ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 302: Udkast til lovforslag om ændring af konkurrenceloven og straffeloven (indførelse af fængselsstraf, forhøjelse af bødeniveauet, straflempelse, ændrede sagsprocesser m.v.), fra erhvervs- og vækstministeren

ForslagtilLov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven(Indførelse af fængselsstraf, forhøjelse af bødeniveauet, straflempelse, ændrede sagsprocesser mv.)§1I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 13. august 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 8, stk. 2, 3. pkt.,indsættes efter »anmeldelsesskemaer«: »og indsendelse af en ikke-fortroligudgave af en anmeldelse«.I§ 9, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter »anmeldelsesskemaer«: »og indsendelse af en ikke-fortroligudgave af en anmeldelse«.I§ 11, stk. 6,indsættes efter »stk. 2 eller 5«: », herunder om indsendelse af en ikke-fortroligudgave af en forespørgsel eller anmeldelse«.I§ 11 aindsættes somstk. 8og9:»Stk.8.Påbud om, at støtte skal bringes til ophør, jf. stk. 1, kan udstedes, uanset hvornårbeslutningen om at yde den pågældende støtte er truffet.Stk. 9.Støtte, som i medfør af stk. 1 er påbudt tilbagebetalt, skal indbetales til statskassen.«I§ 12 b, stk. 3,indsættes efter »anmeldelsesskemaer: »og indsendelse af en ikke-fortroligudgave af en fusionsanmeldelse«.I§ 12 d, stk. 5,indsættes efter »fusionen«: », jf. dog stk. 6«.I§ 12 dindsættes somstk. 6:»Stk.6.Klager en deltagende virksomhed til Konkurrenceankenævnet over sagsbehandlingen ien fusionssag, hvori der endnu ikke er truffet afgørelse efter § 12 c, stk. 1 eller stk. 3, afbrydesfristerne i stk. 1-4, indtil ankenævnet har truffet afgørelse.«§ 13, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan tillige offentliggøre redegørelser samtoplysninger om Konkurrencerådets og styrelsens virksomhed på konkurrenceområdet.«I§ 14, stk. 3,indsættes efter »virksomhed«: »på konkurrenceområdet«.

afgivelse af udtalelse 3 uger, medmindre sagen allerede har været forelagt forKonkurrencerådet. 1.-2. pkt. gælder ikke i sager, hvor der træffes afgørelse efter denne lovskapitel 4, § 16, stk. 2, eller efter § 18 b.«11.Efter § 15 d indsættes:»§15 e.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan offentliggøre dokumenter, der indgår isagsbehandlingen, og hvortil der er behov for tredjemands bemærkninger.«12.I§ 16indsættes somstk. 2:»Stk.2.Konkurrencerådet kan udstede påbud, som er nødvendige for at sikre en rettidig ogkorrekt opfyldelse af de påbud, som rådet har udstedt efter stk. 1.«13.§ 18, stk. 4,affattes således:»Stk.4.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indsamle dataindholdet fra elektroniskemedier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende at gennemgådette. De indsamlede data skal forsegles eller på anden måde sikres mod læsning, indenkontrolundersøgelsen afsluttes. Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, kan kræve, atdenne selv eller en af denne udpeget repræsentant skal overvære, når de indsamlede data gørestilgængelige for læsning, og ved styrelsens gennemgang af det indsamlede materiale.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har pligt til senest 40 hverdage efterkontrolundersøgelsens afslutning at give en kopi af de oplysninger, som styrelsen måtte havetaget fra de indsamlede data, til den, der er genstand for kontrolundersøgelsen. Nårgennemgangen af de indsamlede data er gennemført, skal dataene sikres mod læsning. Deindsamlede data skal slettes, hvis styrelsen vurderer, at materialet ikke indeholder beviser foren overtrædelse af konkurrencereglerne. Beslutter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at gåvidere med sagen, skal de indsamlede data slettes, når sagen er endeligt afgjort.«14.Efter § 18 a indsættes ikapitel 6:»§18 b.I tilfælde, hvor en aftale eller adfærd efter en foreløbig vurdering skønnes at være enovertrædelse af § 6, stk. 1, § 11, stk. 1, EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, eller artikel 102, oghvor der skønnes at være risiko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis der ikke foretages ethurtigt indgreb, kan Konkurrencerådet udstede påbud, jf. § 16, der tager sigte på at bringe deskadelige virkninger af aftalen eller adfærden til ophør.Stk. 2.Senest 10 hverdage efter, at Konkurrencerådet har udstedt et påbud efter stk. 1, skalrådet indbringe afgørelsen for Konkurrenceankenævnet med henblik på stadfæstelse afpåbuddet, jf. dog stk. 3. Finder indbringelse ikke sted inden fristen, bortfalder afgørelsen.Stk. 3.Et påbud efter stk. 1 gælder fra Konkurrenceankenævnets stadfæstelse, og indtilKonkurrencerådet har truffet afgørelse om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af loven,eller Konkurrencerådet har gjort de af virksomhederne afgivne tilsagn bindende, jf. § 16 a, stk.1. Giver parterne inden udløbet af fristen i stk. 2 afkald på, at Konkurrencerådets afgørelse skalindbringes for Konkurrenceankenævnet, gælder påbuddet, fra det er meddelt parterne.«15.I§ 19indsættes somstk. 6:»Stk.6.Konkurrenceankenævnet kan behandle afgørelser, som Konkurrencerådet træffer imedfør af § 18 b, stk. 1.«16.I§ 21, stk. 2,indsættes som4. pkt.:

»Formanden eller et medlem kan dog færdigbehandle sager, der ved ophøret af denpågældendes hverv er under behandling i ankenævnet.«17.I§ 23, stk. 1,indsættes efter »forskyldt«: »efter stk. 3«.18.I§ 23, stk. 1, nr. 12,ændres »indhentes, eller« til: »indhentes,«.19.I§ 23, stk. 1,indsættes somnr. 13:»13) undlader at efterkomme et påbud efter § 18 b, stk. 1, eller«.Nr. 13 bliver herefter nr. 14.20.I§ 23indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk.3.Straffen for den, der i strid med § 6, stk. 1, eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, jf. §24, stk. 1, indgår en kartelaftale, jf. 2. pkt., kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvisovertrædelsen er forsætlig og af grov beskaffenhed, navnlig på grund af overtrædelsens omfangeller de skadevirkninger, den er egnet til at medføre. Ved kartelaftale efter 1. pkt. forstås enaftale, samordnet praksis og vedtagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om1) priser, avancer og lign. for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser,2) begrænsninger af produktion eller salg,3) opdeling af markeder eller kunder eller4) koordinering af bud.Stk. 4.Bøder til fysiske personer udmåles under hensyntagen til overtrædelsens grovhed ogvarighed.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.21.§ 23, stk. 3og4,der bliver stk. 5 og 6, affattes således:»Stk.5.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel. Ved udmåling af bødens størrelse skal der ud over de almindeligeregler i straffelovens 10. kapitel tages hensyn til den juridiske persons omsætning det seneste årforud for domsafsigelsen eller udstedelsen af et bødeforelæg.Stk. 6.Forældelsesfristen for bødestraf er 5 år.«22.I§ 23 a, stk. 1,indsættes efter »bøde«: »eller fængselsstraf«.§2I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 17. november 2011, som senest ændret ved § 5 i lovnr. 431 af 16. maj 2012, foretages følgende ændring:1.Efter § 299 b indsættes:»§299 c.Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under særligt skærpende omstændigheder indgåren kartelaftale omfattet af konkurrencelovens § 23, stk. 3. Som særligt skærpende omstændighedanses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen har haft et betydeligt omfang eller har været egnet til atmedføre betydelig skade.«§3Loven træder i kraft den 1. marts 2013.

Indledning.........................................................................................................................6Lovforslagets baggrund og hovedindhold.........................................................................6Lovforslagets indhold........................................................................................................8Indsendelse af ikke-fortrolige udgaver af anmeldelser mv. ..............................................8Tilbagebetaling af konkurrenceforvridende støtte ............................................................8Suspension af fristerne i en påklaget fusionssag...............................................................8Høring……… .. .................................................................................................................9Offentliggørelse af oplysninger og dokumenter .............................................................10Præciserende påbud.........................................................................................................10Indsamling af elektroniske data under kontrolundersøgelser..........................................10Foreløbige påbud.............................................................................................................10Konkurrenceankenævnet.................................................................................................11Fængselsstraf for indgåelsen af kartelaftaler...................................................................11Gældende ret ...................................................................................................................11Konkurrencelovsudvalgets overvejelser og anbefalinger ...............................................12Lovforslagets udformning...............................................................................................12Forhøjelse af bødeniveauet for virksomheders overtrædelser ........................................12Gældende ret ...................................................................................................................12Konkurrencelovsudvalgets overvejelser og anbefalinger ...............................................13

Konkurrencelovsudvalgets overvejelser og anbefalinger ...............................................18Lovforslagets udformning...............................................................................................18Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige......................................18Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet......................................18Administrative konsekvenser for borgerne......................................................................19Miljømæssige konsekvenser............................................................................................19Forholdet til EU-retten...................................................................................................19Høring.............................................................................................................................19Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser.............................................................19

1. Indledning1.1Lovforslagets baggrund og hovedindholdFormålet med lovforslaget er at øge konkurrencen gennem en mere effektiv og anvendeligkonkurrencelovgivning. Mere konkurrence betyder lavere priser og et varieret udbud af varer ogtjenester. Med hårdere konkurrence og mindre omkostninger bliver danske virksomheder stærkerepå det globale marked. På den baggrund ønsker regeringen at ændre konkurrenceloven på en rækkepunkter.En lang række af de foreslåede ændringer af konkurrenceloven følger de anbefalinger om bl.a.sagsprocesser og sanktioner, som et flertal af medlemmerne af udvalget omkonkurrencelovgivningen (herefter konkurrencelovsudvalget) afgav i en rapport fra marts 2012.Konkurrencelovsudvalget havde bl.a. til opgave at vurdere, om sagsprocesserne efterkonkurrenceloven kunne tilrettelægges mere effektivt, idet parterne samtidig i højere grad skulleinddrages – særligt ved yderligere høring. Endvidere skulle udvalget vurdere, om indførelse affængselsstraf ville kunne bidrage til en styrket håndhævelse af konkurrenceloven i kartelsager. Iforbindelse hermed skulle udvalget vurdere effekten af straflempelsesreglerne i loven. Endeligskulle udvalget vurdere, om en forhøjelse af bødeniveauet for virksomheders og personersovertrædelser ville kunne give en stærkere tilskyndelse til at efterleve loven.Et enigt konkurrencelovsudvalg anbefalede bl.a. en udvidet høring af parterne. Et flertal afkonkurrencelovsudvalgets medlemmer anbefalede endvidere indførelse af fængselsstraf ikartelsager og i forbindelse hermed tilpasning af straflempelsesreglerne samt en forhøjelse afbødeniveauet for virksomheders og personers overtrædelser af loven.For at sikre en effektiv håndhævelse af loven og i overensstemmelse med anbefalingen fra et flertalaf konkurrencelovsudvalgets medlemmer foreslås der indført hjemmel til fængselsstraf indtil 1 år og6 måneder for den, der indgår en kartelaftale. Ved en ændring af straffeloven foreslås det endvidere,at straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder.Det følger af de gældende regler i retsplejeloven, at en forhøjelse af strafferammen med indtil 6 årsfængsel samtidig medfører, at politiet får beføjelser til at benytte flere og mere effektiveefterforskningsmidler.Parallelt med forslaget om at indføre fængselsstraf i kartelsager og i overensstemmelse medanbefalingen fra et flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer foreslås en væsentlig forhøjelseaf bødeniveauet for fysiske og juridiske personers overtrædelser af konkurrenceloven. Dette vilogså være med til at sikre en effektiv håndhævelse af loven.For at gøre de gældende regler i konkurrenceloven om straflempelse i kartelsager mere effektiveforeslås det, at de også tager højde for straflempelse for den fængselsstraf, som den pågældendeellers kunne være blevet pålagt. Dette er på linje med anbefalingen fra et flertal afkonkurrencelovsudvalgets medlemmer.For at bringe håndhævelsesmulighederne i konkurrenceloven på niveau med Europa-Kommissionens og de håndhævelsesmuligheder, som størstedelen af konkurrencemyndighederne ide øvrige EU-medlemsstater har, foreslås der indført hjemmel til, at Konkurrencerådet kan udstede

foreløbige påbud. Et foreløbigt påbud skal efter forslaget kunne udstedes, hvis en aftale eller adfærdefter en foreløbig vurdering skønnes at udgøre en overtrædelse af konkurrenceloven, og hvor derskønnes at være risiko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis der ikke foretages et hurtigtindgreb. Konkurrencerådet skal inden 10 hverdage indbringe påbuddet for Konkurrenceankenævnetfor at få det stadfæstet. Det foreløbige påbud får virkning fra ankenævnets stadfæstelse og skalgælde, indtil rådet har truffet afgørelse om, hvorvidt en virksomhed har overtrådt forbuddet modkonkurrencebegrænsende aftaler eller forbuddet mod misbrug af dominerende stilling.Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at Konkurrencerådet kan udstede påbud, som ernødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af et allerede udstedt påbud. Den foreslåedemulighed for at udstede et præciserende påbud, der angiver, hvorledes et oprindeligt påbud kanopfyldes ved nye tiltag, vil virke fremmende for konkurrencen, være ressourcebesparende formyndighederne og vil samtidig indebære, at en virksomhed på en hurtigere måde end efter dengældende lov vil kunne få klargjort sin retstilling.Det foreslås, at ulovlig konkurrenceforvridende støtte, som Konkurrencerådet har påbudttilbagebetalt, skal tilfalde statskassen. Sanktionerne for tildeling af ulovlig offentligkonkurrenceforvridende støtte rammer efter den gældende lov udelukkende støttemodtageren, derkan blive påbudt at tilbagebetale den støtte, som den pågældende har modtaget. En ændring afdenne retstilstand vil skabe bedre incitamenter for en støttegiver (eksempelvis en statsligmyndighed, en region eller en kommune) til at sikre, at der ikke ydes ulovligkonkurrenceforvridende støtte.I sager, hvor Konkurrencerådet påtænker at kræve en overtrædelse bragt til ophør eller at gøretilsagn bindende, er det praksis, at parterne på et indledende tidspunkt i sagsprocessen får tilsendt ensåkaldt meddelelse om betænkeligheder, som de kan komme med bemærkninger til. Det foreslås, atfristen for parternes bemærkninger er 2 uger. Ved afslutningen af undersøgelserne i sagen er detpraksis, at parterne bliver hørt over en såkaldt klagepunktsmeddelelse, der indeholder enfremstilling af sagen og en foreløbig vurdering af denne. I overensstemmelse medkonkurrencelovsudvalgets anbefaling foreslås det, at høringsfristen er 6 uger. Herudover og ioverensstemmelse med konkurrencelovsudvalgets anbefaling foreslås det, at parterne bliver hørtover et udkast til afgørelse, hvis betingelserne efter forvaltningslovens regler om partshøring er tilstede. Formålet med forslaget er at sikre bedre inddragelse af parterne i sagsprocessen.Udover høring af sagens parter indhenter Konkurrencerådet som led i sin oplysningsforpligtelsekommentarer fra tredjemand til f.eks. anmeldelser og tilsagn, som virksomheder har afgivet. For atfå fyldestgørende svar kan det være nødvendigt, at tredjemand kender til de faktuelle forhold, somparterne har angivet. Det foreslås derfor for det første, at den gældende bemyndigelse tilKonkurrencerådet og ministeren til at fastsætte nærmere regler om anmeldelser udvides til, atvirksomhederne skal indsende ikke-fortrolige udgaver af anmeldelser mv. For det andet foreslås det,at der kan ske offentliggørelse af dokumenter, som indgår i sagsbehandlingen, og hvortilKonkurrencerådet har behov for tredjemands bemærkninger. For det tredje foreslås det, at detpræciseres i bemærkningerne hertil, at der kan ske offentliggørelse af de pågældende dokumenterbl.a. ved en målrettet henvendelse af ikke-fortrolige udgaver af de pågældende dokumenter tiltredjemand med henblik på at opnå dennes bemærkninger. Det vil være ikke-fortrolige udgaver afdokumenterne, som offentliggøres.

Det foreslås, at fristerne i fusionssager suspenderes, såfremt der under behandlingen af fusionenindgives klage til Konkurrenceankenævnet over sagsbehandlingen af fusionen. Dette vil skabeincitamenter til en hurtig gennemførelse af en klage til Konkurrenceankenævnet, hvilket vil være isåvel virksomhedernes som myndighedernes interesse.For at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bedre muligheder for at gennemgå, undersøge oganalysere elektroniske kopier fra en kontrolundersøgelse hos virksomheder foreslås fristen herforudvidet fra de nuværende 25 til 40 hverdage. Derudover foreslås bestemmelsen nyaffattet medhenblik på at gøre den teknologineutral og dermed fremtidssikre bestemmelsen.2. Lovforslagets indhold2.1Indsendelse af ikke-fortrolige udgaver af anmeldelser mv.Der er praksis for, at Konkurrencerådet anmoder virksomheder om at indsende ikke-fortroligeudgaver af dokumenter, herunder anmeldelser og afgivne tilsagn, som rådet kan offentliggøre,herunder udlevere til tredjemand, når der som led i sagsbehandlingen skal indhentes bemærkningerfra tredjemand.Lovforslaget bemyndiger Konkurrencerådet og ministeren til at fastsætte nærmere regler omindsendelse af ikke-fortrolige udgaver af anmeldelser mv., hvilket skal tage sigte på at lovfæste dengældende praksis. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen kan offentliggøre dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen, og hvortil der erbehov for tredjemands bemærkninger, jf. pkt. 2.5 nedenfor.2.2Tilbagebetaling af konkurrenceforvridende støtteEfter den gældende lov kan Konkurrencerådet udstede påbud om tilbagebetaling af ulovligkonkurrenceforvridende støtte. Påbuddet, der rettes mod støttemodtageren, kan udovertilbagebetaling af den modtagne støtte indebære betaling af renter og renters rente.Tilbagebetalingen eller efterbetalingen skal ske til støttegiveren. Dette indebærer, at en støttegiversom f.eks. en statslig myndighed, en region eller en kommune får den ulovlige støtte tilbagebetaltog dermed ikke har et særligt incitament til at sikre sig, at der ikke ydes ulovligkonkurrenceforvridende støtte. På denne baggrund foreslås det, at støtte, som Konkurrencerådet harpåbudt tilbagebetalt, fordi der er tale om ulovlig konkurrenceforvridende støtte, skal indbetales tilstatskassen.For at bringe en uklarhed i den gældende retstilstand til ophør foreslås det endvidere, at detudtrykkeligt præciseres, at Konkurrencerådet også kan udstede påbud om ophør af støtte, hvoromder før den 1. oktober 2000 er truffet beslutning om at yde støtte, som fortsat ydes. Dette sikrer, atbeslutninger om støtte truffet før den 1. oktober 2000 ligestilles med beslutninger om støtte truffetefter denne dato, såfremt støtten stadig ydes. Forslaget vedrører kun påbud om ophør af ulovligkonkurrenceforvridende støtte, som det før den 1. oktober 2000 blev besluttet at yde, og ikke påbudom tilbagebetaling heraf.2.3Suspension af fristerne i en påklaget fusionssagDen gældende lov opstiller relativt korte tidsfrister for Konkurrencerådets behandling af anmeldtefusioner. Har rådet ikke truffet afgørelse inden for de pågældende frister, skal en fusion betragtessom godkendt.

Hvis en af de deltagende virksomheder i en fusion under Konkurrencerådets behandling af denanmeldte fusion f.eks. påklager en afgørelse om aktindsigt, vil behandlingen af fusionen normaltblive udsat, til Konkurrenceankenævnets kendelse foreligger. Den gældende lov indeholderimidlertid ikke mulighed for en suspension af fristerne, mens Konkurrenceankenævnet behandlerklagen. Det vil i givet fald kunne indebære, at Konkurrencerådet enten ikke kan nå at træffeafgørelse, inden tidsfristerne udløber, og at fusionen dermed skal betragtes som godkendt, eller atKonkurrencerådet må træffe afgørelse på et grundlag, som efterfølgende kan vise sig at væreforkert, når ankenævnets kendelse foreligger.På denne baggrund foreslås der indsat en bestemmelse i loven, hvorefter en klage fra en deltagendevirksomhed til Konkurrenceankenævnet over sagsbehandlingen i en fusionssag, hvor der endnu ikkeer truffet afgørelse om selve fusionen, indebærer, at fristerne afbrydes, indtil ankenævnet har truffetafgørelse.2.4HøringEfter den gældende lov bliver parterne kun hørt én gang, inden Konkurrencerådet træffer afgørelse ien sag. Parterne får tilsendt hele udkastet til afgørelse i høring, og høringsfristen er mindst 3 uger.For at tilgodese virksomhedernes ønsker om i højere grad at blive orienteret og hørt i enkonkurrencesag er der etableret en praksis, hvorefter der forholdsvis tidligt i sagsprocessen sendesen såkaldt meddelelse om betænkeligheder til parterne i sagen.En meddelelse om betænkeligheder indeholder en overordnet juridisk kvalificering af dekonkurrencemæssige betænkeligheder i sagen, således at parterne kan få en forventning om, hvadrådet vil undersøge vedrørende den pågældende virksomhed. Det foreslås, at parterne får en frist på2 uger til at komme med bemærkninger til meddelelsen om betænkeligheder.Endvidere er der etableret en praksis, hvorefter der på et senere tidspunkt i sagsprocessen sendes ensåkaldt klagepunktsmeddelelse i partshøring. En klagepunktsmeddelelse indeholder sagensrelevante fakta og en foreløbig vurdering af sagen. I overensstemmelse medkonkurrencelovsudvalgets anbefaling foreslås det, at parterne får en frist på 6 uger til at svare på enklagepunktsmeddelelse.Inden afslutningen af sagen udsender Konkurrencerådet et udkast til afgørelse til parterne. Hvisdette udkast til afgørelse indeholder nye oplysninger, som en part ikke er bekendt med, hvis disseoplysninger er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, vil partenefter forslaget og i overensstemmelse med forvaltningsloven blive hørt. Høringsfristen vil somudgangspunkt være 3 uger.Disse ændringer i sagsprocessen foreslås at skulle finde anvendelse i sager, hvor Konkurrencerådetpåtænker at kræve en overtrædelse bragt til ophør eller at gøre tilsagn bindende, men derimod ikke ifusionssager eller sager, hvor der efter forslaget vil kunne udstedes et præciserende påbud eller etforeløbigt påbud. Kendetegnende for de sidstnævnte sager er, at der skal træffes afgørelse inden forkort tid, og parterne vil derfor alene blive hørt efter de almindelige regler i forvaltningsloven.

2.5Offentliggørelse af oplysninger og dokumenterI forbindelse med sagsoplysningen indhenter Konkurrencerådet ofte oplysninger fra tredjemand. Ipraksis sker dette ved, at tredjemand får tilsendt en ikke-fortrolig udgave af et dokument, der indgåri sagsbehandlingen.For bl.a. at sikre optimale rammer for Konkurrencerådets oplysning af en sag, foreslås det, at detlovfæstes, at oplysninger og dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen, og hvortil rådet har behovfor tredjemands bemærkninger, kan offentliggøres. Offentliggørelsen vil normalt ske ved enmålrettet henvendelse til tredjemand, men kan også ske ved en offentliggørelse på styrelsenshjemmeside. Ved offentliggørelsen skal de gældende regler om undtagelse af bl.a. drifts- ogforretningshemmeligheder iagttages.2.6Præciserende påbudDet foreslås, at der indføres hjemmel til, at Konkurrencerådet kan udstede påbud, som ernødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af et allerede udstedt påbud.Den gældende lov indeholder hjemmel til, at Konkurrencerådet i forbindelse med en indgrebssag,hvor det konstateres, at et af forbuddene i loven er overtrådt, kan udstede påbud med henblik på atbringe de skadelige virkninger af konkurrencebegrænsningerne til ophør. Påbuddene vil typisk drejesig om, at en virksomhed skal ændre sine aftaler eller ophøre med en bestemt adfærd.Med forslaget får Konkurrencerådet mulighed for at tage stilling til, om den måde, hvorpå envirksomhed opfylder eller påtænker at opfylde et påbud, vil være i overensstemmelse medpåbuddet. Hvis det ikke er tilfældet, kan rådet efter forslaget udstede et præciserende påbud, derangiver, hvorledes det oprindelige påbud skal opfyldes. Forslaget indebærer, at det på en hurtigeremåde end efter den gældende lov kan sikres, at loven overholdes.2.7Indsamling af elektroniske data under kontrolundersøgelserDen gældende bestemmelse om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mulighed for under enkontrolundersøgelse at tage en såkaldt spejling, dvs. en identisk elektronisk kopi, af dataindholdet afelektroniske medier i en virksomhed, indebærer, at data skal medtages i fysisk forstand f.eks. på endisc. Bestemmelsen tager dermed ikke højde for den teknologiske udvikling, der indebærer, at data istedet kan overføres fra f.eks. en virksomheds server til styrelsens server eller i øvrigt fra envirksomheds online facilitet til styrelsens online facilitet.For at gøre bestemmelsen teknologineutral og dermed fremtidssikre den, foreslås den nyaffattet. Dadet har vist sig, at den gældende bestemmelse ikke levner styrelsen tilstrækkelig mulighed for at fåundersøgt og analyseret de elektroniske data, foreslås det samtidigt med nyaffattelsen, at fristen forstyrelsens undersøgelser af de pågældende data forlænges fra 25 til 40 hverdage.2.8Foreløbige påbudDen gældende lov indeholder ikke hjemmel til, at Konkurrencerådet kan træffe afgørelse omsåkaldte foreløbige forholdsregler eller foreløbige påbud, der går ud på midlertidigt at fjerne enkonkurrencebegrænsning og bibeholde den oprindelige konkurrencesituation, indtil der træffesafgørelse om selve substansen i en sag. Et eksempel på et foreløbigt påbud kan være etleveringspåbud, som skal gælde, indtil der træffes afgørelse om, at en virksomhed har endominerende stilling og har misbrugt denne stilling ved at nægte at levere til en anden virksomhed.

Europa-Kommissionen og langt størstedelen af konkurrencemyndighederne i EU-landene harhjemmel til at træffe beslutning om foreløbige forholdsregler; foruden Danmark har Estland ogIrland ikke hjemmel hertil.De undersøgelser, som Konkurrencerådet skal foretage, førend der kan træffes afgørelse i en sagom, at en virksomhed f.eks. har misbrugt sin dominerende stilling, er omfattende,ressourcekrævende og kan indebære en lang sagsbehandlingstid. Forslagene om en frist på 2 uger,henholdsvis 6 uger, for parterne til at kommentere eller svare på en meddelelse om betænkelighederog en klagepunktsmeddelelse, jf. pkt. 2.4 ovenfor, kan imidlertid medføre, at sagsbehandlingstidenforlænges yderligere. I tilfælde, hvor Konkurrencerådet har afdækket, at der umiddelbart kan væreet alvorligt konkurrenceproblem på et marked, kan den lange sagsbehandlingstid f.eks. betyde, atvirksomheder må lukke, inden der bliver truffet en afgørelse om, at en virksomhed har misbrugt sindominerende stilling.På denne baggrund foreslås der indført hjemmel til, at Konkurrencerådet kan udstede et foreløbigtpåbud i tilfælde, hvor en aftale eller adfærd foreløbigt skønnes at kunne udgøre en overtrædelse afforbuddene mod konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrug af dominerende stilling, og hvor derer risiko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis der ikke gribes hurtigt ind. Konkurrencerådet skalinden 10 hverdage indbringe det foreløbige påbud for Konkurrenceankenævnet med henblik på enstadfæstelse heraf. Det foreløbige påbud får først virkning fra Konkurrenceankenævnetsstadfæstelse. Giver parterne inden udløbet af fristen på de 10 dage afkald på, at Konkurrencerådetspåbud skal indbringes for Konkurrenceankenævnet, gælder påbuddet, fra det er meddelt parterne.2.9KonkurrenceankenævnetEfter den gældende lov ophører hvervet som formand for eller medlem af Konkurrenceankenævnetmed udgangen af den måned, hvori vedkommende fylder 70 år. Det kan indebære, at vedkommendeikke kan færdigbehandle sager, der ikke er afsluttet inden udgangen af den måned, hvori denpågældende fylder 70 år, og at sagerne skal behandles på ny af et nyt udpeget medlem. Dette er ikkehensigtsmæssigt, hverken i forhold til de involverede parter eller i forhold til udnyttelsen afKonkurrenceankenævnets ressourcer.Det foreslås derfor, at der indføres adgang til, at formanden eller et medlem afKonkurrenceankenævnet kan færdigbehandle sager, der ved ophøret af den pågældendes hverv erunder behandling i ankenævnet.2.10Fængselsstraf for indgåelsen af kartelaftalerEn kartelaftale, dvs. en aftale mellem konkurrerende virksomheder om at begrænse denkonkurrence, som der ellers skulle være mellem dem om priser, markeder, kunder etc., er en af degroveste overtrædelser af loven og har betydelige økonomiske skadevirkninger for forbrugerne ogfor andre virksomheder, der ikke deltager i kartellet. De skadelige virkninger kommer bl.a. tiludtryk ved overpriser for de involverede varer eller tjenesteydelser, begrænsninger i de udbudtemængder og begrænsninger for produkt- og procesinnovation (jf. også s. 34 ikonkurrencelovsudvalgets rapport).2.10.1Gældende retEfter den gældende lov straffes den, der indgår en kartelaftale, med bøde.

2.10.2Konkurrencelovsudvalgets overvejelser og anbefalingerKonkurrencelovsudvalget overvejede, om kartelaktiviteter kunne sammenlignes med andre formerfor økonomisk kriminalitet. Der var i udvalget enighed om følgende:”Deformer for forbrydelser, der anses for at udgøre økonomisk kriminalitet, er de lovovertrædelser, derbegås af fysiske personer i virksomhedsregi, og hvor lovovertrædelserne er begået med vinding for øje affysiske personer inden for i øvrigt lovligt erhverv, og som har betydelige samfundsmæssige konsekvenser.Karteller har disse karakteristika og kan derfor siges at udgøre økonomisk kriminalitet.…Fælles for den nugældende danske lovgivning vedrørende disse andre former for økonomisk kriminalitet er,at der ved siden af muligheden for bøde også er mulighed for fængselsstraf. Strafmaksimum varierer mellemfire, henholdsvis otte års fængsel alt afhængigt af, hvor alvorlig den konkrete overtrædelse er. Erfaringerneviser, at fængselsstraf i praksis benyttes ved overtrædelser af reglerne på de nævnte områder.

Bl.a. på denne baggrund fandt et flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer, at det ikke varlogisk eller konsekvent, at der ikke var fængselsstraf i kartelsager, når andre former for økonomiskkriminalitet kunne straffes med fængselsstraf, og at indførelse af fængselsstraf i kartelsager ud fraen samlet vurdering ville kunne bidrage til en styrket håndhævelse af konkurrenceloven.For at bringe sanktionerne for overtrædelser af konkurrenceloven i form af kartelaktiviteter påniveau med sanktionerne for andre former for økonomisk kriminalitet og for at afskrækkevirksomheder og personer fra at indgå kartelaftaler anbefalede et flertal afkonkurrencelovsudvalgets medlemmer, at der blev indført hjemmel i konkurrenceloven tilfængselsstraf. Flertallet anbefalede, at der blev indsat en strafforhøjelsesbestemmelse ikonkurrenceloven, hvorefter straffen for den, der forsætligt indgår en kartelaftale, kan stige tilfængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsen kan karakteriseres som værende af grovbeskaffenhed, navnlig på grund af overtrædelsens omfang eller de skadevirkninger, den er egnet tilat medføre.Endvidereanbefaledehalvdelenafkonkurrencelovsudvalgetsmedlemmerenstrafforhøjelsesbestemmelse i straffeloven, hvorefter straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvisder foreligger særligt skærpende omstændigheder, navnlig på grund af overtrædelsens betydeligeomfang eller skadevirkninger.2.10.3Lovforslagets udformningLovforslaget er udformet med udgangspunkt i anbefalingerne fra konkurrencelovsudvalget.2.11Forhøjelse af bødeniveauet for virksomheders overtrædelser

Vurderingen af grovheden foretages ud fra en opdeling af overtrædelserne i mindre alvorlige,alvorlige og meget alvorlige overtrædelser af loven. For disse tre kategorier er der fastsat etgrundbeløb. Grundbeløbet for en mindre alvorlig overtrædelse bør være i størrelsesordenen 10.000til 400.000 kr., grundbeløbet for en alvorlig overtrædelse bør være i størrelsesordenen 400.000 til 15mio. kr., og grundbeløbet for en meget alvorlig overtrædelse bør være i størrelsesordenen 15 mio.kr. og derover.Ved vurderingen af overtrædelsens varighed sondres der mellem en overtrædelse af korterevarighed (mindre end 1 år), af mellemlang varighed (1-5 år) og af lang varighed (over 5 år), idetstørrelsen af bøden stiger i takt med overtrædelsens varighed. En overtrædelse af kortere varighedmedfører ikke et tillæg til det grundbeløb, der er fastlagt ud fra vurderingen af overtrædelsensgrovhed. En overtrædelse af mellemlang varighed medfører et tillæg på op til 50 pct. af detgrundbeløb, der er fastlagt ud fra vurderingen af overtrædelsens grovhed, og en overtrædelse af langvarighed medfører et tillæg på 10 pct. for hvert år, en overtrædelse har fundet sted.Endelig tages der hensyn til virksomhedens omsætning. Efter den gældende lov er det omsætningenfra samtlige de varer og tjenesteydelser, som virksomheden producerer eller distribuerer, der skaltages hensyn til, og ikke kun omsætningen fra de varer mv., der indgår i det relevante marked, somovertrædelsen har relation til. Det er kun omsætningen fra den virksomhed, der har begåetovertrædelsen, der tages i betragtning, og ikke en eventuel koncernomsætning.Ved den konkrete bødeudmåling kan der tages hensyn til skærpende eller formildendeomstændigheder i den konkrete sag, jf. straffelovens 10. kapitel.Skærpende omstændigheder kan f.eks. foreligge, hvis en virksomhed gentager overtrædelser afsamme art, lægger hindringer i vejen for myndighedernes undersøgelse, har spillet en førende rolleeller har tilskyndet til overtrædelsen. Endvidere kan det indgå som en skærpende omstændighed,hvis en virksomhed har udsat en anden virksomhed for gengældelsesforanstaltninger for at få den tilat respektere den ulovlige aftale eller praksis.Formildende omstændigheder kan f.eks. foreligge, hvis virksomheden udelukkende har spillet enpassiv rolle i forbindelse med overtrædelsen eller ikke reelt har fulgt de ulovlige aftaler mv.Endvidere kan det efter en konkret vurdering indgå som en formildende omstændighed, hvis envirksomhed gennem et såkaldt ”compliance programme” har gjort og til stadighed gør en aktivindsats for at få alle relevante medarbejdere til at følge lovgivningen, hvorfor overtrædelsen er sketpå trods af ledelsens tilskyndelse til det modsatte.Hvis det er muligt at estimere en opnået eller tilsigtet gevinst ved en overtrædelse af loven, vil denkunne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel eller indgå ved fastsættelsen af bødensstørrelse, jf. straffelovens § 51, stk. 3.Ovenstående faktorer er udtryk for et udgangspunkt efter den gældende konkurrencelov forbødeudmålingen, som kan fraviges af domstolene i opad- eller nedadgående retning.2.11.2Konkurrencelovsudvalgets overvejelser og anbefalingerKonkurrencelovsudvalget vurderede i sin rapport det gældende bødeniveau for virksomheder ogudtalte i denne forbindelse:

”Konkurrencebegrænsendeaftaler og anden ulovlig konkurrencebegrænsende adfærd har oftevæsentlige samfundsmæssige skadevirkninger – både for forbrugerne og andre virksomheder.Skadevirkningerne afspejler, at virksomheder kan have store fordele af at indgå ulovligekonkurrencebegrænsende aftaler eller foretage anden ulovlig adfærd.Bøderne for virksomheders og fysiske personers overtrædelser af konkurrenceloven bør stå i etrimeligt forhold til overtrædelsen. Bøderne bør samtidig have en størrelse, så de for det første – såvidt muligt – afskrækker virksomheder fra overhovedet at begive sig ud i at overtrædekonkurrencelovgivningen og for det andet griber ind over for den, der rent faktisk har overtrådtloven på en måde, så overtrædelsen ikke kan betale sig.Bøder til virksomheder for overtrædelse af konkurrencelovenUd fra en økonomisk betragtning vil et højt bødeniveau give virksomhederne en stærkeretilskyndelse til at efterleve konkurrenceloven. Hvis virksomhederne vurderer, at der er en visopdagelsesrisiko, vil et højt bødeniveau således mindske den forventede gevinst ved at overtrædeloven. Et højt bødeniveau må forventes at have en afsmittende effekt på incitamentet til at søge omstraflempelse og hermed styrke straflempelsesreglerne og dermed opdagelsesrisikoen.Udvalget konstaterer, at de faktisk udmålte bøder for alvorlige overtrædelser er relativt lavesammenholdt med de vejledende retningslinjer for bødeudmålingen som angivet i 2002-loven –både opgjort i kroner og øre og set i forhold til virksomhedernes omsætning. Domstolenesnuværende bødeudmåling synes endvidere at indebære en tendens til, at små virksomheder straffesforholdsmæssigt hårdere end store virksomheder.Der er endnu ikke faldet dom i en sag, som af domstolene er blevet karakteriseret som megetalvorlig, og det er derfor ikke muligt at vurdere bødeniveauet i sådanne sager. Efter de gældenderetningslinjer er udgangspunktet for bødeudmålingen et grundbeløb på minimum 15 mio. kr. Bøderi størrelsesordenen 15 mio. kr. vil være meget lave sammenlignet med Europa-Kommissionensbøder og lave i forhold til sammenlignelige europæiske lande, selvom de vil være højesammenlignet med dansk retspraksis i øvrigt.Det er vanskeligt at sammenligne det danske bødeniveau med bødeniveauet i andre lande, idetbødeudmålingen beror på de faktiske omstændigheder i konkrete sager, herunder overtrædelsernesgrovhed og varighed. Bødernes størrelse beror typisk også på de involverede virksomhedersomsætning på de berørte markeder, men der foreligger ikke oplysninger herom for de udvalgteOECD-lande, som udvalget har anvendt som sammenligningsgrundlag.Selv om en sådan sammenligning er vanskelig, kan det dog konstateres, at de hidtil udmålte bøder iDanmark er lave sammenlignet med Europa-Kommissionens bødeniveau. Ved et forsigtigt forsøgpå en sammenligning med bødeniveauet i andre lande vurderer udvalget også, at en bøde beregnetefter de gældende bødeudmålingsretningslinjer i en sag vedrørende en meget alvorlig overtrædelseaf den danske konkurrencelovgivning formentlig vil være noget lavere end bødeniveauet i bl.a.Sverige, Finland, og Tyskland, hvor der er idømt bøder på henholdsvis 22 mio. EUR, 68 mio. EURog 83 mio. EUR. De pågældende sager vedrørte karteller”(rapporten s. 30-31).Et flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer anbefalede, at de gældende principper forudmåling af bøder til virksomheder for overtrædelse af loven skulle fastholdes, og at der skulle

Ved den konkrete udmåling skal der som hidtil ved vurderingen af en overtrædelsesgrovhedtagesudgangspunkt i et grundbeløb alt efter, om overtrædelsen kan karakteriseres som en mindrealvorlig, en alvorlig eller en meget alvorlig overtrædelse.I overensstemmelse med anbefalingen fra flertallet af konkurrencelovsudvalgets medlemmerforeslås de hidtidige grundbeløb, som er blevet anvendt ved fastsættelsen af grovheden for enovertrædelse, forhøjet væsentligt:Som udgangspunkt for den konkrete strafudmåling foreslås det, at grundbeløbet for en mindrealvorlig overtrædelse af konkurrenceloven bør ligge i størrelsesordenen op til 4 mio. kr.Grundbeløbet for en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven bør ligge i størrelsesordenen fra 4 til20 mio. kr., og grundbeløbet for en meget alvorlig overtrædelse bør ligge i størrelsesordenen fra 20mio. kr. og opefter. Som noget nyt – og i overensstemmelse med anbefalingen fra et flertal afkonkurrencelovsudvalgets medlemmer – foreslås det, at der fremover ved den konkretebødeudmåling i større omfang skal tages hensyn til en virksomheds omsætning, således at bøden foralvorlige og meget alvorlige overtrædelser indebærer en væsentlig omkostning for virksomhedenrelativt til dens omsætning. Hensigten er, at bøder for den samme type overtrædelse skal virkeøkonomisk ensartede for små og store virksomheder.Ved den konkrete bødeudmåling skal der fremover også tages hensyn tilvarighedenaf enovertrædelse. De gældende retningslinjer, hvorefter der sondres mellem en overtrædelse af korterevarighed (mindre end 1 år), af mellemlang varighed (1-5 år) og af lang varighed (over 5 år), foreslåsvidereført. De gældende retningslinjer, hvorefter grundbeløbet for grovheden af en overtrædelsestiger som følge af tillæg for varigheden af overtrædelsen, foreslås ligeledes videreført, jf. pkt.2.11.1. ovenfor.Ved fastlæggelsen af en virksomhedsomsætningforeslås det, at der tages udgangspunkt i de regler,der gælder for beregningen af omsætningen i den gældende § 7, stk. 1, og den gældende § 12, stk. 1– jf. bekendtgørelse nr. 808 af 14. august 2009. I konsekvens heraf er det koncernomsætningen, derskal tages hensyn til, og ikke kun omsætningen i den virksomhed, der har begået overtrædelsen.Som efter de gældende bemærkninger er det som udgangspunkt virksomhedens omsætning frasamtlige de varer og tjenesteydelser, som virksomheden producerer eller distribuerer, der skal tageshensyn til.Europa-Kommissionen opererer med et bødeloft, idet en bøde maksimalt kan udgøre 10 pct. afvirksomhedens koncernomsætning. Der er i Danmark ikke tradition for i lovgivningen at fastsættemaksimum for bøders størrelse. For at sikre ensartethed mellem de danske regler og EU-reglernebør en virksomhed som udgangspunkt dog ikke pålægges en bøde, der overstiger 10 pct. af

2.12.1Gældende retDen gældende lov indeholder ingen bestemmelser eller retningslinjer for udmålingen af bøder tilfysiske personer. Efter hidtidig praksis har domstolene i sager vedrørende alvorlige overtrædelserikke udmålt en bøde til en person, der har oversteget 25.000 kr. (jf. f.eks. højesteretsdommenoptrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, s. 2980 H).2.12.2Konkurrencelovsudvalgets overvejelser og anbefalingerEt flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer fandt, at de forhold, som kunne begrunde enforhøjelse af bødeniveauet for virksomheder, også kunne gøres gældende i forhold til en forhøjelseaf bødeniveauet for fysiske personers overtrædelser af konkurrenceloven, idet de ville kunne givefysiske personer en stærkere tilskyndelse til at efterleve loven. Et flertal i udvalget anbefalede, atbøderne til fysiske personer skulle udmåles på en måde, der afspejlede overtrædelsens grovhed ogvarighed, idet bøden samtidig skulle være konkret følelig for den pågældende, som typisk ville væreen højtstående, ledende medarbejder.2.12.3Lovforslagets udformningI overensstemmelse med anbefalingen fra et flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmerforeslås det, at bøder til fysiske personer udmåles under hensyntagen til overtrædelsens grovhed ogvarighed.For så vidt angår vurderingen afgrovhedenaf en fysisk persons overtrædelse af konkurrencelovenforeslås det, at der ved den konkrete bødeudmåling tages udgangspunkt i et grundbeløb alt efter, omovertrædelsen kan karakteriseres som en mindre alvorlig, en alvorlig eller en meget alvorligovertrædelse. Bøden til en fysisk person, der har begået en mindre alvorlig overtrædelse, bør værepå mindst 50.000 kr. Bøden for en alvorlig overtrædelse bør være på mindst 100.000 kr., mensbøden for en meget alvorlig overtrædelse bør være på mindst 200.000 kr. De angivne grundbeløb eri overensstemmelse med anbefalingen fra et flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer.Konkurrencelovsudvalget har ikke afgivet specifikke anbefalinger om den betydning, som enovertrædelsesvarighedbør have på den konkrete bødeudmåling til en fysisk person. Ud fra et ønskeom at skabe balance mellem bødeudmålingsprincipperne for fysiske og juridiske personersovertrædelser af loven foreslås det, at der ved vurderingen af varigheden af en overtrædelse, som enfysisk person har begået, anvendes samme metode som for virksomheder.

Det indebærer, at der sondres mellem en overtrædelse af kortere varighed (mindre end 1 år), afmellemlang varighed (1-5 år) og af lang varighed (over 5 år), hvor størrelsen af bøden stiger i taktmed varighedens længde. En overtrædelse af kortere varighed medfører ikke et tillæg til detgrundbeløb, der er fastlagt ud fra vurderingen af overtrædelsens grovhed. En overtrædelse afmellemlang varighed medfører et tillæg på op til 50 pct. af det grundbeløb, der fastsættes forovertrædelsens grovhed, og en overtrædelse af lang varighed medfører et tillæg på 10 pct. for hvertår, en overtrædelse har fundet sted og af det grundbeløb, der fastlægges for overtrædelsens grovhed.Der er tale om vejledende retningslinjer, som kan fraviges af domstolene i opad- eller nedadgåenderetning, hvis der i en konkret sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.straffelovens 10. kapitel.2.13Tilpasning af reglerne om straflempelse i kartelsager

2.13.1Gældende retEfter den gældende lov kan en virksomhed eller en fysisk person, der har indgået en kartelaftale,efter ansøgning til myndighederne opnå straflempelse – enten i form af tiltalefrafald ellernedsættelse af den bøde, som den pågældende ellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i etkartel.Tiltalefrafald kan kun meddeles til den første karteldeltager, der henvender sig til myndighederne.De efterfølgende ansøgere kan opnå strafnedsættelse på 50, 30 eller op til 20 pct. af bødestraffen.Betingelserne for at opnå tiltalefrafald er, at:•Ansøgeren skal være den første, som henvender sig til myndighederne om kartellet•Ansøgeren skal give oplysninger om kartellet, som myndighederne ikke tidligere har været ibesiddelse af•Oplysningerne skal give myndighederne anledning til a) at foretage en kontrolundersøgelse,en ransagning eller indgive en politianmeldelse, eller b) at konstatere en overtrædelse afkonkurrenceloven i form af et kartel, idet der allerede har været foretaget enkontrolundersøgelse eller ransagning•Ansøgeren skal samarbejde med myndighederne under hele sagens behandling•Ansøgeren skal have bragt sin deltagelse i kartellet til ophør på ansøgningstidspunktet, og•Ansøgeren må ikke have tvunget andre til at deltage i kartelletBetingelserne for at opnå bødenedsættelse er, at:•De oplysninger, som ansøgeren giver om kartellet, skal indebære en betydelig merværdi formyndighederne i forhold til de oplysninger, som myndighederne allerede er i besiddelse af•Ansøgeren skal samarbejde med myndighederne under hele sagens behandling•Ansøgeren skal have bragt sin deltagelse i kartellet til ophør på det tidspunkt, hvor der søgesom strafnedsættelse, og•Ansøgeren må ikke have tvunget andre til at deltage i kartelletStørstedelen af de andre EU-lande har tilsvarende muligheder for straflempelse.

2.13.2Konkurrencelovsudvalgets overvejelser og anbefalingerDet var konkurrencelovsudvalgets opfattelse, at hvis straflempelsesreglerne i praksis skal fungere,kræver det, at konsekvenserne af ikke at søge om straflempelse har en reel afskrækkende effekt.Et flertal af konkurrencelovsudvalgets medlemmer anbefalede, at de gældende regler ikonkurrenceloven om straflempelse blev ændret, så de også omfattede fængselsstraf. Videreanbefalede dette flertal, at straflempelse for fængselsstraf automatisk kun skal omfatte den førsteansøger, der opfylder betingelserne herfor i konkurrenceloven, idet straflempelse for senereansøgere (nr. 2, 3, 4 etc.) skal afgøres ved domstolene efter de almindelige regler i straffeloven omnedsættelse af straffen.2.13.3Lovforslagets udformningLovforslaget er udformet i overensstemmelse med anbefalingerne ovenfor fra et flertal afkonkurrencelovsudvalgets medlemmer.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om, at ulovlig konkurrenceforvridende støtte, ydet af eksempelvis statslige myndigheder,en region eller en kommune, som påbydes tilbagebetalt, skal indbetales til statskassen, harumiddelbart økonomiske konsekvenser. Men da statslige myndigheder, regionerne og kommunerneallerede har disponeret over de pågældende midler og dermed ikke har kunnet forvente at få demtilbage, har dette forslag reelt ikke økonomiske konksekvenser.Forslaget om fængselsstraf i kartelsager og et generelt forhøjet bødeniveau skønnes kun i begrænsetomfang at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.Fængselsstraf forventes således kun at blive anvendt i et begrænset antal sager. Endvidereindebærer lovforslaget, at der fremover bliver hjemmel til at anvende bedreefterforskningsredskaber, hvilket må formodes at gøre efterforskningen hurtigere og mere effektiv.Den mere effektive efterforskning indebærer samtidig en forøget opdagelsesrisiko, hvilketsammenholdt med den forhøjede strafferamme forventes at føre til en stigning i anvendelsen afstraflempelsesreglerne i konkurrenceloven. Dette vil yderligere bidrage til en forenklet og mereeffektiv opklaring af sagerne.På den baggrund vurderes de økonomiske konsekvenser for det offentlige som følge af forslaget omfængselsstraf i kartelsager og et generelt forhøjet bødeniveau samlet set at være meget begrænsede.Eventuelle merudgifter afholdes inden for Erhvervs- og Vækstministeriets eksisterende økonomiskerammer.De øvrige dele af lovforslaget vedrørende ændring af konkurrenceloven skønnes ikke at haveøkonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.4.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om indførelse af fængselsstraf i kartelsager, tilpasning af straflempelsesreglerne ikonkurrenceloven og et generelt forhøjet bødeniveau forbedrer mulighederne for at strafsanktionerevirksomheder, som overtræder konkurrenceloven, hvilket kan have økonomiske konsekvenser forde virksomheder, der overtræder loven.Lovforslaget skønnes herudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.Forslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)med henblik på en vurdering af, om forslaget indeholder væsentlige administrative konsekvenser(over 10.000 timer). CKR har vurderet, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.8. HøringLovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AffaldDanmark, Amagerforbrænding I/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien,Bryggeriforeningen, Bygherreforeningen, Børsmæglerforeningen, CO-Industri, COOP Danmark,Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskeriforening, DanmarksNationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT, DanskLandbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, DanskeAdvokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Danske Dagblades Forening,Danske Malermestre, Danske Regioner, Danske Revisorer, De Samvirkende Købmænd, DenDanske Dommerforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,Forlæggerforeningen, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, KL, Kooperationen,Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, LiberaleErhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Offentligt Ansattes Organisationer, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rigsrevisionen og Tekniq.9.Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Negativekonsekvenser/merudgifterForslaget om fængselsstraf ikartelsager og et genereltforhøjet bødeniveau skønneskun i begrænset omfang at haveøkonomiske konsekvenser fordet offentlige.Fængselsstraf forventes såledeskun at blive anvendt i etbegrænsetantalsager.Endvidere indebærer forslaget,at der fremover bliver hjemmeltilatanvendebedreefterforskningsredskaber,hvilket må formodes at gøreefterforskningen hurtigere ogmere effektiv.Denmereeffektiveefterforskningindebærersamtidigenforøgetopdagelsesrisiko,hvilketsammenholdtmeddenforhøjedestrafferammeforventes at føre til en stigningianvendelsenafstraflempelsesreglerneikonkurrenceloven. Dette vilyderligere bidrage til enforenklet og mere effektivopklaring af sagerne.På den baggrund vurderes deøkonomiske konsekvenser fordet offentlige som følge afforslaget om fængselsstraf ikartelsager og et genereltforhøjet bødeniveau samlet setat være meget begrænsede.Eventuellemerudgifterafholdes inden for Erhvervs- ogVækstministeriets eksisterendeøkonomiske rammer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (konkurrencelovens § 8, stk. 2, 3. pkt.)Konkurrencerådet anmoder i praksis virksomheder om at indsende ikke-fortrolige udgaver afdokumenter, herunder anmeldelser om fritagelser efter den gældende § 8, stk. 2, jf. stk. 1, som kanoffentliggøres, herunder udleveres til tredjemand, når der som led i sagsbehandlingen skal indhentesbemærkninger fra tredjemand.Med den foreslåede ændring af den gældende bemyndigelse til Konkurrencerådet om fastsættelse afnærmere regler om anmeldelse angives det udtrykkeligt, at der også kan fastsættes regler omindsendelse af en ikke-fortrolig udgave af en anmeldelse om fritagelse.Til nr. 2 (konkurrencelovens § 9, stk. 1, 2. pkt.)Lige som for anmeldelser om fritagelser efter § 8, stk. 2, (jf. lovforslagets § 1, nr. 1) er der praksisfor, at Konkurrencerådet anmoder virksomheder om at indsende en ikke-fortrolig udgave af enanmeldelse om en såkaldt ikke-indgrebserklæring efter den gældende § 9, stk. 1, som kanoffentliggøres, herunder udleveres til tredjemand, når der som led i sagsbehandlingen skal indhentesbemærkninger fra tredjemand.Med den foreslåede ændring af den gældende bemyndigelse til Konkurrencerådet om fastsættelse afnærmere regler om anmeldelse angives det udtrykkeligt, at der også kan fastsættes regler omindsendelse af en ikke-fortrolig udgave af en anmeldelse om en ikke-indgrebserklæring.Til nr. 3 (konkurrencelovens § 11, stk. 6)Der er praksis for, at Konkurrencerådet anmoder virksomheder om at indsende ikke-fortroligeudgaver af dokumenter, herunder anmeldelser, som kan offentliggøres, herunder udleveres tiltredjemand, når der som led i sagsbehandlingen skal indhentes bemærkninger fra tredjemand.Med den foreslåede ændring af den gældende bemyndigelse til Konkurrencerådet om fastsættelse afnærmere regler om anmeldelse angives det udtrykkeligt, at der også kan fastsættes regler omindsendelse af en ikke-fortrolig udgave af en forespørgsel eller anmeldelse efter § 11, stk. 2 eller 5.Til nr. 4 (konkurrencelovens § 11 a, stk. 8 og 9)Konkurrencerådet kan efter den gældende § 11 a, stk. 1, udstede påbud om ophør ellertilbagebetaling af støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former forerhvervsvirksomhed. Det forudsætter dog, at støtten er konkurrenceforvridende og ikke er lovlig ihenhold til offentlig regulering.Hjemlen til dette indgreb over for offentlig konkurrenceforvridende støtte blev indført vedændringen af konkurrenceloven i 2000 (jf. FT 1999-00, tillæg C, s. 998). I forbindelse hermed blevder vedtaget følgende overgangsbestemmelse (jf. FT 1999-00, tillæg C, s. 1002):

”Stk.1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2000.Stk. 2. Påbud om tilbagebetaling af støtte efter § 11 a, stk. 1, som indsat ved denne lov kan ikkeudstedes for støtte, der er ydet inden lovens ikrafttræden. Påbud om tilbagebetaling af støtte, der erydet efter den 1. oktober 2000, kan ikke udstedes, når støtten er anmeldt til Konkurrencerådet indenden 1. januar 2001 med henblik på en erklæring efter § 11 a, stk. 6, som indsat ved denne lov.”Efter bestemmelsens ordlyd lægges der således vægt på ydelsestidspunktet, idet der ikke kanudstedes påbud om tilbagebetaling af støtte, der er ydet inden lovens ikrafttræden. Ordlyden synesikke at være til hinder for et påbud om ophør af støtte ydet før lovens ikrafttræden.I bemærkningerne til overgangsbestemmelsen er følgende imidlertid anført (jf. FT 1999-00, tillægB, s. 1300):”Bestemmelseni stk. 2 er en overgangsbestemmelse, der er rettet mod konkurrenceforvridendestøtte, jf. ændringsforslag nr. 8, (§ 11 a) som dels er ydet før lovens ikrafttræden, dels er ydet i løbetaf de tre første måneder efter, at loven er trådt i kraft.En beslutning truffet før lovens ikrafttræden om at yde konkurrenceforvridende støtte vil, uanset omstøtten udbetales efter lovens ikrafttræden eller ej, ikke kunne være genstand for et påbud om ophøreller tilbagebetaling […].”Bemærkningerne lægger således vægt på beslutningstidspunktet, og ifølge bemærkningerne kan derhverken udstedes påbud om ophør eller tilbagebetaling, hvis det før lovens ikrafttræden er besluttetat yde konkurrenceforvridende støtte.For at afklare denne usikkerhed om, hvornår der kan udstedes et påbud, foreslås der med § 11 a,stk.8,indført hjemmel til, at Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at ydet støtte skal bringes tilophør, jf. den gældende § 11 a, stk. 1, uanset hvornår der måtte være truffet en beslutning om at ydekonkurrenceforvridende støtte. Bestemmelsen indebærer således, at der også vil kunne udstedespåbud om ophør af støtte, hvorom der er truffet beslutning før den 1. oktober 2000, og som fortsatydes. Dette sikrer, at beslutninger om støtte truffet før den 1. oktober 2000 ligestilles medbeslutninger om støtte truffet efter denne dato, såfremt støtten fortsat ydes. Den foreslåedebestemmelse vil kunne have betydning for f.eks. langvarige lejekontrakter, der er indgået før den 1.oktober 2000, og hvor Konkurrencerådet kan konstatere, at lejen ikke er fastsat til markedslejen.Et påbud efter den gældende § 11 a, stk. 1, jf. stk. 2, om tilbagebetaling af ulovligkonkurrenceforvridende støtte rettes mod støttemodtageren. Tilbagebetalingen med tillæg af renterog eventuelt renters rente (jf. den gældende § 11 a, stk. 5, 2.-5. pkt.) skal ske til den, der har ydetden ulovlige og konkurrenceforvridende støtte. Et påbud om tilbagebetaling af modtaget støttebelaster således kun støttemodtageren, hvorimod støttegiveren økonomisk stilles, som om der aldrigvar ydet ulovlig støtte.På denne baggrund foreslås det med § 11 a,stk. 9,at konkurrenceforvridende støtte, som i medføraf § 11 a, stk. 1, er påbudt tilbagebetalt, fordi der er tale om ulovlig støtte, jf. § 11 a, stk. 2, skalindbetales til statskassen. Det drejer sig dels om selve støttebeløbet, jf. § 11 a, stk. 1, dels enforrentning heraf, jf. § 11 a, stk. 5, 2.-5. pkt.

Som efter den gældende lov kan et påbud om tilbagebetaling af ulovlig konkurrenceforvridendestøtte rettes mod privatejet erhvervsvirksomhed, selvejende institutioner samt helt eller delvistoffentligt ejede virksomheder, der drives i selskabsform, jf. § 11 a, stk. 4. Der kan endviderehenvises til den gældende bekendtgørelse nr. 949 af 18. oktober 2000 om tilbagebetaling af støtte,der er ydet til nærmere bestemte offentligt ejede virksomheder.Med forslaget fjernes den dobbeltrolle, som særligt en region eller en kommune ellers under dengældende lov har været i ved på den ene side at have været part i f.eks. en lejekontrakt og modtagetbetaling i henhold hertil og på den anden side efterfølgende at stå som modtager, hhv. opkræver aftilbagebetaling eller efterbetaling af ulovlig konkurrenceforvridende støtte.Med efterbetaling menes f.eks., at en region eller en kommune igennem en årrække har opkrævet enleje for en grund, der lå under markedslejen. I dette tilfælde skal der ved et påbud fraKonkurrencerådet til støttemodtageren ske en efterbetaling af differencen mellem den for lavtaftalte leje og markedslejen.Tilbagebetalingen af støttebeløbet med tilhørende renter skal ske til Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen til indsættelse på en særskilt konto i Erhvervs- og Vækstministeriet. Finderbetaling ikke sted, overdrager styrelsen fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden medhenblik på inddrivelse efter inddrivelsesloven (jf. lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelseaf gæld til det offentlige).Til nr. 5 (konkurrencelovens § 12 b, stk. 3)Der er praksis for, at Konkurrencerådet anmoder virksomheder om at indsende ikke-fortroligeudgaver af dokumenter, herunder fusionsanmeldelser, som kan offentliggøres, herunder udleverestil tredjemand, når der som led i sagsbehandlingen skal indhentes bemærkninger fra tredjemand.Med den foreslåede ændring af den gældende bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren omfastsættelse af nærmere regler om anmeldelse af fusioner angives det udtrykkeligt, at der også kanfastsættes regler om indsendelse af en ikke-fortrolig udgave af en fusionsanmeldelse.Efter den gældende bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner skal en almindelig anmeldelse af enfusion indeholde de oplysninger og dokumenter, der er angivet i et skema til bekendtgørelsen, for atkunne anses for en fuldstændig anmeldelse, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 976 af 13. august2010 om anmeldelse af fusioner. De ledsagende dokumenter er f.eks. det seneste revideredeårsregnskab og årsrapport for hver af fusionsparterne. Ved ministerens udnyttelse af den foreslåedebemyndigelse vil det blive angivet, at en ikke-fortrolig udgave af fusionsanmeldelsen skalmedsendes anmeldelsen for, at denne kan betragtes som en fuldstændig anmeldelse.Til nr. 6 (konkurrencelovens § 12 d, stk. 5)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 7.Til nr. 7 (konkurrencelovens § 12 d, stk. 6)

Den gældende § 12 d, stk. 1-4, opstiller relativt korte tidsfrister for Konkurrencerådets behandlingaf anmeldte fusioner. Hvis rådet ikke har truffet afgørelse inden for de pågældende frister,indebærer det, at fusionen skal betragtes som godkendt, jf. den gældende § 12 d, stk. 5.Hvis en af de deltagende virksomheder i en fusion under Konkurrencerådets behandling af denanmeldte fusion f.eks. påklager en afgørelse om aktindsigt, vil behandlingen af fusionen normaltblive udsat, til Konkurrenceankenævnets kendelse foreligger. Den gældende lov indeholderimidlertid ikke mulighed for en suspension af fristerne i § 12 d, stk. 1-4, mensKonkurrenceankenævnet behandler klagen. Det vil i givet fald kunne indebære, at fusionen i medføraf den gældende § 12 d, stk. 5, skal betragtes som godkendt, mens klagesagen for ankenævnetverserer og uden, at Konkurrencerådet har haft lejlighed til at færdiggøre behandlingen af fusionen.På denne baggrund og for at skabe incitamenter hos virksomheder og Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen til at medvirke til en hurtig behandling i Konkurrenceankenævnet foreslås det, aten klage fra en deltagende virksomhed til Konkurrenceankenævnet over sagsbehandlingen i enendnu ikke afgjort fusionssag indebærer, at fristerne i stk. 1-4 afbrydes, indtil ankenævnet hartruffet afgørelse.Det er efter den foreslåede bestemmelse et krav, at klagen skal vedrøre sagsbehandlingen i enfusionssag, hvori der endnu ikke er truffet afgørelse. Med ”afgørelse” menes en materiel afgørelse isagen om den anmeldte fusion, dvs. afgørelse af, om fusionen kan godkendes eller skal forbydes, jf.§ 12 c, stk. 1 og 3.Med klager over ”sagsbehandlingen” menes en deltagende virksomheds klage over tilsidesættelse afalmindelige forvaltningsretlige regler og principper samt andre formalitetsindsigelser, somKonkurrenceankenævnet har kompetence til at behandle. Det kan f.eks. dreje sig om en klage fra endeltagende virksomhed over, at Konkurrencerådet som led i en markedsundersøgelse eller lign. viludlevere oplysninger til tredjemand, som den deltagende virksomhed anser for at være fortrolige.Det er kun klager fra de deltagende virksomheder i en fusion og ikke tredjemands klage, der efterforslaget kan bevirke, at fristerne afbrydes.Til nr. 8 (konkurrencelovens § 13, stk. 3)Efter den gældende § 13, stk. 3, kan Konkurrencerådet offentliggøre oplysninger omKonkurrencerådets virksomhed og generelle redegørelser. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsenkan Konkurrencerådet ”ilighed med andre myndigheder […] offentliggøre, hvad rådet beskæftigersig med, eller mere generelt oplysende redegørelser, eksempelvis de redegørelser om fusioner, somKonkurrencerådet efter den gældende lov har udsendt.”(jf. FT 1996-97, tillæg A, s. 3671).Bemærkningernes henvisning til Konkurrencerådets redegørelser om fusioner skal ses i lyset af, atloven på daværende tidspunkt ikke indeholdt regler om fusionskontrol. Der var alene pligt forvirksomhederne til efter indgåelsen af en fusion af en vis størrelse at give den daværendeKonkurrencestyrelse meddelelse herom. På baggrund af de indkomne oplysninger udsendteKonkurrencerådet en årlig fusionsredegørelse. Med indførelsen af fusionskontrol ikonkurrenceloven i 2000 ophørte de årlige fusionsredegørelser og i stedet offentliggøresfusionsanmeldelser og Konkurrencerådets afgørelser i de enkelte fusionssager. I praksis har det

været Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har stået for offentliggørelsen på styrelsenshjemmeside.Med den nye affattelse af bestemmelsen videreføres det, at der kan ske offentliggørelse afredegørelser – hvad enten det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens eller Konkurrencerådetsredegørelser – idet det dog præciseres, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der står foroffentliggørelsen. Der er ligeledes tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse omoffentliggørelse af oplysninger om Konkurrencerådets virksomhed. I naturlig forlængelse herafforeslås det, at der også kan ske offentliggørelse af oplysninger om Konkurrence- ogForbrugerstyrelsens virksomhed på konkurrenceområdet.Til nr. 9 (konkurrencelovens § 14, stk. 3)Med forslaget præciseres det, at hjemlen for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmereregler for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed kun vedrører styrelsens virksomhed påkonkurrenceområdet – og ikke på forbrugerområdet.Til nr. 10 (konkurrencelovens § 15 a, stk. 2)Efter den gældende § 15 a, stk. 2, foretages der kun én høring af parterne med en høringsfrist påmindst 3 uger. Fristen gælder dog ikke, hvis sagen allerede har været forelagt for Konkurrencerådet,eller hvis afgørelsen vedrører en anmeldt fusion, der behandles efter lovens kapitel 4.Som et led i sagsprocessen sendes der en såkaldt meddelelse om betænkeligheder til parterne.Typisk udsendes meddelelsen efter, at det på baggrund af en række undersøgelser er besluttet atfortsætte behandlingen af sagen. En meddelelse om betænkeligheder indeholder en overordnetjuridisk kvalificering af de konkurrencemæssige betænkeligheder i sagen, således at parterne kan fåen forventning om, hvad der vil blive undersøgt vedrørende den pågældende virksomhed.Meddelelsens hovedformål er at involvere parterne tidligt i sagsforløbet. Meddelelsen giver parternemulighed for at be- eller afkræfte foreløbige hypoteser med henblik på at fjerne uklarheder ellerfejlopfattelser om f.eks. sagens faktum, ligesom den giver mulighed for en konstruktiv dialog om,hvilke undersøgelser der bør laves.Med bestemmelsen foreslås det, at parterne har en frist på 2 uger til at komme med kommentarer tilmeddelelsen om betænkeligheder.Endvidere har Konkurrencerådet etableret en praksis, hvorefter der partshøres over en såkaldtklagepunktsmeddelelse, som afgives, når undersøgelserne i sagen er afsluttet, og der på denbaggrund er foretaget en samlet, foreløbig vurdering af sagen. Meddelelsens indhold består i ensagsfremstilling med angivelse af sagens relevante fakta samt en foreløbig vurdering af sagen i formaf afgrænsning af de relevante markeder og identifikation af sagens konkurrenceproblem(er). Hvisder er tale om en sag, som efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktørs vurdering skaloversendes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet med henblik på strafferetligefterforskning, når Konkurrencerådet – og eventuelt Konkurrenceankenævnet – har truffetafgørelse, angives dette som udgangspunkt også i klagepunktsmeddelelsen. Med bestemmelsenforeslås det, at parterne har en frist på 6 uger til at svare på klagepunktsmeddelelsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i en vejledning om sagsprocesserne nærmere redegøre forde praktiske forhold omkring en meddelelse om betænkeligheder og en klagepunktsmeddelelse.En meddelelse om betænkeligheder og en klagepunktsmeddelelse sendes i høring i sager, hvor enovertrædelse kræves bragt til ophør, jf. § 11 a, stk. 1, og § 16, stk. 1, eller hvor tilsagn gøresbindende, jf. § 16 a, stk. 1.Med den nye bestemmelse foreslås det endvidere, at hvis der efter forvaltningsloven er pligt til atforetage yderligere partshøring, skal høringsfristen være 3 uger. Hvis sagen allerede har væretforelagt for Konkurrencerådet, kan fristen dog være mindre end de 3 uger.Der vil efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, være pligt til at foretage fornyet partshøring, hvisudkastet til afgørelse indeholder nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er afvæsentlig betydning for sagens afgørelse, som er til ugunst for den pågældende, og som denpågældende ikke kan antages at være bekendt med.Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, er der i visse situationer ikke pligt til at foretage partshøring.Dette gælder eksempelvis, hvis partens interesser i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burdevige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3. Undtagelsesvis og efter en konkret vurdering vil der såledesefter forvaltningsloven kunne undlades at foretage partshøring, eller der vil kunne fastsættes enkortere frist for partshøringen.Det foreslås, at 1.-2. pkt. i bestemmelsen ikke skal gælde for sager, hvor der skal træffes afgørelseefter lovens kapitel 4, dvs. fusionssager. Baggrunden herfor er, at behandlingen af anmeldtefusioner er undergivet stramme tidsfrister. Det fremgår dog allerede af styrelsens gældendevejledning om fusionskontrol, at styrelsen afgiver en meddelelse om betænkeligheder i tilfælde,hvor der er behov for en dybtgående behandling. Hertil kommer, at der i øvrigt foregår en tæt dialogmellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og de deltagende virksomheder under styrelsensbehandling af en anmeldt fusion. De deltagende virksomheder vil blive hørt over et udkast tilafgørelse, men høringsfristen vil være relativt kort.Efter lovforslagets § 1, nr. 12 (§ 16, stk. 2), foreslås der indført mulighed for, at Konkurrencerådetkan udstede præciserende påbud. Efter lovforslagets § 1, nr. 14 (§ 18 b), foreslås der indførtmulighed for, at Konkurrencerådet i hastetilfælde, hvor der skønnes at være risiko for alvorlig skadepå konkurrencen, kan udstede foreløbige påbud, der skal gælde, indtil der træffes afgørelse om,hvorvidt virksomhederne har overtrådt forbuddene i § 6, stk. 1, § 11, stk. 1, EUF-traktatens artikel101, stk. 1, eller artikel 102. Da begge forslag kræver, at Konkurrencerådet hurtigt griber ind,foreslås det, at der heller ikke i disse sagstyper skal udstedes en meddelelse om betænkelighedereller en klagepunktsmeddelelse. En virksomhed vil dog blive partshørt over et udkast til afgørelseifølge forvaltningslovens regler, men høringsfristen kan være relativt kort.Til nr. 11 (konkurrencelovens § 15 e)Der foreslås indsat en ny bestemmelse, der indeholder hjemmel for Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen til at offentliggøre ikke-fortrolige udgaver af dokumenter, der indgår isagsbehandlingen, og hvortil Konkurrencerådet har behov for tredjemands bemærkninger.

Med ”offentliggøre” menes som udgangspunkt en målrettet henvendelse til tredjemand med henblikpå at opnå dennes bemærkninger til dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen. Offentliggørelse vildog også kunne finde sted ved en generel offentliggørelse på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenshjemmeside.Dokumenter, som indgår i sagsbehandlingen, og hvortil Konkurrencerådet har behov fortredjemands bemærkninger, kan f.eks. være en såkaldt meddelelse om betænkeligheder, en såkaldtklagepunktsmeddelelse, tilsagn, som virksomheder tilbyder at afgive eller en anmeldelse, herunderen fusionsanmeldelse. Med lovforslagets § 1, nr. 1-3 og nr. 5 foreslås det, at den gældendebemyndigelse til Konkurrencerådet og ministeren til at udstede nærmere regler om indsendelse afanmeldelser udvides til at omfatte fastsættelse af regler om indsendelse af ikke-fortrolige udgaver afanmeldelser.En meddelelse om betænkeligheder er et dokument, som på et forholdsvis tidligt tidspunkt isagsbehandlingen sendes til parterne. I meddelelsen orienteres parterne skriftligt om, hvilkekonkurrenceproblemer konkurrencemyndighederne ser ved den aftale eller adfærd, som sagenvedrører, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.En klagepunktsmeddelelse er et dokument, som ved afslutningen af undersøgelserne udsendes ihøring til parterne, og som indeholder en sagsfremstilling med angivelse af sagens fakta samt enforeløbig vurdering af sagen i form af afgrænsning af de relevante markeder og identifikation afsagens konkurrenceproblem(er), jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.I forbindelse med sagsoplysningen kan Konkurrencerådet ikke altid kun forlade sig på parternesoplysninger, men kan også have behov for at indhente oplysninger fra tredjemand. Af samme grundforeslås det, at bestemmelsen også indeholder hjemmel til, at Konkurrencerådet som led isagsoplysningen kan anmode om at få en ikke-fortrolig udgave af parternes svar på de pågældendedokumenter med henblik på at indhente tredjemands bemærkninger hertil.I praksis har Konkurrencerådet indhentet tredjemands kommentarer til særligt tilsagn, somvirksomheder har tilbudt at afgive. Virksomheder kan for det første afgive tilsagn i forbindelse meden sag, hvor Konkurrencerådet har udtrykt betænkeligheder i relation til forbuddet modkonkurrencebegrænsende aftaler eller forbuddet mod misbrug af dominerende stilling, jf. dengældende § 16 a, stk. 1. For det andet kan virksomheder afgive tilsagn med henblik på at opnåKonkurrencerådets godkendelse af en anmeldt fusion, jf. den gældende § 12 e, stk. 1. Disse tilsagnvil efter den foreslåede bestemmelse kunne offentliggøres eller udleveres til tredjemand medhenblik på at opnå bemærkninger hertil.Konkurrencerådet har i praksis også sendt en ikke-fortrolig udgave af en fusionsanmeldelse tiltredjemand med henblik på at opnå dennes bemærkninger til fusionen.Det er ikke-fortrolige udgaver af dokumenterne, der offentliggøres eller udleveres, jf. den gældende§ 13, stk. 4. Der offentliggøres eller udleveres således ikke andet eller mere end de oplysninger,som senere fremtræder i den endelige udgave af en afgørelse, som offentliggøres på Konkurrence-og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.Til nr. 12 (konkurrencelovens § 16, stk. 2)

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at Konkurrencerådet kan udstede påbud, som ernødvendige for at sikre en rettidig og korrekt opfyldelse af et allerede udstedt påbud.Med forslaget vil det være muligt for Konkurrencerådet at udstede påbud, der angiver hvorledes etallerede udstedt påbud kan opfyldes rettidigt eller på en korrekt måde ved nye tiltag fravirksomhedens side uden, at rådet skal indlede en ny sag om, hvorvidt der foreligger enovertrædelse af forbuddene i § 6, stk. 1, § 11, stk. 1, EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, og artikel102. Bestemmelsen er således tiltænkt målrettet de tilfælde, hvor en virksomheds aftaler elleradfærd er i strid med loven og den hensigt, der lå bag det oprindelige påbud.Parterne vil, forinden et præciserende påbud udstedes, blive hørt i overensstemmelse medforvaltningsloven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.Et præciserende påbud vil kunne påklages til Konkurrenceankenævnet, jf. den gældende § 19, stk.1. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et præciserende påbud udstedtefter § 16, stk. 2, vil kunne straffes med bøde, jf. den gældende § 23, stk. 1, nr. 8.Til nr. 13 (konkurrencelovens § 18, stk. 4)Efter den gældende bestemmelse kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under enkontrolundersøgelse tage ”identiske elektroniske kopier (spejlinger) af dataindholdet af elektroniskemedier” og medtage det kopierede materiale med henblik på efterfølgende at gennemgå dette. Dettemateriale skal forsegles, når styrelsen forlader virksomhedens eller sammenslutningens lokaliteter.Styrelsen skal senest 25 hverdage efter kontrolundersøgelsen give en kopi af de oplysninger, somstyrelsen måtte have taget fra spejlingen til den, der er genstand for kontrolundersøgelsen. Fristenpå de 25 hverdage kan i særlige tilfælde forlænges, jf. den gældende § 18, stk. 7. Ifølgebemærkningerne til den bestemmelse kan de særlige forhold, som kan begrunde en forlængelse affristen, f.eks. være tekniske forhold, som gør det vanskeligt at færdiggøre gennemgangen af deelektroniske kopier inden for fristen, eller mængden af indsamlede data (jf. FT 2006-07, tillæg A, s.4984).Den teknologiske udvikling har overhalet bestemmelsen på en række punkter. Det er eller vil indenfor overskuelig fremtid for det første være muligt at foretage andre former for indsamling afdataindholdet af elektroniske medier end ved spejlinger. For det andet vil det være muligt atoverføre data fra f.eks. en virksomheds server eller online facilitet til at gemme data (”sky”) tilKonkurrence- og Forbrugerstyrelsens server eller online facilitet uden mellemkomst af noget fysiskelektronisk medie. Den gældende bestemmelse forudsætter imidlertid, at der overføres data til etfysisk medie som f.eks. en disc, som derefter medtages til nærmere gennemgang. For det tredje vildet være muligt at sikre indsamlede data på anden måde end ved en traditionel forsegling.Da den gældende bestemmelse således ikke er teknologineutral, foreslås den nyaffattet for dermedat fremtidssikre den.Samtidig med den nye affattelse foreslås fristen på de 25 hverdage til Konkurrence- ogForbrugerstyrelsens undersøgelser forlænget til 40 hverdage. Den teknologiske udvikling harmedført, at virksomheder i stigende grad opbevarer og behandler data elektronisk, hvilket har denkonsekvens, at datamængden hos kontrolundersøgte virksomheder er stadigt stigende. De senesteårs erfaringer med gennemgang og analyse af elektroniske kopier har vist, at der kan være tale om

meget store mængder data, som det kan være vanskeligt for styrelsen at foretage en tilbundsgåendegennemgang og analyse af. En forlængelse af fristen på 25 hverdage vil endvidere kunne bevirke, atsagsbehandlingen efter en kontrolundersøgelse samlet set vil kunne blive mere fokuseret, idetstyrelsen vil kunne foretage mere omfattende og dybdegående søgninger i de elektroniske kopier ogdermed i højere grad undgå at ekstrahere materiale, der senere viser sig ikke at være relevant.Desuden vil det mindske risikoen for, at styrelsen senere i sagsbehandlingen skal stille krav omyderligere materiale fra en virksomhed.Med1. pkt.foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indsamle dataindholdet fraelektroniske medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, med henblik på efterfølgende atgennemgå dette. Med den nye affattelse af bestemmelsen reguleres det ikke, hvorledes styrelsenrent teknologisk indsamler dataindholdet. I konsekvens heraf anvendes der overalt i den foreslåedebestemmelse udtrykket ”de indsamlede data” i stedet for ”det spejlede materiale”. Den nyeformulering af bestemmelsen ændrer ikke på, at det, som efter den gældende bestemmelse, er etkrav, at der er tale om dataindhold i elektroniske medier, som er omfattet af kontrolundersøgelsen.Med2. pkt.foreslås det, at de indsamlede data skal forsegles eller på anden måde sikres modlæsning, inden kontrolundersøgelsen afsluttes. Det nye i forhold til den gældende bestemmelse er, atKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vælge at sikre de indsamlede data på en anden måde endved forsegling. Det afgørende er, at de indsamlede data sikres mod læsning, indtil de åbnes forlæsning, jf. 3. pkt. Denne sikring skal ske, inden kontrolundersøgelsen afsluttes. Såvelvirksomheder som styrelsen har en interesse i at sikre dataindholdet for dermed at kunne konstatereeventuelle brud af sikringen.Med3. pkt.foreslås det, at den, der er genstand for kontrolundersøgelsen eller en repræsentant fordenne, kan stille krav om at overvære, når de indsamlede og sikrede data gøres tilgængelige forlæsning. Denne samme personkreds kan endvidere og som efter den gældende bestemmelse stillekrav om at overvære styrelsens gennemgang af det indsamlede materiale. Med udtrykket”overvære” stilles der ikke som efter den gældende bestemmelse krav om, at de pågældende skalvære fysisk til stede. Der gives således også mulighed for, at de pågældende virtuelt kan overværeåbningen eller gennemgangen af de indsamlede data.Med4. pkt.foreslås fristen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gennemgang og undersøgelseaf de indsamlede data forlænget fra 25 hverdage til 40 hverdage, idet styrelsen inden fristens udløbskal give en kopi af de oplysninger, som styrelsen måtte have taget fra de indsamlede data, til den,der er genstand for kontrolundersøgelsen. Det præciseres endvidere, at fristen regnes fraafslutningen af kontrolundersøgelsen.Det foreslåede5. pkt.svarer til den gældende bestemmelse, idet der dog tages højde for, at sikringaf de indsamlede data kan ske på anden måde end ved forsegling. Det afgørende er, at de sikres modlæsning, når gennemgangen af de indsamlede data er gennemført.Som efter den gældende bestemmelse har den, der er genstand for en kontrolundersøgelse, efter detforeslåede6. pkt.krav på, at indsamlede data slettes, hvis de efter Konkurrence- ogForbrugerstyrelsens vurdering ikke indeholder beviser for en overtrædelse af konkurrencereglerne.Denne sletning skal ske senest ved udløbet af fristen på de foreslåede 40 hverdage. FinderKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen omvendt, at der er grundlag for at gå videre med sagen,

herunder at oversende sagen til f.eks. politiet, skal det indsamlede materiale opbevares forsegleteller på anden måde sikret mod læsning, indtil sagen er endeligt afsluttet. Dette sker af hensyn tilbevissikringen i sagen. F.eks. kan der tænkes at forekomme tilfælde, hvor det af en part i en sag vilblive betvivlet, om en given oplysning stammer fra det indsamlede materiale. I sådanne tilfælde vilforseglingen eller sikringen mod læsning kunne brydes, og det vil være muligt at efterprøveindsigelsen (jf. FT 2006-07, tillæg A, s. 4984).Det indsamlede materiale opbevares af den myndighed, der behandler sagen, og først når sagen erendeligt afsluttet, vil materialet ifølge det foreslåede7. pkt.blive slettet.Til nr. 14 (konkurrencelovens § 18 b)Efter den gældende lov kan Konkurrencerådet ikke træffe afgørelse om såkaldte foreløbigeforholdsregler eller foreløbige påbud, der går ud på midlertidigt at fjerne enkonkurrencebegrænsning og bibeholde den oprindelige konkurrencesituation, indtil der træffesafgørelse om selve substansen i en sag. Et eksempel på et foreløbigt påbud kan være etleveringspåbud, som skal gælde, indtil der træffes afgørelse om, hvorvidt en virksomhed har endominerende stilling og har misbrugt denne stilling ved at nægte at levere til en anden virksomhed.Europa-Kommissionen og langt størstedelen af konkurrencemyndighederne i EU-landene harhjemmel til at træffe beslutning om foreløbige forholdsregler. Det er kun Danmark, Estland ogIrland, der ikke har hjemmel hertil.De undersøgelser, som Konkurrencerådet skal foretage, førend der kan træffes afgørelse i en sagom, at en virksomhed f.eks. har misbrugt sin dominerende stilling, er omfattende,ressourcekrævende og kan indebære en lang sagsbehandlingstid.På denne baggrund foreslås der indført hjemmel til, at Konkurrencerådet kan udstede et foreløbigtpåbud i tilfælde, hvor en aftale eller adfærd foreløbigt skønnes at kunne udgøre en overtrædelse afforbuddene i § 6, stk. 1, § 11, stk. 1, EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, eller artikel 102, og hvor derskønnes at være risiko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis der ikke foretages et hurtigtindgreb.Efterstk. 1skal to betingelser være opfyldt, for at Konkurrencerådet kan træffe afgørelse om etforeløbigt påbud. For det første skal der være tale om et tilfælde, hvor der skønnes at være risiko foralvorlig skade på konkurrencen, hvis der ikke gribes hurtigt ind. For det andet skal der være tale omen aftale eller adfærd, som på det foreliggende grundlag skønnes at udgøre en overtrædelse afforbuddene mod konkurrencebegrænsende aftaler eller forbuddene mod misbrug af dominerendestilling. Bestemmelsen er inspireret af Europa-Kommissionens hjemmel i artikel 8, stk. 1, i Rådetsforordning nr. 1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EF-Tidende 2003, nr. L 1, s.1).Sigtet med et foreløbigt påbud er etablering af status quo, dvs. konkurrencen på et marked skalgenetableres. Sigtet er derimod ikke at skabe ny konkurrence eller nye markeder. Genetablering afstatus quo kan også komme på tale, selvom der kun kortvarigt har været konkurrence på et marked.Hvad angår den første betingelse om risiko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis der ikke hurtigtgribes ind, indebærer det, at der skal være tale om et hastetilfælde. Med den foreslåede ordlyd

”skønnes at være risiko for” stilles der ikke krav om, at Konkurrencerådet skal bevise skaden; det ertilstrækkeligt, at Konkurrencerådet kan sandsynliggøre, at aftalen eller adfærden er egnet til atkunne medføre alvorlig skade.Det er konkurrencen på et marked, som kan være i risiko for at lide alvorlig skade. Risiko foralvorlig skade på konkurrencen på et marked kan f.eks. foreligge, hvis en virksomhed, der skønnesat være dominerende, nægter at levere et vigtigt input til en tidligere kunde. Der kan også værerisiko for alvorlig skade på konkurrencen, hvis en virksomhed, der skønnes at være dominerende,f.eks. har en betydelig risiko for at eliminere en konkurrent på et marked ved urimeligt lave priser,loyalitetsskabende rabatter eller eksklusive købsaftaler. Et tredje tilfælde kan være, hvis envirksomhed forsøger at opretholde en fast videresalgspris ved at straffe købere, som ikke overholderden fastsatte pris – eller omvendt belønner de købere, der overholder den fastsatte pris forvideresalget. Der kan også være alvorlig risiko for skade på konkurrencen, hvis en virksomhed, derskønnes at være dominerende, forsøger at hindre små konkurrenter eller nye virksomheder i at agerepå markedet. Risiko for alvorlig skade på konkurrencen kan også opstå, hvis en virksomhedforetager et misbrug af tilsvarende karakter, som Konkurrencerådet allerede har påbudt, atvirksomheden skal ophøre med.Begrebet ”konkurrence” skal forstås bredt og kan også omfatte f.eks. en virksomheds adfærdmålrettet en enkelt konkurrent med henblik på at svække den pågældende konkurrents mulighederfor at agere på et marked og med den virkning, at der er risiko for alvorlig skade på konkurrencen.Den anden betingelse for, at Konkurrencerådet i givet fald kan udstede et foreløbigt påbud, er, at enaftale eller adfærd efter en foreløbig vurdering skønnes at være en overtrædelse af § 6, stk. 1, § 11,stk. 1, EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, eller artikel 102. Da der er tale om et foreløbigt indgreb,tjener det ikke noget formål at opstille krav om, at Konkurrencerådet skal bevise, at der foreliggeren fuldbyrdet overtrædelse, eller at der foreligger samhandelspåvirkning. Det er heller ikke et krav,at Konkurrencerådet har foretaget en fuldstændig markedsundersøgelse og kortlagt en virksomhedsstilling. Det er i relation til forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler tilstrækkeligt for, at etforeløbigt påbud kan udstedes, at Konkurrencerådet kan sandsynliggøre, at der foreligger en aftale,samordnet praksis eller vedtagelse, der er konkurrencebegrænsende, og at den foreløbigt skønnes atkunne udgøre en overtrædelse af forbuddet. Hvad angår forbuddet mod misbrug af en dominerendestilling, er det tilstrækkeligt, at det relevante marked og virksomhedens stilling herpå ersandsynliggjort, og at adfærden foreløbigt skønnes at kunne udgøre en overtrædelse af forbuddet.Hvor det kan komme på tale at anvende forbuddet i EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, eller artikel102, er det endvidere tilstrækkeligt, at Konkurrencerådet har sandsynliggjort, at aftalen elleradfærden kan påvirke samhandelen mellem EU-medlemsstaterne.Som anført i lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil, skal der ikke sendes en meddelelseom betænkeligheder eller en klagepunktsmeddelelse til en virksomhed, forinden et påbud efter denforeslåede bestemmelse kan udstedes. Det skyldes, at der er behov for med et foreløbigt påbud atkunne gribe hurtigt ind. Et påbud efter den foreslåede bestemmelse er en afgørelse iforvaltningslovens forstand, og virksomhederne skal derfor høres, forinden Konkurrencerådettræffer afgørelse. En virksomhed vil blive partshørt over et udkast til afgørelse, men høringsfristenkan være relativt kort. Da anvendelsesområdet for bestemmelsen er hastetilfælde, skalKonkurrencerådet endvidere ikke undersøge og afklare enhver indsigelse, som en virksomhed måttefremføre. I modsat fald ville hele formålet med bestemmelsen blive forspildt. Hvis en virksomhedmener, at der er en objektiv begrundelse for den pågældende adfærd, har virksomheden bevisbyrden

herfor, og Konkurrencerådet skal alene redegøre for, hvorfor den objektive begrundelse efter rådetsopfattelse ikke er bevist af den pågældende virksomhed.Lige som efter EU-konkurrencereglerne på dette område har en klager ikke et retskrav på, atKonkurrencerådet udsteder et foreløbigt påbud. Det er op til Konkurrencerådet at vurdere, om derefter den foreslåede bestemmelse er hjemmel til, at der i et konkret tilfælde udstedes et foreløbigtpåbud.Det konkrete indhold af et foreløbigt påbud beror på, hvilken mulig overtrædelse af loven der kanvære tale om, og en vurdering af, hvilket virkemiddel der umiddelbart set forekommer at være detbedst egnede til at genskabe status quo. § 16 i den gældende lov indeholder en ikke-udtømmendeopregning af eksempler på påbud. Det kan være påbud om ændringer i aftaler, herunder påbud omat afstå fra at regulere bud mv. inden en tilbudsgivning, ophævelse af urimelige ellerdiskriminatoriske priser, leveringspåbud, påbud om at afstå fra at opsige aftaler eller påbud omtildeling af midlertidig adgang til en væsentlig facilitet, som tidligere har været benyttet.Medstk. 2foreslås det, at Konkurrencerådet skal indbringe afgørelsen for Konkurrenceankenævnetmed henblik på stadfæstelse af rådets påbud. Konkurrencerådet skal indbringe afgørelsen senest 10hverdage efter, at rådet har truffet den pågældende afgørelse. Finder indbringelsen ikke sted indenfor fristen, bortfalder Konkurrencerådets afgørelse.I konsekvens af, det er Konkurrencerådet, der efter den foreslåede § 18 b, stk. 3, skal indbringe etpåbud for Konkurrenceankenævnet med henblik på stadfæstelse, foreslås der ikke indførtklageadgang for parterne eller for tredjemand. De pågældende kan i stedet indtræde i sagen ogfremføre deres argumenter under ankenævnets behandling af det indbragte påbud. Den gældendebekendtgørelse om Konkurrenceankenævnet vil blive ændret i overensstemmelse hermed.Konkurrenceankenævnets efterprøvelse af Konkurrencerådets afgørelse er en legalitetsprøvelse,dvs. en efterprøvelse af, om der var hjemmel for rådet til at udstede det foreløbige påbud. Denneefterprøvelse skal dog ske i lyset af, at Konkurrencerådet kun har skullet sandsynliggøre, at derkunne være risiko for alvorlig skade på konkurrencen, og at den pågældende aftale eller adfærdefter en foreløbig vurdering skønnedes at kunne udgøre en overtrædelse.Medstk. 3foreslås det, at Konkurrencerådets afgørelse gælder, fra Konkurrenceankenævnet harstadfæstet afgørelsen, og indtil rådet har truffet afgørelse i hovedsagen, dvs. truffet afgørelse om,hvorvidt der foreligger en overtrædelse af forbuddet med konkurrencebegrænsende aftaler ellerforbuddet mod misbrug af dominerende stilling, jf. § 6, stk. 1, § 11, stk. 1, EUF-traktatens artikel101, stk. 1, eller artikel 102. Hvis virksomhederne afgiver tilsagn, skal det foreløbige påbud efterden foreslåede bestemmelse heller ikke gælde, men dog forudsat, at tilsagnene imødekommerKonkurrencerådets betænkeligheder, og at rådet har gjort tilsagnene bindende, jf. den gældende §16 a, stk. 1.Hvis parterne inden fristen på de 10 hvredage, jf. stk. 2, giver afkald på, at påbuddet skal indbringesfor Konkurrenceankenævnet, gælder påbuddet, fra det er meddelt parterne, og indtilKonkurrencerådet har truffet afgørelse i hovedsagen.

Da et påbud efter den foreslåede § 18 b, stk. 1, er et foreløbigt indgreb, der foretages på baggrund afsandsynliggørelsen af en overtrædelse, stilles der ikke krav om, at det indgreb, som der i givet faldtræffes afgørelse om i hovedsagen, skal være identisk med det foreløbige påbud.Til nr. 15 (konkurrencelovens § 19, stk. 6)Den gældende § 19, stk. 1, angiver med anførelsen af de afgørelser, der kan påklages,Konkurrenceankenævnets kompetence. Da Konkurrencerådet efter lovforslagets § 1, nr. 14, skalindbringe et påbud for Konkurrenceankenævnet for, at dette får virkning, foreslås det i konsekvensheraf, at Konkurrenceankenævnet tillægges udtrykkelig kompetence til også at behandle sådanneafgørelser.Til nr. 16 (konkurrencelovens § 21, stk. 2)Konkurrenceankenævnets materielle afgørelser træffes af formanden og de fire andre medlemmer afankenævnet. Den gældende § 22, stk. 2, 3. pkt., hvorefter et medlems hverv ophører med udgangenaf den måned, hvori vedkommende fylder 70 år, indebærer, at sager, der ikke er færdigbehandledeved ophøret af den pågældendes hverv, skal behandles på ny, når et nyt medlem er udpeget. Dette erikke hensigtsmæssigt, hverken i forhold til Konkurrenceankenævnets sagsbehandling eller i forholdtil udnyttelsen af ankenævnets ressourcer.Det foreslåede nye pkt. i § 21, stk. 2, giver derfor adgang til, at formanden for eller et medlem afKonkurrenceankenævnet kan færdigbehandle sager, der ved ophøret af den pågældendes hverv erunder behandling i ankenævnet.Adgangen for formanden eller et medlem til at fortsætte sit hverv gælder i forhold til sager, der ikkeer færdigbehandlede. En sag anses for færdigbehandlet, når Konkurrenceankenævnet har afsagtkendelse vedrørende den materielle del af sagen.Til nr. 17 (konkurrencelovens § 23, stk. 1)Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20.Til nr. 18 (konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 12)Den foreslåede ændring er en konsekvens af et nyt nr. 13 i § 23, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.Til nr. 19 (konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 13)I lighed med Europa-Kommissionens muligheder for at straffe undladelser af at efterkommeforeløbige forholdsregler (jf. artikel 23, stk. 2, i Rådsforordning nr. 1/2003) og for at styrke eneffektiv håndhævelse af forbuddene mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug afdominerende stilling foreslås der indført bødestraf til den, der forsætligt eller groft uagtsomtundlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 18 b, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 14).Strafbarheden forudsætter, at Konkurrencerådets påbud er blevet stadfæstet afKonkurrenceankenævnet, jf. den foreslåede § 18 b, stk. 3.

Da et påbud efter den foreslåede § 18 b, stk. 1, kun udstedes, fordi der skønnes at være alvorligrisiko for skade på konkurrencen, vil en forsætlig eller groft uagtsom undladelse af at efterkommepåbuddet som udgangspunkt blive betragtet som en alvorlig overtrædelse af loven.Til nr. 20 (konkurrencelovens § 23, stk. 3 og 4)Med § 23,stk. 3,foreslås det, at straffen for den, der i strid med forbuddet i lovens § 6, stk. 1, ellerEUF-traktatens artikel 101, stk. 1, (jf. den gældende § 23, stk. 1, nr. 13) indgår en kartelaftale, kanstige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Fængselsstraf kan kun komme på tale, hvis overtrædelsener forsætlig og af grov beskaffenhed, hvilket navnlig kan skyldes omfanget af overtrædelsen eller deskadevirkninger, som overtrædelsen er egnet til at medføre.For at realisere gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse skal der være indgået en aftale omet kartel.Aftalebegrebet skal i overensstemmelse med EU-konkurrenceretten fortolkes bredt (jf. FT 1996-97,tillæg A, s. 3657, h. sp.). Det konkurrenceretlige aftalebegreb omfatter både mundtlige og skriftligeaftaler, udtrykkelige og stiltiende aftaler. Der stilles ikke krav om udtrykkelige sanktionsmulighedereller foranstaltninger til håndhævelsen af en konkurrencebegrænsning i en aftale. Det afgørende er,at mindst to parter har givet udtryk for en fælles eller samstemmende vilje til at optræde påmarkedet på en bestemt måde (jf. FT 2004-05, 1. samling, tillæg A, s. 1637, v. sp.).Under det konkurrenceretlige aftalebegreb falder også samordnet praksis og vedtagelser, jf. 2. pkt. iden foreslåede bestemmelse. Efter EU-konkurrenceretten er samordnet praksis ”enform forkoordinering mellem virksomheder, hvor disse ikke går så langt som til at afslutte en egentligaftale, men dog bevidst erstatter den risiko, der er forbundet med normal konkurrence, medindbyrdes praktisk samarbejde”(jf. præmis 26 i EF-Domstolens dom i sag C-8/08, T-MobileNetherlands). Grænserne mellem, hvornår der foreligger en aftale, henholdsvis en samordnetpraksis, er efter såvel EU-konkurrenceretten som dansk praksis flydende og beror primært på, omder kan bevises en egentlig aftale, eller om beviserne mere peger i retning af den viljesmæssigetilpasning, som bl.a. er kendetegnende for en samordnet praksis.Med begrebet ”vedtagelse” menes en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder, jf. §6, stk. 3. Begrebet kan omfatte vedtægter, beslutninger og henstillinger.Det centrale i et kartel er, jf. 2. pkt., for det første, at det er en aftale mv., der indgås mellemvirksomheder i samme omsætningsled, dvs. konkurrenter. Konkurrencebegrænsende aftaler mellemvirksomheder, der befinder sig i forskellige omsætningsled, er ikke omfattet af bestemmelsen. Detkan f.eks. være en aftale mellem en leverandør og en forhandler om de priser, som forhandlerenskal anvende ved videresalget af varerne eller tjenesteydelserne.For det andet skal aftalen mv. vedrøre priser i bred forstand, begrænsninger af produktion eller salg,markeds- eller kundedeling eller tilbudskoordinering. De overtrædelser, som er nævnt i 2. pkt., nr.1-4, svarer indholdsmæssigt til den gældende § 7, stk. 2, som fastsætter, hvilkekonkurrencebegrænsende aftaler mv., der ikke er omfattet af bagatelreglen i § 7, stk. 1. Årsagen til,at disse konkurrencebegrænsende aftaler mv. ikke er omfattet af bagatelreglen, er, at der er tale om”såalvorlige konkurrencebegrænsninger, at forbuddet (i § 6, stk. 1) finder anvendelse – uansetdeltagernes omsætning eller markedsandele”(FT 2009-10, A, L 109 som fremsat, s. 12).

De konkurrencebegrænsninger, som er oplistet i 2. pkt., nr. 1-4, udgør også efter EU-konkurrenceretten så alvorlige konkurrencebegrænsninger, at forbuddet i artikel 101, stk. 1, finderanvendelse uanset virksomhedernes markedsandele. De anførte konkurrencebegrænsninger er alleudtryk for væsentlige forretningsdispositioner, som den enkelte virksomhed bør træffe uafhængigt,dvs. uden at involvere sine konkurrenter heri. Gør den ikke det, overtræder virksomheden forbuddeti § 6, stk. 1, eller tillige artikel 101, stk. 1, i EUF-traktaten, jf. § 24, stk. 1. Efter den gældende lovkan en sådan overtrædelse indebære, at virksomheden pålægges en bøde. Gerningsindholdet i denforeslåede bestemmelse er således ikke nyt; det nye er, at sanktionen i givet fald kan stige tilfængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis overtrædelsen er sket forsætligt, og hvis overtrædelsen er afgrov beskaffenhed.Særligt på baggrund af de kartelaftaler, som Europa-Kommissionen i tidens løb har grebet ind overfor, kan det konstateres, at en kartelaftale typisk omfatter en flerhed af dekonkurrencebegrænsninger, der er anført i 2. pkt., og at deltagerne herudover ofte har udveksletoplysninger om f.eks. producerede og solgte mængder med specifikationer af priser og kunder samtoplysninger om fremtidige tiltag for så vidt angår produktion, priser og salg.Mednr. 1foreslås det, at straffen kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis virksomheder isamme omsætningsled indgår aftaler om ”priser, avancer og lign. for salget eller videresalget afvarer eller tjenester”. Bestemmelsen omfatter aftaler om enhver foranstaltning, som virksomheder isamme omsætningsled direkte eller indirekte fastlægger for den endelige pris på en vare eller entjenesteydelse, som de ellers burde konkurrere om. Det kan f.eks. være aftaler om ens købs- ellersalgspriser, aftaler om målpriser, aftaler om minimumspriser eller aftaler om fælles prisforhøjelser.Det kan også være aftaler mellem virksomheder i samme omsætningsled om f.eks., hvilken prisderes respektive forhandlere skal eller bør (”vejledende videresalgspris”) anvende ved videresalgetaf varerne eller tjenesteydelserne. Aftaler mellem virksomheder i samme omsætningsled om ensavancer, herunder om deres respektive forhandleres avancer, er også omfattet af den foreslåedebestemmelse. En variant af en aftale om fastlæggelse af deltagernes avancer er aftaler, der forbyderdeltagerne at yde rabatter, aftaler om ensartede, herunder maksimale, rabatter, eller aftaler, derforbyder afvigelser fra offentliggjorte rabatter.Mednr. 2foreslås det, at straffen kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis virksomheder isamme led indgår aftaler om ”begrænsninger af produktion eller salg”. Bestemmelsen omfatterenhver foranstaltning, som virksomheder i samme omsætningsled aftaler med henblik på atbegrænse den produktion eller det salg, som de ellers burde konkurrere om.Prisen på et produkt er afhængig af udbud og efterspørgsel. Det kan derfor påvirke priserne, hvis toeller flere virksomheder i samme omsætningsled indgår aftale om at begrænse udbuddet af en givenvare eller tjenesteydelse – det være sig ved en begrænsning af de producerede eller de solgtemængder. Som anført i bemærkningerne til den gældende § 7, stk. 2, har deltagerne i en prisaftaledesuden ofte ”aftaltbegrænsninger på deres produktion eller salg for dermed at understøtteprisaftalen. Der kan også forekomme tilfælde, hvor virksomheder alene aftaler begrænsninger påderes produktion eller salg velvidende den indflydelse, som dette kan have for prisen påprodukterne”(jf. FT 2009-10, A, L 109 som fremsat, s. 12). Der kan henvises til dom af 6.september 2011 fra Retten i Kolding i sag 1-4944/2010, hvor retten fandt, at en brancheforening forkartoffelavlere i strid med forbuddet i § 6, stk. 3, jf. stk. 1, havde opfordret til, at medlemmerne

indgik kontrakter med kartoffelpakkerier om mindstepriser samtidig med, at de begrænsendeudbuddet af kartofler for at sikre mindstepriserne.Det er endvidere anført i bemærkningerne til den gældende § 7, stk. 2: ”Ienproduktionsbegrænsningsaftale kan der være aftalt kvoter, som den enkelte aftaledeltager måproducere i en given periode. Sådanne kvoter kan f.eks. være relateret til deltagernesmarkedsandele. Aftalen kan være udbygget med et system, hvorefter de af deltagerne, somoverskrider deres tildelte kvoter, skal udrede en form for kompensation til deltagere, som ikonsekvens heraf ikke kan udnytte deres kvoter. I så fald kan et resultat af aftalen være højerepriser. Det skyldes, at den virksomhed, der producerer mere end den aftalte kvote, nødvendigvis måsælge til højere priser for dermed at være i stand til at kunne udrede kompensationen herfor til deandre aftaledeltagere.En aftale om begrænsning af produktionen kan også foreligge, hvis aftaledeltagerne f.eks. skal givederes samtykke til, at en af deltagerne ønsker at udvide sin produktion eller at bygge en ny fabrik.Hvis virksomheder som følge af overkapacitet og faldende efterspørgsel inden for en brancheindgår aftale om (midlertidige) produktionsstandsninger for at opretholde fortsat høje priser, kander også foreligge en ulovlig produktionsbegrænsningsaftale, jf. EF-Domstolens dom af 20.november 2008 i sag C-209/07 ”Beef Industry Development””(FT 2009-10, A, L 109 som fremsat,s. 12).Aftaler om begrænsninger af salget kan have samme virkninger som enproduktionsbegrænsningsaftale – om end i et senere omsætningsled – idet de indebærer, at aftagernei et bestemt område ikke kan købe de ønskede mængder af de pågældende varer ellertjenesteydelser. Denne kunstige begrænsning af udbuddet vil indebære forhøjede priser på de fåmængder, som kan købes. Lige som for produktionsbegrænsningsaftaler kan der være aftalt kvoterfor de mængder, som deltagerne må sælge, samt en kompensationsordning herfor. En aftale ombegrænsning af salget kan også foreligge, hvis virksomheder i samme omsætningsled skal givederes samtykke til, at en af deltagerne udvider sine salgsmængder eller sit salgsområde.Mednr. 3foreslås det, at straffen kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis virksomheder isamme led indgår aftaler om ”opdeling af markeder eller kunder”. Bestemmelsen omfatter enhverforanstaltning, som virksomheder i samme omsætningsled aftaler om begrænsning af de markedereller kunder, som de ellers burde konkurrere om. Som anført i bemærkningerne til den gældende §7, stk. 2, nr. 3, er sådanne ”aftaler,der udgør alvorlige konkurrencebegrænsninger, … ofte en del afen overordnet aftale eller kartel om ens høje priser og salgsbegrænsninger. Der kan dog også væreindgået separate aftaler om markeds- og kundedeling med henblik på at sikre et generelt højtprisniveau mellem aftaledeltagerne”(FT 2009-10, A, L 109 som fremsat, s. 13). Markeds- ogkundedelingsaftaler begrænser kundernes valgmuligheder med deraf følgende højere priser ellerlavere produktion.En markedsdelingsaftale kan være en aftale, der opdeler produktmarkedet, men kan også indebæredeling af det geografiske marked. En kundedelingsaftale kan omfatte fordeling af individuellekunder eller tildeling af kundegrupper (f.eks. offentlige institutioner, detailhandlere og endeligeforbrugere). Som anført i bemærkningerne til den gældende § 7, stk. 2, nr. 3, afskærermarkedsdelingsaftaler den enkelte aftaledeltager i ”aterhverve flere kunder og dermed forøge sinmarkedsandel på de andre aftaledeltageres (konkurrenters) bekostning. En kundedelingsaftale kanogså indebære et forbud for deltagerne mod at levere til hinandens kunder trods kundernes egen

opfordring til at levere. Derved indebærer aftalen færre valgmuligheder for kunderne og kanmedføre højere priser”(FT 2009-10, A, L 109 som fremsat, s. 13).Mednr. 4foreslås det, at straffen kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis virksomheder isamme led indgår aftaler om ”koordinering af bud”. Bestemmelsen omfatter enhver foranstaltning,som virksomheder i samme omsætningsled aftaler om begrænsning af den konkurrence, der ellersburde være mellem dem ved tilbudsgivningen i forbindelse med et udbud eller en licitation.Bestemmelsen er en forkortet udgave af bestemmelsen i den gældende § 7, stk. 2, nr. 4. Indholdet afden bestemmelse er, at forbuddet i § 6, stk. 1, finder anvendelse, uanset aftaledeltagernesomsætning eller markedsandel, på aftaler om ”forudgåenderegulering af bud, fastsættelse afbetingelser for åbning af bud, udskydelse af bud, forudgående anmeldelse af bud eller anden formfor samarbejde inden tilbudsgivningen.”I bemærkningerne til den gældende § 7, stk. 2, nr. 4, er det anført:”Denforeslåede nr. 4 indebærer et ubetinget forbud mod tilbudskoordinering, dvs. ethvertsamarbejde mellem tilbudsgiverne inden tilbudsgivningen, og som har til formål eller til følge, atkonkurrencen mellem de bydende sættes ud af kraft. Tilbudskoordinering kan anses som en specielform for kundedeling.”Dette forbud mod såkaldt tilbudskoordinering blev indført ved en ændring af loven i 2000. Sigtetmed bestemmelsen var at udstrække den tidligere licitationslovs forbud mod tilbudskarteller indenfor bygge- og anlægsområdet til generelt at gælde for ethvert tilbudskartel uanset branche (jf. FT1999-00, tillæg A, s. 6811, v. sp.). Det er anført i bemærkningerne til bestemmelsen:”Ensamordning af tilbud vil ofte føre til en nedsættelse af det højeste bud for at undgå, at enordregiver får forelagt stærkt afvigende tilbudssummer. En sådan eliminering af størreprisafvigelser tjener til at beskytte visse tilbudsgivere, der kunne opfattes som værende »for dyre«,mod risikoen for på forhånd at blive udelukket fra at få tildelt senere kontrakter ved eksempelvisunderhåndsaftaler. Har en af tilbudsgiverne omvendt fået tillagt forrang, kan de øvrige deltageresendelige tilbudssummer forhøjes, så prisforskellen mellem de bud, der afgives til ordregiveren, vilvirke til gunst for de tilbudsgivere, der har fået tillagt forrang. I begge tilfælde indvirker systemetpå ordregivers valgfrihed og forrykker grundlaget for dennes valg. De samordnede og eventueltforudsatte tilbudssummer giver ordregiver et fejlagtigt indtryk af prisniveauet og vildledendeoplysninger om den faktiske situation på markedet og på udbudssituationen, hvor det fejlagtigeindtryk kan få betydning for fremtidige licitationer eller udbud af underhåndsentrepriser.En sådan forbudt samordning mellem tilbudsgiverne kan også omfatte andre markedsvilkår endpriser og priselementer, f.eks. den leveringsfrist, der angives i tilbudet.”(FT 1999-00, tillæg A, s.6811, v. sp)EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, indeholder ikke et udtrykkeligt forbud mod tilbudskoordinering.Europa-Kommissionen har imidlertid adskillige gange med henvisning til forbuddet i artikel 101,stk. 1, grebet ind over for virksomheder, der havde udvekslet oplysninger med betydning forkonkurrencen forud for tilbudsgivningen, herunder samordnet priser og andre vilkår for tilbud, ellerfordelt udbuddene imellem sig gennem forudgående udpegelse af den tilbudsgiver, der skulle havekontrakten (jf. bl.a. Kommissionens beslutning af 5. februar 1992, Bygge- og anlægsbranchen i

Nederlandene, EF-Tidende 1992, nr. L 92, s. 1, som opretholdt ved Domstolens dom i sag C-137/95P, og Kommissionens beslutning af 11. marts 2008, Internationale flyttetjenester, EU-Tidende2009, nr. C 188, s. 16, som opretholdt ved Rettens domme i de forenede sager T-204/08 og T-212/08).Strafsubjektet efter den forslåede bestemmelse er den, der indgår en kartelaftale med virksomheder isamme omsætningsled, dvs. med konkurrenter. Strafsubjektet vil imidlertid også kunne være den,der opfordrer til eller på anden måde medvirker til, at virksomheder i samme omsætningsled indgåren kartelaftale, f.eks. formanden eller direktøren for en sammenslutning af virksomheder, herunderen brancheforening, jf. de almindelige regler i straffeloven om medvirken.Udgangspunktet efter Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999 om valg af ansvarssubjekt i sager omvirksomhedsansvar er, at anklagemyndigheden rejser tiltale mod virksomheden, hvislovovertrædelsen er motiveret af økonomiske grunde, hvis den udviste uagtsomhed fra en ansat ikkeer graverende, eller hvis forholdet er begået af virksomhedens underordnede personale (jf. pkt. 2.1. imeddelelsen). Det fremgår imidlertid af Rigsadvokatens meddelelse, at virksomhedsansvaret ogsåkan kombineres med en personlig tiltale mod en fysisk person, hvis ledelsen af selskabet eller enoverordnet ansat, herunder direktøren, har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Er dertale om en underordnet ansat, rejses der kun under særlige omstændigheder tiltale mod denne (jf.pkt. 2.2.1. i Rigsadvokatens meddelelse).Udover at overtrædelsen af den foreslåede bestemmelse skal være sket forsætligt, er det et krav, atovertrædelsen skal være af grov beskaffenhed.Navnlig overtrædelsens omfang eller de skadevirkninger, som den er egnet til at medføre, kanindebære, at overtrædelsen må anses for at være af grov beskaffenhed.Med overtrædelsens ”omfang” sigtes såvel til overtrædelsens markedsmæssige udbredelse somovertrædelsens varighed. Efter bestemmelsens ordlyd er det ikke et krav, at der rent faktisk erindtrådt skadevirkninger; det er tilstrækkeligt, at overtrædelsen er af en sådan karakter, at den kunnemedføre skadevirkninger, jf. ”er egnet til”.Er overtrædelsen ikke begået med forsæt, eller er overtrædelsen ikke af grov beskaffenhed, erbetingelserne for, at straffen kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, ikke opfyldt. Hvisdomstolene finder, at en overtrædelse er mindre strafværdig, f.eks. fordi kartellet er af ubetydeligtomfang, eller de mulige skadevirkninger er beskedne, kan dette efter en konkret vurdering medføre,at domstolene idømmer en bøde for overtrædelsen.Hvis en kartelaftale eller omstændighederne omkring den er af en sådan karakter, at myndighedernefinder, at der er tilstrækkeligt grundlag for, at der i forbindelse med en straffesag nedlægges påstandom fængselsstraf, forudsættes det, at sagen behandles i domstolssystemet uden forudgåendebehandling i Konkurrencerådet.Med § 23,stk. 4,foreslås det, at bøder til fysiske personer udmåles under hensyntagen tilovertrædelsens grovhed og varighed.Ligesom for den konkrete udmåling af bøder til juridiske personer, jf. bemærkningerne nedenfor til§ 23, stk. 5, foreslås det, at der ved vurderingen afgrovhedenaf en fysisk persons overtrædelse

tages udgangspunkt i et grundbeløb alt efter, om overtrædelsen kan karakteriseres som en mindrealvorlig, en alvorlig eller en meget alvorlig overtrædelse. Den rubricering, som domstolene eftergældende praksis har foretaget af grovheden af virksomheders overtrædelser, bør fremover ogsågælde for rubriceringen af grovheden af fysiske personers overtrædelser.Bøden til en fysisk person, der har begået en mindre alvorlig overtrædelse, bør være på mindst50.000 kr. Bøden for en alvorlig overtrædelse bør være på mindst 100.000 kr., mens bøden for enmeget alvorlig overtrædelse bør være på mindst 200.000 kr.Ud fra et ønske om at skabe balance mellem bødeudmålingsprincipperne for fysiske og juridiskepersoner foreslås det, at der ved vurderingen afvarighedenaf en overtrædelse, som en fysisk personhar begået, anvendes samme metode som for virksomheder.Det indebærer, at der sondres mellem en overtrædelse af kortere varighed (mindre end 1 år), afmellemlang varighed (1-5 år) og af lang varighed (over 5 år), hvor størrelsen af bøden stiger i taktmed overtrædelsens varighed. En overtrædelse af kortere varighed medfører ikke et tillæg til detgrundbeløb, der er fastlagt ud fra vurderingen af overtrædelsens grovhed. En overtrædelse afmellemlang varighed medfører et tillæg på op til 50 pct. af det grundbeløb, der fastsættes forovertrædelsens grovhed, og en overtrædelse af lang varighed medfører et tillæg på 10 pct. for hvertår en overtrædelse har fundet sted og af det grundbeløb, der fastlægges for overtrædelsens grovhed.Der er tale om vejledende retningslinjer, som kan fraviges af domstolene i opad- eller nedadgåenderetning, hvis der i en konkret sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.straffelovens 10. kapitel.Til nr. 21 (konkurrencelovens § 23, stk. 5 og 6)Som en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås indført fængselsstraf ikartelsager, foreslås det, at § 23, stk. 3, der bliverstk. 5,nyaffattes.Den hidtidige mulighed for at straffe juridiske personer, staten, regioner, kommuner eller etkommunalt fællesskab foreslås bevaret.De gældende principper for udmåling af bøder til virksomheder for overtrædelse af lovenfastholdes. Det indebærer, at bøder til virksomheder fortsat skal udmåles under hensyntagen tilovertrædelsens grovhed, varighed samt virksomhedens omsætning.Ved den konkrete udmåling skal der som hidtil ved vurderingen af en overtrædelsesgrovhedtagesudgangspunkt i et grundbeløb alt efter, om overtrædelsen kan karakteriseres som en mindrealvorlig, en alvorlig eller en meget alvorlig overtrædelse.Domstolene har i adskillige tilfælde karakteriseret det som en alvorlig overtrædelse afkonkurrenceloven, hvis en leverandør og en forhandler har indgået aftale eller har haft en samordnetpraksis (en såkaldt vertikal aftale) om, hvilke priser forhandleren skulle opkræve ved videresalget afvarer eller tjenesteydelser (jf. f.eks. utrykt dom af 17. januar 2012 fra Østre Landsret i sag 16. afd.nr. S-1656-11: ”Landsrettenfinder, at der er tale om en alvorlig overtrædelse… idet formålet var atbegrænse konkurrencen i relation til forhandlernes videresalgspriser”).

En opfordring fra en brancheforening til medlemmerne, der har til formål eller til følge at begrænsepriskonkurrencen mellem disse er efter hidtidig praksis blevet karakteriseret som en alvorligovertrædelse (jf. højesteretsdommen optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, s. 2980 H); enbrancheforenings udsendelse til medlemmerne af en omkostningsprognose er tilsvarende blevetanset for en alvorlig overtrædelse (utrykt dom af 15. december 2011 fra Københavns byret i sag SS-2-9016/2011).Efter EU-praksis anses karteller for meget alvorlige overtrædelser af EUF-traktatens artikel 101,stk. 1 (jf. Europa-Kommissionens tidligere meddelelse om retningslinjer for beregningen af bøder ihenhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF- traktaten, EF-Tidendenr. C 9, s. 3, samt f.eks. Europa-Kommissionens beslutning af 24. januar 2007, ”GIS-anlæg”, EU-Tidende 2008, nr. C 5, s. 7).Et misbrug af en dominerende stilling kan afhængigt af sagens nærmere omstændigheder være enmeget alvorlig eller en alvorlig overtrædelse af loven, idet misbrug kan begrænse og sættekonkurrencen helt ud af kraft med store skader på markedet til følge. Som eksempel på en megetalvorlig overtrædelse kan nævnes en situation, hvor en dominerende virksomhed hindrer enkonkurrent i at agere på et marked. Endvidere vil det kunne være en meget alvorlig overtrædelse afloven, hvis misbruget f.eks. er udtryk for en strategi hos den dominerende virksomhed eller erkommet i stand efter beslutning fra ledende personer i virksomheden. Tilsvarende gælder, hvisKonkurrencerådet tidligere har truffet afgørelse om, at en virksomhed med en dominerende stillinghar overtrådt forbuddet mod misbrug af dominerende stilling ved tilsvarende misbrug. Det er ikke etkrav for, at et misbrug af en dominerende stilling kan karakteriseres som en meget alvorligovertrædelse, at der allerede har været rejst en straffesag mod virksomheden. En virksomhed meden dominerende stilling har efter EU-praksis og dansk praksis en særlig forpligtelse til ikke ved sinadfærd at skade en effektiv og ufordrejet konkurrence.De hidtidige grundbeløb, som er blevet anvendt ved fastsættelsen af grovheden for en overtrædelse,foreslås væsentligt forhøjet:Grundbeløbet for en mindre alvorlig overtrædelse bør være op til 4 mio. kr., grundbeløbet for enalvorlig overtrædelse bør være fra 4 mio. kr. til 20 mio. kr., mens grundbeløbet for en megetalvorlig overtrædelse bør være fra 20 mio. kr. og opefter.Som noget nyt foreslås det, at der fremover ved den konkrete bødeudmåling i større omfang skaltages hensyn til en virksomheds omsætning, således at bøden for alvorlige og meget alvorligeovertrædelser indebærer en væsentlig omkostning for virksomheden relativt til dens omsætning.Hensigten med forslaget er, at bøder for den samme type overtrædelse skal virke økonomiskensartede for små og store virksomheder.Den konkrete bødeudmåling skal også tage hensyn tilvarighedenaf en overtrædelse. Som efter degældende retningslinjer skal der sondres mellem en overtrædelse af kortere varighed (mindre end 1år), af mellemlang varighed (1-5 år) og af lang varighed (over 5 år), hvor størrelsen af bøden stiger itakt med overtrædelsens varighed. En overtrædelse af kortere varighed medfører ikke et tillæg tildet grundbeløb, der er fastlagt ud fra vurderingen af overtrædelsens grovhed. En overtrædelse afmellemlang varighed medfører et tillæg på op til 50 pct. af det grundbeløb, der fastsættes forovertrædelsens grovhed, og en overtrædelse af lang varighed medfører et tillæg på 10 pct. for hvertår en overtrædelse har fundet sted og af det grundbeløb, der fastlægges for overtrædelsen

overtrædelsens grovhed (jf. FT 1999-00, tillæg A, s. 6835, h. sp., og FT 2001-02, 2. samling, tillægA, s. 4453, v. sp.).Ved fastlæggelsen af en virksomhedsomsætningskal der tages udgangspunkt i de regler, der gælderfor beregningen af omsætningen i den gældende § 7, stk. 1, og den gældende § 12, stk. 1, jf.bekendtgørelse nr. 808 af 14. august 2009. I konsekvens heraf er det koncernomsætningen, der skaltages hensyn til, og ikke kun omsætningen i den virksomhed, der har begået overtrædelsen. Det erendvidere, og som efter de gældende retningslinjer, som udgangspunkt virksomhedens omsætningfra samtlige de varer og tjenesteydelser, som virksomheden producerer eller distribuerer, der skaltages hensyn til.Europa-Kommissionen opererer med et bødeloft, idet en bøde maksimalt kan udgøre 10 pct. afvirksomhedens koncernomsætning. Der er i Danmark ikke tradition for i lovgivningen at fastsættemaksimum for bøders størrelse. For at sikre ensartethed mellem de danske regler og EU-reglernebør en virksomhed som udgangspunkt dog ikke pålægges en bøde, der overstiger 10 pct. afvirksomhedens samlede årlige (koncern)omsætning, set som et gennemsnit over de seneste f.eks. 3år forud for domstidspunktet.Som efter den gældende lov kan der ved den konkrete bødeudmåling tages hensyn til skærpendeeller formildende omstændigheder i den konkrete sag, jf. straffelovens 10. kapitel.Skærpende omstændighederkan f.eks. foreligge, hvis en virksomhed gentager overtrædelser afsamme art, lægger hindringer i vejen for myndighedernes undersøgelse, har spillet en førende rolleeller har tilskyndet til overtrædelsen. Endvidere kan det indgå som en skærpende omstændighed,hvis en virksomhed har udsat en anden virksomhed for gengældelsesforanstaltninger for at få den tilat respektere den ulovlige aftale eller praksis.Formildende omstændighederkan f.eks. foreligge, hvis virksomheden udelukkende har spillet enpassiv rolle i forbindelse med overtrædelsen eller ikke reelt har fulgt de ulovlige aftaler mv.Endvidere kan det efter en konkret vurdering indgå som en formildende omstændighed, hvis envirksomhed gennem et såkaldt ”compliance programme” har gjort og til stadighed gør en aktivindsats for at få alle relevante medarbejdere til at følge lovgivningen, hvorfor overtrædelsen er sketpå trods af ledelsens tilskyndelse til det modsatte.Hvis det er muligt at estimere en opnået eller tilsigtet gevinst ved en overtrædelse af loven, skal detsom efter den gældende lov være muligt at konfiskere denne efter reglerne i straffelovens 9. kapiteleller at lade den indgå ved fastsættelsen af bødens størrelse, jf. straffelovens § 51, stk. 3.Der er som efter den gældende lov tale om vejledende retningslinjer, som kan fraviges afdomstolene i opad- eller nedadgående retning.Den foreslåede nye affattelse af § 23, stk. 4, der bliverstk. 6,tager højde for, at det erforældelsesfristen for bødestraf, der – som efter den gældende lov – er 5 år. Forældelsesfristen forfængselsstraf følger de almindelige regler i straffeloven om forældelse.Som hidtil gælder forældelsesfristen kun for konkurrencebegrænsende handlinger som f.eks.misbrug af dominerende stilling. Hvad derimod angår en overtrædelse af forbuddet i § 6, stk. 1, erder tale om en såkaldt tilstandsforbrydelse, hvor det kendetegnende er opretholdelsen af en ulovlig

tilstand. I dette tilfælde forældes et strafansvar ikke, så længe den ulovlige tilstand – denkonkurrencebegrænsende aftale – opretholdes.Til nr. 22 (konkurrencelovens § 23 a, stk. 1)Forslaget tager sigte på at udvide den hidtil gældende mulighed efter § 23 a, stk. 1, for at ansøge omstraflempelse i form af tiltalefrafald for den bøde, som ellers ville være blevet pålagt den, derhandler i strid med forbuddet i § 6 eller EUF-traktatens artikel 101, stk. 1, ved at indgå enkartelaftale. Med forslaget vil det således også være muligt at søge om tiltalefrafald for denfængselsstraf, som med lovforslagets § 1, nr. 20, og § 2, nr. 1, foreslås indført. Formålet er at skabeincitamenter til for det første, at virksomheder og fysiske personer afstår fra overhovedet at indgå enkartelaftale. For det andet er formålet at øge incitamentet for karteldeltagere til at bringeovertrædelser til ophø, og således give myndighederne bedre mulighed for at kunne gribe effektivtind over for karteller.§ 23 a, stk. 2, angiver betingelserne for tiltalefrafald, mens proceduren for tiltalefrafald er angivet i§ 23 a, stk. 6, 7, 8 og stk. 9, 1. pkt. Disse bestemmelser berøres ikke af forslaget.Straflempelse vil med forslaget i relation til fængselsstraf alene omfatte den første ansøger, deropfylder betingelserne for at få straflempelse i form af et tiltalefrafald. Senere ansøgere (nr. 2, 3, 4etc.) vil i relation til spørgsmålet om fængselsstraf ikke kunne opnå tiltalefrafald, og det vil vedspørgsmålet om nedsættelse af en fængselsstraf således være op til domstolene at afgøre, hvorvidten medvirken til opklaring af sagen skal bevirke en nedsættelse af straffen efter straffelovensalmindelige regler. Hjemlen for en eventuel strafnedsættelse vil i disse tilfælde være straffelovens §82, nr. 9 eller 10, hvorefter domstolene ved strafudmålingen kan lade det indgå som en formildendeomstændighed, at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse ellerhar givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre.For at understøtte myndighedernes muligheder for at opklare overtrædelser afkonkurrencelovgivningen, forudsættes det, at anklagemyndigheden og domstolene fuldt ud udnytterstraffelovens almindelige bestemmelser om strafnedsættelse, når det kan komme på tale at anvendefængselsstraf i en konkret sag. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt, hvis anklagemyndigheden iforbindelse med forelæggelsen af en sag for domstolene oplyser om ansøgerens rækkefølge i køenaf ansøgninger med samtidig understregning af, at dette forhold bør indgå med betydelig vægt vedstrafudmålingen. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, hvis domstolene i sådanne tilfælde vedstrafudmålingen skeler til gradueringen af rabatmuligheder i de eksisterende straflempelsesregler ikonkurrencelovens § 23 a.Såfremt en ansøgning om straflempelse ikke opfylder betingelserne for tiltalefrafald, betragtesansøgningen efter de gældende regler automatisk som en ansøgning om strafnedsættelse, jf. § 23 a,stk. 3. Denne bestemmelse ændres ikke med forslaget.På tidspunktet for indgivelse af en ansøgning om straflempelse vil den pågældende normalt ikkevide, hvorvidt der er andre ansøgere, herunder hvilken plads den pågældende har iprioritetsrækkefølgen, eller hvorvidt en eventuel senere straf vil være bøde eller fængsel. En muligstraflempelse vil således både kunne ske i form af et tiltalefrafald til den første ansøger, jf. § 23 a,stk. 1, i form af en nedsættelse af den bøde, den pågældende ellers ville være blevet pålagt for sindeltagelse i kartellet, jf. § 23 a, stk. 4, eller i form af en nedsættelse af en fængselsstraf udmålt af

domstolene efter straffelovens almindelige regler. Hvorvidt en nedsættelse af straffen til andre endden første ansøger sker med hjemmel i konkurrencelovens § 23 a eller straffelovens almindeligeregler herom, afhænger af, hvorvidt anklagemyndighedens strafpåstand lyder på en bøde- ellerfængselsstraf.I relation til et foreløbigt tilsagn, jf. den gældende § 23 a, stk. 7, nr. 2, bemærkes, at Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen og anklagemyndigheden normalt ikke på dette tidlige tidspunkt i sagensefterforskning vil vide, om sagen bliver afsluttet med en bøde- eller fængselsstraf. En ansøger omstraflempelse vil derfor på dette tidspunkt alene kunne få at vide, hvilken plads den pågældende hari prioritetsrækkefølgen. Hvis sagen afsluttes med bøde, vil den pågældende dermed vide, hvilkenstraflempelse den pågældende kan forvente at få. Hvis sagen derimod afsluttes med enfængselsstraf, vil den pågældende vide, at spørgsmålet om strafnedsættelse afgøres af domstolene.Til § 2Til nr. 1 (straffelovens § 299 c)Den foreslåede bestemmelse er en overbygning på den foreslåede § 23, stk. 3, i konkurrenceloven,hvorefter straffen for den, der i strid med § 6, stk. 1, i loven – eller EUF-traktatens artikel 101, stk.1, (jf. den gældende § 23, stk. 1, nr. 13) – indgår en kartelaftale, kan stige til fængsel i indtil 1 år og6 måneder, hvis overtrædelsen er forsætlig og af grov beskaffenhed, navnlig på grund afovertrædelsens omfang eller de skadevirkninger, den er egnet til at medføre. For begrebetkartelaftale og de betingelser, der skal være opfyldt for, at straffen efter § 23, stk. 3, kan stige tilfængsel indtil 1 år og 6 måneder, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20.Forslaget indebærer ikke en udvidelse af de strafbare forhold efter konkurrencelovens § 23, stk. 3,men indeholder hjemmel til, at straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, hvis der foreligger særligtskærpende omstændigheder.Særligt skærpende omstændigheder kan navnlig være tilfælde, hvor overtrædelsen har haft etbetydeligt omfang eller tilfælde, hvor overtrædelsen har været egnet til at medføre betydelig skade.Ved vurderingen af, om overtrædelsen har haft et betydeligt omfang, kan det bl.a. indgå, hvormange virksomheder der har deltaget i kartelaftalen, hvor mange tilbud deltagerne har koordineret,og hvor længe kartelaftalen har varet.Det kan også indgå som et element blandt flere, om overtrædelsen har været egnet til at medførebetydelig skade for forbrugere og andre virksomheder, der ikke har deltaget i kartelaftalen.Bestemmelsen forudsættes ikke udelukkende anvendt, hvor strafferammen i konkurrencelovens §23, stk. 3, ikke findes tilstrækkelig. Det forudsættes således, at den foreslåede bestemmelse istraffelovens § 299 c anvendes i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at samfundetsreaktion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for konkurrenceloven. Dettegælder, selv om den konkret forskyldte straf fastsættes til væsentligt mindre end fængsel i 1 år og 6måneder.Fængselsstraf efter den foreslåede bestemmelse kan kun komme på tale, hvis lovovertrædelsen erbegået forsætligt.

Strafmaksimum i den foreslåede bestemmelse er fængsel indtil 6 år, og forældelsesfristen følger dealmindelige regler i straffeloven om forældelse.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2013.Ulovlige konkurrencebegrænsende aftaler, der er indgået og ophørt før lovens ikrafttræden, skalbedømmes efter den tidligere lov. Er der derimod tale om en ulovlig konkurrencebegrænsendeaftale, der er indgået før den 1. marts 2013, og som fortsat efterleves efter denne dato, vil der væretale om en såkaldt fortsat forbrydelse. Generelt vil en fortsat forbrydelse ikke skulle bedømmesefter den tidligere lovgivning, selvom en del af den strafbare handling har fundet sted, mens dentidligere lovgivning var i kraft. I stedet vil den nye lovgivning finde anvendelse på det samledeforhold.Til § 4Bestemmelsen vedrører lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælderfor Færøerne og Grønland.

1.§ 8.--Stk. 2.Konkurrencerådet kan efter anmeldelsefritage en aftale mellem virksomheder, envedtagelse inden for en sammenslutning afvirksomheder eller en samordnet praksis mellemvirksomheder fra forbuddet i § 6, stk. 1, hvisrådet skønner, at betingelserne i stk. 1 eropfyldt. Anmeldelse af den pågældende aftalem.v. med anmodning om fritagelse efter stk. 1kan indgives til Konkurrencestyrelsen. Rådetfastsætter nærmere regler om anmeldelse,herunder regler om brug af særligeanmeldelsesskemaer.§ 9.Konkurrencerådet kan efter anmeldelse fraen virksomhed eller sammenslutning afvirksomheder erklære, at en aftale, vedtagelseeller samordnet praksis ikke efter de forhold,som Konkurrencerådet har kendskab til, falderind under forbuddet i § 6, stk. 1, og at der derforikke er grundlag for at udstede påbud i medføraf § 6, stk. 4. Rådet fastsætter nærmere reglerom anmeldelse, herunder regler om brug afsærlige anmeldelsesskemaer.§ 11.--Stk. 6.Konkurrencerådet kan fastsætte nærmereregler om det materiale, som skal foreligge tilbrug for en afgørelse efter stk. 2 eller 5.§ 11 a.---2.

kræves bragt til ophør, jf. § 11 a, stk. 1, og§ 16, stk. 1, eller hvor tilsagn gøresbindende, jf. § 16 a, stk. 1, er fristen forparternes afgivelse af udtalelse til enmeddelelse om betænkeligheder og enklagepunktsmeddelelse 2 uger henholdsvis6 uger. I sager, hvor der skal foretagesyderligerepartshøringefterforvaltningsloven, er fristen for afgivelse afudtalelse 3 uger, medmindre sagen alleredehar været forelagt for Konkurrencerådet. 1.-2. pkt. gælder ikke i sager, hvor der træffesafgørelse efter denne lovs kapitel 4, § 16,stk. 2, eller efter § 18 b.«11.Efter § 15 d indsættes:»§15 e.Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen kan offentliggøredokumenter, der indgår i sagsbehandlingen,og hvortil der er behov for tredjemandsbemærkninger.«12.I§ 16indsættes somstk. 2:»Stk.2.Konkurrencerådet kan udstedepåbud, som er nødvendige for at sikre enrettidig og korrekt opfyldelse af de påbud,som rådet har udstedt efter stk. 1.«

13.§ 18, stk. 4,affattes således:§ 18.--»Stk.4.Konkurrence- ogStk. 4.Konkurrencestyrelsen kan tage identiskeForbrugerstyrelsen kan indsamleelektroniske kopier (spejlinger) af dataindholdetdataindholdet fra elektroniske medier, deraf elektroniske medier, der er omfattet afer omfattet af kontrolundersøgelsen, medkontrolundersøgelsen, og kan medtage dethenblik på efterfølgende at gennemgåkopierede materiale med henblik pådette. De indsamlede data skal forseglesefterfølgende at gennemgå dette. Det spejledeeller på anden måde sikres mod læsning,materiale skal forsegles, når styrelsen forladerinden kontrolundersøgelsen afsluttes. Den,virksomhedens eller sammenslutningensder er genstand for kontrolundersøgelsen,lokaliteter. Den, der er genstand forkan kræve, at denne selv eller en af dennekontrolundersøgelsen, kan kræve, at denne selvudpeget repræsentant skal overvære, når deeller en af denne udpeget repræsentant skal væreindsamlede data gøres tilgængelige fortil stede, når forseglingen brydes, og vedlæsning, og ved styrelsens gennemgang afstyrelsens gennemgang af det spejlededet indsamlede materiale. Konkurrence- ogmateriale. Konkurrencestyrelsen har pligt tilsenest 25 hverdage efter kontrolundersøgelsenForbrugerstyrelsen har pligt til senest 40hverdage efter kontrolundersøgelsensat give et sæt kopier af de oplysninger, somafslutning at give en kopi af destyrelsen måtte have taget fra det spejledeoplysninger, som styrelsen måtte havemateriale, til den, der er genstand for

taget fra de indsamlede data, til den, der ergenstand for kontrolundersøgelsen. Nårgennemgangen af de indsamlede data ergennemført, skal dataene sikres modlæsning. De indsamlede data skal slettes,hvis styrelsen vurderer, at materialet ikkeindeholder beviser for en overtrædelse afkonkurrencereglerne. BeslutterKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen at gåvidere med sagen, skal de indsamlede dataslettes, når sagen er endeligt afgjort.«14.Efter § 18 a indsættes ikapitel 6:»§18 b.I tilfælde, hvor en aftale elleradfærd efter en foreløbig vurdering skønnesat være en overtrædelse af § 6, stk. 1, § 11,stk. 1, EUF-traktatens artikel 101, stk. 1,eller artikel 102, og hvor der skønnes atvære risiko for alvorlig skade påkonkurrencen, hvis der ikke foretages ethurtigt indgreb, kan Konkurrencerådetudstede påbud, jf. § 16, der tager sigte på atbringe de skadelige virkninger af aftaleneller adfærden til ophør.Stk. 2.Senest 10 hverdage efter, atKonkurrencerådet har udstedt et påbudefter stk. 1, skal rådet indbringe afgørelsenfor Konkurrenceankenævnet med henblikpå stadfæstelse af påbuddet, jf. dog stk. 3.Finder indbringelse ikke sted inden fristen,bortfalder afgørelsen.Stk. 3.Et påbud efter stk. 1 gælder fraKonkurrenceankenævnets stadfæstelse, ogindtil Konkurrencerådet har truffetafgørelse om, hvorvidt der foreligger enovertrædelseafloven,ellerKonkurrencerådet har gjort de afvirksomhederne afgivne tilsagn bindende,jf. § 16 a, stk. 1. Giver parterne indenudløbet af fristen i stk. 2 afkald på, atKonkurrencerådetsafgørelseskalindbringes for Konkurrenceankenævnet,gælder påbuddet, fra det er meddeltparterne.«15.I§ 19indsættes somstk. 6:»Stk.6.Konkurrenceankenævnet kanbehandle afgørelser, som Konkurrencerådet

træffer i medfør af § 18 b, stk. 1.«§ 21.Stk. 2. Formanden og medlemmerne udnævnesaf økonomi- og erhvervsministeren. De skalvære uafhængige af erhvervsinteresser. Hvervetophører med udgangen af den måned, hvorivedkommende fylder 70 år.§ 23.Medmindre højere straf er forskyldt efteranden lovgivning, straffes med bøde den, derforsætligt eller groft uagtsomt…§ 23...12) afgiver urigtige eller vildledendeoplysninger til Konkurrencestyrelsen,Konkurrencerådet ellerKonkurrenceankenævnet eller fortier forhold afbetydning for den sag eller sektorundersøgelse,jf. § 15 d, hvortil oplysningerne indhentes, eller§ 23...16.I§ 21, stk. 2,indsættes som4. pkt.:»Formanden eller et medlem kan dogfærdigbehandle sager, der ved ophøret afden pågældendes hverv er underbehandling i ankenævnet.«17.I§ 23, stk. 1,indsættes efter »forskyldt«:»efter stk. 3«.

19.I§ 23, stk. 1,indsættes som nr. 13:»13) undlader at efterkomme et påbud efter§ 18 b, stk. 1, eller«.Nr. 13 bliver herefter nr. 14.20.I§ 23indsættes efter stk. 2 som nyestykker:»Stk.3.Straffen for den, der i strid med §6, stk. 1, eller EUF-traktatens artikel 101,stk. 1, jf. § 24, stk. 1, indgår en kartelaftale,jf. 2. pkt., kan stige til fængsel indtil 1 år og6 måneder, hvis overtrædelsen er forsætligog af grov beskaffenhed, navnlig på grundaf overtrædelsens omfang eller deskadevirkninger, den er egnet til atmedføre. Ved kartelaftale efter 1. pkt.forstås en aftale, samordnet praksis ogvedtagelse mellem virksomheder i sammeomsætningsled om1) priser, avancer og lign. for salget ellervideresalget af varer eller tjenesteydelser,2) begrænsninger af produktion eller salg,3) opdeling af markeder eller kunder eller4) koordinering af bud.Stk. 4.Bøder til fysiske personer udmålesunder hensyntagen til overtrædelsensgrovhed og varighed.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.§ 23.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v.(juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens kapitel 5. Ved udmåling af strafefter stk. 1 og 2 skal der ved fastsættelse afbødens størrelse ud over de almindelige regler istraffelovens kapitel 10 tages hensyn til denjuridiske persons omsætning det seneste årforud for domsafsigelsen eller udstedelsen af etbødeforelæg.Stk. 4.Forældelsesfrist for strafansvar er 5 år.21.§ 23, stk. 3og4,der bliver stk. 5 og 6,affattes således:»Stk.5.Der kan pålægges selskaber m.v.(juridiske personer) strafansvar efterreglerne i straffelovens 5. kapitel. Vedudmåling af bødens størrelse skal der udover de almindelige regler i straffelovens10. kapitel tages hensyn til den juridiskepersons omsætning det seneste år forud fordomsafsigelsen eller udstedelsen af etbødeforelæg.Stk. 6.Forældelsesfristen for bødestraf er 5år.«22.I§ 23 a, stk. 1,indsættes efter »bøde«:»eller fængselsstraf«.