Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 304
Offentligt
1138928_0001.png
1138928_0002.png
1138928_0003.png
1138928_0004.png
NOTAT
18. juni 2012
IS

Kommissionens

høring

vedr. industripolitik:

om

EU2020

flagskibsinitiativet

Kommissionen har iværksat en offentlig høring, hvor medlemslande ogøvrige interessenter har mulighed for at give input tilmidtvejsevalueringen af Kommissionens 2020 flagskib vedr.industripolitik, der efter planen skal finde sted i september 2012.Kommissionens 2020 flagskib vedr. industripolitik blev fremsat i 2010 ogfastlagde en strategi for bæredygtig vækst, konkurrenceevne ogjobskabelse i forbindelse med Europa2020-strategien. Flagskibetfokuserede på emneområder såsom bedre regulering, bedre adgang tilfinansiering for små og mellemstore virksomheder, styrkelse af det indremarked, ressourceeffektivitet og styrket industriel innovation.Midtvejsevalueringen af flagskibet forventes at fokusere på et begrænsetantal nye initiativer, der skal bidrage til at håndtere den økonomiske krisepå kort og lang sigt. Derudover er det forventningen atmidtvejsevalueringen vil fokusere på foranstaltninger, der kan afhjælpeeventuelle problemer, der har været i forbindelse med gennemførelsen af2020-flagskibet vedr. industripolitik.Kommissionens høring har været sendt i høring i Specialudvalget forKonkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål. Regeringensbesvarelse af Kommissionens elektroniske spørgeskema tager afsæt itilkendegivelserne.Regeringen hilser Kommissionens høring velkommen og støtterumiddelbart arbejdet med en midtvejsevaluering af 2020-flagskibet vedr.industripolitik.Regeringen fokuserer i sit høringssvar på tre områder, der ifølgeregeringen er nøglen til en styrkelse af europæiske virksomhederskonkurrenceevne:

1) Adgang til finansiering

Regeringen finder, at spørgsmålet om adgang til finansiering er en afhovedudfordringerne for europæiske virksomheder, herunder særligt småog mellemstore virksomheder.
2/4
Fokus i medlemsstaterne bør være på at:- Facilitereadgangentileksisterendeognyefinansieringsmuligheder for europæiske virksomheder.- Restrukturere den finansielle sektor og styrke tilsynet hermed- Etablere et normalt niveau af kreditstrømme til realøkonomienved blandt andet at fremme nye puljer af kapital, herunderrisikovillig kapital og kapitalfonde især for små og mellemstorevirksomheder.- Implementere direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling ihandelstransaktioner, om muligt inden fristen i marts 2013.Fokus på EU-niveau bør være på at:- Sikre attraktive rammebetingelser ved fortsat fokus på adgang tilfinansiering især i forbindelse med forbrugslån til små ogmellemstore virksomheder.- Undersøgemulighederneforatgøreeksisterendefinansieringsmuligheder såsom strukturfondene og EIB letteretilgængelige og mere synlige, især for små og mellemstorevirksomheder.- Hurtig vedtagelse og gennemførelse af COSME og Horison2020-programmerne.- Fremsætte et forslag til en europæisk ramme for udstedelse afvirksomhedsobligationer for små og mellemstore virksomheder.Dette kan bidrage til udvikle det indre marked for risikovilligkapital yderligere.

2) Et styrket indre marked

Regeringen finder, at et styrket indre marked er nøglen til at sikre vækstog jobs i Europa. Fokus bør i den forbindelse være på at sikre bedrerammevilkår for virksomheder og produktion og dermed lette overgangentil et grønt og digitalt Europa. Ved at anvende ’tænk småt først’-princippet kan man sikre bedre og mere konsistent lovgivning og dermedskabe et erhvervsvenligt miljø, der fostrer innovation og iværksætteri ogsikrer bedre vilkår for produktionen i Danmark og i EU. På samme tid, erdet vigtigt at allerede eksisterende initiativer implementeres og anvendespå den bedst mulige måde med henblik på at sikre, at det indre markedfungerer for europæiske virksomheder og forbrugere.Fokus i medlemsstaterne bør være på at:- Implementere eksisterende lovgivning med henblik på at sikre etvelfungerende indre marked.- Udveksle best practices, hvor det er relevant, med henblik på atsikre kvalitet i gennemførelse og håndhævelse af lovgivning.- Skabe bevidsthed om de instrumenter der er til rådighed forvirksomhederne i det indre marked (fx SOLVIT mv.) og sikresynergi mellem eksisterende instrumenter med henblik på at gøredem mere effektive.Fokus på EU-niveau bør være på at:
3/4
--
-
Sikre hurtig vedtagelse af de resterende vækstinitiativer i Akten fordet Indre Marked.Færdiggøre det indre marked ved at forbedre den politiskesammenhæng mellem det indre marked og den eksternehandelspolitik samt skabe et ægte digitalt indre marked.Frigøre vækst og job muligheder på vejen mod en digital økonomigennem fx innovative indkøb, især e-indkøb, e-betaling og e-fakturering. En vigtig del af et velfungerende digitalt indre markeder ligeledes bred tilgængelighed af kreativt indhold på internettet påtværs af grænserne i EU. I den forbindelse ser den danske regeringfrem til Kommissionens forslag om kollektiv rettighedsforvaltning.
Den danske regering ser frem til næste runde af initiativer i Akten for detIndre Marked II. Vi foreslår et fokus på digitale muligheder samt på atforbedre vilkårene for virksomheder og forbrugere med henblik på atstøtte overgangen til en grøn økonomi. Ideer hertil er blandt andet atanvende prækommercielle indkøb til at støtte innovation, opdatere deeuropæiske varemærkeregler med henblik på at gøre varemærkesystemetmere gennemsigtigt og lettere at håndhæve, samt oprettelse af en fællesog ensartet anmeldelsesprocedure for varer og tjenesteydelser på EU-plan.

3) Ressourceeffektivitet

EU bør arbejde aktivt for at sikre overgangen til en grøn økonomi iEuropa. Fokus bør være på at sikre attraktive rammebetingelser forvirksomhederne med henblik på at lette overgangen til en grøn økonomiog skabe incitamenter til at bruge ressourcer mere effektivt. Desuden børder være fokus på at knytte forskning, innovation og markeder ved hjælpaf centrale støtteteknologier som drivkraft for bæredygtig vækst ogjobskabelseFokus i medlemsstaterne bør være på at:-Skabe en mere effektiv udnyttelse af ressourcer samt fokus påbæredygtig vækst, og de jobmuligheder, som overgangen til enmere bæredygtig og ressourceeffektiv økonomi kan skabe.
Fokus på EU-niveau bør være på at:-Sikre attraktive rammebetingelser ved fortsat fokus på smartregulering og overgangen til en ressourceeffektiv økonomi. Detbør sikres, at virksomheder opererer under ens betingelser, når deleverer grøn og ressourceeffektive produkter til det indre marked.Med henblik på at sikre dette bør Kommissionen i deresgennemførelsesforanstaltninger vedrørende ecodesign-direktivetsikre, at materialers effektivitet, genbrug og miljøvenlighedbetragtes på lige fod med energieffektivitet.
4/4
-
Skabe incitamenter til en mere effektiv udnyttelse af ressourcer.Den danske regering foreslår, at direktivet om vedvarende energirevideres, således at det samlede mål for elektricitet, under vissebetingelser, kan indgå i opfyldelsen af 10 % målet. Dette kanvirke som et incitament til at fremme indførelsen afenergieffektive biler i Europa.Reducere kløften mellem forskning, innovation og markeder vedat fjerne markedsbarrierer på en målrettet måde inden forinnovative teknologier og tjenester og fokusere på centralestøtteteknologier som drivkræfter for bæredygtig vækst ogjobskabelse. Desuden bør der være fokus på initiativer, der kanunderstøtte handel med intellektuelle ejendomsrettigheder ogstyrke udbredelsen og kommercialisering af viden.
-