkter forstås produkter, der både kananvendes til civile og militære formål samt anvendes til udvikling og produktion afmasseødelæggelsesvåben. Dual-use-forordningen fastlægger også kontrol med mæglervirksomhed iforbindelse med mæglervirksomhed mellem to tredjelande angående produkter, der er underlagteksportkontrol, og hvis produktet er eller kan være bestemt til at skulle anvendes tilmasseødelæggelsesvåben. I disse tilfælde kræves der også tilladelse til mæglervirksomheden.Ifølge dual-use-forordningen er det de nationale myndigheder i medlemsstaterne, i Danmarkerhvervs- og vækstministeren, der har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt der kan givesen udførselstilladelse eller tilladelse til mæglervirksomhed. Administrationen af regelsættet erhenlagt til Erhvervsstyrelsen.Foruden dual-use-forordningen er der i EU vedtaget særlige restriktive foranstaltninger over forIran, jf. Rådets forordning nr. 267/2012 af 23. marts 2012. De særlige restriktive foranstaltningerhar til formål at forhindre Irans opbygning af atomvåben og fremføringsmidler hertil. Forordningenfastlægger bl.a. en række eksportrestriktioner, herunder forbud mod eksport af en lang række dual-use-produkter samt nøgleudstyr og -teknologitil olie-/gasindustrien og den petrokemiske industri iIran samt relateret teknisk bistand og mæglervirksomhed.Forordningen indeholder også regler omindefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører eller ejes, besiddes ellerkontrolleres af personer, enheder eller organer,der er involveret i Irans atomprogram,ligesomforordningen indeholder regler om forudgående anmeldelse eller tilladelse tilpengeoverførsler tilog fra en iransk person, en iransk enhed eller et iransk organ.Tilsvarende er der med Rådets forordning nr. 36/2012 af 18. januar 2012 vedtaget restriktiveforanstaltninger over for Syrien, ligesom der med Rådets forordninger nr. 329/2007, nr. 1283/2009og nr. 567/2010 er vedtaget restriktive foranstaltninger over for Nordkorea. Herudover har EU ogsåvedtaget restriktive foranstaltninger over for andre lande i Asien og Mellemøsten samt en rækkelande i Afrika om bl.a. indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer.Administrationen af de ovenfor nævnte regler er ligeledes henlagt til Erhvervsstyrelsen.EU har endvidere med vedtagelsen af Rådets forordning nr. 1236/2005 (antitorturforordningen),som ændret ved Rådets forordning nr. 1352/2011, indført kontrol med handel med visse varer, derkan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf. Forordningen indeholder regler om forbudmod eksport eller import af vissenærmere angivne varer, uanset oprindelse, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål endhenrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,samt krav om tilladelse til enhver eksport af en række nærme angivne varer, der kan anvendes tiltortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, men som ogsåhar anden anvendelse.Forordningen administreres i Danmark af Erhvervs- og Vækstministeriet (Erhvervsstyrelsen) for såvidt angår bilag II (forbudte varer) og bilag III (varer, der kræver udførselstilladelse), nr. 1, og afJustitsministeriet for så vidt angår bilag III, nr. 2 og 3.

Som eksempel på områder, hvor der foregår skriftlig kommunikation mellem virksomheder ogErhvervsstyrelsen på eksportkontrolområdet, kan nævnes, at virksomheder, der ønsker enudførselstilladelse eller tilladelse til mæglervirksomhed, skal indsende en ansøgning til styrelsen.For at lette virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med ansøgningsprocessen indførteErhvervsstyrelsen i 2009 et digitalt ansøgningssystem, som gør det muligt for virksomhederne atindsende ansøgninger om udførselstilladelse elektronisk. Erhvervsstyrelsen udsteder dogudførselstilladelser og tilladelser til mæglervirksomhed på papirblanketter. Udførselstilladelserneanvendes af virksomhederne i forbindelse med udførslen af produkterne, hvor tilladelsen forevisesfor toldmyndighederne, der afskriver produkterne på selve tilladelsen, som herefter skal returnerestil styrelsen. Tilladelser, der udstedes af Erhvervsstyrelsen, er gyldige i alle EU-lande ogtoldmyndighederne i det enkelte EU-land vil skulle foretage den fysiske afskrivning af varerne,efterhånden som de udføres af EU.Foruden udstedelse af tilladelser til udførsel af produkter eller tilladelser til mæglervirksomhed kanvirksomhederne få foretaget et slutbrugercheck af kunder (dvs. en agent, køber eller slutbruger)med henblik på at få undersøgt, om myndighederne er i besiddelse af kritiske oplysninger om depågældende kunder. Ligeledes kan virksomheder få foretaget en teknisk vurdering af et bestemtprodukt, hvis virksomheden ikke selv med sikkerhed kan afgøre, om produktet er omfattet afeksportkontrol eller ej.I disse tilfælde er skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og Erhvervsstyrelsen enforudsætning. Virksomhederne fremsender skriftlige oplysninger til styrelsen om konkrete kundereller et bestemt produkt. Styrelsen benytter oplysningerne i forbindelse med den efterfølgendesagsbehandling. Styrelsen meddeler herefter skriftligt resultatet af slutbrugerchecket eller dentekniske vurdering til virksomheden.Ligeledes foregår der skriftlig kommunikation mellem virksomheder og Erhvervsstyrelsen iforbindelse med de særlige restriktioner over for Iran. Eksempelvis skal virksomheder, der ønskeren udførselstilladelse eller tilladelse til teknisk bistand eller mæglervirksomhed, på tilsvarendemåde som ved ansøgninger efter dual-use-forordningen indsende en ansøgning til styrelsen.Styrelsen har dog for at lette de administrative byrder for virksomhederne i forbindelse medansøgningsprocessen også for ansøgninger om udførselstilladelse eller teknisk bistand til Iranudviklet et digitalt ansøgningssystem, som gør det muligt for virksomhederne at indsendeansøgninger om udførselstilladelse eller teknisk bistand elektronisk. Erhvervsstyrelsen udstederogså her udførselstilladelser, tilladelser til teknisk bistand og tilladelser til mæglervirksomhed påpapirblanketter.Endvidere kan virksomhederne få foretaget en teknisk vurdering af, om et olie-/gasprodukt eromfattet af forbuddet mod udførsel til Iran.Virksomhederne fremsender i den forbindelse skriftligeoplysninger til styrelsen om det pågældende produkt. Styrelsen benytter oplysningerne i forbindelsemed den efterfølgende sagsbehandling. Styrelsen meddeler herefter skriftligt resultatet af dentekniske vurdering til virksomheden.Også i forbindelse med pengeoverførsler til og fra Iran kommunikerer virksomhederne skriftligtmed Erhvervsstyrelsen. Virksomhederne fremsender således afhængigt af beløbets størrelse enskriftlig anmeldelse eller ansøgning til Erhvervsstyrelsen. Styrelsen meddeler herefter skriftligt sinafgørelse om tilladelse eller afslag på ansøgningen.

På tilsvarende måde kommunikerer Erhvervsstyrelsen også skriftligt med virksomheder iforbindelse med de restriktive foranstaltninger, der er vedtaget over for Syrien og Nordkorea samten række øvrige lande i Asien, Mellemøsten og Afrika for så vidt angår de regler, der administreresaf styrelsen. Det drejer sig bl.a. om ansøgninger om udførselstilladelse, forespørgsler omindefrysning, herunder ansøgninger om ophævelse af indefrysning m.v. Det samme gældervedrørende de regler, som styrelsen administrerer i relation til antitorturforordningen.Såfremt Erhvervsstyrelsen konstaterer eller får mistanke om, at en virksomhed har overtrådteksportkontrolreglerne eller de restriktive foranstaltninger over for Iran, Syrien eller Nordkoreaeller et af de øvrige lande, der er omfattet af sanktioner, som administreres af Erhvervsstyrelsen,kommunikerer styrelsen altid skriftligt herom med den pågældende virksomhed. Det samme gælderi tilfælde af overtrædelse af antitorturforordningen. I sådanne tilfælde sender styrelsen desuden altidet anbefalet brev til den pågældende virksomhed for at sikre sig, at brevet er kommet frem tilvirksomheden.Bemyndigelsesloven indeholder ikke regler om digital kommunikation. Det foreslås, at derindsættes fire nye bestemmelser som stk. 2-5 i § 1 i bemyndigelsesloven. Bestemmelserne vedrørerkommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen omalle forhold, der er omfattet af bemyndigelsesloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation i dette lovforslag. Endvidere foreslås nogle ændringer i lovens øvrigebestemmelser, herunder konsekvensændringer i nogle af de gældende bestemmelser.Til nr. 1Med forslaget ændres§ 1, stk. 1 og 3,som en konsekvens af, at artikel 75 om foranstaltninger tilforebyggelse og bekæmpelse af terrorisme m.v. i forbindelse med vedtagelsen af Lissabontraktaten i2007, fik et ændret indhold og samtidig blev overflyttet til traktatens tredje del, afsnit V, der eromfattet af retsforbeholdene, jf. protokollen om Danmarks stilling. Dette medfører, at Danmarkikke længere kan træffe foranstaltninger med hjemmel i artikel 75.Ændringen har ingen praktisk betydning, da foranstaltninger, som tager sigte på helt eller delvist atafbryde eller indskrænke de økonomiske forbindelse mellem et eller flere tredjelande, uagtetændringen i forbindelse med vedtagelsen af Lissabontraktaten i 2007, såvel fremover som hidtil, vilblive vedtaget efter artikel 215, som der fortsat henvises til i § 1.Til nr. 2Det foreslås som noget nyt, at der med den foreslåede nye bestemmelse i§ 1, stk. 2, 1. pkt.,skabeshjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation tilog fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af bemyndigelsesloven, eller regler udstedt imedfør af bemyndigelsesloven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at meddelelser m.v. til Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet afloven eller regler udstedt i medfør af loven, der sendes på den forskrevne digitale måde, anses for atvære kommet frem til styrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt forstyrelsen, jf. det foreslåede 3. pkt. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der ansesfor at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i styrelsens fysiskepostkasse.

Skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet afbemyndigelsesloven eller regler udstedt i medfør af bemyndigelsesloven, anses derimod ikke forbehørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen i strid hermed, eksempelvis pr. brev, følger det af denalmindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne påområdet, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Som anført i afsnit 5.2 i de almindelige bemærkninger, er det i den forbindelse uden betydning, atden pågældende oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende harmistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til denpågældende at overvinde. I så fald må vedkommende anvende en computer på et folkebibliotekeller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler omobligatorisk digital kommunikation således, at der stilles krav om, at alle ansøgninger omudførselstilladelser fremover skal indsendes via det allerede eksisterende digitale ansøgningssystemi Erhvervsstyrelsen. Ligeledes er det tanken at udbygge det digitale ansøgningssystem, såansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed eller teknisk bistand på tilsvarende måde somansøgninger om udførselstilladelse fremover skal indsendes i det digitale ansøgningssystem.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraErhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af bemyndigelsesloven eller regler udstedt i medføraf bemyndigelsesloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Det gælder f.eks. anmodninger fra virksomhederne om at få foretaget slutbrugercheck eller enteknisk vurdering.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen kan styrelsen stille krav om at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt., kan der bl.a.fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser o.l., tilvirksomhedens digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post,som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det erblevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i dealmindelige bemærkninger.

I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt i forbindelse med deudførselstilladelser, herunder tilladelser til teknisk bistand, som meddeles i samme dokument, somErhvervsstyrelsen udsteder, og som i dag udstedes på papir. Begrundelsen herfor er, atudførselstilladelserne anvendes af virksomhederne i forbindelse med udførslen af produkterne, hvortilladelsen forevises for toldmyndighederne, der afskriver produkterne på selve tilladelsen, somherefter skal returneres til styrelsen. Hvis produkterne udføres fra et andet EU-land, skalvirksomheden fremlægge dokumentation over for toldmyndighederne for, at der foreligger en lovligudførselstilladelse, som toldmyndighederne kan afskrive produkterne på. Det er derfor nødvendigt,at styrelsen fortsat kan udstede udførselstilladelser på papir.Det nærmere tidspunkt for ikrafttræden af reglerne om obligatorisk digital kommunikation vilfremgå af bekendtgørelsen. Det vil dog tidligst ske, når den fornødne teknologi er til stede.Kravet om digital kommunikation i forbindelse med virksomhedernes ansøgninger omudførselstilladelse samt korrespondance mellem virksomheder og Erhvervsstyrelsen omslutbrugercheck og tekniske vurderinger kan gøres obligatorisk fra det tidspunkt, hvor reglerne, derudmønter bemyndigelsen, træder i kraft. Det samme gælder styrelsens besvarelse af henvendelser,som modtages pr. e-mail. Dette skyldes, at denne type skriftlig kommunikation ikke nødvendiggøretablering af nye digitale systemer.Efter den foreslåede nye bestemmelse istk. 2, 2. pkt.,kan der i bekendtgørelsen specificeres kravom anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Den foreslåede nye bestemmelse istk. 2, 3. pkt.,fastsætter, hvornår en digital meddelelse må ansesfor at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed m.v., som meddelelsen sendestil, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.

For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Den foreslåede nye bestemmelse i§ 1, stk. 3,gør det muligt at fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter dual-use-forordningen ogbemyndigelsesloven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efter det foreslåede nyestk. 4fastsættes regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Erhvervsstyrelsen som afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelsebåde på dokumenter, som Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk,dvs. på papir med almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstededokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledeshenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Det foreslåede nye stk.5vedrører dokumenter, som er omfattet af loven eller forskrifter udstedt imedfør heraf, og som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, dvs. en virksomhed eller person.Der kan f.eks. være tale om en ansøgning om udførselstilladelse eller en pengeoverførsel til eller fraIran, hvor ansøgningen og eventuelle bilag vedhæftes en e-mail, som indsendes tilErhvervsstyrelsen. Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådanne dokumenter ogbilag hertil skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) indeholder en række regler, derpålægger parter omfattet af lovgivningen at indberette eller afgive oplysninger om forhold omfattetaf teleloven til Erhvervsstyrelsen, Rigspolitiets Telecenter, Forsvarsministeriet ellerTeleklagenævnet.I medfør af telelovens § 73 kan Erhvervsstyrelsen eksempelvis kræve alle oplysninger og altmateriale, som myndigheden skønner relevant i forbindelse med tilsyn med overholdelse af lovensregler eller regler fastsat i medfør heraf og i forbindelse med administration, undersøgelser ogkonkrete afgørelser, der gennemføres og træffes efter lovens bestemmelser herom. Teleklagenævnetkan tilsvarende kræve alle oplysninger, som nævnet skønner relevant for sine afgørelser omoverholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør heraf.I medfør af telelovens § 75, stk. 1, udarbejder og offentliggør Erhvervsstyrelsen også løbendestatistik og dokumentation om forskellige forhold inden for telemarkedet. Efter telelovens § 75, stk.2, kan Erhvervsstyrelsen af udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kræve altmateriale og alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik.Herudover er der en række mere specifikke oplysnings- eller indberetningsforpligtelser i teleloven.En væsentlig del af kommunikation med borgere og virksomheder er af mere generel karakter,herunder kommunikation i form af vejledning, forespørgsler, borgerhenvendelser, høringer,koordinering og lignende.Der er i dag ingen formkrav i teleloven til kommunikationen til og fra myndighederne i forbindelsemed forhold omfattet af teleloven, men kommunikationen foregår allerede i vidt omfang digitalt viae-mail eller via specifikke indberetningsløsninger udviklet til bestemte formål.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 1 a, § 1 b og § 1 c, som kapitel 1 a i teleloven.Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om alle forhold, der er omfattet af teleloven og bekendtgørelser udstedt i medfør afteleloven.Derudover indsættes en række ændringer i teleloven som følge af den kongelige resolution af 3.oktober 2011, hvorefter ressortansvaret for tele- og internetregulering samt administration affrekvenser blev overført til Erhvervs- og Vækstministeriet og ressortansvaret for sager vedrørendebeskyttelse af kritisk it-infrastruktur, samt statens varslingstjeneste for internettrusler, GovCert, blevoverført til Forsvarsministeriet

behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitalemåde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheder på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det bl.a. af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7,at myndigheden må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheden, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkning som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.I første omgang vil bestemmelsen alene blive anvendt til at sikre, at al relevant skriftligkommunikation mellem virksomheder og myndigheder i forbindelse med forhold, som er omfattetaf teleloven eller regler udstedt i medfør af denne lov, foregår digitalt. På sigt vil også borgerekunne forpligtes til digital kommunikation med myndighederne.Der kan fastsættes regler om, at skriftlig kommunikation mellem henholdsvis Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet og virksomheder om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt imedfør af loven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail. Dette forventes at ske i løbet af 2013.Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet vil kunne stille krav om, at virksomheden oplyser en e-mailadresse, som virksomheden kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af forholdomfattet af teleloven. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til atunderrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes ellerhenvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.Den foreslåede bemyndigelse kan i relation til teleloven også udnyttes således, at det gøresobligatoriskfor virksomhederatanvende bestemteinternetløsninger,herunderselvbetjeningsløsninger.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller afregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan sende visse meddelelser, herunderafgørelser, forbud, påbud m.v., til virksomhedens digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældende at væretilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.

I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab medhjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen eller Teleklagenævnet, er styrelsen henholdsvisklagenævnet adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen eller klagenævnet sender, erdet pågældende selskab eller fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen ellerTeleklagenævnet på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen henholdsvisklagenævnet, dvs. når styrelsen henholdsvis klagenævnet kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Efter den foreslåede§ 1 a, stk. 4,kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling medjustitsministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra Rigspolitiets telecenter, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 12, stk.1, skal foregå digitalt.Den foreslåede nye§ 1 a, stk. 5,giver forsvarsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation skal foregå digitalt inden for de områder, som hører underForsvarsministeriets område, i medfør af teleloven eller regler udstedt i medfør af teleloven.Det drejer sig bl.a. om området for informationssikkerhed, hvor der eksempelvis kan udstedesnærmere regler om tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at styre risici forsikkerheden i net og tjenester (infrastruktur), herunder også om tilsyn med udbydere af elektroniskekommunikationsnet og -tjenesters overholdelse af sådanne regler.I lighed med det under stk. 1 anførte, indebærer forslaget bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. tilmyndigheder på Forsvarsministeriets område, som udøver tilsyn i henhold til teleloven eller reglerudstedt i medfør af teleloven, ikke anses for behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendespå anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheder på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det bl.a. af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7,at den modtagne myndighed må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til atkommunikere på den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheder, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkning som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af de regler, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes afpligten til at kommunikere digitalt med myndigheder, om hvilke forhold og på hvilken måde.Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 giver endvidere hjemmel til, at der i sådanne regler kanspecificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur ellerlignende. Endelig fastslås det med henvisningen til stk. 3, hvornår en digital meddelelse må ansesfor at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.§1bMed forslaget til§ 1 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter teleloven uden underskrift, medmaskinel gengivelse af underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget til§ 1 b, stk. 2,kan der fastsættes regler om, at forsvarsministeren på udvalgteområder kan fastsætte regler om udstedelse af afgørelser og andre dokumenter efter teleloven ellerregler udstedt i medfør af teleloven uden underskrift, med maskinel gengivelse af underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen

eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises tilafsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger.§1cDen foreslåede nye§ 1 cvedrører dokumenter, som er omfattet af teleloven eller forskrifter udstedti medfør heraf, og som er udstedt af andre end myndighederne. Der kan f.eks. være tale om enrevisorerklæring, som skal indsendes i forbindelse med dokumentation for overholdelse afforpligtelse af regnskabsmæssig opsplitning.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås i stk. 2, at henholdsvis erhvervs- og vækstministeren og forsvarsministeren kanfastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel iden foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 ide almindelige bemærkninger.Til nr. 2-4De foreslåede bestemmelser er indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende lovs § 8.Bemyndigelser, tilsynsforpligtelser mv. i lovens § 8 deles mellem Erhvervs- og Vækstministeriet ogForsvarsministeriet. De dele af bestemmelsen, der tilfalder Erhvervs- og Vækstministeriet, erbeskrevet i den foreslåede § 8 (nr. 2 og 3) og de dele af bestemmelsen, der tilfalderForsvarsministeriet, fremgår af den foreslåede § 8 a (nr. 4).Med den foreslåede opdeling præciseres det, at Forsvarsministeriet har ansvaret for tekniske ogorganisatoriske foranstaltninger med henblik på at styre risici for informationssikkerheden i net ogtjenester (infrastruktur), og at Erhvervs- og Vækstministeriet har ansvaret for tekniske ogorganisatoriske foranstaltninger med henblik på at styre risici for persondatasikkerheden ielektroniske kommunikationsnet og -tjenester (trafik- og lokaliseringsdata mv.).Herudover præciseres det, at Forsvarsministeriet har mulighed for at indføre en underretningspligtfor brud på informationssikkerheden med væsentlige følger for drift af net eller tjenester, og atErhvervs- og Vækstministeriet har mulighed for at indføre en underretningspligt for brud påpersondatasikkerheden, som er omfattet af teleloven i øvrigt (trafik- og lokaliseringsdata mv.)Opdelingen medfører, at de regler, der skal bidrage til at sikre infrastrukturen, herunderberedskabsplanlægning, risikovurdering og -styring, udarbejdelse af informationssikkerhedspolitik,underretning og beredskab generelt samles hos Forsvarsministeriet.Opdelingen medfører videre, at de sektorspecifikke regler, der skal sikre brugernes persondatasamles hos Erhvervs- og Vækstministeriet. Erhvervs- og Vækstministeriet har, jf. lovens § 8, stk. 3,i forvejen ansvaret for en række sektorspecifikke regler til sikring af persondata i elektroniskekommunikationsnet og -tjenester.

Erhvervs- og Vækstministeriet har således ansvaret for regler om underretning, udarbejdelse af enpersondatasikkerhedspolitik, sikring af behørig beskyttelse af adgangen til persondata og sikring aflagret og transmitteret data mod sletning, ændring, uautoriseret eller ulovlig behandling ogopbevaring mv. Herudover skal Erhvervs- og Vækstministeriet efter e-databeskyttelsesdirektivetsartikel 4 kunne foretage en revision af udbydernes foranstaltninger til sikring afpersondatasikkerheden og give best-practice anbefalinger herom.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 5-7Med de foreslåede bestemmelser ændres udtrykkene »medlemsstat« og »andre medlemsstater« til»kontraherende stat« henholdsvis »andre kontraherende stater i telelovens § 10, stk. 1, nr. 2 - 4.Efter § 10 i lov nr. 169 af 3. marts 2011 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet skaludbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester uden udgift for staten, herunder forpolitiet, sikre de tekniske muligheder for at gennemføre aflytning af telekommunikation i en rækkenærmere angivne tilfælde omfattet af retsplejelovens kapitel 71 eller artikel 18 og 19 i konventionenaf 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater(EU-retshjælpskonventionen).Aftalen af 19. december 2003 mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og KongerigetNorge om anvendelsen af visse bestemmelser i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælpi straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og 2001-prokollen hertil (EU-aftalen)indebærer, at bl.a. EU-retshjælpskonventionens artikel 18 og 19 om aflytning af telekommunikationogså vil finde anvendelse, når aflytningen involverer Island eller Norge.Ved § 4 i lov nr. 479 af 17. juni 2008 om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register,retsplejeloven, lov om registrering af køretøjer og lov om konkurrence- og forbrugerforhold påtelemarkedet blev udtrykkene »medlemsstat« og »andre medlemsstater«, ændret til »kontraherendestat« henholdsvis »andre kontraherende stater«, således at det fremgik af loven, at udbydernesforpligtelser efter den daværende § 15 også omfatter tilfælde, hvor telekommunikation overføres tilen stat, som ikke er medlem af EU, men som er part i EU-retshjælpskonventionen, og tilfælde, hvorden udenlandske udbyder af elektroniske kommunikationstjenester eller den udenlandske gateway-station befinder sig i en stat, der er part i konventionen uden at være medlem af EU.I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnetog -tjenester blev denne lovændring i 2008 ikke medtaget og indføres derfor nu i loven.Med den foreslåede ændring vil lovens § 10, stk. 1, nr. 2-4, dermed omfatte Island og Norge vedEU-aftalens ikrafttræden. Bestemmelsen vil endvidere omfatte andre stater uden for EU, der ifremtiden ligesom Island og Norge efter aftale med EU måtte blive omfattet af EU-retshjælpskonventionen.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 8

Som en konsekvens af ændringen i nr. 9 nedenfor undtages § 20, stk. 3, fra Erhvervsstyrelsenstilsynsbeføjelse.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 9Der foreslås indført et stk. 3 til § 20 med henblik på at bemyndige Forsvarsministeriet til at føretilsyn med overholdelsen af den foreslåede § 8 a og regler og vilkår udstedt i medfør heraf.Bestemmelsen er en parallel til den bestående § 20, som tillægger erhvervs- og vækstministerentilsvarende tilsynsbeføjelser på sit område. Der henvises til bemærkningerne hertil i lov nr. 169 af 3.marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssigeændringer i bestemmelsen i forhold hertil.Til nr. 10Med den foreslåede ændring præciseres den ressortændring og den ressortansvarlige myndighed,der, som følge af den kongelige resolution af 3. oktober 2011, varetager opgaver omfattet af denaktuelle bestemmelse.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 11Med den foreslåede ændring præciseres den ressortændring og den ressortansvarlige myndighed,der, som følge af den kongelige resolution af 3. oktober 2011, varetager opgaver omfattet af denaktuelle bestemmelse.Det foreslås, at det er Forsvarsministeriet, der koordinerer og prioriterer beredskabsmyndighedernesbehov for samfundsvigtig elektronisk kommunikation.Ændringen i nr. 11 har til følge, at det er forsvarsministeren, der kan fastsætte nærmere reglerherom i henhold til § 62, stk. 4, 2. punktum.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 12Med den foreslåede ændring præciseres den ressortændring og den ressortansvarlige myndighed,der, som følge af den kongelige resolution af 3. oktober 2011, varetager opgaver omfattet af denaktuelle bestemmelse.Det foreslås, at opgaver vedrørende sikkerhedsgodkendelser i henhold til § 63, stk. 1, 4 og 5,varetages af Forsvarets efterretningstjeneste. Forsvarets Efterretningstjeneste varetager i forvejensikkerhedsgodkendelser på Forsvarsministeriets område.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.

Til nr. 13Med den foreslåede ændring præciseres den ressortændring og den ressortansvarlige myndighed,der, som følge af den kongelige resolution af 3. oktober 2011, varetager opgaver omfattet af denaktuelle bestemmelse.I henhold til den foreslåede § 63, stk. 2, skal ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendestil erhvervsmæssigt udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, sikre, atmedarbejdere hos eller repræsentanter for ejerne, der varetager kontakten til Forsvarsministeriet irelation til beredskabet på it- og teleområdet, sikkerhedsgodkendes af ForsvaretsEfterretningstjeneste til at håndtere klassificerede informationer.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 14Med den foreslåede ændring præciseres den ressortændring og den ressortansvarlige myndighed,der, som følge af den kongelige resolution af 3. oktober 2011, varetager opgaver omfattet af denaktuelle bestemmelse.I henhold til § 63, stk. 3, foreslås Forsvarsministeriet beføjet til at angive sikkerhedsforskrifter ombehandling, opbevaring eller destruktion af klassificerede informationer, som udbyderne skalmuliggøre og sikre de sikkerhedsgodkendte personers overholdelse af. Overholdelsen afsikkerhedsforskrifterne er en forudsætning for opretholdelse af sikkerhedsgodkendelsen, jf. § 63,stk. 4.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 15I henhold til den kongelige resolution af 3. oktober 2011, varetager Erhvervs- og Vækstministerietalene opgaver omfattet af lovens § 61. Henvisninger til lovens §§ 62, der administreres afForsvarsministeriet, udgår således af bestemmelsen.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 16I henhold til den kongelige resolution af 3. oktober 2011, varetager Erhvervs- og Vækstministerietalene opgaver omfattet af lovens § 61. Henvisninger til lovens §§ 62 og 63, der administreres afForsvarsministeriet, udgår således af bestemmelsen.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 17Der foreslås indført en§ 64 a,hvorefter Forsvarsministeriet fører tilsyn med overholdelsen af reglerfastsat i medfør af § 62.

Ændringen er en nødvendig konsekvens af de ressortændringer, der, som følge af den kongeligeresolution af 3. oktober 2011, medfører, at der er nye ressortansvarlige myndigheder, der varetageropgaver omfattet af de aktuelle bestemmelser.Bestemmelsen er en parallel til den bestående § 64, som tillægger erhvervs- og vækstministerentilsvarende beføjelser på sit område. Der henvises til bemærkningerne hertil i lov nr. 169 af 3. marts2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssigeændringer i bestemmelsen i forhold hertil.Til nr. 18Der foreslås indført en§ 66 a,der giver forsvarsministeren mulighed for at bemyndige en underministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andrestatslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i teleloven er tillagt forsvarsministeren.Herudover bemyndiges forsvarsministeren til at fastsætte regler om adgangen til at påklageafgørelser samt fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighedmåtte blive bemyndiget til at udøve.Ændringen er en nødvendig konsekvens af de ressortændringer, der, som følge af den kongeligeresolution af 3. oktober 2011, medfører, at det er nye ressortansvarlige myndigheder, der varetageropgaver omfattet af de aktuelle bestemmelser.Bestemmelsen er en parallel til den bestående § 66, som tillægger erhvervs- og vækstministerentilsvarende beføjelser på sit område. Der henvises til bemærkningerne hertil i lov nr. 169 af 3. marts2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssigeændringer i bestemmelsen i forhold hertil.Til nr. 19I henhold til den kongelige resolution af 3. oktober 2011, varetager Erhvervs- og Vækstministerietikke opgaver omfattet af lovens §§ 62 og 63.Bestemmelsen ophæves, da der ikke indføres en parallel bestemmelse til § 67, stk. 1 og 2vedrørende afskæring af instruksadgang og dispensation for Forsvarsministeren.Til nr. 20Den foreslåede bestemmelse har til formål at give Forsvarsministeriet samme adgang til oplysningermed henblik på tilsyn med loven eller regler fastsat i medfør heraf mv.Bestemmelsen er en delvis parallel til den bestående § 73, stk. 1 og 2, som tillægger erhvervs- ogvækstministeren tilsvarende beføjelser på sit område. Der henvises til bemærkningerne hertil i lovnr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Der er ikke tilsigtetindholdsmæssige ændringer i bestemmelsen i forhold hertil.Forsvarsministeriets adgang til oplysninger er begrænset til de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte parter, dadet alene er disse, der er relevante i relation til de bestemmelser, der i teleloven, der i henhold tilden kongelige resolution af 3. oktober 2011 varetages af Forsvarsministeren.Endvidere bemyndiges Forsvarsministeriet til at videregive disse oplysninger til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater, sådan at disse kan opfylde

deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold tilfællesskabsretten.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 21Bestemmelsen udvides med Forsvarsministeriet for at sikre Forsvarsministeriet samme adgang til atstille krav til formen for afgivne oplysninger, som Teleklagenævnet og IT- og Telestyrelsen hidtilhar haft.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 22Bestemmelsen beskriver klageadgangen i relation til afgørelser truffet efter § 63 og regler fastsat imedfør af § 8 a og afgørelser om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 62 samt sagsbehandlingi forbindelse hermed. Disse afgørelser kan fremover påklages til forsvarsministeren.Til nr. 23Ændringen følger af ændringen i nr. 15, hvorefter Forsvarsministeriet gives adgang til oplysningermed henblik på tilsyn med loven eller regler fastsat i medfør heraf mv. Ændringen medfører, atForsvarsministeriet kan pålægge tvangsbøder med henblik på at sikre afgivelse af oplysninger, jf.lovens § 79, stk. 1.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til nr. 24Henvisningen til § 8 a foreslås tilføjet som følge af den foreslåede indførelse af § 8 a.Ændringen medfører ikke en udvidelse af området for bødestraf i loven, idet der for hele denhidtidige § 8 også kunne fastsættes bødestraf.Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen i øvrigt, og de hidtidigebemærkninger er fortsat gældende.Til § 23Lov om radiofrekvenser (frekvensloven) indeholder en række bestemmelser, der pålægger bl.a.brugere af radiofrekvenser og indehavere af tilladelser til at anvende radiofrekvenser at afgiveoplysninger og materiale om forhold omfattet af loven.I medfør af frekvenslovens § 39 kan Erhvervsstyrelsen eksempelvis af brugere af radiofrekvenserkræve alle oplysninger og alt materiale, som Erhvervsstyrelsen skønner relevant med henblik påadministration af loven og regler og vilkår fastsat i medfør heraf.

Endvidere kan Erhvervsstyrelsen i medfør af frekvenslovens § 40 af tilladelsesindehavere kræveoplysninger og materiale om økonomiske, statistiske, frekvensmæssige og øvrige forhold medhenblik på udarbejdelse af rapporter, statistikker m.v.I forbindelse med klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser i medfør af frekvensloven og reglerudstedt i medfør frekvensloven, kan Teleklagenævnet efter frekvenslovens § 47, stk. 3, tilsvarendeaf parterne kræve alle oplysninger, som skønnes relevante med henblik på behandling af sagerne.En væsentlig del af den skriftlige kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetom forhold, som er omfattet af frekvensloven og regler udstedt i medfør af frekvensloven, vedrøreransøgning om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, vejledning, forespørgsler, fortolkning,høringer, koordinering og lignende.Der har hidtil ikke været fastsat regler om kommunikationsmåden for den skriftligekommunikation. I forhold til ansøgninger om tilladelser til brug af radiofrekvenser foregår dennekommunikation allerede i dag i vidt omfang digitalt via Erhvervsstyrelsens digitaleindberetningsløsning, ligesom kommunikationen i øvrigt også i vidt omfang allerede i dag foregårdigitalt via e-mail.Det forslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 1 a, § 1 b og § 1 c, som kapitel 1 a ifrekvensloven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om alle forhold, der er omfattet affrekvensloven og regler udstedt i medfør af frekvensloven. Bestemmelserne er udformet eftersamme model som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dettelovforslag.Til nr. 1§1aMed forslagets§ 1 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om forhold,som er omfattet af frekvensloven eller regler udstedt i medfør af frekvensloven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetom forhold, som er omfattet af frekvensloven eller af regler, som er udstedt i medfør affrekvensloven, ikke anses for behørigt modtaget i Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, hvis deindsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet på anden måde end denforeskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf.forvaltningslovens § 7, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet må vejlede om reglerne påområdet, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem tilmodtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. detforeslåede stk. 3. Dvs. med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommetfrem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, om hvilkeforhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken, at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at det gøres obligatoriskfor virksomheder at anvende Erhvervsstyrelsens digitale indberetningsløsning, som er omtaltovenfor. Dette forventes at ske i løbet af 2013.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem virksomheder oghenholdsvis Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af frekvensloveneller regler udstedt i medfør af frekvensloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail. Dette forventesat ske i løbet af 2013. På sigt vil også borgere kunne forpligtes til at anvende digital kommunikationmed Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, når tiden er moden til det.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældendekan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse tilErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mailsautomatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af frekvensloveneller regler udstedt i medfør af frekvensloven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan sende visse meddelelser, herunderafgørelser, forbud, påbud m.v., til den pågældende virksomheds og fysiske persons digitalepostkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalti afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk forde pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

Frekvensloven indeholder i kapitel 9 bestemmelser om tilsyn og kontrol med overholdelse affrekvensloven og af regler udstedt i medfør af frekvensloven. Det er Erhvervsstyrelsen, derforetager kontrolopgaver hos virksomheder og borgere. Kontrollen kan udføres med eller udenretskendelse, ligesom den kan udføres efter forudgående anmeldelse eller uanmeldt.Erhvervsstyrelsen kan medbringe dokumenter, som de foreviser og udleverer ved kontrollen hosvirksomhederne og borgerne, ligesom det kan være aktuelt at få udleveret dokumenter fravirksomheder og borgere under kontrolbesøg.Et kontrolbesøg erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir ogErhvervsstyrelsens forevisning og udlevering af dokumentation på stedet. Det samme gør siggældende ved virksomhedernes og borgernes udlevering af dokumenter under besøget. Kontrollenvil derfor skulle foregå som vanligt.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter den foreslåede§ 1 a, stk. 2,kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse afbestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Den foreslåede§ 1 a, stk. 3,fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommetfrem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, er Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet adressater for meddelelsen. For meddelelser, som Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, som meddelelsensendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetpå det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, dvs.når Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normaltblive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der førster tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§1b

Efter den foreslåede§ 1 b, stk. 1,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efterfrekvensloven eller regler udstedt i medfør af frekvensloven uden underskrift, med maskinel eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan erhvervs- og vækstministeren efter den foreslåede§ 1 b, stk. 2,fastsætte regler om, atafgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektroniskdatabehandling, kan udstedes alene med Erhvervsstyrelsen eller Teleklagenævnet som afsender.Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetsender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis etdokument fritagelsesvist ikke sendes digitalt. For en nærmere gennemgang af muligheden for atudstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan derligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.§1cDen foreslåede§ 1 cvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andreend Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet. Dvs. der er tale om dokumenter, som er udstedt af envirksomhed eller en fysisk person.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af frekvensloven eller forskrifter udstedt imedfør af frekvensloven. Der kan f.eks. være tale om dokumenter i forbindelse med entilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger og materiale, som Erhvervsstyrelsen har opkrævet imedfør af frekvenslovens § 40.Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådanne dokumenter og bilag hertil skalvære underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Den foreslåede ændring af§ 47, stk. 1,er en følge af den foreslåede § 47, stk. 4.Til nr. 3Den foreslåede§ 47, stk. 4,medfører, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsens og Teleklagenævnets afgørelser efter de regler, som erhvervs- ogvækstministeren kan udstede efter § 1 a, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Til § 24

Lov om radio- og teleterminaludstyr (R&TTE-loven) indeholder bestemmelser, der pålægger parterat afgive oplysninger og materiale om forhold omfattet af R&TTE-loven.I medfør af R&TTE-lovens § 20 kan Erhvervsstyrelsen eksempelvis kræve alle oplysninger,herunder materiale af teknisk og statistisk karakter, som findes nødvendige for Erhvervsstyrelsensadministration af loven.En væsentlig del af den skriftlige kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetom forhold, som er omfattet af R&TTE-loven og regler udstedt i medfør af R&TTE-loven, vedrørervejledning, forespørgsler, fortolkning, høringer og lignende. Der har hidtil ikke været fastsat reglerom kommunikationsmåden for den skriftlige kommunikation, men kommunikationen foregårallerede i dag i vidt omfang digitalt via e-mail.Det forslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 4 b, § 4 c og § 4 d, som kapitel 1 a i R&TTE-loven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikationtil og fra Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om alle forhold, der er omfattet af R&TTE-lovenog regler udstedt i medfør af R&TTE-loven. Bestemmelserne er udformet efter samme model somde øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§4bMed forslagets§ 4 b, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om alleforhold, som er omfattet af R&TTE-loven eller regler udstedt i medfør af R&TTE-loven, skalforegå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetom forhold, som er omfattet af R&TTE-loven eller af regler, som er udstedt i medfør af R&TTE-loven, ikke anses for behørigt modtaget i Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, hvis de indsendespå anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet på anden måde end denforeskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf.forvaltningslovens § 7, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet må vejlede om reglerne påområdet, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem tilmodtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. detforeslåede stk. 3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at værekommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, om hvilkeforhold og på hvilken måde.

Indtil videre er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem virksomhederog henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af R&TTE-loven eller regler udstedt i medfør af R&TTE-loven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail. Detteforventes at ske i løbet af 2013. På sigt vil også borgere kunne forpligtes til at anvende digitalkommunikation med Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, når tiden er moden til det.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældendekan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse tilErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mailsautomatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af R&TTE-loveneller regler udstedt i medfør af R&TTE-loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan sende visse meddelelser, herunderafgørelser, forbud, påbud m.v., til den pågældende virksomheds og fysiske persons digitalepostkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalti afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk forde pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.R&TTE-loven indeholder i kapitel 4 bestemmelser om tilsyn og kontrol med overholdelse afR&TTE-loven og af regler udstedt i medfør af R&TTE-loven. Det er Erhvervsstyrelsen, derforetager kontrolopgaver hos virksomheder og borgere. Kontrollen kan udføres med eller udenretskendelse, ligesom den kan udføres efter forudgående anmeldelse eller uanmeldt.Erhvervsstyrelsen kan medbringe dokumenter, som de foreviser og udleverer ved kontrollen hosvirksomhederne og borgerne, ligesom det kan være aktuelt at få udleveret dokumenter fravirksomheder og borgere under kontrolbesøg.

Et kontrolbesøg erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir ogErhvervsstyrelsens forevisning og udlevering af dokumentation på stedet. Det samme gør siggældende ved virksomhedernes og borgernes udlevering af dokumenter under besøget. Kontrollenvil derfor skulle foregå som vanligt.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter den foreslåede§ 4 b, stk. 2,kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse afbestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Den foreslåede§ 4 b, stk. 3,fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommetfrem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, er Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet adressater for meddelelsen. For meddelelser, som Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, som meddelelsensendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetpå det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, dvs.når Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normaltblive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der førster tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§4cEfter den foreslåede§ 4 c, stk. 1,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter R&TTE-loven eller regler udstedt i medfør af R&TTE-loven uden underskrift, med maskinel eller på andenmåde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation afden, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse afunderskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan erhvervs- og vækstministeren efter den foreslåede§ 4 c, stk. 2,fastsætte regler om, atafgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektroniskdatabehandling, kan udstedes alene med den pågældende Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet

som afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs.på papir med almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstededokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledeshenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.§4dDen foreslåede§ 4 dvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andreend Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet. Dvs. der er tale om dokumenter, som er udstedt af envirksomhed eller en fysisk person.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af R&TTE-loven eller forskrifter udstedt imedfør af R&TTE-loven. Der kan f.eks. være tale om overensstemmelseserklæringer, som forindenmarkedsføring udarbejdes af den ansvarlige for markedsføringen af radioudstyr m.v. tildokumentation for radioudstyrs m.v. overensstemmelse med de væsentlige krav i R&TTE-loven.Det følger af lovgivningen, at overensstemmelseserklæringer skal være forsynet med underskrift.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Den foreslåede ændring af§ 25, stk. 1,eren følge af den foreslåede § 25, stk. 6.Til nr. 3Den foreslåede§ 25, stk. 6,medfører, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsens og Teleklagenævnets afgørelser efter de regler, som erhvervs- ogvækstministeren kan udstede efter § 4 b, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Til § 25Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål (graveloven) indeholderen række regler, der pålægger parter omfattet af graveloven at indberette eller afgive oplysningerom forhold omfattet af graveloven, herunder også i relation til andre myndigheder endErhvervsstyrelsen.I medfør af gravelovens § 9 a, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen og de tilladelsesudstedendemyndigheder, der er nævnt i graveloven eller regler udstedt i medfør af graveloven, eksempelvis afparterne kræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes nødvendigt med henblik påadministration af graveloven eller regler udstedt i medfør af graveloven. Tilladelsesudstedendemyndigheder er f.eks. Vejdirektoratet, Banedanmark samt de kommunale myndigheder.

I medfør af gravelovens § 9 a, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen indhente oplysninger fra parterne medhenblik på videregivelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, så disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser ellerforpligtelser i henhold til fællesskabsretten.Herudover er der en række mere specifikke oplysnings- eller anmeldelsesforpligtelser i graveloven.En væsentlig del af den skriftlige kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som eromfattet af graveloven og af regler udstedt i medfør af graveloven, vedrører vejledning,forespørgsler, fortolkning, høringer, koordinering og lignende. Der har hidtil ikke været fastsatregler om kommunikationsmåden for den skriftlige kommunikation, men kommunikationen foregårallerede i dag i vidt omfang digitalt via e-mail.Det forslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 8 a, § 8 b og § 8 c, i graveloven.Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om alle forhold, der er omfattet af graveloven og regler udstedt i medfør afgraveloven. Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser omobligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§8aMed forslagets§ 8 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om alleforhold, som er omfattet af graveloven eller regler, som er udstedt i medfør af graveloven, skalforegå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetom forhold, som er omfattet af graveloven eller af regler, som er udstedt i medfør af graveloven,ikke anses for behørigt modtaget i Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, hvis de indsendes påanden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet på anden måde end denforeskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf.forvaltningslovens § 7, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet må vejlede om reglerne påområdet, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem tilmodtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. detforeslåede stk. 3. Dvs. med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommetfrem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, om hvilkeforhold og på hvilken måde.

Indtil videre er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem virksomhederog henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af graveloveneller regler udstedt i medfør af graveloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail. Dette forventes atske i løbet af 2013. På sig vil også borgere kunne forpligtes til at anvende digital kommunikationmed Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, når tiden er moden til det.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældendekan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse tilErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mailsautomatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af graveloven ellerregler udstedt i medfør af graveloven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan sende visse meddelelser, herunderafgørelser, påbud m.v., til den pågældende virksomheds og fysiske persons digitale postkasse medde retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 ide almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for depågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter den foreslåede§ 8 a, stk. 2,kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse afbestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Den foreslåede§ 8 a, stk. 3,fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommetfrem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, er Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet adressater for meddelelsen. For meddelelser, som Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, som meddelelsensendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetpå det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, dvs.når Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normaltblive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der førster tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Efter den foreslåede§ 8 a, stk. 4,kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling medtransportministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra de nævnte myndigheder om forhold, der er omfattet af graveloven ogforskrifter udstedt i medfør af graveloven, skal foregå digitalt. Det vil sigeekspropriationskommissionen, taksationskommissionen, Vejdirektoratet samt Banedanmark.Efter den foreslåede§ 8 a, stk. 5,kan erhvervs- og vækstministeren desuden efter forhandling medøkonomi- og indenrigsministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra de kommunale myndigheder om forhold, der er omfattet afgraveloven og forskrifter udstedt i medfør af graveloven, skal foregå digitalt.§8bEfter den foreslåede§ 8 b, stk. 1,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter eftergraveloven eller regler udstedt i medfør af graveloven uden underskrift, med maskinel eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Efter den forslåede§ 8 b, stk. 2,kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling medtransportministeren fastsætte regler svarende til reglerne i stk. 1 for ekspropriationskommissionen,taksationskommissionen, Vejdirektoratet og Banedanmark.

Efter den foreslåede§ 8 b, stk. 3,kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi-og indenrigsministeren fastsætte regler svarende til reglerne i stk. 1 for de kommunalemyndigheder.§8cDen foreslåede§ 8 cvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andreend Erhvervsstyrelsen, Teleklagenævnet, ekspropriationskommissionen, taksationskommissionen,Vejdirektoratet, Banedanmark samt de kommunale myndigheder. Det kan f.eks. være dokumenter,som er udstedt af en virksomhed eller en fysisk person.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af graveloven eller forskrifter udstedt i medføraf graveloven. Der kan f.eks. være tale om anmodning om iværksættelse af ekspropriation, somfremsættes af udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet.Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådanne dokumenter og bilag hertil skalvære underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen efter forhandling med henholdsvis transportministeren ogøkonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personligunderskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættesregler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Der kani den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Den foreslåede§ 9, stk. 2,medfører, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsens og Teleklagenævnets afgørelser efter de regler, som erhvervs- ogvækstministeren kan udstede efter § 8 a, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Den foreslåede§ 9, stk. 3,medfører, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling medhenholdsvis transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at de i§ 1, stk. 6 og 7, § 2, stk. 2 og 3, samt § 9 a nævnte myndigheders afgørelser efter de regler, somerhvervs- og vækstministeren kan udstede efter § 8 a, stk. 4 og 5, ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.Til § 26Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. (masteloven)indeholder en række regler, der pålægger parter omfattet af masteloven at indberette eller afgiveoplysninger om forhold omfattet af masteloven, herunder også i relation til andre myndigheder endErhvervsstyrelsen.I medfør af mastelovens § 19, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen og landzone- ogbygningsmyndighederne eksempelvis af parterne kræve alle oplysninger og alt materiale, som

skønnes nødvendigt med henblik på administration af masteloven eller regler udstedt i medfør afmasteloven.I medfør af mastelovens § 19, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen indhente oplysninger fra parter medhenblik på videregivelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, så disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser ellerforpligtelser i henhold til fællesskabsretten.I medfør af mastelovens § 19, stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse afstatistikker over bl.a. det samlede antal master og antennesystemer tilsvarende indhente oplysningerherom hos parterne.Herudover er der en række mere specifikke oplysnings- eller indberetningsforpligtelser imasteloven.Teleklagenævnet kan i medfør af mastelovens § 24, stk. 4, tilsvarende kræve alle oplysninger, somnævnet skønner relevant for sine afgørelser om overholdelse af masteloven eller regler udstedt imedfør af masteloven.En væsentlig del af den skriftlige kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og andremyndigheder om forhold, som er omfattet af masteloven og af regler udstedt i medfør afmasteloven, vedrører vejledning, forespørgsler, fortolkning, høringer, koordinering og lignende.Der har ikke hidtil været fastsat regler om kommunikationsmåden for den skriftligekommunikation, men kommunikationen foregår allerede i dag i vidt omfang digitalt via e-mailDet forslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 1 a, § 1 b og § 1 c, i masteloven.Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om alle forhold, der er omfattet af masteloven og regler udstedt i medfør afmasteloven. Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser omobligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§1aMed forslagets§ 1 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om alleforhold, som er omfattet af masteloven eller regler, som er udstedt i medfør af masteloven, skalforegå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetom forhold, som er omfattet af masteloven eller af regler, som er udstedt i medfør af masteloven,ikke anses for behørigt modtaget i Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, hvis de indsendes påanden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet på anden måde end denforeskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf.forvaltningslovens § 7, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet må vejlede om reglerne påområdet, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem tilmodtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. detforeslåede stk. 3. Dvs. med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommetfrem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, om hvilkeforhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem virksomhederog henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af masteloveneller regler udstedt i medfør af masteloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail. Dette forventes atske i løbet af 2013. På sigt vil også borgere kunne forpligtes til at anvende digital kommunikationmed Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, når tiden er moden til det.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældendekan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse tilErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mailsautomatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af masteloven ellerregler udstedt i medfør af masteloven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan sende visse meddelelser, herunderafgørelser, påbud m.v., til den pågældende virksomheds og fysiske persons digitale postkasse medde retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 ide almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for depågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til

digital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter den foreslåede§ 1 a, stk. 2,kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse afbestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Den foreslåede§ 1 a, stk. 3,fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommetfrem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, er Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet adressater for meddelelsen. For meddelelser, som Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, som meddelelsensendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetpå det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, dvs.når Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normaltblive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der førster tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Efter den foreslåede§ 1 a, stk. 4,kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi-og indenrigsministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra landzone- og bygningsmyndighederne (dvs. de kommunale myndigheder)og statsforvaltningerne om forhold, der er omfattet af masteloven og forskrifter udstedt i medfør afmasteloven, skal foregå digitalt.Efter den foreslåede§ 1 a, stk. 5,kan erhvervs- og vækstministeren endvidere efter forhandling medtransportministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra taksationskommissionen og ekspropriationskommissionen om forhold, derer omfattet af masteloven og forskrifter udstedt i medfør af masteloven, skal foregå digitalt.Efter den foreslåede§ 1 a, stk. 6,kan erhvervs- og vækstministeren desuden efter forhandling medmiljøministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftlig

kommunikation til og fra Naturklagenævnet om forhold, som er omfattet af masteloven eller reglerudstedt i medfør af masteloven, skal foregå digitalt.Efter den foreslåede§ 1 a, stk. 7,kan erhvervs- og vækstministeren tillige efter forhandling medforsvarsministeren på tilsvarende måde som efter stk. 1-3 fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Forsvarsministeriet skal foregå digitalt. De opgaver, som efter masteloveneller efter regler udstedt i medfør af masteloven, varetages af landzone- og bygningsmyndigheden,er i relation til Christiansø henlagt til forsvarsministeren.§1bEfter den foreslåede§ 1 b, stk. 1,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter eftermasteloven eller regler udstedt i medfør af masteloven uden underskrift, med maskinel eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Efter de forslåede bestemmelser i§ 1 b, stk. 2-5,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte reglersvarende til reglerne i stk. 1 efter forhandling med henholdsvis økonomi- og indenrigsministeren forså vidt angår landszone- og bygningsmyndighederne samt statsforvaltningerne, transportministerenfor så vidt angår taksationskommissionen og ekspropriationskommissionen, miljøministeren for såvidt angår Naturklagenævnet og forsvarsministeren for så vidt angår Forsvarsministeriet.Til § 1 cDen foreslåede § 1 c vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andreend Erhvervsstyrelsen, Teleklagenævnet, landzone- og bygningsmyndigheden (dvs. de kommunalemyndigheder og Forsvarsministeriet i relation til Christiansø), taksationskommissionen,ekspropriationskommissionen, Naturklagenævnet samt statsforvaltningerne. Det kan f.eks. væredokumenter, som er udstedt af en virksomhed eller en fysisk person.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af masteloven eller forskrifter udstedt imedfør af masteloven. Der kan f.eks. være tale om radiodækningsplaner, som indsendes afindehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet.Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådanne dokumenter og bilag hertil skalvære underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen efter forhandling med henholdsvis økonomi- ogindenrigsministeren, transportministeren, miljøministeren og forsvarsministeren kan fastsættenærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i denforeslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikkekan fraviges for visse typer af dokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i dealmindelige bemærkninger.

Til nr. 2Den foreslåede§ 24, stk. 3,medfører, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsens og Teleklagenævnets afgørelser efter de regler, som erhvervs- ogvækstministeren kan udstede efter § 1 a, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Den foreslåede§ 24, stk. 4,medfører, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling medhenholdsvis økonomi- og indenrigsministeren, transportministeren, miljøministeren ogforsvarsministeren kan fastsætte regler om, at de i lovens § 2, stk. 6, § 5, stk. 3-5, § 6, stk. 1 og 2, §12, stk. 3-5, § 13, stk. 1 og 2 samt §§ 22 og 23 nævnte myndigheders afgørelser efter de regler, somerhvervs- og vækstministeren kan udstede efter § 1 a, stk. 4-7, ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.Til § 27Lov om internetdomæner (domæneloven) indeholder en række regler, der pålægger administrator atindberette eller afgive oplysninger om forhold omfattet af domæneloven eller regler udstedt imedfør af domæneloven.I medfør af domænelovens § 22, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen af administrator eksempelvis krævealle oplysninger og alt materiale, som skønnes relevant i forbindelse med administration af loven.I medfør af domænelovens § 22, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen med henblik på offentliggørelse afstatistikker over bl.a. det samlede antal registrerede domænenavne og antal klagesager tilsvarendeindhente oplysninger herom hos administrator.Herudover er der en række mere specifikke oplysnings- og indberetningsforpligtelser idomæneloven.Teleklagenævnet kan i medfør af domænelovens § 25, stk. 2, tilsvarende kræve alle oplysninger afErhvervsstyrelsen og administrator, som skønnes relevante med henblik på behandling af sagerne.En væsentlig del af den skriftlige kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som eromfattet af domæneloven og regler udstedt i medfør af domæneloven, vedrører vejledning,forespørgsler, fortolkning, høringer, koordinering og lignende.Der har hidtil ikke været fastsat regler om kommunikationsmåden for den skriftligekommunikation, men denne foregår allerede i dag i vidt omfang digitalt via e-mail eller viaspecifikke indberetningsløsninger udviklet til formålet.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 1 a, § 1 b og § 1 c, i domæneloven.Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til ogfra myndigheder om alle forhold, der er omfattet af domæneloven og regler udstedt i medfør afdomæneloven. Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser omobligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1

§1aMed forslagets§ 1 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet afdomæneloven eller regler udstedt i medfør af domæneloven, skal foregå digitalt.Med myndigheder menes Erhvervsstyrelsen, Klagenævnet for Domænenavne samtTeleklagenævnet. Disse myndigheder hører under erhvervs- og vækstministerens ressortområde.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndigheder om forhold, som eromfattet af domæneloven eller af regler, som er udstedt i medfør af domæneloven, ikke anses forbehørigt modtaget i myndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitalemåde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndighederne på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atmyndigheden må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheder, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Dvs. med sammeretsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelsem.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem virksomhederog myndigheder om forhold, som er omfattet af domæneloven eller regler udstedt i medfør afdomænelove, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail. Dette forventes at ske i løbet af 2013. På sigt vilogså borgere kunne forpligtes til at anvende digital kommunikation med myndigheder, når tiden ermoden til det.Ved henvendelser til myndigheder, kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette myndigheden om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkretesag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til dennye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af domæneloveneller regler udstedt i medfør af domæneloven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndigheder kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, påbud m.v., til denpågældende virksomheds og fysiske persons digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger aflov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitalepostkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter den foreslåede§ 1 a, stk. 2,kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse afbestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Den foreslåede§ 1 a, stk. 3,fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommetfrem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til myndigheder, er myndigheden adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som myndigheder sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, sommeddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandle meddelelsen.Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller etdatasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtagetden dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.

§1bEfter den foreslåede§ 1 bkan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at myndighederne,jf. den foreslåede § 1 a, stk. 1, og bemærkningerne hertil, kan udstede afgørelser og andredokumenter efter domæneloven eller regler udstedt i medfør af domæneloven uden underskrift, medmaskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmeregennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindeligebemærkninger.§1cDen foreslåede§ 1 cvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andreend Erhvervsstyrelsen, Teleklagenævnet og Klagenævnet for Domænenavne. Dvs. der er tale omdokumenter, som er udstedt af en virksomhed eller en fysisk person.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af domæneloven eller forskrifter udstedt imedfør af domæneloven. Der kan f.eks. være tale om indsendelse af rapporter, redegørelser oganden dokumentation for opfyldelse af krav i henhold til tilladelsen, som udstedes i medfør afdomænelovens § 5.Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler, at sådanne dokumenter og bilag hertil skalvære underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Den foreslåede§ 26, stk. 2,medfører, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsens, Teleklagenævnets samt Klagenævnet for Domænenavnes afgørelser efter deregler, som erhvervs- og vækstministeren kan udstede efter § 1 a, ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.Til § 28Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. indeholder bestemmelser, der pålæggerparter omfattet af loven at afgive oplysninger og materiale om forhold omfattet af loven.I medfør af § 2, stk. 5, i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. kanErhvervsstyrelsen eksempelvis kræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes relevant medhenblik på administration af denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

I forbindelse med klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser i medfør af lov om standarder fortransmission af tv-signaler m.v. og regler udstedt i medfør heraf, kan Teleklagenævnet efter § 5 a,stk. 2, i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. tilsvarende af parterne kræve alleoplysninger, som skønnes relevante med henblik på behandling af klagerne.En væsentlig del af den skriftlige kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetom forhold, som er omfattet af lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. og reglerudstedt i medfør heraf, vedrører vejledning, forespørgsler, fortolkning og lignende. Der har hidtilikke været fastsat regler om kommunikationsmåden for den skriftlige kommunikation, menkommunikationen foregår i dag i vidt omfang allerede digitalt via e-mail.Det forslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 2 a, § 2 b og § 2 c, i lov om standarder fortransmission af tv-signaler m.v. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse medskriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om alle forhold, der eromfattet af lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. og regler udstedt i medfør heraf.Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§2aMed forslagets§ 2 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om alleforhold, som er omfattet af lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. og regler udstedt imedfør af den nævnte lov, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetom forhold, som er omfattet af lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. eller af regler,som er udstedt i medfør af den nævnte lov, ikke anses for behørigt modtaget i Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet på anden måde end denforeskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf.forvaltningslovens § 7, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet må vejlede om reglerne påområdet, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem tilmodtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. detforeslåede stk. 3. Dvs. med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommetfrem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, om hvilkeforhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken, at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation mellem virksomhederog henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af lov om

standarder for transmission af tv-signaler m.v. eller regler udstedt i med af lov om standarder fortransmission af tv-signaler m.v., skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail. Dette forventes at ske i løbetaf 2013. På sigt vil også borgere kunne forpligtes til at anvende digital kommunikation medErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, når tiden er moden til det.Ved henvendelser til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældendekan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse tilErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mailsautomatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af lov omstandarder for transmission af tv-signaler m.v. eller regler udstedt i medfør af lov om standarder fortransmission af tv-signaler m.v.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan sende visse meddelelser, herunderafgørelser, forbud, påbud m.v., til den pågældende virksomheds og fysiske persons digitalepostkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalti afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk forde pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter den foreslåede§ 2 a, stk. 2,kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse afbestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Den foreslåede§ 2 a, stk. 3,fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommetfrem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, er Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet adressater for meddelelsen. For meddelelser, som Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, som meddelelsensendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnetpå det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet, dvs.når Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normaltblive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der førster tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag meddelelsen er tilgængelig.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§2bEfter den foreslåede§ 2 b, stk. 1,kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter lov omstandarder for transmission af tv-signaler m.v. eller regler udstedt i medfør af den nævnte lov udenunderskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Foren nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Desuden kan erhvervs- og vækstministeren efter den foreslåede§ 2 b, stk. 2,fastsætte regler om, atafgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektroniskdatabehandling, kan udstedes alene med Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet som afsender somhidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir medalmindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffeafgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1i de almindelige bemærkninger.Den foreslåede§ 2 cvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andreend Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet. Dvs. der er tale om dokumenter, som er udstedt af envirksomhed eller en fysisk person.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. eller forskrifter udstedt i medfør heraf. Der kan f.eks. være tale om dokumenter, somkræves af Erhvervsstyrelsen i medfør af den nævnte lov, og som skønnes relevante med henblik påErhvervsstyrelsens administration af loven og regler udstedt i medfør heraf.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Den foreslåede ændring af§ 5 a, stk. 1,er en følge af den foreslåede § 5 a, stk. 3.Til nr. 3Den foreslåede§ 5 a, stk. 3,medfører, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, atErhvervsstyrelsens og Teleklagenævnets afgørelser efter de regler, som erhvervs- ogvækstministeren kan udstede efter § 2 a, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Til § 29Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, som indføres ved lov nr. … af… [lovforslag nr. 125 af 28. marts 2012] om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarligvirksomhedsadfærd, som er under behandling i Folketinget i øjeblikket, og som forventes vedtagetmed ikrafttræden den 1. november 2012] er en ikke-retlig mæglings- og klageinstitution somsupplement til det eksisterende retlige system, hvor brud på ansvarlig virksomhedsadfærd kanrejses, dokumenteres og offentliggøres.Erhvervsstyrelsen er sekretariat for mæglings- og klageinstitutionen.Mæglings- og klageinstitutionen skal generelt udbrede kendskabet til OECD’s Retningslinjer forMultinationale Virksomheder og behandle sager vedrørende overtrædelser af disse retningslinjer.Der kan derfor klages til den danske mæglings- og klageinstitution, hvis f.eks. en dansk virksomhedikke efterlever retningslinjerne, ligesom institutionen også selv kan tage en sag op af egen drift.Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt, uanset hvor deopererer, hvad angår at sikre respekt for arbejdstager- og menneskerettigheder, internationalemiljøstandarder og retningslinjer for anti-korruption m.v.Ved behandling af klager lægger mæglings- og klageinstitutionen vægt på, at den, der klages over,får mulighed for først selv at finde en løsning sammen med klager. Hvis dette ikke lykkes, vil dersom hovedregel blive søgt en løsning ved mægling ledet af mæglings- og klageinstitutionen. Ermægling ikke mulig, eller hvis der kan være tale om grove overtrædelser, skal mæglings- ogklageinstitutionen undersøge sagen og tage stilling til, om der er sket en overtrædelse. Mæglings-og klageinstitutionen har ikke egentlige sanktionsmuligheder, men kan udtale sig om sagen, og kanfølge op på, om den pågældende følger eventuelle henstillinger.Mæglings- og klageinstitutionens udtalelser offentliggøres på mæglings- og klageinstitutionenshjemmeside efter lovens § 7.Loven indeholder i øvrigt ikke bestemmelser om kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation om forhold, som er omfattet af loven, herunder skriftlig kommunikation iforbindelse med behandlingen af klager, som indbringes for mæglings- og klageinstitutionen. Denskriftlige kommunikation i forbindelse hermed vil bl.a. vedrøre indgivelse af klagen til mæglings-

og klageinstitutionen, mæglings- og klageinstitutionens fremsendelse af klagen til den part, derklages over, eventuel indkaldelse af parterne til mægling i mæglings- og klageinstitutionen samtmæglings- og klageinstitutionens eventuelle skridt til undersøgelse af sagen (indhentning afoplysninger som led i partshøring m.v.) samt mæglings- og klageinstitutionens udtalelser tilparterne.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 2 a, § 2 b og § 2 c, som kapitel 1 a i lov ommæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Bestemmelserne vedrørerkommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra institutionen om alleforhold, der er omfattet af loven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Bestemmelserne erudformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation idette lovforslag.Til nr. 1§2aMed forslagets§ 2 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra mæglings- og klageinstitutionen om alle forhold, som er omfattetaf lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd eller regler, som erudstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til mæglings- og klageinstitutionen omforhold, som er omfattet af loven af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigtmodtaget i mæglings- og klageinstitutionen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevnedigitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til mæglings- og klageinstitutionen på anden måde end denforeskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf.forvaltningslovens § 7, at mæglings- og klageinstitutionen må vejlede om reglerne på området,herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra mæglings- og klageinstitutionen, dersendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på dettidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Detvil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når denpågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med mæglings- og klageinstitutionen, om hvilke forhold og påhvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra mæglings- og klageinstitutionen om forhold, som er omfattet afloven eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes atske i løbet af 2013. I første omgang er det tanken at fastsætte regler om obligatorisk digitalkommunikation med virksomheder. På sigt kan det også komme på tale at fastsætte regler omobligatorisk digital kommunikation med andre interessenter, når tiden er moden til det.

Ved henvendelser til mæglings- og klageinstitutionen kan institutionen stille krav om, at denpågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse medbehandlingen af en konkret sag eller henvendelse til institutionen. I den forbindelse kan der ogsåpålægges den pågældende en pligt til at underrette mæglings- og klageinstitutionen om en eventuelændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindree-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der fastsættes regler om,at mæglings- og klageinstitutionen kan sende visse meddelelser til klagers henholdsvis indklagedesdigitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som ernærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevetobligatorisk for de pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der f.eks. sendes til mæglings- og klageinstitutionen, er institutionen adressat formeddelelsen. For meddelelser, som institutionen sender til f.eks. en virksomhed, er virksomheden,som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til mæglings- og klageinstitutionen på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for institutionen, dvs. når institutionen kan behandlemeddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordningeller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først formodtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§2bEfter den foreslåede§ 2 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at mæglings- og klageinstitutionenkan udstede afgørelser og andre dokumenter efter lov om mæglings- og klageinstitutionen foransvarlig virksomhedsadfærd eller regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, med maskineleller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed mæglings- og klageinstitutionen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som mæglings- og klageinstitutionen sender digitalt, og på dokumenter, som sendesfysisk, dvs. på papir med almindelig post, hvis dokumentet ikke sendes digitalt. For en nærmeregennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag afelektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindeligebemærkninger.§2cDen foreslåede nye§ 2 cvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt afandre end mæglings- og klageinstitutionen. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af f.eks. envirksomhed.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af lov om mæglings- og klageinstitutionen foransvarlig virksomhedsadfærd eller forskrifter udstedt i medfør heraf. Der kan f.eks. være tale omdokumenter, som en virksomhed anmodes om at indsende til mæglings- og klageinstitutionen somled i undersøgelsen af en klage over virksomheden.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Det foreslås istk. 2,at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet ompersonlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desudenfastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 30Til nr. 1Konkurrence-ogForbrugerstyrelsen,KonkurrencerådetogKonkurrenceankenævnet(konkurrencemyndighederne) kommunikerer i henhold til konkurrenceloven først og fremmest medvirksomheder og deres rådgivere om konkrete sager, vejledning, analyser og undersøgelser påkonkurrenceområdet. Langt størstedelen af konkurrencemyndighedernes kommunikation foregårallerede digitalt.Der har siden 2002 været en bestemmelse (§ 15 b) om digital kommunikation i konkurrenceloven,hvorefter erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om benyttelse af elektroniskkommunikation til og fra Konkurrencerådet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samtKonkurrenceankenævnet, herunder om brugen af digital signatur.Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 98 af 12. februar 2003 om henlæggelse afbeføjelser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vedrørende elektronisk kommunikation. Ifølgebekendtgørelsen kan anmeldelser og forespørgsler til og fra konkurrencemyndighederne ske vedanvendelse af elektronisk kommunikation – i praksis ved e-mail. Myndighedernes afgørelser kanligeledes kommunikeres elektronisk og det vil også være muligt at afgive høringssvar elektronisk.Bekendtgørelsen indeholder desuden en hjemmel for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til atfastsætte nærmere regler for anvendelsen af elektronisk kommunikation. Denne bemyndigelse erendnu ikke udnyttet.Ifølge ikrafttrædelsesbestemmelserne til nærværende lovforslag vil bekendtgørelsen forblive i kraftindtil en ny udstedes, jf. lovforslagets § 68.Med forslaget til§ 15 b, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra konkurrencemyndigheder om forhold, somer omfattet af konkurrenceloven eller regler, som er udstedt i medfør af konkurrenceloven, skalforegå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes regler om, at skriftlige meddelelser m.v. tileller fra myndighederne om forhold, som er omfattet af konkurrenceloven eller regler udstedt imedfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på andenvis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysningerne m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at skriftlige meddelelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendespå den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt,hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sigemed samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken, at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at skriftligkommunikation til og fra konkurrencemyndighederne om forhold, som er omfattet afkonkurrenceloven eller regler udstedt i medfør af konkurrenceloven, skal foregå digitalt, f.eks. viae-mail eller eventuelt via den offentlige digitale postløsning.Ved henvendelser til konkurrencemyndighederne kan myndighederne stille krav om, at denpågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse medbehandlingen af en konkret sag eller henvendelse til konkurrencemyndighederne. I den forbindelsekan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette myndighederne om en eventuelændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindree-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger til brug for kommunikation omforhold, som er omfattet af konkurrenceloven eller regler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at konkurrencemyndighederne kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbudog påbud m.v., til den pågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov omOffentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. Endvidere tænkes fritagelsesmuligheden bl.a.anvendt i de situationer, hvor de omfattede dokumenter m.v. har en sådan størrelse eller et format,at it-systemerne ikke kan håndtere dokumenterne m.v. Også i forbindelse med Konkurrence- ogForbrugerstyrelsens uanmeldte kontrolbesøg efter konkurrencelovens § 18, ansøgninger omtiltalefrafald og strafnedsættelse efter lovens § 23 a og henvendelser fra kilder om muligekonkurrencelovsovertrædelser kan fritagelsesmuligheder tænkes anvendt.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemteIT-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes tilkonkurrencemyndighederne, er myndigheden adressat for meddelelsen. For meddelelser, somkonkurrencemyndighederne sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, sommeddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til konkurrencemyndighederne på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandlemeddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordningeller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først formodtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller en person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for de pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Der kan efter forslaget til§ 15 b, stk. 4,fastsættes regler om, at konkurrencemyndighederne kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter konkurrenceloven eller regler udstedt i medfør afkonkurrenceloven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan derhenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Til § 31Til nr. 1Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i henhold til håndhævelsesloven føre tilsyn med, atudbudsreglerne efterleves. Til varetagelse af dette formål kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenf.eks. kommunikere med ordregivende myndigheder, virksomheder og disses rådgivere.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve oplysninger med henblik på at vurdere, omudbudsreglerne er efterlevet, jf. § 25, stk. 1. Endvidere kan styrelsen i visse situationer udstedetvangsbøder, jf. § 24, stk. 1. Denne kommunikation til og fra styrelsen kan ske pr. almindelig post

eller pr. e-mail. Kommunikation til og fra Klagenævnet for Udbud om forhold, der er omfattet afhåndhævelsesloven eller regler udstedt i medfør af loven, er ikke omfattet af dette lovforslag.Til § 25 aMed forslagets§ 25 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold,som er omfattet af håndhævelsesloven eller regler, som er udstedt i medfør af håndhævelsesloven,skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes regler om, at skriftlige meddelelser m.v. tileller fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet af håndhævelsesloveneller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget af styrelsen, hvis deindsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at skriftlige meddelelser m.v. til eller fra Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem tiladressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten, jf. detforeslåede stk. 3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at værekommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.Som anført i afsnit 5.2 i de almindelige bemærkninger, er det i den forbindelse uden betydning, atden pågældende oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende harmistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til denpågældende at overvinde.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken, at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at skriftligkommunikation til og fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om forhold, som er omfattet afhåndhævelsesloven eller regler udstedt i medfør af håndhævelsesloven, skal foregå digitalt, f.eks.pr. e-mail eller eventuelt via den offentlige digitale postløsning.Ved henvendelser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan styrelsen stille krav om, at denpågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse medbehandlingen af en konkret sag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der ogsåpålægges den pågældende en pligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mailsautomatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger til brug for kommunikation omforhold, som er omfattet af håndhævelsesloven eller regler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser,forbud, påbud m.v., til den pågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.

I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. Endvidere tænkes fritagelsesmulighed bl.a.anvendt i de situationer, hvor de omfattede dokumenter m.v. har en sådan størrelse eller et format,at it-systemerne ikke kan håndtere dokumenterne m.v. Også i forbindelse med henvendelser frakilder om mulige overtrædelser af udbudsreglerne kan fritagelsesmuligheder tænkes anvendt.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er styrelsen adressat formeddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed eller fysiskeperson, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenpå det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandlemeddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordningeller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først formodtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Til § 25 bDer kan efter den foreslåede§ 25 bfastsættes regler om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter håndhævelsesloven eller regler udstedt i medfør afhåndhævelsesloven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift

eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan derhenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Til § 32Lov om forbrugerklager regulerer Forbrugerklagenævnets virksomhed. Forbrugerklagenævnetbehandler klager fra forbrugere over erhvervsdrivende vedrørende varer, arbejds- ogtjenesteydelser, som ikke hører under et godkendt, privat klage- eller ankenævn.Forbrugerklagenævnet behandler ca. 3.000 klagesager om året.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Forbrugerklagenævnet. Sagsbehandlingenforegår på skriftligt grundlag. Sekretariatet drager omsorg for sagens oplysning og fremskaffer afegen drift det fornødne retlige og faktiske grundlag for afgørelsen. Sekretariatet sikrer i denforbindelse, at hver af parterne får kendskab til oplysninger fra modparten, som må anses forbetydning for sagens afgørelse herunder eventuelle sagkyndige erklæringer indhentet til brug forsagens behandling. Sekretariatet vejleder i fornødent omfang parterne om deres retsstilling.Der er i dag mulighed for, at forbrugere kan klage online til Forbrugerklagenævnet via”Klagerådgiveren”. Klagerådgiveren kan samtidig vejlede borgerne om Forbrugerklagenævnetskompetence. Indgivelse via ”Klagerådgiveren sker i mere end 80 pct. af klagesagerne. Derudoverhar forbrugeren og den erhvervsdrivende mulighed for at følge deres sag digitalt og for atkommunikere digitalt med sekretariatet i forbindelse med behandlingen af klagesagen.Der er i dag hjemmel i forbrugerklageloven (§ 10, stk. 5-7), til, at økonomi- og erhvervsministerenkan fastsætte regler om obligatorisk kommunikation mellem Forbrugerklagenævnet ogerhvervsdrivende. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om krav om bestemte it-systemer,digitale formater og digital signatur, og m.v. i kommunikationen mellem Forbrugerklagenævnet ogde erhvervsdrivende, og regler om, at visse dokumenter og meddelelser m.v., somForbrugerklagenævnet sender digitalt til den erhvervsdrivende i forbindelse med sagsbehandlingenaf klagesager, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, digitalsignatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt og hensigtsmæssigt iden pågældende. Derudover er der efter § 10, stk. 8 hjemmel til, at ministeren kan fastsætte reglerom, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Forbrugerklagenævnet som afsender.Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet af ministeren.Til nr. 1§ 10, stk. 5-9 foreslås ophævet som følge af de foreslåede bestemmelser §§ 10a og 10b.Til nr. 2De foreslåede bestemmelser er udformet som bemyndigelser til erhvervs- og vækstministeren til atfastsætte generelle regler om digital kommunikation, der også omfatter forbrugere. Bestemmelserneer således en delvis videreførelse af den nuværende hjemmel. Af hensyn til overskuelighedenforeslås det, at § 10, stk. 5-9 ophæves og erstattes af to nye paragraffer, §§ 10 a og 10 b.

Med forslagets§ 10 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Forbrugerklagenævnet om forhold, som er omfattetaf forbrugerklageloven eller regler, som er udstedt i medfør af forbrugerklageloven, skal foregådigitalt. Forslaget er en delvis videreførelse af den gældende § 10, stk. 5.Forslaget indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes regler om, at skriftlige henvendelser m.v. tilForbrugerklagenævnet om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medføraf loven, ikke anses for behørigt modtaget i Forbrugerklagenævnet, hvis de indsendes på anden visend den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Forbrugerklagenævnet på anden måde end den foreskrevne digitalemåde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens §7, at Forbrugerklagenævnet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til atkommunikere på den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Forbrugerklagenævnet, der sendes påden foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Forbrugerklagenævnet, om hvilke forhold og på hvilkenmådeIndtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at skriftligkommunikation til og fra Forbrugerklagenævnet om forhold, som er omfattet afforbrugerklageloven eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt f.eks. pr. e-maileller via min sag.Ved henvendelser til Forbrugerklagenævnet kan Forbrugerklagenævnet stille krav om, at denpågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse medbehandlingen af en konkret sag eller henvendelse til Forbrugerklagenævnet. I den forbindelse kander også pålægges den pågældende en pligt til at underrette om Forbrugerklagenævnet eventuelændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindree-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Forbrugerklagenævnet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud,påbud m.v., til den pågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov omOffentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.

I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. Endvidere tænkes fritagelsesmulighedenanvendt i de situationer, hvor en person har kognitiv funktionsnedsættelse, har fysiskfunktionsnedsættelse eller har sproglige barrierer.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende. Forslaget er en delvis videreførelse afden gældende § 10, stk. 6.Det foreslåedestk. 3viderefører den gældende § 10, stk. 9, i forbrugerklageloven, medredaktionelle ændringer og præciseringer. Bestemmelsen fastsætter, hvornår en digital meddelelsemå anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Forbrugerklagenævnet, er Forbrugerklagenævnet adressat formeddelelsen. For meddelelser, som Forbrugerklagenævnet sender, er det pågældende selskab ellerfysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Forbrugerklagenævnet på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Forbrugerklagenævnet, dvs. nårForbrugerklagenævnet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreretautomatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængeligefter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.

Forslagets § 10 b, stk. 1, er en delvis videreførelse efter den gældende § 10, stk. 7. Efter denforeslåede bestemmelse, kan der fastsættes regler om, at Forbrugerklagenævnet kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter forbrugerklageloven eller regler udstedt i medfør afforbrugerklageloven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan derhenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Den foreslåede nyestk. 2er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 8, med redaktionelleændringer og præciseringer, hvorefter der kan fastsættes regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Forbrugerklagenævnet som afsender som hidtil. Bestemmelsen finderanvendelse både på dokumenter, som Forbrugerklagenævnet sender digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for atudstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan derligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Til § 33Forbrugerombudsmanden har i sit virke en løbende kommunikation med de erhvervsdrivende. Dettegælder f.eks. i forhold til afgivelse af forhåndsbeskeder, som Forbrugerombudsmanden afgiverifølge § 25 i markedsføringsloven. Det vil sige, at Forbrugerombudsmanden på begæring udtaler sigom sit syn på lovligheden af påtænkte markedsføringsforanstaltninger. En forhåndsbeskedindebærer ikke en egentlig stillingtagen til lovligheden af vedkommende foranstaltning.Forbrugerombudsmanden behandler pt. ca. 150 sager om forhåndsbesked om året. Ca. 80 pct. afkommunikationen vedrørende forhåndsbeskeder foregår på nuværende tidspunkt elektronisk. For atkunne opnå 100 procent digital kommunikation, vil der skulle etableres en digital onlineløsning, derkan facilitere kommunikationen vedrørende forhåndsbeskeder mellem Forbrugerombudsmanden ogde erhvervsdrivende.Forbrugerombudsmanden benytter sig i dag af et online klagesystem, der giver mulighed for athenvende sig til Forbrugerombudsmanden via en klageformular på Forbrugerombudsmandenshjemmeside. I 2011 modtog Forbrugerombudsmanden ca. 2.200 henvendelser via onlineklagesystemet ud af i alt ca. 4.900 henvendelser, og heri er ikke medregnet spamsager. Det svarer tilca. 45 pct. af alle henvendelser, der ikke har drejet sig om klage over spam.Derudover benytter Forbrugerombudsmanden sig i dag af et særskilt online klagesystem ispamsager. Dvs. sager om erhvervsdrivendes uanmodede elektroniske markedsføring i strid med § 6i markedsføringsloven. I 2011 modtog Forbrugerombudsmanden ca. 9.500 spamklager via detteonline klagesystem.Der er i dag hjemmel i markedsføringsloven (§ 22, stk. 6-9) til, at økonomi- og erhvervsministerenkan fastsætte regler om obligatorisk kommunikation mellem Forbrugerombudsmanden ogerhvervsdrivende. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om krav om bestemte it-systemer,digitale formater og digital signatur eller lignende i kommunikationen mellemForbrugerombudsmanden og de erhvervsdrivende, og regler om, at visse dokumenter ogmeddelelser m.v., som Forbrugerombudsmanden sender digitalt til den erhvervsdrivende iforbindelse med sagsbehandlingen, skal være med eller uden underskrift, med maskinelt gengivet

underskrift, digital signatur eller tilsvarende ud fra en vurdering af, hvad der vil være forsvarligt oghensigtsmæssigt i den pågældende situation.Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet af ministeren.Til nr. 1De foreslåede bestemmelser i lovforslaget er udformet som bemyndigelser til erhvervs- ogvækstministeren til at fastsætte generelle regler om digital kommunikation, der også omfatterforbrugere. Bestemmelserne er således en delvis videreførelse af den nuværende hjemmel. Afhensyn til overskueligheden foreslås det at nyaffatte § 22, stk. 6-9 og indsætte et stk. 10.Med forslagets§ 22, stk. 6,skabes der hjemmel til, at Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Forbrugerombudsmanden om forhold, som eromfattet af markedsføringsloven eller af regler, som er udstedt i medfør af markedsføringsloven,skal foregå digitalt. Forslaget er en delvis videreførelse af den gældende § 22, stk. 6.Forslaget indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes regler om, at skriftlige henvendelser m.v. tilForbrugerombudsmanden om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt imedfør af loven, som udgangspunkt ikke anses for behørigt modtaget hosForbrugerombudsmanden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at Forbrugerombudsmanden kan vælge at behandlesager på baggrund af enhver anden form for kommunikation. Forbrugerombudsmanden får i dagoplysninger på forskellig måde, og Forbrugerombudsmanden kan på eget initiativ eller på baggrundaf klager fra andre optage sager til behandling. Forslaget indebærer således ikke en begrænsning iForbrugerombudsmandens muligheder for at optage sager til behandling, herunder sager der ikkemåtte være sendt på den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Forbrugerombudsmanden på anden måde end den foreskrevnedigitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige forvaltningsretligevejledningspligt, at Forbrugerombudsmanden må vejlede om reglerne på området, herunder ompligten til som udgangspunkt at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.Forslaget indebærer samtidig, at meddelelser m.v. til eller fra Forbrugerombudsmanden, der sendespå den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt,hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 8. Det vil sigemed samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Forbrugerombudsmanden, om hvilke forhold og påhvilken måde. Det vil også komme til at fremgå af bekendtgørelsen, at kommunikationen somudgangspunkt skal foregå digitalt, når det er hensigtsmæssigt og den fornødne teknologi er til stede.Bekendtgørelsen udstedes efter forhandling med Forbrugerombudsmanden.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at skriftligkommunikation til og fra Forbrugerombudsmanden om forhold, som er omfattet af

markedsføringsloven eller regler udstedt i medfør af denne lov, så vidt muligt skal foregå digitalt,f.eks. pr. e-mail.Ved henvendelser til Forbrugerombudsmanden kan Forbrugerombudsmanden stille krav om, at denpågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse medbehandlingen af en konkret sag eller henvendelse til Forbrugerombudsmanden. I den forbindelsekan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette Forbrugerombudsmanden omeventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares,medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller afregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Forbrugerombudsmanden kan sende visse meddelelser, herunder påbud m.v., til denpågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post,som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. Endvidere tænkes fritagelsesmulighedenanvendt i de situationer, hvor en person har kognitiv funktionsnedsættelse, har fysiskfunktionsnedsættelse eller har sproglige barrierer. Derudover kan Forbrugerombudsmanden vælgeat fritage fra pligten til digital kommunikation ved at behandle sager, som Forbrugerombudsmandenmodtager på baggrund af anden form for kommunikation.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 7kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende. Forslaget er en delvis videreførelse afden gældende § 22, stk. 7.Det foreslåedestk.8 viderefører den gældende § 22, stk. 9, i markedsføringsloven, medredaktionelle ændringer og præciseringer. Af lovtekniske årsager foreslås en omplacering af de

gældende bestemmelser, stk. 8 og stk. 9. Bestemmelsen fastsætter, hvornår en digital meddelelse måanses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Forbrugerombudsmanden, er Forbrugerombudsmanden adressat formeddelelsen. For meddelelser, som Forbrugerombudsmanden sender, er det pågældende selskabeller fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Forbrugerombudsmanden på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Forbrugerombudsmanden, dvs. nårForbrugerombudsmanden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreretautomatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængeligefter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Den foreslåede § 22, stk. 9, er en videreførelse af den gældende § 22, stk. 8, med redaktionelleændringer og præciseringer. Som ovenfor nævnt foreslås af lovtekniske årsager en omplacering afde gældende stk. 8 og 9. Efter den foreslåede bestemmelse, kan der fastsættes regler om, atForbrugerombudsmanden kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter markedsføringsloveneller regler udstedt i medfør af markedsføringsloven uden underskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 10kan der fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Forbrugerombudsmanden som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter,som Forbrugerombudsmanden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papirmed almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter ogtræffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Til § 34Stormrådet administrerer lov om stormflod og stormfald og træffer herunder afgørelse om, hvorvidtder har været stormflod, stormfald eller oversvømmelser som følge af ekstrem vandstand i vandløbog søer på et givent sted på et givent tidspunkt. Stormrådet træffer endvidere afgørelse om, hvorvidtanmeldte skader er erstatningsberettigede og om erstatningens størrelse. I praksis er afgørelsen omerstatningens størrelse i overvejende grad delegeret til Stormrådets sekretariat, som varetages afKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Efter lovændringen, som skete ved lov nr. 544 af 26. maj

2010, vil forsikringsselskaberne fremover skulle varetage hele behandlingen af og træffeafgørelserne i stormflodssager, bortset fra afgørelsen af,omder har været stormflod. Ændringen iordningen for så vidt angår stormflod forventes at være implementeret pr. 1. oktober 2012,hvorefter Stormrådets rolle vil blive ændret til at være tilsyns- og klageorgan i relation tilforsikringsselskabernes sagsbehandling og afgørelser. Kommunikationen vil herefter vedrørebehandling af erstatnings- og tilskudssager vedrørende stormflod, oversvømmelse og stormfaldsamt klage- og tilsynssager vedrørende stormflod. Forsikringsselskaberne vil i forhold til deafgørelser, de træffer på stormflodsområdet, være omfattet af offentlighedsloven ogforvaltningsloven og vil således i denne sammenhæng være at betragte som en myndighed.Til nr. 1Stormrådet, forsikringsselskaber og disses taksatorer kommunikerer i henhold til stormflodslovenførst og fremmest med skadelidte enten erhvervsvirksomheder eller private om konkrete sager, ellermed Stormrådet.Miljøministeriet, Transportministeriet, Klima,- Energi- og Bygningsministeriet, DanmarksMeteorologiske Institut og Kystdirektoratet kommunikerer i henhold til stormflodsloven først ogfremmest med Stormrådet vedrørende grundlaget for Stormrådets afgørelser om stormflod,stormfald og oversvømmelse fra vandløb og søer. Størstedelen af denne kommunikation foregår ipraksis allerede digitalt.Med forslagets§ 3 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet afstormflodsloven eller regler udstedt i medfør af stormflodsloven,skalforegå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige meddelelser mv. til myndighederne om forhold, som eromfattet af loven, ikke anses for behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på andenvis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atsekretariatet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at skriftlige meddelelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendespå den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt,hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3.I den bekendtgørelse, som vil udmønte den foreslåede bemyndigelse, kan der således fastsættesregler om obligatorisk digital kommunikation til og fra myndigheder om alle forhold, som eromfattet af loven.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem myndighederne og enrådgiver, som optræder på andres vegne over for myndigheden.Af bekendtgørelsen vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikeredigitalt, om hvilke forhold og på hvilken måde.I bekendtgørelsen vil det blive fastsat, hvornår krav om obligatorisk digital kommunikation træder ikraft. Der kan fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digitalkommunikation.Bekendtgørelsen vil blive udstedt, når det er hensigtsmæssigt, og den fornødne teknologi er tilstede.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmulighed kan f.eks. tænkes anvendt i de tilfælde, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed medhjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. Endvidere tænkesfritagelsesmulighed bl.a. anvendt i de situationer, hvor de omfattede dokumenter har en sådanstørrelse eller et format, at it-systemerne ikke kan håndtere dokumenterne.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes til f.eks.Stormrådet, er rådet adressat for meddelelsen. For meddelelser, som rådet sender, er denpågældende, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Stormrådet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for Stormrådet, dvs. når Stormrådet kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En

meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Der kan efter forslagets§ 3 bfastsættes regler om, at Stormrådet, forsikringsselskaber og dissestaksatorer, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter stormflodsloven eller regler udstedt imedfør af heraf uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelseneller dokumentet.For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Stormrådet eller et forsikringsselskab som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som Stormrådet eller et forsikringsselskab sender digitalt, og på dokumenter, somsendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for atudstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan derligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Til § 3 cDen foreslåede nye§ 3 cvedrører dokumenter, som er omfattet af stormflodsloven eller forskrifterudstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Stormrådet, forsikringsselskaber og dissestaksatorer, Miljøministeriet, Transportministeriet, Klima, - Energi- og Bygningsministeriet,Danmarks Meteorologiske Institut eller Kystdirektoratet. I stormflodsloven vil dette i overvejendegrad være personer eller virksomheder, der enten er ramt af oversvømmelser på grund af stormflodeller ekstrem høj vandstand i vandløb og søer eller stormfald.Bestemmelsen vedrører dokumenter, som er omfattet af stormflodsloven eller forskrifter udstedt imedfør af stormflodsloven, herunder anmeldelser, besvarelser af henvendelser fra Stormrådet ellerforsikringsselskaber eller taksatorrapporter.Med forslaget præciseres det, at det er en forudsætning for at undlade personlig underskrift, atunderskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks.digital signatur eller NemId. I det it-system, som understøtter sagsbehandlingen i den nyestormflodsordning vil det være et krav, at der anvendes NemId eller digital signatur for at få adganghertil.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Der kan i øvrigthenvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 35Lov om finansiel virksomhed finder anvendelse på finansielle virksomheder, det vil sigepengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber ogforsikringsselskaber. Derudover finder en del af lovens bestemmelser anvendelse på beslægtedevirksomheder, bl.a. fælles datacentraler og investeringsrådgivere.Fysiske og juridiske personer, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal indsende enrække dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet. Det drejer sig blandt andet om løbendeindberetninger om virksomhedens økonomi, diverse ansøgninger samt anden løbendedokumentation.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder pengeinstitutter,realkreditinstitutter og øvrige virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed.Finanstilsynets registreringer er offentligt tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og de, der er omfattet af loven, spænder således bredt fraløbende indberetninger, ansøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og andendokumentation samt diverse henvendelser om virksomhedens forhold i øvrigt. Den anden vej senderFinanstilsynet også en række dokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelser ogtilsynsreaktioner, herunder påtaler, påbud og risikooplysninger, samt anden information tilbranchen.Lov om finansiel virksomhed § 6 indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs- og vækstministerenkan fastsætte nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation ved udveksling afinformation efter loven samt om opbevaring af information. Med hjemmel heri har ministerenudstedt bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation, der bl.a. fastsætter, atvirksomheder og borgerekanindsende dokumenter til Finanstilsynet digitalt. Det er et krav, atdokumenterne er forsynet med digital signatur.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og de fysiske og juridiske personer,der er omfattet af loven, sker allerede på nuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt. Dette skerbåde via Finanstilsynets indberetningssystemer, via mail, herunder med digital signatur, og viaVirk.dk.Til nr. 1 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 2)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§ 6,6 a og 6 b. Med ændringen i § 1, stk. 2, finder de foreslåede regler også anvendelse for finansielleholdingvirksomheder.

Til nr. 2 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 4, 1. pkt., § 1, stk. 5, 1. pkt., og § 1, stk. 6)Ændringerne er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§6, 6 a og 6 b. Med ændringen i § 1, stk. 4, kan erhvervs- og vækstministeren også fastsætte reglerom digital kommunikation for filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelttilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Unioneller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.Med ændringen af § 1, stk. 5, kan erhvervs- og vækstministeren også fastsætte regler om digitalkommunikation for tjenesteydelser her i landet ydet af kreditinstitutter, administrationsselskaber ogforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union elleret land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.Med ændringen af § 1, stk. 9, kan erhvervs- og vækstministeren også fastsætte regler om digitalkommunikation for tjenesteydelser med værdipapirhandel ydet her i landet af kreditinstitutter oginvesteringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land uden for Den Europæiske Union, somUnionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.Reglerne om obligatorisk digital kommunikation tænkes ikke i først omgang sat i kraft forudenlandske virksomheder, da udenlandske virksomheder mv. (dvs. med hjemsted uden forDanmark) ikke kan få tildelt dansk digital signatur, jf. afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 7)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§ 6,6 a og 6 b. Med ændringen af § 1, stk. 7, kan erhvervs- og vækstministeren også fastsætte regler omdigital kommunikation for tjenesteydelser ydet her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelttilladelse i et andet land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale medpå det finansielle område.Reglerne om obligatorisk digital kommunikation tænkes ikke i først omgang sat i kraft forudenlandske virksomheder, da udenlandske virksomheder mv. (dvs. med hjemsted uden forDanmark) ikke kan få tildelt dansk digital signatur, jf. afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 9)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§ 6,6 a og 6 b. Med ændringen i § 1, stk. 9, finder de foreslåede regler også anvendelse for tilsluttedeandelskasser.Til nr. 5 (lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 16)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§ 6,6 a og 6 b. Med ændringen i § 1, stk. 16, finder de foreslåede regler også anvendelse forleverandører og underleverandører til outsourcingvirksomheder.Til nr. 6 (lov om finansiel virksomhed §§ 6, 6 a og 6 b)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 6, 6 a og 6 b, som kapitel 2 a i lov omfinansiel virksomhed. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet og andre myndigheder om alle forhold, der er omfattet aflov om finansiel virksomhed og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation i dette lovforslag.§6Den foreslåede§ 6viderefører delvist den gældende § 6 i lov om finansiel virksomhed.Med forslagets§ 6, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom finansiel virksomhed eller regler, der udstedt i medfør lov om finansiel virksomhed, skal foregådigitalt. Tilsvarende gælder for de øvrige myndigheder, der har kompetencer i medfør af lov omfinansiel virksomhed. Det drejer sig om erhvervs- og vækstministeren og Erhvervsstyrelsen. I defølgende bemærkninger til forslaget til §§ 6 og 6 a omtales kun Finanstilsynet, men tilsvarendegælder for henholdsvis erhvervs- og vækstministeren eller Erhvervsstyrelsen, hvor en af disse errette myndighed.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt imedfør af lov om finansiel virksomhed, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes atske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret

sag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både virksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette erprimært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelsei en virksomhed, anmoder tilsynet virksomheden om at indsende noget materiale. Der er ofte taleom meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er kravom, at det indsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem en virksomhed og Finanstilsynet, derer når tilsynet er på undersøgelse i virksomheden, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både iforhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. Påsamme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter enundersøgelse, jf. § 346, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, fortsat ske uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn. Det kanfor eksempel være, at der er behov for, at der reageres hurtigt i krisesituationer, hvor en finansiel

virksomhed er i akutte vanskeligheder. Det kan ligeledes være tilfældet, hvor der erlovgivningsmæssige tidsfrister, der har store samfundsmæssige konsekvenser, såfremt deoverskrides på grund af, at der umuligt for myndigheden at kommunikere digitalt.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§6aDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§6bDen foreslåede nye§ 6 bvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om finansiel virksomhedeller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet, erhvervs- og

vækstministeren eller Erhvervsstyrelsen. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af virksomhedensledelse og revisor m.v. Det fremgår ikke nødvendigvis udtrykkeligt af de gældende regler, at etsådant dokument skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrivedokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 7 (lov om finansiel virksomhed § 196, stk. 4)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§ 6,6 a og 6 b. I lov om finansiel virksomhed § 194, stk. 1, er det bestemt, at årsrapporten skalindsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet i den form, hvori den er forelagt og godkendtbestyrelsen. I § 195, stk. 1, fremgår, at den reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes tilFinanstilsynet i tre eksemplarer. Kravene om indsendelse af årsrapporten i flere eksemplarer giverikke mening, når der fastsættes regler om obligatorisk digital kommunikation efter det foreslåede §6. På den baggrund foreslås der i § 196 indsat et nytstk. 4,der giver bemyndigelse til at erhvervs-og vækstministeren kan fastsætte regler om fritagelse fra kravet om indsendelse af årsrapporter iflere eksemplarer. Reglerne forventes fastsat i samme bekendtgørelse som reglerne om digitalkommunikation.Til nr. 8 (lov om finansiel virksomhed § 343, stk. 1)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§ 6,6a og 6 b. Med ændringen i § 343, stk. 1, finder de foreslåede regler også anvendelse forsparevirksomheder.Til nr. 9 (lov om finansiel virksomhed § 343 m)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§ 6,6 a og 6 b. Med det foreslåedestk. 3i § 343 m, finder de foreslåede regler i §§ 6, 6 a og 6 b ogsåanvendelse for investeringsrådgivere.Til nr. 10 (lov om finansiel virksomhed § 343 r)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§ 6,6 a og 6 b. Med det foreslåedestk. 3i § 343 r, finder de foreslåede regler i §§ 6, 6 a og 6 b ogsåanvendelse for fælles datacentraler.Til § 36Lov om investeringsforeninger m.v. finder anvendelse på kollektive investeringsordninger, dermodtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, og foreninger, der ikke modtager midlerfra offentligheden.

Lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en række krav om, at de, der er omfattet af loven,skal indsende dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet. Det drejer sig blandt andet om løbendeindberetninger om foreningens økonomi, diverse ansøgninger samt anden løbende dokumentation.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder investeringsforeninger og øvrigeordninger omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Finanstilsynets registreringer er offentligttilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og de, der er omfattet af loven, spænder således bredt fraløbende indberetninger, ansøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og andendokumentation samt diverse henvendelser om virksomhedens forhold i øvrigt. Den anden vej senderFinanstilsynet også en række dokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelser ogtilsynsreaktioner, herunder påtaler, påbud og risikooplysninger, samt anden information tilbranchen.§ 218 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation vedudveksling af information efter loven samt om opbevaring af information. Med hjemmel heri harministeren udstedt bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation, der bl.a.fastsætter, at virksomheder og borgerekanindsende dokumenter til Finanstilsynet digitalt. Det er etkrav, at dokumenterne er forsynet med digital signatur.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og de fysiske og juridiske personer,der er omfattet af loven, sker allerede på nuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt. Dette både viaFinanstilsynets indberetningssystemer, via mail, herunder med digital signatur, og via Virk.dk.Til nr. 1 (lov om investeringsforeninger m.v. § 1, stk. 5)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§218, 218 a og 218 b. Med ændringen i § 1, stk. 5, finder de foreslåede regler også anvendelse påudenlandske investeringsinstitutter.Reglerne om obligatorisk digital kommunikation tænkes ikke i først omgang sat i kraft forudenlandske virksomheder, da udenlandske virksomheder mv. (dvs. med hjemsted uden forDanmark) ikke kan få tildelt dansk digital signatur, jf. afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (lov om investeringsforeninger m.v. § 1, stk. 6)Ændringerne er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§218, 218 a og 218 b. Med ændringen i § 1, stk. 6, kan erhvervs- og vækstministeren også fastsætteregler om digital kommunikation for professionelle foreninger.Til nr. 3 (lov om investeringsforeninger m.v. § 1, stk. 8)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§218, 218 a og 218 b. Med ændringen af § 1, stk. 8, kan erhvervs- og vækstministeren også fastsætteregler om digital kommunikation for andre kollektive investeringsordninger end de, der er nævnt i §1, stk. 2-5.Til nr. 4 (lov om investeringsforeninger m.v. § 76, stk. 5)

Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§218, 218 a og 218 b. I medfør af § 75, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. skal foreningerindsende den reviderede og godkendte årsrapport i to eksemplarer til Finanstilsynet. Kravene omindsendelse af årsrapporten i flere eksemplarer giver ikke mening, når der fastsættes regler omobligatorisk digital kommunikation efter den foreslåede § 218. På den baggrund foreslås der i § 76indsat et nytstk. 5,der giver bemyndigelse til at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reglerom fritagelse fra kravet om indsendelse af årsrapporter i flere eksemplarer. Reglerne forventesfastsat i samme bekendtgørelse som reglerne om digital kommunikation.Til nr. 5 (lov om investeringsforeninger m.v. §§ 218, 218 a og 218 b)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 218, 218 a og 218 b, i lov ominvesteringsforeninger m.v. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse medskriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og andre myndigheder om alle forhold, der eromfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov ominvesteringsforeninger m.v. Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrigebestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.§ 218Den foreslåede§ 218viderefører delvist den gældende § 218 i lov om finansiel virksomhed.Med forslagets§ 6, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom investeringsforeninger m.v. eller regler, der udstedt i medfør lov om investeringsforeningerm.v., skal foregå digitalt. Tilsvarende gælder for Erhvervsstyrelsen, der har også kompetencer imedfør af lov om investeringsforeninger m.v. I de følgende bemærkninger til forslaget til §§ 218,218 a og 218 b omtales kun Finanstilsynet, men tilsvarende gælder for Erhvervsstyrelsen, hvorstyrelsen er rette myndighed.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på foreningens vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.

Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller reglerudstedt i medfør af lov om investeringsforeninger m.v., skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilketforventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til foreningens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der følgeraf lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en forening med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både virksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette erprimært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelsei en forening, anmoder tilsynet foreningen om at indsende noget materiale. Der er ofte tale ommeget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er kravom, at det indsendes digitalt.

Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem en forening og Finanstilsynet, der ernår tilsynet er på undersøgelse i foreningen, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både i forholdtil forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. På sammemåde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter enundersøgelse, jf. § 198, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., fortsat ske uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende forening, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger§ 218 aDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir med almindelig post. Derhenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.

§218 bDen foreslåede nye§ 218 bvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om investeringsforeningerm.v. eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet ellerErhvervsstyrelsen. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af foreningens ledelse og revisor m.v.Det fremgår ikke nødvendigvis udtrykkeligt af de gældende regler, at et sådant dokument skal væreunderskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrivedokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 37Lov om værdipapirhandel m.v. regulerer værdipapirhandel samt drift af regulerede markeder, driftaf multilaterale handelsfaciliteter, clearingvirksomhed, registreringsvirksomhed m.v. og registreredebetalingssystemer.Fysiske og juridiske personer, der er omfattet af lov om værdipapirhandel mv., skal indsende enrække dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder regulerede markeder,multilaterale handelsfaciliteter og andre virksomheder omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.Finanstilsynets registreringer er offentligt tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og de, der er omfattet af loven, spænder bredt fraindberetninger, ansøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og andendokumentation samt diverse henvendelser om selskabers forhold i øvrigt. Den anden vej senderFinanstilsynet også en række dokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelser ogtilsynsreaktioner, herunder påtaler og påbud, samt anden information til virksomhederne.Lov om værdipapirhandel m.v. § 3 a indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation vedudveksling af information efter loven samt om opbevaring af information. Med hjemmel heri harministeren udstedt bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation, der bl.a.fastsætter, at virksomheder og borgerekanindsende dokumenter til Finanstilsynet digitalt. Det er etkrav, at dokumenterne er forsynet med digital signatur.

Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og de fysiske og juridiske personer,der er omfattet af loven, sker allerede på nuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt. Dette både viaFinanstilsynets indberetningssystemer, via mail, herunder med digital signatur, og via Virk.dk.Til nr. 1 (lov om værdipapirhandel mv. §§ 3 a, 3 b og 3 c)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 3 a, 3 b og 3 c, som kapitel 1 a i lov omværdipapirhandel m.v. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet og andre myndigheder om alle forhold, der er omfattet aflov om værdipapirhandel m.v. og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om værdipapirhandel m.v.Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation i dette lovforslag.§3aDen foreslåede§ 3 aviderefører delvist den gældende § 3 a i lov om værdipapirhandel m.v.Med forslagets§ 3 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom finansiel virksomhed eller regler, der udstedt i medfør lov om finansiel virksomhed, skal foregådigitalt. Tilsvarende gælder for de øvrige myndigheder, der har kompetencer i medfør af lov omfinansiel virksomhed. Det drejer sig om erhvervs- og vækstministeren og Erhvervsstyrelsen. I defølgende bemærkninger til forslaget til §§ 3 a, 3 b og 3 c omtales kun Finanstilsynet, mentilsvarende gælder for henholdsvis erhvervs- og vækstministeren eller Erhvervsstyrelsen, hvor en afdisse er rette myndighed.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøre

anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. eller regler udstedt imedfør af lov om værdipapirhandel m.v., skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes atske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både virksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette erprimært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelsei en virksomhed, anmoder tilsynet virksomheden om at indsende noget materiale. Der er ofte taleom meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er kravom, at det indsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem en virksomhed og Finanstilsynet, derer når tilsynet er på undersøgelse i virksomheden, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både i

forhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. Påsamme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter enundersøgelse, fortsat ske uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn. Det kanfor eksempel være, hvor der er lovgivningsmæssige tidsfrister, der har store samfundsmæssigekonsekvenser, såfremt de overskrides på grund af, at der umuligt for myndigheden at kommunikeredigitaltEfter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§3bDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som

Finanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§3 cDen foreslåede nye§ 3 cvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v.eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet, erhvervs- ogvækstministeren eller Erhvervsstyrelsen. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af virksomhedensledelse og revisor m.v. Det fremgår ikke nødvendigvis udtrykkeligt af de gældende regler, at etsådant dokument skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrivedokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (lov om værdipapirhandel mv. § 14, stk. 6)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§ 3 a,3 b og 3 c. I § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel mv. er det bestemt, at årsrapporten skalindsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet. Kravet om indsendelse af årsrapporten i flereeksemplarer giver ikke mening, når der fastsættes regler om obligatorisk digital kommunikationefter det foreslåede § 3 a. På den baggrund foreslås der i § 14 indsat et nyt stk. 6, der giverbemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om fritagelse fra kravet omindsendelse af årsrapporter i flere eksemplarer. Reglerne forventes fastsat i samme bekendtgørelsesom reglerne om digital kommunikation.Til § 38Lov om betalingstjenester og elektroniske penge finder bl.a. anvendelse på betalingsinstitutter, e-penge-institutter og udstedere af elektroniske penge.Fysiske og juridiske personer, der er omfattet af lov om betalingstjenester og elektroniske penge,skal indsende en række dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet. Det drejer sig blandt andet omløbende indberetninger om økonomi, diverse ansøgninger samt anden løbende dokumentation.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder betalingsinstitutter, e-penge-institutter, udstedere af elektroniske penge og øvrige virksomheder omfattet af lov ombetalingstjenester og elektroniske penge. Finanstilsynets registreringer er offentligt tilgængelige påFinanstilsynets hjemmeside.

Kommunikationen mellem Finanstilsynet og de, der er omfattet af loven, spænder således bredt fraløbende indberetninger, ansøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og andendokumentation samt diverse henvendelser om virksomhedernes forhold i øvrigt. Den anden vejsender Finanstilsynet også en række dokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelserog tilsynsreaktioner, herunder påtaler, påbud og risikooplysninger, samt anden information tilvirksomhederne.Lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 101 indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs-og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation vedudveksling af information efter loven samt om opbevaring af information. Med hjemmel heri harministeren udstedt bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation, der bl.a.fastsætter, at virksomheder og borgerekanindsende dokumenter til Finanstilsynet digitalt. Det er etkrav, at dokumenterne er forsynet med digital signatur.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og de fysiske og juridiske personer,der er omfattet af loven, sker allerede på nuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt. Dette både viaFinanstilsynets indberetningssystemer, via mail, herunder med digital signatur, og via Virk.dk.Til nr. 1 (lov om betalingstjenester og elektroniske penge §§ 101, 101 a og 101 b)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 101, 101 a og 101 b, i lov ombetalingstjenester og elektroniske penge. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden iforbindelse med skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og andre myndigheder om alleforhold, der er omfattet af lov om betalingstjenester og elektroniske penge og bekendtgørelserudstedt i medfør af lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Bestemmelserne er udformetefter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dettelovforslag.§ 101Den foreslåede§ 101viderefører delvist den gældende § 101 i lov om betalingstjenester ogelektroniske penge.Med forslagets§ 101, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom lov om betalingstjenester og elektroniske penge eller regler, der udstedt i medfør lov om lov ombetalingstjenester og elektroniske penge, skal foregå digitalt. Tilsvarende gælder for de øvrigemyndigheder, der har kompetencer i medfør af lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Detdrejer sig om erhvervs- og vækstministeren, Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen. I de følgende bemærkninger til forslaget til §§ 101, 101 a og 101 b omtales kunFinanstilsynet, men tilsvarende gælder for henholdsvis erhvervs- og vækstministeren,Erhvervsstyrelsen eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor en af disse er rette myndighed.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at

tilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelsen af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om betalingstjenester og elektroniske penge ellerregler udstedt i medfør af lov om betalingstjenester og elektroniske penge, skal foregå digitalt, f.eks.pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en

dansk digital signatur, og der er tale om et institut med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Det forhold, at et institut eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både virksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette erprimært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelsei en virksomhed, anmoder tilsynet virksomheden om at indsende noget materiale. Der er ofte taleom meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er kravom, at det indsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem en virksomhed og Finanstilsynet, derer når tilsynet er på undersøgelse i virksomheden, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både iforhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. Påsamme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter enundersøgelse, jf. § 346, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 87, stk. 3, i lov ombetalingstjenester og elektroniske penge, fortsat ske uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan

nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 101 aDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§ 101 bDen foreslåede nye§ 101 bvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om betalingstjenester ogelektroniske penge eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre endFinanstilsynet, erhvervs- og vækstministeren, Erhvervsstyrelsen eller Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af virksomhedens ledelse og revisorm.v. Det fremgår ikke nødvendigvis udtrykkeligt af de gældende regler, at et sådant dokument skalvære underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrivedokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 39Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.Hvidvaskreguleringen skal medvirke til bekæmpelse af kriminalitet, herunder terrorisme, ved atbegrænse mulighederne for misbrug af det finansielle system til hvidvask af penge og finansieringaf terrorisme. Loven finder anvendelse på finansielle virksomheder og en lang række andrevirksomhedstyper, bl.a. advokater og ejendomsmæglere, jf. lovens § 1.

Fysiske og juridiske personer, der er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger modhvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, skal indsende en række dokumenter ogoplysninger til Finanstilsynet. Det drejer sig blandt andet om registrering i hvidvaskregistret, ogefterfølgende ændringer hertil, materiale i forbindelse med inspektioner, samt anden løbendedokumentation.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder fører Finanstilsynethvidvaskregistret, hvor virksomheder eller personer, der erhvervsmæssigt f.eks. yder forbrugslån,finansiel leasing eller udsteder kreditkort, men ikke i forvejen er registreret som finansielvirksomhed eller lignende. Finanstilsynets registreringer er offentligt tilgængelige påFinanstilsynets hjemmeside.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og de, der er omfattet af loven, spænder således bredt fraansøgninger om registrering og efterfølgende indberetning om ændringer, indsendelse afundersøgelsesmateriale, godkendelser af konkrete forhold og anden dokumentation samt diversehenvendelser om virksomhedens forhold i øvrigt. Den anden vej sender Finanstilsynet også enrække dokumenter, bl.a. afgørelse om registrering i hvidvaskregistret, andre afgørelser ogtilsynsreaktioner, herunder påtaler, påbud og risikooplysninger, samt anden information tilvirksomhederne.Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler i lov om forebyggende foranstaltninger modhvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme om digital kommunikation.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og de fysiske og juridiske personer,der er omfattet af loven, sker dog allerede på nuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt.Til nr. 1 (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme §§ 34 d, 34 e og 34 f)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 34 d, 34 e og 34 f, i lov om forebyggendeforanstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Bestemmelserne vedrørerkommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og andremyndigheder om alle forhold, der er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger modhvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov omforebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation i dette lovforslag.§ 34 dMed forslagets§ 34 d, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme ellerregler, der udstedt i medfør lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte ogfinansiering af terrorisme, skal foregå digitalt. Tilsvarende gælder for Erhvervsstyrelsen, der ogsåhar kompetencer i medfør af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte ogfinansiering af terrorisme. I de følgende bemærkninger til forslaget til §§ 34 d, 34 e og 34 f omtaleskun Finanstilsynet, men tilsvarende gælder for Erhvervsstyrelsen, hvor styrelsen er rettemyndighed.

Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskaf udbytte og finansiering af terrorisme eller regler udstedt i medfør af lov om forebyggendeforanstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, skal foregå digitalt, f.eks. pr.e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der

følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både virksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette erprimært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelsei en virksomhed, anmoder tilsynet virksomheden om at indsende noget materiale. Der er ofte taleom meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er kravom, at det indsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem en virksomhed og Finanstilsynet, derer når tilsynet er på undersøgelse i virksomheden, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både iforhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. Påsamme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter enundersøgelse, fortsat ske uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En

meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 34 eDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§ 34 fDen foreslåede nye§ 34 fvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om forebyggendeforanstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller forskrifter udstedt imedfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen. Det vil sigedokumenter, som er udstedt af virksomhedens ledelse og revisor m.v. Det fremgår ikkenødvendigvis udtrykkeligt af de gældende regler, at et sådant dokument skal være underskrevet,men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrivedokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 40Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. regulerer realkreditinstitutters udstedelse afrealkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer ogandre værdipapirer, og de realkreditlån, som ydes på grundlag heraf. Endvidere reguleresudenlandske kreditinstitutters udstedelse af realkreditobligationer her i landet og de realkreditlån,som ydes på grundlag heraf.Virksomheder, der er omfattet af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., skal indsendeen række dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet. Det drejer sig blandt andet om løbendeindberetninger af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkederealkreditobligationer og om realkreditinstitutternes udlån.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder realkreditinstitutter.Finanstilsynet fører endvidere register over udstedte særligt dækkede obligationer og særligtdækkede realkreditobligationer. Finanstilsynets registreringer er offentligt tilgængelige påFinanstilsynets hjemmeside.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og de, der er omfattet af loven, spænder således bredt fraløbende indberetninger, ansøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og andendokumentation samt diverse henvendelser om virksomhedens forhold i øvrigt. Den anden vej senderFinanstilsynet også en række dokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelser ogtilsynsreaktioner, herunder påtaler, påbud og risikooplysninger, samt anden information tilbranchen.Den gældende § 36 a i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. indeholder enbemyndigelse til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse afdigital kommunikation ved udveksling af information efter loven samt om opbevaring afinformation. Med hjemmel heri har ministeren udstedt bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 omdigital kommunikation, der bl.a. fastsætter, at virksomheder og borgerekanindsende dokumenter tilFinanstilsynet digitalt. Det er et krav, at dokumenterne er forsynet med digital signatur.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og de fysiske og juridiske personer,der er omfattet af loven, sker allerede på nuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt, f.eks. via mail,herunder med digital signatur, og via Virk.dk.Til nr. 1 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. §§ 36 a, 36 b og 36 c)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 36 a, 36 b og 36 c, i lov om realkreditlån ogrealkreditobligationer m.v. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse medskriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og andre myndigheder om alle forhold, der eromfattet af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og bekendtgørelser udstedt i medføraf lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Bestemmelserne er udformet efter sammemodel som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.§ 36 aDen foreslåede§ 36a viderefører delvist den gældende § 36 a i lov om realkreditlån ogrealkreditobligationer m.v.

Med forslagets§ 36 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler, der udstedt i medfør lov omrealkreditlån og realkreditobligationer m.v., skal foregå digitalt. Tilsvarende gælder for erhvervs- ogvækstministeren, der også har kompetencer i medfør af lov om realkreditlån ogrealkreditobligationer m.v. I de følgende bemærkninger til forslaget til §§ 36 a, 36 b og 36 c omtaleskun Finanstilsynet, men tilsvarende gælder for erhvervs- og vækstministeren, hvor ministeren errette myndighed.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt imedfør af lov om finansiel virksomhed, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes atske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både virksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette erprimært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelsei en virksomhed, anmoder tilsynet virksomheden om at indsende noget materiale. Der er ofte taleom meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er kravom, at det indsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem en virksomhed og Finanstilsynet, derer når tilsynet er på undersøgelse i virksomheden, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både iforhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. Påsamme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter enundersøgelse, fortsat ske uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 36 bDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§ 36 cDen foreslåede nye§ 36 cvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om realkreditlån ogrealkreditobligationer m.v. eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre endFinanstilsynet eller erhvervs- og vækstministeren. Det vil sige dokumenter, som er udstedt afvirksomhedens ledelse og revisor m.v. Det fremgår ikke nødvendigvis udtrykkeligt af de gældenderegler, at et sådant dokument skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis aflovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tillige

dokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrivedokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 41Danmarks Skibskredit A/S er etableret med hjemmel i lov om et skibsfinansieringsinstitut, der givererhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til efter forhandling med finansministeren at oprette etskibsfinansieringsinstitut. Formålet med instituttet er at drive skibsfinansieringsvirksomhed vedfinansiering og dertil knyttede finansielle ydelser i forbindelse med nybygning og ombygning afskibe samt køb, salg og refinansiering af skibe.Virksomheder, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut – det vil i praksis sigeDanmarks Skibskredit A/S - skal indsende en række dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet.Det drejer sig blandt andet om løbende indberetninger af regnskabsoplysninger.Den gældende § 5, stk. 3, i lov om et skibsfinansieringsinstitut indeholder en bemyndigelse til, aterhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af digitalkommunikation ved udveksling af information efter loven samt om opbevaring af information. Medhjemmel heri har ministeren udstedt bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digitalkommunikation, der bl.a. fastsætter, at virksomheder og borgerekanindsende dokumenter tilFinanstilsynet digitalt. Det er et krav, at dokumenterne er forsynet med digital signatur.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder virksomheder omfattet af lov omet skibsfinansieringsinstitut. Finanstilsynets registreringer er offentligt tilgængelige påFinanstilsynets hjemmeside.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og instituttet spænder bredt fra løbende indberetningeransøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og anden dokumentation samtdiverse henvendelser om virksomhedens forhold i øvrigt. Den anden vej sender Finanstilsynet ogsåen række dokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelser og tilsynsreaktioner,herunder påtaler, påbud og risikooplysninger, samt anden information til branchen.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og instituttet sker allerede pånuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt, f.eks. via mail, herunder med digital signatur, og viaVirk.dk.Til nr. 1 (lov om et skibsfinansieringsinstitut § 5, stk. 3)§ 5, stk. 3, indeholder en bemyndigelse for erhvervs- og vækstministeren til at udstede nærmereregler om anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med kommunikation omfattet af lovom et skibsfinansieringsinstitut.Da digital kommunikation fremover foreslås reguleret ved de foreslåede bestemmelser i §§ 5 a, 5 bog 5 c, foreslås den gældende bemyndigelse i § 5, stk. 3, ophævet.

Til nr. 2 (lov om et skibsfinansieringsinstitut §§ 5 a, 5 b og 5 c)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 5 a, 5 b og 5 c, i lov om etskibsfinansieringsinstitut. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse medskriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og andre myndigheder om alle forhold, der eromfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om etskibsfinansierings. Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelserom obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.§5aDen foreslåede§ 5 aviderefører delvist den gældende § 5, stk. 3, i lov om etskibsfinansieringsinstitut.Med forslagets§ 5 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom et skibsfinansieringsinstitut eller regler, der udstedt i medfør lov om etskibsfinansieringsinstitut, skal foregå digitalt. Tilsvarende gælder for erhvervs- og vækstministeren,der også har kompetencer i medfør af lov om et skibsfinansieringsinstitut. I de følgendebemærkninger til forslaget til §§ 5 a, 5 b og 5 c omtales kun Finanstilsynet, men tilsvarende gælderfor henholdsvis erhvervs- og vækstministeren, hvor ministeren er rette myndighed.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på instituttets vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.

Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut eller reglerudstedt i medfør af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilketforventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til instituttets henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger aflov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer. Dette er således ikke umiddelbartrelevant i forhold til lov om et skibsfinansieringsinstitutDet forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både instituttet og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette erprimært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelsei instituttet, anmoder tilsynet instituttet om at indsende noget materiale. Der er ofte tale om megetomfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er krav om, at detindsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem en virksomhed og Finanstilsynet, derer når tilsynet er på undersøgelse i virksomheden, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både iforhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. Påsamme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter enundersøgelse, fortsat ske uændret.

For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er instituttet adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§5bDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§5c

Den foreslåede nye§ 5 cvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om etskibsfinansieringsinstitut eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre endFinanstilsynet eller erhvervs- og vækstministeren. Det vil sige dokumenter, som er udstedt afinstituttets ledelse og revisor m.v. Det fremgår ikke nødvendigvis udtrykkeligt af de gældenderegler, at et sådant dokument skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis aflovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrivedokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 42Lov om pantebrevsselskaber finder anvendelse på erhvervsmæssig handel med pantebreve i form aferhvervsmæssigt køb eller salg af pantebreve i fast ejendom, herunder erhvervsmæssigt salg afpantebreve i egen fast ejendom.Fysiske og juridiske personer, der er omfattet af lov om pantebrevsselskaber, skal indsende enrække dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet. Det drejer sig blandt andet om diverseansøgninger om tilladelse og godkendelser.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder pantebrevsselskaber omfattet aflov om pantebrevsselskaber. Finanstilsynets registreringer er offentligt tilgængelige påFinanstilsynets hjemmeside.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og de, der er omfattet af loven, spænder således bredtover diverse ansøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og andendokumentation samt diverse henvendelser om selskabernes forhold i øvrigt. Den anden vej senderFinanstilsynet også en række dokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelser ogtilsynsreaktioner, herunder påtaler, påbud og risikooplysninger, samt anden information tilselskaberne.Lov om pantebrevsselskaber § 20 indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs- og vækstministerenkan fastsætte nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation ved udveksling afinformation efter loven samt om opbevaring af information. Bemyndigelsen er ikke på nuværendetidspunkt udmøntet i en bekendtgørelse.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og de fysiske og juridiske personer,der er omfattet af loven, sker allerede på nuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt, f.eks. viaFinanstilsynets indberetningssystemer, via mail, herunder med digital signatur, og via Virk.dk.

Til nr. 1 (lov om pantebrevsselskaber §§ 20, 20 a og 20 b)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 20, 20 a og 20 b, i lov ompantebrevselskaber. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet om alle forhold, der er omfattet af lov ompantebrevsselskaber og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om pantebrevsselskaber.Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation i dette lovforslag.§ 20Den foreslåede§ 20viderefører delvist den gældende § 20 i lov om pantebrevsselskaber.Med forslagets§ 20, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom pantebrevsselskaber eller regler, der udstedt i medfør lov om pantebrevsselskaber skal foregådigitalt.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på selskabets vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om pantebrevsselskaber eller regler udstedt imedfør af lov om pantebrevsselskaber, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at skei løbet af 2013.

Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til selskabets henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger aflov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om et selskab med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både selskabet og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette erprimært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelsei et selskab, anmoder tilsynet selskabet om at indsende noget materiale. Der er ofte tale om megetomfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er krav om, at detindsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem et selskab og Finanstilsynet, der ernår tilsynet er på undersøgelse i virksomheden, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både iforhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. Påsamme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter enundersøgelse, fortsat ske uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.

Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er det pågældende selskab, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 20 aDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§20 bDen foreslåede nye§ 20 bvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om pantebrevsselskabereller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet. Det fremgårikke nødvendigvis udtrykkeligt af de gældende regler, at et sådant dokument skal væreunderskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 43Lov om forsikringsformidling finder anvendelse på erhvervsmæssig formidling af forsikringer,hvorved forstås den aktivitet, der består i mod vederlag at forelægge, foreslå eller udføre detindledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler eller genforsikringsaftaler, atindgå sådanne aftaler eller at medvirke ved administrationen og opfyldelse af sådanne aftaler,navnlig i skadestilfælde.Fysiske og juridiske personer, der er omfattet af lov om forsikringsformidling, skal indsende enrække dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet. Det drejer sig blandt andet om løbendeindberetninger om virksomhedens økonomi, diverse ansøgninger samt anden løbendedokumentation.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og de, der er omfattet af loven, spænder således bredt fraløbende indberetninger ansøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og andendokumentation samt diverse henvendelser om virksomhedens forhold i øvrigt. Den anden vej senderFinanstilsynet også en række dokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelser ogtilsynsreaktioner, herunder påtaler, påbud og risikooplysninger, samt anden information tilbranchen.Den gældende § 45 i lov om forsikringsformidling indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation vedudveksling af information efter loven samt om opbevaring af information. Med hjemmel heri harministeren udstedt bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation, der bl.a.fastsætter, at virksomheder og borgerekanindsende dokumenter til Finanstilsynet digitalt. Det er etkrav, at dokumenterne er forsynet med digital signatur.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og de fysiske og juridiske personer,der er omfattet af loven, sker allerede på nuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt, f.eks. via mail,herunder med digital signatur, og via Virk.dk.Til nr. 1 (lov om forsikringsformidling §§ 45, 45 a og 45 b)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 45, 45 a og 45 b, i lov omforsikringsformidling. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet og andre myndigheder om alle forhold, der er omfattet aflov om forsikringsformidling og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om forsikringsformidling.Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation i dette lovforslag.

§ 45Den foreslåede§ 45viderefører delvist den gældende § 45 i lov om forsikringsformidling.Med forslagets§ 45, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom forsikringsformidling eller regler, der udstedt i medfør lov om forsikringsformidling, skal foregådigitalt. Tilsvarende gælder for de øvrige myndigheder, der har kompetencer i medfør af lov omforsikringsformidling. Det drejer sig om erhvervs- og vækstministeren og Erhvervsstyrelsen. I defølgende bemærkninger til forslaget til §§ 45, 45 a og 45 b omtales kun Finanstilsynet, mentilsvarende gælder for henholdsvis erhvervs- og vækstministeren eller Erhvervsstyrelsen, hvor en afdisse er rette myndighed.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om forsikringsformidling eller regler udstedt imedfør af lov om forsikringsformidling, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes atske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes

eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsessmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvendeen dansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan fåen dansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både virksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette erprimært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelsei en virksomhed, anmoder tilsynet virksomheden om at indsende noget materiale. Der er ofte taleom meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er kravom, at det indsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem en virksomhed og Finanstilsynet, derer når tilsynet er på undersøgelse i virksomheden, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både iforhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. Påsamme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter enundersøgelse, fortsat uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 45 aDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§ 45 bDen foreslåede nye§ 45 bvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om forsikringsformidlingeller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet, erhvervs- ogvækstministeren eller Erhvervsstyrelsen. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af virksomhedensledelse og revisor m.v. Det fremgår ikke nødvendigvis udtrykkeligt af de gældende regler, at etsådant dokument skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrivedokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 44Lov om tilsyn med firmapensionskasser finder anvendelse på pensionskasser, der har til formål pågrundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i envirksomhed, idet et hvert løfte om pension skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller enpensionskasse. Pensionstilsagn, der afdækkes i en firmapensionskasse, angår således kun de ansatte,der har ansættelse i den virksomhed, der har stiftet firmapensionskassen.Fysiske og juridiske personer, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, skalindsende en række dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet. Det drejer sig blandt andet omløbende indberetninger om pensionskassens økonomi, diverse ansøgninger samt anden løbendedokumentation.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder firmapensionskasser efter lov omtilsyn med firmapensionskasser. Finanstilsynets registreringer er offentligt tilgængelige påFinanstilsynets hjemmeside.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og de, der er omfattet af loven, spænder således bredt fraløbende indberetninger, ansøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og andendokumentation samt diverse henvendelser om virksomhedens forhold i øvrigt. Den anden vej senderFinanstilsynet også en række dokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelser ogtilsynsreaktioner, herunder påtaler, påbud og risikooplysninger, samt anden information tilbranchen.Lov om tilsyn med firmapensionskasser § 9 b indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation vedudveksling af information efter loven samt om opbevaring af information. Med hjemmel heri harministeren udstedt bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2011 om digital kommunikation, der bl.a.fastsætter, at virksomheder og borgerekanindsende dokumenter til Finanstilsynet digitalt. Det er etkrav, at dokumenterne er forsynet med digital signatur.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og de fysiske og juridiske personer,der er omfattet af loven, sker allerede på nuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt, f.eks. viaFinanstilsynets indberetningssystemer, via mail, herunder med digital signatur, og via Virk.dk.Til nr. 1 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 2, stk. 6)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§ 9d, 9 e og 9 f. Med ændringen i § 2, stk. 6, finder de foreslåede regler også anvendelse forleverandører og underleverandører til outsourcingvirksomheder.

Til nr. 2 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 9 b)§ 9 b indeholder en bemyndigelse for erhvervs- og vækstministeren til at udstede nærmere reglerom anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med kommunikation omfattet af lov omtilsyn med firmapensionskasser.Da digital kommunikation fremover foreslås reguleret ved de foreslåede bestemmelser i §§ 9 d, 9 eog 9 f, foreslås den gældende bemyndigelse i § 9 b ophævet.Til nr. 3 (lov om tilsyn med firmapensionskasser §§ 9 d, 9 e og 9 f)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 9 d, 9 e og 9 f, som kapitel 1 a i lov omtilsyn med firmapensionskasser. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelsemed skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og andre myndigheder om alle forhold, der eromfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov omtilsyn med firmapensionskasser. Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrigebestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.§9dDen foreslåede§ 9 dviderefører delvist den gældende § 9 b i lov om tilsyn medfirmapensionskasser.Med forslagets§ 9 d, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom tilsyn med firmapensionskasser og regler, der udstedt i medfør lov om tilsyn medfirmapensionskasser, skal foregå digitalt. Tilsvarende gælder for de øvrige myndigheder, der harkompetencer i medfør af lov om finansiel virksomhed. Det drejer sig om erhvervs- ogvækstministeren og Erhvervsstyrelsen. I de følgende bemærkninger til forslaget til §§ 9 d, 9 e og 9 fomtales kun Finanstilsynet, men tilsvarende gælder for henholdsvis erhvervs- og vækstministereneller Erhvervsstyrelsen, hvor en af disse er rette myndighed.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på pensionskassens vegne over for tilsynet.

Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller reglerudstedt i medfør af lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail,hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til pensionskassens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en pensionskasse med hjemsted i udlandet, som ikke kan fåen dansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Det forhold, at en pensionskasse eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både pensionskassen og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette erprimært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelsei en virksomhed, anmoder tilsynet virksomheden om at indsende noget materiale. Der er ofte tale

om meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er kravom, at det indsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem en virksomhed og Finanstilsynet, derer når tilsynet er på undersøgelse i virksomheden, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både iforhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. Påsamme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter enundersøgelse, fortsat ske uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende pensionskasse, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§9eDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.

Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§9fDen foreslåede nye§ 9 fvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om tilsyn medfirmapensionskasser eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre endFinanstilsynet, erhvervs- og vækstministeren eller Erhvervsstyrelsen. Det vil sige dokumenter, somer udstedt af pensionskassens ledelse og revisor m.v. Det fremgår ikke nødvendigvis udtrykkeligt afde gældende regler, at et sådant dokument skal være underskrevet, men det følger forudsætningsvisaf lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrivedokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (lov om tilsyn med firmapensionskasser § 44 f, stk. 4)Ændringen er en konsekvens af de foreslåede regler om obligatorisk digital kommunikation i §§ 9d, 9 e og 9 f. I § 44 d, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser er det bestemt, at årsrapportenskal indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet i den form, hvori den er forelagt og godkendtbestyrelsen. I § 44 e, stk. 1, fremgår, at den reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes tilFinanstilsynet i tre eksemplarer. Kravene om indsendelse af årsrapporten i flere eksemplarer giverikke mening, når der fastsættes regler om obligatorisk digital kommunikation efter det foreslåede §9 d. På den baggrund foreslås der i § 44 f indsat et nyt stk. 4, der giver bemyndigelse til erhvervs-og vækstministeren til at fastsætte regler om fritagelse fra kravet om indsendelse af årsrapporter iflere eksemplarer. Reglerne forventes fastsat i samme bekendtgørelse som reglerne om digitalkommunikation.Til § 45Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension regulerer udbetalingen af tillægspension tillønmodtagere m.fl. Arbejdsmarkedets Tillægspensions (herefter: ATP) formål er at udbetale enlivslang tillægspension som supplement til folkepensionen til lønmodtagere på baggrund afindbetalinger fra lønmodtagere og arbejdsgivere.

ATP skal i medfør af loven indsende en række dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet. Detdrejer sig blandt andet om løbende indberetninger om pensionskassens økonomi, diverseansøgninger samt anden løbende dokumentation.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder ATP. Finanstilsynetsregistreringer er offentligt tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og ATP spænder således bredt fra løbende indberetningeransøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og anden dokumentation samtdiverse henvendelser om ATP’s forhold i øvrigt. Den anden vej sender Finanstilsynet også en rækkedokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelser og tilsynsreaktioner, herunder påtaler,påbud og risikooplysninger, samt anden information.Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om digital kommunikation i loven.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og ATP sker dog allerede pånuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt, f.eks. via Finanstilsynets indberetningssystemer, viamail, herunder med digital signatur, og via Virk.dk.Til nr. 1 (lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension §§ 27 h, 27 i og 27 j)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 27 h, 27 i og 27 j, i lov omArbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelsemed skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om alle forhold, der er omfattet af lov omArbejdsmarkedets Tillægspension og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension. Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser omobligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.§ 27 hMed forslagets§ 27 h, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren efterforhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ellerregler, der udstedt i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en evt.rådgiver, som optræder på ATP’s vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller reglerudstedt i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail,hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til ATP’s digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, somer nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer. Dette er dog ikke relevant i forholdtil lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både ATP og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette er primært iforbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelse i ATP,anmoder tilsynet ATP om at indsende noget materiale. Der er ofte tale om meget omfattendemængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er krav om, at det indsendesdigitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem ATP og Finanstilsynet, der er nårtilsynet er på undersøgelse i ATP, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både i forhold tilforevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. På samme mådekan kommunikationen på møder i øvrigt foregå uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er ATP adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 27 iDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.

Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§ 27 jDen foreslåede nye§ 27 jvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre endFinanstilsynet. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af ATP’s ledelse og revisor m.v. Detfremgår ikke nødvendigvis udtrykkeligt af de gældende regler, at et sådant dokument skal væreunderskrevet, men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Endvidere dækkerbestemmelsen dokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kanunderskrive dokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling medbeskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskriftkan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, atkrav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Der kan i denforbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 46Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond regulerer Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forvaltning ogudbetaling af de midler, der hidrører fra indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension imedfør af dyrtidsindbetalingsloven.Lønmodtagernes Dyrtidsfond (herefter: LD) skal i medfør af loven indsende en række dokumenterog oplysninger til Finanstilsynet. Det drejer sig blandt andet om løbende indberetninger om fondensøkonomi, diverse ansøgninger samt anden løbende dokumentation.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder LD. Finanstilsynetsregistreringer er offentligt tilgængelige på Finanstilsynets hjemmesideKommunikationen mellem Finanstilsynet og LD, spænder således bredt fra løbende indberetninger,ansøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og anden dokumentation samtdiverse henvendelser om LDs forhold i øvrigt. Den anden vej sender Finanstilsynet også en rækkedokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelser og tilsynsreaktioner, herunder påtaler,påbud og risikooplysninger, samt anden information.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om digital kommunikation i loven.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og LD sker dog allerede pånuværende tidspunkt i vidt omfang digitalt, f.eks. via Finanstilsynets indberetningssystemer, og viamail, herunder med digital signatur.Til nr. 1 (lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond §§ 10 h, 10 i og 10 j)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 10 h, 10 i og 10 j, i lov om LønmodtagernesDyrtidsfond. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet om alle forhold, der er omfattet af lov om LønmodtagernesDyrtidsfond og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation i dette lovforslag.§ 10 hMed forslagets§ 10 h, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren efterforhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller regler,der udstedt i medfør af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en evt.rådgiver, som optræder på LDs vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller regler

udstedt i medfør af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail,hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til LD’s digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som ernærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer. Dette er dog ikke relevant for lovom Lønmodtagernes Dyrtidsfond.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både LD og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette er primært iforbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelse i LD,anmoder tilsynet LD om at indsende noget materiale. Der er ofte tale om meget omfattendemængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er krav om, at det indsendesdigitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem LD og Finanstilsynet, der er nårtilsynet er på undersøgelse i LD, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både i forhold tilforevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. På samme mådekan kommunikationen på møder i øvrigt ske uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit

5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er LD adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger§ 10 iDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§ 10 jDen foreslåede nye§ 10 jvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om LønmodtagernesDyrtidsfond eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet.Det vil sige dokumenter, som er udstedt af LD’s ledelse og revisor m.v. Det fremgår ikke

nødvendigvis udtrykkeligt af de gældende regler, at et sådant dokument skal være underskrevet,men det følger forudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrivedokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling medbeskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskriftkan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, atkrav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Der kan i denforbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 47Lov om arbejdsskadesikring regulerer erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deresefterladte ved arbejdsskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (herefter: AES) har tilformål at opkræve bidrag fra arbejdsgivere til finansiering af erstatningsudgifter vederhvervssygdomme og pludselige løfteskader samt varetage udbetalingen af erstatning til skadelidteeller efterladte.AES skal i medfør af loven indsende en række dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet. Detdrejer sig blandt andet om løbende indberetninger om økonomi, diverse ansøgninger samt andenløbende dokumentation.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder AES. Finanstilsynetsregistreringer er offentligt tilgængelige på Finanstilsynets hjemmesideKommunikationen mellem Finanstilsynet og AES spænder således bredt fra løbende indberetningeransøgninger om tilladelser og godkendelser af konkrete forhold og anden dokumentation samtdiverse henvendelser om AES’ forhold i øvrigt. Den anden vej sender Finanstilsynet også en rækkedokumenter, bl.a. afgørelser på ansøgninger, andre afgørelser og tilsynsreaktioner, herunder påtaler,påbud og risikooplysninger, samt anden information.Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om digital kommunikation i loven.Kommunikationen på Finanstilsynets område mellem tilsynet og AES sker allerede på nuværendetidspunkt i vidt omfang digitalt, f.eks. via Finanstilsynets indberetningssystemer, via mail, herundermed digital signatur, og via Virk.dk.Til nr. 1 (lov om arbejdsskadesikring §§ 76 c, 76 d og 76 e)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 76 c, 76 d og 76 e, i lov omarbejdsskadesikring. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet om alle forhold, der er omfattet af lov omarbejdsskadesikring og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om arbejdsskadesikring.

Bestemmelserne er udformet efter samme model som de øvrige bestemmelser om obligatoriskdigital kommunikation i dette lovforslag.§ 76 cMed forslagets§ 76 c, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren efterforhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller regler, derudstedt i medfør lov om arbejdsskadesikring, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en evt.rådgiver, som optræder på AES’s vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller regler udstedt imedfør af lov om arbejdsskadesikring, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at skei løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til AES’s digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, somer nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer. Denne fritagelse er ikke relevantfor lov om arbejdsskadesikring.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både AES og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette er primært iforbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelse i AES,anmoder tilsynet AES om at indsende noget materiale. Der er ofte tale om meget omfattendemængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er krav om, at det indsendesdigitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem AES og Finanstilsynet, der er nårtilsynet er på undersøgelse i AES vil kunne foregå på stedet. Dette både i forhold til forevisning aflegitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. På samme måde kankommunikationen på møder i øvrigt foregå uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er AES adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 76 dDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§ 76 eDen foreslåede nye§ 76 evedrører dokumenter, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring ellerforskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet. Det vil sigedokumenter, som er udstedt af AES’s ledelse og revisor m.v. Det fremgår ikke nødvendigvisudtrykkeligt af de gældende regler, at et sådant dokument skal være underskrevet, men det følgerforudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tilligedokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrivedokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.

Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling medbeskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskriftkan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, atkrav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Der kan i denforbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 48Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignendefinansielle ydelser (ligebehandlingsloven) regulerer ligebehandling af mænd og kvinder i relation tilforsikring, pension og lignende finansielle ydelser i erhvervstilknyttede sikringsordninger ogtilsvarende i relation sådanne ydelser, der ikke ydes i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.Juridiske personer, der er omfattet af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse medforsikring, pension og lignende finansielle ydelser, skal indsende en række dokumenter ogoplysninger til Finanstilsynet. Det drejer sig blandt andet om oplysninger i forbindelse medFinanstilsynets tilsyn med loven.Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om digital kommunikation i loven.Til nr. 1 (lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension oglignende finansielle ydelser §§ 18 c og 18 d)Det foreslås, at der indsættes to nye bestemmelser, §§ 18 c og 18 d, som kapitel 4 b i lov omligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielleydelser. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet om alle forhold, der er omfattet af lov om ligebehandling afmænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser ogbekendtgørelser udstedt i medfør af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse medforsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Bestemmelserne er udformet efter samme modelsom de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.§ 18 cMed forslagets§ 18 c, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielleydelser eller regler, der udstedt i medfør lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelsemed forsikring, pension og lignende finansielle ydelser foregå digitalt.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om ligebehandling af mænd og kvinder iforbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser eller regler udstedt i medfør aflov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignendefinansielle ydelser, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.

Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vilvære uhensigtsmæssigt for både virksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette erprimært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for at Finanstilsynet tager på undersøgelsei en virksomhed, anmoder tilsynet virksomheden om at indsende noget materiale. Der er ofte taleom meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er kravom, at det indsendes digitalt.Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation mellem en virksomhed og Finanstilsynet, derer når tilsynet er på undersøgelse i virksomheden, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både iforhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. Påsamme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt foregå uændret.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.

§ 18 dDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Til § 49Lov om en garantifond for indskydere og investorer regulerer fondens dækning af tab forindskydere og investorer i institutter i tilfælde af institutternes betalingsstandsning eller konkurssamt fondens medvirken ved afvikling af nødlidende pengeinstitutter.Fysiske og juridiske personer, der er omfattet af lov om en garantifond for indskydere og investorer,skal i nogle situationer indsende en række dokumenter og oplysninger til Finanstilsynet. Det drejersig blandt andet om oplysninger i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med loven og behandlingaf klager.Finanstilsynet registrerer alle virksomheder under tilsyn, herunder Garantifonden for Indskydere ogInvestorer. Finanstilsynets registreringer er offentligt tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og de, der er omfattet af loven, vedrører oplysninger, somFinanstilsynet har brug for til varetagelse af sit tilsyn med overholdelse af loven. Den anden vejsender Finanstilsynet også en række dokumenter, bl.a. afgørelser m.v.Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om digital kommunikation i loven.Til nr. 1 (lov om en garantifond for indskydere og investorer §§ 22 b, 22 c og 22 d)Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 22 b, 22 c og 22 d, som kapitel 8 b i lov omen garantifond for indskydere og investorer. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden iforbindelse med skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om alle forhold, der er omfattet aflov om en garantifond for indskydere og investorer og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov omen garantifond for indskydere og investorer. Bestemmelserne er udformet efter samme model somde øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.§ 22 bMed forslagets§ 22 b, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov

om en garantifond for indskydere og investorer eller regler, der udstedt i medfør lov om engarantifond for indskydere og investorer, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om en garantifond for indskydere og investorereller regler udstedt i medfør af lov om en garantifond for indskydere og investorer, skal foregådigitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der

følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.

§ 22 cDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§ 22 dDen foreslåede nye§ 22 dvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om en garantifond forindskydere og investorer eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre endFinanstilsynet. Det vil sige dokumenter, der er udstedt at fysiske eller juridiske personer, der eromfattet af lov om en garantifond for indskydere og investorer. Det fremgår ikke nødvendigvisudtrykkeligt af de gældende regler, at et sådant dokument skal være underskrevet, men det følgerforudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 50Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber regulerer fondens dækning, når et direktetegnende skadesforsikringsselskab bliver erklæret konkurs.Garantifonden for skadesforsikringsselskaber og virksomheder, der er omfattet af lov om engarantifond for skadesforsikringsselskaber, skal i nogle situationer indsende en række dokumenterog oplysninger til Finanstilsynet. Det drejer sig blandt andet om oplysninger i forbindelse medFinanstilsynets tilsyn med loven.Kommunikationen mellem Finanstilsynet og de, der er omfattet af loven, vedrører oplysninger, somFinanstilsynet har brug for til varetagelse af sit tilsyn med overholdelse af loven. Den anden vejsender Finanstilsynet også en række dokumenter, bl.a. afgørelser m.v.Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om digital kommunikation i loven.

Til nr. 1Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, §§ 15 a, 15 b og 15 c, som kapitel 8 a i lov omen garantifond for skadesforsikringsselskaber. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden iforbindelse med skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om alle forhold, der er omfattet aflov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og bekendtgørelser udstedt i medfør af lov omen garantifond for skadesforsikringsselskaber. Bestemmelserne er udformet efter samme model somde øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.§ 15 aMed forslagets§ 15 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lovom en garantifond for skadesforsikringsselskaber eller regler, der udstedt i medfør lov om engarantifond for skadesforsikringsselskaber, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som eromfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, attilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver,som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynet.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav omanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøreanvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videreomfang.Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskabereller regler udstedt i medfør af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, skal foregådigitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret

sag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v.,til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få endansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser,som tilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat formeddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunktvil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En

meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 15 bDer kan efterstk. 1fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andredokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang affravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finanstilsynet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somFinanstilsynet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindeligpost. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelseralene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.§ 15 cDen foreslåede nye§ 15 cvedrører dokumenter, som er omfattet af lov om garantifond forskadesforsikringsselskaber eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre endFinanstilsynet. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af fysiske eller juridiske personer omfattetaf lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Det fremgår ikke nødvendigvisudtrykkeligt af de gældende regler, at et sådant dokument skal være underskrevet, men det følgerforudsætningsvis af lovgivningen.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, atunderskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 51

Lov om finansiel stabilitet skaber hjemmel til, at Finansiel Stabilitet A/S, der er et 100 pct. statsejetaktieselskab, kan varetage afviklingen af nødlidende pengeinstitutter, samt varetage og administrereen række af de ordninger, som er etableret i forbindelse med håndtering af den finansielle krise. Dervil således bl.a. kunne være kommunikation mellem et pengeinstitut og Finansiel Stabilitet A/Sangående en ansøgning om individuel statsgaranti i forbindelse med en fusion.Til nr. 1Med forslaget til§ 8 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet A/S, om forhold som er omfattetaf lov om finansiel stabilitet eller regler udstedt i medfør af lov om finansiel stabilitet, skal foregådigitalt.Med forslaget får erhvervs- og vækstministeren mulighed for at fastsætte regler, der bl.a. indebærer,at skriftlige henvendelser m.v. til Finansiel Stabilitet A/S om forhold, som er omfattet af loven elleraf regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for modtaget hos Finansiel Stabilitet A/S,hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Finansiel Stabilitet A/S på anden måde end den foreskrevnedigitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, at FinansielStabilitet A/S må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finansiel Stabilitet A/S, der sendes påden foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digital med Finansiel Stabilitet A/S, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.Ved henvendelser til Finansiel Stabilitet A/S kan Finansiel Stabilitet A/S stille krav om, at denpågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse medbehandlingen af en konkret sag eller henvendelse til Finansiel Stabilitet A/S. I den forbindelse kander også pålægges den pågældende en pligt til at underrette Finansiel Stabilitet A/S om en eventuelændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindree-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Finansiel Stabilitet A/S kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud,påbud m.v., til de pågældende pengeinstitutters digitale postkasse med de retsvirkninger, der følgeraf lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4. i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes undtagelser fra pligten til digital kommunikation.Undtagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital

signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til undtagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, atmyndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.Efter det foreslåedestk. 2kan der i den af erhvervs- og vækstministeren udstedte bekendtgørelsespecificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digitale signatur ellerlignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Finansiel Stabilitet A/S, er Finansiel Stabilitet A/S adressat formeddelelsen. For meddelelser, som Finansiel Stabilitet A/S sender, er det pågældende selskab ellerfysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finansiel Stabilitet A/S på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Finansiel Stabilitet A/S, dvs. når Finansiel StabilitetA/S kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilden digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3. i de almindelige bemærkninger.Efter den foreslåede§ 8 b, stk. 1,fastsættes regler om, at Finansiel Stabilitet A/S kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter lov om finansiel stabilitet eller regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen ellerdokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.

Det skal dog bemærkes, at Finansiel Stabilitet A/S ikke i udgangspunktet træffer egentligeforvaltningsretlige afgørelser i henhold til lov om finansiel stabilitet.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Finansiel Stabilitet A/S som afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som Finansiel Stabilitet A/S sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs.på papir med almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstededokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledeshenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Til § 52Med lov om statsligt kapitalindskud etableredes en ordning, hvorefter kreditinstitutter med hjemstedi Danmark, frem til og med den 30. juni 2009, kunne ansøge staten om indskud af hybridkernekapital. Alle pengeinstitutter, realkreditinstitutter og Dansk Skibskredit A/S var omfattet afordningen. Ordningen er udløbet, men der kan forekomme kommunikation i forbindelse medhåndtering af de statslige kapitalindskud, bl.a. mellem det pågældende pengeinstitut ogmyndighederne. Ansøgningerne om statsligt kapitalindskud blev behandlet i en task-force underErhvervs- og Vækstministeriet (daværende Økonomi- og Erhvervsministerium).Til nr. 1Med forslaget til§ 13 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder, om forhold som er omfattetaf lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter eller regler udstedt i medfør af lov om statsligtkapitalindskud i kreditinstitutter, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndigheder om forhold, som eromfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for modtaget hos den pågældendemyndighed, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheder, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkning som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.Med forslaget får erhvervs- og vækstministeren mulighed for at fastsætte regler, der bl.a. indebærer,at skriftlige henvendelser m.v. til myndighederne om forhold, som er omfattet af loven eller afregler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for modtaget hos myndighederne, hvis deindsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndighederne på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atmyndighederne må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digitale signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til myndigheden, er myndigheden adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som myndigheden sender, er det pågældende selskab eller fysiske person, sommeddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilden digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 13 bEfter den foreslåede§ 13 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at myndighederne, kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter eller reglerudstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudsendt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse afunderskriftskravet kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed den pågældende myndighed som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som myndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papirmed almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter ogtræffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 53Produktsikkerhedsloven finder anvendelse på produkter, der er bestemt for eller forventes anvendtaf forbrugere. Loven indeholder regler om, hvilke krav producenter og distributører skal overholdefor, at kun sikre produkter, der er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de fastsattesikkerheds- og sundhedsmæssige krav, bringes i omsætning.I henhold til produktsikkerhedsloven er producenter og distributører blandt andet forpligtet til atunderrette kontrolmyndighederne om produkter, som ikke kan anses som sikre, og som de har gjorttilgængelige på markedet, ligesom de er forpligtet til at underrette om forholdsregler truffet for atundgå risici ved produkterne. Producenter, distributører og kontrolmyndigheder skal desudensamarbejde om forholdsregler for at undgå, at et produkt udgør en fare for forbrugere. Der ersåledes flere situationer, der kræver en form for kommunikation. På nuværende tidspunkt er derikke fastsat regler om kommunikationsmåden, og den skriftlige kommunikation kan foregå enten pr.e-mail eller brev. Det er i øjeblikket også muligt at underrette elektronisk om farlige produkter viaGPSD-Business Application på Europa-Kommissionens hjemmeside.Sikkerhedsstyrelsen og de øvrige kontrolmyndigheder foretager desuden kontrol og behandlerhenvendelser med henblik på at sikre, at produkter ikke udgør en fare for forbrugere. I forbindelsemed kontrol er producenter og distributører forpligtede til at give Sikkerhedsstyrelsen eller den, deri øvrigt er kontrolmyndighed, de nødvendige oplysninger og dokumenter. I forbindelse med enkontrolsag vil der ske sagsbehandling med partshøring, afgørelse m.v. Dette vil ske skriftligt ogforegår i øjeblikket enten pr. brev eller pr. e-mail. Der er heller ikke på dette område fastsat reglerom kommunikationsmåden.Producenter er forpligtet til at opbevare den dokumentation, der er nødvendig for at spore etprodukts oprindelse. Distributøren deltager i overvågningen af produkter ved at videregiveoplysninger om risici ved produkter til producenten og myndighederne samt ved at opbevare ogvidereformidle den dokumentation, der er nødvendig for at spore et produkts oprindelse. Dennedokumentation kan ifølge produktsikkerhedslovens § 8, stk. 2, og § 10, stk. 3, opbevareselektronisk, men der er på nuværende tidspunkt ikke krav til, hvordan dokumentationen eventueltskal fremsendes i forbindelse med en kontrol.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Sikkerhedsstyrelsen, vedrørernavnlig fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af produktsikkerhedsloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 32 a, § 32 b og § 32 c, iproduktsikkerhedsloven. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse medskriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen, andre kontrolmyndigheder eller debemyndigede i medfør af § 17, stk. 4, om alle forhold, der er omfattet af produktsikkerhedsloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af produktsikkerhedsloven. Bestemmelserne er udformet eftersamme model som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dettelovforslag. Endvidere foreslås nogle ændringer i de gældende bestemmelser til § 15, stk. 1, og § 34,stk. 1.

Til nr. 1Produktsikkerhedsloven er et supplement til særlovgivningen og kan derfor anvendes af fleremyndigheder. Af lovens § 15, stk. 1, fremgår det, at den minister, som særlovgivningen hørerunder, kan fastsætte regler om sagsbehandling og klageadgang, som afviger fraproduktsikkerhedslovens bestemmelser. Denne mulighed bør også foreligge i forbindelse medkommunikation, hvorfor der i bestemmelsen bør indsættes en tilføjelse herom.Til nr. 2§ 32 aMed forslagets§ 32 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet afproduktsikkerhedsloven eller regler, som er udstedt i medfør af produktsikkerhedsloven, skal foregådigitalt. Med myndigheder menes de kontrolmyndigheder, som primært varetager sagsbehandlingog kommunikation efter produktsikkerhedsloven eller regler udstedt i medfør afproduktsikkerhedsloven.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndighederne om forhold, som eromfattet af loven eller regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget afden pågældende myndighed, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atmyndigheden må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde.Det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra myndigheder, om forhold, der er omfattet af produktsikkerhedsloven ellerregler udstedt i medfør af produktsikkerhedsloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilketforventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelse til myndighederne, kan myndighederne stille krav om, at den pågældende oplyseren e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af enkonkret sag eller henvendelse til myndighederne. I den forbindelse kan der også pålægges denpågældende en pligt til at underrette myndighederne om en eventuel ændring i e-mailadressen,inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk blivervideresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger tilbrug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndighederne kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud og påbudm.v., til producenters og distributørers digitale postkasser med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.Der vil på produktsikkerhedslovens område blive indsat en overgangsordning i forbindelse medproducenters og distributørers modtagelse af indgribende post som f.eks. påbud og forbud. Da dedigitale løsninger, som producenter og distributører vil skulle anvende, indføres gradvist, kan dervære tilfælde, hvor producenter og distributører ikke er vant til at modtage posten digitalt.På produktsikkerhedsområdet kan det være både i myndighedernes og i samfundets interesse, atproducenter og distributører reagerer hurtigt på f.eks. påbud og forbud i forbindelse med farligeprodukter, hvorfor en overgangsordning må anses som nødvendig. Det bemærkes i øvrigt, atproduktsikkerhedsloven omfatter mange forskellige typer af produkter, og der er tale om en megetbred kreds af interessenter, hvorfor det ikke er muligt generelt at informere om digitalkommunikation, hvilket tillige gør en overgangsordning nødvendig. Overgangsordningen vilindeholde bestemmelser om, at myndighederne fremsender meddelelse om den digitalefremsendelse på papir.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en producent eller distributørmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.I forbindelse med nogle sager modtages der store mængder dokumentation og eventuelttegningsmateriale. Dette materiale kan kræve særligt udstyr at scanne og printe, og indsendelsenheraf vil derfor ikke kunne ske digitalt. Der vil derfor ved bekendtgørelse blive fastsat en fritagelsesåledes at indsendelse af dokumentation og tegninger m.v., der kræver særligt udstyr at scanne ogprinte samt følgebreve, fortsat kan indsendes på papir.Produktsikkerhedsloven indeholder bestemmelser om kontrolbesøg hos producenter ogdistributører. Kontrollen kan udføres med eller uden retskendelse, ligesom den kan udføres efterforudgående anmeldelse eller uanmeldt.Kontrolmyndigheden kan medbringe dokumenter, som den foreviser eller udleverer ved kontrollenhos producenter og distributører. Efter omstændighederne kan det være aktuelt at give påbud ellerforbud på papir på stedet, ligesom det kan være aktuelt at få udleveret dokumenter eller produkterfra producenter og distributører under kontrolbesøg.Et kontrolbesøg erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir ogkontrolmyndighedens forevisning og udlevering af dokumentation på stedet. Det samme gør sig

gældende ved producenters eller distributørers udlevering af dokumenter eller produkter underbesøget eller ved producenters eller distributørers fremsendelse af produkter til brug for kontrol, ogkontrollen vil derfor skulle foregå som vanligt.Da det anses for mindre bebyrdende for producenter og distributører frivilligt at indsende produktertil brug for kontrollen frem for gennemførelse af et egentlig kontrolbesøg, foregår en del afkontrollen i praksis på denne måde. Indsendelse af produkter og eventuelt følgebreve på papir iforbindelse med kontrollen må også anses som en vanlig del af kontrollen, ligesom myndighedernesfremsendelse af produkter og følgebreve til eventuelle testlaboratorier.Det forhold, at producenter eller distributører oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en partsrepræsentant om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der f.eks. sendes til Sikkerhedsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som myndigheden sender, er den pågældende producent eller distributør, sommeddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandle meddelelsen.Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller etdatasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtagetden dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en producent eller en distributør på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 32 b

Efter den foreslåede§ 32 bkan der fastsættes regler om, at myndighederne kan udstede afgørelserog andre dokumenter efter produktsikkerhedsloven eller regler udstedt i medfør afproduktsikkerhedsloven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskravkan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.§ 32 cMed forslagets§ 32 c,gives der mulighed for, at der også kan fastsættes regler om obligatoriskdigital kommunikation i forbindelse med de opgaver, der varetages af bemyndigede i medfør afproduktsikkerhedslovens § 17, stk. 4.I medfør af produktsikkerhedslovens § 17, stk. 4, kan ministeren bemyndige en anden offentligmyndighed eller en privat virksomhed til at varetage de beføjelser, som kontrolmyndigheden har imedfør af lovens § 17, stk. 1, nr. 2 og 3. De bemyndigede har således mulighed for at udtageprøveeksemplarer og foretage relevante og nødvendige undersøgelser af produkter. Da dette måanses som myndighedsudøvelse, bør de bemyndigede tillige være omfattet af reglerne omobligatorisk digital kommunikation.Ministeren kan således tillige fastsætte bestemmelser om digital kommunikation, der vedrører debemyndigede, der varetager beføjelser tillagt kontrolmyndighederne efter produktsikkerhedsloven.For forslagets§ 32 c, 1. pkt.,gør samme synspunkter sig gældende som forslagets § 32 a, stk. 1. Derkan derfor henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.Efter forlagets§ 32 c, 2. pkt.,finder de foreslåede bestemmelser i § 32 a, stk. 2 og 3, og § 32 btilsvarende anvendelse. Der kan derfor henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.Til nr. 3Ifølge produktsikkerhedslovens § 34, stk. 1, kan en kontrolmyndigheds afgørelse efter denne lovikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog lovens § 15, stk. 1.Bestemmelsen ønskes ændret således, at afskæring af klageadgangen angår afgørelse efterproduktsikkerhedslovens regler og efter regler udstedt i medfør af produktsikkerhedsloven. Vedudstedelse af en bekendtgørelse om obligatorisk digital kommunikation vil det således være muligtat afskære klageadgangen f.eks. i forhold til klager over afslag på fritagelse fra obligatorisk digitalkommunikation.Til § 54Arbejder af ædle metaller af bestemte holdigheder, dvs. bestemt indhold af guld, sølv, platin ogpalladium, må kun erhvervsmæssig fremstilles, sælges eller udbydes under iagttagelse afædelmetallovens bestemmelser.

Det er Sikkerhedsstyrelsen, der har ansvaret for området. Ædelmetalloven indeholder blandt andethjemmel til, at Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte regler om holdighedsstempling af arbejder af ædlemetaller, om anmeldelse til og optagelse i navnestempelregisteret, om bestemmelsen af holdighedog om kontrollens udførelse.Den skriftlige kommunikation, som finder sted til og fra Sikkerhedsstyrelsen, vedrører navnligfortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af ædelmetalloven og bekendtgørelserudstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler om kommunikationsmåden fordenne type skriftlig kommunikation.Kontrollen med arbejder af ædle metaller varetages af Ædelmetalkontrollen, ogÆdelmetalkontrollen kommunikerer bl.a. i forbindelse med kontrol, anmeldelse af navnestempler,udstedelse af påbud m.v. Der har hidtil ikke været fastsat regler om kommunikationsmåden fordenne type skriftlig kommunikation.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 2 a, § 2 b og § 2 c, i ædelmetalloven.Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til ogfra Sikkerhedsstyrelsen og Ædelmetalkontrollen om alle forhold, der er omfattet af ædelmetallovenog bekendtgørelser udstedt i medfør af ædelmetalloven. Bestemmelserne er udformet efter sammemodel som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§2aMed forslagets§ 2 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet afædelmetalloven eller regler, som er udstedt i medfør af ædelmetalloven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet afloven eller regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget af styrelsen,hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Sikkerhedsstyrelsen, der sendes påden foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med sammeretsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelsem.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.

Det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af ædelmetalloven ellerregler udstedt i medfør af ædelmetalloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes atske i løbet af 2013.Ved henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandling af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger tilbrug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser og påbud m.v.,til virksomhedernes eller personernes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov omOffentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Ædelmetalloven indeholder bestemmelser om Ædelmetalkontrollens tilsynsbesøg hosvirksomheder. Tilsynet kan udføres med eller uden retskendelse, ligesom det kan udføres efterforudgående anmeldelse eller uanmeldt.Ædelmetalkontrollen kan medbringe dokumenter, som den foreviser eller udleverer ved tilsynet hosvirksomheden eller personen. Efter omstændighederne kan det være aktuelt at give påbud på papirpå stedet, ligesom det kan være aktuelt at få udleveret dokumenter eller varer fra virksomheden ellerpersonen under tilsynsbesøg.Et tilsynsbesøg erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir ogÆdelmetalkontrollens forevisning og udlevering af dokumentation på stedet. Det samme gør siggældende ved virksomhedens eller personens udlevering af oplysninger eller varer under besøgeteller ved virksomhedens eller personens fremsendelse af varer til brug for tilsyn, og tilsynet vilderfor skulle foregå som vanligt.Da det kan anses for mindre bebyrdende for virksomheden eller personen frivilligt at indsende varertil brug for tilsynet, frem for gennemførelse af et egentlig tilsynsbesøg, kan Ædelmetalkontrollen ipraksis lade en del af tilsynet foregå på denne måde. Dette må anses som en vanlig del afkontrollen.Af hensyn til at undgå fejl ved tilsyn med ustemplede arbejder bør varen være tilstede samtidigmed, at der gives oplysninger, jf. ædelmetallovens § 10, stk. 3, og det er således nødvendigt, atoplysningerne kan fremsendes sammen med varen. Indsendelse af varer, dokumentation og

eventuelt følgebreve på papir i forbindelse med tilsynet, kan således fritages fra kravet om digitalkommunikation.Ædelmetalkontrollen kan også have behov for at videresende varer til test andre steder, ligesomvarer bør kunne returneres til virksomhederne eller personerne. Der kan således også medtages enfritagelse herom, således at både varer og følgebreve kan fremsendes med almindelig post.Virksomhederne eller personerne har også mulighed for at indsende arbejder af ædle metaller tilundersøgelse hos Ædelmetalkontrollen og i den forbindelse få udstedt en prøveattest, jf.ædelmetallovens § 15, stk. 1, f.eks. til bekræftelse af holdigheden. Dette kræver, at der kanindsendes arbejdsprøver og eventuelt et følgebrev, hvorfor indsendelse af varer også af denne grundskal undtages. Prøveattesterne skal anvendes som dokumentation, og der er her tale omoriginaldokumenter med stempel og underskrift, hvorfor det kan være nødvendigt med en fritagelsei forhold til dette ved bekendtgørelse.Der findes på ædelmetalområdet en række dokumenter, som forudsætter original underskrift f.eks. iforbindelse med registrering af navnestempel, hvorfor det også her kan være nødvendigt at lave enfritagelse.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en partsrepræsentant om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Sikkerhedsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, sommeddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Sikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for at

være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§2bEfter den foreslåede§ 2 bkan der fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter ædelmetalloven eller regler udstedt i medfør af denne lovuden underskrift, med maskinel gengivelse af underskrift eller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.§2cMed forslagets§ 2 c,gives der mulighed for, at der også kan fastsættes regler om obligatoriskdigital kommunikation i forbindelse med de opgaver, der varetages af Ædelmetalkontrollen.Ifølge ædelmetallovens § 4 forestår Ædelmetalkontrollen kontrollen med arbejder af ædle metaller.Ædelmetalkontrollen skal være en selvejende institution og udpeges af Sikkerhedsstyrelsen efter etEU-udbud. Ædelmetalkontrollen har adgang til virksomheder uden retskendelse og kan påbydetilbagekaldelse af udleverede arbejder, hvis holdighed er mindre end den holdighed, der er anført iholdighedsstemplet. Ædelmetalkontrollen udfører således myndighedsopgaver, og der bør derforogså kunne fastsættes bestemmelser om digital kommunikation til og fra Ædelmetalkontrollen.Ministeren kan således tillige fastsætte bestemmelser om digital kommunikation, der vedrørerÆdelmetalkontrollen, der varetager kontrolopgaver efter ædelmetalloven.For forslagets§ 2 c, 1. pkt.,gør samme synspunkter sig gældende som forslagets § 2 a, stk. 1. Derkan derfor henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.Efter forlagets§ 2 c, 2. pkt.,finder de foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 2 og 3, og § 2 btilsvarende anvendelse. Der kan derfor henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.Til § 55Stærkstrømslovens formål er at tilvejebringe det højest mulige sikkerhedsniveau ved produktion,transmission, distribution og brug af elektricitet. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der varetager kontrolog tilsyn med, at stærkstrømslovens bestemmelser overholdes.Stærkstrømsloven indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om bl.a. tilsyn ogkontrol med stærkstrømsanlæg og elmateriel, elsikkerhed for udførsel og drift af stærkstrømsanlæg,elsikkerhed for elinstallationer og elmateriel m.v. Herudover kan Sikkerhedsstyrelsen i en rækketilfælde udstede forbud og påbud, f.eks. kan der nedlægges forbud mod brug af etstærkstrømsanlæg, der ikke overholder lovens bestemmelser.

Der findes også en række forpligtelser i loven, f.eks. er ejere og brugere af stærkstrømsanlæg samtfabrikanter og forhandlere af elmateriel forpligtede til at meddele alle nødvendige oplysninger tilbrug for tilsyn og kontrol. I forbindelse med kontrol og tilsyn foregår der endvidere sagsbehandlingi form af partshøringer, afgørelser m.v. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne form for skriftlige kommunikation, og kommunikationen erforegået både pr. e-mail og pr. almindelig brev.Endvidere kan Sikkerhedsstyrelsen i henhold til stærkstrømsloven tillade ekspropriation til anlægfor produktion, transmission og distribution af elektricitet. Der foregår skriftlig sagsbehandling iforbindelse med ekspropriationssager, men der er ikke fastsat regler om kommunikationsmåden fordenne type skriftlig kommunikation, og kommunikationen er foregået både pr. e-mail og pr.almindelig brev.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Sikkerhedsstyrelsen, vedrørernavnlig fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af stærkstrømsloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation, og kommunikationen er foregåetbåde pr. e-mail og pr. almindelig brev.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 8, § 8 a og § 8 b, i stærkstrømsloven.Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til ogfra Sikkerhedsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af stærkstrømsloven og bekendtgørelserudstedt i medfør af stærkstrømsloven. Bestemmelserne er udformet efter samme model som deøvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§8Med forslagets§ 8, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet afstærkstrømsloven eller regler, som er udstedt i medfør af stærkstrømsloven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet afloven eller regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget af styrelsen,hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Sikkerhedsstyrelsen, der sendes påden foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Sikkerhedsstyrelsen, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.Det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, der er omfattet af stærkstrømsloven ellerregler udstedt i medfør af stærkstrømsloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventesat ske i løbet af 2013Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandling af en konkret sageller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt tilat underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger tilbrug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud ogpåbud m.v., til virksomhedens, personens, ejerens eller brugerens digitale postkasse med deretsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i dealmindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.Der vil på stærkstrømslovens område blive indsat en overgangsordning i forbindelse medvirksomheders, personers, ejers og brugers modtagelse af indgribende post som f.eks. påbud ogforbud. Da de digitale løsninger, som virksomheder, personer, ejere og brugere vil skulle anvende,indføres gradvist, kan der være tilfælde, hvor virksomheder, personer, ejere og brugere ikke er vanttil at modtage posten digitalt.På stærkstrømsområdet kan det være både i myndighedernes og i samfundets interesse, atvirksomheder, personer, ejere og brugere reagerer hurtigt på f.eks. forbud i forbindelse med farligestærkstrømsanlæg, hvorfor en overgangsordning må anses som nødvendig. Overgangsordningen vilindeholde bestemmelser om, at Sikkerhedsstyrelsen kan fremsende meddelelse om den digitalefremsendelse på papir.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed m.v. medhjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.I forbindelse med sager om dispensation fra bestemmelserne i stærkstrømsloven ogekspropriationssager modtages der ofte store mængder dokumentation samt store plantegningereller kort. Dette materiale kræver særligt udstyr til at scanne og printe, og indsendelsen heraf vil

derfor ikke umiddelbart kunne ske digitalt. Der vil derfor ved bekendtgørelse blive fastsat enfritagelse således, at indsendelse af dokumentation og tegningsmateriale m.v., der kræver særligtudstyr at scanne og printe samt følgebreve, fortsat kan indsendes på papir.Stærkstrømsloven indeholder bestemmelser om kontrol- og tilsynsbesøg hos virksomheder,personer, ejere og brugere. Kontrol og tilsyn kan udføres med eller uden retskendelse, ligesom denkan udføres efter forudgående anmeldelse eller uanmeldt.Sikkerhedsstyrelsen kan medbringe dokumenter, som forevises eller udleveres ved kontrollen ellertilsynet hos virksomheder, personer, ejere eller brugere. Efter omstændighederne kan det væreaktuelt at give påbud eller forbud på papir på stedet, ligesom det kan være aktuelt at få udleveretdokumenter eller elmateriel fra virksomheder, personer, ejere eller brugere under kontrol- ellertilsynsbesøget.Et kontrolbesøg erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir ogSikkerhedsstyrelsens forevisning eller udlevering af dokumentation på stedet. Det samme gør siggældende ved virksomheders, personers, ejeres eller brugers udlevering af dokumenter ellerelmateriel under besøget eller ved virksomheders eller personers fremsendelse af elmateriel til brugfor kontrol og tilsyn. Kontrol og tilsyn vil derfor skulle foregå som vanligt.Da det anses for mindre bebyrdende for virksomheder og personer frivilligt at indsende elmaterieltil brug for kontrollen, frem for gennemførelse af et egentlig kontrolbesøg, foregår en del afkontrollen i praksis på denne måde. Indsendelse af elmateriel og eventuelt følgebreve på papir iforbindelse med kontrollen må anses som en vanlig del af kontrollen, ligesom Sikkerhedsstyrelsenfremsendelse af elmateriel og følgebreve til eventuelle testlaboratorier.De gældende regler i stærkstrømsloven vedrørende klageadgang finder ligeledes anvendelse iforhold til klager over afslag på fritagelse fra obligatorisk digital kommunikation.Det forhold, at en virksomhed, en person, en ejer eller en bruger oplever, at den pågældendes egencomputer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller opleverlignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse frapligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på etfolkebibliotek eller anmode en partsrepræsentant om at varetage kommunikationen på denpågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelse specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Sikkerhedsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed, fysiske person, ejer eller bruger,som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Sikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed, en person, en ejer elleren bruger på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vilblive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang tilmeddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Someksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller denpågældende har mistet koden til sin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§8aEfter den foreslåede§ 8 akan der fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter stærkstrømsloven eller regler udstedt i medfør afstærkstrømsloven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan derhenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.§8bMed forslagets§ 8 bgives der mulighed for, at der også kan fastsættes regler om obligatorisk digitalkommunikation i forbindelse med de opgaver, der varetages af elforsyningsselskaber ogbemyndigede i medfør af stærkstrømslovens § 21, stk. 1-2.Efter stærkstrømslovens § 10, stk. 2, kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde elforsyningsvirksomheder atforetage tilsyn med stærkstrømsanlæg. Elforsyningsvirksomhederne må, i det omfang de tillæggesopgaver, som kan anses som myndighedsudøvelse, være omfattet af kravet om obligatorisk digitalkommunikation. I henhold til stærkstrømslovens § 21, stk. 1-2, kan ministeren bemyndige statsligeogkommunalemyndighederellerefteranmodningprivateforetagenderogelforsyningsvirksomheder til at udføre tilsyns- og kontrolopgaver efter lovens kapitel 4, biståstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg samt give rådgivningog information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til elinstallatører og andre elfagfolk. Depågældende kan også bemyndiges til at udstede påbud eller forbud.De bemyndigede har ifølge stærkstrømslovens § 13, stk. 2, mod forevisning af behørig legitimationog uden retskendelse til enhver tid adgang til stærkstrømsanlæg samt alle lokaliteter, hvor derfremstilles, forhandles, oplagres eller benyttes elmateriel.

Da de bemyndigede kan have adgang uden retskendelse og kan bemyndiges til at træffe afgørelserom forbud og påbud, vil der ofte være tale om myndighedsudøvelse, og de bemyndigede, derforetager myndighedsudøvelse, bliver derfor omfattet af kravene om obligatorisk digitalkommunikation. Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det fremgå, hvornår debemyndigede bliver omfattet af kravene om obligatorisk digital kommunikation. Idet nogleopgaver, som varetages af bemyndigede, sendes i udbud, kan der være behov for at indsætte enovergangsordning.Ministeren kan således tillige fastsætte bestemmelser om digital kommunikation, der vedrørerelforsyningsvirksomheder og de bemyndigede, der varetager beføjelser tillagt Sikkerhedsstyrelsenefter stærkstrømsloven.For forslagets§ 8 b, 1. pkt.,gør samme synspunkter sig gældende som forslagets § 8, stk. 1. Derkan derfor henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.Efter forlagets§ 8 b, 2. pkt.,finder de foreslåede bestemmelser i § 8, stk. 2 og 3, og § 8 atilsvarende anvendelse. Der kan derfor henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.Til § 56Sikkerhedsstyrelsen behandler ansøgninger om autorisation fra virksomheder og personer, hvorarbejdsområdet omfatter arbejder ved elektriske installationer for stærkstrøm i henhold til el-installatørlovens § 2. Lovens formål er at sikre, at elektriske installationer udføressikkerhedsmæssigt korrekt.Elinstallatørloven indeholder en opremsning af på hvilke områder, der kræves autorisation tilarbejde på elektriske installationer for stærkstrøm, samt på hvilke områder brugeren afinstallationen selv må foretage arbejder. Derudover indeholder loven regler om hvilke krav,personer og virksomheder skal opfylde for at opnå autorisation samt regler om på hvilket grundlag,en autorisation bortfalder eller kan tilbagekaldes.Ved indsendelse af ansøgning om autorisation foreligger der en række skemaer påSikkerhedsstyrelsens hjemmeside og på virk.dk. Der er på nuværende tidspunkt ikke krav til,hvorledes skemaerne fremsendes til Sikkerhedsstyrelsen.I forbindelse med autorisationssagerne foregår der i øvrigt sagsbehandling i form af bl.a. bortfald ogtilbagekaldelse af autorisation. Der har tidligere ikke været fastsat regler for denne kommunikation,hvorfor denne er foregået både pr. e-mail og pr. post.Endvidere kommunikeres der skriftligt til og fra Sikkerhedsstyrelsen med kontrolinstanser ogvirksomhederne om virksomhedernes sikkerhedskvalitetsstyringssystem. Kontrolinstansernevaretager kontrollen af de autoriserede virksomheders sikkerhedskvalitetsstyringssystem. Derfremsendesindberetningtilstyrelsenmedoplysningom,hvorvidtsikkerhedskvalitetsstyringssystemetkangodkendes.Kommunikationenvedrørendesikkerhedskvalitetsstyringssystemerne er foregået både pr. e-mail og pr. post.Sikkerhedsstyrelsen kan i henhold til elinstallatørloven påbyde en virksomhed, at den kun måudføre bestemte ikke autorisationskrævende arbejder ved en autoriseret elinstallatør.

Kommunikationen ved sådanne påbud er ikke omfattet af særlige formkrav, hvorfor den ligeledes erforegået både pr. e-mail og pr. post.Der skal ske indberetning fra elselskaberne til Sikkerhedsstyrelsen, såfremt elselskabet konstaterer,at reglerne i elinstallatørloven er overtrådt, eller en autoriseret person eller virksomhed har ageret påen måde, der kan medføre tilbagekaldelse af autorisationen efter elinstallatørloven.Der er ikke krav om, at kommunikationen i form af indberetningen skal ske på særlige skemaer.Derudover har der ikke været krav til fremsendelsen, hvorfor disse indberetninger kan fremsendesbåde pr. e-mail og pr. post.Der finder derudover skriftligt kommunikation sted til og fra Sikkerhedsstyrelsen vedrørendenavnlig fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af elinstallatørloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation, og kommunikationen er såledesogså på dette område foregået både pr. e-mail og pr. post.Det foreslås, at der indsættes to nye bestemmelser, § 3 a og § 3 b, i elinstallatørloven.Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til ogfra Sikkerhedsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af elinstallatørloven og bekendtgørelserudstedt i medfør af elinstallatørloven. Bestemmelserne er udformet efter samme model som deøvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag. Det foreslåsderudover at sætningen ” herunder om digital indsendelse af ansøgning” i § 6 stk. 2, nr. 1, udgårsom følge af de nye bestemmelser.Til nr. 1§3aMed forslagets§ 3 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet afelinstallatørloven eller regler som er udstedt i medfør af elinstallatørloven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet afloven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen,hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra styrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.Det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af elinstallatørloven ellerregler udstedt i medfør af elinstallatørloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventesat ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger tilbrug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, bortfald ogtilbagekaldelser m.v., til virksomhedens eller personens digitale postkasse med de retsvirkninger,der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Elinstallatørloven indeholder en bestemmelse om, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage undersøgelseaf udført installationsarbejde eller undersøgelse af, hvorvidt en virksomhed har etableret ogopretholder et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med kravene hertil. Undersøgelsen kanudføres med eller uden retskendelse, og den udføres efter forudgående anmeldelse.Sikkerhedsstyrelsen skal medbringe behørig dokumentation, som den foreviser ved undersøgelsenhos virksomhederne og personerne. Det kan være aktuelt at få udleveret dokumenter fravirksomhederne og personerne ved undersøgelsen.Sikkerhedsstyrelsen kan medbringe dokumenter, som den udleverer ved undersøgelsen, ligesom detkan være aktuelt at få udleveret dokumenter m.v. ved undersøgelsen.En undersøgelse erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir ogSikkerhedsstyrelsens forevisning af dokumentation på stedet. Det samme gør sig gældende vedvirksomhedernes udlevering af dokumenter under besøget, og undersøgelsen vil derfor skulle foregåsom vanligt.

De gældende regler i elinstallatørloven vedrørende klageadgang finder ligeledes anvendelse iforhold til klager over afslag på fritagelse fra obligatorisk digital kommunikation.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Sikkerhedsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, sommeddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Sikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§3bEfter den foreslåede§ 3 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter elinstallatørloven eller regler udstedt i medfør afelinstallatørloven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan derhenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 57Sikkerhedsstyrelsen behandler ansøgninger om autorisation og godkendelse fra virksomheder ogpersoner. Sikkerhedsstyrelsen varetager derudover kontrol og tilsyn, blandt andet med henblik på atsikre og opretholde et acceptabelt sikkerhedsniveau for gasinstallationer og sikre kvaliteten af detudførte installationsarbejde på gas-, vand- og afløbsområdet.Sikkerhedsstyrelsen udsteder autorisation til virksomheder som vvs-installatør, vand- ogsanitetsmester og kloakmester. Endvidere udsteder styrelsen godkendelse som teknisk ansvarligperson samt godkendelse som kompetent virksomhed til udførelse eller servicering af særlige typeraf gasinstallationer eller til udførelse og servicering af særlige typer vand- og sanitetsinstallationer.Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, hereftergasloven, indeholder regler om, hvilke krav personer og virksomheder skal opfylde for at opnåautorisation, godkendelse som teknisk ansvarlig person eller godkendelse som kompetentvirksomhed.Ved indsendelse af ansøgning om autorisation, godkendelse som teknisk ansvarlig person oggodkendelse som kompetent virksomhed foreligger der en række skemaer på Sikkerhedsstyrelsenshjemmeside og på virk.dk. Der er på nuværende tidspunkt ikke stillet krav til, hvorledes skemaernefremsendes til Sikkerhedsstyrelsen.I forbindelse med autorisationssager, sager vedrørende godkendelse som teknisk ansvarlig personog godkendelse som kompetent virksomhed foregår der i øvrigt sagsbehandling om bl.a. bortfald ogtilbagekaldelse af autorisation eller godkendelse. Der har ikke tidligere været fastsat regler fordenne kommunikation, hvorfor denne er foregået både pr. e-mail og pr. post.Derudover kommunikeres der skriftligt til og fra Sikkerhedsstyrelsen fra kontrolinstanser ogvirksomheder om virksomhedernes kvalitetsstyringssystem. Kontrolinstanserne varetager kontrollenaf de autoriserede virksomheders kvalitetsstyringssystem. Der fremsendes indberetning til styrelsen

med oplysning om, hvorvidt kvalitetsstyringssystemet kan godkendes. Kommunikationenvedrørende kvalitetsstyringssystemerne er ligeledes foregået både pr. e-mail og pr. post.Gasloven indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om bl.a. fritagelse fraautorisationskravet eller kravet om godkendelse som kompetent virksomhed for bestemte arbejder.Sikkerhedsstyrelsen varetager kontrol og tilsyn med gasinstallationerne og kan udstede påbud ognedlægge forbud. Ejere og brugere af gasinstallationer og virksomhederne skal efter anmodningmeddele alle de oplysninger, som er nødvendige for Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af kontrol ogtilsyn. I forbindelse med kontrol og tilsyn foregår der i øvrigt sagsbehandling i form afpartshøringer, afgørelser m.v. Der er hidtil ikke fastsat regler om kommunikationsmåden for denneform for skriftlig kommunikation, og kommunikationen er foregået både pr. e-mail og pr. post.Der skal ske underretning til Sikkerhedsstyrelsen fra engasleverandør, en kommunalbestyrelse elleren forsyningsvirksomhed,såfremt det konstateres, at reglerne i gasloven eller forskrifter udstedt imedfør af loven er overtrådt, eller en autoriseret virksomhed, godkendt kompetent virksomhed ellergodkendt teknisk ansvarlighar gjort sig skyldig i øvrige forhold, som vil kunne medføretilbagekaldelseaf autorisationen eller godkendelsen efter gasloven. Der er ikke krav om, atunderretningen skal ske på særlige skemaer. Derudover har der ikke været krav til fremsendelsen,hvorfor underretningen kan fremsendes både pr. e-mail og pr. post.Der finder også skriftligt kommunikation sted til og fra Sikkerhedsstyrelsen vedrørende navnligfortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af gasloven, bekendtgørelser udstedt imedfør af loven og gasreglementet. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation, og kommunikationen er såledesogså på dette område foregået både pr. e-mail og pr. post.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 22, § 22 a og § 22 b, i gasloven.Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til ogfra Sikkerhedsstyrelsen om alle forhold, der er omfattet af gasloven, bekendtgørelser udstedt imedfør af gasloven og gasreglementet. Bestemmelserne er udformet efter samme model som deøvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag. Det foreslåsderudover at sætningen ” herunder om digital indsendelse af ansøgning” i § 7, stk. 7, nr. 1, udgårsom følge af de nye bestemmelser.Til nr. 1Denne passus udgår, da den er dækket af de nye bestemmelser.Til nr. 2§ 22Med forslagets§ 22, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet afgasloven eller regler, som er udstedt i medfør af gasloven, skal foregå digitalt.

Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til styrelsen om forhold, som er omfattet afloven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen,hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra styrelsen, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med styrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde.Det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, der er omfattet af gasloven eller reglerudstedt i medfør af gasloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger tilbrug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, påbud, forbudm.v., til virksomhedens eller personens digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.Der vil på gaslovens område blive fastsat en overgangsordning i forbindelse med virksomhedernesog personernes modtagelse af post, der indeholder indgreb som f.eks. påbud og forbud. Da dedigitale løsninger, som virksomhederne og personerne vil skulle anvende, indføres gradvist, kan dervære tilfælde, hvor virksomhederne og personerne ikke er vant til at modtage posten digitalt.

På gasområdet kan det være både i myndighedernes og i samfundets interesse, at virksomhederneog personerne reagerer hurtigt på f.eks. påbud og forbud, hvorfor en overgangsordning må ansessom nødvendig.Det er hensigten, at en overgangsordning kan indeholde bestemmelser om, at Sikkerhedsstyrelsenfremsender meddelelse om den digitale fremsendelse på papir.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.I sager, der behandles efter gasloven, modtages der ofte store plantegninger eller kort. Dettemateriale kræver særligt udstyr at scanne og printe, og indsendelsen heraf vil derfor ikke kunne skedigitalt. Der vil derfor ved bekendtgørelse blive indsat en fritagelse således, at indsendelse afdokumentation m.v., der kræver særligt udstyr at scanne og printe samt følgebreve, fortsat kanindsendes på papir.Gasloven indeholder bestemmelser om kontrol af gasinstallationer samt alle lokaliteter, hvor derforhandles, oplagres eller benyttes gasinstallationer og gasmateriel. Denne adgang kan ske udenretskendelse til enhver tid.Sikkerhedsstyrelsen eller den styrelsen bemyndiger som kontrolorgan i medfør af § 20, jf. § 19, stk.2, f.eks. gasselskaber, medbringer behørig legitimation, som skal forevises ved kontrollen hosvirksomheden eller personen.Sikkerhedsstyrelsen kan medbringe dokumenter, som den udleverer ved kontrollen. Efteromstændighederne kan det være aktuelt at give forbud eller påbud på stedet, ligesom det kan væreaktuelt at få udleveret dokumenter m.v. under et kontrolbesøg.En kontrol erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir. Kontrollen vilderfor skulle foregå som vanligt.De gældende regler om klageadgang i gasloven finder ligeledes anvendelse i forhold til klager overafslag på fritagelse fra obligatorisk digital kommunikation.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Sikkerhedsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, sommeddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Sikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§ 22 aEfter den foreslåede§ 22 a, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter gasloven eller regler udstedt i medfør af gasloven udenunderskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Foren nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser eller andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Sikkerhedsstyrelsen som afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som Sikkerhedsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. påpapir med almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenterog træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Hjemlen vil f.eks. blive benyttet til at fastsætte regler om kvitteringsskrivelser for modtagelse afansøgning om autorisation m.v.§ 22 b

Med forslagets§ 22 bgives der mulighed for, at der også kan fastsættes regler om obligatoriskdigital kommunikation i forbindelse med de opgaver, der varetages af bemyndigede i medfør afgaslovens § 20, jf. § 19, stk. 2.I medfør af gaslovens § 20, jf. § 19, stk. 2, kan Sikkerhedsstyrelsen bemyndige et kontrolorgan,f.eks. et gasselskab til at have adgang til alle gasinstallationer samt alle lokaliteter, hvor derforhandles, oplagres eller benyttes gasinstallationer og gasmateriel.Da de bemyndigede kontrolorganer kan have adgang uden retskendelse, vil der være tale ommyndighedsudøvelse, og de bemyndigede kontrolorganer bliver derfor omfattet af kravet tilobligatorisk digital kommunikation, i det omfang de udøver myndighed.Ministeren kan således tillige fastsætte bestemmelser om digital kommunikation, der vedrører debemyndigede, der varetager beføjelser tillagt efter gasloven.For forslagets§ 22 b, 1. pkt.,gør samme synspunkter sig gældende som for forslagets § 22, stk. 1.Der kan derfor henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.Efter forlagets§ 22 b, 2. pkt.,finder de foreslåede bestemmelser i § 22, stk. 2 og 3, og § 22 atilsvarende anvendelse. Der kan derfor henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.Til § 58Fyrværkeriloven indeholder regler om, hvilke tilladelser og godkendelser, der kræves for at indføre,opbevare, overdrage m.v., fyrværkeri og pyrotekniske artikler. Herudover er ministeren bemyndigettil at fastsætte regler om f.eks. tekniske sikkerhedskrav til fyrværkeriartikler og andre pyrotekniskeartikler m.v., og der foreligger således også en række regler i de bekendtgørelser, der udmønter depågældende bemyndigelser. Kontrollen og udstedelsen af godkendelser og tilladelser forestås afhenholdsvis Sikkerhedsstyrelsen og kommunalbestyrelsen.Sikkerhedsstyrelsen foretager kontrol og behandler henvendelser med henblik på at sikre, atfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke udgør en fare for forbrugere. Sikkerhedsstyrelsenforetager endvidere godkendelse af virksomheder, der fremstiller, herunder monterer, eller indførerfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler til Danmark.Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse affyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Kommunalbestyrelsen giver også tilladelse til placering,indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstillesfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.Fyrværkeriloven indeholder regler om, hvilke krav virksomheder og personer skal overholde, samthvilke godkendelser og tilladelser de skal have. Virksomheder og personer er således forpligtet til atansøge om de nødvendige godkendelser og tilladelser, ligesom de er forpligtet til at givemyndighederne de nødvendige oplysninger til brug for kontrol. Der er i øjeblikket ikke fastsatregler om kommunikationsmåden for disse typer af skriftlig kommunikation.I forbindelse med indsendelse af ansøgninger og anmeldelser, f.eks. om virksomhedsgodkendelse,foreligger der dog en række skemaer på Sikkerhedsstyrelsens og kommunalbestyrelsens

hjemmesider, ligesom nogle skemaer også findes på virk.dk. Der er på nuværende tidspunkt ikkekrav om anvendelse af bestemte skemaer, ligesom der ikke stilles krav til, hvordan skemaernefremsendes.I forbindelse med kontrol foregår der i øvrigt sagsbehandling i form af partshøringer, afgørelserm.v. Der har hidtil heller ikke været fastsat regler om kommunikationsmåden for denne form forskriftlige kommunikation, og kommunikationen er foregået både pr. e-mail og pr. almindelig brev.Den skriftlige kommunikation, som i øvrigt finder sted til og fra Sikkerhedsstyrelsen, vedrørernavnlig fortolkning og vejledning om forhold, som er omfattet af fyrværkeriloven ogbekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Der har hidtil ikke været fastsat regler omkommunikationsmåden for denne type skriftlig kommunikation, og kommunikationen er foregåetbåde pr. e-mail og pr. almindelig post.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 2 b, § 2 c og § 2 d, i fyrværkeriloven.Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til ogfra Sikkerhedsstyrelsen og kommunalbestyrelsen om alle forhold, der er omfattet af fyrværkerilovenog bekendtgørelser udstedt i medfør af fyrværkeriloven. Bestemmelserne er udformet efter sammemodel som de øvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§2bMed forslagets§ 2 b, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet affyrværkeriloven eller regler, som er udstedt i medfør af fyrværkeriloven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som eromfattet af loven eller regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget afSikkerhedsstyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Sikkerhedsstyrelsen på anden måde end den foreskrevne digitalemåde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens §7, at Sikkerhedsstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til atkommunikere på den foreskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Sikkerhedsstyrelsen, der sendes påden foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Sikkerhedsstyrelsen, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.

Det er tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, der er omfattet af fyrværkeriloven eller afregler udstedt i medfør af fyrværkeriloven, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes atske i løbet af 2013.Ved henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger, tilbrug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud ogpåbud m.v., til virksomhedernes eller personernes digitale postkasse med de retsvirkninger, derfølger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindeligebemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.Der vil på fyrværkerilovens område blive indsat en overgangsordning i forbindelse medvirksomhedernes og personernes modtagelse af indgribende post som f.eks. påbud og forbud. Da dedigitale løsninger, som virksomhederne og personerne vil skulle anvende, indføres gradvist, kan dervære tilfælde, hvor virksomhederne og personerne ikke er vant til at modtage posten digitalt.På fyrværkeriområdet kan det både være i myndighedernes og i samfundets interesse, atvirksomheder og personer reagerer hurtigt på f.eks. påbud og forbud i forbindelse med farligtfyrværkeri, hvorfor en overgangsordning må anses som nødvendig. Det er hensigten, at enovergangsordning kan indeholde bestemmelser om, at Sikkerhedsstyrelsen fremsender meddelelseom den digitale fremsendelse på papir.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.I forbindelse med nogle typer af ansøgninger om tilladelser eller godkendelser bliver der indsendttegningsmateriale. Dette materiale kan kræve særligt udstyr til at scanne og printe, og indsendelsenheraf vil derfor ikke umiddelbart kunne ske digitalt. Der vil derfor ved bekendtgørelse blive fastsaten fritagelse således, at indsendelsen af tegningsmateriale, der kræver særligt udstyr at scanne ogprinte, samt følgebreve fortsat kan indsendes på papir.I forbindelse med f.eks. ansøgning om virksomhedsgodkendelse eller godkendelse somfestfyrværker er det en betingelse, at ansøgeren ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en

nærliggende fare for misbrug af godkendelsen eller tilladelsen, jf. lovens § 2a, stk. 1, nr. 1. I praksisforegår indhentelse af straffeoplysninger ofte på den måde, at ansøgeren underskriver ensamtykkeerklæring til at indhente oplysninger fra Kriminalregisteret. Dette kræver en originalunderskrift, hvorfor det er nødvendigt at kunne fremsende og modtage disse erklæringer medalmindelig post. Der vil således blive indsat en fritagelse herom.Fyrværkeriloven indeholder bestemmelser om kontrolbesøg hos virksomhederne. Kontrollen kanudføres med eller uden retskendelse, ligesom den kan udføres efter forudgående anmeldelse elleruanmeldt.Sikkerhedsstyrelsen medbringer dokumenter, som de foreviser eller udleverer ved kontrollen hosvirksomheden eller personen. Efter omstændighederne kan det være aktuelt at give påbud ellerforbud på papir på stedet, ligesom det kan være aktuelt at få udleveret dokumenter ellerfyrværkeriartikler fra virksomheden eller personen under kontrolbesøg.Et kontrolbesøg erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir ogkontrolmyndighedens forevisning og udlevering af dokumentation på stedet. Det samme gør siggældende ved virksomhedens eller personens udlevering af dokumenter eller fyrværkeriartiklerunder besøget eller ved virksomhedens eller personens fremsendelse af artikler til brug for kontrol,og kontrollen vil derfor skulle foregå som vanligt.Da det anses for mindre bebyrdende for virksomheder frivilligt at indsende artikler til brug forkontrollen, frem for gennemførelse af et egentlig kontrolbesøg, foregår en del af kontrollen i praksispå denne måde. Indsendelse af artikler og eventuelt følgebreve på papir i forbindelse medkontrollen må også anses som en vanlig del af kontrollen, ligesom f.eks. Sikkerhedsstyrelsensfremsendelse af fyrværkeriartikler og følgebreve til eventuelle testlaboratorier.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en partsrepræsentant om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Sikkerhedsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som myndigheden sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske person, sommeddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Sikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandlemeddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordningeller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først formodtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 4kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren på tilsvarende måde fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og frakommunalbestyrelsen om forhold, som er omfattet af fyrværkeriloven eller regler udstedt i medføraf fyrværkeriloven, skal foregå digitalt.§2cEfter den foreslåede§ 2c, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter fyrværkeriloven eller regler udstedt i medfør af loven udenunderskrift, med maskinel gengivelse af underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Sikkerhedsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somden pågældende myndighed sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papirmed almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter ogtræffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Efter det foreslåedestk. 3kan erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler svarende til stk. 1 og 2 for skriftlig kommunikation til og frakommunalbestyrelsen.§2dMed forslagets§ 2 dgives der mulighed for, at der også kan fastsættes regler om obligatorisk digitalkommunikation i forbindelse med de opgaver, der varetages af en bemyndiget i medfør affyrværkerilovens § 1, stk. 1.I henhold til fyrværkerilovens § 1, stk. 1, kan ministeren bemyndige andre til at give godkendelsertil fremstilling, herunder montering og indførsel af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Da de

pågældende opgaver må anses som myndighedsopgaver, bør kravet om digital kommunikation ogsågælde for de bemyndigede, og ministeren skal derfor også kunne fastsætte regler herom.Ministeren kan således tillige fastsætte bestemmelser om digital kommunikation, der vedrører debemyndigede, der varetager beføjelser til at give godkendelser til fremstilling, herunder monteringog indførsel af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.For forslagets§ 2 d,gør samme synspunkter sig gældende som forslagets § 2 b, stk. 1-3, og § 2 c,stk. 1-2. Der kan derfor henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.Til § 59Virksomheder, der er omfattet af lov om sikkerhed til søs, er efter loven og regler, der er udstedt imedfør af loven, underlagt en række indberetningsforpligtigelser til Søfartsstyrelsen, eksempelvisanmeldelse af visse skibe til syn og indberetning af ulykker til søs. Efter lovens gældende § 17, stk.7 og 8 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at sådanne indberetninger og andremeddelelser samt kommunikation i forbindelse hermed, skal foregå digitalt.Til nr. 1Med forslagetsstk. 1skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af lov omsikkerhed til søs eller regler, som er udstedt i medfør af lov om sikkerhed til søs, skal foregådigitalt. Med myndigheder menes de myndigheder, som varetager opgaver efter loven eller regler,som er udstedt i medfør af loven eksempelvis Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeriet ogTrafikministeriet.Reglerne er udformet som bemyndigelser til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte reglerherom. Forslaget er således i vidt omfang en videreførelse af den nuværende hjemmel til at fastsætteregler for obligatorisk digital indberetning jf. lovens § 17, stk. 7 og 8.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndigheder om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos myndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheden, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. Der kan

desuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. myndighedernes digitaleselvbetjeningsløsninger.Kommunikation og indberetning vil i tilfælde, hvor oplysningernes format reguleres internationaltaf konventioner og lignende skulle afvente, at der internationalt fastsættes elektroniske standarder.Som eksempel kan nævnes, at skibe efter MARPOL konventionen og Søfartsstyrelsens regler skalføre oliejournaler. Muligheden for at digitalisere disse journaler er betinget af, at man internationalti den internationale søfartsadministration vil acceptere, at journalerne føres elektronisk, idet der iMARPOL er krav om, at hver enkelt indførsel i journalerne skal underskrives af den ansvarligeperson, og at hver udskreven side endvidere skal underskrives af skibets fører. Dvs. forudsætningener international anerkendelse af elektronisk underskrift herunder eksempelvis digital signatur.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at, at skriftligkommunikation til og fra myndigheder om forhold, der er reguleret af lov om sikkerhed til søs, ellerregler udstedt i medfør af lov om sikkerhed til søs, skal foregå digitalt f.eks. pr e-mail, hvilketforventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sagafsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nyee-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelserne, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndigheder kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud mv. tilvirksomheder og andre erhvervsdrivende digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

Idet søfartserhvervet i dag er et yderst globalt baseret erhverv, er Søfartsstyrelsen dagligt i tætkontakt med udenlandske virksomheder og borgere, herunder udenlandske rederier, organisationer,søfarende m.v., og det må således forventes, at der på områder, hvor disse udenlandske aktører ersærligt aktive, i en længere årrække ikke vil være muligt i praksis at stille krav om digitalkommunikation. For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-rettenkan der henvises til henholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desudenhenvises til afsnit 5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyntil myndighedsudøvelsen.Det foreslåedestk. 1omfatter også kommunikation til og fra Ankenævnet for Søfartsforhold omforhold, som er omhandlet i loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ankenævnet forSøfartsforhold behandler klager fra rederier, søfarende mv. over afgørelser, som er truffet efter enrække love på det maritime område, herunder lov om sikkerhed til søs. Søfartsstyrelsen ersekretariat for ankenævnet. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 439 af 6. juni 2005 om Ankenævnetfor Søfartsforhold, at sagsbehandlingen i nævnet foregår på skriftligt grundlag.Det fremgår af lovens § 8 a, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling medforsvarsministeren kan fastsætte regler om overvågning af danske farvande og herunder regler omskibes indberetningspligt.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser der sendes til en offentlig myndighed f.eks. Søfartsstyrelsen, er styrelsen adressatfor meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er det pågældende selskab eller fysiskeperson, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, hvornår krav om obligatorisk digital kommunikation træder ikraft, ligesom der her kan fastsættes overgangsordninger, som kan lette overgangen til obligatorisk

digital kommunikation. Der kan herunder fastsættes regler om, at Søfartsstyrelsen i enovergangsperiode vil behandle henvendelser og lignende, selv om de sendes til myndigheden påpapir.Søfartsstyrelsen har iværksat flere digitale løsninger, der tilbyder virksomheder at kommunikere viawebbaserede blanketter. Eksempelvis kan der gennem virk.dk indberettes data om skibeskonstruktion. Det er hensigten, at de gældende muligheder for anvendelse af disse digitaleselvbetjeningsløsninger opretholdes og på sigt bliver obligatoriske at benytte.Lovforslaget vedrører alene kommunikationsmåden. Der indføres ikke nye oplysningskrav ellermere detaljerede oplysningskrav, end den gældende lovgivning kræver.Den foreslåede nye§ 17 bviderefører den gældende § 17, stk. 8 med redaktionelle ændringer ogpræciseringer.Der kan således efter den foreslåedestk. 1som hidtil fastsættes regler om, at myndigheder kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven udenunderskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Foren nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed myndigheden som afsender ligesom hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som myndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir medalmindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffeafgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Af hensyn til overskueligheden foreslås det, at § 17, stk. 7 og 8 ophæves og erstattes af to nyeparagraffer §§ 17 a og b.Til § 60Lov om skibes besætning regulerer uddannelse af søfarende, sønæring og vagthold. Lovenforudsætter kommunikation mellem Søfartsstyrelsen og søfarende, redere mv. som i medfør afloven er underlagt en række kommunikationsforpligtigelser f.eks. mønstringsindberetninger ogansøgninger om besætningsfastsættelse for visse typer af skibe.Efter den gældende § 25 b kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at indberetningerog andre meddelelser samt kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Med hjemmelheri har styrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 1336 af 18. november 2010 om indberetning af på- ogafmønstring af søfarende til Søfartsstyrelsen, hvorefter skibsføreren og skibets reder skal sikre, atvisse på- eller afmønstringer indberettes digitalt til Søfartsstyrelsen. Indberetningen kan ske viawww.virk.dk på en af Søfartsstyrelsen udviklet blanket. Udenlandske virksomheder, eksempelvis

hyrekontorer, der ejes af et dansk rederi, men er hjemmehørende i udlandet, der benytter systemetkan via en særlig ordning med password, der meddeles af Søfartsstyrelsen, logge på systemet.Til nr. 1Med forslagets§ 25 b, stk. 1skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af lov omskibes besætning eller regler, som er udstedt i medfør af loven skal foregå digitalt. Medmyndigheder menes de myndigheder, som varetager opgaver efter loven eller regler, som er udstedti medfør af loven, herunder Ankenævn for Søfartsforhold og Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte.Reglerne er udformet som bemyndigelser til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte reglerherom. Forslaget er således i vidt omfang en videreførelse af den nuværende hjemmel til at fastsætteregler for obligatorisk digital indberetning jf. lovens § 25 b.Af hensyn til overskueligheden foreslås det, at § 25 b ophæves og erstattes af to nye paragraffer, §§25 b og 25 c.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndigheder om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos myndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheden, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. Der kandesuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. myndighedernes digitaleselvbetjeningsløsninger.Kommunikation og indberetning vil i tilfælde, hvor der forudsættes et fysisk format, der reguleresinternationalt af konventioner og lignende skulle afvente, at der internationalt fastsætteselektroniske standarder. Det gælder f.eks. for udstedelse af sønæringsbeviser, som på samme mådesom det er tilfældet for kørekort er et fysisk dokument, som den søfarende skal være i besiddelse af,når vedkommende er i tjeneste.Indtil videre er det tanken, at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at skriftligkommunikation til og fra myndigheder om forhold, der er reguleret af lov om skibes besætning,

eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske iløbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sagafsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nyee-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelserne, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndigheder kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud mv. tilvirksomheder og andre erhvervsdrivende digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. For en nærmere gennemgang affritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises til henholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 ide almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit 5.4.3 om fravigelse af krav omdigital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn til myndighedsudøvelsen.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.Det foreslåedestk. 1omfatter også kommunikation til og fra Ankenævnet for Søfartsforhold omforhold, som er omhandlet i loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ankenævnet forSøfartsforhold behandler klager fra rederier, søfarende mv. over afgørelser, som er truffet efter enrække love på det maritime område, herunder lov om skibes besætning. Søfartsstyrelsen ersekretariat for ankenævnet. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 439 af 6. juni 2005 om Ankenævnetfor Søfartsforhold, at sagsbehandlingen i nævnet foregår på skriftligt grundlag.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til en offentlig myndighed f.eks. Søfartsstyrelsen, er styrelsen adressatfor meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er det pågældende selskab eller fysiskeperson, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende, kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, hvornår krav om obligatorisk digital kommunikation træder ikraft, ligesom der her kan fastsættes overgangsordninger, som kan lette overgangen til obligatoriskdigital kommunikation. Der kan herunder fastsættes regler om, at Søfartsstyrelsen i enovergangsperiode vil behandle henvendelser og lignende, selv om de sendes til myndigheden påpapir.Lovforslaget vedrører alene kommunikationsmåden. Der indføres ikke nye oplysningskrav ellermere detaljerede oplysningskrav, end den gældende lovgivning kræver.Den foreslåede nye§ 25 cviderefører den gældende § 25 b, stk. 2 med redaktionelle ændringer ogpræciseringer.Der kan således efter den foreslåede§ 25 c, stk. 1som hidtil fastsættes regler om, at denpågældende myndighed kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedti medfør af loven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan derhenvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efter§ 25 c, stk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed den pågældende myndighed som afsender ligesom hidtil. Bestemmelsen finder anvendelsebåde på dokumenter, som myndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papirmed almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter ogtræffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises tilafsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 61Søloven regulerer flere kerneområder indenfor den maritime lovgivning, herunder regler omskibsregistrering, ansvarsbegrænsning m.v. Skibsregistret er et nationalitetsregister over hvilkeskibe, der er berettiget til at føre dansk flag og undergivet dansk tilsyn og kontrol. Samtidig erSkibsregistret skibenes tingbog svarende til tingbogen for fast ejendom. Redere ogfinansieringsinstitutter er derfor i kontakt med Skibsregisteret i forbindelse med f.eks. anmeldelse afskibe og pantebreve. Dette sker i høj grad med fysiske dokumenter, da sagsgangen ofte involvererudenlandske dokumenter med notarpåtegninger eller lignende.Ved de ændringer til sølovens §§ 46 c og 46 d, som blev gennemført ved lov nr. 196 af 29. marts2006, blev der åbnet mulighed for, at Søfartsstyrelsen kan stille krav om, at skibsregistrering skalforegå digitalt. For nærmere gennemgang af disse regler henvises til bemærkningerne til § 1 i lovnr. 196 af 29. marts 2006. Selve registreringen af skibe og rettigheder i skibe sker i dag digitalt, ogder er adgang til Skibsregistrets registreringer via Søfartsstyrelsens hjemmeside.Dokumentudvekslingen, inden registrering sker, er derimod ikke digital, idet lovens bestemmelserherom endnu ikke er sat i kraft. Baggrunden for dette er, at hovedvægten af den skriftligekommunikation, som Skibsregistret har med virksomheder, og grundlaget for Skibsregisteretsafgørelser udgøres af juridiske dokumenter, f.eks. skøder, ejerpantebreve, fuldmagter, blankettermed tro- og love erklæringer etc. Dertil kommer, at en stor del af brugerne er udenlandskevirksomheder og myndigheder, som ikke har en dansk digital signatur. Endelig er udgifterne ved endigital løsning for skibsregistrering - svarende til hvad der er gennemført på tinglysningsområdet –stadig relativt store i forhold til de besparelser, som vil være knyttet til en digitalisering af området.Digital tingslysning vil først kunne gennemføres, når det er muligt at verificere de udenlandskedokumenter og underskrifter digitalt.På andre af sølovens områder end skibsregistrering findes der i dag digitale løsninger, somvirksomheder kan anvende frivilligt. Eksempelvis kan der gennem www.virk.dk ansøges om, atSøfartsstyrelsen udsteder bunkerscertifikat, der dokumenterer, at skibet har tegnet den nødvendigeforsikring for bunkersskader (olieskader forårsaget af bunkersolie).Det foreslås, at de nuværende bestemmelser om digital skibsregistrering opretholdes, men at der isøloven indsættes et nyt kapitel om obligatorisk digital kommunikation, som gælderkommunikation med andre myndigheder end skibsregisteret.Til nr. 1Med forslagets§ 505 a, stk. 1skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at al skriftlig kommunikation til og fra andre myndigheder end Skibsregisteret omforhold, som vedrører de områder, der er reguleret efter loven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndigheder om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos myndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at

styrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheden, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. Der kandesuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. myndighedernes digitaleselvbetjeningsløsninger.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at skriftligkommunikation til og fra myndigheder om forhold, der er reguleret af søloven, eller regler udstedt imedfør af søloven, skal foregå digitalt f.eks. pr e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til en myndighed kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sagafsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nyee-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelserne, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndigheder kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud mv. tilvirksomheder og andre erhvervsdrivende digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Det foreslåedestk. 1omfatter også kommunikation til og fra Ankenævnet for Søfartsforhold omforhold, som er omhandlet i loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ankenævnet forSøfartsforhold behandler klager fra rederier, søfarende mv. over afgørelser, som er truffet efter enrække love på det maritime område, herunder søloven. Søfartsstyrelsen er sekretariat forankenævnet. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 439 af 6. juni 2005 om Ankenævnet forSøfartsforhold, at sagsbehandlingen i nævnet foregår på skriftligt grundlag.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser der sendes til en offentlig myndighed f.eks. Søfartsstyrelsen, er styrelsen adressatfor meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er det pågældende selskab eller fysiskeperson, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, hvornår krav om obligatorisk digital kommunikation træder ikraft, ligesom der her kan fastsættes overgangsordninger, som kan lette overgangen til obligatoriskdigital kommunikation. Der kan herunder fastsættes regler om, at Søfartsstyrelsen i enovergangsperiode vil behandle henvendelser og lignende, selv om de sendes til myndigheden påpapir.I den foreslåede nye§ 505 a, stk. 1kan der fastsættes regler om, at myndigheder kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift,med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en

nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed myndigheden som afsender ligesom hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som myndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir medalmindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffeafgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1i de almindelige bemærkninger.Lovforslaget vedrører alene kommunikationsmåden. Der indføres ikke nye oplysningskrav ellermere detaljerede oplysningskrav, end den gældende lovgivning kræver.

Til § 62Dykkerloven regulerer dykkererhvervet bredt og fungerer som både en erhvervs-, uddannelses- ogsikkerhedslov. Loven og regler udstedt i medfør af loven forudsætter kommunikation mellemSøfartsstyrelsen og dykkervirksomheder, dykkerskoler og erhvervsdykkere, men der er ikke i daghjemmel i loven til at kræve, at denne kommunikation foregår digitalt. Der er dog på lovens områdeudviklet frivillige digitale selvbetjeningsløsninger til at håndtere enkelte af lovensindberetningsforpligtigelser, idet Søfartsstyrelsen har udviklet en elektronisk blanket, som kanbenyttes i forbindelse med ansøgning om erhvervsdykkerbevis.Til nr. 1Med forslagets§ 18 a, stk. 1skabes der en generel hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at al skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som vedrørerde områder, der er reguleret efter loven, eller regler udstedt i medfør af loven skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndigheder om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos myndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheden, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. Der kan

desuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. myndighedernes digitaleselvbetjeningsløsninger.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at skriftligkommunikation til og fra myndigheder om forhold, der er reguleret af søloven, eller regler udstedt imedfør af søloven, skal foregå digitalt f.eks. pr e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til en myndighed kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sagafsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nyee-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelserne, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndigheder kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud mv. tilvirksomheder og andre erhvervsdrivende digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvisestil henholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises tilafsnit 5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Det foreslåedestk. 1omfatter også kommunikation til og fra Ankenævnet for Søfartsforhold omforhold, som er omhandlet i loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ankenævnet forSøfartsforhold behandler klager fra rederier, søfarende mv. over afgørelser, som er truffet efter enrække love på det maritime område, herunder dykkerloven. Søfartsstyrelsen er sekretariat forankenævnet. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 439 af 6. juni 2005 om Ankenævnet forSøfartsforhold, at sagsbehandlingen i nævnet foregår på skriftligt grundlag.

Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser der sendes til en offentlig myndighed f.eks. Søfartsstyrelsen, er styrelsen adressatfor meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er det pågældende selskab eller fysiskeperson, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, hvornår krav om obligatorisk digital kommunikation træder ikraft, ligesom der her kan fastsættes overgangsordninger, som kan lette overgangen til obligatoriskdigital kommunikation. Der kan herunder fastsættes regler om, at Søfartsstyrelsen i enovergangsperiode vil behandle henvendelser og lignende, selv om de sendes til myndigheden påpapir.I den foreslåede nye§ 18 a, stk. 1kan der fastsættes regler om, at myndigheder kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift,med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For ennærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Desuden kan der efter§ 18 b, stk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed myndigheden som afsender ligesom hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som myndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir medalmindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffeafgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1i de almindelige bemærkninger.

Til § 63Skibsmålingsloven implementerer internationale standarder for måling af skibe. Loven forudsætterkommunikation mellem Søfartsstyrelsen og klassifikationsselskaber og andre virksomheder ellerenkeltpersoner, der af Søfartsstyrelsen er autoriseret til at udføre målinger. Efter den gældende § 10b kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om at indberetninger og andre meddelelser samtkommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Søfartsstyrelsen har udarbejdet en digitalindberetningsordning via virk.dk, hvor autoriserede skibsmålere kan indberette måleoplysninger.Ordningen er endnu ikke obligatorisk hvilket bl.a. hænger sammen med, at der endnu ikke erudarbejdet en løsning for håndtering af indberetninger fra udenlandske virksomheder og borgere.Til nr. 1.Med forslagets§ 10 b.,stk. 1skabes der en generel hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som vedrører deområder, der er reguleret efter loven, skal foregå digitalt. Forslaget er således i vidt omfang envidereførelse af den nuværende hjemmel til at fastsætte regler for obligatorisk digital indberetningjf. lovens § 25 b.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndigheder om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for modtaget hosmyndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheden, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. Der kandesuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. myndighedernes digitaleselvbetjeningsløsninger.Da lov om skibsmåling implementerer den internationale konvention om måling af skibe fra 1969,vil kommunikation efter loven altid skulle være i overensstemmelse med denne konvention.Søfartsstyrelsen vil således ikke kunne stille krav om at målebrevet skal være digitalt, når dette ikkeer et muligt format efter konventionen.

Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at, at skriftligkommunikation til og fra myndigheder om forhold, der er reguleret af lov om sikkerhed til søs, ellerregler udstedt i medfør af lov om sikkerhed til søs, skal foregå digitalt f.eks. pr e-mail, hvilketforventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sagafsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nyee-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelserne, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndigheder kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud mv. tilvirksomheder og andre erhvervsdrivende digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.

For meddelelser der sendes til en offentlig myndighed f.eks. Søfartsstyrelsen, er styrelsen adressatfor meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er det pågældende selskab eller fysiskeperson, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, hvornår krav om obligatorisk digital kommunikation træder ikraft, ligesom der her kan fastsættes overgangsordninger, som kan lette overgangen til obligatoriskdigital kommunikation. Der kan herunder fastsættes regler om, at Søfartsstyrelsen i enovergangsperiode vil behandle henvendelser og lignende, selv om de sendes til myndigheden påpapir.Lovforslaget vedrører alene kommunikationsmåden. Der indføres ikke nye oplysningskrav ellermere detaljerede oplysningskrav, end den gældende lovgivning kræver.Den foreslåede nye§ 10 bviderefører den gældende § 10 b med redaktionelle ændringer ogpræciseringer.Der kan således efter den foreslåedestk. 1som hidtil fastsættes regler om, at myndigheder kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven udenunderskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Foren nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed myndigheden som afsender ligesom hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som myndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir medalmindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffeafgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1i de almindelige bemærkninger.Til § 64

Lodsloven regulerer flere forhold vedrørende lodsning i Danmark, herunder pligten til at anvendelods, krav til udøvelse af lodsvirksomhed, erhvervelse af lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevism.v.Lodstilsynet er jf. kgl. resolution af 3. oktober 2011 en del af Søfartsstyrelsen og kommunikationhertil, er derfor omfattet af loven.Lodsloven og regler udstedt i medfør af loven forudsætter kommunikation mellem Søfartsstyrelsen,lodserier, virksomheder og borgere. Det fremgår af lovens § 24 stk. 6, at der kan fastsættes reglerfor indsendelsesform af de oplysninger, som skal indberettes til Lodstilsynet. Der er i dag krav om,at personer, der ønsker at erhverve eller opretholde et lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis,elektronisk skal indberette oplysninger om sejladshyppighed til Søfartsstyrelsen. Derudover harlodser pligt til elektronisk at indsende kopi af indberetning af konstaterede overtrædelser underlodsning, til Lodstilsynet.Det foreslås, at de nye bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation indsættes i lovenskapitel 11 om registrering, tilsyn mv.Til nr. 1Med forslagets§ 26 a, stk. 1skabes der en generel hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at al skriftlig kommunikation til og fra myndigheder f.eks. søfartsstyrelsen ogAnkenævnet for søfartsforhold om forhold, som vedrører de områder, der er reguleret efter loven,eller regler udstedt i medfør af loven skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndigheder om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos myndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheden, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. Der kandesuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. myndighedernes digitaleselvbetjeningsløsninger.

Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at skriftligkommunikation til og fra myndigheder om forhold, der er reguleret af lodsloven, eller regler udstedti medfør af lodsloven, skal foregå digitalt f.eks. pr e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til en myndighed kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette myndigheden om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkretesag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til dennye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelserne, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndigheder kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud mv. tilvirksomheder og andre erhvervsdrivende digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Det foreslåedestk. 1omfatter også kommunikation til og fra Ankenævnet for Søfartsforhold omforhold, som er omhandlet i loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ankenævnet forSøfartsforhold behandler klager fra rederier, søfarende mv. over afgørelser, som er truffet efter enrække love på det maritime område, herunder lodsloven [obs! Afventer vedtagelse af L124].Søfartsstyrelsen er sekretariat for ankenævnet. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 439 af 6. juni 2005om Ankenævnet for Søfartsforhold, at sagsbehandlingen i nævnet foregår på skriftligt grundlag.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser der sendes til en offentlig myndighed f.eks. Søfartsstyrelsen, er styrelsen adressatfor meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er det pågældende selskab eller fysiskeperson, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Det vil i bekendtgørelserne blive fastsat, hvornår krav om obligatorisk digital kommunikationtræder i kraft, ligesom der her kan fastsættes overgangsordninger, som kan lette overgangen tilobligatorisk digital kommunikation. Der kan herunder fastsættes regler om, at Søfartsstyrelsen i enovergangsperiode vil behandle henvendelser og lignende, selv om de sendes til myndigheden påpapir.I den foreslåede nye§ 26 a, stk. 1kan der fastsættes regler om, at myndigheder kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift,med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For ennærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Desuden kan der efter§ 26 b, stk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed myndigheden som afsender ligesom hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som myndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir medalmindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffeafgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1i de almindelige bemærkninger.Lovforslaget vedrører alene kommunikationsmåden. Der indføres ikke nye oplysningskrav ellermere detaljerede oplysningskrav, end den gældende lovgivning kræver.

Til § 65Sømandsloven regulerer søfarendes ansættelsesforhold og behandler derfor primært forholdetmellem reder og den søfarende. Loven stiller f.eks. krav til de søfarendes helbredsforhold, ogsøfartslæger skal derfor indberette den søfarendes helbredsoplysninger til Søfartsstyrelsen.Søfartsstyrelsen træffer på baggrund af lægeundersøgelsen afgørelse om udstedelse afsundhedsbevis til den pågældende sømand. Søfartsstyrelsens afgørelse kan indbringes forAnkenævnet for Søfartsforhold, der træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.Efter den gældende § 71 a kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at indberetningerog andre meddelelser efter loven samt kommunikation i forbindelse hermed, skal foregå digitalt.Med hjemmel heri har styrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 575 af 19. juni 2008 omlægeundersøgelse af søfarende og fiskere, hvorefter danske søfartslæger skal indberettehelbredsoplysninger digitalt. Indberetningen kan ske via www.virk.dk på en af Søfartsstyrelsenudviklet blanket. Udenlandske søfartslæger kan indsende oplysningerne på en papirblanket.Til nr. 1Med forslagets§ 71 a, stk. 1skabes der en generel hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at al skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som vedrørerde områder, der er reguleret efter loven, eller regler, som er udstedt i medfør af loven skal foregådigitalt. Med myndigheder menes de myndigheder, som varetager opgaver efter loven eller regler,som er udstedt i medfør af loven, herunder Søfartsstyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen, som kanindsamle oplysninger i forbindelse med besætningskontrol af fiskeskibe. Reglerne er udformet sombemyndigelser til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler herom.Forslaget er således i vidt omfang en videreførelse af den nuværende hjemmel til at fastsætte reglerfor obligatorisk digital indberetning jf. lovens § 70 a.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndigheder om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos myndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheden, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. Der kandesuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. myndighedernes digitaleselvbetjeningsløsninger.

Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at skriftligkommunikation til og fra myndigheder om forhold, der er reguleret af sømandsloven, eller reglerudstedt i medfør af lov om sikkerhed til søs, skal foregå digitalt f.eks. pr e-mail, hvilket forventes atske i løbet af 2013.Ved henvendelser til styrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sagafsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nyee-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelserne, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndigheder kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud mv. tilvirksomheder og andre erhvervsdrivende digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Det foreslåedestk. 1omfatter også kommunikation til og fra Ankenævnet for Søfartsforhold omforhold, som er omhandlet i loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ankenævnet forSøfartsforhold behandler klager fra rederier, søfarende mv. over afgørelser, som er truffet efter enrække love på det maritime område, herunder sømandsloven. Søfartsstyrelsen er sekretariat forankenævnet. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 439 af 6. juni 2005 om Ankenævnet forSøfartsforhold, at sagsbehandlingen i nævnet foregår på skriftligt grundlag.

Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser der sendes til en offentlig myndighed f.eks. Søfartsstyrelsen, er styrelsen adressatfor meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er det pågældende selskab eller fysiskeperson, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, hvornår krav om obligatorisk digital kommunikation træder ikraft, ligesom der her kan fastsættes overgangsordninger, som kan lette overgangen til obligatoriskdigital kommunikation. Der kan herunder fastsættes regler om, at Søfartsstyrelsen i enovergangsperiode vil behandle henvendelser og lignende, selv om de sendes til myndigheden påpapir.Søfartsstyrelsen har iværksat flere digitale løsninger, der tilbyder virksomheder at kommunikere viawebbaserede blanketter. Det er hensigten, at de gældende muligheder for anvendelse af dissedigitale selvbetjeningsløsninger opretholdes og gøres obligatoriske på sigt.Lovforslaget vedrører alene kommunikationsmåden. Der indføres ikke nye oplysningskrav ellermere detaljerede oplysningskrav, end den gældende lovgivning kræver.Den foreslåede nye§ 71 bviderefører den gældende § 71 a, stk. 2 med redaktionelle ændringer ogpræciseringer.Der kan således efter den foreslåedestk. 1som hidtil fastsættes regler om, at myndigheder kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven udenunderskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Foren nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.

Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed myndigheden som afsender ligesom hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som myndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir medalmindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffeafgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1i de almindelige bemærkninger.Af hensyn til overskueligheden foreslås det, at § 71 a ophæves og erstattes af to nye paragraffer, §§71 a og 71 b.Til § 66Loven opretter en privat selvejende institution, Handelsflådens Velfærdsråd, som har til opgave atfremme de søfarendes vilkår. Visse af ministerens beføjelser efter loven er ved bekendtgørelse nr.1068 af 4. september 2007 henlagt til Søfartsstyrelsen. Loven forudsætter derfor ikke kunkommunikation med Erhvervs- og Vækstministeriet, men også kommunikation mellemSøfartsstyrelsen og Velfærdsrådet.Til nr. 1Med forslagets§ 8 a, stk. 1skabes der en generel hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at al skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som vedrørerde områder, der er reguleret efter loven, skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til myndigheder om forhold, som eromfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtagethos myndigheden, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden på anden måde end den foreskrevne digitale måde,eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, atstyrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheden, der sendes på denforeskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige medsamme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere med myndighederne, om hvilke forhold og på hvilken måde. Der kandesuden som hidtil fastsættes betingelser for anvendelsen af f.eks. myndighedernes digitaleselvbetjeningsløsninger.

Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at skriftligkommunikation til og fra myndigheder om forhold, skal foregå digitalt f.eks. pr e-mail, hvilketforventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til en myndighed kan myndigheden stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende enpligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sagafsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nyee-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven ellerregler udstedt i medfør af loven.I bekendtgørelserne, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættesregler om, at myndigheder kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud mv. tilvirksomheder og andre erhvervsdrivende digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lovom Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes fritagelser fra pligten til digital kommunikation.Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted iudlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, somdet er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digitalkommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser der sendes til en offentlig myndighed f.eks. Søfartsstyrelsen, er styrelsen adressatfor meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er det pågældende selskab eller fysiskeperson, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til myndigheden på det tidspunkt, hvormeddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, hvornår krav om obligatorisk digital kommunikation træder ikraft, ligesom der her kan fastsættes overgangsordninger, som kan lette overgangen til obligatoriskdigital kommunikation. Der kan herunder fastsættes regler om, at Søfartsstyrelsen i enovergangsperiode vil behandle henvendelser og lignende, selv om de sendes til myndigheden påpapir.I den foreslåede nye§ 26 a, stk. 1kan der fastsættes regler om, at myndigheder kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift,med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For ennærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i dealmindelige bemærkninger.Desuden kan der efter§ 26 b, stk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed myndigheden som afsender ligesom hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både pådokumenter, som myndigheden sender digitalt, og på dokumenter, som sendes på papir medalmindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffeafgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1i de almindelige bemærkninger.Lovforslaget vedrører alene kommunikationsmåden. Der indføres ikke nye oplysningskrav ellermere detaljerede oplysningskrav, end den gældende lovgivning kræver.Til § 67Erhvervsankenævnet er en uafhængig klageinstans for administrative afgørelser, der træffes af bl.a.Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Rejsegarantifonden, i det omfang dette er fastsat i lov eller ihenhold til lov.

De nærmere regler om Erhvervsankenævnet og nævnets virksomhed fremgår af bekendtgørelse nr.1154 af 18. december 1994, der bl.a. indeholder regler om sagens forberedelse, sagens afgørelsesamt betaling af gebyr for sagens behandling.Sagsbehandlingen ved Erhvervsankenævnet foregår sædvanligvis skriftligt, jf. § 4 i lov omErhvervsankenævnet. En sag forløber typisk således, at en virksomhed eller person sender enskriftlig klage over en afgørelse fra en myndighed til Erhvervsankenævnet, som forelægger klagenskriftligt for den indklagede myndighed med anmodning om en udtalelse. Myndighedens udtalelseforelægges derefter skriftligt for klageren, som eventuelt fremkommer med et svar påmyndighedens udtalelse. Når Erhvervsankenævnets sekretariat vurderer, at sagen er tilstrækkeligoplyst, forelægges sagen skriftligt for Erhvervsankenævnet med henblik på, at nævnet træfferafgørelse i sagen. Nævnets afgørelse sendes derefter til klageren og den indklagede myndighed.Hvis nævnet giver klageren medhold, kan der samtidig træffes bestemmelse om hel eller delvistilbagebetaling af klagegebyret, som klageren indbetalte, da klagen blev indgivet tilErhvervsankenævnet.Erhvervsankenævnet kommunikerer således skriftligt med klageren (eventuelt via dennes rådgiver,f.eks. en advokat) om klagen og betaling henholdsvis tilbagebetaling af klagegebyret og med denindklagede myndighed. Der er ikke i de gældende regler fastsat bestemmelser om, hvordan denskriftlige kommunikation til og fra Erhvervsankenævnet kan eller skal foregå. I praksis foregårkommunikationen mellem klageren eller dennes rådgiver og Erhvervsankenævnet pr. e-mail ellerpr. brev med almindelig post via Erhvervsankenævnets sekretariat. Kommunikationen mellemErhvervsankenævnet og myndigheden foregår pr. e-mail.Det foreslås, at der indsættes tre nye bestemmelser, § 4 a, § 4 b og § 4 c, i lov omerhvervsankenævnet. Bestemmelserne vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftligkommunikation til og fra Erhvervsankenævnet om alle forhold, der er omfattet af nævnetsvirksomhed, herunder kommunikation i forbindelse med behandling af klagesager og betalinghenholdsvis tilbagebetaling af klagegebyr. Bestemmelserne er udformet efter samme model som deøvrige bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation i dette lovforslag.Til nr. 1§4aMed forslagets§ 4 a, stk. 1,skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsankenævnet skal foregå digitalt.Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Erhvervsankenævnet ikke anses forbehørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.Hvis oplysninger m.v. sendes til Erhvervsankenævnet på anden måde end den foreskrevne digitalemåde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens §7, at nævnet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på denforeskrevne digitale måde.Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Erhvervsankenævnet, der sendes påden foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvormeddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med

samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældendemeddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattesaf pligten til at kommunikere digitalt med Erhvervsankenævnet, om hvilke forhold og på hvilkenmåde.Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra Erhvervsankenævnet skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilketforventes at ske i løbet af 2013.Ved henvendelser til Erhvervsankenævnet kan nævnet stille krav om, at den pågældende oplyser ene-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkretsag eller henvendelse til nævnet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligttil at underrette nævnet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afslutteseller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nyeselvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation til og fra Erhvervsankenævnet.I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der fastsættes regler om,at Erhvervsankenævnet kan sende visse meddelelser til klagers henholdsvis indklagedes digitalepostkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalti afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger. Dette vil dog først ske, når det er blevet obligatorisk forde pågældende at være tilsluttet den digitale postkasse som omtalt i de almindelige bemærkninger.I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger, fastsættesovergangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digitalkommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende endansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhedmed hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikkefungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignendehindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten tildigital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek elleranmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises tilhenholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger. Der kan desuden henvises til afsnit5.4.3 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn tilmyndighedsudøvelsen.Efter det foreslåedestk. 2kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Det foreslåedestk. 3fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem tiladressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.For meddelelser, der sendes til Erhvervsankenævnet, er nævnet adressat for meddelelsen. Formeddelelser, som nævnet sender til f.eks. en virksomhed, er virksomheden, som meddelelsensendes til, adressat for meddelelsen.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Erhvervsankenævnet på det tidspunkt,hvor meddelelsen er tilgængelig for nævnet, dvs. når nævnet kan behandle meddelelsen. Dettetidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. Enmeddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag,meddelelsen er tilgængelig.En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på dettidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for atvære tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis detteskyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kannævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden tilsin digitale signatur.For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge afit-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger.§4bEfter den foreslåede§ 4 b, stk. 1,kan der fastsættes regler om, at Erhvervsankenævnet kan udstedeafgørelser og andre dokumenter uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskravkan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.Desuden kan der efterstk. 2fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alenemed Erhvervsankenævnet som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, somErhvervsankenævnet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir medalmindelig post, hvis dokumentet fritagelsesvist ikke sendes digitalt. For en nærmere gennemgangaf muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektroniskdatabehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger.§4cDen foreslåede nye§ 4 cvedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt afandre end Erhvervsankenævnet. Det vil sige dokumenter, som er udstedt af f.eks. en virksomhed.Bestemmelsen vedrører navnlig dokumenter, som den indklagede indsender til Erhvervsankenævneti forbindelse med en ankenævnssag.For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end veden personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at

underskriftskravet som anført istk. 1kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, dersikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.Det foreslås istk. 2,at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordankravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan derdesuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger.Til § 68Danmarks Statistik er en selvstændig institution, som har en udstrakt uafhængighed. DanmarksStatistik ledes af en styrelse på 7 medlemmer med Rigsstatistikeren som formand.Danmarks Statistik indsamler og bearbejder oplysninger til statistikformål. Der indsamlesoplysninger fra virksomheder, institutioner og organisationer til statistiske opgørelser. I henhold tilbestemmelserne i § 3 a og §§ 8-12 i lov om Danmarks Statistik skal virksomheder og andre afgivekonkrete oplysninger efter anmodning.I 2012 foretages omkring 50 skemabaserede dataindsamlinger fra erhvervsvirksomheder dækkendeforskellige områder af samfundsøkonomien. Spørgeskemaer omfatter måneds-, kvartals- ogårstællinger. Udsendelse af skemaer er fordelt over året.Den løbende statistik offentliggøres via en række elektroniske medier, herunder især via NYT fraDanmarks Statistik og Statistikbanken, hvilke er offentligt tilgængelige via hjemmesidenwww.dst.dk.Kommunikationen fra og til Danmarks Statistik i forbindelse med statistikudarbejdelse, omfatterudsendelse af orientering, og spørgeskema, rykning for udeblevne svar samt modtagelse afspørgeskemaer.Til nr. 1Styrelsen træffer i henhold til § 3, stk. 2, i lov om Danmarks Statistik beslutning om, på hvilkenmåde specificerede oplysninger skal indhentes.Efter den nuværende lovs § 3, stk. 2, 3.-6. pkt., der blev indsat ved § 1 i lov nr. 1272 af 16.december 2009, kan ministeren efter forhandling med styrelsen fastsætte regler om, at indberetningaf visse oplysninger skal foregå digitalt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, atkommunikation i forbindelse med den pågældende indberetning mellem Danmarks Statistik ogvirksomheden skal foregå digitalt, samt at der kan være krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur. Endelig kan ministeren beslutte regler fordispensation fra kravet om digital indberetning, samt at afslag på anmodning om dispensation ikkekan indbringes for anden administrativ myndighed.I 2011 blev bestemmelserne om digital indberetning gennemført for statistikker om Intrastat(Udenrigshandel inden for EU), Industriens salg af varer, Industriens produktion og ordreindgang,Detailomsætningsindekset og Svinebestanden. Forud for gennemførelsen var der til hver af

statistikkerne en omfattende indberetning via digitale it-løsninger. Antallet af ønsker omdispensation fra kravet om digital indberetning til de nævnte statistikker har været meget begrænset.Ministerens bemyndigelse til at fastlægge regler for digital kommunikation i henhold tilbestemmelserne omfatter ifølge forarbejderne til loven alene udvalgte statistikker.Med forslaget foreslås bemyndigelsen udbredt til al skriftlig kommunikation mellem virksomhederm.fl. og Danmarks Statistik iht. bestemmelserne i lovens § 3 a og §§ 8-12.Det foreslås, at § 3, stk. 2, 3-6 pkt. i Lov om Danmarks Statistik erstattes af dette forslags § 1, nr.66.I § 3, stk. 2, 3.-6. pkt. i lov om Danmarks Statistik er der etableret hjemmel til, at økonomi- ogindenrigsministeren efter forhandling med styrelsen kan fastsætte regler om, at indberetning afoplysninger generelt skal foregå digitalt, samt at der vil være tale om at overgang til obligatoriskdigital indberetning sker, når dette er relevant.Der har i en årrække været mulighed for digital indberetning fra virksomheder, institutioner,foreninger med flere til hovedparten af erhvervs statistikkerne. Der har været en voksendeudnyttelse af disse indberetningsløsninger. En forudsætning for, at der bliver pligt til digitalindberetning til en statistik, er at:1. der eksisterer en eller flere digitale indberetningsløsninger, som virksomheder, institutioner,foreninger med flere kan anvende ift. den foreliggende statistik2. anvendelsen af digitale indberetningsløsninger – forud for overgang til krav om digitalindberetning – skal være omfattende3. virksomheder varsles skriftligt forud for overgang til obligatorisk digital indberetning.Der sker ikke ændringer i de øvrige forhold vedrørende krav i lovens tekst om:1. kommunikation med virksomheder m. fl.2. anvendelse af it-systemer og digitale formater3. fritagelser for digital indberetning4. manglende adgang til at indbringe afslag for en anden administrativ myndighedTilsvarende vil der ikke ske ændringer i lovens § 4 vedrørende Danmarks Statistiks muligheder forat udstede visse typer af dokumenter, der udstedes digitalt, uden underskrift, så disse i retlighenseende ligestilles med dokumenter med personlig underskrift.Af bekendtgørelsen, der udmønter ministerens bemyndigelse, vil det komme til at fremgå, hvem deromfattes af pligten til at kommunikere digitalt, hvilke forhold dette vil omfatte, hvilken måde detskal ske samt tidspunktet herfor.Til § 69Det foreslås i§ 69, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2013.I de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af dette lovforslag, vil det blive fastsat, hvornår krav omdigital kommunikation træder i kraft på de enkelte områder.

Samtidig foreslås det i§ 69, stk. 2,at administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af dehidtidige bestemmelser om digital kommunikation i henholdsvis § 12, stk. 2, i selskabsloven[forslagets § 1], § 60, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsdrivende fonde [forslagets § 2], § 13, stk. 2, i lovom visse erhvervsdrivende virksomheder [forslagets § 3], § 155, § 155 a og § 155 b iårsregnskabsloven [forslagets § 4], §§ 8 og 9 i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. afvisse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen [forslagets § 6], § 5, stk. 2, 2. pkt., i lov om næring[forslagets § 13], § 2, stk. 2, 2. pkt., og § 8, stk. 3, 2. pkt., i lov om næringsbrev til vissefødevarevirksomheder [forslagets § 14], § 15, stk. 2, i lov om administration af tilskud fra DenEuropæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond [forslagets § 19] og § 10 i lov om fond tilgrøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse [forslagets § 20] § 15 b i Konkurrenceloven[forslagets § 30], § 6 i lov om finansiel virksomhed [forslagets § 35], § 218 i lov ominvesteringsforeninger m.v. [forslagets § 36], § 3 a i lov om værdipapirhandel m.v. [forslagets §37], § 101 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge [forslagets § 38], § 36 a i lov omrealkreditlån og realkreditobligationer m.v. [forslagets § 40], § 5, stk. 3, i lov om etskibsfinansieringsinstitut [forslagets § 41], § 20 i lov om pantebrevsselskaber [forslagets § 42], § 45i lov om forsikringsformidling [forslagets § 43], § 9 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser[forslagets § 44], § 17, stk. 7, i lov om sikkerhed til søs [forslagets § 59], § 25 b lov om skibesbesætning [forslagets § 60], § 10 b i lov om skibsmåling [forslagets § 63] og § 71 a i sømandsloven[forslagets § 65] forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres.Til § 70Den foreslåede§ 70angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Afgrænsningen af deforeslåede ændringers territoriale gyldighed svarer til de pågældende loves territoriale gyldighed.

§ 8 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og frastyrelsen om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitalsignatur eller lignende.§ 12, stk. 2, nr. 1-3Stk. 3.En digital meddelelse anses for atStk. 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsenfastsætter regler omvære kommet frem, når den er tilgængelig for1) brug af samt anmeldelse og registrering i adressaten for meddelelsen.styrelsens it-system, herunder hvilke forholdanmelder selv kan eller skal registrere,2) offentliggørelse af dokumenter ogmeddelelserm.v.,herunderhvilkedokumenter mv., anmelder selv kan eller skaloffentliggøre i styrelsens it-system,3) elektronisk indsendelse af dokumenter,som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtageri henhold til denne lov, herunder hvilkedokumenter anmelder kan eller skal indsendeelektronisk, om indsendelsens form, om kravtil de anvendte elektroniske systemer og omanvendelse af elektronisk signatur,

3.I§ 9, stk. 3,ændres »§ 12, stk. 2, nr. 2,« til:§ 9, stk. 3Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på »§ 12, stk. 2,«.offentliggørelseafdokumenterogmeddelelser m.v., som skal offentliggøres iErhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.HvoranmelderikkeselvforeståroffentliggørelseniErhvervs-ogSelskabsstyrelsens it-system, jf. § 12, stk. 2,nr. 2, skal dokumentet eller meddelelsen væremodtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,senest 2 uger efter at den pågældendebegivenhed har fundet sted.§ 12, stk. 2, nr. 2 og 4-7Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætterregler om…2) offentliggørelse af dokumenter ogmeddelelser m.v.,…4) hvilke oplysninger der hurtigst muligt skaloffentliggøres,5) hvorvidt oplysninger m.v. skal væreoffentligt tilgængelige,6) gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v., forbekendtgørelse, brugen af styrelsens it-systemog rykkerskrivelser m.v. ved for sen betalingog7) betaling af et årligt gebyr foradministration af de selskabsretlige regler ogfor ikke særligt prissatte ydelser.4.§ 12affattes således:»§ 12.Erhvervsstyrelsen fastsætter reglerom anmeldelse og registrering af forhold, somer registreringspligtige efter denne lov.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen fastsætter regleromoffentliggørelseaf registreringer,dokumenter og meddelelser m.v., som skaloffentliggøres i styrelsens it-system efterdenne lov.Stk. 3.Erhvervsstyrelsen kan fastsætteregler om gebyrer for registrering ogudskrifter m.v., offentliggørelse, brug afstyrelsens it-system og rykkerskrivelser m.v.ved for sen betaling.Stk. 4.Erhvervsstyrelsen kan fastsætteregler om betaling af et årligt gebyr foradministration af de selskabsretlige regler ogfor ikke særligt prissatte ydelser.«

§2I lov om erhvervsdrivende fonde, jf.lovbekendtgørelse nr. 560 af 19. maj 2010,foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 1 aKommunikation§ 60, stk. 2og3Stk. 2.Anmeldelser, regnskaber og andredokumenter,somErhvervs-ogSelskabsstyrelsen modtager i henhold tildenne lov, kan være i såvel papirbaseret somelektroniskform.Dokumenterneerligestillede i retlig henseende uanset formen.Dokumenterne kan være med personligunderskrift,medmaskineltgengivetunderskrift, med digital signatur ellertilsvarendeefterstyrelsensnærmerebestemmelse. Styrelsen fastsætter regler omelektronisk indsendelse af de omhandlede§ 3 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov elleraf regler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitaleformater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig for

dokumenter, herunder at indsendelse skal skei en af styrelsen fastsat struktureret form.Styrelsen kan endvidere stille nærmere kravtil de anvendte elektroniske systemer.Stk. 3.Styrelsen fastsætter regler omanmeldelse og registrering, herunder hvilkeforhold anmeldere eller andre selv kanregistrere i styrelsens edb-system, og forbrugenafdettesystem.Sådanneregistreringer træder i stedet for indsendelseaf anmeldelse. § 53, stk. 3, gælder også forsådanne registreringer.§ 60, stk. 1Breve, udskrifter og andre dokumenter, somErhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kanvære i såvel papirbaseret som elektroniskform. Dokumenterne er ligestillede i retlighenseende uanset formen. Dokumenterne kanvære med eller uden underskrift, kan forsynesmed maskinelt gengivet underskrift, digitalsignatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.

§ 3 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedt på grundlag af elektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med justitsministerenfastsætte regler svarende til stk. 1 og 2,gældende for Civilstyrelsen.§ 3 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med justitsministeren

fastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 60.Breve, udskrifter og andredokumenter,somErhvervs-ogSelskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvelpapirbaseretsomelektroniskform.Dokumenterne er ligestillede i retlighenseende uanset formen. Dokumenterne kanvære med eller uden underskrift, kan forsynesmed maskinelt gengivet underskrift, digitalsignatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.Stk. 2.Anmeldelser, regnskaber og andredokumenter,somErhvervs-ogSelskabsstyrelsen modtager i henhold tildenne lov, kan være i såvel papirbaseret somelektroniskform.Dokumenterneerligestillede i retlig henseende uanset formen.Dokumenterne kan være med personligunderskrift,medmaskineltgengivetunderskrift, med digital signatur ellertilsvarendeefterstyrelsensnærmerebestemmelse. Styrelsen fastsætter regler omelektronisk indsendelse af de omhandlededokumenter, herunder at indsendelse skal skei en af styrelsen fastsat struktureret form.Styrelsen kan endvidere stille nærmere kravtil de anvendte elektroniske systemer.Stk. 3.Styrelsen fastsætter regler omanmeldelse og registrering, herunder hvilkeforhold anmeldere eller andre selv kanregistrere i styrelsens edb-system, og forbrugenafdettesystem.Sådanneregistreringer træder i stedet for indsendelseaf anmeldelse. § 53, stk. 3, gælder også forsådanne registreringer.Stk. 4.Ved anmeldelse og registrering efterregler fastsat i medfør af stk. 2 og 3 kanstyrelseniindtil5årfraregistreringstidspunktet stille krav omindsendelse af bevis for, at anmeldelsen ellerregistreringen er lovligt foretaget, jf. § 55,stk. 1.Stk. 5.Styrelsen kan fastsætte regler omgebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v.,2.§ 60, stk. 1-4,ophæves, og i stedetindsættes:»§60.Erhvervsstyrelsen fastsætter reglerom anmeldelse og registrering af forhold, somer registreringspligtige efter denne lov. Hvoranmelderen selv foretager registreringen ihenhold til loven eller regler, som er udstedt imedfør af § 3 a, træder sådanne registreringeri stedet for indsendelse af anmeldelse.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen fastsætter regleromoffentliggørelseaf registreringer,dokumenter og meddelelser m.v., som skaloffentliggøres i styrelsens it-system efterdenne lov.Stk. 3.Ved anmeldelse og registrering efterregler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 kanstyrelseniindtil3årfraregistreringstidspunktet stille krav om, at derindsendes bevis for, at registreringen elleranmeldelsen er lovligt foretaget, jf. § 55,stk. 1.«Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 5 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og frastyrelsen om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-§ 13, stk. 2, nr. 1-3Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte systemer, særlige digitale formater og digitalregler omsignatur eller lignende.1) brug, anmeldelse og registrering, herunderStk. 3.En digital meddelelse anses for athvilke forhold anmeldere eller andre selv kan være kommet frem, når den er tilgængelig foreller skal registrere,adressaten for meddelelsen.2) offentliggørelse af dokumenter og andremeddelelser, herunder hvilke dokumenterm.v. anmelder selv kan eller selv skalregistrere i styrelsens it-system,3) elektronisk indsendelse af dokumenter,som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtageri henhold til denne lov, herunder omindsendelsens form, om krav til de anvendteelektroniske systemer og om anvendelse afelektronisk signatur,§ 5 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler§ 13, stk. 1, 3. pkt.Hvor det i denne lov er krævet, at et om, at styrelsen kan udstede afgørelser ogdokument skal være underskrevet, kan dette andre dokumenter efter denne lov eller efter

krav opfyldes ved personlig underskrift, ved regler udstedt i medfør af denne lov udenmaskinelt gengivet underskrift eller ved underskrift, med maskinelt eller pådigital eller tilsvarende elektronisk signatur.tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætteregler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafErhvervsstyrelsen som afsender.§ 13, stk. 1, 3. pkt.Hvor det i denne lov er krævet, at etdokument skal være underskrevet, kan dettekrav opfyldes ved personlig underskrift, vedmaskinelt gengivet underskrift eller veddigital eller tilsvarende elektronisk signatur.§ 5 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen, skal være underskrevet,kan dette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation afden, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk.2. Sådanne dokumenter sidestilles meddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

administration af de selskabsretlige regler regler om betaling af et årligt gebyr forvedrørende kapitaltab m.v. samt for ikke administration af de selskabsretlige regler ogsærligt prissatte ydelser.for ikke særligt prissatte ydelser.«3.I§ 15 e, stk. 3,indsættes efter§ 15 e, stk. 3Andre afgørelser truffet af Erhvervs- og »pågældende«: », jf. dog stk. 4 og 5«.Selskabsstyrelsen i henhold til loven ellerforskrifter udstedt i medfør af loven kanindbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4uger efter at afgørelsen er meddelt denpågældende.4.I§ 15 e, stk. 4,udgår »dog«.§ 15 e, stk. 4Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelseefter § 15 c og afgørelse som følge afoverskridelse af de frister, der er fastsat i§ 10, stk. 1, og § 15 b, samt afgørelser efter§ 20 og § 21, stk. 1, kan dog ikke indbringesfor anden administrativ myndighed.«5.I§ 15 eindsættes somstk. 5:»Stk.5.AfgørelsertruffetafErhvervsstyrelsen efter forskrifter, som erudstedt i medfør af § 5 a, stk. 1-3, kan ikkeindbringesforandenadministrativmyndighed.«

§4I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved § 1i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 341af 27. april 2011 og § 2 i lov nr. 477 af 30.maj 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 1 aKommunikation§ 155, stk. 2Styrelsen kan fastsætte regler om, atårsrapporter og andre dokumenter, somstyrelsen modtager efter denne lov, skalindberettes eller indsendes digitalt, og atkommunikation i forbindelse hermed skalforegå digitalt mellem styrelsen ogvirksomhederne og mellem styrelsen og§ 7 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og frastyrelsen om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 3.En digital meddelelse anses for at§ 155, stk. 4En digital meddelelse anses for at være være kommet frem, når den er tilgængelig forkommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.adressaten for meddelelsen.§ 155 a.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kanfastsætte regler om, at styrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter dennelov uden underskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Styrelsen kan fastsætte regler om, atafgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med angivelse af Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen som afsender.§ 155, stk. 1Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætterregler om indsendelse af årsrapporter ogundtagelseserklæringer m.v., som indsendes istedet herfor, samt om indsendelse afdelårsrapporter for statslige aktieselskaber, jf.§ 148, og for virksomheder, som harværdipapirer optaget til handel på et reguleretmarked i et EU/EØS-land, jf. § 148 a.§ 7 c.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at styrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætteregler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafErhvervsstyrelsen som afsender.§ 7 d.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen, skal være underskrevet,kan dette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation afden, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk.2. Sådanne dokumenter sidestilles meddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer af

3.§ 155, stk. 2-4, § 155 aog§ 155 b§ 155, stk. 2Styrelsen kan fastsætte regler om, at ophæves.årsrapporter og andre dokumenter, somstyrelsen modtager efter denne lov, skalindberettes eller indsendes digitalt, og atkommunikation i forbindelse hermed skalforegå digitalt mellem styrelsen ogvirksomhederne og mellem styrelsen ogvirksomhedernes ledelsesmedlemmer ogrevisorer.§ 155, stk. 3Styrelsen kan fastsætte nærmere regler omdigital indberetning, digital indsendelse ogdigitalkommunikation,herunderomanvendelse af bestemte it-systemer, særligedigitale formater og digital signatur el.lign.§ 155, stk. 4En digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 155 a.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kanfastsætte regler om, at styrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter dennelov uden underskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Styrelsen kan fastsætte regler om, at

afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med angivelse af Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen som afsender.§ 155 b.Erhvervs- og Selskabsstyrelsenfastsætter regler om offentliggørelse afårsrapporter og undtagelseserklæringer m.v.,som indsendes i stedet herfor, samt omoffentliggørelse af delårsrapporter forstatslige aktieselskaber og virksomheder, somhar værdipapirer optaget til handel på etreguleret marked i et EU/EØS-land.Stk. 2.Styrelsen kan fastsætte regler omregnskabsbrugeres adgang via elektroniskemedier til dokumenter, som er offentliggjortaf styrelsen.Stk. 3.Styrelsen fastsætter regler omomgørelse af offentliggjorte årsrapporter ogkonsekvenserne heraf.§ 163.Afgørelser truffet af Erhvervs- og1.I§ 163, stk. 1,indsættes efterSelskabsstyrelsen i henhold til loven, »pågældende«: », jf. dog stk. 2 og 3«.bekendtgørelser udstedt i medfør af loven,regnskabsstandarder i henhold til §§ 136 og137 samt Rådets forordning om anvendelse afinternationaleregnskabsstandarderkanindbringes for Erhvervsankenævnet senest 4uger efter, at afgørelsen er meddelt denpågældende.Stk. 2.Afgørelser truffet efter § 150, stk. 3,2.I§ 163, stk. 2,udgår »dog«.og §§ 159 og 160 samt afslag på anmodningom forlængelse af frister kan dog ikkeindbringesforhøjereadministrativmyndighed.3.Efter § 163, stk. 2, indsættes som nytstykke:»Stk.3.AfgørelsertruffetafErhvervsstyrelsen efter forskrifter, som erudstedt i medfør af § 155, stk. 2 eller 3, kanikke indbringes for anden administrativmyndighed.«Stk. 3.Afgørelser truffet af Fondsrådet efterStk. 3 bliver herefter stk. 4.denne lov kan med undtagelse af afgørelserefter§ 160indbringesforErhvervsankenævnet senest 4 uger efter, atafgørelsen er meddelt den pågældende, jf.

§5I bogføringslov, jf. lovbekendtgørelse nr.648 af 15. juni 2006, som ændret ved § 62 ilov nr. 468 af 17. juni 2008, foretagesfølgende ændring:1.Efter kapitel 1 indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og framyndigheder om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitalsignatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser truffet afErhvervsstyrelsen eller andre myndighederefter forskrifter, som er udstedt i medfør afstk. 1 eller 2, ikke kan indbringes for højereadministrativ myndighed.§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at myndighederne kan udstede afgørelserog andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lovuden underskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.

§6I lov nr. 571 af 6. juni 2007 omfremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visseoplysningerhosErhvervs-ogSelskabsstyrelsenforetagesfølgendeændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 1 aKommunikation§ 9.Anmeldelsen og eventuelle yderligeredokumenter kan være i såvel papirbaseret somelektronisk form. Dokumenterne kan væremed personlig underskrift, med maskineltgengivet underskrift, med digital signatur ellertilsvarendeefterErhvervs-ogSelskabsstyrelsens nærmere bestemmelse.Stk. 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsenfastsætter regler om elektronisk indsendelse afde omhandlede dokumenter, herunder atindsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat§ 1 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og frastyrelsen om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitalsignatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk.4.AfgørelsertruffetafErhvervsstyrelsen efter forskrifter, som erudstedt i medfør af stk. 1 eller 2, kan ikkeindbringesforhøjereadministrativmyndighed.§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at styrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafErhvervsstyrelsen som afsender.

§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end enmyndighed, skal være underskrevet, kan dettekrav opfyldes ved anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 8.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen2.I§ 8, 2. pkt.,udgår »og anvendelse affastsætter regler om fremgangsmåden ved blanket«.anmeldelse og registrering i henhold til reglerudstedt i medfør af § 16 e i lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v.(opkrævningsloven).Erhvervs-og

Selskabsstyrelsen kan herunder fastsætte kravtil anmeldelsens indhold og anvendelse afblanket.§ 9.Anmeldelsen og eventuelle yderligere3.§ 9ophæves.dokumenter kan være i såvel papirbaseret somelektronisk form. Dokumenterne kan væremed personlig underskrift, med maskineltgengivet underskrift, med digital signatur ellertilsvarendeefterErhvervs-ogSelskabsstyrelsens nærmere bestemmelse.Stk. 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsenfastsætter regler om elektronisk indsendelse afde omhandlede dokumenter, herunder atindsendelse skal ske i en af styrelsen fastsatstruktureret form. Styrelsen kan endviderestille nærmere krav til de anvendteelektroniske systemer.Stk. 3.Erhvervs- og Selskabsstyrelsenfastsætter regler om, hvilke forhold anmeldereeller andre selv kan eller skal registrere istyrelsens it-system, og om brugen afstyrelsens it-system. Sådanne registreringertræder i stedet for indsendelse af anmeldelse.

Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 4 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at myndighederne kan udstede afgørelserog andre dokumenter efter denne lov ellerefter regler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med angivelse af myndighedensom afsender.«2.I§ 11, stk. 4,udgår »eller hvordan«.§ 11, stk. 4Erhvervs- og Selskabsstyrelsenkanfastsætte regler om, i hvilket omfang ellerhvordan de i stk. 1 og 2 nævnte grunddataeller andre grunddata kan eller skal registreresogvedligeholdesiDetCentraleVirksomhedsregister.3.I§ 23, stk. 2,indsættes efter »lov«: »eller§ 23, stk. 2Stk. 2.Erhvervs- og Vækstministeren kan forskrifter udstedt i medfør af denne lov«.fastsætte bestemmelser om adgangen til atklage over afgørelser efter denne lov ogherunder bestemme, at afgørelser ikke kanindbringesforhøjereadministrativmyndighed.

1.Efter kapitel 1 indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og frastyrelsen om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitalsignatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at styrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætteregler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafErhvervsstyrelsen som afsender.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen,Revisorkommissionen,Revisortilsynet eller Revisornævnet, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne

dokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 1 d.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og fraRevisorkommissionen, Revisortilsynet ogRevisornævnet om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt. § 1 a, stk. 2 og4, og § 1 b finder tilsvarende anvendelse.«§ 51.Afgørelser truffet af Erhvervs- og2.I§ 51, stk. 1,indsættesSelskabsstyrelsen i henhold til loven eller »pågældende«: », jf. dog stk. 2 og 3«.forskrifter udstedt i medfør af loven kanindbringesforErhvervsministerietsErhvervsankenævn, senest 4 uger efter atafgørelsen er meddelt den pågældende.efter

Stk. 2.Afgørelser truffet efter §§ 37-39 kan3.I§ 51, stk. 2,udgår »dog«.dog ikke indbringes for højere administrativmyndighed.4.I §51indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3.Afgørelser efter forskrifter, som erudstedt i medfør af § 1 a eller § 1 d, kan ikkeindbringesforandenadministrativmyndighed.«Stk. 3.Afgørelser truffet af Revisorkommis-Stk. 3 bliver herefter stk. 4.sionen, Revisortilsynet eller Revisornævnetkan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.§9I lov om translatører og tolke, jf.lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988,som ændret ved § 15 i lov nr. 936 af 27.december 1991, § 10 i lov nr. 377 af 22. maj1996, § 16 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, § 4 ilov nr. 227 af 21. april 1999, § 1 i lov nr.1463 af 22. december 2004, § 4 i lov nr. 123af 13. februar 2007 og § 35 i lov nr. 718 af25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1.§ 2ophæves, og i stedet indsættes:»§ 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og frastyrelsen om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitalsignatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 2 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at styrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætteregler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafErhvervsstyrelsen som afsender.§ 2 b.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen, skal være underskrevet,kan dette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation afden, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk.2. Sådanne dokumenter sidestilles meddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunder

§ 10I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelsenr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved §14 i lov nr. 936 af 27. december 1991, § 9 ilov nr. 377 af 22. maj 1996, § 15 i lov nr. 386af 22. maj 1996, § 5 i lov nr. 227 af 21. april1999, § 2 i lov nr. 1463 af 22. december2004, § 5 i lov nr. 123 af 13. februar 2007 og§ 36 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretagesfølgende ændringer:1.§ 2ophæves, og i stedet indsættes:§ 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kanfastsætte regler om, at ansøgning ombeskikkelse skal ske i elektronisk form, og atbeskikkelsen,herunderbortfaldogtilbagekaldelse, hvis betingelserne i § 4 eropfyldt, sker elektronisk.»§ 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og frastyrelsen om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitalsignatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 2 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at styrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på

tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætteregler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafErhvervsstyrelsen som afsender.§ 2 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og fraDispachørkommissionen om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.§ 2, stk. 2 og 4, og § 2 a findertilsvarende anvendelse.§ 2 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsenellerDispachørkommissionen,skalværeunderskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 13 a.Afgørelser truffet af Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen i henhold til loven ellerforskrifter udstedt i medfør af loven kanindbringes for Erhvervsankenævnet senest 4uger efter, at afgørelsen er meddelt denpågældende.AfgørelsertruffetafDispachørkommissionen kan ikke indbringesfor højere administrativ myndighed.2.§ 13 aaffattes således:»§13a.Afgørelser truffetafErhvervsstyrelsen i henhold til loven ellerforskrifter udstedt i medfør af loven kanindbringes for Erhvervsankenævnet senest 4uger efter, at afgørelsen er meddelt denpågældende, jf. dog stk. 2.

§ 11I lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalgfra butikker m.v., som ændret ved § 4 i lov nr.391 af 25. maj 2009, lov nr. 543 af 26. maj2010, § 11 i lov nr. 595 af 14. juni 2011 oglov nr. 321 af 3. april 2012, foretagesfølgende ændring:1.Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2:»Kommunikation§ 1 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og frastyrelsen om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler, som er udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitalsignatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk.4.AfgørelsertruffetafErhvervsstyrelsen efter forskrifter, som erudstedt i medfør af stk. 1 eller 2, kan ikkeindbringesforandenadministrativmyndighed.§ 1 b.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kanfastsætte regler om, at styrelsen kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter dennelov eller efter regler udstedt i medfør af dennelov uden underskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedt

afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætteregler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafErhvervsstyrelsen som afsender.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen, skal være underskrevet,kan dette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation afden, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk.2. Sådanne dokumenter sidestilles meddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

efter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler svarendetilstk.1og 2,gældendeforbevillingsmyndighederne.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen, en politimyndighed ellerenbevillingsmyndighed,skalværeunderskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedhenholdsvisjustitsministerenogøkonomi-ogindenrigsministeren fastsætte nærmere reglerom fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personligunderskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

Erhvervsstyrelsen efter forskrifter, som erudstedt i medfør af stk. 1 eller 2, kan ikkeindbringesforandenadministrativmyndighed.§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at styrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafErhvervsstyrelsen som afsender.«§ 5.Mobile udsalgssteder, lagersalg,markeder, udstillinger og messer skal senest 2dage før påbegyndelsen registreres i etoffentligt tilgængeligt register hos Erhvervs-og Selskabsstyrelsen. Dokumentation forregistrering af mobilt salg og lagersalg skal afdennæringsdrivendeforevisesmyndighederne på forlangende. Registreringaf mobile udsalgssteder gælder for etkalenderår. For markeder, udstillinger ogmesser skal registreringen ske, ved atarrangøren indberetter den i § 2, stk. 3,nævntelistetilErhvervs-ogSelskabsstyrelsen.Stk. 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan2.§ 5, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.fastsætte regler om det register, der er nævnt istk. 1, og om indberetning hertil. Det kanherunder fastsættes, at registrering skal skesom selvregistrering, og at registrering skalske elektronisk.

til visse fødevarevirksomheder, som ændretved § 10 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 2 i lovnr. 1549 af 20. december 2006, § 1 i lov nr.391 af 25. maj 2009 og § 3 i lov nr. 604 af 14.juni 2011, foretages følgende ændringer:1.Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2:»Kommunikation§ 1 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov elleraf regler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitaleformater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og fraFødevarestyrelsen om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk.2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.§ 1 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedt på grundlag af elektronisk

databehandling, kan udstedes alene medangivelse af den pågældende myndighed somafsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte reglersvarende til stk. 1 og 2, gældende forFødevarestyrelsen.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end enmyndighed, skal være underskrevet, kan dettekrav opfyldes ved anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, somhar udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.Sådannedokumentersidestillesmeddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.§ 2, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.

§ 2, stk. 2

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om registerets førelse, omindberetning hertil samt om vedligeholdelseheraf. Det kan herunder fastsættes, atindberetning skal ske elektronisk.§ 8, stk. 3Erklæring, der bekræfter, at kriterierne i stk. 1er opfyldt, skal afgives af en godkendt revisoreller en advokat én gang årligt til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen. Styrelsen kan fastsættenærmere regler om erklæringens indhold ogform, herunder frister for indsendelse, samt aterklæringen skal indsendes elektronisk vedbenyttelse af digital eller tilsvarendeelektronisk signatur.3.I§ 8, stk. 3, 2. pkt.,udgår », samt aterklæringen skal indsendes elektronisk vedbenyttelse af digital eller tilsvarendeelektronisk signatur«.

lovbekendtgørelse nr. 39 af 23. januar 2004,som ændret ved § 119 i lov nr. 428 af 6. juni2005, § 18 i lov nr. 1587 af 20. december2006, § 28 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og §3 i lov nr. 572 af 7. juni 2011, foretagesfølgende ændring:1.Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:»Kommunikation§ 3 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov elleraf regler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitaleformater og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra dekommunale myndigheder om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk.2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.§ 3 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedt på grundlag af elektronisk

databehandling, kan udstedes alene medangivelse af den pågældende myndighed somafsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler svarendetil stk. 1 og 2, gældende for de kommunalemyndigheder.§ 3 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end enmyndighed, skal være underskrevet, kan dettekrav opfyldes ved anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, somhar udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.Sådannedokumentersidestillesmeddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte nærmere reglerom fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personligunderskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitalsignatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 1 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at styrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætteregler om, at afgørelser og andre dokumenter,der udelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafErhvervsstyrelsen som afsender.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen, skal være underskrevet,kan dette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation afden, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk.2. Sådanne dokumenter sidestilles meddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

finder tilsvarende anvendelse.§ 1 d.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen, skal være underskrevet,kan dette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.Sådannedokumentersidestillesmeddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.§ 25, stk. 7,ophæves.§ 25, stk. 7Erhvervs- og Byggestyrelsen kan fastsætteStk. 8 bliver herefter stk. 7.regler om, at ansøgning om registrering somejendomsmægler eller advokaters anmodningom registrering som ejendomsformidler kaneller skal ske i elektronisk form, og atregistrering, herunder dokumentation foropfyldelse af betingelserne i stk. 1-6, ændringiregistreredeforhold,sletningoggenoptagelse, sker elektronisk.3.I§ 25, stk. 8,der bliver stk. 7, ændres »stk.§ 25, stk. 8Bestemmelserne i stk. 1-7 finder tilsvarende 1-7« til: »stk. 1-6«.anvendelsepåpersoner,sompåansøgningstidspunktet er etableret i ettilsvarende erhverv i et andet EU-land, i etEØS-land eller i Schweiz, og som ønsker atetablere sig her i landet som ejendomsmægleri overensstemmelse med lov om adgang tiludøvelse af visse erhverv i Danmark. Stk. 2,nr. 2, finder anvendelse således, at personenskal være myndig og ikke må være underlagtbegrænsninger i retten til at forpligte sig vedretshandler eller i retten til at råde over sinformue efter tilsvarende regler, som gælder ietableringslandet. Stk. 2, nr. 3 og 4 finderanvendelse således, at personen ikke må værei betalingsstandsning eller under konkurs eftertilsvarenderegler,somgælderietableringslandet.

4.I§ 25 c, stk. 1, nr. 3,ændres »stk. 8« til:§ 25 c, stk. 1Erhvervs- og Byggestyrelsen kan udveksle »stk. 7«.relevante oplysninger med andre kompetentemyndigheder i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz om1) personer, der er etableret og registreret somejendomsmægler her i landet, jf. § 25, stk. 1,og som ansøger om ret til at etablere sig somejendomsmægler i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz,2) personer, der er etableret og registreret somejendomsmægler her i landet, jf. § 25, stk. 1,og som agter midlertidigt og lejlighedsvis atlevere ejendomsmæglerydelser i et andet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz,3) personer, der er etableret i et tilsvarendeerhverv som ejendomsmæglererhvervet i etandet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz,og som ansøger om ret til at etablere sig somejendomsmægler her i landet, jf. § 25, stk. 8,og4) personer, der er etableret i et tilsvarendeerhverv som ejendomsmæglererhvervet i etandet EU-land, i et EØS-land eller i Schweiz,og som agter midlertidigt og lejlighedsvis atlevere ejendomsmæglerydelser her i landet, jf.§ 25 a, stk. 1.§ 31.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om klageadgang forafgørelser, der træffes af Erhvervs- ogByggestyrelsen, herunder at afgørelserne ikkekan indbringes for højere administrativmyndighed.5.§ 31affattes således:»Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætteregler om klageadgang for afgørelser, dertræffes af Erhvervsstyrelsen i medfør af dennelov, eller regler udstedt i medfør af denne lov,herunder at afgørelserne ikke kan indbringesfor anden administrativ myndighed.«§ 18Ilovomerhvervsfremme,jf.lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december2010, foretages følgende ændring:1.Efter § 3 indsættes:»§ 3 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Erhvervs- og

Vækstministeriet,ErhvervsstyrelsenogSikkerhedsstyrelsen om forhold, som eromfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Danmarks Vækstrådog det nationale akkrediteringsorgan samtoffentlige eller private institutioner, somerhvervs- og vækstministeren i henhold tilbemyndigelse har henlagt sine beføjelser til,om forhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra kommunerog regioner, herunder de regionale vækstfora,om forhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.§ 3 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervs- ogVækstministeriet,Erhvervsstyrelsen,Sikkerhedsstyrelsen, Danmarks Vækstråd ogdet nationale akkrediteringsorgan samtoffentlige eller private institutioner, somerhvervs- og vækstministeren i henhold tilbemyndigelse har henlagt sine beføjelser til,kan udstede afgørelser og andre dokumenterefter denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles

med afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af den myndighed m.v., jf. § 3 a,stk. 1 og 4, der er udsteder af afgørelserne ogdokumenterne, som afsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler svarendetil stk. 1 og 2, gældende for kommuner ogregioner, herunder de regionale vækstfora.§ 3 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end enoffentlig myndighed m.v., jf. § 3 a, stk. 1 og4, skal være underskrevet, kan dette kravopfyldes ved anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Stk. 2.Erhvervs- ogvækstministeren kan efter forhandling medøkonomi- og indenrigsministeren fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 19I lov nr. 1599 af 20. december 2006 omadministration af tilskud fra Den EuropæiskeRegionalfond og Den Europæiske Socialfond,som ændret ved § 8 i lov nr. 1272 af 16.december 2009 og § 38 i lov nr. 718 af 25.juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Efter § 6 indsættes:§ 15, stk. 2Erhvervs- og vækstministeren vil efter»§ 6 a.Erhvervs- og vækstministeren kannærmere anvisning kunne forlange, at fastsættereglerom,atskriftlig

kommunikation til og fra Erhvervs- ogVækstministeriet og Erhvervsstyrelsen omforhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Danmarks Vækstrådsamt udvalg og offentlige eller privateinstitutioner,somerhvervs-ogvækstministeren i henhold til bemyndigelsehar henlagt sine beføjelser eller opgaver til,om forhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra de regionalevækstfora om forhold, som er omfattet afdenne lov eller regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3finder tilsvarende anvendelse.§ 6 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervs- ogVækstministeriet,Erhvervsstyrelsen,Danmarks Vækstråd samt udvalg ogoffentlige eller private institutioner, somerhvervs- og vækstministeren i henhold tilbemyndigelse har delegeret sine beføjelsereller opgaver til, kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller reglerudstedt i medfør af denne lov, udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanne

afgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af den myndighed m.v., jf. § 6 a,stk. 1 og 4, der er udsteder af afgørelserne ogdokumenterne, som afsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler svarendetil stk. 1 og 2, gældende for de regionalevækstfora.§ 6 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end enoffentlig myndighed m.v., jf. § 6 a, stk. 1 og4, skal være underskrevet, kan dette kravopfyldes ved anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte nærmere reglerom fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personligunderskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«Kapitel 5Anvendelse af it2.Overskriften til kapitel 5affattes således:»Anvendelse af registre«

Regionalfonden og Socialfonden, skergennem et it-system, der stilles til rådighed afErhvervs- og Vækstministeriet.§ 20I lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond tilgrøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelseforetages følgende ændring:1.§ 10ophæves, og i stedet indsættes:§ 10.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at ansøgninger til fondenskal indsendes digitalt, og at kommunikationmellem ansøgere og fonden, herundersekretariatet, i forbindelse hermed skal foregådigitalt. Ministeren kan herunder fastsætteregler om anvendelse af bestemte it-systemer,særlige digitale formater og digital signatur.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at fonden kan udstededokumenter, herunder afgørelser om tildelingaf midler fra fonden, der er signeret digitalt ogmed maskinelt gengivet underskrift, men udenpersonlig underskrift, således at sådannedokumenter i retlig henseende sidestilles meddokumenter med personlig underskrift.»§ 10.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Erhvervs- ogVækstministeriet,ErhvervsstyrelsenogFornyelsesfondens bestyrelse om forhold, somer omfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den kan gørestilgængelig for adressaten for meddelelsen.§ 10 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervs- ogVækstministeriet,ErhvervsstyrelsenogFornyelsesfondens bestyrelse kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter dennelov uden underskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af den instans, der har truffetafgørelsen, som afsender.

§ 10 b.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endoffentlige myndigheder m.v., skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 21I lov om anvendelsen af visse af DenEuropæiske Unions retsakter om økonomiskeforbindelser til tredjelande m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011,foretages følgende ændringer:§ 1.Erhvervs- og vækstministeren kan1.I§ 1, stk. 1 og 3,udgår »75 og«.fastsætte bestemmelser, der er nødvendige foranvendelsen her i landet af Den EuropæiskeUnions forordninger, der er vedtaget efterartikel 207 om ind- og udførsel i Traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde, ogRådets foranstaltninger, der er vedtaget efterartikel 75 og 215 i Traktaten om DenEuropæiske Unions Funktionsmåde, og somtager sigte på helt eller delvis at afbryde ellerindskrænke de økonomiske forbindelser medet eller flere tredjelande.Stk. 2. …Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om betaling af gebyr forbehandling af ansøgninger, der indgives ihenhold til Rådets foranstaltninger vedtagetefter artikel 75 og 215 i Traktaten om DenEuropæiskeUnionsFunktionsmåde.Ministeren kan ligeledes fastsætte regler ombetaling af gebyr for slutbrugertjek ogtekniske vurderinger, der indgår som led i

behandlingen af sager efter de i 1. pkt. nævnteforanstaltninger.2.I§ 1indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk.2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætteregler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Erhvervsstyrelsen om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsættenærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitalsignatur eller lignende. En digital meddelelseanses for at være kommet frem, når den ertilgængelig for adressaten for meddelelsen.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.Stk. 5.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen, skal være underskrevet,kan dette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt dokumentet, jf. dog 3. pkt.Sådannedokumentersidestillesmeddokumenter med personlig underskrift.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer af

dokumenter.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.3.§ 2 aaffattes således:§ 2 a.Henlægger erhvervs- ogvækstministeren sine beføjelser efter loven tilErhvervs- og Byggestyrelsen, kan ministerenfastsætte regler om klageadgangen, herunderat klager ikke kan indbringes for højereadministrativ myndighed.»§ 2 a.Henlægger erhvervs- ogvækstministeren sine beføjelser efter loveneller bestemmelser fastsat i medfør af loven tilErhvervsstyrelsen, kan ministeren fastsætteregler om klageadgangen, herunder at klagerikke kan indbringes for anden administrativmyndighed.«§ 22I lov nr. 169 af 3. marts 2011 omelektroniske kommunikationsnet og -tjenester,som ændret ved lov nr. 250 af 21. marts 2012,foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsensamt til og fra Teleklagenævnet om forhold,som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med justitsministerenfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra RigspolitietsTelecenter om forhold, som er omfattet af §12, stk. 1, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Forsvarsministeren kan fastsætte

regler om, at skriftlig kommunikation til ogfra Forsvarsministeriet om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov område, skal foregådigitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.§ 1 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet, jf. dog stk. 2.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestillesmed afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Forsvarsministeren kan fastsætteregler svarende til stk. 1 om skriftligkommunikation til og fra Forsvarsministerietom forhold, som er omfattet af denne lov elleraf regler udstedt i medfør af denne lov.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end enoffentlig myndighed, jf. § 1 a, stk. 1, 4 og 5,skal være underskrevet, kan dette kravopfyldes ved anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren ogforsvarsministeren kan for deres respektiveområder fastsætte nærmere regler omfravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personligunderskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«2.§ 8, stk. 1og2,affattes således:§ 8, stk. 1og2Ministeren for videnskab, teknologi og»§ 8.Erhvervs- og vækstministerenudvikling fastsætter regler for udbydere af fastsætter regler for udbydere af offentligeoffentlige elektroniske kommunikationsnet elektroniske kommunikationsnet eller -

eller -tjenester om minimumskrav tilinformationssikkerhed og behandling afpersondata i forbindelse med udbuddet af netog tjenester.Stk. 2.Regler fastsat i medfør af stk. 1 skalbl.a. omfatte krav om følgende:1) Passende tekniske og organisatoriskeforanstaltninger med henblik på at styre risicifor informationssikkerheden i net og tjenester,herunder persondatasikkerheden, og sikre etsikkerhedsniveau, der står i forhold til risici.2) Underretning af IT- og Telestyrelsen vedbrud på informationssikkerheden medvæsentlige følger for drift af net eller tjenesterog ved brud på persondatasikkerheden.Pligten kan omfatte underretning af andre endIT- og Telestyrelsen under særligeomstændigheder.§ 8, stk. 4Ministeren for videnskab, teknologi ogudvikling fastsætter nærmere regler om tilsynmed overholdelsen af regler, der fastsættes imedfør af stk. 1, herunder om kontrol medinformations- og persondatasikkerheden.

3.§ 8, stk. 4,affattes således:»Stk.4.Erhvervs- og vækstministerenfastsætter nærmere regler om tilsyn medoverholdelsen af regler, der fastsættes imedfør af stk. 1, herunder om kontrol medpersondatasikkerheden.«4.Efter § 8 indsættes:»§ 8 a.Forsvarsministeren fastsætterregler for udbydere af offentlige elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester omminimumskrav til informationssikkerhed iforbindelsemedudbuddetafkommunikationsnet og -tjenester.Stk. 2.Regler fastsat i medfør af stk. 1, skalbl.a. omfatte krav om følgende:1) Passende tekniske og organisatoriskeforanstaltninger med henblik på at styre risicifor informationssikkerheden i elektroniskekommunikationsnet og -tjenester og sikre etsikkerhedsniveau, der står i forhold til risici.2) Underretning af Forsvarsministeriet vedbrud på informationssikkerheden medvæsentlige følger for drift af net ellertjenester. Pligten kan omfatte underretning afandre end Forsvarsministeriet under særligeomstændigheder.

Stk. 3.Forsvarsministeren fastsætternærmere regler om tilsyn med overholdelsenaf regler, der fastsættes i medfør af stk. 1,herunderomkontrolmedinformationssikkerheden.«§ 10, stk. 1Udbydere af elektroniske kommunikationsneteller -tjenester til slutbrugere skal uden udgiftfor staten sikre,1) …2) at det tekniske udstyr og de tekniskesystemer, som udbyderen anvender, erindrettet således, at det efter anmodning frapolitiet er muligt at foretage aflytning ogøjeblikkelig overførsel af telekommunikationtil en anden medlemsstat efter artikel 18, stk.5, litra a, sammenholdt med stk. 2, litra a og c,i konvention af 29. maj 2000 om gensidigretshjælp i straffesager mellem DenEuropæiske Unions medlemsstater,3) at de gatewaystationer, udbyderenanvender, er indrettet således, at udbydere afelektroniske kommunikationstjenester i andremedlemsstater,derbenyttergatewaystationerne, har direkte adgang tildisse, så det gennem sådanne udbydere ermuligt at foretage direkte aflytning aftelekommunikation på gatewaystationernevedrørende personer, der befinder sig i denpågældende medlemsstat, jf. artikel 19 ikonvention af 29. maj 2000 om gensidigretshjælp i straffesager mellem DenEuropæiske Unions medlemsstater, og4) at udbyderen har direkte adgang tilgatewaystationer, der befinder sig i andremedlemsstater, og som udbyderen benytter,således at politiet gennem udbyderen harmulighed for at foretage direkte aflytning aftelekommunikationpågatewaystationenvedrørende personer, der befinder sig her ilandet, jf. retsplejelovens kapitel 71 ogkonvention af 29. maj 2000 om gensidigretshjælp i straffesager mellem DenEuropæiske Unions medlemsstater.§ 20, stk. 1IT- og Telestyrelsen

overholdelse af reglerne i dette afsnit ogregler og vilkår udstedt i medfør heraf, jf. dogstk. 2.9.I§ 20indsættes somstk. 3:»Stk.3.Forsvarsministeriet fører tilsyn medoverholdelsen af § 8 a og regler og vilkårudstedt i medfør heraf. «§ 62.Ministeren for videnskab, teknologi og10.I§ 62ændres »Ministeren for videnskab,udvikling fastsætter nærmere regler om, at teknologi og udvikling« overalt til:erhvervsmæssige udbydere af elektroniske »Forsvarsministeren«.kommunikationsnet eller -tjenester skalforetage nødvendig planlægning og træffenødvendige foranstaltninger for at sikresamfundsvigtig elektronisk kommunikation iberedskabssituationerogiandreekstraordinære situationer, herunder pligt til atetablere særlige faciliteter uden omkostningerfor staten.Stk. 2.Ministeren for videnskab, teknologiog udvikling fastsætter nærmere regler om, atejere af elektroniske kommunikationsnet, deranvendes til erhvervsmæssigt udbud afoffentligeelektroniskekommunikationstjenester, uden omkostningerfor staten skal1) udarbejde beredskabsplaner baseret på endokumenteret risikostyringsproces,2) sikre passende beskyttelse af kritiskelektronisk infrastruktur og3) planlægge og deltage i øvelsesaktivitet.Stk. 3.Ministeren for videnskab, teknologiog udvikling kan fastsætte tilsvarende reglersom nævnt i stk. 1 og 2 for offentligemyndigheder og for offentlige og privatevirksomheder og institutioner.Stk. 4.IT- og Telestyrelsen koordinerer ogprioriterer beredskabsmyndighedernes behovforsamfundsvigtigelektroniskkommunikation. Ministeren for videnskab,teknologi og udvikling kan fastsætte nærmereregler herom.11.I§ 62, stk. 4,ændres »IT- og§ 62, stk. 4IT- og Telestyrelsen koordinerer og prioriterer Telestyrelsen« til: »Forsvarsministeriet«.beredskabsmyndighedernesbehovfor

samfundsvigtig elektronisk kommunikation.Ministeren for videnskab, teknologi ogudvikling kan fastsætte nærmere regler herom.§63.IT-ogTelestyrelsen12.I§ 63, stk. 1, 4 og 5,ændres »IT- ogsikkerhedsgodkender efter indstilling fra en Telestyrelsen«til:»Forsvaretsudbyder af elektroniske kommunikationsnet Efterretningstjeneste«.eller -tjenester dennes medarbejdere ogrepræsentanter, når de pågældende i forholdtil deres konkrete opgaveløsning forvirksomheden skal håndtere klassificeredeinformationer eller andre informationer, der erbeskyttelsesværdige i relation til udbydereselektroniske infrastruktur og varetagelsen afberedskabsmæssige opgaver for udbyder.Stk.2.Ejereafelektroniskekommunikationsnet,deranvendestilerhvervsmæssigtudbudafoffentligeelektroniske kommunikationstjenester, skalsikre, at medarbejdere hos eller repræsentanterfor ejerne, der varetager kontakten til IT- ogTelestyrelsen i relation til beredskabet på it-og teleområdet, sikkerhedsgodkendes af IT-og Telestyrelsen til at håndtere klassificeredeinformationer.Stk.3.Udbydereafelektroniskekommunikationsnet eller -tjenester eller ejereaf elektroniske kommunikationsnet omfattetaf stk. 1 eller 2, hvis medarbejdere ellerrepræsentanter sikkerhedsgodkendes, skalsikre overholdelse af IT- og Telestyrelsensangivelser vedrørende sikkerhedsforskrifterom behandling, opbevaring eller destruktionaf klassificerede informationer.Stk. 4.IT- og Telestyrelsen kan tilbagekaldeen sikkerhedsgodkendelse, når betingelsernefor sikkerhedsgodkendelse ikke længere er tilstede.Stk.5.Udbydereafelektroniskekommunikationsnet eller -tjenester eller ejereaf elektroniske kommunikationsnet omfattetaf stk. 1 eller 2 skal uden ugrundet opholdunderrette IT- og Telestyrelsen, nårsikkerhedsgodkendte personer ikke længerevaretager de opgaver for udbyderen, som lå tilgrund for sikkerhedsgodkendelsen.§ 63, stk. 213.§ 63, stk. 2,affattes således:

14.I§ 63, stk. 3,ændres »IT- og§ 63, stk. 3Udbydere af elektroniske kommunikationsnet Telestyrelsen« til: »Forsvarsministeriet«.eller -tjenester eller ejere af elektroniskekommunikationsnet omfattet af stk. 1 eller 2,hvis medarbejdere eller repræsentantersikkerhedsgodkendes, skal sikre overholdelseaf IT- og Telestyrelsens angivelser vedrørendesikkerhedsforskrifterombehandling,opbevaring eller destruktion af klassificeredeinformationer.15.I§ 64, stk. 1,ændres »§§ 61 og 62« til: »§§ 64, stk. 1IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med 61«.overholdelsen af regler fastsat i medfør af §§61 og 62. IT- og Telestyrelsen kan fastsættenærmere regler om udførelse af tilsynet,herunder om oplysningspligt og pligt tilindsendelse af materiale til brug for tilsynet.§ 64, stk. 2IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse overforudbydereafelektroniskekommunikationsnet eller -tjenester og ejere afelektroniske kommunikationsnet, som ertilsluttetoffentligeelektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, omoverholdelse af § 63, stk. 2, 3 og 5, og reglerfastsat i medfør af stk. 1 og §§ 61 og 62.Afgørelser om overholdelse af regler fastsat imedfør af § 62, stk. 2, kan omfatte anvisningom konkrete sikringstiltag.16.§ 64, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Erhvervsstyrelsen kan træffeafgørelse over for udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester og ejere afelektroniske kommunikationsnet, som ertilsluttetoffentligeelektroniskekommunikationsnet eller -tjenester omoverholdelse af regler fastsat i medfør af §61.«

62. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmereregler om udførelse af tilsynet, herunder omoplysningspligt og pligt til indsendelse afmateriale til brug for tilsynet.Stk. 2.Forsvarsministeriet kan træffeafgørelse over for udbydere af elektroniskekommunikationsnet eller -tjenester og ejere afelektroniske kommunikationsnet, som ertilsluttetoffentligeelektroniskekommunikationsnet eller -tjenester, omoverholdelse af § 63, stk. 2, 3 og 5 og reglerfastsat i medfør af stk. 1 og § 62. Afgørelserom overholdelse af regler fastsat i medfør af §62, stk. 2, kan omfatte anvisning om konkretesikringstiltag.«18.Efter § 66 indsættes:»§ 66 a.Forsvarsministeren kan bemyndigeen under ministeriet oprettet statsligmyndighed eller efter forhandling medvedkommende minister andre statsligemyndigheder til at udøve de beføjelser, der idenne lov er tillagt forsvarsministeren.Stk. 2.Forsvarsministeren kan fastsætteregler om adgangen til at påklage afgørelser,der er truffet i henhold til bemyndigelse efterstk. 1, herunder om, at afgørelserne ikke skalkunne påklages til anden administrativmyndighed.Stk. 3.Forsvarsministeren kan efterforhandling med vedkommende ministerfastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser,som en anden statslig myndighed bliverbemyndiget til at udøve efter stk. 1.«19.§ 67 stk. 3,ophæves.§ 67, stk. 3Uanset stk. 1 og 2 kan ministeren forvidenskab, teknologi og udvikling dog giveIT- og Telestyrelsen tjenestebefaling ikonkrete sager, hvor tilsynet udøves ogafgørelser træffes i medfør af § 63 eller medhjemmel i regler fastsat i medfør af § 62,ligesom ministeren for videnskab, teknologiog udvikling kan dispensere herfra.§ 73.IT- og Telestyrelsen kan kræve alle20.I§ 73indsættes efter stk. 2 som nytoplysninger og alt materiale, som IT- og stykke:

Telestyrelsen skønner relevant i forbindelsemed tilsyn med overholdelse af lovens reglereller regler fastsat i medfør heraf og iforbindelse med administration, undersøgelserog konkrete afgørelser, der gennemføres ogtræffes efter lovens bestemmelser herom, af1)udbydereafelektroniskekommunikationsnet eller -tjenester,2) ejere af elektroniske kommunikationsnet,3)udbydereafinformations-ellerindholdstjenester,4) udbydere af nummeroplysningsdatabaserog -registre,5) fysiske og juridiske personer som nævnt i §9 og i regler fastsat i medfør heraf,6) tredjemænd som nævnt i § 30, stk. 4,7) udbydere af betalingstelefoner,8) udbydere af teleterminaludstyr, deranvendes til mobilkommunikationstjenester,9) udbydere af adgangsstyringstjenester,10) indehavere af ejendomsretten tiladgangsstyringsprodukter og -systemer og11) slutbrugere.Stk. 2.IT- og Telestyrelsen kan hos de i stk.1, nr. 1-7 og 9-11, forpligtede indhenteoplysninger med henblik på at videregivedisse til Europa-Kommissionen eller nationaletilsynsmyndighederiandreEU-medlemsstater, sådan at disse kan opfyldederes opgaver i forhold til traktatmæssigeforpligtelser eller forpligtelser i henhold tilfællesskabsretten. IT- og Telestyrelsenorienterer de parter, der er indhentetoplysninger fra, forud for videregivelse tilEuropa-KommissionenellernationaletilsynsmyndighederiandreEU-medlemsstater.Stk. 3.Teleklagenævnet kan af de i stk. 1nævnte forpligtede kræve alle oplysninger ogalt materiale, som nævnet skønner relevant forsine afgørelser om overholdelse af lovensregler eller regler fastsat i medfør heraf.Stk. 4.Teleklagenævnet og IT- ogTelestyrelsen kan stille krav om, hvordan og ihvilken form oplysninger og materiale skalafgives.§ 73, stk. 4

Teleklagenævnet og IT- og Telestyrelsen kan »Teleklagenævnet«: », Forsvarsministeriet«.stille krav om, hvordan og i hvilken formoplysninger og materiale skal afgives.§ 76, stk. 2IT- og Telestyrelsens afgørelser truffet efter §63 og afgørelser om overholdelse af reglerfastsat i medfør af § 62 og sagsbehandling iforbindelse hermed kan ikke påklages tilTeleklagenævnet. Disse afgørelser påklages tilministeren for videnskab, teknologi ogudvikling.22.§ 76, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Forsvarets Efterretningstjenestesafgørelsertruffetefter§63ogForsvarsministerietsafgørelseromoverholdelse af regler fastsat i medfør af § 8 aog § 62 samt sagsbehandling i forbindelsehermedkanikkepåklagestilTeleklagenævnet. Disse afgørelser påklages tilforsvarsministeren.«

§ 79, stk. 1Undlader de i § 73, stk. 1, nr. 1-7, 9 og 10,23.I § 79, stk. 1, indsættes efterforpligtede at afgive oplysninger, som IT- og »Erhvervsstyrelsen«: », Forsvarsministeriet«.Telestyrelsen eller Teleklagenævnet kankræve efter denne lov, eller at efterkommeafgørelser fra de pågældende myndighedertruffet i henhold til denne lov eller reglerfastsat i medfør heraf, kan de pågældendemyndigheder pålægge den part, somoplysningspligten eller afgørelsen retter sigimod, tvangsbøder med henblik på atgennemtvinge efterkommelse heraf.§ 81, stk. 2I regler fastsat i medfør af § 3, § 8, stk. 1, og24.I§ 81, stk. 2,indsættes efter »§ 8, stk.§§ 9, 61 og 62 kan der fastsættes straf af bøde 1,«: »§ 8 a, stk. 1,«.for overtrædelse af bestemmelserne iforskrifterne.§ 23I lov om radiofrekvenser, jf. lov nr. 475 af12. juni 2009 foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes som nyt kapitel:

samt til og fra Teleklagenævnet om forhold,som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 1 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af den pågældende myndighed somafsender.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen eller Teleklagenævnet, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskrift

§ 47.Klager over IT- og Telestyrelsens2.I§ 47, stk. 1,indsættes efter »jf. dog«: »§afgørelser i medfør af denne lov og regler 47, stk. 4, og«.udstedt i medfør heraf, herunder klager overIT- og Telestyrelsens sagsbehandling, kanindbringes for Teleklagenævnet, jf. dog § 48.Stk. 2.Klager over afgørelser i medfør afregler udstedt i medfør af loven truffet afoffentlige myndigheder, der er bemyndigethertil i medfør af § 45, kan indbringes forTeleklagenævnet.Stk. 3.Teleklagenævnet kan af parternekræve alle oplysninger, som skønnes relevantemed henblik på behandling af sagerne.3.I§ 47indsættes somstk. 4:»Stk.4.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsens ogTeleklagenævnets afgørelser efter regler, somer udstedt efter § 1 a, ikke kan indbringes foranden administrativ myndighed.«§ 24I lov om radio- og teleterminaludstyr ogelektromagnetiskeforhold,jf.lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007,foretages følgende ændringer:1.Efter kapitel 1 indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 1 aKommunikation§ 4 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsensamt til og fra Teleklagenævnet om forhold,som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formater

og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 4 c.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af den pågældende myndighed somafsender.§ 4 d.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen eller Teleklagenævnet, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 25.Klager over IT- og Telestyrelsens2.I§ 25, stk. 1,indsættesafgørelser truffet i medfør af denne lov, »Teleklagenævnet«: », jf. dog stk. 6«.herunder klager over IT- og Telestyrelsenssagsbehandling,kanindbringesforTeleklagenævnet.efter

Stk. 2.For Teleklagenævnet kan indbringesklager over afgørelser i henhold tiladministrative forskrifter udstedt i medfør afloven truffet af offentlige myndigheder ogprivate foretagender, der er bemyndiget hertil.Stk. 3.IT- og Telestyrelsens fastsættelse afadministrative forskrifter efter denne lov kanikke indbringes for anden administrativmyndighed.Stk. 4.Afgørelser, der alene angår forholdvedrørende radioudstyr og teleterminaludstyr,og som indberettes til Europa-Kommissionen,kan ikke indbringes for Teleklagenævnet, jf. §21, stk. 1, nr. 1, 4 og 5.Stk. 5.Teleklagenævnet skal i sagervedrørende elektromagnetiske forhold, hvorderskerindberetningtilEuropa-Kommissionen,afventeEuropa-Kommissionens eventuelle udtalelse. Denneudtalelse er bindende for Teleklagenævnet.3.I§ 25indsættes somstk. 6:»Stk.6.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsens ogTeleklagenævnets afgørelser efter de regler,som er udstedt efter § 4 b, ikke kan indbringesfor anden administrativ myndighed.«§ 25I lov om graveadgang og ekspropriationm.v. til telekommunikationsformål, jf.lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juli 2003foretages følgende ændringer:1.Efter § 8 indsættes:»§8 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsensamt til og fra Teleklagenævnet om forhold,som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse af

bestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med transportministerenfastsættereglerom,atskriftligkommunikationtilogfraekspropriationskommissionen,taksationskommissionen, Vejdirektoratet ogBanedanmark om forhold, som er omfattet afdenne lov eller af regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og 3finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra dekommunale myndigheder om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk.2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.§ 8 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med transportministerenfastsætte regler svarende til stk. 1, gældendeforekspropriationskommissionen,taksationskommissionen, Vejdirektoratet ogBanedanmark.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler svarendetil reglerne i stk. 1, gældende for dekommunale myndigheder.

§ 8 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end enmyndighed m.v., jf. § 8 a, stk. 1, 4 og 5, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet. Sådanne dokumenter sidestillesmed dokumenter med personlig underskrift,jf. dog stk. 2.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedhenholdsvistransportministerenogøkonomi-ogindenrigsministeren fastsætte nærmere reglerom fravigelse af underskriftskrav. Det kanherunder bestemmes, at krav om personligunderskrift ikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 9.IT- og Telestyrelsens afgørelse efter §1, stk. 1, kan indbringes for det i medfør aflov om konkurrence- og forbrugerforhold påtelemarkedet nedsatte Teleklagenævn.2.I§ 9indsættes somstk. 2 og 3:»Stk.2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsens ogTeleklagenævnets afgørelser efter regler, somer udstedt efter § 8 a, ikke kan indbringes foranden administrativ myndighed.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedhenholdsvistransportministerenogøkonomi-ogindenrigsministeren fastsætte regler om, at dei § 1, stk. 6 og 7, § 2, stk. 2 og 3, samt § 9 anævnte myndigheders afgørelser efter regler,som er udstedt efter § 8 a, stk. 4 og 5, ikkekan indbringes for anden administrativmyndighed.«§ 26I lov om etablering og fælles udnyttelse afmaster til radiokommunikationsformål m.v.,jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004foretages følgende ændringer:

1.Efter § 1 indsættes før kapitel 2:»Kapitel 1 aKommunikation§ 1 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsensamt til og fra Teleklagenævnet om forhold,som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler om, atskriftlig kommunikation til og fra landzone-ogbygningsmyndighederneogstatsforvaltningerne om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk.2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med transportministerenfastsættereglerom,atskriftligkommunikationtilogfrataksationskommissionenogekspropriationskommissionen om forhold,som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 6.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med miljøministerenfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Naturklagenævnetom forhold, som er omfattet af denne lov elleraf regler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.

Stk. 7.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med forsvarsministerenfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Forsvarsministerietom forhold, som er omfattet af denne lov elleraf regler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt. Stk. 2 og 3 finder tilsvarendeanvendelse.§ 1 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler svarendetil reglerne i stk. 1, gældende for landzone- ogbygningsmyndighederneogstatsforvaltningerne.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med transportministerenfastsætte regler svarende til reglerne i stk. 1,gældende for taksationskommissionen ogekspropriationskommissionen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med miljøministerenfastsætte regler svarende til reglerne i stk. 1,gældende for Naturklagenævnet.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med forsvarsministerenfastsætte regler svarende til reglerne i stk. 1,gældende for Forsvarsministeriet.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end enoffentlig myndighed, jf. § 1 a, stk. 1 og 4-7,skal være underskrevet, kan dette kravopfyldes ved anvendelse af en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med henholdsvis økonomi-og indenrigsministeren, transportministeren,miljøministerenellerforsvarsministerenfastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 24.Klager over IT- og Telestyrelsensafslag efter § 15, stk. 1, herunder klager overIT- og Telestyrelsens sagsbehandling iforbindelse hermed, kan indbringes for det imedfør af lov om konkurrence- ogforbrugerforhold på telemarkedet nedsatteTeleklagenævn.Stk. 2.Ministeren for videnskab, teknologiog udvikling kan fastsætte regler om, at klagerover IT- og Telestyrelsens afgørelser efteradministrative forskrifter udstedt medhjemmel i § 16, stk. 5, indgives tilTeleklagenævnet.Stk. 3.IT- og Telestyrelsens udtalelse efter§ 18, stk. 1 og 3, og IT- og Telestyrelsensfastsættelse af administrative forskrifter efter§ 16, stk. 5, kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed.Stk. 4.Teleklagenævnet kan af parterneafkræve alle relevante oplysninger, somskønnes nødvendige med henblik påbehandling af sager for nævnet.2.I§ 24indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3og stk. 4:»Stk.3.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsens ogTeleklagenævnets afgørelser efter regler, somer udstedt efter § 1 a, ikke kan indbringes foranden administrativ myndighed.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med henholdsvis økonomi-og indenrigsministeren, transportministeren,miljøministerenellerforsvarsministerenfastsætte regler om, at de i § 2, stk. 6, § 5, stk.3-5, § 6, stk. 1-2, § 12, stk. 3-5, § 13, stk. 1-2,samt §§ 22 og 23 nævnte myndighedersafgørelser efter § 1 a, stk. 4-7, ikke kanindbringesforandenadministrativmyndighed.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

forhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 1 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndigheder kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.§ 1 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end enmyndighed, skal være underskrevet, kan dettekrav opfyldes ved anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, som harudstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 26.IT- og Telestyrelsens afgørelser truffeti medfør af § 4, stk. 3, og § 5 og i medfør afregler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, kan ikkeindbringesforandenadministrativmyndighed.2.I§ 26indsættes somstk. 2:

»Stk.2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndighedernesafgørelser efter regler, som er udstedt efter § 1a, ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed.«§ 28I lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af10. juli 2003 foretages følgende ændringer:1.Efter § 2 indsættes:»§ 2 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Erhvervsstyrelsensamt til og fra Teleklagenævnet om forhold,som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 2 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsen ogTeleklagenævnet kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektronisk

databehandling, kan udstedes alene medangivelse af den pågældende myndighed somafsender.§ 2 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endErhvervsstyrelsen eller Teleklagenævnet, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 5 a.Klager over IT- og Telestyrelsens2.I§ 5 a, stk. 1,indsættesafgørelser i medfør af denne lov og regler »Teleklagenævnet«: », jf. dog stk. 3«.udstedt i medfør heraf, herunder klager overIT- og Telestyrelsens sagsbehandling, kanindbringes for Teleklagenævnet.Stk. 2.Teleklagenævnet kan af parternekræve alle oplysninger, som skønnes relevantemed henblik på behandling af sagerne.3.I§ 5 aindsættes somstk. 3:»Stk.3.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsstyrelsens ogTeleklagenævnets afgørelser efter regler, somer udstedt efter § 2 a, ikke kan indbringes foranden administrativ myndighed.«efter

»Kommunikation§ 2 a.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at skriftlig kommunikation til og framæglings- og klageinstitutionen om forhold,som er omfattet af denne lov eller af reglerudstedt i medfør af denne lov, skal foregådigitalt.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmere regler om digital kommunikation,herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digitalsignatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 2 b.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at mæglings- og klageinstitutionen kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reglerom, at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med angivelse af mæglings- ogklageinstitutionen som afsender.§ 2 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endmæglings- og klageinstitutionen, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervsstyrelsen kan fastsættenærmereregleromfravigelseafunderskriftskrav.Detkanherunder

§ 30I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 972 af 13. august 2010, foretages følgendeændringer:§ 15 b.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte nærmere regler om benyttelse afelektronisk kommunikation til og fraKonkurrencerådet, Konkurrencestyrelsen samtKonkurrenceankenævnet, herunder om brugenaf elektronisk signatur.1.§ 15 baffattes således:»§ 15 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra myndigheder omforhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndigheder kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.«

2011, foretages følgende ændringer:1.Efterkapitel 6indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 6 AKommunikation§ 25 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3. En digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 25 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.«

erhvervsdrivende.Stk. 6.Ministeren kan fastsætte nærmereregler om digital kommunikation mellemForbrugerklagenævnetogdeerhvervsdrivende, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur el.lign.Stk. 7.Ministeren kan fastsætte regler om, atForbrugerklagenævnet kan udstede afgørelserog andre dokumenter til erhvervsdrivende, jf.stk. 6. uden underskrift, med maskinelt ellerpå tilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 8.Ministeren kan fastsætte regler om, atafgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafForbrugerklagenævnet som afsender.Stk. 9.En digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.2.Efter § 10 indsættes:»§10 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikationtilogfraForbrugerklagenævnet om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen§ 10 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Forbrugerklagenævnetkan udstede afgørelser og andre dokumenter

§ 33Ilovommarkedsføring,jf.lovbekendtgørelse nr. 58 af 20. januar 2012,foretages følgende ændringer:§ 22[…]stk. 6.Ministeren kan endvidere fastsætteregler om, at kommunikation skal foregådigitalt mellem Forbrugerombudsmanden ogde erhvervsdrivende.Stk. 7.Ministeren kan fastsætte nærmereregler om digital kommunikation mellemForbrugerombudsmandenogdeerhvervsdrivende, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur el.lign.Stk. 8.Ministeren kan fastsætte regler om, atForbrugerombudsmandenkanudstedeafgørelser og andre dokumenter tilerhvervsdrivende, jf. stk. 6, uden underskrift,med maskinelt eller på tilsvarende mådegengivet underskrift eller under anvendelse afen teknik, der sikrer entydig identifikation afden, som har udstedt afgørelsen ellerdokumentet.Sådanneafgørelserogdokumenter sidestilles med afgørelser ogdokumenter med personlig underskrift.Stk. 9.En digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for1.§ 22, stk. 6-9,ophæves og i stedetindsættes:»Stk.6.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikationtilogfraForbrugerombudsmanden om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 7.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 8.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk. 9.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atForbrugerombudsmandenkanudstedeafgørelser og andre dokumenter efter dennelov eller efter regler udstedt i medfør af dennelov uden underskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller

§ 34I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflodog stormfald, som senest ændret ved lov nr.544 af 26. maj 2010, foretages følgendeændring:1.Efterkapitel 1indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 1 aKommunikation§ 3 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Stormrådet,forsikringsselskaber og disses taksatorer omforhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 3 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Stormrådet,forsikringsselskaber og disses taksatorer kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør af

denne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelseafhenholdsvisStormrådet,forsikringsselskaber og disses taksatorer, somafsender.§ 3 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, atdokumenter, som er udstedt af andre endStormrådet, forsikringsselskaber og dissestaksatorer eller Naturstyrelsen, skal væreunderskrevet, kan dette krav opfyldes vedanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt depågældendedokumenter.Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonligunderskrift.Erhvervs-ogVækstministeren kan fastsætte nærmere reglerherom.«

Stk. 4.For filialer her i landet af2.I§ 1, stk. 4, 1. pkt., § 1, stk. 5, 1. pkt.,og§udenlandske virksomheder, der er meddelt1, stk. 6,indsættes efter »finder §§«: » 6, 6 a,tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte 6 b,«.virksomhed i et land inden for DenEuropæiske Union eller et land, som Unionenhar indgået aftale med på det finansielleområde, finder §§ 30, 32, 34-36, 43, 44, 47,48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 6,samt §§ 348, 354 a, 360, 363 a, 368-370 og§§ 373-374 anvendelse. For filialer her ilandet af kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2,2. pkt., og § 347 a endvidere anvendelse. Forfilialer her i landet af kreditinstitutter oginvesteringsselskaber,derermeddelttilladelse til at yde investeringsservice i etandet land inden for Den Europæiske Unioneller i et land, som Unionen har indgået aftalemed på det finansielle område, og som udførersådan aktivitet her i landet, finder §§ 30, 32og 43, § 72, stk. 2, nr. 5, §§ 344 og 345,§ 347, stk. 1, 2, 4 og 6, samt §§ 348 og 354 aanvendelse.Stk. 5.For tjenesteydelser her i landet ydet afkreditinstitutter, administrationsselskaber ogforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelsei et andet land inden for Den EuropæiskeUnion eller et land, som Unionen har indgåetaftale med på det finansielle område, finder§§ 31, 36, 43, 44 og 46-60, § 347, stk. 1, og§ 348, stk. 1, anvendelse. For tjenesteydelserher i landet ydet af kreditinstitutter oginvesteringsselskaber, derer meddelt tilladelse til at ydeinvesteringsservice i et andet land inden forDen Europæiske Union eller i et land, somUnionen har indgået aftale med på detfinansielle område, finder § 31, § 347, stk. 1,og § 348, stk. 1, anvendelse.Stk. 6.Fortjenesteydelsermedværdipapirhandel ydet her i landet afkreditinstitutter og investeringsselskaber, derer meddelt tilladelse i et land uden for DenEuropæiske Union, som Unionen ikke harindgået aftale med på det finansielle område,finder §§ 33 og 43, § 347, stk. 1, og § 348anvendelse.Stk. 7.For tjenesteydelser ydet her i landet3.I§ 1, stk. 7,ændres »§ 37« til: »§§ 6, 6 a, 6

af forsikringsselskaber, der er meddelt b og 37«.tilladelse i et land uden for Den EuropæiskeUnion, som Unionen ikke har indgået aftalemed på det finansielle område, finder § 37anvendelse.Stk. 8.[…]Stk. 9.For tilsluttede andelskasser finder4.I§ 1, stk. 9,ændres »5 og 6« til: »5, 6, 6 a§§ 5 og 6, § 7, stk. 1-6, § 12, § 15, stk. 2 og 4, og 6 b«.§§ 16, 17, 24-26, 43, 45-48, 50-52, 64-67, 69,73, 74, 76-80, 85-88 og 92, § 151, stk. 2,§§ 176 og 177, § 178, stk. 1, §§ 183-198,§ 199, stk. 2-4, 8 og 11, §§ 203 og 204, § 231,stk. 1, og §§ 232, 235 og 241-244, 344-357 og372, jf. §§ 373-374, anvendelse.Stk. 10.[…]Stk. 16.Forleverandørerog5.I§ 1, stk. 16,ændres »§ 347, stk. 1 og 5«underleverandørertiloutsourcing- til: »§§ 6, 6 a, 6 b og 347, stk. 1 og 5«.virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 24 og 25,finder § 347, stk. 1 og 5, anvendelse.§ 6.Økonomi- og erhvervsministeren6.§ 6ophæves, og i stedet indsættes efterfastsætter nærmere regler om anvendelse afkapitel 2som nyt kapitel før Afsnit II:digital kommunikation, herunder elektronisksignatur, ved udveksling af information efter»Kapitel 2 adenne lov mellem borgere og virksomheder påDigital kommunikationden ene side og den offentlige forvaltning påden anden side samt om opbevaring af§ 6.Erhvervs- og vækstministeren kaninformation.fastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet ogandre myndigheder om forhold, som eromfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 6 a.Erhvervs- og vækstministeren kan

fastsætte regler om, at Finanstilsynet og deøvrige myndigheder kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af den pågældende myndighed somafsender.§ 6 b.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynet eller en anden myndighed, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 196[…]Stk. 2.Stk. 3.7.I§ 196indsættes somstk. 4:»Stk.4.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om undtagelse fra kravet omindsendelseafårsrapporteriflereeksemplarer, jf. § 194, stk. 1, og § 195, stk. 1,

§ 36I lov nr. 456 af 18. maj 2011 ominvesteringsforeninger m.v., som ændret ved §8 i lov nr. 155 af 28. februar 2012 og § 1 i lovnr. [L 137 vedtaget 31. maj 2012], foretagesfølgende ændringer:§ 1[…]1.I§ 1, stk. 5,ændres »213, 216 og 217« til:Stk. 5.Kapitel 4 finder anvendelse på »213 og 216-218 b«.udenlandskeinvesteringsinstituttersmarkedsføring her i landet og påinvesteringsforeningersanmeldelseafmarkedsføring i et andet land inden for DenEuropæiske Union eller i et land, somUnionen har indgået aftale med på detfinansielleområde,imedførafEuropaparlamentets og Rådets direktiv omsamordning af love og administrativebestemmelser om visse institutter for kollektivinvesteringiværdipapirer(investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet).Endvidere finder §§ 196, 197, 202-206, 210,212, 213, 216 og 217 anvendelse påudenlandske investeringsinstitutter.

Stk. 6.Kapitel 17 og 19, §§ 197 og 210-2182.I§ 1, stk. 6,ændres »218« til: »218 b«.samt kapitel 22 og 23 finder anvendelse påprofessionelle foreninger.Stk. 7.[…]Stk. 8.Kapitel 20 og §§ 210, 212 og 2213.I§ 1, stk. 8,indsættes efter »212«: », 218,finder anvendelse på andre kollektive 218 a, 218 b«.investeringsordninger end de i stk. 2-5nævnte.Stk. 9.Kapitel 24 finder anvendelse påErhvervs- og Selskabsstyrelsens registreringaf ikkegodkendte fåmandsforeninger.§ 76[…]Stk. 4.4.I§ 76indsættes somstk. 5:»Stk.5.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om undtagelse fra kravet omindsendelseafårsrapporteriflereeksemplarer, jf. § 75, stk. 1, i forbindelse meddigital kommunikation.«5.§ 218ophæves, og i stedet indsættes:»§218.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet samttil og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, somer omfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 218 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet ogErhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller under

anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelseafFinanstilsynetellerErhvervsstyrelsen som afsender.§ 218 b.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet. Sådanne dokumenter sidestillesmed dokumenter med personlig underskrift,jf. dog stk. 2.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

1.3a ophæves, og i stedet indsættes:»Kapitel 1 aDigital kommunikation§ 3 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet ogandre myndigheder om forhold, som eromfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 3 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet og deøvrige myndigheder kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af den pågældende myndighed somafsender.§ 3 c.Hvor det i denne lov eller i regler

udstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynet eller en anden myndighed, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«§ 14[…]Stk. 5.2.I§ 14indsættes somstk. 6:»Stk.6.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om undtagelse fra kravet omindsendelseafårsrapporteriflereeksemplarer, jf. stk. 1, i forbindelse meddigital kommunikation.«

§ 38I lov om betalingstjenester og elektroniskepenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26.april 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1369af 28. december 2011, foretages følgendeændring:§ 101.Økonomi- og erhvervsministerenfastsætter nærmere regler om anvendelse afdigital kommunikation, herunder elektronisksignatur, ved udveksling af information efterdenne lov mellem borgere og virksomheder påden ene side og den offentlige forvaltning påden anden side samt om opbevaring afinformation.1.§ 101ophæves, og i stedet indsættes:»§101.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet ogandre myndigheder om forhold, som eromfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formater

og digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 101 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet og deøvrige myndigheder kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af den pågældende myndighed somafsender.§ 101 b.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynet eller en anden myndighed, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer af

§ 39I lov om forebyggende foranstaltninger modhvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 24.april 2012, foretages følgende ændring:§ 34 c.[…]1.Efter§ 34 cindsættes ikapitel 8:»§34 d.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet samttil og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, somer omfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 34 e.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet ogErhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller

§ 40Ilovomrealkreditlånogrealkreditobligationerm.v.,jf.lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. november2010, som ændret ved § 31 i lov nr. 718 af 25.juni 2010, § 17 i lov nr. 1556 af 21. december2010 og § 5 i lov nr. 155 af 28. februar 2012,foretages følgende ændring:§ 36 a.Økonomi- og erhvervsministerenfastsætter nærmere regler om anvendelse afdigital kommunikation, herunder elektronisksignatur, ved udveksling af information efterdenne lov mellem borgere og virksomheder påden ene side og den offentlige forvaltning påden anden side samt om opbevaring afinformation.1.§ 36 aophæves, og i stedet indsættes:»§ 36 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet samttil og fra erhvervs- og vækstministeren omforhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 36 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet ogerhvervs- og vækstministeren kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter dennelov eller efter regler udstedt i medfør af dennelov uden underskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af Finanstilsynet eller erhvervs- ogvækstministeren som afsender.§ 36 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynetellererhvervs-ogvækstministeren, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.Sådannedokumentersidestillesmeddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunder

§ 41I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf.lovbekendtgørelse nr. 886 af 8. august 2011,foretages følgende ændringer:§ 5.[…]1.§ 5, stk. 3,ophæves.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren Stk. 4 bliver herefter stk. 3.fastsætter nærmere regler om anvendelse afdigital kommunikation, herunder elektronisksignatur, ved udveksling af information efterdenne lov mellem borgere og virksomheder påden ene side og den offentlige forvaltning påden anden side samt om opbevaring afinformation.Stk. 4.Finanstilsynet fastsætter nærmereregler om,1) på hvilke betingelser obligationer kan opnåog bevare betegnelsen særligt dækkedeobligationer,2) løbetider og lånegrænser for lån finansieretved udstedelse af særligt dækkedeobligationer,3) værdiansættelse af de aktiver, der ligger tilsikkerhed for udstedelse af særligtdækkede obligationer,4) værdiansættelse af de udstedte særligtdækkede obligationer og den løbendeopgørelse af aktivernes værdi i forhold tilde særligt dækkede obligationer,5) under hvilke betingelser der kan ydesbyggelån til ny- eller ombygning af skibe,jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2, i lov om finansielvirksomhed,6) begrænsning af risici i forbindelse medobligationsudstedelse,herunderrenterisici, valutarisici og optionsrisici, og7) indberetning af supplerende sikkerhed forsærligt dækkede obligationer.2.Efter § 5 indsættes:»§ 5 a.Erhvervs- og vækstministeren kan443

fastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet samttil og fra erhvervs- og vækstministeren omforhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 5 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet ogerhvervs- og vækstministeren kan udstedeafgørelser og andre dokumenter efter dennelov eller efter regler udstedt i medfør af dennelov uden underskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af Finanstilsynet eller erhvervs- ogvækstministeren som afsender.§ 5 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynetellererhvervs-ogvækstministeren, skal være underskrevet, kan

§ 42I lov nr. 697 af 25. juni 2010 ompantebrevsselskaberforetagesfølgendeændring:§ 20.Økonomi- og erhvervsministerenfastsætter nærmere regler om anvendelse afdigital kommunikation, herunder elektronisksignatur, ved udveksling af information efterdenne lov mellem borgere og virksomheder påden ene side og den offentlige forvaltning påden anden side og om opbevaring afinformation.1.§ 20ophæves, og i stedet indsættes:»§20.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet omforhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 20 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer

entydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af Finanstilsynet som afsender.§ 20 b.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynet, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.Sådannedokumentersidestillesmeddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

denne lov mellem borgere og virksomheder på andre myndigheder om forhold, som erden ene side og den offentlige forvaltning på omfattet af denne lov eller regler udstedt iden anden side samt om opbevaring af medfør af denne lov, skal foregå digitalt.information.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 45 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet og deøvrige myndigheder kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af den pågældende myndighed somafsender.§ 45 b.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynet eller en anden myndighed, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne

§ 44I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december2007, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 392af 25. maj 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 155af 28. februar 2012, foretages følgendeændringer:§ 2.[…]1.I§ 2, stk. 6,indsættes efter »finder«: »§§ 9Stk. 6.For leverandører og underleverandører d, 9 e og 9 f samt«.til outsourcingvirksomheder, jf. § 3 b, nr. 3 og4, finder § 66, stk. 2, anvendelse.§ 9 b.Økonomi- og erhvervsministeren2.§ 9 bophæves.fastsætter nærmere regler om anvendelse afdigital kommunikation, herunder elektronisksignatur, ved udveksling af information efterdenne lov mellem borgere og virksomheder påden ene side og den offentlige forvaltning påden anden side samt om opbevaring afinformation.§ 9 c.[…]3.Efterkapitel 1indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 1 aDigital kommunikation§ 9 d.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet ogandre myndigheder om forhold, som eromfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kan

fastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 9 e.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet og deøvrige myndigheder kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af den pågældende myndighed somafsender.§ 9 f.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynet eller en anden myndighed, skalvære underskrevet, kan dette krav opfyldesved anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtdokumentet, jf. dog stk. 2. Sådannedokumenter sidestilles med dokumenter medpersonlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om fravigelse af

§ 45I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober2009, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 326af 11. april 2012, foretages følgende ændring:Kapitel IX§ 27 g.[…]1.Efter § 27 g indsættes ikapitel 9:»§27 h.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedbeskæftigelsesministeren fastsætte regler om,at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet afdenne lov eller regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedbeskæftigelsesministeren fastsætte nærmereregler om digital kommunikation, herunderom anvendelse af bestemte it-systemer,særlige digitale formater og digital signatureller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 27 i.Erhvervs- og vækstministeren kan efterforhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte regler om, at Finanstilsynet kan

udstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedbeskæftigelsesministeren fastsætte regler om,at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafFinanstilsynet som afsender.§ 27 j.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynet, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.Sådannedokumentersidestillesmeddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedbeskæftigelsesministeren fastsætte nærmereregler om fravigelse af underskriftskrav. Detkan herunder bestemmes, at krav ompersonlig underskrift ikke kan fraviges forvisse typer af dokumenter.«

17. juni 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 599 af14. juni 2011, foretages følgende ændring:Kapitel 5 a§ 10 g.[…]1.Efter § 10 g indsættes ikapitel 5 a:»§10 h.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedbeskæftigelsesministeren fastsætte regler om,at skriftlig kommunikation til og fraFinanstilsynet om forhold, som er omfattet afdenne lov eller regler udstedt i medfør afdenne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedbeskæftigelsesministeren fastsætte nærmereregler om digital kommunikation, herunderom anvendelse af bestemte it-systemer,særlige digitale formater og digital signatureller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 10 i.Erhvervs- og vækstministeren kan efterforhandling med beskæftigelsesministerenfastsætte regler om, at Finanstilsynet kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedbeskæftigelsesministeren fastsætte regler om,at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseaf452

Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 76 d.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedbeskæftigelsesministeren fastsætte regler om,at Finanstilsynet kan udstede afgørelser ogandre dokumenter efter denne lov eller efterregler udstedt i medfør af denne lov udenunderskrift, med maskinelt eller på tilsvarendemåde gengivet underskrift eller underanvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedbeskæftigelsesministeren fastsætte regler om,at afgørelser og andre dokumenter, derudelukkende er truffet eller udstedt pågrundlag af elektronisk databehandling, kanudstedesalenemedangivelseafFinanstilsynet som afsender.§ 76 e.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynet, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.Sådannedokumentersidestillesmeddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanefterforhandlingmedbeskæftigelsesministeren fastsætte nærmereregler om fravigelse af underskriftskrav. Detkan herunder bestemmes, at krav om

§ 48I lov om ligebehandling af mænd og kvinderi forbindelse med forsikring, pension oglignendefinansielleydelser,jf.lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001,som ændret ved § 43 i lov nr. 523 af 6. juni2007, § 11 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 og §2 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, foretagesfølgende ændring:§ 18 b.[…]1.Efterkapitel 4indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 4 bDigital kommunikation§ 18 c.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet omforhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 18 d.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedt

§ 49I lov om en garantifond for indskydere oginvestorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 22.februar 2011, som ændret senest ved § 1 i lovnr. 273 af 27. marts 2012, foretages følgendeændring:§ 22 a.[…]1.Efterkapitel 8 aindsættes som nyt kapitel:»Kapitel 8 bDigital kommunikation§ 22 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet omforhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 22 c.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter456

denne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af Finanstilsynet som afsender.§ 22 d.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre endFinanstilsynet, skal være underskrevet, kandette krav opfyldes ved anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.Sådannedokumentersidestillesmeddokumenter med personlig underskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om fravigelse afunderskriftskrav.Detkanherunderbestemmes, at krav om personlig underskriftikke kan fraviges for visse typer afdokumenter.«

»Kapitel 8 aDigital kommunikation§ 15 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finanstilsynet omforhold, som er omfattet af denne lov ellerregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 15 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finanstilsynet kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af Finanstilsynet som afsender.§ 15 c.Hvor det i denne lov eller i reglerudstedt i medfør af denne lov er forudsat, at etdokument, som er udstedt af andre end

§ 51I lov om finansiel stabilitet, jf.lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september2009, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 273af 27. marts 2012, foretages følgendeændring:§ 8.[…]1.Efterkapitel 2 aindsættes som nyt kapitel:»Kapitel 2 bKommunikation§ 8 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Finansiel StabilitetA/S om forhold, som er omfattet af denne loveller af regler udstedt i medfør af denne lov,skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemt it-systemer, særlige digitale formaterog digitale signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 8 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Finansiel Stabilitet A/Skan udstede afgørelser og andre dokumenterefter denne lov eller efter regler udstedt i

§ 52I lov om statsligt kapitalindskud ikreditinstitutter jf. lovbekendtgørelse nr. 876af 15. september 2009, som ændret senest ved§ 21 i lov nr. 1556 af 21. december 2010,foretages følgende ændring:§ 13.[…]1.Efterkapitel 5indsættes som nyt kapitel:»Kapitel 5 aKommunikation§ 13 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra myndigheder, somer omfattet af denne lov eller regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemt it-systemer, særlige digitale formaterog digitale signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 13 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndighederne kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør af

§ 53I lov nr. 1262 af den 16. december 2009 omproduktsikkerhedforetagesfølgendeændringer:§ 15.Hvis der i eller i medfør af1.I § 15, stk. 1, 2. pkt., indsættes eftersærlovgivningen er fastsat regler om »sagsbehandling«: », digital kommunikation«.forebyggelse af specifikke risici ved særligeprodukter, er den relevante kontrolmyndighed,der påser risici efter denne lov i forhold tilsådanne særlige produkter, den myndighed,der påser overholdelsen af særlovgivningen.Den minister, under hvem særlovgivningenhører, kan fastsætte regler om sagsbehandlingogklageadgang,derafvigerfrabestemmelserne i denne lov.2.Efter § 32 indsættes:»§ 32 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra myndigheder omforhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 32 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndighederne kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.§ 32 c.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra bemyndigede imedfør af § 17, stk. 4, om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt. § 32a, stk. 2 og 3, og § 32 b finder tilsvarendeanvendelse.«§ 34.En kontrolmyndigheds afgørelse efter3.I§ 34, stk. 1,indsættes efter »denne lov«:denne lov kan ikke indbringes for anden »eller regler udstedt i medfør af denne lov«.administrativ myndighed, jf. dog § 15, stk. 1.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 2 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsenkan udstede afgørelser og andre dokumenterefter denne lov eller efter regler udstedt imedfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestillesmed afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.§ 2 c.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikationtilogfraÆdelmetalkontrollen, om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt. § 2a, stk. 2 og 3, og § 2 b finder tilsvarendeanvendelse.«

Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 8 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsenkan udstede afgørelser og andre dokumenterefter denne lov eller efter regler udstedt imedfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestillesmed afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.§ 8 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikationtilogfraelforsyningsvirksomheder eller bemyndigede imedfør af § 21, stk. 1-2, om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt. § 8,stk. 2 og 3, og § 8 a finder tilsvarendeanvendelse.«

§ 57I lov om gasinstallationer og installationer iforbindelse med vand- og afløbsledninger, jf.lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december2003, som ændret bl.a. ved lov nr. 1601 af 20.december 2006 og senest ved § 3 i lov nr. 364af 13. maj 2009, foretages følgendeændringer:§ 7.[...]Stk. 7.Økonomi- og erhvervsministerenfastsætter regler1) om fremgangsmåden ved ansøgning om1.I§ 7, stk. 7, nr. 1,udgår »herunder omautorisation, godkendelse som kompetent digital indsendelse af ansøgning,«.virksomhed og godkendelse som tekniskansvarlig person, herunder om digitalindsendelse af ansøgning,2) om de vilkår, der skal gælde forautorisationen eller godkendelsen somkompetent virksomhed, om forbindelsenmellemvirksomheden,dentekniskansvarlige person og det personale, derudfører arbejde under autorisationen ellergodkendelsen som kompetent virksomhed,herunder regler om den teknisk ansvarligepersons tilknytning til virksomheden,3) om udøvelse af virksomheden somautoriseretoggodkendtkompetentvirksomhed,4) om de prøver, der giver adgang tilgodkendelse som teknisk ansvarlig personoggodkendelsesomkompetentvirksomhed, samt administrationen af disseprøver,

5) som er nødvendige for at opfyldeDanmarks EU-retlige forpligtelser på deområder, som er omfattet af autorisations-og godkendelseskrav i medfør af denne lovog bestemmelser fastsat i henhold til dennelov.Stk. 8.Sikkerhedsstyrelsen opkræver gebyr iforbindelse med ansøgning om autorisationsom vvs-installatør, vand- og sanitetsmestereller kloakmester eller godkendelse somkompetent virksomhed og for den samtidigegodkendelse af hver teknisk ansvarlig personsamt for efterfølgende godkendelse af en nyteknisk ansvarlig person. Økonomi- ogerhvervsministeren fastsætter regler omstørrelsen og opkrævningen af disse gebyrer.2.Efter § 21 indsættes:»§ 22.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at skriftligkommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov elleraf regler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 22 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsenkan udstede afgørelser og andre dokumenterefter denne lov eller efter regler udstedt imedfør af denne lov uden underskrift, medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivetunderskrift eller under anvendelse af enteknik, der sikrer entydig identifikation af den,som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumenter sidestillesmed afgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andre

§ 58I lov nr. 193 af 24. maj 1972 om fyrværkeriog andre pyrotekniske artikler, som ændretbl.a. ved lov nr. 1060 af 9. november 2005 ogsenest ved § 4 i lov nr. 375 af 27. maj 2008,foretages følgende ændring:1. Efter § 2 a indsættes:»§ 2 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsenom forhold, som er omfattet af denne lov elleraf regler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler om, atskriftligkommunikationtilogfrakommunalbestyrelsen om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk.2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.

§ 2 c.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsenkan udstede afgørelser og andre dokumenterefter denne lov eller regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af Sikkerhedsstyrelsen somafsender.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kanefter forhandling med økonomi- ogindenrigsministeren fastsætte regler svarendetilstk.1og2,gældendeforkommunalbestyrelsen.§ 2 d.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra en bemyndiget imedfør af § 1, stk. 1, om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt. § 2b, stk. 2 og 3, og § 2 c, stk. 1 og 2, findertilsvarende anvendelse.«

2, § 8 og § 21, stk. 3.Stk. 2.Søfartsstyrelsen varetager administra-tionen af denne lov, jf. dog § 20 a og har tilopgave at1) påse, at loven og de i medfør heraf fastsatteregler, påbud og forbud overholdes,2) godkende skibes anvendelse, herunder dettilladte fartsområde og passagerantal, og iforbindelse hermed udstede de fornødnecertifikater og anden dokumentation og3) holde sig orienteret om den tekniske ogsociale udvikling inden for lovens område ogmedvirke til sikkerheds-, sundheds- ogmiljømæssige forbedringer af skibe samtderes udstyr og drift.Stk. 3.Forsvarsministeren kan fastsætte reglerom sikkerhed og sundhed for de i § 1, stk. 1,2. pkt., nævnte skibe. Tilsyn medoverholdelsen af de i 1. pkt. nævnte reglerføres af forsvarsministeren.Stk. 4.Forsvarsministeren fører kontrol mednavigationssystemer og afmærkning og kanefter forhandling med økonomi- ogerhvervsministeren fastsætte nærmere reglerherom, herunder om reglernes anvendelse påudenlandske skibe.Stk. 5.Økonomi- og erhvervsministeren kanbemyndige Søfartsstyrelsen til at udøve debeføjelser, der i denne lov er tillagt økonomi-og erhvervsministeren.Stk. 6.Ministeren kan fastsætte regler omkundgørelsen af de i medfør af loven udstedteforskrifter og kan bestemme, at internationalevedtagelser inden for lovens område skal væregældende, uanset at de ikke foreligger pådansk. Ministeren kan endvidere bestemme, atskibe skal opfylde forskrifter fastsat afanerkendte klassifikationsselskaber m.v.,uanset at de ikke foreligger på dansk.Stk. 7.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte regler om, at indberetninger og andremeddelelser, som skal afgives efter loven, skalindberettes digitalt, og at kommunikationmellem Søfartsstyrelsen og virksomheden iforbindelse hermed skal foregå digitalt.Ministeren kan herunder fastsætte regler omovergang til digital indberetning og omanvendelse af bestemte it-systemer, særlige

digitale formater og digital signatur.Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,at Søfartsstyrelsen kan undtage en virksomhedfradigitalindberetningogdigitalkommunikation,nårganskesærligeomstændigheder taler for det.Stk. 8.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kanudstede visse typer af dokumenter udenunderskrift eller med maskinelt gengivetunderskrift eller på tilsvarende måde, såledesat sådanne dokumenter i retlig henseendesidestilles med et dokument med personligunderskrift. I de regler, der udstedes efter 1.pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, derudelukkende er truffet på grundlag afelektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Søfartsstyrelsen somafsender.Stk. 9.Økonomi- og erhvervsministeren kan iøvrigt efter aftale med vedkommende ministerfastsætteregleromSøfartsstyrelsenssamarbejde med andre offentlige myndighederogbeslutte,atøkonomi-ogerhvervsministerens og Søfartsstyrelsensbeføjelser efter loven udøves af andreoffentlige myndigheder og havne.Stk. 10.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte regler om klageadgang, herunder omat Søfartsstyrelsens og andre offentligemyndigheders afgørelser truffet i medfør afloven ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.2. Efter § 17 indsættes:»§ 17 a. Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra myndigheder omforhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3. En digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for

adressaten for meddelelsen.§ 17 b. Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndighederne kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af den pågældende myndighed somafsender.«§ 60I lov om skibes besætning, jf.lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012,som ændret ved § 1 i lov nr. 478 af 30. maj2012, foretages følgende ændring:

§ 61I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 1.juli 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr.249 af 21. marts 2012, foretages følgendeændring:§ 505.[…]1.Efter § 505 indsættes ikapitel 20:»Obligatorisk digital kommunikation§ 505 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra andre myndighederend Skibsregisteret om forhold, som eromfattet af denne lov eller af regler udstedt imedfør af denne lov, skal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 505 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndighederne kanudstede afgørelser og andre dokumenter efter

§ 62I lov om dykkerarbejde og dykkermaterielm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 20. juli2010, foretages følgende ændring:§ 18.Søfartsstyrelsen kan påbyde, at forhold,1.Efter § 18 indsættes før overskriften før §der strider mod loven eller regler eller 19:afgørelser i medfør af loven, skal bringes iorden straks eller inden en frist.»§ 18 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra myndigheder omforhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 18 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndighederne kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov eller uden underskrift, med

§ 63I lov om skibsmåling, jf. lovbekendtgørelsenr. 43 af 2. februar 1993, som ændret ved § 6 ilov nr. 1173 af 19. december 2003 og § 4 i lovnr. 493 af 12. maj 2010, foretages følgendeændring:§ 10 b.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte regler om, at indberetninger og andremeddelelser, som skal afgives efter loven, skalindberettes digitalt, og at kommunikationmellem Søfartsstyrelsen og virksomheden iforbindelse hermed skal foregå digitalt.Ministeren kan herunder fastsætte regler omovergang til digital indberetning og omanvendelse af bestemte it-systemer, særligedigitale formater og digital signatur.Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,at Søfartsstyrelsen kan undtage en virksomhedfradigitalindberetningogdigitalkommunikation,nårganskesærligeomstændigheder taler for det.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kanudstede visse typer af dokumenter udenunderskrift eller med maskinelt gengivetunderskrift eller på tilsvarende måde, såledesat sådanne dokumenter i retlig henseendesidestilles med et dokument med personligunderskrift. I de regler, der udstedes efter 1.pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der1.§ 10 bophæves, og i stedet indsættes:»§ 10 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra myndigheder omforhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 10 c.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndighederne kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrer

§ 64I lodsloven, jf. lov nr. 567 af 9. juni 2006,som ændret ved § 3 i lov nr. 478 af 30. maj2012, foretages følgende ændring:§ 26.Søfartsstyrelsen fastsætter takster for1.Efter § 26 indsættes ikapitel 11:brugerbetaling for tilsyn, afholdelse afegnethedsprøver, udstedelse af certifikater og»§ 26 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfritagelsesbeviser, fornyelser m.v. vedrørende fastsættereglerom,atskriftligtilsynet med lodser.kommunikation til og fra myndigheder omforhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 26 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndighederne kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personlig

§ 65I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.742 af 18. juli 2005, som ændret senest ved §3 i lov nr. 622 af 14. juni 2011, foretagesfølgende ændring:1.§ 71 aophæves, og i stedet indsættes:§ 71 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at indberetninger og andremeddelelser, som skal afgives efter loven, skalindberettes digitalt, og at kommunikationmellem Søfartsstyrelsen og virksomheden iforbindelse hermed skal foregå digitalt.Ministeren kan herunder fastsætte regler omovergang til digital indberetning og omanvendelse af bestemte it-systemer, særligedigitale formater og digital signatur.Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,at Søfartsstyrelsen kan undtage en virksomhedfradigitalindberetningogdigitalkommunikation,nårganskesærligeomstændigheder taler for det.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kanudstede visse typer af dokumenter udenunderskrift eller med maskinelt gengivetunderskrift eller på tilsvarende måde, såledesat sådanne dokumenter i retlig henseendesidestilles med et dokument med personligunderskrift. I de regler, der udstedes efter 1.pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, derudelukkende er truffet på grundlag afelektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Søfartsstyrelsen somafsender.477»§ 71 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra myndigheder omforhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 71 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndighederne kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andre

§ 66I lov om Handelsflådens Velfærdsråd, jf. lovnr. 253 af 25. april 1990, som ændret ved lovnr. 212 af 28. marts 2001, lov nr. 304 af 30.april 2003 og § 4 i lov nr. 622 af 14. juni2011, foretages følgende ændring:§ 8.Henlægger industriministeren sine1.Efter § 8 indsættes:beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kanministeren fastsætte regler om klageadgangen,»§ 8 a.Erhvervs- og vækstministeren kanherunder at klager ikke kan indbringes for fastsættereglerom,atskriftlighøjere administrativ myndighed.kommunikation til og fra myndigheder omforhold, som er omfattet af denne lov eller afregler udstedt i medfør af denne lov, skalforegå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 8 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at myndighederne kanudstede afgørelser og andre dokumenter efterdenne lov eller efter regler udstedt i medfør afdenne lov uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet eller

§ 67I lov nr. 858 af 23. december 1987 omErhvervsankenævnet, som ændret ved § 27 ilov nr. 315 af 14. maj 1997, § 3 i lov nr. 1052af 23. december 1998 og § 2 i lov nr. 427 af 6.juni 2002, foretages følgende ændring:1. Efter § 4 indsættes:»§ 4 a.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsættereglerom,atskriftligkommunikation til og fra Erhvervsankenævnetskal foregå digitalt.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte nærmere regler om digitalkommunikation, herunder om anvendelse afbestemte it-systemer, særlige digitale formaterog digital signatur eller lignende.Stk. 3.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.§ 4 b.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at Erhvervsankenævnetkan udstede afgørelser og andre dokumenteruden underskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift ellerunder anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedtafgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles medafgørelser og dokumenter med personligunderskrift.Stk. 2.Erhvervs- og vækstministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er truffet ellerudstedtpågrundlagafelektroniskdatabehandling, kan udstedes alene medangivelse af Erhvervsankenævnet somafsender.

§ 68Økonomi- og IndenrigsministerietI lov om Danmarks Statistik, jf.lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000,som ændret ved § 81 i lov nr. 431 af 6. juni2005, § 155 i lov nr. 1336 af 19. december2008, § 1 i lov nr.1272 af 16. december 2009og § 17 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, foretagesfølgende ændring:§ 3.Styrelsen træffer beslutning omDanmarksStatistiksarbejdsplanioverensstemmelse med bestemmelserne i § 1,stk. 1, og fastsætter retningslinier forbehandlingen af de i § 1, stk. 3, nævntesamordningsspørgsmål samt spørgsmål omsamordning af offentlig og ikke-offentligstatistik.Stk. 2. Styrelsen træffer beslutning om, ihvilket omfang og på hvilken måde de i § 3 aog §§ 8-12 nævnte oplysninger skal indhentes.Økonomiministeren kan dog fastsættebegrænsningermedhensyntiltilvejebringelsen af oplysninger efter §§ 8-12,som det statistiske departement ikke i de vedlovens ikrafttræden gældende love elleradministrative bestemmelser havde hjemmeltil at kræve afgivet. Økonomi- ogerhvervsministeren kan efter forhandling med

styrelsen fastsætte regler om, at deoplysninger, som er nævnt i §§ 8-12, skalindberettes digitalt, og at kommunikationmellemDanmarksStatistikogvirksomhederne i forbindelse hermed skalforegå digitalt. Ministeren kan herunderfastsætte regler om digital indberetning og omanvendelse af bestemte it-systemer, særligedigitale formater og digital signatur.Ministeren kan endvidere efter forhandlingmed styrelsen fastsætte regler om, atDanmarks Statistik kan undtage virksomhedenfradigitalindberetningogdigitalkommunikation, når særlige omstændighedertaler for det. Ministeren kan herunderfastsætte regler om, at Danmarks Statistiksafslag på ansøgninger om fritagelse for digitalindberetning ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed. 2)Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kanefter forhandling med styrelsen fastsætteregler om, at Danmarks Statistik kan udstedevisse typer af dokumenter i forbindelse medoplysninger, som indberettes digitalt, jf. stk. 2,uden underskrift eller med maskinelt gengivetunderskrift eller på tilsvarende måde, såledesat sådanne dokumenter i retlig henseendesidestilles med dokumenter med personligunderskrift. I de regler, der udstedes efter 1.pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, derudelukkende er truffet på grundlag afelektronisk databehandling, kan udstedesalene med angivelse af Danmarks Statistiksom afsender. 3) 4)Stk. 4. Forslag til Danmarks Statistiksbudget afgives til økonomiministeren eftergodkendelse af styrelsen. Styrelsen træffer iøvrigt beslutning i spørgsmål af størreøkonomisk betydning, herunder fastsættelsenaf retningslinier for vederlag for de i § 1, stk.1, punkt 2, nævnte opgaver for kommuner,organisationer, private virksomheder mv.Stk. 5. Styrelsen kan nedsætte rådgivendeudvalg.Stk. 6. Styrelsen tager i øvrigt stilling tilspørgsmål,somforelæggesafrigsstatistikeren.